Danske Fritidsfiskere nr. 3-2021 by Danske Fritidsfiskere

DANSK

A A AM

NR. 3 • JUNI 2021

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Formanden skriver… Hej alle gode fiskevenner Nu lysner det! Forhåbentlig er de fleste begyndt at fiske, flere er blevet vaccineret, smittetrykket ligger lavt og bliver forhåbentlig endnu mindre hen over sommeren. Vi er endelig begyndt at kunne holde fysiske møder, og der har fx været forretningsudvalgs- og hovedbestyrelsesmøde. Som jeg tidligere har skrevet, er det - med de udfordringer, der ligger foran os - vigtigt, at vi er så mange som muligt, der udbreder viden om vores hobby. Derfor arbejder vi pt meget med PR og medlemshvervning, og der kommer noget ud snart.

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Det Sker..................................................................... 3 Hovedbestyrelsesmøde i DAFF................................. 4 Danmark får sin første havplan................................. 5 Slut med kædemåtter i Skagerrak............................. 6 Ny aftale kommer fiskeriet til gode........................... 6 Finansiering til nyt havforskningsskib på plads......... 7 Sameksistens mellem Baltic Pipe og fiskeri............... 7 TEMA: Om makrellen............................................ 8-9 Boganmeldelse: Bog af Ib Ivar Dahl........................10 Kreds-og foreningsadresser................................. 11-13 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................14-17 TEMA: Om hornfisk............................................18-19 Droner skal sætte fokus på spøgelsesgarn..........21-23 Kystens Parlament................................................... 24 Boganmeldelse: BLÅ - Bæredygtige opskrifter....... 25 Velkommen i klubben - Sejl sikkert.................... 26-27 Sameksistens mellem Baltic Pipe og fiskeri ....... 28-29 TEMA: Om skarven............................................ 30-31

Flemming og jeg skal til møde med vores miljøminister d. 25. juni. Det bliver spændende og vigtigt at hilse på hende. Jeg håber også at komme til at hilse på de fleste lokalforeninger, men det vil tage noget tid. Der er også flere store arrangementer i støbeskeen, som bliver spændende at følge. Så venner; ud i bådene, fang forhåbentligt godt med fisk og fortæl alle i hele Danmark, hvor skøn vores hobby er. Knæk og bræk! Bedste hilsner fra Jesper

Forsidebilledet Denne udgave af Danske Fritidsfiskere sætter bl.a. fokus på to arter, der begge to kommer til vores kyster, når temperaturen stiger; nemlig hornfisken og makrellen. Forsiden er prydet af fire nyfangede hornfisk - den mærkværdigt udseende forårsbebuder, der er kendt for sit lange næb og grønne ben. Inde i bladet

kan du få tips til fiskeri af de populære stimefisk, og viden om deres biologi og levevis. Ligger du inde med gode billeder, der fortjener at komme med i bladet, så send dem meget gerne til rikke@bolander.dk. Foto: Tomi_USM, WikiCommons

DANSK

TØ

DET SKER Laksekvoter Fiskeriministeriet har udmeldt kvoter for laksefiskeri i åerne. Kvoterne er udarbejdet efter indstilling fra DTU Aqua.

Samråd i folketinget om fiskeri og jagt i nationalparker

10. marts 2021 Samrådet var indkaldt af Thomas Danielsen (V) for at drøfte sidestillingen af jagt og fiskeri med minedrift i vejledningen til EU’s biodiversitets-strategi og friholdelse for jagt og fiskeri i de ny naturnationalparker. Miljøminister Lea Wermelin er enig i, at jagt under de rette omstændigheder kan gå hånd i hånd med naturbeskyttelse og fremhævede både jægere og fiskeres indsats for naturpleje og bekæmpelse af invasive arter. Regeringen ønsker at fastholde den lange tradition for jagt og fritidsfiskeri i Danmark. Ministeren kan godt forstå bekymringen og synes, at det er skævt, når jagt og fiskeri sidestilles med minedrift. Danmark har sammen med andre lande på NADEG-mødet den 18. februar efterlyst en større fleksibilitet i vejledningen om beskyttede områder.

BSAC møde med EFCA og ICES

6. maj 2021 Flemming Kjærulf deltog. Angående ål har EFCA (EUFiskerikontrol-agenturet) haft ål som fokus siden 2019. Hovedbekymringerne er fejlrapportering og ulovligt grej (manglende mærkning og identifikation). Det rekreative fiskeri er nyt område for EFCA. Man har primært koncentreret sig om “bag limit” på torsk. Danmark og Tyskland har bidraget med oplysninger om kontrol og resultater. Laks vil for det rekreative fiskeri også være et indsatsområde. ICES gav generelt gode forklaringer på, hvordan man arbejder. Der var en lang række konkrete spørgsmål til torsk, sild og brisling i Østersøen.

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

Vedr. ål spurgte Flemming Kjærulf, hvorfor man ikke havde mere fokus på de øvrige årsager til ålens dårlige tilstand, når man nu ved, at fiskeriet kun udgør 2 % af dødeligheden. ICES var enige i dette og henviste til, at man på en workshop her i foråret netop havde besluttet at ændre rådgivningen om ål til mere fokus på dette i overensstemmelse med EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen. Generalforsamling i BSAC (Det Internationale Havundersøgelsesråd) er udskudt til efteråret. De nødvendige godkendelser af årsrapport og regnskab blev godkendt ved skriftlig procedure.

”Danmarks ynglebestand af skarver i 2020” Aarhus Universitet har udgivet en rapport, hvori der står, at den danske ynglebestand af skarv i 2020 blev opgjort til 31.964 par. Dette svarer til en fremgang på 4,8 % i forhold til året før. Siden 2014 har den danske bestand været stabil på mellem ca. 30.500 og 33.200 par og med årlige udsving på under 5 %. Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til ca. 80 % af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000. Den eneste region med en markant ændring i antallet af ynglende skarver fra 2019 til 2020 var det sydvestlige Kattegat, hvor der var en fremgang på godt 1.000 reder svarende til 20 %. I alle øvrige regioner var ændringerne på højst nogle få hundrede reder. Efter at antallet af skarvkolonier er faldet de seneste tre år, blev der i 2020 fundet så mange nye kolonier, at antallet nåede op på sit hidtil højeste. I alt var der kendskab til 90 skarvkolonier i Danmark i 2020. Heraf var der 18 nye ynglelokaliteter i forhold til 2019, mens tre kolonier fra 2019 blev forladt i 2020.

Frederik Svendsen i Vejret DR Vores vejr bragte 15. april kl 18.55 et indslag om forårets komme, hvor man tog med Frederik Svendsen fra Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening på sildefiskeri på Limfjorden. Heldigvis var der god fangst med ca. 200 sild, så det blev et fint indslag.

Møde i overvågningsudvalg 4. maj 2021 Kritik fra erhvervet af den politiske aftale, som omtales på side 6 i dette blad. Støtten går til skriveborde i byerne fremfor til vandkantsdanmark, lyder kritikken.

Møde om spøgelsesnet

28. april 2021 Lasse Alkærsig og Ib Ivar Dahl deltog. Mødet havde 32 deltagere fra fiskeriets organisationer, grønne organisationer, myndigheder m.m. Der var tilslutning til en model, hvor fritidsfiskerne – og evt. sportsdykkere – kan hjælpe med at lokalisere nettene. DTU Aqua vil arrangere et møde med de interessenter, som ønsker at bidrage i indsatsen. De konkrete initiativer vil først blive sat i gang, når DTU Aqua har leveret deres rapport i august 2021. Der vil blive indkaldt til et nyt møde i denne kreds i september 2021. Bjærgning af redskaber skal i alle tilfælde ske efter aftale med fiskerikontrollen, så der ikke opstår unødige konflikter om redskaber.

Møde med miljøministeren DAFF’s længe aftalte møde med miljøminister Lea Wermelin er på grund af corona-restriktioner udskudt endnu en gang. Denne gang til 25. juni, hvor vi håber at kunne mødes fysisk.

Høringssvar DAFF har afgivet høringssvar til ændring af Sjællandsbekendtgørelsen, Ændring af bekendtgørelse om fredninger ved Lolland Falster og Ny bekendtgørelse om Nissum Fjord. Høringssvarene kan ses på hjemmesiden.

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 3 - juni 2021 Afleveret til distribution 27. maj 2021 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i august 2021. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. juli 2021 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Hovedbestyrelsesmøde i DAFF Tekst: Rikke Bolander 10 medlemmer havde taget turen til Vestfyn, da der lørdag d. 8. maj var hovedbestyrelsesmøde på Fjelstedskov Hotel. Efter en bid morgenmad og fremvisning af corona-pas kunne dagsordenen gå i gang.

Af hensyn til den nystartede redaktør startede vi med en navnerunde, og herefter fulgte formandens beretning, hvor Jesper Simonsen især understregede, at han glæder sig til snart at kunne komme til fysiske møder med samarbejdspartnere, politikere og andet godtfolk. Herefter fulgte beretninger fra diverse udvalg og fra kredsformændene. Efter en velfortjent frokost og en lille skarp fortsatte mødet. I anden halvdel blev det især drøftet, hvad DAFF kan gøre for at hverve nye medlemmer, så foreningen også i fremtiden kommer til at stå stærkt. Efter en kop kaffe kørte jyder, fynboer og sjællændere hver til sit med tak for et godt møde. Referatet kan læses på hjemmesiden.

Yacht Builders since 1960 Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

Støbeforme til Rudkøbing jollerne BF 28 - BF 38 - BF 42 - BF 48 og BF 52 sælges

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Danmark får sin første havplan Erhvervsministeriet har sendt et forslag til Danmarks første havplan i offentlig høring, og DAFF blander sig naturligvis i debatten.

DAFF med i udarbejdelsen

I havplanen er der lagt vægt på, at der fortsat er gode vilkår for dem, der i dag bruger havet. Det gælder bl.a. fiskeriet, søtransporten og forsvarsaktiviteter, men det gælder også fx sejlere og andre, der bruger havet til rekreative formål. Havplanen indeholder ikke arealudlæg for fiskeri, der ligesom sejlads vil kunne foregå overalt i de danske farvande, med mindre der er særlige restriktioner efter anden lovgivning. DAFF har deltaget i udarbejdelsen af det forslag, der nu er i høring, og er meget tilfreds med, at der ikke indføres begrænsninger for fiskeri.

landssekretær, Flemming Kjærulf, senest den 10. september. De vil så indgå i udarbejdelsen af DAFF’s høringssvar.

Havplanen består af et danmarkskort, hvor man kan klikke sig frem til alle oplysninger. Screenshot fra havplan.dk.

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID! Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39 DANSK

TØ

Der er allerede i dag havområder, der er omfattet af na-

Det digitale havplanskort med arealudlæg og tilhørende forskrifter, som alle kan se på www.havplan.dk, er en del af bekendtgørelsen, men der er også mulighed for at få vist en række serviceoplysninger, der ikke er en del af bekendtgørelsen. Det er blandt andet oplysninger om turisme, friluftsliv og kulturarv. Forslaget er en udmøntning af lov om maritim fysisk planlægning, der gennemfører EuropaParlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning (EU-direktiv 2014/89). Danmarks havplan bliver udstedt som en digital bekendtgørelse. Det betyder, at al relevant information om både havplanens indhold såvel som høringer og historiske versioner af havplanen findes på nettet. Forslaget til havplanen og miljørapporten er i høring frem til

Hensyn til allerede udpeget naturbeskyttelse

Digitalt havplanskort

30. september, og DAFF vil naturligvis afgive høringssvar. Eventuelle bemærkninger til forslaget kan sendes til DAFF’s

I Danmark har det traditionelt været sådan, at havet er blevet anvendt ud fra et først-til-mølle-princip, men med den nye havplan, som erhvervsministeriet netop har sendt i høring, kommer der for første gang til at være en langsigtet helhedsplanlægning for udviklingen på havet. Havplanen dækker hele Danmarks havareal på ca. 105.000 km2, og når den bliver vedtaget, gælder den de kommende 10 år. Havet anvendes bl.a. til fiskeri, søtransport, energiindvinding og naturbeskyttelse samt rekreative aktiviteter tæt ved kysten, og med havplanen indføres altså en helhedsorienteret planlægning for det samlede danske havareal.

turbeskyttelse, og havplanen afspejler udpegningen af nye beskyttede områder for Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm og nye fugle-beskyttelsesområder udpeget i habitatbekendtgørelsen. Havplanen udlægger desuden ikke nye arealer til olie og gas. Til gengæld bliver en væsentlig del af havarealet udlagt til kommende havvindmølleparker og energiøer. Det er vigtigt at understrege, at fordi et areal udlægges til en aktivitet, bliver der ikke automatisk givet tilladelse til aktiviteten. Alle aktiviteter, der kræver godkendelse, skal stadig godkendes efter gældende regler. Havplanen betyder blot, at det kun kan ske i de områder, der er udlagt til formålet.

