Geoforum 253 april

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk

Trykkeri

KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250

Forsideillustration Datakvalitet er noget, vi giver til hinanden.

Kommende numre

Deadline

Nr. 254 15. april 2024

Nr. 255 15. maj 2024

Annoncer i bladet

Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

AKTIVITETER I GEOFORUM INDHOLD

af abstracts til Kortdage

bestyrelsesmøde i GI Norden – Jesper Skovdal deltager for Geoforum

4.4. Møde i Kortdagsudvalget 2024, København

4.4. Tidsfrist for artikler til Perspektiv-udgivelse om Spatial Data Science in Planning

9.-10.4. Kursus i Grunddata, del 3&4, Kompetenceudvalget, København

11.4. Møde i Forsyningsnetværket hos Vestforbrænding, København

12.4. Kursus i Python og GIS, del 1, Kompetenceudvalget, København

15.4. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 254

16.4. Udvalgsdagen 2024 for de frivillige i Geoforum, Odense

16.-18.4. Kartdagarna, Geoforum Sverige, Göteborg – Christian Mossing deltager for Geoforum

19.4. Online møde i Perspektiv-redaktionen

23.4. Arrangement: Datakvalitet er noget,

LEDER

Data af høj kvalitet er fundamentet under det moderne danske samfund

AF MADS BJØRN-MØLDRUP, BESTYRELSESFORMAND I GEOFORUM

Et moderne samfund som det danske, der i høj grad bygger på tillid – tillid til hinanden, tillid til myndighederne og tillid til virksomhederne – er afhængigt af, at vi har adgang til data af høj kvalitet, som, vi stoler på, repræsenterer virkeligheden. Geodata, grunddata og ejendomsdata udgør således en del af det digitale fundament, der binder Danmark sammen. Derfor har vi som fællesskab et stort fagligt ansvar for at sikre, at vores data har tilstrækkelig høj kvalitet til, at vi overalt i samfundet har tillid til, at vi kan træffe vigtige afgørelser og beslutninger på baggrund heraf. Det være sig i forbindelse med ejendomshandel, fysisk planlægning, klimatilpasning, udlægning af områder til vedvarende energi og meget mere.

I Geoforums bestyrelse arbejder vi netop med et strategisk pejlemærke, der skal sætte fokus på, at geodata (i bred forstand) og vores tilhørende datainfrastrukturer er at betragte som kritisk infrastruktur under det danske samfund.

Vi er i Danmark begunstiget af, at vi tidligt investerede i etablering af strukturerede registre over nogle af vores vigtigste informationer. BBR blev etableret I 1977, CPR i 1968 og Matriklen tilbage i 1844. Registrene har gennem årene været til stor gavn for hele samfundet, og med det fællesoffentlige Grunddataprogram fik vi bundet registrene endnu tættere sammen med

Temanummer

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler datakvalitet og de omstændigheder, som har ført til, at vi i dag har en høj kvalitet af data. En række forfattere giver deres bud på, hvordan vi – også i fremtiden – sikrer, at datakvaliteten fortsat er høj.

Vi har allieret os med SDFI i den redaktionelle proces med udgivelsen, og følger op på temanummeret

stor samfundsnytte til følge. Men vi må ikke hvile på lauerbærene.

I en tid, hvor kunstig intelligens (AI) spiller en stadig større rolle, er god datakvalitet – om muligt – endnu mere vigtig. AI-algoritmer trænes på store mængder data. Hvis disse data er af dårlig kvalitet, kan det føre til fejl og forudindtagethed (bias) i AI-modellernes resultater. Fx kan en chatbot, der er trænet på fejlagtige data, give forkerte svar eller misforstå brugernes henvendelser. Tilsvarende er god datakvalitet afgørende for at forstå, hvordan AI-modeller træffes beslutninger. Hvis data er ukorrekt eller ufuldstændigt, kan det være svært at afdække, hvordan en AI-model når frem til sine resultater. Dette kan skabe mistillid og gøre det vanskeligt at ansvarliggøre beslutninger og afgørelser truffet med understøttelse af AIsystemer.

I sidste ende er god datakvalitet ikke kun en opgave af teknisk karakter, men også en samfundsmæssig prioritet, der påvirker os alle. I denne måneds temanummer af GEOFORUM har vi derfor samlet syv artikler, der hver især belyser forskellige aspekter af dette emne. Fra gode grunddata over retsgeografi til allestedsnærværende AI.

God læselyst!

med et arrangement om datakvalitet i midten af april, hvor Geoforums medlemmer kan høre endnu mere om emnet.

Næste temanummer bliver til maj, som kommer til at omhandle satellitdata. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Stærke grunddata binder Danmark sammen

Kvaliteten af vores grunddata er afgørende for, at vi også i fremtiden har et datafundament, som binder landet sammen.

AF RIKKE ZEBERG, SDFI, OG HANS CHRISTIAN

JELSTRUP, ATP

Grunddata er de mest grundlæggende data om Danmark og det danske samfund. Det er fx data om personer, ejendomme, adresser, virksomheder og geografi med landkort og højdemodeller. Vi er et af de lande i verden, som har de mest valide oplysninger om fx virksomheder (i CVR) og om borgere (i CPR).

Grunddata gør arbejdsgange i den offentlige sektor mere effektive, fordi data kun bliver registreret et sted og herefter bliver genbrugt igen og igen.

Skal du fx skifte adresse via borger.dk, kan det lade sig gøre i én sammenhængende proces, fordi Danmark har et solidt fundament med frie offentlige grunddata i en sammenhængende model på tværs af de statslige registre, der er til rådighed via Datafordeleren for både kommuner, regioner og statslige myndigheder.

Grunddata skaber vækst i den private sektor Tilgængeligheden af grunddata via Datafordeleren betyder samtidig, at den private sektor kan udvikle nye løsninger og produkter.

Finanssektoren bruger grunddata til hurtigere og mere effektivt at hjælpe kunder til at få et overblik over mulighederne, når de fx skal optage lån til en bolig eller handle ejendom. Det giver sektoren en månedlig besparelse på 10 millioner kroner, at grunddata bliver distribueret i en enkel løsning (Jørn Knudsen, CEO e-nettet, der modtog Grunddataprisen 2022).

I byggebranchen bruger rådgivere og ingeniører grunddata til planlægning af byggeprojekter. Såvel etablerede konsulenter og nye iværksættere skaber innovative løsninger med grunddata om ejendomme eller geografi.

I januar 2024 var der over 2,5 milliarder kald til webservices med grunddata på Datafordeleren.

Samarbejde øger datakvaliteten

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) er grunddatamyndighed og ansvarlig for Datafordeleren. Udviklingen af både grunddata og Datafordeleren foregår i høj grad i et samarbejde med både myndigheder og den private sektor i regi af governance for grunddata.

Anvenderne af grunddata deltager i styregruppen og i de tilknyttede fora, hvor de kan italesætte nye behov eller ønsker til øget datakvalitet. Med input fra anvenderne er målet at levere datafundamentet til fremtidens digitale løsninger på tværs af sektorer. Fælles autoritative grunddata er nemlig afgørende for den offentlige sektors forvaltning, for væksten i den private sektor og som et solidt fundament for fortsat digitalisering, effektivisering og innovation.

En af de vigtigste strategiske sigtelinjer i det videre arbejde med grunddata som fundament for Danmarks digitale løsninger er høj datakvalitet, så data er korrekte, fuldstændige og opdaterede. Vi ser flere perspektiver i de kommende år for at styrke datakvaliteten endnu mere, fordi høj datakvalitet kommer alle i samarbejdet om grunddata til gode. Det er både gennem fokus på, hvordan data bliver skabt og vedligeholdt, ved brug af nye teknologier i registrene og gennem nye samarbejdsmodeller på tværs af de mange brugere af data og myndighederne, der ejer registrene.

Datakvalitet afgørende for opgaveløsning i ATP ATP deltager i Styregruppen for Grunddata, fordi ATP løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark – som pensionsforvalter,4

Fotograf: Andreas Rasmussen, Unsplash.com

investor og administrator af velfærdsydelser. ATP anvender fx grunddata, når der hver måned i gennemsnit bliver foretaget 625.000 unikke udbetalinger til boligstøtte. Derudover administrerer ATP udbetaling af en række velfærdsog sikringsydelser, fx feriepenge, folkepension og dagpenge til barsel.

ATP er afhængig af eksterne datakilder som fx grunddata fra Datafordeleren. Disse data skal leve op til ATP’s kvalitetsbehov. ATP definerer datakvalitet ud fra de fire kernedimensioner, der ligger i den fællesoffentlige digitale arkitektur (FDA), se figur 1.

Kvaliteten af det digitale fundament er vigtigt og afgørende for ATP, fordi grunddata indgår i alle ATP’s processer, der involverer borgere og virksomheder. Fejl i data er lig med ekstra sagsbehandling og øgede omkostninger i form af arbejdstimer og ressourcer. Det koster for os alle, når fundamentet er skrøbeligt.

Behov for nemmere adgang til data

Derfor har ATP også et ønske om kontinuerligt at få nemmere adgang til data, fx forsyningsdata, som ATP bl.a. skal bruge, når borgerne får tildelt varmetillæg til pension. I dag skal borgerne selv fremfinde og indsende varmeopgørelser for de seneste tre år. Ved at få en lettere adgang til disse oplysninger med borgerens samtykke vil det dels kunne lette brugerrejsen, og dels effektivisere administrationen og reducere sagsbehandlingstiden.

