Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • A p r i l 201 8 • N r. 1 93
Navya Arma i Aalborg side 12
KORT NYT INDSEND DIT ABSTRACT TIL KORTDAGE Vi inviterer dig til at bidrage med et fagligt og inspirerende abstract,
INDSEND DIN PROBLEMSTILLING TIL GEOFORUMS GDPR-WORKSHOP
der med afsæt i dine erfaringer med og viden om kort, GIS og geodata kan munde ud i et foredrag af høj kvalitet. Send et abstract,
Snart skal vi alle være klar med de nødvendige procedurer
som fortæller, hvad du vil præsentere på Kortdage. Du finder Call
til overholdelse af Databeskyttelsesforordningen (GDPR).
for abstract på midtersiderne i dette nummer. Geoforum stiller med workshoppen ”DatabeskyttelsesDu skal indsende dit abstract senest den 1. maj 2018 via:
forordningen – er du klar?” skarpt på, om din organisation
www.kortdage.dk. Alle abstracts skal indsendes gennem
er klar til de nye krav og regler. Som noget nyt giver vi
webformularen.
deltagerne en mulighed for at indsende deres konkrete problemstillinger på forhånd, så vi kan drøfte dem på
Kortdage 2018 afholdes d. 14. - 16. november i Aalborg.
dagen og få hjælp til at løse dem.
Læs mere om konferencen på: www.kortdage.dk og om arrangøren, Geoforum, på: www.geoforum.dk.
Vi deler de indsendte problemstillinger med de eksperter og foredragsholdere, der deltager ved workshoppen. Således får de en lejlighed til at adressere disse problemstillinger undervejs i arrangementet.
GEOFORUM BEGYNDER SAMARBEJDE MED DANSK BYPLANLABORATORIUM
Læs mere om workshoppen, indsend en problemstilling og tilmeld dig på www.geoforum.dk/kursus.
Geoforum er for nyligt påbegyndt et samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium. Vi ser gode muligheder i et samarbejde, fordi Geoforums medlemmer råder over analyseredskaber, der er velegnede til brug for arbejde med planstrategi og kommuneplan, som Dansk Byplanlaboratoriums medlemmer traditionelt giver sig i kast med.
GEODATASTYRELSEN LEVERER DATA TIL NYE SKIBSRUTER Geodatastyrelsen skriver på sin hjemmeside, at den internationale søfartsorganisation IMO (International
Vi er derfor interesserede i at bringe medlemmerne sammen og
Maritime Organization) netop har godkendt et antal
stiler mod et fælles arrangement i sensommeren, hvor begge
nye skibsruter og trafiksepareringer i Kattegat og
parter er arrangør. Indholdet bliver på teknologi til understøttelse
Skagerrak. Geodatastyrelsen har spillet en aktiv rolle i
af planprocessen og analyseværktøjer i forbindelse med kommu-
dette arbejde og blandt andet udarbejdet et stort kort-
neplanlægning og planstrategi.
materiale, der viser de nye rutesystemer. Når ruterne er endeligt godkendt, skal Geodatastyrelsen producere
Begge parter ser også andre mulige samarbejdsflader i fremtiden,
og udgive nye papir- og elektroniske søkort over de
bl.a. ved visualiseringsmetoder til lokalplanlægning.
aktuelle områder.
GEOFORUM ISSN 1602-4435 Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk
Ansvarshavende redaktør Rikke Schielder ris@geoforum.dk Grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk
Forsideillustration
Navya Arma, førerløs bus i Aalborg.
Trykkeri KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 1.400
Kommende numre Deadline Nr. 194 Nr. 195 Nr. 196 Nr. 197
13. apr. 15. maj 13. aug. 14. sept.
2018 2018 2018 2018
Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/ annonce
LEDER
Alle taler om penge – Geoforum gør noget ved det AF ELI SKOP, GEOFORUMS BESTYRELSE
Et kendt citat, som Storm P. har fået megen ære for,
iværksætte en stram økonomistyring. Der er blevet
men som i virkeligheden skulle stamme fra Mark
fulgt tæt op på vores omkostninger og holdt igen med
Twain, handler om vejret. Jeg har som overskrift på
udgifter, som ikke har været strengt påkrævede. Også
denne leder tilladt mig at modificere citatet en anelse.
Kortdage har haft en stram økonomisk styring, og her
På seneste generalforsamling i Geoforum d. 6. april
er der også sparet, hvor der kunne spares uden det gik
2017 blev årsregnskab og budget som sædvanlig
ud over kvaliteten af arrangementet.
fremlagt og gennemgået. Det, som imidlertid ikke var sædvanligt, var, at økonomien mildt sagt ikke var god.
De mange forskellige økonomiske tiltag, som blev
Vi har gennem årene haft en god og sund økonomi i
iværksat, har været en succes. På den kommende
foreningen, og faktisk har den været så god tidligere,
generalforsamling den 19. april 2018 vil jeg glæde mig
at generalforsamlingen bad bestyrelsen om at bruge
til at kunne præsentere et regnskab, som ender med
nogle flere penge ved at forhøje aktivitetsniveauet og
et overskud på trods af, at der var budgetteret med et
skabe endnu mere værdi for medlemmerne.
underskud. Både de mange frivillige, bestyrelsen og sekretariatet har bidraget hertil, og vi kan alle klappe
Den økonomiske situation, som blev fremlagt på
os selv på skulderen over, at det lykkedes at nå så flot
generalforsamlingen 2017, var således markant
et resultat.
anderledes end tidligere. Årsagen til dette var på ingen måde et overforbrug eller dårlig økonomistyring. Det
Som forening skal vi ikke generere et overskud til
skyldtes derimod ændrede regler på momsområdet,
vores ejere. Det er ikke det, vi er sat i verden for. En
som ramte Geoforum meget hårdt. En anden med-
sund økonomi er imidlertid forudsætningen for, at vi
virkende årsag var, at vi ikke havde haft tidligere års
kan drive foreningen videre til glæde for medlem-
succes med vores kursusaktiviteter. Endelig blev
merne og for, at vi kan implementere vores nye
afholdelsen af Kortdage 2016 i Aarhus noget dyrere
strategi. Det skaber den fornødne ro og tryghed til, at
end forventet.
vi kan fokusere på de mange spændende muligheder, som er oppe i tiden.
Der blev derfor udarbejdet en plan for, at vi i 2017 skulle få et markant bedre resultat end i 2016, da
Penge er ikke alt her i livet og heller ikke i Geoforum,
foreningens økonomi ikke ville kunne holde til et år
men opgaven med at drive foreningen videre er bare
mere med underskud. Bestyrelsen og sekretariatet har
nemmere og sjovere, når der er lidt at gøre godt med
derfor været nødt til at spænde livremmen ind og
på kistebunden.
