Perspektiv 21

Tidsskrift for Geografisk Information

Geoforum

April 2012

21

Perspektiv

.dk

Borgerinddragelse gennem GIS geoforum

Geoforum Perspektiv ISSN 1601-8796

Redaktion: Line Hvingel (ansvarshavende) Aalborg Universitet Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 7475 hvingel@land.aau.dk Hans Skov-Petersen Skov & Landskab, KU HSP@life.ku.dk Hans Ravnkjær Larsen hansravnkjaer@gmail.com Lasse Møller-Jensen Institut for Geografi og Geologi/KU lmj@geogr.ku.dk Lars Brodersen Aalborg Universitet lars@land.aau.dk

Leder - Borgerinddragelse gennem GIS Line Hvingel

3

Et nyt perspektiv på Perspektiv Line Hvingel

5

Planlægningen i hånden på borgeren – fra borgermøde til smartphones og apps?

Søren Præstholm

8

Analyse af GIS- baseret borgerinddragelse i danske kommuner Simon Kamp Danielsen og Rune Wøhlk

14

PPGIS på GIS Dag, indsamling af mange data på kort tid Rune Homann

23

New tools for public participation in urban planning - a case from Dar es Salaam Lasse Møller-Jensen, Juma R. Kiduanga, Phillip K. Mwanukuzi, Bjarne Fog

29

The role of Volunteered Geographic Information in participatory planning: Examples from Denmark and Finland Anne-Marie Sanvig Knudsen og Maarit Kahila 35

© Geoforum Danmark samt forfatterne.

Ikke-kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Pris, enkeltnummer: 120 kr.

Forsideillustration: 8. klasse indsamler grafitti-data på GIS Dag 2011. Her er det et ”piece” – en tegning, som kan være flot og farverig.

Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til: Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31, 1780 Kbh V Tlf. 3886 1075, Fax: 3886 0252, e-mail: geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Perspektiv nr. 21, 2012 Leder – Borgerinddragelse gennem GIS Line Hvingel Borgerinddragelse gennem GIS. Eller Public Participation GIS (PP GIS), som den mere akademiske term lyder. Da temaet blev bragt på banen i redaktionen, var det med nogen skepsis - Er der noget nyt i det?

Vi har en lang tradition for borgerinddragelse i Danmark. Planloven har i den nuværende form i over 20 år sikret, at offentligheden i videst mulig omfang inddrages i planlægningen (jf. lovens formålsparagraf). Gennem planloven er der lovsikrede offentlighedsperioder i forbindelse med vedtagelse af planer, og borgermøder afholdt i forbindelse hermed har ofte taget afsæt i kortmateriale. Eksempelvis som illustreret på billedet ved siden af. Billedet er fra et områdeløftsprojekt i Sundholmskvarteret, som en del af Copenhagen X projektet. Ofte vil disse borgermøder påvirke planresultat – public participation GIS? PP GIS (Public Participation Geographic Information Systems) blev som begreb skabt sidst i 90´erne, og hovedformålet med PP GIS er at bringe den akademiske disciplin indenfor anvendelsen af GIS sammen med det lokale niveau for at fremstille ny unik viden. PP GIS handler også om inkludering og empowerment af marginaliserede grupper.

I praksis er ideen, at borgere gennem adgang til forskellige data kan forholde sig til konsekvensen af alternative plantiltag. Det vil sige, at udgangspunktet er adgang til tilstrækkelige datakilder. Dernæst handler PP GIS om interaktionen mellem borgerne og beslutningstagerne gennem upload af borgernes informationer til et GIS. Dette vil kvalificere beslutningsprocessen.

Simon Kamp Danielsen og Rune Wøhlk beskriver i deres artikel, at den rumlige visualisering af data, kombineret med funktionaliteter til borgerinddragelse, kan skabe et nemt, tilgængeligt og interaktivt system til

Områdeløft ved Sundholm. Borgerinddragelse omkring kortet.

at vise planlagte projekter frem til offentligheden. Dermed er kommunikationen mellem beslutningstagere og borgerne øget, og ved tilgængelighed døgnet rundt er det en åben og demokratiserende proces. PP GIS skal ikke forstås som en afløser for den almindelige opfattelse af borgerinddragelse eller offentlig deltagelse (Analyse af GIS- baseret borgerinddragelse i danske kommuner, side 14).

I samme artikel argumenteres også for barriererne ved PP GIS. Argumentet er, at GIS er et elitært projekt, da adgangen til GISdata kræver viden, hardware og software på et højt niveau og derudover ikke nødvendigvis er intuitivt for alle. Disse parametre kan betyde, at tilgængeligheden for alle parter falder og dermed mulighederne for borgerinddragelse.

