TEMA: Om skarven

220 frivillige “skarvvagter” hjalp havørredens yngel

Tre fjerdedele af de smolt, der bliver sat ud, risikerer at blive spist af skarven, men med frivilliges hjælp fik små ørreder på Fyn i år chancen for at vokse sig store

Tekst: Rikke Bolander

“Et gældsbrev” kalder den 49årige havørred-entusiast, Lars Henriksen det. Derfor hev han i april tre timer ud af den ellers benhårde konkurrence Seatrout Open for at skræmme skarver væk fra den yngel, som Havørred Fyn netop havde sat ud.

Det gjorde han som en del af det projekt, som Vandpleje Fyn, Havørred Fyn og Fyns Laksefisk havde sat i søen - eller rettere åen - for at øge de udsatte smolts chance for at overleve.

“Det er ren tilbagebetaling. Havørreden er en kæmpe del af mit liv, og jeg vil gå rigtig langt for at sørge for, at de har det godt, og at der er så mange som muligt,” fortæller han.

Han lægger ikke skjul på, at han helt egoistisk er drevet af jagten på den næste store havørred, men samtidig har han også et højere mål for øje.

“Havørreden er jo en miljøindikator. Når havørreden har det godt, så har vandløbet det også godt.”

75 % ender i skarvens næb

I foråret 2020 lavede Vandpleje Fyn og DTU Aqua et forsøg, hvor 2000 pitmærkede ørredsmol blev sat ud og derefter bare fik lov at passe sig selv. Senere på året fandt de hele 400 pitmærker i to kendte skarvkolonier. Altså var 400 smolt blevet spist af sultne skarver. Og det er bare dem, der er blevet klattet ud hjemme i kolonien. DTU Aqua anslår, at gør man ikke noget for at hjælpe de sårbare små ørreder på vej, så vil 70-75 % ende som fugleklat.

Hvert år lige efter påske sætter Havørred Fyn havørredyngel ud. De første dage skal de små fisk bruge til at sprede sig langs kysten, for i det åbne vand, har de langt større chance for at overleve end i det snævre åløb.

Troede de var på stoffer

Derfor brugte Lars Henriksen tre timer, han ellers skulle have brugt på netop at fange smoltens ældre slægtninge, på sammen med sin fiskemakker at sidde ved åmundingen. Hver gang, der kom en skarv eller fiskehejre, sprang de op og råbte og skreg, mens de viftede med armene.

“De lokale kom og spurgte, om vi var på stoffer. Men når vi så forklarede, hvad vi lavede, var der mange, der sagde, at det vil de også næste år. Vi fik en del telefonnumre,” fortæller han.

At de netop havde valgt at tage deres vagt denne dag, var ikke tilfældigt. Med det håbede de at vise, at vi allesammen må gøre en indsats, hvis der også i fremtiden skal være havørreder at fange på de danske kyster.

Imponeret over opbakningen

En af Fyns allermest garvede havørred-fiskere er Claus Eriksen, der er indehaver af grejbutikken Go-Fishing i Odense. Tidligere har der været mindre organiserede forsøg med skarvvagter, men i år meldte Claus Eriksen sig på banen til at hjælpe med at skaffe frivillige. Ikke mindst fordi, han er med til at drive Facebook-gruppen “Havørredfiskeri på Fyn” med hele 12.000 medlemmer. Og han er mere end tilfreds med interessen.

“Opbakningen har været fantastisk god. Det er nogle virkelig engagerede privatpersoner, der har meldt sig her. Der var folk, der kørte fra Jylland midt om natten for at stå klar ved et fynsk vandløb kl. 5 om morgenen”.

Han forventer, at tilstrømningen næste år bliver endnu større.

“Jeg har fået flere henvendelser fra tyske, norske og hollandske fisketurister, der rigtig gerne ville have hjulpet til, hvis ikke corona-situationen havde holdt dem ude af landet. Jeg håber også at få UV-jægere, fritidsfiskere og andre, der brænder for havørredens ve og vel, med på holdet.”

Fiskeriets organisationer afviser nyt udkast til skarvforvaltningsplan

Tekst: Flemming Kjærulf

Dansk Amatørfiskerforening har været repræsenteret i Skarvgruppen af Jørgen Skytte Jeppesen fra Dansk Fritidsfiskerforbund- Jørgen har gjort et stort stykke arbejde og fået mange gode forbedringer igennem. Men da det kom til afslutningen, var det samlede resultat ikke tilfredsstillende for fiskeriets organisationer.

Derfor har Danmarks Fiskeriforening, Foreningen for Skånsomt Fiskeri, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfiskerforening ikke kunnet anbefale udkastet og har sammen sendt et brev til miljøminister Lea Wermelin.

På næste side, kan du læse et uddrag af brevet i form af de konkrete tiltag, som foreningerne foreslår.

Foto: Jan Skriver

Uddrag af fællesbrevet:

Konkrete ændringsforslag til udkastet til forvaltningsplanen for skarv

Målet for, hvad en ”bæredygtig bestand” er, skal defineres og sættes betydeligt ned. Hertil er det vigtigt, at skarver der kommer gennem Danmark på træk tælles med i det udstræk dette er muligt, da netop trækkende skarver udgør en stor andel af skarver i Danmark.

Forbud mod brug af motordrevet fartøj i forbindelse med regulering fjernes fra oplægget, og bemærkning om, at regulering skal foregå fra fiskerens eget fartøj fjernes ligeledes.

Bilag 2 ændres, så formålet bliver en egentlig regulering. I udkastet er det primære formål at bortskræmme skarver. Vi mener ikke, at man blot ved bortskræmning løser problemet, som er, at der er for mange skarver. Det er det store antal af skarver, der i vores optik i stor udstrækning forhindrer en positiv udvikling af de kystnære fiskebestandene. Vi anerkender, at i den periode, hvor skarverne har unger, kan det kan være et problem med bortskydning, og hvor skræmning er bedst.