Kort Nyt
2
Mindeord - Ole Urup Mogensen
16
Leder
3
Mødekalenderen
18
LER-lov
4
Udpluk af arrangementer
19
Design - UI - UX
8
Nyt fra virksomhederne
20
Førerløse busser i Aalborg
12
LER-loven er ændret. – Hvad giver det af udfordringer for offentlige myndigheder? Folketinget vedtog den 20. december 2017 en række ændringer til lov om registrering af ledningsejere - LER-loven. De nye bestemmelser betyder, at offentlige myndigheder bliver pålagt en række nye pligter, som de tidligere har været undtaget fra. Hvordan, ser denne artikel nærmere på.
AF TOM LØVSTRAND MORTENSEN, JURIST OG KRISTIAN LOFTLUND, LANDINSPEKTØR LIFA A/S
Formålet med ændringerne er blandt andet at effektivisere arbejdsgangene ved udlevering af ledningsoplysninger til brug for gravearbejder, reducere graveskader og give mulighed for at koordinere gravearbejder og udnytte ledig kapacitet i føringsrør. Det skal ske ved en øget digitalisering af ledningsoplysningerne, så disse let kan sammenstilles med henblik på at give et samlet overblik over rør og ledninger, samt at oplysningerne kan gøres tilgængelige for graveaktørerne inden for få timer.
Anlæg, der er omfattet af kravet om registrering, er 1) ledninger, der fører strøm og signaler til gade- og vejbelysning, trafikstyringsanlæg, p-anlæg, trafikovervågning med videre, 2) tomme føringsrør - rør, hvori der kan føres en eller flere ledninger, og 3) vejafvandingsledninger der er ejet af en offentlig myndighed eller et forsyningsselskab. Vejafvandingsriste og brønde er omfattet af loven, og kommuner skal fremadrettet også registrere og digitalisere disse.
Loven medfører nye vigtige krav i forhold til besvarelse af forespørgsler om ledningsoplysninger, indberetning om fejlplacerede ledninger og graveskade, udvikling af funktion med henblik på koordinering af gravearbejder, indberetning af føringsrør i et område og en ny funktion til sammenstilling af de digitaliserede og standardiserede ledningsoplysninger.
Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), har beføjelse til, efter forhandling med kommuner og regioner, at fastsætte regler for registrering af ledningsoplysninger om ledninger, som de har rådighed over, når der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen. Dette kan for eksempel være ledninger, der giver strøm eller kommunikation til hospitaler.
Offentlige myndigheders ledninger Fremover vil offentlige myndigheders og forsyningsselskabers ledninger, føringsrør og vejafvandingsledninger være omfattet af LER-lovens bestemmelser. Hertil kommer, at stophaner, blokstik eller ventiler også skal indberettes.
4
Standardisering af ledningsoplysninger Baggrunden for, at ledningsoplysningerne skal standardiseres, er, at LER fremover skal kunne sammenstille disse oplysninger og gøre dem tilgængelig for graveaktørerne. Hertil kommer, >>
G EO F O RU M • APRI L 2018
HxGN L
HexagonSafetyInfrastructure.com
HVAD HVIS VI FORTALTE ... ... at der findes et event, hvor du kan gå på opdagelse i hyperaktuelle GIS-relaterede emner som machine learning, 5D-kort, cloud-baseret image exploitation og tværdisciplinære safe cities-løsninger? Det kan du på HxGN LIVE - Hexagons internationale brugerkonference, som finder sted i Las Vegas 12.-15. juni. Konferencen favner alle Hexagons brancher fra opmåling til drone- og GPS-teknologi. Det bliver 4 dage, der kommer hele vejen rundt om data - fra opsamling over bearbejdning til præsentation. Læs mere om HxGN LIVE og se, hvordan du kan komme med på go.hexagonsi.com/live2018
HxGN LIVE_Geoforum_0418.indd 1
12-03-2018 15:47:05
Dataforsyning og Effektivisering forventes at ske i slutningen af 2019. Offentlige myndigheder skal fremover indberette nye vejafvandingsledninger, når systemet er sat i drift i 2019. For så vidt angår øvrige nye ledninger, er det endnu ikke klart, hvornår og efter hvilke regler disse skal indberettes. Der vil dog tidligst være krav om indberetning, når systemet er sat i drift.
at myndighederne som ledningsejere skal kunne sende de forespurgte ledningsoplysninger til ledningsejerregisteret inden for to timer, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil fast sætte regler om, hvilke oplysninger der indgår i nødvendige ledningsoplysninger. Dette gælder både for nye og allerede anbragte ledninger. Det vil være forbundet med store krav til ledningsejere at efterleve loven, når den er sat i kraft, for så vidt angår rør og ledninger, der allerede ligger i jorden. Det fremgår dog af forarbejderne til loven, at ejere af ”gamle” ledninger skal opfylde kravene til nødvendige ledningsoplysninger, hvis ledningsejeren har disse. For så vidt angår oplysninger vedrørende gamle ledninger, der ligger som PDF eller håndtegnede kort, skal ledningsejer ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering digitalisere oplysningerne i vektorformat, så de fremover kan sammenstilles med andre ledningsejeres oplysninger i LER. Der er ikke krav om, at der skal ske nyopmåling. For så vidt angår nye ledninger vil ministeren udstede en bekendtgørelse, der beskriver kravene til de nødvendige oplysninger herunder oplysninger om forsyningsart, antal ledninger og traceer. Hvornår får lovændringerne betydning for ledningsejerne? Der er enkelte dele af loven, der trådte i kraft allerede den 1. januar 2018. Dette vedrører for eksempel lovens formål, ændringen af gebyr reglerne og reglerne om muligheden for at opbygge et modul til koordinering af gravearbejder. Der er først krav om, at gamle ledninger skal være digitaliseret og standardiseret 3 ½ år efter, at det nye system er sat i drift, hvilket ifølge Styrelsen for
6
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 8
Som det fremgår, kan offentlige myndigheder i en periode, inden de nye regler træder i kraft, indberette sine ledninger, som det er sket hidtil. Der er dog ingen tvivl om, at de nye bestemmelser om digitalisering af ledningerne vil pålægge myndighederne betydelige omkostninger og praktiske udfordringer, som de bør imødegå allerede på nuværende tidspunkt. LIFA’s digitale robot, KortViser LER, er klar til at opfylde de nye LER-krav KortViser LER er en digital robot til autobesvarelse af graveanmodninger fra LER. Robotten opfylder allerede kravene om udlevering af ledningsdata inden for to timer samt levering af data i et standard vektorformat. Herudover bliver al dokumen tation autolagret i et webarkiv, det vil sige grave anmodninger, mailbesvarelse, pdf-kortbilag og de fremsendte ledningsdata. Det giver tryghed for en nem og hurtig tilgængelighed i en akutsituation. Løsningen er systemuafhængig. Den arbejder både med åbne datastandarder og proprietære formater. Derfor kan løsningen integreres med de fleste GIS/CAD-systemer på markedet. Løsningen er host‘ et med overvåget systemdrift. Netop denne form for service er der kommet mere fokus på hos de offentlige myndigheder og ledningsselskaberne på grund af kravet om udlevering inden for blot to timer. LIFA justerer løbende den digitale robot, efter hånden som de tekniske krav bliver meldt ud fra LER. Der er stadigvæk megen usikkerhed omkring de endelige krav. Bekendtgørelsen er endnu ikke kommet, så de endelige tekniske krav er endnu ikke meldt ud, men under alle omstændigheder så er der en betydelig opgave i vente for offentlige myndigheder og ledningsselskaber. Især kravet om udlevering af ledningsdata i vektorformat inden for to timer vil kræve en del af teknikken og de bagvedliggende data.
