GEOFORUM 224 - Maj

M ød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • M aj 2021 • N r. 224

TEMA

Baggrundskort

INDHOLD Aktiviteter i Geoforum 2

GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Udviklingen af baggrundskort i Danmark

4

Tre nye baggrundskort 9

Anvendelse af baggrundskort i forsyningsselskaber

14

Baggrundskort og UI Design 16

Portræt af et Geoforummedlem 18

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Baggrundskort lånt fra Spor.dk af Ida Hoffart, Septima P/S

Kommende numre Deadline 10. maj 13. august 8. september 5. oktober 5. november 6. december

3

Leverandørernes holdning til fremtidens baggrundskort 11

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

Nr. 225 Nr. 226 Nr. 227 Nr. 228 Nr. 229 Nr. 230

Leder

2021 2021 2021 2021 2021 2021

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

19

Nyt fra virksomhederne

20

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.5 1.5 4.5

4.5 5.5 6.5 6.5 7.5 12.5 18.5 19.5 20.5 20.5

26.5 26.5 27.5 27.5 1.6

GEOFORUM nr. 224 udkommer – Tema: Baggrundskort Tidsfrist for indsendelse af abstracts til Kortdage 2021 Medlemmerne kan teste deres online adgang til Geoforums Generalforsamling 2021 3. online møde i Kortdagsudvalget 2021 Online møde i Kompetenceudvalget Geoforums Generalforsamling 2021 – afholdes virtuelt Online konstituerende bestyrelsesmøde i Geoforum Online møde til planlægning af adresseseminar Programforberedelse – Kortdagsudvalget 2021 Programlægningsseminar – Kortdagsudvalget 2021 Vi åbner for standsalg kl. 10 til Kortdage 2021 Webinar – Datafordeleren i praksis – Kompetenceudvalget – 22 deltagere Online dialogmøde med GeoForum Norge – sekretariatet deltager for Geoforum Nordic webinar on BIM-GIS – GI Norden, herunder Geoforum står bag Møde i Redaktionen for Brugstedet.dk Møde i Geoforums bestyrelse Årlig middag i Geoforums bestyrelse GEOFORUM nr. 225 udkommer – Tema: Corona-GIS

LEDER

Baggrundskort med brugerne i front AF JENS GOTTLIEB, BESTYRELSESSUPPLEANT I GEOFORUM

Når vi i GIS- og geodataverdenen skal beskrive et geografisk sted, bruger vi sjældent ordet kort, men taler mere om geodata. Selve visualiseringen af geodata betegner vi dog som et kort, uanset om det er et færdselskort, matrikelkort eller søkort. Ordet kort ligger så dybt i os, at det nok ikke glider ud af fagsproget. Ét af de steder, hvor vi bruger ordet kort, er i forbindelse med baggrundskortet. Men hvad forstår vi ved et baggrundskort, og er der tale om ét kort, eller dækker betegnelsen over flere typer kort?

hed er det baggrundskort fra kommercielle udbydere som Google Maps og Bing Maps samt crowd sourcing organisationen, Open Street Map, som er de bedst kendte. Mindre kendt i offentligheden er nok, at det er SDFE, som leverer baggrundskortet til en af de mest brugte platforme for friluftsdata for tiden, nemlig Udinaturen.dk.

I dette temanummer af GEOFORUM går forfatterne i dybden med, hvad baggrundskortet er for en størrelse. Den første artikel giver os det historiske tilbageblik; hvad kaldte vi kortene, før vi kaldte dem baggrundskort, og hvordan opstod beteg­ nelsen og behovet for baggrundskort? De følgende artikler fortæller os, at der findes flere forskellige typer baggrundskort med forskellige formål, anvendelser og krav til baggrundskortet.

Kravene til et pålideligt og troværdigt baggrundskort er, at det er aktuelt, nøjagtigt, fuldstændigt, standardiseret, enkelt at læse og tilgængeligt. Disse krav opfyldes af baggrundskortene fra SDFE, som er baseret på geodata fra GeoDanmark-samarbejdets autoritative data. Sidstnævnte er en myndighedsopgave, som løses i fællesskab mellem stat og kommuner, men i tæt samarbejde med private virksomheder og offentlige institutioner med en aktiv dialog med brugerne om behovene til baggrundskortene.

Baggrundskortets vigtigste opgave er at være den geografiske reference og diskrete baggrund, eller kulisse om man vil, for andre informationer, som skal fremhæves. Baggrundskortet viser den gene­ relle information som baggrund for den specifikke information. Baggrundskortet ligger med sit foruddefinerede design, hvor brugeren selv kan supplere med egne data i sin web-GIS-løsning med en relevant fremhævet symbolik for forskellige temaer.

Baggrundskortene stilles frit til rådighed, hvorefter private såvel som offentlige udviklerne etablerer egne web-tjenester til både forvaltningsbrug og kommercielt brug. Baggrundskortene er ikke statiske produkter, men udvikler sig i takt med brugernes behov. Med tiden vil brugerne selv kunne skabe deres egne baggrundskort ved at sammensætte data fra forskellige kilder og designe udseendet.

I Danmark er der flere om buddet med at producere baggrundskort. I den brede offentlig-

God fornøjelse med bladet og artiklerne, som går bag om baggrundskortene.

Temanummer I dette nummer af GEOFORUM ser vi nærmere på

Temanummeret følges i øvrigt op af et virtuelt

baggrundskort. Vi bruger alle baggrundskort, så

gå-hjem-møde om baggrundskort den 3. juni.

redaktionen har – i samarbejde med Geodanmarks implementeringsgruppe for baggrundskort og med

Næste temanummer bliver med fokus på ”Corona-GIS”.

gode input fra leverandører og forsyningssel­skaber –

Ingen kan sige sig fri af at være blevet præget heraf i

lavet denne udgivelse.

mere end et år. Vi tænker derfor, at der er interessante vinkler på dette tema for alle at gå på sommerferie på.

Emnet er både aktuelt og relevant – ikke mindst set i lyset af, at der er gode centralt bearbejdede bag-

Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel, så skriv til

grundskort på vej ud til alle GIS-brugere i Danmark.

redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Udviklingen af baggrundskort i Danmark At skrive baggrundskortets historie vil helt sikkert falde meget forskelligt ud afhængig af hvilken relation, forfatteren selv har haft til forskellige kort gennem tiderne. Min baggrund, som etatsuddannet topograf og kartograf på Geodætisk Institut, har givet mig det topografiske 4-cm-kort ind med modermælken, men jeg har beskæftiget mig med mange forskellige kort i mit arbejde gennem tiden bl.a. dem, som jeg omtaler i denne artikel.

AF ANDERS FÆRCH-JENSEN, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG EFFEKTIVISERING

Baggrundskort – en mulig definition Et baggrundskort er et kortværk, som er velegnet som baggrund for andre informationer. I dag vil det typisk være et multiskala kortværk, der er ”let” og simpelt i sit udtryk, både hvad angår mængden af informationer og valg af farver og nuancer.

Baggrundskortet skal give indhold og geografi i forhold til de data, som ønskes præsenteret og vist ”øverst” med henblik på den bedst mulige præsentation af disse hvad enten, det er på skærm eller papir.

Baggrundskortets begyndelse Ordet baggrundskort er den nye overskrift for kort, som instinktivt appellerer til brugerne, når de leder efter kort på Internet eller fx i Dataforsyningen.

Ordet har fortrængt fagudtryk som topografisk kort, landkort og matrikelkort, og baggrundskort benyttes nu som en fælles betegnelse for snart sagt alle typer af kort.

Begrebet baggrundskort har mange praktiske egenskaber, da det ikke forholder sig til hvad, et kort skal bruges til, eller hvilket indhold, det har beskrevet, eller hvem, der skal bruge kortet. Udtrykket kan måske sammenlignes lidt med ”historiske kort”, hvor dette ene udtryk også dækker over alle tænkelige typer af kort fra gamle dage.

Kortet udvikles Vores produktion af topografiske kort har gennem de sidste 50 år gennemgået en voldsom udvikling.

Da jeg startede på Geodætisk Institut, tegnede vi

4

G EOFOR U M • MA J 2 0 2 1

alle kort. Senere gik vi over til gravure i plastik. Ved oprettelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) i 1989 benyttede vi computerstøttet tegning af kort (CAD). I dag er kortet helt computergenereret baseret på strukturerede data og regelbaseret visualisering. Brugen af computeren og det digitale kort blev derfor afgørende for baggrundskortets opståen.

Baggrundskortet blev ”født”, da de analoge kort blev digitale, og kortet dermed kunne bruges som geografisk reference og som baggrund for udstilling af anden information. Baggrundskortet er således en geografisk reference (koordinater – hvor er vi i Danmark?) samt en generel topografisk informa­tion, som baggrund for den specifikke information hvad enten, det er på en skærm eller en udskrift på papir.

Nogle praktiske eksempler kunne være turistinformationer placeret med farvede pik­togrammer eller tydeligt markerede cykelstier.

Vores baggrundskort har også været retnings­givende i det offentliges anvendelse af koordinat­systemer.

Her har vi altid udgivet de elektroniske baggrundskort i UTM-projektionen, hvilket også medvirkede til udfasning af System34/45 og andre lokale systemer i kommuner og offentlige datasamlinger.

