BERØRT AF CORONA

Page 1

RAPPORT BERØRT AF CORONA Afrapportering af seks samtalesaloner om Corona, som Frivilligcentret har gennemført med støtte fra Velliv Foreningen i maj og juni 2020

CORONA SALON PÅ SKÆRMEN

Blå: 100-65-0-60 Grøn:: 31-0-100-13


Corona på skærmen Coronaen berører vores liv og vores fællesskaber med alt fra afstand og afsavn til samfundssind, frivillighed og ny hjælpsomhed.

I rapporten her gør vi status for hvad Corona-krisen har betydet for det frivillige foreningsliv i Rudersdal. Det gør vi med udgangspunkt i seks samtalesaloner, som Frivilligcentret har afviklet med støtte fra Velliv Foreningen. I salonerne deltog frivillige og medlemmer af de sociale foreninger i Rudersdal. Hver salon havde mellem seks og ti deltagere og varede en til halvanden time. Salonerne blev gennemført i maj og juni måned. Den sidste salon fandt sted den 8. juni, da Frivilligcentret og store dele af samfundet åbnede op igen.

Salonen på skærmen fungerede som et digitalt samtalerum, hvor deltagerne delte deres tanker om krisen samt fik mulighed for at støtte og inspirere hinanden. Salonerne samlede sig om tre væsentlige spørgsmål: 1. Hvad betyder Coronaen for mig og mine fællesskaber? 2. Hvad kan vi lære af krisen? 3. Hvad er vores drømme for fremtiden?

Samtalerne blev faciliteret af antropolog Else-Marie Bierlich, som er en erfaren gruppeleder, der sikrede at alle fik taletid og blev hørt, og som efterfølgende har samlet nogle af de væsentligste synspunkter fra salonerne til brug for fælles læring i foreningerne og Frivilligcentret.


I kølvandet på samtalerne udsendte vi en survey til deltagerne, som 16 svarede på. Vi har indarbejdet nøgleviden fra undersøgelsen i rapporten her, hvor vi samler erfaringer og holdninger under 9 forskellige temaer. Temaerne: 1. Samfundssind og ny hjælpsomhed 2. Vores nærmeste er kommet tættere på 3. Fællesskaber og foreninger berørt 4. Træd af hamsterhjulet 5. Det nye digitale liv 6. Isolation og mismod 7. Naturen kalder 8. Afstand og hygiejne 9. Ideer til fremtiden

God læselyst Else-Marie Bierlich Lisbeth Eckhardt-Hansen mødeleder centerleder Frivilligcenter Rudersdal Frivilligcenter Rudersdal


1. SAMFUNDSSIND OG NY HJÆLPSOMHED Vi er blevet berørt i vores fællesskaber og foreninger på nye og uventede måder. Hver anden oplever at foreningerne har taget sig af deres medlemmer under krisen. Det har tydeliggjort, hvor vi står stærkt som fællesskab, og hvor der er mangler. “Vi kan lære noget af det samfundssind der er blevet udvist. Folk hjælper hinanden. Det er mit håb at de også har lyst til at fortsætte efter denne her krise.” Frivilligcentret

“Der har været en enormt stor imødekommenhed i de foreninger jeg er involveret i, der stillede næsten flere op end der var behov for og den form for imødekommenhed og hjælpsomhed har været helt unik, det håber jeg fortsætter, og jeg håber vi i frivilligcenter regi kan ride med på den bølge.” Røde Kors

“Vi har været kreative og hjælpsomme i forhold til vores medlemmer, Vi har hjulpet med at oversætte information fra pressemøderne og med at printe dokumenter i f. m. deres jobafklaringsforløb.” Dansk Syrisk Kulturforening

“Det har været utroligt at det har kunnet lade sig gøre at få hele befolkningen med på at lukke ned så hurtigt og så gnidningsfrit – der har virkelig været et stort samfundssind.” Rudersdal går Sammen

“Det er med stor forbavselse jeg ser at danskerne har kunnet stå så meget sammen. Det er helt nyt og banebrydende. Det er interessant at se hvad det kommer til at betyde fremadrettet.” Per / Dansk Handikap Forbund

“Selvom vores besøg til de ældre ikke har været muligt, har vi holdt det ved lige ved at ringe til de ældre. Vi har så så snart vi måtte kunne gå på besøg igen med 2 meters afstand og det har været til stor glæde for alle.” Besøgsven Røde Kors


2.VORES NÆRMESTE ER KOMMET TÆTTERE Under Coronaen har familien i nær og fjern og vores naboer betydet rigtig meget. 9 af 16 mener, at vores nærmeste er kommet til at betyde mere. Det er værdier de fleste gerne vil bære ind i fremtiden.