Af Flemming Kjærulf

IS K E R F O

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Slut med kædemåtter i Skagerrak

En hollandsk bomtrawler fiskede i december med kædemåtter på det gule rev ud for Hanstholm. Med den nye aftale, vil det ikke længere være muligt. Foto: Rikke Bolander

Danmarks Fiskeriforening PO har med sine to hollandske søsterorganisationer indgået en aftale, der betyder, at alt fiskeri med bomtrawl inden for 12 sømil fra den danske kyst i Skagerrak ophører. Derudover har parterne også aftalt, at de såkaldte kædemåtter ikke længere må bruges i Skagerrak i alle fiskerier. Brug af kædemåtter er meget belastende for havmiljøet og gør, at man kan komme til at fiske, hvor fx et almindeligt bomtrawl ikke kan fiske. Det skriver Danmarks Fiskeriforening i en pressemeddelelse. Formand Svend-Erik Andersen er meget tilfreds med aftalen.

Ny aftale på 917 mio. kr. kommer fiskeriet til gode Alle Folketingets partier har indgået en aftale om fordelingen af knap 917 mio. kr. fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) for perioden 2021-2023. Det skriver Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri i en pressemeddelelse. Aftalen indebærer bl.a. 436,8 mio. kr. til en række grønne og bæredygtige indsatser. Det kan fx være udvikling og afprøvning af grønne teknologier, nye fiskerimetoder, udvikling af fangstredskaber, vandløbsrestaurering og miljø- og klimaforbedringer i akvakultursektoren. Derudover er der afsat midler til at håndtere problematikken om sæl og skarv, der ødelægger fiskernes fangst. Aftalen styrker også indsatsen mod spøgelsesnet, ligesom der sættes penge af til

at støtte og udvikle det skånsomme og nære kystfiskeri til gavn for de mindre lokalsamfund. Der afsættes også flere midler til fiskerikontrol. De danske fiskeriforeninger vil desuden kunne få støtte til fremme af salg af fisk. ”Jeg er glad for, at vi kan lande så bred en aftale, hvor vi i fællesskab giver et historisk beløb direkte til grøn omstilling i fiskeriet. Vi er alle gået til forhandlingerne med en ambition om at hjælpe fiskeriet med at udvikle sig i en bæredygtig og mere klimavenlig retning, så de danske fiskere står bedre rustet mod fremtidens udfordringer. Jeg vil gerne sige tak til partierne for deres engagement og samarbejde. Det er folkestyret, når det er bedst” siger fiskeriminister Rasmus Prehn i pressemeddelelsen.

DAFF glæder sig specielt over flere midler til problemerne med sæl, skarv og spøgelsesnet, men også øgede midler til den biologiske forskning er en positiv udvikling. Aftalen indeholder også ni mio. kr. til åleudsætning. På mødet i Overvågningsudvalget den 4. maj 2021 var der til gengæld stor kritik af

“I Danmarks Fiskeriforening arbejder vi hårdt for at sikre et bedre havmiljø. Derfor har vi i samarbejde med DN foreslået 10 % urørt hav. Og med den her aftale tager vi endnu et skridt i retning mod et bedre havmiljø. Vi er nået til enighed med vores hollandske kollegaer om at begrænse fiskeri med bomtrawl langs kysten i Skagerrak, og det bør blive en gevinst for havmiljøet og være til gavn for dansk og hollandsk fiskeri,” siger han. RB

aftalen fra fiskeriet og fiskeindustrien, som peger på, at pengene går til skriveborde i byerne og mindre til erhvervet og fiskeindustrien. Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, undrer sig i Fiskeri Tidende over, at man fra politisk hånd bruger størstedelen af de penge, der skal udvikle erhvervet til at styrke myndighederne. Aftalen forventes udmøntet i en ny EHFAF-programaftale i januar 2022. FK

En del af pengene skal bruges på at mindske problemerne med bl.a. sæler. Foto: Joxerra Aihartza, WikiCommons

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Finansiering til nyt havforskningsskib på plads Efter 40 års tro tjeneste, går DTU’s forskningsskib, Dana IV, på pension, og efterfølgeren er netop sikret. Det sker takket være DTU’s egen investering på 100 mio. kr., statslig finansiering på 170 mio. kr. og en donation på 50 mio. kr. fra AP Møller Fonden. Det skriver DTU Aqua på sin hjemmeside. Det nye skib vil naturligvis blive døbt Dana V. Det glæder rektor ved DTU, Anders Bjarklev. ”Med det nye skib er Danmark i stand til at fortsætte sin mere end 100 år lange tradition for havforskning. Det er forskning, som bl.a. sikrer en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer,

og som bidrager til forståelsen af klimaet og konsekvenserne af klimaforandringerne,” siger han til dtu.dk. Det topmoderne skib skal bidrage til forskning indenfor mange forskellige discipliner så som forskning i oceanografi, maringeologi, fiskeri og klima, og skal give en øget forståelse af havets kredsløb. DTU skal stå for driften af skibet, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til fartøjet via Dansk Center for Havforskning, der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner. RB

Det var en festdag, hvor børnene fik fri fra skole, da Dana IV i 1981 anløb sin hjemhavn i Hirtshals. Foto: Heidi Andreasen

“Det marine danmarkskort” åbner for offentligheden Geodatastyrelsen har i en række år samarbejdet med andre marine myndigheder om én samlet adgang til marine data i Danmark, også kaldet Det Marine Danmarkskort. Webportalen har hidtil været forbeholdt offentlige myndigheder, men nu kan alle interesserede få gratis adgang. Det skriver Geodatastyrelsen på sin hjemmeside. Kortet er interaktivt, og du kan vælge, hvad du gerne vil se. Det kan fx være du vil se, hvor der er fredninger, klappladser eller anlæg til havs. Find kortet på www.msdi.dk. RB

Foto: Screenshot

Fiskeriforeninger kortlægger kystnært fiskeri Det er et velkendt faktum, at det kystnære fiskeri er under pres fra havvindmøller, klapning, råstofudvinding og meget mere. Derfor er DTU Aqua gået sammen med Danmarks Fiskeriforening PO

og Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri PO for at kortlægge netop det kystnære fiskeri. Det skriver Fiskeri Tidende. Frivillige fiskere skal indsamle data om deres kystnære fiskeri vha. fartøjets GPS-po-

sition samt aktiviteten af fiskereskaberne. Det sker med en form for “sort boks” fra firmaet Anchor Lab. Formålet med projektet, der lyder navnet Kortfisk, er at dokumentere det kystnære fiskeri,

og tanken er, at det skal bruges som udgangspunkt for fremtidig lovgivning. Kortfisk er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen. RB

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Sommergæst i raketfart

Foto: Richard Bell, Unsplash

Sommeren står for døren, og det samme gør makrelfiskeriet. Men hvad er makrellen egentlig for en fisk? Tekst: Rikke Bolander Når forårssolen begynder at varme de danske farvande, så betyder det, at makrellen er på vej. Efter at have overvintret i Nordsøen svømmer vældige stimer nemlig ind i Skagerrak og Kattegat for at yngle. Og der er altså virkelig tale om stimer. De kan danne en front, der er 100 meter høj og 200 meter bred. Makrellen er en pelagisk fisk, der bevæger sig i hele i vandsøjlen, og fordi den ikke har nogen svømmeblære, kan den bevæge sig op og ned i rasende fart. Til gengæld er den så nødt til altid at holde sig igang, men

Foto: Paul-Einerhand, Unsplash

det gør vist heller ikke den toptrimmede racerfisk noget.

Bygget til fart

Den almindelig makrel er karakteristisk med sine skinnende blå og grønne nuancer og smukke sorte eller mørkeblå aftegninger. Bugen er sølvhvid. På ryggen har den torpedoformede fisk to finner, og den forreste kan den lægge ned i en rende, der passer præcist til rygfinnen. På den måde kan den mindske vandmodstanden endnu mere og virkelig få fart på. Og det er meget praktisk, for makrellen er en udpræget vandrer, der bevæger sig over

store afstande. Når de er færdige med at gyde i foråret kan man derfor møde dem næsten overalt i danske farvande. Dog begynder det at tynde lidt ud østpå mod Bornholm.

Spiser mest om sommeren

Farten bruger makrellen også til at jage, for den er en glubsk rovfisk, der gerne sætter småfisk og endda sild til livs. Tobis og andre småfisk er dog ikke det eneste, der ryger i gabet. Faktisk er det kun i sommermånederne, makrellerne går efter så store byttedyr. Ellers spiser de primært små hvirvelløse

dyr som vandlopper, lyskrebs, tanglopper og vingesnegle. De kan veksle mellem stort og småt bytte ved at filtrere vandet gennem gællerne og på den måde få energi fra dyreplankton. Kommer der så et større bytte forbi, kan de snuppe det med tænderne.

Kært barn har mange navne

Makrellen er i familie med tunfisken, og den bliver blandt sportsfiskere ofte kaldt minitun eller bolværkstun, fordi den er en stærk og sej fighter, der på trods af sin beskedne størrelse godt kan give fiskeren sved på panden. “Bolværk” hentyder til, at den i de varme sommermåneder gerne går helt inde under molen. Der er bred enighed om, at makrellen er en utroligt lækker spisefisk, hvad end den er røget, grillet eller bliver serveret i tomatsovs på rugbrødsmadden, men det er altafgørende, at fisken kommer på is, så snart den er fanget. Det fede kød fordærver nemlig hurtigt i sommervarmen. Kilde: Jansen, T. & Carl, H. 2019. Makrel. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Makrellens forsigtige come-back Efter at have været presset helt i bund, er makrellen på vores breddegrader i dag i fin form. Men der er stadig god grund til at passe godt på den. Tekst: Rikke Bolander Ligesom så mange andre arter, har bestanden af makrellen oplevet store udsving. Ny teknologi i 1970’erne betød, at især norske fiskere overfiskede voldsomt, hvilket også pressede de danske bestande. Samtidig begyndte makrellerne at trække længere sydvest på både for at overvintre og gyde, hvilket yderligere mindskede antallet af makreller i nordsøen.

Bunden nået i 2002

Forskere har haft svært ved at kortlægge makrellernes udbredelse bl.a. fordi fisken pga. sin manglende svømmeblære kun giver et meget svagt ekko. Nu gennemfører forskere hvert tredje år verdens dyreste fiskemonitorering – Det Internationale Makrelæggesurvey (MEGS) – og vi er de sidste 20 år derfor blevet meget klogere på, hvordan det egentlig går med den engang så almindelige spisefisk. Overfiskeri, klimaforandringer og andre faktorer fik i 2002 den nordøstatlantiske bestand af makreller til at ramme den

hidtidige bund, da den samlede vægt af voksne fisk - den såkaldte gydebiomasse - blev vurderet til kun 1,8 mio. tons. Men takket være bl.a. EU’s Fælles Fiskeripolitik og tre rigtig gode gyde-år blev gydebiomassen i 2016 vurderet til 6,2 mio. tons makreller.

