Perspektiv 11

Tidsskrift for Geografisk Information

April 2007

11

Perspektiv

Geoforum

GIS og IT

Geoforum Perspektiv ISSN 1601-8796

Redaktion: Henning Sten Hansen (ansvarshavende) Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde Tlf. 4630 1807 hsh@dmu.dk Hanne Brande-Lavridsen Aalborg Universitet hbl@land.aau.dk Jan Juul Jensen Informi GIS janj@informi.dk Hans Skov-Petersen Skov & Landskab, KVL hsp@kvl.dk

Leder GIS og IT Henning Sten Hansen

3

Open source og åbne standarder - en gratis frokost?

Hans Lembøll

5

Datastandarder skal skabe værdi gennem anvendelse Eva Born Rasmussen

7

Kort på de gule sider - fra periferi til centrum Jørgen Henning Nicolaisen

15

Forretningsmodel for FOTdanmark - nyt fællesoffentligt samarbejde Bent Hulegaard Jensen

20

Spar på farten Jens Juhl, Harry Lahrmann, Ian Berg Sonne, Poul Heide

25

Hans Rollf-Petersen Slagelse Kommune hans@slagelse.dk Hans Ravnkjær Larsen Geomatic, København hrl@geomatic.dk © Geoforum Danmark samt Forfatterne.

Ikke kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Pris, enkeltnummer: 100 kr.

Forsideillustration: Arbejdsmodellen for datastandardisering i Sektor Standardiserings Udvalg (SSU)

Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til: Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31-33 1780 Kbh V Tlf. 3886 1075, Fax: 3886 0252, e-mail: geoforum@geoforum.dk, URL: www.geoforum.dk

Perspektiv nr. 11, 2007 Leder – GIS og IT Henning Sten Hansen, Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser.

Det er ofte blevet fremført, at GIS vil blive fuldt integreret i det generelle IT-miljø, men først nu er det ved at være en sandhed. At det netop sker nu, er der mange forklaringer på. Først og fremmest er GIS ikke længere noget, det er forbeholdt en lille elite af teknikere, men er blevet dagligdags teknologi. Jeg har på lederpladsen tidligere nævnt, Google Earth, bilnavigation, rejseplanen etc. som eksempler på denne udvikling. Desuden er den geografiske dimension blevet et vigtigt element i den generelle sagsbehandling hos stat og kommune – det der i daglig tale ofte betegnes digital forvaltning. Dette stiller selvsagt krav til standarder – og dette gælder også geografiske informationssystemer. Strukturreformen har ligeledes været en drivkraft for øget standardisering på ITområdet for i det hele taget at gøre reformen realisabel.

Internationalt har der været udfoldet stor aktivitet på standardiseringsområdet igennem det seneste tiår, hvor man særligt bør nævne aktiviteterne i ISO TC/211 og Open Geospatial Consortium (OGC). Nævnte parter har etableret en arbejdsdeling, hvor ISO tager sig af de mere basale standarder, hvorimod OGC tager sig af implementeringsspecifikationerne. Alle de store leverandører som ESRI, Intergraph og Oracle bidrager med deres egne eksperter til arbejdet. Det netop vedtagne INSPIREdirektiv er et andet eksempel den øgede bevågenhed, der er blevet tildelt geografisk information i de senere år. Fælles for dagens standarder er, at de er skrevet i IT-sprog i form af UML og en lind strøm af fagtermer, som gør det vanskeligt at læse for langt de fleste af os traditionelle GIS-specialister og –forskere.

På de videregående uddannelser inden for geografisk information har nævnte tendenser også sat sine spor. Aalborg Universitet har således besluttet at lave en ny (engelsksproget) kandidatoverbygningen i ”Geo Information Technology and Management”. Selve titlen antyder, at der er fokus på teknologi, og dette

afspejler sig også i uddannelsens reelle indhold, med kurser i bl.a. (geo)-databaser, data infrastrukturer og programmering. Parallelt hermed moderniseres MTM-uddannelsen, der igennem de seneste ti år har været den vigtigste efteruddannelse inden for geoinformatik. Moderniseringen medfører, at der bliver strammet op med yderligere vægt på de teknologiske elementer. Hvorvidt uddannelserne bliver bæredygtige må tiden vise. Integrationen af GI i det generelle IT-miljø stiller store krav til GI-medarbejdernes IT-viden.

Vi behøver blot at nævne serviceorienterede arkitekturer (SOA) samt hele Internet-teknologien, der fortsat udvikler sig i hastigt tempo for at forstå nødvendigheden af ovennævnte uddannelsestiltag. Alternativet vil være, at området (langsomt) vil blive overtaget af dataloger og IT-ingeniører.

Nærværende nummer af Perspektiv har et blandet indhold men med flere artikler med relationer til IT. Bladets layout er ændret en smule, idet vi har besluttet at reducere antal spalter fra tre til to. Det skulle gøre artiklerne mere læsevenlige – og væsentligt lettere at sætte op.

Den første artikel af Hans Lembøl har fokus på generel IT og er en diskussion vedrørende Open source og åbne standarder. Artiklen diskuterer nogle principielle spørgsmål, men synspunkterne kan med lethed overføres til GI-verdenen. Generelt er brugen af Open source GI-systemer begrænset, men Map server platformen har opnået stor popularitet både herhjemme og internationalt.

Den efterfølgende artikel af Eva Born Rasmussen omhandler datastandarder og beskriver betydningen heraf. Heri påpeges nødvendigheden af (åbne) standarder, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Men også på det nationale plan spiller standarder en vigtig rolle, hvis den offentlige sektor skal kunne informere og servicere borgere og virksomheder. Jeg bemærkede en meget pragma-

3

Perspektiv nr. 11, 2007

tisk holdning til standardisering, idet vi kun skal standardisere på de områder, hvor det er formålstjenligt – altså ikke standardisere for enhver pris.

Den tredje artikel af Jørgen Henning Nicolaisen har ligeledes valg af platform – Open source kontra traditionelle systemer som omdrejningspunkt. Det er en på mange måder tankevækkende artikel, der beskriver de overvejelser, som forlaget De Gule Sider har været igennem og erfaringer, som firmaet har erhvervet.

Den næste artikel er skrevet af Bent Hulegaard Jensen og omhandler hele diskussionen omkring etableringen af fælles objekttyper (FOT). Der er også her tale om standardisering – men nu ikke på IT – men på kortsiden.

Processen med FOT har været snart lang tid undervejs, og der har været talt og skrevet meget herom. Denne artikel udmærker sig

4

ved, at lægge hovedvægten på de organisatoriske forhold, som har været væsentlig vanskeligere at få afklaret end de rent tekniske. Artiklen giver læseren et indblik i de væsentligste elementer i FOT forretningsmodel, og peger på de udfordringer, der endnu ligger uløste forude.

Den sidste artikel er skrevet af firkløveret Jens Juul, Harry Lahrmann, Ian Berg Sonne og Poul Heide og omhandler tildeling af hastigheder til et større trafik-projekt i Nordjylland. Forfatteren beskriver sine erfaringer hermed og giver gode ideer til map ”matchning” i praksis.

Redaktionen opfordrer endnu en gang læserne til at indsende ideer til artikler eller temaer for på denne måde at påvirke de kommende numre af Geoforum Perspektiv. Næste nummer af Perspektiv vil formentlig have GIS & Miljø som overordnet tema.

Perspektiv nr. 11, 2007 Open source og åbne standarder – en gratis frokost?

Hans Lembøl En eller anden amerikaner skal have udtalt disse visdomsord: ”There is no such thing as a free lunch”. En stor sandhed. Intet i denne verden er gratis. Alt har en omkostning på en eller anden måde, et eller andet sted. Således også med Open ource - altså programmer med fri adgang til kildekoden, og ofte gratis eller billige at anskaffe.

Først en indledende bemærkning til opklaring af et par begreber: Open source og åbne standarder er ikke det samme. Open source betegner, at et programs grundlæggende kode, kildekoden, er frit tilgængelig. Brugeren har altså mulighed for fuldt legalt at bruge et program som platform for videre (egen)udvikling. Open source programmer er ofte gratis (freeware), men der kan også være tale om betaling i et eller andet omfang. Åbne standarder betegner, at datasæt og/eller filer ikke er begrænset til kun at kunne fungere under ét bestemt program, men kan udveksles imellem og bearbejdes af brugere, der anvender forskellige programmer og systemer. Det er naturligvis overordentlig praktisk, og derfor vokser kravene om åbne standarder til softwareleverandørerne. Selv Microsoft, der jo med en vis ret kan hævde at være standardsætter, begynder, at lukke op for åbne standarder.

Vi bevæger os altså softwaremæssigt mod en mere åben og fleksibel verden. Men bevæger vi os så også i retning af en gratis, billigere eller bedre softwareverden? Det er det, man i politikkens verden kalder et godt spørgsmål.

Baserer man sig på Microsofts standarder i sine valg af software, kan man med rimelig sikkerhed anskaffe produkter fra forskellige leverandører og alligevel have vished for, at de forskellige programmer kan samarbejde på grundlag af det man også betegner markedsstandarder eller de facto standarder – altså de standarder, som Microsoft i kraft af sine softwareprodukters udbredelse har formået at sætte.

Det virker, det kan sameksistere, det kan supporteres. Man kan som bruger nøjes med at koncentrere sig om selve den eller de applikation(er), man skal anvende, og man behøver ikke at have teknisk ekspertise inden

for rækkevidde. Måske kunne man ønske sig, at et produkt kunne noget helt specielt, som man lige havde brug for, men i de langt de fleste tilfælde er man dækket tilstrækkeligt ind med standardproduktets funktionalitet.

Anderledes når man bevæger sig over i Open source verdenen. Her kan man nogle gange være heldig at finde et produkt, der lige passer til de aktuelle behov. I andre tilfælde må man så færdes på Open source verdenens præmisser og udvikle og tilpasse selv eller ved hjælp af konsulenter. Dermed kan man naturligvis også opnå at få lige præcis den tilpasning og den funktionalitet, man ønsker. At komme dertil er imidlertid ikke altid gratis. Ligesom det heller ikke er gratis at vedligeholde og videreudvikle egenudviklet software. For ikke at tale om de omkostninger, der kan løbe på, når man eventuelt skal sørge for at få udviklet og vedligeholdt snitflader til andre softwareprodukter.

Det er i øvrigt værd at være opmærkom på, at også Open source produkter kan være underlagt de helt traditionelle markedsmekanismer og -betingelser. Når f.eks. store ”spillere” på IT-banen som f.eks. Novell, IBM, HP og andre satser på Linux-verdenen, er det ikke kun fordi disse firmaer synes, at Open source er alle tiders ide, nej det er af ganske almindelige kommercielle grunde, og det oprindelige Open source miljø, hvor idealister udviklede gratis programmer, er temmelig langt væk.

Men der er stadig idealister, der udvikler gratis programmer; det gælder f.eks. kontorpakken OpenOffice, som kombinerer Open source med åbne standarder, og som er ganske gratis. Her er det især de åbne standarder, man skal lægge mærke til. I tilfældet OpenOffice sikrer de, at man uden videre kan anvende OpenOffice i en Microsoftverden, idet OpenOf-

5

Perspektiv nr. 11, 2007

fice sameksisterer ganske fremragende med Microsoft Office, når det gælder import og eksport af dokumenter. Men sådan er det ikke nødvendigvis med alle Open source produkter.

Derfor bør overvejelser om, i hvor høj grad man er afhængig af software fra flere forskellige leverandører, indgå i ens overvejelser, når man vurderer, i hvor høj grad man vil basere sig på Open source. Eksempelvis kunne det jo være fristende, hvis man fuldkommen kunne slippe for at skulle betale licensafgifter ved udelukkende at basere sig på Open source: Styresystem en Linux-distribution, kontorpakke OpenOffice, browser Firefox, database MySQL - og diverse andre Open source programmer ad libitum. Det hele gratis og dog... For så snart man titter ud over kanten på sit eget skrivebord og skal have sit gratis Open source miljø til at spille sammen med den øvrige verden, melder problemerne sig i form af behov for udvikling af snitflader, vedligeholdelse af disse, problemer i forbindelse med import og eksport af data fra andre, der ikke lige er indrettet som én selv osv.

Men i specielle miljøer og i specielle sammenhænge kan Open source være det mest fordelagtige valg. I et lukket miljø, hvor man skal have udviklet et program til et specielt formål, og hvor man råder over dygtige udviklere, kan det være en fordel at udvikle ved hjælp af Open source værktøjer, fordi man i så fald kan tilpasse sit program præcis til egne behov, da man har adgang til kildekoden. Her kan Open source altså være en styrke. Andre steder er det modsatte tilfældet, fordi det man sparer på gyngerne (licenserne) måske i sidste ende bliver brugt på karrusellerne (vedligeholdelse, udvikling og tilpasning).

