GEOFORUM 203 - April

Mø d estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • A p r i l 201 9 • N r. 203

TEMA Droner

2019 - et spændende år for droner Side 4

KORT NYT TEMANUMRE I årets numre af GEOFORUM bringer vi en række artikler, som vi sammensætter, blandt andet ud fra temaer inspireret af Kortdage 2018.

PROBLEM MED FAKTURERINGEN AF KONTINGENT Geoforum har i marts udsendt fakturaer for

I dette årets fjerde nummer af GEOFORUM er det et tema om Droner.

Igennem artiklerne kan du få indblik i internationale tendenser og en række anvendelser af droner til dataindsamling, herunder bygningstilsyn, identifikation af bjørneklo, projektstyring og eftersyn af eltransmissionsnettet – og ikke mindst, hvordan de indsamlede store datamængder kan føre til prioriterede handlinger.

kontingent 2019.

Senere følger artikler bl.a. inden for temaer som satellitdata, international, forsyning og ejendomsdata.

Hvis du har oplevet mangelfulde fakturaer, så skriv

Hvis man som læser sidder derude og får lyst til at bidrage med en artikel inden for ét af de ovenstående temaer, så send en mail til redaktør Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Uheldigvis har vi oplevet nogle konflikter mellem vores medlemssystem og IDAs opkrævningssystem, som gør, at nogle informationer ikke er kommet med over ved EAN-faktureringen i alle tilfælde.

meget gerne til geoforum@geoforum.dk, så vi kan tage hånd om problemet.

Vi beklager ulejligheden!

NATIONAL STRATEGI FOR KUNSTIG INTELLIGENS

INDSEND DIT ABSTRACT TIL KORTDAGE

Regeringen har lanceret Danmarks første nationale strategi for kunstig

Vi inviterer dig til at bidrage med et fagligt og inspire-

intelligens. Teknologiens betydning forventes kun at vokse, og der er nu sat

rende abstract, der med afsæt i dine erfaringer med

en retning for arbejdet med kunstig intelligens i Danmark.

og viden om kort, GIS og geodata kan munde ud i et foredrag af høj kvalitet. Send et abstract, som fortæl-

Det er Digitaliseringsstyrelsen, der sammen med Erhvervsministeriet har

ler, hvad du vil præsentere på Kortdage. Du finder

udarbejdet den nye nationale strategi for kunstig intelligens. Med denne er

Call for abstract på midtersiderne i dette nummer.

der nu et solidt grundlag for at få gavn af teknologiens muligheder til gavn for bl.a. virksomheder og medarbejdere – også i geodata-branchen.

Du skal indsende dit abstract senest den 1. maj 2019 via: www.kortdage.dk. Alle abstracts skal indsendes

Den nye strategi sætter retning for, hvordan vi skal udnytte kunstig intelli-

gennem webformularen.

gens til gavn for samfundet. Kunstig intelligens rummer store muligheder, men teknologien rejser også etiske spørgsmål.

Kortdage 2019 afholdes d. 13. - 15. november i København.

Læs mere på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om konferencen på: www.kortdage.dk

GEOFORUM ISSN 1602-4435 Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk Trykkeri KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 1.400

Forsideillustration Koncentrationen er høj, mens en af Teknik og Miljøs dronepiloter besigtiger Aarhus Rådhus.

Kommende numre Deadline Nr. 204 Nr. 205 Nr. 206 Nr. 207

10.

13.

13.

13.

apr. maj aug. sept.

2019 2019 2019 2019

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/ annonce

LEDER Fokus på værdien af geodata ved Kortdage 2019 – i København!

AF KATARINA RITZ, FORMAND FOR KORTDAGSUDVALGET, OG NILS BO WILLE-JØRGENSEN, FORMAND FOR GEOFORUM

Den 26. februar blev arbejdet med dette års Kortdage skudt i gang. Ca. 25 Geoforum-folk var samlet i DGI-byen til en kick off workshop, hvor der blev arbejdet kreativt med planerne for årets Kortdage. Det bliver nyt og anderledes – det kan vi garantere. Den eftermiddag i DGI-byen kom mange spændende forslag til både fagligt indhold, form og indretning på bordet.

Det er lykkedes Geoforum for første gang at få arrangementet til København. Det er muligt, fordi Kortdage har et omfang og en relevans, som appellerer til mange. Vi ser med store forventninger frem til Kortdage 2019 i Øksnehallen i dagene 13.-15. november.

Kortdage i hjertet af hovedstaden giver både nye muligheder og udfordringer.

Et af spørgsmålene, der blev stillet på kick off workshop, var: ”Hvordan skal vi bruge stedet – København/Vesterbro – i Kortdage 2019?”. Mulighederne er næsten uendelige…

at finde ud af, hvad København byder på. Og ikke mindst, hvad Kortdage kan tilføre København. Vi vil ikke bare have Kortdage ud i København, vi vil have København ind i Kortdage!

Der har som sidste år været en idéopsamling, hvor alle har kunnet komme med gode forslag til Kortdage 2019. Tusind tak for det til de medlemmer, der har benyttet sig af den mulighed.

Netop i disse dage udsender vi ”Call for abstracts”.

Læs mere om dette inde i bladet og giv endelig jeres besyv med. Det er afgørende for udvælgelsen, at bidragene demonstrerer fokus på anvendelse og nytteværdi af de præsenterede løsninger og tiltag.

Nu venter den store opgave med at tilrettelægge Kortdage 2019 ud fra puljen af gode idéer, abstracts og bidrag fra Geoforums udvalg og eksterne samarbejdspartnere. Kortdagsudvalget og sekretariatet er igen klar til opgaven og glæder sig til at gå i gang.

De senere år har det været en succes at have Open Air sessioner – med bl.a. byvandringer, virksomheds- og universitetsbesøg. Vi glæder os til

Vi glæder os også…. ikke mindst til at byde velkommen til Kortdage 2019.

Kort Nyt

2

Dronefamilie på tur uden opsyn

18

Leder

3

Portræt af et Geoforum medlem

20

2019 - et spændende år for droner ?

4

21

Drone Show Korea 2019

8

Brugstedets redaktion tænker i FN‘ Verdensmål Mødekalenderen

22

Udpluk af arrangementer

23

Nyt fra virksomhederne

24

Projekt dronesyn

11

Automatisk detektion af kæmpebjørneklo 14 i dronebilleder Dronen som supplement til projektstyring 16

2019 - et spændende år for droner Droneteknologi er blevet mere tilgængelig end nogensinde tidligere.

Hvor det for 5 år siden krævede montering af et digitalt spejlrefleks­kamera i en flere kilo tung gimbal for at stabilisere kameraet på ­dronen, så kan man nu opnå bedre resultater med en drone på 700 gram og til en indkøbspris under kr. 10.000,-.

AF HANS HANSEN, DANSK DRONE KOMPAGNI APS, FORMAND FOR GEOFORUMS DRONEUDVALG

Fra eksperimenter til brugsscenarier Ser vi bort fra den rent kreative brug af droner – som erstatning for en helikopter i reklamefilmen og de flotte billeder til hjemmesiden – så har anvendelsen af data fra droner i de første år været præget af eksperimenter. Hvad kan teknisk lade sig gøre? Hvor skaber det værdi i organisationen?

Og kan det baseres på en sund forretningsmodel?

Der er dog efterhånden en række konkrete brugsscenarier indenfor inspektion, kortlægning, volumenberegning, etc., og data opsamlet fra droner indgår flere steder som en del af normale forretningsprocesser. Måske bliver 2019 året, hvor droner får deres “iPhone moment” – det vil sige året, hvor mindre droner går fra at blive betragtet som spændende, sjove, fascinerende og lidt legetøjsagtige til et mere konkret redskab, der gør noget af hverdagens arbejde lettere. Mange har glemt det, men iPhone blev ikke for alvor populær før et par år efter lanceringen, da Apple introducerede App Store og gjorde det muligt at bruge telefonens mange sensorer til f.eks. navigation.

På Geoforums drone-workshop sidste år i september og efterfølgende på Kortdage 2018 blev flere konkrete brugsscenarier præsenteret såsom facadeopmåling og inspektion af vandløb. Årets Geoforum drone-workshop den 22. august i Odense vil byde på flere eksempler kombineret med drone-flyvning i praksis.

Dronemesser og -konferencer Et godt sted at orientere sig om udviklingen på droneområdet er på de europæiske drone-messer i London, Amsterdam og Tyskland (f.eks. INTERGEO).

En vis modenhed er ved at indfinde sig blandt producenter og udstillere. Modsat for få år tilbage, hvor der blev skudt i alle retninger og investeret i

4

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9

alt, der bare lugtede lidt af droner. I dag er udstil­ lerne mere seriøse og tættere på løsninger, der virker ude i virkeligheden. Her­hjemme har vi med base i Odense også de seneste år haft en årlig dansk/nordisk dronemesse. Årets messe – TUS Nordics – finder sted den 18. og 19. juni i Malmø med en demo-dag i Odense (HCA Airport) den 20. juni.

