Perspektiv 18 by Geoforum

Tidsskrift for Geografisk Information

Perspektiv

Danmark som GI kompetencenation

.dk

Geoforum

Oktober 2010

geoforum

Geoforum Perspektiv ISSN 1601-8796

Redaktion: Hans Skov-Petersen (ansvarshavende) Skov & Landskab, KU Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tlf. 3533 1816 HSP@life.ku.dk Hans Rollf-Petersen Slagelse Kommune hans@slagelse.dk Hans Ravnkjær Larsen hansravnkjaer@gmail.com Ulla Kronborg Mazzoli Kort & Matrikelstyrelsen ukm@kms.dk Else-Marie Ulvsgaard Erhvervs- og Byggestyrelsen eu@ebst.dk Lasse Møller-Jensen Institut for Geografi og Geologi/KU lmj@geogr.ku.dk © Geoforum Danmark samt Forfatterne. Ikke-kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse. Pris, enkeltnummer: 120 kr.

Leder - Danmark som GI-kompetencenation Hans Skov-Petersen

Kan vi det, der skal til? – Behov og produktion af GI-viden i Danmark Hans Skov-Petersen, Thomas Balstrøm, Henrik Meilby, Jesper Skovdal Christiansen

Er det oﬀentlige Danmark parat til geografisk baseret digital forvaltning? Henning Sten Hansen, Lise Schrøder, Line Hvingel, Jesper Skovdal Christiansen

En kortproducents syn på Danmark som geografisk kompetencenation Søren Buch, Laurids Rolighed Larsen 21 GI-kompetence-, videns- samt medarbejderbehov i et rådgivende firma Eli Skop

Danmark som geografisk kompetencenation set i et kommunalt perspektiv Torben Scharla Nielsen, Jesper Skovdal Christianen

GIS og geografisk information på VIA University College Lars Fredensborg Matthiesen

Bring nyeste GI-teknologier i spil Per Knudsen

Aalborg Universitet og de fremtidige uddannelsestilbud indenfor Geoinformatik Lars Bodum, Carsten Jahn Hansen, Michael Tophøj

Det nationale GI-kompetenceløft: Uddannelsen ved Geografi/Geoinformatik på Københavns Universitet og dens forudsætninger Lasse Møller-Jensen 55 Forsideillustration: Fokusområder for GIS i forskellige perioder

Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til: Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31, 1780 Kbh V Tlf. 3886 1075, Fax: 3886 0252, e-mail: geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Perspektiv nr. 18, 2010 Leder - Danmark som GI-kompetencenation Hans Skov-Petersen Hvad er en GI-kompetencenation? For mig er en GI-kompetencenation et samfund, hvor geografisk information anvendes smart og effektivt. ’Smart’ betyder, at de sagsgange i samfundet, der kan understøttes af geografiske data og analyser, bliver det i så høj grad som muligt på en måde, der gør, at tilværelsen bliver lettere og mere behagelig for borgere, institutioner og erhvervslivet. Samtidigt bør et smart samfund også kunne levere ydelser, der er hurtigere og af højere kvalitet end ellers. ’Effektiv’ anvendelse af GI betyder, at de investeringer, der gøres – hvad enten det er privatpersoner, offentlige myndigheder eller det private erhvervsliv, der fortager dem – får så stor en positiv effekt som muligt, set i forhold til investeringens omfang. Det vil bl.a. sige, at dobbeltproduktion af data, paralleludvikling af løsninger og andre former for ’genopfindelse af den dybe tallerken’ undgås. Ud over således at kunne fungere smart og effektivt i ’det daglige’, er det kendetegnende for en GI-kompetencenation, at den er i stand til fortløbende at udvikle og tilpasse sig i forhold til samfundets centrale datainfrastruktur – samtidigt med, at geografiske data, analysemetoder og infrastruktur kan sprede sig ud til fagområder, der ellers ikke traditionelt opfattes som klassiske GI-discipliner. Kompetence handler om at ’være i stand til’. En GI-kompetencenation er en nation, der er i stand til at etablere, drive, bruge, fremtidssikre og videreudvikle en GI-infrastruktur - en SDI. Man kan således sige, at en GI-kompetencenation er en nation, der har en SDI i bredest mulige forstand. Set i et klassisk GIperspektiv, omfatter en infrastruktur primært den tekniske, legale og datamæssige rygrad, som et GI-samfund er bygget op omkring. Det drejer sig fx om standarder, love, metadata, serviceorienteret arkitektur, protokoller, fiberkabler og reference-

datasæt. Hvis man hæver blikket en smule fra det rent teknisk og funktionelle, kan man se, at en infrastruktur i en GI-kompetencenation desuden også må omfatte den viden, der skal til for at drive, udvikle og vedligeholde systemerne. På den måde bliver en konstant vedligeholdelse, videreudvikling og nytænkning en bydende nødvendighed for en smart og effektiv SDI. At forestille sig en SDI i et samfund, der ikke samtidigt har en selvforståelse som GIkompetencenation, forekommer selvmodsigende. Kompetence – og kompetenceopbygning – skal være en integreret del af en SDI. Hvad skal en GI-kompetencenation bestå af? For at opbygge, vedligeholde og videreudvikle GI-kompetence er der behov for uddannelse, forskning/udvikling samt gode, forpligtende forbindelser mellem forskningsog uddannelsesinstitutionerne, det erhverv, der producerer og leverer software, data, løsninger, rådgivning, osv. og de offentlige myndigheder, der enten anvender GI i forvaltningen eller er ansvarlige for nationale datasamlinger og/eller SDI. Uddannelsen kan foregå • på grundlæggende folkeskoleniveau, hvor eleverne opbygger den nødvendige rumlige forståelse og lærer at benytte og vurdere de tilgængelige, geografiske tjenester og faciliteter, der fx er tilgængelige på Internet, • på gymnasialt niveau, hvor anvendelse af GIS og geodata bør være standard i enhver relevant sammenhæng, • på universiteterne, hvor GI bør integreres i så høj grad som muligt, • på de direkte kompetencegivende uddannelsesinstitutioner, hvor teknikere og operatører uddannes,

Perspektiv nr. 18, 2010

• i form af videre- og efteruddannelse, der således vedligeholder og udbygger eksisterende kompetencer, • i form af akademikere (både specialister, generalister og folk med tilknytning til ’andre’ fagområder) og • i form af forskere, der efter endt uddannelse på kandidatniveau fortsætter i et Ph.d.forløb. Forskning spiller forskellige roller: • den er baggrunden for at kunne opretholde undervisning og vejledning på et akademisk niveau (forskningsbaseret undervisning), • forskningen bidrager direkte med udvikling og innovation og • den tjener desuden ofte det formål at beskrive og begrebsliggøre nye vidensområder – hvilket er nødvendigt i sig selv for den videnskabelige proces. Forpligtende forbindelser kan bestå i: • samarbejder om / sam-finansiering af forskningsog udviklingsprojekter, • gensidig inddragelse fx i forbindelse med specifikation af standarder for data og serviceorienterede løsninger, • organisering af praktikordninger, • arrangement af efteruddannelsesforløb, • inddragelse af erhvervet i undervisningen, og • opbygning af diverse fælles netværk. Hvad er udfordringerne? GI-kompetencenationen Danmark udfordres på en lang række punkter. Fx undergår branchen – som så mange andre steder – en udvikling mod en højere grad af globalisering. Meget af den primære produktion – både når det gælder data og løsninger – foregår i udlandet. Det stiller helt nye krav til det personale, der ansættes i firmaernes

danske filialer. Samtidigt oplever vi en rivende teknologisk udvikling i de systemer, der anvendes. Ofte er en middelmådig operationel indsigt ikke nok. Der skal dybere, teknisk viden til. Endelig må vi konstatere at GIS ikke er, hvad det var engang. Det handler ikke længere kun om det, der forgår ’inde i kassen’ (fx datafangst og -analyse). Nu om dage handler det i høj grad også om den kontekst, som systemerne indgår i – herunder kommunikation, organisation, jura, etc. Hvad er barriererne? Et meget kendetegnende træk ved GI er, at det er et diffust fag. Det strækker sig ud over en lang række fagområder og det er derfor svært at opbygge og fastholde en samlet identitet for ’faget’. Det gør, at GI ofte ’falder mellem stolene’, når der skal finansieres forskningsog udviklingsprojekter eller opbygges nye kursus- eller uddannelsesudbud. Tilsvarende oplever fagområdet også manglende ledelsesmæssig prioritering og dermed tab af gode forskere og manglende lokal forankring. Det er påfaldende, at det i dansk regi endnu ikke er lykkedes at vække politikernes interesse for en forskningssatsning på GI. Der er et bredt behov for GIkompetencer i form af kvalificeret arbejdskraft. I sig selv burde det bane vejen for et bredt funderet og bæredygtigt undervisnings- og universitetsmiljø med hovedfokus herpå. Den store spredning af fagområdet ud over universiteterne og institutter resulterer – i hvert fald set udefra – i en manglende koordination af undervisningen mellem institutionerne. Det kan umiddelbart være påfaldende, at det ikke kan lade sig gøre i højere grad at samkøre kursusforløb mellem flere institutioner. En af årsagerne er den konkurrenceudsættelse af forskningsmidler, der i stadig højere grad præger forskningsprojekternes finansieringsgrundlag (hvis man kan undlade at få et andet universitet med i en ansøgning, får man mere til sig selv) og konkurrencen om de studerende mellem

Perspektiv nr. 18, 2010

universiteter og fakulteter (bevillingerne afhænger af, hvor den studerende er indskrevet). En løsning, der bør diskuteres, er at satse på et nationalt forskningsog uddannelsescenter i geografisk informationsteknologi - på tværs af de eksisterende universiteter - som kunne arbejde sammen med de førende hjemlige data- og systemproducenter og offentlige myndigheder. Det kræver gensidig forståelse og respekt, hvis erhvervslivet og forskningsinstitutionerne i højere grad skal arbejde sammen. Forudsætningerne og succeskriterierne er forskellige: Ofte har erhvervet relativt konkrete vidensbehov og forventer tilsvarende konkrete resultater, mens forskningsverdenen i højere grad ønsker at indtænke problemstillingerne i en teoretisk eller principiel kontekst. Hvilken rolle kan Geoforum spille? Geoforum spiller allerede en helt afgørende rolle i opbygningen af Danmark som GIkompetencenation. Kortdage, udvalgsarbejderne, bestyrelsen og de forskellige arrangementer er alle aktiviteter, der medvirker til den nødvendige dialog mellem forskningsog undervisningsinstitutionerne på den ene side og det private og offentlige erhverv på den anden. Set fra universiteternes side er en af nøglerne til at få styrket fokus på GI ved uddannelsesog forskningsinstitutionerne en klar tilkendegivelse fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor om at støtte en indsats på GI-området for at få uddannet den talentmasse, som samfundet formodentlig allerede mangler nu, men mere desperat om to år. Erhvervet bidrager allerede kærkomment til undervisningen i form af forelæsninger, som censorer og som specialeværter. Det er på det mere forsknings-

tunge område, at der forekommer at være noget at arbejde på. På trods af de fordelagtige støttemuligheder er det utroligt få erhvervs-Ph.d.er, der uddannes. Det virker som om, man ikke er bevist om, at en virksomhed ved kun at betale 1 års løn, kan få en medarbejder uddannet til Ph.d. gennem et treårigt forløb. Samtidigt sikres, at der opbygges undervisnings- og forskningskompetence indenfor netop de fagområder, som virksomheden beskæftiger sig med. På forskningsområdet bør Geoforum spille en mere aktiv rolle for at skabe øget fokus på GI i forbindelse med den faglige beramning af de forskningspuljer, som universiteternes aktiviteter bliver stadig mere afhængige af. Forskningsrådene har endnu aldrig udbudt midler, der eksplicit adresserer GI. Når det lykkes at få GIS eller geodata med i et forskningsrådsfinansieret projekt, sker det som metodisk appendiks i forbindelse med forskellige mere eller mindre tværfaglige, strategiske anvendelsesområder. GI er her i landet – i modsætning til flere steder i udlandet – dermed aldrig blevet accepteret som selvstændigt forskningsfelt. Er det fordi, vi ikke har været stærke, synlige eller betydningsfulde nok? Eller betyder det bare, at det er på tide at fokusere indsatsen? Hvad indeholder bladet? Hermed er ballet åbnet for Perspektiv nr. 18. Bladet indeholder 9 artikler, der i forskellige vinkler belyser behov, udfordringer, visioner, muligheder og barrierer i forhold til spørgsmålet om, hvad der skal til for, at Danmark kan blive en GI-kompetencenation. Artiklerne omfatter to nationale undersøgelser indenfor temaet, samt indlæg fra to private virksomheder, én kommune, samt fire uddannelsesinstitutioner. God læselyst!

På falderebet skal jeg undskylde, at vi i Perspektiv nr. 17 i skyndingen kom til at foretage en uheldig beskæring af figurerne 5, 6 og 8 i artiklen af Finn Bo Madsen, m.fl. ’Global klimaovervågning med GNSS’. Vi er stærkt afhængige af – og taknemmelige for – forfatternes velvillige bidrag og jeg skal derfor beklage, at vi i dette tilfælde ikke har behandlet det tilsendte materiale med passende omhu.

Perspektiv nr. 18, 2010 Kan vi det, der skal til? – Behov og produktion af GI-viden i Danmark Hans Skov-Petersen, Thomas Balstrøm, Henrik Meilby og Jesper Skovdal Christiansen Hvilke videnstyper er der behov for i det danske GIS- og geodataerhverv? Har vi den fornødne kompetencemasse? Kan universiteter og tekniske skoler i fremtiden levere, hvad der er behov for? Og er der i det hele taget grundlag for at kunne leve op til det høje ambitionsniveau, der ligger i forventningen om, at Danmark kan udvikle sig til en ’geografisk kompetencenation’, som det fremgår af Geoforums ’Strategi 2013’? Artiklen fremlægger resultaterne fra en under søgelse, der blev gennemført hen over vinteren 2009-2010. Undersøgelsen viser bl.a., at der er en stor efterspørgsel på folk med indsigt i geografisk informationsteknologi inden for de kommende to år. Specielt efterspørges super-konsulenter, geo-business managers, geo-dataloger og landmålingsteknikere/landmålere. Inden for de tre førstnævnte kategorier halter uddannelsesinstitutionerne efter mht. at tilpasse sig fremtidens behov, fordi der stadigvæk i et stort antal uddannes generalister med lav indsigt og mellem til høj, men klassisk indsigt i geografisk informationsteknologi. Indledning Det er Geoforums erklærede og strategiske mål at arbejde for, at Danmark kan blive en geografisk kompetencenation. Forventningen om, at dette kan virkeliggøres, skyldes bl.a. ’… de store mængder af data, som allerede er indsamlet på tværs af domæner for hele Danmark, den kompetence og viden, som findes spredt ud over landet i forskellige organisationer og virksomheder samt den kendsgerning, at Danmark internationalt er et mindre geografisk område’ (Geoforum, 2008). For kunne nå målet som ’... attraktiv og aktiv medspiller nationalt og internationalt, er det nødvendigt med et fortsat øget fokus på uddannelse, kompetenceopbygning og forskning.’ (Geoforum, 2008). For at sikre opmærksomhed og troværdighed omkring en sådan fokusering, er det nødvendigt at kunne dokumentere vidensbehovet og vidensproduktionen i samfundet på feltet, for derigennem at kunne identificere vidensområder med særligt behov for fokus i fremtiden. En stor del af den vidensoverførsel, der pågår indenfor GIS- og geodataområdet fra forskningsog undervisningsmiljøerne til erhvervslivet, sker i form af de nyudannede kandidater, der udgår fra de danske universiteter og tekniske skoler. Da kompetencer

i geografisk informationsteknologi (GI) ikke knytter sig entydigt til et enkelt fag eller disciplin, ligger undervisningen spredt ud over en lang række forskellige uddannelsesinstitutioner med meget forskellige baggrunde og faglige udgangspunkter. Vidensproduktionen kan derfor nationalt set fremstå som ukoordineret og uden samlet profil i forhold til den omkringliggende verden, der skal aftage den producerede viden. Tilsvarende er den del af erhvervslivet, som efterspørger GI, også meget forskelligartet i sin behov for viden – både hvad angår typen af GI-viden (fx viden om, hvorvidt det er viden om dataindsamling eller kompetence indenfor geokommunikation, der er behov for), og hvad angår specialiseringsgraden (er der behov for fokuserede GIS-specialister, eller ønsker man kombinationer af andre fagområder med en vis grad af GIkompetence?). Ingen, der arbejder indenfor GI-feltet, er uopmærksom på den rivende udvikling, fagområdet er i i disse år. Hvor der tidligere har været fokus på dataindsamling, -kvalitet, analyse, kartografi osv., oplever vi på den ene side et stigende teknisk avancement inden for generel IT og på den anden

Perspektiv nr. 18, 2010

side, at der er et øget behov for at kunne håndtere den samfundsmæssige kontekst, GI indgår i. På den tekniske side ser man, at der blandt udviklere og rådgivere i højere og højere grad bliver behov for personale med generiske IT-kompetencer i forbindelse med udvikling af algoritmer, web-services, databaseløsninger, mobile applikationer mm. Hvor det før i tiden var folk med en grundlæggende rumlig uddannelse, der tillærte sig IT-kompetencer, er der nu i højere grad derudover behov for dataloger og IT-ingeniører, der specialiserer sig i rumlige data og analyser. Behovet for kompetencer inden for den samfundsmæssige kontekst omfatter viden om organisation, datalogistik, jura, kommunikation m.v. Også dette behov må forventes at stille krav til fremtidens produktion af kandidater, som har kompetencer, der ligger ud over dem, der hidtil har været opfattet som klassiske ’GIS-dyder’. For at danne et overblik - i al sin bredde over de kompetencer, der produceres ved danske uddannelsesinstitutioner, og for at kunne sammenstille denne produktion med de behov for nye medarbejdere, det danske GI-erhvervsliv har, gennemførte Geoforum i vinteren 2009-2010 en web-baseret undersøgelse. Undersøgelsen var opbygget, så de typer af kompetencer, der angiveligt bliver produceret, kan stilles op overfor de vidensbehov, erhvervslivet giver udtryk for. Denne artikel redegør for undersøgelsens resultater og perspektiverer og derpå for det fremtidige behov for kompetenceproduktion i Danmark. Baggrund, metode og databehandling I Geoforums forskningspolitiske udvalg blev det i slutningen af 2008 besluttet at foretage en analyse af GI-kompetencerne for dimittenderne fra de højere læreanstalter set i forhold til aftagermarkedet. Eftersom der ikke tidligere har været foretaget sådanne undersøgelser herhjemme, måtte vi selv definere kompetenceområderne. Her tog vi udgangspunkt i definitioner af GI-fagområder udarbejdet af University Consortium

for Geographic Information Science. Disse er præsenteret i bogen ”Geographic Information Science and Technology - Body of Knowledge” udgivet i USA 2006 (en ny udgave forventes udgivet ultimo 2010). Bogen introducerer de mange forskellige vidensfelter, som definerer geografisk informationsteknologi, og som udbydes i form af uddannelsesforløb ved amerikanske universiteter (http://www.ucgis.org/priorities/education/modelcurriculaproject.asp). Bogen kan således ses som en sammenskrivning af det samlede nationale katalog over GI-forskningsemner med berøringsflader til ingeniør- og naturvidenskaberne, humaniora, samfundsfag m.fl. Bogen kan også benyttes som en ”Hvad kan jeg blive …” inden for geografisk informationsteknologi til inspiration for nye studerende, der skal finde drømmestudiet. Ved at benytte de samme definitioner af GIfagområder i kortlægningen af universiteternes undervisningsfokus og i kortlægningen af erhvervslivets forventede kompetencebehov i de kommende to år, lå det lige for at annektere hovedkategorierne af fagfelter fra den amerikanske undersøgelse i begge rundspørger. Samtidigt giver det mulighed for på længere sigt at sammenholde resultaterne med tilsvarende undersøgelser i udlandet. Kompetenceproduktion og -behov Undersøgelsen af kompetenceproduktionen – dvs. antallet af færdiguddannede over de foregående to år, der har beskæftiget sig med GIS og geodata i deres afgangsprojekter, foregik fra d. 9. december 2009 til 24. februar 2010. Følgende uddannelsesog forskningsinstitutioner deltog: • VIA University College (Vitus Bering) • Roskilde Universitet (Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring), • DTU (Space, Miljø og Transport), • Aarhus Universitet (Biologisk Institut og Jordbrugsvidenskabelige fakultet),

Perspektiv nr. 18, 2010

Tekniker

Bachelor

Kandidat

Anden off. Kommune Privat

Ph.D.

Universitet

Anden uddannelse

I alt

Figur 1. Fordelingen af det udtrykte behov for fremtidigt personale fordelt på uddannelsens varighed og virksomhedstypen. Opgjort i antal medarbejdere for 2010-2011.

