Perspektiv 10

Tidsskrift for Geografisk Information

August 2006

10

Perspektiv

Geoforum

Geodata – før, nu og fremtiden

Geoforum Perspektiv ISSN 1601-8796

Redaktion: Henning Sten Hansen (ansvarshavende) Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde Tlf. 4630 1807 hsh@dmu.dk Hanne Brande-Lavridsen Aalborg Universitet hbl@land.auc.dk Jan Juul Jensen Informi GIS janj@informi.dk Hans Skov-Petersen Skov & Landskab, KVL hsp@kvl.dk Hans Rollf-Petersen Slagelse Kommune hans@slagelse.dk Hans Ravnkjær Larsen Geomatic, København hrl@geomatic.dk Jacob Gadd Geoforum Danmark jag@geoforum.dk © Geoforum Danmark samt Forfatterne.

Ikke kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Pris, enkeltnummer: 100 kr.

Leder Geodata – før, nu og fremtiden Henning Sten Hansen

3

GIS: Providing the Geographic Perspective Jack Dangermond

5

50 år med landmåling, fotogrammetri og digitale geodata. Fra en undervisers univers.

Ole Jacobi

7

Udvikling af en DAnsk Infrastruktur for Stedbestemt Information (DAISI) under den digitale forvaltnings vinger Hanne Brande-Lavridsen og Bent Hulegaard Jensen

14

INSPIRE - vil gøre mange ting lettere Jes Ryttersgaard

25

Er det nødvendigt med en GIS installation i kommunerne?

Inge Flensted og Per Boesen

33

Kvadratisk. Praktisk. God – historien om værdien af Det danske Kvadratnet Hans Ravnkjær Larsen og Erik Sommer 41 Hvor langt bor folk fra hinanden?

– Historien om GIS og kommunal udligning Hans Skov-Petersen

50

Hvor grøn er Storkøbenhavn?

– den grønne struktur i et internationalt perspektiv Ole Hjort Caspersen og Esbern Holmes

56

Forsideillustration: Bilejerskab er ikke et storbyfænomen.

Procentandelen af husstande med egen bil varierer markant i Hovedstadsområdet.

Data er opgjort i 100 m-cellerne i Det danske Kvadratnet.

Kilder: Kort - Tele Atlas. Powered by NeoZone. Data - Danmarks Statistik og Geomatic (conzoom®).

Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til: Geoforum Danmark Postboks 218, Lindevangs Allé 4, 2000 Frederiksberg Tlf. 3886 1075, Fax: 3886 0252, e-mail: geoforum@geoforum.dk, URL: www.geoforum.dk

Perspektiv nr. 10, 2006 Leder – Geodata – før, nu og fremtiden Henning Sten Hansen, Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser.

Det er ikke sjældent, at man hører udtryk som bladdød og krise for den skrevne presse. Internettet trænger sig på som en vigtig aktør i informationssamfundet. Der er derfor al mulig grund til at markere selv et mindre jubilæum for den skrevne presse, og på redaktionen vil vi derfor ikke undlade at gøre vores læsere opmærksomme på, at nærværende nummer af Perspektiv er det tiende i rækken! Det er vores klare opfattelse, at Perspektiv er blevet en etableret bestanddel af det danske mediebillede, når det gælder geografisk information og hermed relateret teknologi, men på trods heraf er det til tider hårdt arbejde at få et nyt nummer på gaden.

Der er stor velvilje til at skrive i bladet, men vi må erkende, at alle har en travl hverdag – og den lovede artikel til Perspektiv har ikke altid første prioritet. Dette betyder ofte, at artiklerne bliver forsinkede fra forfatternes side, og den afsluttende proces kan derfor ofte blive lidt hektisk. Forfatterne har dog generel stor forståelse for redaktionens vilkår, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle forfattere til de første ti numre. Samtid vil jeg rette en tak til Geoforums sekretariat for en stor indsats med opsætning af bladet, tilvejebringelse af annoncer etc.

Redaktionen er dog fuld af optimisme og går imod den generelle tendens til stadig

færre redaktionelle medarbejdere, idet vi har udvidet redaktionen med en repræsentant fra den kommunale verden. Det er vores håb, at dette kan bidrage til flere artikler fra denne sektor, der må forventes at få øget betydning for den samlede geodatasektor, når amternes nedlægges og de nye større kommuner for alvor starter op fra 1. januar 2007. Udover kommunalreformen og overgangen til digital forvaltning er der yderligere iværksat en række initiativer – såvel nationalt som internationalt - der vil få stor betydning for geodatasektoren i de kommende år. Vi har derfor valgt at markere jubilæet med en samling artikler, der adresserer fortiden, nutiden og den nære fremtid.

Perspektiv nummer 10 indledes med en engelsksproget artikel af Jack Dangermond, der som ejer af og direktør for ESRI er en af de mest betydningsfulde personligheder indenfor GIS-verdenen.

Han giver sit bud på udviklingen i de kommende år. Derpå følger en artikel af professor emritus Ole Jacobi, som igennem et langt liv med geografisk information, har fulgt udviklingen tæt. Han beskriver hvorledes det hele begyndte med simple computere, hvor brugen selv skulle programmere alt fra bunden. Det var måske spændende, men næppe effektivt. Den tidlige fase var præ-

get af entusiastiske personer, der arbejde med information inden for deres eget snævre felt, uden nævneværdig kontakt med det omgivende samfund. Sådan fortsatte udviklingen frem til omkring årtusindeskiftet, hvor geografisk information kom ud af isolationen, og med startskuddet til INSPIRE i 2001 kom geografisk information endog på den politiske dagsorden.

Internationalt var geografisk information dog kommet på den politiske dagsorden qua Verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 1992, hvor man satte startskuddet til SDI – Spatial Data Infrastructures.

Hanne Brande-Lavridsen og Bent Hulegaard Jensen sætter i deres artikel fokus på en dansk defineret infrastruktur for geografisk information, og konkluderer, at man ikke i Danmark har en officiel SDI. Forfatterne fremfører Norge som eksempel, hvor den norske rigsdag har vedtaget en norsk infrastruktur for geografisk information. Man skal imidlertid ikke overvurdere betydningen af en officielt besluttet GI-infrastrktur.

Det vigtigste er, at komponenterne i en SDI er til stede, og i denne henseende er vi på ingen måde tilbagestående – snarere tværtimod.

Den forstærkede danske fokus på GI-infrastrukturer skyldes langt hen ad vejen, at INSPIRE-direktivet står foran sin endelige vedtagel-

3

Perspektiv nr. 10, 2006

se, og Jes Ryttersgaard, som er min kollega i EU INSPIREekspertgruppen, beskriver den seneste udvikling i relation til INSPIRE – såvel nationalt som internationalt. Efteråret 2006 bliver knald eller fald for INSPIRE – enten bliver Direktivet vedtaget – eller også må man erkende, at det ikke var muligt at skabe enighed om en infrastruktur for geografisk information i Europa i denne omgang. Jeg er trods alt optimist, og ønsker det finske formandskab held og lykke med at få Direktivet vedtaget. Mange europæiske land handler næsten som om INSPIRE-direktivet allerede var vedtaget og diskuterer basisdata, referencesystemer og geo-portaler. Mange lande – herunder Danmark - har således allerede indført ETRS-89 som officielt referencesystem.

Som nævnt indledningsvis befinder vi os netop nu i den afgørende fase af af den igangværende kommunalreform, som rejser en række spørgsmål, der knytter sig til geografisk information. Hvordan sikres amternes data – primært indenfor plan- og miljøområdet, og hvorledes integreres data og systemer imellem kommuner, der skal sammenlægges fra 1. januar 2007. De nye og større kommuner får samtidig forøget opgaveporteføljen, der stiller krav til kommunerne på GI-området. Inge Flensted og

4

Per Boesen beskriver nogle af disse forhold i deres artikel og argumenterer for nødvendigheden af den geografiske dimension i den kommunale opgavevaretagelse ved indgangen til den nye kommunale virkelighed.

Basisdata er en vigtig komponent i ethvert SDI, og veletablerede referencedata er af fundamental betydning. Et kvadratnet – eller grid – er et glimrende eksempel på referencedata., og for få år siden besluttede en mindre gruppe med interesse og ekspertise indenfor området at definere at dansk kvadratnet. Det blev hurtig en de facto standard og bidrag til en høj grad af interoperabilitet imellem forskellige brugere af kvadratnettet. Tidligere anvendte hver institution og firma sit eget selvdefinerede kvadratnet. Hans Ravnkær Larsen og Erik Sommer beskriver i deres artikel kvadratnettets udvikling og illustrerer brugen heraf med en række eksempler. Parallelt hermed er der i INSPIRE regi defineret et europæisk kvadratnet – EuroGrid – som minder om det danske kvadratnet, men de to net er ikke sammenfaldende. Jeg tror vi må vænne os til at arbejde med begge systemer afhængig af den aktuelle anvendelse.

De to sidste artikler handler om brugen af geografisk information til analyse og

modellering indenfor plan- og miljøområdet. Først fortæller Hans Skov-Petersen om et projekt, hvor han ved hjælp af avanceret netværksanalyse har beregnet gennemsnitlige transporttider forskellige steder i landet. Umiddelbart virker det måske lidt kunstigt at foretage beregninger af denne type, men ikke desto mindre, anvendes indikatorer af denne type til beregning af udligning imellem kommuner samt tilskud til kommuner.

Derpå beskriver Ole Hjorth Caspersen og Esbern Holmes om et projekt, hvor de sætter Storkøbenhavns grønne struktur – fingerplanen – i et internationalt perspektiv.

København sammenlignes med en række andre storbyer i Europa ved hjælp af MOLAND-modellen.

Redaktionen håber, at indholdet af jubilæumsnummeret kan inspirere læserne og bidrage til at kvalificere debatten vedrørende GI blandt Geoforums medlemmer. Den nye styrkede redaktion ser frem til et fortsat hårdt men udfordrende arbejde med de næste 10 numre af Perspektiv. Vi vil afslutningsvis som altid opfordre læserne til at komme med forslag til temaer eller artikler. På redaktionen overvejer pt. Temanumre om miljø & sundhed samt standardisering.

Perspektiv nr. 10, 2006 GIS: Providing the Geographic Perspective

By Jack Dangermond, President of ESRI A significant change is currently taking place in the manner in which we view our world and how we subsequently manage it. Our environment, which was largely directed by natural processes in the past, is becoming increasingly influenced by human activities.

Formerly the role of geography has been one of recording, documenting, and describing the world and all that’s in it. It was primarily focused on measuring and classifying places, as well as modeling geographic processes of change.

With advances in computing capabilities, the study of geography has been evolving toward more quantitative approaches in geographical analysis that incorporate advanced measurement and digital processing techniques. At the same time, we see the emergence of widespread use of GIS to organize, manage, and provide access to a virtual digital world of geographic information. GIS technology is making it possible to better apply the structure of geographic knowledge to problems throughout the world and will increasingly be important as a framework for global advancement.

I believe that GIS will continue to evolve as a strategic platform for the development of applications that assist in the understanding and management of both natural and constructed processes. Taken as a whole, GIS is improving our understanding of these processes at both the micro and macro levels.

GIS helps increase efficiency, reduce costs, and promotes better and quicker decisionmaking. Because it is presented in the context of a visual language, GIS stimulates communication, collaboration, and coordination.

GIS-related applications have been developed for numerous industries. Almost every government and business sector including national security, conservation, emergency response, real estate site selection, land use planning, and the management of natural resources has benefited.

We are also seeing GIS as a critical component in education, both as a course of study and as a teaching aid.

The cumulative effect of this technological initiative includes greater efficiency, better decision-making, and clearer communication.

As the use of GIS continues to expand, we are seeing growing interest in developing GIS as a societal infrastructure for providing widespread access to geographically related knowledge. This vision is possible because of the rapid evolution of GIS technology on the Internet with geographic information servers and interoperability standards.

It has been suggested that fast computing, the ability to store large amounts of geographic information, and accelerated communication networks together with GIS software advances, will ultimate-

ly lead to a kind of technologically-based global nervous system. It will not only provide access to our collective geographic knowledge, making it accessible for applications ranging from the support of greater citizen awareness to detailed scientific analysis, but the system will also monitor the physical dynamics of the planet itself. This vision is being supported by the rapid progress in underlying technology and the increasing need for better geographic information to support nearly all natural and constructed activities.

Increasingly, server-basedGIS and Web services will complement the work that GIS professionals are now doing, such as providing maps, developing spatial analysis models, and supporting complex geospatial workflows. This new Web-based environment will support the dissemination of geospatial knowledge over Web services networks and dramatically leverage the capabilities of GIS professionals and the investments that have been made by traditional GIS users. Ultimately, GIS server technology will support the realization of a global spatial data infrastructure by allowing the development

5

Perspektiv nr. 10, 2006

of a system-of-systems based on a network of distributed nodes of geospatial knowledge. This new architecture will support and link distributed and multiparticipant GIS networks for regions, states, and nations throughout the world.

Currently, GIS is being implemented on the Internet with simple Web mapping technologies. Recent advances such as the Google Earth 3D visualization environment are simply extending map-viewing capabilities in this traditional manner. However, as the GIS server architecture takes hold, we will see the leveraging of the Web 2.0 environment for integration and the linking of a whole multitude of distributed services, as well as the development of a whole new generation of embedded applications that will make use of these services. This new architecture will support both existing and new workflows that will lead to improvements in how information is integrated and used to support multi-agency/multi-organization collaboration.

I like to call this new environment the GeoWeb; a large, widespread, distributed collaboration of geospatial knowledge services that can be dynamically inter-related and orchestrated for applications support. I believe this will lead to a whole new generation of applications that support greater cooperation and collaboration. Recent catastro-

phic events such as Hurricane Katrina could have enormously benefited from this type of system-of-systems architecture.

Service-oriented architecture (SOA) with geo-services was initially envisioned by the earth science and remote sensing communities and this concept has even more applicability for GIS implementation. However, to realize its full potential, certain procedures and protocols will have to be implemented, which include the standardization of data models, creation of interoperability procedures such as ETL and related technology, implementation of GIS portals, willingness among both public and private entities to collaborate and share information, implementation of collaborative agreements, and the further development of the underlying fundamental technology. This next generation of geo-services will enable a new synergistic relationship between groups and agencies with data and services going back and forth between them.

Interoperability is a key aspect of the expanded use of spatial information. Interoperability standards will ensure open access to geospatial content, the ability to integrate multiple geo-services, and the ability to better integrate geo-services with the rest of the IT infrastructure, such as ERP, CRM, and so on.

This new generation of GIS technology will mean a gre-

at step forward in our ability to work together and better manage our world. I am personally very excited about what is about to happen. While political leadership and knowledgeable GIS professionals are essential to make this vision a reality, emerging technology, such as full GIS servers will be the key to creating the system-of-systems capabilities. Future services will include image processing, maps and visualizations, globe services, geocoding and gazetteer services, real time tracking services, terrain services, and metadata catalog services, which will collectively provide the technical key for portal integration and will ultimately promote broad intellectual discovery.

Geographically referenced knowledge is critically important in our world and we are now beginning to fully comprehend its inherent power and the value that the analytical capabilities of GIS provides in nearly everything that we do.

GIS has the potential to afford our international community clear, quantitative information that can be used to better understand and address the problems inherent in the global changes we are beginning to see today. In short, GIS can help us make better, more environmentally sustainable decisions, which will allow us to act as more efficient and more responsible stewards of our planet.

Om forfatteren Jack Dangermond, Direktør og ejer af ESRI, Redlands Califonien, USA

6

Perspektiv nr. 10, 2006 50 år med landmåling, fotogrammetri og digitale geodata.

Fra en undervisers univers.

Ole Jacobi, tidligere professor ved DTU I 1955 begyndte jeg som bygningsingeniørstuderende på, hvad der på det tidspunkt hed Polyteknisk Læreanstalt eller Danmarks Tekniske Højskole, DTH. Landmåling var dengang et obligatorisk fag, hvor bygningsingeniøren skulle bruge 3 måneder på fuld tid til praktisk landmåling og korttegning og dertil 2 semestre med forelæsninger om fejlteori, udjævningslære og instrumentlære.

De praktiske fag og den håndværksmæssige kunnen spillede en stor rolle i hele ingeniørstudiet, og vi blev rigtig gode til at tegne med tusch, beregne med regnestok og logaritmetabel.

Fotogrammetri Fotogrammetri lærte vi dog ikke noget om på DTH, selvom fotogrammetrien på det tidspunkt havde været kendt i 50 år, og under 2. verdenskrig fra 1940 til 1945 var blevet udviklet til en moderne og effektiv kortlægningsmetode.

På DTH mente professoren, at Danmark ikke havde brug for fotogrammetri, da Danmark allerede var kortlagt med verdens bedste kort. I Sverige havde man en helt anden holdning. Der havde man allerede i 1945 oprettet et professorat i fotogrammetri ved Kunglige Tekniska Högskolan. På Geodætisk Institut havde man en fotogrammetrisk afdeling bemandet med folk uddannet i militæret, som foretog fotogrammetrisk kortlægning i Grønland, men kun der. Jeg var som studentermedhjælp med på Grønlands Tekniske Organisation, GTOs forundersøgelse i 1957 i Nordgrønland og 1958 i Sydgrønland, og i denne forbindelse etablerede og opmålte vi fotogrammetriske paspunkter til Geodætisk Instituts kortlægning af de grønlandske byer i målforholdet 1:2000. De fik som de første i Rigsfællesskabet nye

flyfotogrammetriske tekniske kort.

I 1959 kom det økonomiske opsving til den vestlige verden og gav et kraftigt skub, også til den danske økonomi.

Nu skulle der bygges motorveje, lejligheder og parcelhuse, og den gamle landmålingsteknik kunne ikke klare opgaverne. I begyndelsen af 1960erne startede flere private fotogrammetriske firmaer i Danmark, Aerokort, LLO, Geoplan, og senere kom Scankort til. Disse firmaer udførte fotogrammetrisk udtegning af tekniske kort til planlægning og projektering af motorveje og bebyggelser. Flere unge danske landinspektører tog en uddannelse i fotogrammetri ved den internationale højskole i Delft i Holland for at kunne virke i de nye fotogrammetriske firmaer, og efterhånden kom uddannelserne på KVL og DTH også med kursustilbud i fotogrammetri.

I Geodætisk Institut fortsatte kortlægningen med målebord i Dcx Danmark. Men også her måtte man indse, at den kraftige udbygning af de store byer, København og Århus, gjorde det umuligt at opdatere kortene med målebord, og fra

1966 tog Geodætisk Institut fotogrammetrien i brug til nyproduktion af topografiske kort i Danmark.

Elektronisk databehandling I 1958 rettede Geodætisk Instituts direktør, professor dr. phil. Einar Andersen en forespørgsel til Regnecentralen om bygning af en mindre elektronisk cifferregnemaskine til Geodætisk Institut. Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine, forkortet til GIER, blev lavet af Regnecentralen i samarbejde med geodæterne Torben Krarup og Bjarner Svejgaard.

Samtidig blev programmeringssproget ALGOL udviklet med den danske professor Peter Naur som en væsentlig drivkraft. Der var folk på Geodætisk Institut, som regnede med, at man med den nye regnemaskine i løbet af 3 måneder ville have løst alle de regneopgaver, som Geodætisk Institut havde behov for. Men sådan gik det jo ikke.

Regnemaskinen, som vi i dag kalder en computer, var kommet for at blive anvendt til meget andet end geodætisk udjævning. GIER var en succes, og der blev solgt mange maskiner i Danmark og udlandet.

7

Perspektiv nr. 10, 2006

I foråret 1963 var jeg på et programmeringskursus i ALGOL hos Regnecentralen i Århus, hvor vi arbejdede på en af de GIER-maskiner som Regnecentralen byggede.

Når man som jeg var startet med ALGOL og GIER, blev det noget af en nedtur, da jeg senere på DTH måtte arbejde med sproget FORTRAN på en IBM mainframe computer. IBM-maskinen havde ikke en regnenøjagtighed, der var tilpasset landmålingsopgaver, og FORTRAN var et primitivt sprog i forhold til ALGOL. Hvor FORTRAN lå tæt på computernes maskinsprog, var ALGOL starten på en ny generation af programmeringssprog, hvor det næste skridt var sproget Pascal udviklet af schweizeren Nicklaus Wirth på grundlag af ALGOL. Pascal blev meget populært på universiteter verden over.

Det var især til løsning af udjævningsopgaver og koordinatberegning, at den nye edbteknik blev benyttet, men det varede ikke længe, før kombinationen af edb og fotogrammetri gav en række nye muligheder, som var spændende. Man kunne nu ved hjælp af matematik beskrive strålegangen fra objekt gennem kameralinse til den fotografiske film, og ved hjælp af computeren beregne de rumlige koordinater ud fra målinger i det fotografiske billede. Det blev muligt at benytte kameraer med stor linsefortegning til fotogrammetriske målinger, ligesom det blev muligt at lave fotogrammetriske målinger under og

8

gennem vand. Analytisk fotogrammetri blev betegnelsen for en målemetode, hvor der i de fotografiske billeder blev målt koordinater med stor nøjagtighed, for senere i computeren at omsætte de målte billedkoordinater til rumlige koordinater og mål, som kunne udtegnes på en tegnemaskine, som var styret af computeren. Fra slutningen af 1960erne blev aerotriangulationen udviklet. Den gjorde det muligt at sammenknytte mange flybilleder gennem mindste kvadraters udjævning med overraskende nøjagtigheder. I 1970erne blev computeren tilsluttet det fotogrammetriske instrument, så måleprocessen blev styret af computeren. Analytiske plottere, som denne instrumenttype blev kaldt, erstattede i løbet af 1980erne de gamle fotogrammetriske instrumenter. Computeren styrede den tilsluttede tegnemaskine, så resultatet som tidligere blev et grafisk kort.

Digitale kort I 1980erne blev der fundet gas i den danske del af Nord-

søen. En række nye gasselskaber skulle fordele gassen rundt i Danmark og ud til de mange hjem. Det skulle ske via gasledninger, som gravedes ned i jorden, og for at kunne holde styr på de store værdier, som blev nedgravet, skulle gasselskaberne have kort, der viste, hvor ledningerne var lagt. Da selskaberne var helt nye uden tradition for kortlægning, var de frit stillet og valgte nye edbbaserede kortlægningssystemer. Fra 1984 fik de fotogrammetriske firmaer i Danmark en masse nye opgaver, men de skulle levere digitale kort og ikke de sædvanlige papirkort. Gasselskaberne samarbejdede med en række kommuner, som havde brug for den samme type kort, og i løbet af meget kort tid omstilledes produktionen af tekniske kort i Danmark fra papirkort til digitale kort.

I begyndelsen skulle de nye digitale kort ligne de kendte grafiske tekniske kort, men det varede ikke længe, inden brugere og producenter blev klar over, at de digitale kort gav et helt nyt uni-

Perspektiv nr. 10, 2006

vers med muligheder, der rakte ud over, hvad man havde forestillet sig. For at disse muligheder kunne realiseres, var det dog en forudsætning, at der måtte laves standarder, der opstillede regler for, hvad der skulle måles, hvordan målingen skulle foretages, hvilken nøjagtighed man skulle forvente af resultatet, og hvordan man kunne kontrollere det færdige digitale kort. Den første standard for tekniske kort kom i 1988, og den er blevet revideret flere gange, senest med en udgave fra 1999 (TK-standarden).

Sideløbende hermed udviklede Jysk Telefon, Kampsax og Kommunedata i samarbejde et Geografisk Informationssystem DANGRAF til behandling af de nye digitale kort.

Det var et dansk GIS, tilpasset de danske koordinatsystemer, de danske tekniske kort og brugernes behov.

Systemet udvikledes op gennem 1980erne, og der blev i alt solgt 70 systemer i Danmark. Men det var svært at følge med udviklingen inden for hard- og software. DANGRAF var baseret på en netværksdatabase og et linieorienteret styresystem, og i 1990erne måtte produktionen opgives.

Blandt brugere og producenter af digitale kort i Danmark blev der benyttet forskellige systemer til den grafiske behandling, Intergraph, Dangraf, Computervision, AutoCad, det danskudviklede GeoCad, senere MapInfo, ArcGIS og flere andre. Da hvert

system havde sin egen måde at lagre og udveksle data på, opstod der problemer, hvis dataproducenten fremstillede digitale kort på ét system, og brugeren anvendte et andet.

For at løse denne opgave nedsatte Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling (DSFL) en arbejdsgruppe, som beskrev et udvekslingsformat, DSFL-formatet, som på grundlag af standarden for tekniske kort udarbejdede regler for beskrivelse af alle det digitale korts objekter i en tekstfil. Det var så op til de enkelte leverandører af GIS og grafiske programmer at skrive tillægsprogrammer, der gjorde det muligt at læse og skrive DSFL-formatet. Med standarder for digitale kort og et udvekslingsformat der gjorde det muligt at udveksle digitale data, kom der gang i udviklingen. På Danmarks Geologiske Undersøgelser udviklede man systemet ZETA til lagring af digitale geologiske data, og på Arealdatakontoret i Vejle udviklede man et system til digital kort-

lægning af jordbundsklassificering i Danmark.