I januar deltog jeg i den hollandske udgave af TUS Expo. Udover flere konferencespor var der også en række udstillere med mange konkrete løsninger og spændende kundereferencer. Med den nylige lukning af både Gatwick og Heathrow lufthavne i Storbritannien pga. droneflyvning, var anti-drone-teknologier et af de varme emner på konferencen, ligesom AI og software til proces­ sering af dronedata var godt repræsenterede.

Autonome droneløsninger kommer Jeg vil her fremhæve den hollandske virksomhed, mapture.ai, som ved TUS Expo viste deres prototype på en autonom droneløsning. I en mindre drone-garage huses en lille drone (kategori 1A), som flyver autonomt efter behov og >>

IT TIL BY OG LAND IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø Software by Sweco

SPATIAL SUITE ÅRSMØDE Spatial Suite Årsmøde afholdes den 28.-29. maj 2019 i de smukke omgivelser på Hindsgavl slot. Årsmødet er stedet, hvor systemejere og administratorer, brugere, udviklere og konsulenter mødes for at blive endnu bedre til at udnytte potentialet i webGIS løsningen Spatial Suite. Årsmødet er også stedet, hvor vi i et åbent, konstruktivt og energifyldt miljø deler erfaringer, bliver inspireret og får ny viden, som efterfølgende kan bruges med det samme.

Et punkt på årsmødet vil være UI/UX. Derudover vil der være inspiration fra de svenske kommuners anvendelse af Spatial Suite.

Du kan tilmelde dig årsmødet på vores hjemmeside www.sweco.dk eller ved at kontakte jenni.dalsgaard@ sweco.dk For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Nils Bo Wille- Jørgensen nilsbo.wille-jorgensen@sweco.dk

Læs mere på www.sweco.dk

G E OFORUM • APRIL 2019

5

flyvning blev reguleret som en dispensation fra flyvning med modelfly, over nationale regler (2016) og nu altså til fælles EU-regler.

selv returnerer for at lade batterier op og transmittere data. Formålet kunne være regelmæssig overvågning, inspektion eller data til volumenberegning.

Idéen er ikke ny - blot har de hidtidige løsninger været meget dyre og baseret sig på løsning af opgaven med meget store droner. Mapture.ai adskiller sig ved ikke at bruge egenudviklede droner, men i stedet betjene sig af små standarddroner fra f.eks. producenten Parrot, der får installeret ny firmware af mapture.ai.

Der vil fremadrettet være tre kategorier af droneflyvning: ‘open’, ‘specified’ og ‘certified’. Langt hovedparten af droneflyvning vil være i ’open’kategorien. Denne kan bedst sammenlignes med de krav, der stilles til personer, der i dag flyver drone med et dronebevis. Flyvninger, der falder i kategorien ’specified’, har øget risiko. Derfor stilles der større krav til uddannelse, dokumentation og potentielt også individuelle ansøgningsprocesser. ’Certified’-kategorien er meget omfattende og forekommer nært beslægtet med de krav, der regulerer et bemandet luftfartøj.

Nye rammer for droneoperationer Der vil fra EASA’ side blive udarbejdet ‘standard scenarios’, som beskriver rammerne for forskellige typer af droneoperationer. Jeg tror, at netop disse ‘standard scenarios’ kan være en katalysator for yderligere droneflyvning, da myndighederne kan tillade droneflyvning under en række nærmere specificerede forhold (drone, uddannelse, vejr, operationsradius, etc).

Et elektronisk ID på dronen bliver også med tiden et krav, så relevante myndigheder kan se de droner, der aktuelt er i luften, og hvem, der flyver med dem. Under de nuværende regler har man orienteringspligt til politiet via en formular, som skal være indsendt 24 timer inden flyvning. Dette er en løsning med begrænset fleksibilitet (f.eks. ved vejrskifte) og som er besværlig at håndtere for både dronepilot og politi.

En autonom drone-løsning vil være interessant på f.eks. en byggeplads, da den løbende kunne indsamle data til brug for f.eks. kortlægning og overvågning. Autonom droneflyvning (uden en dronepilot til stede) er dog ikke tilladt med den nuværende lovgivning i Danmark – men lovgivningen står overfor en snarlig omfattende revision. Ændring af lovgivningen I 2019 kommer de længe ventede fælles EU-regler for flyvning med droner. Hvornår lovgivningen præcis træder i kraft, er endnu ikke fastlagt. Det forberedende arbejde fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) er netop afsluttet.

Det betyder, at vi på få år er gået fra, at drone-

6

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9

Et element af national selvbestemmelse I Geoforums droneudvalg vil vi ved præsentationen af de nye EU-regler være meget opmærksomme på, hvordan myndighederne i praksis forestiller sig reglerne implementeret i Danmark. Vi vil give vores besyv med, for selvom der er tale om EU-regler, vil der være et element af national selvbestemmelse, som kan bruges til at lempe reglerne (f.eks. for at fremme forskning ved flyvning i et specifikt geografisk område), men også skærpe reglerne.

Lad os håbe, at der med de nye regler findes et passende leje, der tilgodeser både den spirende dronebranche og den praktiske opgaveløsning.

Alt i alt bliver 2019 endnu et spændende år for dronebranchen – forhåbentlig med mere fleksible regler og flere konkrete brugsscenarier for droner.

INVITATION

Den Danske Esri Brugerkonference 2019

Kom med til forårets største GIS-konference

7. - 8. maj i Korsør Programmet for Den Danske Esri Brugerkonference har aldrig været mere spændende end i år, og derfor forventer vi at deltagerantallet bliver rekordhøjt. Kom med og få mulighed for at møde nuværende og potentielle kunder på forårets store GIS-begivenhed.

Der er et stærk felt af oplægsholdere, der er eksperter indenfor deres felt. Her er et udpluk af de mange oplægsholdere, som du kan møde på konferencen:

Machine Learning and AI Omar Maher, Director, Artificial Intelligence, Esri

Landmåling i DIN Forsyning Thomas Lund, GIS-konsulent, DIN Forsyning

600 vejrstationer Jens Q. Hansen, DMI og Lars Engelsby Moesbech, GIS-specialist, COWI

3D i kommunalplanlægningen Ronni Fjordval Søe og Mikael Leicht-Danielsen, Skanderborg Kommune

Planlægning af Offshore Wind Farms i 3D Klaus Bønnelycke Vestergaard, Ørsted

Digitalisering, vidensdeling og bedre indtjening med ArcGIS Peter Erbs-Maibing, COWI

Nyt i ArcGIS Online Klaus Dons, Geoinfo

Geografi som den magiske faktor Rolf Lyneborg, Ph.d.-stipendiat, Aalborg Universitet

Making a Difference by Solving People’s Problems with Real Care Steve McCulla, Operations Improvement Manager, Carglass (Belron)

Nyheder i ArcGIS PRO Tenna Lyck og Klaus Dons, Geoinfo

ArcGIS & Esri, BIM + GIS Søren Aagaard, Geoinfo Læs mere om de mange spændende indlæg på www.geoinfo.dk.

Vi glæder os til at se dig i Korsør.

Drone Show Korea 2019 En dansk kortnørd på koreanske dronevinger.

Formål: at skabe relationer på tværs af teknologier, kulturer, og tidszoner.

AF SIK CAMBON JENSEN, KMD OG GEOFORUMS BESTYRELSE

Herhjemme har vi Kortdage og i Sydkorea har de Drone Show Korea. Ved begge konferencer samles de fagprofessionelle inden for de teknologiske discipliner, hvor kort, data og droner mødes. Og ved begge konferencer er det et stort gensyn med faglige fætre og kusiner i et stort anlagt konference-setup.

Jeg prøvede i januar at være den sære fremmede fætter fra det høje nord ved konferencen i syd. Jeg blev godt modtaget og pænt misforstået – og fint behandlet. Hvordan skal man som biologisk koreaner med danske vaner føre sig frem på en scene, hvor droner var hipt og hvor GIS var for kort?

På mission for Udenrigsministeriet Udsendt af Udenrigsministeriet på en forretningsmæssig, relationsskabende mission i den koreanske teknologiverden havde jeg forberedt en række budskaber, som jeg ville præsentere for de fjerne fætre i øst. For det første havde jeg brug for at fortælle, hvorfor jeg stod på scenen ved ’deres’ konference. Dvs., jeg havde brug for at forklare hvor, jeg kom fra, hvem, jeg arbejde-

8

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9

de for, og ikke mindst hvem, jeg i situationen repræsenterede.

