Købmanden, apotekerne og enkerne
Historien om Jens Bangs Stenhus
BOGEN ER UDGIVET MED STØTTE FRA
Apoteker S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus
Cand. Pharm. Povl M. Assens Fond
JAKOB ØRNBJERG
Købmanden, apotekerne og enkerne
Historien om Jens Bangs Stenhus
Gads Forlag
Købmanden, apotekerne og enkerne
Historien om Jens Bangs Stenhus
Af Jakob Ørnbjerg
© Gads Forlag og Nordjyske Museer
ISBN: 978-87-12-07671-1
1. udgave, 1. oplag
Printed in Latvia
Fagkonsulent: Per Thorling Hadsund
Tekstredaktion: Hans Erik Havsteen
Forlagsredaktion og projektledelse: Henrik Sebro
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Le bureau
Omslagsillustration: F.C. Rodschou, 1859
Repro: Narayana Press
Tryk og indbinding: PNB Print, Letland
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
www.gad.dk
Forord
Det er en sjældenhed, at vi i et 400 år gammelt borgerhus i Nordeuropa har bevaret omfattende samlinger af genstande- og arkivalier, som kan fortælle om både husets beboere, erhvervshistorie og byens liv gennem alle årene. Det har vi i Jens Bangs Stenhus, Aalborg, der i alder og funktion kan siges at være byens svar på Børsen i København, som på tragisk vis blev lagt halvvejs i ruiner af den omfattende brand tidligere på året.
Når man ovenikøbet har en kompetent historiker som Jakob Ørnbjerg, der formår, med overblik og sans for detaljen, at grave sig ned i de omfattende historiske materialer, så er grundlaget til stede for en farverig, lokal og sågar international fortælling, der med denne bog gøres tilgængelig for offentligheden.
Lige siden 1936, hvor Aalborg by ansatte sin første faghistoriker – Peter Riismøller – på Aalborg Historiske Museum, har der eksisteret tætte bånd mellem Stenhuset, Nordeuropas vel nok største borgerlige renæssancehus, og byens museum. Disse bånd blev kun tættere, da Apoteker S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus blev etableret i 1973. Da husets firehundredeårs-jubilæum nærmede sig, var det derfor naturligt, at museet i samarbejde med fonden, fandt midlerne til manuskriptskrivning og trykning, og tillige lod museets konservator Per Hadsund bistå Jakob Ørnbjerg i det omfattende arbejde. For Per Hadsund kender som en af idemændene bag Apotekersamlingen og Lapidariet på de øverste etager i Jens Bangs Stenhus om nogen husets historie.
Mange tak til Jakob og Per for en ihærdig indsats, og tak til Apoteker S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus og de øvrige bidragsydere for at skaffe det økonomiske grundlag, og tillykke til alle os andre, som nu får muligheden for at dykke ned i en flot, indholdsrig og læseværdig bog!
Lars Christian Nørbach Museumsdirektør, Nordjyske Museer Jens Bangs Stenhus, juni 2024
KAPITEL
Historien om et hus
”Den fremmede, som første gang kommer til Ålborg og hændelsesvis igennem den gade, hvor det gamle apotek er beliggende, finder sig så overrasket ved synet af denne bygning – hvis han ellers ejer mindste sans for sådant – at han uvilkårligt standser, ser og ser og kan ikke blive mæt; går og står igen og er først efter gentagne vendinger i stand til at løsrive sig fra en genstand, som så behageligt fængsler hans opmærksomhed”.1
Digterpræsten og samfundsdebattøren Steen Steensen Blicher var i novellen ”Vinhandleren og herremanden” med andre ord ganske imponeret over sit første møde med Jens Bangs Stenhus i Aalborg. Ved novellens udgivelse i 1839 var Jens Bangs Stenhus 215 år gammelt, mens det ”gamle apotek”, havde haft hjemme i samme stenhus siden 1670. Både før og efter Blichers besøg har Jens Bangs Stenhus med dets enorme størrelse, pragtfulde arkitektur og facadeudsmykning med de groteske ansigter fængslet både lokale og besøgende. Jens Bangs Stenhus optræder første gang på et kort over Aalborg i 1677 og er i sommeren 2023 dukket op i et amerikansk rejsemagasins temaartikel om Nordjyllands seværdigheder.2
Denne bog handler om den købmand, de apotekere og deres enker, der siden 1624 har sat deres præg på ikke blot stenhusets, men også Aalborgs historie. Som det vil fremgå under læsningen, har også arkitekter, læger, vinhandlere, svenske lejesoldater, danske modstandsfolk, en gravid tjenestepige og manden bag de små lege- og lykkedyr, de såkaldte ”Gjøltrolde”, kigget indenfor. I den mere kuriøse afdeling har fire afhuggede hoveder, en sælskindsdragt, en plagsom øjenbetændelse og 3½ kg sprængstoffer også givet en skærv til stenhusets fantastiske historie. Så hvorfor nu fokusere på en enkelt købmand, en håndfuld apotekere og et par enker?