Satellitnavigation I 1976 deltog vi fra DTH i en opmålingsekspedition sammen med Grønlands Geologiske Undersøgelser og Geodætisk Institut til Washingtonland 500 km nord for Thule i Grønland. Der blev udviklet metoder til geologisk kortlægning fra småbilledkameraer og flybilleder, som benyttes i dag på GEUS. Geodæterne havde et satellitpositioneringsudstyr med, som kunne måle et punkts rumlige koordinater med en nøjagtighed på 1 meter i alle tre dimensioner i løbet af 36 timer. Systemet var udviklet af det amerikanske militær til navigation af raketbærende atomubåde og havde navnet TRANSIT. Dette system blev i slutningen af 1980erne afløst af GPS, som vi kender det i dag. GPS har en afgørende indflydelse på den måde, landmåling udføres på i dag, og udviklingen er stadig i fuld gang, blandt andet med det europæiske

9

Perspektiv nr. 10, 2006

navigationssystem GALILEO. Måling af punkter i landskabet foretages i dag med cm’s nøjagtighed på få minutter med kinematisk GPS, og når man kombinerer GPS og et inertisystem med kameraet under flyfotogrammetriske optagelser, løses opgaven med at bestemme flybilledets orientering i rummet på elegant vis.

Kort & Matrikelstyrelsen I 1989 blev Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) dannet ved en sammenlægning af Geodætisk Institut, Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet. Med den nye institutionsdannelse kom der for alvor gang i digitaliseringen af de matrikulære papirkort og de topografiske kort. Omlægningen har stillet store krav, ikke blot til ændring af arbejdsprocesserne, men også til de grundlæggende definitioner af hvad kort er, og hvad de kan benyttes til.

I 2000 konstruerede KMS en ny digital kortdatabase med navnet TOP10DK, som dannede grundlaget for de nye digitale topografiske kort. Den fotogrammetriske opmåling til disse kort blev udbudt til private firmaer, som foretog flyfotograferingen og den efterfølgende digitale kortlægning. KMS kontrollerer og opbevarer de digitale data, som danner grundlag for GIS i amter og flere statsvirksomheder.

TOP10DK er også grundlag for fremstillingen af de topografiske kort, som trykkes af private firmaer.

10

TOP10DK-databasen bliver ajourført med en frekvens på 5 år, idet 1/5 af Danmark fotograferes hvert år, hvorefter den fotogrammetriske ajourføring udbydes i licitation til danske og udenlandske firmaer. KMS arbejder på at indføre en ajourføring hvert 3. år.

Papirkort Søkort og kort til det danske forsvar trykkes af KMS, hvorimod papirkort til private laves af private firmaer på grundlag af digitale data udarbejdet af KMS. Nordisk Korthandel printer og forhandler Kort 25, som svarer til de gamle 4 cm kort i 1:25.000, men er kartografisk bearbejdet af Nordisk Korthandel.

Kortet er baseret på TOP10DK og laves på bestilling, hvor køberen selv over Internettet vælger det geografiske område, som kortet skal dække.

Disse kort kan ikke erstatte de gamle trykte papirkort i 1:25.000 og 1:50.000. Kortene er printet med en blækprinter med en mindre god opløsning i forhold til de trykte kort, og de er ikke vandfaste. Dertil kommer, at der mangler UTM-net og andre nødvendige oplysninger. Der er ingen kvalificeret kartografisk bearbejdning af disse kort. Det er ikke nogen heldig løsning, man har lavet i denne sag, og man kan kun håbe på, at der snart træffes andre beslutninger.

Topografisk Atlas Danmark i 1:100.000 trykkes og udgives som bog af Schultz Forlag, mens Færdselskort 2005 – Danmark i 1:200.000 trykkes

og udgives af forlaget Aschehoug. Det gælder for begge disse kortbøger, at det kartografiske arbejde er udført i KMS, og det giver et kartografisk mere tilfredsstillende produkt.

Databaser Fra 1968 har man opbygget de store offentlige databaser over personer og ejendomme og bygninger i det Centrale Person Register (CPR), og Bygnings- og Boligregistret (BBR) fra 1976.

Op til år 2000 er de fleste offentlige registre og kort, som fx matrikelregistret, matrikelkort, geologiske kort og miljødata, bragt på digital form, og nu opstår der behov for at anvende kort og databaser sammen på tværs af de institutioner, som har produceret de digitale data.

Hvis det skal kunne gøres, skal der være nøgler i databaser og kort, som kan knytte de enkelte objekter sammen.

Adresser Postadressen optræder i mange kort og databaser og er derfor en naturlig nøgle, når de forskellige databaser skal sammenknyttes. KMS fik igangsat nogle store projekter, hvor adresserne i BBR og i de tekniske kort blev kørt sammen. Disse projekter har ført til, at alle landets adresser er blevet gennemgået og rettet, så adressen i dag er en vigtig og nøjagtig nøgle til at sammenbinde ejendomsdata, persondata og digitale kort. De geokodede adresser er sammen med matri-

Perspektiv nr. 10, 2006

kelnumre og ejendomsnumre samlet i Krydsreferenceregistret, så sammenhængen mellem de forskellige nøgler er tilgængelig for brugerne.

Metadata GIS er blevet et værktøj for sagsbehandlere, og der er behov for nem adgang til de mange kort og data, men med opbygningen af de mange georelaterede digitale data er det blevet vanskeligt for den enkelte bruger at overskue mængden af tilgængelige data. For at afhjælpe dette problem har KMS i samarbejde med DTU opbygget Geodata-info.dk, som er en dansk informationstjeneste for geografiske data. Informationstjenesten er tilgængelig på Internettet og indeholder metadata om digitale kort og andre former for stedfæstede data i Danmark.

OIS OIS er en forkortelse for den Offentlige InformationsServer, som administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. OIS blev åbnet i 2001 med det formål at give borgerne adgang til de oplysninger, som staten, amterne og kommunerne har registreret om hver enkelt ejendom.

Kort på Internettet Det sidste nye fra KMS er, at topografiske kort og matrikelkort leveres over Internettet i det, der kaldes Kortforsyningen. Det er primært som baggrundskort til webtjenester, hvor baggundskort hentes fra KMS’s server, hver gang en kunde slår op på den

pågældende side på Internettet. Herved sikrer man sig, at det altid er det sidste opdaterede kort, der anvendes, og de, som udbyder webtjenesten, slipper for at administrere KMS’s kort.

Rejseplanlæggeren, De Gule Sider og KRAK er andre eksempler på tjenester med et væsentligt indhold af geodata, som udbydes på Internettet til borgerne i Danmark. Med De Gule Sider og KRAK kan man søge på person- eller firmanavne og få adresser og telefonnumre samt et kort, der viser, hvor adressen er beliggende. Med Rejseplanlæggeren kan man opgive en startadresse og en slutadresse og få lavet en personlig køreplan, der viser, hvordan man til fods, med bus og med tog kan komme fra start til slut.

Tidligere krævede det en del arbejde med opslag i forskellige køreplaner og med check af små tegn og fodnoter at lave en tilsvarende plan.

Situationen i dag i 2006 Skal man beskrive situationen i Danmark i 2006, hvad angår georelaterede data, er der flere bemærkelsesværdige ting: Danmark er velforsynet med digitale kort og digitale databaser om ejendom, miljø og trafik. Men alle disse data er lavet ud fra danske standarder og hænger derfor ikke sammen med tilsvarende geodata og kort fra nabolande i Europa, selvom miljø og trafik i dag er grænseoverskridende.

Det er også vigtigt at bemærke, at den enkelte databa-

se og hvert digitalt kort er lavet for at løse interne opgaver i de institutioner, der bruger og betaler for data, og de er udformet i en datateknik, som var aktuel, da databasen oprindeligt blev skabt. Selvom alle computere, al databaseteknik og de fleste GIS-programmer i dag er af international (= amerikansk) oprindelse, så er de datamodeller og standarder, som geodata er indsamlet og lagret efter, lavet i hver sin nationale institution.

Forskning På mange universiteter og videregående uddannelser undervises der i GIS i Danmark. I de sidste 10 år er der uddannet en del kandidater med speciale i et GIS-emne, og der har været god brug for disse kandidater, som har arbejdet med GIS efter deres uddannelse. Når det gælder forskning, er situationen en anden. Det er sparsomt, hvor megen forskning der udføres i GIS, og der er få PhD-afhandlinger i forhold til, hvor stor GIS-aktiviteten er uden for universiteterne. Forskningsrådene har sagt direkte nej til ansøgninger om GIS-projekter og nedprioriteret området. Udformningen af GIS- opgaverne i samfundet foretages derfor uden teoretiske forundersøgelser med den daglige administration som væsentligste erfaringskilde. Det giver løsninger, som fungerer her og nu, men som er meget sårbare over for fremtidige udviklinger, som fx kommunalreformen.

11

Perspektiv nr. 10, 2006

Samarbejde over grænser Der er tiltag til samarbejde på tværs af de faglige grænser i Danmark, men der er langt igen. Eksempelvis har kommunalreformen betydet, at de danske adresser, som består af et kommunenummer, en vejkode og et husnummer, har måttet laves om, og en række veje har fået nye numre. I vejdirektoratet har man også måttet ændre på de vejkoder, man benytter her, men vejdirektoratets nye vejkode og adressernes nye vejkoder har intet med hinanden at gøre. Her skulle man synes, at kommunalreformen gav en oplagt mulighed for at koordinere vejkoderne, men så langt rækker samarbejdet alligevel ikke.

De fotogrammetriske firmaer, som laver de digitale kort, er for længst blevet internationale, dels ved at lave kort for andre europæiske lande, dels ved at lægge en del af produktionen ud til Indien og Indonesien.

På metadataområdet har man benyttet internationale standarder, og her er der også etableret et samarbejde på tværs af Øresund.

Det er i dag erkendt, at der er behov for nationale standarder, der går på tværs af faglige skel, og der er igangsat et arbejde med at lave Fælles Objekttyper (FOT) for topografiske og tekniske kort, som i fremtiden vil gøre det muligt at udveksle digitale kortdata mellem flere kortværker. Dog rækker samarbejdet mellem

12

de forskellige deltagere i FOT ikke længere, end at det har været umuligt at tilvejebringe en fælles vejkode, som nævnt ovenfor. Derudover kan man kun håbe på, at BBR’s bygninger kommer med i en bygningsdefinition i FOT og ikke kun tilknyttes med en adressenøgle, der jo kun kan sammenknytte bygninger, som har en adresse.

I det hele taget savner ejendomsdataområdet en ny datastruktur, så disse data fremstår på en overskuelig og hensigtsmæssig måde. Nogle af dem er endnu ikke overført til en relationel database, mange er redundante, mens andre savner et kvalitetsmål.

Det er først nu, at den geografiske dimension er ved at gå op for de folk, som arbejder med adresser og statistik.

Ligeledes savnes der metadata, som fortæller, hvornår og hvordan hvert enkelt objekt i databaser og kort er lavet, opdateret og kvalitetskontrolleret, ligesom der savnes værktøjer til håndtering af metadata i de internationale GIS. Imidlertid er der også en international og europæisk udvikling i gang.

EU har med INSPIRE taget initiativ til at etablere en forpligtende ramme for den geografiske infrastruktur i Europa.

Målet er, at data kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer (miljø, transport, landbrug, sundhed

m.fl.). I FOT er man opmærksom på dette forhold.

Man kan i dag købe GPS-systemer til biler med indbyggede digitale kort og ruteplanlægger, som går på tværs af de europæiske grænser, og gør det muligt at finde vej i byer, man aldrig før har besøgt.

Google Earth og Google Maps er to globale tilbud på Internettet, som gør det muligt at zoome ind på et hvilken som helst sted på Jorden og se et satellitbillede eller et kort over området med vej og bynavne.

Denne internationale udvikling kan meget hurtigt tage et omfang så de nationale digitale kortdata får en alvorlig konkurrent.

Vi har mistet de smukke, topografiske papirkort i målforhold 1:25.000 og 1:50.000.

Det står i modsætning til, hvad der er sket inden for andre trykte medier. Vi fremstiller stadigvæk smukke bøger på papir, selvom vi bruger computere, vi har pengesedler på papir, selvom vi har Dankort og netbanking, vi har aviser på papir, selvom vi kan hente nyheder på TV og Internettet. Skærmkort kan på ingen måde erstatte det trykte, flerfarvede topografiske kort. De bedste skærmes opløsning er ca. 5 gange ringere end det trykte papirs, og det betyder, at en 17 tommers skærm svarer til et papirkort på 7*5 cm. Det er et meget lille kortudsnit.

Skal vi ud og køre i bil eller på

Perspektiv nr. 10, 2006

cykel, anvendes PDA skærme, som i opløsning svarer til størrelsen af et frimærke. At tage et stort topografisk kort og brede det ud på kølerhjælmen af sin bil, når man skal planlægge en rejse i et område, kan ikke gøres bedre med noget elektronisk medie.

Fremtid Den praktiske landmåling vil forsvinde fra universiteter og overtages af teknikere. Der er allerede konkurrence om de forholdsvis få studerende med en naturvidenskabelig baggrund, og jeg tror, at det bliver svært at opretholde hele eller halve uddannelser i de traditionelle landmålingsfag. Enkeltkurser i GPS og GIS og geodæsi vil måske kunne opretholdes, men man behøver kun at have læst Geoforums korrespondance med DTU for at fornemme vanskelighederne ved opretholdelse af geoinformatik i et universitetssystem, hvor konkurrencen om midler er meget hård.

GIS er i dag selvstændige programmer og geodatabaser, som er modelleret efter de grafiske kort og bygget på de objekter og enheder, kortene indeholder. Der er en udvikling i gang, hvor geografien bliver en del af de almindelige databaser, og vi vil se en datamodellering, som ligner andre databaser, og hvor udtegning af kort bliver én

blandt mange muligheder for en grafisk repræsentation af de data, der ligger i databasen. GIS bliver en integreret del af den øvrige IT-verden, og behovet for særlige programmer og datamodeller forsvinder. Hermed ændres også kravene til uddannelsen af brugerne af disse data.

Universitetsuddannelser i miljø, planlægning, arkitektur, geologi, medicin, arkæologi, geografi, anvendt matematik og en række andre uddannelser, hvor den geografiske beliggenhed af objekter har en betydning, vil have brug for grundlæggende og videregående kurser i GIS. Derudover vil behovet for at udvikle nye systemer til produktion og modellering af geografiske data gøre det nødvendigt at åbne mulighed for enkelte PhD-stipendier inden for området. Om de sidste uddannelser skal foregå i Danmark eller på et internationalt universitet, afhænger helt af den prioritering, de enkelte universiteter opererer med.

Men det er ikke nok, at en ny teknik er til stede. Fotogrammetrien blev først indført i Danmark, da de økonomiske faktorer var til stede, og det digitale kort blev drevet frem af naturgassen. Der skal en økonomisk drivkraft bag det næste spring i geoinformatikkens udvikling. Geoinformatik forsvinder ikke, men

håndværket bag opmåling og kortfremstilling vil forsvinde, og der vil dukke mange nye brugere og mange nye producenter op.

Hvor er vi om 50 år? Mange af de problemer, vi slås med nu, er løst. Alle data vil have metadata, der gør, at forskellige datasæt kan arbejde gnidningsløst sammen. Datum og kortprojektion er ikke noget, kortbrugeren bekymrer sig om, det tager systemerne sig af og sørger for, at de nødvendige transformationer foretages automatisk. Skøn over datasæts nøjagtighed, og hvordan den influerer på de resultater, der kommer ud af analyserne, sker også automatisk, og brugeren stoppes, hvis hun forsøger at anvende uhensigtsmæssige data.

Data vises som traditionelle kort eller i en perspektivisk virtuel verden, som for mange mennesker er lettere at tolke.

Allerede nu er det svært at se, om der ligger geografiske data og analyser bag de tjenester, vi modtager over Internettet, og denne tendens vil forstærkes. For almindelige mennesker på jagt efter underholdning på Internettet vil fremtidens computerspil kunne foregå i rigtige landskaber, som vi kender dem, eventuelt ændret til et bestemt tidspunkt i fortiden, hvor man kan gå på opdagelse i sin barndoms by, eller se hvordan der så ud i vikingetiden.

Om forfatteren Professor emeritus Ole Jacobi fungerede som professor i landmåling ved DTU. For sit enormt energiske arbejde for geodata-sektoren i Danmark blev Ole Jacobi i 2004, som den første af to, udnævnt som æresmedlem af Geoforum.

13

Perspektiv nr. 10, 2006 Udvikling af en DAnsk Infrastruktur for Stedbestemt Information (DAISI) under den digitale forvaltnings vinger Af Hanne Brande-Lavridsen og Bent Hulegaard Jensen, Sektionen for Geoinformatik og Arealforvaltning, Aalborg Universitet Tilstedeværelsen af og tilgangen til aktuel og troværdig information – herunder stedbestemt information – er, set i såvel et globalt som i et lokalt perspektiv, af vital betydning for Danmarks såvel økonomiske som sociale udvikling.

For nærværende har Danmark ikke en officiel politik for vedtagelsen af en Dansk Infrastruktur for Stedbestemt Information (DAISI). Dog er der i de senere år sket initiativer i såvel offentlig som privat regi, som er væsentlige skridt på vejen. Servicefællesskabet for Geodata er en af de centrale aktører i forhold hertil. Servicefællesskabet har igennem de seneste par år målrettet arbejdet med de problemstillinger, der knytter sig til infrastrukturområdet – et emneområde, der også i de kommende år må forventes at få stor opmærksomhed i forhold til implementering af digital forvaltning inden for såvel den offentlige som den private sektor.

I artiklen inddrages konkrete problemstillinger og erfaringer fra igangværende samordningsaktiviteter på geodataområdet – basisdataområdet, FOT, ejendomsdataområdet samt planområdet – og med baggrund heri søges der opstillet konkrete, primært politisk betonede problemstillinger, der bør overvejes i forhold til det kommende arbejde med udvikling, implementering og vedligeholdelse af en DAISI. Endelig sammenholdes det danske initiativ med udvikling af en infrastruktur for stedbestemt information med de aktiviteter, der sker i vore nordiske nabolande og i regi af EU. Det ”ny” Danmark Danmark er for tiden inde i de store reformers tid. Der er næsten ikke det område, der ikke er under en eller anden reform – kommunalreform, IT-strukturreform, domstolsreform (herunder tinglysnings- og politireform), velfærdsreform osv. Sideløbende hermed har det af den danske regering nedsatte Globaliseringsråd barslet med rapporten ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Heri præsenteres 333 initiativer, som tilsammen indebærer omfattende reformer af uddannelse og forskning foruden markante forbedringer af rammerne for vækst og fornyelse overalt i samfundet.

Stort set alle offentlige myndigheder er således optaget af reformer, som gerne skul-

14

le forandre og forbedre såvel sagsgange i den offentlige sektor som samspillet med og serviceringen af det private erhverv og den enkelte borger. Mange af de nævnte reformer, og måske specielt kommunalreformen, ved vi, vil flytte godt og grundigt rundt på den kendte geografi.

Digital forvaltning1, og herunder digital kommunikation, er ifølge regeringen et af de vigtigste grundlag for mange af de nævnte reformer. I dag er det således ikke mere afgørende, om en offentlig myndighed er tæt på den enkelte borger. Mange forespørgsler og sagsbehandlinger kan klares via Internettet – uafhængigt af tid og sted. Ifølge finansminister Thor Petersen er Danmark i den globa-

le superliga for digital forvaltning (Petersen, 2006). Men hvilke muligheder har vi inden for geodataområdet til at leve op til disse forventninger?

Digital Forvaltning og stedbestemt information Fra midt i halvfemserne kom der stor politisk fokus på ITområdet og staten begyndte at udsende de første IT-politiske redegørelser og handlingsplaner. Emnet geodata behandles første gang indgående i handlingsplanen ”Info-samfundet for alle – den danske model” fra 1996. I rapporten henvises bl.a. til det væld af data, der opbevares i mange forskellige offentlige databaser og som har en vigtig ting til fælles: nemlig at de kan relateres til et sted eller geografisk punkt.

Perspektiv nr. 10, 2006

Det første tiltag til en digital forvaltning kom i 1997 i form af rapporten ”I gang med digital Forvaltning”.

Rapporten blev i 1999 fulgt op af ”Det digitale Danmark – omstilling til netværkssamfundet” (Dybkjær rapporten), hvori der for alvor blev taget hul på regeringens nye IT-strategi.

Målsætningen var: at Danmark skulle blive en førende IT-nation i netværkssamfundet samtidig med, at man skulle videreføre de bedste værdier i velfærdssamfundet. I den sammenhæng blev der lagt op til, at der skulle formuleres en politik for, hvordan borgerne og virksomheder på nye måder kunne bruge og drage nytte af samfundets investeringer i bl.a. kort og registre, dvs. stedbestemt information (geodata og geoinformation)2.

At stedbestemte data og stedbestemt information virkelig spiller en rolle i samfundet skulle gerne fremgå af efterfølgende. Det antages, at ca. 80 % af alle menneskelige beslutninger og aktiviteter direkte eller indirekte er påvirket af geografien. Dette tal kan vi overføre til den digitale forvaltning. I 80 % af alle sagsbehandlinger indgår således en stedfæstelse under en eller anden form f.eks. en adresse, en ejendom, et vejstykke, et lokalplanområde, et statistikområde eller en sygdomsudbredelse.

Geografien, i form af stedbestemte data eller stedbestemt information, kan således betegnes som et væsent-

ligt basisgrundlag for en effektiv digital forvaltning.

For at støtte omstillingen til en digital forvaltning gik staten, amter og kommuner i 2001 sammen om det tværfaglige projekt ”Digital Forvaltning”. Visionerne var og er stadig: at digitalisering skal være med til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor, som leverer service og kvalitet på et højt niveau og sætter borgerne og virksomheder i centrum. Det var meningen, at projektet skulle køre i 3 år, men efterfølgende blev regeringen og de kommunale partnere enige om at forlænge aftalen til 2006. Projektet har nedsat en bestyrelse, der skal være drivkraften i den strategiske omstilling til en digital forvaltning. Heri ligger bl.a., at det er bestyrelsens opgave at træffe nødvendige strategiske valg om fælles løsninger og rammebetingelser.

Som sekretariat for bestyrelsen er udpeget ”Den digitale Taskforce”.

Projektet gennemførte i efteråret 2002 en analyse af geodataområdet. Analysens hovedkonklusion var dobbelt: - på den ene side står Danmark på geodataområdet stærkt og har gode forudsætninger for at bruge geodata offensivt i digital forvaltning. Det skyldes bl.a., at en række grundlæggende registre er på plads, og at der er investeret kraftigt i digitaliseringen af kortprodukter, - på den anden side må det konstateres, at de eksiste-

rende samarbejdsstrukturer på området er for uforpligtende til at opnå den mest hensigtsmæssige geodataudnyttelse og –produktion på tværs af myndigheder, samt at man ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at prioritere mellem forskellige ønsker og behov på området (Den digitale Taskforce, 2002).

På baggrund af konklusionen blev det indstillet, at der blev oprettet et servicefællesskab, inden for hvilke vilkårene for en hensigtsmæssig anvendelse af stedbestemte data (geodataanvendelse) kunne finde sted. Servicefællesskabet fik navnet ”Servicefællesskabet for Geodata”3. Tanken var, at det ny servicefællesskab skulle afløse eksisterende samarbejdsfora og dermed sikre en fremdrift på geodataområdet. Begrebet ”Infrastruktur for Stedbestemt Information” eller ”Infrastruktur for Geodata” nævnes ikke i rapporten. Formandskabet for Servicefællesskabet er dog lagt i regi af Kort & Matrikelstyrelsen, der i dag er infrastrukturvirksomhed for kort og geodata4. De hovedemner, servicefællesskabet i første omgang har lagt vægt på, er nytænkning vedr. basisdata, nytænkning vedr. økonomi og jura på geodataområdet samt en afdækning af igangværende projekter på området med henblik på en koordinering af disse.

En af hovedkonklusionerne for projekt ”Digital Forvaltning 2001 – 2003” var konsta-

15

Perspektiv nr. 10, 2006

teringen af en eksisterende ”silokultur” i den offentlige forvaltning, dvs. at den eksisterende kultur ikke understøttede en tværorganisatorisk tankegang eller handlemåde.

Noget, man i mange år har kunnet nikke genkendende til på geodataområdet.

I en opfølgende rapport ”Strategi for Digital Forvaltning 2004-06 – realisering af potentialet” forsøges skitseret løsninger på de barrierer, der blev konstateret i projektets første 3 år. Bl.a. lægges vægt på, at digital forvaltning baseres på en fælles IT-infrastruktur, der er sammenhængende og fleksibel. Hermed menes, at det skal være nemt og billigt at udveksle data5 og skabe digitale løsninger på tværs af den offentlige sektor. Endvidere skal borgere og virksomheder have digital adgang til egne data og lovgivningen skal understøtte digitale løsninger. Strukturreformen, med dens oplæg til ændrede arbejdsfordelinger i det offentlige, nævnes i den forbindelse som en styrkelse for en digital forvaltning (Den digitale Taskforce, 2004).

