Droner skal sætte fokus på spøgelsesgarn

Kurt Svennevig Christensen er både formand for landsforeningen Levende Hav og skipper på foreningens kutter, Anton.

Levende Hav vil sætte yderligere fokus på omfanget af efterladte garn, og er derfor på udkig efter en undervandsdrone, så folk kan se problemet med deres egne øjne

Tekst og foto: Rikke Bolander

Kurt ligger i kabyssen og tager sig en eftermiddagslur, da jeg stiger ombord på kutteren Anton. Han har problemer med ryggen. Faktisk fik han som ung mand at vide, at han havde en ryg som en 80-årig jord- og betonarbejder. Derfor gik han som 39-årig på pension som fisker, men havet har han ikke lagt bag sig. Som 70-årig bruger han det meste af sin tid på at skabe opmærksomhed på livet under overfladen.

Kurt Svennevig Christensen er formand for landsorganisationen Levende Hav, og sammen med den øvrige besætning på Anton har han brugt de sidste par dage på at lede efter spøgelsesgarn i Limfjorden ud for Glyngøre.

Op på storskærm

Det er efterhånden et anerkendt problem, at der rundt om i vores farvande ligger mistede eller efterladte net og fisker videre. Udover at bidrage til plastikforurening betyder det, at et ukendt antal skaldyr, fisk, fugle og havpattedyr hvert år mister livet, fordi de sidder fast i maskerne. Ifølge Kurt Svennevig Christensen og Levende Hav handler det meget lidt om mistede net, men i meget høj grad om efterladte net.

“De er jo ikke svære at finde. Vi trækker bare et dræg hen over bunden, og så finder vi masser. Hvis vi kan, kan alle”. Med et dræg fandt besætningen fra Levende Hav massere af forladte garn i Limfjorden.

Spøgelsesgarn stinker rent ud sagt af råd og er tunge og uhåndterbare. Foto: Teitur Tausen.

Hvis en fisker mister et net, mener han altså ikke, der er nogen undskyldning for ikke at bjærge det. At det kan være svært i en lille jolle, kan han til nøds forstå.

“Men så må man jo markere det og komme tilbage med en større båd,” siger han.

At lade garnet ligge, er i hans øjne helt uacceptabelt.

Velbesøgt togt

Anton er hjemmehørende i Bønnerup på Djursland, men er på besøg i Glyngøre, da den vestlige del af Limfjorden er kendt for sit hummer- og krabbefiskeri; typer af fiskeri, der desværre hænger uløseligt sammen med spøgelsesgarn. Mange køber nemlig udtjente garn af vestkystfiskere; garn som de så ender med at lade stå, når de er blevet alt for slidte til at tage selv de store skaldyr. Med på det lille togt er en fuldmægtig fra Fødevareministeriet, Teitur Tausen. Han arbejder til daglig med indsatsen mod spøgelsesgarn, så han er med for at se problemstillingen med egne øjne. Den næsten to meter høje fuldmægtig har tilbragt natten i forreste lukaf, så lige på denne tur er Kurt ikke ene om at have knas med ryggen.

Med ombord på eftermiddagens sejltur er desuden to repræsentanter for et firma, der sælger droner, og en post.doc fra DTU Aqua, der er nysgerrig efter at se undervandsdronerne i aktion.

Med egne øjne

Landsorganisationen Levende Hav har faktisk allerede en undervandsdrone, men den er ikke særlig god, og det er et problem, for vi mennesker er nu engang sådan indrettet, at vi bedst forstår det, vi har set med vores egne øjne.

“Vi vil tage folk med ud på Anton og vise dem havbunden på storskærm. Og når vi så finder et spøgelsesnet, skal de føle, de finder en skat. Det er dén følelse, vi går efter,” forklarer landsformanden.

Og det er da også helt tydeligt bare på den lille skærm, som dronesælgeren Frederik bruger til at navigere med, at spøgelsesgarnet har ligget der længe. Det er ikke svært at forestille sig, hvor nemt det er at blive viklet ind i det mange meter lange sammensurium. Og hvis ingen fjerner det, kan det blive liggende de næste mange hundrede år.

Dronen vil landsforeningen desuden bruge til at dokumentere ulovlig discard og de ødelæggende spor efter de store bomtrawlere.

Folkeoplysning

I dag vælger besætningen dog at lade de markerede spøgelsesgarn ligge, for de har fået at vide af nogle af de lokale fiskere, at havnen ikke vil tage imod dem. Teknisk Forvaltning i Skive Kommune, der administrerer havnen, afviser dog den påstand. Under alle omstændigheder er danske havne, som lovgivningen er nu, ikke forpligtet til at tage imod bjær-

gede redskaber, hvis man som Levende Hav har ledt aktivt efter dem. Det passer bestyrelsesmedlem og skipper Villy Nielsen fint.

“Føj, jeg skal ikke røre mere ved de garn,” griner han og fortæller, at det er noget af en slimet og stinkende affære.

Spøg til side er det selvfølgelig ærgerligt at skulle lade garnene ligge, men som Kurt Svennevig Christensen siger, er det jo heller ikke foreningens opgave at tømme fjordene for spøgelsesgarn.

“Vi laver folkeoplysning. Vi er ikke sat i verden for at rydde op”.

Dog har de indberettet garnene til Limfjordsrådets nye værktøj (se herunder) og ladet bøjerne stå, så de er nemme at finde igen. Med en undervandsdrone er det tydeligt at se, at spøgelsesgarn ikke hører til på havbunden.

Nyt værktøj til indrapportering af spøgelsesnet

Alt for mange af Limfjordens havdyr og fugle ender meningsløst deres dage i spøgelsesgarn. Det er uvist, hvor stort omfanget af problemet er, men Limfjordsrådet skønner, at der gemmer sig mere end 1.000 spøgelsesnet i fjorden. Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

Derfor lancerer Limfjordsrådet nu et nyt digitalt redskab, hvor brugere af fjorden kan indrapportere positionerne, når de finder eller taber redskaber. Det skal gøre det lettere at genfinde og fjerne fiskeredskaber til gavn for fjordens miljø og dyreliv. ”Det nye værktøj er nemt at bruge, og vi håber, mange fiskere, sejlere, dykkere og andre brugere af fjorden vil hjælpe med at indrapportere, når de finder eller mister fiskeredskaber i fjorden. Sådan kan vi få et bedre overblik over problemet og lokalisere hotspots. Det giver os bedre forudsætninger for at få gang i oprydningen,” siger formand for Limfjordsrådet Jens Lauritzen i pressemeddelelsen. Håbet er, at indberetningerne vil være med til at understrege over for landets politikere, at der er behov for handling. ”Det er vores håb, at vi ved at konkretisere omfanget af problemet endnu mere, kan få tilført de nødvendige midler til oprydningen” siger Jens Lauritzen.

Find det digitale værktøj på limfjordsraadet.dk/projekter/ spoegelsesnet-i-limfjorden/

RB