Det bedste råd, man kan give - hvis man overhovedet kan rådgive generelt - er: Analysér egne behov og forudsætninger, prøv at afdække mulige problemstillinger ved valg af den ene eller den anden type software, og vælg så det der ser ud til at være mest velegnet ud fra brugermæssige, behovsmæssige, tekniske og økonomiske betragtninger - i lige netop den rækkefølge.

Åbne standarder fremmer samarbejdet.

Open source gør det ikke nødvendigvis.

Om forfatteren Hans Lembøll, forhenværende IT-chef, Slagelse Kommune.

6

Perspektiv nr. 11, 2007 Datastandarder skal skabe værdi gennem anvendelse Datastandardisering er en ’holdsport’

Eva Born Rasmussen, IT og Telestyrelsen Den mængde af information, der er tilgængelig om et givet sted i Danmark, er stadig stigende. Vi har stadig flere stedbestemte data, geodata, og vi er i fuld gang med at standardisere dem samt sikre sammenhængen til relaterede ikke-geodata. Som åbne datastandarder bliver de lettere at udveksle mellem myndigheder og lettere at anvende optimalt.

Hvad er en åben datastandard?

En åben datastandard er karakteriseret ved, at alle beskrivelser af standarden er lagt åbent frem, og at den er udviklet igennem en åben fælles-offentlig proces. Fælles-offentlige standarder vil forenkle og smidiggøre alle de tusinder af it-systemer, som binder samfundet sammen. Alle systemer – lige fra kommunale hjemmesider til systemer, der kører løn og pension for tusinder af offentligt ansatte – kommer til at mærke forbedringerne både i form af lettere drift, simplere udvikling og bedre adgang til udveksling af data imellem systemer. Det skal være enkelt for offentlige myndigheder at udveksle oplysninger uden forsinkende og fordyrende mellemled. Data som pensionsoplysninger, patientjournaler eller byggesager, der bevæger sig igennem systemet, skal kunne håndteres korrekt af alle, ud fra datastandarderne, og ikke være knyttet til det enkelte systems eller kommercielle produkts specielle lukkede format og fortolkning. Åbne datastandarder fastholder, at data på udvekslingstidspunktet skal være baseret på fælles semantik og syntaks, dvs. som OIOXML datastandard. Derved udfordres de store, komplekse og isolerede it-systemer, der fastholder deres helt egen semantik og syntaks i deres data. Ejerskab af data må i fremtiden ikke føre til afhængighedsforhold til bestemte leverandører, der kan beslutte at lave om i semantik eller syntaks for data, og evt. kræve flere penge for at få opdateret datastandarderne via licens eller specielle programmer, der er nødvendige for at bruge dem.

Datastandardisering fokuserer som en del af den overordnede digitaliseringsstrategi på at skabe sammenhæng og kvalitet. I takt med at vores krav til data er stigende, er det nødvendigt, at de stadig flere systemer, vi bruger, kan arbejde sammen og gøre det på stadig nye måder. For at muliggøre det, ændres it-systemerne til i langt højere grad at være modulopbygget med en serviceorienteret infrastruktur, og den samlede løsning bliver som et sæt af byggeklodser, der kan adskilles og sættes sammen på stadig nye måder. Forretningsgange og datasamlinger samordnes, data standardiseres med OIOXML, og infrastrukturen udbygges ud fra serviceorienterede arkitektur-principper. Der arbejdes frem imod, at al kommunikation med det offentlige fra 2012 skal kunne foregå digitalt, og der er mange bud på, hvordan vi i fremtiden bedst anvender geodata i digital forvaltning.

7

Perspektiv nr. 11, 2007

En OIO-datastandard dækker præcis ét begreb og dets tilhørende syntaks

Fokus er ikke på at standardisere alt, for standardisering tager tid. Vi skal derfor nøje prioritere vores arbejde med datastandardisering.

Fordi noget er vigtigere at standardisere end andet, kræves der beslutsomhed og benhård prioritering for at sikre, at data er standardiseret rettidigt og med den rette kvalitet.

Problemet er bare, at datastandardisering er en ’holdsport’, dvs. et spil der kun giver mening, hvis vi i fællesskab bliver enige om, hvordan spillets skal spilles. En åben datastandard kan betragtes som en aftale, som en gruppe af ’hold spillere’ på et tidspunkt indgår, om hvordan data skal fortolkes semantisk og udveksles syntaktisk. Det er ingen eviggyldig ’ekspert’ sandhed om, hvad der er rigtigt, men en slags håndfæstning, som er forankret i tid og sted, og som derfor har sine historiske begrænsninger.

Udfordringerne er store. Vi skal fastlægge vores fælles kriterier for udvælgelse af data, der skal standardiseres indenfor en myndighed, en sektor (forvaltningsområde), på tværs af sektorerne eller måske endda gældende for alle. Vi skal koordinere det, så vi sikrer, at datastandardiseringen sker i en takt, så det passer til fælles behov. Samt sik-

8

re, at nye it-systemer udvikles med udgangspunkt i genbrug af de standardiserede data frem for at genopfinde ’den dybe tallerken’, så vi undgår stadige nye kreative modelleringer af fx ’et areal’, ’en myndighed’, ’en ydelse’ eller ’en ansøgning’.

Formålet med at standardisere data er at kunne anvende data bedre Øverst på listen af kandidater til datastandardisering bør vi sætte de data, som det er nødvendigt at standardisere for at kunne få tilstrækkelig information til at håndtere de vigtigste forretningsmæssige eller dagligdags behov, måske i forbindelse med udviklingen af nye forretningsgange, behov for ledelsesinformation eller som ad-hoc analyser. Vi må altså gøre os klart, hvad det egentlig er, vi vil udfordre vores mange data med at kunne svare på. Udgangspunktet er, at det først og fremmest er ud fra et anvendelsesperspektiv, at vi skal standardisere, ikke ud fra et ønske om ’oprydning’ eller fuldstændiggørelse af ontologisk viden om et område.

Der kan være gode grunde til at bryde denne grundregel. Strukturreformen har i 2006 været drevet af mange datastandardiseringsinitiativer for at muliggøre, at arbejdet blandt

Perspektiv nr. 11, 2007

andet på miljøområdet fra 2007 kan fungere i en ny arbejdsdeling mellem myndighederne.

Det har været nødvendigt ’at rydde op’ i gamle datasamlinger, og få skabt et overblik over hvilke data, der stadig er kritiske i de nye forretningsgange.

Alligevel skal enhver oprydning helst ende med at vende tilbage til grundspørgsmålet: hvad er det, vi ud fra en forretningsmæssig synsvinkel gerne vil kunne svare på ud fra vores datagrundlag? Ligesom i eventyrene må vi forestille os, at vi i datastandardiseringsarbejdet kun har mulighed for at stille tre ’forretningsspørgsmål’ til vores samlede data indenfor netop vores myndighedsområde.

Hvad er det så, vi vil vide?

I Servicefællesskabet for Geodata har fokus fx været på at kunne svare på netop ét ’forretningsspørgsmål’ fra en borger eller virksomhed: ”Hvilke rådighedsindskrænkninger er der på min grund?”. Det har krævet nøje granskning og samordning af data vedrørende matrikel, lokalplaner, bygningsdata, ejendomsdata, tinglysningsdata m.m. Samt erkendelse af behovet for datastandardisering, forbedringer af datakvalitet og analyser af de største begrænsninger for brugen af data.

Ved at fastholde ’forretningsspørgsmålene’ som ledestjerne igennem hele datastandar diseringsprocessen kan vi sikre os, at det samlede datastandardiseringsinitiativ koordineres, og at ambitionen fastholdes om engang at kunne svare effektivt på de udvalgte spørgsmål. Samtidigt bliver det ofte tydeligt, at når vi prøver at svare på de udvalgte ’forretningsspørgsmål’, må vi erkende, at de data, vi skal basere os på, er utilstrækkelige, af svingende kvalitet, usammenlignelige og at tilgangen til dem er begrænset af økonomiske og juridiske forhold.

De simple men stadig nye ’forretningsspørgsmål’ skal drive os For at kunne identificere ’forretningsspørgsmål’ som på den måde kan være drivkraft for åbne datastandarder, skal vi starte med sce-

narier, hvor vi har brug for afgørende viden.

For det er jo sådan, vi ønsker vores it-understøttelse: den skal tage udgangspunkt i netop vores behov for information og relaterede ydelser. Selvom vi længe har snakket om informationssamfundet, så er det nok godt med lidt ydmyghed. Vi er kun lige begyndt at bruge vores data til at svare på strategisk vigtige spørgsmål, der stadig ændrer sig. Både private og offentlige organisationer har haft svært ved at svare på simple spørgsmål, som fx hvilke ydelser de som organisation stiller til rådighed, hvem der er deres ’kunder’, og hvilke ydelser kunderne bruger? Vi kan ikke ’designe’ os ud af spørgsmålene med fint formede optimerede forretningsprocesser, ydelseskategorier og mål for hvert kundesegment, hvis der derved skabes nye fastlåste rammer, der ikke kan modsvare stadig nye behov.

Standardiserede geodata er nødvendige for at kunne handle hurtigt ved store ulykker, naturkatastrofer og forureningskatastrofer. Hvad er der sket? Hvordan kan ulykkens omfang begrænses? Hvad kan der gøres? Beredskabet kræver hurtigt at kunne skaffe sig viden om det område, hvor der er sket en ulykke, hvem der er omfattet, og hvad der kan bruges til at afhjælpe ulykken. Det vil sige oplysninger om området, berørte adresser, bygninger, personer, forsyningsnet, institutioner, virksomhedstyper, fredninger, m.m. i området. Forventningen er selvsagt, at oplysningerne skal være opdateret, samordnet, og gjort tilgængeligt på en sådan måde, at der hurtigt skabes overblik. Dertil kræves datastandarder og fælles koordinering af brugen af dem.

Standardisering er også nødvendig for, at vi i vores dagligdag kan få større gavn af geodata. Almindelige borgere har ønsker om at få mere at vide om, hvordan det står til i netop deres område i forhold til forurening, lokalplaner, kvaliteten af de tilbud, der stilles til rådighed for borgere og virksomheder – og igen er der forventninger om, at oplysninger-

9

Perspektiv nr. 11, 2007

ne er sammenlignelige, opdaterede og at de kan tilgås frit.

Vi skal tage udgangspunkt i, at virksomheder og borgere skal kunne udfordre myndighederne ved at stille stadig nye spørgsmål af vigtighed for netop dem og huske på, at de forventer at få svar på ’simple’ spørgsmål som fx, hvad status er på netop deres sag hos en kommune, hvad næste skridt er, og hvornår de kan regne med, at den er færdigbehandlet. Eller fx hvilke ydelser hos henholdsvis det offentlige, det private eller hos frivillige organisationer, som netop de selv mest fordelagtigt kan benytte. Det er simple spørgsmål at stille, men ambitiøse mål at kunne levere svarene.

Lad os fx tage en virksomhed i København, der overvejer at etablere sig i en kommune i det vestjyske, og gøre op hvor langt vi egentlig er nået – og hvad der stadig er udfordringer for os.

Virksomheden starter med at søge på den vestjyske kommunes hjemmeside. Der står sikkert meget – og meget godt – om kommunen. Alligevel måske ikke lige det, som virksomheden ønsker at få uddybet: ”Er der en ledig erhvervsbyggegrund, som passer til virksomhedens behov både i forhold til anvendelse, størrelse, pris, beliggenhed og krav til infrastruktur”? ”Er der de rette kompetencer hos befolkningen til netop virksomhedens behov”? ”Hvad er der af planer med netop dette område i kommunen både på kort og langt sigt”?

Måske vil virksomheden også undersøge landet mere bredt, for at finde ud af, hvor det strukturelle grundlag er mest optimalt for en placering af virksomheden i en given kommune i Danmark.

Der findes i dag utallige offentlige hjemmesider, der hver især gør dele af det samlede billede synligt, og hver på deres måde. Virksomheder og borgere skal derfor søge information mange steder og selv samle billedet til et hele. Det er netop udfordringen at stil-

10

le passende digitale selvbetjeningsløsninger til rådighed for virksomheder og borgere, så de fx selv kan lede efter egnede byggegrunde, vurdere nuværende infrastruktur i området, planer for området m.m. på tværs af kommunerne og helst på en ensartet måde.

Ideelt set skulle virksomhederne selv kunne foretage sådanne typer interaktive forespørgsler, dvs. bruge de mange data det offentlige har om byggezoner, matrikler, adresser, stisystemer, forsyningsnet, offentlige institutioner (skoler, pasning, kulturtilbud, kommuneservice mv.), ligesom de på kommunernes hjemmesider skulle kunne tilgå oplysningerne som en lagvis visning af data på et kort.