• Aalborg Universitet (Institut for Samfundsudvikling og Planlægning samt Centre for 3D GeoInformation), • Københavns Universitet (Institut for Geografi og Geologi, Skov & Landskab) og • Syddansk Universitet (Marinarkæologi samt Folkesundhed). Undersøgelsen af kompetencebehovet i form af det forventede antal ansættelser to år frem i tiden blev gennemført i perioden 27. april 2010 til 27. maj 2010. Ud over 184 af Geoforums medlemmer blev yderligere 70 institutioner, organisationer og firmaer bedt om at deltage. Således blev samtlige kommuner, regioner og statslige styrelser og ministerier - samt alle private virk-

somheder blandt Geoforums medlemmer – bedt om at deltage i undersøgelsen. Ud af de 254 adspurgte institutioner, organisationer og firmaer, modtog vi besvarelser fra 90 svarende til en deltagelsesprocent på 35. Af tabel 1 fremgår fordelingen og svarprocenten fordelt på medlemstørrelse/type. Undersøgelserne blev gennemført via Internettet og blev – så vidt muligt – formuleret enslydende, så de kategorier, der blev anvendt som udtryk for uddannede kandidater, var sammenlignelige med dem, der blev anvendt som udtryk for behovet for fremtidige medarbejdere. Ved hver besvarelse blev man bedt om at angive forskellige kompetenceprofiler. En kompetenceprofil havde tre elementer:

Perspektiv nr. 18, 2010

• En kombination af typer af viden (datafangst, datahåndtering, analyse, kommunikation, organisation og systemudvikling). • Et udtryk for vigtigheden eller dybden af videnstypen og profilen. For uddannelsesinstitutionerne blev dybden vurderet ud fra, hvor vigtig en rolle en specifik videnstype spillede i afgangsprojekterne. For erhvervslivet blev det udtrykt som et ønske om ingen, lav, mellem eller høj kompetence indenfor typen. • Det akademiske niveau (tekniker, bachelor, kandidat (master) eller PhD). Et eksempel på en profil kunne være en person med ingen kompetence indenfor datafangst, lav indenfor datahåndtering, høj grad af kompetence i analyse og kommunikation, ingen i organisation og lav i systemudvikling på et kandidatniveau (master). For hver profil skulle man herefter angive, hvor mange færdiguddannede/fremtidige ansættelser en profil repræsenterer. Det var muligt for hver institution at indberette og navngive mange forskellige kompetenceprofiler. For at få et overblik over de mangeartede kompetenceprofiler blev der foretaget en statistisk opdeling af materialet i en række grupper (clusters), hvis medlemmer lignede hinanden så meget som muligt, sammenlignet med den samlede mængde af respondenter. Dette blev gjort ved at formulere en model, der foruden de faktiske svar fra hver af respondenterne, rummer en såkaldt “latent” variabel, hvis værdi angiver gruppe-tilhørsforholdet. Metoden forudsætter, at antallet af grupper er kendt, men i praksis kendes dette antal ikke på forhånd, og den bedst mulige løsning findes derfor ved statistisk sammenligning af de modeller, der opnås for forskellige antal grupper. I dette tilfælde endte vi med at opdele materialet i 12 grupper. Analysen er udført vha. det statistiske program LatentGOLD v. 3.0.6 (http://www.statisticalinnovations.com/products/latentgold_v4.html).

For bedre at kunne vurdere de behov for fremtidige ansættelser, der kom til udtryk, blev der foretaget en opskalering fordelt på medlemstypen (der er udtryk for institutionens størrelse) af de tal, der fremkom i besvarelserne i forhold til de adspurgte, der ikke besvarede vores henvendelse (se tabel 1). Resultater I alt blev der fra erhvervslivet (behovssiden) angivet 116 forskellige navngivne kompetenceprofiler med mellem 1 og 20 personer. Fra universiteterne (produktionssiden) fremkom 90 forskellige navngivne profiler med mellem 1 og 150 færdiguddannede. Behovet for fremtidige medarbejdere fordelt på virksomhedstype og uddannelsesniveau er vist i figur 1. (se forrige side). I tabel 1 ses opskaleringen af det udtrykte behov for fremtidige medarbejdere for alle de adspurgte. Som det fremgår, er det totale antal medarbejdere, der er behov for inden for de kommende to år estimeret til 322 mod de 123, der fremgår af besvarelserne. Det er stadig relativt få i forhold til de 1017, der i følge undersøgelsen bliver udklækket fra uddannelsesinstitutionerne. Det kan bl.a. skyldes, at det ikke er lykkedes at inddrage alle de typer af arbejdspladser, der i fremtiden vil ansætte personale med GI-kompetencer. Derudover er der også en stor del af de uddannede kandidater, der – på trods af deres umiddelbare GI-kompetencer – søger og får beskæftigelse med andet end GI. Dette ses bl.a. på den manglende interesse fra GI-erhvervet for de mange kandidater, der uddannes med en relativt lav del af deres afgangsopgaver indenfor GI-området. Dette omfatter fx. gruppe 1, 4 og 5 (se nedenfor), der alle repræsenterer uddannelser, hvor indholdet af forskellige grundlæggende GI-discipliner er til stede, men på et relativt lavt niveau (dvs. at der er tale om ikke-specialister). Angiveligt uddannes der 470 kandidater i disse tre grupper, uden at der er noget tilsvarende behov i erhvervet. Dette skal ikke nødvendigvis opfattes som en unødvendig overproduktion, men snarere som

Perspektiv nr. 18, 2010

Antal adspurgte Besvaret Total Personligt Erhvervsmedlemskab Lille Mellem Stort Ej medlem Total

Behov (antal kandidater) Udtrykt Skaleret

Skala

1,63

34 30 5 13 90

93 65 13 70 254

2,74 2,17 2,60 5,38 2,82

27 64 20 10 123

74 139 52 54 322

Analyse

Kommunikation

Organisation

2,33 2,33 1,93 2,50 2,00

3,00 3,00 2,64 3,00 3,00

3,00 2,67 2,71 3,00 3,00

2,33 2,67 2,57 2,50 3,00

2,00 2,00 1,64 2,50 2,00

Antal kandidater

Håndtering

Tekniker Bachelor Kandidat PhD Andet

Systemudviklling

Datafangst

Tekniker 0 Bachelor 1,25 1,00 1,38 0,75 1,00 0,50 147 Kandidat 0,92 0,75 1,25 0,92 1,83 0,50 104 PhD 1,17 1,00 1,17 0,83 1,00 0,33 7 Andet 0

Niveau

Antal kandidater

Systemudviklling

Organisation

Kommunikation

Analyse

Håndtering

Datafangst

Niveau

Tabel 1. Opskalering af det udtrykte behov for fremtidige medarbejdere for alle de adspurgte (også dem, der ikke svarede).

2,67 7 2,33 4 1,93 34 3,00 4 2,00 2

Figur 2. Gruppe 1 fordelt på uddannelsesniveau: uddannede generalister med lav til middel fokus på GI. En hvid celle indikerer ingen fokus. Lys orange: Lille fokus. Orange: middel fokus.

Figur 3. Gruppe 7 fordelt på uddannelsesniveau: behov for medarbejdere med middel til høj fokus på alle discipliner. En lys orange celle indikerer lille fokus. Orange: middel fokus. Brun: høj fokus.

den mekanisme, der på lang sigt kan skabe grobund for anvendelse af GIS og geodata indenfor fagområder, der ikke umiddelbart opfattes som en del af GI-erhvervet.

• ’Datafolk’, der beskæftiger sig med datafangst og –håndtering,

I tabel 2 er der gjort et forsøg på at kategorisere de 12 grupper i: • ’Generalister’, der har bred viden eller ekspertise inden for alle de videnstyper, undersøgelsen omfatter, • ’Klassikere’ der primært har viden indenfor de klassiske GI-dyder: datafangst, håndtering og -analyse,

• ’Teknikere’, der er en speciel gruppe opstået omkring de teknikeruddannede og • ’Dataloger’, der udmærker sig med at have et højt niveau indenfor systemudvikling og ikke meget andet. Ud over dét, der er omtalt ovenfor om produktionen af generalister med et relativt lavt fokus, bemærker man i tabel 2, at der fra erhvervslivets side er udtrykt et behov

Lavt

Generalister

Lavt

Generalister

Lavt

Generalister

Lavt, middel til højt Højt

Generalister

Højt

Generalister

Middel til højt

Klassikere

Middel til højt

Klassikere

Middel til højt

Datafolk

Teknikere

Dataloger

Lavt til middelhøjt på datafangst og – håndtering Højt niveau i datafangst og – håndtering. Ellers bredt Stor vægt på systemudvikling

Behov (skaleret)

Generalister

Produktion

Kategori

Kommentar

Gruppe

Specialiseringsgrad

Perspektiv nr. 18, 2010

Bredt over alle videnskategorier Overvægt mod de klassiske dyder Overvægt væk fra data Vægt på analyse og kommunikation Specialister, der kan det hele Specialister – med vægt på kommunikation og organisation - specielt på datahåndtering og –analyse Vægt på de klassiske dyder - bortset fra datafangst

258

170

153

144

170

153

Tabel 2. Sammenskrivning af resultaterne med navngivning af grupperne.

Datafolkene er dem, der har fokus på datafangst og –håndtering (dvs. efterbehandlingen af data med udlugning af fejl, databaselagringen og genereringen af metadata). Den lave efterspørgsel set i forhold til udbuddet kan umiddelbart undre i lyset af det klare behov, der ind i mellem kommer til udtryk indenfor fagkredsen. Forklaringen må i denne sammenhæng være, at de medarbejdere, der efterspørges fra denne del af erhvervet, ikke kun skal have viden indenfor data. De skal også have gode kompetencer indenfor andre specifikke GI-vidensområder (og dermed går de ind under gruppe 7). Gruppe 11 (se figur 4 og 5) – teknikerne – har også en stor vægt på datasegmentet, dog samtidig med andre klassiske og moderne GI-kompetencer.

Antal

Systemudviklling

Organisation

Kommunikation

Analyse

Håndtering

Datafangst

Antal

Systemudviklling

Organisation

Kommunikation

Analyse

Håndtering

Figur 4. Gruppe 9 – teknikere med fokus på GI. En hvid celle indikerer ingen fokus. Lys orange: Lille fokus. Orange: middel fokus. Brun: høj fokus.

Datafangst

Klassikerne er repræsenteret i gruppe 2 og 10. De kendetegnes ved at have fokus på de ’gamle’ GI-dyder; datafangst, -håndtering og -analyse. Der er tilsyneladende en overproduktion, men som tidligere nævnt kan det være et udtryk for kandidater, der – ud over deres GI-kompetencer – også har speciale indenfor andre fagområder, og derfor kan få ansættelse uden for GI-branchen. Gruppe 10 er speciel, fordi datafangst her spiller en mindre rolle.

Tekniker 1,00 3,00 1,00 2,00 1,00 1,00 15 Bachelor 0 Kandidat 0 PhD 0 Andet 0

Niveau

for netop generalister – dog med et udtrykt højere specialiseringsniveau end de, der p.t. tilsvarende uddannes (gruppe 7 og 11 mod 1, 4 og 5). For et eksempel på denne sammenhæng se figur 2 og 3. Dette kan tolkes som et behov for at opgradere på uddannelsesudbuddene med høj grad af specialisering indenfor et bredt spekter af GI-kompetencer. Særligt bør man nok bemærke det behov for kandidater, der kommer til udtryk i gruppe 11. Her er der – ud over de vanlige generalistdyder – lagt særligt vægt på organisation og kommunikation. Dette kan tages som udtryk for den forventede stigende interesse for den samfundsmæssige kontekst, GI indgår i: webbaseret kommunikation, SDI, borgerinddragelse etc.

Niveau

Perspektiv nr. 18, 2010

Tekniker 2,29 2,29 1,57 1,14 1,14 1,29 12 Bachelor 0 Kandidat 0 PhD 0 Andet 0 Figur 5. Gruppe 9 – teknikere med fokus på GI. En hvid celle indikerer ingen fokus. Lys gul: Lille fokus. Orange: middel fokus. Brun: høj fokus.

Gruppe 12 – geo-datalogerne – er en speciel, ny kompetencetype, der efterspørges af erhvervslivet, uden at der p.t. uddannes nogen. Det er en kompetencegruppe der kalder på et fremtidigt samarbejde mellem de generiske, datalogiske institutter med de rumligt, GI-orienterede. Diskussion og sammenfatning Produktionen af kandidater er beskrevet for de seneste to år, mens virksomhedernes behov er estimeret ud fra et forventet behov over de kommende to år. Dette giver en tidsforskydning imellem produktion og

Perspektiv nr. 18, 2010

behov på to år, der kan være af betydning, eftersom vi i disse år mærker generelle konjunkturudsving i samfundet. Erhvervslivets efterspørgsel er kun skitseret for en to-årig periode, fordi den private sektor har udmeldt, at det er meget svært at spå om kompetencebehov i et større tidsperspektiv. Tallene, som viser behovet for arbejdskraft med GI-indsigt, er imidlertid høje, selv om undersøgelsen er udført på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise (indtil videre) var på sit højeste. Mange firmaer kan have været meget påpasselige med at se for lyst på fremtiden pga. igangværende lokale personaleindskrænkninger og andre strukturtilpasninger. Hvorvidt de højere læreanstalter er i stand til at tilpasse sig til et marked, som kun kan se få år ind i fremtiden, er således et åbent spørgsmål. Universiteterne er hårdt klemt mht. arbejdskraft, og internt kan det være meget svært at motivere en institutledelse til at satse hårdere på GI-teknologi, fordi den i mange uddannelsesmiljøer desværre stadigvæk betragtes som et teknisk appendiks til en velkonsolideret faglig uddannelse snarere end en anerkendt metode til at løse bredt forankrede rumligt funderede problemstillinger. Undersøgelsens resultater tyder på, at det at indpasse en høj specialiseringsgrad i GIteknologi og softwareudvikling i eksisterende uddannelsesforløb endnu er noget mangelfuld, mens det fremgår, at prioriteringen i uddannelserne i højere grad er indenfor de klassisk-faglige dyder. Undersøgelsen viser, at branchen stilles tilfreds med produktionen, men at der i de

kommende år bliver behov for nytænkning ved de fleste af uddannelserne, fordi der især efterspørges: • mange specialister, der kan ’det hele’ (super-konsulenter) • specialister med fokus på kommunikation og organisation (geo-business managers) • teknikere, som har speciale i datafangst (landmålingsteknikere/landmålere) • dataloger med høj indsigt i GI (geo-dataloger) Desuden viser undersøgelsen, at de brede generalister og klassisk uddannede indenfor GI-området kun i mindre udstrækning er en efterspurgt vare blandt de adspurgte virksomheder. Dette er ikke nødvendigvis sammenfaldende med et manglende behov for den brede satsning på uddannelsesområdet, idet den brede satsning er positiv overfor udbredelsen af GI indenfor andre brancher. GI-branchen selv efterspørger imidlertid folk med dyb indsigt i og stærke kvalifikationer indenfor fagområdet. Litteratur Geoforum, 2008. Geoforums strategi 2008 – 2013: for fremme af den samfundsmæssige nytte af geografisk information. http://geoforum. dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fStrategi+2013%2fGeoforums_ strategi_-_2008-2013_-_baggrundsnotat.pdf University Consortium for Geographic Information Science, 2006. Geographic Information Science & Technology. Body of Knowledge. AAG. ISBN-13: 978-0-89291-267-4

Om forfatterne Hans Skov-Petersen, hsp@life.ku.dk, Skov & Landskab, KU Thomas Balstrøm, tb@gis-geodata.dk, GIS-konsulent Henrik Meilby, heme@life.ku.dk, Skov & Landskab, KU Jesper Skovdal Christiansen, jes@geoforum.dk, Geoforum

Perspektiv nr. 18, 2010 Er det oﬀentlige Danmark parat til geografisk baseret digital forvaltning? Henning Sten Hansen, Lise Schrøder, Line Hvingel, Jesper Skovdal Christiansen Digital forvaltning har været på den nationale agenda siden midten af 1990erne, men først i de senere år er der parallelt med den europæiske INSPIRE-process blevet tilsvarende fokus på den geografiske dimension som en vigtig komponent i digital forvaltning. På græsrodsniveau har der imidlertid været iværksat en række initiativer med henblik på opbygningen af en infrastruktur for geografisk information (SDI). Nærværende artikel beskriver og analyserer de danske SDI-initiativer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse rettet mod alle offentlige myndigheder og institutioner. Indledning Geoforum og Aalborg Universitet har i 2009 foretaget en undersøgelse af niveauet for implementering af geografisk information i det offentlige Danmark. Undersøgelsen er en del af et initiativ i regi af GI Norden inspireret fra ULI’s ”Geografisk information i Sverige 2003”, som var et første forsøg på at kortlægge e-parathed indenfor det offentlige med hensyn til udbredelsen og brugen af GIS. Siden har også Finland foretaget en tilsvarende undersøgelse med de samme spørgsmål og der er netop nedsat en nordisk gruppe med henblik på at analysere data, foretage sammenligninger og udvikle guidelines. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af spørgeskemaer, som er udsendt til 151 offentlige instanser, inklusiv samtlige kommuner. Den generelle svarprocent for undersøgelsen ligger tæt på 80 procent, hvilket dækker over i alt 75 svar fra kommunerne, 3 besvarelser fra regionerne og 42 besvarelser fra statslige institutioner (ministerier, styrelser, universiteter og lignende). På bagrund af undersøgelsens resultater sæt ter denne artikel fokus på anvendelsen af geodata og geografiske informationssystemer i den offentlige forvaltning i Danmark. Desuden diskuteres forståelsen af en datainfrastruktur, herunder især geodatas rolle, i forhold til digital forvaltning. Geodatainfrastruktur og digital for valtning Digital forvaltning betragtes i denne sammenhæng som et middel til at opnå en mere effektiv

offentlig sektor, hvor selvbetjening bliver den gennemgående kontakt mellem eksempelvis borger og offentlige myndigheder. Dette sætter fokus på udviklingen af egnede services baseret på de konkrete menneskelige behov og muligheder for adgang til passende data. Med implementeringen af INSPIRE-direktivet på europæisk plan er der for alvor blevet sat politisk fokus på behovet for en geografisk infrastruktur. I og med at geografisk information spiller en central rolle i forbindelse med brugen af de fleste offentlige datasamlinger, er forestillingen om en geografisk infrastruktur kommet til at udgøre en vigtig dimension i de aktuelle digitale forvaltningstiltag. En geografisk infrastruktur handler netop om facilitering og koordinering af udvekslingen af geografiske data, hvilket kan beskrives som et dynamisk kompleks af politikker, standarder, og netværk, som gør det muligt at dele data mellem personer på tværs af organisatoriske, administrative eller nationale barrierer (jf. figur 1). Nedenfor illustreres spørgeskemaundersøgelsens resultater i lyset af ovenstående model. Data/Geodata Generelt ses data og/eller geodata som en central komponent i en infrastruktur for digital forvaltning. Med formuleringer som Stedet som indgang til digital forvaltning har vi i Danmark en fælles forståelse af, at geodata fungerer som referencedata for en lang række mere sektorspecifikke data. Denne konceptforståelse er den samme

Perspektiv nr. 18, 2010

adgang til relevant information betragtes som den væsentligste udfordring sammen med behovet for sikring af datakvalitet og pålidelighed. Begge dele understreger behovet for en velfungerende geografisk informationsinfrastruktur. Også mangel på målrettede og brugervenlige GIS-værktøjer betragtes som en flaskehals i forhold til øget brug af geografisk information, mens udgifter til data betragtes som et mindre problem.

Figur 1. Model for og sammenhæng mellem SDI-komponenter (efter Rajabifard et al, 2003)

bag INSPIRE-direktivet, hvor referencedata defineres som: 1) En serie af datasæt, som enhver, der er arbejder med stedfæstede data bruger som reference til sine egne data som en del af sit arbejde 2) Datasættet giver mulighed for at sammenknytte forskellige anvendelser og derved bliver det en årsag til vidensdeling mellem mennesker (INSPIRE, 2002). Det mest slående resultat af undersøgelsen knytter sig til udfordringerne med hensyn til brugen af geografisk information i den offentlige sektor. Hurtig og nem

Traditionelt har de fleste organisationer genereret data primært til eget brug, og der har været begrænset udveksling af data på tværs af organisatoriske opdelinger. Med udviklingen af koncepterne omkring digital forvaltning og ønskerne om at leve op til principperne for en infrastruktur for geografiske data i henhold til INSPIRE-direktivet – understøttet af hurtige internetforbindelser og geoportaler – har dette ændret sig dramatisk. Faciliteringen af datastrømmene via Internet spiller en afgørende rolle for brugen af geografisk information. 77.7% af organisationerne tilbyder tjenester for geografisk information, som borgere eller andre organisationer har adgang til via Internet og hele 72.8% af organisationerne forventer at udvide omfanget af tjenester via borgerrettede webløsninger. 64.1% forventer at udvide deres service til andre offentlige eller private organisationer.

Udgifter til data Udgifter til GIS-værktøjer Nem og relevant adgang til relevant information Datakvalitet og nøjagtighed GIS-værktøjers anvendelighed Andre Ikke besvaret

Kommuner 15% 23% 63% 40% 49% 7% 21%

Andre offentlige 21% 21% 45% 36% 32% 9% 25%

Tabel 1. Vigtigste udfordring i forhold til brugen af geografisk information. Eksempelvis peger 15% af kommunerne på, at udgifter til data er en vigtig udfordring for brugen af geografisk information.

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 2. Datastrømme mellem hovedbrugere af geografisk information. Bredden af pilene viser forholdsmæssigt betydningen af afsenderens data hos modtagerne.

I henhold til undersøgelsen kan de overordnede strømme af geografisk information mellem de offentlige brugerdomæner illustreres som vist i figur 2. Som det fremgår, udgør de nationale organisationer nogle af de allervigtigste dataleverandører – ikke mindst Kort & Matrikelstyrelsen, men også GEUS og de forskellige leverandører af miljørelaterede data, spiller en central rolle. De fleste data er let tilgængelige via geoportaler med WMS- og WFS-tjenester. Også kommunerne er storleverandører af data i og med, at der gennem den daglige lokale administration indenfor centrale områder relateret til personer, bygninger og miljø produceres og videregives store mængder af data til viderebehandling og distribution via nationale databaser. Regionerne spiller en mindre rolle i det samlede billede. Deres primære dataudveksling knytter sig til opgaver indenfor sundheds- og hospitalsområdet, og de modtager det meste af deres information fra de nationale og lokale organisationer.

