TEMA: Om makrellen

Sommergæst i raketfart

Foto: Richard Bell, Unsplash

Sommeren står for døren, og det samme gør makrelfiskeriet. Men hvad er makrellen egentlig for en fisk?

Tekst: Rikke Bolander

Når forårssolen begynder at varme de danske farvande, så betyder det, at makrellen er på vej. Efter at have overvintret i Nordsøen svømmer vældige stimer nemlig ind i Skagerrak og Kattegat for at yngle. Og der er altså virkelig tale om stimer. De kan danne en front, der er 100 meter høj og 200 meter bred. Makrellen er en pelagisk fisk, der bevæger sig i hele i vandsøjlen, og fordi den ikke har nogen svømmeblære, kan den bevæge sig op og ned i rasende fart. Til gengæld er den så nødt til altid at holde sig igang, men det gør vist heller ikke den toptrimmede racerfisk noget.

Bygget til fart

Den almindelig makrel er karakteristisk med sine skinnende blå og grønne nuancer og smukke sorte eller mørkeblå aftegninger. Bugen er sølvhvid. På ryggen har den torpedoformede fisk to finner, og den forreste kan den lægge ned i en rende, der passer præcist til rygfinnen. På den måde kan den mindske vandmodstanden endnu mere og virkelig få fart på. Og det er meget praktisk, for makrellen er en udpræget vandrer, der bevæger sig over store afstande. Når de er færdige med at gyde i foråret kan man derfor møde dem næsten overalt i danske farvande. Dog begynder det at tynde lidt ud østpå mod Bornholm.

Spiser mest om sommeren

Farten bruger makrellen også til at jage, for den er en glubsk rovfisk, der gerne sætter småfisk og endda sild til livs. Tobis og andre småfisk er dog ikke det eneste, der ryger i gabet. Faktisk er det kun i sommermånederne, makrellerne går efter så store byttedyr. Ellers spiser de primært små hvirvelløse dyr som vandlopper, lyskrebs, tanglopper og vingesnegle. De kan veksle mellem stort og småt bytte ved at filtrere vandet gennem gællerne og på den måde få energi fra dyreplankton. Kommer der så et større bytte forbi, kan de snuppe det med tænderne.

Kært barn har mange navne

Makrellen er i familie med tunfisken, og den bliver blandt sportsfiskere ofte kaldt minitun eller bolværkstun, fordi den er en stærk og sej fighter, der på trods af sin beskedne størrelse godt kan give fiskeren sved på panden. “Bolværk” hentyder til, at den i de varme sommermåneder gerne går helt inde under molen. Der er bred enighed om, at makrellen er en utroligt lækker spisefisk, hvad end den er røget, grillet eller bliver serveret i tomatsovs på rugbrødsmadden, men det er altafgørende, at fisken kommer på is, så snart den er fanget. Det fede kød fordærver nemlig hurtigt i sommervarmen.

Kilde: Jansen, T. & Carl, H. 2019. Makrel. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum.

Makrellens forsigtige come-back

Efter at have været presset helt i bund, er makrellen på vores breddegrader i dag i fin form. Men der er stadig god grund til at passe godt på den.

Tekst: Rikke Bolander

Ligesom så mange andre arter, har bestanden af makrellen oplevet store udsving. Ny teknologi i 1970’erne betød, at især norske fiskere overfiskede voldsomt, hvilket også pressede de danske bestande. Samtidig begyndte makrellerne at trække længere sydvest på både for at overvintre og gyde, hvilket yderligere mindskede antallet af makreller i nordsøen.

