Nyt fra Droneudvalget
Droneudvalget søger indflydelse på ny lovgivning 2020 var på mange måder et uforudsigeligt år, hvilket vi også måtte sande i Geoforums droneudvalg. Mens vi venter på ny dronelovgivning, har vi brugt tiden til at søge indflydelse på udviklingen. Vi har også interesseret os for ny droneteknologi og lavet gode arrangementer for medlemmerne. AF HANS HANSEN, FMD. FOR DRONEUDVALGET
I starten af året var vi overbevist om, at drone piloter pr. 1/7 2020 havde et nyt sæt regler at arbejde efter. Med baggrund i situationen med Coronavirus og det forhold, at flere EU-lande ikke var klar, blev ikraftrædelsesdatoen for de nye EUregler i sidste øjeblik rykket til 1/1 2021. Manglende inddragelse I den nye lovgivning er specielt den tilkomne ‘åben kategori’ af relevans for mange dronepiloter i Geoforum. Den nationale tilpasning af EUlov givningen finder sted i ‘Dronebekendtgørelsen’, som har været i to høringer i 2020. Geoforum har bidraget med høringssvar til begge høringer. På trods af et løfte om brancheinddragelse har processen været lukket, præget af stramme tidsfrister og med formuleringer, som, vi i drone udvalget ikke mener, tager afsæt i virkeligheden, og derfor er svære at operationalisere. Resultatet er, at vi ultimo november 2020 stadig har en del uafklarede spørgsmål vedr. drone lovgivningen, som træder i kraft om få uger. Fra droneudvalgets side vil vi søge at trykprøve lovgivningen umiddelbart efter, at den træder i kraft, for på den måde at lade vores erfaringer komme Geoforums medlemmer til gavn. Samtidig vil vi presse på for et bedre forløb fremadrettet fra myndighedernes side, da vi ikke forventer, at det er sidste gang, at rammerne for droner skal reguleres. Nye udfordrere på autonom flyvning Droneteknologien buldrer nemlig ufortrødent
videre – ofte ledsaget af egenskaber som mindre, bedre og billigere. Hvor firmaet DJI anslået sidder på mere end 80% af markedet, så begynder nye udfordrere som Autel Robotics og Skydio at byde sig til. Specielt amerikanske Skydio er interes sante, da deres autonome flyvning i høj grad baserer sig på Computer Vision – snarere end GPS og mere traditionelle sensorer. I praksis betyder det, at indsamling af billeder til en 3Dmodel af en facade kan ske mere præcist, tættere på bygningen og med færre krav til piloten. Desværre sælges Skydiodronen endnu kun i USA og Japan. Med en hårdere amerikansk retorik overfor Kina lader det til, at Skydio for nuværende har hænderne fulde med at betjene netop disse to markeder. Årets drone-workshop og Virtuelle Kortdage En, to, tradtion. For tredje gang arrangerede vi en droneworkshop i august. Denne gang ved Restaurant Vestermølle i Skanderborg, som leverede de bedste omgivelser til droneflyvning for de 30 deltagere ved workshoppen. Desværre var vejret ikke med os. Det blev derfor til mindre flyvning, end vi havde håbet på. Vi er klar med en workshop igen i 2021. Droneudvalgets deltagelse ved Kortdage blev ændret til en ‘online forbrænder’, som blev afviklet ugen inden Virtuelle Kortdage. Som led i vores evaluering vil vi se på muligheden for at tilbyde lignende events for at dele vores erfa ringer med den nye EUlovgivning.
G E OFORUM • DE C E MBE R 2020
11