Danmarks Topografiske Kortværk I 1992 skannede KMS samtlige 405 4-cm og 34 1-cm kortblade, som senest var udgivet på dette tidspunkt. Opgaven var finansieret sammen med Nationalmuseet, som ønskede kortene udbredt på de lokalhistoriske museer med henblik på registre- >>

SPATIAL SUITE BRINGER GEOGRAFISKE DATA I SPIL FÅ EN TOPTUNET GIS-LØSNING – få overblik over både interne og offentlige geografiske data.

Spatial Suite er Swecos webbaserede GIS-løsning til præsentation, digitalisering og analyse af geografiske data.

NEM ADGANG TIL OFFENTLIGE DATA - spar tid for jeres GIS-afdeling. Spatial Suite indeholder mere end 1000 gennemarbejdede temaer og præsentationer af offentlige data fra bl.a. SDFE og GeoDanmark.

GENERISK PLATFORM MED UDVIKLINGSMULIGHEDER – understøt arbejdsgange i din organisation.

Et stærkt arbejdsredskab for både sagsbehandlere og borgere i danske styrelser og kommuner.

Kontakt vores eksperter hvis du gerne vil høre, hvor nemt Spatial Suite optimerer jeres processer og arbejdsgange.

Kontaktperson Kenneth Tom Olsen kennethtom.olsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

ring af alle arkæologiske fund. Efter­følgende skulle kortene indgå i publikumsservice både centralt og ude på lokalmuseerne.

Resultatet af denne opgave blev Danmarks Topografiske Kortværk (DTK), som hvert år i ca. 10 år efterfølgende, d. 1. april, udkom på CD-rom med de seneste kortblade fra KMS på digital form.

De første udgivelser var snævert bundet til den fysiske CD-rom og ønsket om, at et bestemt antal kort eller et eller flere amter kunne være på CD-rommen. Rasterdata blev derfor produceret i kun 32 farver med en opløsning på 254 ppi (1/10 mm) og komprimeret efter forskellige metoder i et eget udviklet billedformat kaldet IT-formatet.

Kortene kunne eksporteres til geotiff, hvorved offentlig forvaltning også fik adgang til kortene i GIS, hvor de kunne sammenstilles med andre digitale kort f.eks. det digitale matrikelkort eller en tidlig forløber for GeoDanmark-data, som hed T0, T1 og T2-data.

Det nye initiativ blev taget godt imod hos offent­ lige sagsbehandlere, hvor store ledningsprojekter som fx naturgas fik nye muligheder i projekte­ ringen med placering af ledningstraceer direkte oven på det topografiske kort.

Topografisk Atlas på CD-rom KMS var på dette tidspunkt en indtægtsdækket virksomhed og skulle således tjene penge til at drive virksomheden. Det var derfor naturligt, at KMS også på det topografiske område skulle tænke nyt og finde nye kortanvendelser. I efteråret 1995 udkom derfor et decideret consumer­-produkt målrettet det private marked.

Lidt af en satsning, da det var i PC’ens absolutte spæde begyndelse. Topografisk Atlas på CD-rom var en parallel udgivelse med Atlas i bogform, men med fokus på seværdigheder, som blev præsenteret med små ikoner oven på kortet placeret der, hvor seværdigheden befandt sig, se figur 1.

For at gøre det nemmere at hoppe mellem landets mange forskellige lokaliteter kunne man navigere ved hjælp af stednavne. Der var hjælp til planlægning af rejser med diverse trafik­ information og vandreture i statsskovene, samt en quiz med geografisk information om størst og mindst.

6

G EOFOR U M • MA J 2 0 2 1

Figur 1. Topografisk Atlas: Foruden et ”satellitkort” – klædt i grønt (farvelagt højdemodel) – var der et oversigtskort i skala 1:850.000 samt lokalt kortudsnit i skala 1:100.000. Ved at trykke på et ikon fik man information om seværdigheden i billede og tekst samt enkelte videoer.

Produktet markerede sig ved at være det første EDB-baserede (datidens udtryk) kortprodukt skabt til private personers brug og glæde. Det skabte en baggrund for ikke kortkyndige i at få en forståelse for og anvendelse af topografiske kort. Udgivelsen blev en stor succes og gav KMS mod på andre og flere typer af consumer-produkter.

Kort via Internet I starten af 0’erne begyndte man at kunne hjem­ tage og opdatere kort via Internet, der således blev en væsentlig og integreret del af distributionen og dermed også en prototype på Kortforsyningen.

Med Det levende Danmarkskort på CD-rom (figur 2) fik baggrundskortet endnu mere betydning, da der nu var i alt fire topografiske kort indlagt i selve produk­tet og man kunne downloade Danmark >> >>

Figur 2. I 2002 udkom Det levende Danmarkskort på CD-rom. Det gav baggrundskortet endnu mere betydning med fire topografiske kort indlagt og kortopdatering via Internet, hvilket var nyt.

BRUG FOR

GIS-INSPIRATION ELLER GIS-INSPIRATION KOMPETENCELØFT? Foråret og sommeren hos Geoinfo byder på masser af GIS-begivenheder, der kan gøre dig klogere på GIS og hvordan GIS-løsninger kan hjælpe dig og din virksomhed.

WEBINARER OG KONFERENCER 11 Webinar med Ingenøren

MAJ

Geoinfo viser på et webinar hos ingeniøren, hvordan den digitale transformation i byggeriet bringes til nye højder med Location Intelligence og GIS

18 ArcGIS Urban

MAJ

Start den digitale byplanlægingsproces med digitale tvillinger og 3D-scenarier og få overblik over byudviklingsprojektet.

18 ArcGIS for Power BI

JUNI

Giver dig mulighed for at visualisere dine data og analyser på helt nye og forbedrede måder.

KURSER 10 MAJ

11-12 MAJ

17-18 MAJ

19 MAJ

19-21 MAJ

26-27 MAJ

1-3 JUNI

12-15 UC 2021 JULI

Se og hør om den nyeste GIS-teknologi på verdens største virtuelle GIS-konference.

Tilmeld allerede nu på esri.com/en-us/about/events/uc

8-10 JUNI

Introduktion til Arcade - online ArcGIS Enterprise: Konfigurer en Base Deployment - Kolding Udvidet redigering i ArcGIS Pro - online Håndtering af lidar-data i ArcGIS - online Intro til AppStudio - Glostrup Deploy and Maintain a Multiuser Geodatabase - Glostrup ArcGIS Enterprise: Administrative Workflows - Kolding ArcGIS Pro: Essentielle Arbejdsgange - Kolding

Læs mere og tilmeld på: www.geoinfo.dk/Uddannelse

Gå ikke glip af Geoinfo’s årlige GIS-konference

DANSK ESRI KONFERENCE 2021 30. SEPTEMBER - 1. OKTOBER

G E OFORUM • MAJ 2021

7

1:25.000. Foruden de mere end 10 temaer kunne brugerne nu også selv l­ave temaer med objekter, som var geo­­grafisk refereret indeholdende multi­ media data, som de kunne udveksle med hinanden.

Kortet kunne bruges som baggrund for ruteberegning, og der kunne regnes afstande og arealer.

Med temaer for Grønland og Færøerne var det et ægte multimedieprodukt over hele kongeriget med et omstillingsbord af indgange til informa­tion og oplevelser. Og i 2005 kom så Google Maps og udkonkurrerede alle andre produkter på området.

Baggrundskortet til forvaltning Skærmkortet (figur 3) var det første moderne landsdækkende multiskala baggrundskort. Det var skabt med udgangspunkt i digitale data. Modsat alle andre typer af datidens kort, fortalte navnet noget om hvor, det skulle anvendes, i stedet for at fortælle om indhold og i hvilken sammenhæng, det skulle anvendes.

kortet­­og Natur- og Friluftskortet (se anden artikel i denne udgivelse). Her i foråret 2021 har Søfarts­styrelsen sendt Danmarks havplan i høring (https://havplan.dk)­­­­­­­­­ med et baggrundskort, som inkluderer hele Danmark – både land og vand. Alle kortværk er som Skærm­kortet udviklet til brug i multiple skalaer og med et ensartet udtryk i farvevalg og symbolisering, men med et forskelligt indhold og nøjagtighed afhængig af skala.

Med det nye begreb, multiskala kortværk, er der pludselig ikke længere nogen begrænsninger i hvad, der kan medtages i et baggrundskort. Det har mange oplysninger i stor skala (stor skala = lille tal = mange detaljer = stor nøjagtighed) og få oplysninger i lille skala (lille skala = stort tal = få detaljer = stærkt generaliseret).

Skalaen har en stor betydning for nøjagtigheden, da den store skala tillader mange detaljer, mens den lille skala kun tillader en overordnet gengivelse af f.eks. en kystlinje. Dette kommer meget til udtryk i SDFE’s nye land- og havpolygon, som kan ses på https://dataforsyningen.dk/labs, hvor kystlinjen vises i 10 forskellige opløsninger baseret på afledte GeoDanmark-data.

Fremtidens baggrundskort Fremtidens baggrundskort vil i disse år gennemgå en forandring på mange områder. Det vil blive endnu mere målrettet den mobile anvendelse på små skærme. Med nye distributionsformater vil brugeren selv kunne visualisere data i både indhold og udtryk uanset hvor, man er.