Mange, men ikke uendeligt mange

Og makrellen er stadig inde i en gylden periode, fortæller Henrik Carl, der er forskningsassistent ved KU og medforfatter på Atlas over danske saltvandsfisks afsnit om makreller. “Hele den østatlantiske bestand er rigtig stor. Der bliver fanget makreller i de indre farvande allerede nu (i starten af maj, red). Det ville man ikke have set for 30 år siden,” fortæller han. Det skyldes både, at fiskeriet bliver forvaltet bedre, og at makrellernes vandringsmønstre af ukendte årsager har ændret sig. Men “makrel-eventyret”, som Henrik Carl kalder det, kan sagtens få en ende. “Lige nu nu går det godt, så der kan fiskes rigtig meget.

Fremvisning af makrel. Foto: Rikke Bolander. Men det kan gå galt. Det kan godt være, der er rigtig mange makreller i de her år, men der er altså ikke uendeligt mange.” Han opfordrer derfor fritidsfiskere og lystfiskere til kun at tage til eget forbrug. Samtidig må politikere herhjemme og i EU sørge for, at erhvervsfiskere

ikke igen får lov at fiske bestanden helt i bund. Kilde: Jansen, T. & Carl, H. 2019. Makrel. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum.

Sådan fanger du makrel Af Flemming Kjærulf Makrellen er typisk i de danske farvande fra juni til oktober med højsæson i juli og august. Makrel fanges næsten udelukkende i makrelgarn. Det vil sige et flydegarn med masker på typisk 34 mm halvmaske. Fritidsfiskeres makrelgarn må max. være tre meter dybe. Man kan godt bruge et bundsat garn, men for det første må det kun være 1,5 m højt, så det når sjældent de vandlag, hvor makrellerne færdes, og for det andet skal

makreller svømme for at få vand gennem gællerne. Derfor dør mange af dem hurtigt i garnet. I et bundsat garn vil de døde makreller hurtigt blive krabbeføde. Garnet sættes på de pladser med mindst fire meter vand, hvor erfaringen viser, makrellerne færdes. Makrellen er en stimefisk, så når der er gevinst, er der typisk flere fisk i garnet. I vores fjorde kommer de som oftest rundt i hele fjorden på deres jagt efter føde, som kan være fiskeyngel eller små sild og brisling. Garnene sættes om aftenen og røgtes

næste morgen så tidligt som muligt for at undgå, at fugle forsyner sig af fangsten. Da vandet ofte er varmt i makrelsæsonen, skal man også undgå, at fisk, der dør i garnet, sidder for længe. De bliver meget hurtigt bløde. Som du kan læse i ovenstående artikel, er antallet af makreller efter et tilbageslag igen så stort, at den kan fanges i alle danske farvande. Makrel kan også fanges på stang. Der bruges et let blink med en trekrog. Man kan montere et makrelforfang som kan købes i handlen, eller

man kan montere en fire fem enkeltkroge med en lille stump stof bundet på, gerne rød eller hvid. Makrellen er ikke kritisk. Den hugger på alt, hvad der bevæger sig. Blink og forfang kan enten slæbes efter båden eller fiskes lodret fra en båd, der ligger stille. Endelig kan man kaste efter makrel fra havnemoler, stensætninger eller høfder, hvor der er dybt vand tæt under land.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

BOGANMELDELSE

Vigtigt lokalhistorisk dokument Anmeldelse af Bådfolk, skippere og fiskere fra Helnæs Tekst: Flemming Kjærulf DAFF’s tidligere næstformand og konstitueret formand i 2020, Ib Ivar Dahl, har begået en lækker lille bog om bådfolk, skippere og fiskere fra Helnæs.

Bogen er først og fremmest et lokalhistorisk dokument, der indeholder en masse oplysninger, som ellers ville være gået tabt, hvis ikke denne bog var skrevet. Bogen fører os helt tilbage

til lige efter den seneste istid, hvor de første danskere bosatte sig bl.a. i området ved Helnæs, og vi får en gennemgang af, hvordan Helnæs bugt gennem yngre stenalder, bronzealderen og vikingetiden har udviklet sig, og hvordan vandstandsstigningen adskilte de landfaste områder rundt om Helnæs bugt til fire øer: Helnæs, Illumø, Horsehoved og Vigø. Forfatteren er ikke bange for at tage livtag med forskernes tolkning af bl. a en bro eller sejladshindring mellem Helnæst og Illumø. Bogen gennemgår fiskeriets udvikling med ålegårde og landtøj og senere drivkvaser, og gør afstikkere til

søfarten fra Helnæs. Når vi nærmer os nutiden, går forfatteren over til at beskrive de enkelte familier på Helnæs og deres virke. Det er her bogen bliver et stærkt lokalhistorisk dokument. Afslutningsvis beskriver Ib Ivar Dahl, hvordan den gamle Helnæs fiskeriforening hensygner og dør, men så genopstår som fritidsfiskerforening og i dag er en lokalforening i Dansk Amatørfiskerforening. En læseværdig bog, både for de der interesserer sig for Helnæs og lokalhistorien, men også for alle der interesserer sig for fiskeriets udvikling og rolle i lokalsamfundet. Det kunne være ethvert andet lille fiskersamfund i landet.

Bådfolk, skippere og fiskere fra Helnæs Af Ib Ivar Dahl Forlaget Ragnerock 1. udgave, 1. oplag 2021 86 sider med illustrationer Pris kr. 200,Kan købes i boghandlerne eller hos forlaget Ravnerock dahlibivar@hotmail.com

• REPARATION AF DIESEL MOTORER • SALG AF NANNI OG VETUS MOTORER • UDSTYR TIL FISKERI Nu også salg af • Udstyr til fritidsfiskere • Bådudstyr • Motortilbehør m.m.

de Du kan også fin : ok bo ce Fa os på

Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr. Vi har siden 1934 leveret dét dygtige fiskere kræver og forventer: godt udstyr.

Hvalp Havne Hvalp DK-96 Denm

Se mere på:

k .mi-co.d www yde dig! og se hvad vi kan tilb

www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934

Klik ind

Spodsbjergvej 184 • 5900 Rudkøbing • Tlf. 20 21 21 39 • Tlf. 21 14 30 39 • kontor@mi-co.dk

Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk

H H H D D

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet. Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer. Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs. Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider. Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd. Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Holbæk Fritidsfiskerforening Formand Leif Hansen Leddet 1 st. tv. 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk

Alleshave Bådelaug og Fritidsfiskeforening Formand Jens Weinreich Rugtvedvej 18 4470 Svebølle Tlf. 23 42 66 55 formand@alleshavebaadelaug.dk alleshavebaadelaug.dk

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv. 2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd. Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwé Sognegårdsallé 18 st. tv. 2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 florwe67@gmail.com fritidsfiskernebrhavn.dk

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Frede Damsø Stationsparken 22 3600 Frederikssund Tlf. 40 73 28 64 frede@damsoe.com fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd. Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51 Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd. Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Prices Have Centeret 36 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team-dencker@9260.dk syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 2

17 makreller og kun en enkelt sild

En uheldig hornfisk i garnet

Gershøj Fritidsfiskerforening

Heller ikke DTU’s egne folk havde held med at fange de gydemodne sild

Som beskrevet i sidste udgave af Danske Fritidsfiskere, eftersøger DTU Aqua gydemodne sild til projektet GenBygSild, der skal forbedre viden om sildene i den vestlige Østersø, og hvordan man kan genoprette bestandene. Det vil Gershøj Fritidsfiskerforening gerne hjælpe forskerne, men indtil videre, er der gået alt muligt andet end gydemodne sild i nettene. Det fortæller Niels Winther fra Gershøj Fritidsfiskerforening: ”Vi har ikke været heldige at fange gydesild pga. blæst, vandmænd, og samtidig er hornfisken på vej ind i Roskilde Fjord

for at gyde. De render i sildegarnene, og vi kan risikere at fylde jollen med dem uden at kunne komme af med dem. DTU har også været utålmodige efter at få fat i gydesilden, så biolog Eva Maria Pedersen har sendt to af sine bedste folk ud til Gershøj for at hjælpe med fiskeriet. De var heller ikke heldige. Vi prøvefiskede videre efter gydesild i forgårs (12. maj, red.) og opdagede, at makrellen også var ankommet: Kun een sild og 17 makreller. Men vi giver ikke op! Vi prøver igen”. RB

Hornfisketur i Jyllinge Fritidsfiskerforening Af Morten Koch, formand

Skibshunden havde lidt svært ved at holde om stangen og foretrak at kigge på.

Vi er pt. 20 medlemmer, men vi klarede alligevel at samle 14 til årets hornfisketur. Godt gået! Vi startede kl 800 med morgenbrød, pålæg, kaffe og bitter, og ca. kl. 900 sejlede vi ud på fjorden. Vi havde 3-4 gode timer på ”havet”, og ca. kl 1300 var vi alle i land. Grillen blev tændt, og mens den varmede op, fandt vi vinderbåden og dermed håneretten et år frem. Det blev som i et eventyr RØDHÆTTE med besætning. Vi fangede alt i alt 130 hornfisk. Vi fik en del fra byen til

DANSK

TØ

at hente hornfisk, så der ikke var nogen tilbage. Her et citat fra en af dem hentede hornfisk: ”Hornfiskene glæder to naboer, otte handicappede på

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

et bosted, min broder og 2x2 måltider til min mor og mig”. Så bliver man da glad i sindet. Alle hornfisk blev hentet, og vi har glædet en del mennesker.

Tre generationer i højt humør på trods af det grå og kølige forårsvejr.

Det stolte vinderhold med hele 47 hornfisk i spanden.

KREDS 10

Forslag til en Limfjordsbekendtgørelse Af Frederik Svendsen, kredsformand og medlem af Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Limfjordssammenslutningen har udarbejdet et forslag til en Limfjordsbekendtgørelse, der er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund. Limfjordssammenslutningen er en samling af lystfiskerforeninger omkring fjorden, og forslaget går i det store hele ud på at minimere (i vores optik umuliggøre) garn-og rusefiskeri. Sammenslutningen er nemlig af den opfattelse, at det er fritidsfiskeriet, der er den store årsag til dødeligheden af smolt og nedgæn-

gere i fjorden. I den forbindelse har jeg været med landssekretær Flemming Kjærulf til møde med DFF om et udkast til et forhandlingsoplæg, som jeg skal have clearet med foreningerne i kredsen på den kommende generalforsamling. Den årlige generalforsamlingen i Kreds 10 er igen i år udsat på grund af covid, men den er fastsat til 19. maj, og vil derfor være afholdt når dette blad udkommer. Derudover har jeg deltaget i to webinarer med Limfjordsrådet, som er en sammenslutning af kommuner, der grænser op til fjorden eller har vandløb, der løber ud i fjorden. Alle erhvervs-og rekreative foreninger,

der har interesse i og omkring fjorden, er inviteret til at deltage i projektet “Limfjorden i balance – en Masterplan for Limfjorden”. Rådet har eksisteret i 20 år uden, der er gennemført nogle tiltag til forbedring af forholdene, men jeg går ind i det med håb om, at der nu sker noget. Miljø og biodiversitet er meget oppe i tiden, og der er blandt deltagerne en fælles holdning til, at der er for lidt konkret viden om årsagerne til fjordens elendige forfatning. Derfor er flere undersøgelser nødvendige, inden der bruges midler og frivillig arbejdsindsats på fysiske tiltag, som måske er virkningsløse og spildte kræfter.