De fire kernedimensioner i den fællesoffentlige digitale arkitektur

• Komplethed

Komplethed er et mål for i hvor høj grad, datasættet indeholder de dataelementer, der er forventede i forhold til datasættets specifikation.

• Korrekthed

Korrekthed er et mål for i hvor høj grad, dataværdier er i overensstemmelse med faktiske værdier.

• Aktualitet

Aktualitet er et mål for i hvor høj grad, data er tidsmæssigt aktuelt i forhold til den virkelighed, det repræsenterer.

• Genbrugelighed

Genbrugelighed er et mål for i hvor høj grad, data er forståeligt og uden vanskelighed kan anvendes af andre.

Figur 1: Ud fra de fire kernedimensioner, der ligger i den fællesoffentlige digitale arkitektur (FDA), definerer ATP datakvalitet.

Samtidig er korrekt og opdateret data med til at understøtte korrekte udbetalinger, hvilket igen understøtter en god brugerrejse. God datakvalitet kræver et godt samarbejde med de ansvarlige myndigheder, og derfor prioriterer ATP at være tæt på processerne i Styregruppen for grunddata.

DANSK ESRI KONFERENCE 24

15.

Deltag på Dansk Esri Konference og hør om de nyeste Esri-teknologier, netværk med branchens eksperter, og kom hjem med ny viden og inspiration.

Konferencen byder på et væld af spændende oplæg fra kunder og eksperter i Esri-teknologi. Tilmeld dig for en unik lærings- og netværksmulighed. Se eksempler på indslag:

GeoAI and ArcGIS: An Introduction to Deep Leaning in ArcGIS (engelsk) Naomi J. Crump, Geoinfo, udforsker GeoAI and ArcGIS og dets transformative potentiale i geospatial analyse.

Smart Cities

Brooks Patrick, Global Business Development Manager, Esri, deler sin ekspertise om Smart Cities, og hvordan geospatial teknologi transformerer byplanlægning og forvaltning.

Hvordan kan vi opnå en bæredygtig, attraktiv og korrekt by- og samfundsudvikling Ved Erling Dokk Holm, 1. amanuensis at NMBU, Norwegian University of Life Sciences

Nyt i ArcGIS Enterprise & Enterprise Road Ahead Geoinfo præsenterer sammen med Esri de vigtigste nyheder i de seneste versioner af ArcGIS Enterprise.

LÆS MERE OG TILMELD: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS

FRA SILOER TIL SAMMENHÆNG: STRATEGISK DATAINTEGRATION MED ARCGIS

Lær hvordan ArcGIS omdanner datasiloer til værdifuld viden. Bijan Taheri fra Geoinfo, fortæller hvordan strategisk dataintegration fremmer innovation og digital transformation, hvilket gør ArcGIS til en essentiel ressource for effektiv beslutningstagning.

Datakvalitet er noget, vi giver hinanden

God kvalitet i data kræver samarbejde mellem de forskellige aktører, der indberetter, registrerer og distribuerer data – og kendskab til og samarbejde med de forskellige anvendere af data. Det kræver nemlig samarbejde at øge datakvaliteten, fordi kvalitet i offentlige data bliver skabt i dialogen mellem myndigheder og anvendere.

AF PETER KNUDSEN OG ANNE KLOSTER HAUGVALDSTAD, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG INFRASTRUKTUR (SDFI)

SDFI er grunddatamyndighed og arbejder med kvaliteten i grunddata – både via samarbejdet i den formelle governance og i det direkte samarbejde med de enkelte registermyndigheder og anvendere.

Samarbejdet om grunddata er forankret i en håndfuld forskellige samarbejdsmodeller. Denne artikel vil sætte fokus på tre af dem.

Formelt governance­samarbejde

Grunddata bliver styret gennem en fællesoffentlig governance med forpligtende inddragelse af både det private og det offentlige, hvor Styregruppen for Grunddata er øverste organ. Som grunddatamyndighed har SDFI’s direktør strategisk dialog med alle registermyndighederne samt kolleger i bl.a. ATP, KL og KOMBIT. Anvenderdialogen er i den fællesoffentlige governance forankret i Anvenderforum, hvor Geoforum eksempelvis er repræsenteret.

”Geoforum har en stor interesse for grunddata, hvor vi i vores Grunddataudvalg arbejder fokuseret med anvendelse af grunddata og med at varetage vores medlemmers interesser. Dette løfter vi bl.a. gennem vores repræsentation i Anvenderforum hos SDFI. Her får vi mulighed for at rejse behov og indgå i konstruktive drøftelser, hvor vi som anvendere bl.a. kan bidrage til at fastholde og forbedre datakvaliteten. Datakvaliteten i grunddata er fundamentet for kvaliteten i opgaveløsningen hos vores medlemmer. Vi ønsker derfor en endnu tættere kontakt på det mere tekniske og operationelle plan. Det vil Geoforum bringe ind i det kommende arbejde med implementeringen af den strategiske rammeplan for Fremtidens grunddata, når der fx skal arbejdes videre med initiativerne vedrørende partnerskaber, økosystemer og det forpligtende samarbejde”, udtaler Bo Overgaard, Septima P/S, der er formand for Geoforums Grunddataudvalg.

Det konkrete arbejde med kvalitet i data foregår i driftsprocesserne. I tillæg til det formaliserede samarbejde i den fællesoffentlige governance er der en løbende direkte dialog med anvendere og koordination på tværs af registre.

Direkte samarbejde med anvenderne og registermyndighederne Ansvaret for at varetage udviklingen af datakvalitet i registrene ligger hos de enkelte registermyndigheder. Samarbejde er en forudsætning for, at kvaliteten af data øges, fordi registermyndighederne gennem anvenderdialogen får kendskab til anvenderbehov. Anvenderdialogen sker gennem bilateral samtale mellem registermyndighed og anvender.

”Samarbejdet i governance og med andre registermyndigheder er vigtigt for Geodatastyrelsens arbejde som registermyndighed for Matriklen, Ejerfortegnelsen og Ejendomsbeliggenhedsregisteret. Det kan dog ikke stå alene, hvorfor vi også har direkte bilateral dialog med vore private og offentlige anvendere. Den direkte dialog er en forudsætning for at kunne imødekomme behovet for datakvalitet samt for at kunne udvikle og formidle vore registre. Når viden opstår i dialog med de store anvendere, fx fra finanssektor og skatteforvaltning, forsøger vi at formidle denne viden ud til alle anvendere af vore data”, forklarer Jørgen Skrubbeltrang, Geodatastyrelsen.

I tilfælde, hvor flere parter kan have interesse i et kvalitetsløft, kan dialogen med fordel bringes videre i den formelle governance. En drøftelse i Anvenderforum giver mulighed for, at flere parter/anvendere kan give deres input. Som resultat af indsatsen får de derved gavn af kvalitetsløftet.

Samarbejde med interesseorganisationer og branchesektorer

SDFI har et stort fokus på samskabelse gennem samarbejde med interesseorganisationer og branchesektorer i udviklingen af grunddatas kvalitet. Her er IT-branchen, Dansk IT, DI Digital og Geoforum eksempler på samarbejdspartnere. Vi har senest indgået samarbejde med DAFAGO (Dansk Forum for Anvendelse af Grunddata og andre Offentlige data) for at støtte op om initiativet, hvor anvendere hjælper hinanden, udbreder kendskabet til grunddata og giver konstruktiv feedback til os.

”Jeg er glad for, at SDFI ser os som strategisk samtalepart. DAFAGO er et privat drevet, ikkekommercielt forum, hvor virksomheder kan mødes i fælles interesse for grunddata og offentlige data i øvrigt for at dele erfaringer, ideer og samarbejde på tværs. Vi ønsker at udbrede kendskabet til og mulighederne med grunddata og give konstruktiv feedback til SDFI og andre offentlige styrelser og registerejere om bl.a. udviklingen af datakvaliteten. Vores seneste arrangement omhandlede mulighederne med AI og offentlige data, og vores næste vil omhandle data i relation til forsyningsdigitalisering og den grønne omstilling. Datakvalitet er centralt for begge spørgsmål”, fortæller Eli Skop, SYSTRA, der er medstifter af DAFAGO.

Samarbejdet med interessenter og brancher følger af et stigende behov for løsninger på komplekse udfordringer, fx klimaforandringerne. Det giver mulighed for at bringe perspektiver og ressourcer fra både myndigheder og anvendere i spil.

Ved at samarbejde med interesseorganisationer og branchesektorer bliver dialogen med anvendersiden bredt ud, hvormed grunddata kommer på dagsordenen i bredere sammenhæng gennem det ambassadørkorps, der de facto er etableret gennem de mange organisationer, som vi samarbejder med. Dertil prioriterer vi at samarbejde med forskningsverdenen. Alle disse samarbejder er med til at øge kvaliteten i grunddata. Fx er der siden 2022 i forbindelse med konferencerne om Danmarks Data, hvor SDFI uddeler Grunddataprisen, etableret et fokus og en strategisk dialog med hele IT-Branchen.

Samarbejde om grunddata øger kvaliteten i løsningerne

LE34 modtog Grunddataprisen 2023 for projektet Den Digitale Undergrund, som er en fælles platform til deling af 3D data af ledninger i jorden som

supplement til Ledningsejerregisteret. Projektet er støttet gennem puljen til samarbejdsprojekter ved DigitalLead, der er Danmarks nationale klynge for digitale teknologier. Projektet er etableret i et samarbejde mellem LE34, Aalborg Universitet, Novafos, Aarhus Vand og en række andre forsyningsselskaber og entreprenører.