“Vores store børn flyttede pludseligt hjem igen, og vi har fået det tætte familiefællesskab til at fungere på en ny måde. Jeg har også hjulpet naboen med at købe ind og ringet lidt ekstra til de ældste fra foreningen, som sidder meget alene.” Mariehøj Kor “Der har faktisk været med kontakt med familie og venner end normalt, vi har været gode til at ringe til hinanden og høre hvordan vi har det. Det har været en positiv oplevelse. Det har til gengæld været træls at leve med ikke at kunne ses med min højgravide datter.” Frivilligcentret “Jeg værdsætter min familie og nærmeste og tager dem ikke for givet. Jeg har en mor og en veninde der er meget syge, som jeg jo skulle have set en del til her hen over foråret, så det er en hård tid.” Frivilligcentret “Vi har fået en stor forståelse for hvor vigtig kontakten til familien er – også den familie vi har ude i verden. Det er vigtigt at høre fra hinanden og vide at hinanden har det godt. Jeg har også været mere opmærksom på ikke selv at gå i stå, bare fordi regeringen har fortalt os at vi skal gå i stå. Min søsters guldbryllup blev f.eks. afholdt på zoom – vi var samlet 48 mennesker fra hele verden, det guldbryllup der skulle være afholdt i USA, blev en international fest. Det var dejligt. Birkerød Flygtningekontakt “Det, at alt blev lukket ned så hurtigt har jo betydet at vi har været nød til at arbejde hjemme fra, på ret lidt plads, og vi har som par lært, at det har vi godt kunnet og at vi faktisk er ret seje, så det er dejligt!” Peers / Bro til Hverdagslivet “Hjemmearbejde og digitale løsninger på arbejdspladsen frigør tid til familien, samtidig med at man kan arbejde en opgave igennem i ro. Det er virkelig positivt med den fleksibilitet, og jeg håber denne blanding mellem at arbejde ude og hjemme kan forsætte fremover.” Frivilligcentret “Det gode er, at det har repareret mine nære relationer, fordi vi har været tvunget til at være meget sammen.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Vi har lært at vi skal passe på hinanden, og værne om hinanden. Og, at vi skal passe på vores klode.” Anonym (survey)


3.FÆLLESSKABER OG FORENINGER BERØRT Vi er blevet berørt i vores fællesskaber og foreninger på nye og uventede måder. Hver anden oplever at foreningerne har taget sig af deres medlemmer under krisen. Det har tydeliggjort, hvor vi står stærkt som fællesskab, og hvor der er mangler. “I min forening er vi “De fællesskaber jeg er en mærket af coronaen, noget er lukket helt del af er for en stor del båret af det fysiske ned og meget er udsat.” Røde Kors nærvær, så det håber jeg kommer tilbage snart.” Verdensmål i Hverdagsliv “Da landet lukkede ned var det i starten et chok for vores “Jeg var midt i et medlemmer, men så fik vi hurtigt udredningsforløb der blev standset brat da sendt information ud på arabisk, coronaen lukkede alt ned. Og, på den måde kom jeg til så medlemmerne kunne forat føle mig svigtet.” Peers / Bro til Hverdagslivet stå, hvordan de skulle forholde sig. Men, det var et savn ikke at kunne være fysisk sammen “Der er stor forskel i Ramadan måneden og vi har på kvinderne og mændene i ikke kunne mødes og fejre Eid.” min forening. Kvinderne har fået Dansk Syrisk Kulturforening meget travlt med at passe deres lektier, børn og hjemmet, og har brug for hjælp til pligterne mere end der er brug for noget “Jeg er med i mange socialt. Mændene savner de fysiske fællesskaber, og jeg har hurtigt fællesskaber de plejer at være en del af.” været rundt og besøge mine damer i Dansk Syrisk Kulturforening gymnastikforeningen for at se om der var nogle behov jeg kunne hjælpe med. Jeg har hjulpet med at gå med hunden og mødtes “Vi er meget mere forbundne over hækken og lavet motion online med end vi tror. Denne krise står vi igennem nogle venner.” sammen og det vidner om hvor meget vi Aktive Birkerød Seniorer er afhængige af hinanden.” Frivilligcentret

“I vores fællesskaber både i gå-grupperne og Mariehøjkoret fandt vi ud af at ringe rundt, og så opstod der jo der jo andre måder vi kunne være sammen på – hver for sig.” Mariehøj kor


4. TRÆD AF HAMSTERHJULET 4 mener, at det har været befriende, at komme fri af en fortravlet hverdag og 8 har ikke mærket en pause fra hverdagens stress og jag.