it til by og land IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø Software by Sweco
nyheder på kursuskalenderen Forårets Sweco kursuskalender byder på en række spændende nyheder: • • •
Python basiskursus - På kurset lærer du de mest basale ting om kodning i Python. Gennem små øvelser får du lov til at skrive en masse Pythonkode og får fornemmelsen af, hvordan man skriver scripts i Python. Python til giS – På kurset tager vi fat i en række af de centrale GIS pakker i Python. Gennem øvelser og eksempler lærer du at håndtere formatkonverteringer, geometriske operationer, konvertering og meget andet. introduktion til Spatial Utils - Vil du lære at forstå de jobs, du har kørende, eller hvordan du sætter dine egne nye datajobs op, så er dette kursus noget for dig. Kurset gennemgår mulighederne i utilspakken, hvor du gennem øvelser får lov til at eksperimentere med forskellige datajobs.
Som noget nyt er det også muligt at få et målrettet webinar, med præcis det indhold der måtte ønskes. Design jeres eget målrettede kursus og få det afholdt som webinar for slutbrugerne i jeres organisation, hurtigt, nemt og effektivt. Læs mere på hjemmesiden www.sweco.dk/spatialsuite For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Morten.Blemmer@Sweco.dk eller MortenWinther.Fuglsang@Sweco.dk
Læs mere på www.sweco.dk
DESIGN - UI - UX Hvordan får vi endnu bedre brugeroplevelser i geodata-formidlingen?
AF SOFIE GJEDDESIMONSEN, SEPTIMA
Når man skal i gang med at implementere nye systemer, er der en række forskellige tilgange til, hvordan designet af et nyt system sammensættes. Førhen har de tekniske forudsætninger været afgørende for for eksempel performance og dermed udformningen af et system, men med den rivende teknologiske udvikling er det ikke længere det vigtigste udgangspunkt for udformningen af et nyt system. Fokus på brugervenlighed har heldigvis fået større og større fokus de sidste 5-10 år, også inden for geodata-løsninger, og indgår nu i højere grad i specifikationer og processer. Men hvordan får vi løftet niveauet endnu mere, for vores fagfelt ligger stadig efter andre formidlingsområder, og brugere får stadig komplekse og overvældende løsninger, hvor det er helt klart at teknik har båret specifika tionen af løsningen frem for brugeroplevelse. Vil du bare bestå? En af de første ledetråde, som ses i ovenstående formulering er, at vi skal rykkes os fra ”kun” at tænke brugervenlighed til at se mere bredt på det som en brugeroplevelse. Dette har været en >> 8
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 8
generel tendens indenfor UX/UI feltet, User eXperienc og User Interaction, som vi skal sørge for også bliver et fokus inden for vores fagfelt. Med denne artikel vil jeg sætte mine ord på, hvad der kan ligge i denne fornyelse fra brugervenlighed til brugeroplevelse. Udgangspunktet for mine tanker er, hvordan vi arbejder i Septima og gerne vil arbejde med kunder. Vi har mange offentlige kunder, så nogle af tankerne omhandler også generelle problemstillinger ved formidling til borgeren. Når man tidligere valgte at benytte sig af brugervenlighedstest, var det fordi, man erfarede, at succesen bag ens produkt ikke kun var, om funktionaliteten virkede, men også om brugerne kunne finde ud af at bruge den. Brugervenlighed kan testes, for eksempel gennem en tænke-højt-test hvor brugere gennemgår systemet og nogle opgaver, mens de bliver bedt om at tænke højt. Man oplever dermed med brugernes ord, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Andre metoder er personas, brugerrejser og flows.
Tilpassede kort til situationen Når man siger ”oplevelse”, kan man ikke komme uden om, at design og layout er en af de væsentligste faktorer for, hvilken følelse en bruger vil tage med fra systemet. Kort er et meget stærkt visuelt formidlingsværktøj, men jeg har oplevet mange reaktioner, som for eksempel at kort kan virke ’overvældende’ og ’komplekse’. Denne reaktion er forståelig nok, når man ser mange af de proppede værktøjer, der har været - og stadig bliver - lagt ud som sider for brugere. Det er ofte værktøjer, der åbner nye eksterne sider med et grafisk udtryk, der er blevet glemt at blive koblet til det generelle design. Teknisk er det blevet endnu lettere at tage designelementer med i kortovervejelserne, så et kort med specifikt indhold og tilpasset design kan understøtte en generel formidling for eksempel på en naturtemaside. Vi kan tilpasse kartografien, så kortets specifikke lag (og baggrundskortets) grafiske udtryk understøtter den specifikke brugssituation, brugeren står i. Et eksempel er beredskabets behov for at supplere deres kortsortiment med et natkort. Et mørkere natkort gør det behageligere at se på i aftenbelysning, ligesom man kan spørge ind til, hvilke naviga- >>
Tænke-højt-test er et stærkt redskab til at få en konkret dialog med brugeren, og den er med gode intentioner en del af de fællesoffentlige retnings linjer for, hvordan man kan involvere brugeren. Dog skal man huske, at det væsentlige er at få en masse brugbar feedback fra brugerne og ikke, at en test bliver en objektiv test af systemet. Et vigtigt aspekt i ovenstående er, hvordan man generelt tænker brugerens oplevelser ind i selve processen. Brugervenlighedstest har jeg ofte oplevet som punktvise, afgrænsede, afsluttende test, nogle gange udført af eksterne bureauer. Resultater fra disse test kan være fine, men man glemmer, at det også er en del af det efterfølgende arbejde at lave løsningsforslag og implementere dem. Der, hvor det i mine øjne fungerer bedst, er, når det bliver en integreret del af udviklingen og udviklingsteamet at have fokus på brugerinput og brugeroplevelse. Med denne tilgang prioriteres brugersynsvinklen på linje med tekniske og datamæssige sider. Der er desuden kommet en større vifte af afprøvede UXmetoder og ikke kun bestå/ikke bestå test, der kan benyttes til at skabe et mere helhedsorienteret brugerblik på processen.
