Da danskerne ville omvende verden

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 4

04/10/2019 09.22

DA DANSKERNE VILLE OMVENDE

VERDEN HISTORIEN OM MISSIONSBEVÆGELSEN

GADS FORLAG

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 1

04/10/2019 09.22

Bogen er udgivet med støtte fra

Augustinus Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse G.E.C. Gads Fond

−2−

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 2

04/10/2019 09.22

Indhold Forord 7 Læsevejledning 11 Den danske missionsbevægelse opstår

13

Den indiske præst og mændene i Viborg Hvad er mission?

De første missionærer, kristne og andre Om bogen her Bogens kilder

13 14 16 19 20

47

1858 – ”Annus mirabilis” og hvad det førte til Kolonialismen Den store vækkelse Verdensomspændende mission

47 48 49 50

Den danske missions gennembrud 51 Vejen tilbage til Indien 53 Løventhal: Den grundtvigske missionær 54 Santalmissionen 56 Missionen ude når et nyt højdepunkt 59 Afrika 62 DMS omorganiseres, og missionsbevægelsen bliver landsdækkende 65

Forskningsoversigt 20

Missionen før missionsbevægelsen

Missionens guldalder

Bevægelsen vokser op 67 De mange organisationer 69 Kvindebevægelser 71 Missionstidsskrifter 73

25

Den manglende protestantiske mission 25 Kolonialisme og pietisme som grundlaget for mission 28 Den danske Hallemission 31 Hans Egede 34 Herrnhuterne 35 I vækkelserne William Carey og det, der fulgte Det Danske Missionsselskab

37 39 41

−3−

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 3

04/10/2019 09.22

Bevægelsen 77

I en verden under forandring

Ankomsten 77 Møder med missionsmarken 79 Kolonimagten 84

Tre begivenheder, der ændrede missionen Ex oriente Lux – den russisk-japanske krig Edinburgh 1910 Første resultat af Edinburgh: Dansk Forenet Sudanmission Første Verdenskrig Krigens umiddelbare konsekvenser Overblik over missionsområderne i 1920

Pionertiden: Mission i praksis 86 Missionsstationen 86 Ren evangelisering 92 Tekst og oversættelse 94 Kateketer, evangelister – lokale missionærer 97 Skolerne 99 Modtagelsen 102 Brobyggere 106

137 137 138 138 140 142 143 146

Nye opgaver i missionslandene 150 Professionalisering 151 Industrimission 153 Lægemission 158

Kirker 108 Et nyt samfund for santalerne 112

Forandringer hjemme: bevægelsen konsolideres Kvindernes gennembrud Missionskredse og støtteforeninger Missionsudstillingerne: Det brede gennembrud

Den ydre mission i Danmark 114 Kredse 114 Landsorganisationer 117 Hjemlige missionærer 118 Dansk missionsmodstand 122 De sidste år af den første tid 123 Internationalt samarbejde 124 Bokseropstanden 126 Armenien 128 For og imod Thule 131 ”Verdensmissionens Sejrsgang” 133

Missionslitteraturens højdepunkt Missionen og samfundet Etnografisk Samling Internationale berømtheder

166 168 169 171

176 182 184 184

Bevægelsen topper 186 Indre Missions organisationer 187 Grundtvigianerne 189

−4−

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 4

04/10/2019 09.22

Udsat mission

191

Kultur og selvstændighed til debat Venner? Vejen til kirker Religionsdialoger Kristen kultur

191 191 200 204

Store forandringer hjemme 232 Udviklingsprojekter 233 Hal Kochs redningsforsøg 236 Kultur og konflikt 237 Afslutningen på missionskirkerne 238

Krise 209 Tidsånden 210 Fragmentering i aktiviteterne 212 Kvinderne redder organisationen 213 Mission i mellemkrigstidens danske offentlighed 215 Den danske støtte til Indiens uafhængighedsbevægelse 215 Mission som kulturimperialisme 217 Verden lukker sig En ny verdenskrig

217 218

Den nye verden

221

Fred og nye muligheder FN og begejstringen for verden Status indadtil

221 222 223

Pres fra afkoloniseringen De fremmedes kirke Selvstændige kirker

226 227 231

Afslutningen på den danske missionsbevægelse?

241

Hvad er der tilbage?

243

Ydre mission i Danmark

243

244 Hvilken slags mission?

Vejen til kirkelige udviklingsorganisationer 245 Kristendommen som global religion – også i Danmark 249 Mission i offentligheden Arven efter den danske mission

249 250

Kilder og litteratur 254 Noter 265 Illustrationsfortegnelse 275 Personregister 277

−5−

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 5

04/10/2019 09.22

−6−

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 6

04/10/2019 09.22

Forord

Dette er en bog om den danske missionsbevægelse; om de mennesker i Danmark, der organiserede sig om at omvende mennesker ude i verden til den kristne tro.

For mange vil det være et ukendt emne, for kristen mission fylder sandt at sige ikke meget i hverken medierne eller i de danske historiebøger. Selv kendte jeg intet til missionshistorien, da jeg for godt 15 år siden mødte kristne grupper i Tanzania og siden i Indien og Syrien – på trods af at jeg i flere år havde beskæftiget mig med udviklingslandene. Det forholder sig nemlig paradoksalt nok sådan, at mens den kristne missions store betydning er et anerkendt faktum i mange lande i Afrika og Asien, er den stort set kun kendt i Europa af arvtagerne til de grupper, der engang udsendte missionærer. Missionshistorien fylder heller ikke så meget, som den faktisk burde i dansk kolonihistorisk forskning: Missionen var en betydelig del af ”det koloniale apparat”, men fraveg fra andre koloniale aktørers tilgang på en række afgørende punkter. I forhold til fortællingen om Danmarks engagement ude i verden fortjener dansk missionshistorie at blive behandlet som selvstændigt studie. Danske missionærer har ikke bare været med til at forme hverdagen for titusinder af de mennesker, de forsøgte at omvende; i mere end 60 år stod de for en af de mest omfattende organiserede former for kontakt med – og formidling af – verden uden for Europa og USA. Derfor er missionshistorien relevant for os alle.

Bogen her handler om missionsbevægelsen i Danmark og tager udgangspunkt i de forskellige vækkelsesbølger, som har mobiliseret dele af den danske befolkning omkring missionssagen, og som organisatorisk har bredt sig ude i verden gennem missionærer og konsolideret sig i Danmark gennem forskellige organisationer og medier. Det er samtidig værd at understrege, at hverken de danske vækkelser eller den danske missionsbevægelse er strengt ”danske”. Bogen skulle gerne vise, hvordan missionsbevægelsen herhjemme hele tiden har været en del af en global kristen bevægelse, og illustrere, hvilken afgørende betydning dette internationale samarbejde har haft for dansk mission.