Den Digitale Undergrund kombinerer offentlige og private data med nyskabende samarbejdsmodeller og med ny teknologi. Dermed skabes et bedre datagrundlag for den underjordiske infrastruktur, som gør det usynlige synligt. Det giver en dybere forståelse af ledningers placering under jorden, og Den Digitale Undergrund skaber derfor værdi for kunderne og samfundet ved bl.a. at reducere risikoen for skader under gravearbejde. Løsningen understøtter samtidig den grønne dagsorden, fordi den øger effektiviteten i anlægsarbejdet.

”Den Digitale Undergrund har potentialet til at blive et redskab for digitaliseringen af en hel sektor. LE34 har formået at bruge ny teknologi med bl.a. kunstig intelligens (AI) og Augmented Reality (AR) til at bygge oven på et eksisterende offentligt register for at skabe yderligere værdi. Det er derfor, at de modtager Grunddataprisen 2023 i skarp konkurrence med de to andre nominerede virksomheder,” sagde Rikke Hougaard Zeberg, direktør i SDFI, i forbindelse med prisoverrækkelsen på konferencen, Danmarks Data.

LE34 får overrakt Grunddataprisen 2023 af Rikke Zeberg (SDFI) og Natasha Friis Saxberg (IT-Branchen)

Bedre datakvalitet med AI

Myterne om kunstig intelligens (AI) er mange: AI vil overtage de fleste job, eller AI får robotter til at tænke selv, hvorefter de gør oprør mod menneskeheden! Nye teknologier mødes næsten altid med skepsis, da det kan være vanskeligt at forstå omfanget af den forandring, som anvendelsen af disse nye værktøjer medfører.

AF ANDREW FLATMAN, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG INFRASTRUKTUR, OG RENÉ MADSEN, REALVIEW

AI er netop et sådant værktøj, der kombinerer computerens enorme regnekraft med matematikkens evne til at identificere mønstre i data. Teknisk set omtales AI også som maskinlæring (ML), fordi det ved hjælp af ML er muligt at træne en model til at generere nyttige svar ud fra store datamængder, uden at det er nødvendigt at programmere den manuelt.

“If I had asked people what they wanted, they would have said faster horses.”

Henry Ford, grundlægger af Ford Motor Company, Inc.

Du får, hvad du træner på

For at forstå, hvordan kunstig intelligens og modeller fungerer, er det essentielt at anerkende menneskets rolle i processen. I første omgang er det mennesker, der bestemmer hvilke data, en model skal trænes på, hvordan træningen skal udføres, og hvilke svar, der betragtes som nyttige.

Fundamentalt begynder man med at opbygge et datasæt, der beskriver bestemte aspekter af virkeligheden, som, man antager, kan besvare de ønskede spørgsmål. Dette kan ske gennem målinger, beskrivelser, registreringer eller indkøb. Ofte vil data komme direkte eller indirekte fra forskellige kilder eller metoder, fx automatisk og manuel registrering.

Mennesker kan intuitivt forstå og fokusere på relevante elementer i en opgave. Det er en evne, som modellen skal lære at efterligne for at kunne genkende sammenhænge og identificere nøgleele-

menter. Dette kræver ofte meget større datamængder i forhold til, hvad mennesker behøver. Computerens hastighed gør det heldigvis muligt for AI at behandle store datamængder på meget kort tid, hvilket er afgørende i arbejdet med kunstig intelligens.

Datakvalitet vigtig for en succesfuld modeltræning

For at sikre en succesfuld modeltræning er det nødvendigt med et datasæt, der repræsentativt afspejler den virkelighed, modellen opererer inden for. Det vil sige, at alle variationer skal medtages. Desuden skal data være af høj kvalitet for at give modellen en solid og alsidig erfaring. Data fra forskellige kilder skal også normaliseres, så de fremstår på en ensartet måde, og dubletter og fejlagtige data skal fjernes, så de ikke forurener trænings- og valideringsprocesserne. Det er alt sammen processer, der kræver et dybdegående fagligt kendskab til domænet for at sikre valide træningsdata. Det er et omfattende arbejde, som også kræver den fornødne tid.

Forsøg viser, at en mindre model trænet på et mindre datasæt, men med konsistente data af høj kvalitet, ofte præsterer bedre end større modeller trænet på omfattende datasæt, men med data af lavere kvalitet eller med inkonsistente data. Bl.a. derfor skal arbejdet med data og datakvalitet ikke undervurderes.

Et datasæt vil praktisk indeholde en vis mængde forklarende potentiale, der kan adressere nogle spørgsmål, men ikke alle. Hvis en model fx trænes med sort-hvide billeder, vil den ikke kunne forudsige farver effektivt. Til gengæld kan der ofte findes korrelationer mellem forskellige

dataegenskaber, og en model kan fx lære, at en skyfri himmel sandsynligvis er blå. Så fremstår det, som om modellen forstår mere om farver, end den rent faktisk gør.

Det kan derfor blive nødvendigt enten at udvide et datasæt med flere variable eller en større mængde data, hvis det er muligt. Alternativt kan man justere de spørgsmål, man stiller til modellen, så de matcher spørgsmål, den kan besvare med tilfredsstillende kvalitet.

”To err is human, but to really foul things up you need a computer”.

Paul R. Ehrlich, professor i befolkningsstudier ved Stanford University

AI i arbejdet med geodata

SDFI har i nogle år arbejdet med at integrere

AI til at løse opgaver med geodata, hvor især

Grafik genereret på open.ai med tekst fra artiklen.

kortlægning fra luftfoto, satellitfoto og LiDAR har været i fokus. Vi har bl.a. arbejdet med at benytte AI til at bestemme typer af landskaber for at benytte resultaterne i kortlægningen af Danmark. Fx har vi forsøgt at træne en model til at bestemme typen af terrænets befæstelse – er jorden belagt med asfalt, fliser, brosten eller grus. Befæstelsestypen bliver bestemt med AI ud fra en samling af forårsfoto, Skråfoto og data fra Danmarks Højdemodel. Fra foto er dels de synlige bånd, rød, grøn og blå, blevet anvendt, men også det for mennesker usynlige nærinfrarøde bånd, hvilket er en vigtig detalje.

I starten af forsøgene anvendte vi kun klassiske foto med de tre synlige bånd, fordi modellen allerede var prætrænet til at skelne mellem de tre farver. Dermed kunne vi afkorte træningen markant. Ulempen ved denne metode er, at modellen kun lærer at skelne objekter i sammenhæng med de tre synlige bånd, fordi der ikke er et nærinfrarødt bånd på foto. Det nærinfrarøde bånd er imidlertid et essentielt bånd, når det kommer til at skelne objekter med vegetation, for det er netop i disse frekvenser, at man kan observere fotosyntese. Derfor blev det nødvendigt at starte forfra med træningen for at inddrage det usynlige bånd.

“Remember that all models are wrong; the practical question is how wrong do they have to be to not be useful. Essentially, all models are wrong, but some are useful.”

George E. P. Box, statistiker

Forsøgene viser, at det ikke er nok alene at have viden om, hvordan man træner en ML model. Skal ML arbejde med geodata, er det vigtigt fra starten at inddrage den geofaglige viden. Uden den geofaglige viden kan man overse helt essentielle dataaspekter, idet forarbejdet med at klargøre modellen er langt den mest ressourcekrævende del af arbejdet.

AI frigiver ressourcer til at forbedre kvaliteten i geodata Forsøgene i SDFI med AI har primært haft fokus på at effektivisere egne processer. Igennem arbejdet

“By far, the greatest danger of Artificial Intelligence is that people conclude too early that they understand it.”

Eliezer Yudkowsky, forsker i kunstig intelligens og skribent om beslutningsteori og etik

er det blevet mere og mere tydeligt, at der er potentiale i at sikre AI-forberedte geodata til alle anvendere i Danmark. Ideen er at gentænke de geodata, som vi leverer, således at grundlaget med geodata fra starten er forberedt til at indgå i anvendernes processer med AI. Det vil mindske det forarbejde, som anvenderne skal foretage, inden de kan benytte geodata fra SDFI til at løse opgaver i sammenhæng med AI.

Erfaringerne med AI har nemlig vist, at cirka 80% af tiden bliver brugt på at skabe, rense, organisere og vedligeholde data til at træne modellerne. Det kan fx være nødvendigt at redefinere eller fjerne objekter, der forstyrrer den sammenhæng, som AI bliver trænet i at kunne se.

Til gengæld giver en veltrænet model mulighed for at genoptage arbejdet med at kortlægge mange forskellige temaer og objekter i geodata. Tidligere blev mængden af detaljer formindsket i overgangen fra analoge kort til digitale kort, fordi det med nuværende manuelle produktionsmetoder kræver meget arbejde at kortlægge alle temaer og objekter. Men med AI bliver det nu muligt at strukturere og standardisere arbejdet med at lave det digitale grundlag for geografiske kort af høj kvalitet, der kan indgå i fremtidens løsninger. Hvis vi investerer i metoder med AI, kan vi få digitale kort produceret meget hurtigere og med mange flere temaer og objekter registreret, end den manuelle produktionsmetode giver mulighed for.

For at forbedre kvaliteten af geodata med AI og udnytte de muligheder, det nye værktøj giver, skal vi etablere et fremadrettet og nytænkende samarbejde mellem de traditionelle geofaglige dyder og den innovative teknologi. Vi skal ikke alene gentænke metoderne til fremstilling af kort. Vi skal også gentænke de kort, vi fremstiller.

