Videnstrekanten, vidensgrundlaget og den indre sammenhæng

Dimittendprofilerne er udarbejdet i tæt samarbejde med aftagerfeltet, herunder repræsentanter fra Danske Regioner, kommuner og privat praksis samt repræsentanter fra de faglige organisationer, de kliniske undervisere, fra uddannelserne og fra de studerende. Dimittendprofilerne fungerer som pejlemærker for de studerende under uddannelsen ved at tydeliggøre de færdigheder og kompetencer, de forventes at besidde efter endt uddannelse, og de kan anvendes i forbindelse med jobsøgning og samtaler. Herudover kan uddannelserne anvende dimittendprofilen i tilrettelæggelsen, udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelserne.

Såvel ergoterapeut- som fysioterapeutuddannelsen blev i 2001 indplaceret som en mellemlang videregående uddannelse med titel af professionsbachelor. Uddannelserne karakteriseres ved at være vekseluddannelser med såvel kliniske som teoretiske elementer. Endvidere har de et højt fagligt niveau, positive evalueringer, mange ansøgere og høj gennemførselsprocent, ligesom de er velregulerede og anerkendte nationalt som internationalt. Gennem knap 20 år har uddannelserne udviklet sig fra at være små, selvstændige skoler til i dag at være forankret på professionshøjskoler og udbudt i regi af Professionshøjskoleloven (6). Med dette er fulgt krav om forsknings- og professionsbaseret vidensgrundlag, anvendelsesorienterede forskningsaktiviteter, institutionelle akkrediteringer, sektorielle- og nationale evalueringer samt kvalitetsprocedurer og dokumentation. Siden uddannelserne i 2001 blev forlænget med 30 ECTS svarende til et semester og fik titel af professionsbachelor, har der været to bekendtgørelsesændringer i hhv. 2008 og 2016 (1, 2, 7, 8). Hver af disse uddannelsesrevisioner har haft særlige kendetegn i lyset af samfundsudviklingen, de politiske målsætninger, aftagernes behov, lovgivningen samt den faglige udvikling. Der har gennem perioden været en stadig stigende opmærksomhed på

Faktaboks 1.4. De væsentligste ændringer i de tre bekendtgørelser.

2001 (9, 10) 2008 (7, 8)

Ændring til professionsbacheloruddannelse med krav om afsluttende fagligt bachelorprojekt på baggrund af videnskabelig metode svarende til 20 ECTS. Formålet er at kvalificere til at udføre, evaluere og dokumentere hhv. ergoterapeutiske og fysioterapeutiske opgaver i en evidensbaseret praksis. Formuleringen “Der inddrages forskning i størst muligt omfang” illustrerer den begyndende akademisering af professionerne. Tværfagligt samarbejde vægter mindst 8 ECTS i det samlede uddannelsesforløb.

Valgfag vægter 26 ECTS inkl. det afsluttende bachelorprojekt. Formålet er to ning af uddannelsen på baggrund af dimittendernes egne valg. Der uddannes til livslang læring, dvs. at dimittenderne forventes at fortsætte deres teoretisk og klinisk kompetencegivende uddannelse efter afsluttet grunduddannelse. Nationale studieordninger. Der indføres en modulopdelt uddannelse på 14 moduler, der hver afsluttes med intern eller ekstern bedømmelse pba modulets læringsudbytte. Vidensgrundlaget er professionsbaseret og udviklingsbaseret. Et tværprofessionelt modul sv.t. 15 ECTS skal afvikles på modul 5, og der er fokus på tværprofessionalitet i den kliniske undervisning. Der etableres et nationalt samarbejde om valgfag, modul 13 mhp. at styrke mobiliteten mellem danske uddannelsesinstitutioner. Valgfag vægter 10 ECTS. Der indføres nationale studieordninger gældende for de første 2 studieår og en institutionel del gældende for uddannelsernes afsluttende 1½ år.

Semesteropdelte uddannelser i 7 semestre, der hver afsluttes med intern eller ekstern bedømmelse samt karakterfastsættelse på baggrund af 7-trins-skalaen. Målene for læringsudbytte er defineret med afsæt i dimittendernes læring og udarbejdes i overensstemmelse med SOLO-taksonomien. Slutmålene er formuleret på baggrund af den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Der sættes fokus på generiske kompetencer (se faktaboks 1.1) Tværprofessionalitet vægtes 20 ECTS fordelt med 10 ECTS i hhv. den fælles og den institutionelle del af studieordningen. Toning af uddannelsen i form af valgfrie elementer vægter 20 ECTS med 10 ECTS i hhv. den fælles og den institutionelle del af studieordningen.