“Denne her tid har været en pause, hvor vi alle har kunnet trække os lidt væk fra alt hurlumhejet og fylde dagen med lidt mindre. Det har været sundt og godt at tage den time-out, for at kigge på hvordan vi kan gøre tingene anderledes fremadrettet. “ Kortklubben

“Jeg synes det har været godt med en pause fra det vilde præstationsræs, også for vores unge, som i stigende grad får stress. Jeg håber vi kan blive ved med at være lidt mere i ro.” Peers / Bro til hverdagslivet

“Det har været sundt for det store fællesskab at træde af hamsterhjulet. Det har givet os tid til at tænke over hvad det egentlig er for et liv vi har lyst til at leve. Jeg håber at det vi så har tænkt og følt bliver taget til efterretning, så vi kan bringe det ind i vores fremtid.” Frivilligcentret

“Jeg synes det har været dejligt at stoppe op og jeg håber vi kollektivt lærer noget af det her, for jeg vil ikke tilbage til det samme vilde forbrugsræs og stressræs, hvor der ikke er tid til nærvær og vores familier. Jeg har besluttet at hugge hælene i overfor for meget stress og jag.” Frivilligcentret

“Vi har været udenfor vores normal zone, nogle har været på dobbeltarbejde, nogle har været meget udsatte og følt sig isoleret.” Frivilligcentret


5. DET NYE DIGITALE LIV 12 af 16 har fået nye erfaringer med digitale møder. 9 mener, at vi kommer til at lægge mere vægt på digitale møder og alle 16 mener, at vi må hjælpe ældre i gang med digitale fællesskaber. 6 oplever man kan have tætte fortrolige samtaler på skærmen og 10 ønsker sig åbne samtaler på skærmen. Der er enighed om at det digitale ikke kan erstatte det fysiske. 11 mener det digitale skal fungere som et supplement – ikke en erstatning.

“Vi har i mine foreninger kunnet mødes online, så på den måde har vi ikke mistet fællesskabet. Vi er kommet igennem krisen via zoom, selvom vi har haft seriøse emner på vores dagsorden.” Danske Handicaporganisationer

“Hele verden er gået online. Virksomhedernes medarbejdere kan arbejde hjemmefra, politikere og ledere kan holde møder online. Jeg oplever at verden er blevet rigere i og med at vi nu er blevet trænet i at bruge den teknologi. ” Frivilligcentret

“Den digitale mødeform er noget vi kommer til at øve os i.” Røde Kors

“For psykisk sårbare giver det en tryghed at sidde i eget hjem og alligevel kunne være med i et fællesskab med de nye digitale møder. Men det kræver dog at vi får øvet os lidt mere i de teknologiske færdigheder.” Peers/ Bro til Hverdagslivet

“I min forening har vi erfaret at online træning ikke er for børn og unge. De kommer for at være sammen med hinanden fysisk.” Rudersdal Bevægelsesakademi

“Digitale møder er gode og det meste kan klares online. Jeg er forbavset over, at det oveni købet også lykkes at have tætte samtaler på skærm.” Anonym (survey)


“Jeg tror vi kommer til at udvikle på de digitale mødeformer fremover” Dansk Blindesamfund, Rudersdal

“De digitale værktøjer er godt for klimaet, arbejdslivet og familien. Folk der før er fløjet rundt i verden for at gå til møder, har kunnet klare det hjemme på zoom. Det har sparet tid, været godt for børnefamilierne -og for klimaet. Det er en kæmpe læring vi kollektivt kan høste og bringe med os ind i fremtiden. ” Frivilligcentre

