Geoforum 247 oktober

TEMA Borgerinddragelse

GEOFORUM

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31

1560 København V

Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Trykkeri

KLS PurePrint A/S

Oplag: 1.250

Forsideillustration

Fritidsliv ved Amager Strandpark, Tårnby Kommune

Kommende numre Deadline

Nr. 248 2. oktober 2023 Nr. 249 15. november 2023 Nr. 250 5. december 2023

Annoncer i bladet

Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

AKTIVITETER I GEOFORUM

1.10 GEOFORUM nr. 247 udkommer – Tema: Borgerinddragelse

1.10 Høringsfrist: ISO/DIS 19168-1 Geographic information – Geospatial API for features – Part 1: Core – Standardiseringsudvalget

2.10

5.10

6.10

deadline til GEOFORUM nr. 248

Borgerinddragelse

AF KRISTINE SCHACK BESSESEN, GEOFORUMS BESTYRELSE

I dette temanummer af GEOFORUM dykker vi ned i GIS-aspekter af borgerinddragelse, der medvirker til at forme vores samfund og byer gennem digitale værktøjer og tilgængelighed. Hvad kan GIS-løsninger bidrage med i borgerinddragelse?

Og hvordan kan de borgerrettede GIS-løsningers brugeroplevelse forbedres?

Borgerinddragelse er ikke længere blot en hensigtserklæring i den offentlige sektor; det er blevet et fundamentalt princip for en velfungerende demokratisk proces. Det handler om at skabe et velfungerende bindeled mellem beslutningstagere, tekniske eksperter og borgere. Her spiller GIS og geodata en afgørende rolle, når ord transformeres til kort, billeder og tal, og gør information tilgængelig for alle på en forståelig måde.

Den digitale udvikling har gjort det muligt at intensivere borgerinddragelse fx i forbindelse med fysisk planlægning i kommunerne. Gennem IT-værktøjer – som Aarhus Kommunes høringsportal – får borgerne adgang til relevant information og mulighed for at afgive deres synspunkter. Det er et skridt i retningen af mere digitalt medborgerskab, når teknologi letter og styrker borgerens indflydelse på byudviklingen. I sidste ende medvirker det til mere succesfulde byudviklingsprojekter.

GIS-platforme muliggør borgeres interaktion med kort og tilføjelse af deres egne observationer, hvilket gør byudviklingsprojekter mere inkluderende. Mulighederne for kombinationen af GIS, BIM, AI og VR kan tage borgerinddragelsen til det næste

Temanummer

Med dette temanummer af GEOFORUM vender vi blikket udad mod brugerne og fokuserer på borgerinddragelse ved hjælp af GIS og geodata. Vi indleder med en betragtning fra en borgmester, har et bud fra Aarhus Kommune på det ganske omfattende behov for borgerinddragelse, har gode tanker fra Geoinfo om, hvor GIS i samspil med andre teknologier kan understøtte borgerinddra gelsen – og sidst,

niveau, skabe nye samarbejdsformer, og medvirke til at gøre byudvikling til et fælles projekt.

For at sikre lige adgang til borgerinddragelse er det afgørende at skabe løsninger, der er tilgængelige for så mange borgere som muligt. Derfor undersøger dette nummer også, hvordan blinde og svagtseende kan få en bedre brugeroplevelse med dynamiske onlinekort. Vigtigheden af at kunne til- og fravælge relevante hjælpeværktøjer bliver understreget, da blinde og svagtseende har vidt forskellige behov og udgangspunkter for kortlæsning.

I Guldborgsund Kommune eksperimenteres der med smarte lyspæle for at fremme cykling og forstå trafikadfærd. Dette viser, at lokaltilpassede løsninger skaber ejerskab og kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Samtidig er det vigtigt at frigive offentlige data på en måde, der er letforståelig og brugbar for borgerne, som eksemplet om en hundeejers efterspørgsel af relevante GeoFA-data viser. Hvis offentlige data gøres tilgængelige som en service for samfundet, skal den almindelige borgers anvendelse af data understøttes gennem en inkluderende tilgang. Men deraf følger en diskussion om ressourcer og forventningsafstemning, hvis borgerne skal inddrages i arbejdet med data i praksis. Hvor datadrevne vil vi være?

Borgerinddragelse – understøttet af GIS og geodata – er kort sagt vejen frem mod en mere åben, inddragende og bæredygtig samfundsudvikling. God læselyst!

men ikke mindst, en række gode eksempler på borgerinddragelse med GIS og geodata.

Næste temanummer bliver til november, hvor vi skal se nærmere på nye tendenser inden for GIS og geodata. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Borgerinddragelse kræver billeder og kort bag ordene

”Sammen udvikler vi Tårnby til en bæredygtig kommune, hvor børn, unge, voksne og ældre kan leve mellem by og land, fra strandpark til fælled, i arbejdsliv og fritidsliv gennem generationer”. Sådan står der i Tårnby Kommunes værdikompas – under overskriften: ”Vi ser muligheder”.

AF ALLAN S. ANDERSEN, BORGMESTER I TÅRNBY KOMMUNE

Selvom ordet borgerinddragelse ikke direkte står i teksten, står det der alligevel over det hele. For udvikling af en kommune sker netop som en fælles indsats med fokus på at skabe noget holdbart på tværs af kommunens natur og byliv – og over tid. Det var også derfor, jeg som noget af det første, efter jeg blev borgmester i 2018, nedsatte et midlertidigt udvalg, som arbejdede under overskriften: ”Åbenhed og Borgerinddragelse”.

Hos os har borgerinddragelse været mange forskellige ting over tid. Under situationen med Coronavirus var det digitale borgermøder live på Facebook. Da vi i 2019 skulle have ny kommuneplan – en plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig frem til 2033 – holdt vi borgermøder. Det samme gjorde vi her i foråret om vores budget for næste år.

På vores hjemmeside har vi en idéboks til borgerideer og til muligheden for at stille borgerforslag, som behandles i kommunalbestyrelsen, hvis de opnår 500 stemmer fra andre borgere. Selve hjemmesiden blev også lavet med input fra borgerne. Vi har også en løbende dialog med alle vores foreninger – og vores seniorråd, udsatteråd og handicapråd holder os på tæerne ved at kræve, at vi også husker dem, der har andre vilkår i hverdagen end os selv.

For nylig har vi holdt borgermøder om klimasikringsprojekter, om udvikling af vores gamle industrigrunde og om udvikling af et helt nyt byområde med center, boliger og dagtilbud tæt på vores grænse til København. Da vi ændrede vores organisation den 1. januar, skete det bl.a. på baggrund af input fra 4.700 borgere.

Når man færdes rundt om i kommunens lokaler, støder man jævnligt på frøposer med vilde blomsterfrø, man må tage med sig – det er vores helt lavpraktiske måde at give borgerne mulighed for at bidrage til biodiversiteten i vores kommune, som både rummer fælled og hav. Fælles for det hele er, at vi i alle disse sammenhænge tvang os selv til at blive meget konkrete om, hvad vi ville med projekterne, netop fordi vi skulle inddrage. Det er en rigtig sund øvelse.

Samtidig er borgerinddragelse noget, der kræver kræfter: Der skal den rette dokumentation på bordet, og den skal forklares, så alle kan være med. Sådan er det – og sådan skal det være. Det er en del af vores ansvar som kommune. Det er også lige der, de kolleger, som deler faglighed med GEOFORUMs læsere, løfter os andre, fordi I kan bakke vores ord op med data og visualiseringer. Et billede siger som bekendt mere end tusind ord, og som kommune har vi så meget at sige, at vi ikke kommer langt uden dem, der kan sætte billeder og kort bag ordene.

