Perspektiv 15

Tidsskrift for Geografisk Information

Marts 2009

15

Perspektiv

GIS og kommunikation

.dk

Geoforum

geoforum

Geoforum Perspektiv ISSN 1601-8796

Redaktion: Hans Skov-Petersen (ansvarshavende) Skov & Landskab, KU Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tlf. 3533 1816 HSP@life.ku.dk

Leder - GIS og kommunikation Hans Skov-Petersen

3

GIS er et kommunikationsmiddel Lars Brodersen

5

Interaktive kort som journalistisk redskab Jesper Ishøj

11

Jan Juul Jensen Informi GIS janj@informi.dk

Kommunikation på rette sted - observationer og holdninger Mikkel Buhelt og Hans Ravnkjær Larsen

19

Hans Rollf-Petersen Slagelse Kommune hans@slagelse.dk

Geografisk kommunikation i Web 2.0 æraen Sik Cambon og Jan Juul Jensen

24

Heritage 4 - Et 4D system til digital håndtering af kulturarv Bernhard Snizek og Thorbjørn König

32

Turistkort som geografisk kommunikation Niels Chr. Nielsen

39

Rumlige fortællinger fra mobilt og web-baseret GIS Lasse Møller-Jensen

47

Hans Ravnkjær Larsen Geomatic, København hrl@geomatic.dk Ulla Kronborg Mazzoli Kort & Matrikelstyrelsen ukm@kms.dk Else Marie Ulvsgaard Selvstændig konsulent emu@ulvsgaard.dk Lasse Møller-Jensen Institut for Geografi og Geologi/KU lmj@geogr.ku.dk © Geoforum Danmark samt Forfatterne.

Ikke kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Pris, enkeltnummer: 100 kr.

Placering af et nyt og moderne hospital - set i et GIS-kommunikativt perspektiv Inge Flensted 53 Borgerinddragelse i kommunal rekreativ planlægning - Udarbejdelse af et GIS baseret frilufts- og friluftsvisionskort i Hillerød Kommune Ole Hjorth Caspersen 59 Forsideillustration: Baggrund: TV2/FYN - Uheld på motorvej.

Foto: Jesper Ishøj.

Indsat billede: Borgerinddragelse i planlægning af friluftslivet i Hillerød kommune. Foto: Jens Bjerregaard Christensen.

Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til: Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31, 1780 Kbh V Tlf. 3886 1075, Fax: 3886 0252, e-mail: geoforum@geoforum.dk, URL: www.geoforum.dk

Perspektiv nr. 15, 2009 Leder – GIS og kommunikation Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Hvad er kommunikation; hvad er et medie?

Kommunikation foregår via et medie. Medier bruges til indsamling af udvalgte informationer om virkeligheden, med det formål at kommunikere et budskab til en målgruppe.

Budskabet kan være fastsat mere eller mindre stramt; nogle gange er der tale om generel information uden tilsigtet budskab. Andre gange er der tale om målrettet information med et bestemt formål i sigte. Tilsvarende kan modtagerne af informationer – målgruppen – være både klart og mindre klart defineret; nogle gange ved man præcist, hvem man henvender sig til. Andre gange – som det er tilfældet med massemedier – ved man ikke nødvendigvis, hvem man ’taler’ til.

anvendelser af GIS, ikke mindst i forbindelse med Internettet.

Hvad er så GIS? En klassisk definition på GIS er nylig afdøde Peter Burroughs fra 1986: ’A powerful set of tools for collection, storing, retrieval, transforming, and displaying spatial data from the real world’. Med andre ord opfattede man dengang GIS primært som en ’maskine’, der kunne omforme virkeligheden til information.

Der var ikke meget snak om, hvilken sammenhæng systemerne skulle indgå i, eller hvem analyseresultaterne var henvendt til.

Først senere begyndte opmærksomheden at rette sig mod dét åbenlyse faktum, at GIS kan opfattes som et interface mellem mennesker og verden: Med andre ord, at GIS er et medie. Sui and Goodchild gjorde dette i 2001 klart ved at erklære at ‘… the complex relationship between GIS and society can be better understood if one conceives of GIS as new media’. Ikke alene er GIS et medie, men der er også behov for at forholde sig det samfund, GIS indgår i. Jeg har selv – i al beskedenhed – i 2003 tilladt mig at gøre opmærksom på, at vi sjældent ved, hvem der anvender de geografiske oplysninger, vi sender ud.

Jeg påstår derfor, at ’GIS is a mass-media centred on handling and communicating geographic information’. Hvilket er specielt relevant i forbindelse med mange moderne

Analogien til GIS er til at få øje på. Vi har nu i Danmark brugt over 25 år på at programmere os grønne og gule på fingerspidserne for at (gen-)opfinde algoritmer, der kan beregne polygonoverlap og bufferzoner, på standarder, topologier og metadata. Vi har brugt mange kræfter på udvikling af GIS’ indre himstregimser. Ikke desto mindre er vi klart kommet til et niveau af teknologisk og datamæssig modenhed, hvor det er nødvendigt i langt højere grad at se på GIS som en del af det informationssamfund, det er en del af.

Det kommer fx til udtryk i det stigende fokus på interoperabilitet, på fælles kortdata og standarder, og ikke mindst ved den stigende interesse i at se på de kommunikative egenskaber af GIS. Og monopolet – eller i hvert fald den centraliserede produktion - er blevet brudt; Flere og flere udbydere af geodata og løsninger er kommet til. Nogle danske, nogle udenlandske. Nogle er kommercielle og reklamefinansierede, mens nogle få stadig forbliver statslige…

GIS som medie I den tidlige udvikling af et medie er der fokus på udviklingen af den nødvendige teknologi. I fjernsynets tidlige dage var der fokus på udviklingen af kameraer, magnetbåndoptagere, transmissionsudstyr og apparaterne hjemme i stuerne. Først senere, da teknikaliteterne i store træk var på plads, kunne man begynde at bruge energi på dét, der blev sendt; hvad det betød, og hvem der modtog det. Senere blev monopolet brudt. Flere stationer kom til. Nogle danske, nogle udenlandske. Nogle kommercielle og reklamefinansierede, mens nogle få forblev statslige.

For alle os, der holder af kort, GIS og geodata, er det en ren slikbutik at gå rundt i. Udviklingen har åbnet verdens øjne: Kort er en fantastisk måde at forstå virkeligheden på. Men vi skal fortløbende holde hinanden fast på, at

3

Perspektiv nr. 15, 2009

der er og bliver tale om kommunikation; at GIS (kun) er et medie – hvilket betyder, at det er og bliver information med et formål. Alle har et formål med de data og systemer, de producerer og distribuerer: Alle gør det, de gør, af en grund. Det er der ikke noget mærkeligt eller odiøst i. Det, der kan gå galt, er, at informationerne kan bruges til noget, de ikke er beregnet til. Det er et banalt faktum for de geoprofessionelle, men for alle dem, der først nu giver sig i kast med det, er der masser at fælder at falde i. En af de helt store udfordringer i denne nye, åbne verden, hvor GIS frem for alt bliver en massekommunikationsform, er at sikre modtagerne af informationer adgang til beskrivelse af muligheder og begrænsninger i de tilgængelige data. Det er den gamle sang om kvalitetsbeskrivelse og metadata. Intet nyt i det, men det er noget, vi skal se at få ’lært’ kommunikationsverdenen og offentligheden. Der er ikke noget galt i begrænsninger, men det er et stort problem – om ikke en forbrydelse – ikke at kommunikere det sammen med data. Nogen må påtage sig rollen som vore dages ’Aktive lyttere og seere’1 i forhold til den GIS-baserede massekommunikation. INSPIRE spiller en væsentlig rolle inden for sit område. OGC kommer til det. I Danmark er KMS’ rolle naturligvis central. Hvilken rolle skal Geoforum som uafhængig organisation påtage sig?

Perspektiv nr. 15 Det nummer af Geoforum Perspektiv, du sidder med i hånden, indeholder 9 artikler om GIS og kommunikation. I de fire første diskuteres emnet ’udefra’. Lars Brodersen lægger for med en generel og debatterende artikel om konsekvensen af at (om-) definere GIS til at være en kommunikationsform. Derefter følger en artikel af Jesper Ishøj om GIS, set fra en journalists synsvinkel. De, der deltog i Kortdage 2008 og dér hørte Jespers keynote, vil kunne glæde sig. Der er ingen tvivl om, at den kommunikative drejning af GIS vil åbne for nye og overraskende forretningsideer og – potentialer. Mikkel Buhelt og Hans Ravnkjær Larsen kommer i deres artikel med en række inspirerende og opfordrende bud på, hvordan sådan en udvikling kan og bør finde sted.

4

Sammenhængen mellem GIS, kommunikation og Internettet er åbenlys. Sik Cambon og Jan Juul Jensen gennemgår i bladets fjerde artikel en lang række af de muligheder Web 2.0-teknologierne giver.

Herefter følger tre artikler om GIS i forbindelse med kommunikation af information i tid og rum. Bernhard Snizek og Thorbjørn König beskriver Heritage 4 – et 4D CMS til håndtering og kommunikation og information om kulturarv, Niels Chr. Nielsen fortæller om udvikling af turismekort gennem tiderne, mens Lasse Møller-Jensen giver et bud på anvendelsen af online GIS/LBS i forbindelse med rumlige fortællinger (i København og Ghana). Perspektiv nr. 15 afsluttes med to artikler, der beskriver, hvordan GIS har været anvendt direkte i forbindelse med konkrete, kommunale planprocesser. Inge Flensted fortæller om den komplekse – og til tider overraskende – sammenhæng mellem de resultater, der produceres i en kommunal GISenhed, og dét, der kommer ud i dagspressen i forbindelse med debatten om placeringen af et Midtjydsk storhospital. Endelig gennemgår Ole Hjorth Caspersen, hvordan GIS og kort anvendes, når borgere skal inddrages i planlægning af de fremtidige rekreative muligheder i Hillerød kommune.

Referencer Bourrough, P. 1986. Principles of GIS for land resources management. Clarendon Press, Oxford Skov-Petersen, H. 2003: Defining GIS – assessment of ScanGIS. In Virrantaus, K.. and Tveite, H (eds). ScanGIS 2003. The 9’th Scandinavian Research Conference on Geographical Information Science.

Sui, D.Z. and Goodchild, M.F. 2001. GIS as Media. Int. j. geographical information science, 2001, vol. 15, no. 5 Fodnoter 1 Jf. Erhard Jacobsens oprør mod DR i 70’erne.

Ment i al munterhed, naturligvis. Der kommer vi næppe hen i GIS-verdenen.

Perspektiv nr. 15, 2009 GIS er et kommunikationsmiddel Lars Brodersen En GIS-bruger søger information, som gør det muligt at løse en aktuel opgave. Hvis GIS-brugeren føler, at informationen muliggør korrekt, sikker og hurtig opgaveløsning, har producenten vundet brugerens gunst. Hvad skal man så kunne for at være ”god til GIS”, så der leveres den information, brugeren kan anvende til opgaveløsningen? Udover en række tekniske færdigheder kræves ydmyghed overfor slutbrugerens evner og opgaver, og dermed har producenten pligt til at undersøge slutbrugerens evner og opgaver og inddrage dette i GIS-projektet som den styrende faktor. Dermed bliver GIS et kommunikationsmiddel, som skaber den effektive kontakt mellem GIS-eksperten og slutbrugerens opgaver.

Indledning Artiklens titel gør gældende, at GIS er et kommunikationsmiddel. Hvorfor nu det? Hvad skal det gøre godt for? Hvorfor ikke bare sidestille de to og sige, at GIS og kommunikation kan eksistere side om side og ved passende lejligheder assistere hinanden? GIS og kommunikation kunne godt præsenteres som to sideordnede ting, men der er en fidus ved at kæde de to begreber tættere sammen. Fidusen er en betydelig synergi, dvs. en væsentlig større effekt end hvis de to begreber (og domæner) eksisterer adskilt. Derfor er det vigtigt at tage diskussionen om forholdet mellem GIS og kommunikation; der kan skabes noget større og endnu bedre!

Det var blot et eksempel. Der er flere eksempler, som nødvendiggør en diskussion af sammenhængen mellem ”GIS” og ”kommunikation”. Hvordan skal man fx forklare en minister eller kommunalpolitiker, som har ca. 20 sekunders opmærksomhed tilovers, hvad det vidunderlige ved GIS er? Der nytter vist ikke noget at begynde med en forklaring om, at GIS gør det muligt at lave fine overlay-analyser på tværs af institutioners databaser (e.l.). En flyvemaskine er et transportmiddel, som kan flytte mennesker over lange afstande på kort tid. En særlig blanding af kemiske substanser er et sygdomsbekæmpelsesmiddel, som (fx) afskaffer malaria (gid det var så vel…). Tilsvarende: Hvad er GIS?.

Det hele kommer selvfølgelig an på, hvordan begreberne defineres, og det er måske heller ikke det værste sted at starte. Hvad er ”GIS” og ”kommunikation”? De fleste har givetvis en mening om, hvad de to begreber betyder hver for sig, så er det ikke godt nok? Jo, og så er der måske alligevel grund til med mellemrum at tage diskussionen. Det har bl.a. noget at gøre med forventninger og sikkerhed i udvekslingen af information mellem mennesker. Hvis man i en organisation fx får lov til at søge en ny medarbejder med nøgleegenskaben ”skal være god til GIS”, hvad er det så egentlig, denne medarbejder skal være god til? Hvad forventer arbejdsgiveren egentlig? Hvad er det egentlig, man lover chefen, når man aftaler at skaffe en ny medarbejder, som ”er god til GIS”? For ikke at tale om hvilke personer der kan og bør søge stillingen, dvs. hvem der har de rette kvalifikationer, som lever op til arbejdsgiverforventningerne?

Hvorfor ikke kort og godt forsøge sig med ”GIS er et kommunikationsmiddel”. Hvis det med den korte sætning kan lade sig gøre at fange fx politikerens opmærksomhed, kan man gå videre med en udvidet sætning som fx GIS er et kommunikationsmiddel, der kan formidle ekstremt komplekse informationer på en måde, så alle kan være med. GIS kan formidle kompleks information i en grad, så hverken tekst, tabeller eller tale kan følge med! Så er vi ved at være der! Specielt hvis der så endda er lejlighed til at fremvise et godt eksempel.

Kommunikation Kommunikation er et fortærsket begreb, som bruges og misbruges i mange sammenhænge. Nogen generelt accepteret definition findes da heller ikke. Men hvis kommunikation defineres, med passende skelen til GIS, som opnåelse af enighed om relevante aspekter i en given sag ved hjælp af udveksling af infor-

5

Perspektiv nr. 15, 2009

mation, bidrager det ganske godt i ovenstående diskussion om sammenhængen mellem GIS og kommunikation. I så fald handler det om, at GIS er midlet til udveksling af information, og at kommunikation sikrer, at informationen gør gavn. I den her sammenhæng er gavn og enighed det samme.

Eksempelvis foranlediger rejseplanen.dk (som GIS), at der kan udveksles information mellem først en rejsende (bruger) på den ene side og rejseplanskonsortiet (producent) på den anden side, og dernæst mellem et antal underproducenter (databaser). Informationen gør gavn, når brugeren (den rejsende) opnår enighed med producenten (rejseplanskonsortiet og transportudbyderne) om, hvad der er en passende rejseplan for vedkommende bruger med de særlige ønsker og betingelser, som han/hun har. Hvis der omvendt formidles information, som ikke sætter brugeren (den rejsende) i stand til at træffe en beslutning mht. en plan for rejsen, på trods af fine algoritmer og hurtige databaser, gi’r det hele egentlig ikke nogen mening.

Tilsvarende skal fx. politikere forsynes med information, som sætter dem i stand til at træffe beslutninger (det er det, politikere er til for) fx mht. regler for gyllespredning. For at nå dertil, at der er den rigtige information, som muliggør politisk beslutning, kræves udveksling af information mellem politikeren og GIS-eksperten, og mellem GIS-eksperten og data om grisenes bopæle, handel med gylle, gyllespredningsområder, økonomien i gyllehandlen, jordbundsforhold, vind og vejr m.m. GIS-eksperten er nødt til at undersøge, hvilken information, politikeren efterspørger, hvis det skal lykkes; heri består enighedsaspektet. Når GIS-eksperten formidler svarene på politikerens spørgsmål, er målet nået, og der er opnået enighed mellem de to mht. hvilken information der er rigtig.

Sætningen ”information som sætter i stand til at træffe beslutning” er kernen i kommunikationsbegrebet. Enhver kommunikation handler om at indhente information, som muliggør beslutning. Enhver! ”Har du husket at købe øl, skat?”. ”Ja!”. ”Nå, pyha, så kan jeg godt blive

6

Figur 1. Grundlæggende handler kommunikation om at opnå enighed om relevante aspekter for brugerens opgaveløsning. Det sker på baggrund af parternes individuelle forståelseshorisonter. Dette gælder også for GIS; fx rejseplanen.dk eller en kommuneplandebat.

Kilde [Brodersen, 2008].

liggende”. Matrikelkortet (fx) er til for at muliggøre beslutning – om hvorvidt man tør investere formuen i en given fast ejendom. Soldater på arbejde udveksler information (bl.a. vha.

GIS og kort) for at kunne træffe beslutninger.

For at det kan lykkes, at udveksle ”information som sætter i stand til at træffe beslutning”, kræves en enorm ydmyghed fra de involverede producenteksperter i forhold til slutbrugeren. For at kunne hjælpe slutbrugeren til at kunne træffe beslutninger, er producenten nødt til at finde ud af hhv. sætte sig ind i slutbrugerens viden og opgaver, og derfra kan der så arbejdes på sagen. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst, som Søren Kierkegaard skrev: For at kunne hjælpe en slutbruger, må producenten selvfølgelig vide mere – men dog vel først og fremmest forstå, hvad slutbrugeren ved og skal. Hvis producenten ikke tager udgangspunkt i slutbrugerens viden og opgaver, så hjælper producentens ekspertise intet, og så er det måske mere forfængelighed, stolthed og behov for at blive beundret, der driver værket. Den sande hjælp

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 2. Succes i et GIS-projekt kræver ydmyghed fra producentens side i forhold til slutbrugeren. Producenten må starte med at undersøge, hvad slutbrugeren ved, og hvilke opgaver slutbrugeren skal løse. Slutbrugeren sidder med den afgørende magt i relation til succes eller fiasko. Kilde [Brodersen, 2008].

begynder med en ydmygelse; producenten må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og herved forstå, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad slutbrugeren forstår. (efter [Søren Kierkegaard, 1859]).

Hvis ydmygheden overfor slutbrugeren sættes i højsædet, er det svært at fastholde fx idealet om generelle, neutrale databaser (som dækker flere hhv. mange fagdomæner) og generelle, neutrale datastandarder.

I ydmygheden ligger en bevidsthed om og respekt for hvert enkelt projekts særlighed.

I en praktisk, reel dagligdag er der selvfølgelig grænser for, hvor mange enkelt-særprojekter, der kan tilgodeses. Det er klart, at der

må sættes visse praktiske begrænsninger.

På den anden side, må principper og idealer også diskuteres uden praktiske begrænsninger (begrænsningerne skal jo nok komme af sig selv alligevel). Bør der fx overhovedet ikke være nogen generel kerne i noget som helst? Det vanskelige ligger jo ikke i blot at konstatere, at alle data er subjektive, men i at prøve på at få styr på, hvordan subjektiviteten håndteres i åben kamp.

Jeg vil slå til lyd for, at disse aspekter diskuteres hyppigere, end de bliver i øjeblikket, og at diskussionerne struktureres efter principper, som er gavnlige men for sjældent benyttede i dag. For eksempel kan diskussionerne struktureres efter idealer, principper og det praktiske.

7

Perspektiv nr. 15, 2009

identitet, domænemodel (indhold), system/ apparat, interaktion, udtryk og distribution ender ikke nødvendigvis i opfyldelse det oprindelige ideal. Måske der opstår et andet, nyt og bedre ideal (som jo måske endda er mindre, kvantitativt set, hvem ved?). Og ikke mindst ved alle implicerede parter i GIS-organisationen hhv. GIS-projektet, at alle relevante aspekter har været vendt og drejet, og hvilke beslutninger der er taget på hvilket grundlag.

Dermed får GIS-producenten mulighed for at give redelig information til brugeren om, hvad der tilbydes. Dermed kan brugeren indstille sine forventninger – og enten være glad ved det tilbudte eller stille andre krav. Herved er der startet en positiv, konstruktiv og kreativ udviklingsspiral.

Figur 3. Det amerikanske universitetskonsortium UCGIS beskriver de nødvendige færdigheder hos en GIS-ekspert i form af en undervisningsplan med disse begreber (uddrag og oversat; kilde: www.ucgis.org).

Ved strikt at holde disse tre diskussionsemner adskilt opnås et konstruktivt fokus på hver enkelt aspekt. Alt for ofte handler GIS-debatter kun om økonomi og datalogi (groft sagt).

Diskutér idealer fri af det praktiskes begrænsninger, og opnå derved at se nye muligheder, som måske er skjult under det praktiskes tunge tæppe. Diskutér principper for hvordan projektidentitet, domænemodel (indhold), system/ apparat, interaktion, udtryk og distribution kan struktureres. Diskussioner om principper fri af det praktiskes begrænsninger muliggør tilsvarende, at der ses nye muligheder, som måske er skjult under det praktiskes tunge tæppe.

Efter diskussionerne om idealer og principper er det tid for det praktiske arbejde. Strukturér også det praktiske arbejde fx efter en model med projektidentitet, domænemodel (indhold), system/apparat, interaktion, udtryk og distribution. Ved at holde sig strikt til struktur i arbejdet åbnes for muligheder, som hvert af de seks ligeværdige domæner kan bidrage med – i modsætning til hvis fx kun system/apparat og distribution tildeles opmærksomhed.

De strukturerede diskussioner om idealer, principper og det praktiske samt om projekt-

8

GIS Begrebet GIS er om muligt endnu mere slidt og fortærsket end kommunikationsbegrebet.

Men nu har vi det og bruger det, og så må der tages udgangspunkt heri. Det er nok ikke helt forkert at sige, at en almindelig opfattelse er, at for at ”være go’ til GIS”, skal man kunne: (a) beherske særligt software (ArcGIS eller Mapinfo – i store træk), (b) bygge algoritmer og applikationer, (c) beherske datalogi og (d) have indsigt i givne databaser. Jeg synes, det er for smalt, bl.a. fordi der i så fald mangler relationer til omverdenen. Og det holder jo ikke. Der er ingen, der kan arbejde isoleret fra omverdenen. Om ikke andet er der en chef, der betaler løn, og som vil se resultater i form af tilfredse kunder (jf. figur 2). Ligesom man kan forestille sig de skrækkeligste fejlberegninger og fejlforestillinger, såfremt producenten ikke er i tæt kontakt med slutbrugeren. Ikke desto mindre, som det beskrives i fremragende bøger som Østergård og Dørup Olesens ”Digital forkalkning” og Søren Lauesens ”User Interfaces”, er der desværre oftest en udpræget mangel på kontakt og ydmyghed (jf. ovenfor) mellem producentgis-eksperter og slutbrugeren, hvilket medfører det ene kuldsejlede it- og GIS-projekt efter det andet (listen er lang og behøver ikke uddybning her).