Figur 3. Skærmkortet blev hurtigt taget i brug og dukkede snart op på mange amters og kommuners hjemmeside og i diverse publikationer, hvor kommunen informerer borgeren.

Til kommunens egen forvaltning blev der også lavet et Dæmpet Skærmkort, som var efterspurgt og velegnet som baggrund for kommunens forvaltningstemaer.

Baggrundskortet blev nu en naturlig del af den offentlige forvaltning og den sagsbehandling, som foregår der. Et nyt kapitel i baggrundskortets historie havde taget sin begyndelse.

Nye baggrundskort I foråret 2020 har GeoDanmark og SDFE udsendt to nye baggrundskort kaldet Sagsbehandlings­

Kravene til baggrundskortets nøjagtighed og komplethed vil øges i takt med, at flere grund­ data vil få en høj status og i praksis blive gjort gældende i retslig sammenhæng. Det vil også skifte udseende i takt med, at flere registre udstiller data, så de kan sammenstilles. Fx kan bygninger visualiseres ud fra anvendelse beskrevet i BBR. Baggrundskortet er kommet for at blive. Hvad enten vi benytter det i offentlig sagsbehandling, eller vi som privatpersoner søger information for gældende lovgivning, til at finde vej eller noget helt tredje. Det vil snart finde en mere standardiseret form med udgangspunkt i vore fælles grunddata og med retningslinjer for historik og arkivering for efter­ tiden. >>

8

G EOFOR U M • MA J 2 0 2 1

Tre nye baggrundskort Med tre nye baggrundskort ønsker GeoDanmark at bidrage med målrettede kort til sagsbehandling, formidling af naturoplevelser samt bynære kommunikationsopgaver. Kortene er kommet til i et godt samarbejde mellem stat og kommuner, hvor tilgangen har været inddragelse af brugerne og fokus på behovene.

AF ALLAN GYLDENDAL FREDERIKSEN, SYDDJURS KOMMUNE, OG JESPER GAARDBOE JENSEN, GEO FYN/FOSAKO, DER BEGGE SIDDER I GEODANMARKS IMPLEMENTERINGSGRUPPE.

I starten af 2019 igangsatte GeoDanmarks besty­relse projektet: ”GeoDanmark-data i spil” på foranledning af FOSAKO. Projektets formål var at definere tre nye baggrundskort baseret på GeoDanmark-­data.

Baggrundskortene skulle være frit tilgænge­lige for den offentlige sektor, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, borgere, mv.

I projektet deltager, udover GeoDanmark, repræsentanter fra flere af landets kommuner og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE). Projektet har været kendetegnet ved høj faglighed, godt samarbejde og frugtbar viden­ deling på tværs af styrelse og kommuner.

Afklaring af behov Behovsafklaringen er sket ved inddragelse af kommuner og styrelser, landinspektørfirmaer, ledningsejere og interesseorganisationer.

Metoderne har været interviews, inddragelse på informationsmøder og spørgeskemaunder­ søgelser. De overordnede kravspecifikationer til kortene blev afsluttet medio 2019, og et udviklingsprojekt blev igangsat i SDFE. SDFE udstiller i dag to af baggrundskortene på Dataforsyningen (tidligere Kortforsyningen), mens det tredje netop er frigivet i en beta-udgave. Der vil stadig i 2021 foregå justeringer og tilpasninger af alle tre kort mod de endelige driftsklare versioner i 2022.

Fra datadrift til dataanvendelse Opgaven med at etablere og vedligeholde et baggrundskort er en stor og vigtig opgave, som kræver mange ressourcer i fx kommuner og forsyningsselskaber. Der bliver brugt tid på løbende at hente data fra flere forskellige fælles­ offentlige datakilder, herunder Datafordeleren og Dataforsyningen. Efterfølgende bliver der brugt tid på opsætning af de forskellige kort. Målet med de tre nye baggrundskort er at løse denne opgave én gang centralt og på den måde flytte tid fra data­ drift til dataanvendelse, fx øget brug af data, analyse og visualisering.

Sagsbehandlingskortet Sagsbehandlingskortet er det første af de tre baggrundskort, og det er målrettet arbejdet med myndighedsopgaver og sagsbehandling. Fokus i udarbejdelsen af dette baggrundskort har derfor været overvejelser om hvad, der er vigtige elementer i et kort, når der skal tages beslutninger og træffes afgørelser.

Sagsbehandlingskortet indeholder et basiskort med dæmpede farver, som understøtter, at der kan lægges forskellige egne data ovenpå alt efter behov.

Basiskortet kan suppleres med et stednavne/ vejnavne- og husnummer-tema, eller flere af de tilhørende forvaltningstemaer, som hver især visualiserer GeoDanmark-data målrettet specifikke sagsbehandlingsområder fx adresse/byggesag, trafik, hydrologi og natur.

Ved design af kortet er der lagt vægt på, at der skal være et stort informationsindhold, især når der arbejdes i skalaer fra 1:10.000 og nedefter, men ikke på bekostning af det ”simple” udtryk. Dette er bl.a. opnået ved at bruge nedtonede farver og relativt få farver.

Sagsbehandlingskortet er et ”live” kort, da kortet gentegnes hver gang, et kortudsnit hentes. Data opdateres løbende og for de vigtigste objekttyper ned til hvert kvarter. Eksempelvis vil nye foreløbige bygninger blive vist i kortet umiddelbart efter, at de bliver indtegnet af en kommunal byggesags­behandler. >>

G E OFORUM • MAJ 2021

9

Sagsbehandlingskortet bliver udstillet som en del af Forvaltning 2.0-tjenesten på Data­ forsyningen. Denne indeholder også andre vigtige temaer som matrikeldata, luftfoto, højdekurver, sted- og vejnavne, husnumre og administrative grænser.

Natur- og Friluftskortet Natur- og Friluftskortet er målrettet formidling af projekter, aktiviteter og gode oplevelser i naturen, fx kanoture, vandre- og cykelruter og information om shelters. Kortet er tænkt til anvendelse både på Internet, på informationstavler og i turfoldere.

Kommunikationskortet er et kort med relativt kraftige farver, men i en styrke, så det stadig er muligt at lægge forskellige egne data ovenpå.

Indholdsmæssigt er det et noget mere enkelt kort end de andre, da det primært tjener til orien­ terings- og formidlingsformål i lidt større oversigtskort. Der vises derfor fx ikke hække og kørebanekanter. I stedet er der lagt mere vægt på en visning af vejnettet i forskellige farver efter vejklasser, hvilket giver et bedre overblik over vejnettet. Anvendelsen af kortet kan fx være som oversigtskort for rastepladser eller i trykte bykort med information om parkering eller lignende.

Natur- og Friluftskortet er et kort med ikke alt for kraftige farver, så det er muligt at lægge forskel­ lige egne data ovenpå alt efter behov.

Kommunikationskortet udstilles på samme platform som Sagsbehandlingskortet og er derfor også et ”live” kort, hvor data opdateres løbende.

Ved designet af kortet blev der lagt vægt på, at der skulle være et stort informationsindhold, især når der arbejdes i skalaer fra 1:25.000 og nedefter.

Farverne er valgt efter, at det skal minde om et klassisk topografisk kort. Der er lagt vægt på, at objekter, der kan bruges som kendetegn i terræn­et, er fremhævede som fx kirker, master og vindmøller. Der er også udviklet en ny signatur til træ­ grupper.

Kortet er det sidste af de tre kort. Det er netop færdiggjort i en beta-udgave. Det videreudvikles i løbet af 2021 baseret på indsamlet feedback fra kommunerne.

Natur- og Friluftskortet produceres på samme platform som Skærmkortet. Det er derfor ikke et ”live” kort. Det opdateres pt. to gange om året.

Natur- og Friluftskortet udstilles på Dataforsy­ningen­­­­­ og er tilgængeligt som både WMS og WMTS. Derudover er kortet tilgængeligt på Miljøportalen og udgør baggrundskortet i N ­ aturstyrelsens hjemme­ side, UdiNaturen.dk.

Kommunikationskortet Formålet med dette kort er at understøtte formidlings- og kommunikationsopgaver hoved­sageligt i byerne. Det er inspireret af klassiske bykort og kan bruges både på Internet og til trykopgaver.

10

G EOFOR U M • MA J 2 0 2 1

Godt eksempel på samarbejde GeoDanmark har igennem mange år dannet rammen for et godt samarbejde mellem kommunerne og staten. Projektet: ”GeoDanmark-data i spil” er endnu et godt eksempel på, hvordan styrelser og kommuner kan skabe gode løsninger til bred almen anvendelse gennem vidensdeling og samarbejde.

FOR BRUG AF KORTENE Yderligere information om de tre baggrundskort findes på GeoDanmarks hjemmeside. Her er der produktblade med signaturforklaringer, vejledninger om anvendelse og link til Dataforsyningen.

Se mere her: https://www.geodanmark.dk/baggrundskort

Leverandørernes holdning til fremtidens baggrundskort Når vi taler om baggrundskort, er det vigtigt, at vi har den samme referenceramme. Vi har på den baggrund interviewet fire medlemmer af Geoforum om deres syn på de baggrundskort, der anvendes i dag.