Borgerinddragelse i forbindelse med den fysiske planlægning i kommunen

I Aarhus Kommune ønsker byrådet, at vi skal være endnu bedre til at involvere aarhusianerne. Derfor arbejdes der pt. på en ny model for borgerinddragelse, der skal sætte rammen om, hvordan vi samarbejder om udviklingen af Aarhus. Og skal alt ikke ”sande til”, så kræves der effektive IT-værktøjer til at understøtte de deraf følgende opgaver hos de kommunale sagsbehandlere.

Ikke mindst har sager inden for området Fysisk planlægning haft stor bevågenhed både fra politisk side og fra borgere og organisationer. Eksempler herpå er en ønsket udvidelse af Aarhus Havn, placering af vedvarende energianlæg (solceller og vindmøller) samt byggeri på Aarhus Ø og i Sydhavnen.

Udvikling af høringsportal nødvendig I forbindelse med planerne om en havneudvidelse kom der således over 1000 høringssvar. Det er

selvsagt en større opgave at sagsbehandle et så stort antal tilkendegivelser og sikre, at alle svar vurderes og rubriceres korrekt, så man efterfølgende kan træffe de rigtige beslutninger og sikre, at processen er on track f.s.v. angår tidsplan og milepæle.

Til at håndtere kommunale høringer og deraf følgende høringssvar har Aarhus Kommune derfor fået udviklet en høringsportal, se figur 1 https://deltag.aarhus.dk.

bruge

AF PETER SCHACK MADSEN, AARHUS KOMMUNE

SKAB EN MERE BÆREDYGTIG VERDEN MED GEOAI

bruge af

GeoAI spiller en nøglerolle i at forstå komplekse datasæt og løse globale udfordringer. ArcGIS prætrænede AI-modeller er med til at forme denne forvandling. Det hjælper os med at skabe en mere bæredygtig fremtid gennem smartere datadrevne beslutninger.

KOM OG MØD OS PÅ STANDKORTDAGE, G4, HVOR VI STÅR KLAR TIL EN SNAK BL.A. OM

GEOAI

Se eksempler på prætrænede AI-modeller integreret i ArcGIS, der er med til at løse nogle af verdens presserende udfordringer:

HURTIG REDNINGSINDSATS VED NATURKATASTROFER

Automatiserede analyser af dronebilleder giver hurtigere genkendelse af risikoområder og nødstedte. Det har været afgørende for at redde liv under oversvømmelses- og jordskælvskatastrofer.

BESKYTTELSE AF TRUEDE DYREARTER

Automatiseret genkendelse af dyr på højtopløselige luftbilleder hjælper med at forhindre konflikter mellem dyreliv og mennesker og beskytter truede dyrearter.

EFFEKTIV UDVIKLING AF VEDVARENDE ENERGI

Solpaneler og områder med uudnyttet potentiale lokaliseres hurtigere på satellitbilleder og muliggør hurtig igangsættelse af initiativer for at fremme brugen af solenergi.

Høringsportalen indeholder funktioner til visning af såkaldte begivenheder og borgerforslag. Disse vil ikke blive beskrevet nærmere her, men kan studeres på hjemmesiden for høringsportalen.

Formålet med høringsportalen er at sikre en brugervenlig platform, hvor borgere og erhvervsliv kan danne sig et overblik over hvilke sager, der pt. er i høring. Høringsportalen giver adgang til relevante dokumenter og til at komme med bemærkninger til sagerne. Den stiller et effektivt værktøj til rådighed for den kommunale sagsbehandler til overblik, rubricering og håndtering af besvarelser.

Valg af løsning

Digital Udvikling hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune undersøgte i 2017-18 markedet for mulige løsninger. Man fandt ingen brugbare løsninger, men havde en idé om, at en række standardkomponenter, der allerede var i brug i forbindelse med andre løsninger, kunne kombineres og udbygges til en ny løsning.

Det viste sig, at andre magistratsafdelinger havde behov for noget lignende, hvorfor man indledte et egentligt samarbejde. Den nye løsning fik navnet Høringsportalen, og blev udviklet af afdelingen ITK hos Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, der også har systemejerskabet.

Frontenden på borgerdelen er udviklet i Drupal med anvendelse af bl.a. Septima Framework til kortvisning, og backend til sagsbehandlingen er en konfigurering af programmet Deskpro, der egentlig er født som et helpdesk-system. Det indeholder derfor en række gode faciliteter til at holde styr på, hvor en given sag er i processen – samt ikke mindst gode muligheder for opfølgning.

Erfaringer med den nuværende løsning Erfaringerne er gode. Der er medio 2023 indberettet omkring 13.000 høringssvar. Borgerne er gode til at indberette og overholde en god tone. Efter lidt overvejelse blev det besluttet at gøre alle høringssvar umiddelbart tilgængelige for alle.

Der har kun være få situationer, hvor det har være nødvendigt efterfølgende at gå ind og moderere – typisk pga., at borgeren har fået uploadet forkert dokument eller i øvrigt har glemt vigtig information. Kun i sjældne tilfælde sker det pga. uhensigtsmæssig sprogbrug eller personfølsomme oplysninger. Det skal her understreges, at man bliver bedt om samtykke til, at det høringssvar, man skriver, bliver gjort offentligt tilgængeligt.

De kommunale sagsbehandlere har også været glade for løsningen. Den giver overblik og hjælper

Figur 1: Opstartsbillede for høringsportalen. Bemærk muligheden for at filtrere hvilke høringer, der ønskes vist i oversigten nederst på siden. Borgeren vil typisk være interesseret i et bestemt geografisk område og et bestemt projekt. Der er mulighed for via funktionen: ”Vis på kort” at få vist høringerne på et GIS-kort.

med at sikre, at formalia overholdes, herunder at der automatisk sker journalisering af sagens akter. Sagsbehandler får automatisk advisering, når der er nye hændelser på den konkrete sag, se figur 2.

Udviklingsønsker for høringsportalen

Det er helt oplagt at koble kunstig intelligens på sagsbehandlingen, så der sker automatisk kategorisering af svarene, så resuméer skrives, så de indkomne svar tendensanalyseres, og så der udfærdiges forslag til svar til borgerne. Det kan ikke understreges nok, at den kunstige intelligens ikke kan stå alene. Der skal altid en sagsbehandler ind over for at vurdere forslagene. Erfaringer fra andre

projekter i kommunen viser, at der ligger endog meget store besparelser i at lade kunstig intelligens foretage det indledende og ofte trivielle arbejde.

Som følge af stigende politisk fokus på øget borgerinddragelse har Teknik og Miljø oprettet en egentlig afdeling for medborgerskab, der har en indsats med navnet: ”Digitalt medborgerskab”. Her ser vi på et større antal løsninger til tidlig borgerinddragelse og visualisering af planforslag. I den kommende tid skal vi bl.a. arbejde på at få udviklet og integreret vores nuværende 3D bymodel, så den kan indgå i denne sammenhæng.

Figur 2: Eksempel på et skærmbillede hos sagsbehandler. Som nævnt i teksten er denne komponent en konfigurering af standardprogrammet, Deskpro, der er ”født” som et helpdesk-system.

Borgerinddragelse og byudvikling i en digital tidsalder

GIS har i mange år spillet en central rolle i kommunernes planlægnings- og beslutningsprocesser. I en tid, hvor borgerinddragelse bliver stadig mere central i udviklingen af vores byer og samfund, kan GIS også fungere som et samlende element mellem tekniske eksperter og den brede befolkning.