Desuden kan jeg berette, at DTU Skaldyrcenter i 2020 har foretaget en bestandsberegning af hummere i Limfjorden, og i 2021 tester de fangstredskaberne; tejner, garn, toggegarn, kinaruser og ruser. De tester dem i forhold til deres fangstevne af hummeren og skånsomheden overfor undermålere og bifangster, og de to sidste forhold har stor prioritet. Jeg har i år deltaget i et webinar omkring forsøget med redskaber, men det var mest af orienterende art samt for at få accept fra både erhverv og rekreative fiskere, da de valgte områder, vil være lukket for andre fiskere i ca. seks uger i en tre måneders periode.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

KREDS 10

Limfjordsørreder til glæde for sports- og fritidsfiskere Af Jens Østergaard, Kreds 10 I Limfjorden var der tidligere en rigdom af variationer af fisk som intet andet farvand i Danmark. ”Ja, og så var Hjarbæk Fjord også engang den vigtigste yngelopvækstplads for fisk i Danmark, måske i hele Europa,” sagde hedebonde, fisker og jæger, Sigvald Jørgensen, da han en vinterdag i 1988 viste mig rundt i sit ”kongerige” ved Nederhede ved Hjarbæk Fjord. I lighed med et halvt hundrede andre fiskerbønder omkring Hjarbæk Fjord hentede han ål og ørreder i fjorden til salg og til husholdningen. Sigvald Jørgensen var født i 1910. Som 17-årig begyndte hans fiskerliv for alvor. Åleruser, ørrednarreværker (ruser) og ørredgarn gav ham et godt levebrød, så han blev en velstående mand. Ørreder var dengang en værdifisk. Ørredfiskeriet i den inderste del af Hjarbæk Fjord gav den bedste indtjening. Fiskerne var klar over, at man skulle passe

godt på sin ørredbestand i fjorden. Hjarbæk Fiskeriforening og Viborg Fiskeriselskab satte i mange år ørredyngel ud i Viborgs oplandsvandløb, søer og Hjarbæk Fjord. I ørredsæsonerne blev der fisket med mange ruser og ørredgarn i Hjarbæk Fjord og Louns Bredning. Når smolten om foråret i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne trak ud, skulle de passere mange forårsruser og store sildebundgarn. I Louns Bredning og Hjarbæk Fjord var der udsat omkring 60 – 70 sildebundgarn. Jeg var dengang med i Lundø Vodbinderis bundgarnsselskab. I bundgarnene var der væsentligst sild, men også stenbidere, kvabsøer, hornfisk, skrubber, pighvarre og nogle få gange en ørred og forbavsende få smolt. Men både i Fiskbæk Å, Skals Å og Låstrup Å (Simested Å) var der en god bestand af ørreder til glæde for sportsfiskerne og nogle få ørredgaardsfiskere. Da Virksunddæmningen kom

“Hver gang min datter besøger sin gamle far, er vi altid på fjorden. Også hun kan se nedturen for sin barndoms fjord.”

i 1966, mistede Hjarbæk Fjord sin livsnerve og sygnede hen. Allerede her var den generelle nedtur for hele Limfjordens natur og miljø begyndt. Dræning, afvanding, udtørring, øget udsivning af næringsstoffer og rester fra pesticider, spildevand fra industri og husholdning bidrog til fjordens nedtur. Teknologien med større både med kraftigere motorer og bundslæbende redskaber har også medvirket til at forarme fjordens bundflora og fauna. Denne udvikling – bortset fra dræning, afvanding og udtørring – er blot eskaleret frem til i dag. Rensningsanlæggene (positivt, da de blev etableret) kan ikke klare den stigende mængde af kemikalierester. Og de såkaldte overløbsværker (ved kraftig nedbør) transporterer vand fra eksempelvis tagrender, pladser, veje m.v. asbest, zink, kobber, bly, tjærestoffer, kunstfibre og mikroplast ud i vandløb og fjorde. Det har blandt andet medført, at blødbundssamfundet på dybere vand i Limfjorden er gået fra at indeholde en rig biodiversitet til at blive et goldt bundmiljø. Limfjordens miljø er groft sagt blevet garoteret (langsom kvælning). En bæredygtig behandling af Limfjorden er fraværende. Der er derimod tale om en totalødelæggelse af Limfjordens flora og fauna, hvoraf der kun findes forkrøblede individer på forholdsvis små fredede arealer. Der er stort set kun muslinger og ådselædere (f.eks. krabber, hummere, og ”skrabeådsler” tilbage). Ådselæderne lever af naturkatastrofer som f.eks. iltsvind og bundvendinger. Muslingerne klapper bare skallerne sammen, når den dødelige koncentration af svovlbrinte forekommer, og krabber og hummere flygter, og om nødvendig går de på land. Hvori består denne katastrofale nedtur for Limfjorden? Det siger professor i Havbiologi Gun-

nar Thorsen (1906 - 1971) allerede noget om i sin bog ”Livet i havet” fra 1961.”Man kan godt fiske hårdt på fiskebestandene, men man skal blot sørge for gode levesteder og sikre fredning på gydestederne”. Her har vi Limfjordsboere, myndigheder, virksomheder og politikere svigtet, mange gange til fordel for ussel mammon. Da Limfjordsamterne med deres miljøtilsyn blev nedlagt i 2007, gik det for alvor galt med tilsynet med Limfjorden. Ganske langsomt er Limfjordens tidligere naturrigdom gået i glemmebogen. Ganske vist er der dannet et Limfjordsråd, som man vel forventede skulle prøve at gøre noget for genopretning af fjordens skrantende natur. Selv med den bedste vilje og udstyret med lup kan man ikke få øje på en forbedret biodiversitet og vandkvalitet i den tid, Limfjordsrådet har eksisteret. For nogle måneder siden kom der et “Forslag til en proces” med titlen ”Lystfiskernes forslag til en bæredygtig forvaltning af havørreden i Limfjorden”. Det er et usminket angreb på den sidste håndfuld af ægte erhvervsfjordfiskere og de urgamle husholdningsfiskere – de hedder i dag fritidsfiskere. Disse skal ifølge denne plan via fredninger af fjordafsnit og regulering af redskaberne stort set drives ud af deres erhverv og hobby, som jo indebærer de samme enestående oplevelser, som sportsfiskerne også kan glæde sig over ude i fiskevandene. Ønsket er åbenbart at tilkæmpe sig eneretten til Limfjordens ørreder. Der er jo nærmest tale om nye kvotekonger. At yderligere redskabsbegrænsninger skulle forbedre og sikre ørredernes op- og nedgang, er totalt forfejlet. Der er jo allerede rimelige garn- og fredningsbegrænsninger. De forhold, som jeg har beskrevet ovenfor i Hjarbæk Fjord, har været gældende andre steder i Limfjordens inderfjorde med store å-udløb, således også i Halkær bredning og enden af Skive Fjord. I Skive Fjord ud-

DANSK

TØ

munder Karup Å. Her fiskede i sin tid fra Skive Havn 10 – 12 fiskeselskaber ørreder i opgangstiden. Hvert selskab fiskede med 10 – 15 ørredgarn. Samtidig blev fjorden også befisket med åleruser – uden odderriste. Og på Hagebro Kro ved Karup å var man godt tilfredse med besøgene af sportsfiskere i ørredtiden. Dengang var der en fin bestand af ørreder i fjordens åer på trods af kraftig befiskning ved åernes udmundinger. Fra 1930’erne og et stykke ind i 60’erne var åerne heller ikke endnu væsentligt forurenede. I stedet for denne egoistiske tankegang fra nogle sportsfiskere (det gælder absolut ikke alle stangfiskere) burde man i stedet indgå et samarbejde med blandt andet fritidsfiskerne, politikere og miljømyndighederne med henblik på at få skrappe midler sat i scene med henblik på at forbedre Limfjordens vandkvalitet og biodiversitet. Et eksempel på en skrap kur er i Hald sø syd for Viborg, der i 1986 blev rettet op fra en død sø til et levende vand. Under disse forhold er det forståeligt, at der er en stor dødelighed, når smolten og opgangsørreder på deres dødsmarch vandrer igennem fjorden. Her ligger sultne skarver, sæler og nu også oddere på lur; og samtidig er det svært for ørrederne, da der mangler skjulesteder i makroalger, ålegræs og bag store sten. Dertil kommer, at fødeemnerne også er begrænsede. Limfjorden burde gøres til et naturvidenskabeligt forsøgsområde med henblik på at genskabe noget af tidligere tiders rigdom på fisk og planter og redde den gamle fiskerbondekultur eller husbehovsfiskeriet. Et sådant genopretningsprojekt ville jo være til glæde for de øvrige indre danske farvande, som også har en skrantende natur. Så kunne der blive ørreder til alle. (Forkortet af redaktøren) Jens Østergaard Forfatter og Limfjordhistoriker Talsmand for Fjordgruppen Nibe Oldermand i Nibe Kaaglaug

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

STØT DANSK AMATØRFISKERFORENING Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler Kasket............................................ 30 kr./stk. T-shirt............................................. 60 kr./stk. Sweat-shirt / Polo-shirt................. 120 kr./stk. Busseronne................................... 500 kr./stk. Fiskesæt....................................... 600 kr./stk. Overalls....................................... 550 kr./stk. DAFF logoklistermærker små GRATIS, store......................... 15 kr./stk. Fiskeplancher .............................. 100 kr./stk. Røgetermometer fra..................... 100 kr/stk. Røgesmuld fin bøg eller rødel 5,5 liter................................. 60 kr./stk. Røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter................................ 175 kr./stk. Røgebøger.............................. fra 189 kr./stk.

Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til fordelagtige priser. Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger. Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”. Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser. Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER

Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere

Hvad gør DAFF? • DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan • DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande • Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri • Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere? Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 15 - www.danskefritidsfiskere.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Hornfiskens biologi og levevis Hornfisk (Belone belone) Af: Brian MacKenzie og Christian Skov, DTU Aqua (uddrag)

Udseende

Hornfisken er nem at kende, fordi dens kæber er formet som et langt smalt ”næb”. De helt små hornfisk har dog ikke noget næb. Næbbet bliver udviklet i takt med, at de vokser, og fra de er ca. 15 cm lange, ligner næbbet det, som ses hos de voksne hornfisk. Hornfisken er lang og smal. Den største registrerede hornfisk var 97 cm lang, men normalt bliver hornfisk ikke mere end omkring 85 cm. Den maksimale vægt er normalt omkring 1,2-1,3 kg. Hornfiskens ryg er mørkeblå, mørkegrøn eller blågrøn. Siderne er sølvskinnende, evt. med et grønligt eller violet skær, og bugen er sølvhvid. Hornfiskens skelet er grønt eller blågrønt, hvilket skyldes stoffet biliverdin, som er et biprodukt fra nedbrydningen af blodets hæmoglobin. Den voksne hornfisk forveksles næppe med andre fisk, med undtagelse af makrelgedden. De to fiskearter er lettest at kende fra hinanden på, at hornfisk

ikke har nogen småfinner bag ryg- og gatfinnen.

Udbredelse

Hornfisk er meget udbredt og findes fra det nordlige Norge mod vest til Island og mod syd til Nordafrika. I Danmark lever hornfisken især i kystnære områder herunder fjordområder som Limfjorden, men den lever også i det mere åbne vand, f.eks. i Kattegat, Skagerrak og Østersøen.

Levesteder

Hornfisken er en vandrende fisk. Den ankommer typisk til danske farvande fra midt i april til midt i juni og opholder sig her i sommerhalvåret. Den udvandrer igen i august-november til Atlanterhavet. Man ved dog ikke præcist, hvor den overvintrer. Der er ikke ret mange fiskearter, der som hornfisken er tilpasset til både at kunne leve i det meget saltholdige Atlanterhav (ca. 35 ‰ salt) og i den meget saltfattige Østersø (ca. 5 ‰). Hornfiskens årlige ind- og udvandring til og fra dansk farvand skyldes formodentlig svingninger i temperaturen. Hornfisk er stimefisk og lever primært i overfladen af havet.

