Centrale kriterier, som knytter sig til de tre fokusområder, kan tage afsæt i nedenstående

præsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionerne og rådgiver desuden Uddannelses- og forskningsstyrelsen ved beskikkelse af censorer. Desuden afgiver formandskabet en årlig beretning på baggrund af censorernes evalueringer af samtlige eksterne prøver på landsplan for så vidt angår eksaminationsgrundlaget, eksamensformerne samt kvaliteten af samarbejdet. Årsrapporterne tilgår institutionerne og indgår således i grundlaget for evaluering af uddannelserne og/eller fagområderne. Endelig besvarer censorformandskabet høringer om uddannelsernes bekendtgørelser og nationale og institutionelle studieordninger og indgår i løbende dialog med såvel uddannelseslederne som med ministeriet gennem formelle møderækker. Censorfunktionen er således en væsentlig del af uddannelsernes kvalitetssikring.

Kvalitet og sammenhæng i uddannelsernes teoretiske og kliniske elementer

Uddannelsesbekendtgørelserne rammesætter samarbejdet mellem uddannelserne og de kliniske samarbejdspartnere (faktaboks 1.7).

Uddannelsesinstitutionerne har således et tæt og velreguleret samarbejde med de kliniske samarbejdspartnere om kvalitetsudviklingen og sikringen af uddannelserne. De kliniske samarbejdspartnere godkendes gennem institutionelle godkendelsesprocedurer og indgår som del af den samlede uddannelse i alle formelle evalueringer af uddannelsen, såvel nationale og institutionelle som uddannelsesspecifikke evalueringer.

Desforuden evalueres den kliniske del af uddannelsen særskilt gennem uddannelsernes løbende evalueringer samt årlige dimittend- og aftageranalyser. Sidstnævnte som en følge af institutionsakkrediteringer, hvor det er et krav, at der foretages systematiske kvalitetssikringsarbejde af klinisk undervisning og uddannelse (14).

Begge uddannelser samarbejder bredt med både regional, kommunal og privat praksis om den kliniske uddannelse og undervisning. Derforuden kendetegnes begge uddannelser af et tæt og lokalt samarbejde med omverdenen gennem diverse uddannelses- og studieaktiviteter, fx med virksomheder, borger- og patientforeninger, idrætsklubber, folkeskoler og daginstitutioner samt øvrige offentlige institutioner.

Begge uddannelser har historisk set været kendetegnet ved at være vekseluddannelser med en andel af klinisk uddannelse svarende til 42 ECTS, som har udgjort en væsentlig andel af uddannelserne. Kvaliteten i uddannelserne samlet set danner grundlag for relevansen for begge uddannelser og dermed også grundlag for kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Faktaboks 1.7. Bekendtgørelse til professionsbachelor i ergoterapi og fysioterapi (1, 2).

I §3 beskrives ansvar, varighed, struktur og tilrettelæggelse § 3. Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.

Stk. 2. Institutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk undervisningssted) til rådighed, samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske undervisning). Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og institutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.

Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet (det kliniske undervisningssted). Et praktiksted (klinisk undervisningssted) udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.

Stk. 4. Praktikstedet (det kliniske undervisningssted) er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken (den kliniske undervisning) i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.

Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet (klinisk undervisningssted), at der er tilknyttet kliniske undervisere, der er fysioterapeuter, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse.

Stk. 6. Det er tillige en forudsætning for godkendelse, at praktikken (det kliniske undervisningssted) opfylder følgende: 1) Ved praktik (den kliniske undervisning) forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende er i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner eller grupper og lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede fysioterapeutiske indsats. 2) Praktikken (den kliniske undervisning) finder sted på statslige, regionale, kommunale og private institutioner, herunder klinikker samt andre relevante institutioner, og foregår under supervision og vejledning (4,5).