Behovsdrevet forbedring af ejendomsdata

Adgangen til ejendomsdata fra offentlige registre er revolutioneret siden årtusindskiftet. I dag tilbyder digitale tjenester gratis adgang, så brugeren hverken betaler for rettigheder eller for distribution af data. Den nemme adgang til ejendomsdata har medført øget brug af data i værdiskabende løsninger, hvilket sætter fokus på problemer med datakvalitet i form af ikke-ajourførte data samt manglende indhold og datasammenhæng.

AF BENT HULEGAARD JENSEN, GEOPARTNER, LENNART HANSEN, LIFA, OG THORBEN B. HANSEN, GEOADVICE

Den udfordrede datakvalitet bliver særlig tydelig, når data benyttes til formål, det ikke oprindelig er skabt til. Et eksempel på dette er SKAT’s igangværende ejendomsvurdering, hvor BBR-oplysninger er fejlbehæftede, og hvor tinglyste servitutter – grundet den digitale form, de findes i – kræver en stor manuel indsats at nyttiggøre til formålet.

Behov for forbedring af data

Hvis det fulde udbytte skal opnås af de investeringer i offentlige ejendomsdata, der allerede er gjort, skal dataindhold forbedres på en organiseret og formaliseret måde. Det er vanskeligt at forestille sig, at denne forbedring kan ske ved en traditionel tilgang, hvor det sker som et led i opgaver, der falder under registermyndighedens

egen myndighedsudøvelse. Her vil det typisk være registermyndigheden, der finansierer forbedringen.

Skal datakvaliteten hæves, er der behov for en mere kosteffektiv fremgangsmåde, uden at det af den grund kommer til at gå ud over troværdigheden af data i registrene.

Del allerede etableret viden Megen af den viden, der skal til for at forbedre datakvaliteten, findes eller etableres allerede i anden sammenhæng. Ofte er professionelle aktører involveret. Fx bliver fejl i BBR-indhold ofte opdaget af de bygnings¬sagkyndige, der udarbejder tilstandsrapport i forbindelse med hushandel.

Uklare tinglyste servitutter bliver udredt og stedfæstet af landinspektører i forbindelse med matrikulære arbejder.

Problemet i dag er, at denne viden ikke tilgår registrene, men udelukkende kommer til nytte i de konkrete opgavesammenhænge, som viden indgår i. Ser vi på eksemplet med SKAT’s igangværende ejendoms¬vurdering, så kunne mange problemer være undgået, hvis de registre, SKAT benytter til ejendomsvurderingen, havde opsamlet allerede etableret viden.

Et betydeligt kvalitetsløft af ejendomsdata kan opnås, hvis der for visse typer af opgaver bliver etableret en organiseret og formaliseret tilbagemelding af viden til de registre, hvis data både indgår i og bliver kvalitetskontrolleret og forbedret som en del af opgaveløsningen. Her tænkes specielt på opgaver, som udføres i henhold til myndighedsforskrifter, som kræver myndighedsgodkendelse, eller som udføres som en del af en myndigheds opgavevaretagelse.

Data Space for Ejendomsdata

Modellen for behovsdrevet kvalitetsforbedring tager udgangspunkt i ejendomsdata med tilhørende sæt af spilleregler for datadeling – tilsammen kaldet Data Space for Ejendomsdata, se faktaboks. Modellen er illustreret på figur 1. Herunder følger en forklaring på data space for Ejendomsdata.

Økosystem-driveren har til opgave at sikre, at data spacet opfylder samfundets behov for ejendomsdata, og at spillereglerne balancerer forpligtelser for og samspil mellem kunder, dataformidlere, registermyndigheder og samfundet i øvrigt på en hensigtsmæssig og fair måde.

Økosystem-driveren har ansvaret for at etablere rammebetingelser for økosystemet, herunder at sikre aktørernes incitament til at være en del af økosystemet. Denne rolle indebærer bl.a. at det fastlægges, hvilke roller og opgaver, der indgår i økosystemet, at der etableres en forståelse for modellen og de samarbejdsrelationer, den forudsætter, at standarder og retningslinjer for

Figur 1: Illustration af data space for ejendomsdata med roller og opgavetyper. Grafik: Marie Hallundbæk Mikkelsen.

data og processer fastlægges, at registermyndighederne kan modtage og nyttiggøre indmelding af dataforbedringer, og at de myndighedsforskrifter og krav til myndighedsgodkendelser, der sikrer disse indmeldinger, er på plads.

Rollen som økosystem-driver kræver selvsagt en stærk aktør, der formår at anlægge den nødvendige tværgående interesseafvejning og har værktøjerne til at sikre, at økosystemet fungerer.

Dataformidlere kan – udover den traditionelle rolle som datadistributør – også have rollen som datavedligeholder, hvor dataforbedringer indmeldes til registermyndigheder. Dataformidlere fungerer som mellemmænd mellem registermyndigheder og kunder. Som eksemplerne antyder, vil det typisk være tredjepart, der bidrager med data til forbedring af registerindhold. For at bevare troværdigheden af registerindholdet skal bidrag være sporbare for så vidt angår kvalitetsmål og oprindelse, og kun data tilvejebragt under fagligt ansvar af godkendte, professionelle virksomheder, som er dækket af en professionel ansvarsforsikring, medtages som grundlag for autoriseret registerindhold.

Kunder er gevinstejere i økosystemet. Der vil fortsat ikke skulle betales for data i brugssituationen. Finansiering er alene bundet til vedligeholdelse af data. For opgaver, hvor der sker indmelding af dataforbedringer, betyder det, at det er kunden, der betaler meromkostningen ved dataforbedringen. I eksemplet med hussælger, der betaler den bygningssagkyndige for at forbedre BBR-data ved udarbejdelse af en tilstandsrapport, forudsættes det, at det for denne opgavetype er vurderet, at meromkostningen står i rimeligt forhold til opgavens værdi for kunden.

Organisering og videndeling

Implementering af det økosystem, der skal understøtte et data space for ejendomsdata, kræver stor fokus på organisering og videndeling.

Den nuværende organisering af ejendomsdataområdet i Danmark er præget af et stort antal offentlige aktører med forskellige ansvarsområder, heraf nogle af tværgående karakter.

Udvikling- og Forenklingsstyrelsen er hjemsted for en løsning, der samler og giver adgang til en kopi af en række ejendomsdata (OIS). Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er koordinerende for geografisk datainfrastruktur og sikrer adgang til grunddata på Datafordeleren. Digitaliserings-

styrelsen er koordinerende for offentlig digitalisering og driveren for gennemførelsen af grunddataprogrammet.

For realisering af Data Space for Ejendomsdata er der behov for en økosystem-driver, der samler mange af de tilgange, der har ledt frem til, hvor vi står i dag, og dertil lægger de visioner og den viden, handlekraft og økonomi, der skal til for at etablere et fremtidssikret økosystem om ejendomsdata.

Uanset hvor rollen som økosystem-driver bliver placeret, skal der etableres et stærkt tværorganisatorisk og tværfagligt samarbejde. Dette kan fx hjælpes på vej ved, at der i tilknytning til økosystemdriveren samles en gruppe af videnpersoner fra hovedaktører, som er med til at sikre både videnopbygning og videndeling. En tilgang, der fx er kendt fra Holland, hvor Geonovum (National Spatial Data Infrastructure (NSDI) executive committee in the Netherlands) spiller en vigtig rolle for at opbygge, dele og udvikle en fælles viden om, hvordan datainfrastruktur og dataøkosystemer bedst udvikles.

Fremtidens distribution af data i økosystemet Udviklingen af datainfrastruktur har i en årrække været fokuseret på, at registermyndigheder distribuerer indhold fra traditionelt drevne dataregistre til databrugere. Vi står nu overfor en udvikling, hvor dataformidlere får en langt mere fremtrædende rolle i det samlede økosystem. Der er ikke kun tale om distribution af data, men data flyder begge veje, og værdiskabelse sker behovsdrevet og mellem alle aktører i økosystemet. Det er vores vurdering, at den beskrevne model kan sikre, at ejendomsdata løbende bliver forbedret på en ressourceeffektiv måde. Vi håber med dette indlæg at være med til at sætte gang i en sådan udvikling.

Faktaboks: Data Spaces

• Data spaces forstås som et sæt spilleregler for dataøkosystemer, der gør det lettere og sikrere at dele data.

• Formålet med et data space er bl.a. at frisætte data ved at skabe en sikker og troværdig infra struktur for deling af data på tværs af dets økosystems mange forskellige aktører.

• Via et data space bliver det nemmere at få fat i al data ét sted i stedet for mange forskellige steder – en tilgang, der gør, at brugerne sparer både tid og penge.

• Et data space er en decentral datainfrastruktur og regnes for morgendagens måde at dele data på inden for en sektor.

Hvilke data skal vi tale om?

Det kræver et godt kendskab til indhold i data, når vi sammen tager en dialog om, hvordan vi vil udvikle kvaliteten i de enkelte datasæt og af hele Grunddatamodellen. I denne artikel sætter vi fokus på varedeklaration af grunddata og kvalitetsløft af Grunddatamodellen.