Hornfisk i bæltet. Foto: Rikke Bolander. Den ses af og til springe på flugt fra rovdyr som tun og marsvin.

Føde

Hornfisken er – med sine gode svømmeevner, kraftige gab og spidse tænder – et rovdyr. Det er ikke undersøgt videnskabeligt, hvad hornfisken spiser i danske farvande, men undersøgelser fra andre nordeuropæiske lande viser, at den spiser mindre fisk, f.eks., sild, hundestejle og tobis, samt krebsdyr og blæksprutter.

Livscyklus

Hornfisken gyder i de indre danske farvande og i Øster-

søen. Gydningen sker i foråret eller den tidlige sommer i kystnære områder, hvor der er tang, ålegræs o.l., som æggene kan sidde fast på. Æggene klækker efter ca. 28 dage. Hornfisk formodes at blive kønsmodne, når de er 3-4 år gamle og 60-70 cm lange.

Fjender

Hornfisken er føde for f.eks. fugle, havpattedyr og større fisk, f.eks. tun. Som yngel er den sikkert også et godt måltid for mange fiskearter.

Status

På International Union for Conservation of Nature’s globale rødliste over arternes tilstand, er hornfisken i den gruppe af arter, der er mindst grund til at være bekymret for.

Fiskeri

Foto: Jan Skriver.

Hornfisk er en af de mest populære fisk blandt lystfiskere. Dens vandring tæt på kysten om foråret tiltrækker mange lystfiskere til strande og havne. Hornfisken fanges også kommercielt, men mest som bifangst i fiskerier efter andre arter. Sidst i 1970’erne blev der fanget over 1000 tons om året. Det tal er nu faldt til 223 tons (gennemsnit for 2014-2018). Arkæologiske fund af knogler på bopladser viser, at hornfisken er blevet fanget i danske farvande siden stenalderen.

DANSK

TØ

Sådan fanger du hornfisk Tekst: Af Flemming Kjærulf Mange fritidsfiskere foretrækker på en skøn majmorgen at fange hornfisk på fiskestang. Det er meget let, hvis hornfisken ellers er i nærheden. Hornfisken kommer ind til kysten for at gyde i maj og starten af juni. Den yngler langs alle kyster i Danmark og i hele Østersøen. Alle disse fisk kommer ind fra Atlanterhavet og skal igennem de danske farvande. Derfor er der trængsel i bælterne og Øresund. Hornfisken sparer som alle andre dyr mest muligt på energien. Når strømmen er indadgående, går de midt i strømmen ude midt i bælterne. Når strømmen derimod er udadgående - og det er den den største del af tiden - søger hornfisken ind til kysten, hvor strømmen er svagest. Derfor er gode fiskepladser fx ved Kronborg, ved Storebæltsbroen og på havnene i Fredericia og Middelfart. Overalt hvor strømmen løber tæt under land er gode pladser. Et godt tip er at se på DMI’s strømkort, inden du tager ud. De hornfisk, der vælger Danmark, fordeler sig i fjordene og langs kysterne, hvor de kan fanges i hele maj og juni. De første hornfisk kommer, når bøgens knopper er lige ved at springe ud, og det er altid de største fisk, der kommer først. Hornfisken jager ved synet og er ofte meget hugvillig, selvom

den er optaget af formeringen. Til hornfisk bruges et langt slankt blink eller pirk, som kaster godt. Blinket monteres med en lille trekrog nr. 10. Mange sætter en lille stump line lidt kortere end blinket mellem krog og blink. Hornfisken vender altid rundt lige efter hugget, og den lille linestump trækker trekrogen ned i kæbevinklen, hvor det er lettere at få godt kroghold. Man kan også bruge ”silkekrog” som er en lille løkke af nylonsilke, som hornfiskens bagudrettede tænder fæster i. Den kroger faktisk bedre end trekrogen, men man skal regne med at skifte silkesnoren for ca. hver femte fisk. En meget afslappet måde at fiske hornfisk på er med flåd

og agn. Et godt kastende flåd udstyres med en lille trekrog nr 10, og agnes med et lille stykke sild, en halv tobis eller sågar en strimmel hornfisk. Indstik flåddet, så agnen er ca. en meter under overfladen. Så er det bare at kaste ud og knappe en pilsner op for at vente på, at flåddet går ned. Man når sjældent langt ned i pilsneren, før man må afbryde hyggen og hale fisk i land. Man kan naturligvis også fange hornfisk i garn. Til det formål bruges silde- eller makrelgarn. Med garn fanger man fortrinsvis de store hornfisk, da de små let går gennem maskerne i et sildegarn. Det kan virke besværligt at få hornfisk ud af garnet, men når man først læ-

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Hornfisk i garnet i daggryet. Foto: Jan Skriver.

rer metoden, går det let. Når hornfisken mærker garnet giver den sig straks til at snurre rundt om sig selv for at komme fri. Derfor sidder de ofte rullet ind i en pølse af garn. Så skal man bruge lidt tid på at se, hvordan rullen er lavet. Når man lige får hale og næb fri af andre steder i garnet, er det bare at rulle fisken ud af garnpølsen. Der er størst chance for at få hornfisk i garnet, når de trækker ind om foråret. I sensommeren forlader hornfisken vores farvande igen, men det foregår meget mere spredt, så det bliver oftest kun til sporadiske fangster.

Sådan fileterer du hornfisk Af Flemming Kjærulf Du skal bruge en lang, smal, bøjelig og skarp filetkniv. Rens hornfisken groft for skæl med en klud. Skær bugen på fisken op, tag indvoldene ud, og skær hovedet af. Læg nu fisken på skærebrættet på bugen med flapperne ud til siderne. Du ser nu en tydelig linje på ryggen. Skær præcis i linjen ned langs rygbenet på den ene side af

fisken, ned til nålebenene. Fra gattet og bagud er der ingen nåleben, så her kan du skære fileten helt fri af rygbenet. Drej nu kniven til vandret og skær ud fra ryggen langs nålebenene, til du ser den rødbrune sidelinje i snittet i hele fiskens længde. Stik så den smalle kniv ind under nålebenene og før den langs undersiden af disse i hele fiskens længde. Til sidst skærer du fileten fri langs

ribbenene. Der kan sidde et par ribben helt oppe, hvor hovedet blev skåret af. Dem fjerner du let med kniven. Gør derefter det samme på den anden side. Du har nu to fuldstændig benfri hornfiskefileter. Hvis hornfisken skal steges, er det lækrest at beholde skindet på. Til andre retter kan skindet nu let skæres fra.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

SKAL FANGSTEN I HUS? VI HAR DET DU SKAL BRUGE HOS Umonterede og monterede net, ruser,

bøjer, bøjestager, flåd, overalls, busseronner,

gummistøvler, knive, kurve, rusebøjler, synkeliner, flydeliner, fletliner, slået tovværk, twine og sytråd, bødenåle,

åletænger, garnhaler, hummertænger, mærketape, bøjeflag, handsker….

OG EN MASSE ANDET…..

DU KAN BESTILLE PÅ MOBIL, TABLET ELLER PC, GIVE OS ET KALD, SENDE OS EN MAIL ELLER KIGGE FORBI BUTIKKEN. VORES ÅBNINGSTIDER I BUTIKKEN OG PÅ TELEFONEN Mandag - torsdag kl. 7.30 - 16.00  Fredag kl. 7.30 - 13.00

Følg os på :

Om fredagen kan Jess Rasmussen og Tom Nielsen kun træffes på

Facebook.com/ daconet.dk

telefonen fra 7.30 - 16.00. Jess: 40 26 26 11  Tom: 40 35 60 87

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr. Siden 1933 har vi opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer.

Vi kender forholdene til bunds!

E-mail: fiskenet@frydendahl.com Tlf.: 97 31 13 11

www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Kurt Svennevig Christensen er både formand for landsforeningen Levende Hav og skipper på foreningens kutter, Anton.

Droner skal sætte fokus på spøgelsesgarn Levende Hav vil sætte yderligere fokus på omfanget af efterladte garn, og er derfor på udkig efter en undervandsdrone, så folk kan se problemet med deres egne øjne Tekst og foto: Rikke Bolander Kurt ligger i kabyssen og tager sig en eftermiddagslur, da jeg stiger ombord på kutteren Anton. Han har problemer med ryggen. Faktisk fik han som ung mand at vide, at han havde en ryg som en 80-årig jord- og betonarbejder. Derfor gik han som 39-årig på pension som fisker, men havet har han ikke lagt bag sig. Som 70-årig bruger han det meste af sin tid på at skabe opmærksomhed på livet under overfladen. Kurt Svennevig Christensen er formand for landsorganisationen Levende Hav, og sammen med den øvrige besætning på Anton har han brugt de sidste par dage på at lede efter spø-

gelsesgarn i Limfjorden ud for Glyngøre.

Op på storskærm

Det er efterhånden et anerkendt problem, at der rundt om i vores farvande ligger mistede eller efterladte net og fisker videre. Udover at bidrage til plastikforurening betyder det, at et ukendt antal skaldyr, fisk, fugle og havpattedyr hvert år mister livet, fordi de sidder fast i maskerne. Ifølge Kurt Svennevig Christensen og Levende Hav handler det meget lidt om mistede net, men i meget høj grad om efterladte net. “De er jo ikke svære at finde. Vi trækker bare et dræg hen over bunden, og så finder vi masser. Hvis vi kan, kan alle”.

Med et dræg fandt besætningen fra Levende Hav massere af forladte garn i Limfjorden.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

fra Fødevareministeriet, Teitur Tausen. Han arbejder til daglig med indsatsen mod spøgelsesgarn, så han er med for at se problemstillingen med egne øjne. Den næsten to meter høje fuldmægtig har tilbragt natten i forreste lukaf, så lige på denne tur er Kurt ikke ene om at have knas med ryggen. Med ombord på eftermiddagens sejltur er desuden to repræsentanter for et firma, der sælger droner, og en post.doc fra DTU Aqua, der er nysgerrig efter at se undervandsdronerne i aktion.

Med egne øjne

Spøgelsesgarn stinker rent ud sagt af råd og er tunge og uhåndterbare. Foto: Teitur Tausen.

Hvis en fisker mister et net, mener han altså ikke, der er nogen undskyldning for ikke at bjærge det. At det kan være svært i en lille jolle, kan han til nøds forstå. “Men så må man jo markere det og komme tilbage med en større båd,” siger han.

At lade garnet ligge, er i hans øjne helt uacceptabelt.

Velbesøgt togt

Anton er hjemmehørende i Bønnerup på Djursland, men er på besøg i Glyngøre, da den vestlige del af Limfjorden er kendt for sit hummer- og krabbefiske-

ri; typer af fiskeri, der desværre hænger uløseligt sammen med spøgelsesgarn. Mange køber nemlig udtjente garn af vestkystfiskere; garn som de så ender med at lade stå, når de er blevet alt for slidte til at tage selv de store skaldyr. Med på det lille togt er en fuldmægtig

Landsorganisationen Levende Hav har faktisk allerede en undervandsdrone, men den er ikke særlig god, og det er et problem, for vi mennesker er nu engang sådan indrettet, at vi bedst forstår det, vi har set med vores egne øjne. “Vi vil tage folk med ud på Anton og vise dem havbunden på storskærm. Og når vi så finder et spøgelsesnet, skal de føle, de finder en skat. Det er dén følelse, vi går efter,” forklarer landsformanden. Og det er da også helt tydeligt bare på den lille skærm, som dronesælgeren Frederik bruger til at navigere med, at spøgelsesgarnet har ligget der længe. Det er ikke svært at forestille sig, hvor nemt det er at blive viklet ind i det mange meter lange sammensurium. Og hvis ingen fjerner det, kan det blive liggende de næste mange hundrede år. Dronen vil landsforeningen desuden bruge til at dokumentere ulovlig discard og de ødelæggende spor efter de store bomtrawlere.