−7−

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 7

04/10/2019 09.22

Figurerne viser den kristne missions udbredelse i Indien og Kina og giver et indblik i stemningen omkring den ydre mission; et miljø, hvor der ingen tid var at spilde for at sikre verdens folk frelse: ”Hver dag dør 95.890 Hedninger uden Haab”. −8−

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 8

04/10/2019 09.22

Jeg er kulturhistoriker, og jeg er interesseret i folkelige bevægelser, der skiller sig ud i deres samtid.

Jeg er ikke teolog, politisk historiker eller religionshistoriker. Derfor er ikke alle årstal, navne og initiativer fra missionsbevægelsen med, og derfor spiller det teologiske en mindre rolle. Dette fokus på en bevægelses perspektiv på verden afspejles også i bogens mange billeder, som Johanne Ihle har gjort et fornemt arbejde med at finde og udvælge – for den største dels vedkommende udlånt af Danmission. Billederne er langt overvejende taget af missionærerne selv og har været brugt til at formidle deres arbejde hjemme i Danmark.

Gennem disse billeder får læseren adgang til en del af verdenssynet hos datidens missionærer.

Der er givetvis en del, der vil mene, at bogen ikke går hårdt nok til missionen, når det f.eks. kommer til ødelæggende konsekvenser for de lokales kultur og selvbestemmelse. Andre vil sige, at den underbetoner missionsbevægelsens værdifulde betydning for at udbrede skoler, hospitaler og minoritetsgruppers rettigheder. Mit mål har været at normalisere mission, at si en del af de følelser, der omgiver emnet, fra, og lade det blive en del af dansk historie – ligesom kolonitid og international handelshistorie er blevet. Jeg har bestræbt mig på at give en troværdig fremstilling af verdenssyn og holdninger og hverken generelt dybdeanalyseret missionærernes forudsætninger, rost dem eksplicit, hvor jeg var enig, eller kritiseret dem, hvor jeg ikke var.

Jeg har mange gange ønsket, at dansk ligesom tysk havde en modus til indirekte tale, så det er klart, hvad forfatteren konkluderer, og hvad kilderne mener, men jeg håber, at denne forskel alligevel skinner igennem.

Jeg skal ikke påstå, at jeg har gravet alle detaljer frem fra arkiverne for første gang. Denne bog ville ikke have kunnet skrives uden de bøger og artikler, der allerede er skrevet om dansk mission; de vigtigste vil fremgå af oversigt og litteraturliste.

Endelig et par ord om de tidslige og geografiske rammer: Bogens hovedfokus ligger på missionsbevægelsens storhedstid fra slutningen af 1800-tallet frem til Anden Verdenskrig. Størstedelen af de danske missionsorganisationer i det meste af perioden har arbejdet i den tidligere britiske koloni Indien. Det afspejler denne afhandling, og nogle læsere vil måske savne flere detaljer fra f.eks. Syrien og Nigeria.

Dette er afslutningen på et projekt, der begyndte, da jeg kom til Indien for 13 år siden, og senere blev til min ph.d.-afhandling om missionsbevægelsens formidling af verden ude. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til nogle af dem, der har hjulpet med tilblivelsen af denne bog eller dens tidligere inkarnationer.

Tak til Hannah Acke, Peter B. Andersen, Michael Harbsmeier, Johanne Ihle, Niels Kastfelt, Jesper Kurt-Nielsen, Kurt E. Larsen, Claire McLisky, Harald Nielsen, Jørgen Nørgaard Petersen, Inger Marie Okkenhaug og Karen Vallgårda for gode råd, inspirerende samtaler og det store arbejde med at læse manuskriptet. Til Danmission, Etnografisk Samling, Indre Mission, Mission Afrika og Vartov for udlån af materialer og lokaler og til Henrik Sebro og Anne Mette Palm for forlagsarbejdet.

Pladsen tillader desværre ikke den uddybning, mange af jer fortjener. Kun en særlig tak til Maja, Sigurd og Anna for al tålmodigheden og opbakningen.

Daniel Henschen, september 2019

−9−

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 9

04/10/2019 09.22

− 12 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 12

04/10/2019 09.22

INTRODUKTION

Den danske missionsbevægelse opstår

Den indiske præst og mændene i Viborg Den 10. december 1925 var en råkold dag i Viborg med temperaturer lige omkring frysepunktet. I aviserne optog julehandlen det meste sammen med arbejdsmarkedsforhandlinger og afgørelsen i en sag om et brutalt barnemord i København. Alt sammen må have virket meget langt væk for den gruppe mænd, der sad i bispegården i Domkirkestræde og lyttede intenst til et foredrag om det varme Sydindien. Det var nemlig ikke det ukendte og fremmedartede, der optog dem – nej, de vandrede ad velkendte stier, og ved et bestemt indisk navn brød de ellers så alvorlige mænd ud i jubel.1

Navnet, der vakte så stor begejstring, var Bushanam Mathews; han var præst i en lille landsby ved navn Suviseshapuram i det, der i dag er delstaten Tamil Nadu. Han har ikke sat synligt aftryk på indisk historie, og man leder forgæves efter ham på nettet og i opslagsværker – men for gruppen i Viborg var han en af denne verdens store helte.

Det er folk som dem, denne bog handler om. Mændene i Viborg (eller rettere Mandskredsen, Kredsforening nr. 41 i det Danske Missionsselskab) var nemlig ikke alene: De var både det yderste led og kernen i en bevægelse, der omfattede to-tre tusind lignende grupper, hvor mennesker rundt omkring i Danmark sammen med hundredtusinder af åndsfæller over hele Nordeuropa og Nordamerika havde deres øjne rettet mod Afrikas og Asiens befolkninger. Og de nøjedes ikke med at betragte dem: Igennem årtier havde bevægelsen opbygget religiøse institutioner, skoler og hospitaler, udviklet skriftsprog og bekæmpet lokale skikke og traditioner. Og sådan havde de langsomt, men sikkert sat deres aftryk på landene derude. De havde da også store ambitioner. Det gjaldt hele verdens frelse.