Den 12. juni 2006 kom en pressemeddelelse om, at projektet ”Digital Forvaltning” videreføres i et fortsat samarbejde mellem de nye regioner, de nye kommuner og regeringen frem til udgangen af 2008. I regi af projekt Digital Forvaltning er der opnået enighed om at oprette en fællesoffentlig borgerportal, som i fremtiden skal udgøre rygraden i det offent-

16

liges digitale kontakt med borgerne.

En Dansk Infrastruktur for Stedbestemt Information – DAISI Lad os slå fast med det samme: Danmark har endnu ingen samlet nedskreven, regeringsgodkendt politik for en Dansk Infrastruktur for Stedbestemt Information6.

Det til trods for, at stedbestemte data og stedbestemt information både er omkostnings- og tidskrævende at producere og vedligeholde og dermed repræsenterer store samfundsværdier. Og det til trods for, at 80 % af offentlige forvaltningsopgaver og private tjenesteydelser som tidligere nævnt er afhængig af en stedfæstende reference.

En infrastruktur omfatter udover data og information også de folk, der benytter strukturen, de love og regler samt den økonomi, der er knyttet til strukturen, uddannelsen til at benytte strukturen, servicen i forbindelse med strukturen samt dokumentationen og vedligeholdelsen af strukturen. Med folk menes såvel beslutningstagere, planlæggere og ledere på såvel statsligt, regionalt og lokalt niveau samt borgerne og deres organisationer. Der er dog mange gode tiltag i gang, som udgør vigtige elementer i en DAISI, nogle omtales efterfølgende eller i andre artikler i dette nummer af Perspektiv. Men der er også stadig barrierer, som skal overvindes.

Indtil sidst i 1990’erne var produktionen af og adgangen til stedbestemte data og stedbestemt information temmelig spredt og ukoordineret i Danmark (Brande-Lavridsen & Daugbjerg, 2002). I de sidste 6-8 år er der dog sket en koordinering og standardisering, som må betegnes som en positiv udvikling hen imod en DAISI7. Nævnte koordinering og standardisering bygger som oftest på frivillige samarbejder mellem offentlige myndigheder, private brugere og interesseorganisationer. GeoforumDK er et godt eksempel på sidstnævnte. En mere synlig politisk bevågenhed og økonomisk opbakning savnes dog stadig. Her kan vi lære lidt af Norge – se herom senere. En faktor, der burde være med til at skyde udviklingen i den rette retning, er dog regeringens initiativer frem mod en offentlig digital forvaltning.

Når man snakker infrastruktur for stedbestemt information, er der således mange ting, der skal tages i betragtning.

En DAISI skal bl.a. sikre: - at det offentlige såvel som offentligheden har tilgang til et bredt udvalg af stedbestemte informationer og relaterede tjenester, - at stedbestemte data, der indsamles og stedbestemt information, der produceres af forskellige aktører (offentlige såvel som private), er tilgængelig for potentielle brugere (for en rimelig pris eller gratis), - at stedbestemte data og stedbestemt information,

Perspektiv nr. 10, 2006

der indsamles af forskellige aktører (offentlige såvel som private) er kompatible, dvs. at de baserer sig på vedtagne standarder8 og specifikationer9, - at lovgrundlaget løbende tilpasses digital kommunikation og - at rettighedsproblemer finder acceptable løsninger.

At opfylde disse mål kræver vilje og opbakning til samarbejde såvel internt i den offentlige forvaltning som eksternt mellem offentlige og private interessenter. Et eksempel på et tiltag som kan være

med til at understøtte en fremtidig DAISI, er integrationen mellem det digitale topografiske kort TOP10DK og kommunernes tekniske kortdata i FOT (Fælles Objekt Typer)-projektet, som omtales senere. Men fælles objekttyper alene løser ikke alle problemer. I figur 1 har vi forsøgt at vise de vigtigste, i dag eksisterende, byggesten til en DAISI. Med henblik på bl.a. at opnå en bedre udnyttelse af de ressourcer, der anvendes ved tilvejebringelse af stedbestemte data, er der i dagens Dan-

Figur 1. Byggestenene til en DAnsk Infrastruktur for Stedbestemt Information (DAISI). Figuren kan sammenlignes med figuren vist på forsiden af ”Perspektiv nr. 1”.

mark iværksat en række koordineringsaktiviteter,hvoraf fire skal præsenteres i det følgende.

Basisdataområdet I regi af Servicefællesskabet for geodata blev der i 2003 nedsat et udvalg til nytænkning af et koncept for basisdata (Servicefællesskabet for Geodata, 2004). Konceptet skulle understøtte servicefællesskabets ønske om at skabe sammenhæng mellem stedbestemte datasamlinger ved at disse knyttes til autoriserede og veldokumenterede grundkort eller andre georeferencer – benævnt basisdata. Udvalget fremlagde i 2004 sine resultater af arbejdet, der kan opdeles i to: 1) opstilling af en definitionsmæssig forståelsesramme for basisdata og 2) fastlæggelse af principper og metoder til identifikation og udvælgelse af basisdata (www.xyz-geodata.dk). .

Udvalgets konceptuelle forståelse af begrebet ”basisdata” fremgår af nedenstående figur, hvor basisdata defineres som omfattende ”referencedata”, ”multisektor data” og ”metadata”. Denne definition af basisdata udspringer af arbejdet på europæisk niveau i EU med at udarbejde et direktiv for INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe (INSPIRE).

Grænserne mellem referencedata, multisektor data og sektorspecifikke data vil være flydende og under stadig forandring som følge af den til enhver tid værende samfunds-

17

Perspektiv nr. 10, 2006

Figur 2. Forståelsesrammen for basisdata

struktur og behov for basisdata i forhold hertil.

Ovenstående basisdatakoncept har efterhånden vundet indpas i den danske kort- og geodatasektor og igangværende geodataaktiviteter benytter i stadig stigende om-

fang ovennævnte basisdatakoncept som udgangspunkt – dette vil senere blive eksemplificeret.

Med baggrund i den opstillede forståelsesramme for basisdata fastlagde nytænkningsudvalget en række principper

og metoder til identifikation og udvælgelse af multisektor data og herunder referencedata. Ved udvælgelse af multisektor data kan overordnet benyttes følgende kriterier: - omfanget af anvendelse - lovgivningsmæssige krav og internationale forpligtigelser - behov for sammenhæng og homogenitet - samfundsøkonomiske hensyn - særlige politiske hensyn Jo flere af ovenstående spørgsmål, der kan svares bekræftende på, jo højere prioritet har data som multisektor data. Besvarelsen af spørgsmålene bør ske med udgangspunkt i brugernes behov og ønsker. Vurderingskriterierne for referencedata tager udgangspunkt i tre funktionelle krav: - at referencedata skal kunne stedfæste brugerens informationer, eller - at referencedata skal gøre det muligt at sammenstille forskelligartede informationer, eller

Multisektor data: georelaterede data, der tilvejebringes og vedligeholdes inden for en sektor, og som samtidig er vigtig for udførelsen af væsentlige aktiviteter, forretningsprocesser mv. i andre sektorer.

Sektorspecifikke data: georelaterede data, der udelukkende anvendes inden for en sektor og ikke nødvendigvis er relateret til et kendt geografisk referencesystem, der er omfattet af de geografiske referencedata.

Geografiske referencedata: den delmængde af multisektor data, der opfylder ét eller flere af nedenstående Krav: - giver en entydig stedbestemmelse af brugernes informationer - gør det muligt at sammenstille forskelligartede informationer, herunder data fra forskellige brugere, kilder og faglige områder - etablerer en forståelsesmæssig ramme, som underbygger forståelsen af informationer, der præsenteres for en anden bruger

18

Perspektiv nr. 10, 2006

- at referencedata skal etablere sammenhænge, der understøtter en formidlingsproces.

Hertil kommer, at der skal skabes sikkerhed for, at et udvalgt referencedatasæt har en vis homogenitet og stabilitet over tid. På baggrund heraf kan geografiske referencedata opdeles i tre kategorier: 1) Geografiske og geodætiske referencesystemer – dvs. koordinatsystemer, højdesystemer mv.

2) Georelaterede identifikationer og inddelinger – eksempelvis landets administrative inddeling, postnumre, adresser mv.

3) Ortofoto samt andre kort og kortværker, der bl.a. anvendes som ”kulisse” for registrering eller præsentation af en brugers stedbestemte informationer.

I det efterfølgende rettes opmærksomheden mod, i hvilket omfang basisdatakonceptet har fundet anvendelse ved de igangværende koordineringsbestræbelser inden for FOT, ejendomsdataområdet og plandataområdet.

produktion og vedligeholdelse af en række af de digitale kortobjekter, der benyttes ved produktion af tekniske og topografiske kort i henholdsvis kommuner og inden for staten (Servicefællesskabet for Geodata, 2006). I relation hertil er det valgt, at fastlæggelsen af egenskaber og referencer for de enkelte objekttyper foretages ud fra en vurdering af disse egenskabers vigtighed som delelementer i en DAISI, herunder også set i relation til konceptet omkring basisdata.

Dette har resulteret i, at der i den seneste version af ”FOTspecifikation” (version 3.0) er indarbejdet en kategorisering af objektyperne i forhold basisdatakonceptet (www.fotdanmark.dk).

Fælles Objekt Typer - FOT FOT-tankegangen bygger på ideen omkring en integreret

I forhold til FOT er det konstateret, at en af tidens barrierer i forbindelse med opbygning

Geografiske referencedata omfatter således det geografiske ”fundament”, hvortil andre data indeholdende stedbestemt information kan relateres. Referencedata skal sikre, at der umiddelbart kan skabes sammenhæng mellem forskellige typer stedbestemt information og dermed åbne mulighed for en integreret anvendelse af disse i forskellige opgaveløsninger.

Figur 3. FOT’s opdeling i reference- og multisektordata

19

Perspektiv nr. 10, 2006

af en DAISI er, at der ikke er foretaget en harmonisering på tværs af registerdata og kortdata. Et godt eksempel på dette er data om bygninger. Der er gennem mange år registreret en lang række oplysninger i Bygnings- og BoligRegistret (BBR), mens registrering af den geografiske udstrækning har en helt anden oprindelse i de topografiske, og senere mere detaljeret i de tekniske kort. De to typer af registreringer har i dag hver deres tekniske definitioner og er placeret i to helt forskellige typer tekniske løsninger, hvorfor data ikke umiddelbart kan integreres.

Skal der opnås fuldt udbytte af stedbestemt information, er det nødvendigt, at der tænkes og arbejdes i ”hele objekter” svarende til virkeligheden. Dvs. at der for et hvert objekt er en entydig sammenhæng mellem den geografiske beskrivelse og den øvrige beskrivende information i forskellige registre.

Bygningen er en af de objekttyper i FOT, som forventes at blive referencedata og dermed en objekttype, som vil indgå dels i opbygning af digital forvaltning og på sigt i opbygning af en DAISI. Vejmidte er en anden af de objekttyper i FOT, der forventes at blive referencedata.

Skal et vejmidteobjekt i FOT opfylde kriterierne for referencedata, skal det: - være entydigt stedbestemt og kun eksistere i én udgave - en fælles, entydig definition, - være entydigt defineret i forhold til tilsvarende ob-

20

jekt i CPR-vejregistret, dvs. fælles egenskaber, livscyklusregler o. lign. skal være harmoniseret, - i ændringssituationer have et tidsmæssigt sammenhæng med de tilsvarende ændringer i bl.a. CPR-data.

For at opnå en entydig stedbestemmelse af objektet ”vej”, som således kun bør eksistere i én udgave, har vejadministrationen i stat og de kommuner, som p.t. er FOT kommuner, valgt at lade FOT være det geografiske referencegrundlag, som vejadministrationen bygger deres administrationssystemer ovenpå. FOT-vejmidten er derfor defineret som referencedata i forhold til basisdatakonceptet.

Ejendomsdataområdet I forhold til ejendomsdataområdet er der i regi af ”Nytænkningsudvalget vedrørende ejendomsdannelsen” nedsat en arbejdsgruppe til afdækning af problemstillingerne vedrørende en manglende entydig ejendomsidentifikation.

Arbejdsgruppens opgave er at etablere grundlaget for en operationel løsning på en fælles ejendomsidentifikation, der kan skabe sammenhæng mellem ejendomsområdets for valtningssystemer, og som anvendes af matrikel-, tinglysnings- og vurderingsmyndighederne. Kravene til løsningsforslaget er, at det skal være teknisk simpelt, implementerbart og omkostningseffektivt.

I forhold til arbejdet i arbejdsgruppen – der endnu ikke har

afrapporteret – er fokus rettet på etablering af en entydig ejendomsreference, der kan skabe sammenhæng mellem de ejendomsbegreber, der benyttes inden for de forskellige forvaltningsområder – matrikelvæsen (samlet fast ejendom), tinglysning (bestemt fast ejendom) og beskatning (vurderingsejendom).

I forhold hertil er det vigtigt at være opmærksom på ejendomsreferencens mindste enhed, som på sigt bør opfattes som referencedata, mens de mere specifikke ejendomstyper – samlet fast ejendom, bestemt fast ejendom mv. – enten bør kategoriseres som multisektor eller sektorspecifikke data. Centralt i denne problemstilling er, at uanset om de enkelte ejendomstyper henføres til den ene eller den anden kategori, vil der kunne opnås store forvaltningsmæssige fordele, såfremt disse kan relateres til den grundlæggende ejendomsreference.

Udover en vurdering i forhold til basisdatakonceptet sker arbejdet vedrørende ejendomsreferencen i forhold til en fælles it-arkitekturmodel - ServiceOrienteret Arkitekturmodel (SOA) – som er i overensstemmelse med de retningslinier, der er fremført af Videnskabsministeriet vedrørende digital forvaltning (www.oio. dk/arkitektur/soa).

Plandataområdet Som et sidste eksempel kan nævnes det igangværende arbejde med et nyt plansystem.

Perspektiv nr. 10, 2006

Med henblik på registrering af de fysiske planer – kommuneplanrammer og lokalplangrænser – pågår der for øjeblikket en omlægning af det eksisterende planregister til et nyt plansystem: ”PlansystemDK”. Det nye PlansystemDK omfatter en geografisk registrering og visualisering af de gældende fysiske planbindinger med tilhørende egenskabsdata. PlansystemDK implementeres i forbindelse med den igangværende kommunalreform i Danmark (www.plansystemdk.dk).

I forhold til PlansystemDK er udfærdiget en datamodel som grundlag for dels den geografiske stedfæstelse af planområderne samt tilhørende egenskabsdata. Som grundlag for den geografiske registrering benyttes matrikelkortet.

Da der i de kommende år må forventes en tættere integration mellem plandataområdet og andre datasamlinger med stedbestemt information, er det vigtigt at være opmærksom på betydningen af plandata og disses kategorisering i forhold til basisdatakonceptet. Da planoplysninger benyttes af en lang række offentlige myndigheder i såvel kommuner som stat, vil en stor del af plandata kunne kategoriseres som multisektordata. Dette stiller krav til en fortsat vedligeholdelse og opdatering af plansystemet, såfremt data skal kunne indgå som et effektivt redskab i forbindelse med digital sagsbehandling.

Som det fremgår af de nævnte tiltag: Basisdataområdet, FOT, Ejendomsdataområdet og Plandataområdet, pågår der i dagens Danmark en række aktiviteter i forhold til koordinering af stedbestemt information. For at sikre, at der via disse koordineringsbestræbelser opnås en optimal nytteværdi, er det centralt, at disse sker ud fra en overordnet forståelsesramme – en forståelsesramme, der omfatter både en identifikation af de forskellige datatyper – referencedata, multisektor data og sektorspecifikke data – og en anbefaling omkring valg af it-infrastruktur. Disse elementer er centrale ved udformning af en DAISI. Initiativer på europæisk niveau Op gennem 1990’erne har det på europæisk plan været diskuteret, hvordan man kunne skabe en mere koordineret og standardiseret anvendelse af geografisk information i Europa, og der er nu fra EU-myndighedernes side lagt op til at etablere en fælles og forpligtende ramme. En national infrastruktur for stedbestemt information bør derfor, udover at være en del af et lands IT-infrastruktur også indeholde elementer, som kan benyttes i regionale (f.eks EU) og globale infrastrukturer. Af regionale projekter omkring Stedbestemt Information vil vi blandt mange kort nævne de europæiske projekter GINIE og INSPIRE GINIE står for Geographic Information Network in Euro-

pe og projektet (hvis partnere bl.a. har været EUROGI (EURopean umbrella Organisation for Geographic Information), OGC (Open Geospatial Consortium) og JRC (Joint Research Centre under EUkommissionen)) har løbet fra 2001 til 2004. Projektet havde til formål at udvikle en dybere forståelse for de problemer og faktorer, der berører en bredere brug af geografisk information i Europa. Projektets konklusion var, (som det kan læses på: www.ec-gis. org/ginie/), at det er nødvendigt at etablere en europæisk infrastruktur for stedbestemt information, som kan understøtte dels udviklingen af informationssamfundet, dels en vidensbaseret økonomi.

EU-kommissionen tog også i 2001 initiativet til projektet E-ESDI (Environmental European Spatial Data Infrastructure), der senere omdøbtes til INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe). INSPIRE (www. ec-gis.org/inspire/) skal, som navnet antyder, skabe nogle forpligtende rammer for en Europæisk Infrastruktur for stedbestemt information.

Herved vil brugerne af stedbestemt information i alle medlemslandene få mulighed for at identificere og anvende stedbestemt information fra en bred vifte af kilder – fra lokalt til globalt niveau. Kernebrugerne af INSPIRE omfatter såvel beslutningstagere, planlæggere og ledere på europæisk, nationalt og regionalt niveau som borgerne og deres organisationer.

21

Perspektiv nr. 10, 2006

I INSPIRE fokuseres på såvel tekniske som ikke tekniske emner. INSPIRE omfatter således både tekniske standarder og protokoller, organisatoriske problemstillinger, datapolitik inklusiv politik for adgang til data, metadatabeskrivelser samt interoperabilitet10 mellem data. INSPIRE lægger op til etablering og vedligeholdelse af geografisk information for en bred vifte af temaer, begyndende med miljøsektoren. Senere vil transportsektoren, landbrugssektoren, sundhedssektoren, m.m. blive inddraget. I Jes Ryttersgaards artikel behandles emnet mere indgående. De to næsten enslydende projekter GINIE og INSPIRE kunne opfattes som konkurrenter, men tværtimod har de støttet hinanden undervejs.

Initiativer på skandinavisk niveau Situationen i Finland ligner meget situationen i Danmark.

Finland har endnu ikke en fuld operationel og formel National Infrastruktur for Stedbestemt Information (NISI), men de fleste elementer er på plads. Det finske ”Council for Geographic Information” (FCGI) blev dannet i 2001 med det formål at udforme en strategi for, koordinere samt følge udviklingen af en NISI. Selvom FCGI har et mandat til at udvikle strategier og visioner, vil opbygningningen primært ske gennem frivillige samarbejder. I 2004 startede FCGI implementeringen af en NISI, men ligesom i Danmark er der stadig barrierer, der skal overvin-

22

des bl.a. prispolitik (INSPIRE -Spatial Data Infrastructure in Finland, 2005).

Den svenske NISI består af et netværk af tiltag og ydelser, som skal facilitere produktionen og brugen af SI. Dermed ligner udviklingen i Sverige også udviklingen i Danmark. Forskellige datasæt er til rådighed, det lovmæssige grundlag er på plads og det samme er de tekniske procedurer og processer. Ansvaret for den svenske NISI er lagt i hænderne på Lantmäteriverket, andre partnere er organisationerne ULI (Utviklingsrådet för LandskapsInformation) og STANLI (Standardisering af LandskapsInformation). En regeringsbeslutning var forventet efteråret 2005, men er endnu ikke offentliggjort (INSPIRESpatial Data Infrastructure in Sweden, 2005).

I 2002 fremlagde den norske regering strategien for ”Norge Digitalt – et felles fundament for verdiskapning” (Stortingsmelding nr. 30 – 2002-2003). Dette politiske dokument trækker linierne op for en fremtidig NISI og danner således det fundamentale grundlag. Dokumentet er bygget op omkring fire hovedelementer: basisdata, tematiske data, en samlet national organisering og en fælles formidlingstjeneste/www.norgedigitalt.no/. Statens Kartverk er udpeget til koordinator for de mange tiltag, der er fulgt i kølvandet for Stortingsmeldingen, men implementeringen sker i tæt samarbejde

med andre offentlige myndigheder og organisationer (INSPIRE–Spatial Data Infrastructure in Norway, 2005).

Norge er således det eneste skandinaviske land, hvor Stedbestemt information er på den politiske dagsorden og bliver støtte af regeringen.

Fælles for alle de skandinaviske lande, inklusiv Danmark, er, at de lokale NISI’er i større eller mindre omfang bygger på principper og anbefalinger udformet under INSPIRE projektet. Alle landene satser på udformningen af basisdatasæt (inkl. metadata) byggende på vedtagne datamodeller11, specifikationer og formater12, ligesom landene har indset nødvendigheden af, at datasæt udformes efter internationale standarder, som sikrer fuld kompatibilitet. Der lægges også op til øget anvendelse af netbaserede tjenester til gavn i såvel offentlige forvaltninger som offentligheden. Diskussionerne omkring prispolitik er også fælles, men finder forhåbentlig sin løsning i nær fremtid.

Politisk skiller Norge sig ud ved som nævnt at have en regeringsstøttet strategi.

Afslutning og anbefalinger God politik, og herunder digital forvaltning, bygger på et solidt vidensgrundlag og en engageret medvirken, dvs. på informationer af høj kvalitet og på deltagelse fra en velinformeret offentlighed. OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) har i en rapport peget på, at Danmark

Perspektiv nr. 10, 2006

er langt fremme med digital forvaltning i forhold til andre lande. Denne ros kan desværre ikke helt overføres på implementeringen af en Dansk Infrastruktur for Stedbestemt Information – DAISI. Her er mange lande langt foran os. Der er stadig barrierer som ejerskab og prispolitik, som hindrer en optimal udnyttelse af stedbestemte data og stedbestemt information, som skal overvindes.

Danmark har en masse gode byggesten i form af digitale kort og digitale registre.

Dog er samarbejdsstrukturen (efter vores mening) endnu for uformel til at opnå en maksimal udnyttelse af byggestenene. Vores ønske er, at stedbestemt information får en bredere politisk forankring på højeste niveau, og at der fra den danske regerings side opstilles nogle klare mål (top down diktat) for geodataområdet i Danmark – mål som selvfølgelig også indeholder forudsætningerne for at opnå de opstillede mål.

Det forudsættes derfor også, at der fra regeringens side afsættes økonomiske midler til at støtte og sammenkæde de mange gode (bottom up) tiltag, der allerede er i gang i såvel offentligt som privat regi. Ved at sætte stedbestemt information på den politiske dagsorden kan der efter vores mening spares mange skattekroner. Vi kan ikke blive ved med at overleve på frivillige samarbejder og initiativer baseret på ofte gratis arbejdskraft.

Vores holdning er således klar – får vi ikke formaliseret den igangværende koordinering på geodataområdet noget mere, eksempelvis i form af en geodatalov (på linie ned den norske Stortingsmelding) får det igangværende koordineringsarbejde ikke den gennemslagskraft, som det fortjener. Det er på tide, at politikerne begynder at forstå, at stedfæstede data og stedfæstet information (geodata og geoinformation) indlejret i en Dansk Infrastruktur for Stedbestemt Information – DAISI - er en nødvendig offentlig ressource på linie med teleinfrastrukturen, vejinfrastrukturen, undervisningsinfrastrukturen m.m.

Referencer og supplerende litteratur Brande-Lavridsen, Hanne og Daugbjerg, Poul, 2002, Omkring en dansk Infrastruktur for Stedbestemt Information, Perspektiv nr. 1.

Den digitale Taskforce, januar 2002, notat, Geodata afrapportering.

Den digitale Taskforce, februar 2004, Digital Forvaltning, Strategi 2004-06.

Hulegaard Jensen, Bent, 2002, Formidling og distribution af georelaterede data via Internettet, Perspektiv nr. 1.

INSPIRE-report, august 2005, Spatial Data Infrastructure in Denmark: State of the play Spring 2005”.

INSPIRE-report, august 2005, Spatial Data Infrastructure in Finland: State of the play Spring 2005.

INSPIRE-report, august 2005, Spatial Data Infrastructure in

Norway: State of the play Spring 2005.

INSPIRE-report, august 2005, Spatial Data Infrastructure in Sweden: State of the play Spring 2005.

Petersen, Thor, finansminister, 2006, tale ved Digitaliseringskonferencen 29. marts 2006, Status på digitaliseringen i Danmark.