Folkeoplysning

Sælgeren Frederik viser Kurt og Erik fra Levende Hav, hvad dronen kan.

I dag vælger besætningen dog at lade de markerede spøgelsesgarn ligge, for de har fået at vide af nogle af de lokale fiskere, at havnen ikke vil tage imod dem. Teknisk Forvaltning i Skive Kommune, der administrerer havnen, afviser dog den påstand. Under alle omstændigheder er danske havne, som lovgivningen er nu, ikke forpligtet til at tage imod bjær-

DANSK

TØ

gede redskaber, hvis man som Levende Hav har ledt aktivt efter dem. Det passer bestyrelsesmedlem og skipper Villy Nielsen fint. “Føj, jeg skal ikke røre mere ved de garn,” griner han og fortæller, at det er noget af en slimet og stinkende affære. Spøg til side er det selvfølgelig ærgerligt at skulle lade garnene ligge, men som Kurt Svennevig Christensen siger, er det jo heller ikke foreningens opgave at tømme fjordene for spøgelsesgarn. “Vi laver folkeoplysning. Vi er ikke sat i verden for at rydde op”. Dog har de indberettet garnene til Limfjordsrådets nye værktøj (se herunder) og ladet bøjerne stå, så de er nemme at finde igen.

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Med en undervandsdrone er det tydeligt at se, at spøgelsesgarn ikke hører til på havbunden.

Nyt værktøj til indrapportering af spøgelsesnet Alt for mange af Limfjordens havdyr og fugle ender meningsløst deres dage i spøgelsesgarn. Det er uvist, hvor stort omfanget af problemet er, men Limfjordsrådet skønner, at der gemmer sig mere end 1.000 spøgelsesnet i fjorden. Det skriver rådet i en pressemeddelelse. Derfor lancerer Limfjordsrådet nu et nyt digitalt redskab,

hvor brugere af fjorden kan indrapportere positionerne, når de finder eller taber redskaber. Det skal gøre det lettere at genfinde og fjerne fiskeredskaber til gavn for fjordens miljø og dyreliv. ”Det nye værktøj er nemt at bruge, og vi håber, mange fiskere, sejlere, dykkere og andre brugere af fjorden vil hjæl-

pe med at indrapportere, når de finder eller mister fiskeredskaber i fjorden. Sådan kan vi få et bedre overblik over problemet og lokalisere hotspots. Det giver os bedre forudsætninger for at få gang i oprydningen,” siger formand for Limfjordsrådet Jens Lauritzen i pressemeddelelsen. Håbet er, at indberetningerne vil være med til at understrege

over for landets politikere, at der er behov for handling. ”Det er vores håb, at vi ved at konkretisere omfanget af problemet endnu mere, kan få tilført de nødvendige midler til oprydningen” siger Jens Lauritzen. Find det digitale værktøj på limfjordsraadet.dk/projekter/ spoegelsesnet-i-limfjorden/ RB

Foto: Jesper Appel, Limfjordsrådet

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Kystens Parlament Af: Mette Stadel Grosen Som ny koordinator og praktikant for Kystens Parlament, vil jeg fortælle lidt om det og de kommende planer for projektet, som de ser ud når corona-situationen tillader det. Kystens Parlament udføres i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og projektet er støttet af Velux Fonden. Levende Havs Kutter Anton kommer til at danne rammen om aktiviteter, workshops, udstillinger og debat alt sammen med lokale aktører, som har en interesse i kysten og havet. Kystens Parlament kommer til at besøge 10 havne rundt om i landet i løbet af 2021 og måske 2022. Som afslutning af projektet besøges Landstingssalen på Christiansborg. Her fremlægges projektets resultater med det formål at skabe et større landspolitisk fokus på havmiljøet. Resultaterne kommer til at tage udgangspunkt i de lokale problemstillinger, som bliver synliggjort af Kystens Parlament og lokale samarbejdspartnere. Udgangspunktet for Kystens Parlament er, at havmiljøet har det dårligt. Dette vil vi sætte

Foto: Levende Hav.

fokus på og herved lære af fortidens fejl, hvorefter vi kan forsøge at rette op på skaderne og også sikre, at fremtidens generationer ikke gentager den adfærd, som skader havmiljøet. Formålet for Kystens Parlament bliver derfor at have et fokus på og oplyse om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder særligt mål nr. 14; livet i havet, hvor vi vil gøre verdensmålet lokalt ved at spørge de lokale med interesse i kysten og havet om, hvordan vi kan nærme os mål nummer 14 på den konkrete destination. Derudover vil vi tage udgangspunkt i de hav-problematikker, som findes lokalt på destinationerne, som vi ønsker at gøre opmærksom på og skabe en debat omkring. Debatten kommer til at have form som et parlament, hvor lokale aktører har mulighed for at debattere med hinanden, og hvor publikum også har mulighed for at deltage i debatten. For at gøre dette er det vigtigt, at vi får skabt et godt samarbejde med de lokale aktører, som ved, hvilke problemstillinger, der er i spil i netop deres lokalområde. Kystens Parlament faciliterer således en

platform, for at de lokale aktører kan komme på banen med netop det, som de finder problematisk, og derigennem skaber vi en proces, som involverer brugere af kysten og havet. Problemet med havmiljøet er, at vi ikke kan se det. Vi kan med det blotte øje sjældent se om havmiljøet har det godt eller dårligt. Derfor er et andet af Kystens Parlaments formål at gøre de lokale havmiljø-problemstillinger synlige, nærværende og ikke mindst betydningsfulde. Derfor indgår vi i forskellige samarbejder. Miljøorganisationen NOAH er et eksempel på en samarbejdspartner, som vil gøre havmiljøet mere håndgribeligt ved hjælp af video- og kunstinstallationer. Når problemerne, der relaterer sig til kystog havmiljøet, bliver mere nærværende og synlige, har vi muligheden for at påvirke andre end dem, som normalt bekymrer sig om havet, herunder eksempelvis politikere, som i form af deres beslutninger påvirker havmiljøet. Havmiljøet er et globalt problem som vi igennem Kystens Parlament vil gøre mere lokalt

og dermed også mere nærværende. Det handler om at gøre de usynlige problemer synlige, således vi kan lave forandringer, der har en positiv indvirkning på havmiljøet. Som det ses ud fra ovenstående, bliver samarbejde et af de helt store nøgleord, når Kystens Parlament skal føres ud i livet. Dels skal der samarbejdes om alle de praktiske ting i forbindelse med opsætning af telte på kajen, fremstilling af udstillinger, plakater og bannere og andre praktiske ting. Her kan vi heldigvis regne med hjælp fra Dansk Amatørfiskerforening, der stiller op med frivillige fra deres lokalforeninger. Det samme har vi også fra Danmarks Naturfredningsforening. Derudover byder projektet også på andre samarbejder med organisationer og foreninger, der alle på den ene eller anden måde har noget at byde ind med. Som koordinator på Kystens Parlament ser jeg frem til at møde og arbejde sammen med frivillige fra Levende Hav såvel som fra andre foreninger, der er klar til at bakke op om projektet.

D A NS K

SK DAN2012 Danske FritiDsFiskere · December

TØ E RFI SKERFOR

TØ

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021

IS K E R F O

nøglefiskermødet BOGANMELDELSE

Lettilgængelig kogebog med et formål

Der blev afholdt nøglefiskerAnmeldelse BLÅ - 40 opskrifter med blåmuslinger møde på Fjeldstedaf Skovkro denPå15. september. Her den ene side er her tale har de fået professor i biolofølger et om en referat. helt klassisk kogebog gisk oceanografi og leder af BLÅ - 40 opskrifter med blåmuslinger

med store lækre billeder, der Sustainability Science Center Bæredygtigt og velsmagende skal få mundvandet til at løbe. ved Københavns Universitet, Af Mikkel Wejdemann og Maren Moltke Lyngsaard Til dette nøglefiskermøde deltog 41 På denårsanden side er den en Katherine Richardson, til at Forlaget Turbine personer, hvoraf 31 vari nøglefiskere. De med et indlæg om velfortalt indføring blåmus- bidrage 1. udgave, 1. oplag, 2021 øvrige deltagere vartilblivelse bestyrelsesmedlemlingens historie, og klodens fødevareressourcer. 249,95 kr. merlevevis fra Fritidsfiskerforbundet og biologer og ikke mindst dens Det lyder måske som nedslåfra DMU og DTU Aqua. Mødet blev ende ledet læsning, men ligesom fantastiske egenskaber både af Vagn Gram fra Dansk Amatørfiskerforkulinarisk, men så sandelig bogens forfattere er Richardening. Derift. var vandmiljøet. indlæg fra Louise også Bo- Kristenson en dygtig formidler, der sen gen (biolog, DTU Aqua), Hanne er nemlig et samarbejde Nicoformår at give en følelse af, laisen (biolog, DTU Aqua),Maren JosianneatStøtmellem marinebiolog vi nok skal klare det. Bl.a. trupMoltke (biolog,Lyngsgaard DTU Aqua)ogsamt Krag ga- Ib ved at spise blåmuslinger. Petersen (biolog,konsulent Aarhus Universitet). stronomisk Mikkel Det bringer os frem til selve Der har i åretsDe løbtoværet tilmeldt 90 Wejdemann. har lært opskrifterne. Der er både en nøglefiskere, af 60 gennem fisker med del ruser hinanden hvor at kende helt klassikere som mouog 75 med garn.tilDer enskalnogenlunde kærligheden det er lille les marinières og andre ligfast dyr, stabog af sammen fiskere, og dækketnende godt varianter, men der er Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU harvi deerudforind geografisk. sket dets muligheder. også en del mindre oplagte Vi kunne dog godt bruge fiskere i opskrifter SmåDen første opskrift kommer som eksempelvis landsfarvandet Lolhåb om sigt at få lavet en socioøkonoder informationsmateriale samt nye brevaltså først påmellem side 38,Sjælland efter vi ogmuslingebøffer til på burgeren land-Falster, Øresundsområdet, misk undersøgelse poser, som vil blive sendt ud til alle nøgbl.a har været med ombord Randers eller muslingeomelet til af, hvad fritidsfiskeriet Fjord og den åbne jyske vestkyst. Hvis I betyder for det danske samfund. Dette lefiskere senere. hos tre muslingefiskere i Lim- morgenmaden. kender nogen, ville også kunneatvise sort på hvidt, hvilke Frede og Birgit Petersen fra Sydals forfjorden. Detder er kunne et godtværet greb interesOpskrifterne er enkle seret, få dem til atside, kontakte Louisefølge, Kri- og omfattende konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de frasåforfatternes for det ingredienserne er stensen (LKR@aqua.dtu.dk) Vagn føre atFlere lukke opdette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse med etableringen af er med til at konkretisere eller en uprætentiøse. Gram (vgram@live.dk). noget DTU Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg form for fiskeri, der ellers kan skrifter er endda med musPåvære mødet detatbesluttet, at nøglefii samarbejde med andre uniFjord. Det omfattende, frivillige arbejde lidtblev svær visualisere linger påkunne dåse,gøres så man skerprojektet skal fortsætte 2013 versiteter. skal foregå løbende de næste 3 år med for den uindviede læser. efter behøver ikke at have en frem til 31. december 2017, hvis Støttrup havde et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 Biologen og kokken læg-der bevilfiskehandlerJosianne i nærheden ges ger penge dertil fra fiskeplejemidlerne. resultaterne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 mm til ikke skjul på, at de har for at kunne være med. Det en blev ligeledes besluttet afholde et 2008-2010, som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samarhelt klar mission medatbodagskursus for alle nøglefiskere med titlen sultaterne vil snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske Landboforgen, nemlig at få os til at spi”Artsbestemmelse af fisk”, som vil udløse ten, som vi sender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon se flere muslinger og mindre et certifikat til nøglefiskerne og på den Ib Krag Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lokød af hensyn til klimaet. For måde niveauetderes af vores undersøgelindlæg om bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. at højne understrege pointe ser. Pengene til projektet skal DTU Aqua ber. Ornitologerne mener, at der hvert år forsøge at finde i samarbejde med Fritidsfanges hundredetusinde fugle i diverse Vagn Gram fiskerorganisationerne. redskaber. UndersøDTU Aqua vil lave et udkast til et vagegelser har vist, at erflag forbeholdt nøglefiskere. På den måde hvervsfiskerriet kun kan vi forhåbentlig undgå tyveri og ’flytstår for en lille del af ten på redskaber’ af nysgerrige folk. Vagede døde fugle i forflaget skal være synligt mærket med ”Unhold til hvor mange, dersøgelsesfiskeri”. Oplægget skal godder mistes til jægere kendes af fiskerikontrollen, før vi kan gå hvert år. Vi vil nu få videre til at søge midler. lavet en undersøgelHanne Nicolajsen fortalte om dette års se af, om fritidsfiskeBare bedre bådforsikring nøglefiskerinterview, hvor 31 nøglefiskere re virkelig kan tilskriTegn forsikring på www.dfff.dk blev besøgt fra blandt andet Århus Bugt, ves bifangst af - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85 Mariager fjord, Ringkøbing Fjord, Limfjorhundredetusind fugden og Kattegat. le, eller om det antal Foruden de konkrete resultater fra spører overdrevet. DTU Havnegade · 9400 Nørresundby geskemaet fik vi også et15indblik i, hvor Aqua og DMU går vigtigt fritidsfiskeriet jer. Vi har et sammen og udarbejTlf. 96 er 31 for 85 85 . www.dfff.dk