Derfor må der ske en udvidelse af vores fællesforståelse af begrebet GIS, så der kan byg-

Perspektiv nr. 15, 2009

jektstyring, visualisering, jura og etik. GISforståelsen er dog fortsat noget indadvendt i Body of Knowledge og mangler en direkte relation til slutbrugeren.

Der kan derfor også tages udgangspunkt i infrastruktur (GSDI) og humaniora, hvorved der kan opstå en beskrivelse af GIS-og-formidling som: (1) et forskningsgrundlag bestående af teoridannelse og et begrebsapparat. (2) Dernæst de traditionelle GIS-fag (data, information, hardware, metoder og software – tilsat mennesker), og endelig (3) projektaspektet, som er den egentlige, overordnede, altafgørende styringsfaktor.

Figur 4 handler i modsætning til figur 3 om de elementer, der er i spil, når et GIS-projekt er i gang, og som en GIS-projektleder skal styre og have kontrol over! Figur 3 (Body of Knowledge) er i modsætning hertil en uddannelsesplan.

Figur 4. GIS-formidling som tværprofil. Baseret på GSDI (infrastruktur) og humaniora kan GIS-og-formidling beskrives som: Et forskningsgrundlag, dernæst traditionelle GIS-fag tilsat mennesker og endelig det styrende projektaspekt. Kilde [Brodersen, 2007].

ges bro mellem GIS og kommunikation – med det formål at opnå flere glade GIS-slutbrugere (og tillidsfulde politikere). ”Body of Knowledge” (University Consortium for Geographic Information Science, UCGIS), der er et undervisningsprogram, beskriver de nødvendige færdigheder for en GIS-allroundekspert som figur 3. Selvfølgelig findes en sådan ideel GIS-allround-specialist ikke, men som ideal og princip er modellen værdifuld, fordi den fortæller, hvad der alt i alt er nødvendigt i en GIS-organisation hhv. i et GIS-projekt.

Det er jo noget ganske andet end den førnævnte ”go’ til GIS”. Body of Knowlege har fortsat de tekniske elementer med i listen, men inddrager også (fx) organisation, pro-

Kommunikations-GIS, synergien Det var måske værd at overveje indførelsen af et nyt begreb: ”Kommunikations-GIS”.

Kommunikations-GIS er GIS i gængs forstand med det ypperste mål at sikre slutbrugeren et ordentligt beslutningsgrundlag.

Eksistensberettigelsen for kommunikationsGIS er, at slutbrugeren kan løse sin opgave korrekt, sikkert og hurtigt.

Kommunikations-GIS udnytter alle de færdigheder, som er nævnt i ”Body of Knowledge” (figur 3), plus et betydeligt slutbruger-fokus.

Synergien i kommunikations-GIS er, at de rigtige informationer udarbejdes med henblik på slutbrugerens opgaveløsning. I kommunikations-GIS kan data vrides, vendes og drejes, flyttes og distribueres ad effektive kanaler og serveres for slutbrugeren, så opgaveløsningen gennemføres korrekt, sikkert og hurtigt. Slutbrugeren vil bevidst eller ubevidst gribe til GIS-produkter med en sikker følelse af tryghed ”Her får jeg ordentlig information, som gør, at jeg får løst mine opgaver korrekt, sikkert og hurtigt.”

9

Perspektiv nr. 15, 2009

En modsætning til kommunikations-GIS er at stoppe projektet, hvor der stilles data til rådighed, og slutbrugeren overlades til selv at udlede informationen. Jesper Koch viste på Geoforums Kortdage 2008 [Koch, 2008] eksempler på, hvor det fører hen; hvilket er til utilfredsstillede slutbrugere. Det kan sagtens have sin berettigelse at slutte GIS-projekter, hvor der endnu kun er tale om data, men i så fald gælder berettigelsen kun indenfor en snæver ekspertkreds med sammenlignelige evner og opgaver. Så snart GIS-projekter henvender sig til almene målgrupper hhv. domæner med diffuse afgrænsninger, råber kommunikationsteorien på at reducere mængden af information og fokusere stærkt på de forventede, praktiske opgaveløsninger. Hensynet til slutbrugerens evner og opgaver må sættes i højsædet i GIS-projektarbejdet med projektidentitet, indhold, system/apparat, interaktion, udtryk og distribution.

Konklusion Op med brugeren i højsædet øverst på piedestalen! Nedenfor kan vi GIS-producenter ydmygt bøje os i støvet og lade os belære om, hvad der er gavnligt, rigtigt og forkert. Når vi GIS-producenter har erkendt nødvendigheden og indtaget den ydmyge stilling (selv om den er hård for ryggen), kan diskussionerne om idealer, principper og det praktiske samt om projektidentitet, domænemodel (indhold), system/apparat, interaktion, udtryk og distribution begynde mellem bruger og GIS-producent og internt i GIS-organisationen. Ydmyghed, åbenhed og strukturerede diskussioner fører til positiv, konstruktiv og kreativ GISprojektudvikling. Omvendt er GIS-projekter, som begynder i en forholden sig til praktiske begrænsninger i fx økonomi og system/apparat (to tilfældigt valgte emner) eller som kun bearbejder et enkelt aspekt som fx system/ apparat (tilfældigt valgt emne), ikke der, hvor udviklingen sker – i forhold til målet, som er lykkelige GIS-slutbrugere og tillidsfulde poli-

tikere – fordi projekterne låses fast og går glip af muligheder.

Kildehenvisninger: Brodersen, Lars ”Geokommunikation”.

Forlaget Tankegang, 2007.

ISBN 978-87-984-1135-2 www.geokommunikation.dk Brodersen, Lars ”Kommunikation med kort – informationsdesign og visualisering”.

Nyt Teknisk Forlag, 2008.

ISBN-13: 978-87-571-2630-3 www.geokommunikation.dk/kort Kierkegaard, Søren ”Synspunktet om min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien.”

Andet afsnit, Capitel 1, A, §2, 1859.

Koch, Jesper ”Miljøportalen og Mondrian - når præsten taler latin” Geoforum Kortdage 2008 www.geoforum.dk/Default.aspx?ID=7766 Lauesen, Søren ”User Interface Design : A Software Engineering Perspective” Pearson Education Limited, 2005.

ISBN 0-321-18143-3 UCGIS ”Body of Knowledge” www.ucgis.org/priorities/education/modelcurriculaproject.asp Østergaard, Morten; Dørup Olesen, Jeppe ”Digital forkalkning” Dafolo Forlag, 2004.

ISBN 87-7281-144-7

Forfatter Lars Brodersen, dr.scient, lektor Aalborg Universitet, Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Øst lars@land.aau.dk, www.geokommunikation.dk

10

Perspektiv nr. 15, 2009 Interaktive kort som journalistisk redskab Jesper Ishøj I løbet af det sidste år er danske nyhedsmedier for alvor begyndt at bruge interaktive kort som et redskab i præsentationen af journalistiske historier på internettet. Det giver medierne helt nye muligheder. I artiklen ser jeg på den indflydelse, som Google Maps har haft på udviklingen. De første danske erfaringer. Hvordan kort længe har været brugt i amerikanske medier. Og jeg giver mine bud på, hvordan interaktive kort bliver et effektivt redskab i formidling.

Da komitéen bag Cavligprisen i december skulle nominere de fem bedste journalistiske produktioner i 2008, faldt valget blandt på en historie, hvor Google Maps havde spillet en helt central rolle.

Berlingske Tidende havde før sommer fortalt om 75 episoder, hvor politiet ikke havde reageret på henvendelser fra borgerne. I nogle tilfælde var det sager med dødelig udgang.

Med overskriften ”Kom politiet, da du ringede?” blev læserne direkte opfordret til at skrive til redaktionen, hvis de havde oplevet, at politiet afviste deres henvendelser.

Eksemplerne på politisvigt kom fra hele landet og blev visualiseret i et Google Map på avisens hjemmeside. Samtidig kunne redaktionens hold af undersøgende journalister præsentere grundigt gennemarbejdede historier om, hvordan vidner og pårørende i nogle tilfælde blev afvist i sager, hvor politiet måske kunne have reddet menneskeliv.

Kortet var et særdeles stærkt element i dækningen på internettet, da det illustrerede, at der var problemer i alle danske politikredse. Samtidig havde brugerne mulighed for at klikke på ikonerne i kortet og læse beretningen om hver enkelt episode, hvor politiet havde svigtet. På den måde kunne avisen præsentere et unikt materiale, som brugerne ikke kunne finde andre steder.

Kortet og eksemplerne i Berlingske Tidende udløste en ophedet politisk debat om den reform af det danske politi, som netop var gennemført.

»Uden webuniverset og brugernes hjælp var politi-historien endt som en parentes,« forklarede Morten Frich, en af journalisterne fra Berlingske Tidende, senere til fagbladet Journalisten, som omtalte arbejdsmetoderne i projektet ”Forbrydelsen” i december 2008.

Da kandidaterne til den mest prestigefyldte pris i den danske mediebranchen skulle udvælges i december, havde historierne haft tydelige konsekvenser. Den øverste politichef var blevet fyret. En undersøgelse af politiet havde vist, at der var flere eksempler på politisvigt end avisen havde kunnet fortælle.

Endnu en undersøgelse skulle afklare om der var endnu flere sager. Politikerne i Folketinget ville gennemgå hele reformen igen.

Berlingske Tidendes projekt var på mange måder den foreløbige kulmination på en udvikling i de danske medier i 2008, hvor interaktive kort er blevet et nyt og i flere tilfælde et meget centralt redskab. I det lys er det så meget desto mere positivt, at de involverede journalister fra Berlingske onsdag den 7. januar 2009 fik tildelt Cavlingprisen.

En afgørende faktor for udviklingen i medierne har været, at Google i midten af 2007 lancerede en ny funktion i virksomhedens kortservice på nettet kaldet ”My Maps”.

Det var i sig selv ikke nogen epokegørende nyhed set i lyset af, hvad verden var blevet præsenteret for de foregående år. I 2005 blev Google Maps blevet introduceret og året efter blev Google Earth hurtigt efter sin præsentation nærmest til et begreb med det samme.

En ny måde at forstå verden på for brugerne på internettet.

11

Perspektiv nr. 15, 2009

Her viste Google Maps sig som et meget effektivt værktøj. Det var hurtigt, det var nemt at opdatere løbende, og medierne kunne på en gang præsentere et overblik og samtidig give en mere nuanceret dækning af de aktuelle begivenheder helt lokalt. Det gav andre muligheder i kommunikationen end de traditionelle journalistiske medier som artikler, fotos, radio- og tv-indslag.

Nyhedstjenesten KPBS i San Diego, der både har radio og internet, producerede eksempelvis et Google kort som fik 1,7 millioner visninger i perioden omkring brandene. Mange andre medier havde tilsvarende kort.

Figur 1. TV2|FYNs visualisering af ulykke på den fynske motorvej. Billedet er bragt med tilladelse fra TV2|FYN.

Men den ny tilføjelse ”Mine kort” er kommet til at spille en væsentlig rolle for medierne.

Med et blev det meget enkelt at producere simple interaktive kort her og nu. Indtil da havde det krævet, at en bruger som minimum kendte lidt til programmering af websider og html for at anvende Googles kort til egne formål. En udfordring som kun få journalister havde kastet sig over og slet ikke i forbindelse med en aktuel nyhedsdækning.

Med den ny funktion krævede det ikke længere de store tekniske forudsætninger. Enhver bruger på nettet kunne oprette en konto hos Google, gå ind i ”Mine kort” og markere punkter og tegne polygoner i et kort, og med få klik bagefter lægge resultatet ud på deres egen webside.

Det ny værktøj fra Google kom hurtigt til at spille en ny rolle i de amerikanske medier, da der samme efterår i 2007 udbrød voldsomme skovbrande over store områder i Californien. Medierne i området begyndte at producere kort på internettet, hvor læserne time for time kunne se, hvordan brandene udviklede sig og hvor folk blev evakueret.

12

Det var en øjenåbner for mange amerikanske journalister. Ikke bare når det gælder Google Maps, men interaktive kort som værktøj. ”Borgere, myndigheder og medier bruger det til at formidle vigtig information”, skrev producer Will Femia fra tv-stationen MSNBC på sin blog, der tidligere bare havde set Googles kort som noget man kunne bruge til at lave kørselsvejledninger med. ”Det her er en historie, hvor der simpelt hen ikke kan laves kort nok”, skrev Mark Potts, en anden medieblogger, der fulgte dækningen intenst.

I Danmark er Ekstra Bladet et af de medier, der siden Googles introduktion af ”Mine kort” har eksperimenteret allermest med denne form for interaktive kort som journalistisk redskab.

Avisen producerede allerede et kort med restauranter og værtshuse, hvor gæsterne godt må ryge, imens det stadig krævede en vis portion programmering. Oplysningerne i kortet blev indsamlet fra læserne i perioden op til, at den ny lovgivning med forbud mod rygning på offentlige steder skulle træde i kraft. På den måde skabte avisen et kort med unikke data, som brugerne ikke kunne finde andre steder.

Da Danmark igennem en uge i februar 2008 var præget af uroligheder med en undertone af raceoptøjer, bål, brændte biler og påsatte brande lykkedes det igen Ekstra Bladet at

Perspektiv nr. 15, 2009

skabe det store overblik. Redaktionen visualiserede løbende alle brande i et Google kort, efterhånden som politiet kunne fortælle om nye tilfælde.

Ligesom ved brandene i Californien var Googles ”Mine kort” det værktøj, der satte avisen i stand til hele tiden at vise et opdateret billede af urolighedernes omfang.

Der blev registreret over 225.000 visninger af kortet, hvilket må anses som en Danmarksrekord, når det gælder brug af et interaktivt kort i forbindelse med en aktuel nyhedshistorie. Igen var avisens oplysninger unikke.

Ingen andre steder kunne brugerne finde det samme overblik.

Et andet projekt, hvor avisen gik nye veje, var da en journalist blev sendt jorden rundt i 80 dage. Udstyret med en bærbar computer, et kamera og et videokamera rapporterede han løbende om sine oplevelser. Noget blev bragt som artikler, men et Google kort blev centralt i præsentationen på nettet. Her kunne brugerne klikke på alle de steder som avisens mand havde besøgt, se små videofilm og læse om stederne.

Det gav brugerne både undervejs og stadig i dag mulighed for selv at gå på opdagelse på verdenskortet. Igen unikt materiale, som brugerne ikke kan finde andre steder.

Men Googles kort har også vundet indpas i den daglige formidling af mindre spetakulære nyheder. Jyllands-Postens har i en række tilfælde brugt kort til at visualisere centrale oplysninger i en artikel.

For eksempel er der et kort med til historien om at børnehaver i Århus i stigende omfang indberetter problemer med rotter. Her kan brugerne se hvor i kommunen problemet er.

Hver børnehave er markeret.

Det giver brugerne mulighed for at danne sig sit eget indtryk af omfanget. Samtidig får brugerne også mulighed for at relatere historien til det sted i kommunen, hvor vedkom-

Figur 2. Jyllandsposten bruger her kort til at illustrere omfanget af problemer med rotter. Billedet er bragt med tilladelse fra JP/Politikens Hus.

mende selv bor. Set i det lys giver kortet igen læseren en unik information, som en skreven artikel vanskeligt kan formidle.

På min egen arbejdsplads TV2|FYN har vi på samme måde brugt kort til helt aktuelle begivenheder, som for eksempel omfanget af en trafikulykke på motorvejen. Her er hurtighed og fleksibilitet helt afgørende. Der kan lægges et kort på vores website lige så snart, at vi ved hvor en begivenhed er fundet sted. Kortet kan så opdateres løbende med informationer, billeder og video efterhånden som vi får oplysninger og materiale i hus. Her er oplysningerne også unikke for de brugere som eksempelvis bliver berørt af oprydningsarbejdet og omlægninger af trafikken.

DR har valgt at gå endnu mere målrettet ind i at dække trafik med kort. På alle de DR-regionernes websites er der nu Google kort, som kan opdateres med informationer om ulykker, forsinkelser og omlægninger i den kollektive trafik.

Det er en oplagt måde bl.a. at præsentere trafikmeldinger på, som DRs regionalradioer allerede sender ud i æteren. Trafikkortene ligger noget ud over, hvad der kan klares med Google My Maps.

13

Perspektiv nr. 15, 2009

Det gælder også Politiken, som på undersiden ibyen.dk også et kort med en udbygget søgefunktion, hvor brugerne kan finde aktuelle film og begivenheder. Avisen har også forstået at udnytte potentialet i, at information kan få ny værdi ved at blive præsenteret geografisk. Når brugerne søger på cafeer og restauranter, så kan de samtidig se, hvor mange ”kokkehuer” spisestederne er tildelt af avisens anmeldere, og der er links til omtale af stederne. Endnu engang unikke data og kortet har en anden værdi, end hvis det blot var en oversigt baseret på adresser til restauranterne.

TV2|Danmark gik fra start også videre end de helt simple Google kort og etablerede et af de første store medieprojekter med ”1234 Dine nyheder”, hvor brugerne kan uploade videoklip, foto og artikler.

Tv-stationen har brugt sitet målrettet til eksempelvis et tema om affald, hvor seerne fra hele landet indsendte eksempler på, hvordan skrald og manglende rengøring præger både naturen og byerne rundt om i landet.

Det affødte en række tv-indslag.

Samtidig er det erfaringen hos TV2|Danmark, at redaktionen kan høre om aktuelle hændelser og begivenheder og endda også kan modtage billeder før informationen kommer fra de etablerede kanaler som politiet eller de elektroniske nyhedstjenester.

Eksemplerne her viser, at Google Maps har vundet indpas i mange medier, når det handler om at bruge interaktive kort. Google er måske næsten blevet synonym med kort på internettet?

I alle eksemplerne er der tale om data, som præsenteres i punkter.

Men der bliver også benyttet andre løsninger og brugt andre typer af data i medierne.

Op til Folketingsvalget i efteråret 2007 præsenterede vi på TV2|FYNs valgportal de personlige stemmetal for hver enkelt kandidat for-

14

Figut 3. Politikens interaktive kort over byggeriet af den ny metro-forbindelse i København. Billedet er bragt med tilladelse fra JP/Politikens Hus.

delt på de 208 afstemningssteder i Fyns Storkreds. Data blev her vist i polygoner svarende til de enkelte afstemningsområder og visualiseret med Virtual Earth fra Microsoft.

Det gav et helt nyt indblik i, hvor de lokale folketingskandidater får flest stemmer. Samtidig gav data mulighed for at visualisere det politiske landskab på Fyn. Hvor står de forskellige partier stærkest ved et Folketingsvalg? Et unikt billede af de politiske forhold, som ikke har været præsenteret før.

Perspektiv nr. 15, 2009

Magasinet Penge og Privatøkonomi arbejder også med polygoner på bladets meget udbyggede hjemmeside. Her giver en ”kommuneguide” adgang til en række databaser, hvor læserne kan finde oplysninger om skat, institutionstakster, boligpriser og priser på forsikring i alle landets kommuner.

Data præsenteres i kort, hvor en udvalgt kommune og nabokommunerne visualiseres med farve efter prisniveau. På den måde er det lykkedes at præsentere data på helt lokalt niveau på en simpel måde. Igen præsenterer her Penge og Privatøkonomi unikke oplysninger i den forstand, at de råder over aktuelle data på mange forskellige områder.

Der er også andre grafiske muligheder end Google og Virtual Earth. Et eksempel er Politikens kort over det kommende metrobyggeri i København. Her er både selve kortet og de info-boxe, som kommer frem, når der klikkes i kortet, alle designet til formålet.

I Metro-kortet giver det mulighed for at fremhæve mindre udsnit af kortet sammen med en forklarende tekst om, hvad der skal ske i det valgte område. På den måde er den grafiske kommunikation meget mere styret end i et traditionelt Google kort, hvor der med tiden kan være en risiko for, at alt kommer til at ligne hinanden uanset om data handler om campingpladser, trafikulykker eller knivdrab.

Det er heller ikke nogen naturlov, at et ortofoto eller et kort i amerikansk design fra Google eller Microsoft altid er den optimale baggrund for det budskab, der skal formidles.

Figur 4. Berlingske Tidende bruger her kort til at visualisere dokumentation indsamlet fra læserne. Billedet er bragt med tilladelse fra Berlingske Media.

ret kort. I de amerikanske medier bruges Flash i stort omfang sammenlignet med Danmark. Men det hører med, at det især er store mediehuse som New York Times og USA Today, der producerer kort på denne måde.

I USA er der samtidig en anden tradition for at bruge kort i journalistik, hvor der i nogle tilfælde præsenteres mere sofistikerede løsninger og kort.

En væsentlig årsag er at amerikanske journalister siden begyndelsen af 90’erne har brugt GIS som et redskab i undersøgende journalistik. Derfor er der også en anden erfaring med at præsentere og arbejde med geografisk information.

Samtidig kan det spille ind, at medierne gerne vil adskille sig fra hinanden som et led i den konkurrence, der er om brugerne. Her spiller konstant fornyelse af design og grafisk udtryk traditionelt end stor rolle.

IRE - den amerikanske forening for undersøgende journalister – tilbyder eksempelvis professionel GIS-software fra ESRI til sine medlemmer med rabat. Samtidig bistår organisationen med praktisk hjælp til analyser og kort til mindre mediehuse, som nødvendigvis ikke har alle kompetencerne selv.

En af vejene til at lave egne kort er grafikprogrammer som Flash. DR, Berlingske og Ritzaus Bureau har brugt det til at produce-

Et af de første amerikanske eksempler på journalistik baseret på GIS er helt tilbage fra 1993, hvor avisen Miami Herald vandt Pulit-

15

Perspektiv nr. 15, 2009

zer-prisen for en artikelserie, efter en orkan havde ødelagt dele af byen. På det tidspunkt var der tale om de værste ødelæggelser i næsten 100 år.

Avisens research og kort dokumenterede at mange af de huse, der fik de største skader, slet ikke lå i det område, hvor orkanen havde været kraftigst. Forklaringen var, at mange nye huse ikke var konstrueret til at modstå en orkan. Researchen viste samtidig, at mange nyopførte huse aldrig var blevet gennemgået af myndighedernes bygningssagkyndige, som skulle kontrollere op til 50 huse om dagen.

Omtalen førte blandt meget andet til nye regler for byggeri i området.

Eksemplet fra Miami blevet produceret længe inde at interaktive kort blev hverdag på nettet, men giver et billede af den mere analytiske tilgang til kort som en del amerikanske journalister har. Men i de amerikanske medier finder man også mange eksempler, som svarer til den udvikling vi oplever herhjemme.