Med de store teknologiske fremskridt, vi ser lige nu, og samfundets stigende forventninger til åbenhed og inddragelse er der helt nye muligheder for, hvordan GIS kan bruges til borgerinddragelse fremadrettet. Værktøjerne findes allerede i forhold til AI, 3D, VR og integration til andre systemer. Men udnytter vi det tekniske potentiale til nytænkning af, hvordan man kan inddrage borgerne i en moderne tidsalder?

Livable Cities som fremtidens mål

Begrebet Livable Cities dækker over en helhedsorienteret tilgang til byudvikling, der både tager bæredygtighed, tilgængelighed, social inklusion og æstetik i betragtning. Målet er at skabe byer, der ikke kun er funktionelle, men også bidrager positivt til borgernes velfærd.

At skabe Livable Cities kræver mere end blot arkitektonisk ekspertise og urban planlægning. Det kræver også et dybt engagement i borgerinddragelse. I en tid, hvor vi står over for både miljømæssige og sociale udfordringer, kan GIS med borgerinddragelse vise sig at være bindeled mellem byudviklere i kommunen og borgere i skabelsen af mere bæredygtige og inkluderende byer med bedre trivsel og levevilkår.

Innovative teknologier til borgerinddragelse

Med byernes hurtige ekspansion og urbanisering står byplanlæggere og beslutningstagere over for en kompleks udfordring: Hvordan kan vi designe og forvalte byer, så de ikke bare er funktionelle og bæredygtige, men også ”levende” og indbydende for alle?

En del af løsningen kan findes i den teknologiske udvikling inden for GIS, BIM, AI og VR. Disse

teknologier kan forbedre borgerinddragelse i byudviklingsprocessen, hvilket er afgørende for at skabe Livable Cities. Nogle GIS-platforme har længe tilbudt brugbare værktøjer til urban planlægning. Muligheden for at analysere og visualisere store datamængder på kort, som fx trafikstrømme, befolkningstæthed og forureningsniveauer, giver beslutningstagere et centralt værktøj til at kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

GIS-platformene tillader nu også borgerne at arbejde med disse kort, tilføje egne observationer eller endda foreslå ændringer. Dette gør det nemmere at indsamle lokal viden og meninger, hvilket kan føre til mere inkluderende og dermed succesfulde byudviklingsprojekter.

GIS- og BIM-integration til kontekstuel forståelse

Integration af GIS- og BIM-teknologierne gør det muligt at skabe en mere holistisk tilgang til byudvikling. Både i forhold til at optimere planlægnings- og byggeprocessen, men også for at forbedre borgerinddragelsen. BIM viser præcise 3D-modeller af bygninger, mens GIS tilføjer værdifuld information om den omkringliggende verden, såsom terræn, vejnet og andre bygninger. Denne kombination kan give et mere komplet billede af, hvordan et byudviklingsprojekt vil påvirke det omgivende miljø. Borgerne kan derved få adgang til en langt mere detaljeret og visuel forståelse af fremtidige projekter.

Integrationen mellem BIM og GIS kan også føre til udviklingen af interaktive platforme, hvor borgerne kan bevæge sig rundt i både bygninger og det omgivende landskab. De kan selv foreslå ændringer eller tilføjelser, og på den måde kan de deltage

AF MADS SCHONDEL-ANDERSEN, GEOINFO

mere direkte i planlægningsfasen. Med realtidsfeedback gennem en kombineret BIM/GISplatform kan borgerinddragelse ske i realtid, hvor forslag og tilbagemeldinger kan evalueres hurtigt og effektivt. Det kan gøre det lettere at tilpasse projekter efter borgernes ønsker og behov, før byggeriet overhovedet begynder.

Med ét samlet system, der både viser bygningsdetaljer og geografiske sammenhænge, kan beslutningstagere og planlæggere bedre kommunikere projektets fordele og ulemper. Borgerne får et mere nuanceret grundlag at vurdere og kommunikere deres holdninger ud fra, hvilket betyder, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, og der sker en bredere accept af byudviklingsprojekter.

Analytisk kraft og interaktion

Med AI kan byudviklere behandle og analysere store datasæt, som det ellers ville tage årevis at bearbejde. AI-algoritmer kan fx hurtigt analysere feedback fra borgerne, identificere mønstre i trafikken eller endda forudsige, hvor der i fremtiden vil opstå behov for nye skoler, parker eller andre offentlige faciliteter. Det kan bidrage til en mere målrettet og effektiv ressourceanvendelse i byudviklingen.

3D-visualiseringer og VR-teknologi kan tilsvarende gøre borgerinddragelsen mere nærværende, interaktiv og personlig. I stedet for blot at se planer på et stykke papir eller en computerskærm kan borgerne træde ind i en virtuel model af den fremtidige by og opleve ændringerne på en meget mere direkte måde. Dette kan bidrage til en dybere forståelse og accept af byudviklings-

projekter og endda føre til kreative forslag fra borgerne selv.

Sammenkobling af teknologierne bygger bro til borgerne

Kombinationen af GIS, BIM, AI og VR skaber en synergi, der tager borgerinddragelsen til det næste niveau. Forestil dig en platform, hvor borgerne kan navigere i en VR-model af deres by, foreslå ændringer via et interaktivt GIS-kort og få øjeblikkelig feedback, baseret på AI-analyser af data fra forskellige kilder. Det kan ske via apps på mobilen, indlejret på Facebook, eller på de platforme, som borgerne foretrækker at kommunikere på. De teknologiske innovationer inden for GIS, BIM, 3D, AI og VR har potentialet til at ændre præmisserne for byudvikling og borgerinddragelse.

Selvom teknologierne tilbyder flere muligheder for at inddrage borgerne på innovative måder, er mange kommuner og byplanlæggere stadig i begyndelsen af deres teknologiske rejse. Anvendelse og sammenkobling af de nye teknologier kræver både modenhed, ressourcer, uddannelse, nye samarbejdsformer mellem forskellige faggrupper og også en kulturel ændring. Med den voksende interesse for borgerinddragelse og teknologiens evne til at forbedre denne proces, vil vi sandsynligvis se en øget adoption af disse værktøjer i de kommende år. Resultatet bliver forhåbentlig, at vi kan skabe mere Livable Cities, der ikke bare er planlagt af eksperter, men er formet i samarbejde med de mennesker, der lever i dem. Det er en fremtid, hvor teknologien fungerer som bindeled mellem borgere og beslutningstagere, og hvor byudvikling virkelig bliver et fælles projekt.

Dynamiske online kort til blinde og svagtseende

Hvordan opleves det som synshandicappet at orientere sig på online kort? Og hvad skal der til for at optimere oplevelsen? Dette undersøgte jeg ved mit nyligt overståede valgdelsprojekt under min uddannelse som kort- og landmålingstekniker.

AF SUSAN BENN HANSEN, NIRAS

På fjerde og sidste semester af kort- og landmålingsteknikeruddannelsen skrives et valgdelsprojekt, hvor man går i dybden med en relevant problemstilling. I min praktik ved NIRAS var jeg stødt på begrebet webtilgængelighed, som vi ikke havde beskæftiget os med på skolen – så dette hjørne af GIS-verdenen ville jeg dykke ned i.

Webtilgængelighed – hvad skal der til?