De tog det meget pænt, at jeg fortalte, at jeg kom fra Danmark. Jeg tænker, at fra nu af er der en stor del af fætrene, som må være overbeviste om, at danskere slet ikke er så forskellige af udseende fra dem selv  Dernæst var opgaven at fortælle om min arbejdsplads, KMD, som nu er opkøbt af japanske NEC. Da koreanerne har det med japanerne, som vi har det med tyskerne under Anden Verdenskrig, opstod der kortvarigt en forøget afstand ned til publikum. Dog er forholdet til Japan ikke værre, end at de trods alt sameksisterer med japanerne lidt ligesom det danske mindretal syd for grænsen lever og har det godt i Slesvig.

Til sidst skulle jeg forklare, at Geoforum er en forening, hvor stat, kommuner og private virksomheder mødes og samarbejder om fælles interesser. Når man står over for en kultur, hvor store dele af den offentlige sektor er privatiseret, og hvor firmaer konkurrerer imod hinanden til sidste blodsdråbe, var det ikke nemt at overbevise dem om, at denne utopi rent faktisk findes og fungerer, og at foreninger som Geoforum er højt respekterede i det danske samfund og af de statslige organer i Danmark (og også i Europa).

Hvad kan vi lære af hinanden?

Da det nu var vel etableret hvem, hvad og hvor, jeg var, så kunne jeg gå videre til mine budskaber: Data, droner, og GIS – i krydsfeltet, hvor potentialet for forretningsudvikling findes. Vi er i Danmark rigtig langt og rigtig gode på alle tre fronter, men vi

kunne måske lære af vores fætre, når der skal skabes big business i dette hotspot-område.

Dronemarkedet i Sydkorea er kæmpestort.

Antallet af kommercielle droner er enormt.

Ligeledes er de godt med på kort, GIS og – ikke mindst – i forhold til brugen af data.

Så hvad kan vi lære og hvad kan de lære?

For det første kan vi lære koreanerne om frikøbte og frit tilgængelige grunddata. Det er noget, som er ganske uhørt og svært begribeligt i en 100% kommercielt styret forretningskultur.

Data findes, men er dyrt at indsamle og dyrt at sælge. Er data konkurrencemæssigt fordelagtige, er de helt per definition utilgængelige. Det betyder, at man ikke på samme måde har en national fælles grund­datainfrastruktur, endsige en national fælles teknologisk infrastruktur. Man kan mene meget om Datafordeleren, men når dagen er omme, så ejer vi noget i Danmark, som i den grad ville kunne sparke r.. andre steder i verden.

Danske grunddata i høj kurs De grunddata, vi råder over, og herunder de store mængder af kort (og GIS) data er ganske unikt. Det er noget, som de derude meget gerne ville høre mere om. Specielt var vores to højdemodeller og dertil hørende afledte produkter meget efterspurgte. Det var ikke selve data, der blev spurgt ind til, men snarere den måde hvorpå, de er blevet skabt, og hvorledes, de er blevet efterbehandlet, og ikke mindst hvorledes, de bliver brugt af kommuner, stat og private virksomheder. COWI, SDFE og andre spillere ud i denne disciplin bør sættes i kontakt med Udenrigsministeriet, så de kan opbygge relationer til det potentielle store behov, som findes hinsides.

Hvis ikke dette allerede er sket, er det mit håb, at mine input til Innovation Denmark på ambassaden i Seoul bliver brugt, og at de sørger for og hjælper med at skabe mulige kontakter.

Gode muligheder for samarbejde Sidste år deltog Michael Linden-Vørnle fra DTU, som keynote ved konferencen og som følge af dette, blev der etableret kontakt imellem DTU og KARI i Sydkorea (red. KARI er fætrenes svar på NASA). Samarbejdet gik ud på at kortlægge de arktiske egne via droner og satellitter.

Ligesom Kortdage hvert år afvikles professionelt og forbilledligt, må man sige, at Drone Show Korea også bare kan det der med at holde en konfe­rence, hvor der kommer en masse deltagere (de kunne dog godt lære noget på den sociale front, Soiree og Den fine middag er potentielle eksportvarer).

Fra børnefamilier til militær tilstedeværelse Omvendt så formår koreanerne at åbne op for omverdenen, således at konferencen ikke kun er et fagligt samlingspunkt, men også en offentlig forlystelsespark. Ud over selve konferencen med faglige indlæg, og en dertil hørende stor udstilling med hundredvis af deltagere, ser man også, at en ikke ubetydelig andel af konferencens besøgende er folk fra gaden, som gerne vil se og opleve droner. >>

G E OFORUM • APRIL 2019

9

Jeg så hele familier med børn i alle aldre gå rundt på udstillingen og måbe over de seneste drone gadgets på markedet. Ikke mindst var der et stort aktivitetsområde, hvor der var demonstration af dronerne samt deciderede konkurrencer med droner, hvor deltagerne var de før omtalte familier med børn.

Denne del af konferencen var et dejligt afbræk fra den enorme tilstedeværelse af militærfolk, som grundet de store interesser (og pengemidler) var massivt til stede overalt på konferencen. Der er

ingen tvivl om, at droner fylder meget på det militære område ikke mindst som følge af den geopolitiske situation, som landet befinder sig i.

Stof til eftertanke Alt i alt var Drone Show Korea en god oplevelse, som giver stof til eftertanke. Vi i Danmark kan roligt være stolte af vores årelange tradition inden for indsamling og brug af data. Kort og GIS er i denne sammenhæng ikke uvæsentlig og vi kan på det område sagtens måle os med de bedste i Europa og i Asien 

DIGITALE VÆRKTØJER – i lokalplanlægningen Geoforum og Dansk Byplanlaboratorium holder digital værktøjsmesse den 20. juni i Bygningen i Vejle. Årets digitale værktøjsmesse sætter fokus på visualiseringsredskaber i kommunernes lokalplanlægning. Digital visualisering af de fremtidige fysiske forhold på en lokalitet kan være en god støtte – både i lokalplanlægningsprocessen, i høringsprocessen og i den efterfølgende bygningsdrift.

Hvordan kan digitale visualiseringsværktøjer understøtte kommunernes lokalplanlægning? Flere danske kommuner har høstet projekterfaringer og et par af dem deler ud af de lærerige eksempler på værktøjsmessen. Samtidig bliver vi præsenteret for et samlet overblik over konsulentfirmaernes løsninger – og får inspiration fra Arkitektskolens forskning og spilverdenen.

Læs mere om værktøjsmessen, se programmet og tilmeld dig fra: www.geoforum.dk/byplan2019.

10

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9

Projekt Dronesyn Med afslutning i 2018 har IT og GIS i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune,­­­ gennemført et pilotprojekt med henblik på at afklare de tekniske muligheder for at udføre bygningsinspektioner ved hjælp af droner.

Målet er, at brugen af droner kan være med til at gennemføre flere bygningsinspektioner, end det hidtil har været muligt.

AF MARTIN KAUFFMANN PEDERSEN, AARHUS KOMMUNE

Fra akut til planlagt vedligehold Aarhus Kommune har en ejendomsportefølje på omtrent 3500 bygninger, som afdelingen for Ejendomme har hovedansvaret for at føre tilsyn med over et interval på 4 år. Indtil for nyligt har intervallet ligget på blot 2 år, hvilket har umuliggjort at opretholde kadencen. Der er derfor i dag et stort efterslæb i forhold til at få synet alle bygningerne.

Efterslæbet medfører bl.a., at mange bygninger vedligeholdes akut, når en skade er opstået, frem for at forebygge skader ved almindeligt planlagt vedligehold. Derfor er det relevant at undersøge, om brugen af droner kan være med til at gennemføre flere bygningsinspektioner, end det hidtil har været muligt.

Gennemførte bygningsinspektioner med drone For at undersøge, hvorledes droner kan implementeres i Aarhus Kommunes bygningsinspektioner, har IT og GIS’ egne dronepiloter, i tæt samarbejde med driftsfolk og -ledere fra Ejendomme, gennemført i alt syv bygningsinspektioner. Inspektionerne blev foretaget på seks forskellige adresser i og omkring Aarhus, der hovedsageligt blev valgt ud fra ønsker fra de driftsansvarlige, der var interesserede i at få undersøgt bestemte bygningers tagkonstruktion, facader og lignende.

Grundet lovmæssige omstændigheder om droneflyvning i bymæssig bebyggelse er bygningerne desuden udvalgt efter et princip om tilgængelighed og sikkerhed. På udvalgte inspektioner blev der indhentet assistance fra eksterne dronevirksomheder, der uddelte erfaring med arbejdsgange, databehandling samt brugen af hardware.

Inspektionerne har alle haft forskelligt fokus for at afdække så mange tekniske muligheder som muligt. Der er således blevet foretaget alt fra inspektioner af tagbelægning og tagrender til termografering og besigtigelser af solcelleanlæg.