Bogen her handler kort sagt om missionsbevægelsen i Danmark. Bevægelsen omfatter de mennesker inden for den danske folkekirke, der samlede sig med det mål at omvende mennesker ude i verden til deres egen lutherske tro. Hjemme organiserede den støtterne og sørgede på forskellig vis for at holde dem til ilden og samtidig udbrede missionsbudskabet til den øvrige befolkning. Hovedvægten ligger på de år, hvor − 13 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 13

04/10/2019 09.22

bevægelsen stod stærkest: Fra den opstod som en bred folkelig organisering i de sidste årtier af 1800-tallet til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor den svandt kraftigt ind og til sidst holdt op med at være en bevægelse, som man normalt forstår ordet. For at få helheden med tegner bogen hovedlinjerne omkring den første protestantiske mission fra begyndelsen af 1700-tallet, og til sidst bliver trådene trukket frem til et kort rids af nutidens mission. Men først er det nok på sin plads at forklare, hvad mission overhovedet går ud på.

HVAD ER MISSION? Tilhængerne vil typisk begrunde mission med, at deres religion er den eneste helt rigtige måde at forstå verden på og den eneste forudsætning for at opnå en god tilstand her og efter døden – frelse, med andre ord.

Og kristne vil henvise til det sted i Det Nye Testamente, hvor Jesus – genopstået fra graven – instruerer sine disciple i at videreføre hans arbejde:

”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”2

Der findes en stor teologisk litteratur om, hvad dette citat indebærer, og hvordan man skal forstå ordet mission. De fleste, i hvert fald ikke-teologer, vil formentlig definere mission i den allermest gængse betydning: menneskers forsøg på at overbevise andre om at bekende sig til den tro, de selv bekender sig til.

Allerede hér er vi ude i noget, der kan debatteres; i det autoritative opslagsværk Gyldendals store Danske Encyklopædi forklares mission f.eks. som noget Gud, og ikke mennesker, står bag: Det er ”Guds sendelse til hele verden af sin kirke med evangeliet om Jesus Kristus”.3 Det er den definition, de protestantiske missionsorganisationer selv har haft siden 1950’erne. Men bortset fra, at det er en rent religiøs insider-definition, så gør det også begrebet mission alt for ukonkret for de fleste udenforstående: Med dét syn kan alt, hvad der sker i kirken, i princippet være mission, uanset om hensigten har været at omvende andre mennesker eller ej. Det svarer heller ikke til de forestillinger, som har været i missionsbevægelsen i det meste af den tid, der beskrives her. Derfor holder denne bog sig til Salmonsens Konversationsleksikon, der udkom midt i den periode, som vi taler om, og definerede ydre mission forbilledligt klart som to led:

”1) selve den Udsendelse til et fremmed Land, der sker med det Formaal at vinde dette for en anden Religion, særlig for Kristendommen, og 2) hele den Virksomhed, der øves af de udsendte (Missionærerne) med det nævnte Formaal for Øje”.4 Missionsbevægelsen er den bevægelse, der har stået bag dette arbejde. At missionsorganisationerne også har haft aktiviteter, der ikke har haft direkte omvendelse for øje, er en anden ting. I dag fylder dialog

Missionær Sophus Frantz Berg holder gudstjeneste på missionsstationen Saron, Sydindien 1900. − 14 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 14

04/10/2019 09.22

− 15 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 15

04/10/2019 09.22

med andre religioner, som det vil fremgå, en stor rolle for flere missionsorganisationer, men det er ambitionen om at omvende andre, der adskiller dem fra f.eks. udviklingsorganisationerne.

Selve ordet mission hænger sammen med dem, som Jesus taler til ovenfor; de, der skulle forkynde den nye tro, var udsendinge, på græsk hedder det apostolos (ἀπόστολος). På latin hedder en udsendelse missio.

Derfor kan man også tale om en diplomatisk mission; den nuværende betydning er noget, der er lagt i ordet omkring 1600, da man begyndte at bruge det om den praksis, der bestod i at drage ud for at omvende andre mennesker til ens egen religion – indtil da gjaldt missio primært Guds udsendelse af henholdsvis Jesus og Helligånden.

På dansk skal man imidlertid passe lidt på. For når man siger mission, er mange danskere helt med; de kender jo Indre Mission og ”de missionske” – hvad enten de selv har tilknytning til organisationen, har været FDF’er, bor i nærheden af et missionshus eller har truffet dem i Hans Kirks roman Fiskerne og tv-serien Matador. Men Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark fik netop dét navn for at adskille den fra den ydre mission, der havde til opgave at rejse udenlands, hvor de ikke-kristne mennesker befandt sig. Den indre mission skulle derimod rette sig mod befolkningen inden for kristendommen og kirken; den del af den hjemlige befolkning, hvor kristendommen var en vane eller tradition (det vi i dag kalder kulturkristne), skulle vækkes til et aktivt trosliv og bevidstgøres om deres forhold til Jesus. Derfor skal det understreges én gang for alle, at ordene mission og missionsbevægelsen i denne sammenhæng udelukkende handler om arbejdet på at udbrede kristendommen til dele af verden, hvor den danske lutherske tro ikke er udbredt. For at gøre det hele ekstra vanskeligt kommer langt de fleste af støtterne af dét arbejde så fra Indre Mission.

DE FØRSTE MISSIONÆRER, KRISTNE OG ANDRE Så vidt begrebets betydning. For en bredere forståelse af, hvad mission er i praksis, må man gøre sig to ting klart: For det første, at det ikke er tilhængere af alle religioner, der missionerer, for det andet, at kristendommen hverken er den eneste eller den første religion, der gør det.

Noget af det, der gør Det Gamle og Det Nye Testamente så forskellige, er forholdet til det at udbrede sin tro. I Det Gamle Testamente er man ikke i tvivl om, at forfatterne mener, at den religion, vi i dag kender som jødedommen, er den bedste, og israelitterne må ikke selv have andre guder end Jahve (Gud). Men det krav gælder kun Jahves udvalgte folk, til dels fordi den oprindelige religion ikke var rent monoteistisk; man anerkendte eksistensen af andre guder – bare ikke for israelitterne. I dag er jødedommen rent monoteistisk, men den har kun missioneret i meget ringe omfang; den er kort sagt en rent etnisk religion, der ikke prædiker, at ens eget eller andres velbefindende før eller efter døden er betinget af, at man deler religion.