Standarder Tekniske standarder er i sammenhæng med geografisk infrastruktur møntet på at forenkle adgangen til data samt at forøge datakvalitet og integration. Standardisering er essentielt i forhold til såvel effektiv deling af produkter som formidling af information om data. Internationalt er standardiseringsarbejdet foregået i regi af Open Geospatial Consortium (OGC) og International Organisation for Standardisation (ISO) Technical Committee 287, mens den danske standardiseringsindsats, som har rødder tilbage til 1980’erne, hvor DSFL-udvekslingsformatet blev udviklet, har været kendetegnet af en bottom-up-proces præget af forskere og konsulenter involveret i digital kortlægning og facilities management. I slutningen af 1990’erne blev det dog også herhjemme åbenlyst, at den nationale standardiseringsindsats burde foregå i sammenhæng med de internationale tiltag ikke mindst på europæisk plan, hvor netop arbejdet i regi af OGC, Global Spatial Data Infrastructure

Perspektiv nr. 18, 2010

Standarder er vigtige Standarder er svære at implementere Fordelen ved standarder overstiger implementeringsindsatsen Standarder kan være afgørende for min organisation

Enig

Neutral

Uenig

Ved ikke

91 (90.1%) 44 (43.6%) 55 (54.5%) 40 (40.4%)

6 (5.9%) 36 (35.6%) 25 (24.8%) 43 (43.4%)

0 (0%) 6 (5.9%) 12 (11.9%) 7 (7.1%)

4 (4.0%) 15 (14.9%) 9 (8.9%) 9 (9.1%)

Tabel 2. Indstilling til standarder i den oﬀentlige sektor.

(GSDI) og ikke mindst igangsættelsen af processen omkring INSPIRE i 2001 stimulerede brugen af pan-europæiske og globale løsninger. Dertil kommer de forskellige initiativer møntet på digital forvaltning, som det seneste årti har sat kraftigt fokus på betydningen af standardisering. På det nationale niveau understreger regeringens seneste strategi for digital forvaltning, at åbne standarder er den vigtigste forudsætning for at skabe sammenhæng mellem IT-systemer med forskellige funktioner understøttet af forskellige softwareleverandører (Regeringen et al, 2007). OIO-projektet (Offentlig Information Online) kan således betragtes som værktøjskassen for digital forvaltning. Det fremtidige mål for OIO-projektet er enkel håndtering af information, let adgang for borgere og erhvervsliv til offentlig information og ikke mindst interoperabilitet nationalt og internationalt. Dette betyder, at OIO-metadata skal være kompatible med metadata, som bruges af andre statslige og kommunale institutioner – eller være organiseret efter de samme metadata-standarder. OIO-projektet består således principielt af to hoveddele, hvor den ene handler om at udvikle metadata-standarder, som er kompatible med andre metadata indenfor den offentlige forvaltning, og den anden omfatter udvikling af applikationer baseret på metadata. Parallelt med denne generelle standardiseringsindsats har der været iværksat en ræk-

ke andre initiativer. Med henblik på at understøtte interoperabilitet af geografisk information har Servicefælleskabet for Geodata i samarbejde med Geoforum lanceret adskillige implementeringsvejledninger, herunder vejledninger om WMS (Web Map Services), WFS (Web Feature Services) og nationale GML-profiler (Geographic Modelling Language). Standardiseringsinitiativerne har tydeligvis haft en indflydelse på brugerdomænet (tabel 2), og 90% af organisationerne er enige i, at standarder er vigtige – men svære at implementere (44%). Dog medgiver over halvdelen (54.5%) af organisationerne, at fordelene ved standarder overstiger implementeringsindsatsen, og 40% opfatter standarder som uundværlige for deres organisation. Politikker og strategier Hierarkiske forvaltningsstrukturer kan være nødvendige, hvis nationale og lokale myndigheder sammen med den private sektor skal kunne involveres i beslutningsprocesserne (Masser et al., 2008). Dette lægger op til en top-down-struktur, hvor autoritet flyder fra de højere til de lavere niveauer. For så vidt er dette også den typiske danske tilgang til implementering af reformer og innovation i den offentlige sektor – fra det nationale statslige niveau til regioner og kommuner. Imidlertid har en kombination af konsensusbaserede beslutninger og gensidigt bindende offentlige-offentlige og of fentligeprivate partnerskaber traditionelt været den

Perspektiv nr. 18, 2010

drivende kraft bag den danske udvikling af vores infrastruktur på geodataområdet. De decentrale organisationer har anvendt det givne råderum til at definere deres egen strategi for datastrukturer og services. Denne buttom-up-struktur har den fordel, at det dels sikrer medejerskab for strategien, dels en fælles forståelse af vejen frem mod digital forvaltning på disse mere lokale niveauer. Næsten halvdelen (44 %) af organisationerne tilkendegiver, at de har en lokal GI-strategi, 70 % har en egentlig GI-koordinator, mens kun én organisation (en offentlig styrelse) har lavet en specifik strategi vedrørende implementering af INSPIRE. Med INSPIRE-direktivet og regeringens vedtagelse af Lov om infrastruktur for geografisk information i 2008 er der sket en ændring på denne front, således at der med lovens ikrafttrædelse i foråret 2009, blev sat statsligt fokus på geografisk information som en nøglekomponent i den danske digitale forvaltning. INSPIRE understøtter den igangværende udvikling i kraft af implementeringen af nationale infrastrukturer for geografisk information og påvirker dermed også de lokale infrastrukturer. Undersøgelsen viser, at omkring 75 % af de offentlige myndigheder kender til INSPIRE-direktivet, og at mere end halvdelen (næsten 60 %) er bekendte med Lov om infrastruktur for geografisk information. Med hensyn til kilderne til information om INSPIRE viser svarene, at 68% af kommunerne får deres information fra Geoforum, 24% har deltaget i specielle seminarer om INSPIRE, 38% af kommunerne har benyttet sig af den danske INSPIRE-hjemmeside, mens kun nogle få har angivet, at de har brugt EU’s officielle hjemmeside om INSPIRE. Kun 11% af alle svar nævner den officielle INSPIRE-hjemmeside som deres hovedkilde – og her er ikke overraskende

primært tale om besvarelser fra universiteter og statslige myndigheder. Andelen, som benytter Geoforum som hovedkilde, falder tilsvarende til 55 % i det samlede billede. Endelig kan det tilføjes, at 25% af organisationerne er medlemmer af det nationale INSPIRE-netværk, som understøtter diskussionerne omkring INSPIRE på tværs af de danske organisationer. Undersøgelsen viser endvidere, at INSPIRE i stort omfang bliver diskuteret på tekniske niveau, idet 37 % af svarene angiver, at kun tekniske medarbejdere er involveret, 10 % tager diskussionerne på såvel det tekniske niveau som på ledelsesniveau, mens det i 15 % af tilfældene angives, at det er overvejelser, som alene håndteres på ledelsesniveauet. Tilgængeligheden til data En geoportal kan defineres som en internetside, der fungerer som adgang til sider med geografisk information, og som tillader brugere at søge og vælge mellem store mængder af datakilder (Tait, 2005). Siden starten på århundredet har Projekt Digital Forvaltning sat en ny dagsorden for arbejdet med den geografiske infrastruktur. Øget adgang til information har fået høj prioritet og givet anledning til oprettelsen af en række centrale faciliteter med adgang til geografiske data: • Danmarks INSPIRE Geoportal • Den Offentlige Informationsserver (OIS) • Kortforsyningen • Miljøportalen • PlansystemDK Systemerne refererer til direktivet vedrørende Public Sector Information (PSI) og er integrerede i centrale brugssammenhænge, ligesom de er gode eksempler på genbrug af offentlige sektorinformation. Med lanceringen af den nye metadataportal er der skabt en overordnet adgangsvej til geografisk information.

Perspektiv nr. 18, 2010

Produktion, opmåling og kortlægning Udvikling, forskning Støttefunktioner, ledelse, undervisning Simpel anvendelse, f.eks. at se på oplysninger og udførelse af simple standardanalyser Avanceret anvendelse, f.eks. bearbejdning, beregning og analyse Andet

Efteruddan nelse

Nyansætt elser

Købe ydelser

Andre

Ikke svaret

32%

20%

21%

18%

13%

48%

72%

62%

11%

10%

16%

Tabel 3. Midler til opnåelse af GI-kvalifikationskrav.

Organisation/menneske/udvikling Danmark blev i 2008 placeret som nummer to på FN’s liste (UN E-Government Readiness Rankings) over landes parathed til digital forvaltning og i 2009 nummer 1 i en tilsvarende måling foretaget af The Economist (E-readiness rankings 2009, The usage imperative). Dette giver også fin grobund for implementering af en landsdækkende geografisk infrastruktur, som organisatorisk spænder fra det nationale over det regionale til det lokale niveau. En vigtig forudsætning i forhold til såvel opbygning af infrastrukturen som implementering af digital forvaltning er en veluddannet og trænet arbejdsstyrke. Undersøgelsen viser, at næsten 92 % af de adspurgte mener, der er brug for øget kompetenceudvikling vedrørende geografisk information indenfor de næste 3 år. Dette kan grundlæggende ske ad to veje; enten ved at videreuddanne det eksisterende personale eller ved at ansætte nye medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer. Ifølge undersøgelsen vil efteruddannelse af nuværende personale være af stor vigtighed. 72 % af de adspurgte vil opgradere kompetencerne i forhold til den simple GI anvendelse, 62 % vil opgradere kompetencerne i forhold til den avancerede anvendelse af GI og endeligt vil 48 % øge kompetencerne indenfor støttefunktioner, ledelse og undervisning.

Figur 3. Den danske model for implementering af en infrastruktur for geografisk information

Diskussion af geografisk baseret digital forvaltning i Danmark Undersøgelsen sætter fokus på anvendelsen og distributionen af geografisk information, organisationen af arbejdet med geodata, behovet for (videre)uddannelse af personale og endelig betydning af implementeringen af INSPIRE. Undersøgelsens resultater viser dels noget om de styrker og ulemper, der er ved den danske måde, hvorpå der arbejdes med GI og digital forvaltning. Derved vil der også fremkomme nogle muligheder og udfordringer i forhold til den fremtidige udvikling af geografisk baseret digital forvaltning, som der vil blive redegjort for i denne sidste del af artiklen.

Perspektiv nr. 18, 2010

Styrker Geografiske data betragtes som en integreret del af datainfrastrukturen i Danmark. Geodata og geografiske informationssystemer har længe været anvendt som en del af den digitale forvaltning på de forskellige myndighedsniveauer. I de seneste år er geodata også blevet anerkendt som et grundelement i infrastrukturen bag den digitale forvaltning i officielle nationale strategier. Den kombinerede top-down og buttom-up tilgang til arbejdet med geodata betyder en sammenhængende strategi med opmærksomhed og ansvarlighed hos både det politiske og det udøvende niveau. En sådan participatorisk proces er den bedste måde at sikre (de professionelle) brugeres indflydelse. Den kombinerede tilgang kræver samarbejde gennem veldefinerede opgaver og ansvar. Samarbejde er derfor et karakteristika ved den danske måde at arbejde med geodatainfrastruktur på (Schroeder et al, 2010). Dette ses af undersøgelsen, idet 71 % af de adspurgte har samarbejder med eksterne partnere gennem skriftelige aftaler. Svagheder En organiseret og fastlagt infrastruktur overlader ikke meget rum til eksperimenter, hvilket måske kan lægge en dæmper på innovation i forhold til såvel teknologidel som organisationsdelen. På lang sigt kan dette betyde reduceret konkurrence i en globaliseret verden. Muligheder En veletableret og effektiv datainfrastruktur er et fundamentalt element i digital forvaltning, og kan bidrage til at øge velfærden gennem udvidet brug af selvbetjeningsløsninger. Gode selvbetjeningsløsninger kan betyde både menneskelige og økonomiske lettelser i forhold til for eksempel sundhedssektoren, uddannelse, forskning og andet. Den frie datastrøm mellem offenlige myndigheder kan bidrage til innovative løsninger, også i offentlige-private partnerskaber, hvilket vil være med til at understøtte Danmarks position i den internationale

konkurrence. Dette ville også være med til at flytte det danske samfund fra informationssamfundet til et vidensbaseret samfund, hvor forudgående vurderinger af projektets betydninger, for eksempel gennem anvendelse af scenarier, vil være en naturlig del af beslutningsprocessen (Hansen, 2010) Trusler Den økonomiske krise med betydelige budgetreduktioner i de fleste offentlige organisationer er den mest kritiske trussel i forhold til at etablere en geografisk infrastruktur for digital forvaltning. Specielt kommunerne er under et stort økonomiske pres, hvilket kan have konsekvenser i form af manglende investeringer i teknologi og uddannet arbejdskraft. På den anden side vil en effektiv offentlig forvaltning med en udvidet brug af online selvbetjeningsløsninger være en fundamental forudsætning for, at den offentlige sektor kan imødegå de fremtidige udfordringer, for eksempel den voksende andel af folk i den uarbejdsdygtige alder. Besparelser på dette område kan derfor ende i en negativ spiral. En anden trussel er den generelle mangel på folk med ekspertviden indenfor informationsog kommunikationsteknologi samt konkret viden om geodata. Overordnet synes elementerne at være til stede for en succesfuld geografisk baseret digital forvaltning. Styrkerne overgår klart svaghederne, og mulighederne synes lovende i forhold til en markant gevinst ved at anvende en geodatainfrastruktur til at gøre digital forvaltning endnu mere udbredt. Truslerne fra den økonomiske krise er seriøse, men kan vendes til målrettede initiativer fra regeringsside. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en model som den danske med selvorganisering, åbenhed og feedback mekanismer er med til at skabe en infrastruktur, der fleksibelt tilpasser sig til forandringer (Grus et. Al, 2010). Udviklingen af den geografiske infrastruktur i Danmark afspejler de tekniske muligheder og er i høj grad et resultat af engagement og fælles forståelse og ansvarsfølelse mellem

Perspektiv nr. 18, 2010

de involverede parter baseret på direkte kommunikationsveje mellem teknikere til beslutningstagere, hvilket muliggør at ideer hurtigt kan bevæge sig mellem de forskellige organisatoriske grupperinger og niveauer (Schroeder et al, 2010). Konklusion Undersøgelsen viser overordnet, at geodata er et solidt delelement i digital forvaltning, og ses som en integreret og naturlig del af den offentlige forvaltning i Danmark. Der er generelt en stor viden om og opmærksomhed på INSPIRE-direktivet, som kan være med til at formalisere og forankre en dansk forståelse af datainfrastruktur. Netop formidling af viden er en afgørende faktor i forhold til en succesfuld implementering. Undersøgelsen viser, at dette i høj grad sker gennem interesseorganisationer, som Geoforum, frem for mere officielle kanaler, som EU-portaler, og ved en stadig videreuddannelse af arbejdsstyrken. Undersøgelsen tegner et billede af, at forståelsen af behovet for en mere formaliseret datainfrastruktur især er at finde i gruppen repræsenteret af GI- og IT-teknikere, hvorimod dette fokus mangler på topledelsesniveau. Implementeringen af INSPIRE gennem den danske lov om infrastruktur for geografisk information vil uden tvivl forberede denne situation og fremme anvendelsen af geodata som et grundelement i digital forvaltning. Referencer Grus, L., Crompvoets, J. and Bregt, A.K. (2010). Spatial data infrastructures as complex adaptive systems. International Journal of Geographical Information Science, vol. 24, pp. 439 – 463.

Hansen, H. S. (2010). Small-area Population Projections - A Key element in Knowledge based eGovernance. Lecture Notes in Computer Science, vol. 6267, pp. 22-46. Hansen, H. S. , Schrøder, L, Hvingel, L, Christiansen, J. S. (2010). Capacity building for SDI Implementation – A Danish Case Study. International Journal of Spatial Data Infrastructure Research (Under review) INSPIRE (2002). Reference Data and Metadata Position Paper, INSPIRE RDM Working GroupMasser, I., Rajabifard, A. & Williamson, I., 2008. Spatially Enabling Governments Through SDI implementation. International Journal of Geographical Information Science, vol. 22, pp. 5-20. Rajabifard, A., F. Feeney, M.-E., and Williamson, I. (2003). Spatial Data Infrastructures: Concept, Nature and SDI Hierarchi, in Williamson, I. P., Rajabifard, A. & F. Feeney, M.-E. (eds.) Developing Spatial Data Infrastructures: From Concept to Reality. Taylor and Francis, London, New York, pp. 17-40. Regeringen, KL og Danske Regioner. (2007). Strategi for digitalisering af den offentlige sektor. Schultz forlag, København Schroeder, L., Hvingel, L. & Hansen, H.S. (2010). E-Government and Geographical Information Based Col-laboration Patterns. Lecture Notes in Computer Science, vol. 6267, pp. 204-218. Tait, M.G. (2005). Implementing Geoportals: Applications of Distributed GIS. Computers Environment and Urban Systems, vol. 29, pp. 33 – 47.

Forfatterne Henning Sten Hansen, Professor i Geoinformatik, Aalborg Universitet, Copenhagen Institute of Technology, Ballerup, hsh@land.aau.dk Anne Lise Schrøder, Adjunkt, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Univer sitet, lisesch@land.aau.dk Line Hvingel, Adjunkt, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, hvingel@land.aau.dk Jesper Skovdal Christiansen, Sekretariatschef, Geoforum, jes@geoforum.dk

Perspektiv nr. 18, 2010 En kortproducents syn på Danmark som geografisk kompetencenation. Søren Buch og Laurids Rolighed Larsen BlomInfo er en af mange aktører i forhold til at indfri visionen om Danmark som geografisk kompetencenation. Vores klassiske rolle som dataentreprenør med ordrebaseret produktion og med et stort kundegrundlag hos bl.a. de danske kommuner, er ændret til en situation, hvor vi har mange samarbejdspartnere, og hvor vi producerer både ”hyldevarer”, ordrebaserede ydelser og produktudviklede løsninger. Samtidigt udfordres vi af, at det klassiske danske hjemmemarked er blevet centraliseret gennem FOT-kortlægningen. Denne udvikling falder på mange måder fint i tråd med den nationale strategi om Danmark som geografisk kompetencenation, men vi ser samtidig nogle barrierer og udfordringer, som det er vigtigt at forholde sig til. BlomInfo, dansk og international BlomInfo er lokalt forankret i Danmark, men er samtidig en del af en stor international kortlægningsvirksomhed med mere end 1200 ansatte. Vi har en særlig tilknytning til vores kunder i Danmark, og vi har samtidig et stort eksportmarked, hvor BlomInfo på vegne af Blom Gruppen udfører rådgivnings- og kortlægningsopgaver i store dele af verden. I BlomInfo er vi 60 medarbejdere fordelt med ca. 30 medarbejdere i København og ca. 30 medarbejdere i Århus. Herudover har vi ca. 200 kollegaer hos vore datterselskaber Blom Nusantara i Indonesien og Blom Ukraine. Vores datterselskab i Indonesien udfører – med reference til danske projektledere – hovedparten af vores fotogrammetiske produktion, idet at vi samtidig har mulighed for at benytte kapaciteten hos vores søsterselskab i Rumænien. Blom Gruppen Blom Gruppens hovedkvarter er lokaliseret i Oslo og vi har søsterfirmaer i Finland, Sverige, Rumænien, Tyskland, Spanien, Italien og England. I landekontorerne har vi hver især en særlig forpligtigelse i forhold til hjemmemarkedet, og herudover har flere af landekontorerne et særligt – og tværgående - fagligt og

Figur 1. Blom Gruppens organisation

kommercielt ansvar for specifikke produktområder. I BlomInfo har vi således et særligt nordisk ansvar for ”Mapping and Modelling”, dvs. topografisk kortlægning, 3D-bymodeller, ortofoto og DTM-baserede produkter, ligesom vi er frontløbere mht. at udvikle nye produkter fra f.eks. termoflyvning. Vi varetager endvidere den overordnede styring af Blom Gruppens lavprisproduktionsenheder, og hovedreglen er, at det BlomInfo, som byder på internationale opgaver der udbydes af EU, World Bank, Asian Development Bank og tilsvarende donororganisationer. Tilsvarende er det Blom UK, som har spidskompetencen indenfor hhv. skråbillede fotografering (Pictometry) og batymetrisk opmåling ved airborne laserscanning. Blom Spain har ansvaret for at udvikle og drive BlomURBEX (vores on-line geodatabase server), Blom Sweden har særlige kompetencer indenfor helikopterbaseret laserscanning, Blom Norway er specialister

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 2. BlomInfo’s Varmetabskort, baseret på termoflyvning. Røde farver viser højeste temperaturer.

Figur 3. Blom udfører batymetrisk opmåling med airborne laserscanning

indenfor ”Forestry”, mens spidskompetencerne med hensyn til operativ flyvning ligger hos Blom Norway, Blom Finland og Blom Italy. Organisatoriske fordele og udfordringer Ovenstående giver (måske) et meget godt indtryk af de fordele og udfordringer der er ved at være en del af en større virksom-

hed. Fordelene ligger klart i, at BlomInfo – med tilgang til Blom Gruppens samlede ressourcer – kan tilbyde sine kunder et meget stort udvalg af ydelser, en meget høj faglig kompetence og en meget stor kapacitet. Udfordringen ligger samtidig i at sikre den tværgående kommunikation, herunder især vidensdeling mellem landekontorerne, og at sikre en overordnet koordinering/optimering af Blom Gruppens samlede ressourcer. For BlomInfo er der samtidig en positiv udfordring i, at vores resultater skal berettige, at vi varetager Blom Gruppens særlige kompetenceansvar indenfor de førnævnte områder, da det ellers vil være naturligt at ”bolden” går videre til et af vores søsterselskaber. Der er dermed et naturligt sammenfald mellem – på den ene side - de nationale interesser i at Danmark skal være en geografisk kompetencenation og – på den anden side – BlomInfos firmastrategi i retning af at vi til stadighed skal fastholde, justere og udbygge vores viden og kompetencer.