G E OFORUM • APRIL 2018
9
tionselementer der skal fremhæves, som gør det nemmere for dem at arbejde i nattetimerne. Et andet eksempel, som vi har kigget på, er løbekort, der inddrager belysningen og fremhæver natur og stier frem for veje. Kortet er tilpasset de ting, man har behov for, når man løber og er altså ikke kastet ind i en løsning med bare det, man havde tilgængeligt. Der er en række nye webteknologier, der understøtter en nem tilpasning af kortstyles, og med disse har vi flere muligheder for nemt at implementere de ændringer, der giver brugeren et lækkert helhedsindtryk og en god brugeroplevelse. Design matters For flere af de seneste projekter, jeg har arbejdet på, har valg af farver fyldt overordentligt meget. Det kan lyde fjollet, men design ”matters”. Der findes efterhånden mange webværktøjer til brug i denne proces, dels kartografiske, men også mere generelle mere webgrafiske fagfelter. Vi arbejder meget med symbol-, font- og farvekataloger, og
10
disse underbygger nogle sikre valg i designet. Man kan nemmere holde en konsistens og en enkelthed, der er vigtig for designudtrykket. Med dette fokus på design og layout arbejder vi med at få løsninger til at være lækre og enkle frem for overvældende. Som beskrevet i det ovenstående, handler det om at få et integreret fokus på design og layout i procesessen og i teamet, for det kommer ikke af sig selv, når udviklere og teknikker, eller for den sags skyld projektejere, designer systemer alene. Vi kan blive endnu skarpere på at bruge kortløsninger som redskab, når vi præsenterer data. Vi skal se på geodata på linje med andre informationer, som brugere og borgere bliver præsenteret for og udnytte den stærke visuelle fordel, der er i kortformidling. Men vi skal ikke glemme, at kortet ikke er den eneste formidlingsmetode og heller ikke altid den bedste. Og når vi bruger et kort, skal vi have fokus på at gøre det lækkert og forståeligt frem for overvældende og komplekst.
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 8
Geofo
Den Danske Esri Brugerkonference 2018 15. - 16. maj
Tilmeld dig forårets største danske GIS-konference På konferencen vil du opleve et festfyrværkeri af læring, netværk, nyheder, tekniske workshops og konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte når du kommer hjem.
Et udpluk af de mange spændende indlæg Ian Koeppel, International Business Development Manager, transportation, Esri Et internationalt perspektiv på, hvordan ArcGIS medvirker til at skabe mere sikker, effektiv og bæredygtig transport.
Nanna Bonde Thylstrup, Adjunkt, Aarhus Universitet Big data - muligheder og udfordringer. Den Digitale Transformations betydning for kultur og samfund og de nye etiske dilemmaer, som digitalisering rejser. Preben R. Larsen, GIS & Data Specialist, Rambøll Signalprogrammet hos Banedanmark. En demonstration af, hvordan man med afsæt i Banedanmarks Open Data-grundlag, transformerer og beriger modellen via information fra mange datakilder, samt hvordan ArcGIS online anvendes som platform til udveksling og visualisering af data. Paneldebat: Udnytter vi det fulde potentiale i vores data? Karin Hultfeldt og Gregers Nielsen fra Geoinfo faciliterer en debat om, hvorvidt data udnyttes optimalt, og om data når ud i alle dele af den kommunale organisation.
Se det foreløbige program på www.geoinfo.dk
FRA GEOGRAFI TIL VÆRDI
Geoforumannonce marts 2018_Geoinfo2.indd 1
19-03-2018 14:43:09
Navya Arma – fra dens besøg i Aalborg under DGI Landsstævnet i juni 2017.
Førerløse busser skal mobilisere Aalborg Øst I 2018 indsætter Aalborg Kommune førerløse busser i forstaden Aalborg Øst. Busserne kører en 2,1 km lang teststrækning på Astrupstien, som er en cykel- og gangsti. Den nye teknologi skal være med til at mobilisere borgere og brugere både internt i bydelen og mellem bydelen og resten af Aalborg. Desuden skal projektet bidrage med ny viden gennem samarbejde med Aalborg Universitets Center for Mobilitet og Urbane Studier og Nordjyllands Trafikselskab, som forestår en flersidet evaluering af forsøget.
12
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 8
Kilde: Artiklen har været bragt i Trafik og Veje i januar 2018. AF MARIA QUVANG HARCK VESTERGAARD, AALBORG KOMMUNE, DITTE BENDIX LANNG, OG SØREN RISDAL BORG, AALBORG UNIVERSITET.
Aalborg Øst er én af Aalborgs største og mest dynamiske forstæder. Bydelen er på en række områder præget af, at den blev planlagt i 1960’ erne efter funktionalistiske principper, der skabte en trafikalt effektiv og funktionelt skarpt opdelt bydel. Gennem en årrække har en stor forandringsproces været i gang med omfattende boligrenoveringer og nybyggeri. I dag bevæger den kollektive trafik i Aalborg Øst sig i høj grad ad en øst-vest akse, hvilket umuliggør en nord-sydlig bevægelse internt i området for denne type transport. De mindre mobile befolkningsgrupper kan altså være afskåret fra selv meget nære aktiviteter og kan generelt have dårlige muligheder for at flytte sig rundt. Den opdelte infrastruktur og afstanden mellem de forskellige funktioner indbyder ikke til multimodalitet, og bilen bliver anvendt til en stor del af turene (57% fra maj 2007maj 2014). Det er dog under 50% af beboerne i Aalborg Øst, der har adgang til en bil. Ved at implementere et miljøvenligt transporttilbud i form af den elektriske førerløse bus vil en række borgere mobiliseres, og både den miljømæssige- og den sociale bæredygtighed vil forbedres. Gode påstigningsmuligheder for kørestole og lignende gør bussen til en oplagt transportmulighed for børn, ældre, gangbesværede, kørestolsbrugere og andre grupper med lav bilrådighed og mobilitet.
Astrupstien er i dag bydelens centrale nord-sydgående forbindelse for fodgængere og cyklister. Den er udvalgt til at fungere som det mulige manglende link i Aalborg Øst, hvis den opgraderes til også at facilitere kollektiv transport.
Samtidig vil implementering af busserne i en dansk kontekst kunne gøre Aalborg Øst til ’first mover’ på førerløse køretøjer og derved anvende innovativ teknologi som en løftestang til et boost af Aalborg Østs image. Det forventes at skabe en positiv opmærksomhed omkring bydelen, der i nogle sammenhænge associeres med utryghed og andre boligsociale udfordringer. Astrupstien som ny rygrad for kollektiv trafik Astrupstien er i dag bydelens centrale nordsyd gående forbindelse for fodgængere og cyklister. Den er udvalgt til at fungere som det mulige manglende link i Aalborg Øst, hvis den opgraderes til også at facilitere kollektiv transport. Det er dog ikke økonomisk rentabelt at indsætte en standard busløsning på Astrupstien, men i dette projekt undersøges det, om en førerløs bus uden udgifter til chauffører, men blot til opera >>
Dette tværsnit viser det ønskede stitracé for Astrupstien. Bredden vil variere langs ruten pga. igangværende projekter samt begrænsninger i ledigt areal. Busserne vil kunne passere hinanden i bus og cykeltracéet. >>
G E OFORUM • APRIL 2018
13
Visionen (til venstre) og forsøgsstrækningen (til højre).