AF LARS ERIK STORGAARD, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG INFRASTRUKTUR, OG JØRGEN SKRUBBELTRANG, GEODATASTYRELSEN

Styregruppen for Grunddata har i den strategiske rammeplan for Fremtidens grunddata 2022-27 sat fokus på at konsolidere, videreudvikle og skabe mere værdi af de fælles autoritative grunddata. To væsentlige fokusområder i planen er at øge synligheden af indhold i data og tilgængeligheden af Grunddatamodellen.

Fokusområderne skal sikre et bedre kendskab til indholdet i de enkelte datasæt og til Grunddatamodellen med henblik på at kvalificere den dialog, anvenderne, registermyndighederne og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) løbende har for at udvikle datakvaliteten i fundamentet med grunddata.

Der er nu implementeret to af initiativerne fra det strategiske udviklingsarbejde: Varedeklaration af grunddata og Kvalitetsløft af Grunddatamodellen Begge initiativer bidrager til visionen om at gøre grunddata lettere tilgængelige gennem større transparens.

Varedeklaration viser indhold i grunddata Formålet med initiativet ”Varedeklaration af grunddata” er at forbedre indsigt i grunddata med fokus på oprindelse, datakvalitet, anvendelsespotentiale samt anvendelsesbegrænsninger.

Målet med varedeklarationerne på de enkelte datasæt er at øge anvendernes forståelse af og indsigt i data. Det skal øge potentialet for at skabe værdi med grunddata ved at styrke troværdigheden og dermed anvendernes tillid til data. Varedeklarationerne sigter også på at bidrage til at skabe synlighed og opmærksomhed på datakvaliteten af grunddata. Kendskab til kvaliteten skal bidrage til anvendernes forståelse af, hvad data kan ”holde til”, når data bliver brugt til at løse forskellige opgaver.

Et større kendskab hos både anvendere og andre registre til indhold i data, samt til potentiale og begrænsninger for anvendelsen af de enkelte datasæt, giver også et fælles udgangspunkt for en kvalificeret dialog om at udvikle datakvaliteten.

SDFI har i samarbejde med registermyndighederne implementeret processen, der sikrer, at alle grunddatasæt får tilføjet en varedeklaration med en fælles struktur. Processen sikrer også, at SDFI og registrene løbende tilpasser varedeklarationerne i takt med, at grunddata bliver konsolideret og udviklet. De enkelte registre får alle tilføjet varedeklarationer i Datafordelerens dokumentation efterhånden, som de bliver meldt klar. De to første varedeklarationer for henholdsvis GeoDanmark Vektor og Matriklen er i drift i Dokumentation for

Datafordeleren, og der er oprettet henvisninger de relevante steder i dataoversigten på datafordeler.dk, se figur 1.

Grunddatamodellen giver det store overblik

Grunddata er et stærkt forvaltningsgrundlag, fordi data indgår i en sammenhængende model. Det vil sige, at registrene hænger sammen, og de peger på hinandens tabeller med data i stedet for at gentage indholdet i egne tabeller.

Med andre ord indeholder grunddataregistrene relationer og ikke redundante data. Adresser er fx registreret i Danmarks Adresseregister (DAR). Andre registre peger på adressen i DAR og indeholder ikke selv (eller vedligeholder!) den samlede adresse. Sammenhængende data på kryds og tværs af grunddata er dokumenteret i Grunddatamodellen.

Udover at de sammenhængende data er dokumenteret i modellen, er indholdet i de enkelte registre også dokumenteret på en ensartet og standardiseret måde ved hjælp af Unified Modeling Language (UML). Det er en standard for udseende af diagrammer til beskrivelse af strukturer og forløb i objekt-orienterede softwaresystemer, udviklet af Object Management Group (OMG).

UML har grafiske notationer for de fleste begreber og mulige sammenhænge mellem begreber inden for objekt-orienteret softwareudvikling. UML er også en standard for dataformatet i de udviklingsværktøjer, der laver UML-diagrammer. Dataformatet hedder XMI og er et XML-dokument.

Grunddatamodellen er udstillet i XMI for at give anvenderne overblik over indhold og sammenhænge og for at vise, hvad et grunddataregister kan anvendes til – og hvad det ikke kan bære at blive anvendt til.

Objektkataloger for de enkelte registre og ordbog

Datamodellerne for de enkelte registre med grunddata har i de seneste to år gennemgået en betydelig opgradering i kvalitet i et samarbejde mellem registrene og SDFI. Bl.a. er der blevet indlejret yderligere regler for logisk modellering. Som følge heraf kan de opgraderede modeller bl.a. vises som objektkataloger, der giver et overblik over objekttyperne, herunder egenskaber ved og relationer mellem de forskellige typer af grunddata. Derudover viser objektkatalogerne relevante definitioner, beskrivelser, kilder og

diagrammer, samt information om hvordan eller hvor, data kan hentes på Datafordeleren.

Grunddatamodellen og objektkatalogerne skal fungere som et opslagsværk for mere erfarne anvendere, der leder efter detaljerede eller specifikke oplysninger om indhold i data og sammenhængen med andre registre. Objektkatalogerne er suppleret med en Grunddataordbog, der gør det muligt for anvenderne at søge efter på de termer, som indgår i registrenes datamodeller. Alle termer, definitioner og beskrivelser med mere er ekspor teret fra datamodellerne og lagt ind i et online søgeværktøj, hvor anvenderen ved søgninger kan se hvilke registre, som eksempelvis indeholder ”noget med bygning”.

Vi skal fortsat tale om grunddata

Anvenderne har med implementeringen af de to initiativer fået lettilgængelig adgang til at orientere sig i varedeklarationer for registrene via dataoversigten på datafordeler.dk. Der er også etableret direkte adgang til en side med omtale og link til oversigt over Grunddatamodellen og objektkataloger for de enkelte registre fra forsiden af datafordeler.dk.

Initiativerne giver dermed større transparens i grunddata og bedre mulighed for, at anvendere, registre og SDFI kan tale ud fra samme kvalificerede udgangspunkt, når vi skal videreudvikle kvaliteten i grunddata.

Figur 1: Scan QR-koden og se nærmere på de to første varedeklarationer for henholdsvis GeoDanmark Vektor og Matriklen (MAT2).

Retsgeografiske data – jura og datakvalitet

Retsgeografiske data ligger mange steder og i meget forskellig kvalitet. Fx findes de administrative grænser i registret Danmark Administrative Geografiske Inddeling (DAGI) – bl.a. kommunegrænserne, mens kort i tilknytning til love og bekendtgørelser kun findes offentliggjort som pdf-kort. Det kan derfor være endog meget vanskeligt at se, hvor en retsregel præcist gælder, og endvidere kan retsgeografien fra kortet ikke genanvendes i kommunikationen med borgere og virksomheder eller i offentlige forvaltningsløsninger og privatudviklede tjenester.

AF LASSE BAANER, KØBENHAVNS UNIVERSITET, OG PETER POUPLIER, SDFI

Det beskrevne forhold er noget paradoksalt, når den bagvedliggende forvaltning – både af retsgeografien til de konkrete regler, men også helt generelt – er overvejende digital. Derfor er arbejdet med retsgeografiske data også omtalt i Regeringens digitaliseringsstrategi.

Bedring på vej i forhold til love og bekendtgørelser

Når det gælder de retsgeografiske data, som ledsager love og bekendtgørelser, så er der udsigt til en markant kvalitetsforbedring inden for de nærmeste år. Som led i Regeringens digitaliseringsstrategi er Civilstyrelsen i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) nu gået i gang med at udarbejde et Proof of Concept for en udvidelse af Civilstyrelsens ITsystem for Retsinformation, så det kan sandsynliggøres, at nye regler med geografiske afgrænsninger kan kundgøres med digitale kort.

En realisering af den vision vil betyde, at de retsgeografiske data, som er knyttet til love og bekendtgørelser, for alvor vil kunne anvendes digitalt som autoritative kvalitetsdata. Retsgeografien vil i så fald kunne findes og ses som digitale kort i tilknytning til retsakten, og de geografiske data vil kunne anvendes direkte i de fællesoffentlige forvaltningssystemer og i kommercielle tjenester.

Denne digitalisering vil styrke retssikkerheden –både gennem en bedre adgang for offentligheden til retligt autoritative geografier og gennem den øgede geografiske kvalitet af de pågældende data. Og det vil øge kvaliteten og effektiviteten i den offentlige sagsbehandling.

Enkelte myndigheder er gået i gang. Søfartsstyrelsen og Landbrugsstyrelsen har af Folketinget fået dispensation fra Lovtidendeloven og udviklet hver sin digitale kundgørelsesløsning: Havplan.dk og Kort til bekendtgørelser.

Den digitale havplan er et stykke pionerarbejde og indeholder også sagsbehandlings- og forvaltningstjenester. Det kan derfor være uklart, hvad det egentlig er for retsregler og geografier, som havplanen autoritativt fastsætter.

Landbrugsstyrelsens løsning er alene fokuseret på kundgørelse af kort og således en mere ren kundgørelsesløsning.

Delegeret regulering af forvaltningsafgørelser Digitaliseringsstrategiens initiativ omfatter ikke den retsgeografi, der hører til delegeret regulering og forvaltningsafgørelser i styrelser, regioner og kommuner. Her er ikke noget kundgørelseskrav, og offentliggørelse er derfor ikke underlagt de

samme krav om sikkerhed og gennemsigtighed, som det er tilfældet for Retsinformation.