I webtilgængelighedsloven skelnes mellem kort til geografisk beskrivelse (fx et kort over kommunen med placering af veje, bynavne osv.) og kort til navigationsbrug, som fx kan være, hvordan en udstykning ligger ift. daginstitutioner, skoler, indkøbsmuligheder og offentlig trafik (altså ikke ruteplanlægning). Lovens bestemmelser gælder ikke for de geografisk beskrivende kort, men når det drejer sig om online kort til navigationsbrug, skal de være webtilgængelige på lige fod med andre offentlige websider. Og lovens løsning for synshandicappede er en liste med navne og adresser, der kan læses op af et tekst-til-tale-program. Dette er dog en meget statisk løsning i forhold til, hvor dynamisk et online

kort normalt er – og dette ville jeg udfordre i min opgave.

Da jeg ikke selv har et synshandicap, var jeg nødt til at finde nogen, der kunne fortælle mig hvordan, det som synshandicappet opleves at orientere sig på online kort (altså ud fra listen, som loven kræver), samt hvad, der skal til for at optimere oplevelsen. Jeg interviewede derfor både blinde og svagtseende personer: Én, som arbejder med webtilgængelighed, samt fire synshandicappede, som i denne sammenhæng nok er mere gennemsnitlige ift. online kort, da de altid får hjælp af seende personer, når de skal orientere sig på et online kort.

I interviewene blev det klart, at løsningerne skal være forskellige til hhv. svagtseende og blinde.

Oplæg til løsning for svagtseende

Det vigtige for svagtseende er størrelse og kontraster – men dette kan ødelægge oplevelsen ved kortet for de øvrige brugere fx ved, at tekst har en størrelse, så det dækker over objekter i kortet.

Derfor bør løsningen være at kunne foretage tilog fravalg til det udstillede kort, så den svagtseende bruger får en bedre oplevelse.

Et ortofoto eller et farvet baggrundskort ”sluger” meget farve fra tekst og objekter. Dette kan afhjælpes, hvis den svagtseende har mulighed for at vælge et neutralt/gråt baggrundskort.

Både tekst og objekters farve bør kunne ændres ud fra foruddefinerede skalaer, der også tager højde for farveblindhed. Objekters farver bestemmes ud fra: objekttype, kategorisering, graduering eller regelbasering. Farvevalget kan ved objekttype og regelbaseret opsætning tage udgangspunkt i de 12 komplementærfarver, se illustrationen ved begyndelsen af artiklen. Disse er dog ikke farveblindsikre, men med mulighed for at vælge sin egen personlig præference. Ved kategorisering og graduering kan fx vælges blandt farveskalaer, som alle kan ses af farveblinde, se figur 1.

bredde-/længdegrader, hvorfor det også er det mest kendte koordinatsystem blandt ikke-GIS-folk.

Dynamikken i et online kort består af muligheden for at zoome og panorere. Dette kræver, at brugeren først definerer et udgangspunkt (adresse eller koordinater), hvor der ønskes at zoome/ panorere i forhold til, for at starte listen op. Derefter skal brugeren markere objekter i listen som nye udgangspunkter.

Når der skal zoomes i kortet, bliver brugeren spurgt inden for hvilken radius af det valgte udgangspunkt, der skal søges objekter. Ud fra denne radius dannes en midlertidig buffer, som anvendes til Extract by location, hvorefter disse objekter danner en ny liste.

Vil brugeren panorere i kortet, skal der angives et antal meter og en retning (dropdown med nord, syd, øst og vest), hvorefter udgangspunktet flyttes, og buffer for radius nu udpeger andre objekter til listen. For at gøre listen overskuelig bør listen kunne filtreres og sorteres, se figur 2.

Hvordan i praksis?

Endelig bør der også udarbejdes en mulighed for at kunne ændre teksten til minimum skriftstørrelse 24.

Oplæg til løsning for blinde Som nævnt oplever blinde et online kort som en liste, der bliver læst op. Denne liste kan med fordel ligge på en særskilt side, som automatisk åbnes, når brugeren vælger at anvende løsningen.

Der skal først tages stilling til, om der både skal udstilles UTM-koordinater og bredde-/længdegrader. Mange offentlige kort er baseret på UTM, mens de fleste navigationssystemer arbejder med

I mit valgdelsprojekt udarbejdede jeg ovenstående løsninger i QGIS for at vise, at det teknisk kan lade sig gøre. Den online opsætning af valgmuligheder og listen er dog endnu ikke udviklet – og synshandicappede har altså ikke haft mulighed for at afprøve løsningerne. Derfor er det tænkeligt, at der er aspekter, som ikke fungerer optimalt og skal tilrettes.

Gennem interviewene blev det flere gange nævnt, at det er vigtigt for synshandicappedes oplevelse af IT, at principperne Keep it simple og Hold fokus på det, der ønskes formidlet anvendes – principper, som, jeg håber, vil afspejle sig i en evt. videreudvikling af løsningerne. For løsninger som disse bliver mere og mere aktuelle, da reglerne vedrørende webtilgængelighed også vil omfatte private udbydere fra 2025.

Figur 1: Farveskalaer, der kan ses af farveblinde

Figur 2: Eksempel på liste-udseende med ”Navn”, ”Adresse” - nærmeste adressepunkt, ”Afstand mellem adresse og objekt” (til at vurdere, hvor brugbar adressen er), samt ”Kopier til udklipsholder” (for at søgeresultatet kan lægges over i navigationssystemet).

Smarte lyspæle skal få borgere til at cykle

Selv i de mest idylliske landsbysamfund kan udfordringer opstå, når man skal transportere sig sikkert til og fra skole eller arbejde. Guldborgsund Kommune har sammen med Region Sjælland sat sig for at ændre dette med et innovativt projekt, der ved brug af smart teknologi og data både tager højde for borgernes behov og skaber bæredygtige og attraktive løsninger.

”Vi kunne godt tænke os at få en løsning, så brugerne, som bor i Falsters Hjerte, kan få en sikker vej frem og tilbage, specielt til skolen, men i det hele taget når de cykler. Vi er godt klar over, at kommunerne ikke har råd til at lave cykelstier over det hele. Derfor har vi kigget på en digital løsning, hvor man kan kombinere det med en praktisk løsning, der fungerer for alle parter, og derfor deltager vi i dette projekt”, siger Kirsten Høegh Andersen, der er formand for Falsters Hjerte.

Med et stadigt stigende antal borgere, der ønsker at vælge cyklen som et praktisk og miljøvenligt transportmiddel, er det vigtigere end nogensinde at skabe sikre og attraktive cykelruter. Projektet ønsker at skabe øget tryghed for trafikanter på landeveje uden cykelstier, og det har særligt fokus på at skabe trygge skoleveje. Lykkes dette, vil lokalbefolkningen få flere attraktive muligheder for at komme rundt i lokalområdet.

Borgerinvolvering fra starten

Dette projekt er mere end blot implementeringen af teknologi; der er lagt vægt på borgerinvolvering fra starten. At inddrage borgerne fra de 11 landsbyer, der udgør Falsters Hjerte, i forhold til at finde en løsning, som kan forbedre deres dagligdag, er en afgørende komponent for at skabe varige forbedringer. Projektet benytter en behovsdrevet tilgang for at identificere de specifikke udfordringer, borgerne står overfor. Dette skaber ikke kun en følelse af ejerskab blandt borgerne, men det sikrer også, at de endelige løsninger er nøjagtigt tilpasset de faktiske behov.