I Danmark står 2008 som året hvor interaktive kort for alvor er slået igennem. Journalister og redaktører har gjort mange erfaringer med de nye muligheder for geografisk visualisering, som først og fremmest web 2.0 har givet i løbet af de sidste år. Brugen af interaktive kort peger i flere retninger, når jeg ser på de danske eksempler.

• Visualisere data • Analysere data • Indsamle data fra brugerne • Databaser til brugerne Data skal her forstås meget bredt. Det kan være alt fra foto, video og tekst til præsentation af statistiske oplysninger eller afstemningsresultater ved valg.

Uanset om kort bruges til præsentation af en analyse, til interaktion med brugerne eller til visualisering af oplysninger, så er der nogle grundlæggende forhold, som går igen, når jeg ser på, hvornår kort fungerer bedst i journalistik.

16

Figur 5. Ekstra Bladet giver læserne mulighed for at opleve en jordomrejse via et interaktivt kort. Billedet er bragt med tilladelse fra JP/Politikens Hus.

• Kortet skal have en klar vinkel. Overflødig information, som ikke har noget med historien at gøre skal skæres fra.

• Et kort er også et billede. Derfor skal det give en mening umiddelbart, når man ser på det.

• Budskabet i et kort står stærkere, hvis det præsenteres i sammenhæng med andre medier som eksempelvis foto, video, lyd, tekst, der supplerer vinkelen.

• Et interaktivt kort har flere lag. Hvert lag har sin selvstændige vinkel efterhånden som brugeren klikker sig ned i kortet.

• Timing er en afgørende faktor i journalistik.

Kortet skal præsenteres mens historien er interessant. Ellers er det spildt arbejde.

• Vælg teknik efter dine data. Har du dynamiske data, som skal opdateres hele tiden, så skal din løsning også være nem at tilføje ændringer.

For mig at se er vi stadig i begyndelsen af en udvikling, hvor kort vil få en stadig større rolle i kommunikation. De færreste medier i Danmark er endnu begyndt at arbejde med geografisk præsentation af deres aktuelle stof. Her tænker jeg eksempelvis på, at man med GeoRSS kan distribuere dagens nyhedsstrøm, så den kan visualiseres i kort. Systemet er en videreudvikling af de almindelige

Perspektiv nr. 15, 2009

RSS-format, der sender en besked ud, hver gang der tilføjes nyt indhold på en hjemmeside.

Brugerne på internettet kan så med en RSSlæser så selv vælge, hvilke websteder de løbende vil følge. Men i stedet for blot at se de aktuelle overskifter på en liste, så kan de altså også vises placeret efter geografi i et kort.

I fremtiden kan LBS-teknologien også blive interessant for medierne. Teknikken vil gøre det muligt at distribuere helt lokale nyheder til folks mobiltelefoner afhængig af, hvor de befinder sig. I dag arbejder udviklere hos bl.a. Mozilla på tilsvarende vis med at kunne stedbestemme, hvor almindelige computere befinder sig, hvilket igen vil åbne nye muligheder.

Men der er også nogle generelle tendenser, som taler for øget fokus på geografisk orienteret kommunikation. Der er flere faktorer, som kan påvirke udviklingen de næste år.

Mange af de danske mediehuse er i en proces, hvor internettet er på vej til at få en større rolle. Netredaktionerne vokser i antal medarbejdere og der arbejdes med nye formater som eksempelvis net-tv. Samtidig falder antallet af traditionelle tv-seere og avislæsere mange steder. Dette sker ikke kun i Danmark, men er også tendensen i USA, hvor aviser lukker eller afskediger medarbejdere i stort omfang.

Internettet og mobiltelefoner står til at blive de platforme, som mange mediehuse vil satse på for at finde nye veje og forretningsmodeller.

Alle medieorganisationer har hver især en tradition og historie fra enten avisverden, radio- eller tv-mediet. Et erklæret skift til nye platforme kan betyde et helt andet fokus og opmærksomhed på nye veje i formidling på nettet.

Samtidig sker der en rivende udvikling indenfor den elektronik, som vi alle sammen hver

URL til eksempler Berlingske – Forbrydelsen – http://www.berlingske.dk/article/99999999/forbrydelsen/ 80510026/&template=stdtext_noinfo KPBS Online – San Diego County Fire http://maps.google.com/maps/ms?msa=0 &msid=114250687465160386813.00043d0 8ac31fe3357571&ie=UTF8&om=1&z=8 Ekstra Bladet – Danmark i brand – http:// maps.google.dk/maps/ms?hl=da&gl=dk&i e=UTF8&ptab=2&oe=UTF8&msa=0&msid =103157242679914023151.0004461b72aa1 f3718b08 Ekstra Bladet – Jorden rundt i 80 dage http://jp.dk/indland/aar/article1324445.ece Jyllands Posten – Rotter i daginstitutioner – http://jp.dk/indland/aar/article1324445.ece TV2/FYN – Ulykke på motorvej - http:// www.tv2fyn.dk/article/146040:Fyn--60biler-indblandet-i-faerdselsuheld DR P4 København – Trafikkort – http:// www.dr.dk/Regioner/Kbh/Trafik/ Politiken – iByen – http://ibyen.dk/kort/ ?id=65196&genre=14 TV2|Danmark – 1234 Dine nyheder http://1234.tv2.dk/?menu TV2/FYN – FV2007 - http://www.tv2fyn. dk/article/141649:Valg--Stemmeprocent--Det-politiske-landkort Penge & Privatøkonomi – Kommuneguide 2008 – http://www.penge.dk/cm/1.1316 Politiken – Ny metro – http://politiken. dk /archive/00290/Metrobyggepladser_ 290078a.swf Miami Herald – Hurricane Guide - http:// www.miamiherald.com/multimedia/news/ hurricane/preparation.html

17

Perspektiv nr. 15, 2009

dag omgiver os med. GPS og information med udgangspunkt i stedbestemmelse er blevet en naturlig del af hverdagen. Vi har GPS i bilen, der er GPS i mange nye mobiltelefoner og i det næste digitalkamera, som vi køber, vil der med stor sandsynlighed også være GPS.

erkendelse, oplever jeg også, at en række mediehusene her i landet er nået frem til.

Derfor ser jeg 2008 som året, hvor medieverden fik en geografisk bevidsthed, der de næste år vil føre til helt nye veje i journalistik.

Endelig er der en konstant fornyelse på internettet af teknologi, som er geografisk orienteret. Nye muligheder og services, som brugerne frit kan benytte.

David Herzug, Mapping the news – Case Studies in GIS and Journalism, ESRI Press, 2003

Den samlede udvikling vil betyde, at folk i almindelighed får en øget bevidsthed om geografisk bestemt information. Det er helt indlysende, at medierne også vil udnytte de nye muligheder og tage del i udviklingen de kommende år. En række danske journalister og redaktører har nu gjort deres første erfaringer. De har vist, hvordan kort kan anvendes aktivt i formidling på en række forskellige områder.

Eksemplerne viser samtidig, at geografisk visualisering i journalistisk sammenhæng kan tilføre en forståelse og indsigt i et emne, som ikke kan formidles på andre måder. Den

Referencer

Jennifer Lafleur & Andy Lehren, Mapping for Stories – A computer-assisted reporting guide, Investegative Reporters and Editors, Inc., 2005 Josie Wernecke, The KML Handbook – Geographic Visualization for the Web, Addison Wesley, 2009 Sterling Udell, Google Maps Mashups - with Mapplets, KML, and GeoRSS, Apress, 2009 Artikler Wikipidea - Google Map – Development history – December 2008: http://en.wikipedia.org/wiki/ Google_map#Development_history Journalisten, Anne Rønne – Seks trin til den gode historie – December 2008: http://www.journalisten.dk/seks-trin-til-den-gode-historie

Om forfatteren Jesper Ishøj er uddannet journalist i 1993. Han har specialiseret sig i computerunderstøttet research, analyse og visualisering. Han er ansat ved TV2|FYN, driver bloggen GeoJournalistik.dk, er i 2009 gæstelærer på Danmarks Journalisthøjskole og har etableret konsulentvirksomheden GeoVisual. I forbindelse med tilrettelæggelsen af Geoforums konference Kortdage 2009 er Jesper Ishøj tilknyttet som mediekonsulent.

18

Perspektiv nr. 15, 2009 Kommunikation på rette sted – observationer og holdninger Mikkel Buhelt og Hans Ravnkjær Larsen Hvad kan vi lære om kommunikation af nogle af verdens største kommercielle geodata succeser? Både i forhold til løsninger, der er udviklet med brugerne for øje i forhold til form og indhold, og som er blevet talk of the town blandt begge køn. Er vi klar til det? Findes den næste kortsucces allerede på tegnebordet i en dansk udviklingsafdeling?

Alene det at tænke kommunikativt på de GIS- og geodataydelser, vi står bag, vil styrke mulighederne for at komme bedre ud på markedet og udvikle nye salgbare produkter. Forfatterne udtrykker i artiklen en række betragtninger og kommer med opfordringer til den danske geodatabranche.

Kommuniker skidtet I geokredse blev mange overraskede – enkelte endda oprørte - da søgemaskinen Google med programmerne Earth og Maps pludselig kunne regnes blandt verdens mest kendte og anvendte GIS-produkter. Og hvad skal man sige til TomTom, Garmin med flere, som har bragt GPS-baserede GIS-systemer direkte ind i forruden på alverdens biler; ja de bliver tilmed foretrukket af ikke-teknikere, herunder kvinder i særdeleshed? Ikke engang Topografisk Atlas har nogensinde oplevet så stor popularitet!

tegnet på igennem tiden, har afspejlet hele verdensbilleder og forståelser, ligesom tematiseringen af konkrete kort altid har tilgodeset konkrete behov hos anvenderne.

Disse eksempler rummer en række interessante pointer i spændingsfeltet geodata og kommunikation, som vi vil tage op i denne artikel.

Med andre ord, der bliver behov for at kortenes brugergrænseflade skal være i orden.

Det er den nogenlunde hos Google, og ofte – men ikke altid – i personlige GPS-enheder til biler, hvor drilske menuopbygninger i nogle tilfælde har gjort det svært at navigere i selve navigationssystemet.

Som bekendt er ordet kommunikation afledt af det latinske ord ”communicare” og betyder at dele og gøre almindelig eller fælles. Når vi her taler geodata og kommunikation, handler det altså om, hvordan man deler og gør geografiske data tilgængelige for en bredere kreds af brugere, samt hvordan man kommunikerer sin løsning ud på markedet. Og det på en facon, så brugerne bliver eksponeret for den og ikke blot får lyst til, men slet ikke kan se sig fri for, at anvende den og tilmed snakker med sidemanden og sidemandens sidemand om det.

Kort fascinerer Vores første pointe er, at det ikke er nogen nyhed, at folk er interesseret i at stedbestemme og finde vej. Mennesket har været fascineret af landkort i lige så lang tid, som vi har kunnet fremstille dem. Måden kort er

Det nye i eksemplerne er imidlertid, at både Google og GPS-producenterne har et stærkt fokus på den almene (for-)bruger, og at produkterne bliver anvendt af folk uden særlige tekniske forudsætninger. Og det har i nogen grad flyttet fokus – fra kortenes opbygning og design til hvordan de pakkes ind i og bruges af andre løsninger.

Lige så vigtige gode inddata er for uddata (garbage in, garbage out), lige så uanvendelige kan selv de bedste data ende med at være, hvis de er pakket ind i en uanvendelig løsning.

Kunden er konge Vores anden pointe er, at producenternes brugerfokus ikke kun kommer til udtryk gennem en veldesignet brugergrænseflade, men også handler om markedets behov for produktet.

At kunne finde vej via en GPS i forruden har tilsyneladende – trods visse børnesygdomme meget stor værdi for rigtig mange mennesker og er derfor efterspurgt. Alene i Danmark er

19

Perspektiv nr. 15, 2009

der således solgt næsten en million GPS-enheder de seneste to år – hvilket er rigtig mange set i forhold til en vognpark på omkring 2,5 millioner biler.

At folk måske overdriver og bruger den, selv når de bare skal ned til bageren søndag morgen, kan for nogen synes lidt latterligt og fordummende. Men hvis det er det, markedet vil, så er det det, markedet vil. Kunden er konge.

Også kort tilgået fra internet er blevet voldsomt udbredt, fordi vi nu har adgang til kort over stort set enhver lokalitet, uden at vi skal rejse os fra stolen. Her kan eniro/Krak, De Gule Sider m.fl. sagtens følge med de internationale storspillere. Og disse aktører så tidligere end så mange andre muligheden for at tilføje værdi til eksisterende produkter ved at tage kortene til sig.

Figur 1. Selv en søgning på turistattraktioner og seværdigheder giver pote hos eniro/Krak.

Kilde: www.eniro.dk.

De Gule Sider (tidligere TDC Forlag) opprioriterede ligefrem kortene på sider og i kataloger, og har siden dyrket detaljerede, opdaterede og både æstetisk og brugsmæssigt tilfredsstillende kort.

Men det var ikke for kortenes skyld alene; derimod blev kortene en differentiator i forhold til konkurrenterne – og en katalysator for de virksomhedsdata, som forlaget havde i bøgerne i forvejen: Points Of Interest kan der godt være forretning i. Figur 1 viser resultatet af en søgning efter turistattraktioner og seværdigheder – ikke alle er kommercielle besøgsmål, men med er de.

At helt andre kan skabe merværdi i at sætte brugervendte oplysninger på kort, ses i Figur 2: Restaurationer og spisesteder i Valby i København får Smiley’en eksponeret, så man selv kan opsøge sit maveonde. Bon appetit.

I forhold til papirkort kan digitale kort skaleres op og ned og er oftest bundet op på en database af en slags. Det muliggør visninger af oplysninger og forskellige lag, tilpasset anvendelsessituationen.

20

Figur 2. findvej.dk var én af de første danske forædlende anvendere af Google Maps; her er det restaurationer i Valby i København som får deres Smiley sat på kort.

Mon det gør ondt på de sure? Kilde: www.findvej.dk/ smiley.

Ikke alene kan man vælge imellem tegnede kort og luftfoto. Der er også mulighed for at bringe en række data og informationer i spil, som knytter sig til lokaliteter eller brugere af lokaliteter – det giver værdi for og bruges af indbyggere og rejsende, både dem der regner på køretider, og dem der leder efter det nærmeste turistkontor.

De Gule Sider opfordrer ligefrem brugere til selv at bygge kort ind på egne sider (om end ikke kun for brugernes blå øjnes skyld). I

Perspektiv nr. 15, 2009

des det ikke kun relevante og brugervenlige løsninger, men også en effektiv kommunikation med markedet. Hvor GPS-løsninger for nogle år siden mest var noget, der blev formidlet gennem nørdede specialmedier, vises annoncer i dag på store annonceskilte i gadebilledet, i avisernes forbrugersektioner og selv i tilbudsavisen fra Bilka. Og GPS-løsninger er i dag noget man snakker om sammen med venner og kolleger, omkring middagsbordet – og mens man kører bil og taler i mobiltelefon.

Figur 3. Hos De Gule Sider kan hvem som helst linke og gøre brug af kortene. Kilde: www.dgs.dk

figur 3 angiver De Gule Sider, hvordan man linker fra sin egen hjemmeside til et kort på Kort & Ruter. Det giver opmærksomhed, skaber geografisk awareness – og mon ikke også det øger trafikken på degulesider.dk?

(An)ven(de)lighed Vi står ved følgende udsagn, som forhåbentligt ikke længere er en provokation: Kort og geografiske informationssystemer er i sig selv ikke interessante for andre end os selv – kartografer og andre med GIS og geodata som hovedprofession. Først når brugerne kan se nytten af deres anvendelse, ikke fordi farven på de åbne løvskove er lige i øjet, men fordi den enkelte bruger rent faktisk får en oplevelse af noget ekstra, noget værdifuldt.

Så sker der ting og sager!

At disse nye kort er lavet, designet og udformet ud fra helt andre traditioner og præmisser end kort, som udspringer af vores hjemlige cirkler, betyder derfor ikke alverden. Ikke sjældent høres det, at sådanne kort udefra er mindre danske end vores egne, og at anvendeligheden derfor går fløjten. Men omvendt spørger vi: Hvad giver den største merværdi - det korrekte eller det brugervenlige og anvendelige? Selv er vi ikke i tvivl – vel vidende, at det afhænger af anvendelse, forretning og kontekst.

Kommunikation gør kendt Vores tredje pointe er, at når disse løsninger er så vidt og bredt kendte i markedet, skyl-

Googles kommunikation med markedet har været lidt anderledes og var i begyndelsen mest præget af presseomtale og mund-tilmund viral markedsføring (‘viral markedsføring’ er den markedsføring, som ikke føres igennem de store kanaler, men bevidst plantes som historier, film på youtube eller andre steder, hvor venner deler reklamehistorierne med deres venner).

Den første menighed af begejstrede brugere kom fra begejstrede brugere af Googles søgemaskine og øvrige funktioner. Microsoft sov i timen og kom først sent efter det med Virtual Earth-projektet. Herhjemme er Eniro/Krak og De Gule Sider som bekendt blevet store på at kunne tilbyde en online-telefonbog – som knyttede sig til et geografisk kort.

Stjerne eller stille pige?

Set i bakspejlets uendeligt klare lys må vi konkludere, at personlige navigationssystemer og internetkort har gjort det så godt i deres bruger- og markedskommunikation, at de er blevet en brugermæssig og kommerciel succes.

Men hvad kommer det så os ved, herhjemme i lille Dannevang? Godt nok har vi en stribe underleverandører, der leverer indhold og teknik til de store spillere. Men vi har jo ingen TomTom eller Google. Os bekendt er der heller ingen herhjemme, der står på spring til at blive rigtig store inden for de kommende år med et nyt killer-produkt.

Eller er der? Måske har vi bare ikke hørt om det endnu, fordi det stadig er på udviklings-

21

Perspektiv nr. 15, 2009

stadiet. Måske er opfinderne, udviklerne og deres marketing- og kommunikationsfolk bare endnu ikke begyndt at kommunikere bredt om det? Er der måske ligefrem nogen, der står med guld i hænderne uden at vide det?

Og selv for andre, som ’bare’ har en interessant løsning uden at have potentialet til at blive verdensstjerne, bør brugerfokus være en central pointe. Det gælder i forhold til selve brugervenligheden i et geografisk informationssystem. Og det gælder i forhold til selve den værdi, som et geodatasæt kan give brugerne, når det anvendes intelligent.

GIS- og geodataverden myldrer med dygtige og engagerede folk. Dog skal vi herhjemme passe på ikke kun at blive den intelligente men stille pige i klassen, som selvom hun er dygtig sjældent tilraner sig den store opmærksomhed.

Den lydhørhed, vi generelt møder hos vores kunder, klienter, borgere, medlemmer og interessenter, tyder på, at markedet er ved at være modent. Nu er det tid til at markere sig, hvis man vil være med i væksten. Det er tid til at se grundigt efter, om de data og teknologier, man producerer, kan sættes i spil over for et bredere marked af forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor. Eller i det mindste gøres bedre over for den nuværende kundegruppe. Det er et strategisk spørgsmål, som ledelsen må træffe beslutning om.

Det er ikke nogen naturlov, at den, der lever stille, lever godt.

Fokus på anvendelsen En god måde at tænke nyt på er at rette fokus på data snarere end softwaren eller løsningens tekniske rammer. Det handler om at bringe data - mange data - i spil og gå efter den værdi, der ligger i koblingen af data i et brugervenligt miljø.

Afsættet kan og bør altid være geografien – stedfæstelsen af de data, som er relevante i den pågældende forbindelse. Og så er det med selve kortet som med Det danske Kva-

22

Figur 4. ”Adressen er en af de vigtigste faktorer, når vi skal fastsætte prisen på din forsikring.” Tast en pris.

Kilde: www.codan.dk

Figur 5. Pludselig giver det mening, at visse boliger til salg er billigere end andre. Blot det at se hvor boligen ligger i forhold til større færdselsårer eller andet, gør forskellen. Se det på kort, før du står derude.

Kilde: www.boligtorvet.dk

dratnet: Det er alene en bærer af de oplysninger, som vises på kortet (eller i kvadratnettet). Uanset hvor stort et overblik det giver, er det aldrig i rollen som andet end bæreren.

Data er dronningen; anvendelsen, og dermed kommunikationen med brugerne, er og bliver kongen.

Igennem de seneste år har vi set eksempler fra mange brancher, som har intensiveret eller sofistikeret deres brug af kort og GIS. Forsikringsselskaberne omlagde tarifprogrammer efter en langt finere geografisk analyse end tidligere set. For hvorfor tilbyde samme forsikringstariffer inden for hele

Perspektiv nr. 15, 2009

postnummerområdet, når forsikringsselskabet kan gøre det mere fintmasket og dermed reducere sin risiko?

I Figur 4 lader Codan sine privatkundeemner forstå, at adressen (stedligheden) er vigtig, hvis ikke ligefrem afgørende.

Vi har set offentlige organisationer interessere sig for oplande og for hvad der karakteriserer nabolag eller boligområder. Ejendomsmæglere viser ikke blot kort over boliger til salg, men beskriver også nabolagets beboere.

Figur 5 viser hvordan Boligtorvet (tidligere ejet af BRF Kredit og Codan, men i dag en del af JP/Politikens Hus) lader boliger til salg vise på kort. Så giver det pludselig mening, at priserne varierer med afstanden fx til større indfaldsveje etc. ’Change has come to America’, sagde præsident Obama og havde forinden sørget for at tænke både i communities, lokal forankring og geodata i sin kampagne. Mon ikke vi kommer til at se samme tendenser i årets kommunalvalgapparat? Og mon ikke der vil blive tænkt nye måder at formidle samfundsrelevante historier igennem kort og geodata?

Figur 6 viser et eksempel på hvordan et stykke levende Danmarkshistorie kan ses oppefra: Hvem bor hvordan, og hvordan er de danske forbrugsmønstre fordelt landet over?

Opfordring Den opfordring, vi vil give videre, handler om mål og midler: Tænk mere mål, og mindre

Figur 6. Med Google Maps er der rige muligheder for at publicere egne data til offentlig beskuelse; her et stykke af Danmark beskrevet igennem demografi og formuestatistik. Kilde: www.conzoom.eu

midler. Vores kort, geodata og værktøjer er ikke mere interessante end den hammer, vi bruger til sømmet, vores Picasso hænger på.

Lad os hellere gå efter at skabe nye Picasso’er. Han tegnede ikke altid de ligeste streger, men havde sans for oplevelsen og helheden hele vejen igennem.

Bliver vi som branche og som aktører bedre til at tænke på at fortælle historierne omkring det vi laver – og tænke udadvendt – så får vi selv og alle omkring os bedre muligheder for at se med. Dermed vil vi styrke vores egne muligheder for at komme bedre ud på markedet, såvel som skabe en større opmærksomhed mod og forståelse for de mange vigtige ting, vi rent faktisk står bag.