Stort potentiale for droneinspektioner Under projektets allerførste bygningsinspektion vha. droner var det tydeligt, at potentialet for inspektioner med droner er stort. Efter en kort overflyvning udført med IT og GIS’ egen drone (en populær, lille drone af typen, Phantom 4, i 10.000 kr. klassen), kunne det konstateres, at der fandtes mange knækkede tagsten på bygningens tag. Et enkelt sted var flere tagsten desuden forskudt i en sådan grad, at det havde efterladt et anseeligt hul i tagbelægningen.

Den driftsansvarlige for bygningen meddelte, at disse fejl ellers ikke ville blive opdaget før en eventuel skade var sket, da der ikke var let adgang til tagkonstruktionen eller ressourcer til en manuel >>

G E OFORUM • APRIL 2019

11

Driftsansvarlig iført FPV-briller (th.) og en af Teknik og Miljøs dronepiloter (tv.). FPV-brillerne gør det muligt for en sagkyndig at følge med i dronens direkte videofeed, mens dronepiloten kan koncentrere sig om flyvningen.

inspektion. En efterfølgende gennemgang af hele tagkonstruktionen førte til udskiftningen af 75 tagsten.

Ved flere af de resterende bygningsinspektioner blev lignende fejl konstateret, herunder fejl i tag- og facadebelægning og allikereder i uafdækkede skorstene, samt interessante varmeudslip sporet ved hjælp af termograferingsdroner foretaget af en ekstern inspektionsvirksomhed.

Fejlene overraskende lette at finde med dronen Fælles for inspektionerne udført med konventionelle droner var, at fejlene var overraskende lette at finde i de almindelige RGB-fotos, selv, hvis dronen befandt sig flere meter fra bygningens overflade. Det vurderes derfor, at det som udgangspunkt ikke er nødvendigt at investere i store og dyre droner, hvis man ønsker at implementere droner i en almen inspektionspraksis.

12

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9

En vigtig forudsætning er dog, at man er i besiddelse af et godt billedsorteringsprogram, da mængden af billedmateriale efter en inspektion kan være overvældende. Der findes flere gode løsninger til dette, heriblandt danskudviklede Scopito, der er et cloudbaseret værktøj. Heri kan man let sortere sine billeder, annotere eventuelle fejl, samt hurtigt producere en rapport til de driftsfolk eller håndværkere, der skal udbedre skaderne.

Ikke alle bygninger tilgængelige for droner Trods de mange tekniske muligheder for droneinspektioner bør det fremhæves, at ikke alle bygninger er lige tilgængelige for droneflyvning under den nuværende lovgivning. Dog kan de fleste steder overflyves vha. den rette planlægning og hensyntagen til forbipasserendes sikkerhed.

Droneinspektioner er især fordelagtige ved inspektioner af ufremkommelige steder, hvor de >>

Forrykkede tagsten i en af Teknik og Miljøs administrationsbygninger. Denne fejl ville ikke have været opdaget før en eventuel skade var sket.

og kendskab til typiske fejl og almen inspektionspraksis er derfor essentiel.

Droneteamet kan som udgangspunkt bestå af fire uddannede piloter, der parvis kan udføre inspektionerne efter instruktioner af de enkelte bygningers driftsansvarlige. Droneteamet kan med fordel udstyres med to droner af typen DJI Phantom 4 Pro eller lignende, der er en robust drone med udmærket kamera og fornuftige flyveegenskaber.

Ortomosaik lavet ud fra termografiske lodfotos fra Møllevangskolen i Aarhus. De gule og hvidlige farver indikerer et varmeudslip fra bygningen.

driftsansvarlige normalvis skal anvende diverse sikkerhedsudstyr, hvis de f.eks. skal besigtige et tag på en højere bygning. Af denne årsag er det af driftsfolkene i løbet af dette projekt flere gange blevet pointeret, at dronerne kan medvirke til, at bygningsflader, der normalvis ville blive forbigået i besigtigelsesprocessen, med droners hjælp nu i højere grad kan gennemføres.

Konkrete anbefalinger På baggrund af erfaringerne fra de syv inspektioner blev der opstillet en række konkrete anbefalinger til, hvad der skal til for at implementere droner i Teknik og Miljøs inspektionsproces. Herunder blev det anbefalet at danne et dedikeret droneteam hos Ejendomme bestående af driftsfolk fra afdelingen. Dette anbefales grundet en præmis om, at ikke to bygninger eller inspektioner er ens,

Ønsker man at udføre mere teknisk krævende opgaver så som termografering, anbefales det, at de nødvendige ydelser som udgangspunkt indhentes eksternt, selvom der også inden for dette felt opleves reduktion i prissætningen for teknologien. I tillæg til indkøb af konventionelle droner bør der som minimum investeres i ekstra batterier samt lovpligtig, erhvervsmæssig ansvarsforsikring til dronerne.

Konventionelle droner og uddannelse af piloter er ikke længere uhensigtsmæssigt dyrt. Det vurderes alt i alt, at kurser og hardware kan anskaffes for i omegnen af 60.000 kr. plus moms. De adspurgte driftsfolk deler en klar opfattelse af, at konventionelle droner bør sidestilles med enhver anden teknologi, der i dag virker som en nødvendighed for arbejdet i Teknik og Miljø.

Artiklens forfatter (makap@aarhus.dk) må gerne kontaktes for yderligere information om projektet.

G E OFORUM • APRIL 2019

13

Automatisk detektion af kæmpebjørneklo i dronebilleder I kampen mod den invasive planteart, kæmpebjørneklo, er droner et nyt værktøj til at opspore enkelte individer på et tidligt vækststadie og efterfølgende at koordinere bekæmpelsen. Værktøjet er baseret på indsamling af billedmateriale vha. droner samt en efterfølgende analyse af billedmaterialet vha. dybe neurale netværk. Kombina­ tionen af droner og automatisk billedanalyse muliggør en tidlig og effektiv indsats over for kæmpebjørneklo.

AF HENRIK SKOV MIDTIBY, SDU DRONECENTER

Uønskede invasive arter I den danske natur trives mange forskellige dyr og planter. Hovedparten af disse dyr og planter har været en del af den danske natur igennem mange år. Enkelte arter er kommet til inden for de seneste år enten gennem naturlig vandring eller pga. menneskelig indgriben. Nogle af de nye arter udkonkurrerer de eksisterende arter. Disse nye arter kaldes for invasive arter og er uønskede i den danske natur.

Kæmpebjørneklo, japansk pileurt og rynket rose er alle eksempler på invasive arter. Inden for det sidste årti har hovedparten af de danske kommuner indført indsatsplaner for bekæmpelsen af kæmpe­bjørneklo. Generelt bliver der benyttet store ressourcer på at udrydde invasive plantearter.

Manuel inspektion hidtil Som en del af indsatsplanerne inspicerer kom­ munerne i dag manuelt kendte forekomster af kæmpebjørneklo tre til fire gange i løbet at en vækstsæson. Ved inspektionen tjekkes det, om planten er blevet bekæmpet efter de retnings­ linjer, der er givet i indsatsplanen. Målet med bekæmpelsen er primært at undgå, at planten sætter frø, og dermed spreder sig til nye områder.

Denne manuelle inspektion er tidskrævende, og rent praktisk er det først muligt at observere

14

G EO F O RU M • APRI L 2019

kæmpebjørnekloplanterne, når de har en højde på en halv meter eller derover. Hvis planterne kan findes på et tidligere vækststadie, er opgaven med at bekæmpe dem langt mere over­ skuelig.

Automatisk billedgenkendelse med AI Computere er over de sidste par år blevet markant bedre til at beskrive hvad, der er på billeder, herunder at genkende og lokalisere en lang række kendte objekter. Teknologien er nået dertil, at hverdagsobjekter kan genkendes automatisk med ’deep learning’-teknikker som eksempelvis YOLO (You Only Look Once).

Disse teknikker er ikke begrænset til kun at genkende nogle specielle objekter. De har muligheden for at genkende stort set vilkårlige objekter, hvis de bliver trænet på et tilstrækkelig stort sæt af træningsbilleder af det pågældende objekt.

Genkendelse af invasive arter fra droner Fra starten af 2017 har vi på SDU Dronecenter i projektet, InvaDrone, arbejdet med at genkende invasive arter som eksempelvis kæmpebjørneklo og gyvel i billeder taget fra droner. Der er indsamlet et større sæt træningsbilleder, og vi er nu i stand til stabilt at genkende kæmpebjørneklo­ planter i billeder med en pixelstørrelse på op til 3 mm / pixel. >>

Det svarer til en flyvehøjde på op til 10 meter med en standard multirotor drone. Under disse forhold kan softwaren nu genkende kæmpebjørnekloplanter i det tidlige forår, hvorved en tidligere indsats kan iværksættes, hvilket bør lette bekæmpelsen.