Innovativ løsning øger trygheden Løsningen er helt nyudviklet og opstået efter ønske fra projektet, idet tre danske virksomheder: Nordic Firefly, ATKI og Holscher Design har sat sig sammen og kombineret deres ekspertise i forhold til trafikløsninger og smart belysning. Derved har de skabt en innovativ løsning, der øger trygheden for trafikanter. Samarbejdet mellem virksomhederne bliver en demonstration af, hvordan det private erhvervsliv kan spille en afgørende rolle i at skabe positive ændringer i samfundet.

”Vi har nogle rigtig fine naturområder, og skolen vil rigtig gerne have eleverne med ud at cykle. Forældrene vil også rigtig gerne have, at deres børn cykler. Børnene synes, det kan være svært at komme rundt i lokalområdet, når de skal besøge deres venner, så det er også et stort ønske fra børnenes side, at de kan komme sikkert rundt. Derfor er det en perfekt løsning”, mener Kirsten Høegh Andersen.

Løsningen går ud på, at når en cyklist er på vejbanen, adviseres bilister om det i og med, at der tændes markeringslys i nogle 140 cm lyspæle, der er placeret langs landevejen, se figur 1. Lysene slukkes efter få minutter, når cyklisten har passeret den del af strækningen. Farven på lysene er varm

AF LISE SØDERBERG, GATE 21

Figur 1: Nordic Firefly demonstrerer de smarte lyspæle for projektgruppen. Foto: Peter Liljenberg, Gate 21.

hvid, som ikke skæmmer for meget i øjnene for bilister og cyklister.

Indsamling og evaluering af data

Et andet aspekt af projektet er indsamling og evaluering af data. Løsningen registrerer antallet af cyklister på landevejene og udstiller antallet på Mastra, der er Vejdirektoratets database. Dette giver ikke kun mulighed for at justere og forbedre projektet løbende, men også en vigtig indsigt i, hvordan smart teknologi kan påvirke trafikadfærd og transportvaner i landdistrikter.

Der findes flere effektive måder at inkorporere geodata og cyklisters sikkerhed i GIS. I dette projekt modtager lyspælene information om cyklistens position, når en cyklist registreres på vejbanen. En succesfuld implementering vil kræve et tæt samarbejde mellem GIS-eksperter, dataanalytikere, softwareudviklere og byplanlæggere for at sikre, at løsningen er effektiv og pålidelig. I figur 2 ses eksempler på brugen af GIS til behandling af indsamlet data.

En vej til sikre og tilgængelige cykelruter Projektet har allerede vakt stor interesse og engagement blandt borgerne. Flere borgere har

givet udtryk for deres ønske om mere sikre og tilgængelige cykelruter, især for skolebørn.

Projektet har potentiale til ikke kun at øge trygheden, men også til at skabe en positiv indvirkning på folkesundheden ved at tilskynde til mere aktiv transport. Samtidig vil løsningen kunne skaleres og komme andre landsbysamfund til gavn.

Projektet tager højde for det faktum, at landsbyer ofte mangler ordentlige transportmuligheder. Ved at udvikle og teste en smart løsning, der integrerer digital teknologi med praktiske foranstaltninger, kan projektet potentielt ændre den måde, lokalbefolkningen bevæger sig på.

For at sikre en vellykket implementering og accept af de smarte løsninger er det afgørende at involvere samfundet på alle niveauer. Dette projekt viser, hvordan samarbejde mellem borgere, virksomheder og myndigheder kan føre til innovative og bæredygtige transportmuligheder. Ved at fokusere på borgerengagement og skabe løsninger, der passer til lokale behov, kan Guldborgsund Kommune bane vejen for en mere bæredygtig fremtid, hvor transport ikke kun er sikkert, men også en fornøjelse.

Kortlægning af cyklisttæthed – Brug af GIS og geodata til at skabe kort over cyklisttæthed i området. Data kan identificere steder med høj cykeltrafik og områder, hvor der er større sandsynlighed for, at cyklister befinder sig. Analysen sikrer, at lyspælene placeres strategisk i forhold til sikkerheden på vejene.

Realtidssporing af cyklister – Integration af data om realtidssporing af cyklister i systemet. GPS-aktiverede enheder på frivillige cyklister kan sende deres positioner til de intelligente gadelamper. Disse data kan behandles for at forudsige cyklisters bevægelser og oplyse gadelamper langs deres rute.

Geofencing og nærhedssensorer – Opsætning af geofences ved kritiske punkter som kryds eller farlige vejstrækninger. Når en cyklist kører ind i disse ”geofencede” områder, kan de intelligente gadelamper bruge nærhedssensorer til at registrere deres tilstedeværelse og øge belysningen for at forbedre synlighed og sikkerhed.

Vejr- og lysforhold – Udnyttelse af GIS til at indsamle realtidsinformation om vejr- og lysforhold. Disse oplysninger kan bruges til at justere lysstyrken på gadelamperne derefter. Fx kan lamperne øge lysstyrken under lav sigtbarhed som kraftig regn eller tåge for at forbedre cyklisters sikkerhed.

Crowdsourced data – Udvikling af en crowdsourcing-app til cyklister, hvor de kan rapportere farlige vejrforhold eller hændelser. Ved at integrere disse data med GIS kan områder med hyppige sikkerhedsmæssige bekymringer identificeres, og belysningen på vejene kan tilpasses som respons.

Forudsigelsesanalyse – Kombination af GIS og geodata med forudsigelsesanalyse for at forudsige cyklisters bevægelsesmønstre. Dette kan hjælpe systemet med at justere belysningen langs vejen proaktivt for at sikre, at cyklisterne er godt oplyste i god tid.

Integration med nødrespons – Forbindelse af intelligente gadelamper med nødhjælpssystemer. Hvis en cyklist registreres i nød, kan systemet udløse en alarm til nærliggende nødtjenester og afgive realtidslokationsdata for at sikre hurtig assistance.

Figur 2: Eksempler på, hvordan GIS kan anvendes til behandling af indsamlet data.

offentlige data sættes fri –og borgeren kan se gevinsten

Hvor lang tid skal vi bruge på interaktion med borgeren? I strategier omtales data-økosystemer, hvor interaktion med borgerne er en del af opskriften. I hverdagen er interaktion med borgere ressourcekrævende, så hvordan interagerer vi smartest med borgeren i både dannelsen af fællesoffentlige data og udstillingen heraf?

I arbejdet med fællesoffentlige data er vi stødt på spændende nuancer – og for os nye problemstillinger – knyttet til om ikke traditionel borgerinddragelse så i hvert fald borgerinteraktion. Borgeren er kommet på banen, både som dataanvender, men også som ildsjæl, der gerne vil være med til at forbedre data.

Værdien af åbne fællesoffentlige data er transparens og endog demokrati. Ved at gøre data om diverse offentlige forhold tilgængelige kan borgeren se afgørelser, planer og politikker efter i

sømmene. Åbne data handler også om innovation, hvor private virksomheder og borgere kan lave nye innovative løsninger med fællesoffentlige data.

Når borgeren er en glad hundeven

GeoFA-supporten får fra tid til anden spørgsmål fra borgere, der har opdaget data og gerne vil se eller anvende data i forskellige sammenhænge. Forleden kom henvendelsen fra en hundeentusiast med en god idé om en app, der viser hundeskove, hundetræningsarealer og vandposter –

AF LINE HVINGEL, SOFIE LAURA ROSENLØV JEPSEN OG SIGURD VEDSTED DREJER, KL

Figur 1: En vej til en løsning igennem borgerinteraktion

data, som findes i GeoFA. Hundeentusiasten var en tålmodig mand, og det var vores support også, men der skulle megen dialog og vejledning til, før en løsning kunne lande, se figur 1. Grundlæggende er udfordringen, at dataselvbetjeningsløsninger og tilhørende support udføres i et sprog (med et ”højt teknisk lixtal”), som ikke-datakyndige har meget svært ved at forstå.