Måske er dette begrundelsen for de betragtninger, der gøres af Søren Præstholm. Han refererer blandt andet til ”Ud i Naturen”portalen, hvor borgere kan oprette steder på det digitale kort og beskrive dem med tekst og billeder til glæde for andre naturgæster. Men som det konkluderes i artiklen er det et meget begrænset antal brugergenererede oplevelser, der er lagt ud på kortet. ”Sammenlignet med hvor meget, der deles på eksempelvis Facebook og Google –

3

Perspektiv nr. 21, 2012

også geografiske steder – må det nærmest betegnes som larmende tavshed” (Planlægningen i hånden på borgeren – fra borgermøde til smartphones og apps?, side 8).

Der er ikke tidligere udarbejdet en samlet opgørelse over GIS-baseret borgerinddragelse i de danske kommuner. Det er udgangspunktet for analysen, der ligger bag den føromtalte artikel Analyse af GIS-baseret borgerinddragelse i danske kommuner af Simon Kamp Danielsen og Rune Wøhlk (side 14). Artiklen er baseret på en undersøgelse af udbredelsen og anvendelsen af GIS-baseret borgerinddragelse i de danske kommuner. Det kommunale kendskab og udbredelsen af GIS-baseret borgerinddragelse i det offentlige bliver sammenlignet med det kendskab, de danske virksomheder har til GIS-baseret borgerinddragelse. Problemstillingerne er undersøgt med data indsamlet fra et online spørgeskema, som er udsendt til kommunerne og udvalgte virksomheder. Den overordnede konklusion er, at kendskabet til GIS og borgerinddragelse må betegnes for højt, og størstedelen af de adspurgte mener ligeledes, at GIS anses for at være et brugbart værktøj i forbindelse med borgerinddragelsen. I praksis er det dog kun ca. 1/3 af de adspurgte, der reelt anvender borgerinddragelse via web-baserede GIS-løsninger. Manglende kompetence angives som begrundelse.

I artiklen af Rune Homann, PPGIS på GIS Dag, indsamling af mange data på kort tid (side 23) gives et eksempel på PP GIS i praksis. På den internationale GIS Dag i 2011 (den 3. onsdag i november) var der iværksat et PP GIS-projekt i Vangede ved København. Ideen var at sætte fokus på medborgerskab og faget geografi, da tre 8. klasser fra Munkegårdsskolen i Vangede ved hjælp af håndholdte enheder fik kortlagt graffiti i Vangede.

Anvendelsen af PP GIS i praksis tager en anden drejning i artiklen New tools for public participation in urban planning - a case from Dar es Salaam af Lasse Møller-Jensen, Juma

4

R. Kiduanga, Phillip K. Mwanukuzi og Bjarne Fog (side 29). Her bliver PP GIS den motor, der kan være med til både selve kortlægningen, men også registreringen af adkomsten og dermed retten til de kortlagte ejendomme. I casen anvendes ArcGIS-online, og artiklen forholder sig både til de gevinster og barrierer, der er ved at skulle implementere PP GIS i Tanzania, men også til det valgte software.

Den sidste artikel af Anne-Marie Sanvig Knudsen og Maarit Kahila om The role of Volunteered Geographic Information in participatory planning. Examples from Denmark and Finland (side 35) kvalificerer debatten om borgerinddragelse gennem PP GIS ved at opstille to cases fra henholdsvis Danmark og Finland. Den danske case omhandler Vollsmose, hvor sigtet med PP GIS er dels at indsamle information om, hvordan brugerne anvender områdets infrastruktur, og dels at skabe en øget bevidsthed og refleksion fra brugerne om de kvaliteter, der er i Vollsmose, altså et processuelt sigte.

Den finske case omhandler boligområderne Kannelmäki og Leppävaara, hvor målet med PP GIS er at undersøge sammenhængen mellem økologisk bæredygtighed og social bæredygtighed ved at registrere brugernes opfattelse af steder, der bidrager til happiness, quality of life and well-being.

Samlet tegner artiklerne et billede af, at PP GIS er meget mere end bare at vise borgere et kort, som de kan diskutere ud fra.

Interak tionen med borgerne, og især borgernes kvalificering af kortgrundlaget i form af yderligere registreringer er essentielt ift.

PP GIS. I en tid med smartphones, Facebook og andre sociale medier har vi overvundet nogle af de teknologiske hindringer ift. PPGIS. Tilbage står en diskussion af, hvad vi vil med PP-GIS – Hvordan får vi brugerne involverede i PP-GIS projekter? Hvordan skal PP-GIS indtænkes i planlægningsprocesser? Og endeligt - Hvor langt vil vi gå ift. brugernes medbestemmelse?

God læselyst !

Perspektiv nr. 21, 2012 Et nyt perspektiv på Perspektiv Line Hvingel Som før alle gode biografoplevelser kommer her et reklameindslag. Eller måske nærmere et lille OBS-indslag, inden I kan kaste jer over de spændende artikler om PP GIS. Ind imellem er det meget sundt at lægge et nyt perspektiv på tingene. Det forsøger vi at gøre hvert halve år i forhold til anvendelsen af geografisk information gennem udgivelsen af Perspektiv. Men som noget nyt har vi også lagt et nyt perspektiv på Perspektiv.