“Mødet mellem mennesker er bare noget helt andet, end at mødes online. Det digitale skal supplere, men ikke erstatte “Jeg har haft meget lidt det fysiske møde.” Frivilligcentret kontakt med min fællesskaber under krisen, og jeg håber at foreningen Peers fremover kommer til at bruge nye mødeplatforme fremover. Jeg ser derfor rigtig mange fordele i det digitale, f.eks. blev jeg del af online aftenskole igennem Fountainhouse, de var hurtigt ude med at få flyttet deres aktiviteter og tilbud online, såsom yoga og et skrivekursus. Det giver mange nye og gode muligheder at kunne gøre ting hjemme. Det har været dejligt at være i et fællesskab dér.” Aktive Birkerød Seniorer

“Vores medlemmer kommer fra Syrien, og de har hele tiden brugt telefon og computer til at holde sig i kontakt med deres familier. Det samme sker nu under Coronaen” Dansk Syrisk Kulturforening


6. ISOLATION OG MISMOD 4 af 16 har selv følt sig mere ensom under Coronaen, og 11 har oplevet at der er mennesker i deres kreds, der har været mere ensomme. 6 mener, at myndighederne svigter de udsatte under Coronaen.

“Jeg har personligt følt at jeg har kunnet slappe mere af under denne lockdown, og jeg har erfaret at mange med autisme har haft det bedre. Man har ikke behøvet at være social, man måtte godt være asocial. Nu kan andre måske forstå lidt af, hvordan det er at være os.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Der har været nogle meget store menneskelige konsekvenser for psykisk sårbare og for mennesker der er afhængige af andre. Mange har været overladt til sig selv.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Coronaen betød at alting gik i stå, jeg havde svært ved at råbe mine fællesskaber op, ingen havde lyst til at ses, og jeg skal også selv passe på mit helbred. Jeg er særlig sensitiv og sårbar og er ikke god til at insistere på kontakt. Jeg har derfor søgt fællesskaber online.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Jeg har pga. sygdom fået lært mig selv at gå hjemme. Det tog 3 år, men jeg er blevet godt til det, og er god til at række ud til mine venner telefonisk. Mine fællesskaber i foreningerne gik derimod helt i stå, og det har været dødkedeligt og svært at leve med uvisheden om, hvad der skal ske. Savnet er stort, jeg vil gerne i gang igen, men jeg er ved godt mod.” Mantzius “Det er interessant at der har været en nedgang i henvendelser til psykiatrien. hvorfor dukker folk ikke op? En personlighedsforstyrrelse forsvinder jo ikke bare, så hvorfor dukker folk ikke op og får den hjælp de har brug for? Det er som om, at sygdommen ikke kommer i udbrud i denne tid, hvor samfundet har været lukket helt ned. Det er interessant at kigge på.” Peers / Bro til Hverdagslivet “For mig har det betydet at jeg har været meget ensom og stresset, og jeg gik faktisk ned med stress og måtte indlægges. Så for mig har det ikke været godt for mig med corona situationen. Det har simpelthen ødelagt min hverdag, og jeg har følt mig svigtet.” Peers / Bro til Hverdagslivet


“Det har været et lidt stille liv – og et ensomt liv, men man vænner sig til det, og man passer på” Frivilligcentret “Socialpsykiatrien har været lukket næsten ned, og det har været rigtig hårdt, for jeg føler mig ensom.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Det har været en meget læring tid for en ekstrovert type som mig. Jeg har haft godt af at være stille.” Frivilligcentret “Mange fra Syrien har været isoleret. Men det er noget de har oplevet det før under krigen i Syrien. Mange har prøvet at leve med krise.” Dansk Syrisk Kulturforening “I mine foreninger gik de vanlige aktiviteter i stå, men vi har kunne afholde vores bestyrelsesmøder og har lavet planer for efteråret i håb om at tingene kommer i gang igen. ” Aktive Birkerød Seniorer “Jeg er meget ekstrovert og trives ved at mødes fysisk med mine fællesskaber, så det gik faktisk ned ad bakke for mig efterhånden som tiden gik. ” Frivilligcentret “Jeg har lagt mærke til at folk er blevet mere nærværende i denne her stille tid, når man er ude at gå, så hilser folk og smiler og der er øjenkontakt. Før havde man hovedet nede i mobiltelefonen. ” Frivilligcentret “Samfundets og menneskers skyggesider provokeres frem i kriser, så vi kan møde dem og få gjort noget ved dem.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Det bekymrer mig, hvis vi mister den fysiske kontakt med hinanden.” Peers / Bro til Hverdagslivet


7. NATUREN KALDER Naturen er kommet på vores dagsorden. 9 af 16 mener, at naturen er kommet til at betyde mere under Coronaen og 8 regner med at bruge naturen mere i foreningen.

