Danske Fritidsfiskere nr. 3-2021

Page 8

DANSK

A

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2021 RF

IS K E R F O

RE

Sommergæst i raketfart

Foto: Richard Bell, Unsplash

Sommeren står for døren, og det samme gør makrelfiskeriet. Men hvad er makrellen egentlig for en fisk? Tekst: Rikke Bolander Når forårssolen begynder at varme de danske farvande, så betyder det, at makrellen er på vej. Efter at have overvintret i Nordsøen svømmer vældige stimer nemlig ind i Skagerrak og Kattegat for at yngle. Og der er altså virkelig tale om stimer. De kan danne en front, der er 100 meter høj og 200 meter bred. Makrellen er en pelagisk fisk, der bevæger sig i hele i vandsøjlen, og fordi den ikke har nogen svømmeblære, kan den bevæge sig op og ned i rasende fart. Til gengæld er den så nødt til altid at holde sig igang, men

Foto: Paul-Einerhand, Unsplash

8

det gør vist heller ikke den toptrimmede racerfisk noget.

Bygget til fart

Den almindelig makrel er karakteristisk med sine skinnende blå og grønne nuancer og smukke sorte eller mørkeblå aftegninger. Bugen er sølvhvid. På ryggen har den torpedoformede fisk to finner, og den forreste kan den lægge ned i en rende, der passer præcist til rygfinnen. På den måde kan den mindske vandmodstanden endnu mere og virkelig få fart på. Og det er meget praktisk, for makrellen er en udpræget vandrer, der bevæger sig over

store afstande. Når de er færdige med at gyde i foråret kan man derfor møde dem næsten overalt i danske farvande. Dog begynder det at tynde lidt ud østpå mod Bornholm.

Spiser mest om sommeren

Farten bruger makrellen også til at jage, for den er en glubsk rovfisk, der gerne sætter småfisk og endda sild til livs. Tobis og andre småfisk er dog ikke det eneste, der ryger i gabet. Faktisk er det kun i sommermånederne, makrellerne går efter så store byttedyr. Ellers spiser de primært små hvirvelløse

dyr som vandlopper, lyskrebs, tanglopper og vingesnegle. De kan veksle mellem stort og småt bytte ved at filtrere vandet gennem gællerne og på den måde få energi fra dyreplankton. Kommer der så et større bytte forbi, kan de snuppe det med tænderne.

Kært barn har mange navne

Makrellen er i familie med tunfisken, og den bliver blandt sportsfiskere ofte kaldt minitun eller bolværkstun, fordi den er en stærk og sej fighter, der på trods af sin beskedne størrelse godt kan give fiskeren sved på panden. “Bolværk” hentyder til, at den i de varme sommermåneder gerne går helt inde under molen. Der er bred enighed om, at makrellen er en utroligt lækker spisefisk, hvad end den er røget, grillet eller bliver serveret i tomatsovs på rugbrødsmadden, men det er altafgørende, at fisken kommer på is, så snart den er fanget. Det fede kød fordærver nemlig hurtigt i sommervarmen. Kilde: Jansen, T. & Carl, H. 2019. Makrel. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.