KAPITEL 1. UDDANNELSE TIL ERGOTERAPEUT OG FYSIOTERAPEUT
Dimittendprofilerne er udarbejdet i tæt samarbejde med aftagerfeltet, herunder repræsentanter fra Danske Regioner, kommuner og privat praksis samt repræsentanter fra de faglige organisationer, de kliniske undervisere, fra uddannelserne og fra de studerende. Dimittendprofilerne fungerer som pejlemærker for de studerende under uddannelsen ved at tydeliggøre de færdigheder og kompetencer, de forventes at besidde efter endt uddannelse, og de kan anvendes i forbindelse med jobsøgning og samtaler. Herudover kan uddannelserne anvende dimittendprofilen i tilrettelæggelsen, udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelserne. Såvel ergoterapeut- som fysioterapeutuddannelsen blev i 2001 indplaceret som en mellemlang videregående uddannelse med titel af professionsbachelor. Uddannelserne karakteriseres ved at være vekseluddannelser med såvel kliniske som teoretiske elementer. Endvidere har de et højt fagligt niveau, positive evalueringer, mange ansø-
25
gere og høj gennemførselsprocent, ligesom de er velregulerede og anerkendte nationalt som internationalt. Gennem knap 20 år har uddannelserne udviklet sig fra at være små, selvstændige skoler til i dag at være forankret på professionshøjskoler og udbudt i regi af Professionshøjskoleloven (6). Med dette er fulgt krav om forsknings- og professionsbaseret vidensgrundlag, anvendelsesorienterede forskningsaktiviteter, institutionelle akkrediteringer, sektorielle- og nationale evalueringer samt kvalitetsprocedurer og dokumentation. Siden uddannelserne i 2001 blev forlænget med 30 ECTS svarende til et semester og fik titel af professionsbachelor, har der været to bekendtgørelsesændringer i hhv. 2008 og 2016 (1, 2, 7, 8). Hver af disse uddannelsesrevisioner har haft særlige kendetegn i lyset af samfundsudviklingen, de politiske målsætninger, aftagernes behov, lovgivningen samt den faglige udvikling. Der har gennem perio den været en stadig stigende opmærksomhed på
Faktaboks 1.4. De væsentligste ændringer i de tre bekendtgørelser. 2001 (9, 10)
2008 (7, 8)
2016 (1, 2)
Ændring til professionsbacheloruddannelse med krav om afsluttende fagligt bachelorprojekt på baggrund af videnskabelig metode svarende til 20 ECTS.
Nationale studieordninger.
Der indføres nationale studieordninger gældende for de første 2 studieår og en institutionel del gældende for uddannelsernes afsluttende 1½ år.
Formålet er at kvalificere til at udføre, evaluere og dokumentere hhv. ergotera peutiske og fysioterapeutiske opgaver i en evidensbaseret praksis. Formuleringen “Der inddrages forskning i størst muligt omfang” illustrerer den begyndende akademisering af professionerne. Tværfagligt samarbejde vægter mindst 8 ECTS i det samlede uddannelsesforløb. Valgfag vægter 26 ECTS inkl. det afsluttende bachelorprojekt. Formålet er to ning af uddannelsen på baggrund af di mittendernes egne valg. Der uddannes til livslang læring, dvs. at dimittenderne forventes at fortsætte deres teoretisk og klinisk kompetence givende uddannelse efter afsluttet grunduddannelse.
Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 25
Der indføres en modulopdelt uddannelse på 14 moduler, der hver afsluttes med intern eller ekstern bedømmelse pba modulets læringsudbytte. Vidensgrundlaget er professionsbaseret og udviklingsbaseret. Et tværprofessionelt modul sv.t. 15 ECTS skal afvikles på modul 5, og der er fokus på tværprofessionalitet i den kliniske undervisning. Der etableres et nationalt samarbejde om valgfag, modul 13 mhp. at styrke mobiliteten mellem danske uddannel sesinstitutioner. Valgfag vægter 10 ECTS.
Semesteropdelte uddannelser i 7 semestre, der hver afsluttes med intern eller ekstern bedømmelse samt karakterfastsættelse på baggrund af 7-trins-skalaen. Målene for læringsudbytte er defineret med afsæt i dimittendernes læring og udarbejdes i overensstemmelse med SOLO-taksonomien. Slutmålene er formuleret på baggrund af den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Der sættes fokus på generiske kompetencer (se faktaboks 1.1) Tværprofessionalitet vægtes 20 ECTS fordelt med 10 ECTS i hhv. den fælles og den institutionelle del af studieordningen. Toning af uddannelsen i form af valgfrie elementer vægter 20 ECTS med 10 ECTS i hhv. den fælles og den institutionelle del af studieordningen.
03/02/2022 21.17