At interagere med borgeren I traditionelle modeller af dataøkosystemer er borgeren implicit tillagt kompetencer, der er nødvendige for at kunne navigere i og forstå data, se figur 2. I midten af illustrationen kan vi se to situationer, som man er nødt til at håndtere, hvis vi skal mødes i det positive håndtryk.

Der skal dels være let adgang til at se og arbejde med data. Dataudstilling og vejledningsside skal skrives i et alment sprog modsat sider, der er målrettet myndigheder.

Dels skal vi arbejde for, at borgere kan komme med feedback til data, hvis der er fejl i dem. Fx vil hundeentusiaster være supergode til at kvalitetssikre registreringer af hundefaciliteter, og deres viden er værdifuld for kommunen og andre anvendere – måske Giv-et-praj -modellen; bare på dataindholdet? Det er faktisk planen, at hundeapp‘en laves med en feedback-knap ift.

manglende eller fejlregistreringer. Så borgerens intention er klar, men kan og vil vi gribe dette bidrag til vores fællesoffentlige data?

Skal vi bruge tid på at interagere med borgeren? Grundlæggende er sigtet med transparens og innovation gode argumenter for at arbejde med åbne fællesoffentlige data og for at arbejde med inddragelse af borgere. Men vores tilgang til selvbetjening og dataløsninger udfordrer borgerne. Vi kan derfor risikere at bruge en del supporttid herpå.

Vi mener, at den konkrete indsats i hunde luftercasen er godt givet ud. I Danmark har ca. 610.000 familier en hund. I sig selv bidrager gode data til en bedre oplevelsesværdi for hundelufterne. Derudover er det i et folkesundhedsperspektiv fantastisk, at gode data også bidrager til, at flere hundeejere bevæger sig mere i naturen. Så indsatsen løfter på mange parametre, som rækker langt ud over bare ”gode data”.

Måske kunne man sige, at offentlige data også er en form for offentlig service? I så fald følger en diskussion om ressourcer og forventningsafstemninger. Dette kommer vi til at diskutere mere på årets Kortdage, så kig endelig forbi til en diskussion om: Hvor datadrevne vil vi være?

Figur 2: Traditionel model af et dataøkosystem, hvori borgeren kan interagere med dataejeren. Lånt fra: https://www.mdpi.com/2220-9964/7/12/456

Hvad er din civile status?

Klaus, som jeg skal giftes med til maj, og jeg bor sammen med vores rottweiler/labrador-gadekryds midt i Silkeborg. Vi har til sammen tre voksne børn, Cille på 21, Line på 22 og Jakob på 25 år, som alle er flyttet til andre steder i Jylland, men også stadig ved, at der er gode råd og god mad i Silkeborg.

Hvad er din baggrund?

Egentlig er min baggrund 26 års erfaring med løn, vagtplanlægning og personaleadministration. Men jeg havde kørt mig selv op i et fagligt hjørne som ekspert, og dér havde jeg udsigt til at stå indtil pensionsalderen. Enten skal man affinde sig med tingenes tilstand, eller også må man handle. Da jeg allerede havde handlet ift. jobskifte, diplomuddannelse og forskellige projektledelsesopgaver, var tiden inde til at forsøge med noget helt andet.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Valget faldt på uddannelsen som kort- og landmålingstekniker. Det var der primært tre grunde til: Dels har jeg en livslang fascination af kort, dels kunne jeg økonomisk klare de 2 år på SU uden de store afsavn i privatlivet. Men afgørende var især muligheden for at tage de bedste elementer fra mit ”løn-liv” med til et arbejdsliv med GIS: Systemforståelse, formidling, fokus på både overblik og detaljer, finde den bedst fagligt baserede løsning til kunden/ brugeren, forskellige analyser samt struktur.

Fortæl om dine arbejdsopgaver

Jeg afsluttede uddannelsen som kort- og landmålingstekniker den 30. juni 2023. Dagen efter startede jeg som konsulent i NIRAS’ webGIS-team. Min arbejdsdag er selvfølgelig stadig fyldt med en del oplæring, men mit kommende arbejdsfelt, som primært er at vedligeholde NIRAS’ interne webGIS-kort samt at få kortene til at afspejle afdelingernes forskellige behov, fylder mere og mere, hvilket jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang med.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Som det nok er klart ud fra ovenstående, er det vigtigt for mig at blive udfordret – selvfølgelig i passende mængder. Derudover er der to andre aspekter, der gør, at jeg synes, det er godt at gå på arbejde: Muligheden for at grave mig ned i en opgave og nørde samt at have gode kolleger i et miljø, hvor der er plads til både faglighed og grin.

Hvor i branchen er der noget, som rykker?

For mig er flere felter i GIS-verdenen stadig relativt nye, så jeg synes, at der er meget, som rykker.

Stillingsbetegnelse

Konsulent

Hvor i landet bor du?

Silkeborg

Hvor i landet arbejder du?

I Ceresbyen i Aarhus

Ofte imponeres jeg fx over de meget forskellige områder, hvor GIS kan anvendes på en meningsfuld måde. Noget, jeg forventer, kan forandre måden at gøre tingene på, er AI’s muligheder inden for kvalitetssikring af data, analyse af store mængder geodata, og muligvis også inden for support og vejledning.

Ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Min primære opgave fokuserer på de interne kort i NIRAS, hvor flere af afdelingerne dagligt bruger kortene til både registrering og til at orientere sig i. I samarbejde skal vi få de forskellige kort til i endnu højere grad at afspejle afdelingernes individuelle behov, så kollegernes arbejde lettes.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

En udfordring både nu og i fremtiden er, at der mangler en specialiseret uddannelse inden for GIS, idet der på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen også skal være plads til mange emner om landmåling. Det optimale kunne være en helt ny uddannelse udelukkende med GIS. Der bliver flere og flere muligheder for anvendelse af GIS, og derfor er der også brug for flere dygtige GIS-medarbejdere.

Navn

Susan Benn Hansen

Alder

51 år

Arrangementer

Webinar om Grønlands nye højdesystem/geoide

5. okt. 2023

Kortdage 2023

1. -2. nov. 2023

Odense

Studerendes dag ved Kortdage 2023

1. nov. 2023

Odense

GI Norden webinar on the metaverse

22. nov. 2023

Kursus i danske Grunddata

22.-23. nov., 5.-6. dec. 2023, samt

9. og 18. jan. 2024

Odense, København og virtuelt

Kursus i Python og GIS

7. dec. 2023 og 11. jan. 2024

Odense

Workshop on Data Ecosystems and SDI

12. -13. dec. 2023

København

Webinar om Grønlands nye højdesystem/geoide

Torsdag, den 5. oktober 2023 kl. 15:00 - 16:00

Deltag i dette webinar og hør om Grønlands nye højdesystem / geoide.

Der vil være indlæg fra geofysiker, Malte Nordmann Winther-Dahl, SDFI, samt René Forsberg, professor på DTU Space.

Kursus i danske Grunddata

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

22.-23. nov., 5.-6. dec. 2023, samt 9. og 18. jan. 2024

Kompetenceudvalget gennemfører en kursusrække over 6 dage i Odense, København og virtuelt . Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt.

Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi

skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klimadata og højdemodellen.