Når virksomheden har identificeret et par egnede grunde, som de gerne vil gå videre med via forskellige ejendomsmæglere, så kontakter de kommunen. Kommunen ønsker en tilvækst af arbejdspladser og indbyggere, og de ønsker at blive oplevet som en aktiv og konstruktiv medspiller for at få opfyldt brugernes behov. Så de reagerer hurtigt.

De tilbyder at hjælpe virksomheden med dens beslutning om fremtidig beliggenhed. Det indbefatter rådgivning om infrastruktur (tilkørselsforhold, forsyning osv.), valget af byggegrund (herunder plandata og matrikeldata) og byggesagsstyring (dvs. ansøgning om byggetilladelse) og endelig alle formalia omkring registrering af flytning (CVR, SKAT osv.).

Kommunen tilbyder måske også en rundtur i de respektive områder, så der skabes en direkte kontakt med virksomheden.

Kommunen ved, at de skal kunne levere tilbud og services smidigt og effektivt til virksomheder og borgere. Det sker i et samarbejde med de statslige parter for at sikre, at alle offentlige tilbud og services leveres sammenhængende og ressource-effektivt til borgere og virksomheder. Sagsbehandlingsprocessen skal foregå så glat som mulig med brug af digitale ansøgningsblanketter og digital signatur. Dataudveksling mellem myndig-

Perspektiv nr. 11, 2007

hederne skal forgå digitalt, og virksomheden skal selvfølgelig kun aflevere data én gang ét sted.

Det kritiske rent teknisk er her at skabe en sammenhæng mellem de mange data om virksomheder, bygninger og matrikler på det givne sted, samt plandata, vejdata og forsyningsdata, stedfæste dem og visualisere dem.

Hele tiden med øje for at sikre høj datakvalitet og at de dataformater, der bruges ved udveksling af data mellem offentlige myndigheder, bliver genbrugt og vedligeholdt.

Når virksomheden har besluttet sig til flytningen, kommer den næste udfordring for kommunen. Nogle af virksomhedens medarbejdere flytter med og for dem er det vigtigste, at de kan få tilstrækkelig med information til at gøre det nemt og billigt at flytte til kommunen. Oplysningerne skal være fyldestgørende, aktuelle og korrekte – og knyttet til stedbestemte data. Ved hjælp af digitale selvbetjeningsløsninger skal de kunne tjekke mulige boliger, vurdere boligerne ud fra beliggenhed ud fra kort, undersøge infrastrukturen i form af skoler, fritidshjem, og bedømme hvor den bedste cykelrute er for deres børn, mv.

Måske vil de selv bygge nyt, så de skal digitalt kunne ansøge om byggetilladelse og få indblik i byggesagsstyringen, ligesom selve tilmeldingerne til Folkeregister, skole/pasning, sport, kultur osv. kan gøres digitalt. Borgerne skal selvsagt også kun give oplysningerne én gang.

Hvad er det vi har lært af denne virksomheds og borgernes udfordringer: For det første at ønsket om at kunne stille stadig mere udfordrende spørgsmål til det offentliges data vil være stadig stigende. Som borgere og virksomheder vil vi vide mere om det sted, vi bor, om netop det geografiske område vi befinder os i, om de planer der er for netop dette sted. Derudover vil vi også ønske at kunne indhente tilsvarende oplysninger om andre steder, som vi måske er interesseret i at flytte til, undersøge, sammenligne med osv.

For det andet at i fremtiden vil det være forventningen fra borgere og virksomheder, at der er adgang til fyldestgørende og opdaterede data, nemt og hurtigt, herunder både geodata og de data, der knytter sig til det enkelte sted.

For det tredje vil der være forventninger om selv at kunne vælge om kanalen skal være via computer, GPS, PDA, eller mobiltelefon.

Geodata er gradvist blevet en del af vores dagligdag, og vi forventer stadig mere. Hvorfor skulle ens GPS ikke kunne tilgå udvidet information fra kommunens GIS systemer, så den kørende kan blive ledt igennem områder, som han eller hun har særlig interesse for. Fx politisk interesse i at se de områder, der er under udvikling, nye bydele, nye store turisme projekter.

Hvorfor skulle ens GPS ikke bruges til at notere sig, hvor jeg har været på en god restaurant eller oplevet en smuk udsigt, så den kan huske mig på, hvor jeg har været, og foreslå besøg igen til gode steder eller netop nye ruter? Åbne standarder som Danmarks ’råstof’ Der foregår intens begrebsafklaring omkring de data, der udveksles i og mellem sektorerne. Hvad er en vejmidte? Hvad er en målestation? En måleprøve? Når vi kigger vores data efter i sømmene, viser der sig forskellige tolkninger og nuancer. Hvis vi ikke er klar over, hvad begreberne egentlig betyder, kan det få alvorlige konsekvenser ved udveksling af data, selvom vi i dagligdagens samtaler nemt klarer at tage højde for dem. Det er den store udfordring for Sektor Standardiserings Udvalgene (SSUerne) og de tværgående datastandardiseringsinitiativer.

Danmark har en af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Vi er et af de lande, der er bedst rustet til at tage globaliseringens udfordringer op. Danmark har især en særlig gunstig position, fordi vi igennem de sidste 30 år har skabt et solidt fundament med unikke identifikatorer for personer, virksomheder, matrikler og senest har vi igennem da-

11

Perspektiv nr. 11, 2007

Sektor Standardiserings Udvalg (SSU) Sektorstandardisering har som formål at standardisere data, således at de uhindret og frit kan udveksles mellem it-systemer på tværs af tekniske platforme og organisatoriske skel. Standardisering i sektorerne skal med andre ord primært bidrage til at sikre interoperabilitet mellem it-systemer i sektoren og på tværs af sektorer.

En sektor er en betegnelse for et forretningsmæssigt sammenhængende område, typisk med ét eller flere fagdomæner under sig. De myndigheder, der således via fælles fagområder er knyttet til hinanden, vil naturligt have organiseret et samarbejde for at sikre fælles retningslinier og faglige resultater. Nogle sektorer er klart afgrænsede fra hinanden, f.eks. miljø- og undervisningssektoren, mens andre er tætte ’naboer’ f.eks. miljø- og fødevaresektoren. Som regel kan et forvaltningsområde sættes lig med et ministeriums ressortområde, selv om dette ikke altid behøver være tilfældet. For eksempel er undervisnings- og uddannelsesområdet i dag delt mellem to ministerier, nemlig Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Men fra et datastandardiseringssynspunkt vil det være hensigtsmæssigt at betragte undervisningsområdet som et samlet hele. En ressort kan under tiden ændres ved et folketingsvalg, idet enkelte myndigheder kan skifte ministerium.

En sektor anvender både sektorspecifikke, multi-sektor og fælles-offentlige data, men datatandardiseringsprocessen er forskellig for de tre kategorier af data

12

Perspektiv nr. 11, 2007

En sektor er derimod forankret i en faglig verden og er derfor langt mere stabil over tid i forhold til den politiske verden. Sektorer som f.eks. sundhedsområdet, undervisningsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet vil stort set stadig være de samme, uanset hvilken sammensætning en regering på et givet tidspunkt har. At en sektor er relativ stabil over tid, er da også helt nødvendigt for, at sektoren samlet kan drive en datastandardiseringsproces over meget lang tid, dvs. over adskillige folketingsvalg og regeringsskift, uden at viden om væsentlige data går tabt.

I forlængelse af arbejdsmodellen for sektorstandardisering spiller INSPIRE-tilgangen (baseret på et EU-direktiv) også en væsentlig rolle i forhold til datastandardiseringsarbejdet. Helt konkret anvendes INSPIRE-tilgangen til at opdele data i 3 forskellige overordnede grupper: Sektorspecifikke data som er data, der: kun har relevans for én sektor; multisektor data, der bruges i to eller flere sektorer og fællesoffentlige data, der anvendes om data, der har relevans for alle sektorer i det offentlige. Det er vigtigt, at sektorerne gør sig klart, at datatandardiseringsprocessen er forskellig for de tre kategorier af data.

Arbejdsmodellen for et Sektor Standardiserings Udvalg (SSU) viser hvilke indsatsområder, der især skal fokuseres på. Der skal etableres rammer for datastandardisering i sektorerne, herunder konstituering og nedsættelse af et sektorstandardiseringsudvalg. Der skal igangsættes og løbende varetages begrebsafklaring i sektoren, så der skabes et sammenhængende billede af centrale begreber (”forretningsobjekter”) for den aktuelle sektor. Der skal udvikles godkendte OIO-datastandarder, der udstilles i Infostrukturbasen og synliggøres til relevante interessenter. Der skal sikres at konkrete it-udviklingsprojekter i sektoren genbruger de udviklede OIOdatastandarder, samt forslår kandidater til nye standardiseringstiltag. Se materialet på www.oio.dk for yderligere uddybninger om indsatsområderne.

tastandardiseringsarbejdet fået harmoniseret adresser, lovgivningsmæssigt forankret e-faktura m.m. Hvis vi blot betragter vores fælles data som et biprodukt af de til enhver tid værende forretningsprocesser, så udnytter vi ikke data som ’råstoffet’ selv i fremtidens videnssamfund.

Det er målet, at den forretningsmæssige værdi af data i den Nationale Data Infrastruktur øges igennem datastandardisering, så de åbne standarder skaber værdi for det digita-

le Danmark. Folketingets enstemmige beslutning den 2. juni, om at det offentliges brug af it fremover skal være baseret på åbne standarder var derfor et mileskridt frem. Datastandardisering er et langt sejt træk mod at styrke fundamentet for det digitale Danmark, nemlig vores Nationale Data Infrastruktur – og det kræver en stor investering fra alles side at løse udfordringerne og sikre fremdrift.

13

Perspektiv nr. 11, 2007

Arbejdsmodellen for datastandardisering i Sektor Standardiserings Udvalg (SSU)

Om forfatteren Eva Born Rasmussen, kontorchef i Datastandardiseringskontoret, IT og telestyrelsen.

14

Perspektiv nr. 11, 2007 Kort på De Gule Sider – fra periferi til centrum Af Jørgen Henning Nicolaisen, De Gule Sider At kort indgår i alle telefonbøger og lokale guider fra forskellige udbydere er der ikke noget nyt i. Da De Gule Sider A/S – det daværende TDC Forlag – valgte at modernisere såvel kortene som produktionen og brugen af dem, var det derimod udtryk for en ny strategisk prioritering.

Det selskab der i dag hedder De Gule Sider A/S, hed tidligere TDC Forlag og var en del af TDC-koncernen. I 2005 blev forlaget solgt til European Directories der driver en bred vifte af telefonbøger over hele Europa. Forlagets primære aktivitet er fortsat udarbejdelsen af telefonbøger til brug i både trykte og elektroniske medier, med de mobile ydelser og løsninger som nyeste knopskud på stammen.

De forskellige telefonbogsdata med hvad der indsamles om virksomheder undervejs, udgør et fantastisk grundlag for adresse- og virksomhedssøgninger til private, men også i det professionelle segment.

I sin jagt på at opnå et så stort volumen som muligt af brugere der aktivt og loyalt bruger De Gule Sider frem for andre udbydere og op-

Korteksempel fra De Gule Sider, 2002 (i katalogerne såvel som på degulesider.dk).

I de enkelte kataloger forekom en lang række forskellige anvendte målforhold og udtryk.

15

Perspektiv nr. 11, 2007

Korteksempel fra De Gule Sider, 2006. Kortudtryk er generaliseret og ensartet med faste visninger og målforhold, både for kataloger på degulesider.dk samt for svenske kort.

slagstjenester, stiller forlaget mange krav til egne tjenester og derfor til leverandørerne og kortene generelt: Kortene skal bero på de bedste geodata på markedet, og de skal have et lødigt og appellerende udseende. Øvrige data som bringes i samspil med kortene, skal repræsentere markedets bedste og åbne udnyt telse af geodata. Eller kort og godt: På strategisk plan har forlaget opprioriteret brugen af aktuelle højkvalitet-kort på De Gule Sider.

16

Processen TDC Forlag valgte et forløb hvor en kreds af på forhånd kendte og mindre kendte, mulige kortdata- hhv. teknologileverandører blev inviteret til at præsentere bud på en løsning.

Efter den indledende møderække blev en mindre kreds af dem opfordret til at byde ind på en eller flere dele af kortproduktion og –distribution. Og de afsluttende forhandlinger med en endeligt valgt leverandør blev indledt ultimo 2003. Den oprindelige tidsplan mødte for-

Perspektiv nr. 11, 2007

ventede, såvel som uforventede, forsinkelser og afsluttedes i foråret 2004 med trykningen af de første kort i telefonbøgerne. Samtidig blev kortene på dgs.dk løbende opdateret og udskiftet.