Om forfatterne Mikkel Buhelt, kommunikationsrådgiver og indehaver af PR-bureauet PressOffice, Vester Voldgade 106, 1, 1552 København V, www.pressoffice.dk, mikkel@pressoffice.dk Hans Ravnkjær Larsen, marketing- og kommunikationschef i Geomatic a/s, Nybrogade 20, 1203 København K, www.geomatic.dk, hrl@geomatic.dk

23

Perspektiv nr. 15, 2009 Geografisk kommunikation i Web 2.0 æraen Sik Cambon Jensen og Jan Juul Jensen Internettet er efterhånden de fleste menneskers vigtigste informationskilde og en væsentlig kommunikationskanal. Men selvom et billede, og dermed et kort, siger mere end tusinde ord, anvendes kort stadigvæk kun i begrænset eller svært tilgængelig form som kommunikationsmedie. Nutidens Web 2.0 teknikker giver ellers rig mulighed for at kommunikere geografisk. I denne artikel vil vi diskutere nogle af mulighederne i web 2.0 og give en række eksempler på, hvorledes nye teknologier kan styrke anvendelse af geografisk information på Internettet.

Indledning ’The information highway’ var i begyndelsen uden geografi, og som sådan virtuel i sin grundform. Med få klik kunne man klikke sig fra hjemmeside til hjemmeside uagtet den geografiske stedfæstelse, som ikke blev tillagt den store betydning dengang. Man gjorde nærmest en dyd ud af ikke at forholde sig til tid og sted.

Dette har ændret sig. Google og Microsoft har set nytten af at genfinde geografien (og GIS) i informationerne, både som en selekteringsparameter og som et underbyggende supplement til deres søgeresultater. Det geospatiale web er et produkt af Web 2.0 bølgen, som er skyllet ind over Internettet de seneste år, og ligesom resten af web 2.0 gør den brug af asynkron kommunikation, tovejs kommunikation, mash-ups samt socialisering og fælles deling af globale koblinger imellem individer.

Fra at GIS herhjemme var en lokal ting, er den nu blevet global – det er ikke nødvendigvis længere de ’lokale’ leverandører af data, som stiller dagsordenen for hvor, hvornår og hvordan data leveres og vises og i hvilke sammenhænge. Det er heller ikke længere de ’lokale’ GIS leverandører, som sætter standarden for hvad og hvordan varen leveres – den almindelige borgers forventninger til GIS på nettet har taget et kvantespring, som de færreste hjemmesider herhjemme honorerer - endnu.

Det, at web 2.0 har infiltreret alle afkroge af Internettet - et faktum der i vid udstrækning er gået fuldstændigt hen over hovedet på kommunale og offentlige GIS hjemmesider - betyder ikke, at man som kunde til og

24

leverandør af GIS skal løbe skrigende bort.

Man skal tage udfordringen op, og se hvorledes man nu med web 2.0 metoder kan komme hurtigere videre. Det kræver selvfølgelig et paradigmeskifte mange steder, lige fra ændrede holdninger til brugen og distributionen af data, til troen på at interaktion kan være en service som er tovejs. Fremtidens GIS løsning skal ikke indeholde alt, men delene skal kunne indgå i alt. GIS leverandøren leverer varen, andre forarbejder og præsenterer den.

Er web 2.0 en oversolgt fisk eller noget som rent faktisk kan konkretiseres og bruges i praksis? I det følgende vil vi se på det med udgangspunkt i den kommunale sektor.

WebGIS 1.0 Kigger vi på de WebGIS løsninger som findes i dag er de påfaldende ens bygget op. Tre elementer er altid til stede: 1) Grundkort – enten kundens egne grundkort (tekniske kort) eller købte grundkort (ortofotokort, WMS tjenester, m.fl.)

2) Temalag – kundens egne data (lokalplaner, skoledistrikter, busruter mm.)

3) Funktioner – afhængig af temalagenes beskaffenhed findes det en række værktøjer, som f.eks. søger i eksisterende data (adressesøgninger), danner nye midlertidige data (bufferanalyser) eller integrerer data med eksterne data og systemer.

Alle kommuner har en eller form for WebGIS med mere eller mindre indhold fra de nævnte 3 kategorier (fig. 1). Udtænkt af GIS-folk til GIS-folk, og med GIS desktopklienterne som

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 1. Traditionelle WebGIS løsninger varierer mht. data og funktionalitet (illustreret som farvebåndene i søjlerne) men er alle bygget med samme fokus på GIS – ikke på kommunikation.

forbillede, er WebGIS løsningerne mest af alt fagløsninger.

Det som man har glemt, er fokus på målgruppen – at det er almindelige borgere, som der kommunikeres med. Skal man komme på bølgelængde med den almindelige bruger bør fokus ændres radikalt. Borgere har ofte kun brug for én ting ad gangen og forvirres kun af udsigten til en schweizerkniv. En side med et kort som viser lokalplaner, er alt rigeligt. En side med skoledistrikter – fint, og gerne sammen med de sider som rent faktisk omhandler skoledistrikter. Dette er i øvrigt en anden gængs fejl ved de kompakte løsninger, de træder meget let uden for kontekst og brugeren mister helheden.

WebGIS 2.0 Tilføjer man en ny tværgående dimension til ovennævnte, og garnerer med nutidens web gastronomiske bindemiddel, opstår nye og anderledes løsninger med borger-potentiale.

Hvis temalagene var rykket ud af deres siloer og kunne adresseres eksternt med ensartet, standardiseret funktionalitet blev udbudt som geoservices, ville man opnå WebGIS blokke, der kunne sammensættes med ”mash-up” og indkapsles i nutidige platforme. For eksempel ville man kunne samle ”grunde til salg” som tema i en national grunde til salg applikation, og dermed give borgerne et fælles sted at søge (og finde) denne information.

Nu er det man skal passe på og ikke falde i WebGIS 1.0 tankeverdenen. Det er ikke en ny portalløsning, der er på tegnebrættet her, men løse koblinger som almindelige brugere vha. Web 2.0 værktøjer kan samle, som legoklodser ligesom den enkelte ønsker. Hvor portalerne bygger på tankegangen i SOA (Service Oriented Architechture), bygger de frie løst koblede komponenter, visuelt indpakket i individuelt tilpassede ”look and feel” overflader, på WOA-tankegangen. WOA (Web Oriented Architechture) kan betragtes som en letvægtsudgave af SOA, understøttet af Web 2.0 teknikker som REST, der giver menigmand mulighed for udvikling af web applikationer baseret på simple snitflader, hvorimod SOA kræver adgang til systemer, som man ofte skal være autoriseret til at bruge, og typisk forudsætter kendskab til mere komplekse snitflader som f.eks. SOAP. I web sammenhænge og med Web 2.0 briller, kan man sige at nutidens web klienter er WOA, hvor fortidens serverarkitekturer var SOA. De to arkitektur-tilgange vil sameksistere med hvert deres fokus, men WOA er mange gange mere effektiv og betydelig mere brugerorienteret.

Mash-ups Hvis de mennesker, som skal bruge applikationerne, får mulighed for selv at udvikle disse, ville man se et hav af nye måder at gøre ting på – både simple og overraskende, men oftest nyskabende i et hidtil uset omfang.

Når noget så højteknologisk som GIS bliver lavteknologisk tilgængeligt, vil man se et hav af nye applikationstyper baseret på en geografisk tilgang. Den synergi som opstår, når individer udvikler i et fysisk enerum, men med adgang til tusinder af andres lignende arbejder og erfaringer, udløser den magi som er drivkraften i Web 2.0 bølgen.

Det visuelle Internet opstod på rekordtid på denne måde. Værktøjerne var der (og de var lette at bruge) og publikummet var der i overflod. Med Web 2.0 er mash-up tanken dukket op. Kerneprodukterne leveres stadig af professionelle, men interface og funktionel og strukturel sammenblanding på kryds og tværs af platforme, sprog og ideologier

25

Perspektiv nr. 15, 2009

er nu massernes muligheder. Kombinationsmulighederne med de tilgængelige data og tilgængelige funktionalitet parret med antallet af potentielle udviklere er astronomisk og på ingen måder negligerbart. Brugerne selv har adgang til data, kan selv fortolke dem og præsentationen klares med den ene hånd i lommen.

Grunde til salg – et eksempel.

Alle kommuner har fra tid til anden en eller flere grunde til salg. Dette oplyser de på deres hjemmeside så interesserede købere, kan se hvor de er og hvad de koster. Ved salg af grundene skal de naturligvis fjernes igen, så ingen kommer til at gå forgæves så at sige. Grundene eller matriklerne administreres oftest i et flow, hvor der undervejs anvendes kort af denne ene eller anden slags. Kortene kan enten være statiske billeder, eller indgå som et tema i en kortkikkerapplikation.

Som nævnt er disse data levende – grunde sælges og nye sættes til salg. Det betyder at data skal ændres og kort skal vedligeholdes.

Et tungt arbejde.

Men behøver det være sådan? Nej det kan og bør gøres meget mere simpelt.

Midt i Web 2.0 bølgen finder man firmaet Google, som om nogen har været med til at præge den udvikling, som nettet har taget de seneste 10 år. Uerfaren i GIS lancerede de globale kortværker, som bogstaveligt ændrede vores verden og den måde, som vi ser på den. Pludselig havde alle adgang til kort af god kvalitet, og de var lette at bruge. Google Maps / Earth ændrede verden fra den ene dag til den anden. Sammen med Google Maps dukkede der også et nyt GIS data format op, KML. Udviklet af firmaet Keyhole, købt af Google og nu standardiseret under OGC (Open Geospatial Consortium). Pludselig stod man med et fælles GIS format, som matchede webben, og som derfor meget hurtigt blev spredt ud i alle afkroge med den konsekvens, at alle de etablerede GIS software huse nu kan både læse og skrive KML. Hvad alverdens GIS folk har forsøgt at løse igennem mange år, blev med et trylleslag elimineret til trivialiteter på linje med HTML og XML. Når vores

26

Figur 2. ”Grunde til salg” som KML vist i Google Maps

”Grunde til salg” data er eksporteret til en KML fil, er den klar til at komme i sving. Man kan enten reklamere for den på kommunens hjemmeside, der hvor man normalt viser sine grunde til salg. Eller man kan aktivt tilmelde data til f.eks. Google, så man sikrer at data vil blive fundet, når og hvis folk søger efter grunde til salg. Dette forarbejde betyder, at den måde data findes på webben nu også gælder for ”Grunde til salg” dataene. Den rå KML fil vil, med en gang copy / paste af url’en, kunne vises af en stribe kortvisningsprogrammer, f.eks. Google Maps (fig. 2) Når man eksporterer data til KML kan man specificere, hvorledes kartografien skal være, og hvilke attributdata som skal tages med. Sidstnævnte er vigtig når man klikke på objekter i kortet. Attributdata vises i Googles velkendte popup taleboble, som kan indeholde alt hvad der kan specificeres i HTML – dvs. links, billeder, videoklip mm. (fig. 3) Der skal ikke megen kreativ nerve til at se, at dette her kan komme til at rykke noget mere end de gængse visninger af grunde til salg på nettet. ”Grunde til salg” er et godt eksempel på, at man som borger sjældent kun leder efter grunde i én kommune men typisk i flere. Hvis hver kommune KML’ificerede deres data og gjorde dem tilgængelige, ville det ikke være svært at samle disse i en fælles levende web 2.0 mash-up applikation.

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 4. ArcGIS Server geoprocesseringsservices mashup med Microsoft Virtual Earth

Figur 3. Pop-up vinduer kan bl.a. også rumme videoklip

Er det starten på enden for de traditionelle GIS-leverandører? Svaret afhænger af i hvor høj grad de evner at tage de nye teknologier til sig. Et eksempel på implementering af Web 2.0 teknologier i GIS er ESRI. Det vakte en hel del opsigt da Google og ESRI i 2008 delte scene på Where 2.0 konferencen for at vise udviklingen af ”The GeoWeb”. I præsentationen blev det vist hvordan ArcGIS Server geoprocesseringsservices, via et REST API, kan kaldes fra Google og dynamisk levere resultatet tilbage som KML, der umiddelbart kan visualiseres i Google Earth eller Google Maps. Og mulighederne stopper ikke ved visning i Google. Med få linjer kode kan man også lave mash-up med f.eks. Microsoft Virtual Earth (fig. 4) eller lokale tjenester som f.eks. kortforsyningen (fig 5). Kernen i det er, at GIS data og funktionalitet stilles dynamisk til rådighed via simple REST snitflader.

Teknologier og produkter som REST, JSON, Dojo, Mapstraction, OpenLayers, ArcGIS Server Javascript API m.fl. har åbnet op for at det ikke længere er serveren, som er centrum for forretningslogikken. Nu er det klien-

Figur 5. Mash-up af kommuneplanrammer og baggrundskort fra Kortforsyningen (KMS)

ten som bestemmer fra hvilke hylder varerne skal tages og hvordan. Grundlaget for at dette lader sig gøre, er blandt andet, det faktum, at det nu er muligt at kalde og kommunikerer med Web services direkte fra browserklienten. SOA som man kender fra ”server to server” og ”server to desktop” er nu også blevet ”server to browser”. Det åbner for en ver-

27

Perspektiv nr. 15, 2009

den af nye muligheder og menneskelige ressourcer. Sidstnævnte er ikke at kimse af, specielt fordi vi her opererer med et ekstremt ekshibitionistisk medie, som ikke kræver en personlig tilstedeværelse. I Web 2.0 æraens globale kollektiv synes ”se hvad jeg kan” at være mottoet - Big Brother med deltagere, som rent faktisk kan og vil noget. Garnér det med sociale netværk, så er lavinen ikke til at stoppe igen. Så moralen er, at man skal slippe GIS’en løs, og glemme alt om at GIS kun er for fagfolk.

Verden er i 3D Google Earth, Microsoft Virtual Earth og ESRI ArcGIS Explorer har opdaget det som mange synes at have glemt: jorden er rund. Ikke nok med det – den fysiske verden består af mere end to dimensioner. Visning af kort på nettet har med diverse plugins taget springet og kommet et skridt nærmere den virkelige verden. Indhold kan gøre meget, men præsentation er nøgleordet i kommunikation.

Ikke uden grund har kloder og visning i 3D gjort verden til et sjovere og mere spændende sted at leve (set med web brillerne på).

Man kan vel som en lidt spidsfindig tommelfingerregel sige, at værdien af et kort er lig med højden gange bredden – ganger man så den 3 dimension på, øges den kommunikative værdi derfor mange gange. Så når data tænkes og fremstilles, bør man nok i højere grad en tidligere tænke i 3D.

Figur 6. 3D-tematisering af børnedødelighed (http:// earthatlas.info).

Tematisering af data gør sig også godt i flere dimensioner. En farveskala er en ting, men hvis man kan sætte en højde på ser man endnu tydeligere hvad tematiseringen prøver at illustrere (fig. 6).

cation) feeds – det er en metode til at interesserede kan abonnere på sitet, således at man bliver orienteret så snart der sker forandringer. På samme måde kan man ”feed burne” sine KML data på nettet. KML er almindelig tekst og kan dermed læses som en hvilken som helst anden web side. Ved at definere en RSS feed på denne, vil en monitoreringsmekanisme kunne udløse alarmer, når der sker ændringer. Der findes forskellige slag readers af RSS feeds, som interfacemæssigt meget ligner et postprogram såsom Outlook.

Man tilmelder readeren til en masse feeds, og efterfølgende holder readeren styr på, hvornår der dukker nye feed ændringer op, samt styrer hvilke ændringer man har læst. Endelig kan man søge på feeds og finde indlæg om f.eks. ”Grunde til salg”. Disse mekanismer anvendes allerede i dag af en række kommuner i større eller mindre grad.

GeoRSS Vi har talt for at få data ud og arbejde. Dette sker ved at man pusher data derud hvor folk søger og dermed finder informationen, men hvad så? Levende data skal følges op på, og hvorledes gør man det? Følges op betyder her, at man følger med i de ændringer, som sker med data, og den information som den rummer. Almindelige web sider har løst dette ved at anvende RSS (Really Simple Syndi-

Nogen siger, at 80% af al information har en geografisk reference – og atter andre siger at de resterende 20% blot er information, man glemte da man redegjorde for de første 80%.

Dette faktum betyder, at alle de informationer, man kan fange i sin RSS reader, har en eller flere logiske geografiske referencer.

Desværre er det noget, som benyttes alt for lidt. Forestil dig hvis al information i Google var geografisk refereret - var geo-tagget? En

28

Perspektiv nr. 15, 2009

søgning ville komme til at se noget anderledes ud, specielt hvis man tog med i betragtning hvorfra søgningen geografisk stammede. Google og FireFox er begyndt at understøtte location awareness i deres browsere – dvs. browseren kan ud fra WIFI hotspots og andre jordbaserede mobilantenner positionere browseren i tid og rum. Din placering og informationernes placering tilsammen, vil kunne give en masse real time oplevelser, som igen vil kunne danne grobund for endnu mere kollektiv interaktion – det brændstof som nettet er drevet af.

Hvis man ikke semantisk kan positionere en informationskilde (fx ud fra en adresse i en tekst), kan man som forfatter af informationen, selv påføre en position – enten automatisk (fx via en geokode) eller manuelt.

Mange nye digitalkameraer har indbygget gps, som gør det muligt at gemme positionen sammen med pixel data. Dette sker i xcif headeren til billedfilen. Uploader man sine billeder til f.eks. flickr (www.flickr.com) vil man kunne se billederne positioneret på et kort.

Kan informationen ikke geo-tagges automatisk kan det ske manuelt. Almindelige web sider kan tilføjes et <georss> tag. GeoRSS er en naturlig udvidelse af almindelig RSS. Feeds baseret på GeoRSS har den fordel, at man kan placere informationen på et kort. Hvis førnævnte kommuner anvendte RSS med fornuft og samtidig tilføjede GeoRSS tags ville man kunne få nogle meget brugbare kort ud af det.

Specielt det, at den dynamiske egenskab ved feeds nu også blev afspejlet på et kort, ville gøre oplevelse total. Udover kommuneinfo ville lokale nyheder, venners blog indlæg, vejrudsigten og meget mere helt automatisk blive en del af en personlig defineret geografisk sorteret informationsstrøm. Visningen af de geo-taggede nyhedsstrømme kan ske i bl.a.

Google Maps og ArcGIS Explorer (fig. 7), der understøtter links til GeoRSS feeds.

Sociale netværk I gamle dage var sociale netværk de fysiske rammer hvori mennesker mødtes og inter-

Figur 7. Visning af GeoRSS fra www.mitkbh.dk i ArcGIS Explorer. GeoRSS feed’et indeholder information, der gør det muligt at linke til hjemmeside.

agerede med familie, venner og bekendte.

De fysiske rammer er med nutidens sociale netværk gået hen og blevet meget virtuelle i deres form, men kernen er den samme. Fællesskab og tryghed med sjov og leg og forundring. Mennesket er blevet knuder i et grafisk netværk, som forbindes vha. vennelister og fælles grupper og events. Forbindelserne styrkes med et hav af informationer som (u)frivilligt føres rundt i netværket, som strøm i en el-ledning. Applikationer og teknologier, som nævnt i de forrige afsnit, øger yderligere incitamentet til at kommunikere.

Mange organisationer har indset nødvendigheden/fordelen ved at blive en del af disse enorme netværk. Når alle andre er der, må man også selv være der (Se bare statsministeren). Vil en organisation (eller en kommune) ud til folket (den del som er socialt netværksramt), må den deltage på de samme præmisser som alle andre.

Der er endnu ikke mange kommuner på f.eks.

Facebook, men det er kun et spørgsmål om tid inden flere vil melde sig ind i klubben. Tidligere argumenterede vi for vigtigheden af at eksponere og slippe sine data fri. Et socialt netværk vil være et perfekt sted at gøre dette. Kommunen slipper data løs på nettet i form af f.eks. KML eller REST. Med mashup indpakkes de med anden funktionalitet og

29

Perspektiv nr. 15, 2009

publiceres på kommunens sociale profil på f.eks Facebook.

Konservatisme Hvorfor er det ovennævnte ikke allerede sket?

Svaret er konservatisme når det kommer til GIS data og GIS funktionalitet. I figur 8 er vist et typisk kommunalt organisationsdiagram. Den røde firkant indrammer de afdelinger, som traditionelt tager sig af kommunens GIS: Teknik og Miljø. Disse afdelinger servicerer en række af kommunens andre afdelinger med GIS, som igen skal levere varen til Borgerservice.

Alt sammen godt hvis ikke det var fordi, at GIS’en langt fra gives løs til andre end førstnævnte afdelinger. Det skaber flaskehalse, som sammen med en fejlopfattelse af at alle GIS problemer kan/skal løses ens, giver folkene i de andre afdelinger hovedbrud. Blandt et hav af data og funktioner skal sagsbehandlere i de forskellige afdelinger forsøge at sagsbehandle med en schweizer-kniv, selvom det ønskede bare var en neglefil. Meget værre bliver det når data og funktionalitet udstilles til borgeren. Fokus er for længst gået fløjten, eller rettere man tager de interne uhensigtsmæssigheder med ud til folket. De webbaserede desktop kloner ryger ud til borgere, der ikke er vant til at bruge GIS. Resultat er, at de borgere man ønskede at kommunikere med, hurtigere end man kan sige ’GIS’ forlader kortsiden for at se på Google Map. Ærgerligt, men en realitet.

Konklusion Nettet blev i begyndelsen opfattet af mange som én kanal ad hvilket information kunne spredes. Mail og Web blev dog hurtigt skilt ad og blev korrekt set som to forskellige kommunikationskanaler med hver deres sæt af regler og præmisser. Chat blev den naturlige forlængelse af mail og pendanten til mobilens SMS. Men med web 2.0 er der dukket mange nye kanaler op, som man først lige skal vænne sig til og bruge (fig. 9). Under en fælles hat kalder vi dem for sociale net, men vi vil i de kommende år, se flere forskellige ’kanaler’ krystallisere sig og kategorise-

30

Figur 8. Typisk organisering i kommunerne er GIS er forankret i Miljø og Teknik afdelingerne.

res for sig. Nøgleordet i hele denne proces er, at hvis man som kommune, vil kunne nå ud til borgerne, så skal man mestre mere end blot en kommunal hjemmeside. For at dette skal kunne lade sig gøre skal indholdet tilpasses så dette kan ske. Hvis GIS (eller kort) er en del af indholdet, skal det også kunne passes ind i disse kanaler. Kan den ikke det kommer den ikke langt omkring.

Fremtiden peger i retning af det mobile net – man vil kunne nå nettet overalt og med ’ubegrænset’ hastighed – det betyder at GIS (og kort) skal tilpasses dette medie. Til forskel fra gammeldags stationære computere er mobilen let og kommer med overalt – det betyder at indholdet skal kunne tilpasse sig lige så meget efter hvor man er som efter hvad man er. Dvs. applikationer til mobilen vil få brug for rigtig meget GIS funktionaltet (se bare GPS), som skal defineres og laves nu. Skal man vurdere og kommentere en lokalplan i høring vil man i fremtiden forvente at se planen og dens konsekvenser der hvor planen ligger fysisk. GIS og mobilt net med kort og bevægelsesinteraktion vil blive de præmisser, GIS leverandører skal kunne nå kunderne med.