Imidlertid bør der heller ikke på dette område være tvivl om kvaliteten af de autoritative retsgeografiske data, der knytter sig til regeludstedelsen og forvaltningsafgørelserne i styrelser, kommuner og regioner. Tilsvarende bør den autoritative retsgeografi kunne integreres direkte i digitale tjenester og forvaltningsløsninger. Tiden er nok ved at være moden til også på dette område at overveje etableringen af en fællesoffentlig arkitektur og standard for offentliggørelse og distribution af retsgeografi. Det er en overvejelse, som passende kan gøres parallelt med etableringen af grundlaget for udbygningen af Retsinformation.

Tilstrækkelig geodata­kvalitet til afgørelser Et område, som også er meget relevant i retsgeografisk perspektiv, er brug af geografiske data i konkrete afgørelser. Her handler det ikke om retsgeografien i tilknytning til en lov eller bekendtgørelse. Her drejer det sig om geografiske data,

som konkret inddrages i en forvaltningsafgørelse. Det sker fx som led i ejendomsvurderingen, hvor afstanden til fx rekreative områder eller til en motorvej kan have betydning for vurderingen. Her indgår den konkrete afstand fra ejendommen til en skov i afgørelsen, og det er derfor afgørende, at der ikke er tvivl om de data, der i afgørelsen lægges til grund for såvel ejendommens som skovens beliggenhed.

Det har derfor betydning, at de dataregistre, der anvendes til administrationen af regler, har den fornødne kvalitet og pålidelighed, herunder til automatiserede afgørelser. Det anbefales, at den regeludstedende myndighed grundigt sætter sig ind i, om de pågældende data har den tilstrækkelige kvalitet, og at der konkret indgås aftale med dataejer om anvendelsen af data.

Mens vi venter

Der har været fokus på problemstillingen med retsgeografiske data i flere år. Der har været dialog mellem universitetsforskere og medarbej-4

Generalforsamling i Geoforum

HUSK, at Geoforum afholder generalforsamling torsdag, den 25. april kl. 15­17.

Geoforums bestyrelse har besluttet, at generalforsamlingen skal gennemføres både virtuelt og fysisk i Geoforum, København, igen i år, for at så mange som muligt fra hele landet har mulighed for at deltage.

Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, og som medlem af Geoforum kan du naturligvis deltage og gøre din stemme gældende.

Du skal forud for generalforsamlingen melde ind hvilket Geoforum­medlem, du repræsenterer, og du kan få tilsendt din stemmeseddel ved at klikke på dette link.

Det er muligt at tilmelde sig til afstemning (stemmeret) helt frem til kl. 13:00 på generalforsamlingsdagen, den 25. april 2024, men gør det hellere i god tid.

Nærmere instruktion om deltagelse og stemmeafgivelse finder du på generalforsamlingens hjemmeside, se: https://geoforum.dk/generalforsamling.

Vel mødt!

dere i de offentlige myndigheder, som beskæftiger sig med geografi i regeldannelse og forvaltningsgrundlag. Der er udgivet forskningsartikler og rapporter1 og der er gennemført en stor undersøgelse om stedbestemmelse af lovregler i kommunal forvaltning2 .

I 2020 udgav SDFI i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen Vejledning for geografi i lovgivningen (revideret 2023). Vejledningen er med til at sikre både entydigheden og forståeligheden af det retsgeografiske grundlag for myndighedernes virke og borgernes aktiviteter, når det kommer til love og bekendtgørelser med kortbilag, koordinater og sproglige stedbestemmelser, samt anvendelse af geografiske dataregistre til forvaltning af reglerne.

Både i Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning og i Justitsministeriets Vejledning om administrative forskrifter er der henvist direkte til Vejledning om geografi i lovgivningen, som således er obligatorisk stof for de regeludstedende myndigheder. Bliver visionen om udvidelsen af Retsinformation med

digital kundgørelse af retsgeografi realiseret, vil der forestå et større oprydningsarbejde for at udnytte potentialet i den digitale kortløsning fuldt ud. Det vil betyde revision af et betydeligt antal bekendtgørelser med kortbilag og stedfæstelse i form af koordinater, stednavne og sproglige beskrivelser.

Faktaboks

Retsgeografi – Den stedbestemmelse, som knytter sig til love, bekendtgørelser og administrative beslutninger og afgørelser. Der sker i form af kort, koordinater, henvisning til dataregistre, sprogligt og gennem digitale geografiske data.

Digitaliseringsstrategiens initiativ – Udvikling af Proof of Concept til udbygning af Retsinformation med et modul, som kundgør retsgeografien ved digitale kort og med digitale stedbestemmelser.

1 1) Lasse Baaner, Helle Tegner Anker og Line Hvingel. Stedfæstelse i retsregler i dansk lovgivning. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport nr. 282.

2) Lasse Baaner, Asger Janfelt og Helle Tegner Anker. Stedfæstet lovgivning: Retlige rammer, lovtekniske løsninger, administration og offentlighed. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport nr. 261.

3) Lasse Baaner, Line Hvingel og Helle Tegner Anker. Regulering og kort. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport nr. 240.

2 KL og SDFE, marts 2020: Kommunal forvaltning, Stedbestemmelse af lovregler 2020.

Model af Danmarks Digitale

Tvilling kræver høj datakvalitet

Projektet: ”Danmarks Digitale Tvilling” står for udviklingen af en frit tilgængelig objektbaseret landsdækkende 3D digital tvilling af by og land, hvor grunddata udgør fundamentet.

AF MERVE POLAT, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG INFRASTRUKTUR (SDFI)

Foruden at varetage rollen som distributør og myndighed for grunddata anvender SDFI også selv grunddata. Det er alene på baggrund af frie sammenhængende grunddata, at det overhovedet er muligt i så stor skala at etablere en 3D digital tvilling, der understøtter automatisk ajourføring, og hvor offentlige grunddataregistre (fx adresser og BBR-oplysninger) let kan kobles til modellens enkelte objekter (fx bygninger).

Grunddata af høj kvalitet er afgørende

For at realisere Danmarks Digitale Tvillings potentiale er grunddata af høj kvalitet afgørende. Data udgør det digitale råstof for 3D-tvillingens fundament, og et højt niveau af nøjagtighed og korrekthed er afgørende for at sikre værdien. Hvis der fx er fejl i bygningernes fodaftryk eller områder med mangelfulde informationer om tagstrukturen i punktskyen, så kan det være vanskeligt at skabe en retvisende 3D model.

Som byggesten benytter modellen både GeoDanmark-data og Danmarks Højdemodel. Det er planen, at modellen skal ajourføres automatisk samtidig med inputdata. På den måde bliver sammenhængen mellem de frie grunddata bevaret, og der sikres aktualitet og kvalitet i data,

hvilket på nuværende tidspunkt netop er en af udfordringerne for de kommuner, som har erhvervet sig en 3D model på anden vis.

Kvalificerer offentlige og private anvenderbehov Projektet har i 2023 været støttet af Digitaliseringsstyrelsens Datavejviser-initiativ med et særligt fokus på at kvalificere offentlige og private anvenderbehov, interesser og brugsscenarier. I samarbejde med flere kommuner er der etableret en række prototyper, som kan danne udgangspunkt for en national skalering af modellen, se figur 1, der viser et udsnit af 3D-bymodellen for Roskilde med mulighed for at se mere.

Efter implementering vil 3D-tvillingen være anvendelig til visualiseringer, simuleringer og analyser inden for en lang række områder som fx byplanlægning, beredskab, klimatilpasning og energioptimering. Anvendelsespotentialet er dog forventeligt langt større, end hvad der kan estimeres fra centralt hold, fordi det vil være muligt for anvendere at koble egne forretningsdata på den frit tilgængelige model. Det fulde værdipotentiale afhænger dermed særligt af graden af idéudvikling og innovation fra både offentlige og private aktører.

Figur 1: Scan QR-koden og prøv selv at navigere gennem 3D-bymodellen af Roskilde.

Portræt af et Geoforummedlem

Hvad er din civile status?

Jeg er forlovet med min franske kæreste, som jeg har en lille søn med.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet civilingeniør i matematik med speciale i anvendt geometri. Jeg har arbejdet 8 år i konsulentbranchen, inden jeg valgte at skifte til staten, hvor jeg kan bidrage mere direkte til at gøre Danmark klimaresistent og understøtte den grønne omstilling.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Jeg har altid været meget glad for matematik – og specielt geometri. Under mit studie var det obligatorisk at tage sidefag, og her faldt jeg over geografi, hvor jeg valgte at tage et helt års studier i geoinformatik. For mig var der en åbenlys kobling mellem matematik og geografi, og da jeg skulle have job, var det nemt at sælge mig selv til konsulentbranchen, da denne higer efter folk, som netop besidder begge talenter. Nu arbejder jeg så for staten, hvor jeg kan bringe mine kompetencer endnu mere i spil på et nationalt niveau.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver

Jeg er ansat som AC-specialist, men arbejder mest som projektleder. Jeg har ledelsen af vores udviklingsprojekt, Danmarks Digitale Tvilling, hvor vi stræber efter at lave en frit tilgængelig landsdækkende 3D-model med løbende ajourføring. Mit arbejde består dels af en ledelsesdel, og dels har jeg hænderne nede i selve dataskabelsen, udviklingen og forbedringen af modellen.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Gode kolleger og spændende opgaver. Vi hygger os rigtig meget i mit kontor og leger en del med ChatGPTs DALL-E til at lave hyggelig og nørdet kontorpynt. Samtidigt får jeg lov til at udvikle mig som projektleder og være med til at understøtte den grønne dagsorden.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Fokus på digitale tvillinger bliver kun større og større jo mere anvendelse, interessenterne kan se. Der har i mange år været fokus på 3D i forbindelse med smart cities og byplanlægning, men nu har man også fået øjnene op for klimasikring og grøn omstilling. Dette er dermed også noget, vi har for øje her i styrelsen, og det er en spændende udvikling. Hele begrebet twin transition spiller fuldstændigt ind i geodata-verdenen og er et sted,

Navn Lise Frellesen

Alder

36 år

Stillingsbetegnelse

AC-specialist

Hvor i landet bor du?