En løbende modernisering fandt sted helt ind i 2005. Og vil såmænd fortsætte fremover når nye ønsker, muligheder eller krav dukker op.

Tilbage i 2004 blev det hurtigt klart i møderækken med markedets inden- og udenlandske leverandører, hvor forskelligt man griber åbenhed og ikke mindst åbne standarder an. Åbenhed kan være én ting, når open source kontra proprietære systemer betragtes. Åbne standarder kontra egne datamodeller er en anden. Over én kam blev det klart at leverandørerne på markedet ikke i samme grad tror på, og følgelig ikke satser på at håndtere, de krav sp, foranderligheden i brugen af geodata stiller – krav som forlaget valgte at fokusere på.

Hvad angår åbenheden i platformen, er det oplagt, at man skal se på open source med et vist mål af sund kritik: Nok sparer man i første omgang på licenserne, men open source kræver mandetid og hands-on hele vejen.

De åbne standarder nødvendiggør udstrakt dokumentation og videndeling i den organisation som håndterer kode, implementering og løsning. Heri ligger en sårbarhed over for mandefald eller akut opståede problemer som ikke kan løses her og nu. På den anden side udgør de professionelle aktører som i dag selv bruger open source-platforme et tiltrængt alternativ til faste, traditionelle købdet-hele-her-leverandører hvor man én gang kan risikere at blive låst fast.

Undervejs i møderækken blev det klart hvordan nogle leverandører kom med færdige, fulde, men proprietære systemer, mens andre satsede på mere åbne platforme, bygget fuldt ud eller til dels på open source og åbne systemer. Det viste sig hurtigt, at forlagets ønsker blev mest muligt imødekommet hos én teknologi- og kortleverandør der (i hvert fald til dels) bruger åbne standarder og åbne systemer. Med denne part fortsattes

forhandlingerne i vinteren 2003-2004, og de første trykte kort blev bragt i telefonbøgerne foråret 2004.

Krav til åbenhed og åbne standarder At skifte leverandør viste sig af mange gode grunde at blive en omfattende proces hvor mange aspekter skulle overvejes, og mange krav til åbenheden på leverandørsiden skulle stilles.

Udseendet og brugerværdien af kortene er én udfordring; hele produktionsgangen og måden de rette data når ud til flest muligt på bedste vis er en anden. Eftersom teknologierne anvendt på de enkelte platforme er under konstant og rivende forandring (mobiltelefoner er blot et enkelt eksempel), blev det anset for af stor vigtighed i moderniseringsprocessen, at leverandøren skulle kunne dokumentere god åbenhed i produktionsplatformen, og parathed til at åbne for nye ønsker, teknologiske landvindinger eller andet undervejs. Brugen af åbne standarder var således undervejs betragtet med en vis interesse.

Derudover ville man undervejs i forløbet inddrage og sammenføje produktion af forlagets svenske kort. Det ville skabe god fornuft og øget værdi hos brugerne på tværs af grænserne, at kortene – på trods af forskellige datakilder og oprindeligt udseende – ville have samme udseende. En bruger skal opleve de samme oplysninger vist på samme måde for danske og svenske kort, tilmed hvis det indbefatter et kig på begge sider af sundet. At det kræver, at kortene i produktion og distribution sammenføjes og håndteres efter samme standarder (læs: i en datamodel som indfrier krav til samordning uanset kilde/ ophav), viste sig hurtigt at være tilfældet.

Mere generelt vurderer vi på forlaget, at åbne standarder er åbenhed over for foranderlighed, heriblandt en parathed til at imødekomme de ønsker og krav som vi ikke kender endnu i dag. Med lanceringen af flyfotos på dgs.dk præsenteres et værktøj hvis konkrete værdi det er vanskeligt at gøre op, men som

17

Perspektiv nr. 11, 2007

I løbet af 2006 indførte De Gule Sider kombikort, dvs. en kombineret visning af flyfoto fra Scankort og de eksisterende søgedata, hvilket igen medførte en markant forøget trafik på siderne.

trafiktallene på sitet med al tydelighed viser har relevans og appeal for en bred skare.

Og fra det verdensmarked som rykker tættere og tættere på Danmark: Når Google Maps, Yahoo, Microsoft Virtual Earth og mange andre præsterer at skabe forretning ud af deres ydelser og tjenester, skal vi være varsomme med at holde igen. For nogle kan det være et skræmmende perspektiv, at aktører uden for den traditionelle geodatabranche tager têten. For forlaget at se er disse udefra kommende aktørers interesse og ageren slet og

18

ret udtryk for at der er forretning i at tænke nyt og anderledes på brugen af geodata.

Der er værdi i disse data og i en håndtering i disse data, som vi slet ikke kender i dag.

Erfaringer Som det er blevet beskrevet, endte afklaringsog moderniseringsprocessen med at blive længere end først planlagt, ikke mindst fordi kravene og mulighederne voksede under vejs.

Det er i dag forlagets erfaring, at heller ikke open source i sig selv udgør den trivielle løs-

Perspektiv nr. 11, 2007

ning på alle udfordringer. Men vi har hos den valgte leverandør fundet velvilje og kunnen til at imødekomme skiftende krav og ønsker, tilpasse løsninger og hele tiden udvise overskud til drift og produktion. Det sker på en platform som er i stand til at tilkoble nye dataelementer (såsom flyfotos fra en ny kilde) og på tværs af landegrænser. Og der er vundet meget på at den valgte leverandør på én gang bruger professionelle systemer og værktøjer traditionelt og samtidig produce-

rer, modner og distribuerer alle kort på en egenudviklet platform. Dette sker effektivt, uanset massive træk på serverne.

Forlaget valgte at satse på åbne standarder brugt centralt i håndtering af foranderlige og forretningsvigtige data af forskellig slags. Og den beslutning var den rigtige. Kortene på De Gule Sider er bestemt kommet for at blive – i centrum og med stor vægt, selv om vi ikke i dag kender kravene til dem i morgen…

Om forfatteren Jørgen Henning Nicolaisen er produktchef/markedschef hos De Gule Sider A/S og har ledet den beskrevne moderniseringsproces.

19

Perspektiv nr. 11, 2007 Forretningsmodel for FOTdanmark – nyt fællesoffentligt samarbejde Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Igennem de seneste år har der været øget fokus på koordinering af den danske kort- og geodataproduktion. Resultatet heraf har været et tættere samarbejde mellem stat og kommune, i forhold til hvilket et nyt kortlægningskoncept er blevet tilvejebragt - ”Fælles ObjektTyper” (FOT). Der er udfærdiget en kravspecifikation for FOT og senest en forretningsmodel for implementering af FOT. Forretningsmodellen har generelt opnået en bred opbakning og udfordringen er nu den reelle implementering af FOT i praksis, hvor også hensynet til de private aktører på kort- og geodataområdet må overvejes. FOT må betragtes som et centralt element i forhold til udvikling af ”digital forvaltning” og en dansk infrastruktur for kort- og geodataområdet.

FOT – som står for Fælles ObjektTyper – er et tværoffentligt samarbejde – FOTdanmark som har til formål at skabe et fælles opdateret administrationsgrundlag af geodata, som grundlag for en effektiv digital sagsbehandling. Målsætningen for FOTdanmark er, - at der inden kommunalreformens ikrafttræden er etableret et fælles basis FOT-system til håndtering af de fælles geografiske data/ objekter. Det skal opbygges som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag for den offentlige forvaltning i Danmark og skal efterfølgende drives og videreudvikles af hovedinteressenterne i et fællesskab.

FOT-forretningsmodel Igennem de seneste år har der været arbejdet intensivt på udfærdigelse af en FOT-specifikation omfattende en entydig definition af de objekttyper, der ønskes indeholdt i det fælles administrationsgrundlag. Dette arbejde har resulteret i den nugældende FOT-specifikation version 3, der omfatter hovedparten af de geografiske objekter, der i dag indgår i kommunernes tekniske kort og i Kortog Matrikelstyrelsens topografiske kort.

Med FOT skal der sikres etableret et fundament for et landsdækkende, homogent og geometrisk nøjagtigt geodatasæt, der kan danne grundlag for et mere ensartet kommunalt teknisk kortgrundlag samt Kort- og Matrikelstyrelsens topografiske kortlægning – bl.a. Kort10. Fundamentet søges givet en høj aktualitet – dels ved løbende sagsorien-

20

teret ajourføring og dels gennem en løbende fotogrammetrisk ajourføring minimum hvert 3. år.

Det fælles FOT-geodatafundament ønskes opbevaret i et fælles system, hvorfra parterne kan udtrække data. Systemet skal sikre en funktionel og stabil forsyning af geodata til de offentlige administrationsopgaver. Målet er, at FOT skal være landsdækkende inden udgangen af 2010. Med den seneste specifikation for FOT er geodatafundamentet udvidet med ortofoto, der produceres sammen med den fotogrammetriske kortlægning.

Det vurderes, at etablering af FOT dels vil give store fordele i forbindelse med den offentlige digitale sagsbehandling som følge af et bedre administrationsgrundlag, dels vil give betydelige besparelser ved bl.a. koordinering af dataindsamlingen.

Til at varetage implementering af FOT er etableret en ny organisation – FOTdanmark – som er et tværoffentligt samarbejde mellem staten og kommunerne.

FOT-bestyrelsen har udover det overordnede ansvar for udvikling og implementering af FOT – herunder den overordnede kvalitetssikring og koordinering af dataproduktionen - også det juridiske og økonomiske ansvar.

Kommunernes Landsforening repræsenterer de kommunale interesser i FOTdanmark, mens Kort- og Matrikelstyrelsen repræsenterer statens interesser i samarbejdet. Til støtte for Kort- og Matrikelstyrelsens varetagel-

Perspektiv nr. 11, 2007

se af statens interesser nedsættes et statsligt FOT-forum, med deltagelse fra relevante statslige myndigheder.

Den egentlige dataproduktion påtænkes varetaget af lokale FOT-samarbejder, hvor kommunerne i et givet område sammen med Kort- og Matrikelstyrelsen danner et konsortium, hvor parterne i fællesskab har det juridiske og økonomiske ansvar for produktionen af FOT-fundamentet. På landsplan forventes der etableret 5-10 lokale FOT-samarbejder.

Til støtte for FOT-bestyrelsen og de lokale FOT-samarbejder oprettes et sekretariat, der bl.a. skal sikre den overordnede koordinering af dataproduktionen i de lokale FOT-samarbejder.

Som led i etableringen af FOTdanmark er det tanken, at der mellem kommunerne, repræsenteret ved Kommunernes Landsforening og staten, repræsenteret ved Kort- og Matrikelstyrelsen indgås en aftale, der fastlægger de økonomiske og juridiske forpligtigelser samt

datamæssige rettigheder i forhold til implementering af FOT. Grundideen i FOT-samarbejdet er, at hver part bibringer med et datasæt som grundlag for etablering af FOT. Staten bidrager med et landsdækkende topografisk datasæt efter TOP10DK-specifikationerne, mens det kommunale bidrag består i et teknisk kortgrundlag efter TK99-specifikationerne. Inden for de enkelte FOT-samarbejder er det kommunerne og Kort- og Matrikelstyrelsen i fællesskab, der finansierer dataproduktionen.

Rettigheder til det FOT-grundlag, der produceres via samarbejdet, tilgår FOTdanmark.

Høring af FOT-forretningsmodel I slutningen af 2006 blev der gennemført en høring vedrørende den ovennævnte beskrevne forretningsmodel for FOTdanmark. Høringen, der blev gennemført i forhold til såvel statslige, kommunale og private interessenter i forhold til kort- og geodataområdet, har resulteret i en række konkrete ændringsforslag til genovervejelse i forbindelse med

21

Perspektiv nr. 11, 2007

organisering af det fremtidige FOT-samarbejde.

Høringen har givet anledning til, at der via FOT-samarbejdet sker en genovervejelse af en række problemstillinger. Blandt disse kan nævnes såvel en række økonomiske problemstillinger i forbindelse med etablering og drift af FOT-konceptet, et ønske om præcisering af de organisatoriske forudsætninger for samarbejdet samt en præcisering og afklaring af en række af de tekniske principper, der ligger til grund for bl.a. løbende sagsorienteret ajourføring af en række FOT-temaer. Økonomiske problemstillinger Fra kommunal side ønskes en revurdering af omkostningsfordelingen mellem stat og kommune, hvor omkostningerne til etablering af minimumsniveauet deles ligeligt mellem stat og kommune. Data i forhold til minimumsniveauet ajourføres hvert 3. år. De meromkostninger, der evt. er til en højere standard i kortlægningen (øget detaljering, hyppigere ajourføring, større geometrisk nøjagtig el.lign.) betales af den part, der ønsker dette, hvilket må forventes at være kommunerne. Ønskes fra kommunal side en hyppigere ajourføringssekvens på udvalgte temaer – eksempelvis 1-årige – bør de økonomiske forudsætninger herfor afklares.