Kigger vi på i dag, er vi kun i denne verdens vorden – vi skal lige fordøje hvad der er sket på det seneste, og lære at mestre det. Web 2.0 er en udfordring, men samtidig også værktøjet til det man har drømt om at kunne i mange år.

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 9. Web 2.0 har bragt mange nye teknikker og sociale netværk i spil, som kun langsomt er ved at få en geografisk dimension.

Om forfatterne Sik Cambon Jensen, cand. Scient, GIS-udvikler, KMD, Niels Bohrs Alle 185, 5220 Odense SØ, email: sca@kmd.dk Jan Juul Jensen, cand. Scient, ph.d, Informi GIS, Jægerborg email: janj@informi.dk

Alle 4, 2920 Charlottenlund,

31

Perspektiv nr. 15, 2009 Heritage 4 - Et 4D system til digital håndtering af kulturarv Bernhard Snizek & Thorbjørn König Heritage 4, en udvidelse til Content Management Systemet Plone, er blevet udviklet gennem velafprøvede men også nye tilgange til oplevelse af og deltagelse i udvikling af historisk indhold. For at mindske kompleksiteten er fire typer søgeinterfaces (navigatører) blevet implementeret: En mind navigatør, en kortbaseret navigatør, en interaktiv, grafisk tidslinje og en tekstsøgning. Igennem disse navigatører vises ikke kun enkelte objekter men også flere objekter ad gangen geografisk, temporalt og i relation til hinanden. Systemet sikrer, at der kan søges videre fra ethvert søgeresultat i alle navigatører. Igennem implementering af geoRSS, KML og et API sikres sitets interoperabilitet med andre sites og fremtidige udviklinger.

Indledning I 2005 satte Københavns Bymuseet, Københavns Stadsbibliotek og Københavns Stadsarkiv et såkaldt ABM (Arkiv/Bibliotek/Museum) samarbejde i gang. Derigennem skulle materiale fra disse tre aktører gøres tilgængeligt for et bredt publikum på internettet. Projektet blev døbt Absalon, en arbejdstitel der fortsat er projektets og det tilhørende sitets navn. Allerede dengang var oplægget meget ambitiøst billeder af og informationer om sagsakter og genstande fra bymuseets arkæologiske samlinger, billedarkiver, de historiske meddelelser om København samt borgerrepræsentationens protokoller fra biblioteket samt arkivdatabasen fra stadsarkivet skulle vises på en tidslinje, på kort og via ThinkMap (et grafisk værktøj til at klarlægge relationerne (se www.thinkmap. com). I 2007 gik sitet online, det lykkedes dog i slutningen af 2007 at overbevise projektledelsen om at en ny implementering ville gavne projektet. Blandt andet var søgemulighederne endimensionelle og udnyttede ikke de muligheder det spatio-temporale indhold bød på.

Det udviklede system - Heritage 4 - blev designet som udvidelse på det velprøvede og bredt anvendte open source Content Management System (CMS) Plone (se http:// www.plone.org). Heriatege 4 dannede grundlaget for det nye site, som forventes online i første kvartal 2009.

Overvejelser I dette afsnit diskuteres de overvejelser, som ligger til grund for designet af brugerinterfacet i Heritage 4.

32

Eksisterende sites Søger man på nettet efter sider hvor historisk eller musealt indhold præsenteres tegner der sig hurtigt et billede: På den ene side er der sites, hvor enkelte museumsgenstande vises på sider som er lavet manuelt i en almindelig html-editor. Som eksempel kan nævnes Odsherret Kulturhistoriske Museums side, specielt i sektionen Samlingerne på http://www. annebjerggaard.museum. På den anden side er der sites som kan betegnes som præsentations-frontends til museale databaser. Her har for eksempel Handels og Søfartsmuseets site gjort deres samling søgbart via et standard OPAC (Online Public Access Catalog) interface. (http://www.maritime-museum.dk/). Søgninger tillader tit at man udover stikordssøninger også kan indskrænke søgeresultater temporalt. Nogle af siderne viser resultater på kort som for eksempel EMU | Dansk undervisningsportal (http://e-museum.emu.dk/museum/) eller en grafisk tidslinje som for eksempel på Danmarks Tekniske Museums site (http://www.tekniskmuseum.dk/).

Søgning - blinde veje eller integreret søgning Fælles for alle sites er, at de tre søgningsveje (tekst/sted/tid) er mere eller mindre uafhængige af hinanden: Har man én gang søgt via et stikord bliver fundne objekter vist. I nogle tilfælde vises resultatet på et kort.

Derfra kan man ikke komme videre - det er ikke muligt at søge videre på kort eller bede systemet om fx alle objekter der blev fremstillet omkring objektets fremstillingstidspunkt. Konklusionen er, at man tit havner i

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 1. Heritage 4 - layout; vist i kortnavigatøren; fra demositet havnehistorie.dk

en blindgyde, hvor den eneste vej ud er at ’bakke’ og forsætte ved et af de sidste led i søgningen. Heritage 4 gør det derimod muligt at fortsætte ’rejsen’ igennem indholdet fra ethvert enkelt eller sæt af objekter.

Systemdesign Der findes, som beskrevet ovenfor, ikke standardsystemer, der kan publicere historisk indhold. Eksisterende sites er tilpasninger af almindelige CMS, wikier, altså sider hvor enhver kan tilføje indhold, eller bygger bare på almindeligt ikke dynamisk teknologi. Brug af Heritage 4, som er en udvidelse af Plone, ville gøre at museer og andre spiller indenfor digital kulturarv, ved en mindre indsats, ikke bare få deres samling på nettet, men også kan drage nytte af de komplekse data mining features i systemet i deres egen faglige dagligdag.

Brugergrænseflade & brugeroplevelse Ved designet af Heritage 4, er der lagt stor vægt på kommunikation mellem brugeren og systemet. Brugergrænsefladen er grafisk så enkel som muligt, drager derfor ikke for megen opmærksomhed fra indholdet. For at simplificere den spatio-temporale kompleksitet, stiller systemet fire navigatører til rådighed: tekst - mind - rum og tid. Ved at skif-

te mellem navigatørerne bliver det nemt at danne sig et helhedsbillede og sætte indholdet i kontekst samtidigt med at man skal kun fokusere på en dimension ad gangen. De fire navigatører viser både enkeltobjekter eller en række objekter som har logisk sammenhæng på kortet, i en grafisk tidslinje, i en grafisk netværksvisning eller som tekst.

Basalt set, er browserindholdet delt op i to områder: i venstre side allokeres navigatørerne, i højre side vises det valgte indhold i form af en objektvisning eller en listevisning af flere objekter. Siden er skabt vha. den nyeste AJAX (asynkron Javascript og XML) teknologi, hvor sidens indhold loades asynkront fra serveren. Det vil sige at man næsten aldrig ville opleve et sideskift som vi kender det fra når vi klikker på et almindeligt link hvor browseren bliver blank et øjeblik og henter så siden. Derefter lidt efter lidt bliver siden synlig. Ved brug af AJAX er det kun relevante blokke af indhold der bliver hentet og navigatøren ændrer dynamisk sit udseende. Det gør siden på den ene side hurtigere da kun omkr. 20% af en side skal loades ved hvert skift, på den anden side er det en nødvendig forudsætning for at navigatørerne overhovedet fungerer. Browserens adresselinje opdateres ved hvert skift, så at den

33

Perspektiv nr. 15, 2009

aktuelle side kan bookmarkes og evt. videresendes. Næste afsnit beskriver navigatørerne i detaljer.

Fire Navigatører Mind Mind navigatøren er en dynamisk “node-edge” præsentation af indholdet hvor det aktuelle eller valgte objekt vises som en cirkel i centrum. Cirkelen er forbundet med linjer til de objekter det valgte objekt har relationer til.

Figur 3. Kortnavigatøren: Toldboden; fra demositet havnehistorie.dk

med eller placeret indenfor polygonen listes.

Dermed klarlægges og vises den geografiske sammenhæng for ethvert objekt.

Figur 2. Mind navigatøren, fra demositet havnehistorie.dk

Klikker man på et af de perifere objekter så rykkes dette i midten, dets relationer vises og det forrige objekts relationer forsvinder.

Denne navigatør skaber igennem sin dynamiske natur en intuitiv mulighed for at bevæge sig igennem komplekst indhold hvilket danner grundlag for en god forståelse af relationer mellem objekter. Mind navigatøren er i dag implementeret som en Adobe Flex (se http://www.adobe.com/flex) komponent.

Kort Kortnavigatøren viser de geografiske elementer - punkter, linjer og polygoner og indeholder standard kortfunktionalitet som zoom og pan. Klikker man på en geografisk entitet åbner en boble og tilbyder videre søgningsmuligheder på forskelligt vis afhængigt af elementtypen: Ved punkter og linjer kan der søges indenfor en vis afstand, ved en polygon kan alle objekter som er overlappende

34

Kortnavigatøren er p.t. implementeret i Google Maps (se http://maps.google.com) i fremtiden vil en implementering i Open Layers følge (se http://openlayers.org/), sidstnævnte kræver dog at en geoserver står til rådighed, hvorfra orthophotos m.m. kan hentes fra.

Tid Tidsnavigatøren præsenterer objekternes temporale egenskaber grafisk på en tidslinje. Denne viser tiden på en horisontal akse som brugeren kan ’trække i’. Tidspunkter bliver vist ved hjælp af punktsymboler, perioder som linjer. Der skelnes mellem upræcise og præcise tidsattributter (fremgår ikke af figuren), de førstnævnte bliver vist med lysere farver for at understrege usikkerheden.

Tekst Tekstnavigatøren byder på en udvidet søgning, hvor der kan søges på indholdstype som for eksempel bro, vej, gade etc. Et temporalt filter kan anvendes for at begrænse søgeresultaterne til en vis tidsperiode. Der kan både indtastes årstal eller vælges fra en liste med historiske perioder – der kan altså

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 5. Tekstnavigatør; fra demositet havnehistorie.dk

Figur 4. Tidsnavigatøren som viser tre begivenheder i Knippelsbroens historie; fra demositet havnehistorie.dk

for eksempel både søges fra 4.800 til 4.300 f.

Kr. eller vælges perioden fra en liste.

Søgningsforløb i Heritage 4 En af målsætningerne ved udviklingen af Heritage 4 har været, at systemet skulle støtte avanceret data mining igennem komplekst spatio-temporalt indhold. Der skulle altid være en mulighed for at søge videre fra et givent objekt eller fra et udvalg af objekter. Der måtte aldrig opstå en situation hvor man skal klikke på browserens tilbage knap for at komme videre. Det løses ved at både tids- og kortnavigatøren får en funk-

tion som gør det muligt at få overblik i hvilken rumlige eller tidslig kontekst objektet befinder sig. Både i rum og tid ville det være simple ’bufferanalyse’. Kommandoen til systemet ville i en rumlig kontekst lyde: ’Returnér alle objekter indenfor et givent afstand’.

I tid ville den tilsvarende være: ’Returnér alle objekter i et givent tidsinterval før og efter det givne objekts tid’.

Nedenfor gennemgås et eksempel på et muligt søgningsforløb. Tal i parenteser henviser til tallene på den horisontale akse i figur 1: Der startes i tekstnavigatøren hvor der søges efter “gade”. Det resulterer i 9 hits (1) hvorfra der vælges ét af objekterne for eksempel Grønnegade (2). Objektets indhold vises nu i højre side. Ved at vælge mind navigatøren vises objektet i dens logiske sammenhæng (3) – her, de tekster hvor ordet Grønnegade forekommer og begivenheder som fandt sted i Grønnegade. Vi kan nu slå over til tidsnavigatøren (4) og kortet (5) – her vil begi-

Figur 6. Søgeforløb i Heritage 4; ni prikker angiver, at der vises flere objekter, en prik betyder at kun et objekt bliver vist

35

Perspektiv nr. 15, 2009

venhederne vises på timeline og Grønnegades position i byen på kortet. Derfra klikkes på objektet og vælger en af mulighederne: “Find objekter indenfor 500 m fra det aktuelle objekt”. Igen vises en liste (6) af objekter i højre skærmhalvdel samt deres lokation i venstre side. Vi vælger et element fra listen (7) og slår igen over på mind navigatør (8).

Her kan vi se at det aktuelle objekt, en artikel, er forbundet til bogen den er publiceret i. Vi klikker på linket til bogen som så flytter sig til midten af skærmområdet og dens relationer vises (8): Vi kan nu se alle artikler i bogen samt forfatteren.

ker søgningen på middelalderen og afgrænser det geografiske rum ved hjælp af en polygon man trækker omkring den gamle middelalderby. Man får så ikke bare resultater men også et link til en RSS feed som man kan bruge i sit eget site. Hver gang der bliver fundet en ny kobberkande fra middelalderen i København, vil den nu dukke op på det eksterne site. Indeholder objekter geografiske informationer så inkluderes de også i RSS feedet som så bliver til en geoRSS. GeoRSS er det format som blandt andet kan bruges direkte i Google Maps (se http://maps.google.com) som grundlag for tematiske kort.

Dette korte forløb illustrerer systemets kernefunktionalitet som til ethvert tidspunkt i søgningen giver muligheder for at skabe overblik, sætte objekter i kontekst samt søge videre - der er altså tale om flerdimensional hyperlinking.

RSS og geoRSS kan også tilgås for ethvert logisk niveau af URLen på sitet. Går man for eksempel ind på /bibliotek/bøger består RSS feedet af en liste af alle bøger som findes på biblioteket, vælger man et niveau længere ned (bibliotek/bøger/festskrift) så returneres der en liste over alle kapitler i bogen.

Heritage 4 og Web 2.0 I dag er det ikke nok at bygge en hjemmeside. For at kunne interessere og fastholde brugerne skal der mere til. Det er vigtigt at sitet tilbyder teknologier som gøre det muligt at koble det sammen med andre sites samt bruge dens indhold og funktionalitet andetsteds. Det kan gøres på mange måder, her beskrives tre muligheder: RSS, API og KML. Til sidst berøres mulighederne som ligger i mobil teknologi kort.

RSS og geoRSS RSS (Real Simple Syndication) er et XML format som mest bliver brugt til at distribuere og implementere nyheder mellem sites forskellige steder på Internettet. I Heritage 4 bliver RSS brugt på forskellige niveauer.

Resultater af søgninger kan således modtages som RSS. Det betyder at man kan designe en skræddersyet søgning for så at blive informeret senere, når indhold som falder i ens interesse bliver lagt på sitet. Det samme kan bruges til at vise søgeresultatet på et andet site. Er man for eksempel historiker med interesse i kobberkander fra middelalderen som blev fundet i Københavns midtby, så søger man efter kobberkande, indskræn-

36

API Et API (Application Programming Interface) er en række metoder og kommandoer som udgør dét, en programmør har brug for, for at kunne tilgå indhold og funktionalitet på et site. Primært kan det bruges til at bygge alternative front-ends for eksempel i Macromedia Flash, tilgå rå data uden layout, eller bruge et sites funktionalitet til data som ligger et andet sted.

I Heritage 4s tilfælde, kan alle vigtige funktioner tilgås: Søgninger, listevisninger samt editering af objekter, kort, mind og tekstnavigatører kan på denne måde dannes. Heritage 4s integrerede søgning kan dermed anvendes af andre udviklere på et andre sites.

KML KML (officielt OpenGIS® KML Encoding Standard) er en XML baseret standard til beskrivelse af geografisk information i både to og tre dimensioner. Formatet er forholdsvist komplekst og kan endda indeholde bygninger i 3D. KML er udviklet af Google og kan direkte åbnes med Google Earth og vises i Google Maps. I Heritage 4 kan enhver søgning og lister af logiske niveauer returneres som KML. Det betyder at man hurtigt kan se ind-

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 7. Inderhavnens steder vist i Google Earth. I boblen vises teksten af Larsens Plads samt billeder fra stedet; fra demositet havnehistorie.dk

holdsobjekter og billeder etc. i Google Earth, bare ved at klikke ikonet på Heritage 4 sitet.

Det giver brugeren mulighed for at overlejre indhold fra et Heritage 4 site med egne data og andet man har fundet på nettet for på den måde selv at producere interaktive kort på nettet.

Mobil teknologi Mobil teknologi er et fremadstormede medie i dag og i takt med at flere og flere mobile enhed får integreret GPS bliver den i stigende grad interessant for formidling af geografisk information. Samtidig synes vi at historier hellere skal formidles ude i den virkelige verden end foran en computer eller på et museum. Derfor udvikles der p.t. en mobil version af Heritage 4 som til sidst skal udmunde i et framework hvor interaktive formidlingsforløb og spil kan udvikles og brugerne skal færdes i den rigtige verden for at opsøge informationer og derigennem tilegne sig viden.

Fremtidsperspektiver Med de i det sidste afsnit diskuterede metoder for øje kan der tegnes et spændende billede af fremtiden. Systemernes tredeling i data eller databaser, business logic – altså den egentlige funktionalitet - og en grafisk overflade samt teknologier til informationsdistribution såsom RSS og geoRSS vil gøre det muligt at skabe helt nye systemer ved at kombinere eksisterende databaser, programmel samt tilføje egne kreationer. Mængden af disse såkaldte mashups vil tiltage og brede sig til de mobile medier.

Samtidig vil flere og flere desktop programmer blive udgivet som web versioner hvilket åbner muligheden for at sammenføje og blande funktionalitet og komponenter. Det er ikke utænkeligt at et desktop gis system som for eksempel ArcMap om et par år kun findes som online version hvor integrering af de foroven beskrevne navigatører nemt kan gennemføres.

37

Perspektiv nr. 15, 2009

Skulle man få lyst til at prøve Heritage 4 så kan man besøge http://www.havnehistorie.dk som tjener som demosite for Heritage 4 eller Absalon på http://www.absalon.nu. Mere om Heritage 4, detaljerede beskrivelser af funktionaliteten, både implementeret og planlagt, kan læses på sitet http://heritage4.koenigsnizek.org.

Referencer Alle referencer nævnt i artiklen er sidst besøgt den 2. Februar 2009 Absalon, http://www.absalon.nu Adobe, http://www.adobe.com/products/flex/ ?promoid=BPDEQ Google Maps, Google Maps: http://maps.google.com Havnehistorie, http://www.havnehistorie.dk Heritage 4, http://heritage4.koenigsnizek.org Open Layers, http://openlayers.org/ Plone, http://www.plone.org Thinkmap, http://www.thinkmap.com

Om forfatterne Bernhard Snizek (bs@koenigsnizek.org) er teknisk direktør i KÖNIG/SNIZEK Thorbjørn König (tk@koenigsnizek.org) er kreativ direktør i KÖNIG/SNIZEK

38

Perspektiv nr. 15, 2009 Turistkort som geografisk kommunikation Niels Chr. Nielsen Kort har længe spillet en central rolle i turisters ferieplanlægning og aktiviteter på feriestedet, og forventes at gøre det i fremtiden, suppleret med andre kilder til geografisk information. Men først i forbindelse med introduktionen af GIS og mobile applikationer som telefon og GPS er den geografiske information blevet et satsningsområde i turisme, og turistkortet dermed et interessant forskningsobjekt, der er genstand for tværfaglige studier. I denne artikel ses der nærmere på, hvem der kommunikerer og hvad der kommunikeres, og hvordan turistkort og øvrig geografisk information medvirker til at definere og brande forskellige destinationer. Der gives også nogle bud på, hvordan turistkortene adskiller sig fra traditionelle kortprodukter og hvordan de bedst beskrives, kategoriseres og analyseres med udgangspunkt i en kommunikationsmodel.

Indledning og baggrund Turistkort er et temmelig overset forskningsområde (Del Casino og Hanna, 2000), internationalt såvel som her i Danmark. Sandsynligvis fordi det befinder sig i udkanten af de faglige discipliner, hvor det kunne være et relevant studieobjekt. Så da jeg som kortglad geograf fik mulighed for at arbejde på Center for Turisme, Innovation og Kultur (TIC), SDU Esbjerg (TIC) med såvel turisme som stedsbestemt information var det derfor en oplagt mulighed at se på hvad, der fandtes at materiale om emnet i forhold til Vestkystturismen og dansk turisme i det hele taget.

Det viste sig at være tæt på ingenting, mens der for et beslægtet emne som postkort er udgivet adskillige samlinger med titler som Præstø i gamle postkort og Støvring Kommune : set gennem gamle postkort, og på det seneste foretaget decideret videnskabelige analyser af steder og motiver (Rheinheimer, 2007). Ellers virker det som om at turistkort ses som et underlødigt emne hos geografer og kartografer, der jo tilstræber præcision og klarhed, og af turismeforskere blot ses som en nødvendig teknikalitet der til nød kan bruges til illustration. Denne artikel har derfor mindst to formål, dels med et dansk udgangspunkt at gøre rede for den centrale rolle som geografisk information spiller for turister og turisterhvervet, og dels at trække nogle tråde fra fortid til nutid og fremtid der viser hvordan udviklingen i informationsog kommunikationsteknologi har påvirket og ændret den måde som formidlingen af den geografiske information er foregået på. Det

vil være min antagelse, at det som vi forstår som geografisk information er med til overhovedet at definere og formidle lokaliteter og regioner som turistmæssige destinationer, og at der trods den rivende teknologiske udvikling, er nogle træk der går igen fra den moderne turismes begyndelse og frem til i dag. Jeg vil holde mig til eksempler fra Danmark og de nærmeste nabolande, og undervejs dels anlægge en traditionelt beskrivende, historisk-kartografisk og dels en kritisk kartografisk tilgang, som beskrevet i Crampton og Krygier (2006), og gennemgående anvendt i bidragene til antologien Mapping Tourism (Hanna og Del Casino, 2003). Om den kritiske tilgang kan man let forsimplet sige, at kortet på postmoderne vis læses som en tekst, nærmere end det digitaliseres til punkter og linjer. Herved unddrager kortmaterialet sig kvantitative analyser, men indgår typisk i en beskrivelse af og refleksion over en turist-destinations fysiske, økonomiske og sociale udvikling. Et godt eksempel herpå er Curran (2003), der ser på konflikter mellem turisme og miljøinteresser, udtrykt meget konkret ved sammenligning af et turistkort og en forureningskortlægning i en amerikansk mineby.

Turistkort set historisk og teknisk Kort som støtte til rejsende har været kendt siden Romerrigets tid, hvor der fandtes detaljerede og vel illustrerede beskrivelser af det omfattende og sammenhængende vejnet. Disse var i sagens natur håndtegnede og forbeholdt en lille elite, og kort forblev

39

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 1. “Se Jylland fra Randers”. Sendt 29. Marts 1937. Postkort Udgivet af Turistforeningen for Randers og omegn.