Tidsskrift for Geografisk Information

februar 2002

1

Perspektiv

Geoforum

I 10 år har Perspektiv vist sit værd i forhold til at formidle aktuel og dybdegående viden i relation til Geoforums interessefelt og virkeområder. Rollefordelingen i forhold til geoforum.dk er, at Perspektiv arbejder med større aktiviteter (f.eks. store avancerede og komplekse systemer eller dataproduktioner) og videnskabelige problemstillinger.

Det vil Perspektiv også fremover gøre, men der vil ske ændringer i layoutet og opbygningen, og du vil fremover også kunne tilgå Perspektiv gennem en ny online-udgivelse.

Tema:

Infrastruktur for Stedbestemt Information

.dk

Hvorfor?

Netop det videnskabelige var den første dominobrik, der startede den proces, som nu er resulteret i et NYT Perspektiv.

geoforum

Videnskabelighed er i dag officielt defineret af Videnskabsministeriet, som dels udarbejder autoritetslister for videnskabelige tidsskrifter samt sætter kriterier op for ”videnskabeligheden”. Geoforum Perspektiv optræder på denne liste, som et 1-pointgivende tidsskrift. Et af de væsentligste kriterier er kravet om double-blind review, altså at de videnskabelige artikler læses og vurderes af to uvildige forskere indenfor emneområdet.

Det har vi faktisk altid gjort! Men da vi nu skal kunne dokumentere det, har vi lagt processen med at indsende og bedømme artikler i et content management system(CMS) – som er motoren bag den nye hjemmeside.

Et CMS kan også afhjælpe nogle af de fejl, som ellers kan/vil opstå, f.eks. idet forfatteren som det sidste trin skal godkende den

endelige opsætning af artikler. Bestyrelsen sagde i efteråret ja til at implementere et cms-system (cms). Siden da har redaktionen haft travlt med implementeringen. Der er valgt et OJS (Open Journal System) gennem Statsbiblioteket/Aalborg Universitets Bibliotek. Samme system som anvendes af International Journal of Spatial Data Infrastructures Research. Systemet bygger på open source og open access, og kan tilpasses de behov, der knytter sig til udgivelsen af Geoforum Perspektiv.

Et CMS giver mulighed for, at vi via RSSfeeds kan give medlemmerne besked om nye artikler (artiklerne kan uploades og udgives løbende på digital form), men vi ønsker stadig at udgive det trykte tids-

5

Perspektiv nr. 21, 2012

skrift. Det vil så i visse henseender fungere som opsamling på de digitale udskrifter, men dog ikke kun. Vi føler, at denne model vil have flere fordele for vores medlemmer. Som distributionen finder sted i dag, er det faktisk ikke alle læsere/medlemmer (ved virksomhedsabonnementerne), der får tidsskriftet i hånden. Og de bliver ikke automatisk gjort opmærksomme på, at der er kommet en ny udgivelse. Med RSS når vi alle medlemmer. Men det trykte tidsskrift har også en styrke, nemlig at man sidder med den samlede udgivelse og mange foretrækker stadig at læse længere artikler i en trykt udgave.

Redaktionen har besluttet at arbejde med en hjemmeside (som også er en del af cms´et), for at kunne lave flere aktiviteter omkring udgivelsen (online debat, synergi med andre Geoforum aktiviteter) samt at udbrede kendskabet til Perspektiv (internt og eksternt).

Tidsskriftet MedieKultur, som p.t. har 641 registrerede brugere, modtog i 2009 efter omlæggelse til OJS 47.071 unikke besøgende, og det tal voksede til 57.667 i 2010. Perspektiv-hjemmesiden vil blive integreret i Geoforum´s eksisterende hjemmeside.

Og så vil en google-søgning med den nye online udgave af Perspektiv betyde hits både i forhold til tidsskriftet, temaer og de enkelte artikler. Prøv for eksempel at google PPGIS (på danske sider). Så vil Call for papers for denne udgivelse dukke op  Hvad skete der med alt det sjove?

Nu tænker du måske; ”Jeg har et artikelemne, men jeg vil ikke have min artikel igennem et double blind review”. Perspektiv vil fremover komme til at operere med to sektioner. Den ene sektion er øremærket de videnskabelige artikler, som følger de retningslinjer, der er stillet op herfor. Den anden sektion er øremærket de øvrige debatterende, informerende, perspektiverende artikler, som også er af overordentlig stor betydning for Perspektivs læsere. Måske vil du have bemærket, at nogle af artiklerne i den trykte udgave er stemplede med ”review” ?

6

Et videnskabeligt tidsskrift For medlemmerne

undgår fejl !

redaktionens tanker

cmsͲsystem ! digital udgivelse/ hjemmeside samt en trykt version

Ved virksomhedsͲ abonnementer er det faktisk ikke alle, der får bladet Æ ny distributionsͲ kanal (RSS ?) + MANGE besøgende

fagpaneler synergi med andre geoforum aktiviteter

netværksmodel

Ͳ professionen Ͳ forskning

DET SKAL VÆRE SJOVT

Selve udgivelsen vil altså komme til at bestå af to sektioner: 1. videnskabelige artikler, og 2. øvrige (debat, anmeldelser, vejledning osv.). Der arbejdes stadig med temaudgivelser, men den videnskabelige del vil ikke nødvendigvis være underkastet temaet. Der åbnes for følgende sprog: dansk, engelsk, norsk og svensk, hvilket kan gøre Geoforum Perspektiv til et fokalt punkt for den skandinaviske publicering indenfor foreningens virkefelt.

