BERØRT AF CORONA

Page 10

6. ISOLATION OG MISMOD 4 af 16 har selv følt sig mere ensom under Coronaen, og 11 har oplevet at der er mennesker i deres kreds, der har været mere ensomme. 6 mener, at myndighederne svigter de udsatte under Coronaen.

“Jeg har personligt følt at jeg har kunnet slappe mere af under denne lockdown, og jeg har erfaret at mange med autisme har haft det bedre. Man har ikke behøvet at være social, man måtte godt være asocial. Nu kan andre måske forstå lidt af, hvordan det er at være os.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Der har været nogle meget store menneskelige konsekvenser for psykisk sårbare og for mennesker der er afhængige af andre. Mange har været overladt til sig selv.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Coronaen betød at alting gik i stå, jeg havde svært ved at råbe mine fællesskaber op, ingen havde lyst til at ses, og jeg skal også selv passe på mit helbred. Jeg er særlig sensitiv og sårbar og er ikke god til at insistere på kontakt. Jeg har derfor søgt fællesskaber online.” Peers / Bro til Hverdagslivet “Jeg har pga. sygdom fået lært mig selv at gå hjemme. Det tog 3 år, men jeg er blevet godt til det, og er god til at række ud til mine venner telefonisk. Mine fællesskaber i foreningerne gik derimod helt i stå, og det har været dødkedeligt og svært at leve med uvisheden om, hvad der skal ske. Savnet er stort, jeg vil gerne i gang igen, men jeg er ved godt mod.” Mantzius “Det er interessant at der har været en nedgang i henvendelser til psykiatrien. hvorfor dukker folk ikke op? En personlighedsforstyrrelse forsvinder jo ikke bare, så hvorfor dukker folk ikke op og får den hjælp de har brug for? Det er som om, at sygdommen ikke kommer i udbrud i denne tid, hvor samfundet har været lukket helt ned. Det er interessant at kigge på.” Peers / Bro til Hverdagslivet “For mig har det betydet at jeg har været meget ensom og stresset, og jeg gik faktisk ned med stress og måtte indlægges. Så for mig har det ikke været godt for mig med corona situationen. Det har simpelthen ødelagt min hverdag, og jeg har følt mig svigtet.” Peers / Bro til Hverdagslivet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.