Indscannet af Peter Bøving Michaelsen.

op gennem middelalderen et eksklusivt produkt, ligesom der næppe har været mange der var i stand til at tyde dem. I kraft af og efter de store opdagelsesrejser øgedes behovet for pålidelige kort, og dels udvikledes den bagvedliggende opmålingsteknik og matematik, dels en forretningsmodel, hvor især hollandske korthandelshuse samlede og publicerede geografisk information til en kundekreds i konstant vækst op gennem 1600- og 1700-tallet. På samme tid iværksattes de store nationale videnskabeligt funderede kortlægningsprojekter, herhjemme varetaget af Videnskabernes Selskab fra 1763 og frem, så der efterhånden blev opbygget et sammenhængende geodætisk reference- net. Kobberstiksteknik gjorde det muligt at reproducere kortene til en rimelig pris, og hermed var det tematiserede

40

og masseproducerede landkort klar til tjeneste i forbindelse med den moderne masseturismes opståen omkring midten af 1800tallet. Det skete først i England, med organiserede udflugter til kystens badesteder og til Frankrig (Urry 2002, kapitel 2), senere som et globalt fænomen i alle industrialiserede lande, muliggjort af udvikling af nye kommunikations- og transportformer.

Kun afbrudt eller forsinket af krige og kriser har turismen fortsat sin vækst, og dermed vores afsøgning af nye steder, byer og lande, hvorved turistbranchen har været i stand til at skabe og markedsføre nye destinationer (Bærenholdt, 2007). Som redskaber til denne opdagelses- og forbrugsproces har folk på stadig mere raffineret vis anvendt guidebøger, fotografi, postkort og naturligvis stadig mere specialiserede kort.

Perspektiv nr. 15, 2009

Turistkort som medium Hvad skal en turist egentlig med et kort?

Turistkortet kan ses som et redskab til optimering af den nydelse eller behovstilfredsstillelse, der opstår ved forbrug af steder og landskaber (Urry 1994). Forbrug skal her forstås på den måde at lokaliteten indtages med den besøgendes sanser, først og fremmet blikket.

Kortet kommunikerer hvor man som turist (d.v.s. rejsende uden erhvervsmæssigt eller militært formål) skal befinde sig eller bevæge sig hen for at få den optimale oplevelse, det være sig udsigt, svømmetur eller restaurantbesøg. Kortet bliver så at sige styrende for den turistiske beskuen, det famøse og omdiskuterede begreb Tourist gaze, (turistens blik) som beskrevet af Urry (2002), måske endda i form af indtegnede ruter hvorfra man ser mest på sikrest vis, som i Skov- og Naturstyrelsens populære vandretursfoldere. Monmonier (1991) påviser de muligheder der ligger for påvirkning og manipulation ved brug af kort, især fordi de ofte tillægges større autoritet end tekst, og flere af hans eksempler er netop hvad vi her vil kalde turistkort. Der er yderligere det twist, at kortet i sig selv er et håndværksmæssigt eller kunstnerisk produkt der på samme måde som en reklame er med til at pirre betragterens nysgerrighed, med den hensigt at inspirere til køb/forbrug af det som afbildes. Man kunne også kalde det branding, se f.eks. (Therkelsen, 2007).

Samtidig er kortet er del af den ”pakke” som turist-destinationen udgør, ofte helt konkret i form af at der følger et kort med det materiale man modtager ved ankomsten til et feriested. Kort og ruter for turister, der ”trænger ind” i landskabet, og gerne vil overraskes og se det smukke, sublime eller det romantiske sceneri (Zaring, 1977) – men samtidig med en vis forsikring mod at fare vild undervejs.

Kortet har altså forskellige roller at spille i vores ageren som turister: - Som baggrund for reklamer og noter - Som udstillingsvindue for arkitektoniske og landskabelige herligheder.

- Som værktøj til navigation i et fritids- og fornøjelseslandskab

En model for kommunikation For bedre at kunne forstå de sammenhænge, som turistkortene har været brugt og stadig bruges i, har jeg anvendt den formidlingsmodel som Brodersen (2005 og 2008) opstiller for geokommunikation, og hvori det beskrives hvordan brugeren anvender geografisk information til at skabe betydning og mening ud fra et væld af data, se Figur 2. De statiske geografiske informationer er naturligvis også til stede i de traditionelle turistkort, hvor de mere eller mindre fremtrædende danner rammen og baggrunden for den turistmæssige information. Det der i modellen kaldes dynamisk information er for papirkortene mindst måneder, og typisk flere år gammel.

Dette kan dog også være et problem for elektronisk information, f.eks. med ruteplanlægnings-hjemmesider eller GPS-enheder hvor oplysninger om ensretning, vejarbejde og lignende ikke er opdateret.

Figur 2. Geokommunikation i forbindelse med planlægning af turistisk aktivitet set fra forbruger-siden med simplificerede informationsstrømme og udveksling af tegn. Modificeret efter Brodersen (2005), som set på www.geokommunikation.dk.

Med traditionelle turistkort eller guidebøger på papir, stopper den umiddelbare kommunikation ved det præfabrikerede materiale og interaktive processer er ikke mulige. Originaludgaven kan ses på http://www.geokommunikation.dk/afhandling/illustrationer/danske/fig_199_geokommunikation.htm

41

Perspektiv nr. 15, 2009

Turistkort som analyseobjekt Helt fra masseturismens begyndelse i 1800tallet udskiltes der to typer af turistkort: for det første oversigtskort, der viser beliggenheden af rejsemål, attraktioner og destinationer på nationalt niveau og for det andet kort til orientering i de seværdigheder og services der befinder sig indenfor den enkelte destination.

Mens førstnævnte type 1 minder om de rejseog trafikkort der kendes fra andre sammenhænge, såsom Michelin’s vejkort over alverdens lande og forskellige hjemlige kortbøger med by- og færdselskort, minder sidstnævnte type 2 mere om byplaner og panoramaer, der fremstilles og anskaffes for at være dekorative, f.eks. i hjemmet for at minde familien om forgangne og kommende ophold i sommerhuset (se henholdsvis figur 3 og 4). Man kan også med udbytte arbejde med en gradient fra de rene grundkort til det rent dekorative, muligvis i en model med to eller flere dimensioner, dette vil naturligt indgå i punkt 5 i den vurdering af kortene, der skitseres i afsnittet om registrering nedenfor. Det viste sig hurtigt at hverken eksisterende generelle beskrivelser af kort-typer (Unwin 1981) eller danske bibliotekers registersystemer var særlig egnede til at adskille turistkort fra andre typer af kort eller at skelne dem indbyrdes. Derfor kræver en nøjere analyse af fænomenet også et bud på en klassifikations-model.

Først må vi dog afklare, hvordan man i praksis adskiller turistkort fra andre typer af kort.

Almindelige kort kan også bruges af turister, eks. søkort til lystsejlere, men der er forskellige kendetegn, hvorved de typisk adskiller sig fra ordinære kort: ekstra/overdreven brug af symboler, ikoner, ofte små indlejrede vittighedstegninger. Desuden fremhæves visse elementer udelukkende ud fra deres ”oplevelsesværdi”, d.v.s. objekter med samme visuelle fremtræden i landskabet afbildes forskelligt på kortet (eksempelvis hotel vs. lejligheds- eller kontorblok). Oplagt fremhæves også den turismerelevante infrastruktur: færgeruter, lufthavne, parkeringspladser etc. hvorved man indirekte får vist de ruter som turiststrømmene følger – eller man ønsker at de skal følge. Desuden tilstræbes det i end-

42

Figur 3. Udsnit af kort over Danmark i 1:750.000, vedhæftet engelsksproget brochure fra Turistforeningen for Danmark 1951.

nu højere grad end ved topografiske kort at være virkelighedstro i afbildningen af farve og tekstur. Diskrepansen mellem illusionen af landskab set fra oven og de stærkt varierende størrelsesforhold lader sig tilsyneladende let løse i hovedet på beskueren dvs. turisten, der udmærket formår at navigere efter turistkortet. Endelig udmærker turistkort sig ved ofte at være gratis og let tilgængelige, i modsætning til andre typer af kort der ofte både har været svære at skaffe, og da til en ikke ubetydelig pris. Afhængig af omstændighederne er de uddelte og udsendte turistkort finansieret af den turistorganisation, der ønsker af fremme sin destination eller region, eller af reklamer på og omkring kortet, hvis nogen kan se en forretningsmodel deri, se figur 4 nedenfor. Dette er helt parallelt til forretningsgangen for diverse brochurer og kataloger, der faktisk viser sig at være en væsentlig indtægtskilde for lokale turistbureauer, som derfor kan forholde sig overraskende tøvende overfor overvejende elektronisk informationsformidling.

Et bud på en metode for kritisk registrering I dette afsnit beskrives i punktform en mulig tilgang til både kvalitativ og kvantitativ registrering af turistkort, som kan indgå i en samlet beskrivelse af udviklingen inden for bestemte regioner eller temaer. Tilsammen kan de både

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 4. Udsnit af panoramakort over Silkeborgsøerne ca.

1936, udgivet af Silkeborg Turistforening og A/S Hjejlen.

Indscannet af Per Hofman Hansen, Silkeborg Bibliotek.

betegnes som metadata til et geografisk informationssystem hvor ikke to korttyper er helt ens og i sig selv danne grundlag for analyser af regionale forskelle eller udviklingstendenser.

1. Hvilket område viser kortet? Hvilken skala er det afbildet i? Hvor stammer bagved-liggende vektordata eller rasterbillede fra?

2. Hvem har bestilt/udgivet kortet, og med hvilket formål, målgruppe(r)?

3. Hvordan distribueres det? Salg, udsendelse, fremlagt, sammen med eller indlagt i andet materiale? Evt. hvor stort oplag, det er trykt i.

4. Hvordan indsamles data? Her tænkes ikke så meget på de(t) kartografiske grundlag, som på de turistmæssige temaer.

5. Hvilke virkemidler er der brugt i forhold til topografiske, trafik, by- eller oversigtkort i tilsvarende skala? Her tænkes især på farvelægning, antal og typer af ikoner, om disse er stærkt stiliserede eller virkelighedstro eller ligefrem karikerede.

6. Hvem vides at bruge eller have brugt det?

Nås Målgruppen/grupperne? Udbredelse?

Anbringelsen af et givet kort i en bestemt kategori vil formodentlig afhænge af både dets visuelle fremtræden og de afbildede temaer. Den her opridsede metode er under afprøvning for en voksende samling af turistkort over hele Danmark og specielt Vestkysten, blandt andet takket være adgang til kort- og brochuremateriale fra Turistforeningen for Danmark fra 30’erne til 50’erne, gennem Dansk Erhvervsarkiv. Resultaterne samles foreløbig i en ganske simpel datastruktur, i første omgang til at skabe overblik, i anden til analyser. De ovenfor anførte punkter repræsenterer et mindstemål af spørgsmål som skal stilles til kortene i mere uddybende case studier, der fokuserer på den enkelte destination på et bestemt historisk tidspunkt, gerne i forbindelse med projektsamarbejde med historikere og turismeforskere med økonomisk eller sociologisk tilgang.

Udviklingstendenser for turistkort Udvikling i den måde som stedsbestemt information anvendes og kommunikeres på i dansk turisme er parallelt med udviklingen i både geo-information generelt og information og nyheder i det hele taget en bevægelse fra en-til-mange til mange-til-mange (Brodersen 2008). Dette forstået således at kartografisk kommunikation ikke længere kun er envejskommunikation, hvor en central myndighed eller erhvervsvirksomhed definerer den information som hele befolkningen eller kundegruppen skal præsenteres for. Nu skaber man som rejsende eller for den sags skyld som engageret lokal aktivist ved såkaldt community mapping (Perkins 2007) sine egne geografiske data: se f.eks. http://www.sed.manchester.ac.uk/mapping/ walkingmaps/, enten med GPS eller ved efterfølgende brug af interaktive kort på Internet (Goodchild 2007). Samtidig stilles der stadig større krav til de ydelser som turistbranchen tilbyder, i takt med at folk ikke bare tager på ferie for at se interessante steder og slappe af. Ferien bliver et projekt, selviscenesættelse er normen og ”performance” er ved at være et centralt begreb (se f.eks. Bærenholt et al, 2004). De usædvanlige steder og akti-

43

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 5. Udsnit af turistkort over Öland, Sverige, udgivet af Ölands Intresseförening från fyr til fyr 2006, sammenlign evt. onlineversionen http://www.norraoland.se/karta.html.

viteter skal findes, ferien planlægges i store træk, og ikke mindst dokumenteres og kommunikeres. Denne proces har vi set nærmere på med St. Croix i det tidligere Dansk Vestindien som eksempel, se Nielsen og Liburd (2008), hvorfra Figur 6 stammer, senere suppleret med scenarie-udvikling for det danske Vadehavsområde.

Samtidig øges mobiliteten i turisme på sammen måde som i samfundet generelt. Folk rejser længere væk, og fordeler typisk ferierne på flere ture der til gengæld er af kortere varighed, f.eks. storbyferie i en forlæn-

44

get weekend. Den generelle oprustning på IT-området som rejsebranchen har gennemgået som følge heraf er velkendt, men mere interessant i denne sammenhæng er hvordan man i Danmark og på de enkelte destinationer i landet har prøvet at imødegå den skærpede konkurrence fra de eksotiske rejsemål. Her står den statsstøttede paraplyorganisation VisitDenmark bag databasen GuideDanmark, som indeholder alle tænkelige attraktioner, overnatnings- og spisesteder samt aktiviteter og begivenheder, der løbende opdateres af de deltagende lokale turistbureauer. På såvel den nationale som

Perspektiv nr. 15, 2009

de enkelte destinationers hjemmesider findes der velfungerende kort-interfaces som benytter Google Maps (gå til visit[stednavn]. dk/com, det virker i de fleste tilfælde). Der findes også en løsning tilpasset mobile platforme, telefoner og PDA’er. Disse løsninger gør det muligt for turister at generere deres egne kortprodukter med udvalgte temaer og udstrækning, her mangler dog den grafiske og designmæssige kvalitet som kendetegner de bedste traditionelle turistkort, sammenlign for eksempel med de originale tegninger i Figur 1.

Den nævnte bevægelse hen mod mange-tilmange kommunikation kommer til udtryk i web2.0 fænomener som rejseportalen tripadvisor.com, stedsbeskrivelser og koordinater i Wikipedia som der trækkes på i utallige sammenhænge, og fotodelings-portaler som panoramio.com (der leverer de fleste af de billeder der kan ses på Google Earth). En mere hobbyeller sportspræget form for skabelse og deling af stedsbestemt information er geocaching, der også begynder at finde anvendelse i naturog kulturformidling. Der er en udbredt tendens til at benytte web2.0 tilgange i undervisning og formidling i turisme – således også i INNOTOUR-initiativet (se innotour.com) der netop er sat i gang på SDU, og hvor en væsentlig del indgår i der regionalt støttede projekt ”Oplevelsesøkonomi i og omkring Vadehavet”, koordineret af Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF). Der har dog lydt kritiske røster mod den udbredte brug af brugergenereret indhold, således nævner Goodchild (2007) de uoverensstemmelser, der er mellem Internettets anarkistiske processer og den grundighed og metodik, der kendetegner traditionel kortlægning og videnskab i det hele taget, samt de faldgruber i forbindelse med f.eks. navigation og rumlig planlægning, der kan være i at bygge på data, der ikke er tilstrækkeligt dokumenteret og verificeret. Han slutter dog med at påpege de positive og lovende aspekter af den frivilligt bidrage geografiske information.

Konklusioner og anbefalinger Geografisk kommunikation spiller en central rolle i turisme, og det er et område er der

Figur 6. Turisters søgning og anvendelse af stedsbestemt information gennem hele ferieprocessen, sammenlign kommunikationsmodellen i Figur 2. Modificeret fra Nielsen og Liburd (2008), figur 1.

forskningsmæssigt underbelyst, især taget i betragtning at der nu satses store midler på at udvikle produkter indenfor oplevelsesøkonomien med brug af ny informationsteknologi. Et vigtigt skridt på vejen vil være nogle klare definitioner der tillader at følge feltets historiske udvikling og etablering af modeller for beskrivelse og analyse af den geografiske kommunikation i turisme i dag og fremover. Sådanne definitioner og muligt ledsagende struktur for metadata om turistkort vil også lette det tværfaglige samarbejde der vil være naturligt på dette emnefelt, specielt på et tidspunkt hvor destinationer og regionale udviklingsselskaber m.fl. inverterer kraftigt i geografisk kommunikation til reklame og branding formål. Netop i betragtning af de store investeringer der gøres i diverse digitale oplevelses-kort og GPS-baseret formidling vil det være af betydning at have redskaber til forståelse af hvordan geografisk kommunikation bidrager til at forme og markedsføre turistdestinationer. Her kan både tekstlæsnings-tilgangen fra kritisk geografi og kartografi og en struktureret meta-data tilgang bidrage.

Tak til Per Hofman Hansen for meget interessant materiale og god faglig hjælp, Henrik Dupont på

45

Perspektiv nr. 15, 2009

Det kongelige Bibliotek for oplysninger om katalogisering af kortmateriale, Peter Bøving Michaelsen for de indscannede postkort og til Martin Rheinheimer for oplysninger om postkort og databaser.

Referencer Brodersen, Lars (2005): Semiotik i geokommunikation. Forlaget Tankegang.

Brodersen, Lars (2008): Kommunikation med kort.

Nyt Teknisk Forlag.

Bærenholt J. O., Haldrup M., Larsen J., Urry J. (2004): Performing Tourist Places. Aldershot: Ashgate.

Bærenholdt, Jørgen O. (2007): Hvad er turistdestinationer? Siderne 203-214 i Grundbog i turisme, Frydendal.

Crampton, Jermemy W. og Krygier, J.(2006): An Introduction to Critical Cartography. ACME: An International E-Journal for Critical Geographies, vol. 4, nr. 1, siderne 11-33. http://www.acme-journal.org/vol4/JWCJK.pdf Sidst besøgt december 2008.

Curran, Mary (2003): Dialogues of difference – contested mappings of Tourism and Environmental protection in Butte, Montana. Kapitel 6, siderne 132-160 i Hanna og Del Casino (2003).

Del Casino, V.J. and Hanna, S.P. (2000): Representations and identities in tourism map spaces.

Progress in Human Geography vol 24, nr. 1, siderne 23-46.

Goodchild, Michael F. (2007): Citizens as sensors: the world of volunteered geography. Geojournal vol. 69, no. 4, pp. 211-221.

Hanna, S.P. og Del Casino, V. J. (2003): Mapping Tourism. Antologi. University of Minnesota Press.

Monmonier, Mark (1991): How to lie with maps.

University of Chicago Press.

Nielsen, N.C. og Liburd, J.J. (2008): Geographical information and landscape history in tourism communication in the age of Web 2.0. The case of the Salt River Bay National Park in St. Croix of the U.S. Virgin Islands. Journal of Travel and Tourism Marketing vol. 25, nr. 3-4, siderne 282-298.

Perkins, Chris (2007): Community Mapping. The Cartographic Journal, vol. 44, nr. 2, siderne 127137.

Rheinheimer, Martin (2007): Billeder fra Nordsøkystens søbade, om postkort som markedsføring af de nordfrisiske øer. Sjæklen, årbog for Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg 2006. Siderne 119131.

Therkelsen, Anette (2007): Branding af turismedestinationer – muligheder og problemer. Siderne 215-225 i Grundbog i turisme, Frydendal.

Unwin, David (1981): Introductory Spatial Analysis. Methuen, London.

Urry, John (2002): The tourist gaze, 2nd edition.

Sage Publications, London.

Urry, John (1994): Consuming places. Routledge, London.

Zaring, Jane (1977): The romantic face of Wales.

Annals of the association of American Geographers, vol. 67, nr. 3, siderne 397-418.

Om forfatteren: Niels Chr. Nielsen, post doc ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab (IFKI), tilknyttet Center for Turisme, Innovation og Kultur (TIC), SDU Esbjerg e-mail: ncn@sitkom.sdu.dk

46

Perspektiv nr. 15, 2009 Rumlige fortællinger fra mobilt og web-baseret GIS Lasse Møller-Jensen Denne artikel handler om begrebet rumlige fortællinger med anvendelse af fortællingshenvisninger, og disses potentielle rolle ved implementation af fleksible og tematiske turistinformationssystemer. Artiklen fokuserer på brugen af mobile, positionsbekendte enheder, såsom visse PDA’er og smartphones, samt på web-gis. Der præsenteres to anvendelseseksempler: et fra det centrale København og et fra et område nær Accra, Ghana.

Introduktion Bærbare enheder med GPS og andre former for positionsbestemmelsesudstyr, som for eksempel den nyeste generation af de såkaldte smartphones, har et naturligt potentiale for at agere som fleksible, virtuelle turistguider. Den bærbare enheds rolle er basalt set at præsentere ‘attribut-information’ om nærtliggende seværdigheder med udgangspunkt i den rumlige kontekst samt specificerede brugerpræferencer og –interesser. Disse kunne for eksempel omhandle arkitektoniske perioder, historiske landemærker eller måske steder med forbindelse til berømt litteratur.

Eksempler på forskning indenfor anvendelsen af bærbare enheder i denne sammenhæng findes f.eks. i artikler af Frank et.al (2004), Winter og Tomko (2004) og Jiang & Yao (2006). Generelt synes forskningsfeltet at have potentialer for en markant udvikling i sammenhæng med den store vækst i udbredelsen af brugbare smartphones, der giver nem adgang til positionsdata og datakommunikation samt forbedrede skærme og brugerinterfaces. Baseret på det stigende antal konferencer og workshops om emnet kan der spores en stigende interesse indenfor specielt turisme og museumsverdenen for at udforske de mobile enheders potentiale som medium for nye former for interaktion med de besøgende.

Diskussionen i denne artikel bygger på til dels på erfaringer fra en prototype på et GPS/GIS-baseret mobilt informationssystem, som er beskrevet i Møller-Jensen (2005). Her omtales problemstillinger, der er relateret til bestemmelse af, hvad man kan kalde relevans-rummet for en given information: Hvornår skal informationen præsenteres i forhold til brugerens relative placering, bevægelses-

hastighed og –retning. Her tænkes hovedsageligt på information i form af lydsekvenser med en vis varighed. I nogle anvendelsessammenhænge - som f.eks. under bil- eller cykeltransport - er det væsentligt at kunne ‘time’ den automatiske opstart af lydsekvensen optimalt, således at denne er relevant for det, brugeren oplever på den aktuelle strækning.

En sådan automatiseret informationsformidling baseret på positionsbestemmelse kan give baggrundsviden om en række forskellige typer af lokaliteter, der har turistens interesse. Det giver i denne sammenhæng mening at skelne mellem to typer af turistlokaliteter: Nogle tiltrækker sig opmærksomhed og vækker nysgerrighed på grund af deres markante visuelle fremtræden, mens andre ikke har en bemærkelsesværdig fysisk fremtræden, der afslører deres potentielt interessante egenskaber eller historie. Tabel 1 viser eksempler på de to typer.