Fra kommunal side peges ligeledes på problemerne med hensyn til finansiering af FOT-implementering, der for en række kommuners vedkommende vil betyde store anlægsudgifter. Disse ønskes via forskellige betalingsmodeller fordelt over flere år kombineret med mulighed for at opnå økonomisk støtte til anlægsomkostningerne.

Som en konsekvens af den økonomiske usikkerhed i en række kommuner ønskes en præcisering af principper for formidling og distribution FOT-data til eksterne samarbejdspartnere.

Fra Konkurrencestyrelsen og en større ledningsejer er det påpeget, at den opstillede forretnings-model for FOT kan give udbuds-

22

mæssige og konkurrenceretlige problemer.

Det forudsættes, at uklarheder i forbindelse hermed løses. I modsat fald kan dette resultere i, at der etableres og vedligeholdes to kortværker - FOT samt et ledningsejerkortværk – med de hermed forbundne omkostninger og manglende koordinering af den danske kort- og geodatasektor.

Organisatoriske problemstillinger I forhold til sammensætning af FOT-bestyrelsen ønskes fra kommunal side en tydeliggørelse af forudsætningerne herfor. I forhold til FOTdanmark har udgangspunktet været, at samarbejdet skulle baseres på et ligeværdigt samarbejde mellem to parter – stat og kommune -, der ligeledes afspejler omkostningsfordelingen ved etablering af minimumsniveauet.

Herudover ønskes fra kommunal side foretaget en præcisering af de rettigheder, der knyt ter sig til ophør eller udtræden af FOTsamabejdet. Udgangspunktet er, at deltagerne i fællesskabet – stat og kommune – begge har ophavsret til data for det område, der samarbejdes om, og at denne kan udøves af begge parter ved et eventuelt ophør eller udtræden af samarbejdet.

I forbindelse med høring er der ligeledes fra kommunal side fokus på, at der opnås en bred tilslutning til FOT som en forudsætning for en hurtigt og sikker implementering af konceptet. Fra en række kommuner peges på lovgivningen som et brugbart værktøj for en hurtig implementering – et værktøj, der dog skal bruges med omtanke i forhold til kommunernes økonomiske situation. Fra FOTdanmarks begyndelse har der imidlertid været fokuseret på frivillig deltagelse frem for direkte lovgivning.

Fra ledningsejernes side er der udtrykt ønske om en øget inddragelse i implementering og drift af FOT-konceptet. I forhold hertil præciseres ledningsejernes behov for et relativt simpel kortgrundlag – men ajourførte kort – som ”kulissekort” for ledningsregistrering. ”Kulissekort”, hvor det vil være muligt at væl-

Perspektiv nr. 11, 2007

ge og fravælge temaer i forhold til FOT-konceptet, hvilket naturligvis ligeledes forventes at få indflydelse på prissætning af FOT-data.

Fra ledningsejernes side forventes en reduktion af omkostninger til kort som følge af de stordriftsfordele og faldende ajourførings-omkostninger, der opnås via FOT-konceptet.

FOT 2007 er etableret pr. 1. januar 2007 og understøttes af de eksisterende lagrings- og distributionssystemer, der er opbygget hos Kort- og Matrikelstyrelsen. FOT2007 er etableret med henblik på at kunne fungere i ca.

5 år – svarende til tidsperspektivet for at gøre FOT-konceptet landsdækkende.

Endelig ønsker ledningsejerne etableret et kontaktudvalg, der skal sikre en tæt dialog mellem FOT-bestyrelsen og ledningsejerne.

Fremtiden for FOT? Med udfærdigelse af kravspecifikationer for FOT (version 3) og senest opstilling af en forretnings-model for FOT-konceptet er der tilvejebragt et fundament, der kan indgå i etablering af et fælles offentlig administrationsgrundlag og understøtte den igangværende udvikling i retning af en øget brug af digital forvaltning indenfor den offentlige sektor.

I forhold til de igangværende strukturreformer i det danske samfund er FOT-konceptet af central betydning for at kunne løfte de nye arbejdsopgaver, som overføres til kommunalt regi. Tilsvarende er FOT centralt bl.a. i forhold til de statslige initiativer omkring opbygning af en dansk infrastruktur for geoinformation, der understøtter behov for grundlæggende basisdata.

Tekniske problemstillinger I forhold til løbende sagsorienteret ajourføring er der behov for, at der udvikles og tilrettelægges en række metoder, der sikrer, at der gennem den almindelige sagsbehandling sikres tilvejebragt det nødvendige informationsgrundlag til brug for ajourføring af FOT-objekterne. Det skal - eksempelvis for en byggesagsbehandler – være muligt at kunne indberette en bygnings udstrækning og relevante egenskaber hertil i FOT-databasen. Forudsætningen for løbende sagsorienteret ajourføring er, at der fastlægges faste procedurer for tilvejebringelse af ajourføringsgrundlaget, og at der på sigt foretages en tilpasning af de benyttede informationssystemer. Initiativet til udvikling af en løbende sagsorienteret ajourføring er lagt i kommunalt regi. Det forventes, at løbende sagsorienteret ajourføring kan give brugerne adgang til et tidstro administrationsgrundlag og minimere ressourceindsatsen ved ajourføring.

Indtil et fælles FOT-systemkoncept for FOT er udfærdiget, har Kort- og Matrikelstyrelsen tilbudt kommunerne at udvikle og drive et system til opbevaring og distribution af FOTdata – benævnt FOT2007. FOT2007 omfatter - system til modtagelse af data fra fotogrammetrisk dataproduktion, kontrol af data i forhold til FOT-specifikation, lagring og distribution af FOT-data til kommunerne - system til opbevaring af FOT-data på landsplan, - system baseret på FOT version 3 specifikationen.

Den netop afsluttede høring af den opstillede FOT-forretningsmodel har synliggjort en række problemstillinger, der vil være behov for at få løst i den kommende tid. Specielt vil det være nødvendigt – måske i større omfang end forventet – at der mellem staten og kommunerne sker en præcisering af de retningslinier, hvorunder FOT-konceptet udvikles og implementeres. Hertil kommer, at det under alle omstændigheder vil være fornuftigt at gå efter landsdækkende kortløsninger, der også tilgodeser private aktører på området, således at der ikke etableres flere parallelle landsdækkende kortværker i henholdsvis offentlig og privat regi.

FOTsamarbejdet og herunder projektstyregruppen for FOTdanmark står i den kommende tid overfor en række store udfordringer af såvel organisatorisk som økonomisk karakter.

En løsning heraf er en forudsætning for opnåelse af ikke kun et fornuftigt landsdækkende kort- og geodatagrundlag til brug ved digital

23

Perspektiv nr. 11, 2007

forvaltning, men også et datagrundlag, der er altafgørende for det fremtidige udviklingsarbejde og samarbejde i forbindelse med tilvejebringelse og udviklingen i retning af en sammenhængende dansk infrastruktur for geoinformation. Håbet er, at projektstyregruppen er opmærksom på betydningen af en helhedsorienteret løsning for FOT-konceptet, og at hidtidige traditioner, forhistorier og ”dårli-

ge vaner” ikke endnu en gang sætter dagsordenen for FOT-udviklingen og implementeringen. Derfor held og lykke til FOT-samarbejdet, med håb om en hurtig helhedsorienteret løsning for kortlægningen af Danmark!

Links: www.fotdanmark.dk

Om forfatteren Bent Hulegaard, lektor ved Aalborg Universitet (bhj@land.aau.dk).

24

Perspektiv nr. 11, 2007 ”Spar på farten” Jens Juhl, Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, Ian Berg Sonne, Miljøcentret Aalborg, Poul Heide, M-tec Synopsis

På Rådet for Større Færdselssikkerheds hjemmeside kan man læse: · Billister på 18-19 år har 6 gange større ulykkerisiko pr. kørte kilometer end deres forældre på 45-54 år. · Billister på 20-24 år har 3 gange større ulykkerisiko pr. kørte kilometer end de 45-54-årige.

Hastigheden er en ulykkesfaktor for de unge · De mangler rutine og erfaring som billister · De kører ofte meget stærkt · De kører ofte i ældre og billigere biler med relativt dårligere køreegenskaber.

I projektet Spar på farten (se: http://www.sparpaafarten.dk) håber vi at kunne få svar på, om en skærm, der viser den skiltede hastighed og en stemme, der informerer om en eventuel hastighedsoverskridelse kombineret med en økonomisk gevinst, vil nedsætte hastigheden og dermed ulykkesfrekvensen for unge førere.

I dette papir behandles problemerne med udvikling af software og opbygning af et hastighedskort, der har været en nødvendig forudsætning for, at projektet kan gennemføres. Endvidere beskrives de fundne løsninger. Resultater fra projektet vil først foreligge om ca. 3 år.

Forskningsprojektet Spar på farten er en videreførelse af INFATI-projektet (se: http:// www.infati.dk) (INtelligent FArtTIlpasning), som Trafikforskningsgruppen ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet gennemførte i 2000-2002.

Projektet Spar på farten er et forsøg i Nordjyllands Amt med ”intelligent farttilpasning”.

Målgruppen er unge førere, dvs. aldersgruppen 18-27 år.

Det er dette projekts overordnede formål at afprøve, om økonomiske incitamenter i form af præmienedsættelser på bilforsikringen ved overholdelse af hastighedsgrænserne kan tilskynde målgruppen til at køre langsommere og dermed reducere gruppens meget høje ulykkesfrekvens.

Det blev i INFATI-projektet vist, at der er et stort potentiale i udstyr, der advarer den enkelte fører om hastighedsoverskridelser. I dette projekt går man et skridt videre og kobler overholdelse af hastighedsgrænserne til størrelsen af forsikringspræmien.

Al hard- og software er nyudviklet i forhold til INFATI-projektet. Bl.a. er dataindsamlingen af skiltede hastigheder og opbygningen af hastighedskortet automatiseret så langt som økonomien i projektet har givet mulig for (se også herunder: 4.4 Ny funktionalitet).

Opdateringsproblematikken for det digitale hastighedskort er løst tilfredsstillende bl.a. ved hjælp af de nuværende datasamlinger og web-løsninger. Endvidere er der opbygget

25

Perspektiv nr. 11, 2007

software til servere, der håndterer de løbende indberetninger fra udstyret i bilerne.

Forskningsprojektet løber over en periode på ca. 5 år. De første 1½ år er nu overstået og projektets hardware og software er udviklet.

I de næste 3 år skal ca. 300 forsøgspersoner ud at køre med udstyret. I den periode indsamles data og de vil - sammen med hele projektet - løbende blive evalueret. Til dette arbejde er der til projektet knyttet 2 Ph.d.studerende. Det sidste ½ år skal benyttes til afrapportering af projektet.

Spar på farten er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Nordjyllands Amt, det private elektronikfirma M-Tec samt forsikringsselskabet Topdanmark. Endvidere har Færdselsstyrelsen under Transport- og Energiministeriet bidraget med væsentlige økonomiske tilskud til projektet.

Udstyr i biler For at minde føreren af bilen om en eventuel hastighedsoverskridelse, monteres der i bilen 3 mindre enheder: • En lille computer, der indeholder en GPSmodtager, en GSM-telefon, et digitalt vejkort med hastighedsgrænser i hele Nordjylland og noget software, der kan guide føreren • Et display med en lille højttaler • En GPS-antenne

GPS-modtageren fortæller computeren hvert sekund, hvor bilen er. Computeren beregner ved hjælp af softwaren, hvilken vej bilen befinder sig på (mapmatching), og hvilken hastighedsgrænse, vejen har. I displayet vises hastighedsgrænsen. Overskrides grænsen med mere end 5 km/t, vil en kvindestemme hver 6. sekund minde føreren om overskridelsen, og føreren vil få strafpoint. Hvor mange strafpoint, en overskridelse koster, gradueres efter, hvor mange procent overskridelsen er på. De første to overskridelser er dog gratis. Man kan altså nå at lette foden fra speederen, før strafpointene tikker ind. I den nederste linie til venstre i displayet ses det totale antal strafpoint, der er registreret i indeværende 6 måneders periode. Til højre i nederste line ses det antal strafpoint, der er registreret på den aktuelle tur. Hver nat indrapporteres overskridelser (og uregelmæssigheder) til en server. Efter serveren er opdateret, kan man gå ind via Internettet og orientere sig om alle overskridelser. Det har været vigtigt kun at vise det absolut nødvendigste på skærmen. Altså den skiltede hastighed og de økonomiske konsekvenser for den aktuelle tur og for den aktuelle periode. Præmienedsættelsen beregnes 2 gange om året som 30 % af præmien dog fratrukket 50 øre pr. strafpoint, der er opnået i den pågældende periode. Forsikringspræmien vil dog aldrig kunne stige.