Hvem?

Redaktionen har besluttet at foretage en ændring i den eksisterende redaktionsmodel, som i dag består af en fast redaktion bestående af en række medlemmer, til en netværksmodel bestående af en styregruppe (den eksisterende redaktion) samt to fagpaneler.

Styregruppen udgøres dermed af: 1. Lasse Møller-Jensen, Institut for Geografi og Geologi. Københavns Universitet 2. Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab.

Københavns Universitet 3. Lars Brodersen, Institut for Planlægning.

Aalborg Universitet 4. Henrik Skov, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Aalborg Universitet 5. Line Hvingel, Institut for Planlægning.

Aalborg Universitet (ansvarshavende redak tør)

Perspektiv nr. 21, 2012

Der skal skabes et erhvervs/professionspanel samt et forskningspanel. Begge paneler skal tjene som sparring i forhold til tema/artikler/kontakter, og forskningspanelet skal desuden tjene som mulige bedømmere af indsendte videnskabelige artikler. Udover at få etableret et netværk, vi kan trække på i forbindelse med udgivelser, skulle gevinsten gerne være: • Styrkelse af netværk udenfor DK (både videnskabeligt og mere praksisrettet) • Motivation for danske forskere til at skrive til ‘vores’ blad, frem for kun udenlandske • Indsigt i igangværende forskning på feltet - og dermed også adgang til at finde samarbejdspartnere (erhverv/forskning) samt give mulighed for skrive-samarbejder mellem forskere og erhvervslivet (sampubliceringer), • Endeligt at studerende på afsluttende kandidatniveau (og hermed i nogle tilfælde PhD’er in spe) får en mulighed for at få publiceret videnskabelige artikler (og dermed øge mulighederne for at opnå ordinære stipendier).

Alt i alt mener vi, at disse ændringer i tidsskriftets form, indhold og proces vil betyde en bedre service til Geoforums medlemmer, som stadig er vores kerne-målgruppe.

Hvor?

Allerede i dag kan du gå ind på http://ojs. statsbiblioteket.dk/index.php/gfp/index og se en online udgave af Perspektiv. Denne side vil blive integreret i den eksisterende www.geoforum.dk, således at det fremover også vil blive muligt at tilgå Perspektivonline af denne vej.

Gå ind på hjemmesiden, og registrer dig som bruger (”læser”). Så vil du allerede fra i dag blive informeret løbende om nye Perspektiv-udgivelser.

Og skulle du have lyst til at indgå i de nye fagpaneler, er du meget velkommen til at henvende dig (hvingel@land.aau.dk) Fortsat god læselyst med artikler i denne udgivelse under temaet PP GIS !

På redaktionens vegne Line Hvingel, redaktør

7

Perspektiv nr. 21, 2012 Planlægningen i hånden på borgeren – fra borgermøde til smartphones og apps?

Søren Præstholm Web-GIS og digitale planer har over de sidste 10 år givet borgerne nye muligheder for indsigt og deltagelse i planlægningen. Men ny teknologi banker på, og udbredelsen af smartphones kan give borgerinddragelsen endnu en dimension. Planlægningen kan så at sige bringes direkte i hånden på borgerne ude i den geografiske virkelighed, planlægningen handler om. Applikationer til smartphones som f.eks. Naturmobil giver mulighed for at kombinere borgerinddragelse med indsamling og brugergenereret viden i forbindelse med planlægning af konkrete projekter. Og augmented reality kan visualisere konsekvenser af planlægningen og dermed kvalificere dialogen med borgerne om fremtiden. Myndighederne har således fået nye redskaber, som de kommende år kan supplere og kombineres med det traditionelle borgermøde.

1. Nye veje i borgerinddragelsen Planlægningen i Danmark ændrede for alvor karakter med den lovgivning, der fulgte i slipstrømmen på den forrige kommunalreform i 1970. Blandt andet fik borgeren en eksplicit rolle at spille i planlægningsprocessen. Borgeren skulle inddrages. Amterne og kommunerne indbød deres borgere til borgermøder, og rundt omkring i landets mange forsamlingshuse og gymnastiksale blev der drukket kaffe, røget pibe og luftet både islandske sweatre og synspunkter om fremtiden, da første generation af henholdsvis regionplan og kommuneplan skulle udarbejdes i sidste del af 70’erne og begyndelsen af 80’erne.