Sted

LIFA, Odense, samt KL og Danmarks Miljøportal, København

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Kursus i Python og GIS

7. dec. 2023 og 11. jan. 2024 kl. 09:30 - 16:00

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data.

Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data. Kurset gennemgår i en blanding af forelæsning, “code-along”-øvelser og

opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.

Sted

Comwell H.C. Andersen, Odense

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

WSP leverer forbedret Flexturprisberegning for Midttrafik

Orbicon udviklede tilbage i 2017 en løsning for Midttrafik til beregning af priser for Flextur-ruter. Beregningen blev leveret i et hosted Azuremiljø under PostgreSQL/PostGIS.

Løsningen har her til 2023 fået en opdatering af ruteberegningsfunktionaliteten, så denne passer til nye rute- og byzoner og tilhørende prisniveauer. Denne funktionalitet ligger til grund for alle prisberegninger af Flexture, som bl.a. kan bestilles via Flextrafik-app’en eller på midttrafik.flextrafik.dk.

Grafdage

Vi glæder os til at se mange af vores kunder, samarbejdspartnere og organisationer på Grafdage d. 11. – 12. oktober på Munkebjerg Hotel i Vejle og til Kortdage til november.

Kontaktperson: Thomas Rokkjær

Telefon: 30950774

E-mail: thomas.rokkjaer@wsp.com

Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Den 11.-12. oktober byder vi kommunale brugere af LOIS og Census-løsningerne velkommen. Programmet byder på brugercases, debat om emner som rekruttering (Grunddatadagen) og databrug i kommunal opgaveløsning (Census-dagen), samt en workshop om Serviceplatformen.

Mere info på lifa.dk/kursuskalender

Nye i Census-teamet: Nina Nowack-Rosenquist, vores nye seniorkonsulent, tidligere teamleder for Data & BI i Vejle Kommune og bestyrelsesmedlem i Open Data DK, vil rådgive om data, BI og vores løsninger ude i kommunerne.

Kerstin Søndergaard Rasmussen, vores nye Data Scientist, nyuddannet, vil i Census-teamet fokusere på videreudvikling af vores prognose- og analyseværktøjer for kommuner, regioner og statslige institutioner.

Kontaktperson: Jeanette Mayland Olsen

Telefon: 26622330

E-mail: jmo@lifa.dk

Hjemmeside: www.lifa.dk

Ny digital løsning til fremtidens grønne drift Velkommen

Håndtering af grønne arealer kan være tungt administrativt og økonomisk. Derfor har IT34 udviklet GrønPlan™, en digital løsning til kommuner, som kan tilpasses alle typer af grøn drift.

GrønPlan er en samlet løsning, hvor samtlige opgaver og arealer samles og styres fra kontoret, mens den udførende medarbejder modtager de nødvendige oplysninger om opgaven direkte på telefonen. Med GrønPlan™ bliver arbejdsgangene samlet i én platform. Via en systematisk og tilpasset brugerflade tilbyder løsningen optimalt overblik og værktøjer til grøn vedligehold.

Med GrønPlan™ får kommunerne bl.a. adgang til:

• Direkte kobling mellem opgaven og arealet

• Vedligeholdelse af stamdata for arealer

• Omkostningsstyring baseret på faktuelle arealopgørelser

• Overblik over omkostninger forbundet med det enkelte areal/område

• Årshjul for driftsopgaver

Kontaktperson: Julia Suqi

Telefon: 4880 1003

E-mail: jus@it34.com

Hjemmeside: https://it34.com/da/ydelser/ groen-plan-en-geonote-loesning

Kære medlemmer af Geoforum.

Vi vil gerne byde os selv velkommen som firmamedlem pr. 1/9 2023. Det er en milepæl, som vi har arbejdet på siden starten af året, da der lige var en strategi, som skulle på plads først. Det er den nu, og CGI er klar til at engagere sig i den danske geo-verden. Vi håber på at kunne bidrage med en masse viden fra vores mere end 90.000 udenlandske kolleger, hvor op mod 1000 mand har berøring med den faglighed, som vi dyrker i Geoforum. Fra Danmark opererer vi stadig i det små, men det agter vi selvfølgelig at lave om på.

I CGI deler GIS/Geodata samme division som Space og AI - det giver nogle spændende muligheder. En lille teaser i forhold til dette er, at CGI for nyligt har meldt ud, at de vil investere 1 mia. canadiske dollars i AI. Så har I AI/GIS/Geodata-tanker, så kan vi måske bidrage.

Kontaktperson: Henrik Kaltoft

Telefon: 22346586

E-mail: henrik.kaltoft@cgi.com

Hjemmeside: www.cgi.dk

Frihøjder under broer kan

måles nemt, sikkert og billigt

Mølbak har hjulpet flere kommuner med at få opdateret frihøjder under broer. Frihøjder ændrer sig bl.a. ved asfaltering af vej og bør derfor opmåles jævnligt for at sikre, at oplysninger i DanBro er korrekte. Tag Mølbak med som rådgiver og lad os stå for opmåling. Opmålingen udføres let med mobil scanning fra bil, som udføres samtidig med normal trafikafvikling. Der skal ikke foretages nogen afspærring eller lign., som påvirker bilister og cyklister eller forstyrrer opmålingen.

Men vigtigst af alt – Mølbak udfører opmålingen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet vi ikke sætter skosålerne på vejen eller cykelstien med risiko for kollision og uheld. Det, mener vi, er afgørende for valg af målemetode.

Kontaktperson: Lone Søndergaard Hendriksen

Telefon: 29 10 39 41

E-mail: lsh@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk/

Fredensborg Forsyning vælger

Hexagon

Fredensborg Forsyning har i september indgået aftale med Hexagon om levering af nyt ledningsregistreringssystem baseret på HxGN NetWorks-platformen. Datakonverteringen sker på basis af DANDAS og DANVAND XML, hvilket betyder, at forsyningen kan gå i drift med den nye løsning ultimo 2023.

Løsningen understøtter forsyningen i arbejdet med dokumentation, bogføring, drift og vedligehold, benchmarking mv. af deres forsyningsnetværk.

Fredensborg Forsyning har også valgt Hexagons WebGIS- og LER2løsning. Med WebGIS kan forsyningen dele ledningsinformationer med medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. LER2-robotten giver forsyningen mulighed for automatisk at besvare graveforespørgsler inden for 2 timer. Desuden overvåges og hentes svar automatisk på egne forespørgsler, så fremmede ledninger og rør kan indgå i forsyningens planlægning.

Kontaktperson: Jackie Sandgård

Telefon: 5214 1535

E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com

Hjemmeside: hxgn.biz/gis-da

Mød os på Kortdage på stand

S4 – og så et frø til fremtiden

Geopartner Landinspektører deltager igen i år på Kortdage, hvor du kan møde os på stand S4 til en snak om:

- Spændende nyheder i TL Connect

- Nyheder i Geopartners portefølje til forsyningsselskaber

- LER Assistent

- Andre spændende nyheder…

På Kortdage konferencen kan du også høre vores udviklingsdirektør, Søren Holst, med indlægget: ”Få øget værdi af højdeinformationer”. Det sker den 1. november kl. 11.30-12.00.

Ses vi?

Kontaktperson: Lars Klindt

Telefon: 28581660

E-mail: lkm@geopartner.dk

Hjemmeside: https://geopartner.dk

Borgerinddragelse og GIS

COWI har mange års erfaring med at facilitere borgerinformation og -inddragelse ved brug af GIS-værktøjer i forbindelse med større anlægs- og energiprojekter, ekspropriationer og andre areal- og rettighedsopgaver.