I situation (A) kan den rejsende aktivt søge information i et mobilt informationssystem for at tilfredsstille en opstået nysgerrighed.

I situation (B) vil der ikke være noget, der kan pirre nysgerrigheden, og informationen fra den virtuelle turistguide skal således udløses automatisk på grundlag af den rejsendes relative position i forhold til objektet.

Overordnet set kan der argumenteres for, at GPS/GIS-baserede mobile informationssystemer er specielt velegnede til at formidle historisk information om de turistlokaliteter, hvor det fysiske objekt er usynligt, forsvundet eller ikke visuelt indikerer, at det kunne have interesse. Det er rimeligt at antage, at et sådant system kan åbne ‘en ny verden’ af rumligt relateret information indenfor speci-

47

Perspektiv nr. 15, 2009

Karakteristika for turistlokaliteter:

Eksempler:

(A) Synligt interessant (pga. fysisk fremtræden)

- monumenter, kirker, slotte, tårne, planter med specielt udseende mv.

(B) Ikke-synligt interessant (med mindre der er foretaget eksplicit skiltning)

- bygninger der har været fødested eller bolig for berømte personer - skuepladser for historiske begivenheder, f.eks. slagmarker, pladser - lokaliteter, hvor der tidligere har ligget historisk interessante objekter, f.eks. “her lå den gamle byport” - andre specielle punkter, som f.eks. vandskel,

Tabel 1. Eksempler på objekter, hvor turisme-relevansen kan fremtræde synligt henh. ikke-synligt.

fikke domæner, der specificeres af den rejsende, og på denne måde give ny indsigt i og interesse for lokaliteter, der ellers ville være blevet opfattet som ligegyldige.

Indsigt i sådanne lokaliteters historie og tidligere udseende kan formidles på stedet ved hjælp af tekst, fotos, tegninger og lydklip, der derved giver næring til den rejsendes fantasi og bidrager til en læringsproces. Udforskningen af lokaliteterne kan yderligere støttes ved display af detaljerede orthofotos af området omkring lokaliteten, hvilket både vil give en forståelse af den rumlige ‘kontekst’ og en navigationsvejledning til mere obskure og måske godt gemte lokaliteter.

Rumlige fortællinger Som nævnt i indledningen retter denne artikel sig først og fremmest mod de såkaldte rumlige historier, der kan formidles af de mobile systemer. Det overordnede mål er at etablere en ramme for skabelsen af computer-støttede, fleksible, guidede ture. Dette skal opnås ved en tematisk og fortællingsrelateret sammenkædning af et antal lokaliteter i et område, således at informationerne om disse danner en mere sammenhængende rumlig fortælling. Strategien kan ses som et alternativ til at blive guidet af en person med en høj grad af domæne-specifik viden om et geografisk område. I denne sammenhæng

48

defineres rumlige fortællinger relativt løst som samlinger af information om en sekvens af begivenheder, der alle er knyttet til hver deres lokalitet. For at kunne inkluderes i en rumlig fortælling skal begivenhederne være relateret til hinanden. Besøg på alle lokaliteter i en fortællings-relateret rækkefølge skal have fordele for den rejsende i form af mere komplet og mindre fragmenteret information, der derved bliver mere interessant og giver en bedre baggrund for at forstå hver lokalitet. Desuden kan det bidrage til en bedre forståelse af objekternes rumlige mønster og en bedre forståelse af historie og processer. Strategien er parallel med den, der ofte tilstræbes i en museumsdidaktisk sammenhæng, hvor museumsgenstande opstilles med udgangspunkt i en fortælling (eller et tema) og i henhold til en relevant udviklingsparameter (oftest kronologisk). Sådanne fortællinger har traditionelt være statiske og har kun kunnet opleves ved, at de besøgende bevæger sig gennem museet i en pre-defineret lineær sekvens. Anvendelsen af positionsbekendte mobile informationssystemer synes at åbne for en langt mere fleksibel og tilpasningsdygtig anvendelse af fortællingen, som grundlag for oplevelse og tilegnelse af viden.

I mange tilfælde vil det være nødvendigt for den rejsende at indgå et kompromis mellem på den ene side at følge den rumlige historie

Perspektiv nr. 15, 2009

slavisk og på den anden side at minimere rejsetid og – omkostninger ved at besøge lokaliteter i en ‘forkert’ rækkefølge, simpelthen fordi disse ligger ‘lige på vejen’. For at understøtte denne beslutning er det vigtigt, at de mobile informationssystem giver brugeren information om afstand og rute til alle de øvrige lokaliteter, der indgår i fortællingen og ikke bare til den næste lokalitet i den korrekte fortællingsrækkefølge. Denne fleksibilitet med hensyn til brugerens navigation i fortællingen og indtræden i denne opfattes som en vigtig forudsætning for den praktiske anvendelighed.

I en artiklen af Møller-Jensen (2007) argumenteres der for, at mobile informationssystemer først og fremmest skal være fleksible og tilpasse sig brugerens bevægelser snarere end at forvente, at denne slavisk følger en detaljeret, optimeret rutebeskrivelse. Denne fleksibilitet kan implementeres ved, at det mobile system foreslår, hvad man kan kalde ‘udforskningsomveje’ med udgangspunkt i brugerens aktuelle position, dvs. mulige afvigelser fra den nuværende kurs, der kan understøtte dele af en rumlig fortælling.

I den pågældende artikel fokuseres der specifikt på, hvordan et mobilt informationssystem tilpasser sig og reagerer på grundlag af den rute en rejsende de-fakto følger.

Hensigten er, at brugeren skal kunne modtage relevante forslag til nye lokaliteter, der vil kunne give en opfølgning på informationer, der er modtaget på den rejsendes aktuelle lokalitet. Anvendelse af fortællingshenvisninger, der beskrives nærmere i nedenstående eksempler opfattes som et skridt i denne retning.

En sådan strategi er velegnet i forhold til personer, der bevæger sig gennem et område med henblik på at nå en bestemt destination i et ærinde, der ikke er turisme-relateret. Muligheden for at kunne forfølge foreslåede udforskningsomveje, hvis tiden og afstanden tillader det, vil potentielt kunne forøge oplevelsen af et område. Strategien, der jo tager udgangspunkt i brugerens oprindelige rutevalg, garanterer dog naturligvis ikke, at denne får set alle de mest attraktive turistlokaliteter.

Eksempel 1: H.C. Andersen i København 1819-1875 Brugen af fortællingshenvisninger illustreres i nedenstående to eksempler. Det første tager udgangspunkt i de mange lokaliteter i København, der er relateret til H.C.Andersens liv.

Systemet har pt. status af en eksperimental prototype, der er implementeret i ArcMap/ ArcObjects fra ESRI og kører på en laptop med tilkoblet GPS. Et antal temaer eller fortællinger er blevet opstillet på grundlag af en etableret database med mere end 50 lokaliteter, der har tilknytning til H.C.Andersen, herunder “boliger”, “venner og mæcener” og “eventyrlokaliteter”. En turist, der besøger København og spadserer gennem de centrale dele, vil med meget høj sandsynlighed udløse en H.C. Andersen-relateret lokalitetsbeskrivelse indenfor kort tid. Den information, der præsenteres ved hver lokalitet, inkluderer henvisninger til andre lokaliteter indenfor en valgt ‘historie’, som den rejsende kan vælge at besøge efterfølgende for at få et mere komplet billede. Henvisningerne er simple og består af navn og type af de foreslåede lokaliteter, vejafstanden derhen, samt en optimal rute, baseret på tidsimpedans. Henvisningerne er i prototypen baseret på enten kronologi eller nærhed (se også figur 1). Kronologien er baseret på året for H.C.Andersens første relation til lokaliteten, mens nærheden er baseret på måling af vejnetsafstand. I det første tilfælde inkluderer henvisningerne den næste og forrige lokalitet i den kronologisk sekvens plus henvisning til den første lokalitet i sekvensen. I det sidste tilfælde inkluderer henvisningerne den lokalitet, der ligger nærmest, tilhører fortællingen og som endnu ikke er blevet besøgt. Systemet vedligeholder en log med besøgte objekter for at undgå løkker.

Figur 2 viser et eksempel på en udforskningsomvej, der foreslås af en henvisning fra en lokalitet, der tilfældigt passeres af brugeren. Brugerens oprindelige rute mod målet er vist med fuldt optrukket linie. Passage af et H.C.Andersen relateret spot (grøn signatur)

49

Perspektiv nr. 15, 2009

udløser information om dette såvel som forslag til besøg af en anden lokaliteter indenfor temaet/fortællingen. Brugeren accepterer og bliver guided til denne (stiplet linie).

Efter besøget fortsættes mod det oprindelige mål (linie med tværstreger) Eksempel 2: Danske reminiscenser i Ghana Det andet eksempel omhandler reminiscenser af gamle danske plantager i området omkring og øst for Accra i Ghana. Det er baseret på Henrik Jeppesens artikel fra 1966, der kortlægger og beskriver de i øvrigt ikke særlig succesfulde danske forsøg på at etablere plantager i perioden 1788-1850. En mere dybdegående beskrivelse kan findes i artiklen af Møller-Jensen, Jeppesen & Kofie (2008).

Hovedparten af de beskrevne lokaliteter er nu næsten usynlige i landskabet. Ikke desto mindre vil det for mange historisk interesserede turister, specielt fra Danmark, være attraktivt og informativt at besøge sådanne lokaliteter, der i nogle tilfælde har haft en vis historisk betydning. Turist-sektoren er, på trods af stor politisk opmærksomhed, ikke veludviklet i Ghana, og der er et stærkt ønske om at gøre eksisterende turistmål mere attraktive.

Mobile informationssystemer kan få en vigtig rolle i denne sammenhæng, også fordi man på denne måde vil kunne målrette informationen til bestemte grupper. Afstandene mellem lokaliteterne er langt større end tilfældet er i Københavns-eksemplet og tilgængeligheden er meget lav. Der er ikke nogen stor sandsynlighed for at finde en lokalitet tilfældigt. De fleste ligger ikke ud til større veje og gps-baseret navigationshjælp er essentiel, da der ikke er opstillet skilte, der indikerer lokalitetens eksistens – eller vejen til denne.

Fortællingen om plantagerne i dette eksempel er baseret udelukkende på kronologi, dvs. året for plantagens oprettelse. Den information, der leveres, inkluderer tekst og billeder, der kan aktiveres af brugeren, se figur 3. Desuden formidles afstandsinformation i form af vejafstand fra en given lokalitet til alle andre lokaliteter i fortællingen. Disse afstande beregnes på relativt simpel vis ved

50

Figur 1. Illustration af prototypens funktionalitet med udgangspunkt i en lokalitet i Nyhavn. I venstre side ses brugerens position. I højre side ses informationstekst og fortællingshenvisninger med udgangspunkt i lokaliteten Nyhavn 20.

anvendelse af netværksanalyse, baseret på digitaliserede vej- og stikort.

Status for applikation er, at fortællingen formidles via en program-genereret kml-fil, der kan tilgås fra internettet og fremvises i GoogleEarth (GE). Denne fil inkluderer - foruden den ovenfor beskrevne information - værktøjer til virtuel navigation mellem de lokaliteter, der indgår, ved brug af “rumlige hyperlinks”, se figur 4. Disse er implementeret ved brug af “#fragment_URL;flyto”-funktionen i kml ver.

2.2 (se evt. GE, 2008). Desuden skaber programmet et sæt forbindelseslinier, der visuelt indikerer fortællingens rumlige udtryk. GE’s rolle er i denne sammenhæng, at stille et web-baseret, interaktivt, miljø til rådighed, som kan benyttes til formidling af fortællingen. Interaktionen gør det muligt at udforske fortællingens informationer og lokaliteternes indbyrdes beliggenhed virtuelt, men også at danne sig et indtryk af lokaliteternes nabolag ved analyse af de satellitbilleder, der stilles til rådighed. I applikationen, der beskrives i dette eksempel, er også dele af det historiske kortmateriale skannet og gjort tilgængeligt fra internettet, således at dette kan integreres i GE-fremvisningen (se også http:// www.geogr.ku.dk/lmj/ghana/).

Perspektiv nr. 15, 2009

GE ses her hovedsageligt som et værktøj, der faciliterer design og afprøvning af en rumlig fortælling, inden denne implementeres i et mobilt positionsbekendt informationssystem.

Fremtidige overvejelser involverer datahåndtering, herunder om data skal forudinstalleres på den mobile enhed eller overføres med en relevant datatransmissions-teknologi.

Figur 2. En ‘udforskningsomvej’ baseret på en henvisning ved en lokalitet, der tilfældigt passeres af brugeren

Figur 3. Lokalitetsinformation for plantagen Frederikssted. Den samlede fortælling baseret på Jeppesen (1966) samt et udvalg af historiske og nutidige kort kan ses i GE via linket http://www.geogr.ku.dk/lmj/ghana/.

Diskussion og perspektiver Hvad er fordelene og ulemperne ved brug af fortællingstilgangen i de to eksempler?

Som der fremgår, er det overordnede formål at give mulighed for at foreslå en hensigtsmæssig besøgssekvens, som kan give brugeren en oplevelse af at få en mere sammenhængende og komplet forståelse af lokaliteternes egenskaber og historie, sammenlignet med en tilfældig rækkefølge. På denne måde understøtter strategien potentielt en struktureret formidling af stedsbestemt information.

Den mobile teknologi gør det muligt at kombinere informationsformidlingen med afstandsberegninger og traditionel navigationsstøtte, hvilket er specielt hensigtsmæssigt i situationer, hvor den traditionelle skiltning er dårligt udviklet. Den mobile teknologi gør det desuden muligt at henlede opmærksomheden på lokaliteter, der ikke umiddelbart fremtræder interessante.

Når den fortællings-baserede besøgsrækkefølge - som tilfældet er i de beskrevne eksempler - ikke inddrager nogen form for optimering i forhold til rejsetid eller –afstand, vil det sandsynligvis i mange tilfælde resultere i uacceptabelt lange rejsetider i forhold til udbyttet, hvis brugeren slavisk følger fortællingen. I en del tilfælde vil det være fornuftigt at besøge alle lokaliteter i et område inden man rejser til et nyt område, også selvom dette er mindre optimalt i forhold til at forstå den overordnede sammenhæng mellem lokaliteterne. Denne afvejning, der skal foretages af brugeren, støttes i de beskrevne eksempler gennem de udbyggede afstandsinformationer. Hyppige begrænsninger i brugernes muligheder for at følge fortællingen kan give anledning til overvejelser om implementering af funktioner, der kan optimere turistruten, i det mobile informationssystem. En

51

Perspektiv nr. 15, 2009

Referencer Frank, C., Caduff, D., Wuersch, M. From GIS to LBS – An Intelligent Mobile GIS. IfGI prints Vol. 22 Münster. 2004.

GE: KML 2.2 Reference (Beta). Web resource: http://code.google.com/apis/ kml/documentation/kml_tags_beta1.html, 2008 Jeppesen, H. Danske Plantageanlæg på Guldkysten 1788-1850. Danish Journal of Geography, Vol. 65. 1966.

Jiang, B., Yao, X. Location-based services and GIS in perspective. Computers, environment and Urban Systems. Vol 2006: pp. 712-725. 2006.

Figur 4. Visualisering i GoogleEarth. De program-genererede rumlige “hyperlinks” illustrerer den fortællingsrelaterede rækkefølge med udgangspunkt i lokalitet 9: Pompo. Tilsvarende information beregnes automatisk for hver lokalitet. Aktivering af et link medfører, at GE udfører en ‘fly-to’ funktion.

relativ simpel mulighed kunne være at give mulighed for at identificere et fragment af den samlede rumlige fortælling, der vil kunne besøges indenfor en bestemt tids- eller afstandsgrænse.

Møller-Jensen, L., Mobile GIS - attribute data presentation under time and space constraints. pp.

234-241 in: GeoSpatial Semantics - First International Conference, GeoS 2005, Mexico City, M. Andrea Rodríguez, Isabel F. Cruz, Max J. Egenhofer & Sergei Levashkin (ed.). - Lecture Notes in Computer Science, vol 3799, Berlin: Springer. 2005.

Møller-Jensen, L.: Spatial narratives from mobile GIS: the case of H.C.Andersen in Copenhagen.

Kart og Plan: Vol 67, pp. 176-182. 2007.

Møller-Jensen, L, Jeppesen, H, Kofie, R: GIS-facilitated Spatial Narratives – Danish Plantations in Ghana. Danish Journal of Geography, 108(2), 2008.

Winter, S. & Tomko, M. Shifting the focus in Mobile maps. Proc. UPIMap2004. 7-9 Septmber. Tokyo.

2004.

Om forfatteren: Lasse Møller-Jensen er lektor ved Institut for Geografi & Geologi, Københavns Universitet Øster Voldgade 10, 1350 København K, lmj@geo.ku.dk

52

Perspektiv nr. 15, 2009 Placering af et nyt og moderne hospital - set i et GIS-kommunikativt perspektiv Inge Flensted I første halvdel af 2008 havde Herning Kommune til opgave at give sit bedste bud på placering af et nyt og moderne akuthospital i Vestjylland. Opdragsgiveren var Regionsrådet i region Midtjylland. Ud over at opgaven blev en uhyre spændende og fagligt udfordrende GISopgave, blev den også et møde med pressen – her især den lokale dagspresse – som var dels overraskende, nyt og udfordrende. Det er formodentlig en sjældenhed at se sine dybt faglige resultater i den grad eksponeret i pressen med den drejning, som resultaterne også kan gives.

Baggrund Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede i efteråret 2007 i en ny hospitalsplan, at der skulle opføres et fagligt ambitiøst og attraktivt hospital i Vestjylland til afløsning af de 2 eksisterende hospitaler, placeret i henholdsvis Holstebro og Herning bymidter.

De 2 kommuner blev i den anledning anmodet om at beskrive mulige placeringer i området mellem Herning og Holstebro. Der var således lagt op til endnu et slag i den kendte lokale ”krig” mellem de 2 mellemstore byer.

Denne lokale strid er som altid yderst interessant for den lokale presse, se Figur 1. Et faktum, der selvfølgelig var kendt, men dog ikke på samme måde erkendt i vores faglige verden ved opgavens begyndelse.

Denne artiklen omhandler ikke de dybt spændende og faglige GIS-analyser, som opgavens gennemførelse bragte med sig, men derimod den fagligt kommunikative vinkel, som opgaven førte med sig.

Opgaven gav anledning til 4 delopgaver i Herning Kommune: 1. En planlægnings- og analyseopgave 2. En opgave omkring håndteringen af sagen i forhold til de politiske systemer 3. En mediemæssig og kommunikationsmæssig håndtering af sagen – såvel politisk som administrativt 4. Etableringen af et system, der tæt følger udmeldingerne fra regionen og de øvrige kommuner i Midt- og Vestjylland – ikke mindst Holstebro

Delopgave 1 omfatter som et element GISopgaven, og resultatet er den rapport, der blev sendt til Regionsrådet, og som er tilgængelig på Herning Kommunes hjemmeside (se reference).

Delopgave 3 omfatter den kommunikationsmæssige del af opgaven, og den blev i Herning Kommune fastlagt til at skulle begrundes i en faglig og saglig argumentation frem for en politisk og følelsesladet argumentation, Figur 2.

Denne beslutning gav virkelig baggrund for, at det GIS-mæssige beslutningsgrundlag kunne komme i højsædet, og der var således lagt op til dybdegående analyser af, hvor et sådant nyt og moderne hospital skulle placeres.

I det følgende beskrives nogle af de analyser, der blev lavet, og den måde, hvorpå de efterfølgende blev præsenteret i dagspressen.

Et hospitals opland En af de første og mest efterspurgte analyser var beregningen af et givet hospitals opland eller optageområde, som det kaldes.

Et hospital med en given placering har et optageområde, hvis grænse går der, hvor køretiden til et nabohospital bliver kortere end til det givne hospital. Grænsen for et hospitals optageområdet ligger altså præcist der, hvor det tager samme tid at køre til nabohospitalet. Beregninger, der ligger til grund for optageområdets afgrænsning, har det fulde vejnet med hastigheder og eventuelle forhindringer som grundlag.

53

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 1. Sygehusets placering blev straks stemplet som en kamp mellem de 2 byer. Her de 2 borgmestres udtalelser hhv. Lars Krarup og Arne Lægaard. Herning Folkeblad 16. januar 2008

Figur 2. I Herning Kommune skulle faglighed og saglighed være grundelementer i argumentationen for regionshospitalets placering, Herning Folkeblad.

Figur 3. Optageområder for 2 forskellige placeringer af hospitalet i hhv. Tjørring v. Herning, lys grøn, og Tvis ved Holstebro, lys blå. Kilde: Herning Kommune

54

Antal personer i optageområder

Tjørring

Tvis

300.966

273.584

Figur 4. Tabel over hvor mange personer, sygehuset vil dække ved 2 placeringer

Figur 5. En placering ved Tjørring giver det mest befolkningstunge opland, Herning Folkeblad

Perspektiv nr. 15, 2009

Optageområdet for 2 forskellige placeringer af hospitalet ser fx således ud, figur 3: Når optageområdet er fastlagt, er det en simpel sag at ”tælle indbyggerne sammen” inden for dette område, og sammenligne hvor mange indbyggere, der ligger i hvert hospitals optageområde, figur 4: I figur 5 ses hvordan en sådan analyse præsenteres i pressen.

Afstande og tider Når hospitalets opland er fastlagt, er en vigtig faktor dernæst, hvor langt der er for borgerne til hospitalet målt i tid og afstand. Med oplandetsafgræsning, det detaljerede vejnet og befolkningstal, er der her blot tale om lette beregninger – dog beregninger i massevis, som får computeren til at knurre i timevis, især når placeringer igen og igen forfines, så analyserne kan starte forfra.

Figur 6 viser datagrundlaget for beregningerne: Optageområdet for en udvalgt placering (Tjørring) er vist med blå, det detaljerede vejnet med grå, befolkningsklynger indenfor optageområdet med blå pletter og den nærmeste/hurtigste vej med rød. Den nærmeste og den hurtigste vej behøver ikke være den samme, så der er tale om 2 forskellige beregninger for tid og afstand Resultatet af beregninger vises i en simpel tabel med gennemsnitlig kilometerafstand og gennemsnitlig transporttid for hver af de 6 analyserede placeringer, figur 7.

Hvad der ikke umiddelbart er indlysende er, at tallene dækker over stor forskel i den befolk-

Tjørring Gennemsnitlig tid

Figur 6. Vejnet og befolkning repræsenteret ved samlinger i klynger i et optageområde.

ningsgruppe, der dækkes af hospitalet ved de 6 forskellige placeringer.

Dette har naturligvis stor betydning i den samlede hospitalsplan, men sådanne mere skjulte argumentationer kommer sjældent til udtryk i aviserne eller i pressemeddelelser.

Her ser overskrifterne således ud (figur 8) Befolkningstyngdepunkt En af de meget populære analyser i arbejdet var beregning af befolkningstyngdepunktet.

