Fænomenologi – øverste venstre kvadrat

bruger man mange ressourcer på at validere (kvalitetssikre) spørgeskemaerne, inden man benytter dem.

Hvis man skulle beskrive fænomenet hudsult positivistisk, skulle man først blive enige om en måde at måle det på: skal det være et ydre, objektivt kriterie, som fx hvor mange menneskelige berøringer man får om dagen i gennemsnit? Eller skal man udvikle et spørgeskema, hvor folk kan krydse af på en talskala, hvor meget selvrapporteret hudsult de oplever? Når man har fundet ud af, hvordan man vil måle det, skal det undersøges, hvad man kan bruge det til. Har oplevelsen af hudsult indflydelse på folks sundhed eller livskvalitet? Kan måling af hudsult forudsige noget andet, fx risikoen for at udvikle depression? Og kan man påvirke folks grad af hudsult, fx ved hjælp af terapeutisk berøring?

I den fysioterapeutiske undersøgelse indhenter man systematisk objektive data på patienten: i anamnesen fx spørger man til alder og diagnose, og hvis de har ondt, beder man dem om at sætte tal på smerten på en skala fra 0 til 10. Selve undersøgelsen indeholder også indsamling af objektive data: på ledbevægelighed, muskelstyrke osv. Endeligt er der tradition for, at de fælles mål, man sammen med patienten sætter for behandlingen, skal være målbare, det vil sige noget, som kan observeres i den ydre verden, fx at kunne gå ned og handle uden rollator, eller selv tage tøj på.

Fænomenologi – øverste venstre kvadrat

I fænomenologien er individuelle oplevelser gyldig viden. Man interesserer sig for personers erfaringer og oplevelser, tanker og følelser om et givet fænomen, og de betydninger fænomenet har for den enkelte. Disse ting kan ikke observeres udefra, så derfor må man udforske folks livsverden for at få den forståelse, der i fænomenologien er gyldig viden. I en fænomenologisk undersøgelse af homøopatisk medicin ville man snakke fordomsfrit med personerne, der går til homøopat, om deres bevæggrunde for dette og deres oplevelse af, hvad det gør for dem. Hvad får de ud af det? Hvorfor kommer de igen? Man prøver at sætte sig i den enkelte persons sted. Måske fortæller de, at der er sat god tid af til konsultationen, at homøopaten spørger ind til hele deres liv, ikke kun deres sygdom, og at de føler sig taget alvorligt og anerkendt. Måske fortæller de den modsatte historie om deres møde med deres praktiserende læge.

En fænomenologisk analyse af hudsult ville formentlig indledningsvist slet ikke bruge det ord, men snarere snakke så åbent, som muligt, med personer, der ufrivilligt oplever mangel på menneskelig berøring, fx under Coronakrisen. Gør det dem ensomme? Frustrerede? Påvirker det deres adfærd eller oplevelse af egen krop? Den forforståelse, man som forsker har om deres oplevelse, prøver man så vidt muligt at sætte sig ud over, så den ikke bliver styrende for processen. Dermed træder personens livsverden tydeligt frem.