Støtte til kommunernes inspektion Igennem et samarbejde med fire kommuner, firmaet Scopito og UAS Denmark, er et system til at støtte kommunernes inspektion og efter­føl­ gende sagsbehandling blevet udviklet . Systemet giver de enkelte kommuner mulighed for at indsamle billeder med egne droner og derefter få billederne analyseret vha. platformen, Scopito. Når analysen er gennemført, sender systemet derefter information om de lokationer, hvor der er fundet kæmpebjørneklo, til sagsbehandleren.

Potentiale til at lokalisere andre invasive plantearter Et system som dette vil kunne hjælpe med at lokalisere andre invasive plantearter, hvis de er let genkendelige set fra luften. Ved at samle information fra de analyserede billeder, vil det være muligt at danne et opdateret kort over spredningen af kæmpebjørneklo i hele landet.

Inden vi når til en helt automatisk inspektion af de naturlige levesteder for kæmpebjørneklo, er der en række praktiske og juridiske benspænd, der skal håndteres.

Eksempel på et brev til en lodsejer, som kan dannes ud fra resultaterne fra den automatiske genkendelse af kæmpebjørneklo.

Størrelsen af det område, der kan indhentes data fra, begrænses af dronernes flyvetid, som for multirotor droner er omkring 30 minutter. Fast­ vingede droner har ikke en tilsvarende begrænsning, og flyvetider på mere end to timer er helt almindeligt. Desuden tillader lovgivningen på området ikke flyvninger af typen Beyond Visual Line Of Sight (BVLOS), hvilket betyder, at en dronepilot under hele flyvningen skal kunne observere dronen uden tekniske hjælpemidler og kunne gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Projektet og de opnåede resultater blev præsenteret på Kortdage 2018 i oplægget ”Effektiv bekæmpelse af invasive plantearter”, og en screencast af præsentationen er tilgængelig på: https://www.youtube.com/watch?v=cfIso3wadeY.

Resultat af automatisk genkendelse af kæmpebjørneklo, De hvide markeringer angiver de lokaliserede planter.

G E OFORUM • APRIL 2019

15

Dronen som supplement til projektstyring I dag er dronen blevet et naturligt arbejdsredskab, som flere og flere bruger som primært instrument eller supplement til opmålingsopgaver. Men hvornår giver det mening at bruge dronen, og hvornår er de traditionelle metoder den rigtige løsning? Udfordringen er kort sagt, at mange ikke ved hvilke forventninger, der i dag kan opfyldes ved brug af droner.

AF MADS KJÆR HAUE, SPOTLAND

Visuelt overblik og dokumentation Vi oplever i dag et øget krav om dokumentation og kvalitetssikring af udført arbejde fra bygherrer og rådgivers side i forbindelse med anlægsarbejder. Vi har valgt at udnytte de mange muligheder ved brug af droner til at understøtte de traditionelle opmå­ linger, da det skaber stor værdi for alle projektets parter.

Brug af droner som supplement til den traditionelle opmålingsdokumentation gør, at materiale, som tidligere udelukkende blev afleveret i CAD-tegninger, nu understøttes af visuelt materiale af høj kvalitet og nøjagtighed. Dronen giver et overblik og hjælper modtageren med let at kunne lokalisere og visualisere, hvor der er udført arbejde.

Dronen giver let tilgang til at kunne fastslå, om belægningsflader eller bundopbygning er udført korrekt i forhold til projektmaterialet. Disse produkter hjælper både bygherre, rådgiver og udførende til at have et fælles grundlag til at vurdere fremdrift, færdiggørelsesgrad og den aftalte kvalitet.

Fordele i byggeriet ved droneopmåling Projektchef, Johan Laursen, Barslund, har her beskrevet en af de store fordele, han har fået fra dronen: ”Vi har på erhvervsbyggemodningen haft stor gavn af de billeder og opmålinger, som er udført ved brug af drone. Billederne skaber et enormt godt overblik over projektet og det aktuelle stade på dagen, hvor flyv­ >>

16

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9

I princippet er droner for alle – i praksis er det for specialister En standarddrone uden specielle opmålings­ specifikationer kan erhverves for omkring 10.000 til 15.000 kr. I dag er det således muligt for et relativt lille beløb at anskaffe sig en drone og derved kunne udføre overflyvninger og tage billeder til efterfølgende beregninger.

ningen bliver udført. Billederne bliver leveret i et målfast pdf-dokument, hvilket betyder, at vi kan måle afstande og arealer direkte på billedet.”

Men hvilken kvalitet og nøjagtighed kan der forventes af produktet, og hvad skal der gøres for, at kvaliteten kan forbedres og unøjagtighederne blive normalfordelte? Det er her, vi skal skelne mellem ’hobbydroner’ og ’professionelle droner’.

Den største forskel er efter min mening landmålerens erfaring og tekniske viden og forståelse for den konkrete opgave.

Og han fortsætter: ”Ud fra disse billeder kan projektledelsen selv lave eksempelvis aconto bilag eller bilag til tillægsarbejder ved opmåling af løbende meter og/eller arealer. Det har været nemt at dokumentere og sandsynliggøre de opgjorte mængder over for bygherren, da billederne også giver ham/hende ’ro i maven’, når de opgjorte mængder er korrekte, fordi der ligger en nem og overskuelig dokumentation for det udførte arbejde.”

Klarhed over mængder og gennemtænkt jordhåndtering I anlægsbranchen ligger der meget økonomi i jordhåndtering. Her giver dronen mulighed for at lave løbende opmålinger af store områder så ofte, som det kræves. På den måde vil entreprenøren og bygherren løbende kunne følge med i hvor meget jord, der er flyttet, og om de følger tidsplanen.

Det er ikke kun under udførelsen af et anlægsprojekt, at dronen skaber værdi. Også i plan­ lægningsfasen er vi begyndt at være med. Inden opstart af et større anlægsprojekt overflyves området for at give vigtig opdateret viden om det eksisterende terræn. Samtidig med en opdateret terrænmodel vil det være muligt at mængdeverificere på opgaven. Ved eventuelle uoverensstemmelser vil bygherren kunne adviseres rettidig, så der hele tiden er gennemsigtighed i projektet.

Endelig er der mulighed for at bruge de indsamlede data til intelligent planlægning af jordhåndtering. På den måde bliver der ikke kørt jord væk, som senere kan bruges i projektet. Dette er både økonomisk ansvarlighed, men også en måde at gøre anlægsprojekter mere bæredygtige.

Hvor placerer vi bedst kontrolpunkterne? Hvor mange skal der være? Flyves der med RTK og betyder det flere eller færre kontrolpunkter? Hvilken effekt har vejret? Hvilken flyvehøjde er bedst?

Alle disse faktorer og mange flere spiller ind på den endelige kvalitet. Hvis der ikke er taget stilling til dem, kan det være meget svært at gennemskue og garantere kvaliteten af det færdige produkt.

Derfor må vi gøre en særlig indsats for at præcisere hvilket produkt, kunden kan forvente afleveret, når de bestiller en droneopmåling med dokumenteret kvalitet.

Stor udvikling med software, kamera og droner Vi har efterhånden fløjet rigtig mange kvadratkilometer med forskellige droner. I samme periode er der sket en stor udvikling med både beregningssoftware, kamerakvalitet og dronens flyveegenskaber.

Faktum er som med alle andre landmålingsopgaver, at god kvalitet kræver et godt udgangspunkt samt de rigtige kompetencer og erfaringer. Så droner brugt med respekt og omtanke er både nu og fremover en vigtig del af professionel opmåling.

G E OFORUM • APRIL 2019

17

Dronefamilie på tur uden opsyn De nyeste teknologier inden for droner, Machine Learning og trådløs kommunikation skal igennem projektet, Drones4Energy, for at bane vejen for, at droner automatisk kan inspicere højspændingsledninger og -master. Men kan lovgivningen følge med udviklingen?

AF LARS BACH POULSEN, GEOPARTNER INSPECTIONS

Et tænkt scenarie En mandag morgen er en droneoperatør på vej ud for at lave inspektion af et højspændingstracé. I bagagerummet har han en dronefamilie på fire.

Ved starten af højspændingstraceet parkerer han bilen og pakker dronefamilien ud af bagagerummet.

Forud for operationen er højspændingstraceets forløb programmeret ind i dronen og der er taget forbehold i forhold til regler og love, der skal overholdes i forbindelse med droneoperationer.

Tilbage på marken er dronerne pakket ud og klar til at blive sendt afsted. Operatøren trykker ”start”

18

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9

og dronerne letter op mod højspændingsled­ ningerne. Operatøren hopper ind i bilen og kører tilbage på kontoret.

Autonome og selvopladende droner Imens arbejder dronerne på højtryk langs højspændingsledningerne. De indsamler data om ledningerne og deres tilstand vha. en række forskellige sensorer, som kan sige noget om ledninger og masters tilstand og vedligeholdelsesbehov. Når dronerne er ved at være trætte og skal have ladet batterierne op, lander de automatisk på ledningerne og bruger strømmen fra højspændingsledningerne til at lade batterierne op. >>

Under operationen kommunikerer dronerne hele tiden sammen for at sikre, at hele familien er med, og at man får optaget de nødvendige data. Skulle en af dronerne have en defekt eller lignende, kompenserer de øvrige droner for den defekte ved at indsamle yderligere data.