Vi går i denne artikel også lidt nærmere på anvendelsen af offentligt udstillede hhv. egenudviklede baggrundskort.

AF METTE BORG OG JESPER HØI SKOVDAL, GEOFORUM

De fire leverandører, der i nærværende artikel tilkendegiver deres holdninger til fremtidens baggrundskort, er Geoinfo A/S, Hexagon Safety & Infrastructure, Septima P/S samt SWECO. Ved et baggrundskort forstår leverandørerne et eller flere korttemaer, der danner en geografisk referenceramme for de informationer, som kortet skal formidle visuelt. Et baggrundskort kan opfattes som et relevant, ydelsesoptimeret kort, der kan anvendes som baggrund for de funktionelle lag i et GIS-kort. De funktionelle lag er de aktive lag, hvorpå der forespørges, analyseres og redigeres.

Lad os sige, at en snørklet rød streg på kortet repræsenterer en cykelrute mellem to byer.

Lægger vi et passende baggrundskort under, kan brugeren se hvilke to byer, der er tale om, at cykelruten delvist følger kysten og i øvrigt fører igennem en skov. Den røde streg repræsenterer i eksemplet dén information, vi har samlet sammen og vil formidle visuelt til brugeren. Stregen i sig selv giver imidlertid kun meget lidt information.

Det er først i kombinationen med baggrunds­ kortet, at brugeren får den gode information.

Eksemplet viser, at baggrundskortet visuelt gerne må støtte – hellere end at støje. Brugerens fokus skal være på kortets tematiske informationer.

Kortbaggrunden skal kunne aflæses tydeligt, men uden at spille hovedrollen.

Hvordan benytter I baggrundskort i dag?

De allerfleste IT-løsninger, der inkluderer digitale kort, har behov for et baggrundskort eller eventuelt flere. Til gengæld ligger det ikke fast hvilket baggrundskort, der er velegnet til den enkelte løsning. Det afhænger helt af løsningens scope og formål. Afhængigt af løsningen kan baggrunds­ kortet fx være et topografisk kort, matrikelkortet eller et ortofoto.

Leverandørerne servicerer dagligt en lang række forskellige kundetyper, der har forskellige behov for anvendelse af baggrundskort i deres løsninger.

Fælles for kunderne er, at de langt hen ad vejen benytter sig af de offentligt udstillede baggrundskort og af det ”sortiment”, der udbydes her. Der er dog også eksempler på både kommuner og forsyningsselskaber, der genererer og udstiller egne vektor-tiles baggrundskort.

Leverandørerne nævner, at baggrundskort typisk hentes fra offentlige kilder som Kortforsyningen og Datafordeleren. Ofte bruges SDFE’s skærmkort, men næsten altid i den dæmpede eller gråtonede udgave. Hvis kortlæsningen har fokus på ejendomme, bebyggelser eller lokalplaner, inkluderer de ofte matrikelkortet. I nogle situationer indgår også husnumrene fra AWS/DAWA – i dæmpet form.

Løsninger med fokus i det åbne land kan inkludere højdekurver.

Ortofoto eller lignende billeddata anvendes ikke så tit som det primære baggrundskort. Når brugeren er zoomet ind i kortet, er det meget ofte nyttigt, at man nemt kan toggle mellem skærmkort og ortofoto. Oftest vil brugeren have mulighed for selv at vælge et relevant baggrundskort for den givne arbejdssituation. Baggrundskortet er i mange tilfælde også en sammensætning af elementer fra flere kilder, fx husnumre og vej­ navne, der vises sammen med et ortofoto.

Brugerens egne data (fx et forsyningsnetværk) overlejrer baggrundskortet. Det er væsentligt, at disse data tydeligt kan identificeres i kortvisningen og ikke kan forveksles med objekter i et baggrundskort.

Baggrundskortene findes i forskellige variationer, der tjener forskellige formål. Nogle kort er til navigationsformål, mens andre er gode til visning af fx ledningsdata. I nogle løsninger benyttes >>

G E OFORUM • MAJ 2021

11

kundens egne baggrundskort, der fx er designet på basis af GeoDanmark-data.

nogle få, gode standard baggrundskort til rådighed, så alle parter har nem og lige adgang til dem.

Løsninger med baggrundskort Anvendelsen af baggrundskort er på tværs af hele platformen, så det er både i desktop GIS, WebGIS og på mobile enheder, de anvendes. Løsningerne på platformene stiller forskellige krav til baggrunds­ kortet. Mange mobilløsninger giver fx ikke mulighed for at ændre det foruddefinerede baggrundskort.

Begrænsninger i offentlige baggrundskort Generelt oplever leverandørerne ikke en stor ­mangel på specifikke baggrundskort i Danmark eller deciderede mangler ved det nuværende udvalg af baggrundskorttyper. Det bliver hilst velkommen, at SDFE indgår aktivt i dialog med brugerne om det behov, der måtte være derude.

Selvom baggrundkortet ofte opfattes som ”kulissen” for andre forretningsdata, så er det opfattelsen, at indholdet i de forskellige typer af baggrundskort tjener et væsentligt forhold som informationsbærer af generelle informationer.

Det er derfor vigtigt, at vi er omhyggelige med baggrundskortet.

Så på den front er Danmark godt med, men der er dog et par europæiske lande, der ligger lidt foran Danmark i forhold til en moderne kartografi, fx Østrig og Norge.

Offentligt udstillede eller egenudviklede baggrundskort På tværs af de offentlige kunder i Danmark ser leverandørerne en stor anvendelse af de baggrundskort, der udstilles af SDFE. Der er efterhånden en tendens til, at baggrundskortet i vigende omfang er skærmkortet, der med sine mange år på bagen synes en smule ”gammeldags” i sin kartografi. Derimod sker der en stigende anvendelse af forvaltningskortet som baggrundskort.

Når egne baggrundskort benyttes, er det typisk for at målrette indholdet af kortet til de opgaver, brugeren af kortløsningen har. Men det sker i lige så stor grad for at sikre bedre stabilitet ved ikke at være afhængig af eksterne tjenester, og for at sikre bedre performance ved at udnytte en hurtig lokal IT-infrastruktur.

Baggrundskort fra kommercielle udbydere (Google Maps og Microsoft Bing Maps) samt Open Street Maps benyttes kun i ret begrænset omfang i leverandørernes løsninger, men de bruges naturligvis i stort omfang som baggrundskort i mange web- og mobilapplikationer.

Baggrundkort hentes i kortløsningerne næsten udelukkende fra OGC-tjenester, dvs. WMS, WFS og WMTS. Dette gælder også egne baggrundkort, men i nogle desktop-løsninger benyttes der baggrundskort dannet ud fra data, der ligger i lokale spatiale databaser.

En generel betragtning er, at man skal være meget opmærksom på at opretholde balancen mellem de standardløsninger, som det offentlige tilbyder, og den individuelle tilpasning og udvikling, som løsningsudviklerne har forudsætningerne for at udføre. Det er meget fint, at det offentlige stiller

12

G EOFOR U M • MA J 2 0 2 1

På vegne af Rigsfællesskabet kan man slå et slag for, at både Grønland og Færøerne serviceres med flere baggrundskort. Her er det især spørgsmålet om kortprojektion og datum, der er en af de centrale udfordringer.

Det er de enkelte løsningsudviklere, som har de bedste forudsætninger for at analysere brugernes behov og – i dialog med kunderne – at tilrettelægge og udvikle en kortløsning, der passer til opgaven. Med den balance for øje burde det offentlige fremover tillige have fokus på en mere komponentbaseret tilgang til leverancen af baggrundskort. Det kunne være en model, hvor enkeltlag og objekttyper stilles til rådighed i tjenester, så de kan stykkes sammen, formgives og farvelægges til præcis det baggrundskort, der passer til en given IT-løsning eller brugsscenarium.

De senere års nye teknologiske muligheder understøtter en sådan tilgang til opgaven, som i øvrigt flugter med grunddata-idéen om, at det offentlige stiller grunddata til rådighed på en effektiv, standardiseret og moderne måde, hvorefter udviklerne bygger applikationerne, der henter gevinsten hjem til samfundet.

Forstyrrende tekster og neutralt vand Leverandørerne oplever situationer, hvor skærmkortets navne er forstyrrende. Det kan være, når man bruger skærmkortet i et GIS, hvor vej- og bynavne ofte kommer til at fjerne fokus fra de primære datakilder og tematiske oplysninger, som man ønsker at have i fokus. I stedet kommer teksterne nedenunder til at konflikte og konkurrere. Dermed sløres budskabet. Hertil kommer, at skrifttypen i skærmkortet ofte er anderledes end den skrifttype, der anvendes i GIS, hvilket giver et rodet indtryk. Det kunne derfor være godt at have et skærmkort uden navne, som man kunne bruge.

En anden ting er, at når der bruges ortofoto, >>

opleves det som en mangel, at det ikke er tilføjet en neutral baggrund for havområderne. I dag optræder den takkede kant af de enkelte billeder meget dominerende i kortet.

er driftssikkerhed og performance de helt afgø­ rende parametre. Kort-tjenesten skal være til rådighed, være stabilt kørende og svartiden skal være god.

