Geoforums strategi 2018

Page 1

Geoforum og fremtiden Strategi 2018


Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata

Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private virksomheder og enkeltpersoner.

På den baggrund er det Geoforums formål at arbejde på landsplan for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information - populært kaldet geodata.

Mission Anvendelsen af geodata vinder stor udbredelse i samfundet i disse år. Potentialet i branchen er stort, da det griber ind i alle samfundsområder, private såvel som offentlige.

Det er det geodata-faglige, der samler Geoforum. Foreningen favner og rummer de forskellige medlemmer på tværs af interesseskel. Geoforum gør brug af medlemmernes geodatafaglige viden og ressourcer, til at fremme foreningens formål.

”Geoforum arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geodata”

2


Geoforum opererer efter fem bærende principper: Faglighed & Saglighed Geoforum er en forening, der sætter faglighed og saglighed meget højt. Det er vigtigt for Geoforum, at fagligheden altid er prioriteret højt og at omverdenen kan have tillid til foreningen. Professionelle indenfor geodata Geoforum er for de, der anvender og arbejder professionelt med geodata. Rummelighed for medlemsmæssige interesseforskelle Geoforum favner og rummer de forskellige interesser i geodata-verdenen – også selvom, der er naturlige interesseskel mellem de forskellige medlemsgrupper i foreningen. Åbenhed Geoforum sætter åbenhed højt og arbejder for størst mulig tilgængelighed af information om geodata – både for egne medlemmer og for det omgivende samfund. Frivillighed Den frivillige indsats fra medlemmerne er det bærende i Geoforums virke og støttes af foreningens sekretariat.

”Det er særdeles vigtigt, at alle Geoforums medlemmer kan identificere sig med et eller flere af de bærende principper”

3


Udfordringen Den forventede udvikling tyder på en vigtig rolle for Geoforum Overalt i verden sker der en fortsat hastig udvikling, hvad angår adgangen til geodata og brugen af tilknyttet teknologi (populært kaldet GIS Geografisk InformationsSystem). I Danmark påvirker Regeringens og KL‘s Grunddataprogram markant den markedsmæssige situation for geodata ved fjernelse af betalingsbarrieren for en lang række værdifulde geodataprodukter og -registre. Det gælder for såvel den private som den offentlige sektor. Danmark har potentialet til at blive en førende geodata-nation og er attraktivt som et afprøvningssted for globale spillere på markedet, fordi: - der er mange samlinger af ajourførte landsdækkende geodata - en række af disse geodata er gratis, let tilgængelige og med stærkt

stigende anvendelseskurve - der findes relevante kompetencer og viden indenfor organisationer, virksomheder og universiteter - Danmark har en velfungerende digital infrastruktur og geodata er et vigtigt element heri - GIS-paratheden i det offentlige er høj - mange tusinde danskere arbejder dagligt med geodata Den direkte adgang til og den øgede anvendelse af geodataprodukter forventes at påvirke udviklingen af og interessen for geodata-området. Det må forudses, at der kommer flere organiserede interessenter til, og at alle interessenter bliver stærkere i deres interessetilkendegivelser. Interessenternes forskelligartede behov for information må forventes at stille nye krav til Geoforums organisering, medlemstilbud og gennemslagskraft.

Den centrale udfordring for Geoforum bliver at håndtere de mange interesser på en måde, så alle interessenter får værdi af medlemsskabet og alle spiller en rolle i forhold til, at Geoforum kan arbejde mod sin vision.

For at Danmarks potentiale indenfor geodata-området kan udfoldes, er der behov for et åbent forum, hvor professionelle brugere af geodata kan søge inspiration, vejledning og erfaringer. Dette forum skal favne alle interessenter og dermed rumme de mange aktører med forskellige interesser inden for geodata-området. Geoforum har traditionelt haft en rolle som det centrale bindeled mellem branchen og dens sektorer. Den forventede udvikling tyder på, at en sådan rolle bliver vigtigere i fremtiden. Områdets interesser spænder vidt: fra almen brug til teknisk specialistviden, fra offentlig myndighedsudøvelse og service til privat erhvervsvirksomhed - hver med sit eget behov.

4


Vision og mål Vision Det er Geoforums vision, at Danmark bliver en førende geodata-nation, og at Geoforum bliver den naturlige interesseorganisation for alle professionelle indenfor geodata-området. Mål • Det skal være naturligt for professionelle indenfor geodatabranchen at være medlem af Geoforum og benytte sig af foreningens tilbud og muligheder. • Det skal også være naturligt for det omgivende samfund at anse Geoforum som en respekteret samarbejdspartner, man tager kontakt til og inddrager som høringspart og i et beslutningsgrundlag.