“Dejligt at naturen har vundet større indpas, også i byen, fuglene kom tættere på husene og menneskene opsøger vores natur mere.” Frivilligcentret “Naturen er ikke corona-ramt, vi kan være der, og vi smitter ikke hinanden, når vi holder afstand. Jeg tror, naturen kommer til at fylde mere for frivillige foreninger fremover.” Frivilligcentret “Vores løbefælleskab har fungeret under corona-krisen. Fællesskabet fortsatte og det har været fantastisk. Det er godt at bruge naturen, uanset om det er stavgang, løb eller en gåtur. Det giver noget godt til vores kroppe.” Aktive Birkerød Seniorer

“Det er rigtig vigtigt, at få folk ud og gå i naturen igen. Folk trænger til at få bevæget sig, få luft og fortælle hinanden hvad der er sket og simpelthen være sammen igen – på afstand.” Rudersdal går sammen “Naturen har været min ven. Jeg har lavet coaching og samtaler ude i naturen. Det har fungeret så fint. Tiden har åbnet op for nye måder at være sammen på.” Det rullende korps

“Der findes megen forskning ude i verden, der viser at naturen helbreder os når vi befinder os i den. Naturen nedsætter depression, forhøjet blodtryk og helbreder os, det vil være dejligt, hvis corona-krisen lærer os at få et forhold til naturen.” Peers/ Bro til Hverdagslivet

“Jeg har lært at naturen kalder, at livet handler om andet end rejser, at klimaet er det allervigtigste, at vores forbrug skal sættes ned, at de fattigste bliver ramt hårdest, at den økonomiske udvikling går den forkerte vej: de rige bliver rigere, de fattige fattigere.” Anonym (survey)


8. AFSTAND OG HYGIEJNE  12 deltagere har fået bedre hygiejnevaner. Det er blevet meget vigtigt. og der er enighed om, at det skal vi forsætte med. Vi må ikke blive kropsforskrækkede, og vores børn må ikke vokse op i frygt for kram og nærhed.

“Det bliver interessant at se hvordan vi kan holde fast i passende afstand og hygiejne. Jeg tror vi kommer til at vænne os til en ny måde at gebærde os på når vi skal til at færdes ude i samfundet igen. Men jeg tror ikke vi kommer til at ændre os så meget, at vi ikke må røre ved hinanden.” Peers / Bro til Hverdagslivet

“Jeg håber vi allesammen har fået lært noget om hygiejne og passende afstand rent kropsmæssigt.” Peers / Bro til Hverdagslivet

“Jeg håber ikke vi bliver så kropsforskrækkede, at vores børn og unge bliver i vane med at være bange for at kramme.” Rudersdal Bevægelsesakademi

“Det har været hårdt for både min datter og mig, at jeg ikke har kunnet have fysisk kontakt til vores barnebarn. Det er hårdt ikke at kunne give kys og kram til et lille barn, det har nok været det der har påvirket mig mest. ” Aktive Birkerød seniorer “Det kan være at den nye opmærksomhed på hygiejne kan nedbringe mange af de årlige influenza dødsfald.” Dansk Blindesamfund, Rudersdal “Jeg håber at vi som samfund har fået en større forståelse for hvordan vi skal forholde os, når der kommer kriser i fremtiden. Jeg håber, at vi alle får en større viden om, hvad smitte er, hvorfor er det vigtigt at vaske hænder, hvorfor er det vigtigt at blive hjemme når man er syg. Men, jeg håber ikke vi er ved at få skabt et samfund af frygt. Især for vores børn ift sygdomsfrygt og fysisk kontakt. Øjenkontakt smitter ikke, og vi må godt tumle og kramme, når begge er raske og der ikke er en igangværende epidemi.” Rudersdal Bevægelsesakademi

“Jeg tror, vi har ændret adfærd permanent i forhold til hånd hygiejne, den måde vi krammer på, holder afstand og siger goddag til hinanden, og det tror jeg faktisk er godt.” Hemmingway Club


9. IDEER TIL FREMTIDEN Civilsamfundet kommer til at betyde mere i fremtiden. Samfundets sårbare skal hjælpes, bæredygtige fællesskaber og initiativer skal understøttes. Alle respondenterne mener, at der er brug for flere åbne fællesskaber, hvor man kan deltage, når man har overskud og lyst uden nødvendigvis at være med