Teknologiske udfordringer med baggrundskort Det ligger klart, at vektor tiles bliver en teknologi, der i en stadig stigende grad finder indpas på tværs af platformene. Det er derfor også oplagt, at der skal bruges kræfter på at flytte kartografiske produkter over i dette domæne.

I langt de fleste tilfælde er IT-løsningen 100 % afhængig af, at baggrundskortet leveres sikkert og til tiden. Selv små driftsforstyrrelser på 5-10 minutter betyder, at brugerne spilder tid på at prøve og på at fejlmelde. Desværre har vi oplevet en række af sådanne forstyrrelser de senere måneder, og det er virkelig skidt.

For nuværende er det dog en større udfordring, at tjenester, der udstilles offentligt, kan være vanskelige at implementere i GIS-klienter, fordi de kun er testet fra udbyderen på få GIS-platforme. Problemerne skyldes ofte OGC-standardernes natur, hvor der fx er mulighed for forskellige tolkninger af, hvordan XML-dokumenter struktureres, hvilke parametre i service-kald, der er optionelle, osv.

Det er derfor et stort ønske, at WMS-, WMTS- og WFS-tjenester implementeres så enkelt og ensartet som muligt, samt at tjenester ikke fejler, hvis en klient ikke tolker standarderne 100% som udbyderens servicepubliceringssoftware.

I forhold til WMS og WMTS mangler der generelt en bedre mulighed for at kunne vælge mellem flere kartografiske opsætninger eller selv at kunne definere og justere opsætninger. Dette gælder fx DTK/Skærmkort, der kun kan hentes i tre udgaver med samme indhold: standard, dæmpet og grå.

Disse kartografier passer sjældent visuelt godt ind i en webkort-løsning, og det er begrænset, hvad man i en klient-løsning kan justere.

Der er ofte kun begrænset support for FeatureInfo på kort-objekter og evt. support er teknologisk forskellig med hensyn til hvilke formater, data leveres i (XML, HTML, tekst, mv.).

For WFS gælder det, at det er langsommeligt at hente større datamængder til en kortklient med WFS, hvilket igen trækker en tråd til, at det ville være fint med en mulighed for at trække data med en vektor tile-teknologi. Det er dog vigtigt, at tjenester baseres på standarder.

I fremtiden vil det i højere grad være et krav at kunne hente et tjeneste-baseret 3D baggrundskort.

Dette betyder, at der skal udvikles standarder med nye tjenestetyper, der kan levere en kombination af raster- og vektor-data inkl. komplekse 3D data, billeder til tekstur, 3D symboler, terrændata, mm.

Betydning af driftssikkerhed og performance Når man har valgt et baggrundskort til en løsning,

Selv under normal drift er det vigtigt, at svartiderne er gode. Også her har vi oplevet større udfald, tiles, der leveres for sent eller ikke leveres, samt nye tjenester, som ikke er optimeret og performer væsentligt langsommere end tidligere.

Fremtidens baggrundskort Vil de frie og lettere tilgængelige registerdata få indflydelse på fremtidens baggrundskort?

Leverandørerne mener, at det vil være oplagt at udnytte registerdata til temakortlægning og anvendelse i specialiserede baggrundskort. Hvis denne type baggrundskort skal være dynamiske, skal der være entydige referencer mellem rele­ vante kortobjekter og registerdata. WMS-stan­ darden kunne med fordel udvides, så denne type scena­rier kan understøttes.

Det kunne fx være interessant med en vector tile-tjeneste baseret på BBR-data, således at man kan udstille og symbolisere relevante data på baggrund af anvendelseskoder, ejendomstype, osv.

I nogle tilfælde vil denne udvikling formentlig ske på bekostning af eksisterende leverandørers berigede kortprodukter, fx OIS-tematiserede kort.

Der er dog fortsat et ønske om at opretholde en balance mellem få, standardiserede og nemt tilgængelige grundkort, som udbydes af det offentlige, og de specialtilpassede og kontekst­ bestemte baggrundskort, som private IT-udviklere har de bedste muligheder for at designe og implementere.

En leverandør peger på, at der også er datakilder, som endnu ikke eksisterer i Danmark, der vil kunne skabe relevans i markedet. ”Foot fall” (antal fodgængere på et forretningsstrøg) vil fx i mange kommercielle sammenhænge være yderst relevant. En udjævnet og anonymiseret udstilling af data for ejendomsvurderingerne vil formentligt også være stærkt efterspurgt, når vurderingerne en dag falder på plads.

G E OFORUM • MAJ 2021

13

Anvendelse af baggrundskort i forsyningsselskaber Geoforum har spurgt fire medlemmer om hvilke krav og forventninger, der er til anvendelsen af et godt baggrundskort i forsynings­selskaberne. I denne artikel kan du læse mere om for­dele og ulemper ved baggrundskort, samt om hvordan forsy­ningerne ønsker, at baggrundskortet skal udvikle sig.

AF METTE BORG OG JESPER HØI SKOVDAL, GEOFORUM

På baggrund af interview med AffaldVarme Aarhus A/S, Vestforsyning AS samt N1 tegner vi her et billede af brugen af baggrundskort i forsynings­ selskaber. Vi har også rådført os med LE34, der har en bred indsigt i forsyningernes brug af baggrundskort.

Krav og forventninger til baggrundskort Forsyningernes forventninger og krav til et baggrundskort hænger generelt både sammen med udsende og performance.

Grundlæggende skal baggrundskortet understøtte præsentationen og visualiseringen af forsyning­ ernes egen infrastruktur (egne data), og det må ikke indeholde objekter, som kan distrahere brugeren. Brugeren skal let kunne identificere egen/ønsket position og tolke indholdet i baggrundskortet, men kortet må gerne være ned­ tonet, måske endda uden farver.

I forhold til performance skal der være en god stabilitet, høj oppetid og tydelig kommunikation om driftsproblemer. Baggrundskortet skal have en høj ajourføringshyppighed, specielt på temaerne: veje, bygninger og adresser.

Supplerende data i baggrundskort Ud over de basale krav til datasæt i baggrunds­ kortet (veje, bygninger og adresser), kan det også være aktuelt med andre temaer. Det kan være højdekurver/højdemodel, administrative grænser,

14

G E OFOR U M • MA J 2 0 2 1

natur og miljødata, kommunale arealdata (lokalplaner/kommuneplaner), højvandsvisualiseringer, vejrdata, der primært bruges i drift- projekteringssammenhænge.

Baggrundskortet i marken I dét baggrundskort, der skal anvendes af tekni­ kere i marken, er det driftsstabilitet (oppetid) og indlæsningshastighed (performance), der er de vigtigste forhold.

Derudover, at det vigtigt, at data er opdaterede med særligt fokus på bygnings-, adresse- og vejtemaerne. Man skal kunne se bygnings­værker, husnumre og matrikelnumre tydeligt og ortofoto skal være i nyeste version.

Baggrundskortet er til at navigere i, og igen skal det grundlæggende understøtte visningen af egne data og må derfor gerne være ned­tonet.

Traditionel håndtering af baggrundskort Der tegner sig et billede af, at der har været to forskellige traditioner for håndteringen af baggrunds­kort. For en del forsyninger har traditionen været at downloade kort og anvende dem lokalt fra pga. udfordringer med performance og stabilitet.

En anden del af forsyningerne har traditionelt set trukket på baggrundskort fra Kortforsyningen.

Ofte har det været en kombination af de to traditioner, idet der på stor skala kunne anven- >>

des det dæmpede skærmkort fra SDFE, mens man på lille skala – på vejniveau – benytter eget baggrundkort med udgangspunkt i GeoDanmarks data, som indlæses ugentligt i egen database og håndteres til såvel desktop GIS og WebGIS. Tidligere har en del forsyninger selv lavet baggrundskort ud fra de data, som fx kunne være erhvervet gennem naturgassens grundkort­ program, men det var til stadighed en udfordring med opdateringshyppigheden. En årlig opdatering er i dag slet ikke tilstrækkelig i forhold til nye udstykninger og bebyggelser samt nye veje eller vejomlægninger. Forsyningerne er som infrastrukturejer altid med tidligt i byudviklingen, så der er behov for høj ajourføringshyppighed særligt på bygnings- og vejtema.

Det offentligt udstillede baggrundskort Vi har spurgt ind til fordele og ulemper, der har været ved at skifte til et offentligt udstillet baggrundskort.

Der er blandt forsyningsselskaberne bred enighed om, at den helt store fordel ved de offentlige opdaterede kort er, at man er sikret et kort med de nyeste data.

I øjeblikket er der uheldigvis ikke den fornødne driftsstabilitet med såvel Dataforsyningen, Kortforsyningen som Datafordelen. Brugen af et ældre men stabilt kort er nogle gange bedre end intet kort. Nedetid går på skift hos de forskellige tjenester, og der bruges derfor meget tid på at skifte frem og tilbage alt efter hvilken tjeneste, som er i luften i denne uge.

Kortforsyningen er god til at orientere på deres driftsside, men de to andre tjenesteudbydere har stadig en del at lære ift. hurtigt at få orienteret om, når en tjeneste er nede. I forsyningerne har det en betydning, hvis tjenesterne er ude af drift i mere end 2-5 min. Det er derfor vigtigt, at der orienteres om samtlige udfald i tjenesterne.