På det punkt tilhører jødedommen flertallet af religioner – i hvert fald indtil de sidste knap 200 år. Kun en meget lille andel af de mange religioner, der har eksisteret gennem tiden, har haft tilhængere, der arbejdede på, at deres religiøse praksis skulle erstatte alle andre religionsformer. Tag f.eks. romerne, der ellers ikke satte deres lys under en skæppe eller holdt sig tilbage for at udbrede deres styre og lovgivning: På det religiøse område var de gennemgående rummelige. De guder, der blev dyrket i de erobrede områder i f.eks. Germanien, Gallien eller Ægypten, blev ofte tolket som de samme som romernes – bare med andre navne og evt. vægt på bestemte egenskaber. Det har vi et levn af i vores ugedage, der er ”oversættelser” fra den romerske − 16 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 16

04/10/2019 09.22

til den nordiske gudefamilie: Dies martis efter den romerske krigsgud Mars blev til tirsdag, fordi hans nordiske modstykke hed Tyr; fredagen, kærlighedsgudinden Venus’ dag (dies veneris) blev opkaldt efter Freja osv. Noget af det mest frustrerende for kristne missionærer i nutiden har været, når de er kommet i kontakt med mennesker, der stadig har et såkaldt inklusivistisk syn på religion. Det gælder f.eks. for en del nutidige retninger inden for indisk religion. Her fremhæver man ofte et citat fra den ældgamle helligtekst Rigveda (i hvert fald 3.000 år gammel), hvor det hedder, at sandheden er én, selvom man giver den forskellige navne.

Mange mener ligefrem, at Jesus i virkeligheden er en form af guden Vishnu – ligesom Buddha i øvrigt også kan være det. Og selvom langtfra alle deler den opfattelse, vil man ofte møde plakater og murmalerier, hvor de tre store religioner islam, hinduisme og kristendom er sideordnet. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at der i Indien findes ”Christ bakhtas”, der lader dyrkelsen af Jesus indgå gnidningsløst i en i øvrigt hinduistisk forestillingsverden.5 De opfattelser støder helt naturligt imod ambitionen hos de fleste missionærer om at erstatte den tidligere religion med deres egen. Men som det vil fremgå, har mange missionsteologer også selv bevæget sig et stykke i den retning ved at se andre religioner som noget, kristendommen kunne bygge videre på og ”fuldbyrde”.

Det betyder ikke, at alle ikke-missionerende religioner er tolerante, men at deres modstand mod andre synspunkter er anderledes. I Det Gamle Testamente lader Moses f.eks. flere af sine landsmænd hugge ned, fordi de har tilbedt en guldstatue af en kalv. Når de kristne blev forfulgt i det romerske kejserrige, var det ikke, fordi Jesus var et alternativ til Jupiter og Merkur – det var der også andre, der var – men fordi de kristne obstruerede samfundsordenen ved f.eks. ikke at deltage i dyrkelsen af de romerske kejsere. På samme måde blev den ægyptiske gudinde Isis’ tempel på Roms Kapitol-høj både ødelagt og genopbygget, alt efter om dyrkelsen af hende blev set som en trussel eller en fordel for samfundet. I 1600-tallet så man det samme i Japan, hvor magthaverne gik fra accept af kristendommen til stærk modstand mod den nye tro. Det betyder heller ikke, at tilhængerne af disse religioner ikke kan medvirke til, at deres religion bliver udbredt på den ene eller anden måde. Historisk har hinduismen f.eks. genvundet meget af det terræn, den havde tabt til den missionerende religion buddhismen. Der har været omrejsende munke, skiftende magthaveres støtte har gjort det ønskværdigt at skifte religion, og folk er simpelthen blevet tiltrukket af religionen. Men det har ikke været mission som et større projekt. I nyere tid er mange af disse religioner blevet mere eller mindre missionerende, det gælder f.eks. hinduismen særlig siden slutningen af 1800-tallet. Men det er de færreste religioner, der har – og især har haft – udbredelsen som en central del af det religiøse verdensbillede og har organiseret og institutionaliseret den; dét, vi i denne sammenhæng forstår ved mission. Det skyldes bl.a., at de meget klart definerede religioner, vi forestiller os i dag, langt hen ad vejen er et nyere fænomen. Historisk har religionsdyrkelsen været mere lokal og grænserne mellem forskellige religiøse traditioner mere flydende.

Når det er sagt, så har der været mennesker, der arbejdede for at udbrede deres tro, længe før kristendommen. Et af de tidligste succesfulde eksempler, hvis resultater stadig kan ses i dag, er buddhismen. Buddhismen opstod formentlig i 600-500-tallet før vores tidsregning i det nordlige Indien på grænsen til Nepal.

I de første århundreder blev den udbredt til resten af det indiske kontinent og det nuværende Sri Lanka og senere til store dele af Østasien. Det skete i vid udstrækning gennem stramt organiserede munkeordner, såkaldte sangha’er, som var instrueret i at agitere for deres religion gennem ord og gennem eksemplets magt.

Efter buddhisme er kristendom den næste stærkt missionerende religion, som sætter sit præg på verden i − 17 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 17

04/10/2019 09.22

dag – den vender vi tilbage til. Islam opstod i 600-tallet efter kristendommen og bredte sig over store dele af Mellemøsten. Her var der også enkeltpersoner og grupper, som aktivt missionerede for den nye religion, og muslimske herskere, der erobrede nye landområder. Fællestrækket mellem buddhismen, kristendommen og islam er netop, at de har set sig selv som repræsentanter for én sandhed, der gjaldt alle mennesker til alle tider. Alligevel har den aktive mission faktisk været meget sparsom i det meste af disse religioners levetid, efter de første århundreders ekspansion; den periode, som er hovedfokus for denne bog er på mange måder den periode, hvor mission opstod, som vi forstår fænomenet i dag. Det gælder kristendommen, hvor den protestantiske mission havde været meget marginal tidligere, mens den katolske måske nok var aktiv, men stort set kun havde succes i de katolske staters oversøiske besiddelser – nu blev idealet at sende missionærer til alle steder, hvor andre religioner blev dyrket. Sat på spidsen er det først her, kristendommen bliver global. Det samme gjaldt de andre store, gamle missionerende religioner islam og buddhismen; fra anden halvdel af 1700-tallet begyndte mange af deres teologer i højere grad at lægge vægten på ansvaret for at lede andre mennesker til den rette tro. Ligesom i de forskellige kristne retninger betød det både en udbredelse til mennesker med anden religion, men også en ensretning og udbredelse af centrale religiøse autoriteter på bekostning af lokale traditioner. Frem til i dag er antallet af missionerende religioner blevet kraftigt forøget.