Geoforum ønsker at blive en efterspurgt samarbejdspartner i samfundet med et højt niveau af geodata-forståelse, der sikrer, at geodata bliver et centralt element i digitaliseringen af samfundet og kan levere et beslutningsgrundlag herfor. • Geoforum skal ligeledes påvirke beslutningstagere og systematisk opsamle og dokumentere viden om og erfaringer med anvendelsen af geodata. • Over for medlemmerne er det målet, at Geoforum leverer viden om best practice og skaber et geodata-fagligt netværk med direkte engagement og sparring fra personerne i

netværket. Geoforum skal være medlemmernes talerør i offentligheden og skabe synlighed for anvendelsen af geodata og udfordringerne for fagområdet. Vejen mod visionen For at bevæge sig mod visionen er det tillige nødvendigt med fortsat øget fokus på uddannelse, kompetenceopbygning og forskning. Geoforum skal bidrage med kompetenceudvikling på området. For at nå målene er det nødvendigt at sikre en stabil medlemsskare, en fortsat medlemstilgang og et væsentligt økonomisk råderum.

”Danmark som førende geodata-nation – Geoforum som den naturlige interesseorganisation for alle professionelle indenfor geodata-området” 5


Strategier og implementering Geoforum har tre strategier, der tilsammen skal forfølge foreningens mål og understøtte vejen til visionen. De tre strategier er indbyrdes afhængige og derfor er der klarlagt en række initiativer, som skal understøtte disse. Strategi 1: Tættere på medlemmerne Geoforum skal have en tættere kontakt til alle medlemmer inklusive alle de relevante fagpersoner hos virksomhedsmedlemmerne. Sekretariatet skal desuden have

fokus på og sætte ressourcer af til forøgelse af medlemsantallet, hvilket både af størrelsesmæssige og økonomiske årsager er vigtigt i forhold til at arbejde for en realisering af visionen. Strategi 2: Flere og mere målrettede tilbud til alle interessenter Geoforum skal levere vidensformidling og arrangementer af høj kvalitet. Der skal arbejdes kontinuerligt med Geoforums udvalgsstruktur, så den understøtter foreningens

kerneområder bedst muligt. Udvalgene forankres i højere grad end hidtil i bestyrelsen og der skal fortsat være fokus på fagtekniske udvalg. Geoforum vil gøre brug af netværks-tanken, der skal sikre, at der i Geoforum eksisterer netværk baseret på interesser. Der arbejdes aktivt med kommunikation, så Geoforums holdning til udvalgte kerneområder er tydelig og kendt. Dette skal bane vejen for, at det er Geoforum, som pressen og beslutningstagere

1. Tættere på medlemmerne 2. Flere og mere målrettede tilbud til alle interessenter 3. Udvikling af Geoforums organisation til udfordringerne 6


kontakter, når et emne med geodata skal kvalificeres. Der skal være fokus på Geoforum som samarbejdspartner med en række instanser i det danske samfund. Strategi 3: Udvikling af Geoforums organisation til udfordringerne Den frivillige indsats skal fortsat være det bærende i foreningens virke. Bestyrelsesmedlemmerne påtager sig en rolle i de enkelte udvalg til støtte for fremdriften i arbejdet. Der skal skabes et fokus, så sekretariatet fremover er bedre rustet til

opgaven med ledelse af de frivillige ressourcer.

Implementeringen

Bestyrelsen skal profilere Geoforum, mens Geoforums udvalg skaber det faglige fokus gennem deres indsats.

Initiativer og projekter, der skal understøtte strategien, indgår i en detaljeret plan for implementering, som jævnligt vil blive behandlet af Geoforums bestyrelse, og justeret i forhold til udviklingen.

Geoforum skal nå længere ud i offentligheden. Vejen hertil er igennem lobby-virksomhed rettet mod beslutningstagere, en afklaring af de enkelte interessenters holdninger, samt et handlekraftigt forretningsudvalg, der kan bidrage til en rettidig mediehåndtering.

Sekretariatet er den primære drivkraft i implementeringen, men der er også brug for en indsats fra interesserede medlemmer. Der vil i foreningens medlemskommunikation regelmæssigt blive informeret om fremdriften.

Sekretariatet skal have den nødvendige kapacitet til at bidrage til produktion af vejledninger og specifikationer på det geodatafaglige område.

7


Geoforum Geoforum er det danske forum for geodata. Vi er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private virksomheder og enkeltpersoner. Geoforum arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geodata i Danmark. Foreningen er et fagligt mødested og talerør for virksomheder, organisationer, private aktører og brugere. Gennem sine mange aktiviteter, herunder kurser, arrangementer, konferencen Kortdage og udvalgsarbejde, bidrager Geoforum til at levere til alle dele af branchen samt

til belysning og beskrivelse af hvem, hvad, hvor og hvorfor indenfor geodata-området. Den stigende anvendelse af geodata afspejles af et stigende medlemstal i Geoforum de seneste år. 213 private virksomheder og offentlige institutioner samt 370 enkeltpersoner er medlemmer af Geoforum i 2013. For yderligere information og medlemsskab, kontakt foreningens sekretariat, der altid er behjælpelig med konkrete, aktuelle eksempler og vinkler på en historie. Geoforum Danmark, 3886 1075, geoforum@geoforum.dk

www.geoforum.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.