Siden da, har det været fast procedure, at borgeren skulle inddrages i planlægningen, men rammerne og formen har dog ændret sig med tiden. Der er blandt andet kommet mere fokus på, hvordan borgeren kan inddrages tidligt i forløbet: ”foroffentlighedsfase” og ”planstrategi” har været nogle af kodeordene for ambitionen, om at inddrage borgerne før det endelige planforslag blev udarbejdet og sendt i offentlig høring. Det skete i erkendelse af, at de murstenstunge og nogle gange temmelig teknokratiske planforslag ikke var befordrende for en dialog med borgerne. Samtidig begyndte planerne også at tage en anden form. Nogle kommuner introducerede rullende revisioner, hvor der blev fokuseret på særlige temaer (Kristensen et al., 2011). Det tema-

8

tiserede og ofte konkrete udgangspunkt gjorde det lettere for de relevante aktører at forholde sig til og involvere sig i planprocessen.

Men hvorfor egentlig borgerinddragelse. Det højstemte svar er, at vi lever i et demokrati, og derfor må folket have medbestemmelse på fremtiden. Men der er nu også mere lavpraktiske årsager. Man blev gradvist mere opmærksom på, at planerne kun udgjorde en ramme, som ikke automatisk fik udviklingen til at finde sted. Man kunne eksempelvis planlægge nok så meget ny by, men der blev ingen ny by, hvis ingen bygherre byggede eller ingen mennesker havde lyst til at flytte til området. Denne erkendelse har gradvist rykket planlægningsdiskursen fra ”government” til ”governance”. I stedet for en hierarkisk tilgang, hvor politikerne og myndighederne udstikker rammerne oven fra, så udspiller planprocessen sig i højere grad i et netværk mellem forskellige aktører, hvor planlæggeren fungerer som en slags proceskonsulent (Sehested, 2006).

Processen fletter så at sige planlægningen sammen med realiseringen og reducerer herved risikoen for nytteløse planer uden hold i virkeligheden.

Men uanset den ændrede tilgang, kan det stadig være en udfordring at få et bredt udsnit af befolkningen inddraget i planlægningen. Ofte er det ”Tordenskjolds soldater” og særlige segmenter, der engagerer sig.

Perspektiv nr. 21, 2012

Eksempelvis var det særligt midaldrende og veluddannede mænd, der engagerede sig borgerprocessen om indholdet af en mulig Nationalpark Mols Bjerge, mens f.eks. unge var meget dårligt repræsenterede i arbejdsgrupper og på møder og workshops (Skov- og Naturstyrelsen/Ebeltoft kommune, 2005).

I det følgende vil jeg se nærmere på, hvordan udviklingen i og anvendelsen af moderne teknologi og GIS har skabt nye muligheder for dialog mellem myndigheder og borgere i planlægningen. Jeg vil i den sidste del særligt diskutere hvordan smartphones og applikationerne måske fremover kan være med til at engagere bl.a. nogle af de borgergrupper, der traditionelt har været svære at få i tale i planlægningsprocessen.

2. At kunne se planen Planlægning handler om fremtiden, og som PH skulle have sagt det: ”at reducere skæbnen” (Engelstoft, 2009). Planlægningen udføres for at trække udviklingen i den retning, som aktørerne ønsker eller i hvert fald kan blive enige om. Ofte kan det dog være lidt abstrakt at forholde sig til noget ude i fremtiden, som ikke er i dag, og det kan gøre f.eks. borgerinddragelsen temmelig ekskluderende for andre end trænede fagfolk. Den svenske landskabsarkitekt, Lars Emmelin (1984), mener derfor, at ”för at diskutera framtiden, behöver vi at se den”.

Han er fortaler for, at planer og konsekvenser af regulering visualiseres eksempelvis med perspektivtegninger. Det er den samme tankegang, der ligger bag kravet om, at der i VVM-redegørelser for anlæg med større virkning på miljøet skal laves 3D visualisering af, hvordan anlægget kommer til at se ud i det konkrete landskab eller byområde, hvor det placeres, se figur 1.

Den mest gængse form for visualisering i planlægningen er dog stadig streger på et kort. Traditionelt rummede kommune- eller regionplanen et antal kortbilag. Dem kunne læseren så folde ud og forsøge at tyde.

Ofte var det svært, fordi et sammensurium

Figur 1. Eksempel på visualisering af ny vej gennem Stenløse fra VVM-redegørelsen: ”Ny højklasset vej i Frederikssundsfingeren” (Vejdirektoratet, 2006)]

af forskellige signaturer var presset ind på samme kort for at spare på antallet af kortbilag. Heldigvis har udviklingen helt ændret på denne situation.