Bunden nået i 2002

Forskere har haft svært ved at kortlægge makrellernes udbredelse bl.a. fordi fisken pga. sin manglende svømmeblære kun giver et meget svagt ekko. Nu gennemfører forskere hvert tredje år verdens dyreste fiskemonitorering – Det Internationale Makrelæggesurvey (MEGS) – og vi er de sidste 20 år derfor blevet meget klogere på, hvordan det egentlig går med den engang så almindelige spisefisk. Overfiskeri, klimaforandringer og andre faktorer fik i 2002 den nordøstatlantiske bestand af makreller til at ramme den hidtidige bund, da den samlede vægt af voksne fisk - den såkaldte gydebiomasse - blev vurderet til kun 1,8 mio. tons. Men takket være bl.a. EU’s Fælles Fiskeripolitik og tre rigtig gode gyde-år blev gydebiomassen i 2016 vurderet til 6,2 mio. tons makreller.

Mange, men ikke uendeligt mange

Og makrellen er stadig inde i en gylden periode, fortæller Henrik Carl, der er forskningsassistent ved KU og medforfatter på Atlas over danske saltvandsfisks afsnit om makreller.

“Hele den østatlantiske bestand er rigtig stor. Der bliver fanget makreller i de indre farvande allerede nu (i starten af maj, red). Det ville man ikke have set for 30 år siden,” fortæller han. Det skyldes både, at fiskeriet bliver forvaltet bedre, og at makrellernes vandringsmønstre af ukendte årsager har ændret sig. Men “makrel-eventyret”, som Henrik Carl kalder det, kan sagtens få en ende.

“Lige nu nu går det godt, så der kan fiskes rigtig meget. Men det kan gå galt. Det kan godt være, der er rigtig mange makreller i de her år, men der er altså ikke uendeligt mange.” Han opfordrer derfor fritidsfiskere og lystfiskere til kun at tage til eget forbrug. Samtidig må politikere herhjemme og i EU sørge for, at erhvervsfiskere ikke igen får lov at fiske bestanden helt i bund.

Fremvisning af makrel. Foto: Rikke Bolander.

Kilde: Jansen, T. & Carl, H. 2019. Makrel. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum.

Sådan fanger du makrel

Af Flemming Kjærulf

Makrellen er typisk i de danske farvande fra juni til oktober med højsæson i juli og august. Makrel fanges næsten udelukkende i makrelgarn. Det vil sige et flydegarn med masker på typisk 34 mm halvmaske. Fritidsfiskeres makrelgarn må max. være tre meter dybe.

Man kan godt bruge et bundsat garn, men for det første må det kun være 1,5 m højt, så det når sjældent de vandlag, hvor makrellerne færdes, og for det andet skal makreller svømme for at få vand gennem gællerne. Derfor dør mange af dem hurtigt i garnet. I et bundsat garn vil de døde makreller hurtigt blive krabbeføde.

Garnet sættes på de pladser med mindst fire meter vand, hvor erfaringen viser, makrellerne færdes. Makrellen er en stimefisk, så når der er gevinst, er der typisk flere fisk i garnet. I vores fjorde kommer de som oftest rundt i hele fjorden på deres jagt efter føde, som kan være fiskeyngel eller små sild og brisling. Garnene sættes om aftenen og røgtes næste morgen så tidligt som muligt for at undgå, at fugle forsyner sig af fangsten. Da vandet ofte er varmt i makrelsæsonen, skal man også undgå, at fisk, der dør i garnet, sidder for længe. De bliver meget hurtigt bløde.

Som du kan læse i ovenstående artikel, er antallet af makreller efter et tilbageslag igen så stort, at den kan fanges i alle danske farvande.

Makrel kan også fanges på stang. Der bruges et let blink med en trekrog. Man kan montere et makrelforfang som kan købes i handlen, eller man kan montere en fire fem enkeltkroge med en lille stump stof bundet på, gerne rød eller hvid. Makrellen er ikke kritisk. Den hugger på alt, hvad der bevæger sig. Blink og forfang kan enten slæbes efter båden eller fiskes lodret fra en båd, der ligger stille.

Endelig kan man kaste efter makrel fra havnemoler, stensætninger eller høfder, hvor der er dybt vand tæt under land.