GIS – et vigtigt værktøj til forskning i ulighed i sundhed Ved at anvende få vigtige GIS-værktøjer kombineret med nationale registre kan vi forske i geografiske variationer i sygdomme og betydningen af nærmiljøet for folkesundheden i Danmark.
AF KIRSTINE WODSCHOW OG KRISTINE BIHRMANN, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET
I forskningsgruppen, Geografisk og Registerbaseret Epidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, er vi en lille gruppe, der forsker i geografisk ulighed i sundhed. Dette kunne omhandle, om forekomsten af blodpropper eller hjerteflimmer er højere i nogle dele af landet end i resten af landet? Eller betyder det noget, hvor man bor, for ens risiko for sklerose? Ofte vil alder, køn, og socioøkonomi være risikofaktorer for en given sygdom, men det nærmiljø, man bor i, kan også spille en rolle.
uddannelsesniveau. Social status – målt ved uddannelsesniveau – spiller dermed en væsentlig rolle for sundheden.
Med udgangspunkt i et igangværende projekt for Sundhedsstyrelsen vil vi i denne artikel præsen tere, hvordan vi ved brug af få GIS-værktøjer kombinerer offentligt tilgængeligt geografisk data med registerdata i vores forskning i folkesundhed.
I undersøgelsen inddrager vi data om hele den danske befolkning på 30 år eller derover i årene 2010 og 2017.
Ulighed i sundhed og sygdom I rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom1” fra 2020 blev det tydeligt, at der er social ulighed i sundhed og sygdom i Danmark. Andelen af personer, der har et godt selvvurderet helbred, er større med højere fuldført uddannelsesniveau. Omvendt er andelen af personer med et højt stressniveau, dårlig tandsundhed og antallet af nye tilfælde af diabetes mindre med højere fuldført
Brug af og adgang til sundhedsvæsenet I forlængelse af rapporten om ”Social ulighed i sundhed og sygdom” er vi i gang med at undersøge, om der er lige brug af og adgang til det primære sundhedsvæsen. Opgaven er en myndighedsopgave, som vores institut varetager for Sundhedsstyrelsen.
Adgang vurderer vi både i forhold til hvor mange personer, der er per sundhedsyder (fx alment praktiserende læge, fysioterapeut), og hvor langt hver person har til hver sundhedsyder. I analyserne tager vi højde for forskelle i socioøkonomi og behov for sundhedsvæsenet. Nationale sundheds- og befolkningsregistre I Danmark har vi en unik mulighed for at forske i sundhed med inddragelse af oplysninger på personniveau, da vi har mulighed for at anvende
1 Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. Sundhedsstyrelsen 2020.
12
G EOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2