Det er dels sket ved, at de gamle missionerende religioner tog missionen op igen, dels ud fra et ønske om at hævde sig i en globaliseret verden, dels efterhånden som særligt kristendommen begyndte at gå ind på andre religioners domæner. Samtidig blev religionerne mange steder samlingspunkter om de nationale identiteter, der for alvor blev institutionaliseret og en del af almindelige menneskers liv fra omkring 1800. I Indien blev der i slutningen af 1800-tallet organiseret missionerende institutioner, som i første omgang rettede sig mod hinduer, men senere fik bredere sigte. I 1893 holdt den indiske munk Vivekananda f.eks. en tale på religionernes verdenskongres i Chicago, hvor han præsenterede hinduismen som en ældgammel og tolerant religion, noget der i den grad ramte tidsånden i USA og Europa. Med en radikal udvikling inden for kommunikationsog transportmulighederne kunne religionerne på kort tid sprede sig over uset store afstande. Det har forandret religionerne, akkurat som det gik med kristendommen, da den blev flyttet fra sit oprindelige område til Grækenland og Rom. I Danmark har den tibetanske buddhisme f.eks. et af sine centre i Hellerup, hvor lamaen Ole Nydahl har spillet en vigtig rolle i at omforme den tidligere praksis til en form, der er nem at udøve for europæiske konvertitter. I 1800- og 1900-tallet er der opstået en del såkaldt nye religioner, der er stærkt missionerende og har haft ambitioner om at blive den nye verdensreligion. Det gælder både religioner, der ser sig som kristne som f.eks. mormonismen og Jehovas vidner, og dem, der er mere ”østlige” i deres udtryk, som teosofien der opstod i slutningen af 1800-tallet. Mange af disse religioner har været missionerende fra begyndelsen og er i hele deres opbygning lagt an på at agitere.

Globaliseret religion er altså noget, der først for alvor opstod i de sidste lidt over 200 år. Det har så til gengæld haft en utrolig succes. Den britiske historiker C.A. Bayly har ligefrem argumenteret for, at den udvikling i virkeligheden er mere vigtigt for at forstå den verden, vi lever i, end ideologier som frihandel og nationalisme. Det er vel umuligt at vurdere – bl.a. fordi de to sidste faktorer har hjulpet den religiøse globalisering på vej. Men det er kort sagt ikke så mærkeligt, hvis man har en idé om, at mission er noget, alle religioner praktiserer.

− 18 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 18

04/10/2019 09.22

OM BOGEN HER Denne bog handler om den del af den religiøse globalisering, som har sit udspring i Danmark, nemlig den største og vigtigste samlede strømning bag dansk mission med rod i folkekirkens hovedretninger. Det er den, der har været referencepunktet, når man har talt om mission i den offentlige debat, og når man har samlet ind i folkekirken, og den, der har spillet den helt dominerende rolle i dansk kirkeliv og teologi – og det er ikke mindst den, der har sat det nok største danske aftryk i Asien og Afrika. Allerede fra starten drejer det sig om en tydelig bevægelse med overlappende medlemmer, fælles diskussioner og en intern opfattelse af at tilhøre den samme sag på tværs af uenigheder. I 1912 blev bevægelsen formaliseret ved, at de forskellige organisationer, der var blevet grundlagt siden slutningen af 1800-tallet, blev en del af paraplyorganisationen Dansk Missionsråd, som skulle koordinere bevægelsens aktiviteter. Det betyder, at bogen ikke kommer ind på den mission, som frikirker og andre protestantiske retninger uden for folkekirken har udøvet. I stort set alle andre lande end Danmark ville en udelukkelse af organisationerne uden for statskirken betyde, at man så bort fra en væsentlig del af missionsbevægelsen; i Danmark har den frikirkelige mission imidlertid været ret lille indtil sidste halvdel af 1900-tallet. Heller ikke Luthersk Missionsforenings missionsdel er inddraget, selvom dens medlemmer har været medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at den har stået uden for den fælles missionsbevægelse – og i øvrigt kun udgjorde en meget lille andel af den danske mission frem til de seneste årtier. Den katolske mission er selvsagt heller ikke en del af den folkekirkelige missionsbevægelse.

I forskningen skelner man ofte mellem to slags bevægelser. På den ene side er der en angelsaksisk, fransk og tysk tradition for at tale om sociale bevægelser, hvis grundlag og målsætninger vurderes ud fra en hensigt og evne til at påvirke samfundet og særlig staten i en bestemt retning. På den anden side er der de folkelige bevægelser – det er et særlig dansk begreb med rødder tilbage til 1800-tallets teologiske og nationale grupper. Her defineres samfundspåvirkning mere indirekte. Det handler om empowerment af særlig landbefolkningen, dannelse og opdragelse til demokratiske borgere gennem andels-, højskole- og vækkelsesbevægelse – og i mindre grad statspåvirkning og skarpt definerede politiske målsætninger. Denne bog skulle gerne kunne rumme begge definitioner, sådan at ydre mission – i tråd med forskningen i sociale bevægelser – ses som en del af en større samfundsforandring styret af mobilisering. Samtidig fastholdes den danske tradition for at se bevægelsen som ideologisk oplysningsarbejde på et samfundsmæssigt plan ligesom ”søsterorganisationerne” inden for danske bevægelser og vækkelser; grundtvigianerne, Indre Mission, afholdsbevægelsen, den tidlige kvindebevægelse og den tidlige arbejderbevægelse, der, som kirkehistorikeren Martin Schwarz Lausten har påpeget, havde forbindelse til udbredelsen af Indre Mission.6

Det Danske Missionsselskab (DMS) fylder mere end de andre organisationer i missionsbevægelsen og derfor også i bogen her. Det skyldes først og fremmest, at det var langt den største organisation med flere medlemmer, og i det meste af perioden større økonomi og flere aktiviteter, end alle de andre organisationer til sammen; næsten alle de missionsorganisationer, der blev grundlagt i Danmark frem til Anden Verdenskrig, var defineret i forhold til DMS – typisk enten ved at de var dannet i opposition til DMS’ linje, eller ved at grundlæggerne havde fået afslag på at blive en del af organisationen.