Regeringen marts 2006, Fremgang, Fornyelse og Tryghed, Strategi for Danmark i den globale økonomi.

Servicefællesskabet for Geodata, Udvalg til nytænkning vedrørende basisdata, november 2004, rapport, BASISDATA – forståelsesramme og analysemodel til kategorisering af basisdata.

Servicefællesskabet for Geodata, marts 2006, Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0.

Noter Digital forvaltning (e-government og e-governance): Brugen af informations- og kommunikationsteknologier, specielt Internettet, med det formål at opnå en bedre forvaltning (kilde: OECD Organisation for Economic Cooperation and Development).

1

Stedbestemt er synonymt med stedfæstet, geografisk, spatial, geospatial eller blot geo. Stedbestemt indebærer, at data eller information kan relateres til en lokalitet (koordinat, adresse, areal, administrativ enhed m.m.) på jordens overflade eller i rummet. Information er i denne sammenhæng organiserede data /Brande-Lavridsen, Hanne & Daugbjerg, Poul, Perspektiv nr.

1, 2002/.

2

23

Perspektiv nr. 10, 2006

Servicefællesskabet for Geodata blev etableret i 2002 for at koordinere og samordne forskellige typer geodata. Servicefællesskabet er et fællesoffentligt samarbejde mellem Kort- og Matrikelstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Direktoratet for FødevareErhverv, Vejdirektoratet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Målet med servicefællesskabet er at skabe fælles digitale løsninger, der understøtter effektiv digital forvaltning /www.kms.dk/.

3

Kort & Matrikelstyrelsen er infrastrukturvirksomhed for kort og geodata. Styrelsen arbejder målrettet for, at kort og geodata bidrager til udviklingen af en effektiv og moderne offentlig sektor. Det sker blandt andet gennem samarbejder om nyttiggørelse af kort og geodata som en del af administrationsgrundlaget for den digitale forvaltning / www.KMS.dk/.

4

I forbindelse med digital forvaltning er det besluttet at anvende XML (eXtended Markup Language) standarden i forbindelse med udveksling af dokumenter. XML findes velegnet til såvel Internetkommunikation som datastrukturering.

Servicefællesskabet for Geodata anbefaler anvendelsen af GML (Geographic Markup Language) standarden i forbindelse med udveksling

5

af stedbestemte data og stedbestemt information.

En af definitionerne på en national infrastruktur for stedbestemt information er: De teknologier, strategier, regelsæt og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for en samfundsøkonomisk effektiv udvikling og anvendelse af stedbestemt information, bl.a. ved at fremme fælles brug på alle niveauer og på kryds og tværs i den offentlige forvaltning, blandt private virksomheder og organisationer og i den akademiske verden /Hanne Brande-Lavridsen m.fl. i Perspektiv nr. 1/.

På engelsk betegnes en national infrastruktur for stedbestemt information som ”National Spatial Data Infrastructure – NSDI”.

Se i øvrigt INSPIRE’s definition af Infrastruktur for Geodata i Jes Ryttersgaards artikel.

6

Det kan anbefales at læse artiklen ”Omkring en dansk Infrastruktur for Stedbestemt Information” i Perspektiv nr. 1, hvor det teoretiske grundlag for en Infrastruktur for stedbestemt Information gennemgås.

7

Standarder er generelle og kan bruges i mange sammenhænge. Eksempler på standarder er ISO 19100 serien, XML og GML (se fodnote 5). Dog kan en standard også være betegnelsen for en teknisk specifikation, der er offentlig tilgængelig f.eks. OGS

(Open Geospatial Consortium) standarden. Andre eksempler herpå er web-specifikationerne WMS (Web Map Service) og WFS (Web Feature Service) Specifikationer er detaljerede og beskriver regler, indhold og kvalitetskrav for et specifikt produkt.

Et eksempel på en specifikation er ”Specifikationer for digitale tekniske kort”. En specifikation er i familie med en begrebsmæssig model (konceptuel model), som angiver, hvordan objekter fra den virkelige verden udvælges, defineres og beskrives.

9

Interoperabilitet kan populært beskrives som “at kunne snakke sammen”. Man skelner mellem teknisk inter-operabilitet og semantisk interoperabilitet. Førstnævnte omhandler samspillet mellem tekniske løsninger (programplatforme og systemarkitekturer). Sidstnævnte omhandler harmoniseringen af dataindhold, datakvalitet m.m.

10

En datamodel (logisk model) er et sæt af begreber til at beskrive og repræsentere udvalgte dele af virkeligheden i en computer.

11

8

Et format (udvekslingsstandard) er den struktur, som elektroniske data har i en fil eller i et dokument. Eksempler kan være XML, GML og DSFL. 12

Om forfatterne Hanne Brande-Lavridsen. Lektor på Aalborg Universitet, E-mail: hbl@land.aau.dk Bent Hulegård Jensen. Lektor på Aalborg Universitet, E-mail. bhj@land.aau.dk

24

Perspektiv nr. 10, 2006 INSPIRE - vil gøre mange ting lettere Jes Ryttersgaard, Kort & Matrikelstyrelsen Danmark og Europa et sted i fremtiden - et scenarie.

Efter endnu en vinter med megen nedbør i det centrale Europa stiger vandstanden i det europæiske netværk af floder. Der er stor risiko for oversvømmelser og de forskellige lande har aktiveret det nødvendige beredskab. Indsatslederne kender situationen fra de foregående år, men noget er anderledes denne gang. I år er der adgang til alle relevante data i regionen, uanset hvilket land de kommer fra. Men ikke nok med det. De forskellige landes data kan umiddelbart bruges sammen i de forskellige prognoseværktøjer. Indsatsledelsen i det enkelte land får tid til at forudse, hvad der vil ske hvor og hvornår og dermed får de mere tid til at planlægge og ko-ordinere den nationale indsats.

Den nye situation skyldes, at data i år er tilgængelige i overensstemmelse med INSPIRE specifikationerne. Sidste efterår kunne EU-kommissionen nemlig meddele, at efter en 13 år lang koordineret indsats, er den europæiske infrastruktur for geodata, INSPIRE, på plads som planlagt. Alle de data som er omfattet af INSPIRE kan nu bruges sammen.

Fra nationalt til globalt perspektiv Scenariet ovenfor er knyttet til noget velkendt, der gentager sig år efter år. Vi kunne også have valgt en historie fra 2006, der involverer danske data og data fra vore nabolande f.eks. en historie om smitteveje for fugleinfluenza. Det var rimelig let med de danske data, men de tyske… Det væsentlige er, at historierne handler om hændelser, der nogen gange er knyttet til et land, andre gange er grænseoverskridende ja endog globale.

Når vi opbygger og vedligeholder vore datasamlinger, har vi hidtil fokuseret på den nationale anvendelse af data. Det er også vigtigt, men nytteværdien af vore datasamlinger øges drastisk, hvis vi også kan benytte data sammen med data fra andre lande. Det gælder uanset om ”vi” er en myndighed, en virksomhed eller en borger.

I et globalt perspektiv gælder det om at redde liv, at optimere udnyttelsen af sparsomme ressourcer, at minimere langtidsvarende miljøbelastninger, at skabe bæredygtighed. Det kan en europæisk infrastruktur medvirke til.

INSPIRE DIREKTIVET Europa-kommissionen fremlagde i juli 2004 forslag til det direktiv, der skal sikre etablering af en fælles infrastruktur for geodata i Europa. Direktivet er navngivet INSPIRE - ”INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe”.

Målet med INSPIRE er at sikre, at data kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer (miljø, transport, landbrug, sundhed m.fl.).

I første omgang er der særlig fokus på miljøsektorens data. Miljørelaterede hændelser respekterer ikke grænser, hverken administrative eller nationale. Det er derfor

ikke overraskende, at det er miljøsektoren i EU-kommissionen, der har stået fadder til INSPIRE initiativet.

Efter planerne bliver INSPIRE vedtaget ved årsskiftet 2006/2007. Herefter har medlemslandene to eller tre år til at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft. De første tekniske implementeringer vil være en realitet i 2009/2010.

DANSK INFRASTRUKTUR Den danske infrastruktur for geodata er set i en europæisk sammenhæng veludviklet, hvilket hænger sammen med, at der generelt i Dan-

mark ikke er langt fra ide til realisering. Udviklingen er ikke regelstyret, men derimod baseret på samarbejde og konsensus mellem de forskellige aktører. Der fore-

25

Perspektiv nr. 10, 2006

ligger ikke en national udviklingsplan. Udviklingen er drevet af engagement og de teknologiske muligheder.

I forbindelse med projekt digital forvaltning er der en tiltagende formalisering af samarbejdet mellem de offentlige myndigheder. På geodataområdet har Servicefællesskabet for Geodata taget initiativer og efterfølgende skabt enighed om implementering af resultaterne. På tilsvarende vis har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fastlagt standarder for it-arkitektur og dataudveksling.

Som det vil fremgå af det efterfølgende, bliver området yderligere reguleret, når INSPIRE direktivet er vedtaget. Det kan så diskuteres, om det er ønskeligt, at udviklingen styres mere udefra end den bliver i dag.

Hvis den danske udvikling fortsætter som hidtil, vil vi fortsat være på forkant i forhold til den generelle udvikling. Vi vil ikke blive styret.

Tværtimod får vi via samarbejdet om udvikling af de europæiske specifikationer m.v. mulighed for at påvirke udviklingen og en større sikkerhed for, at de udviklingsretninger vi vælger, følger den internationale udvikling.

I de kommende år vil den offentlige sektor være præget af en udvikling, hvor vi går fra en situation, hvor vi på et vist niveau har kunnet dele data, til at vi både kan dele data og funktionalitet. Vi vil opleve, at der på tværs af administrative og teknologiske platforme bliver adgang til en række standardiserede tjenester,

26

såvel forvaltnings-, -informations som forsyningstjenester. Vi vil basere vore fremtidige udviklinger på standardiserede snitflader, dataudveksling og interoperabilitet.

Her vil der være interesseog udviklingsfællesskab med INSPIRE. For den private sektor indebærer europæisk standardisering og harmonisering af data og tjenester øgede muligheder for at operere på det europæiske marked i lige konkurrence med lokale operatører.

Alt tyder på, at INSPIRE vil understøtte og måske fremme en dansk udvikling, der har været i gang længe.

FORARBEJDER TIL DIREKTIVET I efteråret 2001 startede EUkommission ved generaldirektoratet for miljø (DG-Env), Eurostat og EU Joint Research Center(JRC) forberedelserne til etablering af den europæiske infrastruktur for miljøområdets data, INSPIRE. Arbejdsgrundlaget blev formuleret i en række principper, som fortsat gælder.

INSPIRE-principper • data skal kun indsamles en gang og data bør vedligeholdes på det niveau, hvor det gøres mest effektivt • det skal være muligt ”sømløst” at samle geodata fra forskellige kilder udover Europa og dele geodata mellem mange brugere og anvendelser • information indsamlet på et niveau skal kunne udnyttes på de øvrige niveauer • den geografiske information, der er behov for til god administration, bør være til stede og bredt tilgængelig under betingelser, der ikke modvirker den udbredte anvendelse • det skal være nemt at identificere de tilgængelige geodata, at vurdere deres egnethed for en given anvendelse, samt se under hvilke betingelser data kan skaffes og benyttes • geografiske informationer skal blive nemmere at forstå og tolke ved, at blive vist i den rette sammenhæng og udvalgt på en brugervenlig måde.

Ekspertgruppen Kommissionen etablerede en ekspertgruppe med repræsentanter fra hvert land samt en række interesseorganisationer. Fra Danmark deltager Henning Sten Hansen fra DMU og Jes Ryttersgaard fra KMS. Ole Gregor fra Viborg amt har i en periode repræ-

Perspektiv nr. 10, 2006

senteret de europæiske regioner.

Ekspertgruppen, der skal fungere indtil direktivet er vedtaget, har via arbejdsgrupper fået udarbejdet det grundlag, som kommissionen har baseret sit direktivudkast på.

Arbejdet, der er dokumenteret i seks generelt anvendelige rapporter, blev centreret om metadata, reference data og miljøsektorens behov for data, arkitektur og standarder, implementering og finansiering, datapolitik og lovgivning samt en konsekvens analyse.

Der er link til rapporterne på: www.inspire-danmark.dk Omkostninger og nytteværdier På grundlag af rapporterne har kommissionen fået gennemført en vurdering af forventelige omkostninger og nytteværdier for samfundet (”Extended Impact Assessment”).

Beregningerne viser, at for et gennemsnitligt EU-land vil de forventelige etableringsomkostninger være 25-40 mio. kr./år i en 10-årig periode og den samfundsmæssige nettogevinst inden for miljøområdet er beregnet til 200 - 315 mio. kr./år. Et gennemsnitligt EU-land er 4-5 gange større end Danmark.

Kommissionen finder, at INSPIRE har en så væsentlig positiv samfundsøkonomisk effekt, at det ikke vil være nødvendigt at støtte de nationale etableringer økonomisk. Denne holdning er ikke uproblematisk. For det første viser effekten af investe-

ringerne sig først, når infrastrukturen er etableret, for det andet kommer gevinsterne ikke hos de, der stiller data og tjenester til rådighed, men hos brugerne.

Den aktuelle udvikling – State of play I 2002 besluttede kommissionen, at beskrive den aktuelle udvikling af infrastrukturer for geodata i Europa. Der blev udarbejdet en rapport for hvert land og en sammenfattende analyse. Danmark og England, der ikke har et formaliseret grundlag for infrastruktur for geodata, har begge veludviklede infrastrukturkomponenter.

Se www.ec-gis.org/inspire/ state_of_play.cfm DIREKTIVFORSLAGET Introduktion Kommissionen ønsker med direktivforslaget at skabe en retlig ramme for oprettelsen og driften af en infrastruktur for geodata i Europa med henblik på at formulere, gennemføre, overvåge og evaluere Fællesskabets politikker på alle niveauer samt informere offentligheden.

INSPIRE fokuserer i første omgang på miljøområdet, men kan anvendes af og fremover udvides til at omfatte andre sektorer, f.eks. landbrug, transport og energi Et af målene med INSPIRE er at optimere mulighederne for at udnytte eksisterende data.

INSPIRE indebærer således ikke indsamling af nye geodata. Til gengæld skal der etableres netservices og -tjenester, som skal lette adgang-

en til geodata og øge deres indbyrdes kompatibilitet, ligesom der skal etableres et fælles aftalegrundlag for brug af data. INSPIRE vil bane vej for en gradvis harmonisering af geodata i medlemsstaterne.

INSPIRE bygger på, at infrastrukturen for geodata omfatter data, som samfundet er fælles om at bruge og genbruge i forskellige sektorer.

Rationalet er, at det for alle parter er bedre og billigere at være fælles om at indsamle og vedligeholde data koordineret og sammenhængende.

INSPIRE • sikrer sammenhæng mellem data • skaber adgang til data skaber mulighed for synergi • skaber mulighed for gennemsigtighed skaber…

Uddybning INSPIRE er et rammedirektiv.

Det vil sige, at det beskriver begrebsapparatet og fastlægger, hvad der skal ske hvornår samt de tilhørende formelle regler.

De nødvendige tekniske specifikationer og gennemførelsesbestemmelser skal udarbejdes af Kommissionen.

Godkendelsen sker ved, at kommissionen forelægger sine forslag for en komite, hvor landene er repræsenteret, og evt. efterfølgende for eu-parlamentet.Komiteproceduren indebærer på samme tid usikkerhed og fleksibilitet.

Usikkerheden skyldes, at det vil være muligt efterfølgende at formulere nye krav til lan-

27

Perspektiv nr. 10, 2006

dene. Muligheden for løbende at tilpasse de detaillerede tekniske specifikationer til de aktuelle teknologiske muligheder sikrer fleksibiliteten.

INSPIRE bygger på infrastrukturer for geografisk information (geodata), der er oprettet og drives af medlemsstaterne.

INSPIRE gælder for data på elektronisk form INSPIRE gælder for offentligt ejede data INSPIRE gælder for data, der er en del af de temaer der fremgår af direktivets bilag I - III INSPIRE indebærer ikke indsamling af nye datasæt Direktivets første kapitel sætter scenen med en række vigtige konstateringer, og en basal definition af infrastruktur for geodata, samt en række definitioner som formentlig vil blive normdannende i medlemslandene.

Definition af infrastruktur for geodata Infrastruktur for geodata omfatter metadata, geodatasæt og geodatatjenester, nettjenester og netteknologier, aftaler om gensidig tilrådighedsstillelse, adgang og anvendelse, samt koordinerings- og overvågningsmekanismer, processer og procedurer, der opbygges, drives eller stilles til rådighed i medfør af dette direktiv Det er i direktivet præciseret at gennemførelsesbestem-

28

melserne tager hensyn til standarder, der dels vedtages af de europæiske standardiseringsorganer, dels er internationale standarder.

En sidste afgrænsning, der skal fremhæves, er bestemmelsen om ”at direktivet kun omfatter geodatasæt, der besiddes af eller opbevares på vegne af en offentlig myndighed, der fungerer på det laveste forvaltningsniveau i en medlemsstat, hvis medlemsstaten har love eller andre retsforskrifter, som kræver indsamling eller udbredelse heraf”.

Direktivet er herefter opbygget med et kapitel for hvert af hovedelementerne i en infrastruktur for geodata, metadata, interoperabilitet mellem geodatasæt og -tjenester, nettjenester, videregivelse af data samt samordning og supplerende foranstaltninger. Endeligt er der et kapitel med afsluttende bestemmelser og tre bilag, der nævner de temaer som INSPIRE vedrører.

Om metadata Metadata for data og services skal indeholde information om vilkår for tilgang til og brug af data, kvaliteten af data samt ansvarlig myndighed (data og services/funktionalitet). Der vil være en forpligtigelse til at sikre fuldstændighed og kvalitet.

Om interoperabilitet mellem geodatasæt og –tjenester Direktivet indeholder en oversigt over, hvilke offentlige geodatatemaer, der er omfat-

tet af direktivets bestemmelser (se bilag: datatemaer).

Muligheden for at kunne sammenstille data (interoperabilitet) fra forskellige datasamlinger uden tab af information sikres gennem harmonisering af data.

De nævnte temaer er opdelt i to kategorier: ”referencedata” og ”miljødata”. Se også skemaet over datatemaer sidst i artiklen.

Bilag I og II data: Data til geo-referering af data i bilag III. Data har status af “multianvendelige” geodata eller basis data.

Høje harmoniseringskrav til forskellige aspekter ved data, f.eks: • entydig identifikation af geografiske objekter • forholdet mellem geografiske objekter • nøgleattributter som flere områder har behov for Bilag III data: Miljødata (på sigt andre sektorers data) Begrænsede harmoniserings krav Harmoniseringen kan ske ved, at indholdet af datasamlingerne tilpasses de nye specifikationer en gang for alle eller ved, at data transformeres ”on the fly” i forbindelse med leverance. For data fra første kategori kan der såvel være tale om geometrisk som semantisk transformation.

Det specifikke indhold i de enkelte temaer fastlægges efter vedtagelse af direktivet.

Perspektiv nr. 10, 2006

Nettjenester INSPIRE indebærer etablering af tjenester og teknologier, der muliggør søgning efter data, se data (”viewing”), downloade data og transformere data. Herudover skal der etableres mulighed for tilknytning af andre ikke specificerede tjenester.

Private dataejere skal have mulighed for at gøre data tilgængelige via de etablerede tjenester.

På kommissionens foranledning etableres en europæisk portal, der kan give adgang til nationale datasamlinger enten direkte eller via nationale portaler. Landene kan således vælge at etablere nationale portaler.

Videregivelse Direktivet indeholder generelle bestemmelser om adgang til data og specifikke bestemmelser om offentlige myndigheders adgang til data.

INSPIRE respekterer bestemmelserne i direktivet vedrørende videregivelse af den offentlige sektors information, EFTL 345(PSI direktivet) om rettigheder over, beskyt-

telse af og betaling for data m.v.

INSPIRE respekterer ligeledes bestemmelserne i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger, ”Århus konventionen”. Kommissionen og parlamentet finder, at den undtagelsesbestemmelse der i Århus konventionen er knyttet til ”intellektuel ejendomsret” ikke skal gælde for INSPIRE, hvilket er helt uacceptabelt for landene.

Samordning og supplerende foranstaltninger Kommissionen skal sammen med medlemslandene etablere det tekniske og organisatoriske grundlag for drift, udvikling, implementering og overvågning af INSPIRE. I Danmark har Kort & Matrikelstyrelsen den koordinerende rolle.

Når direktivet er trådt i kraft har medlemslandene to/tre år (tidsrummet er til forhandling) til implementering i national lovgivning. Indtil videre er det forudsat, at INSPIRE ikke indebærer ny lovgivning i Danmark, men der vil være en række opgaver med indarbejdelse af INSPIRE relatere-

Generelle bestemmelser om adgang til data Søge tjeneste gratis ”View” tjenester gratis / betaling mulig ”Download” tjenester betaling mulig Transformation tjenester gratis E-handels tjenester skal være tilgængelig Offentlige myndigheders adgang til data Hver medlemsstat iværksætter foranstaltninger, der gør det muligt for dens offentlige myndigheder, at stille geodatasæt og –tjenester til rådighed for hinanden.

de bestemmelser og regler i såvel nye som eksisterende bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Landene skal hvert tredje år udarbejde en statusrapport over de realiserede udviklinger, første gang tre år efter direktivets ikrafttræden.

PÅ VEJ MOD ET DIREKTIV Kommissionens forslag til direktiv er i foråret 2005 blevet bearbejdet i en parallel proces i EU-parlamentet og i ministerrådet. Resultatet er en ny version, der indeholder de enkelte landes og nogle af parlamentets holdninger. På miljøministrenes rådsmøde i EU den 24. juni 2005 blev der opnået politisk enighed om den nye version. Kommissionen havde dog en række kritiske bemærkninger til den vedtagne tekst.

I løbet af foråret 2006 behandler Europa-Parlamentet det forslag Rådet har udarbejdet. Herefter er der tre mulige udgang på processen, hvoraf de to resulterer i vedtagelse af et direktiv.

Det forventes fortsat, at direktivet er en realitet ved årsskiftet 2006/2007 FORBEREDELSE AF IMPLEMENTERINGEN I EU-regi INSPIRE er som nævnt et rammedirektiv. Før INSPIRE kan realiseres, skal der udarbejdes og vedtages specifikationer og detaillerede gennemførelsesplaner. Dette sker ved den før omtalte komiteprocedure(udvalgsprocedure).

29

Perspektiv nr. 10, 2006

Kommissionen skal etablere komiteen, der fungerer som rådgiver for kommissionen, senest tre måneder efter, at direktivet er trådt i kraft.

Indtil da har ekspertgruppen denne rolle.

Hvis direktivet vedtages med sin nuværende ordlyd, skal kommissionen udarbejde gennemførelsesregler for: metadata, for data og tjenester, for udveksling af data, for harmonisering af og interoperabilitet mellem datasæt og datajenester, for fællesskabets institutioners og organers adgang og rettigheder til brug af data omfattet af INSPIRE samt endelig for rapportering. Resultaterne forelægges komiteen til godkendelse. Hvis der er uenighed mellem kommission og komite skal resultatet forelægges parlamentet.

Kommissionen har etableret fem skrivegrupper bemandet med eksperter fra faglige miljøer i medlemslandene. Skrivegrupperne skal udarbejde forslag til specifikationer og gennemførelsesplaner. Fra Danmark deltager Jan Hjelmager, KMS i Metadata gruppen og Jens Hollænder, KMS i gruppen, der arbejder med videregivelse, adgang til og anvendelse af data.

For at sikre interesserede og involverede indblik i og mulighed for at kommentere planer og specifikationer for implementeringen af INSPIRE har kommissionen taget initiativ til to typer af grupper: Spatial Data Interest Communities (SDIC) og Legally Mandated Organisations (LMO). LMO’erne er de institutioner, der vil

30

få et medansvar for gennemførelsen i det enkelte land.

I Danmark INSPIRE-arbejdet i Danmark er forankret i KMS. I 2002 blev der etableret en dansk følgegruppe for INSPIRE. KMS varetager formandskabet.

Servicefællesskabet for Geodata (SFG) får løbende orientering om INSPIRE. De fleste af de mulige danske LMO’ere er repræsenteret i

re en række danske aktiviteter. Omfanget kan først vurderes, når de tekniske specifikationer for metadata, dataharmonisering, nettjenester, osv. er kendte.

I det omfang det overhovedet er muligt, vil implementering af INSPIRE blive relateret til de aktuelle danske udviklinger af infrastruktur for geodata og digital forvaltning og de etablerede organisatoriske strukturer. Herved kan

Erhvervs- og Byggestyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Vejdirektoratet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, IT politisk enhed Meteorologisk Institut Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen Kommunernes Landsforening

Følgegruppen. Der er dog kun to, der officielt har ladet sig registrere sig som LMO hos kommissionen.

Følgegruppens sammensætning illustrer, at mange institutioner varetager miljørelaterede opgaver.