Vi ønsker reguleringstilladelsen udvidet med en generel tilladelse til regulering af skarv fra kunstigt skjul.

Alle (både foreninger og fiskere, fritids- såvel som erhvervsfiskere) skal kunne regulere ved alle nat- og rastepladser inkl. dem i kystzonen. Generelt bør fiskere altid kunne opnå en tilladelse. Og ikke kun ”foreninger”. Derudover bør garnfiskere også have mulighed for at regulere ved deres redskaber.

I natur- og vildtreservaterne skal det ikke være et krav, at reguleringen skal foregå fra fiskerens eget fartøj.

Kvoter på reguleringen ved bortskydning fjernes, eller kvantificeres med relativt store kvoter, der er gennemsigtige i planen (pt. er der ingen oplysning om kvoternes størrelse).

Opvækstområder for kommercielle arter som fx det sydlige Kattegat udpeges som særligt skarvforvaltningsområde, hvor regulering kan foregå specifikt med henblik på at beskytte og genoprette fiskebestande.

Skarvforvaltningsplanen opdateres hvert 5. år.

Andre tiltag, information og arbejde

Det skal bemærkes og indtænkes i det generelle arbejde med skarv, at EU kommissionen mener, at skarven er medvirkende til at forhindre en genopretning af ålebestanden.

Skarvens prædation på især torsk, men også andre arter i de indre danske farvande, skal kortlægges hurtigst muligt. Dette arbejde prioriteres og kunne finansieres via en mulighed i EUs hav- og fiskerifond (EHFAF), der netop nu forhandles, eller ved en direkte bevilling til dette arbejde fra Miljøministeriet. Med venlig hilsen Lea Wermelin

Svar fra Lea Wermelin:

Kære Jørgen Skytte Jeppesen, Svend-Erik Andersen og Søren Jacobsen.

Mange tak for jeres henvendelse om skarvforvaltningsplanen, som jeg har modtaget den 9. april 2021.

Jeg vil gerne anerkende jeres bekymringer i forhold til skarven og konsekvenserne for dansk fiskeri, og jeg har noteret mig jeres forslag. Der er behov for en vis regulering af arten, men skarven er samtidig en fredet art, som vi skal passe godt på. Skarven indgår, som I selv pointerer, i fuglebeskyttelsesdirektivet.

Jeg sætter pris på jeres engagement og input til processen. Jeg forventer, at udkast til forvaltningsplan for skarv vil blive sendt i høring i løbet af foråret. Her er I også meget velkomne til at give jeres besyv med.

Marc Eskelund, på vegne af Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Amatørfiskerforbund, Danmarks Fiskeri Forening PO og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO marc@fskpo.dk

Kære Jørgen Skytte Jeppesen, Svend-Erik Andersen og Søren Jacobsen

Mange tak for jeres henvendelse om skarvforvaltningsplanen, som jeg har modtaget den 9. april 2021. Jeg vil gerne anerkende jeres bekymringer i forhold til skarven og konsekvenserne for dansk fiskeri, og jeg har noteret mig jeres forslag. Der er behov for en vis regulering af arten, men skarven er samtidig en fredet art, som vi skal passe godt på. Skarven indgår, som I selv pointerer, i fuglebeskyttelsesdirektivet. Jeg sætter pris på jeres engagement og input til processen. Jeg forventer, at udkast til forvaltningsplan for skarv vil blive sendt i høring i løbet af foråret. Her er I også meget velkomne til at give jeres besyv med. Med venlig hilsen

Lea Wermelin J.nr. 2021-6037 Den 10. maj 2021

Franskmænd holder den danske skarvbestand nede

Tekst: Flemming Kjærulf

I Danmark reguleres ca. 5000 skarver om året. En rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet vurderer, at indførelse af jagttid kunne påvirke bestanden af skarv i Danmark, men at det ikke er muligt, da den ikke er opført på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II. Der er derfor kun mulighed for regulering efter reglerne om skadevoldende vildt.

Franskmændene gør dog en indsats for at holde den danske bestand af skarver nede. Frankrig udgør nemlig et vigtigt overvintringsområde for de danske skarver, og der reguleres op til 40.000 skarver per sæson. Det vurderes, at dette bidrager til at begrænse størrelsen af den danske ynglebestand.

Næste revision af de danske jagttider skal ske med virkning fra 1. juli 2022. Miljøstyrelsen har bedt DCE om at udarbejde en rapport med det biologiske grundlag for jagttider for i alt 41 arter. Heraf 18 arter, som ikke har jagttid eller kun må reguleres. Det er Miljøministeriet, der fastsætter jagttiderne, og det sker efter indstilling fra Miljøstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet. DCE’s rapport udgør en vigtig del af beslutningsgrund laget for Vildtforvaltningsrådet. I Danmark yngler mellemskarven. Af rapporten fremgår det, at ynglebestanden i Danmark udgør 32.000 par, altså 64.000 fugle. Den samlede ”flyway bestand” – det vil sige den sammenhængende bestand, som bruger bl. a. Danmark under deres træk, udgør 615.000 fugle og er stigende. Skarven er ikke truet på verdensplan. Midvintertællingerne i Europa viser en fortsat stigende tendens. Skarven vurderes som livskraftig (LC) på såvel den globale, den europæiske og den danske rødliste.

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk

Antallet af regulerede skarv har svinget meget over årene som følge af, hvor besværligt det har været at ansøge om reguleringstilladelse. Foto: Srinivasan Venkataraman, unsplash