3. Kort med strøm på For det første er både danskerne og planlægningen blevet digitale. Planernes kortmateriale ligger tilgængeligt i web-GIS, så borgeren kan se, hvilke retningslinjer og rammer der gælder for kommunernes forskellige områder. Det begyndte i de nu nedlagte amter, der op gennem 1990’erne fik opbygget GIS til deres sagsadministration og påbegyndte samarbejde herom (se eksempler herpå i Perspektiv nr. 2 og 6). Efterhånden blev plantemaerne digitaliserede og den enkelte sagsmedarbejder kunne klikke lag til og fra og søge efter hvilke retningslinjer, der var gældende for konkrete ejendomme i forbindelse med f.eks. landzonesager. For borgerne blev det imidlertid først interessant med introduktionen af web-GIS, således at man nu selv kunne tjekke planlægningen på sin egen matrikel, slå lag til og fra samt anvende forskellige baggrundskort som underlag for planlægningstemaerne. Miljøportalen blev efter kommunalreformen 2007 indgangsdør til de mange plandata. Men kommunerne har efterhånden også fået etableret egne webGIS-løsninger.

9

Perspektiv nr. 21, 2012

For det andet har der de sidste godt ti år været en rivende udvikling, drevet af helt andre aktører, som har gjort danskerne meget mere fortrolige med at se ”verden” på kort og ikke mindst luftfoto (Jensen & Jensen, 2009). Tjenester som Google Map og Earth har vist os verden fra oven og helt ned til mindste detalje. Opløsningen er efterhånden blevet så god, at vi kan se om bedene hjemme i forhaven er luede for ukrudt, og hvis det kniber, kigger vi på Street view eller skråfoto.

Det har naturligvis givet nogle helt nye muligheder, at borgerne kan se planlægningen fra oven på luftfotos hjemme fra dagligstuen ved hjælp af computer og god internetforbindelse. Men internettet åbner også op for en række interaktive muligheder, således at borgerinddragelsen i forsamlingshuset kan suppleres med interaktion via internettet.

4. Web 2.0 og sociale medier Internettet er nemlig i høj grad blevet ramme om interaktion, hvor det i sin vorden var præget af statisk envejskommunikation.

I web 2.0 tidsalderen er nettet blevet en åben platform, hvor brugere kommunikerer, deler, udveksler, låner, ”stjæler”, bidrager, sætter elementer sammen på nye måder osv. Nogle kommuner har forsøgt at udnytte dette i planprocessen. Også blogs har været anvendt. F.eks. blev der oprettet en blog, hvor borgerne under processen frem mod udarbejdelse af lovgivning for danske nationalparker kunne diskutere og komme med forslag.

I Næstved Kommune forsøgte man sig med web-GIS i forbindelse med borgerdialogen om en plan for grønne områder og grøn struktur. Borgerne kom med omkring 100 forslag til rekreative tiltag plottet ind på et kort og beskrevet i varierende omfang. Samme interaktive tilgang via web-GIS anvendes på eksempelvis Naturstyrelsens ”Ud i Naturen”-portal. Her kan borgerne oprette steder på det digitale kort og beskrive dem med tekst og billeder til glæde for andre

10

naturgæster. Det er dog et meget begrænset antal brugergenerede oplevelser, der er lagt ud på kortet. Sammenlignet med hvor meget der deles på eksempelvis facebook og Google – også geografiske steder – må det nærmest betegnes som larmende tavshed. Også i Næstved kommune var det ikke en ubetinget solstrålehistorie om aktivering af nye borgersegmenter i planprocessen pga. den nye teknologi. En del af forslagene var faktisk genereret i forbindelse med borgermøder om planen og havde altså afsæt i en helt traditionel måde at gennemføre borgerinddragelse på.

I forhold til befolkningens engagement i planlægning, så har moderne teknologi og web-GIS bestemt gjort viden om eksisterende planlægning lettere tilgængelig, og tilgængelig viden er netop en vigtig forudsætning for borgerinddragelse (Hansen, 2004). Men det er dog ikke automatisk ensbetydende med, at et bredt udsnit af befolkningen faktisk finder vej til den tilgængelige viden endsige reagerer på den.

5. Den mobile platform Men måske rummer de mobile platforme nye muligheder. For få år tilbage var det forbeholdt de få at have en PDA med GPS. Men i dag er langt hovedparten af de telefoner, der sælges, smartphones , der fuldt ud matcher de fleste PDA’ere. Foruden telefoni kan de gå på internettet, de har store skærme og rummer i varierende grad hardware, der kan kombineres og anvendes af de programmer, altså applikationer eller i daglig tale ”apps”, som kan downloades til telefonerne. Det drejer sig oftest om kamera, GPS, gyroskop og kompas.

Smartphonen har først og fremmest været med til at sætte helt nye standarder for, hvordan et stigende antal danskere tilgår information. Vi vil have informationen her og nu, der hvor den giver mening, altså på stedet og/eller i situationen. Det gælder, når vi skal med bussen, metroen eller toget (hvornår er næste afgang?). Eller når vi har brug for at finde stedet, f.eks. nær-

Perspektiv nr. 21, 2012

herunder Naturstyrelsen Bornholm, Bornholms Regionskommune og lokale museer gerne ville vise øen frem til deltagerne på Folkemødet. Siden er applikationen videreudviklet og nye ”søsterapplikationer” er på vej i f.eks. med naturoplevelser i Lolland Kommune.