Når vi en gang havde beregnet et optageområde for en given hospitalsplacering, blev vi bedt om at beregne befolkningstyngdepunkter for dette optageområde.

Befolkningstyngdepunktet var en af de vanskeligste opgaver rent fagligt, men det lykke-

Gødstrup Aulum

Sinding

Birk

Tvis

24,22 min 24,89 min 23,58 min 24,24 min 24,18 min 23,35 min

Gennemsnitlig afstand 35,34 km 34,50 km 33,73 km 33,99 km 36,77 km 32,47 km Befolkningsgrundlag i optageområde

313.504

314.207

302.265

300.532

352.193

279.742

Figur 7. Tabel, der viser gennemsnitlig tid og afstand for borgerne indenfor hvert optageområde

55

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 8. Den vigtigste konklusion er, at en Herning-placering slår en Holstebro-placering, Herning Folkeblad d.

25. februar

des efter screening af adskillelige rapporter, artikler og lærebøger at finde frem til en formel, der kunne anvendes.

Umiddelbart var det ikke så let at se, hvorfor netop dette punkt var så vigtigt. Men i sammenhæng med befolkningsudviklingen gav det dog rigtig god mening.

Med Danmarks Statistiks befolkningsudvikling inddraget i beregningerne kunne flytningen af tyngdepunktet også beregnes, og det kunne dermed vises, at befolkningsudviklingen betyder, at tyngdepunktet flytter sig dramatisk mod Herning - logisk nok, når man ser tallene, som de er vist med pressens overskrift i figur 9.

Således gengives dette i pressen, figur 9 og figur 10:

Figur 9. Sent i processen blev nye tal for befolkningsudviklingen inddraget i beregningerne. Herning Folke-blad maj 2008

Resultatet af beregningerne sælges således, selvfølgelig er der her igen tale om et lokalt Herningblad, hvorimod det i Holstebro blev udlagt, som usikre prognoser, der kunne blive selvopfyldende Personalets bopæl Hvad er et hospital uden personale? Derfor er der selvfølgelig også stor bevågenhed omkring, hvordan et hospital kan tiltrække personale.

Det er jo ingen hemmelighed, at der ikke er samme tiltrækningskraft for tilflyttere i Vestjylland som til de større byer. Til trods for masser af frisk luft, billige store boliger og fred og ro, så er de store byer mere tiltræk-

Figur 10. De nye tal for befolkningsudviklingen gav anledning til nye konklusioner.. Herning Folkeblad 3. maj 2008

56

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 11. Her en direkte gengivelse af en af vore illustrationer, men en overskrift, der tækkes læsere.

Herning Folkeblad 19.februar 2008

kende. Især de højtuddannede læger har det med at hænge fast i universitetsbyerne, hvor de uddannes. Derfor er analyser af personale, opdelt i forskellige grupper også en vig-

tig brik i spillet. Personale til hospitaler deles typisk op i 3 grupper: Læger, plejepersonale og det øvrige personale. Den første gruppe er vanskelig at trække langt vestpå, hvilket

57

Perspektiv nr. 15, 2009

tydeligt fremgår af såvel rekruttingsgrundlag ved nye stillingsopslag som ved ledige stillinger i det eksisterende hospitalsvæsen. En analyse af disse forhold indgik også i undersøgelsen en analyse, der blev gengivet i avisen med det kort, vi udfærdigede, figur 11.

Konklusion Det gælder ikke altid ”kun” om at løse en dybt faglig opgave til UG med kryds og slange, set ud fra et fagligt professionelt synspunkt, men i nogle sammenhænge langt mere om at præsentere resultaterne på en forståelig måde for ikke så fagligt kyndige som beslutningstagerne oftest er. Det viste denne opgave os med al tydelighed. Utallige er de præsentationer, der er smidt i papirkurven - ikke fordi resultatet var forkert, men fordi resultatet ikke blev præsenteret ”godt nok”.

Det er en anden dialog end vi er vant til. Der er ingen, der anfægter den faglige professionalitet, men der er masser af indvendinger mod farvevalg, valg af symbologi, baggrundskort og ikke mindst størrelse: Alt skulle helst presses ned på maksimalt et A3-papir, og hvor kan det være vanskeligt. Til trods for det frustrerende i denne helt anden udfordring, så er/blev det både forståeligt og i sig selv ganske spændende at kunne imødekomme disse krav, som kom fra øverste sted hos os, nemlig vores borgmesterkontor. Og det er jo rigtigt: Hvad hjælper gode analyser, hvis de ikke kommunikeres ud, så de forstås på rette måde. Men selvfølgelig kan det lykkes, for kort er jo nu engang en fantastisk måde, at præsentere et beslutningsgrundlag på!

Som fagfolk lægger vi også vægt på, at gøre opmærksom på de forudsætninger, der lægges til grund. Ændringer i forudsætningerne kan jo nemt flytte resultaterne en del.

Men forudsætningerne og deres eventuelle sårbarhed, var der ikke fokus på. Her måtte vi selv lægge bånd og forklare, hvad vores datagrundlag kunne anvendes til, og hvad det ikke kunne bære.

Vores første ”pædagogiske” udfordring var således vores opgavestillere, internt i kommunen. Den næste blev noget mere ustyrlig, nemlig den lokale dagspresse.

Det var en særlig oplevelse at se resultaterne, drejet mod en pressemæssig vinkel. Vi har heldigvis ikke på noget tidspunkt kunne sige, at noget var decideret fordrejet til ukendelighed eller ud over hvad resultaterne kunne bære, men ikke alle detaljer og forudsætninger var dokumenteret i avisartiklerne.

Ydermere kunne vi lære rigtig meget af det layout, vi så i dagspressen. På det punkt var det jo virkelig professionelle folk, der stod bag.

Vi kom igennem opgaven uden de store skrammer på disse udfordrende punkter, men lærerigt har det været.

Det var samtidig en gave, at Herning Kommunes udgangspunkt var de saglige og faglige begrundelser, for i modsat fald ville opgaven måske for vores faglige del have stillet sig anderledes, og måske på en måde, der var udfordrende på helt andre punkter.

Alt i alt blev opgaven enormt spændende fagligt, og yderst lærerig på det kommunikationsmæssige plan.

Referencer Herning Folkeblad jan-maj 2008 Rapport: Herning Kommunes hjemmeside, http://www.herning.dk/Om%20Kommunen/ Planer%20og%20Politikker/ovrige%20planer/ Regionshospitalet.aspx (Søg evt. Hospital)

Forfatter Inge Flensted, afdelingsleder Kort, GIS og IT, Teknik og Miljø, Herning Kommune, ad-mif@herning.dk

58

Perspektiv nr. 15, 2009 Borgerinddragelse i kommunal rekreativ planlægning Udarbejdelse af et GIS baseret frilufts- og friluftsvisionskort i Hillerød kommune Ole Hjorth Caspersen Ny dansk forskning understøtter internationale undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem det at færdes i naturen og vores almene velbefindende. Som et led i visionsgruppen ”Nem adgang til naturen”’s arbejde i Hillerød kommune blev der derfor udviklet et forbedret plangrundlag for natur og friluftsliv for kommunen, som samtidig inddrog borgerne i udformningen. Arbejdet med dette projekt viste både fordele og begrænsninger med hensyn til anvendelse af GIS i processen. Projektet er i sin helhed beskrevet i (Caspersen og Christensen 2007a og 2007b).

Et nyt rekreativt plangrundlag Behovet for et forbedret plangrundlag er blevet aktualiseret efter at kommunerne har overtaget forvaltningen af det åbne land, hvilket indebærer varetagelsen af nye planlægningsmæssige forhold inden for landskab, turisme og friluftsliv. Behovet bliver yderligere forstærket af at flere kommuner er blevet sammenlagt, med øget areal til følge. Viden om de specifikke områder var tidligere delt imellem amtet og kommunen, og for så vidt angår de statsejede arealer også skovdistriktet. Der er derfor behov for en ny fælles oversigt, som kan indgå i det fremtidige plangrundlag. Samtidig er der et klart behov for at udvikle en ny fælles kommunal identitet. En lokal forankring af nye initiativer blandt borgerne i den nye kommune, kan medvirke til dette. Netværksgruppen ”nem adgang til naturen” blev nedsat i forbindelse med et større borgermøde i Hillerød kommune i 2006. Gruppen valgte at fokusere på den lokale forankring i forbindelse med udvikling af et nyt plangrundlag for friluftslivet i kommunen. Gruppen bestod af 13 personer som repræsenterede borgere, interessegrupper, politikere og embedsmænd.

Støttet af Skov & Landskab udarbejdedes et oplæg til et nyt frilufts- og et friluftsvisionskort, der kombinerede amtets oplysninger om stier og faciliteter i det åbne land med oplysninger fra kommunen og de statsejede arealer på et fælles kort. Kortet blev udviklet i ArcGis med henblik på en efterfølgende digital formidling på kommunens hjemmeside. Hensigten var desuden at anvende det digitale kort i forbindelse med fem borger-

møder, som blev afholdt forskellige steder i den nye kommune. På disse møder blev kortet præsenteret og videreudviklet på baggrund af oplysninger fra borgerne. Efterfølgende blev de fremmødte bedt om at indtegne deres ønsker til fremtidige rekreative faciliteter på et friluftsvisionskort.

Grønt og natur som middel mod stress Udgangspunktet for netværksgruppens arbejde tog afsæt i det forhold, at der er forbundet flere sundhedsmæssige aspekter til anvendelsen af rekreative og grønne områder. Forskning omkring menneskers adfærd i forbindelse med stress viser, at stress og udbrændthed kan påvirkes positivt igennem ophold i grønne områder. Flere undersøgelser har underbygget, at ophold i grønne områder generelt forebygger og risikominimerer sygdomme. Andre undersøgelser har påvist, at grønne områder også har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb. Det er specielt stressrelaterede sygdomme (hovedpine, udbrændthed, udmattelse, søvnbesvær, koncentrationsbesvær), som har været i fokus i de forskellige studier. I en dansk undersøgelse videreudvikler Hansen & Nielsen (2005) de internationale forskningsresultater. De danske resultater viser, at sammenhængen mellem anvendelsen af grønne områder og stressreducering er specielt tydelig for storbybefolkninger. Befolkningstæthed, trafikstøj og forurening bevirker, at storbybefolkningen i betydelig grad er udsat for stress. Der har vist sig en sammenhæng, mellem stress og anvendelse af de grønne områder. Stressniveauet falder jo mere man benytter grønne

59

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 1. På de fem dialogmøder indtegnede de fremmødte borgere dels eksisterende, men ikke kortlagte faciliteter på friluftskortet. derudover fremkom de med forslag til nye faciliteter på frliluftsvisionskortet.

områder. Disse undersøgelser bekræfter tidligere undersøgelser som har vist, at det at opsøge fred og ro i naturen udgør en væsentlig årsag til naturbesøg (Jensen & Koch 1997, Jensen 1998). De mange empiriske undersøgelser bakker op om teorien, at ophold i grønne omgivelser har en sundhedsfremmende effekt på vores psykologiske helbred. På denne baggrund valgte visionsgruppen at fokusere på forholdene omkring de grønne områder og på områdernes kvaliteter og faciliteter.

Borgerinddragelse i kortlægningen og anvendelsen af GIS Netværksgruppen indsamlede data igennem vinteren 2006/2007 fra Hillerød kommune, det tidligere Frederiksborg amt, Frederiksborgs Statsskovdistrikt og fra borgerne i den

60

ny Hillerød kommune. Disse data omfatter 31 forskellige typer af faciliteter som parkerings- bål- og lejrpladser, fugletårn, udsigtspunkter etc. Dertil kommer en kortlægning af cykel- og vandrestier samt skiløjper. Data blev samlet og omformet til et foreløbigt friluftskort (Figur 1). Dette kort blev efterfølgende fremlagt på 5 dialogmøder med borgerne. Hvert møde blev indledt med en præsentation af den overordnede problemstilling, der forklarede baggrunden for Kommunens Visions arbejde og ønsket om at inddrage borgerne mere aktivt i planprocessen ikke mindst på det rekreative område. Introduktionen blev efterfulgt af en præsentation af idegrundlaget omkring frilufts- og friluftsvisionskortet. Friluftskortet blev præsenteret som et dynamisk digitalt kort via ArcGis og

Perspektiv nr. 15, 2009

en projektor. Tematisk kunne der tændes og slukkes for de enkelte lag, og kortbaggrunden kunne ændres og derved skifte mellem topografiske kort og flyfotos.

Herefter blev deltagerne bedt om at udpege eksisterende faciliteter, som ikke allerede var medtaget på friluftskortet og hensigten var så at indkode disse på stedet med henblik på en efterfølgende verificering. Efterfølgende skulle eventuelle ønsker til fremtidige friluftsliv/faciliteter indtegnes på et visionskort. Målet var på denne måde at opfange oplysninger og viden som ikke allerede var kortlagt, men som trods dette har betydning for den daglige færdsel i de grønne områder.

I praksis viste denne fremgangsmåde sig at være vanskelig at gennemføre, dels opstod der praktiske problemer når flere personer stod foran lærredet samtidigt, dels viste det sig at flertallet af de fremmødte borgerne havde vanskelligt at orientere sig på de projekterede kort og ikke mindst de anvendte flyfotos.

Den fleksible fremlæggelse og projektering af friluftskortet var mod forventning ikke befordrende for processen. Som et mere traditionelt alternativ var friluftskortet også udtegnet på som et antal A0 kort med et topografisk kort som baggrund. Dette kort blev anvendt i stedet, idet borgerne blev inddelt i mindre grupper på 4 til 5 personer i hver gruppe.

Det viste sig hurtigt at borgene især fokuserede på hverdagslandskabet, det vil sige det landskab som findes omkring deres bopæl, i en afstand fra 1 til 5 km fra denne. Her indtegnede borgerne bl.a. udsigtspunkter på friluftsluftkortet, som ikke var registreret i det tilgængelige kortmateriale. Disse faciliteter blev efter afholdelsen af de fem dialogmøder verificeret i felten og derefter samlet på et kort som nu findes på kommunens hjemmeside: http://www.hillerod.dk/Home/ForBorgere/ Miljoe_Energi/Agenda/Samarbejdeeksternt/ Nemadgangnatur/friluftskort.aspx. Friluftskortet for Hillerød kommune viser både faciliteter og muligheder i det åbne land og i skovene idet det kombinerer oplysninger fra det tidligere Frederiksborgs Amt, Statsskovdistriktet samt de sammenlagte kommuner. I det efterfølgende præsenteres de to kort.

Et webbaseret friluftskort Det ny friluftskort er primært udviklet med henblik på en anvendelse på kommunens korthjemmeside. Det er derfor blevet tilpasset en anvendelse sammen med de topografiske kort, som anvendes på websiden.

Samtidig er der blevet indsamlet uddybende information om de enkelte faciliteter fra forskellige side bl.a. fra Skov- og Naturstyrelsens friluftskort. Disse yderligere informationer vil kunne fremkaldes via Infoknappen på kommunens korthjemmeside. Ved en computer kan man med musen fx pege på en primitiv lejrplads og derved få adgang til specifikke informationer, såsom anvendelsesvilkår og henvendelse ved evt. reservation. På lignende måde kan man få oplyst tidspunktet for lovlig sejlads på Arresø ved aktivering af kajak-symbolet i søen, eller tilgængeligheden til faciliteter for handicappede. De forskellige data, som indgår i dette kort, kan også tilpasses individuelle brugerbehov og grupperes. Derved kan brugeren skabe sine egne varianter af friluftskortet, fx igennem at kombinere ridestier med parkeringspladser. Kortet er udviklet med henblik på en digital anvendelse. Dog kan det med få ændringer anvendes som udgangspunkt for trykningen af et traditionelt friluftskort, fx i form af en folder.

Friluftsvisionskortet På borgermøderne udviste deltagerne et stort engagement omkring udviklingen af friluftsvisionskortet. Som udgangspunkt blev borgerne bedt om angive ønsker til forskellige faciliteter, og de kunne vælge fra en liste, som svarede til de 31 typer af de faciliteter som var vist på friluftskortet.

På alle fem dialogmøder viste det sig hurtigt, at det specielt var nærmiljøet omkring de enkelte lokalsamfund der kom i fokus. I mange tilfælde mangler der adgangsmuligheder til den natur, som de mindre bysamfund ellers er placeret midt i, mange mindre markveje er blevet fjernet i forbindelse med landbrugets strukturudvikling, og deltagerne fokuserede derfor primært på at skabe bedre adgang til den eksisterende natur og indtegnede adskillige forslag

61

Perspektiv nr. 15, 2009

til nye stier og forbindelser imellem allerede eksisterende stier, disse forslag er vist med rødt på figur 2. På baggrund af de indtegnede forslag blev der udarbejdet et friluftsvisionskort til anvendelse i kommunens interne planlægning, dette kort er med andre ord ikke offentligt tilgængeligt. Dette kort indgik efterfølgende i en rapport som også indeholdt en mere udførlig beskrivelse af det enkelte forslag, og hvordan det var fremkommet. Rapporten og visionskortet udgør tilsammen et forslag til den fremtidige udvikling af friluftslivet og de rekreative muligheder i Hillerød Kommune. Sammen medvirker de til at skabe et mere præcist og kvalificeret plangrundlag.

Sammenfatning Forløbet af netværkgruppens arbejde viste, at man med stor fordel kan inddrage borgerne i processen omkring udviklingen af det rekreative plangrundlag igennem dialogmøder. Det er en forholdsvis billig og enkel måde at få kvalificeret kortgrundlaget på. Via tilbagemeldinger fra borgerne på dialogmøderne var det muligt at tilpasse Friluftskortet så det blev sikret en bredere anvendelse. Samtidig giver det borgerne et medejerskab til de producerede kort, som derved bliver bedre forankrede i lokalsamfundet. De politikere, der indgik i netværksgruppen, havde på dialogmøderne også mulighed for dialog med borgerne om kommunens rekreative ressourcer, denne dialog forløb under uformelle rammer og var derfor af stor værdi for alle parter. Samkøringen af data fra amt, kommune og skovdistrikt resulterede i et kort som både dækker skovene og det åbne land og bl.a. derved adskiller det sig fra Skov- og Naturstyrelsens friluftskort, som i højere grad fokuserer på de statsejede arealer. Det endelige kort viser markante forskelle i antallet af faciliteter, hvilket kan relateres til ejerforholdene. I Gribskov, som er en statsskov, ses et stort antal stier og øvrige faciliteter, ligeledes er den oprindelige Hillerød kommune på kortets østlige del forholdsvis veludviklet set ud fra et rekreativt synspunkt. Derimod bliver det åbenbart, at den tidligere Skævinge

62

kommune, som nu indgår i Hillerød kommune (kortets vestlige del), har forholdsvis få faciliteter, og det er også specielt i dette område, at der på dialogmøderne blev indtegnet de fleste forslag til nye stier. Det nye samlede friluftskort giver en god oversigt over de faciliteter og stier, som findes i den ny kommune og ikke mindst en illustration af, hvor de mangler.

Anvendelsen af GIS bevirkede, at det nye kortgrundlag kunne udarbejdes rationelt med et forholdsvis lille tidsforbrug, og der blev kun anvendt 80.000 kr. på konsulent bistand i forbindelse med indsamlingen af data, dertil skal det dog siges at både borgere og netværksgruppen lagde mange timer i projektet i form af en frivillig ulønnet arbejdsindsats. Det var derimod en uventet overraskelse, at det var vanskeligt at anvende GIS i forbindelse med formidling og specielt inddatering af ny information på dialogmøderne. De fremmødte borgere foretrak traditionelle papirkort frem for det nye digitale medie. Årsagen til denne prioritering vides ikke med sikkerhed, men den skyldes sandsynligvis flere forhold, et var det praktiske i at stå flere ved et lærred foran en projektor, hvilket af åbenbare grunde ikke er praktisk. Et andet forhold er indkodningen af nye faciliteter, det er vanskeligt at digitalisere et nyt stiforslag og efterfølgende visualisere uden at det opfattes som en omfattende teknisk proces. Dette ville dog kunne afhjælpes igennem anvendelsen af et Smartboard der tillader en mere intuitiv indkodning, som ligger i forlængelse af anvendelsen af en traditionel tavle.

Et andet forhold som ikke må underkendes er, at mange af de fremmødte ikke tidligere havde været konfronteret med et digitalt kort. De muligheder og fleksibilitet, som anvendelsen af disse kort giver kunne derfor ikke udnyttes optimalt. I forbindelse med formidlingen og præsentation fungerede det digitale medie som forventet, men det forekom for abstrakt i forbindelse med indkodningen, her viste en opdeling i mindre grupper kombineret med anvendelse af kort i A0 format at fungere godt.

Perspektiv nr. 15, 2009

Figur 2. Friluftskortet for Hillerød kommune indeholder informationer fra eksisterende kortlægninger kombineret med oplysninger, som fremkom ved fem borgermøder i kommunen, hvor kortlægningen blev præsenteret og gennemgået. De blå symboler er faciliteter tilknyttet friluftskortet. De røde stier er ønsker til en fremtidig udvikling og indgår i det producerede Friluftsvisionskort, de to kort er af praktiske hensyn kombineret på denne figur.

Litteratur Caspersen O.H. Christensen D. Friluftskort Hillerød kommune 2007.2007a. Skov og Landskab KU..

Caspersen O.H. Christensen D. Visionsoplæg til Hillerød kommune om stiforløb. 2007b Skov og Landskab KU. Hansen, K.B. & Nielsen, T.S. 2005: Natur og grønne områder forebygger stress. Hæfter, Skov og Landskab, KVL.

Jensen, F.S. & Koch N.E. 1997: Friluftsliv i Skovene 1976/771993/94. Forskningsserien nr. 20 1997, Forskningscenteret for skov og landskab, Miljø- og Energiministeriet.

Jensen, F.S. 1998: Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningsserien nr. 25 1998, Forskningscenteret for skov og landskab, Miljø- og Energiministeriet.

Om forfatteren: Ole Hjorth Caspersen er seniorforsker ved Skov & Landskab, Københavns Universitet ohc@life.ku.dk

63

® Perspektiv nr. 15, 2009 DDO land

– hele landet i 12,5 cm og i fuld digital kvalitet

DDO®land 2008 er 6. udgave af DDO®land og er en markant forbedring i forhold til tidligere udgaver.

DDO®land 2008 er fotograferet i perioden 9.-30. maj, hvilket sikrer stor ensartethed. Det sikrer detaljeret information om vegetation og en høj farvekvalitet. Samtidig er opløsningen øget til 12,5 cm, så DDO®land 2008 indeholder væsentlig flere detaljer end tidligere udgaver.

DDO®land 2008 er allerede bredt ude i såvel den offentlige, som den private sektor.

DDO®land 2008 har været tilgængelig siden august 2008.

Kongens Lyngby Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 www.cowi.dk/DDO

64

Odense Odensevej 95 5260 Odense S Tlf. 63 11 49 00 Fax 63 11 49 49

Silkeborg Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00 Fax 87 22 57 01

Aalborg Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01