Fordi deres liv og forhold til Jens Bangs Stenhus er afgørende for at for-
stå, hvorfor huset overhovedet blev bygget, og hvorfor det mere end fire hundrede år senere stadig står i dag.
Det var købmanden Jens Bang, der i 1623-1624 opførte stenhuset som en både pragtfuld og funktionel købmandsgård. Stenhuset bærer fortsat bygherrens navn og regnes blandt eksperter for et af Nordeuropas fornemste borgerlige renæssancehuse.3 Faktisk skal man helt til Amsterdam og Bruxelles for at se noget lignende. Dertil står stenhuset som et markant vidnesbyrd om ikke blot denne købmands, men også Aalborgs position i 1600-tallets hastigt voksende globale handel. Vi befinder os samtidig i en periode af Danmarkshistorien, hvor bureaukratiet voksede markant og derfor har overladt eftertiden mange skriftlige kilder. Det giver os en sjælden mulighed for at komme tæt på Jens Bangs købmandsliv og se nærmere på nogle af de myter og skrækhistorier, der knytter sig til dette navn.
Jens Bang døde i 1644, men i 1670 rykkede den første apoteker, Johannes Frederik Friedenreich, ind i stenhuset og ombyggede det fra købmandsgård til det Svaneapotek, der til 2013 havde hjemme her. I det meste af stenhusets 400 år lange historie har det således dannet ramme om et af Danmarks ældste apoteker.4 1670-2013 var Svaneapoteket i den unikke situation, at det aldrig blev sat til salg. Det blev i mere end 300 år enten overtaget af den første apoteker Friedenreichs efterkommere, deres ægtemænd eller tidligere ansatte. Der er dermed også tale om Aalborgs ældste virksomhed, hvor det var fremstillingen af og salget af medicin, der satte dagsordenen. Både ude og inde er der fortsat mange håndfaste vidnesbyrd om dengang, der blev holdt apotek her. De stabile ejerforhold har haft den gavnlige bivirkning, at arkiver og dokumenter med relation til Svaneapotekets historie ikke er blevet spredt for alle vinde. Vi er desuden i den heldige situation, at apotekerne her meget sjældent smed noget ud. I stedet for gemte de fortsat fyldte medicinglas og krukker, tomme tønder, gamle skuffesystemer og forældet laboratorieudstyr på loftet i Jens Bangs Stenhus. Denne opbevaring skete for det første, fordi man jo aldrig vidste, om man kunne få brug for de gamle sager igen. Hertil kom, at ikke mindst de sidste apotekere var sig meget bevidste om, at de udgjorde en lille brik i en langt større apotekshistorie, der var værd at bevare og dokumentere for eftertiden. Stenhus, arkivalier og apotekergenstande gør det altså muligt at komme helt tæt på mere end 300 års levet apotekerliv i Aalborg. De mange skriftlige og materielle vidnesbyrd om Svaneapotekets lange historie er dog ikke kun mændenes fortjeneste. Mange af de apotekere, der residerede her i 1600-1800-tallet, døde i en ung alder. Til gengæld viste deres hustruer sig ofte at være langt mere sejlivede. Det var derfor tit disse enker, der med et slag stod alene tilbage med ansvaret for både børn
og virksomhed. Vi skal langt op i 1800-tallet, før myndighederne overhovedet vovede den tanke at lade kvinder arbejde og ekspedere på et apotek. Ikke desto mindre var de valg og fravalg, som enkerne foretog sig i forhold til så vel Svaneapotekets fremtid som kommende ægtemænd, af afgørende betydning for vores historie. Uden Magdalena Maria Friedenreichs, Lucie Wissings og Else Johanne Kjellerups solide indsats, men til tider også katastrofale beslutninger, havde meget i denne bog set anderledes ud.