Naturmobilen indeholder billeder og små historier om steder, den giver forslag til ruter som man kan følge, serviceoplysninger og muligheder for at klikke sig videre til yderligere information, se figur 3. Den rummer også interaktive muligheder. Fotos som brugeren tager på stedet kan deles med andre brugere af Naturmobilen eller via facebook.

Figur 2. Eksempel på QR-kode, som en forbipasserende kan skanne med sin smartphone og derved ledes videre til eksempelvis applikation, her eksempel på den kommende Naturmobil-applikation, ”Det naturlige Lolland”, i Lolland Kommune. Illustration Bysted A/S.

meste restaurant eller toilet. Men det gælder også, når vi ønsker yderligere viden, om det vi ser, og der hvor vi står. Altså formidling om stedet på stedet.

Netop det faktum, at ”borgeren” kan tilgå viden på stedet, udgør omvendt et potentiale for den/dem, der har noget at formidle.

Stedet bliver vejen til borgeren eller brugeren. F.eks. kan en undseelig lille QR-kode pirre en forbipasserende, der ved at skanne koden tages videre til et univers af formidling, se figur 2.

6. Naturmobil og stiplanlægning Det kunne f.eks. være til applikationen Naturmobil Bornholm, som Landskabsværkstedet har udviklet sammen med kommunikationsvirksomheden Bysted A/S. Den bygger på fælles teknisk platform, som andre udbydere også kan tilmelde sig.

Applikationen blev i første omgang udviklet i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i 2011, hvor en række lokale aktører

Netop kombinationen af stedbestemt information og interaktive muligheder gør det snublende nært ikke kun at formidle til brugeren, men også udfordre og spørge brugeren. Og eksempelvis anvende applikationen i forbindelse med borgerdialog i planlægningen. Al redigering foregår nemlig via CMS, så planlæggeren selv kan lægge f.eks. spørgsmål, billeder osv. til applikationen i en relevant høringsperiode, og så tage dem af igen derefter.

Ud over den ”tilfældige” interaktion med borgere og brugere, så kan applikationen også anvendes til planlagte workshops eller vandringer. Skoleklasser eller grupper, som man normalt har svært ved at få i tale, kan sendes på ”safari” og angive steder, som man lægger særligt vægt på i byens parker eller i landskabet, samt hvor man f.eks. ønsker sig nye faciliteter. Forslagene deles med foto og tekst bundet til geografiske koordinator, og det gør det let for planlæggeren at hitte rede på mange input. Netop denne fremgangsmåde diskuteres i øjeblikket i forbindelse med borgerinddragelsen i et større regionalt stiprojekt i Roskilde, Greve og Solrød kommuner, som bl.a. Nordea-fonden og Arbejdsmarkedets Feriefond har medfinansieret.

Her tænkes applikationen anvendt til på den ene side at indsamle forslag til faciliteter og stiens udformning. På den anden side vil lo-

11

Perspektiv nr. 21, 2012

Figur 3. Naturmobil Bornholm viser øens natur frem med små historier langs forskellige ruter. Applikationen rummer også interaktive muligheder, som udbygges yderligere i den kommende version. Eksempelvis billeder kan deles med andre brugere eller via facebook.

kale borgere, foreninger mv. kunne registrere deres viden eller fortælle små historier om steder og seværdigheder langs stien, som vil kunne anvendes i den fremtidige formidling. Processen kan således kombinere indsamling af både forslag og brugergenereret viden om lokalområdet.

7. Udfordringer og perspektiv Anvendelse af applikationer som f.eks.

Naturmobil eller mobile websites på smartphones åbner nye muligheder for borgerinddragelse i planlægningen. Først og fremmest muligheden for, at interaktionen kan ske ude i landskabet eller i byens rum i samspil mellem den fysiske virkelighed og kort/luftfotos/information/spørgsmål. Men den kan forhåbentlig også ramme nogle af de borgere, som ikke åbner en kommunal hjemmeside og skriver et langt brev til kommunen eller dukker op til borgermøde.

12

Samtidig udvikles værktøjerne hele tiden.

Augmentet reality er en af mulighederne.

Her lægger man et ekstra lag ovenpå den virkelighed man ser på (Overgaard & Kefaloukos, 2011). Eksempelvis ”planter” man en virtuel skov på et stykke landskab, hvor skovrejsning overvejes, eller man ”bygger” huse i et potentielt byområde. Ved at pege telefonen mod område visualiseres de mulige tiltag som lag oven på den virkelighed, som telefonens kamera registrerer og/eller som man kigger hen mod. Helt i tråd med Lars Emmelins citat vil borgeren få mulighed for med egne øjne at se den ”fremtid”, som planlæggeren ønsker at ”diskutere”.

Naturligvis er den fagre nye verden ikke løsningen på alle udfordringer omkring borgerinddragelse i planlægningen. Som både underviser på universitet og med mange års tilknytning til højskoleverden og forenings-

Perspektiv nr. 21, 2012

livet, så bekender jeg mig selv til det talte ord og dialogen mellem mennesker. Men smartphones og apps rummer helt åbenlyse muligheder for at supplere borgermøder og andre former for mere traditionel borgerinddragelse, og sådanne kombinationer vil sandsynligvis blive udbredt mere i de kommende år.