Nogle vil måske mene, at den grønlandske mission og missionen over for jøder er underprioriteret. Det skyldes ønsket om en klar definition af mission som nævnt ovenfor. Ydre mission forstås her som bevægelsens forsøg på at udbrede kristendommen til områder uden for den gamle kristne verden i Europa. Derfor − 19 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 19

04/10/2019 09.22

falder mission blandt religiøse mindretal i Europa udenfor, og det samme gør den grønlandske mission, som med få undtagelser var afsluttet, da langt de fleste grønlændere var kristne i den periode, som bogen her fokuserer på (fra slutningen af 1800-tallet) – Hans Egede og den egentlige mission lå mere end 100 år før. Både grønlandsk mission og den såkaldte Israelsmission behandles imidlertid, dér hvor de har spillet en markant rolle, og hvor de indgår i den samlede missionsbevægelse.

BOGENS KILDER Bogen bygger på en lang række kilder. Forfatterens ph.d.-afhandling fra 2017 udgør skelettet til den del af fremstillingen, der handler om bevægelsen i Danmark. Materialer vedrørende organisatoriske forhold, ansatte, litteratur og udstillinger kommer særligt fra arkiver fra Det Danske Missionsselskab (DMS), Dansk forenet Sudanmission (DFSM), Kvindelige Missions Arbejdere (KMA), Santalmissionen (SM), Østerlandsmissionen (ØM) og KFUM’s missionskomité, som alle ligger i Rigsarkivet. Den øvrige del af bogen står på den ene side i gæld til den øvrige missionshistoriske forskning (herunder forfatterens tidligere), som vil blive gennemgået i det næste afsnit, på den anden side bygger den på organisationernes tidsskrifter, bøger og mindre tryksager, pamfletter osv. De kan findes gennem bibliotekssystemet, ikke mindst gennem Det Kongelige Bibliotek i Aarhus’ samling af missionssmåtryk. Det er en også i international sammenhæng enestående samling af missionsmateriale, der går tilbage til missionsmanden Jens Vahls bibliotek og arkiv fra slutningen af 1800-tallet og er ført videre frem til anden halvdel af 1900-tallet. Småtrykssamlingen på Det Kongelige Bibliotek i København har også et stort materiale, som ikke er tilgængeligt andre steder. Derudover er der benyttet materiale fra bl.a. Etnografisk Samlings arkiv, Ellen Hørups arkiv i Rigsarkivet og Kristeligt Pressebureaus arkiv hos Indre Mission i Fredericia m.v.

Visuel antropolog Johanne Ihle har stået for billedvalget fra Danmissions billedarkiv, som opbevares i organisationens hovedkontor i Hellerup og rummer billeder fra DMS, SM, TM og ØM og DKMA. Det er blevet digitaliseret og vil forhåbentlig være alment tilgængeligt, når denne bog udkommer.

Forskningsoversigt Denne bog er den første samlede fremstilling af den danske missionsbevægelses historie som del af en bred dansk og international sammenhæng. Bogen skal ikke foregive at være et banebrydende nyt forskningsarbejde, når det kommer til størstedelen af de enkelte elementer i fremstillingen – som tidligere nævnt med undtagelse af de afsnit, der bygger videre på forfatterens ph.d.-afhandling. Målet har været at skrive en samlet historie om den danske missionsbevægelse, og for den, der ønsker et dybere kendskab til enkelte problemstillinger, er det i en del tilfælde muligt at finde emnet mere udførligt behandlet i andre værker. Dette afsnit vil derfor ridse hovedlinjerne i den eksisterende danske missionsforskning op, både for at give en fornemmelse af feltets udvikling og for at give en nøgle til videre læsning. I den forbindelse skal der henvises til Holger Bernt Hansens grundige missionshistoriografi fra 1974, ” Fra missionshistorie til universel kirkehistorie”, som stadig er den mest omfattende på dansk,7 og Niels Kastfelts artikel ”Kristendom i grænseland: kirkehistoriske perspektiver på et afrikansk religionsmøde”, der har inspireret opbygningen af det følgende.8 − 20 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 20

04/10/2019 09.22

Der er skrevet om dansk og international mission lige siden begyndelsen af 1700-tallet, men her skal det kun handle om den tid, bogen dækker. Groft sagt kan man tale om tre perioder: Perioden frem til afkoloniseringen efter Anden Verdenskrig, efterkrigstidens kolonialismekritik og de seneste par årtiers voksende opmærksomhed om religion ud fra et samfundsperspektiv.

Bøgerne om kristen mission frem til Anden Verdenskrig var stort set alle sammen skrevet af missionsorganisationernes aktivister selv ud fra et religiøst synspunkt. Men det betyder ikke, at der ikke findes væsentlige værker. Et tidligt hovedværk er f.eks. den tyske teolog Gustav Warnecks Abriss der Geschichte der protestantischen Mission fra 1882. I Danmark begyndte Jens Vahl (1828-1898) fra DMS på nogenlunde samme tidspunkt sin indsamling af missionsmaterialer og missionslitteratur med ambition om både et videnskabeligt arbejde med feltet og en dokumentation af dets udvikling. Problemet ud fra en kritisk tilgang er, at disse værker var underlagt en målsætning om både at beskrive og skabe opbakning om missionen. Kirkehistorikeren Torben Christensen har ligeud karakteriseret flertallet af dem som en genre, der bevæger sig mellem ”nyttige sammenstillinger”, hvorfra man til nøds kan plukke fakta, og ”ukritisk hagiografi”, som befinder sig i en sfære hinsides al kildekritik.9 I behandlingen af dansk mission er det imidlertid for mange emners vedkommende stort set det eneste, der findes, og giver trods alt et overblik og indeholder detaljer, som ikke er umiddelbart tilgængeligt andetsteds. To vigtige værker frem til Anden Verdenskrig er Henry Ussings Evangeliets Sejrsgang fra 1902, som samler en rækker forskellige kilder i en oversigt over missionen indtil da, og Niels Bundgaards bog om DMS’ historie fra 1935, der fremstår som en saglig fremstilling af en lang række begivenheder (Harald Nielsen har dog i sin nylige bog om DMS’ historie afdækket Bundgaards subjektive kildevalg, som til dels skyldtes frygten for at støde Indre Mission).10