“Jeg kunne godt tænke mig at samle fortællinger fra corona krisen og give erfar “Mit håb er, at vi kan tage vores ingerne videre til vore efterkommere, for Darwin individuelle og fælles læring med ind i fremtiden. havde ikke ret, og alligevel har han ret” Så, hvordan holder vi fast i vores indsigter, så de ikke Peers / Bro til Hverdagslivet forsvinder når vi vender tilbage til normalen?” Frivilligcentret

“Jeg håber at de hjælpetjenester der dukkede op i hele landet på kort tid ikke forsvinder, når krisen er ovre. ” Frivilligcenter “Jeg synes det digitale godt kan være et supplement til de andre aktiviteter vi har i frivilligregi. Det kan noget for de, der ellers vil “Vi skal huske at finde det uoverskueligt at skulle afsted. ” tale om hvad det er der har Frivilligcentret bragt os igennem coronakrisen når vi mødes og taler om bæredygtige fællesskaber til Frivillig “Måske skal der være flere Fredag til september. ” Sind udendørs fællesskaber? Måske skal vi dyrke

køkkenhaver sammen og bygge fælles højbede til krydderurter i alle boligblokke og grundejerforeninger.” Frivilligcentret

“Jeg håber vi fremover får lidt mere overbærenhed og fleksibilitet i vores relationer. Man bliver hurtigt udskammet hvis “Jeg er med i mange nogen synes man ikke følger fællesskaber, og jeg har hurtigt reglerne. ” Frivilligcentret været rundt og besøge mine damer i gymnastikforeningen for at se om der var nogle behov jeg kunne hjælpe med. Jeg har hjulpet med at gå med hunden og mødtes over hækken og lavet motion online med nogle venner.” Aktive Birkerød Seniorer


i en forening. De fleste mener ligeledes, at der er brug for flere bæredygtige fællesskaber. Og så er der behov for en håndsrækning til de mest udsatte. 11 af 16 mener, at der er brug for frivillige bisiddere, der kan hjælpe i kontakten med myndighederne

“At arbejde hjemme og flyve mindre rundt i verden er rigtig godt for vores klima, men vi kan ikke undvære at være fysisk sammen med hinanden.”Ældre Sagen

“Det vil være godt med flere bæredygtige fællesskaber, hvor man kan droppe ind og være med!”Anonym (survey)

“Jeg er med i mange fællesskaber, og jeg har hurtigt været rundt og besøge mine damer i gymnastikforeningen for at se om der var nogle behov jeg kunne hjælpe med. Jeg har hjulpet med at gå med hunden og mødtes over hækken og lavet motion online med nogle venner.” Aktive Birkerød Seniorer

“Der ligger en opgave for os i civilsamfundet i at samle de psykisk sårbare og ensomme op ” Frivilligcentret “Jeg drømmer sådan set om at verden kunne få corona hver 5. år, så vi kan få en pause. I gamle dage havde vi f.eks., hele højtiden hvor der var pause, det har vi ikke længere.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Jeg kunne godt tænke mig, at vi får træning

i at afholde online møder i foreningen ” Peers / Bro til Hverdagslivet

“Jeg drømmer om at vores lokalsamfund styrkes, og at vi opbygger bæredygtige fællesskaber der giver nyt liv i civilsamfundet.” Frivilligcentret

“Der er brug for bisiddere, som kan hjælpe psykisk sårbare og flygtning i kontakten til kommunen. Dét skal vi have sat noget kraft bag, så vi kan få noget op og stå i Frivilligcentret. ” Peers / Bro til Hverdagslivet


Frivilligcenter Rudersdal samler mere end 80 foreninger og en række personlige medlemmer. Vi viser vej til fællesskabet og gør det nemt af deltage i foreningslivet. Vi udvikler det frivillige miljø, giver sparring til medlemmerne, hjælper nye frivillige aktiviteter frem, låner lokaler ud og giver overblik over foreninger, frivilligjob, selvhjælpsgrupper, kurser og frivilligaktiviteter. Frivilligcenter Rudersdal Kulturcenter Mariehøj Øverødvej 246 A 2840 Holte Åben mandag til torsdag 10 - 15 E-mail: info@frivilligcentret.dk Facebook: Frivilligcenter Rudersdal www.frivilligcentret.dk

CORONA SALON PÅ SKÆRMEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.