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 4. Bloms skråbilledefotografering 2010 (Pictometry)

Videnskapital En forudsætning for at være konkurrencedygtig, uanset om vi taler om Danmark som geografisk kompetence nation, eller om vi taler om BlomInfo, er at oparbejde viden. For BlomInfos vedkommende kan man overordnet sige, at vi udvider virksomhedens videns-kapital ved hhv. at rekruttere nye kvalificerede medarbejdere, og ved at vores eksisterende medarbejdere tilegner sig ny viden. Personalesammensætning I BlomInfo, Danmark er vi en sammensætning af civilingeniører, landinspektører, geografer, geologer, arkitekter, agronomer, økonomer, kortog landmålingsteknikere og tekniske assistenter. Den faglige mangfoldighed har vist sig at være en stor styrke i henseende af at arbejde med data i mange og nye sammenhænge, ligesom faggrupperne hver især er med til at bygge bro mellem vores grundlæggende geodataproduktion og datas bearbejdning i forhold til at kunne opfylde kundernes projektspecifikke behov.

De primære funktioner hos BlomInfo – udover ledelse og administration - omfatter salg, produktudvikling, procesoptimering og projektledelse med kundekontakt samt styring og kvalitetssikring af de produktionsopgaver, der udføres hos vores produktionskontorer i Indonesien og Rumænien samt hos underleverandører. Herudover udføres der i Danmark produktion indenfor f.eks. ledningsregistrering, BBR-bygningsgeokodning, pilotproduktioner, specialleverancer og automatiserede processer, hvor f.eks. skråbilleder sættes på 3D-bygningsmodeller. Krav til viden og kompetencer Det er vores holdning og erfaring, at medarbejderstaben tilsammen skal have en solid teknisk ballast indenfor fotogrammetri, kortforståelse, geodæsi, LIDAR, GIS, IT, softwareudvikling og datahåndtering. Projektlederne skal herudover have en grundig almen viden indenfor projektledelse, herunder projektorganisation, kvalitetssikring og økonomistyring. Herudover er de personlige

Perspektiv nr. 18, 2010

egenskaber mindst ligeså væsentlige, idet et godt resultat forudsætter evnen til at tilegne sig viden, engagement, opfølgningsevne, overblik, systematik, prioriteringsevne, samarbejdsevne mv. Sprogkundskaber er vigtige af hensyn kommunikation med internationale kunder og kommunikation med vores produktionsselskaber og søsterfirmaer. Rekruttering I forhold til ovenstående krav/ønsker, så har vi hidtil kunnet få egnede medarbejdere, idet der under alle omstændigheder vil være et indkøringsforløb, når man ansættes i en virksomhed med mange specialistfunktioner. Med hensyn til den fremtidige rekruttering, så håber vi meget, at det lykkes at få fastholdt og udbygget uddannelsen og forskningen indenfor fotogrammetri. Endvidere vil det være en fordel, hvis kandidaterne allerede under uddannelsen har tilegnet sig nogle grundlæggende kvalifikationer indenfor projektledelse og økonomistyring. Ny viden BlomInfos metode til at udvide vores viden hos de eksisterende medarbejdere er meget relationsbaseret, idet der dels er formelle fora til udveksling af viden internt i Blom Gruppen, dels søger BlomInfo bevidst udviklingsorienterede samarbejder med kunder, rådgivere, leverandører samt uddannelsesog forskningsinstitutioner. Hertil kommer, at vi anstrenger os for at fastholde og dokumentere vores viden/erfaringer i form af beskrivende procedurer og instrukser, som anvendes og tilrettes fremadrettet. Samarbejde, forskning og uddannelse En udfordring i forhold til ovenstående er bl.a. at definere snitfladerne i forhold til samarbejdspartnerne. Det gælder eksempelvis balancen imellem at engagere os i forskning og samtidig fastholde det kommer cielle sigte. Det er vores opfattelse, at potentialet i samarbejdet med uddannelsesog forskningsinstitutionerne ikke bliver fuldt udnyttet. Vi er opmærksomme på mulighederne i erhvervsPhD ordningen,

ligesom der findes en række danske og EUfinansierede forskningsprogrammer, hvor et samarbejde mellem forskningsinstitutionerne og BlomInfo kunne være yderst relevant. Problemet i den sammenhæng vil typisk være at ansøgningsprocessen er meget omstændelig, og at projekterne ofte kræver en høj grad af selvfinansiering, hvor de kommercielle fordele af projektet typisk først vil vise sig efter nogle år. Samtidig har vi løbende mere uformelle kontakter med uddannelsesog forskningsinstitutionerne med relevant vidensudveksling, men oftes uden konkrete udviklingsresultater. Endelig vil vi nævne, at vi har gode erfaringer med at inddrage studerende, enten som studentermedhjælp eller som sparringspartnere i udvalgte studieprojekter. Samarbejde med rådgivende virksomheder I forholdet til rådgiverne er der også en teknisk/kommerciel balance, hvor vi skal finde løsninger til at forædle data i forhold til kundernes behov, uden at vi dermed bevæger os for langt ind i nogle sektorielle fagområder, som de rådgivende virksomheder er bedre rustet til at håndtere. For BlomInfo er det en vigtig pointe, at vores landsdækkende ”hyldevarer” i form af ortofotos, 3Dbygningsmodel og laserscannet højdemodel, ikke er statiske produkter, men derimod dynamiske produkter som løbende forbedres og udvikles. Det gælder senest vores højdemodel, i daglig tale Danmarks Højdemodel, hvor vi landsdækkende implementerer en hydrologisk tilrettet udgave, som vil være et godt udgangspunkt for at udpege potentielle risikoområder for oversvømmelse. Samarbejde med kunderne En væsentlig del af vores udvikling sker som en iterativ proces i samarbejde med kunderne, hvor vi typisk oplever, at der opstår en faglig synergi, som betyder at en aftalt ydelse/produkt udvikles og forbedres gennem samarbejdet til glæde for både kun-

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 5. BlomInfo’s hydrologiske DTM-tema. Lunker er vist med blåt og ”flowveje” ved kraftigt nedbør er vist som vektorer med en farve, som illustrerer intensiteten (vandmængden).

den, for BlomInfo og for efterfølgende kunder. Eksempelvis blev Københavns kommunes 3D bymodel udviklet efter dette koncept, ligesom bygningsgeokodning, helikopterbaseret laserscanning og termofotografering er projekter, hvor der vi p.t. har en konstruktiv dialog med kunderne med henblik på at definere og raffinere produkterne i forhold til de specifikke behov. På det traditionelle kortlægningsområde i Danmark har der været en kraftig tendens i retning af, at udbud er blevet centraliseret, standardiseret og globaliseret, således at forstå, at FOT-kortlægninger udbydes i store klumper af Kort & Matrikelstyrelsen som EU-tilbud. BlomInfo er selv en international aktør, og det er derfor en naturlig præmis, at de store danske opgaver også udbydes. Dog ser vi en fare i, at

vidensdelingen mellem de danske producenter og kunderne indskrænkes, hvilket på sigt vil reducere den innovative udvikling, der hidtil har været kendetegnende for den danske kortbranche. Når vidensdelingen indskrænkes skyldes det dels, at kontakten til slutbrugeren (her kommunerne) stort set forsvinder, dels at resultaterne fra deltagelsen i faglige udvalg paradoksalt nok kan gøre det lettere for vores udenlandske konkurrenter, at byde ind på de danske opgaver. Samarbejde med leverandører I forholdet til leverandører (af software og hardware) vil det tilsvarende være tilfældet, at der kommer en gensidig vidensudbygning i den dialog, hvor vi – som kunder – udfordrer leverandørens produkt, og hvor vi i fælles interesse drøfter pro-

Perspektiv nr. 18, 2010

Konklusion Vi mener som udgangspunkt, at BlomInfo står godt rustet som en aktør i forhold til at indfri visionen om Danmark som en geografisk kompetencenation. Vi har en stor lokal videnskapital i BlomInfo, og vi har adgang til en meget stor videnskapital i Blom Gruppen. Vi har ikke hidtil haft problemer med at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, og vi har omstillet os fra at være dataentreprenører til at være dataentrepreneurs, forstået på den måde at vores kerneområde fortsat er indsamling af geografiske data, primært fra airborne sensorer, men vi er også gået et stort skridt videre, således at vi – typisk med samarbejdspartnere – bearbejder/forædler data, så de har en højere og mere direkte værdi for specifikke kunder. Figur 6. BlomInfo’s Højdeservices. Farvekodet reliefkort (hillshade).

duktets fremtidige udvikling i forhold til at kunne løse de opgaver, som vores kunder efterspørger. Vi er eksempelvis i tæt dialog med det tyske firma IGI med henblik på at kravspecificere ønskede udviklinger af firmaets termografiske sensorsystem DigiTHERM. Et andet eksempel er en portal for services, der indeholder afledte produkter fra Danmarks Højdemodel. Portalen – Blom Højdeservices – er udviklet i samarbejde med firmaet JO informatik. BlomInfo har udviklet en række tematiske lag (farvekodet højdemodel (ColorDEM, reliefkort (Hillshade), lunkekort, havvandsstigninger etc.) og JO Informatik har bygget den tekniske løsning, hvor temalagene kan stilles til rådighed som webservices for kunder, der meget enkelt kan implementere disse højdedata i egne GIS løsninger. Også i den almindelige produktion finder et sådan samarbejde sted. Eksempelvis er det grundlæggende fotogrammetriske registreringssystem i BlomInfo, som også anvendes hos det meste af Blom Gruppen, blevet udviklet næsten fra bunden sammen med en Sydafrikansk samarbejdspartner.

Umiddelbart vil vi fremhæve 2 mulige barrierer: • På uddannelsesfronten er det vigtigt med en kombination af generel viden, spidskompetancer og evnen til at tilegne sig ny viden. Det vil aldrig være muligt at have viden og evner ”hele vejen rundt”. Snævert set, er det vigtigt for vores branche, at nogle har spidskompetencer indenfor fotogrammetri, kortforståelse, geodæsi og LIDAR. På universitetssiden er der naturligvis et behov for lærere, men også et behov for forskning i relation til udvikling af metoder og produkter, hvor det vil være vigtigt, at de danske firmaer er med på sidelinjen. • På den kommercielle side er vi mht. traditionel kortlægning i Danmark i den situation, at vi ikke økonomisk kan leve af FOT, men vi kan også dårligt leve uden FOT, da vi anser fotogrammetrisk kortlægning i vores hjemmemarked som et af vores vigtigste kerneområder. I forhold til visionen om Danmark som geografisk kompetencenation, ser vi et problem i, at man i udbuddene lægger større og større vægt på indkøbsprisen (uden at medregne følgeomkostninger) med den konsekvens, at de danske kortlægningsfirmaer må redu-

Perspektiv nr. 18, 2010

cere omkostningerne, ikke blot på selve produktionen, men også på de spidskompetencer, som skal være med til at sikre kontinuiteten og videreudvikle kortlægningsstandarden i Danmark. Konsekvensen kan blive, at størstedelen af de nuværende forskningsog udviklingsorienterede opgaver indenfor kortlægningsbranchen outsources til lande, hvor omkostningerne er lavere og rekrutteringsgrundlaget er større. Dette kan på kort sig være en økonomisk fordel for os og for kunderne, men på lidt længere sigt kan det true vores position som geografisk kompetencenation.

Vi ser derfor gerne, at uddannelsen og dermed rekrutterings- og forskningsmiljøet styrkes. Vi ser endvidere gerne, at der – parallelt med statens fokusering på lavere priser gennem EU-udbud – også fokuseres på vigtigheden af, at de danske kortlægningsvirksomheder kan fastholde et hjemmemarked med tæt kontakt til kunderne. Dette med henblik på, at viden og kompetencer kan udveksles og udvikles til glæde for både kunderne og kortlægningsvirksomhederne, og med samtidig sikring af, at vi fortsat kan være en geografisk kompetencenation inden for kortlægning.

Om forfatterne Søren Buch, landinspektør og produktionschef hos BlomInfo, E-mail SB@blominfo.dk Laurids Rolighed Larsen, landinspektør og Key Account Director hos BlomInfo, E-mail: LRL@blominfo.dk, tlf.: 35255545

Perspektiv nr. 18, 2010 GI-kompetence-, videns- samt medarbejderbehov i et rådgivende firma. Eli Skop GI-kompetencerne har ændret sig markant de senere år og forventes også at gøre det fremover. Geoforum ønsker, at Danmark skal markere sig som geografisk kompetencenation. Det vil det kræve en indsats. Men hvilke tiltag skal sættes i værk for at blive en geografisk kompetencenation? Med afsæt i GI-konsulentbranchen søges dette spørgsmål besvaret. Samarbejde med andre brancher og internationalisering er nogle af de tiltag, som diskuteres i artiklen. Indledning Ifølge “Geoforums strategi for fremme af den samfundsmæssige nytte af geografisk information” (Strategi 2013) er et af strategimålene “Danmark som geografisk kompetencenation”. I strategien står endvidere, at det er nødvendigt med fortsat øget fokus på uddannelse, kompetenceopbygning og forskning. Nærværende udgave af Perspektiv har ”Danmark som GI kompetencenation” som tema, og redaktionen har bedt undertegnede skrive en artikel om vidensbehovet inden for fagområdet set fra en rådgivende virksomhed. Med dette udgangspunkt vil artiklen belyse fremtiden i forhold til konsulentbranchen, herunder hvilke kompetencer GI-konsulentbranchen forventes at efterspørge og endelig, hvad der skal til for at nå strategimålet “Danmark som GI kompetencenation”. Artiklen vil først beskrive Atkins - en af aktørerne i GIS-konsulentbranchen. Med udgangspunkt i Atkins analyseres kompetencebehovet i et historisk perspektiv. Dette bruges efterfølgende til et kvalificere et bud på fremtidens kompetencebehov, og sidst i artiklen vurderes hvilke tiltag, som er nødvendige for at nå målet om Danmark som GI kompetencenation. Atkins - en aktør i GIS konsulentbranchen Atkins Danmark A/S er et selvstændigt datter selskab i den britiske rådgivningskoncern WS Atkins plc. Atkins Danmark udfører med sine ca. 375 ansatte rådgivning inden for transport-, miljø- og industriområdet, og rådgiver og systemudvikler også inden

for GIS og IT. På verdensplan er Atkins en multi-disciplinær rådgivningskoncern med afdelinger og datterselskaber i 25 lande. Firmaet beskæftiger globalt knap 18.000 medarbejdere og har omfattende referencer fra projekter verden rundt. Inden for GI udfører Atkins opgaver som for eksempel: • Udvikling af web-baserede GIS-løsninger • Udvikling af mobile GIS-løsninger • Implementering af GIS i større organisationer • Rådgivning om GIS-strategier • Rådgivning om INSPIRE, metadata og OGC-standarder • Datakonvertering Blandt vore GIS-kunder er en række danske styrelser og direktorater, trafikselskaber, private virksomheder, kommuner, samt EUkommissionen og Det Europæiske Miljøagentur. Vi er 36 “GIS-professionelle” konsulenter og udviklere med uddannelser som ingeniører, landinspektører, geografer, ITkandidater, datamatikere m.m., der alle beskæftiger sig med GIS og IT. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Atkins ikke er produktforhandler og ej heller har kortproduktion eller lignende, og at alle ansatte i GIS-afdelingen er GIS-professionelle. Der er således ingen sælgere, administrative medarbejdere eller lign. ansat i GIS-afdelingen. Medarbejderne har forskellig baggrund både inden for universitetsverdenen, forskning og udvikling, det private erhvervsliv og det offentlige.

Perspektiv nr. 18, 2010 År

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

Ph.D.-er

Ingeniører

Geografer

Landinspektører

Andre uddannelser

Cand. IT, ITingeniører, dataloger

Datamatikere

I alt

Tabel 1. Udviklingen i medarbejdersammensætningen gennem 7 år.

Kompentecebehov i et historisk perspektiv For at vurdere fremtidens behov for kompetencer vil det være naturligt at analysere kompetencerne i historisk perspektiv. I tabellen nedenfor ses udviklingen i medarbejdersammensætningen inden for GIS i Atkins gennem de seneste 7 år. Tabellen beskriver udviklingen i kompetencebehovet gennem disse 7 år, idet det antages, at medarbejdersammensætningen kan tages som udtryk for kompetencebehovet. Dette er naturligvis en sandhed med modifikationer, da medarbejdersammensætningen også er betinget af tidligere perioders kompetencebehov, og at det kan tage tid at tilpasse bemandingen i forhold til nye aktuelle behov. Medarbejdersammensætningen kan dermed forventes at være noget forsinket i forhold til aktuelle behov, men forventes alligevel at kunne tegne et billede af den retning, som udviklingen har taget.

er faldet. Antallet af ingeniører (ekskl. ITingeniører) er faldet. Mest interessant er dog en meget markant stigning i antallet af IT–uddannede, som i år 2010 tilsammen udgjorde næsten halvdelen af den samlede bemanding. Frem til år 2007 var der til sammenligning ingen af de ansatte, som havde en formel IT-uddannelse.

Tabel 1 viser først og fremmest den vækst, som har fundet sted i perioden 2004-2010. Væksten er dels et udtryk for et marked i vækst og dels et udtryk for en succesfuld satsning fra Atkins’ side på GI-området. Derudover er der en række andre interessante tendenser. Antallet af landinspektører er steget markant. Antallet af Ph.D.-er

Det er også værd at bemærke, at antallet af Ph.D.-er er faldet, mens der er ansat en række medarbejdere med korterevarende IT-uddannelser. Der kan således konstateres en tendens til et skift fra lange akademiske uddannelser til kortere og erhvervsmålrettede IT-uddannelser. Dette må og skal ikke fortolkes som, at en kandidatgrad eller Ph.D. ikke

Dette kan hænge sammen med, at opgaverne i stigende grad har ændret sig fra analytiske opgaver til udviklingsopgaver og systemleverancer. Tager man tabellens indbyggede forsinkelse – som nævnt ovenfor - med i betragtning vil behovet for IT-kompetencerne formentlig være endnu mere markant end tabellen foreskriver. Tabellen dækker endvidere over, at flere af geograferne samt landinspektørerne rent faktisk efter endt uddannelse har efteruddannet sig inden for IT og arbejder i dag med IT som fokusområde.

Perspektiv nr. 18, 2010 længere kan tilføre værdi til virksomheden, men derimod blot, at man i dag i mange tilfælde med succes kan ansætte medarbejdere med kortere IT-uddannelse. Det forholder sig endog således, at nogle af vore allerdygtigste programmører er datamatikere, og at man bestemt ikke i dagligdagen lægger fokus på længden af uddannelsen. Fra Geomarketing til Geotargeting Udviklingen i GI-kompetencebehovet kan også vurderes ved at analysere de GIydelser, -discipliner og –fokusområder, som ef terspørges. Figur 1 giver et bud på dette. Af figuren fremgår ikke årstal, da det er meget vanskeligt at tidsstemple fokusområderne. Figur 1. viser udviklingen inden for GIS-teknologier, koncepter og begreber. Udviklingen er gået stærkt, og de kompetencer, som man skal besidde for at arbejde professionelt med GIS i dag, er meget forskellige fra de kompetencer, man tidligere skulle besidde. Hvor man tidligere skulle vide en hel del om projektioner, kartografi og andre traditionelle geografiske discipliner, er dette i dag oftest mindre relevant sammenlignet med viden og erfaring om de nye emner og teknologier, som er i spil nu. Dette skal ikke tages som udtryk for, at viden om f.eks. projektioner og kartografi ikke er vigtigt og nyttigt i dag. Det er fortsat vigtige og relevante emner, men det er blot sjældent, det er de centrale kompetencer, der vil blive efterspurgt ved ansættelsen af nye medarbejdere, idet disse emner spiller en relativt mindre rolle i dag i de projekter, en rådgivende GIS-virksomhed typisk beskæftiger sig med. Det skal dog nævnes, at dette kan variere noget som følge af kundeporteføljen. For nogle virksomheder, som i højere grad arbejder inden for f.eks. forsyningsvirksomhederne eller med digitale vejnet m.m., kan emner som f.eks. topologi, lineære referencesystemer m.m. fortsat være meget centrale emner. Af figur 1 kan man tydeligt se, at GIS er blevet langt mere orienteret i retning af IT. I denne forbindelse har vi set flere eksempler på, at geografer, landinspektører og andre

medarbejdere uden en egentlig IT-uddannelse har kunnet tillære sig de fornødne ITkompetencer på højt niveau. Dette har imidlertid været en stor udfordring for de pågældende, og man kan kun have stor respekt og dyb anerkendelse for dem, som er lykkedes med at gå denne vej. I modsætning til dette har vi erfaret, at IT-uddannede medarbejdere relativt nemt kan tillære sig de fornødne GIS-kompetencer, som gør, at de kan medvirke til udvikling af GIS-løsninger. De bliver ganske vist ikke eksperter i de traditionelle kartografiske discipliner, men det er heller ikke påkrævet, at alle medarbejdere nødvendigvis kan disse discipliner på højt niveau. At GIS er blevet mere IT-orienteret betyder også, at man skal vænne sig til nye aktører på markedet. Globale aktører som Google og Microsoft har gjort sin megen markante entre på markedet og er i dag i høj grad trendsættere. Også traditionelle IT-virksomheder og endda kommunikationsvirksomheder er begyndt at levere GIS-løsninger til markedet og denne udvikling vil formentlig forstærkes de kommende år. Et eksempel på udviklingen er, at mens man for en årrække siden talte meget om geomarketing, taler man i dag mere om geotargeting. Geomarketing er baseret på, at vi i høj grad ligner vore naboer, og at man kan omkostningsoptimere sin marketing ved at henvende sig målrettet til specifikke kundegrupper baseret på den geografiske beliggenhed af deres bopæl. Geomarketing er bl.a. blevet brugt til at udsende marketingsmateriale i bestemte områder til relevante kundegrupper/områder og dermed spare på portoen. Når der tales om geotargeting i dag, er det grundlæggende den samme disciplin som geomarketing, som dog er blevet mere orienteret i retning af IT. Geotargeting er typisk annoncering på websider eller mobiltelefoner, som tilpasses efter brugerens aktuelle lokalitet. Andre eksempler kunne f.eks. være ruteplanlægning eller geokodning. Hvor det tidligere var nødvendigt med stærke kompetencer på disse områder, kan man i dag abonnere på

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 1. Fokusområder for GIS i forskellige perioder

såvel geokodnings- såvel som ruteplanlægnings-services. Lidt firkantet formuleret kan man således konkludere, at kompetencerne, der efterspørges i dag, i højere grad vedrører evnen til at kunne integrere disse services i en applikation, snarere end domæneviden om geokodning og ruteplanlægning. Mange andre eksempler kan ses af figur 1. Bud på fremtiden kompetencebehov Et kendt citat, som hyppigt - men i øvrigt fejlagtigt - er tillagt Storm P., lyder “Det er svært at spå, især når det gælder Fremtiden«. At Storm P. ikke er ophavsmanden til citatet, gør det imidlertid ikke mindre gyldigt, og med den hastighed, som GIS har udviklet sig i de senere år, kræver det en meget pålidelig krystalkugle for at kunne udtale sig kvalificeret med bare nogenlunde sikkerhed. Dog kan det med nogenlunde sikkerhed konkluderes, at ligesom de kompetencer, som i dag er påkrævede for at arbejde professionelt med GIS, er meget anderledes end de kompetencer, som tidligere var efterspurgt, så vil fremtidens kompetencer med stor sandsynlighed være anderledes end dem, vi kender i dag.