Besked om fejl til ejeren Under flyvningen behandles data løbende ved hjælp af avanceret Machine Learning. Billederne analyseres for fejl og mangler. Sammen med placeringen sendes denne information automatisk til ejeren af højspændingsledningen, som dermed får øjeblikkelig info om tilstanden. Vigtigst af alt er, at ejeren kun modtager informationer om steder, hvor der faktisk er fejl, og herefter kan tage stilling til yderligere tiltag.

Fredag eftermiddag tager droneoperatøren ud til enden af det flere hundrede kilometer lange højspændingstracé og finder sine droner stående på jorden. Han pakker dem sammen og dronerne kan nu holde en velfortjent weekend.

Mål: selvflyvende intelligente droner Ovenstående scenarie kan blive en realitet i projektet Drones4Energy. Drone4Energy er støttet af bl.a.

Innovationsfonden og bag projektet står SDU sammen med Fraunhofer, Develco, Aarhus ­Univer­sitet og Geopartner Inspections. Målet med projektet er at udvikle selvflyvende intelligente droner, som selv kan tage billeder af fejl på kabler og selv lade op på den nærmeste højspændingsledning.

Allerede i dag udfører vi high-end inspektioner af bl.a. højspændingsmaster med drone, hvilket er både mere effektivt og sikrer en højere kvalitet i forhold til tidligere udførte inspektioner. En af ambitionerne ved at deltage i Drones4Energy er at være med til at udvikle droneteknologien, så vi i fremtiden kan tage flere teknologiske værktøjer i brug for gøre inspektionerne endnu mere effektive end i dag.

Lovgivningen en udfordring Udviklingen af teknologien er godt i gang, men en af udfordringerne for, at ovenstående scenarie kan blive virkelighed, er lovgivningen. I dag gælder regler om, at droner skal være inden for synsafstand til operatøren, og det gør det vanskeligt at udføre inspektioner på den mest effektive måde, og realisere det potentiale, der ligger i brugen af droner. Drones4Energy skal være med til at skubbe til disse regler og gøre det nemmere at udføre operationer uden for synsafstand, eller at gøre det muligt at dispensere på denne type af opgaver.

Om Drones4Energy Projektet Drones4Energy startede i december 2018 og løber i tre år frem.

Forskerne vil udvikle autonome droner, der kan holde øje med elselskabernes 5000 kilometer luftledninger – i EU er der over 200.000 kilometer luftledninger.

Inspektionerne vil reducere omkostningerne med op til 95 procent og samtidig sikre en mere stabil strømforsyning, da ledninger inspiceres oftere, og fejl opdages i opløbet.

Dronerne skal lades med en masse viden, bl.a. vejrdata fra DMI. Læs mere om projektet og følg udviklingen her: https://drones4energy.dk/

G E OFORUM • APRIL 2019

19

Portræt af et Geoforum medlem Hvad er din baggrund?

Oprindeligt er jeg uddannet civilingeniør i matematisk modellering fra DTU. Har blandt andet arbejdet med softwareudvikling, vibrationsmålinger i offshore procesudstyr i den norske olieindustri, statistik og analyse, samt operativt som indsatsleder i Hovedstadens Beredskab. Jeg arbejder nu med GIS og operativ IT. Den røde tråd i mit CV har altid været noget fysisk ”hands-on” kombineret med analyse og datadrevet kontornusseri. Min nuværende stilling er rent kontorarbejde – men jeg driver så et lille skovmands-klatre-beskære-fælde-firma ved siden af i min fritid. Jeg vil ikke dø bag skærmen.

Hvorfor valgte du i sin tid denne branche?

Tilfældigheder. Som analytiker i et beredskab er GIS et helt naturligt værktøj. Det gik op for mig, at GIS, og ikke mindst de data, som ligger under, er spændende værktøjer. Både til analyse og rent operativt på gaden, når vi slukker ildebrand i en kompleks by.

Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg arbejder en del i maskinrummet med data.

Vores samfund bliver til stadighed sikrere, og samtidigt mere komplekst. Det betyder heldigvis færre, men også mere komplekse hændelser. I takt med, at vi automatiserer og bliver færre, kræver det systemer, som kan støtte med viden, som man før kunne regne med, at vores operative folk havde på rygraden. Det stiller om noget krav til data.

I projekter prøver jeg at indgyde, at det sværeste ikke er at lave en fint IT-system med farveskærm.

Det er derimod at sikre, at de data, som skal præsenteres, bliver tilvejebragt, passer sammen med andre data og er af god kvalitet. Det er ikke altid en taknemmelig rolle. Til gengæld skal man være tålmodig. Selve teknikken interesserer mig ikke så meget – på samme måde som en tømrer formentlig heller ikke synes, at boremaskinen i sig selv er spændende.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Balance. Mellem drift og udvikling, mellem sjove og kedelige opgaver, og mellem arbejdsliv og fritid. Et godt arbejdsklima er man selv med til at skabe – så det prøver jeg.

20

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9

Navn Jakob Bøgelund Alder 46 Stillingsbetegnelse Er lidt usikker på, hvad den er for tiden. Men noget med IT, GIS og data Hvor i landet bor du?

Fredensborg Hvor i landet arbejder du?

København Hvad er din civile status?

Jeg har en kæreste i Finland, og et hjem i både Helsinki og København. Vi burde få julekort fra både SAS, Finnair og Norwegian, som, jeg vil tro, mener, vi er et eksempel til efterfølgelse. Det ved jeg nu ikke rigtigt, om vi er.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Mange i branchen tænker vel, det er ”so last year”, men jeg synes stadig grunddataprogrammet rykker. Vi ser mere og mere frugterne af det – i adresseprogrammet for eksempel. Det glæder mig at se, at alle efterhånden har fundet ud af nytten ved kun at rette data ved kilden i stedet for at lave en kopi og løse problemerne lokalt. I vores interesseorganisation, Danske Beredskaber, har vi ladet os inspirere, og er i gang med at definere en datamodel for de data, vi selv skaber. >>

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Hvad det angår, er jeg i en taknemmelig branche. Vi har for eksempel lavet et samarbejde med Region Hovedstaden, som gør, at vi sender en brandbil til assistance, hvis den er nærmere et hjertestop end nærmeste ambulance. Det lyder simpelt, men masser af teknik og data skulle på plads for at få det til at spille. Da vi første gang havde reddet et liv, blev de to brandfolk med rette udråbt til helte på intranettet. Jeg tænkte ved mig selv: ”Ja, ja, men hvis

ikke jeg havde sat den attributværdi på deres køretøj rigtigt i databasen, var de slet ikke kommet afsted”.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

Masser! Efter min mening er en af de største dogmet om, at vi bare skal løbe stærkere og være mere effektive for at producere og vækste os ud af problemerne. Jeg tror, vi af mange grunde skal gå den modsatte vej. Måske er det bare alderen.

Brugstedets redaktion tænker i FN‘ Verdensmål

Redaktionen for brugstedet.dk (Geoforums eksempelportal) tænker i 2019 i FN’ Verdensmål.

Konkret opfordrer redaktionen både nuværende og kommende bidragydere med geodata-­ eksempler på brugstedet.dk til at tænke i, hvordan deres eksempler passer ind i verdensmålene og derved bidrager til en bæredygtig udvikling.

I første omgang varmer vi op med at skabe en bevidsthed om de 17 verdensmål, som handler

om at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Senere på året vil vi gøre det muligt på brugstedet.dk at se, hvordan de enkelte eksempler understøtter verdensmålene – og dette vil afspejle sig i Geodataprisen 2019 til november.

Du kan se de 17 verdensmål på: https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal Verdensmålene blev vedtaget i 2015 på FN’ årlige generalforsamling med opbakning fra alle verdens lande.

G E OFORUM • APRIL 2019

21

MØDEKALENDER DATO

EMNE

STED

25. april

GIS i COWI for studerende og nyuddannede

Lyngby

30. april

Satellitter og droner i landbruget Vissenbjerg

2. maj

Generalforsamling 2019

København

8. maj

Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering 2019

Frederiksberg

4. juni

Kom med til Naturpark Lillebælt Middelfart

13. juni

Klimaforandringer og ændret hydrologi – et overset klimaproblem?

København

20. juni

Digitale værktøjer i lokalplanlægningen

Vejle

22. august Workshop: I luften med droner 2019 3. sep.

Nyt LER på vej – hvad betyder det for dig?

Skanderborg

8. okt.

IoT og GIS 2019

Aarhus

Geodæsi for GIS-brugere

København

Kortdage 2019

København

14. nov.

13.-15. nov.