Såvel de forberedende arbejder som implementeringen i dansk lovgivning vil indebære medvirken fra en række institutioner i og uden for Miljøministeriet. Indtil videre forventes det, at den danske INSPIRE følgegruppe har en koordinerende rolle.

Selvom INSPIRE er baseret på de nationale infrastrukturer vil gennemførelsesbestemmelserne medfø-

Københavns kommune Frederiksberg kommune Amtsrådsforeningen Miljøforvaltning 2007 DMU GEUS KMS Geoforum - Observatør

der skabes synergi og den samlede indsats minimeres.

INSPIRE bliver på den måde også mere nærværende for de involverede.

I forbindelse med projekt Digital Forvaltning er der tiltag, der vil støtte implementeringen af INSPIRE. Servicefællesskabet for Geodata har taget en række initiativer for at koordinere og fremme videreudviklingen af den danske infrastruktur for geodata, der kan nyttiggøres ved INSPIRE implementeringen. Det gælder såvel de processer, der er sat i gang, og de konkrete projekter. Servicefællesskabets Metadatagruppe vil være et

Perspektiv nr. 10, 2006

naturligt omdrejningspunkt for den nødvendige intensivering af arbejdet med metadata. Arbejdet i Referencedataudvalget, der starter sit arbejde i juni i år, har klare lighedstræk med det forventede arbejde med harmonisering af bilag I og II temaer.

Andre vigtige udviklinger sker i regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

De kommende arbejder med etablering af netservices og –tjenester skal koordineres med ”OIO –datastandardiserings komiteen” og ”OIO IT arkitekturkomiteen”. Initiativer som ”Infostrukturbasen” kan formentlig også nyttiggøres i INSPIRE sammenhæng.

IMPLEMENTERING/GENNEMFØRELSE For at give et samlet billede af de nationale implementeringsaktiviteter følger der en summarisk beskrivelse af, hvad der skal ske frem til 2010 og i perioderne 20112014 og 2015-2019.

Aktiviteter i perioden 2007-2010 Danmark skal sætte de nødvendige love og bestemmelser i kraft inden udgangen af 2009. Kort & Matrikelstyrelsen har ansvaret for denne opgave og vil varetage kommunikationen med de nationale interessenter og kommissionen.

Første afrapportering til kommissionen skal være udarbejdet primo 2010.

Metadata for bilag I og II data skal være tilgængelige primo 2010, og dermed skal også den første del af den tekno-

logiske infrastruktur med tilhørende tjenester være på plads. Medlemslandene skal etablere adgang til disse tjenester gennem fællesskabets geo-portal eller via egne portaler.

Aktiviteter i perioden 2011-2014 Kravene til, hvornår data skal være tilgængelige i henhold til gennemførelsesbestemmelserne, er forskellige for bilag I, II og III data, ligesom de er afhængige af, om der er tale om datasæt, der er indsamlet eller ajourført for nylig eller ej.

Datasæt, indeholdt i de i bilag I nævnte temaer, der er indsamlet eller ajourført for nylig, skal fra 2011 være tilgængelige på harmoniseret form via harmoniserede og interoperable tjenester. De tilsvarende datasæt indeholdt i de i bilag II og III nævnte temaer skal være tilgængelige fra 2014.

Anden afrapportering til kommissionen skal være udarbejdet primo 2013.

Aktiviteter i perioden 2015-2019 Datasæt indeholdt i de i bilag I nævnte temaer, der ikke er indsamlet eller ajourført for nylig, skal være tilgængelige fra 2016. De tilsvarende datasæt indeholdt i de i bilag II og III nævnte temaer skal være tilgængelige fra 2019.

Afrapportering til kommissionen primo 2016 og 2019.

INSPIRE OG GMES I erkendelse af den strategiske betydning af at have selvstændig rådighed over information om miljø og sikkerhed har kommissionen fået politisk mandat til i 2008 at have en selvstændig operationel Europæisk kapacitet, så Europa kan blive selvforsynende med information om miljømæssige forhold i og uden for Europa. Dette miljøovervågningsinitiativ blev

31

Perspektiv nr. 10, 2006

navngivet ”Global Monitoring for Environment and Security” – GMES, hvor ”sikkerhed” er relateret til såvel ”miljø” som naturlige og menneskeskabte katastrofer i Europa, Amerika, Asien og Afrika.

Formålet med GMES er at tilvejebringe vedvarende, pålidelige og rettidige data og tjenester relateret til miljø og sikkerhed med et omfang, der sikrer Europa muligheden for selvstændigt og uafhængigt at vurdere og håndtere sit politiske ansvar, herunder de internationale forpligtelser.

Målet med GMES er at skabe adgang til et stærkt forbedret geodatagrundlag, dels til støtte for en række af EU’s politikog ansvarsområder, særligt miljø- og klimapolitiske forpligtelser, dels til forpligtelser inden for politikområder som landbrug, fiskeri, regional udvikling, civil beskyttelse og humanitær bistand.

Der er tætte bånd mellem GMES og INSPIRE. Nogle mener at INSPIRE er en forudsætning for realisering af GMES. Det begrundes med, at INSPIRE sikrer etablering af homogene metadata og skaber interoperabilitet gennem harmonisering af de europæiske data og etablering af de nettjenester, som sikrer brugerne adgang til data.

AFRUNDING. Digital forvaltning er på dagsordenen i mange europæiske lande. Danmark er blandt de førende på verdensplan. Reali-

sering af digital forvaltning kræver, at vi ved, hvilke data der findes hvor, at vi kan få adgang til data, samt at data kan sammenstilles uden tab af information. Vi har behov for standarder for vore datasamlinger, for udveksling af data og for den nødvendige teknologi.

Der er harmoni mellem INSPIRE og forudsætningerne for digital forvaltning. De nødvendige tekniske standarder og teknologier er under udvikling i regi af projekt digital forvaltning. INSPIRE vil initiere væsentlig standardisering af data helt ned på objektniveau. Hertil kommer, at INSPIRE vil fastlægge den

retslige ramme for udvikling af infrastrukturen for geodata.

For nylig publicerede projekt digital forvaltning en artikel med overskriften: ”Geodata - Rygraden i effektiv digital forvaltning (se link til artikel nedenfor). INSPIRE vil blive et væsentlig element måske et af fundamenterne i den nationale infrastruktur for digital forvaltning.

Se endvidere: www.inspiredanmark.dk og http://e.gov. dk/nyheder/tema/succesfulde_tvaeroffentlige_samarbejder/servicefaellesskabet_ for_geodata/index.html

Skema over datatemaer Bilag I - (2011/2016) Coordinate reference systems Geographical grid systems Geographical names Administrative units Transport networks Hydrography Protected sites

Bilag II - (2014 /2019) Elevation Addresses Cadastral parcels Land cover Ortho imagery Geology

Bilag III - (2014 /2019) Statistical units census Buildings Soil Land use Human health and safety Governmental services and environmental monitoring facilities Classified sites (industry and agricultur) Population distribution – demography Area management and …. zones Natural risk zones Atmospheric conditions Meteorological geographical features Oceanographic geographical features Sea regions Bio-geographical regions Energy

Om forfatteren Jes Ryttersgaard, Kort og Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. E-mail: jr@kms.dk. Medlem af INSPIRE Ekspertgruppen

32

Perspektiv nr. 10, 2006 Er det nødvendigt med en GIS installation i kommunerne?

Inge Flensted, Herning Kommune og Per Boesen, Roskilde Kommune Set i lyset af de mange tiltag der sker i staten og i markedet generelt med portalløsninger, centralt drevne Web-GIS løsninger, standarder for udveksling (SOA, XML, OIOXML, WMS, WFS ..) kunne man måske forledes til at tro, at blot medarbejderne har adgang til en computer med internetadgang så er det tilstrækkeligt til at opfylde behovene i de nye kommuner.

Artiklens forfattere vil med baggrund i den virkelighedens verden, de begge arbejder i til daglig argumentere for, hvorfor en GIS installation i kommunen er en absolut nødvendighed i de nye kommuner, når man ser på dem som en samlet virksomhed, og i øvrigt tager i betragtning de mange og forskelligartede opgaver, som kommunerne skal løse efter kommunalreformen. Én indgang til det offentlige!

I udspillet til den nye kommunalreform er en af hovedpointerne, at kommunerne skal være indgangen for borgere og virksomheder til det offentlige. Det er der da også mange fornuftige grunde til. Bl.a. er vi meget stærke i forhold til de øvrige myndigheder, fordi vi er tæt på de lokale forhold, vi udarbejder de regulerende planer, og vi træffer flertallet af alle afgørelser, når en borger eller virksomhed skal udfolde sig i det fysiske miljø.

Nu er der jo mange døre ind til ”kommunen”, såvel fysisk som virtuelt via hjemmesider og selvbetjeningsløsninger, eller ved at der sidder nogen og tager telefonen, når der ringes. Så man kan komme til informationer, rådgivning og svar ad flere veje og kanaler.

Et væld af informationer er ofte nødvendige for, at der kan skabes et overblik for borgeren/virksomheden og sagsbehandleren over, hvilke informationer der er nødvendige for at få en sag behandlet. Ligeledes er det tidligt i forløbet - måske allerede på tegnebrættet hos ansøgeren - vigtigt at kunne få et indblik

i hvilke eventuelle restriktioner, der allerede eksisterer for et givent projekt. Det er vigtigt, at vi i kommunen kan sammenstille og præsentere de mange oplysninger på en let og overskuelig måde.

I den forbindelse er det ikke nok ”bare” at kunne henvise til de forskellige portaler m.m., hvor man kan søge de informationer, som kommunen måske ikke selv har.

Det skal med andre ord være muligt for kommunerne at

sammenstille egne og andres restriktioner på en for alle parter overskuelig måde.

Set med vores øjne er GIS-løsningerne en af mulighederne, hvormed vi kan skabe dette overblik.

Ud over at præsentere vores og andres oplysninger benyttes GIS systemerne i høj grad til registrering, forædling og analyser i forbindelse med de mange projekterings- og planlægningsopgaver, der lø-

Teknologien bliver en stærk medspiller ved den fremtidige indgang til det offentlige på natur- og miljøområdet.

33

Perspektiv nr. 10, 2006

ses i kommunerne. Endelig produceres der stadig mange tryk af kort og planer, når informationer skal videreformidles.

Sammen med GIS bliver ESDH-systemerne en vigtig brik i formidlingen af, hvor data er i ”systemet”, og hvad der i øvrigt er sket undervejs i processen fra ansøgning til svar. Via disse to ”databaser” og ved sammenstilling af deres data vil vi fremover kunne trække de informationer, der skal til, når borgeren eller virksomheden henvender sig til kommunen for at få behandlet sin sag. De bidrager også til, at medarbejdere fra mange forskellige afdelinger kan finde rundt i hinandens informationer.

Meget af denne information stiller vi allerede til rådighed via vore kommunehjemmesider og efterhånden også via Internet-baserede tjenester.

ver”, hvor de kolde hænder skal lægge asfalt på vejen.

Det betyder, at kommunen rummer mange forskellige medarbejdertyper, hvad angår uddannelser, alder, personligheder og erfaringer. I vore dage betyder det også, at kommunen skal vælge ITsystemer, der dækker samme brede spektrum af opgaveløsninger.

Og kravet til kommunen er trods disse odds, at den fungerer som en helhed, at venstre hånd ved præcist hvad højre hånd gjorde i går, gør i dag og tænker på at gøre i morgen. Det er ingen undskyldning for den kommunale medarbejder, at man mangler viden, hvis denne viden findes et sted i kommunen. Det

er heller ingen undskyldning, at den opgave, der skal løses måske ikke lander på den rette medarbejders bord i første omgang.

Det er også realiteten, at nogle opgaver kommer i en sådan mængde, at de bliver til rutine, og at der kan dannes faglige grupper til løsning af dem, medens andre dukker op så sjældent, at den faglige viden skal samles op hver gang.Endelig er der stor forskel på kommunerne i størrelse, indbyggerantal og geografisk fordeling mellem land og by.

Alligevel stilles kommunen – altså de 98 forskellige virksomheder - overfor den samme opgaveportefølje og forventes selvfølgelig at løse

Her i indledningen er der fokuseret meget på forhold omkring regulering af aktiviteter i det fysiske rum, men kommunen løser som bekendt mange forskellige opgaver ud over dem, der foregår i teknisk forvaltning!

Kommunen som virksomhed Kommunen som virksomhed er af en ganske særlig karakter. Dens opgavevaretagelse går fra de meget ”bløde opgaver”, hvor de varme hænder skal lægge vore ældre medborgere i seng og hjælpe dem med deres personlige pleje, til de ”hårde opga-

34

Samspil mellem GIS og ESDH bliver en meget stærk kombination i fremtidens digitale forvaltning

Perspektiv nr. 10, 2006

den med samme sikkerhed og ekspertise overalt i landet.

Kommunens med -og modspillere De væsentligste samarbejdspartnere for kommunerne er dels borgerne herunder virksomhederne, og dels staten.

For borgerne/virksomhederne er kommunen som tidligere beskrevet stedet, hvor man henvender sig, hvis man i vort detailregulerede samfund ønsker at udnytte sine ejendomme, udbygge sin produktion eller blot gøre opmærksom på, at der vokser bjørneklo ved åen. Eller man henvender sig, hvis man har behov for en af de mange ydelser, som vort samfund stiller til rådighed for såvel borger som virksomhed.

Hvis borgeren/virksomheden ikke får det klare, velbegrundede og snarlige svar, som forventes, så er pressen klar med historien eller staten klar med kontrollen.

For den anden samarbejdspartner – staten - har også flere roller i forhold til kommunen.

Dels er staten lovgivende og derigennem den kontrollerende og styrende modspiller, dels er staten rådgivende i komplicerede sager og dermed den hjælpende medspiller.

Staten er ligesom kommunen ”et mangehovedet uhyre”. Staten består af mange ministerier og herunder mange styrelser/departementer, som hver især arbejder på egen måde og i nogen ud-

strækning efter forskellige styreformer.

Tillid eller kontrol Som et helt nyt aspekt i den styring, der sker på de offentlige opgaver, er der i kølvandet på kommunalreformen netop ved at blive vedtaget ”Lov om kvalitetsstyringssystem for sagsbehandling på natur- og miljøområdet” (Kvalitetsstyringsloven).

Set med de positive øjne kan man sammenligne det med de kvalitetsstyringssystemer under ISO, som mange private virksomheder ganske frivilligt og med bedre opgavevaretagelse og -tilrettelæggelse samt rationalisering og effektivisering for øje har underlagt sig gennem de seneste år. Set med de mere negative briller lugter loven af en endog meget stram kontrol af, hvordan kommunerne (og staten) behandler den enkelte sag på et område, der er så levende og forskelligartet som natur og miljø. Formålet med loven er så smukt ”at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i myndighedernes sagsbehandling på natur- og miljøområdet, samt at sikre brugernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen”. Ingen kan jo være uenig i et sådant formål. Det spændende bliver, hvordan loven udmøntes i praksis, med intern og ekstern overvågning, kontrollerende afrapporteringer samt rammestyring. Men det er uomtvisteligt et betydeligt apparat, der skal stilles på benene for at leve op til lovens krav En anden måde, som staten

styrer kommunen på, er med de ressourcer, som det tillades kommunerne at anvende til at løse opgaverne. At staten i den rolle udøver en stram styring – selvfølgelig med nuancer hen over årene og skiftende regeringer – behøver vel næppe flere kommentarer.

Så til trods for at kommunalreformen i sin begrundelse har lovprisende overskrifter som ”styrkelse af det nære samfund” og ”1 indgang til det offentlige”, så udmøntes disse begrundelser måske mere via kontrol end med tillid til, at kommunerne vil være opgaven voksen.

Med al denne styring - økonomisk og fagligt - kan det synes illusorisk med kommunalt selvstyre, som ellers i vort demokratiske samfund er en hjørnesten. Og i det mindste kræver det stærke værktøjer – herunder GIS og ESDH – for at synliggøre såvel resultater som beslutninger undervejs i processerne.

GIS som medhjælper!

I dag er der i kommunerne ikke ét system eller én løsning, der rummer alle de informationer, vi råder over. Inden for den enkelte kommune kan vi endog have forskellige løsninger med de samme data, uden at de deler en fælles database. Og sammenligner man kommuner i hele landet, kan man vel stort set finde alle de systemer, der findes inden for ESDH, vejadministrationssystemer, miljøinformationssystemer, GIS-systemer og Content Management

35

Perspektiv nr. 10, 2006

løsninger, som er tilgængelige i Danmark. Dette er blandt andet et resultat af det kommunale selvstyre og et ønske om at have den løsning, som netop passer til den enkelte kommunes behov og ressourcer. Det faktum, at der er mange forskellige systemer, mener vi ikke, der nødvendigvis skal laves om på. Det er vel kun de største systemleverandører, der stadig tror på, at de kan levere den store forkromede løsning, så vi ikke har brug for noget lokalt.

Derimod er det sikkert, at der nu og i fremtiden er meget stort behov for, at vi fokuserer på, hvordan vi får systemerne og de data, de rummer, til at flyde lettere. Ideelt ville det være, hvis der var veldefinerede snitflader mellem alle systemer, og de i øvrigt kunne holde sig selv ajour med ændringer i ”de gyldige data”.

Værktøjskassen skal opbygges af SOA-komponenter, der indbyrdes taler sammen uden menneskelig indgriben.

Når vi arbejder med ajourførte data spiller GIS en væsentlig og uovertruffen rolle som ”medhjælper” ved sammenstillingen af de mange informationer. GIS skaber ofte et fantastisk overblik. Når man får tingene placeret geografisk i forhold til hinanden, står det pludseligt lysende klart, hvor konflikten eller muligheden ligger. Erfaringerne fra amterne peger jo også i retning af, at det er den bedste metode til at sikre, at alle forhold bliver iagttaget, når man skal foretage en sagsbehand-

36

ling på bl.a. miljøområdet.

Når tingene først er geokodet viser det sig, at brugerne langt hurtigere og sikrere kan finde de oplysninger, der skal indgå i sagsbehandlingen. Med tematiseringsværktøjerne er det let at illustrere ejendomsforhold, aktivitetsniveau og planforhold. I takt med at der skabes snitflader/ integration mellem de forskellige databaser, bliver det enklere at skabe det nødvendige grundlag for sine forslag eller afgørelser, afhængig af hvad man arbejder med.

Når vi taler om forskellige løsninger og specielt data, er det vigtigt at have for øje, hvem der skaber og vedligeholder data, samt hvordan det sikres, at alle data er tilgængelige for andre brugere i opdateret tilstand. Her tænker vi meget bredt på såvel interne brugere i kommunerne, eksterne hos andre myndigheder og hos de mange private selskaber, som i dag har en væsentlig omsætning ved at udnytte data, som skabes og vedligeholdes i det offentlige. Før vi for alvor kan skabe sammenhæng i data, er der nogle forudsætninger, som skal på plads. Her bliver vi nødt til at se på både lokale, regionale og statslige datasamlinger.

Hvor er de gyldige data?

Datagrundlaget, der anvendes i GIS, vil i fremtiden blive organiseret anderledes end i dag.

Data samles i nationale portaler, hvor den enkelte myndighed bliver ansvarlig for opda-

tering af hver sin del af data i portalen. Det ses f.eks. under projektet Arealinfo, hvor de første oversigter over de fælles arealdata kan ses (http:// www.miljoeforvaltning2007. dk/html/getfile.asp?id=567 og http://www.miljoeforvaltning2007.dk /html/getfile. asp?id=566). Her fremgår af de fælles lister, at kommuner, regioner og stat har ansvaret for hver sin udspecificerede del af datasamlingen.

Vi kender allerede i dag til store datasamlinger, hvor mange er afhængige af deres troværdighed og tilgængelighed.

F.eks. matriklen, som i nogle år har været tilgængelig som en tjeneste, som opdateres hver dag. Ligeledes er det muligt med større eller mindre grad af automatisering at modtage de decentrale kopier, som stadig er en nødvendighed til analyse og præsentationsformål.

For de store datasamlinger med ejendomsdata er tilgængeligheden blevet rimelig, efter at OIS er blevet en realitet. Men hvad med validiteten af registrene? Ejendomsregistrene som sådan opdateres løbende i et rimeligt omfang.

Der er dog gamle synder, der skal rettes op på, hvilket ofte kræver en del ressourcer!

Men om f.eks. adressekoordinater, som er den mest benyttede GIS-nøgle, står der i det til BBR-loven hørende adressecirkulære, at ” Koordinaterne ajourføres mindst én gang årligt”. Og de kommuner, der ikke følger loven bliver i det mindste hængt ud på nettet på adressen http://www. adresse-info.dk/ark3.aspx,

Perspektiv nr. 10, 2006

men ellers er sanktionerne indtil videre beskedne. Der er dog forslag om, at kommunerne fremover skal straffes for et dårligt opdateret BBR. Straffen bliver formodentlig økonomisk via reduceret bloktilskud .

Ligeledes er der i forslaget til de lovændringer, der skal føre det længe ventede plansystem ud i livet, regler om, at kommunernes oplysningspligt overfor såvel andre myndigheder som private opfyldes ved indmelding til systemet, ligeledes at samme indmelding erstatter tinglysning.

Regler der klart indeholder incitamenter til at registreringen foretages.

Det er nødvendigt at kunne stole på de data, der hentes på de nationale portaler, og for at kunne det, må data være opdaterede – ALTID. Og der må ikke findes ”mere rigtige” data i skuffearkiver lokalt hos myndigheden.

Såfremt dette krav skal opfyldes fuldt ud vil den bedste løsning være, at datas retsvirkning bliver knyttet til offentliggørelsen - på de nationale portaler. Men så langt er man endnu ikke gået.

At data altid er troværdige på portalerne betyder ikke, at landmanden/borgerennødvendigvis selv kan afgøre om en evt. ansøgning vil blive imødekommet. Tilfældet kan med visse naturregistreringer være, at myndigheden i forbindelse med den enkelte sag må vurdere om ”stregen”/registreringen stadig er aktuel. Ligele-

des kan der indgå data i sagsbehandlingen, der endnu ikke er digitale – f.eks. byggelinier, byggesager, tidligere afgørelser mv. - eller der kan være skøn og politiske vurderinger.

Men det betyder, at myndigheden ikke generelt må have sin egen masterdatabase hos sig selv. For ansøgeren betyder det, at han tidligt i forløbet selv kan orientere sig, således at han ikke ofrer ressourcer på en ansøgning, som de digitale registreringer allerede peger på ikke vil kunne imødekommes.

Gulerod i denne sammenhæng er ”at man fejer for egen dør før man klager” eller med andre ord, vi bliver lige så afhængige af de andre myndigheders data, som de bliver af vores.

Pisken i denne sammenhæng er den kontrol og lovgivning, som tidligere er omtalt.

Det fælles geografiske administrationsgrundlag.

Datagrundlaget, der skal anvendes i GIS, skal også undergå andre ændringer – det skal standardiseres OG registreres fælles, vi skal nå frem til det fælles geografiske administrationsgrundlag.

Hvor ofte har vi ikke sagt i disse tider, hvor vi arbejder med sammenlægning af mange instansers data – at det ville være meget lettere, hvis det fælles geografiske administrationsgrundlag havde været indført.

Standarderne har der været arbejdet med en del år. Hvor INSPIRE – det fælleseuropæ-

iske tiltag under EU - måske for kommunerne har virket som et fjernt tiltag, der ikke berørte os, så er det med overtagelse af de mange miljøopgaver blevet en standard, som vi i løbet af nogle få år skal leve op til, først på miljøområdet – f. eks bilag 1 ”Beskyttede steder” og Hydrografi - men i fase 2 og 3 også nære objekter som adresser og bygninger. Se INSPIRE-forslaget på http:// inspire.jrc.it/home.html.

De nationale tiltag på området - basisdata og FOT- får nu også ekstra aktualitet.

Standarderne er den ene side af sagen, men de gør det ikke alene. Hvis der - som det har været tilfældet i Danmark - er flere, der kortlægger, så er en fælles standard ikke nok. Selv om der benyttes samme standard vil f.eks. åen blive registreret forskelligt efter 2 forskellige billeder, som måske endda er fra forskellige år.

Derfor er en fælles registrering også en nødvendighed.

For hvordan skal vi forklare borgeren, der kigger på den fælles portal, at registreringen af vandløbet i regulativet (kommunens) er forskellig fra baggrundskortets registrering. Det giver ikke mening for menigmand, og vores snørklede forklaringer om konkurrence, manglende tillid imellem de offentlige instanser, og ”at sådan plejer vi at gøre”, vil afgjort heller ikke vække genklang.

Så er vi nået frem til, at vektorkortet bliver det fælles ad-

37

Perspektiv nr. 10, 2006

ministrationsgrundlag, og det kan derfor kun findes i én basisudgave i Danmark.

I løbet af få år vil ortofoto sandsynligvis kunne afløse mange stregregistreringer, således at ”stregen”/åen kun registreres hos den myndighed, der administrerer den, medens alle andre kigger på ”omgivelserne” på et ortofoto – og supplerer med myndighedens registrering, når den er af betydning for sagen.

