DANSK
A
TØ
NI
AM
NG
DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF
IS K E R F O
RE
Hornfiskens biologi og levevis Hornfisk (Belone belone) Af: Brian MacKenzie og Christian Skov, DTU Aqua (uddrag)
Udseende
Hornfisken er nem at kende, fordi dens kæber er formet som et langt smalt ”næb”. De helt små hornfisk har dog ikke noget næb. Næbbet bliver udviklet i takt med, at de vokser, og fra de er ca. 15 cm lange, ligner næbbet det, som ses hos de voksne hornfisk. Hornfisken er lang og smal. Den største registrerede hornfisk var 97 cm lang, men normalt bliver hornfisk ikke mere end omkring 85 cm. Den maksimale vægt er normalt omkring 1,2-1,3 kg. Hornfiskens ryg er mørkeblå, mørkegrøn eller blågrøn. Siderne er sølvskinnende, evt. med et grønligt eller violet skær, og bugen er sølvhvid. Hornfiskens skelet er grønt eller blågrønt, hvilket skyldes stoffet biliverdin, som er et biprodukt fra nedbrydningen af blodets hæmoglobin. Den voksne hornfisk forveksles næppe med andre fisk, med undtagelse af makrelgedden. De to fiskearter er lettest at kende fra hinanden på, at hornfisk
ikke har nogen småfinner bag ryg- og gatfinnen.
Udbredelse
Hornfisk er meget udbredt og findes fra det nordlige Norge mod vest til Island og mod syd til Nordafrika. I Danmark lever hornfisken især i kystnære områder herunder fjordområder som Limfjorden, men den lever også i det mere åbne vand, f.eks. i Kattegat, Skagerrak og Østersøen.
Levesteder
Hornfisken er en vandrende fisk. Den ankommer typisk til danske farvande fra midt i april til midt i juni og opholder sig her i sommerhalvåret. Den udvandrer igen i august-november til Atlanterhavet. Man ved dog ikke præcist, hvor den overvintrer. Der er ikke ret mange fiskearter, der som hornfisken er tilpasset til både at kunne leve i det meget saltholdige Atlanterhav (ca. 35 ‰ salt) og i den meget saltfattige Østersø (ca. 5 ‰). Hornfiskens årlige ind- og udvandring til og fra dansk farvand skyldes formodentlig svingninger i temperaturen. Hornfisk er stimefisk og lever primært i overfladen af havet.
Hornfisk i bæltet. Foto: Rikke Bolander. Den ses af og til springe på flugt fra rovdyr som tun og marsvin.
Føde
Hornfisken er – med sine gode svømmeevner, kraftige gab og spidse tænder – et rovdyr. Det er ikke undersøgt videnskabeligt, hvad hornfisken spiser i danske farvande, men undersøgelser fra andre nordeuropæiske lande viser, at den spiser mindre fisk, f.eks., sild, hundestejle og tobis, samt krebsdyr og blæksprutter.
Livscyklus
Hornfisken gyder i de indre danske farvande og i Øster-
søen. Gydningen sker i foråret eller den tidlige sommer i kystnære områder, hvor der er tang, ålegræs o.l., som æggene kan sidde fast på. Æggene klækker efter ca. 28 dage. Hornfisk formodes at blive kønsmodne, når de er 3-4 år gamle og 60-70 cm lange.
Fjender
Hornfisken er føde for f.eks. fugle, havpattedyr og større fisk, f.eks. tun. Som yngel er den sikkert også et godt måltid for mange fiskearter.
Status
På International Union for Conservation of Nature’s globale rødliste over arternes tilstand, er hornfisken i den gruppe af arter, der er mindst grund til at være bekymret for.
Fiskeri
Foto: Jan Skriver.
18
Hornfisk er en af de mest populære fisk blandt lystfiskere. Dens vandring tæt på kysten om foråret tiltrækker mange lystfiskere til strande og havne. Hornfisken fanges også kommercielt, men mest som bifangst i fiskerier efter andre arter. Sidst i 1970’erne blev der fanget over 1000 tons om året. Det tal er nu faldt til 223 tons (gennemsnit for 2014-2018). Arkæologiske fund af knogler på bopladser viser, at hornfisken er blevet fanget i danske farvande siden stenalderen.