tører er en mulighed, der desuden kan have flere positive effekter. I projektet arbejdes der med en vision og en forsøgsstrækning. Visionen er at indsætte førerløse busser på hele Astrupstien, så en kollektiv trafik forbindelse kan transportere områdets beboere frem til den kommende højklassificerede BRT- forbindelse ”+BUS”. Denne vil fungere som Aalborgs nye primære kollektive trafikakse og derved understøtte bydelens interne og eksterne mobilitet. Som forsøgsstrækning benyttes et udsnit på 2,1 km med 10 stoppesteder, hvorfra der kan medtages passagerer. Det er forsøgsstrækningen, der er hovedfokus i dette testforsøg. Med de førerløse busser på Astrupstien er målet dermed at skabe den manglende forbindelse og derigennem øge den interne mobilitet og tilgæn gelighed i området. Områdets forskellige bolig enklaver vil opnå bedre sammenhæng, og busserne vil skabe bedre forbindelse til områdets funktioner, der i kraft af områdets zoneopdelte strukturer er svært tilgængelige for mange borgere. Samtidig vil de førerløse busser også kunne styrke den eksterne mobilitet ved at koble områdets beboere op på de eksisterende kollektive transportforbindelser, som allerede i dag kører ud og ind i området (buslinjerne 5, 11, 14 og 17). Hvis hele visionen implementeres efter forsøget, vil store områder i Aalborg Øst blive tilkoblet den kommende +BUS-forbindelse ved universitetsområdet.
14
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 8
Forsøgsstrækningen Busserne skal køre på Astrupstien og kort på Jerupstien i et bus- og cykeltracé. Begge stier er i dag ca. 6 meter brede langs hele ruten, hvor fodgængere og cyklister er delt af en græsrabat. For at få plads til busserne på Astrupstien forventes stiens tracé udvidet fra de i dag ca. 6 meter til et opdelt tracé på op til 10 meter. Busserne vil kunne passere hinanden i bus- og cykel- tracéet dog ikke i tunellen under Smedegårdsvej og umiddelbart nord for denne, fordi det her ikke er muligt at udvide stien. De førerløse busser, ARMA Strækningen vil blive betjent med NAVYA ARMA busser, hvor der er plads til 15 passagerer i hver bus, hvoraf de 11 pladser er siddepladser. Til forsøget benyttes tre el-busser, hvoraf de to vil være i drift, mens den tredje lader op. Grundlæggende er busserne bygget over princippet: Er der noget, den ikke kan finde ud af – så stopper den. Efter endt indfasning forventes det, at busserne vil køre med en max hastighed på 25 km/t på stisystemet. Testperioden Projektet indeholder en 2-årig testperiode, og derefter forventes det at ansøge Vejdirektoratet om en 2-årig forlængelse med eventuelle juste ringer efter de første to år. Planen er at påbegynde forsøget medio 2018. Eftersom det er et forsøg, vil det være gratis at køre med busserne i hele testperioden. Bussen vil opleves som tryg at anvende, da der, som minimum i en opstarts >>
periode, vil være en tryghedsperson til stede, der sikrer en tryg færden. Ligeledes vil den fungere som et trygt element i gadebilledet, da den vil skabe liv i byens rum. Når projektet er fuldt implementeret, forventes det, at den vil køre på SEA-niveau 4 – hvilket betyder, at der ikke vil være en fører eller en operatør ombord i busserne. De vil i stedet blive fjernovervåget. Ny viden Projektet vil bidrage med viden om, hvordan en førerløs bus kan indgå i et eksisterende byom råde. I den anledning har Aalborg Kommune indgået et samarbejde med Aalborg Universitet og Nordjyllands Trafikselskab (NT) om evaluering af forsøget. En del af evalueringen omhandler driften udført af NT, mens den anden del vil omfatte primært kvalitative evalueringer af mødet mellem menneske, by og teknologi samt tryghed og ejerskab. Denne del forestås af Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) fra Aalborg Universitet.
bl.a. fokus på gennemsnitlig kørehastighed, opholdstid ved stoppesteder og passagertal. Yderliggere vil dette blive suppleret med tællinger af passagerer, cyklister og fodgængere. Endelig vil der blive gennemført en brugerundersøgelse blandt de kunder, der sidder i bussen, hvor fokus vil være på deres oplevelse og formål med turen: Hvad er formålet med turen? Ville passageren have gennemført turen, hvis ikke bussen havde kørt? Føler passageren sig tryg ved at benytte bussen?
Fakta om busserne Til at tage højde for forhindringer, som opstår i trafikken, har Arma’en et teknisk design, som hviler på 3 tværgående søjler: • 3D perception, som gør det muligt at forstå miljøet, samt hvor køretøjet befinder sig. Detektion af forhindringer og forudsigelse af ændringer i køretøjets bane.
Mødet mellem menneske, by og teknologi Evalueringen skal skabe viden om effekterne af indsættelsen af den førerløse bus. Der vil være fokus på, hvilken interaktion der vil opstå mellem menneskene, byen og den nye infrastruktur. Dette vil dels belyse, hvordan den nye infrastruktur og teknologi bliver en del af den eksisterende bydels fysiske karakter, byliv, struktur og arkitektur, og dels hvordan den kommer til at indgå i menneskers hverdagsliv, dvs. hvordan borgere og brugere vil tage imod den nye teknologi, om de kan afkode den, og hvordan den anvendes.
• Foretager beslutninger, som beregner og
Tryghed og ejerskab Som et særligt fokusområde vil der blive evalueret på tryghed og ejerskab i takt med, at projektet indsamler viden om effekterne af den nye infrastruktur. Her vil fokus dels være på trygheds oplevelsen i bydelen i relation til den førerløse bus, samt på hvilke nye situationer der opstår i og omkring selve bussen, som har relevans for trygheden. Yderligere forventes evalueringen at sætte fokus på, hvordan ejerskab til bussen opleves og skabes; i hvilken grad forskellige brugergrupper tager bussen til sig, og om den opleves som en positiv eller negativ tilføjelse til lokalområdet og hverdagslivet.
præcis positionering og sikrer, at hindringer
Evaluering af drift og passagerundersøgelse Nordjyllands Trafikselskab (NT) vil forestå evaluering af driften samt foretage passagerundersøgelser. Her undersøges bl.a. hvordan busserne fungerer i forskellige sammenhænge såsom sammenspil med øvrig trafik og påvirkning fra vejret. Herudover er
bestemmer bevægelsesplan og bane. • Navigation, som følger den mest optimale rute, som er beregnet for køretøjet. Arma’en er udstyret med en multisensortekno logi, hvor sensorerne er i stand til at kommunikere indbyrdes og sammenholde deres data for at optimere bussens beslutningstagning: • LIDAR sensorer: 3D-opfattelse. Lidaren teg- ner et virtuelt billede af sine omgivelser, kortlægger miljøet, giver mulighed for en opdages. • GPS RTK: Supplement til satellit GPS kommu- nikation, som kun kan betragtes som vejle- dende. RTK er kommunikation mellem en GPS-sensor og en fast ubevægelig reference- basestation på jorden, som bestemmer køre- tøjets helt præcise position, og som gør, at der kan navigeres med centimeters nøjagtighed. • Odometri: Mekanisk måling af køretøjets bevægelse og hjulets hastighed for at fast- lægge køretøjets hastighed og bekræfte dens position. • Camera stereovision: Detektering af hin- dringer og estimere deres positioner i forhold til køretøjet. Registrering og analyse af miljøet (vejskilte, trafiklys) og informationsudvinding.