2016 (1, 2)

at sikre evidens- og forskningsbaserede uddannelser, uddannelsernes og professionernes vidensgrundlag og dimittendernes tværprofessionelle kompetencer samt at øge muligheden for toning af uddannelsen gennem valgfrie elementer.

Uddannelsesrevisionen i 2016 omfattede samtlige sundhedsprofessionsbacheloruddannelser i Danmark og var organiseret med styre- og referencegrupper samt nationale udviklingsgrupper i relation til hver uddannelse. Disse var sammensat med bred repræsentation fra de faglige organisationer, aftagerfeltet repræsenteret ved KL, Danske Regioner og privat praksis, repræsentanter for de kliniske samarbejdspartnere, de kliniske undervisere og de studerende samt repræsentanter fra hhv. sektoren og uddannelsesledernetværkene. For begge uddannelser gælder således, at de gældende bekendtgørelser er præget af samtiden, sundhedsvæsenets udvikling i lyset af de politiske målsætninger, aftagernes behov, et stigende krav om dokumentation og forskningsbasering samt en øget grad af akademisering i begge professioner. I Faktaboks 4.1 fremstilles et historisk rids over de seneste 20 års væsentlige ændringer i bekendtgørelser for de to uddannelser.

Professionernes vidensgrundlag omfatter såvel grundlæggende kernekompetencer som mere dy namiske kompetencer. Kompetencer som til hver en tid vil afspejle de muligheder og vilkår, hvorunder en professionsbacheloruddannelse formes og former sig.

Begge professioner og deres uddannelser er forankret i tværvidenskabelige discipliner, dog med en vægtning af sundhedsvidenskabelig forskning og professionsbaseret viden. Vidensgrundlaget er en væsentlig markør i relevansen og kvalitetsudviklingen af uddannelserne og indgår i uddannelsernes kvalitetsarbejde, herunder de institutionelle evalueringer, akkrediteringer og audits samt de nationale kvalitetsmålinger, hvor der måles på en række parametre defineret af Uddannelses- og Forskningsministeriet samt dialog med aftagerfeltet lokalt.

Vidensgrundlaget belyses og dokumenteres ud fra parametre såsom: relevansen for aftagerne, graden af implementering af ny viden fra det kliniske felt, andelen af forskningsbaseret litteratur, graden af vidensflow mellem grund, – eftervidereuddannelse og forskning, andelen af eksterne undervisere fra det kliniske felt, andelen af adjunkter/lektorer med ph.d.-grad samt størrelsen af vidensproduktion og -omsætning, herunder antallet af publikationer etc. Derudover er relevansen og kvalitetsudviklingen af vidensgrundlaget et centralt omdrejningspunkt i uddannelsernes kvalitetsudvikling og indgår derfor som et vigtigt element i uddannelsernes godkendelsesprocedure af kliniske samarbejdspartnere i forhold til den kliniske del af uddannelserne.

Figur 1.2. søger at indfange de mange øvrige strategiske elementer i snitfladerne mellem uddannelsernes vidensgrundlag og en samlet kvalitetssikring belyst i en videnstrekants forståelse. Vidensproduktion og -omsætning ses som et samspil mellem grund- og efter/videre-uddannelse, forskning og det kliniske felt.

I 2016 bekendtgørelserne defineres begge uddannelser som fuldtidsstudier svarende til 7 semestre af hver 30 ECTS (European Credit Transfer System). Af de 210 ECTS udgør 168 ECTS uddannelsernes teoretiske elementer, imens 42 ECTS svarende til 28 uger udgøres af klinisk undervisning. Som bilag til begge bekendtgørelser fremgår vidensgrundlaget defineret ud fra det videns-, færdigheds- og kompetenceniveau, som dimittenderne vil have efter afsluttet uddannelse (1, 2). Slutmålene er defineret iht. kvalifikationsrammen for livslang læring på videregående uddannelser (11).

Begge uddannelser tilrettelægges inden for følgende fagområder, som konstituerer og definerer vidensgrundlaget (faktaboks 1.5).

Uddannelserne struktureres i semestre af 30 ECTS, og til hvert semester er defineret en række mål for læringsudbytte, der rammesætter et semesters tema og fokus for studie – og lærinsgaktiviteter. De studerendes læring bedømmes ved interne eller eksterne prøver via beskikkede censorer fra censorkorpsene. Prøveformerne veksler mellem skriftlige, mundtlige, kliniske/praktiske og multiple choice-baserede prøver i overensstemmelse med undervisningens formål, indhold, metode samt mål for læringsudbytte. Gennemgående er det, at fagområderne ergoterapi og fysioterapi bedømmes i hvert semester. Herudover indgår også andre fagområder som fx de naturvidenska-