TEMA: Om hornfisk

Hornfiskens biologi og levevis Hornfisk (Belone belone)

Af: Brian MacKenzie og Christian Skov, DTU Aqua (uddrag)

Udseende

Hornfisken er nem at kende, fordi dens kæber er formet som et langt smalt ”næb”. De helt små hornfisk har dog ikke noget næb. Næbbet bliver udviklet i takt med, at de vokser, og fra de er ca. 15 cm lange, ligner næbbet det, som ses hos de voksne hornfisk.

Hornfisken er lang og smal. Den største registrerede hornfisk var 97 cm lang, men normalt bliver hornfisk ikke mere end omkring 85 cm. Den maksimale vægt er normalt omkring 1,2-1,3 kg.

Hornfiskens ryg er mørkeblå, mørkegrøn eller blågrøn. Siderne er sølvskinnende, evt. med et grønligt eller violet skær, og bugen er sølvhvid.

Hornfiskens skelet er grønt eller blågrønt, hvilket skyldes stoffet biliverdin, som er et biprodukt fra nedbrydningen af blodets hæmoglobin.

Den voksne hornfisk forveksles næppe med andre fisk, med undtagelse af makrelgedden. De to fiskearter er lettest at kende fra hinanden på, at hornfisk ikke har nogen småfinner bag ryg- og gatfinnen.

Udbredelse

Hornfisk er meget udbredt og findes fra det nordlige Norge mod vest til Island og mod syd til Nordafrika.

I Danmark lever hornfisken især i kystnære områder herunder fjordområder som Limfjorden, men den lever også i det mere åbne vand, f.eks. i Kattegat, Skagerrak og Østersøen.

Levesteder

Hornfisken er en vandrende fisk. Den ankommer typisk til danske farvande fra midt i april til midt i juni og opholder sig her i sommerhalvåret. Den udvandrer igen i august-november til Atlanterhavet. Man ved dog ikke præcist, hvor den overvintrer. Der er ikke ret mange fiskearter, der som hornfisken er tilpasset til både at kunne leve i det meget saltholdige Atlanterhav (ca. 35 ‰ salt) og i den meget saltfattige Østersø (ca. 5 ‰).

Hornfiskens årlige ind- og udvandring til og fra dansk farvand skyldes formodentlig svingninger i temperaturen.

Hornfisk er stimefisk og lever primært i overfladen af havet. Den ses af og til springe på flugt fra rovdyr som tun og marsvin.

Hornfisk i bæltet. Foto: Rikke Bolander.

Føde

Hornfisken er – med sine gode svømmeevner, kraftige gab og spidse tænder – et rovdyr. Det er ikke undersøgt videnskabeligt, hvad hornfisken spiser i danske farvande, men undersøgelser fra andre nordeuropæiske lande viser, at den spiser mindre fisk, f.eks., sild, hundestejle og tobis, samt krebsdyr og blæksprutter.

Livscyklus

Hornfisken gyder i de indre danske farvande og i Østersøen. Gydningen sker i foråret eller den tidlige sommer i kystnære områder, hvor der er tang, ålegræs o.l., som æggene kan sidde fast på. Æggene klækker efter ca. 28 dage.

Hornfisk formodes at blive kønsmodne, når de er 3-4 år gamle og 60-70 cm lange.

Fjender

Hornfisken er føde for f.eks. fugle, havpattedyr og større fisk, f.eks. tun. Som yngel er den sikkert også et godt måltid for mange fiskearter.

Status

På International Union for Conservation of Nature’s globale rødliste over arternes tilstand, er hornfisken i den gruppe af arter, der er mindst grund til at være bekymret for.

Fiskeri

Hornfisk er en af de mest populære fisk blandt lystfiskere. Dens vandring tæt på kysten om foråret tiltrækker mange lystfiskere til strande og havne.

Hornfisken fanges også kommercielt, men mest som bifangst i fiskerier efter andre arter. Sidst i 1970’erne blev der fanget over 1000 tons om året. Det tal er nu faldt til 223 tons (gennemsnit for 2014-2018).

Arkæologiske fund af knogler på bopladser viser, at hornfisken er blevet fanget i danske farvande siden stenalderen.

Sådan fanger du hornfisk

Hornfisk i garnet i daggryet. Foto: Jan Skriver.