Fordele og ulemper med sagsbehandlerkortet Der er enighed om, at der er et behov for at have

det tekniske kort fra sagsbehandlerkortet med i godteposen. Der er dog enormt mange lag i tjenesten, hvilket kan forvirre.

Udfordringen med sagsbehandlerkortet er primært med driftsstabiliteten. Desuden har der været nogle ret kraftige farvelægninger på temaer, der ikke har forsyningernes interesse.

Efter en konstruktiv dialog med SDFE er det nu blevet bedre, men på grund af udfordringen med driftsstabiliteten tøver flere forsyninger med at foretage skiftet til sagsbehandlerkortet.

Udvikling af baggrundskortet Forsyningsselskaberne ønsker grundlæggende, at data skal ligge online i en stabil offentlig tjeneste med høj performance. Oppetiden, som det er oplevet med Kortforsyningen i øjeblikket, er ikke god nok.

Hvis den høje performance ikke kan leveres, er flere forsyninger klar til selv at lave vector tiles, hvis data i stedet kan leveres direkte som download og med nødvendige opsætninger (farver mm.), som forsyningerne så kan tilpasse egne behov. Dette understreger, at baggrundskort er vigtige for forsyningerne, men at stabilitet også er vigtigt.

Set fra et administratorperspektiv er en klar og tydelig kommunikation om driftsstatus også vigtig for, at det online baggrundskort i praksis kan tages i anvendelse.

Ved siden af dette vil det være godt at få et forsyningskort i retning af sagsbehandlerkortet med fokus på forsyningernes behov. Dette skal fremstå så klart som muligt og med så mange detaljer, som systemet kan rumme. Det må ligeledes gerne være med mange tilvalg, så det kan tilpasses den enkelte medarbejder og opgave.

Desuden sender forsyningerne bolden videre til kommunerne og håber, at der i fremtiden i højere grad vil blive fokuseret på at opdatere GeoDanmark­-data, så den nyeste viden om bygninger og veje er tilgængelig.

G E OFORUM • MAJ 2021

15

Hvad definerer et godt baggrundskort set fra et UI-design­perspektiv?­­­ Hvilke designprincipper lægges til grund, når en UI-designer udformer digitale baggrundskort?

AF IDA HOFFART, SEPTIMA

Som UI-designer beskæftiger jeg mig med design af webapplikationer og apps, hvor kortet typisk agerer omdrejningspunkt for brugergrænsefladen.

Baggrundskortet er en væsentlig del af den samlede visuelle flade, og det udgør dermed en vigtig aktør i definitionen af brugergrænsefladens visuelle udtryk som helhed.

Jeg vil i dette indlæg dele nogle af de overvejelser, som jeg gør mig i processen, når jeg som “ikke-­ kartograf” udformer digitale baggrundskort.

Processen bestræber sig på at imødekomme krav udsprunget fra UI/UX1 -designverdenens centrale fokus på brugeren og den gode brugeroplevelse.

Det gode baggrundskort defineret ud fra interne mønstre Et baggrundskort består grundlæggende af en række felter og linjer, der viser geografiske repræsentationer af fx landområder, vand eller menne­ skeskabte elementer som veje, bygninger og grænser. Hertil suppleres ofte med tekstbaserede etiketter. Et første, overordnet krav, man kan opstille til et godt baggrundskort, er, at kortet skal skabe mening i sig selv. Det skal forstås på den måde, at alle dets bestanddele designes og sammensættes i logiske relationer, der danner interne, visuelle mønstre på tværs af udstrækning og zoom-niveauer, som er genkendelige og nemt aflæselige for brugeren. Dét søger jeg at efterkomme, når jeg i sammensæt­ningen af fx farver, teksturer og typografi arbejder ud fra tre centrale UI-design­ principper: Forskel og lighed, Hierarki og Tæthed.

Forskel og lighed Princippet om forskel og lighed handler om at afstemme et elements fremtræden i relation til de omgivende elementer. Forskel, frembragt af høj kontrast, fremhæver og adskiller det tilsigtede element fra omgivelserne, mens lighed, frembragt af lav kontrast, nedtoner og forener elementet

med omgivelserne. Når der i baggrundskortet skabes visuelle mønstre baseret på forskel og lighed, hjælpes brugeren med at systematisere informationer: flader og linjer, der ligner hinanden i farve og tekstur, kan antages at være relaterede, fx “sø” og “å”, mens flader, der adskiller sig fra disse, antages at tilhøre en anden kategori, fx “skov”.

Hierarki Visuelle hierarkier kan skabes ved hjælp af farver og størrelsesforhold fx ved at fremhæve hovedveje med en kraftigere farve og tykkere linje end mindre veje, eller store byer med en mere fremtrædende tekstetiket end mindre byer.

Hierarkier kan på denne måde hjælpe brugeren med at finde fokus, identificere mønstre og hurtigt danne overblik i baggrundskortets mange informationer.

Tæthed Princippet om tæthed handler om hvor meget eller lidt visuel information, der vises til brugeren i et givent kortudsnit. Ved at begrænse visningen af bestemte elementer til forskellige zoomniveauer, undgås for uoverskuelige fortætninger og overlap af elementer. Dette gør de præsenterede oplysninger i baggrundskortet nemmere aflæselige for brugeren.

Det gode baggrundskort defineret ud fra kontekst Designprincipperne skitseret ovenfor kommer for alvor i spil, når baggrundskortet også designes relationelt til den specifikke kontekst, det skal indgå i.

Isoleret set kan et baggrundskort være flot designet, men vise sig at være ineffektivt, hvis det ikke også udformes i tråd med sit brugsscenarie. Kontekst vil være forskellig fra case til case. Derfor vil baggrundskortets visuelle og funktionelle præmis variere herefter. Lad mig tage nogle eksempler. >>

1 UI (User Interface = Brugergrænseflade) og UX (User eXperience = Brugeroplevelse)

16

G EOFOR U M • MA J 2 0 2 1

Det dæmpede kort I nogle scenarier, vil et nedtonet, lighedsorienteret baggrundskort, fx i neutrale grå nuancer eller dæmpede farvetoner, være at foretrække. Det designer jeg typisk til de cases, hvor baggrunds­kortet skal danne baggrund for enten farvemættede og datatunge kortlag eller komplekse datavisualise­ ringer. Den lave kontrast sikrer, at baggrunds­­­kortet aftegner sig subtilt, og ikke distraherer brugeren fra de primære lag i kortet eller fra vigtige funktioner i den omgivne bruger­grænseflade, som hermed modsat står kraftigt fremhævet.

Naturkortet I et andet scenarie er kravene og dermed tilgangen en anden. Til spor.dk designede jeg et baggrundskort, som skulle indtage en aktiv rolle i kortløsningens formidling af naturoplevelser i det danske landskab. Kortet benytter sig af en naturnær farvepalet, som i øvrigt er nøje afstemt med brugergrænsefladen, som kortet indgår i. Da naturrelaterede data har den højeste prioritet i denne løsning, anvendes skyggevisualiseringsteknikker til hierarkisk at fremhæve terræn, skov­ områder og marker fremfor trafikale eller urbane strukturer.

Temakortet Til vores legende “Byjagt”-app udformede jeg et baggrundskort, der både skulle spille godt sam-

Det dæmpede kort - et nedtonet, lighedsorienteret baggrundskort, der ikke distraherer brugeren fra de primære lag i kortet eller fra vigtige funktioner i brugergrænsefladen (kilde: Septima).

men med brugergrænsefladens minimalistiske udtryk, og samtidig understøtte app’ens pirat-­ tema og dennes fortællermæssige stemning. Det resulterede i et kort i nedtonede, brunlige farve­ nuancer med en twist af stiliserede elementer, primært i form af typografi i sløjfeskrift.

En fælles designoptik De ovenfor nævnte kontekstdefinerede baggrundskort er designet ud fra en fælles design­ optik, hvad angår systematisk stillingtagen til fundamentale, relationelle designprincipper som forskel/lighed, hierarki og tæthed. Herudover er de skabt i tæt relation til den specifikt gældende UI-kontekst. Derfor fremstår de hver især relativt forskellige i deres visuelle udtryk.

Som skitseret i denne artikel, bør et godt designet baggrundskort opfylde to overordnede krav. Det skal fungere i sig selv ved at dets interne elementer designes, så de komplementerer hinanden i logiske mønstre, der skaber mening for brugeren. På samme tid skal baggrundskortet, som helhed, tjene sit formål som medspiller i den kontekst, det indgår i. Det skal indgå i synergi med de øvrige lag i kortet med brugergrænsefladen og den overordnede fortælling, som dets brugsscenarie opstiller.

Endegyldigt skal det medvirke til at højne den samlede løsnings brugeroplevelse.

Naturkortet – et hierarkisk baggrundskort med naturnær farvepalet, som aktivt formidler naturoplevelser og prioriterer naturrelaterede data med anvendelse af skyggevisualiseringsteknikker (kilde: spor.dk).

Temakortet – et baggrundskort i nedtonede, brunlige farvenuancer med stiliserede ele­­­menter som typografi i sløjfeskrift, der understøtter pirattemaet og dennes fortællermæssige stemning (kilde: Byjagt, Septima).

G E OFORUM • MAJ 2021

17

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Bente, bor i lejlighed i Kbh. NV, men lever mest muligt i sommerhus i Odsherred. Vi har hver 2 børn, som alle er voksne, og der er 4 børnebørn at passe, når det kan passe ind i programmet.