På side 27 ses et skærmdump fra web-serveren, hvor 3 overskridelser er markeret på motorvejen i nordgående retning lige før tunnelen i Aalborg. Inden for det markerede grønne rektangel vil yderligere info vedr. overskridelserne ses under kortet.

De første 8 testkørere fik installeret udstyret den 4. maj. Den 23. juni fik yderligere 10 udstyret installeret og projkektet er nu oppe på 40 installerede anlæg. Installationen fortsætter i de kommende måneder.

Display med højttaler.

26

Nyudviklinger De første 1½ år af projekter er primært gået med: 1. Opbygning af et hastighedskort i Nordjylland

Perspektiv nr. 11, 2007

man rigtig til biddet, vil to hastigheder nu ikke være nok. Hvad nu, hvis man har trailer på? Så må man køre 80 på motorvej ellers 70 (hvis lokale skilte ikke påbyder en lavere hastighed).

Det samme for lastbiler. Altså, det kan også være fornuftigt at vide, hvilke strækninger der er motorvej. I forbindelse med mapmatchingen har det også vist sig at være nyttigt at vide, hvornår man kører på motorvej - herom senere. For lastbiler gælder også det særlige, at der inden for byzoneområder kun må køres med 50 km/t, uanset om lokale skilte tillader en højere hastighed. Altså vejstrækninger, der ligger i byzoneområder, kunne også være interessant at holde styr på.

Skærmdump fra web-serveren.

2. Udvikling af hardware til systemet 3. Udvikling af software til systemet (bl.a. mapmatching) I det følgende beskrives mange af overvejelserne og løsningerne på punkt 1 og 3, medens punkt 2 kun gennemgås overfladisk.

Udvikling af software vil dog mest fokusere på mapmatchingen (opsøgning af den rigtige vej på grundlag af GPS-positionen).

Hele problematikken med opsætning af testscenarier, så den endelige afrapportering kan give et præcist billede af de spørgsmål, som projektet stiller, vil kun blive behandlet perifert i dette papir.

Opbygning af et hastighedskort i Nordjylland Et hastighedskort kunne i sin simpleste form se ud som et vejmidtetema med en hastighed som attributdata. Det vil i langt de fleste tilfælde være ganske fornuftigt. Men der vil dog være enkelte steder, hvor to hastigheder pr. vejstrækning vil være nødvendig. Enkelte steder, fx før kryds, er der forskellige hastigheder i vejens to retninger, idet hastigheden her nedsættes et stykke før krydset for igen at ophæves straks efter krydset. Det er altså nødvendigt med to hastigheder pr. vejstrækning. Går

Flere steder, specielt i udlandet, er der lokale hastighedsgrænser for visse typer køretøjer.

Fx lokale hastighedsbegrænsninger for motorcykler. Der kan også være hastighedsgrænser, der inden for bestemte tidsperioder af døgnet er forskellige, både hvor hastigheden er fastlagt ved permanent skiltning, og hvor hastigheden er dynamisk - fx afhængig af trafikken.

Endvidere kan der være hastighedsgrænser, der er afhængig af føret, fx med lavere hastighed ved regnvejr. Og så er der også alle de hastighedsgrænser, der eksisterer inden for en kortere tidsperiode, fx vejarbejder. En afart af hastighedsgrænser inden for et bestemt tidsrum eksisterer flere steder her i landet, hvor vejmyndigheden i fx sommerperioden opsætter skilte med lokale hastigheder i trafikerede sommerhusområder.

Jo, problemer er der nok af. Og principielt kan de løses. Men det ligger ikke inden for projektets rammer. Vi har derfor skåret igennem og valgt at hastighedskortet skal indeholde: • Vejmidter (Northing og Easting koordinater) • To hastigheder (en hver vej) • Vejkode, hvor alle motorveje får en speciel vejkode Indsamling af data Vi var klar over de problemer, indsamling af vejmidter med skiltet hastighed kunne give.

Bl.a. fra det tidligere INFATI-projekt. Umid-

27

Perspektiv nr. 11, 2007

Eksempel på indhold af hastighedskort.

delbart skulle man tro, at man bare mailer til relevante myndigheder og beder om et vejmidtetema med skiltede hastigheder og vejkode. Men det fungerer ikke på den måde i dagens Danmark.

Nej, der er faktisk ikke meget, der fungerer, når man snakker geografisk information, og man ønsker præcise og opdaterede data at arbejde med!

Det skulle man godt nok ikke tro, når man kommer hjem fra det ene seminar efter det andet, der behandler området GIS. Men præcise og opdaterede data eksisterer kun inden for ganske få områder i Danmark.

For de kommunale veje, er det kun i ganske få kommuner, man har styr på hastighedsgrænserne. For amts- og statsveje, der har langt de færreste hastighedsgrænser, kan man få nogen hjælp i Vejsektorens Informationssystem (VIS). Men hvad så med vejmidtetemaet? Det må man vel i vore dage have styr på i DK? Men nej, det har man heller ikke. Projektet samarbejder med amtet, og det vil derfor være naturligt (læs: billigst) at få vejmidtetemaet fra KMS. KMS vedligeholder matrikeltemaet på forbilledlig vis. Det vil sige, at man få minutter efter en sag er approberet kan hente det ændrede matrikelkort via internettet.

Skal der laves analogier, skulle man tro, at så snart en minister, rådmand eller byrådsmedlem har klippet den røde snor over til en ny vejstrækning, ja så kan et opdateret vejmidtetema hentes på Internettet. Men sådan er det langt fra. Fx er motorvejen fra Bjergby til Hirtshals endnu ikke at finde på KMS’ nyeste version af vejmidtetemaet. Til oplysning kan fortælles, at Hendes Kongelige Høj-

28

hed Kronprinsesse Mary åbnede motorvejen den 9. oktober 2004.

Så det er altså ikke nemt at lave GIS i Danmark i ’stort målforhold’ hvor der kræves nøjagtige og opdaterede data. Og så forstår man godt Navteq og TeleAtlas (de to store fabrikanter af kort til navigationssystemer), der selv vedligeholder vejmidtetemaet med attributter.

Status er nu: • Vi kan få et vejmidtetema, men det kan være flere år gammelt • Hastighederne må vi selv indsamle Strategi for lagring af data Men hvordan gribes sagen nu an med at få oprettet et vejmidtetema med hastigheder?

Der er principielt to måder: 1. Hastighederne gemmes som attributter i den sidste nye version af KMS’ vejmidtetema 2. Der oprettes en skiltedatabase for hele Nordjylland, og der udvikles et stykke software, der automatisk kan opdatere et vejmidtetema med hastigheder Metoden beskrevet på s. 26, 1 spalte, ser umiddelbart tillokkende ud. Men så er vi tilbage til samme strategi som Navteq og TeleAtlas benytter. Det vil sige, at projektet Spar på farten selv skal vedligeholde vejmidtetemaet, fx ved at finde ændringerne mellem det nye og gamle vejmidtetema leveret af KMS, opdatere vejmidtetemaet med de fundne ændringer og derefter påsætte attributter på de nye/ændrede veje. Ikke at det vil være en umulig opgave, men vi har vurderet, at metode 2, nederst s. 26, 2 spalte, vil gøre opdateringerne enklere.

Perspektiv nr. 11, 2007

Metoden tillader, at projektet får nye vejmidtetemaer fra KMS, hver gang de kommer med en ’ny’ version af vejmidtetemaet (ca. 3 gange om året). Derefter kan hastighederne så automatisk generes, og ændringer til kortet er parat til at sendes via GSM-nettet til bilerne næsten uden manuel indgriben.

Vi har i projektet valgt at benytte metode 2.

Altså to databaser (vejmidter og skilte) og et stykke software, der automatisk kan opdatere vejmidterne med hastigheder.

Vejmidtedatabase KMS’ vejmidter for hele Danmark består af ca. 8.000.000 punkter. I Nordjylland er der knap 1.000.000 punkter. Reduceres punktantallet for vejmidterne, så punkter med pilhøjde under 2 meter slettes, reduceres antallet af punkter til ca. 425.000.

Da den største fejl, der er indført, er 2 meter, det vil sige, at nøjagtighedsforringelsen ved reduktionen er noget under 1 meter, hvilket igen er noget under nøjagtigheden for det originale vejmidtetema. Ved at reducere vejmidtetemaet til ca. 45 % er der således ikke

Vejmidter med knækpunkter markeret. Uden reduktion i punktantal.

Vejmidter med knækpunkter markeret. Med reduktion i punktantal. Pilhøjde min 2 meter.

sket nogen væsentlig nøjagtighedsforringelse. Antages det at tidsforbruget for en mapmatching stiger proportionalt med antallet af punkter, vil mapmatchingen ved denne lille opperation køre dobbelt så hurtigt. Det har vist sig at være ganske fornuftigt, da mapmatchingen skal foretages 1 gang i sekundet og computerens processor skal bruges til ganske mange andre gøremål inden for samme sekund.

Skiltedatabase For at få metode 2 til at virke nogenlunde smertefrit, var det nødvendigt at opbygge en skiltedatabase med følgende indhold: Skiltetype, N, E og Retning. Retningen er retningen på den vej, skiltet skal snappes ned på.

Til indsamling af data til denne opgave blev der udviklet et specialtastatur med en knap pr. hastighedsskilt. Tastaturet er bygget sammen med en GPS-enhed. GPS-enheden registrerer en koordinat hvert sekund, som blev lagret på et multimediekort. Blev tastaturet rørt, blev en tastaturregistrering udløst bestående af: ID for tast (skiltetype) og antal millisekunder siden sidste GPS-registrering.

Denne registrering blev lagret ’mellem’ to GPS-registreringer.

To biler blev hver udrustet med tastatur, GPS og 2 mand (studerende). Den ene bil skulle registrere alle skilte nord for Limfjorden, og den anden skulle registrere skiltene syd for. I alt skulle de principielt tilbagelægge ca.

20.000 km, som er længden af den samlede vejstrækning i Nordjylland. Registreringsarbejdet var udført på 4 uger, præcist som det blev anslået, før kampagnen startede. Før det hele blev sat i gang, blev der mailet/ringet til alle kommuner i Nordjylland (27 styk) for at høre, om de skulle ligge inde med materiale, der viste, hvor der var hastighedsskilte/ hastighedsbegrænsninger i kommunen. Det lykkedes at få materiale fra et mindre antal af kommunerne. De studerende skulle selv planlægge deres daglige ture, så alt materiale, der kunne hjælpe dem med dette arbejde, var velkomment.

29

Perspektiv nr. 11, 2007

Eksempel på skiltedatabase.

Specialudviklet skiltetastatur.

Mange skilte er registreret 2 gange, fx alle zoneskilte1 (byzone, 30 km/t zone osv.), der er registreret både som ’zone start’ og ’zone slut’.

Endvidere er mange af de lokale1 hastighedsskilte (fx 60 km/t) registreret begge veje. I alt er ca. 500 zoneskilte og 1400 lokale skilte registreret dobbelt. Der er regnet lidt statistik på disse dobbeltmålte skilte. Nøjagtigheden er beregnet til ca. 12 meter for den enkelte registrering. I alt blev der registreret ca.

5600 skilte. Skiltene skulle registreres, idet bilen bevægede sig, da retningen på vejen skulle fastlægges. Gennemsnitshastigheden under registreringerne blev ca. 25 km/t.

Der kan også siges lidt om fuldstændigheden, idet alle zoneskilte skal være registreret 2 gange. 1 % af byzoneskiltene er registreret 1 gang, medens 10 % af legezonerne er registreret 1 gang. Man kan deraf konkludere, at man nok har registreret de fleste byzoneskilte, medens der godt kan være smuttet et par af de mindre synlige zoneskilte (står ofte på et hjørne og lavt).

I alt blev der registreret ca. 90 Mb (koordinater hvert sekund + ’skiltene’). Ud fra disse registreringer er skiltedatabasen opbygget med Skiltetype, N, E og Retning. Denne fylder nu ca. 0.2 Mb som en læsbar ascii-fil.

30

Software til generering af hastighedskortet Først snappes skiltepunkterne ind på vejene. Det snappede punkt bygges ind i vejmidten, og vejmidten deles i to objekter, et på hver side af det nye punkt, så der opstår en form for knudepunkt i skiltepunktet. Da der nemt kan ligge flere veje inden for en rimelig afstand fra skiltet, vægtes vejene i forhold til afstanden mellem skilt og vej og i forhold til retningsdifferencen mellem skilt og vej. Retningen får størst vægt, idet et skilt ofte står tættere på en tværvej end på den vej, som skiltet ’tilhører’. En stor vægt for retningsdifferensen bevirker et korrekt snap.