Tekst: Af Flemming Kjærulf

Mange fritidsfiskere foretrækker på en skøn majmorgen at fange hornfisk på fiskestang. Det er meget let, hvis hornfisken ellers er i nærheden. Hornfisken kommer ind til kysten for at gyde i maj og starten af juni. Den yngler langs alle kyster i Danmark og i hele Østersøen. Alle disse fisk kommer ind fra Atlanterhavet og skal igennem de danske farvande. Derfor er der trængsel i bælterne og Øresund.

Hornfisken sparer som alle andre dyr mest muligt på energien. Når strømmen er indadgående, går de midt i strømmen ude midt i bælterne. Når strømmen derimod er udadgående - og det er den den største del af tiden - søger hornfisken ind til kysten, hvor strømmen er svagest. Derfor er gode fiskepladser fx ved Kronborg, ved Storebæltsbroen og på havnene i Fredericia og Middelfart. Overalt hvor strømmen løber tæt under land er gode pladser. Et godt tip er at se på DMI’s strømkort, inden du tager ud.

De hornfisk, der vælger Danmark, fordeler sig i fjordene og langs kysterne, hvor de kan fanges i hele maj og juni. De første hornfisk kommer, når bøgens knopper er lige ved at springe ud, og det er altid de største fisk, der kommer først.

Hornfisken jager ved synet og er ofte meget hugvillig, selvom den er optaget af formeringen. Til hornfisk bruges et langt slankt blink eller pirk, som kaster godt. Blinket monteres med en lille trekrog nr. 10. Mange sætter en lille stump line lidt kortere end blinket mellem krog og blink. Hornfisken vender altid rundt lige efter hugget, og den lille linestump trækker trekrogen ned i kæbevinklen, hvor det er lettere at få godt kroghold. Man kan også bruge ”silkekrog” som er en lille løkke af nylonsilke, som hornfiskens bagudrettede tænder fæster i. Den kroger faktisk bedre end trekrogen, men man skal regne med at skifte silkesnoren for ca. hver femte fisk.

En meget afslappet måde at fiske hornfisk på er med flåd og agn. Et godt kastende flåd udstyres med en lille trekrog nr 10, og agnes med et lille stykke sild, en halv tobis eller sågar en strimmel hornfisk. Indstik flåddet, så agnen er ca. en meter under overfladen. Så er det bare at kaste ud og knappe en pilsner op for at vente på, at flåddet går ned. Man når sjældent langt ned i pilsneren, før man må afbryde hyggen og hale fisk i land.

Man kan naturligvis også fange hornfisk i garn. Til det formål bruges silde- eller makrelgarn. Med garn fanger man fortrinsvis de store hornfisk, da de små let går gennem maskerne i et sildegarn. Det kan virke besværligt at få hornfisk ud af garnet, men når man først lærer metoden, går det let. Når hornfisken mærker garnet giver den sig straks til at snurre rundt om sig selv for at komme fri. Derfor sidder de ofte rullet ind i en pølse af garn. Så skal man bruge lidt tid på at se, hvordan rullen er lavet. Når man lige får hale og næb fri af andre steder i garnet, er det bare at rulle fisken ud af garnpølsen.

Der er størst chance for at få hornfisk i garnet, når de trækker ind om foråret. I sensommeren forlader hornfisken vores farvande igen, men det foregår meget mere spredt, så det bliver oftest kun til sporadiske fangster.

Sådan fileterer du hornfisk

Af Flemming Kjærulf

Du skal bruge en lang, smal, bøjelig og skarp filetkniv. Rens hornfisken groft for skæl med en klud. Skær bugen på fisken op, tag indvoldene ud, og skær hovedet af. Læg nu fisken på skærebrættet på bugen med flapperne ud til siderne. Du ser nu en tydelig linje på ryggen. Skær præcis i linjen ned langs rygbenet på den ene side af fisken, ned til nålebenene. Fra gattet og bagud er der ingen nåleben, så her kan du skære fileten helt fri af rygbenet. Drej nu kniven til vandret og skær ud fra ryggen langs nålebenene, til du ser den rødbrune sidelinje i snittet i hele fiskens længde. Stik så den smalle kniv ind under nålebenene og før den langs undersiden af disse i hele fiskens længde. Til sidst skærer du fileten fri langs ribbenene. Der kan sidde et par ribben helt oppe, hvor hovedet blev skåret af. Dem fjerner du let med kniven. Gør derefter det samme på den anden side. Du har nu to fuldstændig benfri hornfiskefileter. Hvis hornfisken skal steges, er det lækrest at beholde skindet på. Til andre retter kan skindet nu let skæres fra.