Hvad er din baggrund? Jeg er etatsuddannet topograf ved Geodætisk Institut i 1971–1974 og har tilbragt hele mit arbejdsliv som tjenestemand dér og i de institutioner, som fulgte efter – senest Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Min far så en annonce i Tante Berlinger, hvor Geodætisk Institut søgte topografelever ­­ d.1. september og med en startløn på 1192 kr. om måneden. Der stod også, at man kunne forvente tilbagevendende udstationering i hele sommer- halvåret. Fast løn, udstationering og varig ansættelse efter bestået eksamen lød meget fristende dengang tilbage i 1971, og jeg har ikke fortrudt et sekund siden.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Min stillingsbetegnelse er Over­ kartograf og jeg arbejder nu i et nyt kontor i SDFE, som hedder Datasammenstilling (DAM). Vi udvikler og vedligeholder en moderne geografisk infrastruktur, som understøtter en lettilgængelig adgang til geodata og kortprodukter fra SDFE’s digitale platforme. Specifikt arbejder jeg med udstilling af data i WMS-tjenester.

Navn Anders Færch-Jensen Alder 66 år Stillingsbetegnelse Overkartograf Hvor i landet bor du?

København NV Hvor i landet arbejder du?

København NV

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? At være med til at udvikle mulighederne i anvendelse af data og samarbejde med slutbrugerne om at finde løsninger og svar på deres problemer og ønsker.

mine opgaver, at jeg har været tæt på slutbrugerne, hvilket har givet mig gode fornemmelser af nytten og værdien af de opgaver, jeg selv eller SDFE har været leve­randør på.

Hvor i branchen, kan du se, er der er noget, som rykker? Der begynder at vise sig en større forstå­ else for, at vi alle må samle og koordinere vores aktiviteter på tværs af traditionelle fagdomæner.

Brugerinddragelse er vigtig og spændende – ­specielt, når den integreres med egne erfaringer og ”husets” viden inden for opgavens rammer.

Vi skal alle yde vores bidrag til at få bedre offent­ lige data, som kan integreres og sammenstilles på tværs af administrative grænser og fagdomæner i spændende løsninger i både offentligt og privat regi. Et godt eksempel herpå er det nye GeoFA­­projekt (Geografiske fagdata i GeoDanmark).

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden? Kunne godt tænke mig, at der kom mere fokus på kvaliteten i arbejdet, og at opgaver i højere grad blev vurderet ud fra et bredt samfundsmæssigt synspunkt om nytte og værdi i stedet for en kortsigtet forretningsmodel om økonomi og hvem, som skal betale.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæf­ tiger dig med? Jeg har været så heldig i næsten alle

Vi skal alle blive bedre til at turde forudse værdien af vores arbejde hos andre.

18

G EOFOR U M • MA J 2 0 2 1

Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundshedmyndig­ hedernes anbefalinger, hvorfor yder­ligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes.

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk.

Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne.

Generalforsamling 2021 i Geoforum 6. maj Datafordeleren i praksis 20. maj Virtuelt gå-hjem-møde om baggrundskort 3. juni Adresseseminar 2021 16. juni i København Geodataprisen 2021 24. november Kortdage 2021 24.-26. november

Virtuel generalforsamling

GEOFORUM

Torsdag den 6. maj kl. 15:00 - 17:00 Som medlem af Geoforum kan du

lingens hjemmeside, hvor du også kan

naturligvis deltage og gøre din

læse dagsordenen:

stemme gældende, når Geoforum

http://geoforum.dk/generalforsamling

afholder generalforsamling.

Adgang til generalforsamlingen har Nærmere instruktion om, hvordan

alle foreningens medlemmer.

man kan deltage og afgive sin stemme, findes på Generalforsam­

Vel mødt!

Datafordeleren i praksis

KOMPETENCE

Torsdag den 20. maj kl. 09:00 - 12:00 Med Datafordeleren har vi fået en helt ny indgang til data. På flere punkter adskiller den nye indgang sig fra hvad, vi traditionelt har været vant til med bl.a. Kortforsyningen.

Igennem teori, demonstration og “hands-on”-eksempler giver dette webinar et indblik i datastruktur og anvendelse i forskellige GIS (ArcGIS,

Mapinfo og QGIS). Brugeroprettelse, brugertyper, informationssøgning, tjenester og REST-services vil blive afprøvet, så man selv kan arbejde videre med og begynde at foretage forespørgsler.

Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

Virtuelt gå-hjem-møde om baggrundskort

ARRANGEMENTSUDVALG

Torsdag den 3. juni kl. 14:30 - 16:00 Baggrundskort er en dagligdagsting for os alle sammen – vi ser illustrationer på nyhedssider og trykte medier på kort, vi ser dagens Corona-smitte på kort, og vi navigerer uden videre med vores mobiltelefoner på kort.

Uden vi tænker over det, så anvender vi hele tiden kort som en baggrundskulisse til et specifikt gøremål.

Google Maps er blevet synonym med anvendelse af kort på hjemmesider, men det er heldigvis ikke den fulde

sandhed, idet vi har en lang tradition for produktion af baggrundskort her i Danmark. Vi har en solid tradition for, at vores nationale kort- og datamyndighed producerer baggrundskort ud fra standardiserede specifikationer og i samarbejde med brugere og interesseorganisationer.

Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men hold øje med hjemmesiden, hvor programmet annonceres snarest.

www.geoforum.dk/kalender G E OFORUM • MAJ 2021

19

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Volue Grundkort Download

Forlystelser på FME World Fair

Volue’s nye Grundkort Download automatiserer hentning af frie grunddata fra Datafordeleren og Kortforsyningen. Løsningen sikrer, at forsyningens grundkort altid afspejler de nyeste tilgængelige data.

ArcMap eller ArcGIS Pro, ArcGIS Server forudsættes samt et login til Kortforsyningen og/eller Datafordeleren.

Du er hermed inviteret til FME World Fair online i maj måned. Kom med og oplev en helt ny måde at se, lære og mødes på. Der er mange oplæg og aktiviteter på programmet. Og alt er helt gratis!

Funktionalitet: • Automatisk download af frie grunddata • Hentning af datasæt fra Datafordeleren (FTP, REST API) og Kortforsyningen (FTP) herunder: o Matrikeldata o Vejdata o Stednavne o Adressedata o Geodanmark-data • Løsningen opsættes via en konfigurationsfil med mulighed for at opsætte deludtræk • Mulighed for at indstille download-intervaller for de enkelte udtræk • Data kan klippes ud efter forsyningsområder • Løsningen er forberedt til ArcGIS Pro og Vector Tiles • Udstilling og vedligehold af Vector Tiles Basemap Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: jan.norsted@volue.com Hjemmeside: www.volue.com

Geo introducerer GeoAtlas Projects som ny global mulighed GeoAtlas Projects er projektspecifik adgang til grundkort, geodata, faglige analyser og 3D modeller relateret til undergrundsforhold.

I GeoAtlas Projects er der fokus på det, som er relevant for projekterne. De indbyggede funktioner trækker på de velafprøvede værktøjer og dynamiske services fra GeoAtlas Live.

GeoAtlas Projects kan anvendes globalt, både on- og offshore.

Platformen opsættes nemt i samarbejde med projektejer, og kan deles med andre interessenter og aktører, som arbejder for projektet eller har behov for at følge projektets udvikling. Alt på GeoAtlas Projects kan brugerstyres og tilpasses forskellige målgrupper efter jeres ønsker!

GeoAtlas Projects kan anvendes på alle skalaer – fra de detaljerede klima-, forurenings- og byggeprojekter til de helt store samfunds­ opgaver som tunnel-, bro-, vej- og baneinfrastrukturprojekter.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 31740188 Email: mrm@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

20

G E O F OR UM • M AJ 2 0 2 1

Vi håber, du har lyst til at deltage under vores oplæg den 7., 10., 11. og 12. maj. Vi starter alle dage kl. 10. Info og tilmelding finder du på: https://dataflow.center/fmeworldfair/ På FME World Fair kan du bl.a.

• Se brugere, der har smarte løsninger på automation og dataintegration • Møde nørder, der går dybt ind i teknikken • Få svar på dine spørgsmål fra eksperter • Og ikke mindst – tage chancen og vinde en pris Sweco er FME Partner med Safe Software og har dygtige certificerede medarbejdere, som supporterer og underviser i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 43484548 Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

Brug viden om borgere til at igangsætte fremtidens udviklingstiltag i din kommune Vi er glade for at kunne fortælle, at KMD Cognito har indgået en partneraftale med Bisnode om levering af Cameo data (demografiske data) til Cognito.

Cameo data er demografiske data på 46 befolkningssegmenteringer, hvor du får mulighed for at komme helt ind under huden på borgerne og få indsigt i deres livsstil og adfærd, som kan være med til at optimere fremtidig byplanlægning. Cameo data giver indsigt i hvilke typer, der bor i kommunen lige fra alder, køn og uddannelse til brug af sociale medier.

Med Cameo data i Cognito får I et værdifuldt og brugbart værktøj og en viden om borgerne og deres sammensætning, som spiller en større og større rolle i kommunernes udvikling.