Ved at betragte og ekstrapolere ud fra seneste udvikling kan man dog gætte på udviklingen de næste 3-5 år, men næppe meget længere. Med dette udgangspunkt kan man give et bud på fremtidens kompetencebehov. Et sådant bud vil da være, at der i de førstkommende år vil være behov for kompetencerinden for bl.a. cloud computing, INSPIRE, smart phones, usability, tavle pc’ere, SOA og sensorweb-teknologier og FOSS GIS. I hvert fald er det nogle af disse ord, som forfatteren vil forvente at se i kommende stillingsopslag inden for området. Konklusion – nødvendige tiltag Det er naturligvis vanskeligt at give en præcis vurdering af hvilke tiltag, som er nødvendige for at nå målet om Danmark som GI kompetencenation, men alligevel tør jeg godt pege på “åbenhed” som en afgørende parameter. Hvis vi udelukkende kigger indad i branchen og holder os inden for vor nationale grænse, vil det formentlig ikke lykkes at nå målet. Det er nødvendigt at samarbejde og hente inspiration og kompetencer udenfor den lokale andedam. IT-branchen er betydeligt større end GI-

Perspektiv nr. 18, 2010 branchen og man kan med fordel styrke og intensivere samarbejdet med IT-branchen. Dette er ikke mindst en naturlig følge af udviklingen inden for de aktuelt efterspurgte GI-kompetencer. Kombinationen af f.eks. geoinformatik og IT har vist sig at være nyttig i mange sammenhænge og vi har gennem de senere år rekrutteret en håndfuld medarbejdere, som har taget en uddannelse fra IT- universitetet (cand.it) som overbygning på en B.Sc. i geoinformatik. Integration af IT i undervisningen på GIS-uddannelserne på KU, AUC og DTU finder allerede sted, men kan med fordel styrkes, således at fremtidens GIS-kandidater uddannes til at arbejde med de nyeste og mest avancerede teknologier. På brancheforeningsniveau er det positivt at kunne konstatere, at et samarbejde mellem IT-branchen og Geoforum finder sted, og det bør være muligt at udnytte dette samarbejde endnu mere fremover. Kommunikations- og reklamebranchen er en anden branche, som er relevant at lære kompetencer fra. Hvis Danmark skal markere sig som kompetencenation for GIS, vil det være nødvendigt at nå ud til en bredere befolkning, og her kan man hente inspiration fra kommunikationseksperterne. Usability eller brugervenlighed vil spille en større rolle fremover og vil medvirke til, at GIS kan nå et bredere publikum. Udviklingen går stærkt herhjemme, men det gør den bestemt også i andre dele af verden. Det nordiske samarbejde er en god ting, men langt fra tilstrækkeligt. Der er brug for Europæisk såvel som global inspiration og samarbejde. I Atkins har vi haft mulighederne for at markere os internationalt. Vi har kontorer rundt omkring i verden og har på denne måde mulighed for at lade os inspirere af impulser udefra. I Indien har vi en udviklingsafdeling i Bangalore, som vi netop er ved at etablere et samarbejde med. I USA har Atkins netop indgået en endelig fusionsaftale med det amerikanske design- og ingeniørfirma PBSJ om at overtage selskabet, som har en række aktivi-

teter inden for bl.a. GIS. I England har vi en stor søsterafdeling, som vi samarbejder og udveksler erfaringer med. I den danske afdeling har vi bevidst søgt at skabe en international profil. Dette er lykkedes bl.a. ved at ansætte en række dygtige medarbejdere fra forskellige lande. Af GIS og IT – afdelingens 36 medarbejdere kommer der pt. 6 fra andre lande. Vi har således medarbejdere fra Australien, New Zealand, England, Østrig, Brasilien og Israel og har tidligere beskæftiget medarbejdere fra Pakistan, Schweiz, Sverige og Belgien. Vi er målrettet gået efter det Europæiske GISmarked ved at byde på en række kontrakter for EU-kommissionen. Mange af disse har vi vundet, og er dermed centralt placeret i forhold til seneste udvikling inden for INSPIRE m.m. En af kontrakterne er en rammeaftale for GIS-konsulentbistand til alle General Direktorater i EU. I denne kontrakt leder vi et internationalt konsortium. Vores 5 partnere er fra Tyskland, Holland, England og to fra Belgien. Gennem disse partnere sker der en værdifuld informationsudveksling. Vi har selv haft fornøjelsen af at udsende foreløbig 4 medarbejdere på kontrakter af ca. 1 års varighed til hhv. Bruxelles og Luxembourg under denne rammekontrakt. Rådgivningsbranchen kan imidlertid ikke alene sikre, at vi får de nødvendige impulser fra den store verden. Det er også vigtigt, at offentlige institutioner som KMS og andre, som markerer sig inden for GI, deltager i internationalt samarbejde. Endvidere, at universiteterne er med internationalt ved, at underviserne henter inspiration udefra, at Ph.D.-studerende udnytter mulighederne for 6-12 måneders udlandsophold og de øvrige studerende også opfordres til at hente inspiration udenfor landets grænser. Referencer Geoforums strategi 2008 – 2013, Geoforums bestyrelse, oktober 2008, http://www.geoforum. dk /Om-Geoforum/Strategi.aspx

Om forfatteren Eli Skop, Ph.D., Markedsdirektør, Atkins Danmark, Arne Jacobsens Allé 17, 2300 København S

Perspektiv nr. 18, 2010 Danmark som geografisk kompetencenation set i et kommunalt perspektiv Torben Scharla Nielsen og Jesper Skovdal Christiansen I denne artikel stilles skarpt på udviklingen i de kommunale kompetencer indenfor GIS og geodata. Denne er forløbet som følge af implementeringen af den digitale forvaltning og stigende eksternt pres for selvbetjeningsløsninger af høj brugskvalitet. Til trods for den meget brede vifte af opgaver, som kommunerne varetager, er det ikke kommunerne selv, der har taget førertrøjen på og drevet udviklingen. Kommunerne skal nu erkende, at GIS ikke kun bør finde anvendelse indenfor det tekniske område, men der er forventeligt store potentialer indenfor det øvrige meget komplekse kommunale domæne. GIS og geodata bør således indgå i det strategiske arbejde på tværs af forvaltningerne. Udskillelsen af forsyningsselskaberne fra den kommunale forvaltning, og dermed den hidtil drivende økonomiske faktor i udviklingen af GIS i kommunerne, bør vække til eftertanke og bruges som en løftestang for en øget anvendelse af GIS i de øvrige forvaltninger på længere sigt. Efter års nedskæringer er digital forvaltning og tværkommunale samarbejder blandt de få tilbageværende mekanismer til at kunne frigive større ressourcer i den kommunale økonomi. Danmark er på mange måder i en unik position, fordi det danske samfund er så gennemregistreret. Tilgængeligheden af offentlige data og mulighederne for at kombinere data på tværs af fagområder er åbenlyse indenfor kommunerne. Dette burde vi kunne udnytte til at komme rigtig langt som kompetencenation og vi har således gode muligheder for internationalt at være med helt i front. Indledning Når man vil vurdere udviklingen i kommunale kompetencer, er det nødvendigt at se på, hvad der har drevet og driver GIS-udviklingen i kommunerne. At vi vil være kompetencenation indenfor GI kræver, at der er nogen, der ønsker, at vi skal drive denne udvikling. Hidtil har udviklingen i høj grad været reaktiv og ikke proaktiv, idet kommunerne ikke selv har sat sig en overordnet strategi for, hvordan de ønsker, at udviklingen skal forløbe. Hvis vi vil være en kompetencenation og se på GIS strategisk, så må man se på både, hvordan udviklingen er forløbet hidtil, men også i hvilken retning, man ønsker at gå. Kommunerne kan, selvom de for tiden er i en presset situation, være med til at styre denne udvikling. Staten har hidtil været den primært drivende bl.a. gennem digitaliseringsinitiativer generelt og f.eks. fælles portalløsninger specifikt på kortområdet. Kommunerne er primærkilde til rigtig mange data. De rummer en meget lang række

forvaltningsopgaver og de kunne derfor sagtens have en drivende rolle i udviklingen. Der er ikke andre offentlige institutioner, der har så bred en vifte af opgaver, som kommunerne har, og derfor kunne det være naturligt, at kommunerne tog førertrøjen på. GIS har hidtil kørt relativt enstrenget primært indenfor det tekniske område, men der er forventeligt store potentialer indenfor de meget komplekse arbejdsopgaver, som i øvrigt varetages af kommunerne. Endnu findes de fora, der er en forudsætning for, at kommunerne bliver spilstyrende, ikke. Resultaterne fra KL’s OGF-projekt, der fokuserer på at skabe et Omkostningseffektivt Geografisk Forvaltningsgrundlag, er ét initiativ, der peger i den rigtige retning, men der mangler fortsat et overordnet tiltag, en forretningsmodel eller en organisation, der i kommunal sammenhæng kan sikre et styret udviklingsforløb.

Perspektiv nr. 18, 2010 Historisk perspektiv I mange kommuner har det været ledningsregistrering, der har været indgangen til digital håndtering af georelaterede data. Implementeringen af GIS har i de fleste kommuner været drevet af dette forretningsområde og ledningsregistreringen har da også initialt været toneangivende, både hvad angår finansiering, fokus og udformning af de implementerede løsninger. Dette er også årsagen til, at GIS primært er forankret i de tekniske forvaltninger i kommunerne. De data, der er blevet arbejdet med, har traditionelt været attributløse data i gængs forstand. Opgaven med udarbejdelse og vedligeholdelse af tekniske grundkort har været varetaget af tekniske assistenter. De opgaver, der har ligget i det, har fortrinsvis været placering af ledninger i forhold til kendt infrastruktur med henblik på vedligeholdelse af ledningsnettet, oftest via produktion af papirkort. Udgangspunktet har sjældent været de moderne GISanvendelser, men derimod CAD-systemer, der varetog netop denne type opgave, hvilket også har resulteret i en vis træghed i udviklingen frem mod de mere moderne systemer. På et tidspunkt begyndte man, navnlig gennem amternes succesfulde anvendelse af GIS, at kunne erhverve kortdata med attributter, f.eks. matrikel- og infrastrukturdata fra KMS. Dette gav mulighed for analyser og simple forespørgsler på ejerforhold og restriktioner på bl.a. matrikler. Dette førte til, at mange kommuner anskaffelse desktop-GIS. Herved steg kravene om øgede kompetencer, dels fordi der var behov for at viden om de kort, man ikke selv var producent af, og dels fordi det kunne være problemfyldt at kombinere egne og fremmede kort – problemer med f.eks. projektioner, måleforhold og ikke-statiske kort. Når kortene pludselig skulle bruges til forespørgsler eller til at belyse juridiske aspekter, krævede det en anden tankegang til vedligehold og opdatering. Når de data, man selv producerede, skulle sammenstilles med eks-

terne data, krævede det en væsentligt større omhyggelighed og nøjagtighed end hidtil. Dette førte til, at kommunerne i langt højere grad ansatte Cand. Scient’er og landinspektører til varetagelsen af deres GIS- og geodata-område. På et tidspunkt skete der et gearskifte i kommunerne, idet de er blevet tvunget til at tænke i digitale forretningsgange, frem for den tidligere analoge fremgangsmåde. Dette var drevet af et statsligt ønske om digital forvaltning. Her har kommunerne ikke haft det fornødne overskud og fokus til at gå med i arbejdet og sidde ved rorpinden. KL har været med ind over, men mange kommuner føler ikke, at processen er specielt forankret i kommunernes arbejdsgange og tænkemåder. Nuværende udfordringer Den generelle IT-udvikling har indtil for 10 år siden været forankret i det offentliges og erhvervslivets krav og systemmæssige behov. Nu er udviklingen i højere grad gået over i privatsfæren og dermed er borgerne blevet gjort til en part i denne udvikling. Et af de store gennembrud har været implementeringen af netbank, hvor borgerne er blevet vænnet til at kunne betjene sig selv alle døgnets timer. Dette har en afsmittende effekt på den kommunale sagsbehandling, hvor borgerne også stiller krav om selvbetjeningsløsninger og desuden om høj brugskvalitet i løsningerne. På GIS-området har borgerne med de private aktører, som Krak og Google, fået indblik i det mulige indenfor borgervendt teknologi i form af ortofotos, skråfotos og 3Dløsninger i kortene på Internet. De eksterne spillere presser således forventningerne til de kommunale borgervendte ydelser. Det samme sker i virkeligheden også via de ansatte i f.eks. de tekniske forvaltninger, der også kræver bedre løsninger. Dette bliver bakket op af de nye arbejdsopgaver for kommunerne, der er udløbet af kommunalreformen, f.eks. indenfor miljøområdet. Yngre medarbejdere presser ligeledes på for en øget GIS-anvendelse. Vi møder i mod-

Perspektiv nr. 18, 2010 sætning hertil også interne udfordringer i form af modstand mod forandringer. Der har været en vis træghed i forhold til forandringerne, idet kommunerne ikke har brugt ret mange penge på generelt at kompetenceudvikle medarbejderne til den nye digitale tidsalder. Derfor er forstenede arbejdsgange ikke altid så lette at udvikle. Mange gamle rutiner afløses først af nye måder at gøre tingene på, når der kommer nye medarbejdere. De øgede krav om kommunikation og anvendelse skaber derved et behov for forbedrede kompetencer hos kommunernes medarbejdere. Kommunernes GIS-opgaver antager i stigende grad en større kompleksitet. Dette handler bl.a. om, at data fra flere miljøer skal integreres, hvilket udfordrer synet på data, men også åbner op for nye kombinationsmuligheder. Desuden er implementeringen af ny teknologi, herunder digitale kommuneplaner og stigende brug af webløsninger, med til at tilføre yderligere kompleksitet i sagsbehandlingen. Det stigende antal af borgervendte portalløsninger fra det offentlige, f.eks. PlansystemDK, Kortforsyningen og Danmarks Arealinformation ændrer også vores tilgang til brugen af data og stiller yderligere krav om viden indenfor geografi og teknik. FOT er ligeledes med til at udvikle kommunernes datafokus. Desuden er implementeringen af webteknologier som WMS og WFS med til at kræve mere IT-teknisk orienterede medarbejdere. Ofte er der behov for nye medarbejdere til de nye opgaver – i hvert fald et kompetenceløft. Presset for at få webløsninger er blandt andet forårsaget af de ovenfor nævnte ønsker om selvbetjening på de tidspunkter, der passer folk. Men det er i ligeså høj grad et pres, der udspringer af økonomiske betragtninger i den kommunale forvaltning, og på nuværende tidspunkt efter års nedskæringer er digital forvaltning en af de få tilbageværende mekanismer til at kunne frigive større ressourcer i den kommunale økonomi. Den digitale forvaltning kræver i stigende grad kompetencer indenfor projektledelse og leverandørstyring.

Fremtiden for de danske kommuner Det er vores opfattelse, at der pt. kun er få kommuner, hvor GIS indgår i den samlede strategi for digitaliseringen af det kommunale forretningsområde. Den manglende strategi, de manglende ressourcer og manglende forankring i de ikke-tekniske områder, må antages at være årsagen til, at kommunerne kun sjældent er proaktive. GIS bør organisatorisk være centralt placeret i kommunen, så det understøtter forretningsgange i hele forretningen, altså i alle forvaltninger. Der er behov for at tænke væk fra den traditionelle opgaveløsning og inddrage nye teknikker og data, der kan løfte opgaveløsningen til en større grad af helhedsbetragtning. Nye tekniske løsninger skal også ses som et bidrag til den generelle digitalisering af forvaltningerne med henblik på at kunne høste økonomiske gevinster. Hvis ikke det lykkes at få indarbejdet GIS og geodata i det strategiske arbejde på tværs af forvaltningerne, vil det være en stor udfordring at løfte GIS over i de andre forvaltninger, da disse mangler tekniske kompetencer. Kompetenceudviklingen skal således ikke kun ske på GIS-området hos kommunerne. Den skal i høj grad også ske på modtagerområdet. Det med at tænke i digitale helheder kan medføre, at man kan bruge data fra hinandens fagområder. Det kan give anledning til, at man ved at se på f.eks. sociale strukturer i en kommune, kan få fornyet indsigt til f.eks. infrastrukturplanlægningen eller lokalplanlægning. Kommunerne, der i dag er prægede af silotænkning, bliver i fremtiden nødt til ikke bare at se mere på tværs af forvaltninger, men også på tværkommunale samarbejder. En løsning til at kunne adressere denne udvikling kunne findes ved igangsættelse af tværkommunale samarbejder. Projektet Digital Offentlig Byggesagsbehandling, DOB, er et godt eksempel på udvikling af en avanceret GIS-løsning i regi af et tværkommunalt samarbejde. Det har været drevet af fire kommuner. Trods store forskelle i sagsgangen/administrationen, er det lykkedes i

Perspektiv nr. 18, 2010 på GIS-implementering i forretningen og det bliver nødvendigt, at alle digitale medarbejdere skal indrage GIS i deres tankesæt. På mange måder har vi i Danmark en unik position, fordi det danske samfund er så gennemregistreret. Tilgængeligheden af forretningsrelevante offentlige data er høj og mulighederne for at udvikle avancerede løsninger, der kombinerer data på tværs af fagområder, er åbenlyse. Dette burde kunne udnyttes til at komme rigtig langt som kompetencenation og vi har således gode muligheder for internationalt at være med helt i front.