I COWI bruger vi også Augmented Reality på vores store projekter til at vise borgere og offentligheden, hvordan et kommende projekt vil se ud i 3D, direkte på stedet via en app og en mobiltelefon.

For at lære mere om borgerinddragelse og GIS, så kom og hør vores oplæg på Kortdage 2023 i Odense om, hvordan man effektivt kan nå ud til flere end 6000 borgere ved hjælp af GIS og ejendomsdata, og hvordan vi har brugt en webbaseret GIS-løsning til at holde naboer og trafikanter orienterede om status på seismiske undersøgelser og gældende omkørselsplaner.

Kontaktperson: Peter Erbs-Maibing

Telefon: 20759037

E-mail: peem@cowi.com

Hjemmeside: https://cowi.dk

Overvågning af vandniveau i samspil med borgerne

Fremtidens klimaløsninger finder vi bl.a. ved at få indsigt i samspillet mellem regnvand, grundvand, vandløb og afløbssystemer. Det gør NIRAS i samarbejde med Aalborg Forsyning og Kommune og ikke mindst borgerne.

I Aalborg, nærmere bestemt Kærby-området, er der ofte store oversvømmelser. Derfor er der opstillet digitale målestationer i området omkring Østerådalen. Men målinger sker også i private haver. Desuden er der i Østerådalen gå-ruter med målepæle, som borgerne manuelt aflæser og registrerer på vandkortet.dk. Dataindsamling sker over en periode, hvorefter data evalueres.

NIRAS leverer komplette IoT-løsninger tilpasset store og små setup, uanset branche. Disse kombinerer vi med nyeste teknologi, sensorer og software og ikke mindst fageksperter med domæneviden.

Kontaktperson: Anni Offersgaard

Telefon: 42990309

E-mail: aoff@niras.dk

Hjemmeside: www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering

Geoteknisk kortlægning af diger for Kystdirektoratet

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har fået til opgave at opbygge et system, som gør det muligt at varsle oversvømmelser i Danmark.

Kystdirektoratet bidrager til denne opgave ved at undersøge risikoen og sandsynligheden for digebrud. Dette indebærer, at der skal laves styrkevurderinger af digerne, hvorfor der er behov for et detaljeret kendskab til digernes geotekniske opbygning og underlag.

Geo har for Kystdirektoratet derfor fået opgaven med at udføre geotekniske boringer, undersøgelser og analyser til bestemmelse af geotekniske parametre for digernes opbygning. Det er geodata med stor samfundsbetydning. Kortlægningen foregår i perioden 2023-2025.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard

Telefon: 31740188

E-mail: mrm@geo.dk

Hjemmeside: www.geo.dk

Hold trit med den hurtige udvikling af generativ AI-teknologi. FME giver dig værktøjerne til at udnytte de nye muligheder.

Der er allerede en række webinarer, hvor du kan lære af eksperter på området.

Den banebrydende teknologi kan udnyttes i dataintegrations-arbejdsgange til behandling af naturligt sprog, automatiseret generering af arbejdsgange og prædiktiv modellering.

AI Assist er nu tilgængelig i teknisk prøveversion, skabt til at hjælpe dig med at fremskynde generering af regex, SQL og Python, samt skabe forståelse og beskrivelser af resultaterne.

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53721293

E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://sweco.dk

3D Gaussian Splatting og NeRF

Både 3D Gaussian Splatting og NeRF er spændende emner, som dækker over, at allestedsnærværende AI nu for alvor rammer 3D-modellering. Bestemt en Google-søgning værd.

Fotorealistiske modeller har alle dage været den hellige gral inden for 3D. Men som alle, der har arbejdet med fotogrammetri og 3D, har erfaret, er der på trods af mange indsamlede billeder og heftige beregninger et stykke vej til fotorealisme.

Nylige fremskridt inden for 3D-modellering, hvor AI, specifikt neurale net, spiller en rolle, resulterer i 3D-modeller af højere kvalitet, beregnet hurtigere og skabt med færre billeder. Det hele starter dog med gode billeder og præcise kamerapositioner, som vi kender det fra fotogrammetri. Resten af processen er dog markant anderledes, og at skabe nøjagtige 3D-meshes fra NeRFs er fx stadig en udfordring.

Kortomatic deltager på Kortdage 2023 i Odense og ser frem til spændende snakke og erfaringsudveksling bl.a. om 3D Gaussian Splatting og NeRF.

Kontaktperson: Hans Hansen

Telefon: 70 26 94 26

Email: hans@kortomatic.com

Hjemmeside: kortomatic.com

Det sker i Geoinfo

Vi glæder os til Kortdage!

Lad os mødes og udforske de nyeste geodata-tendenser sammen. Vi deler vores vision for den datadrevne fremtid og ser frem til blandt andet at diskutere GeoAI med dig. Kom forbi stand G4.

Kurser i Geoinfo

Har du brug for et GIS-kompetenceløft, så udbyder Geoinfo kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Vi ser frem til mange spændende GIS-arrangementer resten af 2023.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil opdateres løbende, eller læs mere på geoinfo.dk.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

E-mail: dorthee@geoinfo.dk

Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Atkins Danmark er blevet til SYSTRA Danmark

Den franske ingeniør- og konsulentkoncern, SYSTRA, har afsluttet købet af de svenske, danske og norske enheder i Atkins, SNC-Lavalin Group, som følge af den aftale, der blev indgået den 7. juli 2023. Med 770 nye medarbejdere bliver SYSTRA en førende skandinavisk aktør inden for transport- og infrastrukturrådgivning. Ligeledes skifter Atkins Danmark navn til SYSTRA Danmark.

Om SYSTRA

Sammen med vores kunder skaber SYSTRA Danmark som international rådgivervirksomhed, intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund. Med kerneområder inden for transport, byudvikling, forsyning, it, klima og miljø er vi dybt engagerede i mange af tidens allervigtigste infrastrukturprojekter – fra ny jernbane over Vestfyn til intelligente og digitale løsninger som Danmarks digitale havplan.

I SYSTRA er vi ca. 10.000 medarbejdere i 80 lande, og det giver os et globalt udsyn og superkræfter - både hvad angår specialviden og muskler til at løse opgaverne.

Kontaktperson: Johan Hartnack

Telefon: 52519357

E-mail: jhartnack@systra.com

Hjemmeside: systra.com

Septima har lanceret “vurderingspris.dk” i forbindelse med offentliggørelsen af de nye, foreløbige ejendomsvurderinger. Sidens kortvisning giver et nemt og hurtigt overblik over ejendoms- og grundværdier i et område.

De hidtidige vurderinger kan også vises, så brugeren kan se hvor meget, den nye foreløbige vurdering ligger fra den gamle.

Vurderingspris.dk er bygget ved brug af “Septima Map Services”, der er baseret på Vector Tiles Grundkort, og som desuden indeholder Interessepunkter, Ruteberegning, Skråfotos og andre relaterede services.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 9132 6940

E-mail: bo@septima.dk

Hjemmeside: www.septima.dk

En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1500 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af Geodatabranchen.

Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere

Stillingsopslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set

Har du fået tilmeldt dig Kortdage?

Over 600 af dine kolleger i Geodatabranchen har allerede sikret sig en plads.

Du kan som altid få det fulde overblik og læse programmet og abstracts på https://kortdage.dk

Vi glæder os til at se dig i Odense den 1.-2. november!

https://kortdage.dk/tilmelding