Ring eller skriv til Birgitte Jensen og hør nærmere.

Kontaktperson: Birgitte Jensen Telefon: 44603974 Email: bse@kmd.dk Hjemmeside: https://www.kmd.dk/loesninger-og-services/loesninger/ data-og-analyse/grunddata

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Certificerede undervisere sikrer kvalitet på MicroStation­-kurser

Brug for at løfte dine GIS-kompetenser?

LIFAs tre undervisere, Marianne Rask, Anders Kloch Wandall og Morten Aaby Smith, er kommet gennem det attraktive nåleøje og kan nu kalde sig certificerede Bentley-undervisere.

Vores kursusprogram for 2. halvår er på gaden og byder på GIS-kurser både til nybegynderen og den mere rutinerede GIS-bruger.

Vores populære kursus ”ArcGIS Pro - Essentielle Arbejdsgange” afholdes, nu med fysisk tilstedeværelse, både i Kolding 7.- 9. september og i Glostrup 23.-25. nov.

Certificeringen betyder, at vi kan tilbyde ekstra fordele til dig som kursist.

Du får vished for kvalitet og indhold på vores kurser, og at underviserens evne til at formidle viden og knowhow er blevet gennemtestet og godkendt af Bentley.

Med certificeringen er vi de første til at modtage nyheder om Bentleys kursustiltag og programmer samt opdateringer på nyeste viden/ knowhow, som vi kan give videre til dig. Vores kursusmateriale er tilrettet efter danske standarder og målrettet danske workflows, som er garant for genkendelighed og højere kvalitet.

Vi udbyder både skræddersyede firmakurser og individuelle kurser.

Kontakt os og hør mere om dine muligheder.

Kontaktperson: Rune Halkjær Kudsk Telefon: 6313 6842 Email: rhc@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

Få lagt dine GIS-kurser ind i kalenderen allerede nu.

Dansk Esri Konference – 30. sep. – 1. okt.

Husk at tilmelde dig konferencen, hvor mere end 200 GIS-entusiaster fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS. På konferencen vil danske eksperter i Esri-teknologi og eksperter fra Esri, USA, stille deres viden til rådighed, så du er sikker på at komme hjem med masser af nye ideer, viden og et udbygget netværk.

Hold øje med programmet på geoinfo.dk.

Vi modtager desuden gerne flere abstracts inden den 25. juni.

Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: +45 31 57 66 76 Email: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Databox - Offentlige data i eget it-miljø

Tallinn Havn vælger Hexagons GIS-platform

Er enkeltopslag ikke nok? Så er Septima Databox sikkert løsningen.

Databox henvender sig til organisationer og virksomheder, der vil have styr på offentlige data og grunddata i deres eget it-miljø.

Havnemyndighederne i Tallinn, der administrerer 5 havne i Estland og er en af de største havneoperatører i Østersøen, har valgt at implementere to af Hexagons løsninger i deres organisation. Med M. App Enterprise, en cloud-baseret platform, der giver mulighed for at udvikle avancerede GIS-løsninger, samt GeoMedia, Hexagons fleksible desktop-GIS, får 300 medarbejdere hos Tallinn Havn optimale betingelser for arbejdet med administration og vedlige­ holdelse af havnenes infrastruktur.

Med Databox kan I udføre forespørgsler og analyser på en robust, synkroniseret database, som står hos jer selv. Det er jer, der styrer drift, performance og sikkerhed - uafhængigt af fx Datafordeleren. Og I skal ikke bøvle med adgang til registrene eller slås med syntaks og andre benspænd.

Det har vi gjort: Databox henter de originale data ud til en ”master”, og herfra auto-synkroniseres i realtid til jeres egen Databox ved hjælp af velafprøvede PostgreSQL-mekanismer. Data er autentiske - vi tilføjer metadata, views og beregnede felter og sikrer, at alle data er klar til GIS. Læs mere på vores nye hjemmeside - her: https://septima.dk/showcases/septima-databox.

Kontaktperson: Morten Lind Telefon: 3168 3640 Email: morten@septima.dk Hjemmeside: www.septima.dk

Den nye løsning gør det muligt enkelt at indsamle, tilgå og dele data relateret til fx bygninger og infrastruktur for forsyninger på tværs af desktop, browsere og mobile enheder. En stigende mængde af spatiale data har været medvirkende til beslutningen om at vælge en moderne og digital løsning, baseret på Hexagons platform, der kan opfylde fremtidens krav.

Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535 Email: jackie.sandgaard@hexagonsi.com Hjemmeside: www.hexagonsi.dk

GEO FO RUM • MAJ 2021

21

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Ortofotos fra fly kort leveringstid Det er forår og flere fly er i luften for at kortlægge hele Danmark. Der går dog flere måneder før, resultatet er tilgængeligt. Vores tilgang er en anden, så hvis du har brug for aktuelle ortofotos og hurtig levering af data, tilbyder vi en løsning.

Med fly og droner kortlægger vi mindre områder i høj kvalitet - og du har resultatet i løbet af få dage. Vi har brugt starten af 2021 på yderligere at optimere vores workflow og kan nu tilbyde: * Levering fra dag til dag * GSD ned til 3 cm * True ortofotos - ingen skjulte arealer bag bygninger * Georefereret uden synlige afvigelser fra GeoDanmark ortofoto * Leveret som GeoTIFF, COG, ECW, WMS, WMTS, TMS-tiles etc. * Mulighed for tilkøb af skråfotos fra samme flyvning Send os en polygon for et uforpligtende tilbud og en snak om mulig­ hederne.

Viden om lokale landbevægelser er vigtig, når I skal beslutte hvilken indsats, der skal til for at sikre jer mod klimafremkaldte vandstigninger og stigende regnmængde de kommende år.

Map GM fra Geopartner giver svar på spørgsmål som: Med hvilken hastighed sker landsænkninger og hævninger i mit område? Map GM behandler satellitbaserede radarmålinger af landbevægelser i forhold til lokale, stabile referencer. Derved forædles data til en mere præcis lokal model for vertikale landbevægelser.

Du kan anvende data i direkte samspil med egne data og træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag om de rette foranstaltninger i dit klimatilpasningsprojekt. Vi har behandlet og formidlet data, så det ikke kræver ekspertviden at anvende målinger og tendenser. Ring til os, hvis du vil have et datadrevet beslutningsgrundlag for din klimasikring.

Kontaktperson: Niels Henrik Broge Telefon: 4131 8534 Email: nhb@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

Se eksempler på: ortofotos.dk Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: kortomatic.com

Landbevægelser har betydning for den klimatilpasning, I skal foretage

K RTOMATIC

Danmarks Havplan er digital

Baggrundskort hos Precisely

Over påsken har Danmark fået sin første havplan, som nu er sendt i offentlig høring. Havplanen er udstedt som en digital bekendtgørelse, hvilket betyder, at du kan finde den retligt gældende information om både havplanens indhold og høringer på havplan.dk. I Atkins er vi stolte af at have leveret havplanens digitale platform for Søfarts­ styrelsen.

I vore GIS og Location Intelligence produkter, som MapInfo og Spectrum Spatial, er baggrundskort tænkt ind i produktet.

Med havplanen er det første gang, at juridisk gældende informationer udelukkende gøres tilgængelig i digital form.

Atkins står bag Havplanen, som er baseret på Atkins’ cFlow-platform og er udviklet med fokus på størst mulig brugervenlighed, driftsstabilitet og sikkerhed.

Som udgangspunkt får du adgang til en række baggrundskort som en del af pakken. Der er nogle baggrundskort fra Microsoft Bing og du kan gratis få adgang til vores Precisely-baggrundskort med en gratis konto.

Du kan også drage nytte af de mange andre kort, der udstilles via standardiserede web-tjenester, som f.eks. OGC WMS, OGS WMTS og OSM Tile Map Server. Det kan være tjenester fra Datafordeleren, engelske Ordnance Survey eller OpenStreetMaps.

Havplanen er nu i offentlig høring frem til 30. september 2021. Læs mere om Danmarks Havplan: https://www.soefartsstyrelsen.dk/vaekst-and-rammevilkaar/havplan

Med vores server-produkt Spectrum Spatial kan du også selv udstille f.eks. baggrundskort i form af disse web-tjenester. Det gør det muligt at tilpasse dine baggrundskort til netop dit behov. Disse kort kan du så bruge i den tilhørende WebGIS-klient Analyst eller i MapInfo Pro.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk

Kontaktperson: Peter Horsbøll Møller Telefon: 29133769 Email: peter.moller@precisely.com Hjemmeside: www.precisely.com

22

G E O F OR UM • M AJ 2 0 2 1

Vi hylder ingenørderne.

De kloge, de sjove, de gode kollegaer.

Er du vores næste ingenørd?

Se stillingerne: COWI.com/ingenord

Jeg tjekker altid vejrudsigten inden arbejde.

Annika Debes Vestergaard Drone og data specialist i COWI, Lyngby

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang.

Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

Vær med til at forme udstillingen på Kortdage 2021 Er du udstiller, og vil du gerne have en stand på Kortdage 2021 i Aalborg?

Så vær klar ved tasterne onsdag den 19. maj 2021 klokken 10.00, hvor vi åbner for salget af stande efter først til mølle-princippet.

Læs mere på: www.kortdage.dk/stand