Figur 1. Digital Oﬀentlig Byggesagsbehandling – et eksempel på tværkommunalt samarbejde.

samarbejde med KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen at få lavet en avanceret fælles borgerrettet løsning. Udviklingen har taget afsæt i foretningsområdet og med en fælles forståelse af digital forvaltning og kanalstrategi. Denne løsning er nu er moden til anvendelse i andre kommuner. Det kan være, at udskillelsen af forsyningsselskaberne, og den dermed manglende hidtil drivende økonomiske faktor i udviklingen af GIS i kommunerne, giver et helt nyt incitament for GIS-afdelingerne til at finde nye finansieringsmuligheder. Dette kan forhåbentlig være medvirkende til en øget integration af GIS i de øvrige forretningsområder på længere sigt. Det er i fremtiden nødvendigt med øget standardisering, styr på metadata og datamanagement. FOT og OGF-projektet er gode eksempler på, at netop denne udvikling allerede er igangværende og prioriteret. Når den tekniske viden i stigende grad leveres fra leverandører, kan der bliver behov for nye kompetencer i kommunerne, f.eks. i form af IT-arkitekter. Der bliver et øget fokus

I relationen til det øvrige danske samfund udgør kommunerne den brik i GI-kompetencenationens store puslespil, der varetager de allermest komplekse offentlige forvaltningsopgaver. Dermed bliver kompetencebehovet det mest prøvede i kommunerne, fordi der fordres så brede tilgange, hvad angår kendskab til alle dele af forvaltningens fagområder samt hele spektret af GIS-kundskaber lige fra datafangst og håndtering over analyse til kommunikationsaspekterne. Kommunerne vil udvikle sig til de GIS-arbejdspladser i Danmark, hvor medarbejderne har de langt mest alsidige opgaver, hvilket dels forudsætter en bred kompetence og viden om tekniske muligheder, men i lige så høj grad en tværfaglig kreativitet og opfindsomhed, indsigt i perspektiver af analyser samt den ultimative føling med, hvad politikere, borgere samt embedsmænd har af behov for visualisering og kommunikation. Referencer Geoforums strategi 2008 – 2013, http://www. geoforum.dk/Om-Geoforum/Strategi.aspx Jesper Stenstrup, Ændrede forventninger til GIS i kommunen. Hvordan kan vi opfylde dem? Indlæg ved Kortdage 2008, http://geoforum.dk/ Default.aspx?ID=7777

Om forfatterne Torben Scharla Nielsen, Cand. Scient., GIS og IT -koordinator i Lyngby-Taarbæk Kommune, email: ton@ltk.dk. Jesper Skovdal Christiansen, email: jes@geoforum.dk. Geoforum

Perspektiv nr. 18, 2010 GIS og geografisk information på VIA University College Lars Fredensborg Matthiesen I artiklen beskrives, hvordan GIS og geografisk information indgår i undervisningen på uddannelserne til bygningsingeniør, bygningskonstruktør og kortog landmålingstekniker ved VIA University College. Vægten i artiklen er centreret omkring kortog landmålingsteknikeruddannelsen, da GIS og geodata er omdrejningspunktet på denne uddannelse. Introduktion VIA University College er Danmarks 3. største uddannelsesinstitution med 16.000 studerende centreret om 7 campus-byer i region Midtjylland. VIA udbyder uddannelser inden for de tekniske, merkantile, pædagogiske og social- og sundhedsfaglige områder. I alt udbyder VIA mere end 30 forskellige videregående uddannelser. I 3 af disse indgår indsamling og bearbejdning af geografisk information direkte i undervisningen. På kortog landmålingsteknikeruddannelsen er indsamling, bearbejdning og præsentation af stedbestemte informationer det primære indhold i uddannelsen. På uddannelserne til bygningskonstruktør og bygningsingeniør spiller GIS og geografisk information derimod kun en mindre rolle. VIA University College udbyder endvidere efteruddannelseskurser inden for området. Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen Uddannelsen til kortog landmålingstekniker er en kortere videregående uddannelse. Det overordnede formål med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information samt besidde erhvervskompetence som kortog landmålingstekniker. Uddannelsen er normeret til 2 år. I kraft af at uddannelsen er en kortere videregående uddannelse, er målet primært at de studerende opnår viden om og kan anvende erhvervets teorier, metoder og redskaber, samt at de kan løse og formidle praksisnære problemstillinger. Uddannelsen udbydes to steder i landet, på Københavns Erhvervsakademi i København og på VIA University College i Horsens. Årligt

dimitterer de to uddannelsessteder sammenlagt omkring 40 kortog landmålingsteknikere. Dimittenderne finder primært beskæftigelse hos de privatpraktiserende landinspektører, forsyningsselskaberne, kortproducenterne, entreprenørvirksomhederne og offentlige virksomheder. Hos de privatpraktiserende landinspektører arbejder kortog landmålingsteknikerne typisk med opmåling og afsætning i forbindelse matrikulære sager og byggeog anlægsopgaver. I nogle af virksomhederne medvirker kortog landmålingsteknikeren også mere direkte i den matrikulære proces, for eksempel ved at registrere matrikulære ændringer i det Matrikulære Informations- og Ajourføringssystem, MIA. Hos forsyningsselskaberne arbejder kortog landmålingsteknikerne primært med ledningsregistrering og bearbejdning af data i geografiske informationssystemer. I kommunerne arbejder de både med opmålings- og afsætningsopgaver, ajourføring og administration af kort og med GIS. Uddannelsen til kortog landmålingstekniker er delt op i fire semestre. Heraf udgør obligatoriske udannelseselementer 2 ½ semester. Gennem et 10 ugers praktikophold på tredje semester, valgfrie uddannelseselementer og et afgangsprojekt efter eget valg af emne på fjerde semester, har den studerende mulighed for at specialisere sig inden for ét eller flere af udannelsens fagområder i sammenlagt 1 ½ semester. Undervisningen på uddannelsen er primært tilrettelagt som projektorganiseret undervisning hvor de studerende arbejder i grupper med virkelighedsnære projekter. Teorilektioner og praktiske øvelser afholdes i tæt tilknytning projektforløbene.

Perspektiv nr. 18, 2010

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen er tilrettelagt inden for de 5 kerneområder alment, virksomhed, produktion, projektering og registrering. De for branchen lidt udsædvanlige betegnelser skyldes at kortog landmålingsteknikeruddannelsen har en fælles uddannelsesbekendtgørelse med uddannelserne til bygningskonstruktør og byggetekniker. Da bekendtgørelsen blev udarbejdet i 2009, var det et ønske fra undervisningsministeriet at de tre uddannelser anvendte fælles betegnelser for kerneområderne. Kerneområderne dækker over følgende: Alment: kommunikation, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, talforståelse, anvendt matematik og fremmedsprog. Virksomhed: virksomhedsdrift, administration og retsforhold. Produktion: kortog dataproduktion, præsentation af geografiske informationer, projektstyring, og kvalitetssikring. Projektering: fysisk planlægning, matrikulær sagsbehandling og projektstyring. Registrering: opmåling, afsætning og indsamling af stedbestemte data. I uddannelsesbekendtgørelsen er målene for kerneområderne yderligere specificeret og vægtningen fastlagt gennem en tildeling af ECTS-point til de enkelte områder. Følgende vægtning er givet for de obligatoriske elementer i uddannelsen: Alment Virksomhed Produktion Projektering Registrering

15 5 15 15 25

ECTS ECTS ECTS ECTS ECTS

point point point point point

I projekterne knyttet til de enkelte uddannelseselementer arbejdes der tværfagligt. Det-

Figur 1. Landmåling i mere traditionel forstand er på ingen måde overflødiggjort af moderne indsamlingsmetoder.

te medfører at det ikke er muligt at sikre at den i bekendtgørelsen forskrevne vægtning mellem kerneområderne følges til punkt og prikke i praksis. At uddannelsen favner bredt over indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data samt over matrikulære emner anses for at være væsentligste styrke i uddannelsen. Det giver dimittenderne en god forståelse for datakvalitet, tilblivelsen af data og anvendelsen af geodata. Herudover giver det kortog landmålingsteknikeren et mere varieret udbud af jobmuligheder. Registrering og dermed opmåling, afsætning og indsamling af data udgør en tredjedel af de obligatoriske uddannelseselementer. På uddannelsen er det landmåling der fylder mest inden for kerneområdet registrering. Selv om den teknologiske udvikling har frembragt nye og effektive muligheder til indsamling af geodata, især i forbindelse med kortlægninger, har det har på ingen måde overflødiggjort landmåling i mere traditionel forstand. I forbindelse med byggeog anlægsarbejder synes der at være et stigende behov for dokumentation og kvalitetssikring. Arbejde som kortog landmålingsteknikere ansat hos entreprenørerne og forsyningsselskaberne i stigende grad inddrages i. Ved større byggeopgaver udfø-

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 2. For at mindske frafaldet fra uddannelsen er strategien at forbedre det faglige og sociale miljø i klasserne; det sker igennem flere sociale og faglige arrangementer i klasserne og på uddannelsen.

res en stigende andel af de detailafsætninger der tidligere var overladt til håndværkeren, i dag af kortog landmålingsteknikere. For at efterkomme et ønske fra visse arb ejdsgiverinteresseorganisationer og faglige organisationers side om at styrke landmålingsdelen i uddannelsen blev omfanget af kerneområderne projektering og produktion nedtonet i forhold til de andre kerneområder ved den seneste revision af uddannelsesbekendtgørelsen i 2009. Samtidigt blev det samlede omfang af de obligatoriske uddannelseselementer beskåret idet der blev indført et 10 ugers praktikophold i uddannelsen, uden at uddannelsens varighed blev ændret. Dette gik især ud over GIS-delen og de matrikulære dele i uddannelsen. På det matrikulære område er det primære mål, at kortog landmålingsteknikeren har kvalifikationer der knytter sig til

opmåling og afsætning af skel i marken og til registrering af matrikulære ændringer i MIA. Et mål der stadig kan nås, trods de ændringer der blev gennemført ved den nye bekendtgørelse. For undervisningen inden for GIS-området anses ændringerne derimod at have en uheldig virkning, da det kan gå ud over kortog landmålingsteknikerens muligheder for at finde beskæftigelse inden den del af branchen der arbejder med GIS. Inden for det almene kerneområde indgår der matematik, engelsk, informationsteknologi og arbejdsmetodik i undervisningen. Adgangskravene til uddannelsen giver adgang til både håndværkere og gymnasialt uddannede. De studerende møder dermed med vidt forskellige forudsætninger ved studiestarten, især inden for matematik, engelsk og IT. Denne udfordring søger uddannelsen at imødekomme ved at tilbyde

Perspektiv nr. 18, 2010

differentieret undervisning inden for områderne matematik, engelsk og IT.

ende uddannelser og behov for GIS-kompetencer.

Den primære udfordring for uddannelsen fremover bliver at rekruttere et tilstrækkeligt antal studerende og øge den andel af studerende der gennemfører studiet. Til studiestarten i slutningen af august 2010 startede i Horsens 20 studerende på niveau med indtaget det foregående år. I 2008 var der derimod et forholdsvist beskedent indtag på kun 16 studerende. Ydermere var der et ekstraordinært stort frafald på det pågældende hold, og holdet dimitterede således med kun 9 dimittender. Hold i denne størrelse er ikke kun en belastning for uddannelsen i økonomisk henseende, men gør det også vanskeligt at opretholde et fagligt miljø i klasserne og på sigt at opretholde kvaliteten i det faglige miljø på uddannelsen. Et øget kendskab til uddannelsen ses som det væsentligste middel til at løse denne udfordring. For at mindske frafaldet fra uddannelsen er strategien at forbedre det faglige og sociale miljø i klasser, ved at gennemføre flere sociale og faglige arrangementer i klasserne og på uddannelsen.

Uddannelsen tænkes udviklet i henhold til bekendtgørelse om de tekniske diplomuddannelser og udbudt som en 2-årig modulopdelt deltidsuddannelse fordelt over 4 semestre med en studieaktivitet svarende til 1 års heltidsstudie. En diplomuddannelse i Gis og Geodata målrettet mod teknikere vil give kortog landmålingsteknikeren et videreuddannelsestilbud der matcher den faglige baggrund. Samtidig håber vi derigennem at kunne skabe en mulig vej til videreuddannelse frem mod masterniveau via andre uddannelsesinstitutioner.

En anden udfordring som uddannelsen står overfor, er at skabe et fagligt relevant videreuddannelsestilbud til de færdiguddannede kortog landmålingsteknikere. For øjeblikket er mulighederne meget begrænsede. Blandt de færdiguddannede har vi erfaret en efterspørgsel for et sådan videreuddannelsestilbud, og vi forventer at behovet for uddannede med en større kompetence inden for området er stigende. På kortog landmålingsteknikeruddannelsen i VIA vil vi derfor arbejde for at etablere en diplomuddannelse inden for GIS og Geodata. Primært som et videreuddannelsestilbud for de færdiguddannede kortog landmålingsteknikere med nogle års erhvervserfaring, men også tænkt som et tilbud til andre teknikere med en kortere videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, og andre med mellemlange videregå-

Bygningsingeniøruddannelsen På bygningsingeniøruddannelsen i VIA indeholder den obligatoriske del af undervisningen et kursus i landmåling. Herudover kan de studerende som et valgkursus vælge et eller flere af tre GIS-kurser. De tre GIS-kurser består af de to grundlæggende GIS-kurser GIS B1 og GIS B2 og et videregående GIS-kursus GIS B3. De tre kurser bygger oven på hinanden, og kurserne udbydes både på dansk og engelsk. GIS B1 og GIS B2 har hver et omfang på 5 ECTS point, svarende til omkring 60 timers arbejde for den studerende. GIS B1 og B2 af vikles primært som fjernundervisning bestående af 12 lektioner med tilhørende opgaver. Fjernundervisningen afvikles som et selvstudium med individuel rådgivning. Besvarelser af opgaver sendes via e-mail, og rettelser eller kommentarer foregår ligeledes via e-mail. Herudover afholdes der ad hoc-fællesmøder mellem de studerende og underviseren. Grundlæggende GIS B1 har til formål at give deltagerne kendskab til opbygningen af geografiske informationssystemer og de problemstillinger og muligheder, der knytter sig til anvendelsen af GIS. Endvidere lærer deltagerne at anvende programmet MapInfo til løsning af konkrete opgaver.

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 3. Teorilektioner og praktiske øvelser afholdes i tæt tilknytning til projektforløbene på uddannelsen.

Formålet med GIS B2 er at deltagerne bliver i stand til at designe og danne digitale, tematiske kort til løsning af opgaver inden for miljø og planlægning. I denne sammenhæng skal deltagerne kunne vurdere, udvælge og håndtere relevante digitale data i et GIS. Omfanget af det videregående GIS-kursus GIS B3 kan tilpasses deltagerens interesse og behov. Modulet består af et projekt der har et minimum indhold svarende til 5 ECTS point (omkring 150 timers arbejde for deltageren). Tidsplan for projektets start og slut samt omfang i form af ECTS-point aftales individuelt mellem deltageren og vejlederen på projektet. Formålet med kurset er at give kursisten mulighed for selvstændig at anvende GIS-teorier og metoder til gennemførelse af et projekt indenfor et fagligt afgrænset emne. Projektarbejdet omfatter

en geografisk analyse af en praktisk problemstilling. I relation hertil arbejdes med emnerne datafangst og validering af data samt redigering og vedligehold af data i et GIS. Endvidere arbejdes med formidling og visualisering af data i form af temakort samt krav til dokumentation og implementering af GIS-løsninger. Deltageren vælger selv hvilket emne der arbejdes med i projektet – dog skal det være et emne, hvor det er naturligt at anvende GIS som metode i projektarbejdet. Projektforløbet i kurset kan udføres individuelt eller af 2-4 kursister, der arbejder med det samme projekt. Kurset i landmåling på bygningsingeniøruddannelsen indeholder et grundlæggende kursus i opmåling og afsætning med GNSS og totalstation, databehandling og korttegning.

Perspektiv nr. 18, 2010

Bygningskonstruktøruddannelsen På bygningskonstruktøruddannelsen i VIA begrænser undervisningen i GIS og geografisk information sig til et grundlæggende kursus i nivellement, udarbejdelse af højdekurveplaner, bygningsafsætning, kortforståelse, og en orientering om forskellige geodatasæt som matrikelkortet med mere. Herudover er der et mindre undervisningsmodul i GIS på orienterende niveau. Det primære mål med denne undervisning er at give bygningskonstruktøren en forståelse for de data han arbejder med. Efteruddannelseskurser For år tilbage udbød kortog landmålingsteknikeruddannelsen en række korterevarende kurser for teknikere inden for landmåling, kartografi og GIS under AMU- og BAI-ordningerne. Siden er tilskudsordningerne ændret så de ikke længere omfatter kortog landmålingsteknikerne, og vægten inden for efteruddannelsesområdet er skiftet fra hyldevarekurser til kurser bestilt af og skræddersyet til virksomheder. Disse afholdes ofte under ordningen om åben uddannelse. Blandt kunderne til virksomhedskurserne tælles blandt andet forsyningsselskaber, forsvaret, kommuner og faglige organisationer. Virksomhedskurserne skræddersyes til den enkelte virksomhed/organisation og afholdes ofte på virksomhedens egen adresse. Varigheden varierer fra en dag og opefter. For eksempel afholdt VIA i foråret et virksomhedskursus for GIS og Geodata-afdelingen i Århus Kommune. Målet for kurset var en kompetenceudvikling primært for afdelingens gruppe af teknikere, samt at

sætte fokus på de områder afdelingen i fremtiden skal beskæftige sig med. Kurset for GIS og Geodata blev afviklet under ordningen om åben uddannelse. Herved kunne deltagerne opnå ECTS point for kurset. Kursets samlede omfang var på 5 ECTS points. Under kurset blev der arbejdet med GIS, SQL, temakort, 3D bymodeler, WMS/WFS set fra klientsiden, projektioner og koordinatsystemer og forskellige geodatasæt som matrikelkortet og FOT. Kurset blev afviklet som 8 kursusdage fordelt på 4 kursusgange suppleret med fjernundervisningslektioner med tilknyttede opgaver og et mindre projekt efter eget valg inden for kursets emner. Kurset blev afsluttet med en evaluering og en diskussion om ’den kommunale kortafdeling år 2015’. GIS-kurserne GIS B1, GIS B2 og GIS B3 beskrevet i afsnittet om GI på bygningsingeniøruddannelsen udbydes endvidere også som efteruddannelseskurser. Kurserne afvikles som fjernundervisning under ordningen om åben uddannelse. For deltagerne er denne form for fjernundervisning en fleksibel måde at tilegne sig nye kompetencer på. Kurserne tilbydes med individuelle start- og sluttidspunkter, så kursisten kan optages fra dag til dag og afpasse sit læringstempo med sine tidsmæssige muligheder. Referencer 1) ’Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker AK samt erhvervsakademiuddannelse til kortog landmålingstekniker AK’, Bekendtgørelse nr. 715 af 07/07/2009, Bilag 3.

Om forfatteren Lars Fredensborg Matthiesen, Landinspektør, Studieleder, Teknisk-Merkantil Højskole VIA University College, lfm@viauc.dk f

Perspektiv nr. 18, 2010 Bring nyeste GI-teknologier i spil. Per Knudsen Geoforums strategi 2008-2013 udråber Danmark til geografisk kompetencenation i 2013. Som forskningsog uddannelsesinstitution støtter DTU fuldt ud op om denne vision. DTU udvikler og nyttiggører naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Integrationen af geoinformatik og sektorforskningen i geodæsi har givet DTU et solidt grundlag til at styrke forskningen og udvikle samarbejdet med geobranchen – både private virksomheder og offentlige institutioner. To nye GI-uddannelser er introduceret på DTU og understøtter derved grundlæggende Geoforums strategi med at gøre Danmark til en geografisk kompetencenation. Med andre universiteters bidrag er Danmark godt dækket med GI-forskningsog uddannelsesaktiviteter indenfor en bred vifte. Der er imidlertid en række barrierer, som forhindrer træerne i at vokse ind i himlen. Hvad mere skal der til? Vores mission DTU er et teknisk-naturvidenskabeligt universitet og vores fokus ligger indenfor forskning og udvikling af nye teknologier og metoder til løsning af opgaver indenfor opmåling og kortlægning inklusiv data-håndtering/lagring, -modellering, -analyse og GIS. Vi sigter primært på at sikre viden på internationalt topniveau af interesse for opmålings- og kortlægningsfirmaer, GIS-firmaer, større landinspektørfirmaer og offentlige myndigheder. Det er vigtigt til stadighed at udvikle forskningens indhold og sikre viden om nyeste teknologier – dels for at sikre grundlaget for innovativt samarbejde og kvalitet og dels for at sikre uddannelsernes aktualitet. Aktuel viden om nyeste teknologier er nødvendig for at virksomhederne kan øge konkurrenceevnen og samfundet sikres en optimal opgaveløsning. Derfor forsker vi i positionering med GPS og andre satellitnavigationssystemer, kortlægning vha digital-fotos, laser- og radar-målinger fra fly og satellitter. Da de satellitbaserede metoder typisk er globalt dækkende er internationale samarbejder særligt vigtige. Vi understøtter euro-

pæiske myndigheder som ESA og EU i deres anvendelse af satellitnavigation og jordobservation til styrkelse af infrastrukturen og udvikling af fremtidens miljø/klima-overvågningssystemer. Nye uddannelser DTU har uddannet folk til geobranchen gennem 150 år. De grundlæggende kurser i landmåling og GIS gives fortsat hvert år til omkring 120 studerende på både diplom- og bacheloruddannelserne. Endvidere undervises i Grønland på diplom-retningen Arktisk teknologi. På kandidat-niveau underviser vi fortsat i Geografiske informationssystemer, kortlægning fra fly- og satellitbilleder, satellitpositionering mv. GI-kompetencer opbygges indenfor flere fagområder på både diplomingeniør- og kandidatniveau gennem undervisning på flere uddannelser. Med specialiseringen Geoinformatik på Diplom Byg giver vi de studerende mulighed for at uddanne sig specifikt til løsning af opgaver indenfor opmåling og kortlægning inklusiv data-håndtering/lagring, modellering, samt analyser indenfor arealanvendelse og forvaltning (GIS). Med fokuslinien Geomatics Engineering giver vi kandidatstuderende med enten en tekniskvidenskabelig eller en naturvidenskabelig bachelor mulighed for at specialisere sig indenfor geoinformatik, geodæsi og jordobservation. (”Geomatics” dækker netop både natur- og teknisk-videnskabelige emner inden for disse områder). Uddannelsen i Geomatics Engineering giver endvidere et solidt videnskabeligt kendskab til positionering med GPS og GALILEO, kortlægning fra fly og satellitter, datahåndtering og design af databa-

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 1. Det europæiske GALILEO vil give nye muligheder for anvendelse af satellitbaseret positionering og navigation.

ser samt visualisering og analyse af spatielle data. En diplomingeniør indenfor geoinformatik såvel som en geomatics-kandidat vil være attraktiv for en lang række virksomheder, offentlige institutioner og forvaltninger. Begge uddannelser sætter et øget fokus på geobranchens opgaver. Kandidaten vil med sit videnskabelige kendskab til især de nyeste satellitbaserede teknologier give virksomhederne nye kompetencer, som styrker branchens muligheder internationalt. Med basis i internationale samarbejder ventes uddannelsen endvidere at kunne tiltrække udenlandske studerende, som søger den særlige kombination af geodæsi, geoinformatik og jordobservation, hvor regionale aspekter (kortlægning og GIS) er forbundet med de globale perspektiver (satellitbaseret jordobservation og overvågning).

