Den internationale dimension i professionerne og professionsbacheloruddannelserne Dimittendprofiler, karriereveje og fremtidsperspektiver for professionerne og deres

Organisering og ledelse Figur 1.3. Illustration af fokusområder for godkendelse af kliniske undervisningssteder.

Uddannelsesmiljø

Fagligt miljø

Udviklingen af vidensgrundlaget, de politiske målsætninger samt udviklingen i det kliniske felt definerer foruden bekendtgørelsen de krav og forventninger, der ligger til grund for den kliniske uddannelse og undervisning. Der er øget opmærksomhed på, hvordan de kliniske samarbejdspartnere varetager uddannelsesopgaven og løbende sikrer kvaliteten og relevansen heraf. For at være godkendt som klinisk undervisningssted skal man leve op til de formelle regler, som fremgår af de to uddannelsers uddannelsesbekendtgørelse og aktuelle studieordning samt uddannelsesinstitutionens øvrige krav. Uddannelsesbekendtgørelsernes §3 (faktaboks 1.7) stiller krav om, at samarbejdet er beskrevet i forpligtende aftaler, der offentliggøres på institutionernes hjemmesider. Såfremt institutionen vurderer, at kvaliteten og eller relevansen på det kliniske undervisningssted ikke lever op til kravene, mistes godkendelsen som klinisk undervisningssted.

Følgende overordnede fokusområder knytter sig til godkendelsesprocedurerne:

Centrale kriterier, som knytter sig til de tre fokusområder, kan tage afsæt i nedenstående

Organisering og ledelsesmæssige forhold i relation til uddannelsesopgaven: • ledelsesmæssigt samarbejde med uddannelserne/institutionerne • systematiske evalueringer og løbende kvalitetsudvikling og dokumentation • patient/borgergrundlaget, eventuelle specialisering • organisering af uddannelsesopgaven, herunder ansættelse af klinisk underviser • tilstedeværelsen af faglige og pædagogiske formelle kompetencer hos den kliniske underviser samt en plan for kompetenceudvikling • tilstedeværelsen af fysisk uddannelse og læ ringsmiljø

Fagligt miljø: • den faglige opgave/miljø, eventuelle specialer • mono- og tværprofessionelle faglige miljøer • forsknings- og udviklingsopgaver og implementering af nyeste viden • kvalitetssikring og dokumentation af sundhedsydelserne • adgang til nyeste viden, fx via databaser

Uddannelsesmiljø og pædagogisk miljø (forhold): • tæt formelt samarbejde med uddannelsens adjunkter/lektorer/docenter • Varetagelse af den didaktiske opgave, læringsmiljø, mål for læringsudbytte, personlig/faglig udvikling • passende niveau i den kliniske undervisers uddannelse, funktion og kompetencer

Kravene til den kliniske del af uddannelserne er således knyttet an på faktorer som et højt fagligt niveau, at uddannelsesopgaven er eksplicit og kontinuerligt dokumenteret og udviklet, samt at