Nu skulle man tro, at der nu kun manglede: • at pålægge 80 på hele vejnettet • at finde zonerne og pålægge vejene inden for zonen med den skiltede hastighed og • at pålægge vejene de lokale hastigheder (60 km/t, 70 km/t mm) Men så nemt skulle det nu ikke være. Der eksisterer faktisk et hav af regler, som man umiddelbart ikke lige tænker på, fx at et 60 km/t skilt placeret 40 meter efter ophør af byzone bevirker, at 60 km/t også eksisterer mellem byzoneskiltet og 60 km/t skiltet. Men alt er sådan set veldefineret. Det er således bare at sætte sig ned og programmere. Et meget større problem var, at zonerne kun i ganske få tilfælde er lukkede.

Pålagde man fx 50 km/t i byzone, gik der ikke mange brøkdele af sekunder før programmet fandt en vej ud af zonen, hvor der manglede et byzoneskilt. Og så havde hele Nordjylland 50 km/t på alle veje. Kun ca.

20 bysamfund ud af de ca. 350 var lukkede. Altså der manglede minimum 330 byzoneskilte!

Perspektiv nr. 11, 2007

Byzone, der ikke lukker.

Havde vores studerende lavet et dårligt stykke arbejde, eller manglede skiltene i virkeligheden?

Skiltene mangler, på nær nogle få stykker, i virkeligheden!

Forklaringen herpå er sparsommelighed.

Byzoneskiltet på en lille grusvej med en trafikbelastning på et par biler om dagen er ofte sparet væk!

Vi havde en ide om, at motorvejene var en zone. Men det er de ikke. Der eksisterer ikke ’motorvej ophør’ på afkørselsramperne. Og sådan er der et hav af problemer, vi er løbet ind i.

Vi havde også en ide om, at der skulle påføres en lokal hastighed indtil ’lokal hastighed ophør’, eller indtil vejen endte blindt. Men rigtig mange steder kommer der ikke et ’lokal ophør’ skilt. Det vil sige, den lokale hastighed fortsætter, indtil vejen ender blindt. Dette er ganske fremherskende i sommerhusområder. En vilkårlig grundejerforening med respekt for sig selv investerer fx i et 20 km/ t skilt, og placerer det på den mest trafikerede indfaldsvej til området. Men ophævet bli-

ver de sjældent. Og hastigheden den modsatte vej er ofte den generelle for området (80 km/t), idet det lokale hastighedsskilt kun er opsat den ene vej.

I et knudepunkt kan der i nogle tilfælde være tvivl om, ad hvilken vej påsætningen af hastighed skal fortsætte. Fx kan der i en Yforgrening være tvivl, om hastigheden skal fortsætte til højre eller til venstre, fordi kortet ikke indeholder information om vigepligt i kryds. Den lokale hastighed påsættes, således at retningsændringen i knudepunktet er mindst mulig. Er dette ikke tilfældet, altså at den lokale hastighed fortsætter ad den vej, der har den mindste retningsændring, er der manuelt indsat et fiktivt skilt, der fortæller programmet, at den lokale hastighed ikke skal fortsætte ad ’denne’ vej. ’Prøv den næstmindste retningsændring’. Der er således bygget rigtig mange skilte ind manuelt, for at lukke zoner (herunder motorveje), for at ophæve lokale hastigheder, for at tvinge lokale hastigheder den ’rette’ vej. Derudover er der bygget en hel del ’ensretningsskilte’ ind i skiltedatabasen. Disse skilte er bygget ind i rundkørsler, på vejstrækninger med midterrabat, og ellers hvor man positivt ved, at der eksisterer ensrettede veje.

I alt er der i dag 8600 punkter i skiltedatabasen. Den manuelle opdatering af skiltedatabasen med fiktive skilte, der ikke eksisterer i virkeligheden, har således været et større arbejde end forventet. Bl.a. er der udviklet software, der kan hjælpe med at finde de zoneområder, der ikke vil lukke, og de lokale hastigheder, der aldrig ’ophører’. Teknisk set er skiltedatabasen i dag korrekt.

Alle zoner lukker. Ingen lokale hastigheder ’er for lange’. Men det kan sagtens forekomme, at hastighederne på vejene ikke er korrekte, specielt i sommerhusområder, hvor de registrerede skilte er ’opdateret’ med mange fiktive skilte, der på bedst måde beskriver de hastigheder, man forventer intensionen med den sparsomme skiltning har været.

Mange fiktive skilte er også placeret for at gøre visningen i systemets display ’troværdigt’. Fx er der på alle ramper til motorve-

31

Perspektiv nr. 11, 2007

Skærmdump fra den udviklede software til generering af hastighedskortet. Her ses skilte og vejmidter med hastighed fra centrum i Aalborg.

je med hastigheder under 130 km/t placeret fiktive skilte med lokal hastighed svarende til motorvejens. Dette for at man i displayet ikke får vist 130 km/t på rampen (som er den generelle hastighed på motorvejsrampen), indtil der nede på motorvejen kommer et skilt med fx 110 km/t.

Opdatering af vejmidter og skiltedatabasen Som nævnt tidligere opdateres vejmidterne i projektet ved de standard intervaller (ca.

3 gange om året), som KMS har bestemt sig for. Dog vil hele det danske vejmidtetema ikke være opdateret 3 gange om året. KMS’ interne revisionscyklus er op til 4 år, hvilket

32

bevirker, at veje kan være anlagt (eller nedlagt) i mange år, før de registreres i vejmidtetemaet. Altså selvom vejmidtetemaet udsendes 3 gange om året, er vejmidtetemaet for hele landet ikke opdateret 3 gange årligt.

Hastighedsskiltene sørger projektet selv for at holde opdateret. Og vi må da indrømme, at det ikke er nogen let opgave. Der er udviklet et webbaseret stykke software, der gør det muligt for kommuner, amt og andre involverede i projektet at gå ind og opdatere skiltedatabasen.

I browseren kan vejmidtetemaet og skiltenes placering vises sammen med forskellige andre hjælpetemaer (bygninger, bebyggelse, kørebanekanter osv.). Et skilt kan oprettes, slettes eller hastigheden kan ændres for skiltet.

Perspektiv nr. 11, 2007

Skærmdump fra webapplikationen, hvori der er muligt at ændre hastighedsskiltene.

Vi havde en naiv tro på, at det kunne blive en succes, men vi må nok på nuværende tidspunkt konstatere, at det er en meget vanskelig proces at få flertallet af amtets kommuner til at gå ind og opdatere de ændringer, der foretages i deres hastigheds-skiltetema. Det kunne måske skyldes, at kommunerne brugte et eller flere andre systemer i forbindelse med registreringen af deres vejskilte, således at det bevirkede et ekstraarbejde for de enkelte kommuner. Kunne projektet derfor få leveret en datafil med koordinater, skiltetype og en evt. retning i et af kommunen valgt format, ville vi også være tilfredse. Men heller ikke den løsning har været mulig. Problemet ligger nok i, at hastighedsskilte ikke skal registreres og dermed ikke bliver registreret, og derfor bliver al arbejde med en sådan registrering nedprioriteret. Jo, jo, der er skam kommuner, der er med på ideen med at holde et hastighedstema ved lige. Og til de kommuner skal der selvfølgelig lyde en rigtig stor tak.

Efterhånden som vi får flere og flere unge førere ud at køre med systemet, får vi ad denne vej også flere og flere meldinger på fejl i hastighedstemaet. Dog er de indberetninger meget ensidige, idet indberetningerne for størstepartens vedkommende kun kom-

mer ved for lav registreret hastighed. Det skal dog straks nævnes, at der på de trafikerede veje kun er ganske få fejl. Værre ser det ud i sommerhusområder mm., men den registrerede hastighed afspejler nu nok meget godt intensionen med de få skilte, der er opsat.

Opdatering af kortværket i bilerne Hele kortværket i bilerne er opdelt i små filer på 3 gange 3 kilometer plus ca. 150 meter overlap mellem filerne. Alle data ligger på et multimediekort. Ideen med denne opdatering har 3 funktioner: • Ved ændringer i vejmidter og hastigheder sendes de kvadrater, der er berørt af ændringerne, til alle biler (via den indbyggede mobiltelefon). Ikke-ændrede kvadrater sendes således ikke til bilerne. Ved små kvadrater formindskes omkostningerne ved opdateringerne.

• Et kvadrat skal kunne ligge i processorens ram-lager. Der er ikke indbygget en specialprocessor i beregningsenheden. Mobiltelefonens processor benyttes. Alle programmer og data skal med de enheder, der benyttes i dag, kunne pakkes ned til at fylde under 128 K.

33

Perspektiv nr. 11, 2007

• Mapmatchingen og en evt. nyloadning af kvadratet fra multimediekortet skal kunne udføres på noget under et sekund. For hver GPS-position undersøges hvilket kvadrat positionen ligger inden for, og er det et andet end det aktuelle loadede kvadrat, loades det nye kvadrat.

Opdateringen af kortene i bilerne vil foregå, hver gang KMS kommer med en ny version af vejmidterne. Derudover vil der foretages opdateringer ved ændringer af hastigheder (nye/ændrede/slettede skilte) på de mere betydende veje. Fra den web-baserede skiltedatabase foretages der et udtræk af de ændringer af hastighedsskiltene, der er sket siden sidste udtræk (opdatering). Dette benyttes til en mere eller mindre manuel opdatering af den originale skiltedatabase. Med manuel menes, at der foretages en nøje kontrol (dog ikke i marken) af ændringerne, før den originale database opdateres.

Efter opdatering af skiltedatabasen påsættes hastighederne automatisk på den sidste nye version af KMS’ vejmidtetema. Der undersøges for ændringer i det sidste nye hastighedstema i forhold til det tidligere. Ændringerne (hele 3*3 km kvadrater) sendes til bilerne (dog efter at pilhøjden for vejmidtetemaet er reduceret til min. 2 meter). Det nye vejmidtetema med hastigheder samt skiltene sendes til skiltewebben, så denne også er opdateret.

Mapmatching Der er nu lagret et hastighedstema på multimediekortet i bilen og der er en GPS og en mobiltelefon til rådighed. Hastighedskortet har vi valgt at gemme i UTM zone 32, EUREF 89. GPS’en kommer med koordinater som længde og bredde i grader og decimaler deraf. En simpel omregning burde nemt kunne stables på benene, men ved nærmere eftersyn ses, at compileren til processoren i mobiltelefonen ikke kender til cosinus og sinus. For den sags skyld heller ikke kvadratrod. Og for lige at gøre ondt værre kan der kun benyttes heltal! Men ved hjælp af forskellige programmerede funktioner og interpolationsmetoder er det lykkedes at få omregnet Længde og

34

Bredde til Northing og Easting med en maks. fejl på en ½ meter og en beregningstid på få hundrededele af et sekund.

På et tidspunkt i udviklingsfasen havde vi kortet liggende i Længde og Bredde, men det gav andre og lige så store problemer - specielt med mapmatchingrutinen, da enheden ud af de to akser er væsentlig forskellig og afhængig af Bredden.

Det vil sige, at vi nu står med en GPS-koordinat i samme projektion som kortet. Men GPSkoordinaten vil næppe være sammenfaldende med en koordinat fra vejen. Der skal altså foretages en mapmatching, som kort fortalt går ud på at finde den mest sandsynlige vej, bilen kører på. Første forslag til den mest sandsynlige vej kunne være den nærmeste.

Men den metode vil ofte fejle, hver gang man passerer et vejkryds. Den nærmeste vej kan nemt blive sidevejen. For at undgå dette, kunne næste betragtning være GPS-retningen sammenholdt med vejens retning. Og sådan kan man faktisk komme på flere gode ideer.

I den mapmatching, der benyttes i dette projekt, indgår der mange forskellige parametre. Helt generelt kan siges, at de 12 nærmeste veje i forhold til GPS-positionen findes.

Hver af de 12 veje tildeles en vægt. Den vej med den højeste vægt vælges som den mapmatchede vej. Nogle af de forskellige parametre, der benyttes i forbindelse med vægtningen, er: • Afstanden til vejen (vægt omvendt proportionalt i forhold til afstanden) • Retningen (vægt omvendt proportionalt i forhold til retningsdifferencen mellem GPSretningen og vejens retning) • Samme vejkode (fortsættes på en vej med samme vejkode, tildeles denne en større vægt, end hvis der fortsættes ad en vej med en anden vejkode) • Samme hastighed (fortsættes på en vej med samme hastighed, tildeles denne en større vægt, end hvis der fortsættes ad en vej med en anden hastighed)

Perspektiv nr. 11, 2007

• Topologi (er det muligt at komme fra den forrige mapmatchede vej til den nye vej, forøges vægten også) Dette beskriver hovedtrækkene i mapmatchingen, men der er også mange mindre forhold, der gør sig gældende. Fx ændres GPSretningen med -4 grader, når der køres på motorvej. Dette er valgt for at undgå, at ramperne benyttes, hvis man kommer til en afkørsel. Bilen ’trækker’ således lidt til højre.