22

Odense

G EO F O RU M • APRI L 2019

UDPLUK AF ARRANGEMENTER GIS i COWI for studerende og nyuddannede

UNGE GIS-BRUGERE

Torsdag den 25. april kl. 17:00 - 20:00 Sted COWI Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Der bydes på pizza og en øl/ sodavand.

COWI inviterer Unge GIS-brugere til et gratis arrangement, hvor de bl.a. vil fortælle om, hvordan en virksomhed som COWI arbejder med GIS samt hvilke muligheder, man har som ung i COWI.

Tilmelding er nødvendig ift. indkøb og foregår via Facebook.

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kalender

Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering 2019

KOMPETENCE

Onsdag den 8. maj kl. 9:00 - 16:00 Sted Deltag i seminaret og få et indblik i

forskellige fagdiscipliner, og at det er

Danmarks nye datadrevne ejen-

baseret på ensartede, landsdækken-

domsvurderingssystem.

de, ajourførte offentlige data, hvoraf

ICE Osvald Helmuths Vej 4 2000 Frederiksberg

grunddata spiller en stor rolle.

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

Helt centralt for det nye system er, at det i høj grad er tværgående på

Klimaforandringer og ændret hydrologi – et overset klimaproblem?

KOMPETENCE

Torsdag den 13. juni 2019 kl. 9:30-16:30 Klimaforandringer rammer allerede i dag Danmark med ændringer i nedbørsmønstre og havspejl. De umiddelbare effekter som oversvømmelser og tørke er også velkendte, og kommunerne har kortlagt områder i risiko for oversvømmelse.

Sted

på dagsordenen, men fortjener opmærksomhed.

I seminaret præsenteres status på forskning, udvikling, og anvendelse af hydrologiske modeller med geografisk information.

Københavns Universitet Øster Voldgade 10 1350 København K Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

Dynamikker i det overfladenære grundvand er fx ikke i så høj grad GEOFORUM • APRIL 2019

23

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Viamap har ansat ny account manager Den digitale kortleverandør Viamap har ansat Maria Gram Heskjær som account manager for at imødekomme den store efterspørgsel efter kortløsningerne. Maria Gram Heskjær landede inden for sin første arbejdsuge en stor kontrakt med TDC 118. »Vi er meget glade for at få Maria med på holdet. Hun har allerede vist sig sit ansvar bevidst, og vi glæder os over samarbejdet,« siger Thomas Kristensen, der er områdechef for Viamap.

Viamap er ejet af Mølbak Landinspektører A/S, og virksomheden leverer digitale kortløsninger til især ejendomsmæglerbranchen. Derfor var det oplagt at ansætte Maria Gram Heskjær, som oprindeligt er uddannet inden for ejendomsmæglerbranchen. De seneste 18 år har Maria Gram Heskjær arbejdet som blandt andet distriktskonsulent, salgsleder, souschef, indretningskonsulent og account manager samt med salg og vurdering. Hun har desuden været selvstændig i en årrække.

Maria Gram Heskjær er 37 år og kommer senest fra en stilling som indretningskonsulent hos Jysk Planteservice.

Kontaktperson: Else-Marie Ulvsgaard Telefon: 91893805 Email: emu@molbak.dk Hjemmeside: www.molbak.dk

COWIs afdeling for GIS og it har vokseværk – også i Grønland og Litauen COWIs GIS- og it-specialister startede året ud med at samles til det årlige kickoff-møde. Et af hovedpunkterne var at lære de 12 nye kolleger at kende, der var kommet til i løbet af 2018: projektledere, udviklere, specialister, assistenter, konsulenter og technical writers.

Ligesom opgaverne er internationale, er vores medarbejdere det også.

Afdelingens vokseværk afspejles også i den litauiske enhed med konsulenter og udviklere, og fra marts er vi repræsenteret i Grønland.

GIS og it i Grønland For at varetage vores voksende portefølje af projekter i Grønland på bedste vis, udstationerer vi fra marts GIS-konsulent, Mathias Lauridsen, til COWIs projektkontor i Nuuk.

COWI er bl.a. rådgiver for Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med etableringen af et grønlandsk grunddataregister for steder og fast ejendom. Registret bruges af dataejerne til at vedligeholde data, og udstiller fuld historik på alle operationelle data til brug for sags- og klagebehandling.

Kontaktperson: Jesper Kaae Petersen Telefon: 56402491 Email: jekp@cowi.dk Hjemmeside: www.cowi.dk

Gratis-webinarer om Water Alert og Lednings­for­nyelse

CIO Review og Gazelle udnævnelser til SIMILIX

Deltag i Powel’ korte gratis-webinarer den 2. og 12. april.

SIMILIX er udnævnt til at være blandt de ”10 Most Promising Tech Solution Providers 2019” af amerikansk baserede CIO Review: https://magazine. cioreview.com/magazines/March2019/EnergyTech/

Powel Water Alert samler og analyserer realtids-data, og gør resultaterne tilgængelige for alle i organisationen. Få overblik over lækage-nive­ auet, udviklingen over tid i zoner og modtag alarmer ved mistanke om lækager. Powel Water Alert anvender machine learning til at forudsige forventet vandforbrug i forskellige zoner og udløser alarmer ved unormalt vandforbrug.

Powel Ledningsfornyelse visualiserer hvilke rør, der må renoveres, og hvornår, hvilket f.eks. kan vises i projektzoner. Med det nye økonomi­ modul kan brugeren også lave en økonomisk optimering, som fordeler omkostningerne på OPEX og CAPEX. Denne prioritering kan projekt­ styres, og dermed kan brugeren også få det økonomiske overblik de antal år frem, der ønskes. Resultaterne præsenteres i webviews og dash­boards.

Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: jan.norsted@powel.dk Hjemmeside: www.powel.dk

24

GE OF OR UM • APR IL 2 0 1 9

Det er vi stolte af, for vores mission er netop at designe og implementere software, som sætter forsyningsindustrien i stand til at løse udfordringerne, mens vi sammen skaber en bæredygtig fremtid.

SIMILIX er samtidigt blevet udnævnt til Børsen Gazelle. En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år.

Det er vi meget glade for, for en fornuftig forretning er forudsætningen for, at vi kan fortsætte vores mission.

En stor tak til vores kunder, partnere og medarbejdere for at gøre denne rejse mulig.

Vil du med på rejsen? Så send os en ansøgning!

Kontaktperson: Jesper Vinther Christensen Telefon: 26331200 Email: jesper@similix.dk Hjemmeside: www.similix.dk

Architecting Smart Energy

Septima kommer med anbefalinger til ny OGC-standard

GeoAtlas Live: Terrænnært grundvand & QGIS

Ligesom for SDFE’ andre datasæt ønsker SDFE at kunne udstille skråfotos gennem en OGC-snitflade. Problemet er blot, at en sådan standard ikke findes. På SDFE’ initiativ har OGC derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med udviklingen af en passende standard til såvel skråfoto som generelle perspektivbilleder - fx fra gadeplan.

Der indgår nu et nyt landsdækkende kortlag i GeoAtlas Live, som viser risikoen for terrænnært grundvand i 2 meters dybde. Vi har modelleret kortet ud fra alle tilgængelige boringsdata og derudover bl.a. jordartskort, terrænforhold og satellitovervågningsdata fra EU’ Copernicus program. Da kortet er beregnet med en machine learning metode, bliver det løbende opdateret, og er altid baseret på nyeste data.

Vi har for SDFE gennemgået en række skråfotoløsninger og relevante OGC-standarder. På den baggrund har vi udarbejdet anbefalinger til, hvilken funktionalitet en snitflade bør have, og hvilke eksisterende standarder en ny standard kan bygges på. Endelig har vi implementeret et proof of concept på en snitflade, der demonstrerer de foreslåede krav.

Plugin til QGIS Her i foråret er vi klar med et nyt plugin, så vores kunder kan trække GeoAtlas Live ind i QGIS, og foretage virtuelle boringer og få vist tvæ­rprofiler af undergrunden direkte i QGIS. Det er en funktionalitet, som har været meget efterspurgt, og vi glæder os til at se det i anven­ delse.

Kurser Septima arrangerer både åbne kurser og kurser hos vores kunder, hvor I kan være med til at tilrettelægge indhold, og hvor vi kan arbejde med jeres egne data og arbejdsopgaver. Vi holder blandt andet kurser i QGIS, PostGIS, hydrologiske analyser og Geografikse data i MSSQL. Læs mere på septima.dk/kurser.

GeoAtlas Live Vil du have en uforpligtende præsentation af GeoAtlas Live, så du også kan få adgang til den samlede viden om undergrunden? Giv mig et ring.

Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

Kontaktperson: Jeanett Egesø Telefon: +45 45 20 42 20 Email: jte@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

Stor KMD Insight ’19 konfe­rence­ d. 24. oktober 2019

Har du styr på dine grønne arealer ?