I 1950’erne blev afrikansk og asiatisk historie for alvor genstand for akademisk forskning på grund af afkoloniseringen. I første omgang betød det – som Cambridge-professoren David Maxwell, der er specialist i afrikansk kirkehistorie, har beskrevet det – at missionskilder og dermed missionshistorien blev indskrevet i den generelle imperialismehistorie og ikke som før set som en næsten helt løsrevet historie med sin egen uafhængige dynamik.11 Det skete i første omgang på universiteter i de tidligere kolonimagter, men efterhånden også i de tidligere kolonier selv. Det blev i mindre målestok modsvaret i mange lokale kristne samfund, der begyndte at skrive missionshistorie i form af deres egen kirkehistorie.12 Et karakteristisk internationalt udtryk for det fokus på den ikke-europæiske udvikling i teologi og kirker er den danske missionær, kirkehistoriker, Danida-leder og dansk ambassadør i New Delhi Kaj Baagøs undersøgelser af indisk kirkehistorie.13 I Baagøs og andre kirkehistoriske værker fra efterkrigstiden blev der fremført en ofte ret skarp kritik af kolonialismen og den rolle, missionen havde spillet. Også i Danmark var der enkelte forfattere, der tog det nye syn på missionshistorien op; det gjaldt f.eks. DMS’ senere generalsekretær m.v. Erik W. Nielsen med Linier i Missionens Historie fra 1948.14 Men som hovedregel gik de nye tendenser i begyndelsen uden om Danmark: Det var afkoloniseringen, der satte rammen, og der var i store træk en opfattelse i dansk forskning af, at Danmarks indsats på det koloniale område var ophørt allersenest med salget af Dansk Vestindien i 1917. Formentlig derfor var dansk forskning ret sen til at tage de nye internationale tendenser op.

I 1970’erne blev kritikken også udbredt til andre områder af historieforskningen med den såkaldte postkolonialistiske kritik, der udforsker alle de forskellige aktører, der har været indblandet i udbredelsen af den europæiske kolonialisme. Det er værker, som typisk anvender sociologiske, antropologiske eller litte− 21 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 21

04/10/2019 09.22

raturfaglige teorier, og det fjernede yderligere noget af det rent kirkehistoriske, der tidligere var over missionshistorien. Skiftet omfattede også en del missionærer og teologer, og det betød, at antallet af faghistorisk solide værker om missionshistorien for alvor voksede. Den amerikanske historiker Jeffrey Cox har – måske lidt skematisk – talt om to forskningstraditioner: Den, der forsøger at dokumentere ”forsynets” guddommelige aftryk på mission og anser mission for noget væsensanderledes end kolonialismen, og den, der ser den historiske forskning i mission som afdækningen af mere eller mindre skjulte former for imperialisme.15 Man kan meget forenklet placere historikerne Jean og John Comaroffs indflydelsesrige bøger om sydafrikansk mission på den fløj, der ser mission som europæiske og amerikanske missionærers forsøg på at gennemtvinge en dagsorden over lokale grupper,16 og Robert Frykenbergs forskellige undersøgelser af indisk missionsog kirkehistorie på den fløj, der i højere grad ser udbredelsen af kristendommen som en lokal (indigenous) praksis.17 De kritiske studier fokuserer ofte på helt nye områder som uddannelse og udbredelse af europæisk kultur, der ikke viser sig nær så neutral, som tidligere generationer mente. Tværtimod er de et led i en mindre synlig, men derfor også intim og på sin vis mere ødelæggende form for imperialisme end den rene magtudøvelse. I den mere positive retning lægger man typisk vægt på det sociale arbejde og missionens rolle i at støtte grupper, der befandt sig i bunden af samfundet. Og der er blevet kastet lys over den betydning, som lokale kristne har spillet for at sprede religionen. Mange taler ligefrem om ”Christianities”; at kristendommen ”tager bolig” og tilpasser sig forskellige sprog og kulturer.

I løbet af 1970’erne begyndte der for alvor at udkomme danske bøger om missionshistorie, der ikke bare var de traditionelle hyldestskrifter. Det gælder f.eks. Anders Nørgaards afhandling om den tidlige Tranquebarhistorie og Knud Gjesings værk om H.P. Børresen – med kirkehistorikeren Torben Christensen som katalysator for et internationalt orienteret og ikke alt for bekendende arbejde med feltet.18 Den organisatoriske side af missionsbevægelsen begyndte på samme tid for alvor at blive underkastet et kritisk blik af senere og nu tidligere generalsekretær i DMS Harald Nielsen, der i de sidste ca. 40 år har publiceret et imponerende antal artikler og bøger særligt om DMS’ historie.19 Nielsens seneste værk om DMS’ historie til 1985 er en hidtil uset grundig fremstilling af en dansk missionsorganisation.20 Det store nybrud fandt imidlertid sted i 1981-1987 med det Humanistiske Forskningsråds initiativområde ”Kristen Mission og Kulturpolitik 1820-1970”, som resulterede i en håndfuld vigtige behandlinger af dansk missionshistorie: Bruno Bødker Hansen om Østerlandsmissionen (ØM),21 Henriette Bugge og Ann-Belinda Steen om DMS i Sydindien frem til 1900,22 Bent Smidt Hansen om kulturmøder sammesteds 23 og Niels Kastfelt med Religion and Politics in Nigeria: A Study in Middle Belt Christianity.24 Det er som en udløber af dette projekt, at den eneste dybdegående afdækning af ydre mission på et kulturhistorisk plan som aktiviteter i Danmark er foretaget af AnneLise Schou25 – et også i international sammenhæng enestående værk for den tid. 1980’erne og 90’erne var i det hele taget årene, hvor dansk mission for første gang for alvor blev et forskningsemne; i de følgende år kom f.eks. Mogens Jensens biografi over grundlæggerne af Sudanmissionen (DFSM),26 og et markant eksempel på en international orientering var Holger Bernt Hansens disputats Mission, church and state in a colonial setting. Uganda 1890-1925,27 der, som titlen indikerer, har et meget mere lokalt funderet perspektiv. Holger Bernt Hansen var også en af de første i Danmark, der for alvor tog sammenhængen mellem udviklingsarbejde og mission op i et historisk perspektiv.28

Fra slutningen af 1990’erne kom så en ny bølge med værker, hvor mission danner rammen om historier, − 22 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 22