Man skal altså et lille stykke op ad rampen, før GPS-positionen mapmatches til rampen.

Derudover er der flere parametre, der fortæller hvis den mapmatchede vej er usikker, og resultatet derfor ikke bør benyttes til beregning af strafpoint. Fx PDOP (Position Dilution Of Precision), sideværts acceleration (retningsændring i forhold til hastigheden) og GPS-hastighed i forhold til ODO-meterets kalibrerede hastighed2 (pulser, der kommer til speedometeret). Endvidere beregnes en sikkerhed ud fra vægtene på de mapmatchede 12 veje på følgende måde: Vægten for den mapmatchede vej findes og sammenlignes med vægten på den vej, der har den næsthøjeste vægt og en anden hastighed. Er disse to vægte forholdsvis ens, vil sikkerheden være dårlig, og resultatet benyttes ikke.

Vi har kørt i månedsvis på vejnettet og trimmet parametrene, således at der i dag opnås et meget sikkert resultat af mapmatchingen.

Da der er en mindre forsinkelse fra GPS-positionen registreres, mapmatchingen foretages og til displayet er opdateret, er der indbygget en ’kiggen-frem’ rutine, der undersøger, om der er en anden hastighed frem ad vejen, hvis der fortsættes med samme hastighed i et/tre sekunder. Eksisterer der en sådan hastighedsændring inden for det nærmeste sekund, og er den nye hastighed mindre end den foregående, vil denne hastighed blive benyttet. Hvis der inden for tre sekunder vil ske en hastighedsændring, hvor den nye hastighed er større end den foregående, vil denne nye større hastighed blive benyttet. At der benyttes tre sekunder ved hastighedsændring til en større hastighed, skyldes

at en bilist vil føle det bunduretfærdigt, hvis man ikke straks, man er ud for et skilt, kan øge hastigheden. Da der både i skiltets position og i bilens GPS-position er en usikkerhed, har de tre sekunder vist sig at være en ganske fornuftig værdi.

Forsøget Dette var nogle få ord om hardwaren og softwaren. Men hele projektet har som hovedformål at afklare, om et sådant udstyr i bilerne sammen med en økonomisk gevinst vil nedsætte hastigheden og dermed ulykkesfrekvensen. Topdanmark giver i hele testperioden op til 30 % rabat på bilens forsikringer.

Det vil sige at 30 % rabat opnås, når der ikke er registreret nogle strafpoint. Jo flere strafpoint, der er registreret, jo mindre rabat.

Hver gang der registreres et strafpoint, reduceres rabatten med 50 øre. Hvert halve år afregnes med Topdanmark, og strafpointene nulstilles igen. En hurtig tur fra en landsdel til en anden vil alt rigeligt have opbrugt et halvt års rabat. Dog vil man aldrig komme til at betale mere i forsikring end svarende til 0 % rabat. Deltagelse i projektet kan altså ikke komme til at koste den enkelte deltager noget.

For at få svar på projektets spørgsmål, er intensionen at få 300 biler i en 3-årig periode til at benytte udstyret. Men for at kunne sige noget sikkert om udfaldet, er testen tilrettelagt, så man med størst mulig sandsynlighed kan få et fornuftigt resultat: I den første 1½ måned kører alle testpersoner med udstyret slukket. Dog kun slukket set fra bilistens side. Bilens hastighed og den mapmatchede hastighed registreres på multimediekortet og overskridelser sendes dagligt til projektet. Men testkørerne kan ikke se overskridelserne på web-serveren. Der gives ingen strafpoint, selvom der køres for stærkt.

I de næste 4½ måned opdeles testkørerne i 4 grupper: Gruppe 1 - Kontrolgruppen: Kører videre som i første 1½ måned, uden

35

Perspektiv nr. 11, 2007

at systemet virker aktivt. Der gives ingen strafpoint, selvom der køres for stærkt.

Gruppe 2 - Informationsgruppen: Den gældende hastighedsgrænse vises i displayet, og den advarende stemme høres, når hastighedsgrænsen overskrides, men systemet tæller ikke strafpoint. Der gives således 30 % rabat efter det første halve år uanset kørsel.

Gruppe 3 - Incitamentsgruppen: Den gældende hastighedsgrænse vises ikke i displayet, og den advarende stem-

me er slået fra. Men systemet tæller strafpoint op og gemmer dem på web-serveren, hvor de kan ses efter et døgn. De 30 % rabat reduceres i forhold til antallet af strafpoint.

Gruppe 4 - Kombinationsgruppen: Den gældende hastighedsgrænse vises i displayet, og den advarende stemme høres, når hastighedsgrænsen overskrides. Systemet tæller også strafpoint i displayet. De kan også ses på web-serveren. De 30 % rabat reduceres i forhold til antallet af strafpoint.

Skematisk oversigt over de fire grupper.

Efter det første halve år kører alle som beskrevet i gruppe 4.

Desværre kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige noget om resultatet. Men et interview af beta-test gruppen (der kørte som beskrevet i gruppe 4) med 8 bilister virker meget lovende. Alle var positive, og de fleste mente klart, at kørervanerne havde ændret sig.

Forbedringer/fremtid Hardware Displayet er nok valgt noget stort, idet det er større end fx Garmins Nüvi 360 (verdens pt. mest solgte navigationsanlæg). Det virker voldsomt i en mindre bil. Samtidig er det et dårligt signal at udstille elektronik i en bil så tydeligt. Indbrud i bilen med tyveri af fx navigatorer er et kendt fænomen. Dog skal det pointeres, at der endnu ikke har været indbrud i de biler, der har fået installeret enhederne. Et lille fikst display mange gange mindre vil nok være det første, der burde ændres, hvis en ny serie skulle fremstilles.

36

Af forbedringer, der helt automatisk vil komme, er de nyudviklinger, der hele tiden kommer inden for GPS-modtagere. Bare inden for det sidste år er der sket væsentlige forbedringer specielt inden for området GPS-positionering i bebyggede områder/skovområder, hvor der ikke er direkte sigt til alle sattelitter. Den udvikling må forventes at fortsætte.

Samtidig vil antallet af synlige sateliter stige til over det dobbelte, når Galileo kommer i drift om nogle år.

Software Selve mapmatchingen arbejder vi løbende på at forbedre, nye vægte testes og værdierne af de eksisterende justeres, så den optimale balance opnås mellem sikkerhed mod at give fejlagtige strafpoint og sikkerhed for at give strafpoint, når hastighedsgrænserne overtrædes.

Indsamling af hastighedsskilte Videooptagelse af alle veje. Automatisk genkendelse af hastighedsskilte ved hjælp af

Perspektiv nr. 11, 2007

mønstergenkendelse. Beregning af skiltenes placering ved hjælp af fotogrammetriske metoder bistået af IMU (Inertial Measurement Unit) og GPS. Flere afgangsprojekter på landinspektørstudier har arbejdet med de enkelte områder. Det hele mangler ’bare’ at blive bygget sammen til en fiks lille brugbar enhed.

Ny funktionalitet I dette projekt tester vi et system, der kobler information med incitament. Det næste skridt er et indgribende system, der kobler bilens elektronik og den mapmatchede hastighed, således at køres der i byområde, og er den skiltede hastighed 50 km/t eller derunder, vil det medføre, at bilens hastighed ikke kan overskride den skiltede hastighed med mere end fx 5 km/t. Det vil nu være rart, for så kunne alle bump på vejene undgås!

Lidt statistik Nu da man for første gang har registreret de skiltede hastigheder, kan det være lidt interessant at få et billede af cirkalængden af de forskellige strækninger i Nordjylland opdelt efter hastighed: Veje Veje Veje Veje Veje Veje Veje Veje Veje Veje Veje Veje

med med med med med med med med med med med med

15 20 30 40 45 50 60 70 80 90 110 130

km/t: km/t: km/t: km/t: km/t: km/t: km/t: km/t: km/t: km/t: km/t: km/t:

40 125 325 150 4 3500 140 50 17500 25 40 170

km km km km km km km km km km km km

databasen. Men hvad nu, hvis der er en midterrabat? Tæller vejlængden så dobbelt? Fx er der ca. 8/12/22 km vej med henholdsvis 60/70/80 km/t, der har midterrabat. I opgørelsen herover tæller en vej med midterrabat kun en gang. Men hvad så med de steder på motorvejene, hvor der over flere kilometer er forskellige hastigheder i de to retninger? Som man nok kan se, er nøjagtigheden i opgørelsen ikke på meterniveau. Så i dette tilfælde er spørgsmålet om, hvordan opgørelsen foretages uden betydning.

Man kan også spørge sig selv, om vejlængderne skal opgøres i 2D eller 3D? Og hvilke veje skal i det hele taget medtages i en sådan opgørelse?

Som et kuriosum kan nævnes, at Nordjyllands samlede vejlængde i UTM-projektionen er ca. 8 km kortere end i virkeligheden!

Litteratur Intelligent farttilpasning / Lahrmann, Harry; Madsen, Jesper Runge; Boroch, Teresa. Dansk Vejtidsskrift. 2004; årg. 81, nr. 1, s. 18-22.

Safe young drivers: Experiments with Intelligent Speed Adaptation / Nielsen, Bente Schmidt; Lahrmann, Harry Spaabæk. I: ITS at the Crossroads of European Transport: Proceedings.

Brussels: ERTICO - ITS Europe, 2005. 5 s. Konferencen: European Congress and Exhibition on Intelligent Transport Systems and Services, nr. 5, Hannover, Tyskland, 1. juni 2005 - 3. juni 2005. http://www.sparpaafarten.dk http://www.infati.dk http://www.vejdirektoratet.dk/ dokument.asp?page=document&objno=78619

Noter Hastighedsskilte opdeles i to hovedgrupper: Zoneskilte og strækningsskilte (lokale skilte). På alle veje, der fører ind i en zone, skal der være et ’zone begynd’ skilt, og på bagsiden af samme skilt skal der være en ’zone slut’ markering. Inden for zonen vil den skiltede hastighed gælde for alle veje. Der kan eksistere en zone i en zone. Fx en 30 km/t zone i en byzone. Strækningsskilte gælder for en stræk-

1

Heraf ses at 19 % af Nordjyllands motorveje har 110 km/t mod landsgennemsnittet på 50 % (politisk vedtaget) og at hastigheden 45 km/t yderst sjældent benyttes.

Nu er statistik en underlig størrelse. Hvordan regner man vejlængder ud? Umiddelbart er det vel bare at tage antallet af kilometer vej i

37

Perspektiv nr. 11, 2007

ning fra A til B. Det vil sige at den skiltede hastighed udbreder sig ikke til højre og venstre ad sidevejene. Hastigheden er gældende fra skiltet med påbudt hastighed til et skilt med en anden hastighed eller et skilt med hastighed ophør. Strækningsskilte kan stå i en zone. Fx 60 km/t i byzone.

tilstrækkelig overensstemmelse mellem de to hastigheder.

• Frakobles antennen – for nu skal man lige ud at køre ræs – vil ODO-meterpulserne stadig opfanges og der sendes besked til serveren om uregelmæssighederne.

Er det muligt - og det er det i de fleste nyere biler - registreres ODO-pulserne sammen med GPS positionerne. Det giver os som minimum 3 fordele:

• Nøjagtigheden er bedre for ODO-meterpulserne end for GPS-signalerne – specielt ved halvgode GPS-signaler.

• Er GPS-signalerne usikre, giver det sig til kende bl.a. i hastigheden. Sammenlignes således GPS hastigheden med ODO-meterpulserne kan sådanne situationer registreres. Tildeling af strafpoint kan således undgås, når der ikke er

ODO-meterpulserne kalibreres løbende: Køres med konstant hastig og benyttes et stort satteliter og er DOPen fornuftig, foretages en kalibrering af ODO-meterpulserne så de svarer til GPShastigheden.

2

Om forfatterne Jens Juhl, lektor ved Aalborg Universitet (jj@land.aau.dk) Ian Berg Sonne er naturgeograf og ansat ved Miljøcenter Aalborg, GIS-kompetencecentret, iabso@aal.mim.dk Poul Heide er civilingeniør og udviklingschef i elektronikfirmaet M-tec., heide@m-tec.dk Harry Lahrmann, lektor ved Aalborg Universitet, lahrmann@plan.aau.dk.

38

Perspektiv nr. 11, 2007

39