Innovation Samarbejdet med geobranchens virksomheder er uhyre vigtigt. Vi har brug for virksomhedernes deltagelse i undervisningen omkring praktikpladser og omkring eksamensprojekter. Kun gennem samarbejder og fælles projekter kan vi sikre uddannelsernes relevans og aktualitet, som igen er en forudsætning for at uddannelsen af fremtidens medarbejdere vil kunne bibringe virksomhederne det nødvendige kompetenceløft. Samarbejde med virksomhederne i innovative aktiviteter er ligeledes uhyre vigtigt i nyttiggørelsen af universitetets viden. Eksempler på innovative samarbejder kan være forskningsprojekter hvori en problemstilling behandles videnskabeligt, eller projek ter hvori nye metoder og produkter udvikles. I begge tilfælde tilflyder der den

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 2. Eﬀektive metoder baseret på remote sensing og digital billedbehandling sikrer en moderne og tidssvarende topografisk kortlægning i fremtiden.

pågældende virksomhed forskningsmæssig kompetenceberigende viden. Vi har enkelte aktiviteter kørende men er ikke kommet op på det ønskede omfang af innovative samarbejder endnu. Hvad er problemet? Som nævnt indledningsvis er Danmark ganske godt dækket af GI-forskningsog uddannelsesaktiviteter; så længe det varer i hvert fald! Uddannelserne er under pres på grund af lav søgning af studerende og en deraf vigende tilførsel af ressourcer. Vi har allerede oplevet en reduktion af forskergrupperne på nogle universiteter. Dette går ud over både forskningen og uddannelserne, hvilket i yderste konsekvens vil være fatalt for GIkompetencenationen Danmark. Der er i dag ikke nogen videre koordination mellem universiteterne om deres respektive GI-uddannelser. Tværtimod, vi befinder os nærmere i en konkurrencesituation, hvor det gælder om at tiltrække de få studerende, som har interesse for GI-området. Dette er ikke problemet i sig selv, da de forskellige uddannelsestilbud har forskellige profiler. Det gælder naturligvis om, at de kommende studerende vælger den for dem rigtige uddannelse. Problemet er, at uddannelsesinstitutionerne hver især skal dække

GI-området nogenlunde bredt. Der foregår derfor en masse dobbeltarbejde i undervisningen. Dobbeltarbejde er jo som bekendt en dårlig udnyttelse af ressourcerne. Problemet forstærkes af en vigende tilførsel af ressourcer. Et andet ressourcemæssigt problem på universiteterne er, at adjunkter, lektorer og professorer er ansat til at forske og til at undervise. Og her taler vi om højniveau videnskabelig forskning, som kan publiceres i internationalt anerkendte tidsskrifter. Der er meget lidt plads til innovation. Selvom viljen er til stede, er det meget vanskeligt for den enkelte forsker at deltage i innovative samarbejder med virksomhederne. Innovation kræver således ekstra tilførsel af penge udefra – enten fra fonde eller direkte fra de primære interessenter, dvs. de deltagende virksomheder. Hvad gør vi? Ovenstående problemstillinger udgør nogle af de vigtigste barrierer for at vores bestræbelser for at en understøttelse af branchen ikke lykkes fuldt ud. De er ganske velkendte og Geoforums strategi adresserer da også de fleste af dem. Blandt andet peger strategien på nødvendigheden af samarbejder mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Vi vil som nævnt ovenfor fortsat

Perspektiv nr. 18, 2010

støtte op om Geoforums strategi og sikre Danmark som GI-kompetencenation i 2013. Vi foreslår følgende tre aktioner: Øget rekruttering til uddannelserne Det er uhyre vigtigt at synliggøre uddannelserne overfor potentielle studerende. De kommende studerende vælger i højere grad studium ud fra den efterfølgende jobsituation. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne deltager i definitionen og profileringen af fagområdet og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne aktivt medvirker til at synliggøre både branchen, dens jobmuligheder og uddannelserne over for potentielle studerende. Øget koordination af undervisningen Det er ligeledes vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne koordinerer og undgår dobbeltarbejde i undervisningen. Herved frigøres ressourcer, som efterfølgende kan anvendes i en styrkelse af institutionens kerne-forskning og –uddannelse. Indenfor efteruddannelse, især længere forløb som master-programmer, kan samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne ligeledes være hensigtsmæssigt. Øget innovation Endelig er samarbejde mellem universiteter og virksomhederne i både forskning og undervisning uhyre vigtigt. Vi må finde modeller for og ressourcer til igangsættelse af fælles forskningsog innovationsprojekter. Erhvervs-ph.d.-ordningen er en oplagt model, som må udnyttes. Endvidere må virksomhederne støtte undervisningen med eksamensprojekter og med praktikmuligheder og herved gøde jorden for yderligere samarbejder. Ovenstående tre aktioner er ikke rangordnede. De vil generelt nedbryde vigtige bar-

Figur 3. Det varierende klima, vurdering af dets effekter og efterfølgende tilpasning stiller øgede krav til den geodætiske infrastruktur og sammenhængen mellem geografiske data.

rierer for at uddannelsesinstitutionernes bestræbelser for at understøtte branchens vil lykkes. Der er mange andre aktioner, som ligeledes vil forbedre branchens kompetencer. Jeg har ikke forholdt mig til brugersiden og samfundsvidenskabelige aspekter. Der må selvfølgelig være balance i tingene, så vores nyeste teknologier også kommer i spil og bliver anvendt bredt i samfundet. Endelig kan man lade sig inspirere af udenlandske succeshistorier. Ville google kunne springe ud af den danske geobranche?

Om forfatteren Per Knudsen, Afdelingsleder for Geodæsi, DTU Space, pk@space.dtu.dk.

Perspektiv nr. 18, 2010 Aalborg Universitet og de fremtidige uddannelsestilbud indenfor Geoinformatik Lars Bodum, Carsten Jahn Hansen og Michael Tophøj Sørensen Aalborg Universitet (AAU) har som flere andre universiteter i Danmark oplevet en stagnation og i enkelte tilfælde en tilbagegang i antallet af kandidater, der vælger uddannelser med et større eller mindre indhold af geoinformatik. Det er sket i en tid hvor behovet for kandidater med viden om geoinformatik og relaterede emner i samfundet generelt er vokset. Både massemarkedet og de mere specialiserede dele af branchen søger ofte kandidater, der har datalogiske kompetencer med indsigt i geografisk informationsteknologi. Samtidig er de fleste specialer på forvaltningsområdet såsom planlægning og administration af fødevareproduktion, natur- og miljøområdet samt hele det bebyggede område afhængige af at kandidaterne har viden om og kan anvende rumlige analyser og visualisere disse på kort. Der er med andre ord hårdt brug for folk med forstand på geoinformatik i Danmark såvel som internationalt. Der er bred enighed om at de danske uddannelsesinstitutioner er nødt til at skærpe profilen og skabe klarhed omkring de uddannelsestilbud der er og vil komme i de nærmeste år indenfor faget geoinformatik. På AAU er vi klar over at indsatsen ikke har været så prangende og at resultaterne derfor er udeblevet. Vi har indtil nu brugt meget tid på at analysere og reflektere over situationen, men har ikke fundet entydige svar eller løsninger, der umiddelbart giver flere kunder i butikken. Nu er tiden ved at være kommet til at vi kan melde ud med nogle bud på, hvordan det kan se ud fremadrettet. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i den antagelse at der mangler kandidater med speciale indenfor geoinformatik. Vi har koncentreret indholdet til at handle om situationen på universitetsuddannelserne og mere specifikt vil vi kun omtale de aktiviteter der enten er sat i gang på AAU eller er under planlægning samme sted. Det er vigtigt at forstå at vi stadig ser det som et overordnet mål at kunne bibringe elementer til en koordineret indsats for hele uddannelsesområdet og at vi gerne stiller vores viden og kompetencer til rådighed for branchen når der bliver kaldt på os. Vi udbyder forskningsbaseret undervisning til højeste niveau på dette område, og ser os selv som aktører i et marked, der byder på mange andre spændende initiativer og

uddannelser. Vores håb er at information og koordinering kan være med til at løfte hele uddannelsesmarkedet på området og dermed styrke branchen til en stærkere national såvel som international profil indenfor geoinformatik. Rammerne for universitetsuddannelser Den tid er ovre, hvor det frie initiativ herskede på de danske universiteter. Efter 1968 skete der en generel bundvending på de traditionelle universiteter, og masser af alternative modeller voksede frem. Der blev plads til nye universiteter og nye undervisningsformer. På AAU opdyrkede vi det såkaldte problembaserede projektarbejde, hvor de studerende arbejder i grupper. Det gør vi for øvrigt stadigvæk, men rammerne rundt omkring dette udmærkede koncept har forandret sig meget. Andre steder opfandt man helt nye uddannelser og der var i det hele taget en åbenhed omkring det at blande forskellige fag og teorier. Baggrunden og motivationen for de studerendes valg af uddannelse var også helt anderledes på den tid. De fleste valgte uddannelse ud fra nogle betragtninger om en bestemt faglighed og så kiggede man meget efter studieformen. Alle studerende vidste at når de startede på en bestemt uddannelse så skulle man gennem et helt fastlagt forløb for så efter 4 eller 5 års studier at kunne afslutte med en eksamen på samme sted og som regel kunne

Perspektiv nr. 18, 2010

man så kalde sig fx diplomingeniør, civilingeniør, arkitekt, landinspektør eller geograf. I takt med en stigende grad af internationalisering og harmonisering af regler og vilkår for universitetsuddannelser er forandringerne kommet. Det være sig i form af en ensartet udmåling af aktiviteternes arbejdsbelastning for de studerende (ECTS-label) eller ved at undervisningssproget er skiftet fra dansk til engelsk. Indenfor de seneste 10 år har især Bologna-processen haft stor betydning for de forandringer, der har været på uddannelserne, og derfor vil dette initiativ blive uddybet senere i artiklen. I en anden retning går de forandringer, der er ideologisk eller økonomisk begrundede. Specielt på det ideologiske plan har AAU mærket en konkret indskrænkning i frihedsgraderne idet den siddende regering (2001-2010) på et tidspunkt fik vedtaget et forbud mod afholdelse af gruppeeksamen, hvilket medførte en række vanskeligheder idet meget af undervisningen på AAU foregår i grupper. På det økonomiske område har AAU, som alle andre universiteter i Danmark, mærket den stramning der er sket på tildelingen af ressourcer til universiteterne. Ganske vist gives der flere midler end nogensinde til universiteterne, men mange af disse penge gives i dag som konkurrenceudsatte forskningsmidler specielt rettet mod forskning indenfor strategiske områder. Det har betydet at universiteterne er blevet tvunget til en prioritering af alle arbejdsopgaverne, og de vægter nu forskningen højere end undervisningen. Det er ikke i sig selv et problem hvis blot der foregår tilstrækkelig forskning på de områder hvor der også undervises. Så vil det på den lange bane faktisk kunne betyde en styrkelse af fagområdet. Men desværre har man ikke været nok fokuseret på geoinformatik i den sammenhæng, så resultatet har været derefter. Der er altså behov for at styrke forskningen på de områder, hvor man også ønsker at være stærke på uddannelsesområdet.

Forskningsbaseret undervisning Universiteterne har en særlig forpligtelse til at sikre en forskningsbaseret udvikling af en lang række fag og discipliner, uafhængigt af særinteresser men ofte i samarbejde med mange forskellige interessenter. Universiteterne skaber, samler og formidler ny viden og forståelse. Udviklingen i et samfund under hastig globalisering viser meget klart, at både fagenes og erhvervenes udvikling i stigende grad er afhængige af betydelige forskningsindsatser og øget vidensindhold. Et fags eller fagområdes videre skæbne er i stigende grad afhængig af evnen til at være på ”videnskabelig forkant”. Dette betyder ikke en løsrivelse fra praksis eller erfaringsbaseret læring – slet ikke. Tværtimod er det et tværgående grundvilkår for videnskab, at der kan etableres empirisk belæg for teoretiske forståelser og påstande om sammenhænge. Professionalisering og videnskabeliggørelse hænger i den forbindelse tæt sammen. Videnskabeliggørelse af samfundet og dets virke (eks. gennem udvikling af fag og erhverv) sker løbende og handler i høj grad om at forbedre evnen til at kunne dokumentere og argumentere sine påstande. Eller med andre ord; at kunne udsætte sig selv og sit arbejde for kritiske vurderingsprocesser med henblik på at øge kvaliteten og skabe bedre grobund for reel innovation. Der er opstået en stærkt øget konkurrence på skabelsen og anvendelsen af ny viden til brug for fags og erhvervs udvikling. Universiteterne har også en central forpligtelse til at skabe og udvikle uddannelser og undervisning baseret på denne forskning og viden. Dette er ikke nyt, men har hele tiden været et grundvilkår. Det medfører, at alle universitetets studier fra start til slut i princippet skal være videns- og forskningsbaserede. På bachelor-forløb viser dette sig ved, at der eksempelvis er krav om kendskab til teorier

Perspektiv nr. 18, 2010

og metoder indenfor faget svarende til ’thestate-of-the-art’ på nationalt niveau. På kandidat-forløb øges kravene yderligere, således at der eksempelvis forventes en egentlig forståelse og kritisk stillingtagen til teorier og metoder på et niveau svarende til international ’the-state-of-the-art’. Både bachelor- og kandidatuddannelserne er således afhængige af og funderede på forskning. Bologna-processens betydning Formålet med Bologna-processen har været at gøre området for videregående uddannelse mere sammenligneligt og gennemsigtigt. Målet er bl.a. at øge mobiliteten for de studerende og gøre studier og karakterer sammenlignelige på tværs af grænserne i Europa. I udgangspunktet er der tale om tre hovedformål: • Sammenlignelige og gennemskuelige uddannelsesgrader, som skal organiseres i en tredelt struktur (bachelor-kandidatdoktor). Det er et vigtigt, men stort krav, som har været under implementering siden aftalen om Bologna-processen blev underskrevet • Sikkerhed for kvaliteten i relation til fælles retningslinjer og rammer for bedømmelsen af de tre niveauer. Kun på den måde kan man sikre at det vil være muligt at leve op til især mobilitetskravet • Retfærdig anerkendelse af uddannelsesgrader på tværs af grænserne (ECTS-label) På AAU har vi længe arbejdet aktivt med implementering af Bologna-processens principper. Faktisk kan vi sige at processen er gennemført når de sidste brikker kommer på plads i løbet af 2011. Det har krævet vigtige tilpasninger, hvor vi ikke kun har kigget indad men i høj grad også udad. Vi er nu mere præget af åbenhed, hvor internationale studerende kommer for at følge dele af deres uddannelse på AAU samtidig med at

det er blevet meget lettere for vores egne studerende at tage af sted på udlandsophold. Senest har en større reform betydet at alle uddannelser nu er bygget op efter den samme skabelon [1]. Den sidste del af Bologna-processen drejer sig om krav til anerkendelsen af uddannelsesgraderne på tværs af grænserne. Det handler for universiteterne om at opnå den såkaldte ECTS-label. ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Et ECTS-label er EU Kommissionens kvalitetsstempel for, at et universitet forvalter brugen af henholdsvis ECTS og DS (Diploma Supplement) på en tilfredsstillende måde. Den næste udfordring for AAU er at opfylde kravene til – og opnå – denne ECTS-label. Første skridt på vejen mod et ECTS-label tages i forbindelse med den forestående studieplansrevision, som uddannelserne netop har taget hul på. ECTS er også navnet på de point man udmåler uddannelser med. Hvert semester i uddannelsen svarer til 30 ECTSpoint, hvilket betyder at en bachelor uddannelse (6 semestre) udmåles til 180 ECTSpoint og en kandidatuddannelse (4 semestre) udmåles til 120 ECTS-point. For at få en fornemmelse af omfanget af et ECTSpoint, så plejer man at ækvivalere med 30 timers arbejdsindsats af den studerende. Da AAU har en lang tradition for problembaseret læring og projektarbejde i grupper, bliver et standardsemester (30 ECTS) i fremtiden defineret som bestående af 3 kur-susmoduler á 5 ECTS samt et projektmodul á 15 ECTS. Alle moduler afsluttes og eksamineres i reglen særskilt, og de “deklareres” med præcise mål, så det klart fremgår, hvilken viden samt hvilke færdigheder og kompetencer, den studerende erhverver gennem det pågældende kursus- eller projektmodul. Denne nye struktur og de meget klare målbeskrivelser giver bedre muligheder for de studerende for udveksling på tværs af grænserne både for at tage enkelte kursus-

Perspektiv nr. 18, 2010

moduler og hele semestre. De klare målbeskrivelser giver især hjemmeuniversitetet og den studerende et langt mere forudsigeligt billede af, hvad der kan opnås ved at følge undervisning på AAU. Dertil kommer, at en stor majoritet af kandidatuddannelserne fra efteråret 2010 udbydes som engelsksprogede uddannelser, hvorfor det bliver lettere at følge undervisningen, såfremt man som studerende helst ikke vil undervises på dansk [1]. Akkreditering af uddannelserne Der er også blevet strammet meget op omkring akkrediteringen af uddannelser i Danmark. I forbindelse med akkrediteringsloven fra 2007 oprettede man samtidig en akkrediteringsmyndighed (ACE Denmark), der fik til opgave at evaluere og godkende de videregående uddannelser på alle områder under Ministeriet for Videnskab, Teknologi & Udvikling. Det betyder at alle nye uddannelser skal igennem en tvungen akkreditering og samtidig er der vedtaget en turnus hvor alle uddannelser skal gennem akkreditering hvert 5. år. Studierne bliver i den forbindelse vurderet af uafhængige (og herunder internationale) eksperter, som tager stilling til, om ovenstående forskningsog undervisningsmæssige forudsætninger og vilkår er opfyldt på det enkelte studie, på de enkelte semestre, og ned i de enkelte kursus- og projektaktiviteter. En manglende eller utilfredsstillende opfyldelse vil medføre krav om øjeblikkelige ændringer. AAU’s uddannelser Alle uddannelser er nu klart delt op i to selvstændige dele. Bacheloruddannelsen tager tre år, fordelt over seks semestre, og koncentrerer sig om at etablere et solidt og forsknings-baseret grundlag omkring relevante værktøjer og metoder, samt kendskab til grundlæggende teorier og forståelser. Kandidatuddannelsen varer yderligere to år, fordelt over fire semestre. Dette indebærer to kursustunge semestre (projekt á 15 ECTS plus 3x5 ECTS kurser). Dertil

kommer et semester, hvor studerende har mulighed for virksomhedsophold, ophold på andre universiteter eller at skrive ”fordybelsesprojekt” (eventuel som del af et langt afgangsprojekt). Endelig afsluttes med et afgangsprojekt. Kandidatstudier er kendetegnet ved at løfte den studerendes viden og kritiske tilgang til et niveau, som er internationalt konkurrencedygtigt og baseret på et internationalt niveau. Denne 2+1+1 struktur og model er allerede internationalt velkendt og efterhånden så udbredt, at den i stadig stigende grad danner grundlag for studenter-mobilitet og faglig sparring omkring udvikling af uddannelser. Alle AAU-uddannelser under Tek-Nat fakultetet er faktisk bundet af et krav om at indordne sig denne struktur. Hvor rammebetingelserne for interaktion mellem beslægtede uddannelser tidligere var meget begrænsede og ofte umulige i praksis – så er situationen i dag, at der åbnes for betydelige muligheder for udveksling, samarbejde og gensidigt udbytte. Den hidtidige erfaring er, at det medvirker til kvalitetsløft og højere grad af forskningsbaseret tilgang og indhold. Det er derfor også et afgørende vilkår, at universitetsstudierne matcher denne struktur. En undladelse af dette afskærer et studie fra betydelige udviklingsmuligheder og i praksis fra samarbejde med beslægtede fag igennem undervisning. Det vil eksempelvis hæmme studiets mulighed for igennem et kandidatforløb at samarbejde med de bedste institutioner indenfor netop de fag som kendetegner forløbet – og dermed opnå højest mulige niveau. Specialisering er nødvendig Kandidatuddannelserne er specialiseringer. Det er hensigten i Bologna-processen, og det er et grundlæggende vilkår for at kunne afslutte universitetsuddannelserne på højest mulige niveau. Specialisering opstår ved at forfølge og diskutere et eller flere fagområder ned i deres grundsubstans og –idé, og især at oparbejde en evne til at forholde

Perspektiv nr. 18, 2010

sig kritisk til fagenes grundlæggende forudsætninger, udfordringer og påståede sammenhænge. Derigennem opnås et niveau af reflekteret forståelse og indsigt, som stiller kandidaten i stand til: 1) at forholde sig til nye teorier, nu og fremover, og 2) at udvikle nye metoder, værktøjer og praksis, frem for kun at kunne anvende eksisterende. Kort fortalt: hvor bachelorer kan anvende teorier og metoder, så er kandidaten derudover i stand til bedre at kunne udvikle nye tilgange og forfølge nye forståelser over tid. Specialiseringsforløbet kræver derfor også en delikat balance mellem forskningsbaseret kursusaktivitet og tid til på egen hånd (men under vejledning) at afprøve og demonstrere nye færdigheder og kompetencer. Udover at være strukturelt (som nævnt ovenfor) og ressourcemæssigt uigennemførligt, så vil en overfyldt kursusflade således også være hæmmende for den afsluttende faglige udvikling og opnåelse af de kompetencer som forventes. Muligheden for at etablere sig som ”udvikler”, efter de første to kursussemestre, hjælpes på vej igennem forskellige typer af forløb på kandidatstudiernes 3. semester, som skræddersyes i forhold til typen af den studerendes ambitioner. Men fælles for dem alle er netop, at de giver tid til at afprøve og diskutere hidtil opnået viden, færdigheder og kompetencer. Dette kan ske gennem et virksomhedsophold, ophold på andre universiteter eller gennem et fokuseret projektforløb. På det afsluttende semester kulminerer denne lærings- og udviklingsproces i et afgangsprojekt, som skal være både teoretisk og empirisk velfunderet, samt demonstrere en kritisk tilgang til anvendte teorier og metoder. Uddannelserne er i stigende grad afhængige af samarbejder mellem mange forskellige forskningsog uddannelsesmiljøer. Det sker til dels af ressourcemæssige og effektiviseringsmæssige årsager, som det ganske rigtigt og ofte fremføres. Men det sker i mindst lige så høj grad som udtryk for et

reelt behov for ikke at nøjes med ”det næstbedste”, særligt i forbindelse med kandidatstudier. Specialisering beror på kontakt med og inspiration fra netop de aktører og parter, som kan levere det bedste på fagområdet, dvs. primært international ’the-stateof-the-art’ forskning og viden, som efterhånden nævnt nogle gange. Kandidatstudier er i dag en vægtig del af et omfattende internationalt uddannelsesmarked, hvor studerende afsøger muligheder, der matcher netop den specialisering de søger og ønsker. Dette er et faktum for både danske og internationale studerende. Nogle af de afgørende konkurrencevilkår på dette marked er: 1) udbud af (kandidat)uddannelsen på engelsk, 2) samarbejde med andre uddannelsesog forskningsinstitutioner, og 3) at uddannelsens indhold igennem kurser og projektmuligheder er konkurrencedygtig på et internationalt niveau. Bacheloruddannelserne Det vil kun være muligt her at nævne nogle få af de mange initiativer på uddannelsesområdet, og fokus vil selvfølgelig være på de uddannelser der indeholder elementer af geoinformatik. Derfor vil vi her på kort form omtale konkrete elementer af landinspektøruddannelsen, geografiuddannelsen og byenergi- og miljøingeniøruddannelsen som eksempler på de bacheloruddannelser som AAU tilbyder efter at alle forandringerne er gennemført. De har dels en række fælles elementer og samtidig gives de studerende her et godt teoretisk og vidensbaseret grundlag for at kunne arbejde med geografisk information. Samtidig er det vigtigt at understrege at stort set samtlige projekter på de tre bacheloruddannelser vil indeholde fremstillinger af geografisk information på den ene eller anden form. Landinspektør På landinspektøruddannelsen forsøges det fra starten af studiet at give de studerende en fornemmelse af begrebet rumlighed. Et af kursusmodulerne på 1. semester indeholder elementer af landmåling, hvorefter de stu-