Vi har i kommunerne stadig en stor opgave i ledningsregistreringen og vejadministrationen, og på kortområdet foregår et vigtigt samarbejde med private ledningsejere. I disse kredse kan et ortofoto desværre ikke udgøre et brugbart alternativ til de omfattende vektorkort. Derfor er FOT i sin seneste version 3 også blevet meget omfattende, men tiden må vise, hvad vi egentlig har behov for og råd til at registrere detaljeret.

Det fælles administrationsgrundlag lyder enkelt – den som har myndighedsansvar for data vedligeholder dem.

Men det kræver selvsagt også en fast organisering og et fælles basissystem, der kan håndtere tilgang til opdatering for de rette, tilgængelighed til data for alle og en tiltro til, at alle udfører hver deres del af opgaven.

I princippet er det de samme krav, der må stilles til alle de fælles portaler, der dukker op i kølvandet på kommunalreformen.

38

Indtil til data og teknik er fuldt på plads, både organisatorisk og teknisk i de forskellige løsninger og programmer, må vi dog forvente, at der skal etableres spejlede/ replikerede miljøer i kommunerne, hvis vi skal kunne love en sikker og stabil drift fra 1. januar 2007. I takt med at vi ser løsninger, der fungerer, kan vi tage dem i brug, men vi kan ikke basere vores drift på ”varm luft, whitepapers og gode ideer”. Politikere, borgere og virksomheder forventer, vi kan svare fra dag 1 - også i de nye kommuner.

Samarbejder/netværk I en hverdag med krav som beskrevet i denne artikel er der stort behov for et stærkt og godt netværk, hvor vi kan udveksle erfaringer, hente ny viden og forholde os til de mange krav og udfordringer, som vi stilles overfor i kommunerne.

I amterne har man haft tradition for at samarbejde om programudvikling og datamodeller. Til trods for dette kan vi nu se, at selv når man har samarbejdet og lavet fælles datamodeller og strukturer, så kan data ikke bare føres sammen, nu hvor man nedlægger amterne og samler deres data. Arbejdet under Pilsgaardsudvalget har afsløret, at der har været plads til endog megen kreativitet i det enkelte amt. Det man lover i den proces der er i gang lige nu - at gøre ved data, inden de stilles til rådighed på ArealInfoportalen, er, at man vil sikre, at data klippes sam-

men ved amtsgrænserne, så områder ikke mangler eller overlapper hinanden, endvidere ensrettes navngivning og signaturer – men det gælder kun for de objekter, der fremgår af de fælles oversigter som nævnt ovenfor – altså en meget lille del af amternes mange registreringer. Og man anser det ikke for muligt også at sammenkøre attributterne, så de er registreret ens i hele landet, når data overdrages fra amterne (Kilde: viden fra arbejdet i arbejdsgrupperne).

Det er jo ikke udtryk for manglende vilje, at man kun i mindre omfang har fulgt fælles standarder. Ressourcer og forskellig udbygningstakt har givet spillet ind. Men det peger på, at det i kommunalt regi også bliver vigtigt at få etableret stærke samarbejder, hvor vi kan få løst de tilsvarende problemer, som vi får i kommunerne – blot 20 gange større! Her kan man forestille sig, at der etableres ”Snaptun” grupper eller ”IT-paneler”. Vigtigt er det, at de er forankret i KL, og at der er en vilje i kommunerne til at følge modellerne. Viljen viser sig ofte at være stærkest, når man selv har aktier i ”kagen”, og det ikke blot er noget man har fået besked på! I amterne har man ofret mange millioner på at skabe et digitalt forvaltningsgrundlag. Der er stadig et stykke vej, inden vi har et tilsvarende fuldt dækkende digitalt grundlag i kommunerne for de mange andre temaer, som forvaltes her.

Når man tager antallet af kommuner i betragtning, også ef-

Perspektiv nr. 10, 2006

for robuste og velintegrerede GIS installationer i de nye kommuner. ”Det vidste vi jo godt ”

Virkeligheden i de kommunale samarbejder – og i de amstlige!

ter kommunalreformen, vil det være fornuftigt at starte med at opbygge/videreudbygge de eksisterende regionale fora, så kommunerne af den vej kan samles og udveksle gode/dårlige erfaringer.

Og der stilles ikke alene faglige krav til, hvordan data håndteres. Som det givet er mange læsere bekendt er kravene til kommunerne stigende omkring effektivitet, ensartede data strukturer, fælles registre m.m.. Det er derfor vigtigt, at vi ser på, hvordan vi kvalitetssikrer data og processer. Her gavner det, at kommunerne nu har fået en størrelse, hvor disse opgaver kan løses kvalitativt. Men det vil helt sikkert styrke arbejdet, at vi mødes på tværs af kommunerne og drøfter og bliver enige om, hvordan disse opgaver løses rationelt.

Afslutning KL har lavet markstudier.

Amterne har anvendt dem i stor stil og rigtig mange kommuner har mange års erfaring. Alle siger de det samme – nemlig at vi får brug

Samlet set har KL endog fortalt politikkerne, at de må forvente at skulle investere ekstra ressourcer for at etablere de nødvendige løsninger på GIS området i forbindelse med kommunalreformen.

Samtidig kan vi allerede se tydelige tegn på, at de samlede økonomiske rammer strammes væsentligt nu og i 2007 for de nye kommuner.

Så der vil ganske givet blive ekstra pres på at effektivisere arbejdsgangene i kommunerne. En effektiv udnyttelse og integration af de omtalte løsninger kan kun i mindre omfang bidrage til at indfri besparelser af den størrelsesorden, som der stiles imod.

Men de er en af mange forudsætninger for, at vi i kommunerne effektivt kan løse vore opgaver, så vi kan dokumentere, at vi overholder gældende regler. Som dokumentation og kvalitetssikring for afgørelserne på miljøområdet vil blandt andet de meget omtalte konfliktsøgningsværktøjer netop kunne opfylde disse mål.

Ved en udbygning af WebGIS løsningerne kan vi dels sprede informationerne i GIS til alle brugere i kommunerne, dels kan vi det gøre på en let tilgængelig og overskuelig måde. Da mange brugere i dag kender Internettet og browserens virkemåde vil det også være et medie, hvor undervisningsbehovet bliver

begrænset ved udbredelse til en større brugergruppe.

I kommunerne har vi kompetencerne, og nogle bliver oprustet i forbindelse med sammenlægning og ved tilførsel af ressourcer fra amterne, så vi ved, hvad der skal til og er klar til at løse udfordringerne i de kommende storkommuner. Vores styrke er her den tætte kontakt til borgere og virksomheder, hvor vi med de nye større kommuner får en god opgaveportefølje, som kan løses fagligt forsvarligt og afvejet i forhold til det lokale demokrati. Svagheden kan i nogle sammenhænge være, at opgavemængden inden for visse områder eller i nogle kommuner kan blive meget lille for visse af opgavetyperne, der overtages fra amterne.

De nye større kommuner vil givet forbedre mulighederne for samarbejde såvel horisontalt som vertikalt. Hvis vi i regi af f.eks. KL får etableret nogle gode netværk og en stærk organisering, kan vi udfylde en rummelig rammestyring rigtig godt. I modsætning hertil vil en meget stærk central styring eller manglende økonomiske ressourcer let kunne true kommunernes muligheder for at opfylde de stillede mål på en tilstrækkelig kvalificeret måde.

Ved fælles samarbejder i regionerne og på tværs i faglige fællesskaber er vi samtidig en kvalitativ offensiv medspiller i det faglige og geopolitiske arbejde, som skal gøres, for

39

Perspektiv nr. 10, 2006

hele tiden at holde fokus på de rigtige løsninger. Det faglige miljø er også en væsentlig parameter, når vi skal forholde os til de udfordringer, vi mødes med fra vore leverandører. Uden et tilstrækkeligt attraktivt fagligt miljø kan vi ikke tiltrække de medarbejdere, som skal til for at udfylde rammerne.

Kilder: • KL’s hjemmeside(2006), Teknik og miljø, Digital forvaltning for teknik og miljø, http:// www.kl.dk/320607/

• KL’s hjemmeside 2006), Administrative informationer http:// www.kl.dk/63/ • KL’s hjemmeside 2006), Teknik og miljø, Miljøbeskyttelse, miljøtilsyn, landbrug, affald og jordforurening, herunder kvalitetsstyringslov http://www. kl.dk/350350/

• Ændring af planlov vedr. plansystem: http://www.folketinget.dk/?/samling/20051/ MENU/00000002.htm - ”Lovforslag fordelt på minister områder” --> ”justitsministeriet” -- > ”Af ministeren: Ikke vedtagne” L 199.

• Forslag til INSPIRE direktiv http://inspire.jrc.it/home.html

• Adressecirkulære http://www. retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/ C20020013709-regl

Om forfatterne Inge Flensted, Landinspektør, MTM, Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning, E-mail: kktif @herning.dk, tlf: 9628 2640 Per Boesen, Landinspektør, Roskilde Kommune, Dronning Margrethesvej 28, 4000 Roskilde E-mail: perb@roskildekom.dk, tlf: 46 34 35 60

40

Perspektiv nr. 10, 2006 Kvadratisk. Praktisk. God — historien om værdien af Det danske Kvadratnet Hans Ravnkjær Larsen, Geomatic og Erik Sommer, Danmarks Statistik Efterhånden har Det danske Kvadratnet en del år på bagen. I artiklen gøres status for brugen af kvadratnettet, ikke mindst erhvervslivets professionelle anvendelser af data forankret på kvadratnettet. Det private erhvervsliv har i høj grad præget udviklingen på markedet for kvadratnetdata i Danmark.

Optakt Siden Kort & Matrikelstyrelsen (m.fl.) i 2002 formelt etablerede Det danske Kvadratnet og påtog sig ansvaret for selve systemspecifikationen [1], er der sket ét og andet med kvadratnetdata i Danmark. Eller er der?

Nedenfor redegøres for baggrunden for selve etableringen. Artiklens primære fokus ligger dog på anvendelserne af Det danske Kvadratnet (DDKN), som bærer af informationer, mere end de tekniske og geodætiske problemstillinger bag. Det er på antallet og effekten af de alsidige anvendelser af data forankret på kvadratnettet, at værdien af DDKN skal bedømmes.

Baggrund – Danmark skulle da også have et…

Populærversionen af historien om oprindelsen for DDKN tager afsæt i et samarbejde mellem de nordiske landes statistiske institutioner i Norge, Sverige og Finland i slutningen af 1990erne. Man ønskede i et projekt at gennemføre en fælles kortlægning af demografiske data, på trods af at sådanne data var indsamlet og siden opgjort på forskellig vis i de enkelte lande. Den fælles bæredygtige rumlige enhed til opgørelsen af befolkningstæthe-

den viste sig at være et fælles 1 km2 kvadratnet, via hvilket data kunne sammenstilles i de samme rumlige enheder, uanset hvilket format og detaljeringsgrad de havde i de oprindelige registre.

Men Danmarks Statistik var ikke med, og på det første fælles-nordiske befolkningstæthedskort var Danmark kun en hvid plet. Igennem et forum for løbende samarbejder mellem Danmarks Statistik og Kort & Matrikelstyrelsen igangsattes derfor et projekt til undersøgelse af om

der kunne siges at eksistere et behov for et kvadratnet i Danmark, og i så fald mulighederne for at etablere et sådant.

Som springbræt havde arbejdsgruppen i praksis resultaterne fra en national kortlægning af de danske byområder med udgangspunkt i BBR, gennemført af Skov & landskab (dengang FSL) og Danmarks Miljøundersøgelser. Oplysninger om de danske bygninger blev aggregeret i 100x100 m kvadrater. Mange af de metodiske

De fem kvadratnet som udgør Det danske Kvadratnet, 100 km-nettet (oversigtsnettet), 10 km-nettet (stednavnenettet), 1 km-nettet (basisnettet), 250 m-nettet (bynettet) og 100 m-nettet (hektarnettet) [1].

41

Perspektiv nr. 10, 2006

aspekter, der i den forbindelse blev udviklet, blev senere videreført i DDKN [2, 3].

Undersøgelsen viste, at der er mange gode anvendelsesområder, hvor data kan forankres på et kvadratnet, og dette blev starten på analysearbejdet som førte til etableringen af DDKN. Kvadratnet – for og imod Dannelsen af et nationalt kvadratnet var i sig selv ret beset en banal affære: Find en entydig stedfæstelse af cellerne, giv dem en passende størrelse og brug en fornuftig nomenklatur; og så var Det danske Kvadratnet en realitet.

der (fx kvadratiske celler) vejer tungere end hensynet til at kunne sammenligne administrative enheder. Eksempelvis kunne et tætheds- og righedsmål for forekomsten af småbiotoper i landbrugslandet opgøres, hvor referencen er den enkelte kvadratnetcelle.

vigende forekomst af småbiotoper skal kvantificeres for en række kommuner over perioden fra 1970 til 2010, kræver det, at udbredelse, størrelse og forandring beskrives rumligt i forhold til noget som ikke ændres med kommunegrænsen. Et modeksempel gives nedenfor.

- De administrative inddelinger ændres undervejs i den periode som ønskes analyseret, således at data fra før og efter ændringen skal gøres sammenlignelige. Hvis fx den

- Inddata til en given analyse har så forskelligt ophav og/ eller format, at det ikke umiddelbart lader sig gøre at sammenstille dem i deres oprindelige form. Det fælles-nor-

Det som gør hele øvelsen interessant og ikke-triviel, er at kvadratnet kan bruges som bærer af data, der ikke ellers ville have været tilgængelige. Blandt de mest oplagte argumenter for at dette er anvendeligt, nævner KMS-rapporten [4], følgende: Celler er statiske over tid, og de afhænger ikke af nogen forudbestemt inddeling eller regionalisering i indsamlingen af data. Derudover udgør cellerne den fælles referenceramme, som muliggør, at forskellige datasæt, med forskelligt ophav, kan sammenstilles i en spatial analyse af en given problemstilling.

Det gælder fx i situationer hvor: - Hensynet til at kunne give differentierede oplysninger om mindre observationsenhe-

42

Eksempel på brug af DDKN til aggregering af data der ikke havde været tilgængelige på individniveau: Et udtryk for velstanden hos den danske befolkning er beregnet på basis af en række oplysninger om indkomst, formue, beskæftigelse etc. I figuren ses et for et område omkring Emdrup i København velstand, inddelt i ti grupper. Kilder – data: Danmarks Statistik; analyse: Geomatic; kort: Tele Atlas.

Perspektiv nr. 10, 2006

diske befolkningstæthedskort er et ædelt eksempel.

- De pågældende data omfatter oplysninger, som ikke kan frigives på individniveau, men må aggregeres til et overordnet niveau af en karakter, som er neutral for administrative forhold, såsom kvadratnetceller. Et aktuelt eksempel er givet nedenfor (om Michelles Mission).

Kvadratnetstrukturen har derudover den fordel at være universelt og skalerbart. Det vil sige, at den metode som ligger til grund for effektive anvendelser af DDKN, også vil være brugbar i andre lande, dvs. ud over de umiddelbare grænser for DDKN. Nogle bruger det, andre ikke…

Det er oplagt, at der findes flere metoder eller skoler inden for rumlig analyse.

Der kan tales om en principiel tilgang til analysen: Går man efter de fordele ved brugen af et kvadratnet som databærer, må man samtidig acceptere bruddet med de gammelkendte rumlige enheder såsom roder, distrikter, kommuner, sogne etc. I situationer hvor genkendeligheden ved den rumlige enhed er af afgørende betydning, kan DDKN måske stadig bruges i analysen, mens man i formidlingen kan finde nytte i at aggregere endnu en gang.

I praksis findes eksempler på analyser af rumlige data, hvor man har grebet data aldeles anderledes an. I en publikation havde man således studeret en række sociale for-

hold opgjort inden for rumlige socialdistrikter. Analysen var foregået over en årrække, i løbet af hvilken hovedparten af distrikterne på den ene eller anden måde havde været udsat for en form for ændring, fødsel, indskrænkning eller udvidelse, eller tilmed nedlæggelse. Selv om analysen således i høj grad var præget af, at de enkelte dataserier ikke refererede til de samme bærere undervejs, dvs. socialdistrikterne, nøjedes man alene med at anføre et simpelt forbehold i noterne til publikationen.

Anderledes forholder det sig i andre forbindelser, ét eksempel er således forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet, forestået ved Aalborg Universitet, hvor man igennem en 30 år lang periode analyserede udviklingen i infrastruktur og bebyggelse.

Her opgjorde man de relevante data på kvadratnettet, i praksis klynger af celler i DDKN, som blev lagt sammen så den samme klynge kunne dokumenteres at eksistere i alle årgange belyst i forskningsarbejdet. Man lod altså 100 m2 cellerne i DDKN udgøre den fælles, mindste rumlige enhed, og derpå samlede man cellerne i klynger, indtil disse var tilstrækkeligt store til at være levedygtige henover den samlede periode [5, 6].

Nordiske og europæiske perspektiver Hidtil har vi fokuseret på fordele (såvel som konsekvenser i øvrigt) ved at bruge DDKN,

dvs. med fokus på Danmark.

På fælles-nordisk plan har der dog igennem alle årene foregået forskellige aktiviteter, ikke mindst via det Nordiske Forum for GeoStatistik, NFGS, som er et forum nedsat af de nordiske statistikinstitutioner. I dette samarbejdsforum blev specifikationerne for DDKN fremlagt tilbage i 2003, ligesom eksempler på en brugbar forretning med kvadratnetdata blev diskuteret.

Det er ligeledes dette forum, der fortsat årligt opdaterer det fælles-nordiske befolkningstæthedskort, nu med Danmark repræsenteret som andet end en hvid plet. Den nyeste version er at finde hos [7, 8].

NFGS besluttede at lade de danske markedsaktører på området foretage en undersøgelse af, om et fælles-nordisk kvadratnet kunne etableres på lignende vis. Og således fødtes the Nordic Grid Project, NGP. Dette projekt skulle bane vejen for etableringen af et generaliseret DDKN, således at erfaringer, struktur og nomenklatur hentet i Danmark umiddelbart kunne rulles ud til et fuldt Nordisk kvadratnet. Nok ville hensyn til størrelse og forvanskninger i forhold til UTM-projektionen nødvendiggøre andre løsninger, men i princippet kunne NGP udgøre et fælles nordisk afsæt over for andre, europæiske løsninger.

Den korte historie er, at NGP aldrig fik det forløb som det

43

Perspektiv nr. 10, 2006

var planlagt. Af forskellige årsager affødte projektet principielle diskussioner i det nordiske bagland for statistikinstitutionerne: Et centralt spørgsmål blev, om private aktører overhovedet måtte spille en rolle i et domæne, som ansås for offentligt.

Kunne private kræfter forventes at bruge de nødvendige ressourcer i et projekt af dette omfang? Kunne private aktører overhovedet anses for pålidelige i gennemførelsen af, hvad der skulle være objektive analyser af behov og løsninger?

Og selv om svarene ofte siges at blæse i vinden, kom der aldrig rigtig sus i NGP [4].

Projektet fik en vis opmærksomhed også fra europæisk side, men de fælles ideer om at kunne etablere en fælles nordisk platform for kvadratnet måtte opgives.

På NGP-websitet [7] som i sandhed ikke har levet en overrendt tilværelse, kan en række dokumenter findes, ligesom der er oprettet et diskussionsforum og Q&A til medlemmer af geodatamenigheden i Norden. Trafikken på websitet er ikke overvældende, men som mulig mødested for en fælles forståelse og en vækst herudfra tjener det fortsat sit formål fint.

Drømmen om et fælles nordisk ståsted for fælles-nordiske opgørelser af demografiske eller andre samfundsbeskrivende data, bristede måske nok. Men tendensen til at man i flere og flere europæiske lande bruger

44

Befolkningstætheden i Norden 2004.

Kilde: De nordiske statistikinstitutioner.

kvadratnet som databærer, er uomtvistelig. I forbindelse med INSPIRE, som dette blads læsere forventes at kende bedre end de fleste, ser vi nu frem til en harmonisering af de nationale kvadratnetløsninger, som findes rundt om i medlemslandene.

Konkret indgår bestemmelser om harmonisering af nationale kvadratnet i direktivets Bilag 1 [9]. Og når INSPIRE en dag ruller ind over os, bli-

ver også EUROGRID en realitet, som det øverste niveau for forankring af data på et kvadratnet af stor størrelse. I modsætning til NGP som kunne have ført til en generalisering af DDKN på nordisk plan, vil INSPIRE og EUROGRID blive helt anderledes stort.

For at runde historien om det fælles befolkningstæthedskort af for denne omgang, kan det tilføjes at en euro-

Perspektiv nr. 10, 2006

pæisk version af kortet netop er lanceret. Her ses Norden samt visse øvrige medlemslande som er forrest i anvendelsen af kvadratnet, heriblandt Holland.

Erhvervslivet – med eller ikke med?

Ovenfor blev der i forbindelse med NGP givet et eksempel på, hvordan samarbejdet mellem offentlige og private aktører ikke i alle tilfælde finder sted problemfrit. Hvor det saglige argument imod tilstedeværelsen af private kræfter kan handle om ressourceoverskud, objektivitet og faglighed (frem for markedets frækhed), er der dog flere forhold som taler i den anden retning.

Langt hen ad vejen søger det private erhvervsliv angivelig støtte i retningslinjer og standarder fra det offentlige, ikke mindst dér hvor dialogen er reel og hvor de private initiativer ikke betragtes som værende ’i vejen’.

Hvis ikke det offentlige derimod er åben over for aktørerne på markedet, endsige har forståelse for, at man, dvs. erhvervslivet, har brug for handling, kan mange ting tale for, at private aktører vælger at gå egne veje. I så fald kan det blive vanskeligt senere hen at få rettet markedets forskellige traditioner og praksiser ind til en eventuel standard.

Men hvad fylder man så i de kvadratnetceller?

Nedenfor gives en række eksempler på anvendelser af

kvadratnetdata omtalt i de danske medier de senere år; find mere herom – og flere – hos [10].

Den officielle lancering af DDKN trak fulde huse ved flere arrangementer tilbage i 2002. Markedet, i denne henseende forstået som både offentlige og private brugere, udviste en stor og bred interesse, ikke mindst for at høre om de erfaringer som pionererne havde gjort sig. Hvilke data var tilgængelige? Hvad var prisen? Fungerede konceptet? Og jo, i løbet af ganske kort tid blev det tydeligt, at her var et marked. Data der tidligere ikke har været tilgængelige på så rumligt fintmasket et niveau, kunne nu erhverves på kvadratnetform. Overholdes blot spillereglerne (se følgende afsnit), åbner dette op for en righoldighed af analytiske og kommunikative muligheder.

I de første år var det navnlig den finansielle sektor, forsikrings- og bankverdenen, der udstak kursen. Her havde man groft sagt længe set et behov for mere raffinerede værktøjer til at målrette kommunikation til potentielle målgrupper i afsætningsøjemed, nærmere bestemt i det man kalder direct marketing. På basis af en viden om den kendte kundemasse ville selskaberne gerne finde flere mulige kunder med samme profil, adfærd eller øvrige karakteristika. Og hos de forskellige udbydere af markedsdata forankret til DDKN kunne selskaberne nu fin-

de hjælp til forbedring af markedsføringsaktiviteterne.

De mange oplysninger, som hver af virksomhederne allerede har i forvejen om kunder, medlemmer eller markedet i det hele taget, bruges på forskellig vis til at optimere udnyttelsen af de tilkøbte kvadratnetdata.

Da Codan Forsikring som det første forsikringsselskab relancerede sin tarifsætningsmodel baseret på kvadratnettet, egne kundenøgletal og en præcis og konsekvent stedfæstelse af alle henvendelser på adresseniveau, gav det genlyd i alle medier. Usolidarisk, urimeligt og ualmindeligt, lød kritikken fra mange sider. To forhold må dog tages i betragtning: Codan Forsikring har formået at raffinere sin segmentering og således tilbyde de enkelte grupper et produkt, som kan siges at være mere solidarisk med andre kunder af lignende type. Og mange af de kritiske røster kunne til en vis grænse ses som udtryk for ærgrelse over ikke selv at være først. Der har således været en tendens i forsikringsselskabernes interesse for kvadratnetdata lige siden.

Til dels hørtes samme reaktioner i vinteren 2005, da et af de større politiske partier i den siddende regering blev omtalt for at bruge en kortlægning af valgrelevante, demografiske data båret af kvadratnettet, til at målrette valgkampagneaktiviteter. Igen er der tegn på, at det ikke var en enlig svale,

45

Perspektiv nr. 10, 2006

men at brugen af demografiske data hos de politiske partier kommet for at blive. Også Rigspolitiet kom i medierne, da man offentliggjorde statistik fra politiets anmeldelsesregister på politi.dk.