København Ø

Hvor i landet arbejder du?

København Ø

hvor vi som geodata-eksperter virkelig kan gøre en forskel for, at Danmark når sine klimamål.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Nytten af Danmarks Digitale Tvilling ligger lidt ude i fremtiden, da projektet stadig er i udviklingsfasen. Jeg arbejder tæt sammen med flere interessenter, og nytten af en digital tvilling spænder vidt fra byplanlægning, beredskab, klimatilpasning og energioptimering, til spiludvikling, turisme og ejendomsvurderinger. Nyttepotentialet vokser i takt med den teknologiske udvikling. Hvis man forestiller sig tvillingen kombineret med realtidsdata, kunstig intelligens eller augmented reality, så åbner det for nye måder at forstå og interagere med omgivelserne. Dette kan kun lade sig gøre, hvis vi fortsat holder fokus på den høje datakvalitet i grunddata.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Den største udfordring, jeg ser ind i, er nok manglen på kvalificeret arbejdskraft. Man hører tit i medierne om, at AI kommer og stjæler vores jobs, men min opfattelse er helt modsat. AI har et kæmpe potentiale, hvis man ved, hvordan det skal bruges. Og til dette kræver det veluddannede folk – bestemt også inden for vores branche.

Kursus i danske Grunddata

9. -10. april, 25. april og 3. maj 2024

Odense, København og virtuelt

Kursus i Python og GIS 12. april og 3. maj 2024

København

Datakvalitet er noget, vi giver til hinanden 23. april 2024

København

Generalforsamling i Geoforum 25. april 2024

København og virtuelt

Nordic webinar on student’s projects

7. maj 2024

Besøg på det nye OUH

6. juni 2024

Odense

Særarrangement på Vikingeskibsmuseet 11. juni 2024

Roskilde

Geoforums Dronedag 2024

28. august 2024

Allerød

Adresseseminar 2024

26. september 2024

Odense

Kortdage 2024

13. - 15. november 2024

Aalborg

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Datakvalitet er noget, vi giver til hinanden

Torsdag, den 23. april 2024 kl. 14:00 - 16:00

Geoforums grunddataudvalg inviterer sammen med SDFI til et arrangement, hvor du kan opleve oplæg fra udvalgte forfattere fra temanummeret af GEOFORUM om datakvalitet.

Datakvalitet i grunddata er noget, der bliver skabt i et samarbejde mellem myndigheder, leverandører, rådgivere og anvendere i det private

og offentlige. Fremtidens komplekse udfordringer nødvendiggør nye samarbejdsmodeller og brug af ny teknologi, så vi hurtigere kan højne kvaliteten af data.

Sted

SDFI, Skt. Kjelds Plads 11, 2100 Kbh. Ø

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Besøg på det nye OUH

ARR. UDVALG SYD

Torsdag, den 6. juni 2024 kl. 15.15 - 18.00

Kom med på besøg på byggegrunden for det nye OUH, hvor det er muligt at se byggeriet af Odense Universitetshospital – Danmarks største nybyggede sygehus.

Da det nye OUH stadig er en aktiv byggeplads, kan vi ikke komme ind bag hegnet af sikkerhedsmæssige årsager, men der bliver rig mulighed for at se byggeriet udefra.

Besøget starter med en tur på udsigtsterrassen på 2. sal. Her har du det bedste overblik over byggepladsen.

Sted

Nyt OUH

Glisholmvej 2A, 5260 Odense S

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Særarrangement på Vikingeskibsmuseet

ARR. UDVALG ØST

Torsdag, den 11. juni 2024 kl. 14.00 - 16.30

Hvis du interesserer dig for anvendelse af GIS og arkæologi under havet, så kom med på et besøg hos Vikingeskibsmuseet, hvor vi har lavet et særarrangement for Geoforums medlemmer.

Vi indleder eftermiddagen med to oplæg v. Kirsti Pedersen fra Marinarkæologisk Team. Kirsti vil gøre os klogere på, hvordan museets

marinarkæologer anvender GIS i deres arbejde med udgravninger, klargøring af områder, samt modeller og fotogrammetri .

Sted

Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12, 4000 Roskilde

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Mølbak, Newsec og Viamap i spændende samarbejde

Mølbak Landinspektører, Newsec og Viamap er gået sammen om at udvikle en innovativ softwareplatform. Platformen hedder Mapit og kommer i 5 specialiserede udgaver.

Mapit Visualize: Et værktøj til nem og enkel datavisualisering.

Mapit Lookup: Skabt til alle, der arbejder med ejendomme.

Mapit Surveyor: Skræddersyet værktøj til landinspektøren, ingeniøren, byplanlæggere og andre, der arbejder med kortdata på et teknisk plan.

Estate Explorer: Værktøjet til alle, der arbejder professionelt med ejendomme. Søg på data fra mere end 2,6 millioner ejendomme og alle virksomheder i Danmark.

Estate Explorer Pro: Få adgang til et eksklusivt markedsindblik med unikke markedsdata fra Newsec.

Prøv softwaren gratis i 30 dage. Læs mere på: http://www.viamap.net

Kontaktperson: Johnny Larsen

Telefon: 61 22 24 05

E-mail: jla@viamap.net

Hjemmeside: https://molbak.dk

Hexagons europæiske brugerkonference

Den 29. - 30. april afholdes Hexagon LIVE EMEA 2024 i Wiesbaden, Tyskland. Konferencen dækker brancher som forsyning, beredskab, efterforskning & retsmedicin, fysisk sikkerhed og jernbane. På konferencen har du mulighed for at netværke med kollegaer fra hele Europa og udveksle erfaringer om brugen af Hexagons løsninger.

Du kan også møde Hexagons produkteksperter og give dit input til, hvordan vi kan forbedre vores programmer. På konferencen vil vi drøfte tendenser på markedet og hvordan, de påvirker vores udviklingsplaner. Endelig skal du besøge TechExpo-udstillingen og få demonstreret de seneste nyheder.

Hexagon Danmark har arrangeret en fællesrejse til Wiesbaden, inkl. en netværksdag og den nordiske middag. Vil du vide mere om dette, kan du kontakte Daniela.

Læs mere om konferencen her: hexagon.com/go/sig/hexagon-live-2024germany

Kontaktperson: Daniela Rolander

Telefon: 61703151

E-mail: daniela.rolander@hexagon.com Hjemmeside: hxgn.biz/gis-da

Kvalitetssikrede spildevandsplaner med QGIS

Nu kan Opus også anvendes med QGIS, der i stigende grad er det foretrukne desktop GIS-program hos kommuner, forsyninger og rådgivere.

Opus har længe leveret et stærkt fundament for udarbejdelse af spildevandsplaner med sin rige, veldefinerede datamodel og velafprøvede værktøjer til datakontrol, beregning, rapportering samt indberetning til PULS og plandata.dk, der i deres brugervenlige indpakning gør det let at skabe og vedligeholde et solidt, kvalitetssikret datagrundlag for kommunens spildevandsplan.

Tilmeld dig vores webinar i april, hvor du kan se, hvordan Opus i praksis anvendes sammen med QGIS, og høre om muligheden for en fuldt hosted løsning, der strømliner samarbejdet mellem kommune, forsyning og rådgivere. Se mere på vores hjemmeside under ”Arrangementer”.

Kontaktperson: Borja Matesanz Garcia

Telefon: 28 10 82 43

E-mail: Borja.Matesanz@wsp.com

Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Nyt fra Geoinfo

Forårets største GIS-konference venter på dig!

Dato: 15.-16. maj Sted: Odense

Kom og deltag på Dansk Esri Konference sammen med mere end 250 GIS-professionelle fra hele landet og hør om de nyeste Esri-teknologier, netværk med branchens eksperter, og kom hjem med ny viden og inspiration.

Konferencen byder på et væld af spændende oplæg fra kunder og eksperter i Esri-teknologi. Se det fulde program, der løbende opdateres, og tilmeld dig nu for at sikre din plads på denne inspirerende GIS-konference - geoinfo.dk/events

GIS-kurser

Har du brug for et GIS-kompetenceløft, så udbyder Geoinfo kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

E-mail: dorthee@geoinfo.dk

Hjemmeside: geoinfo.dk

LIFA vinder Cyber Security Award

TDC Erhvervs nye prisuddeling hylder det målrettede arbejde med cybersikkerhed og et mere sikkert digitalt samfund, og vi vandt i kategorien SMV-prisen.

Prisen gives til en SMV, der på inspirerende vis har formået at prioritere arbejdet med cybersikkerhed trods et begrænset budget og få ansatte. En indsats, som er anerkendelsesværdig for både kunder og samarbejdspartnere, da et enkelt hul i systemet kan få hele korthuset til at vælte.

Vi takker juryen for anerkendelsen!

Skal næste års benchmark-indberetning være en leg?