Selvom Blicher i forbindelse med sit Aalborgbesøg i 1839 med god grund havde fokus på arkitekturen og apoteket, er dette hverken en arkitektur- eller farmacihistorisk afhandling. Nok skal vi høre om fortidens lægemidler og behandlingsmetoder, ligesom også vinen, der har haft og fortsat har afgørende betydning for vores historie, vil få sit velfortjente kapitel. Når det så er sagt, ligger denne bogs fokus et helt andet sted. Det har nemlig været hensigten at skrive historien om Jens Bangs Stenhus med fokus på de mænd og kvinder, der i 400 år har arbejdet og levet under dets tag, hvad enten det nu var som købmand, apoteker eller enke. Hermed er det mit håb at kunne dokumentere, at fortidens mennesker på trods af forskelle i tid og sted ikke kan reduceres til tågede gestalter på et opstillet fotografi eller hastigt nedskrevne navne i en protokol. Ganske som os kunne Jens Bang, Johannes Frederik Friedenreich, Lucie Wissing, Valdemar Strøyberg og alle de andre, som vi om lidt skal møde, også tage fejl, blive rasende, satse stort eller gå helt i stå. Med præsten Johannes Møllehaves velvalgte ord er det i virkeligheden sådanne genkendelige handlinger, der er med til at gøre fortiden levende og vedkommende for nutiden.5 Det er også ambitionen med denne bog.
Helt op i 1990’erne var der på de danske apoteker fortsat lægemidler, der ikke blev leveret af medicinalindustriens sterile laboratorier, men i stedet skulle produceres lokalt på apotekerne med håndkraft og fra bunden af. Skulle et sådant lægemiddel, hvad enten der nu var tale om en salve, et pulver eller en tablet, have den ønskede effekt på den syge, måtte det sammensættes af vidt forskellige ingredienser. Hver især ydede de deres vigtige bidrag til det færdige produkt. Sådan forholder det sig også med denne bog.
Først og fremmest skal der her lyde en stor tak til Apoteker S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus og museumsdirektør ved Nordjyske Museer, Lars Chr. Nørbach, der i 2021 først spurgte mig, om jeg ville skrive bogen, og sidenhen sikrede det økonomiske fundament, som den hviler på. Her gav gavmild økonomisk støtte fra Nordjyske Museer, Apoteker S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus, Cand. Pharm. Povl M. Assens Fond og Augustinus Fonden de bedste arbejdsbetingelser for arkivstudier og indkøb af illustrationer.
I så vel tekst som billeder giver denne bog en smagsprøve på de enestående kulturhistoriske skatte, som Nordjyske Museer og Aalborg Stadsarkiv til daglig varetager bevaringen og formidlingen af. Medarbejderne på disse institutioner har ydet værdifuld praktisk hjælp, og deres tålmodighed svigtede aldrig, når det kom til fremskaffelse af arkivalier og billeder.
Jens Bangs Stenhus er siden 1600-tallet blevet tegnet, malet og fotograferet fra alle tænkelige og utænkelige vinkler, men har fortsat sine små hemmeligheder. Her har fotograf Lars Horns nye fotooptagelser formået at fange stenhusets stemninger og steder til perfektion.
Tak til Inger Bladt, Lars Brinth, Elisabeth Barfoed Carlsen, Dorte Christensen, Jens-Christian Hansen, Hans Erik Havsteen, Peter Hørup, Erik Iversen, Bente Jensen, Peter Kragh, Poul R. Kruse, Henrik Lehmann, Flemming Nielsen, Simon Mølholm Olesen, Thor Bæch Pedersen, Holger Hassing Povlsen, Henrik Sebro, Morten Arnika Skydsgaard og Peter Strøyberg. Alle som én har de undervejs beredvilligt bidraget med gode råd, givet kompetente svar på mine spørgmål og leveret nyttige henvisninger til relevant kildemateriale.
En særlig tak skal gives til konservator Per Thorling Hadsund fra Nordjyske Museer, der undervejs har bidraget med utallige gennemlæsninger, konstruktiv kritik og ikke mindst fantastiske historier fra mange års arbejde med Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus.
Hvis et af fortidens sammensatte lægemidler tog livet af den syge fremfor at få vedkommende på ret køl igen, pegede pilen lynhurtigt i retning af den ansvarlige apoteker. Han havde i et øjebliks travlhed måske misforstået lægens recept og hældt for meget kviksølv i en ormekur eller havde udleveret rottegift i stedet for lugtesalt. Sådan forholder det sig også med denne bog, hvor enhver fejllæsning eller overdosering af så vel kilder som konklusioner alene er mit ansvar.
Jakob Ørnbjerg, juni 2024.