G E OFORUM • APRIL 2018
15
Mindeord – Ole Urup Mogensen 2013. I de år var det primært WebGIS, der var fokus på, og Oles store erfaring, kompetence og netværk gjorde, at hans rolle som salgskonsulent var oplagt, og arbejdet altid blev særdeles dygtigt udført. I 2013 skiftede Ole til mere hjemlige fynske omgivelser i LIFA, hvor han i 2 år også havde ansvar for salg. AF PETER NORMANN HANSEN
Det var med stor sorg, vi erfarede, at Ole så pludseligt afgik ved døden den 2. marts 2018, kun 58 år gammel. Ole var en markant profil i Geodatabranchen, og han havde været med ’hele vejen’. Han var uddan net landinspektør fra 1988 og startede umiddelbart derefter i Geomasters og kom senere – fra 1992 til 2002 - til Kampsax Geoplan som divisionschef. I 2002 blev han ansat i COWI som afdelingschef, hvor han var frem til 2008, hvorefter han blev ansat i Pitney Bowes i 2 år. Det blev GIS og Geodata og ikke mindst Mapinfo, der blev Oles løbebane i de første år. Med stor succes stod han for at få udviklet Mapinfo- løsninger hos rigtig mange kunder, og havde dermed en vigtig rolle i udbredelsen af GIS og geodata i Danmark.
I 2015 kom Ole tilbage til Sweco og fik hurtigt genetableret sin fremtrædende, udadvendte rolle i organisationen. Som den der havde utrolig god kontakt med hele branchen, kunder og kolleger – og ja, på mange måder blev Ole også manges bedste ven og kollega, fordi han var et meget åbent og givende menneske. Personligt har jeg været tæt på Ole som hans chef og vores relation har jeg opfattet som noget helt specielt, og sådan tror jeg også, at mange andre har haft det. Han deltog med stor indsigt og forståelse i både ide- og forretningsudvikling – altid god for en skæv vinkel og altid med et glimt i øjet. Humor på den elskelige måde med en dyb kompetence og erfaring – det er en sjælden kombination, som vi kommer til at savne utrolig meget. Ole har deltaget meget aktivt i Geoforums arbejde gennem årene – både som foredragsholder på Kortdage og som aktiv i arrangementsudvalg. Hans bortgang er et stort tab for branchen. Ole efterlader sig hustru og to børn. Vores tanker går til hans familie. Æret være hans minde.
I Sweco – daværende Grontmij-Carl Bro – var vi så heldige at få ansat Ole i 2010, og her var han indtil
16
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 8
Nils Bo Wille-Jørgensen
LE R I A T I E DIG KTØJ N R VÆ MUNE NINGE KOM NLÆG PLA Værktøjsmesse: 29. august i København I samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium inviterer Geoforum til et arrangement om digitale værktøjer som del af den foranstående kommuneplanrevision. Data og analyser er vigtige input til den fysiske planlægning. Og digitale værktøjer giver helt nye muligheder for, at vi kan understøtte politikere og andre beslutningstagere, når der skal udvikles visioner og prioriteres i udviklingen af vores byer. - Hvordan kan vi bruge data og analyser, så det kvalificerer vores arbejde med planstrategier, kommuneplan og borgerinddragelse? - Hvilke digitale værktøjer er relevante? - Hvordan undgår vi at lamme den politiske debat med tal, fakta og analyser? På værktøjsmessen får du præsenteret forskellige digitale værktøjer og eksempler på, hvordan de bruges i planlægningen. Kom og bliv klogere på emnet til arrangementet Sæt kryds i kalenderen ved. 29. august. Detaljeret program følger. Tilmeld dig via: geoforum.dk/byplan
MØDEKALENDER DATO
EMNE
STED
19. apr.
Geoforums generalforsamling
København
25. apr.
Databeskyttelsesforordningen – er du klar?
Skanderborg
17. maj
Workshop: I luften med droner
Odense
13. juni
Remote sensing
København
29. august
Digitale værktøjer i kommuneplanlægningen
København
Nyt LER på vej – hvad betyder det for dig?
Skanderborg
Kortdage 2018
Aalborg
3. okt.
14. - 16. nov.
>>
18
G EO F O RU M • APRI L 2 0 1 8
UDPLUK AF ARRANGEMENTER Databeskyttelsesforordningen – er du klar?
KOMPETENCE
Onsdag den 25. april kl. 9:00 - 16:00 Workshoppen sigter på at give dig
udfordringer, organisationer og virksom-
Sted
eksempler på, hvordan implemente-
heder har været igennem undervejs.
Kulturhuset Skanderborg Parkvej 10
ringen af databeskyttelsesforordningen er foregået hos frontløberne i
Der vil være god mulighed for at
både kommuner, forsyningsselskaber
diskutere og udveksle erfaringer på
og private virksomheder. Vi skal se
workshoppen, så du kan gå hjem med
8660 Skanderborg
nærmere på, om perspektiver og best
Se programmet og tilmeld dig på: inspiration til, hvordan du konkret kan www.geoforum.dk/kursus
practice for forordningen lader sig
etablere forordningens krav i din orga-
implementere let og afklare de
nisation eller virksomhed.
Workshop: I luften med droner
KOMPETENCE
Torsdag den 17. maj kl. 9:00 - 17:00 En lang række kommuner har været
Det får du indblik i på denne
Sted
eller er i gang med en proces, hvor de
workshop, når vi gennem praktiske
indkøber drone-udstyr, der anvendes
øvelser med flyvning og optagelse
Odense (nærmere lokation følger)
til flere og flere forskellige formål ved
og en teoretisk gennemgang både
tilsyn og registrering.
kigger på anvendelseseksempler og teknik.
Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus
Hvad skal der til for at løfte brugen af droner til det næste niveau?
Remote sensing
KOMPETENCE
Onsdag den 13. juni kl. 9:00 - 16:00 Data fra luftbårne sensorer anvendes overalt i samfundet er i stærk vækst. Samtidig stiger såvel mængden af sensorer, data og ikke mindst frit tilgængelige data, fx LiDAR punktskyer og højdemodeller, samt Landsat- og Sentinel-arkiverne. På dette seminar præsenteres du for de nyeste anvendelser af drone-,
fly- og satellitbårne data inden for undervisning og forskning, erhvervsliv og offentlig forvaltning. Desuden vil vi se på, hvor remote sensing bevæger sig hen på EU-niveau, nationalt og i erhvervslivet.