Forsyningscockpittet leverer overblikket over kvaliteten af datagrundlaget i ledningsdatabasen og et værdifuldt indblik i det datagrundlag, I træffer beslutninger ud fra. Det rummer bl.a. data til forsyningssekretariatets benchmark-indberetning, og du kan dermed spare mange timer på indberetningen. Book en gratis demo hos Didde Stenholt.

Kontaktperson: Didde Stenholt

Telefon: 30904692

E-mail: dis@lifa.dk

Hjemmeside: lifa.dk

Bliv en del af CGIs

talentprogram

I CGI har vi et meget afholdt talentprogram. I år har vi udvide t med en linie, som vi kalder Space Data. Det dækker over alt fra kon ventionelt GIS/geodata til EO (Earth Observations).

Hvis det lyder spændende, så gå ind under karriere-fanen på CGI .dk og find stillingsopslaget.

Kontaktperson: Henrik Kaltoft

Telefon: 22346586

E-mail: henrik.kaltoft@cgi.dk

Hjemmeside: http://www.cgi.dk

Sunde honningbier med SYSTRAs bigårdsregister

Den 2. marts lancerede Landbrugsstyrelsen Centralt Bigårdsregister (CBR), hvor alle biavlere i Danmark skal registrere sig for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.

SYSTRA har nyudviklet det eksisterende register, så det er blevet forenklet og brugervenligt at registrere sine bier. Udover funktionaliteten til kortlægning af sygdomme indeholder den nyudviklede løsning også mulighed for at optegne karantænezoner, flytning og salg af bier samt registrering af fysisk prøvetagning og svargivelse fra Aarhus Universitet, offentlig bisygdomsbekæmpelse samt understøttelse af de danske biinspektørers arbejde.

Besøg https://cbr.lbst.dk for mere information.

Kontaktperson: Johan Hartnack

Telefon: 52519357

E-mail: jhartnack@systra.com

Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark

Kvalitet, boredata og Nordic Waste-sagen

Kvalitet af data handler også om tilgængeligheden af data. Hvis man ikke kender til data, benyttes de ikke. Derfor har vi digitaliseret alle boredata fra området ved Nordic Waste, og de er nu tilgængelige i GeoAtlas Live. GeoAtlas Live er en webbaseret platform, som giver en dataforankret tilgang til undergrunden i Danmark.

I forbindelse med Nordic Waste-sagen er Geo af flere omgange blevet spurgt, om vi har boringsdata fra området, især i relation til det plastiske ler, som der de seneste måneder har været stort fokus på. Geo har i mange år og i flere forskelligartede projekter arbejdet med de geologiske og geotekniske forhold, som involverer plastisk ler.

Selvom vi ikke har været involveret i Nordic Waste-sagen, har vi således et stort kendskab til forholdene, og har af faglig interesse løbende lavet analyser af jordskredet. Det handler om at lære af den ulykkelige situation, så vi som samfund bedre kan sikre, det ikke sker igen. Vi kan i den forbindelse anbefale at se en online briefing, som Ingeniøren står bag: ”Nordic Waste – en skandale i slowmotion” på ing.dk (kræver adgang).

Tag gerne kontakt til os, hvis der er spørgsmål.

Kontaktperson: Thomas Rye Sørensen

Telefon: 31740461

E-mail: trs@geo.dk

Hjemmeside: http://www.geo.dk

Tilsyn med “risikotræer”

Kommunernes parkafdelinger fører tilsyn med, at træer langs veje og stier, i parker osv. har det godt - og ikke er til fare for forbipasserende. Det er en opgave, som udføres i felten, som gentages år for år, og som kræver systematik og orden i de data, man samler ind.

Tre kommuner i hovedstadsområdet har i fællesskab udviklet en model for de data, som er relevante. Modellen er nu, med Septimas bistand, sat i værk med Mergin Maps som indsamlingsværktøj. Opsætning sker hjemmefra i QGIS desktop, mens registreringen i marken sker i en app på tablet eller mobiltelefon. Flere kan være i felten samtidig, idet alt synkroniseres til en fælles server.

Septima er eksperter i Mergin Maps og tilbyder at hoste database og servermiljø, så parkafdelingen kun skal tænke på QGIS og de mobile apps. Kontakt os eller læs mere på: http://septima.dk

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

E-mail: bo@septima.dk

Hjemmeside: septima.dk

Flyvende start på 2024

Den våde vinter har gjort, at vi i år har haft flyet tidligere på vingerne til kortlægning. Og hvor vi før har fløjet enkeltstående udsatte områder, har vi i 2024 fløjet flere af Danmarks største kommuner i en total kortlægning af kommunen.

Resultatet er et meget håndgribeligt værktøj, der kan sammenligne tidligere ortofotos med den aktuelle udbredelse af områder, som ligger under vand.

HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel.

Kontaktperson: Hans Hansen

Telefon: 70 26 94 26

E-mail: hans@kortomatic.com

Hjemmeside: kortomatic.com

Geodata-rådgivning og datadrevne beslutninger

Anvendelse af geodata som beslutningsgrundlag, stiller krav til viden om kvaliteten af data og analyserne. Alle kender desværre til eksempler på, hvor galt det kan gå når datakvaliteten ikke er som forventet, eller hvor analysen ikke blev foretaget på det rette grundlag.

I NIRAS arbejder vores geodata-specialister dagligt med mange forskellige geodata-relaterede problemstillinger, som stiller store krav til viden om datakvalitet.

Konkrete projekter er bl.a. kvalitetsløftet af det hydrologiske tilpasningslag, kvalitetsdokumentation af GeoDanmark, optimering af lade-netværk, oversvømmelses-risikokortlægning, BBR-analyser og prioritering af rabatafhøvling.

Vores geodata-specialister står altid klar til en drøftelse af hvilke muligheder og begrænsninger, der er i geodata og analyser, og hvordan de kan anvendes til datadrevne beslutninger.

Kontaktperson: Morten M. K. Sørensen

Telefon: 40728868

E-mail: mmks@niras.dk

Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering/ raadgivning-om-gis-og-geodata

Digital kontrol af betongulve og anlæg

I LE34 har vi specialiseret os i digital kontrol af betongulve ved etablering af lagerhaller, hvor kravene til planhed er høje. Selv små toleranceoverskridelser kan nedsætte ydeevnen på robotten eller resultere i, at anlægget ikke fungerer optimalt.

Med en lasertracker fanger vores specialister selv de mindste afvigelser og leverer en digital rapport og et kort, hvor de røde markeringer indikerer områder, der ikke lever op til kravene.

Det gør det nemt for leverandøren at rette op på eventuelle skævheder, så du trygt kan begynde at montere dit anlæg.

Kontaktperson: Malte Holm-Christiansen

Telefon: 81403618

E-mail: mhc@le34.dk

Hjemmeside: le34.dk

Mere viden om FME

Der afholdes brugermøde i september i Hovedstaden. Invitationen vil blive sendt ud i løbet af foråret.

Indtil da kan du få mere viden via vores gratis webinarer. En serie på dansk i 3 dele om temaet FME Flow blev meget værdsat.

Gå til vores hjemmeside og se på det (eller noget andet). Direkte link er: https://dataflow.center/webinars

Der kan du også se vores udvalg af kurser i FME og booke din plads!

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53 72 12 93

E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://www.sweco.dk

Har du styr på dine ledningsoplysninger?

Det ny LER 2-system har stillet nye krav til dataudveksling for landmålere, entreprenører og ledningsejere. Dels skal der være styr på de nuværende ledningsoplysninger, samtidigt med at fremtidigt anlagte ledninger skal dokumenteres på et nyt niveau.

Flere virksomheder har kontaktet Geopartner for at få hjælp til dokumentation af registreringsvejledninger. Dette giver ledningsejere sikkerhed for ensartet kvalitet i data, uanset hvilken entreprenør eller landmåler, der har stået for opmålingsopgaven.

Med en registreringsvejledning i hånden kan ledningsejer stille de rette og faglige krav til data.

Effekten er, at data er lettere at importere til ledningsplanen, og at den efterfølgende ledningsregistrering går hurtigere og lettere.

Kontaktperson: Lars Klindt

Telefon: 28581660

E-mail: lkm@geopartner.dk

Hjemmeside: geopartner.dk

Nordiq Groups nye WebGISløsning

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi allerede nu har nu fået den første kommune-kunde til vores nye WebGIS-løsning!

Løsningen vil blive implementeret her i foråret 2024.

Som tidligere nævnt bygger løsningen på Open Source-platformen MapStore og GeoServer fra GeoSolutions samt Nordiqs Kommunepakke og special plugins.

Vi afholder et webinar i april, hvor vi vil fortælle om den nye løsning, den 24. april kl 12:30-14 – kontakt os, hvis det har din interesse.

Kontaktperson: Morten Blemmer

Telefon: 31267198

E-mail: mtb@nordiq-group.dk

Vil du sætte dit præg på Kortdage 2024?

Indsend dit abstract til Kortdage I den kommende tid indsamler Geoforum abstracts, så vi kan skrue et fantastisk fagligt program sammen. Programmet skal afspejle tendenser samt gå i dybden med udfordringer og løsninger på tværs af Geodatabranchen.

Det er nu, at du eller dit team skal til tasterne og sende et abstract ind.

Du skal indsende dit abstract senest den 1. maj 2024 via: https://kortdage.dk. Alle abstracts skal indsendes gennem webformularen.

Kortdage 2024 afholdes d. 13.­15. november i Aalborg.

Call for abstract finder du på midtersiderne i dette nummer, men du kan også læse mere om konferencen på: https://kortdage.dk