Et sidste eksempel er fra en helt anden, ikke-kommerciel verden: Netop i dette forår har projekt Vigtigt.dk været kraftigt omtalt – et initiativ hvor danskere med forskellig etnisk baggrund skulle mødes og finde sammen over en fælles middag. Her viste et behov sig for at lokalisere lokalområder med en særligt høj andel beboere med en etnisk baggrund anden end dansk. Dette behov blev indfriet ved studier af demografiske data forankret på kvadratnettet.

Pointen er i det hele taget, at kvadratnettet er et stærkt instrument i håndteringen af data i situationer, hvor enten en aggregering (diskretionering) er nødvendig eller tilstrækkelig. Under alle omstændigheder er brugen af kvadratnet intuitiv og let angribelig.

Diskretion og lovgivning Eksemplerne på anvendelser af kvadratnetdata til beskrivelse af grupper af individer som (om ikke andet) har det til fælles at de bor i samme 100 m2-celle i DDKN. Som det skal ses nedenfor, er det dog langt fra altid, at man i en enkelt celle finder tilstrækkeligt mange individer til, at data fra fx Danmarks Statistiks kan frigives.

46

Lad os give et eksempel: Mere end 90 % af de danske beboede 100 m2celler er beboet af for få individer til at cellerne kan beriges med statistik af nogen art udover selve antallet af beboere og husstande. Netop disse to udtryk anses for at være ufarlige og kaldes af samme grund for grunddata i kvadratnet-regi.

Interessant nok gør det samme forhold sig gældende for 1 km2kvadratnettet, her er tallet mere end 80 %. Det vil sige at langt den største del af Danmark er for tyndt befolket til, at selv 1 km2celler kan bruges. Med mindre, at cellerne på den ene eller anden måde lægges sammen til større klumper eller klynger, hvor hver klump/klynge nu udgør tilstrækkeligt mange individer. I eksemplerne ovenfor ville vi altså aggregere oplysninger om etnicitet eller adfærd i forhold til forsikring, så oplysningerne angik en gruppe af individer med dét til fælles, at de bor i en eller flere kvadratnetceller som vi klynger sammen.

Men hvordan? I sin tid valgte parterne bag den officielle etablering af DDKN ikke at gå ind i formuleringen af regler endsige retningslinjer for dette. Dels havde arbejdsgruppen ikke den fornødne erfaring, dels ville man ikke forlods bremse markedets aktører, så længe et mindste niveau for diskretionering blev sikret. Derfor blev principperne for diskretionering af kvadratnetdata formuleret [1]. Disse principper stemmer i bund og grund

overens med grundprincippet fra Danmarks Statistik om at diskretionere, så ingen individer kan identificeres, uanset om der er tale om personer eller virksomheder. Diskretionspolitikken er yderligere beskrevet hos Danmarks Statistik [11].

To love og dermed to lovområder skal tages i betragtning i forbindelse med mange af de data som DDKN muliggør brugen af. Den første er Persondataloven, den anden er Markedsføringsloven. Tilsammen sikrer disse, at personhenførbare oplysninger (om privatpersoner) ikke indsamles, opbevares eller bruges på måder, som ikke er tiltænkt.

Specielt i forbindelse med afsætning, dvs. salg og markedsføring, gælder strenge regler til beskyttelse af individet.

Mere skal ikke siges om de to lovområder her; blot skal det konkluderes, at brugen af markedsstatistik på kvadratnetform har vist sig at være et fantastisk stærkt værktøj på et marked reguleret af mange og strikse bestemmelser.

Men hvis markedet bruger det, mangler vi så nogen?

Ovenfor gav vi en række eksempler på, at man i en række brancher eller sektorer har taget DDKN til sig, som bærer af data. Fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) som står bag systemspecifikationen for DDKN, dvs. er garant for denne firkantede del af den danske infrastruktur for

Perspektiv nr. 10, 2006

geodata, har vi dog desværre aldrig set nogen initiativer eller parathed til at lade egne datasamlinger formidle via kvadratnettet. (Man har ladet sig inspirere i Den Danske Kortbladsinddeling, men det er vist også dét.) Der ligger angivelig gode og sunde økonomiske, organisatoriske og praktiske overvejelser bag, men menigheden af geodatabrugere i Danmark kunne høste stor værdi af mange af de data eller nøgletal som KMS råder over. Og som i dag i et vist omfang allerede er frigivet eller offentligt tilgængelige i storskala-kortene fra KMS. Af sådanne data og nøgletal som kunne opgøres på kvadratnetform, kan nævnes: - Areal land hhv. vand pr. celle - Arealanvendelse (allerede i 2002 stillede DMU og FSL et 100 m2-baseret bymæssig arealanvendelsestema til rådighed fra Arealinformationssystemet, AIS).

- Primær færdselsåre i cellen - Reference til stednavne- og stamdataregistret (SNSOR) - Koefficient for det reelle areal på landjorden (på trods af forvanskningerne på Bornholm er dette ikke så afgørende for et land af Danmarks størrelse, men uhyre vigtigt når større regioner betragtes).

(Listen er på ingen måde udtømmende, og ideerne kan frit benyttes…)

Med en opgørelse af data som de her oplistede kunne KMS drive anvendelsen af DDKN i analyseregi yderligere

frem. Nøgletal som disse ville hjælpe mange igennem en effektiv brug af 100 m2nettet, fx i en kortlægning af klokkefrøvandhullernes vigende udbredelse, vibernes adgang til fugtige, lavt bevoksede engstrækninger, eller tætheden af den bredbladede padderokke.

Data skal dog ikke blot gøres tilgængelige; de skal også gerne være rigtige. Fra en lidt anden verden skal gives et eksempel på, at dette ikke altid er ligetil. Der knytter sig en problemstilling til moniteringen af den såkaldte dagbefolkning, dvs. den danske befolkning talt op på den adresse som vi hver især opholder os på i dagtimerne – arbejde, skole, institution eller andet. Det gøres med udgangspunkt i CVR. Hvor natbefolkningen, dvs. optællingen af befolkningen på deres privatadresse, ikke udgør væsentlige udfordringer, er der mange kilder til usikkerhed og inkonsistens i dagbefolkningen. Forskellige initiativer bør igangsættes for at få yderligere belyst – og løst – dette problem. At det har stor betydning for en række anvendelser, fx i en analyse af mobiliteten på arbejdsmarkedet eller brugen af vejnettet, er indlysende.

Forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet er igen et oplagt eksempel [6].

Kommunalreformen og kvadratnettet I denne tid hvor stort set alle administrative grænser rentegnes i forbindelse

med strukturreformen, men først og fremmest kommunegrænserne, vil forfatterne gerne gennemføre et enkelt tankeeksperiment: Hvordan havde de nye kommuner af 2007 set ud, hvis kommunesammenlægninger og –splitninger havde været bestemt af analyser af lokalog regionaldata forankret på – eksempelvis – kvadratnettet?

Som deleksperiment blev en afstandsmatrice opgjort på cellebasis: Den aktuelle rejseafstand (via vejnettet) til alle landets hospitalsenheder, inklusive skadestuer etc. blev beregnet. Derpå var det en relativt simpel opgave i et generaliseret regneark at modellere konsekvenser for lokalområder ved nedlæggelse af skadestuer eller andre enheder med specialkompetence: Hvad ville en nedlæggelse koste i ekstra kørsel, hvor mange ville ikke overleve, at redningskøretøjerne skulle ud på en længere tur etc.?

På samme vis kunne en detaljeret opgørelse af demografiske, sociale, kultureelle og mange andre karakteristika i de nuværende kommuner gøres op celle for celle. Ud fra dette kunne kommunegrænserne derpå omlægges, så de nye kommuner havde været dannet ud fra en meget præcis kortlægning af naturlige grupperinger. En kommunegrænse kunne nu trækkes i skellet mellem landliggere og byboer, mellem dem som føler sig knyttet til Sønder-

47

Perspektiv nr. 10, 2006

jylland og dem der ikke gør, dem der kan lide østers, og dem der ikke gør etc.

Ville det være muligt? Absolut. Er det realistisk? Aldrig i livet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har igennem en årrække gennemført analyser af den rumlige sammenhæng i de danske kommuner (før og efter reformen) via DDKN. Metoden er tilmed gjort til del af ’lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner’, §4, stk 2, der p.t. er til behandling i Folketinget [12]. Af lovforslaget fremgår det, at kommunernes aldersbestemte udgiftsniveau bl.a. gøres afhængig af den gennemsnitlige kørselstid til de nærmeste 2000 indbyggere.

Men naturligvis er der flere facetter i den kommunale identitet, langt flere lokale og regionale hensyn må tages, og behovet for eller potentialet i tilgængelighedsanalyse er selvsagt ikke per se forbundet med kvadratnettet. Den politiske proces fungerer på alle niveauer anderledes, ligesom mennesker føler mere for deres kommune end for en klynge af celler i Det danske Kvadratnet, der tilfældigvis har en række fælles karakteristika. Her har vi blot illustreret et muligt værktøj i en rumligt og datamæssigt kompleks analyse, og forfatterne er med på at forsøge på fuld skala, når den næste strukturreform en dag bliver relevant.

48

Konklusioner At Det danske Kvadratnet er kommet for at blive er en kendsgerning. Og markedet har vist sig klar til på intelligent vis selv at forstå at udvikle brugen af det. Erhvervslivet sætter farten dér, hvor der er et marked. Og markedet for brugen af Det danske Kvadratnet som bærer af data af forskellig art er i fortsat vækst.

[4] Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark en undersøgelse af behov og muligheder. Kort & Matrikelstyrelsen, København 2001.

Et fælles nordisk kvadratnet blev ikke til noget, men i mange europæiske lande har man ligeledes forstået anvendelsen. Og det vil vi også herhjemme få glæde af, når EUROGRID rulles ud over hele Europa i løbet af de næste få år. Da vil pionerer for europæiske anvendelser af kvadratnet igen få god plads at boltre sig på.

[6] Nielsen, T. S., Hovgesen, H. H. og Nielsen, Jens B. 2004: Byen, Vejen og Landskabet - Kortlægninger og resultater. Institut for samfundsudvikling og planlægning skrift nr. 298, Aalborg Universitet, Aalborg (ISBN 8790893-74-3m, ISSN 1397-3169).

Referencer [1] Det danske kvadratnet – systemspecifikation. Kort & Matrikelstyrelsen, København 2002.

[2] Areal Informations Systemet (AIS). Miljø- og Energiministeriet 2000. http://www2.dmu. dk/1_viden/2_miljoe-tilstand/3_ samfund/ais/rapporter/ais_rapport.pdf [3] Skov-Petersen, H. 1999: Spatial aggregation strategies – applications in urban land use mapping. ScanGIS 1999.

Findes også i Hansen og SkovPetersen: ’Digitale kort og administrative registre’, DMU-rapport nr. 330. http://www2.dmu. dk/1_viden/2_Publikationer/3_ fagrapporter/rapporter/fr330.pdf (Appendiks C)

[5] Hovgesen, H. H, Nielsen, T. S. og Kappel, M. , 2005: Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS, Paper på Kortdage 2005, Kolding, 16.-18. november 2005.

[7] Nordic Grid Project website. http://www.nordicgrid.info – Dokumenter, artikler og diskussionsforum for nordiske brugere af kvadratnetbaserede data.

[8] The Nordic Grid Project – a unified Nordic approach. Paper og projektplan præsenteret på den 10. europæiske GI & GISkonference i Warszawa, 2004.

[9] INSPIRE - INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe. http://inspire.jrc.it/.

[10] I arkivet hos Geomatic (http://www.geomatic.dk) findes en række links til artikler fra tidsskrifter og aviser som omtaler forskellige af markedets anvendelser af kvadratnetdata.

[11] Danmarks Statistiks webside om diskretion: http://www. dst.dk/OmDS/Lovgivning/disk_ pol.aspx?

Perspektiv nr. 10, 2006

[12] Folketinget. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. http://www.folketinget.dk/Samling/20051/lovforslag/L194/som_fremsat.htm.

Om forfatterne Hans Ravnkjær Larsen, Marketing- og kommunikationschef i Geomatic – center for geoinformatik. (Arbejdede i 2001-2002 i det daværende Produktudviklingskontor i Kort & Matrikelstyrelsen og føler stærkt for Det danske Kvadratnet.)

Erik Sommer, Chefkonsulent, Interview- og Markedsservice, Danmarks Statistik. (Sad ligeledes med i arbejdsgruppen forud for og undervejs i etableringen af Det danske Kvadratnet. Sidder med i de nordiske statistikinstitutioners fælles samarbejdsfora, bl.a. Nordisk forum for geostatistik.)

49

Perspektiv nr. 10, 2006 Hvor langt bor folk fra hinanden?

– Historien om GIS og kommunal udligning Hans Skov-Petersen, Skov & landskab (KVL), afd. for By- og Landskabsstudier.

Det fremgår af lovgivningen i forbindelse med finansiering af kommuner og regioner efter kommunalreformens ikrafttrædelse, 1. januar 2007 at de gennemsnitlige transporttider for at nå frem til 2.000 medborgere (for kommunerne) og 18.000 medborgere (for regionerne) skal indgå i grundlaget for finansiel udligning/finansieringen. Skov & Landskab har for Indenrigs- og Sundhedsministeriet udviklet en metode der, på baggrund af analyse af et digitalt vejnetværk gør det muligt at udføre beregningen. I artiklen gennemgås teori og fremgangsmåde for metoden. Desuden fremlægges udvalgte resultater.

Netværksanalyse, allokering, kommunal udligning, befolkningsfordeling, GIS Behovet for investeringer i offentlige service er bl.a. afhængigt af hvor spredt befolkningen bor. I områder hvor befolkningen bor langt fra hinanden kan det være mere udgiftstungt at organisere f.eks. hjemmehjælp, skoler, biblioteker mm. Således vil det, alt andet lige, være mere omkostningsfuldt at opretholde den offentlige service i kommuner med spredt befolkning end i områder, hvor folk bor tættere. Det mest direkte mål for befolkningens fordeling er befolkningstætheden (personer/km2). Det er dog ikke svært at forestille sig situationer hvor f.eks. to kommuner med samme befolkningstæthed kan have forskellige rumlige egenskaber. F.eks. i en situation hvor hele befolkningen bor i én bymæssig struktur, set i forhold til en situation hvor hele befolkningen er jævnt fordelt ud over hele kommunen.

Derfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Skov & Landskab (KVL) udviklet en række indikatorer til monitering af befolkningens rumlige fordeling i henhold til transporttider

50

indenfor administrative enheder. Indikatorerne er implementeret i to love: ’Lov om kommunal udligning’ og ’Lov om regionernes finansiering’ der træder i kraft 1 januar 2007. I boks 1 og 2 kan relevante dele af lovene ses.

er med på baggrund af infrastruktur tager ofte sit udgangspunkt i digitale netværk. Netværksanalyser kan f.eks. omfatte

Med det udgangspunkt, er det artiklens sigte at demonstrere hvordan den metode, der ligger til grund for lovene fungerer.

 mest effektive rute der besøger en række forudsatte lokaliteter (the travelling salesman problem),

Metode baggrund Analyser af rumlige relation-

 beregning af korteste rute mellem to lokaliteter (shortest path),

 analyse af hvilke områder der optimalt hører til hvilke faciliteter (allokering) samt

Perspektiv nr. 10, 2006

 undersøgelse af hvor faciliteter optimalt burde placeres (lokalisering).

I sin mest basale form repræsenteres lokaliteter af netværkets knudepunkter (også kaldet noder). Noderne er forbundet med kanter, der repræsenterer, hvor let eller hvor hurtigt man kan transportere sig fra den ene lokalitet til den anden. For en nærmere gennemgang af digitale netværks opbygning og analysemuligheder se SkovPetersen (2006).

Data Som det fremgår er en grundforudsætning for beregningen viden om gensidige transporttider mellem lokaliteter. Transporttiderne modelleres som attributter til kanterne i netværket. Befolkningen er attributter til lokaliteterne – modelleret som netværkets knuder. Datagrundlaget fremgår af tabel 1.

Som det første led i analysen beregnes transporttider langs vejnettet. Det gøres med udgangspunkt i de angivne, tilladte hastigheder og længden på den enkelte vejstrækning.

Tabel 1: Data anvendt i projektet.

Resultatet bliver en attribut på strækningen, der angiver hvor mange minutter minimalt det tager et gennemkøre den, hvis man holder sig indenfor lovens rammer.

For at overføre befolkningstallene fra kvadratcellerne til knudepunkterne i vejnettet undersøges hvilke knudepunkter den enkelte celle ligger tættest på. Derefter summeres der over knuden og resultatet overføres til knudernes attributtabel.

Metode Det der ønskes i nærværende sammenhæng er en undersøgelse af hvor lang transporttid der skal til, for at en given mængde medborgere kan nås. Hvis ikke der havde været tale om et transportnet kunne spørgsmålet formuleres ’Hvor stor skal en cirkels radius være, for at der bor 1.000 mennesker indenfor den’ (se figur 1). Med udgangspunkt i et netværk kunne det f.eks. formuleres ’Hvor lang transporttid i alle retninger langs vejnettet skal der til, for at omfatte 1.000 mennesker’. Formelt foregår det ved fortløbende at vælge

den rute, der kræver mindst ekstra transporttid at nå tilbage til, fra udgangspunktet indtil den givne ressource (f.eks. 1.000 mennesker) er opnået. Se figur 2.

I tabel 2 ses hvordan søgningen af transporttiden med udgangspunkt i node nr. 25 fo-

Figur 1: Allokering af et fiktivt område hvori der bor 1.000 mennesker uden hensyn til vejnettet. Kantnumre, transporttider, nodenumre samt befolkningstal fremgår af figuren.

Figur 2: Allokering af et fiktivt område hvori der bor 1.000 mennesker på baggrund af vejnettet.

Området er angivet som de røde fremhævninger i netværket. Numre for kanter og lokaliteter, samt transporttider og befolkningstal svarer til tabel 2. Se i øvrigt teksten.

51

Perspektiv nr. 10, 2006

f.eks. afgrænsning af skoledistrikter med udgangspunkt i skolernes placering og børnenes bopæl. Det kan i den forbindelse også lade sig gøre at beregne faciliteternes kapacitet – f.eks. hvor mange skolebørn den enkelte skole har plads til (se Møller-Jensen 1998).

Tabel 2: Skridt-for-skridt angivelse af allokering af et område der omfatter 1.000 beboere. Numre for kanter og lokaliteter, samt transporttider og befolkningstal svarer til figur 2. Resultatet er at der skal 2,1 minutters transport til en sådan allokering. Se i øvrigt teksten.

regår skridt for skridt. Fra udgangspunktet skal den rute med den mindste transporttid findes. Det er kant nr. 30 (med en transporttid på 0.8 min), der leder frem til node nr. 18. Nu er der adgang til 285 indbyggere (50 fra node 25 selv og 235 fra node 18). Den næstkorteste rute er kant nr.

9 (transporttid: 1,2 min). Den leder frem til node nr. 24 med 250 beboere. Nu er den samlede indbyggerskare oppe på 535. Således fortsættes med at finde de korteste ruter tilbage til udgangspunktet indtil det ønskede antal indbyggere (i dette eksempel 1.000) er nået. I praksis foregår allokeringen ved en søgning i en tabel med de korteste mulige ruter mellem alle parvise kombinationer af noder – en såkaldt forbindelsesmatrice (se f.eks. Skov-Petersen, 2006).

I denne – relativt simple sammenhæng allokeres udelukkende ud fra et enkelt knudepunkt. Dér hvor allokeringsanalyser træder fuldt i karakter, er i forbindelse med

52

allokering af områder til flere faciliteter, der skal dele det totale område imellem sig –

Når den transporttid, der skal til for at opnå adgang til det ønskede antal medborgere, er fundet for alle noder indenfor det undersøgte målområde (f.eks. en kommune), skal den gennemsnitlige transporttid for alle indbyggere i områ-

Figur 3: Den gennemsnitlige transporttid for at nå frem til 2.000 indbyggere inden- og udenfor kommunens grænser. Se i øvrigt de konkrete tal for udvalgte kommuner i tabel 3.

Perspektiv nr. 10, 2006

det beregnes. Det gøres ved at multiplicere transporttiden med befolkningen i det enkelte node, summere over alle noder og dividere med den totale befolkning. Se formel 1.

Formel 1: Beregning af gennemsnitlige transporttid indenfor et målområde (f.eks. en kommune).

Hvor: GTTj er den gennemsnitlige transporttid i målområde j TTij er transporttiden beregnet for node nr i, indenfor målområde j

Tabel 3: Transporttider for at nå frem til 2.000 indbyggere inden- og udenfor kommunens grænser for de 5 kommuner med kortest henh. længst transporttid. Tilsvarende figur 3 angives transporttider i minutter.

Popij er befolkningen i nodet i, indenfor målområdet j TotPopj er den totale befolkning for målområdet j n er antallet af node indenfor målområde j Oprindeligt blev beregninger foretaget med både inklusion og eksklusion indbyggere udenfor det ønskede målområde. Transporttiderne regnes under alle omstændigheder kun fra noder indenfor målområdet, men spørgsmålet er om indbyggere i noder udenfor, skal inddrages i beregningen. I den form, der anvendes i forbindelse med implementeringen af de ovenfor nævnte love inddrager allokeringen indbyggere, der bor udenfor målområdet.

Teknik Det beregningsmæssige grundlag for analysen er Allocate

Figur 4: Skatterplot af kommunernes befolkningstæthed (indbyggere/km2) sat overfor den beregnede gennemsnitlige transporttid. Den markerede kommune er Rudersdal i Nordøstsjælland. Det bemærkes, at transporttiden her ligger over det der eller kan forventes ud fra den generelle trend. Københavns, Frederiksbergs og Læsø kommuner er udeladt af figuren, da de ligger væsentligt udenfor værdierne for resten af landets kommuner. København og Frederiksberg med befolkningstætheder på henh. Knapt 5.500 og 10.000 indbyggere/km2 og Læsø med en høj transporttid på godt 13 min. da der bor 2.096 på øen og beregningen derfor skal ’helt ud i hjørnerne’ af området for at finde 2.000 medborgere..

53

Perspektiv nr. 10, 2006

kommandoen i Network modulet i Arc/Info Workstation (ESRI, 2005). Applikationen er skrevet i Arc Macro Language – AML (ESRI, 1993). Allocate kommandoen køres en gang for hvert node. Resultatet er en tabel, der angiver det ekstra antal indbyggere, der kommer til for hvert ekstra ’skridt’ der tages ’ud i’ netværket. Ved at gennemløbe denne tabel kan man finde den transporttid, hvor netop den ønskede befolkningsmængde er omfattet. Ad notum, kan man undre sig over at højere ordens netværksanalyser som Allokering og Lokalisering ikke blevet implementeret i Network Analyst til ArcGIS Desktop. En årsag kan være at der nu i forbindelse med netværksanalyse satses mere på forsyningsvæsen og logistik og mindre på arealplanlægning.

Resultater I det følgende vises nogle delresultater af beregningen af den gennemsnitlige transporttid for at nå frem til 2.000 indbyggere.

Da metoden er udviklet som et raffinement i forhold til simpelt hen at bruge befolkningstætheder, kan det være interessant at undersøge sammenhængen i form af et skatterplot (figur 4). Af figuren fremgår det blandt andet, at der er en klar sammenhæng, men at den ikke er en simpel lineær. Det tyder på at tyndt befolkede (og dermed formodede maginaliseringstruede) områder vil have en udligningsmæssig fordel af metoden. En anden ting, der springer i øjnene, er de kommuner

54

Figur 5: Kortudsnit for Rudersdal kommune i Nordøstsjælland. Transporttider for at nå frem til 2.000 indbyggere inden- og udenfor kommunens grænser for udvalgte kommuner. Værdierne er vist disaggregerede for de enkelte knudepunkter i det anvendte vejnet.

der afviger fra den generelle trend. Et sådant eksempel er Rudersdal kommune, der i figuren er mærket med en rød ring. Det fremgår, at kommunen har en højere transport-

tid, end det umiddelbart måtte forventes, set i forhold til tilsvarende kommuner. Årsagerne til en sådan afvigelse kan undersøges vha. et kort, der viser transporttiderne

Figur 6: Udsnit af topografisk kort over Rudersdal kommune i Nordøstsjælland.

Perspektiv nr. 10, 2006

for de enkelte knudepunkter i vejnettet (figur 5). Til støtte for vurderingen findes et topografisk kort for Rudersdal kommune i figur 6. Årsagerne til de relativt høje transporttider i Rudersdal kommune skyldes formodentligt, at befolkningen er spredt mellem mindre samfund (f.eks. Ravnsnæs, Høsterkøb og Skodsborg) med de store skovområder (f.eks. Rude Skov og Jægersborg Dyrehave) imellem som transportmæssige barrierer.