Perspektiv nr. 18, 2010

derende modellerer en bygning i 3d og laver forskellige afbildninger af denne bygning. På 2. semester afholdes et kursus i geografisk informationsvidenskab for øvrigt sammen med geografi og by-, energi- og miljøingeniørerne. På 3. semester afholdes et kursus i bygeografiske metoder, hvor byens rum beskrives og analyseres vha. geodata og geografisk informationsteknologi. På 4. semester er temaerne henholdsvis det åbne land, hvor bl.a. terrænmodellering indgår som element, samt detailmåling, hvor landmålingen bliver kombineret med kortkonstruktion og 3d modellering. På 5. og 6. semester benyttes geodata i udstrakt grad til at argumentere for de valg der foretages i projekterne og beskrive løsningerne med. Geografi På geografiuddannelsen starter de studerende på 1. semester med et kursus, der introducerer til fagets metoder, herunder arbejdet med geografisk informationteknologi. På 2. semester følger geograferne kurset i geografisk informationsvidenskab sammen med landinspektørerne og byenergi- og miljøingeniørerne. På 3. semester tager geograferne fat på naturgeografien og herunder et kursusmodul i de naturgeografiske metoder. Det indebærer også arbejde med geografisk informationsteknologi. På 4. semester er det kulturgeografien og herunder også de kulturgeografiske metoder, der også indeholder elementer af rumlig analyse og kortlægning. På 5. semester gælder det natur og miljø, som for øvrigt gennemføres sammen med byenergi- og miljøingeniøruddannelsen. Her bruges de metoder der er lært på foregående semestre til kortlægning af energistrømme samt natur- og energiressourcer. På 6. og sidste semester har geograferne endnu et metodekursus, hvor der specifikt er fokus på geografiske informationer og tilhørende rumlige analysemetoder. By-, Energi- og Miljøingeniør By- energi- og miljøingeniør er en bacheloruddannelse med fokus på netop de tre

nævnte emneområder. På denne uddannelse er der ikke geoinformatik på 1. semester, mens de studerende på 2. semester følger kurset i geografisk informationsvidenskab sammen med landinspektørerne og geograferne. På 3. semester følger denne uddannelse samme forløb som landinspektørerne, og her ligger altså bl.a. kurset i bygeografiske metoder med fokus på byens rum og anvendelse af geodata i planlægningen. På 4. semester er der fokus på mobilitet. Her vil der også blive anvendt geodata i stor stil som argumentation for de forskellige problemstillinger på dette område. På 5. semester, der læses sammen med geografi, er det bæredygtighed der er temaet med fokus på natur og miljø. På 6. semester er et af emnerne klimaforandringer, hvilket også behandles med anvendelse af geografisk information om emnet. Kandidatuddannelserne På nuværende tidspunkt er kandidatuddannelserne ikke helt faldet på plads, og derfor vil det følgende tage udgangspunkt i nogle overordnede beskrivelser af de rammer der er lagt for uddannelsernes studieordninger. Vi har desuden valgt at koncentrere beskrivelserne om de 3 specialiseringer der ved afslutningen giver ret til titlen cand. geom. (ret til at bære titlen landinspektør hvis man bygger ovenpå en bachelor i landinspektørvidenseskab) eller cand. scient. techn. i landinspektørvidenskab (hvilket IKKE giver ret til titlen landinspektør eller efterfølgende beskikkelse som dette). Den sidste er aktuel når der kommer kvalificerede ansøgere med en anden bacheloruddannelse end en bachelor i landinspektørvidenskab, og det sker faktisk oftere og oftere. Landinspektørspecialiseringerne Der er planer om i første omgang at lave tre nye studieordninger og således tre kandidatuddannelser dels som overbygning på bachelor i landinspektørvidenskab og dels som stærke tilbud til andre studerende med en bachelor indenfor beslægtede emner samt ikke mindst for internationale studerende. En af modellerne, der dis-

Perspektiv nr. 18, 2010

kuteres i øjeblikket indeholder fælles kursuselementer for de tre specialiseringer på første semester, hvorefter hver specialisering bygger moduler på de studerende til et niveau hvor man med rette kan kalde dem specialister indenfor deres egen studieretning.

Hvor de to øvrige specialiseringer beskæftiger sig med infrastrukturen for geografisk information på et overordnet forståelsesniveau, så vil de studerende på denne specialisering gå endnu dybere og beskæftige sig indgående med international standardisering og afledte problemer heraf.

Land Management Denne specialisering tager udgangspunkt i at forstå begreber som land og ejendom som vigtige ressourcer i en globaliseret verden. Der arbejdes i forskellige skalaer og foruden den umiddelbare rumlige forståelse af begreberne bliver de juridiske og forvaltningsmæssige sider af emnerne også taget op. Blandt kursusmodulerne er der også fag som byplanlægning og byudvikling både nationalt og internationalt.

Masteruddannelse og øvrige efteruddannelsesinitiativer Et andet vigtigt begreb på uddannelsesområdet på AAU har i mange år været livslang uddannelse. Det er et begreb, vi har brugt om et konkret initiativ, hvor tidligere kandidater fra AAU hvert år i august måned inviteres til en uges næsten gratis efteruddannelse. Udbuddet skifter hvert år, og initiativet er populært hos dem, der kommer. Men livslang uddannelse er meget mere end kursustilbud og gæsteforelæsninger i august. Det er samtidig et begreb, der beskriver et stort behov hos alle, der er aktive på arbejdsmarkedet. Det gælder naturligvis også alle, der beskæftiger sig med geoinformatik i større eller mindre grad.

En vigtig forudsætning for forståelsen af de rumlige begreber er en forståelse af infrastrukturen for geografisk information. Derfor er netop dette område prioriteret, også på specialiseringen Land Management. Surveying and Mapping Specialiseringen går i en mere teknisk retning og beskæftiger sig med forskellige teknologier indenfor især positionering og sensor-systemer. Der er dog også her vigtige elementer af at forstå samfundets behov for at organisere og standardisere geodata. Systemudvikling og applikationsudvikling indgår også i denne specialisering. Der er ligeledes mulighed for at de studerende kan specialisere sig i fotogrammetri og digital kortlægning. Geoinformatics Her får de studerende viden og forståelse for geoinformatik på højeste niveau (lige før ph.d. niveau). De studerende undervises i geografiske informationsteknologi og services, geografisk information i en datalogisk sammenhæng og geovisualisering. Samtidig hæves deres færdigheder og kompetencer i brugen af rumlige analyser og hele den brogede palette af beslutningsstøtte-værktøjer.

I perioden 1996 til 2007 udbød AAU en masteruddannelse i geoinformatik, hvor mere end 100 studerende færdiggjorde, hvad der svarede til 60 ECTS på to år. Uddannelsen, der havde egen bekendtgørelse, bød på geoinformatik lige fra introduktionen til faget og til problemorienteret projektarbejde, der på et meget detaljeret niveau viste kandidaternes opnåede kompetencer på dette område. Efter nogle år, hvor antallet af ansøgninger til uddannelsen har været under 10 og den derfor ikke er startet op, har AAU igen planer om at udbyde en fornyet masteruddannelse i geoinformatik. Denne gang bliver adgangskravene sikkert slækket en del (fra 5 års erhvervserfaring til 2 års erhvervserfaring), men til gengæld vil undervisningen forudsætte, at man allerede har opnået viden, færdigheder og kompetencer svarende til geoinformatik på bachelorniveau. Elementer fra geoinformatik-specialiseringen på kandidatuddannelsen vil komme til at ind-

Perspektiv nr. 18, 2010

gå samtidig med, at uddannelsen geografisk vil komme til at sprede sig over både Aalborg og Ballerup. Ideen er også at udbyde enkeltfag fra uddannelsen, der kan være med til at supplere viden på specifikke områder. Disse initiativer er med til at understrege, at vi godt er klar over, at der er et stort udækket behov for efteruddannelsestilbud indenfor geoinformatik, som vi også anerkender, at vi har

et medansvar for at fylde ud. Vi ønsker i høj grad at leve op til vores egen fortolkning af begrebet livslang uddannelse. Forventningen er, at vi kan udbyde disse uddannelsestilbud allerede fra efteråret 2011. Referencer [1] L. Bodum and M.T. Sørensen, “Nordisk samarbejde på uddannelsesområdet,” Kart og Plan, vol. 70, 2010, pp. 70-75.

Om forfatterne Lars Bodum (lbo@land.aau.dk), Carsten Jahn Hansen (jahn@land.aau.dk) og Michael Tophøj Sørensen (tophoej@land.aau.dk) er alle lektorer ved, Aalborg Universitet, Institut for samfundsudvikling og planlægning

Perspektiv nr. 18, 2010 Det nationale GI-kompetenceløft: Uddannelsen ved Geografi/Geoinformatik på Københavns Universitet og dens forudsætninger Lasse Møller-Jensen En GI-kompetencenation kan forstås som et land, der er i stand til at integrere geografisk informationsteknologi i alle de sammenhænge, hvor det giver mening og fordele. Dette kræver forskning, undervisning, formidling og videreuddannelse. Desuden kræver det nationale strategier for etablering af en hensigtsmæssig infrastruktur for de geografiske data. Denne artikel koncentrerer sig om uddannelse. Jeg vil indledningsvis opridse dette miljøs hidtidige bidrag til det nationale GI-kompetenceløft med ovenstående forståelse af en IT-kompetencenation som ramme. Deref ter vil jeg gå videre til strategier og barrierer for at udfylde denne rolle i fremtiden. Jeg vil starte med at kommentere forholdet mellem fagene Geoinformatik og Geografi. Geoinformatikken blev officielt introduceret som en bacheloruddannelse i starten af 1990’erne og har levet sammen med geografien siden. Der var dog geoinformatik elementer i geografistudiet endnu tidligere, bla. under visning i GIS og ”remote sensing”. Geoinformatikken kan på sin vis opfattes som et fag, der forsøger at udkrystallisere de generiske aspekter af den digitale geografiske informations-håndtering. Mere jordnært har det i denne sammenhæng betydet undervisning i generel GISanvendelse, applikationsprogrammering til GIS, databaseteori, nationale kort og registre, digital billedbehandling, rumlige analysemetoder mv. Geoinformatikken og geografien har fra starten været forbundne, men udviklingen er forstærket gennem de senere år. Fra at være isolerede tekniske støttefag er de geoinformatiske discipliner, specielt GIS og satellitbilledeanalyse, overgået til nu at være centrale og vigtige for geografers muligheder for at håndtere og analysere datasæt, der er relevante for forskning og undervisning. Samtidigt er den praktiske brug af GIS i bl.a. forvaltningsopgaver påtrængende. GIS kan i denne sammenhæng opfattes som et værktøj til implementering af teori

og metoder fra det geografiske fagområde i f.eks. den konkrete by- eller landsplanlægning. Geografers såvel som geoinformatikeres GI-kompetencer, dvs. viden om både de tekniske og de anvendelsesmæssige potentialer, bliver efterspurgt af et relativt bredt aftagerfelt. En af styrkerne er tilsyneladende ofte netop den bredt funderede faglighed. Denne gør, at kandidaterne ofte er gode til at forbinde viden om de muligheder, der ligger i et GI-fagområde i rivende udvikling med indsigt i de processer og sammenhænge, hvor faget skal anvendes. Geografi -og geoinformatikfagene bidrager dermed stærkt til besættelsen af stillinger, hvor der er fokus på områder som a) implementering og håndtering af geodata-applikationer, b) indførelse af nye digitale metoder til håndtering af rumlig information, c) analyse og anvendelse af geodata, og d) digital formidling af geografisk information. Efterspørgslen fra bla. konsulentfirmaer og kommuner er stor og konstant, hvilket til gengæld medfører, at næsten ingen kandidater med geoinformatikbaggrund bliver ansat i gymnasiet. Der synes da heller ikke at være en klar tendens til, at de nye universitetsstuderende allerede kender til de geoinformatiske discipliner i noget stort omfang. For at afhjælpe dette har Instituttet gennem årene med succes afholdt besøgsarrangementer for gymnasieklasser. Ofte går den efterfølgende diskussion på, hvor svært det er at få skabt de nødvendige IT- og datamæssige rammer for at kunne gennemføre GI-undervisning i gym-

Perspektiv nr. 18, 2010

Figur 1. Studerende øver sig i praktisk opmåling med diﬀerentiel GPS.

nasiet med de økonomiske- og tidsmæssige res-sourcer, der er til rådighed. I forbindelse med ulandsaktiviteter financieret af Danida og andre donorer har instituttets GI-kompetence-profil været efterspurgt gennem en årrække. Dette ses blandt andet i en række projekter med fokus på kapacitetsopbygning i Afrika indenfor forskning, undervisning og generel samfundsmæssig anvendelse af geodata. Derudover har GI-kompetencerne været omdrejningspunktet for en række forsknings-orienterede bistandsprojekter, der analyser udviklingen i forskellige former for arealanvendelse - herunder vegetation/ørken og byudvikling – samt projekter, der estimerer klimaparametre for store områder. Forudsætninger Der er en række forudsætninger forbundet med at kunne gennemføre undervisning

på universitetsniveau, der kan bidrage til det nationale kompetenceløft indenfor den avancerede brug af geoinformatik. Her skal nævnes nogle af de vigtigste ved geografi/ geoinformatik: 1. Tilgængelighed til relevante geodatasæt og registre. Det var tidligere en tidskrævende og ofte omkostningstung opgave at få adgang til fulde nationale datasæt, der kunne indgå i undervisningen. I de senere år er der lavet generelle aftaler med bla. Kort & Matrikelstyrelsen, der umiddelbart har forøget datatilgængeligheden væsentligt. Afhængig af datakilde og –leverandør kan det stadig i visse tilfælde være omkostningsmæssigt uoverkommeligt at stille data til rådighed for undervisningen (fx fuld dækning af orthofotos); det er dog i visse tilfælde muligt at få adgang til en lidt ældre generation af tilsvarende data.

Perspektiv nr. 18, 2010

2. Tilgængelighed til avanceret software og IT-faciliteter. Universitetsundervisningen fokuserer på for ståelsen af teori, generelle begreber og metoder indenfor geoinformatikken. Alligevel er det uomgængeligt nødvendigt at have adgang til specifik software, der kan anvendes, når geoinformatikkens potentialer afprøves i konkrete øvelser. Det er ikke afgørende hvilken type software, der anvendes, så længe den funktionalitetsmæssigt kan understøtte undervisningen. Generisk GIS-software med stor funktionalitet er dog typisk ikke designet med pædagogiske hensyn til indlæringssituationen som første prioritet, og dette komplicerer i nogle tilfælde undervisningen unødigt. En overvejelse, der indgår i valget af software, er hensynet til aftagermarkedets behov og ønsker. Udgiften til de softwarepakker, der benyttes ved Geografi/Geoinformatik, er, trods fællesaftaler og rabatter, ikke uanseelig og kan - i en situation med faldende basis-bevillinger - blive en fremtidig barriere for den GI-relaterede undervisning. 3. Studerende Det kan lyde indlysende - men skal alligevel slås fast - at fagligt interesserede studerende er en forudsætning for at kunne bidrage til et nationalt GI-kompetenceløft. Dette har ikke været en begrænsende faktor ved Geografi/Geoinformatik. Der er to hovedkategorier af studerende, der efterspørger GIkompetencer på kandidatniveau: 1) Studerende, der tager udgangspunkt i et traditionelt geografisk problemfelt og inddrager avancerede geoinformatiske metoder til at belyse og analysere dette, og 2) studerende, der har geoinformatikken som hovedinteresse og fokuserer på metodiske og teoretiske problemfelter, ofte af generisk karakter, hvor det konkrete objekt for metoden er mindre væsentligt. Disse to kategorier er naturligvis ikke klart adskilte. Et skøn over udviklingen de seneste år indikerer, at der er en overvægt af kategori 1 studerende, men at kategori 2 har haft en stigende tendens bla. som følge af en udbygning af de mere specifikke geoinformatik-kurser

på kandidatniveau i starten af 00’erne. For kategori 2-studerende er det ofte en implicit forudsætning for valg af studielinie, at det er muligt at få en ’fuld’ geoinformatisk fagpakke. Med de seneste besparelser er denne forudsætning under pres, hvilket gør studiet sårbart for, at netop denne gruppe falder fra trods stor efterspørgsel fra aftagermarkedet. 4. Bemanding og tidsressourcer Det er meget vanskeligt at gennemføre fuld undervisning i avanceret geoinformatik, med mindre der er ressourcer til at etablere og vedligeholde IT-faciliteterne og geodata-samlingen. De fleste undervisere indenfor faget har prøvet under-visningssituationer, hvor teknikken modarbejder ambitionerne. Faget kræver en individuel indsats for de studerende, men denne indsats skal helst bygges på velfungerende software- og hardwarefaciliteter for ikke at blive spildt og skabe unødig modvilje mod faget. Faget kan således kun eksistere og udfylde sin opgave, hvis den nødvendige IT infrastruktur er til stede. Tilsvarende kan det – i forlængelse af ovenstående punkt 3 - konkluderes, at et geoinformatikfag med fokus på erhvervelse af stærke GI-kompetencer kun kan eksistere, hvis der udbydes et antal kurser, der i praksis (og i de studerendes og aftagermarkedets øjne) skaber et solidt geoinformatisk fundamentet. Med de seneste stillingsreduceringer er dette en forudsætning, der er under stærkt pres. I national sammenhæng har Geografi/Geoinformatik ved Københavns Universitet været synlig gennem en lang årrække som en central aktør. Instituttet har involveret sig i tværinstitutionelle koordinerende aktiviteter med de øvrige udbydere af beslægtede uddannelser i Danmark, og i de senere år er mange af disse aktiviteter samlet indenfor rammerne af Geoforum. Der foregår tillige en løbende diskussion af undervisningsudbud og vilkår gennem den omfattende kontakt mellem geoinformatik-under-

Perspektiv nr. 18, 2010

visere/forskere ved de forskellige institutioner i Danmark. Informationer om kursusmuligheder udenfor Instituttet søges videreformidlet til de studerende, som også indbyrdes diskuterer individuelle erfaringer, og studerende finder derfor hyppigt specifikke støttefag på andre institutioner. Dette er fint og understøtter udviklingen af nye fagkombinationer, hvor GI-kompetencerne indgår. Der er dog en stor forventning blandt de studerende til, at de på Geografi/Geoinformatik-faget kan erhverve en solid GI-kompetence, udviklet i tæt sammenhæng med geografiske fagdiscipliner, inden en eventuel yderligere specialisering.

Fremtid Løbende kommunikation med gode forbindelser hos aftagermarkedet for kandidater med GI-kompetencer indikerer, at behovet for nyansættelser indenfor området kun vil stige fremover, uanet kortvarige reduktioner. Geografer og geoinformatikere er i høj kurs som bidragsydere til det nødvendige nationale GI-kompetenceløft. Kan vi fortsat uddanne kandidater, der kan se alle mulighederne i den avancerede geoinformatik og dermed bidrage til opgaven? Hvis fagområdet fortsat beskæres, bliver det svært.

Disclaimer: Indlægget indeholder synspunkter og holdninger, der afspejler forfatterens tilknytning til undervisning og forskning i Geografi og Geoinformatik ved Københavns Universitet. Om forfatteren Lasse Møller-Jensen, Institut for Geografi og Geologi/KU, lmj@geogr.ku.dk

Perspektiv nr. 18, 2010

OVERSVØMMELSER? Find risikoområder med nye data BLOM har produceret Danmarks Højdemodel, som kommunerne og staten bruger. Med BLOM’s hydrologiske forbedringer af højdemodellen og BLOM’s nye ﬂowtemaer kan landsdækkende og lokale analyser udpege potentielle risikoområder. De nye data kan styrke kommunernes planlægning, forebyggelse og beredskab.

www.blomasa.com

Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 70 200 226 blom.dk@blomasa.com

True Møllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 aarhus@blomasa.com