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Du er velkommen i klubben I 2020 var seks ud af i alt 12 druknede i forbindelse med aktivitet på vandet lyst- og fritidsfiskere. Ingen af dem bar vest, da de blev fundet. Søsportens Sikkerhedsråd opfordrer med en ny indsats fiskerne til, at der bliver talt mere om sikkerhed og brugt mere vest. Det skal forebygge nær-ved-ulykker og drukneulykker. Sejler du ud fra en havn i løbet af sommeren, vil du med stor sandsynlighed se plakater og udsejlingsskilte, der byder dig velkommen i klubben. Det er Søsportens Sikkerhedsråd, der sender en opfordring til at tage sikkerheden til søs alvorligt. - ”Fiskere har ikke samme tradition som fritidssejlere for at mødes i den lokale klub og dele

erfaringer bl.a. om sikkerhed. Men sikkerheden er ikke mindre vigtig for fiskerne – snarere tværtimod. De sejler ofte alene og står op i båden, mens de ordner garn med risiko for at falde overbord”, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd. - ”Når vi byder fiskerne velkomne i klubben, skal det for-

Vestebrug blandt fiskere 2015-2020 2020 2019 2018 2017 2016 2015 0%

DAFF’s formand bruger selvfølgelig redningsvest.

10%

20%

30%

40%

50%

DANSK

TØ

stås som et fællesskab, hvor man tager sikkerheden alvorligt. Hvis man har et par fiskekammerater, eller hvis man er med i den lokale forening, så kan man få meget ud af at tale sammen om sikkerhed. Man kan minde hinanden om de forholdsregler, man skal tage, og dele oplevelser, andre kan lære af. Og har man fx flere gange

Jesper Simonsen, landsformand for Danske Fritidsfiskere: - ”Det er vigtigt, at vi holder fast i at tale om sikkerhed til søs, og de lokale foreninger er et godt sted at gøre det. Vi er alle sammen interesserede i at komme sikkert hjem fra vandet, men vi kan have forskellige opfattelser af, hvad der er sikkert, og der kan være indgroede vaner, som ikke er hensigtsmæssige. Derfor er det godt at kunne snakke og præge hinanden”. ”I den forening, jeg hører til, kender vi hinanden rigtig godt. Vi har en fælles opfattelse af, at der skal vest på, og at sikkerheden generelt

fået en venlig bemærkning fra en kammerat om at huske vesten, så tror jeg, at det øger det sandsynligheden for, at man gør det”.

Bestil gratis materiale til din fiskerforening eller havn

Alle lokale foreninger under Dansk Fritidsfiskerforbund kan

skal prioriteres højt. Vi har fx en liste med hinandens telefonnumre, så man kan ringe, hvis man er på vandet og kommer i problemer. Det giver et godt fællesskab og viser, at vi passer på hinanden. Det er farligt, hvis vi som fiskere tænker, at fordi vi har sejlet i mange år uden problemer, så kan det aldrig gå galt. Vi kan jo se på statistikken, at det sker indimellem, at en fisker mister livet. Vi skal derfor tænke på vores familier derhjemme og på, at det ikke kun er os selv, det går ud over. Velkommen i klubben-indsatsen er derfor en god anledning til at kigge vores vaner igennem og minde hinanden om ikke at tage chancer på vandet”.

bestille en gratis pakke med bl.a. udsejlingsskilte, plakater og andet materiale til at hænge op på havnen og i klubhuset. Læs mere om indsatsen og bestil materialerne på sejlsikkert.dk. ”Velkommen i klubben” er en del af Søsportens Sikkerheds-

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

råds indsats, der løber frem til 2023, for at sætte fokus på sikkerhedskulturen i klubberne og for at gøre folk, der bruger vandet opmærksom på, at der er mange fordele ved at være en del af en klub.

85 % AF DE DRUKNEDE BAR IKKE REDNINGSVEST

DRUKNEDE – EFTER AKTIVITET PÅ VANDET FRITIDSFISKERE / JOLLE

SEJLERE

SEJLERE / FISKERE DRUKNET I HAVN

DYKKERE

KAJAK / KANO

OMKOMNE

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

HERAF OMKOMNE MED VEST

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Sameksistens mellem Baltic Pipe og fiskeri Påvirkningen på fiskeri vil være minimal både under anlæg og i drift tigt at holde sig informeret om de planlagte anlægsaktiviteter (fx via Notices to Mariners fra Søfartsstyrelsen og FOGA-nyhedsbreve) og holde sig på afstand af anlægsfartøjerne, som gradvist vil bevæge sig langs rørledningsruten på tværs af Østersøen. Det betyder også, at det før og under anlægsfasen ikke er muligt at sætte fiskenet i arbejdskorridoren, især i kystnære områder ved Faxe Ladeplads og Bornholm. I driftsfasen, når sikkerhedszonerne er ophævet, vil det være muligt og tilladt at fiske i hele rutekorridoren, også på tværs af rørledningen.

Baggrund

Baltic Pipe er et strategisk projekt af europæisk betydning Figur 1: Tidslinje der viser de perioder hvor anlægsarbejdet vil påvirke de enkelte ICES-kvadranter i Øster- Baltic Pipe-projektet er et strasøen. i ranterinfrastrukturprojekt, der Figur 1: Tidslinje der viser de perioder hvor anlægsarbejdet vil påvirke de enkelte ICES-kvadtegisk skaber en ny forsyningsforbinKommenterede [1 . Østersøen Af Søren Mikkel Berg, der lægger rørledningen, og Maritim sikkerhed delse fra Norge til detdet danske alligevel til bag seniorkonsulent om de øvrige fartøjer, der laver har højeste prioritet og polske marked samt til gasi Rambøll undersøgelser og andet anlægs- Anlægget af Baltic Pipe gen- forbrugere i de omkringliggenarbejde. nemføres under hensyntagen til de nabolande i Central- og ØstI 2021 og i starten af 2022 vil Sikkerhedszonerne vil flytte og respekt for alle søfarendes europa. Baltic Pipe vil samtidig Baltic Pipe gasrørledningen bli- sig sammen med skibene med rettigheder, og den maritime gøre det muligt at transportere ve anlagt i Østersøen. en hastighed på 3-4 km/dag. sikkerhed er naturligvis af høje- gas fra Polen til det danske marI anlægsfasen vil der blive eta- Alle søfarende vil blive advise- ste prioritet. ked. bleret midlertidige sikkerheds- ret om nødvendigheden af at Et af de vigtigste sikkerhedsProjektet udvikles i samarbejzoner omkring rørlægningsfar- undgå disse definerede sikker- elementer i forbindelse med de mellem den polske gastranstøjer og andre støttefartøjer for hedszoner, mens anlægsarbej- anlæg af gasrørledningen er at missionsoperatør GAZ-SYSTEM at sikre sejladssikkerheden for det pågår. I driftsfasen, når an- tilvejebringe ordentlig og retti- og den danske el- og gastransandre søfarende. Sikkerheds- lægsarbejderne er tilendebragt, dig information til alle søfaren- missionsoperatør Energinet. zonernes radius vil være op til vil de midlertidige sikkerheds- de om anlægsaktiviteterne. Baltic Pipe er anerkendt af 1,5 km om det primære fartøj, zoner blive ophævet. Især i anlægsfasen er det vig- Europa-Kommissionen som et ”projekt af fælles interesse” (PCI) og har haft denne status kontinuerligt siden 2013. Figur 2: Overordnet tidslinje for anlægsaktiviteterne til søs. Den 30. april 2020 underskrev GAZ-SYSTEM en kontrakt med Saipem Limited om de anlægsarbejder, der knytter sig til at lægge gasrørledningen i Østersøen og til at føre den i land, både på dansk og polsk side. Den del af rørledningen, der lægges til havs, vil bestå af Figur 2: Overordnet tidslinje for anlægsaktiviteterne til søs.

28 Fotos: Rørlægningsfartøjer. Andre fartøjer vil også være til stede I Østersøen såsom slæbebåde,

jer, overvågnings- og patruljefartøjer og gravefartøjer.

DANSK

TØ

Castoro 10

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

Castoro 6

Rørlægningsfartøjer. Andre fartøjer vil også være til stede I Østersøen såsom slæbebåde, forsyningsfartøjer, overvågnings- og patruljefartøjer og gravefartøjer. indbyrdes forbundne (svejsede) sektioner af rør. Disse rørstykker er 12,2 m lange, og de lægges enten på havbunden eller graves ned i lavt vand. Sørørledningen vil blive ført gennem en tunnel under stranden og klitterne og forbundet med landledningen på landsiden nogle hundrede meter fra kystlinjen. Gasrørledningen er designet i overensstemmelse med internationale normer og indu-

stristandarder. Et beskyttende betonlag om rørledningen skaber maksimal sikkerhed af installationen. I første halvdel af 2021 vil bunden af Østersøen blive gjort klar til nedgravning af sørørledningen i kystområderne. I sommeren 2021 begynder anlæg af gasledningen til søs.

Yderligere information: Hvis du færdes på havet og er interesseret i at modtage de regelmæssige nyhedsopdateringer om anlægsarbejdet, så kontakt os venligst på e-mail balticpipe@gaz-system.pl Information om forholdene I Østersøen vil desuden kunne findes i FOGA nyhedsbrevet: https://www.foga.dk/foga-info/oversigtskort/ Spørgsmål om Baltic Pipe og aftalen mellem Dansk Fiskeriforening og GAZ-SYSTEM kan stilles til: balticpipe@gaz-system.pl og contact@baltic-pipe.dk

Figur 3: Der er en ankerkorridor/sikkerhedszone på 1,5 km på hver side af rørledningen.