Sted Geocenter Øster Voldgade 10 1350 København K
Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus
Mellem oplæggene drøfter og perspektiverer vi data, analyser og forretningsperspektiver. GEOFORUM • APRIL 2018
19
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Data skaber mere åbenhed og værdi for borgene
Brugerkonference 2018 og gratis webinarer
Atkins udvikler et nationalt fællesoffentligt datasætkatalog for Digitaliseringsstyrelsen. Målet er at understøtte genbrug af data på tværs af myndigheder og virksomheder. Datasætkataloget er en vigtig brik i denne tværoffentlig teknologisynergi.
Tilmeld dig årets GIS-arrangement, den danske Esri Brugerkonference 15.-16. maj, og hør blandt andre Erhvervsstyrelsen fortælle om, hvordan de arbejder med Smart City og offentlige data. Ian Koeppel fra Esri Europa giver et internationalt perspektiv på ArcGIS i transportsektoren, og Nanna Bonde Thylstrup fra Københavns Universitet giver et billede af, hvordan Big Data og digitalisering interagerer med vores kultur og samfund.
Digitaliseringsstyrelsen har efterspurgt bud på, hvordan Datasætkataloget i praksis kan skabe mere værdi og åbenhed for borgerne om, hvilke data offentlige myndigheder har, og hvordan de data bruges. De bedste forslag vandt billetter til konferencen Offentlig Digitalisering 2018 den 14.-15. marts i Aarhus. Vinderne blev Stig Grøntved, Ida Marie Lassen, Pelle Israelsson, Nicolai Zoffmann, Emil Jørgensen samt Juliana Kotler Glahn Idékonkurrencen var arrangeret af DANSK IT og Digitaliseringsstyrelsen. Er du studerende, og leder du efter en praktikplads eller et studiejob med fokus på GIS og IT? Så læs mere om job og karriere i Atkins på Atkins.dk og kontakt os. Vi vil gerne høre fra dig. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: http://atkins.dk/
Hexagon og den amerikanske drøm Større, vildere, mere. Hexagons internationale brugerkonference har det hele og lidt til. Konferencen slår i juni dørene op i Las Vegas til seks forskellige spor, der omfatter alle Hexagons løsninger og brancher, herunder Geospatial, Safety & Infrastructure, Leica m.fl. Kæmpeudstillingen The Zone inviterer til udforskning af de løsninger, der kommer til at definere vores arbejde i fremtiden, og mulighederne for at netværke er rigtig gode med tusindvis af nysgerrige deltagere fra ca. 65 lande. Læs mere om programmet for konferencen og vores rejsearrangement, der bl.a. byder på særligt gode netværksmuligheder for de danske deltagere, på vores website. Et nyt ansigt Vi er begejstrede for at byde velkommen til Hanne Ribergaard på Hexagons kontor i Herlev. Hanne har en fortid inden for forsyningsGIS, men har senest arbejdet med fartøjsovervågning. Nu vender hun tilbage til rødderne som Hexagons nye seniorkonsulent fra 1. april. Varmt velkommen, Hanne! Kontaktperson: Rikke Carlsen Telefon: 52141592 Email: rikke.carlsen@hexagonSI.com Hjemmeside: www.HexagonSafety Infrastructure.com
20
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 8
I pauserne kan du møde udstillere fra både ind- og udland; blandt andre Latitude, Powel, KMD, Esri Brugerklub og mange flere. Se det foreløbige program på www.geoinfo.dk. Gratis webinarer Det var med stor succes, at vi i februar afholdt webinaret ’Indsamling og Håndtering af Feltdata’. Det ligger på vores hjemmeside, hvor du kan se eller gense det. I april afholder vi disse webinarer: 12. april: Ræk ud til det digitale fællesskab (storymap, crowdsource, survey123, ArcGIS Hub) 30. april: Få indsigt i Insights for ArcGIS Læs mere og tilmeld dig: www.geoinfo.dk/arrangementer/webinars Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: dorthe@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk
GIS4Mobile træregistrering Kommunens tilsyn med træer er vigtig af hensyn til kommunens ansvar i forbindelse med eventuelle ulykker. GIS4Mobile til træregistrering er det mest effektive værktøj til opgaven. Kontakt os for at høre mere om dette. Gadelys GIS4Mobile til gadelys er det mest effektive værktøj til denne type opgaver. Kom igang fra dag til dag, eller udnyt muligheden for en gratis prøveperiode. GIS4Mobile er et redskab til alle typer af mobile registrerings opgaver. Der hvor GIS4Mobile skiller sig ud er på følgende punkter: - Brugerne kan selv tilpasse hele opsætningen, incl. oprette nye skabeloner for registrering. - GIS4Mobile er kompatibelt med alle GIS systemer. - Billigst i det lange løb, fordi der kan købes ubegrænset adgang eller blot en enkeltbruger licens for 75 kr om måneden. - Systemet er optimeret til store registreringsopgaver, således at gentagne indtastninger kan minimeres. Gratis Vi tilbyder en gratis prøveperiode, og hjælp via telefon eller email er gratis. Kontaktperson: Ove Lindholt Hansen Telefon: 40101091 Email: olh@gis4mobile.com
Nem adgang til tinglysnings data
Skal du med til LOIS Statistik og FLIS brugergruppemøde?
KMD leverer oplysninger fra tingbogen, ejendomsbogen, andels bogen, person- og virksomhedsbogen.