Konklusioner og perspektiver Der er mange (hidtil uudnyttede) muligheder for at anvende analyse af digitale netværk i forbindelse med fysisk planlægning og offentligt forvaltning. I artiklen demonstreres en lidt utraditionel anvendelse af netværksallokering til beregning af gennemsnitlige transporttider til et givent antal medborgere. De beregnede tal skal ses som alternativ til simpel anvendelse af befolkningstæthed, som mål for befolkningens rumlige fordeling. Den grundlæggende forskel mellem de to metoder er, at man ved brug af netværksanalyse kan tage hensyn til effektiviteten af vejnettet (f.eks. den øgede mobilitet motorveje giver)

og barrierer (mest tydeligt for kystlinier og større naturområder).

Det kan undre, at netværksanalyse hidtil ikke har fået en særligt betydende plads i den GIS-værktøjskasse, der anvendes i forbindelse med den offentlige planlægning og forvaltning (hvis der ses bort fra forvaltningsområder i direkte i forbindelse med trafik).

Det skyldes nok primært, at de systemer, der anvendes, ikke har de nødvendige faciliteter. På den anden side er der i forbindelse med de nationale bestræbelser på at formulere grundlæggende standarder for geodata – de Fælles Objekttyper (FOT) gjort et stort stykke arbejde for at sikre, at den grundlæggende topologi (sammenknytning af veje (noder) i kryds, udeladelse node ved over-/underkørsel osv.) vil være til stede.

Tilsvarende vil de nødvendige nøgler også være sikret, hvilket vil muliggøre sammenknytning med registre hvorfra f.eks. tilladte kørehastigheder kan hentes (Servicefællesskabet for Geodata, 2006).

Referencer Artikler mm.

Danmarks Statistik, 2006. Kvadratnettet. http://www.dst.dk/ TilSalg/doga/Standard/kvadrat. aspx. Sidst besøgt juni 2006.

ESRI, 1993, Arc Macro Language – Developing Arc/Info menus and macros with AML. Environmental Systems Research institute.

ESRI. 2005. ArcDOC ver. 9.1 (network analyst) on-line documents. Environmental Systems Research institute.

Møller-Jensen, L. 1998. Assessing spatial aspects of school location-allocation i Copenhagen.

Geografisk tidsskrift. Vol 98. Det kongelige geografiske selskab.

Servicefællesskabet for Geodata, 2006. FOTDanmark. http://www. fotdanmark.dk/. Sidst besøgt juni 2006.

Skov-Petersen, H. 2006. Indirekte ruter – hvordan man spilder tiden I et digitalt netværk. Perspektiv nr 9. Geoforum.

Lovgrundlaget: Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, nr. 499 af 07/6 2006. http:// www.retsinfo.dk/_GETDOC _ / ACCN/A20060049930-REGL .

Sidst besøgt juni 2006.

Lov om regionernes finansiering.

Lov nr. 543 af 24/6 2006. http:// www.retsinfo.dk/_GETDOC _ / ACCN/A20050054330-REGL .

Sidst besøgt juni 2006.

Om forfatteren Hans Skov-Petersen, Skov og Landskab, Rolighedsvej 23, DK - 1958 Frederiksberg E-mail: hsp@kvl.dk

55

Perspektiv nr. 10, 2006 Hvor grøn er Storkøbenhavn? – den grønne struktur i et internationalt perspektiv Ole Hjorth Caspersen og Esbern Holmes, Roskilde Universitets Center I regionplan 2005 fremsætter HUR Hovedstadens Udviklingsråd en plan til en fremtidig udvikling af det rekreative landskab i hovedstadsregionen, planen indebærer en forlængelse af de eksisterende grønne kiler og en etableringen af ny trejde grøn ring. Hermed fortsætter HUR den proces som blev startet i 1947 af en gruppe byplanlæggere og som har resulteret i at Storkøbenhavn i dag er karakteriseret ved en speciel byfingerstruktur adskilt af grønne kiler som forbindes via grønne ringe. Den grønne struktur fremhæves ofte som noget unikt, men hvordan ser det egentligt ud i forhold til andre større bysamfund i Europa?. HUR har i denne forbindelse ønsket en vurdering af Hovedstadens grønne struktur i et internationalt perspektiv og i denne artikel foretages derfor en benchmarking af den grønne struktur og adgangen til den i forhold til 7 andre europæiske byer, i undersøgelsen er der lagt vægt på at inddrage bysamfund karakteriseret ved fire forskellige strukturer, fingerbyen, det grønne hjerte grøn ring og Urban sprawl.

Vigtigheden af det grønne Forskningen omkring folks adfærd i forbindelse med stress har fået en øget fokusering i de seneste 10-15 år, hvilket har resulteret i en lang række resultater. Denne forskning påviser at stress og udbrændthed kan påvirkes effektivt igennem ophold i grønne områder. Således har flere undersøgelser dokumenteret, at ophold i grønne områder forebygger og risikominimerer sygdomme (Grahn 2003, Kaplan 1989). Samtidig underbygger flere undersøgelser, at grønne områder også har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb (Ulrich 1984, Kaplan 1989, Hartig et al 2003, Grahn 2005).

Det er specielt stressrelaterede sygdomme (hovedpine, udbrændthed, udmattelse, søvnbesvær, koncentrationsbesvær), som har været i fokus i de forskellige studier.

Hansen et al (2005) verificerer de internationale resultater og viser at de også er gældende i en dansk sammenhæng. De nye danske resultater viser, at sammenhæn-

56

gen mellem anvendelsen af grønne områder og stressreducering er specielt tydelig for storbybefolkninger. Den høje befolkningstæthed, trafikstøj og forurening bevirker at storbybefolkningen i betydelig grad er udsat for stress.

En undersøgelse gennemført af Miljøkontrollen i Københavns kommune viste at i år 2000 var ca. 73.000 helårsboliger i København støjbelastede med over 65 dB(A) og 180.000 boliger støjbelastede med over 55 dB(A). Dette indebærer, at over to trejdedele af København boliger har et utilfredsstillende støjniveau (Københavns Kommune 2001).

Behovet for naturkontakt er med andre ord ekstra stort i en storbyregion med højt levetempo og et intensivt fysisk miljø (Grahn et al 2003, Holm et al 1998) og det har vist sig, at de borgere som ofte benytter grønne områder (herunder egen have) lider mindre af stress. Bylivet giver stress fordi de mange oplevelsesmæssige indtryk er for langt fra de naturmiljøer, som

mennesket har en nedarvet forkærlighed for (Holm et al 1998). Når vi i modsætning til det at færdes i byen, færdes i mere naturlige miljøer, så som mellem marker med græssende dyr, åbne enge og parker, slapper kroppen af, pulsen bliver mere jævn, blodtrykket normaliseres og musklerne slapper af, dette sker uden at vi er bevidste om det (Grahn 2005).

Adgangen til det grønne Disse undersøgelser påviser med andre ord det værdifulde i, at den enkelte borger har gode muligheder for at færdes dagligt i grønne områder.

Men muligheden for ophold i de grønne områder afhænger af flere forhold som kan virke befordrende eller begrænsende på opholdstiden.

I blandt de vigtigste årsager er: - Mængden af fritid - Afstand mellem grøntområde og beboelsesområde - Formål med besøg - Et områdes kvaliteter og faciliteter

Perspektiv nr. 10, 2006

Mængden af fritid er i sig selv en begrænsende faktor for udnyttelse af de grønne områder. Flere undersøgelser viser, at halvdelen af danskernes naturbesøg foregår indenfor 15 minutters afstand fra bopælen. Og flere studier viser endvidere, at tilgængelighed af et naturområde nær boligen – især indenfor den første kilometer – medfører signifikant flere naturbesøg.

Lettilgængelige grønne områder i og omkring byen spiller derfor en stor rolle for bybefolkningen. og bevirker dette landskab ofte defineres som fritidslandskabet, det benyttes i det daglige og strækker sig ca. op 1 km fra bolig/ byrand.

I weekenden benyttes udflugtslandskabet som ligger på større afstand af boligen. Men i det daglige er det det nærrekreative landskab som anvendes. Afstanden fra bolig til grøntområde er derfor af stor betydning hvis det skal anvendes i det daglige.

Det er også klart at formålet med besøget typisk vil varierer efter om der er tale om en daglig aktivitet eller en aktivitet som primært udføres i weekenden.

Der er med andre ord forskning der påviser vigtigheden af at vi har en god og let adgang til grønne områder i det daglige, hvilket igen medfører krav til bebyggelse og bystrukturen. Erkendelse af at det vigtige i at have en god adgang til grønne områder er dog ikke noget nyt, den har indgået som en vigtig faktor

i udviklingen af hovedstadsområdet lige siden de første oplæg til byplaner i midten af 1930erne. Og storbyens struktur bærer i dag tydeligt præg af disse tanker.

Bystrukturer i et Europæiske perspektiv Betydningen af bybefolkningens adgang til bynære grønne områder har været en del af byplanlægningen i en række storbyer gennem mange år. Ofte er målet flerfoldigt – fx. søger planlægningen af Københavns Fingerby at opnå nem adgang til grønne områder og samtidigt en koncentration af beboelser langs offentlige transportveje, så alle byens beboere har nem adgang til bycentrum. Der findes forskellige løsningsprincipper for at sikre en bynær grønstruktur, i denne artikel fokuseres der på tre meget anvendte modeller: fingerbyen, den grønne ring og det grønne hjerte (se figur 1). Fingerbyen kendes bl.a. fra Helsingfors, Stockholm, Hamburg og ikke mindst fra København. Den grønne ring er en model der sikrer et bebyggelsesfrit område i en ring omkring byen. Modellen er måske mest kendt fra London, men andre byer anvender også denne model som fx Barcelona. Det grønne hjerte er en model der nærmest er modsat den grønne ring, her findes byen i en ring uden om en central grøn kerne, denne type især kendt fra Randstad regionen i Holland. Fælles for modellerne er, at man søger at opnå en

væsenforskel mellem byzone (beboelser og erhverv) og de bynære grønne strukturer.

Spredt byudvikling Udover de nævnte eksempler på byudvikling findes der også byer hvor der ikke har været fokus på betydningen af en bynær grøn struktur. Byernes vækst har således resulteret i byregioner med spredt byudvikling, hvor byerne vokser sammen i et net af urbane områder, og de grønne strukturer er typisk meget fragmenterede. Milano og Antwerpen er begge eksempler på denne udvikling, men i begge tilfælde har byerne efterfølgende iværksat forsøg på udvikling af en grøn struktur.

Figur 1: Principskitse af de tre ’modeller’

57

Perspektiv nr. 10, 2006

V(store sammenhængende arealer med mulighed for rekreative anvendelser).

I fingerbyen udvikles byen langs relativt smalle finger, der radierer udfra en relativt lille håndflade. Med denne struktur opnås en stor berøringsflade mellem byzonen og de bynære grønne strukturer, og derved kort afstand for mange.

Princippet i den grønne ring er at lægge en ring af grønne områder omkring byen og reservere disse til rekreative anvendelser. Samtidigt bruges den grønne ring til at afgrænse byen fra nærliggende byer, så byerne ikke gror sammen.

Ideen i et grønt hjerte er, at det grønne kan være en samlende faktor for flere omkringliggende bysamfund.

Samtidigt bevirker opretholdelsen af det grønne hjerte, at bysamfundene ikke vokser sammen til et stort sammenhængende byområde.

Selvom de fleste på det generelle plan kan se nytten af bynære grønne strukturer, vil der særligt i tider med vækst være et pres for at anvende de grønne strukturer til beboelse, erhverv og infrastruktur.

Dette gælder også for HURområdet, hvor man længe har planlagt udfra fingerbymodellen. Problemstillingen i Hovedstadsområdet er blevet taklet på mere eller mindre succesfuld måde igennem de sidste små 60 år, men man har i høj grad efterlevet principper-

58

ne i den oprindelige Fingerplan fra 1947. Efter den nye kommunalreform er det derimod forsat noget uvist hvordan den fremtidige udvikling vil komme til at forløbe. Men man kan ved en undersøgelse af forholdet mellem de grønne og rekreative områder og det egentlige byareal i Hovedstadsområdet og de her valgte Europæiske byområder få en perspektivering af, hvad der egentlig er opnået i gennem planlægningen og udviklingen af Hovedstadsområdet. I den forbindelse er det dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, hvor vidt den grønne struktur understøttes af et naturgrundlag, der yder relativt stor modstand mod byudvikling (fx. bjergrigt eller fugtigt), eller om strukturen udelukkende skal sikres gennem planlægning og regulering. Dette kan være med til at drive udviklingen i en given retning mere eller mindre – uafhængigt af planlægningen.

På samme måde kan en undersøgelse af befolkningens adgang til grønne områder give vigtig information om byformens effektivitet omkring adgang.

Valg af byer De europæiske byer der indgår i undersøgelsen er udvalgt udfra en række forskellige kriterier. Da det var ønsket at de skulle kunne sammenlignes med Storkøbenhavn er de dels udvalgt ud fra et størrelses kriterium, der indebærer at de har en størrelse der muliggør en sammenlig-

ning. Dels har det også været væsentligt at undersøge en række forskellige byformer med henblik på at vurdere byformens betydning for forholdet mellem bebyggelse og grønne områder samt adgangen til disse. Samtidig har det været et andet væsentligt kriterium, at det skulle være muligt at fremskaffe de nødvendige informationer fra de pågældende byer.

På baggrund af disse kriterier blev følgende byer udvalgt, foruden Storkøbenhavn, Helsingfors, Stockholm, Randstadt, Barcelona, Antwerpen, Milano, Hamburg. De valgte byer repræsenterer en byform der varierer fra fingerbyer, over grønne ringe til ”det grønne hjerte” og urban sprawl.

Valg af data For at kunne foretage de ønskede analyser skal der bruges såvel areal dække (landcover) og befolkningstæthedsdata. På paneuropæisk niveau findes der forskellige datasæt, der kan anvendes til at levere areal dække information. Et oplagt valg ville umiddelbart være at anvende data fra det EU baserede MOLAND projekt (EEA 2002) som har produceret en detaljeret (1:25000) areal dække kortlægning for ca. 25 europæiske byer baseret på data fra slutningen af 1990erne. Men den algoritme som MOLAND anvender til at afgrænse byerne er baseret på en definition af en sammenhængende byflade her kaldet den indreby som udvides med en buffer (B) hvis

Perspektiv nr. 10, 2006

bredde beregnes på baggrund af størrelsen af den indre by. Denne algoritme giver en bufferzone som er ca. dobbelt så stor den arealet af den indreby. Problemet med beregningsmetoden er, at den ikke tager tilstrækkelig højde for fingerbystrukturen og den bevirker at Hovedstadens forholdsvis lange byfingre så at sige klippes af.

Datasættet giver derfor ikke en optimal baggrund for en sammenligning af de forskellige byer. Vi har derfor valgt at arbejde med et datasæt der ikke indeholder nogen specifik byafgrænsning. Det data sæt der her giver den bedste såvel rumlige som tematiske opløsning er CORINE, se CORINE (1995). CORINE er baseret på en visuel fortolkning af landsat TM satellitbilleder. Det resulterende arealdække kort i skala 1:100 000 viser arealdækket i form af 44 klasser opdelt i et hierarki på tre niveauer. Der foreligger to versioner af CORINE data sættet, et fra 1990 og

et fra 2000, den version der anvendes i denne forbindelse er baseret på billeder fra 2000.

Udover det egentlige arealdække datasæt er der også anvendt et afledt datasæt hvor befolkningsoplysninger fra administrative enheder (kommuner) er kombineret med arealdække kortet, se senere, hvilket muliggør, at der på europæisk plan kan gennemføres undersøgelser, som kan belyse adgangsforhold og tæthed til grønne områder i forhold til befolkningen.

Metode til identifikation af urbane regioner Anvendelse af CORINE datasættet nødvendiggør en udvikling af en metode til identifikation af urbane regioner, og i denne forbindelse blev det besluttet at byregionerne dels skal afgrænses ud fra en given befolkningstæthed, derudover skal de enkelte regioner have en hvis størrelse og må samtidig ikke lig-

ge for langt fra hinanden.

Processen indledes med at koble befolkningstætheden til CORINE datasættet. Til identifikation af de urbane regioner anvendes et afledt befolknings tætheds data set. Dette data set er konstrueret ved at befolkningstallet for den mindste tilgængelige rimelige enhed, typisk kommune, fordeles inden for den rumlige enhed på basis af de enkelte arealdække klasser (Peedell, 1999). I praksis gøres dette ved at tildele hver arealdække klasse en vægt, (se tabel 1) og så anvende simpel forholdstals regning. Den version af befolkningstætheds data sættet vi bruger er baseret på data fra år 2000.

En simpel visuel validering af det afledte befolkningstætheds data blev foretaget ved at sammenligne befolkningstætheden med de faktiske adresse punkter i BBR for Storkøbenhavn. Efter denne kobling af befolkningsdata til arealdækkekortet

Tabel 1 Forholds tal til fordeling af befolknings tal på CORINE arealdække typer.

59

Perspektiv nr. 10, 2006

blev de urbane kerner differeret som områder med en beregnet befolkningstæthed på over 500 indbygger pr. km2 og med et sammenhængende areal større end

55 ha. Efterfølgende sammenknyttes de urbane kerner igennem en samling af urbane kerner med en indbyrdes afstand mindre end 2 km. Processens afslut-

tes med en definition af den urbane region ved at definere den mindste konvekse form der omslutter de samlede urbane kerner. Resultatet af denne proces for Storkøbenhavns vedkommende ses på figur 2, hvor det tydeligt fremgår at denne metode, i modsætning til MOLAND metoden, inddrager det meste af byfingrene i den endelige urbane region.

Den arealmæssige sammensætning af de enkelte regioner Analysen af de 8 byregioner viser store forskelle imellem de enkelte bymodeller både mht. fordelingen mellem by og landbrug og grønne områder.

Figur 2 Identifikation af den urbane region Storkøbenhavn. De mørke røde områder er de urbane kerner, medens den tynde sorte linie afgrænser samlingen af urbane kerner med en indbyrdes mindste afstand på 2 km. Endelig markerer den kraftige røde line den mindste omsluttende konvekse form som her bruges til at afgrænse den urbane region.

60

Resultatet af analysen er illustreret i figur 3 og den viser at Helsingfors, Stockholm og Barcelona er placeret meget højt mht. grønne områder i forhold til byog landbrugsarealer, Hovedstadsområdet og Milano i midten og de øvrige forholdsvis lavt. Man skal dog her være opmærksom på, hvad der er inkluderet i udtrykket ’grønne områder’. På den ene side inkluderes produktionsskove, selvom de kan være relativt uinteressante ud fra et rekreativt synspunkt, mens der på anden ikke medtages landbrugsarealer i denne benævnelse selvom de ved en aktiv planlægning kan anvendes rekreativt.

Hvis man kombinerer de grønne og landbrugsområderne ændrer billedet sig betydeligt. Fx bevirker det at

Perspektiv nr. 10, 2006

Figur 3 Fordelingen mellem forskellige areatyper

Helsingfors, Stockholm og Hovedstadsområdet befinder sig på højde med hinanden, hvilket afspejler, at Hovedstadsområdet har en stor andel af landbrugsarealer, mens de to andre har store skovarealer og andet grønt.

Karakteristisk for alle tre byer er at der er tale om fingerbyer. Hvis en given region er karakteriseret ved en forholdsmæssig stor andel grønne områder hænger det ofte tæt sammen med, at naturgrundlaget yder modstand

mod byudvikling – uanset plantype,. Det ses dels ved Barcelona (ring), Helsingfors og Stockholm (fingre), mens også i forskellen mellem de to sprawl-eksempler, hvor Milano har en højere andel grønt end Antwerpen bl.a.

Figur 4. Bybefolkningens adgang til de grønne områder

61

Perspektiv nr. 10, 2006

pga. bjergområder i nord. For så vidt angår Hamburg viser analysen, at en fingerby ikke nødvendigvis sikrer en stor grad af grønne arealer, men i forbindelse med Storkøbenhavn er der tale om en struktur udviklet igennem en langsigtet planlægnings strategi, som har været en væsentlig årsag til at der en forholdsvis god fordeling mellem by, landbrug og grønne områder.

Adgangen til de grønne områder Bybefolkningens adgang til de bynære grønne arealer er vist i figur 4. De to byer med størst andel grønne områder (Stockholm og Helsingfors) er karakteriseret ved at have god adgang indenfor kort afstand dvs. 500 m. Men derudover ligger Hovedstadsområdet og Randstad relativt højt, mens byer med ringstruktur og særligt sprawl ligger lavt.

Dette afspejler, at fingerstruktur og grønt hjerte sikre en stor kontaktflade mellem det urbane og det grønne, selvom såvel Hovedstadsområdet som Randstad ligger middel hvad angår procentdel grønt. Barcelona har en højere procentdel grønne arealer, men adgangen til dem til er gengæld lavere. Når min. afstanden øges til 500-1000 m forstærkes foregående billede, samtidigt med, at Hovedstadsområdets placering forbedres. Dvs. fingerstrukturen trænger yderligere igennem, da Hovedstadsområdets kiler er bre-

62

dere end fx. Helsingfors dvs. typisk bredere end 2*500 m.

Sammenfatning Storkøbenhavn kommer forholdsvis godt ud af en sammenligning med de øvrige udvalgte byer i denne undersøgelse for så vidt gælder forholdet mellem by, landbrugs og grønne områder. På samme måde er det tydeligt at den valgte fingerstruktur har muliggjort, at en stor del af byens borgere har en forholdsvis kort adgang til disse områder. Når de forskellige bymodeller sammenholdes fremgår det ret klart, at for så vidt angår omfang af grønne områder og specielt mht. adgangen er fingerbystrukturen typisk forbundet med en række fordele. Andre modeller er forbundet med andre fordele og ulemper, men det er samtidig klart, at en udvikling som den der fremgår i eksemplerne fra Antwerpen og Milano karakteriseret ved urban sprawl ikke er ønskværdig fragmenteringen bevirker ret dårlige adgangsforhold til de større grønne områder.

Analysen viser at bystrukturen har stor betydning for adgangsforholdene til de grønne områder, og en udvikling i en given retning kræver et langsigtet planforløb, som eksemplet fra Storkøbenhavn viser. I Storkøbenhavn er forholdsvis mange af indbyggerne sikret en nem adgang til de grønne og rekreative arealer som følge af den langsigtede planlægning. Og byområdet fremstår i dag med et

stort potentiale for en videre udvikling, som samtidig sikrer at der opretholdes en adgang til grønne område. Grundlaget for denne fremtidig vision er her i 2006 blevet formuleret af HUR i ” Den grønne struktur i hovedstaden” som samtidig indeholder resultaterne af denne analyse.

Litteratur Corine (1995). CORINE land cover. Part One – Methodology.

Printet version 1995/01/01 Online version tilgængelig fra http://reports.eea.eu.int/COR0part1/en/land_coverPart1.pdf European Environment Agency (2002). Towards an urban altlas.

Assessment of spatial data on 25 European cities and urban areas.

Environmental issues report.

No.30.

EEA. Copenhagen.

Grahn, P. (2005). Alnarps Rehabiliteringsträdgård – naturens och trädgårdens betydelse för personer med utmattningsdepression.

Alnarps hjemmeside, 24082005: http://www.lpal.slu.se/health/ svensk_rehab_2001.html Grahn, P. & Stigsdotter, U.A. (2003). Landscape planning and stress. Urban forestry & urban greening, 2(2003):1-18. Urban & Fischer Verlag, Germany.

Hartig, T., Evans, G.W., Jamner, L.D., Davis, D.S., Gärling, T. (2003). Tracking restoration in natural and urban field settings.

Journal of Environment Psychology vol 23 (2003) 109-123.

Hansen, K.B. & Nielsen, T.S. (2005). Natur og grønne områder forebygger stress.

Perspektiv nr. 10, 2006

Hæfter, Skov og Landskab, KVL. Holm, S. & Tved, T. (1998).

De grønne områder og sundheden.

FSL, Hørsholm Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989).

The experience of Nature – A psychological perspective.

Cambridge University press.

USA. Københavns Kommune (2001).

Støj og luftkvalitet i København Trafikkens påvirkning.

Miljøkontrollen.

Steve Peedell (1999). Agriculture and Regional Informati-

on Systems Unit, Space Applications Institute, Joint Research Centre. Online version tilgængelig på http://dataservice.eea. eu.int/download.asp?id=9013 Ulrich, R.S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery.

Science, 224, 420-421.

Om forfatterne Ole Hjorth Caspersen. Roskilde Universitetscenter inst. for Geografi, Universitetsvej 4000 Roskilde.

Esbern Holmes. Roskilde Universitetscenter inst. for Geografi, Universitetsvej 4000 Roskilde.

63

Løft din viden på årets konference om geografiske informationer

•

Få sidste nyt om den øgede fokus på værdien af fælles geografiske informationer i fremtiden indenfor den offentlige sektor

•

Få sidste nyt om udfordringerne og effekten af kommunalreformen

•

Få sidste nyt om den meget markante udvikling indenfor anvendelse, metoder og data i såvel Danmark som internationalt

•

Styrk dit netværk - og høst andres erfaringer

Geoforum Danmark holder KORTDAGE 2006 den 6. til 8. november i Herning Læs mere på: www.geoforum.dk Sæt kryds i din kalender nu!