DANSK

TØ

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

220 frivillige “skarvvagter” hjalp havørredens yngel Tre fjerdedele af de smolt, der bliver sat ud, risikerer at blive spist af skarven, men med frivilliges hjælp fik små ørreder på Fyn i år chancen for at vokse sig store Tekst: Rikke Bolander “Et gældsbrev” kalder den 49årige havørred-entusiast, Lars Henriksen det. Derfor hev han i april tre timer ud af den ellers benhårde konkurrence Seatrout Open for at skræmme skarver væk fra den yngel, som Havørred Fyn netop havde sat ud. Det gjorde han som en del af det projekt, som Vandpleje Fyn, Havørred Fyn og Fyns Laksefisk havde sat i søen - eller rettere åen - for at øge de udsatte smolts chance for at overleve. “Det er ren tilbagebetaling. Havørreden er en kæmpe del af mit liv, og jeg vil gå rigtig langt for at sørge for, at de har det godt, og at der er så mange som muligt,” fortæller han. Han lægger ikke skjul på, at han helt egoistisk er drevet af jagten på den næste store havørred, men samtidig har han også et højere mål for øje. “Havørreden er jo en miljøindikator. Når havørreden har det godt, så har vandløbet det også godt.”

75 % ender i skarvens næb

I foråret 2020 lavede Vandpleje Fyn og DTU Aqua et forsøg, hvor 2000 pitmærkede ørreds-

mol blev sat ud og derefter bare fik lov at passe sig selv. Senere på året fandt de hele 400 pitmærker i to kendte skarvkolonier. Altså var 400 smolt blevet spist af sultne skarver. Og det er bare dem, der er blevet klattet ud hjemme i kolonien. DTU Aqua anslår, at gør man ikke noget for at hjælpe de sårbare små ørreder på vej, så vil 70-75 % ende som fugleklat. Hvert år lige efter påske sætter Havørred Fyn havørredyngel ud. De første dage skal de små fisk bruge til at sprede sig langs kysten, for i det åbne vand, har de langt større chance for at overleve end i det snævre åløb.

Troede de var på stoffer Derfor brugte Lars Henriksen tre timer, han ellers skulle have brugt på netop at fange smoltens ældre slægtninge, på sammen med sin fiskemakker at sidde ved åmundingen. Hver gang, der kom en skarv eller fiskehejre, sprang de op og råbte og skreg, mens de viftede med armene. “De lokale kom og spurgte, om vi var på stoffer. Men når vi så forklarede, hvad vi lavede, var der mange, der sagde, at det vil de også næste år. Vi fik en del telefonnumre,” fortæller han.

At de netop havde valgt at tage deres vagt denne dag, var ikke tilfældigt. Med det håbede de at vise, at vi allesammen må gøre en indsats, hvis der også i fremtiden skal være havørreder at fange på de danske kyster.

Imponeret over opbakningen

En af Fyns allermest garvede havørred-fiskere er Claus Eriksen, der er indehaver af grejbutikken Go-Fishing i Odense. Tidligere har der været mindre organiserede forsøg med skarvvagter, men i år meldte Claus Eriksen sig på banen til at hjælpe med at skaffe frivillige. Ikke mindst fordi, han er med til at drive Facebook-gruppen “Havørredfis-

keri på Fyn” med hele 12.000 medlemmer. Og han er mere end tilfreds med interessen. “Opbakningen har været fantastisk god. Det er nogle virkelig engagerede privatpersoner, der har meldt sig her. Der var folk, der kørte fra Jylland midt om natten for at stå klar ved et fynsk vandløb kl. 5 om morgenen”. Han forventer, at tilstrømningen næste år bliver endnu større. “Jeg har fået flere henvendelser fra tyske, norske og hollandske fisketurister, der rigtig gerne ville have hjulpet til, hvis ikke corona-situationen havde holdt dem ude af landet. Jeg håber også at få UV-jægere, fritidsfiskere og andre, der brænder for havørredens ve og vel, med på holdet.”

Fiskeriets organisationer afviser nyt udkast til skarvforvaltningsplan Tekst: Flemming Kjærulf Dansk Amatørfiskerforening har været repræsenteret i Skarvgruppen af Jørgen Skytte Jeppesen fra Dansk Fritidsfiskerforbund- Jørgen har gjort et stort stykke arbejde og fået mange gode forbedringer

igennem. Men da det kom til afslutningen, var det samlede resultat ikke tilfredsstillende for fiskeriets organisationer. Derfor har Danmarks Fiskeriforening, Foreningen for Skånsomt Fiskeri, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfiskerforening ikke

kunnet anbefale udkastet og har sammen sendt et brev til miljøminister Lea Wermelin. På næste side, kan du læse et uddrag af brevet i form af de konkrete tiltag, som foreningerne foreslår. Foto: Jan Skriver

DANSK

TØ

Uddrag af fællesbrevet: Konkrete ændringsforslag til udkastet til forvaltningsplanen for skarv Målet for, hvad en ”bæredygtig bestand” er, skal defineres og sættes betydeligt ned. Hertil er det vigtigt, at skarver der kommer gennem Danmark på træk tælles med i det udstræk dette er muligt, da netop trækkende skarver udgør en stor andel af skarver i Danmark. Forbud mod brug af motordrevet fartøj i forbindelse med regulering fjernes fra oplægget, og bemærkning om, at regulering skal foregå fra fiskerens eget fartøj fjernes ligeledes. Bilag 2 ændres, så formålet bliver en egentlig regulering. I udkastet er det primære formål at bortskræmme skarver. Vi mener ikke, at man blot ved bortskræmning løser problemet, som er, at der er for mange skarver. Det er det store antal af skarver, der i vores optik i stor udstrækning forhindrer en positiv udvikling af de kystnære fiskebestandene. Vi anerkender, at i den periode, hvor skarverne har unger, kan det kan være et problem med bortskydning, og

hvor skræmning er bedst. Vi ønsker reguleringstilladelsen udvidet med en generel tilladelse til regulering af skarv fra kunstigt skjul. Alle (både foreninger og fiskere, fritids- såvel som erhvervsfiskere) skal kunne regulere ved alle nat- og rastepladser inkl. dem i kystzonen. Generelt bør fiskere altid kunne opnå en tilladelse. Og ikke kun ”foreninger”. Derudover bør garnfiskere også have mulighed for at regulere ved deres redskaber. I natur- og vildtreservaterne skal det ikke være et krav, at reguleringen skal foregå fra fiskerens eget fartøj. Kvoter på reguleringen ved bortskydning fjernes, eller kvantificeres med relativt store kvoter, der er gennemsigtige i planen (pt. er der ingen oplysning om kvoternes størrelse). Opvækstområder for kommercielle arter som fx det sydlige Kattegat udpeges som særligt skarvforvaltningsområde, hvor regulering kan foregå specifikt med henblik på at beskytte og genoprette fiskebestande. Skarvforvaltningsplanen opdateres hvert 5. år.

Franskmænd holder den danske skarvbestand nede Tekst: Flemming Kjærulf I Danmark reguleres ca. 5000 skarver om året. En rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet vurderer, at indførelse af jagttid kunne påvirke bestanden af skarv i Danmark, men at det ikke er muligt, da den ikke er opført på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II. Der er derfor kun mulighed for regulering efter reglerne om skadevoldende vildt. Franskmændene gør dog en indsats for at holde den danske bestand af skarver nede. Frankrig udgør nemlig et vigtigt over-

vintringsområde for de danske skarver, og der reguleres op til 40.000 skarver per sæson. Det vurderes, at dette bidrager til at begrænse størrelsen af den danske ynglebestand. Næste revision af de danske jagttider skal ske med virkning fra 1. juli 2022. Miljøstyrelsen har bedt DCE om at udarbejde en rapport med det biologiske grundlag for jagttider for i alt 41 arter. Heraf 18 arter, som ikke har jagttid eller kun må reguleres. Det er Miljøministeriet, der fastsætter jagttiderne, og det sker efter indstilling fra Miljøstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet. DCE’s rapport udgør en

Andre tiltag, information og arbejde Det skal bemærkes og indtænkes i det generelle arbejde med skarv, at EU kommissionen mener, at skarven er medvirkende til at forhindre en genopretning af ålebestanden. Skarvens prædation på især torsk, men også andre arter i de indre danske farvande, skal kortlægges hurtigst muligt. Dette arbejde prioriteres og kunne finansieres via en mulighed i EUs hav- og fiskerifond (EHFAF), der netop nu forhandles, eller ved en direkte bevilling til dette arbejde fra Miljøministeriet.

Svar fra Lea Wermelin:

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

fiskeri, og jeg har noteret mig jeres forslag. Der er behov for en vis regulering af arten, men skarven er samtidig en fredet art, som vi skal passe godt på. Skarven indgår, som I selv pointerer, i fuglebeskyttelsesdirektivet. Jeg sætter pris på jeres engagement og input til processen. Jeg forventer, at udkast til forvaltningsplan for skarv vil blive sendt i høring i løbet af foråret. Her er I også meget velkomne til at give jeres besyv med. Med venlig hilsen Lea Wermelin

Marc Eskelund, på vegne af Dansk Amatørfiskerfore Amatørfiskerforb ning, Danmarks und, Danmarks Fiskeri Forening Skånsomt Kystf PO og Foreningen iskeri PO for marc@fskpo.dk

Kære Jørgen Skytte Jeppesen, Svend-Erik Andersen og Søren Jacobsen. Mange tak for jeres henvendelse om skarvforvaltningsplanen, som jeg har modtaget den 9. april 2021. Jeg vil gerne anerkende jeres bekymringer i forhold til skarven og konsekvenserne for dansk

Kære Jørgen Skytt

e Jeppesen, Svend

-Erik Andersen

J.nr. 2021-6037 Den 10. maj 2021

og Søren Jacob sen

Mange tak for jeres henvendels e om skarvforva modtaget den 9. ltningsplanen, april 2021. som jeg har Jeg vil gerne anerk ende jeres bekym ringer i forhold dansk fiskeri, og til skarven og konse jeg har noteret mig jeres forsla kvenserne for arten, men skarv g. Der er behov en er samtidig for en vis regule en fredet art, som indgår, som I selv ring af vi skal passe godt pointerer, i fugleb på. Skarven eskyttelsesdirek tivet. Jeg sætter pris på jeres engagemen t og input til proce til forvaltningsplan ssen. Jeg forven for skarv vil blive ter, at udkast meget velkomne sendt i høring i løbet af foråre til at give jeres t. Her er I også besyv med. Med venlig hilsen

Lea Wermelin

vigtig del af beslutningsgrundlaget for Vildtforvaltningsrådet. I Danmark yngler mellemskarven. Af rapporten fremgår det, at ynglebestanden i Danmark udgør 32.000 par, altså 64.000 fugle. Den samlede ”flyway bestand” – det vil sige den sammenhængende bestand, som bruger bl. a. Dan-

mark under deres træk, udgør 615.000 fugle og er stigende. Skarven er ikke truet på verdensplan. Midvintertællingerne i Europa viser en fortsat stigende tendens. Skarven vurderes som livskraftig (LC) på såvel den globale, den europæiske og den danske rødliste.

Miljøministerie t • Slotsholmsgade 12 • 1216 Københ Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 1285435 avn K 8 • EAN 579800

0862005 • mim@m

im.dk • www.m

im.dk

Antallet af regulerede skarv har svinget meget over årene som følge af, hvor besværligt det har været at ansøge om reguleringstilladelse. Foto: Srinivasan Venkataraman, unsplash

- og vis, at I passer på hinanden Bestil på sejlsikkert.dk eller på mail til info@soesport.dk.

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

BESTIL GRATIS SEJLSIKKERT-MATERIALER TIL DIN BRO ELLER HAVN

MAGASINPOST SMP ID 46548

Danske Fritidsfiskere nr. 3-2021

Articles inside

TEMA: Om skarven

Kystens Parlament

Boganmeldelse: BLÅ - Bæredygtige opskrifter

Sameksistens mellem Baltic Pipe og fiskeri

Droner skal sætte fokus på spøgelsesgarn

Kreds-og foreningsadresser

Boganmeldelse: Bog af Ib Ivar Dahl

TEMA: Om hornfisk

Det Sker

Danmark får sin første havplan

TEMA: Om makrellen

Hovedbestyrelsesmøde i DAFF

Formanden skriver