LIFA gentager successen og er nu klar med et nyt brugergruppemøde, hvor fokus vil være på LOIS Statistik og FLIS. Vi har derfor fornøjelsen af at invitere til brugergruppemøde torsdag, den 24. maj 2018 fra kl. 9 i
Med tingbogsdataene har du mulighed for at overvåge ejendomme, hvem ejer dem og er der særlige begrænsninger (servitutter), som gør det nemmere at lave deklarationer eller få forretningsmæssige adviser, når der sker ændringer? Fx når der tinglyses noget på en given ejendom, når det offentlige nedlægger en ejendom, eller når der sker et kreditorskifte. Du kan lave masseudtræk, og fx se hvad er friværdien af ejendomme i et givent område, hvad er udlæg samt risikoanalyser i et givent område. Der er geolink til tinglyste dokumenter direkte i databasen, og dataene er geokodet på relevante geometrier, så det kan sammenstilles med kort. Med andelsbogen er det muligt at få overordnede oplysninger om andelsboliger, hvor der er pant eller meddelelser. Endelig kan man se restgæld på køretøjer fra bilbogen eller se ægtepagter, værger og løsøre fra personbogen. Kontaktperson Thomas Kolze TJO@kmd.dk Kontaktperson: Birgitte Jensen Telefon: 44603974 Email: bse@kmd.dk Hjemmeside: www.kmd.dk
Klimasikring og robotten LEIF Mølbak Landinspektører bistår kommuner med areal- og rettighedsspørgsmål i relation til klima-, og kystsikringsprojekter, herunder omkostningsfordeling. Fx hjælper Mølbak Landinspektører Roskilde Kommune med at indgå frivillige aftaler om etablering af fjord- og ådige i Jyllinge Nordmark, tinglysning af servitut om stormflods sikringsdigerne og vedtægter for kystbeskyttelseslaget m.m. LEIF Ved opmåling af banestrækninger til brug for elektrificeringsprojektet skal der etableres et nyt fikspunktnet, og her er det vigtigt at undgå at ødelægge både Banedanmarks egne og andres nedgravede ledninger. Mølbak Landinspektører har robotten LEIF til sammenstilling af ledningsoplysninger og automatiseret udskrift af ledningsplaner over de relevante strækninger. Inddata til systemet er CAD-data indhentet fra de berørte ledningsejere via LER og fra Banedanmark. Kontaktperson: Else-Marie Ulvsgaard Telefon: 9189 3805 Email: emu@molbak.dk Hjemmeside: www.molbak.dk
Odin Havnepark Mødecenter Fabrikken Lumbyvej 17F 5000 Odense C www.odinhavnepark.dk Dagens program vil være fyldt med udbytterige indlæg, cases, nyheder, eksempler på anvendelse af LOIS Statistik, FLIS-data, samt nye datamarter, der er udviklet som en udvidelse til LOIS Statistik og meget mere. Den endelige agenda vil blive offentliggjort på vores website og på vores virksomhedsside på LinkedIn, hvor I ligeledes kan følge med i opdateringer til dagen. Vil du have en af de eftertragtede pladser, så gå ind og tilmeld dig direkte på lifa.dk/nyheder. Vi glæder os til at give jer nogle brugbare værktøjer, så I kan få bragt jeres mange spændende data i spil. Vi ser frem til en god og udbytterig dag med værdifuld dialog. Kontaktperson: Peter Høeg Telefon: 5133 5921 Email: peh@lifa.dk Hjemmeside: www.lifa.dk
Arbejder du med klima tilpasning? Få svar på hvilke data der er til rådighed med et datakatalog, som NIRAS har udarbejdet for SDFE. Det varetager sekretariatsfunktionen for initiativet ’Fælles data om terræn, klima og vand ’ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Kataloget er opdelt i syv kategorier: Plan- og basisdata, terrændata, nedbør og klimadata, hav og kyst, vandløb og søer, grundvand samt kloak og afløb. Under hver kategori fremgår de datakilder, som er tilgængelige på området, om data er gratis, og om data er velegnet til screenings- eller modelleringsfasen. Kataloget er dels et PDF-dokument, dels en excel-fil, hvori kommunerne kan filtrere relevante informationer frem. Med vægt på brugervenlighed kan klimaplanlæggere finde de datasæt, som skal bruges til at kvalificere grundlaget for deres beslutninger. Kataloget og værktøjet udkom i starten af 2018 og er et øjebliksbillede af de datasæt, som var tilgængelige på dette tidspunkt. Kataloget og værktøjet er gratis og tilgængeligt på klimatilpasning.dk. Kontaktperson: Jesper Rye Rasmussen Telefon: 48104529 Email: jrra@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk
G E OFORUM • APRIL 2018
21
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE FLIS i spil Geo Fyn og ejerkommunerne er i gang med at udrulle vores løsning til visualisering af FLIS-nøgletal. Værktøjet gør det let at sammenholde og visualisere ledelsesinformation på en måde, der er forståelig for ledelsesgruppen og understøtter dennes beslutninger. Løsningen er blevet godt modtaget af økonomi- og analysekonsulenterne, direktionen og politikerne. Behovet for endnu flere nøgletal gør, at videreudviklingen allerede er sat i gang. Senest har Helsingør Kommune tilsluttet sig løsningen. Ny medarbejder Vi er glade for at kunne byde velkommen til Morten Lind. Morten er et kendt ansigt i branchen og kommer fra en stilling hos SKAT. Morten har mange års erfaring med ejendomsdata og adresser. Morten skal være med til at styrke vores produktudvikling og rådgivning relateret til grunddataområdet. Morten starter den 1. juni. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk
Migrer dine data til Esri ArcGIS Utility Network Management i dag Esri har i januar releaset ArcGIS Utility Network Management Extension (UN). Med UN understøtter Esri for første gang vedligeholdelsen af netværk for alle forsyningsarter. Du får mulighed for detaljeret modellering af dine data – og dermed en bedre repræsentation af virkeligheden og integration til andre systemer. Samtidigt er understøttelsen af trace og analytics forbedret. For at drage fordel af den nye palette af værktøjer, skal du migrere dine eksisterende data til UN. Her har du brug for et stærkt værktøj, der kan migrere dine data på en effektiv og sikker måde. Similix har derfor udviklet et migreringssoftware, der specifikt er designet til at migrere data fra det gamle geometriske netværk til UN. Vi kalder denne software for UN Migration Suite. Kontakt os i dag og hør nærmere omkring hvad vi kan tilbyde jer. Kontaktperson: Jesper Vinther Christensen Telefon: +45 2633 1200 Email: jesper@similix.dk Hjemmeside: www.similix.dk
SIMILIX IT-løsninger til fremtidens infrastruktur
FME World Tour 2018 FME World Tour i København den 29. maj byder på en dag fyldt med FME præsentationer fra både Safe Software men også fra andre organisationer. Du har mulighed for at diskutere FME med Dale Lutz, medstifter af FME og Mark Stoakes fra Safe Software, og du kan besøge ’Doctor’s Office’, hvor du kan møde FME specialister og få svar på alle dine spørgsmål. På FME World Tour vil der være forskellige workshops, bl.a. - Integrate Data Ecosystems with FME - Semi Automatic 3D city modelling - Take care of Boring Problems - FME Workbench Authoring 2018: Tips and Tricks - The use of FME and FME Server in SDFE Automatized data processing at EEA - Redesigned FME Server Automations - Spatial Video Editing Kontaktperson: LarsOle Pedersen Telefon: +45 21779301 Email: lars-ole.pedersen@sweco.se Hjemmeside: http://dataflow.center
22
GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 8
Har du tilmeldt dig Geoforums nyhedsbrev? Når du modtager vores nyhedsbrev, får du løbende nyheder om hvad der rører sig i foreningen og i geodatabranchen i ind og udland. Tilmeld dig nyhedsbrevet på: geoforum.dk/tilmeld-nyhedsbrev Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet nederst i nyhedsmailen, som du modtager.
DANMARKS DIGITALE GADEFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NY UDGAVE I 2018 Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto 2016, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes i 2018.
NY GADEFOTOLØSNING Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.
POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.
GENERALFORSAMLING I GEOFORUM Husk at være med – det er din mulighed for at gøre din stemme gældende. Torsdag den 19. april 2018 kl. 15.00 i Ingeniørforeningens Hus Kalvebod Brygge 31 1560 København V Dagsordenen og fremsatte forslag vil kunne ses på hjemmesiden: www.geoforum.dk/generalforsamling senest 3 uger inden generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen (kl. ca. 17.00) giver Geoforum en lille let anretning. Hvis du ønsker at deltage er det vigtigt at du tilmelder dig her: geoforum.dk/generalforsamling Vel mødt!