Data er guld. Data rummer viden og giver muligheder i form af ressourceoptimering, serviceoptimering, nye indsigter, bedre beslutningsgrundlag og udvikling af løsninger og produktkoncepter.

Alle taler forståeligt nok om data.

Ved anvendelse af LIFA‘s Grøn Pleje får du overblikket over dine områder. Ved en enkel betjening kan du handle og administrere effektivt.

Hvordan kan man løse virkelige problemer med data? Hvordan kan vi skabe en bedre verden gennem data? I årevis har vi hørt om poten­ tialet i de enorme datasæt, det private og offentlige Danmark ligger inde med. Men hvordan gør vi fugle på taget til fugle i hånden?

Den daglige drift er afgørende for grønne områders udseende og funktion. Beplantninger og græs skal plejes, træer skal vedligeholdes og stier skal fejes. Derfor er det vigtigt at kunne beskrive driftsopgaven præcist for at højne kvaliteten og være mest omkostningseffektiv i forhold til traditionel administration.

KMD Insight ’19 konferencen sætter fokus på, hvordan organisationer kan udnytte de nye muligheder, der opstår i samspillet mellem mennesker, data og organisation. Konferencen er en totaloplevelse for den data-ambitiøse organisation, som enten allerede udnytter data meget, eller for jer, der først lige er begyndt på rejsen.

LIFA´s fleksible løsning tilbyder en unik kommunikationsmulighed mellem parkforvalter og den udførende, hvor rapporteringen kan følges af begge parter på et kort. LIFAs Grøn Pleje er et enkelt og let tilgængeligt internt arbejdsredskab, som også giver dig mulighed for at skabe avancerede dataanalyser.

De inspirerende oplægsholdere fra ind- og udland bringer data og digitalisering ind i øjenhøjde - det er nu, man skal udfordre ‘business as usual’ gennem data.

Bliv frontløber i den grønne omstilling.

Kontaktperson: Anders Dalsgaard Bonnerup Telefon: +4541743679 Email: ado@kmd.dk Hjemmeside: kmd.dk

Kontaktperson: Hermann Michael Kristiansen Telefon: 63136829 Email: hmk@lifa.dk Hjemmeside: http://www.lifa.dk/

Læs meget mere på LIFA.dk

GEO FO RUM • A PRI L 2019

25

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Styrk dit internationale netværk Kom med til den internationale Hexagon brugerkonference i Las Vegas!

Fra den 11. til den 14. juni 2019 er Las Vegas stedet, du vil være, hvis du vil være først med viden inden for vores branche.

Dyk helt ned i branchespecifikke opdateringer og nyheder inden for GIS til myndigheder og forsyninger. Her stiller vi skarpt på 4D og 5D GIS, AI/ Machine Learning, samt det sidste nye inden for avancerede og let konfigurerbare WebGIS-løsninger. Dertil kommer du til at blive opdateret på det sidste nye inden for opmålingsudstyr og metoder fra Leica, et Hexagon selskab, og tilmed muligheden for at networke og møde branchekolleger fra hele verden.

Over fire dage har du muligheden for at vælge imellem mere end 400 brugerindlæg, løsningspræsentationer, eksperttræning og kurser med certificering, samt foredrag og oplæg med industrieksperter. Som altid arrangerer Hexagon Danmark en fællesrejse til konferencen med tilhørende udflugt og nordisk middag.

Geoakademiet og Den Danske Esri Brugerkonference Geoakademiet GIS-kompetencer er i stigende grad efterspurgt i erhvervslivet. Derfor tilbyder vi et forløb på Geoakademiet, som især er relevant for jobsøgende med en lang eller mellemlang uddannelse. Efter forløbet modtager man et certifikat, der beskriver den opnåede specialisering og de kvalifikationer, som man har opnået.

Tidligere kursister på Geoakademiet har udtrykt stor begejstring for deres nyerhvervede GIS-kompetencer og er efterfølgende kommet i job.

Den Danske Esri Brugerkonference 2019 Tilmeld dig Den Danske Esri Brugerkonference, som afholdes den 7.-8. maj 2019 i Korsør. På konferencen kan du blandt andet opleve paneldebat, brugeroplæg, nyt om ArcGIS-platformen og få mulighed for at møde en række inspirerende udstillere. Du kan eksempelvis møde udstillere fra Septima, Latitude Geographics, Powel og COWI.

’Tilmeld dig på hxgnlive.com/2019/registration Kontaktperson: Elizabeth Wedel Telefon: 52141592 Email: elizabeth.wedel@hexagonsi.com Hjemmeside: www.hexagonsafetyinfrastructure.com

Dynamiske geodata i trafik­ sektoren Anvendelsesmulighederne med geodata er mange. Brug af dynamiske geodata, der opdateres i real tid, er specielt spændende og udfordrende. Trafiksektoren byder på flere eksempler på sidstnævnte.

Mange af disse geodata samles hos Vejdirektoratet i den Dynamiske Database, hvorfra data udstilles til andre services. I Atkins ser vi frem til at arbejde med Vejdirektoratet om vedligehold og videreudvikling af netop den Dynamiske Database. Opgaven komplementerer vores arbejde med trafikkortet (https://trafikkort.vejdirektoratet.dk/), som netop trækker på data fra den Dynamiske Database.

En af datakilderne, der lagres i den Dynamiske Database, er car flow data i form af aggregeret og anonymiseret data fra mobile enheder, så som mobiltelefoner, GPS etc. Car flow data giver et stærkt grundlag til at evaluere den øjebliklige samt historiske trafiksituation.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om de mange muligheder, car flow data bidrager med til trafikanalyser, -håndtering samt -visualisering.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: www.atkins.dk

26

GE OF OR UM • APR IL 2 0 1 9

Besøg vores stand på Big Bang konferencen Vi ser frem til Big Bang konferencen d. 3. - 4. april i Odense, hvor vi står klar til at fortælle om SkoleGIS. Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Sweco LERMailService Når LER v.2 bliver sat i drift i begyndelsen af 2020, bliver der stillet flere krav både til ledningsejerne, entreprenørerne og de firmaer, der tilbyder automatisk besvarelse af LER graveforespørgsler.

Sweco LERMailService besvarer i dag mere end 200.000 graveforespørgsler om året for vore kunder og opfylder allerede i dag kravet om en leveringsfrist inden for 2 timer med både PDF-tegninger og digitale data.

For at sikre, at vores LERMailService også fremover kan håndtere alle LER’ muligheder og dermed yde den samme service for vore kunder, er vi allerede nu i gang med at opgradere vores LERMailService, så den i god tid inden idriftsættelsen af LER v.2 kan håndtere både de nye registreringer og de nye standarder for levering af ledningsoplysninger.

Kursuskatalog 2019 Sweco tilbyder en lang række kurser for GIS-medarbejdere og GISadministratorer. Denne måned afholdes Spatial Utils kursus den 9. april og PostGIS basiskursus den 11. april.

Kursuskatalog findes på www.sweco.dk.

Kontaktperson: Nils Bo Wille-Jørgensen Telefon: 43486085 Email: nilsbo.wille-jorgensen@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

DET DETALJEREDE SKRÅFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NYE DETALJEREDE SKRÅFOTOS & ORTOFOTOS 2018 Vi har været i luften hen over sommeren og optaget højopløselige luftfotos med vores skråfotokamera og kan nu tilbyde skråfotos i en hidtil uset opløsning på 3-4 cm og ortofotos i 4-5 cm opløsning for hovedstadsområdet og Nordsjælland, samt enkelte provinsbyer.

Disse detaljerede billeder giver sammen med COWIs gadefotos, der er optaget næsten samtidigt, en unik mulighed for at dokumentere by- og gaderummet helt ned i detaljen og fra alle vinkler. Se ortofoto, skråfotos og gadefotos i COWIs nye webviewer.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger.

Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

Det Detaljerede Skråfoto

Generalforsamling i Geoforum Husk at være med – det er din mulighed for at gøre din stemme gældende.

Torsdag den 2. maj 2019 kl. 14-17 i Kulturhuset Islands Brygge (Lysthuset) Islands Brygge 18 2300 København S Vi indleder generalforsamlingen med et indlæg om dataetiske anbefalinger ved adm. direktør, Rikke Hvilshøj, DANSK IT.

IT & Teleindustri Klima & Energi Teknik & Byggeri

Sundhed & Service Transport & Infrastruktur

Dagsordenen og fremsatte forslag vil kunne ses på generalforsamlingens ­hjemmeside: www.geoforum.dk/generalforsamling senest 3 uger inden general­ Medier og Formidling forsamlingen.

Efter generalforsamlingen (ca. kl. 16.30) giver Geoforum en lille let anretning.

Hvis du ønsker at deltage ved bespis­ ningen, er det vigtigt, at du tilmelder dig på generalforsamlingens hjemmeside.

Vel mødt!