04/10/2019 09.22

der for det første ikke er specifikt religiøse, for det andet ikke nødvendigvis har det sædvanlige fokus på udbredelse i den koloniale verden. Udviklingen skal formentlig til dels ses som udtryk for fornyet international forskningsinteresse for kultur og social historie – på samme tid begyndte man at bruge udtryk som ”new imperial history” om værker, der skildrede dagligdagen, køn, forbrug m.m. fra den koloniale historie. Det skal dog lige så meget ses i lyset af et ændret forskningsmæssigt syn på religion – ikke mindst globaliseret religion – som begyndte at blive taget seriøst af andre end religionsforskere og teologer. Denne ændring forbindes af og til med angrebet på World Trade Center 11. september 2001, andre gange med den iranske revolution i 1979. Men det er under alle omstændigheder en proces, som har taget fart i de sidste to årtier med det stigende internationale fokus på de samfundsmæssige konsekvenser af religion. I 2000 vakte det f.eks. opmærksomhed herhjemme, at historikeren Uffe Østergaard beskrev velfærdsstaten som et produkt af en religiøs tradition (”sekulariseret lutheranisme”)– tidligere har hovedvægten i forskningen i velfærdsstaten ligget på at forstå de sociale bevægelser og den partiideologiske baggrund.29 Det var i virkeligheden udtryk for et opgør med opfattelsen af religion som noget, der stod uden for – under, over eller ved siden af afhængigt af forfatteren – nu var religion en del af samfundet og politikken. Det har betydet en udvidelse af feltet missionshistorie, som er kommet til at omfatte områder fra hele spektret af menneskelivet: medier, køn, kulturel praksis osv. Det er også det samme brede fokus, som har sat sit præg på en række nye undersøgelser af nordisk mission, hvor både teologer, historikere, litterater og religionshistorikere har udgivet studier af de ikke-teologiske sider af mission såsom udstillinger,30 sundhedsvæsen31 og køn.32 Særligt i Norge er der et meget produktivt miljø for forskning i missionshistorie – det hænger sammen med en generelt større opmærksomhed om de vækkelsesgrupper, som missionsbevægelsen havde rod i, end det er tilfældet i Danmark.

Ikke desto mindre er dansk missionshistorie blevet et stadigt mere udforsket område, f.eks. repræsenteret af Louise Sebros afhandling om herrnhutisk mission i Dansk Vestindien,33 Niklas Thode Jensens udforskning af vidensoverførsel, som også i høj grad inddrager missionærer,34 Anne Folke Henningsens forskellige artikler om herrnhutisk mission og mission og kvinder35 og Karen Vallgårda om mission, følelser og børneopdragelse med udgangspunkt i DMS i Sydindien.36 Andre værker, der på hver på deres måde har været en del af den øgede opmærksomhed om missionshistorie i Danmark, er Simon Gjerøs bog om dansk mission i Kina37 og ikke mindst Matthias Bjørnlunds forskning i organisationen KMA’s rolle i de armenske dele af Osmannerriget.38 Hilda Rømer Christensen har behandlet dele af den kvindelige bevægelse inden for ydre mission.39 Samtidig er der i løbet af de allerseneste år kommet fokus på sammenhængen mellem mission og udviklingsarbejde i form af biografier over to af de centrale aktører fra missionsbevægelsen i den periode, hvor dansk udviklingsarbejde blev dannet: Jørgen Harboe om Kaj Baagø40 og Harald Nielsen om Erik W. Nielsen41 – foruden en række mindre artikler.42

Derudover er missionsbevægelsens mennesker og miljøer beskrevet i en række værker om de kirkelige miljøer. Det klassiske værk er de otte bind Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede,43 som Anders Pontoppidan Thyssen har redigeret. På et omfattende empirisk grundlag fremlægges de religiøse og folkelige vækstbetingelser, som også var forudsætningen for ydre mission i Danmark – selvom mission på grund af tidsrummet kun nævnes få steder. Det samme gælder Hanne Sanders disputats Bondevækkelse og sekularisering. En protestantisk folkelig kultur i Danmark og Sverige 1820-1850,44 mens Sidsel Eriksen har været med til at skrive afholdsbevægelsens historie med forbindelse til de kirkelige miljøer.45 Kurt E. − 23 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 23

04/10/2019 09.22

Larsen har i de senere år taget fat på selve Indre Missions historie med værker om Vilhelm Beck og Christian Bartholdy og studier af organisationens kulturhistorie, f.eks. missionshuse.46 Andre dele af bevægelsen er dækket i studier af bl.a. den kristelige studenterbevægelse.47 Et helt uomgængeligt værk er Elith Olesens store, grundige og overraskende nok – de utrolig mange detaljer taget i betragtning – ret underholdende monografi De frigjorte og trællefolket48 og den mindre efterfølger Der stod et vejr fra vest49 om den engelsk-amerikanske indflydelse på det kristelige Danmark omkring sidste århundredeskifte.

På bundlinjen står, at både missionshistorien og historien om de store vækkelsesstrømninger måske nok stadig er relativt lidt afdækket i forhold til andre strømninger i den samme periode, f.eks. arbejderbevægelsen – men det lysner.

Nærværende bog inddrager som nævnt materiale fra forfatterens ph.d.-afhandling om den danske missionsbevægelses vidensformidling, men ville være utænkelig uden den forskning, som ovennævnte værker er udtryk for. En del af ambitionen har været at samle temaerne fra den eksisterende forskning i en generel, ikke for akademisk tung fremstilling af bevægelsen på tværs af enkeltorganisationer, der gerne skulle kunne bygge bro til andre værker om de danske bevægelser, Danmark i verden osv. Det har betydet, at kritik og analyser er holdt på et overordnet plan til fordel for den løbende beretning – igen skal der henvises til ovenstående værker for en mere teoretisk og dybere analyse af de enkelte emner. Det er historien om en bevægelse i det danske samfund, som gerne samtidig skulle tegne konturerne af en religiøs globalisering. Det betyder, at perspektivet er fra de danske aktivister og organisationer, som udgjorde bevægelsen, og at den kun i meget begrænset omfang beskriver motiver og praksis hos missionens målgruppe blandt lokale kristne og andre.

Det sidste gælder langt de fleste af de ovennævnte værker, nyere som ældre, og skyldes bl.a., at kilderne stort set udelukkende er skabt af missionærerne selv. En afdækning fra de lokale aktørers side vil kræve et omfattende stykke grundforskning, men er dog ikke umulig – det er bl.a. blevet foretaget i forhold til afgrænsede områder af Holger Bernt Hansen, Niels Kastfelt og enkelte andre. Det er forfatterens håb, at der i fremtiden er nogen, der vil tage den historie op med udgangspunkt i befolkningen i de områder, hvor der har været dansk mission – gerne forskere, der selv har baggrund uden for Europa.

− 24 −

MISSIONEN_OMBRYDNINGEN_3_KORR.indd 24

04/10/2019 09.22