Overgaard, Bo & Pimin Konstantin Kefaloukos (2011): Augmented Reality. Perspektiv nr. 19, 23-28.

Litteraturliste:

Skov- og Naturstyrelsen/Ebeltoft Kommune (2005): Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge – Styregruppens samlede rapport til miljøministeren. Findes på http://www.danmarksnationalparker.dk/Mols/Udgivelser/Nationalparkrapporter.htm

Emmelin, Lars (1984): För at diskutera framtiden, behöver vi at se den. Plan, nr. 5-6.

Engelstoft, Sten (2009): Planlægning og byvækst: planlægningens udvikling i det 20. århundrede. I Engelstoft (red): Byen i landskabet – landskabet i byen. Geografforlaget.

Hansen, Henning Sten (2004): Geografisk Information i demokratiets tjeneste. Perspektiv nr. 6, 44-49.

Jensen, Sik Cambon & Jan Juul Jensen (2009): Geografisk kommunikation i Web 2.0 æraen.

Perspektiv nr. 15, 24-31.

Kristensen, Søren Bech Pilgaard, Anne Busck & Søren Præstholm (2011): Landskabet i planlægningen – analyse af landskabets rolle i kommuneplanlægningen indtil kommunalreformen i 2007. Center for Strategisk Byforskning – Working Paper 22.

Sehested, Karina (2006): Bystyring og nye planlægningsformer. Når autoritet og hierarki møder netværksstyring. Center for Strategisk Byforskning – Working Paper 6.

Vejdirektoratet (2006): Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren. Supplerende VVM-redegørelse for en udbygning af Frederikssundsvej. Sammenfattende rapport. Rapport 309 Fodnote Det er svært at få eksakte tal på antallet af smartphones. Mens Danmarks Statistik i foråret 2011 viste, at der var smartphones i en tredjedel af alle hjem, så forudsagde en undersøgelse i december 2012, at antallet af smartphones vil overstige de ordinære typer i løbet af 2012, ht tp://www.bt.dk /digital/2012-bliver-smar tphone-aar-i-danmark.

Om forfatteren Søren Præstholm er geograf, PhD, og ansat i Landskabsværkstedet samt ekstern lektor på Institut for Geografi og Geologi, KU.

13

Revie wed

Perspektiv nr. 21, 2012

Analyse af GIS- baseret borgerinddragelse i danske kommuner Af Simon Kamp Danielsen og Rune Wøhlk Introduktion Der er ikke tidligere udarbejdet en samlet opgørelse over GIS baseret borgerinddragelse i de danske kommuner. Derfor er det relevant at skabe et overblik over tilstanden af GIS baseret borgerinddragelse i Danmark uden for det videnskabelige miljø. Denne artikel er baseret på en undersøgelse af udbredelsen og anvendelsen af GIS baseret borgerinddragelse i de danske kommuner. I den sammenhæng vil det kommunale kendskab og udbredelsen af GIS baseret borgerinddragelse blive sammenlignet med det kendskab, de danske virksomheder har til GIS baseret borgerinddragelse. Problemstillingerne er undersøgt med data indsamlet fra et online spørgeskema, som er udsendt til kommunerne og udvalgte virksomheder. Ved analyse af disse data er udbredelse og anvendelse af GIS baseret borgerinddragelse i kommunerne klarlagt, samt hvorvidt virksomhederne udvikler sig inden for GIS baseret borgerinddragelse. Sidst i artiklen diskuteres udviklingsmulighederne inden for GIS baseret borgerinddragelse bl.a. med en vinkel på WebGIS. Begrebet PPGIS GIS anvendes bredt på alle niveauer i den of fentlige administration og planlægning.

Kommunikation mellem planlæggere, beslutningstagere og borgere kan ikke opnås uden en åben planlægning og beslutningsproces med en god kommunikationsplatform.

Derfor er der gennem de seneste år blevet gjort en stor indsats for at drage fordel af GIS i borgerinddragelsen. I videnskabelige kredse er GIS og borgerinddragelse også kendt som Public Participation GIS (PPGIS).

Formålet med PPGIS er at øge og katalysere større deltagelse fra borgerne i borgerinddragelsen, og PPGIS har potentialet til at støtte planlægningen og udbrede borgerinddragelsen. Den rumlige visualisering af data, kombineret med funktionaliteter til borgerinddragelse, kan skabe et nemt, tilgængeligt og interaktivt system til at vise planlagte projekter frem til offentligheden. Dermed er kommunikationen mellem beslutningstagere og borgerne øget, og ved tilgængelighed døgnet rundt er det en åben og demokratiserende proces. PPGIS skal ikke forstås som en afløser for den almindelige opfattelse af borgerinddragelse eller offentlig deltagelse. PPGIS skal forstås som et værktøj, der kan styrke det teoretiske grundlag i en beslutningsproces og skabe en bredere forståelse. Dette kan lette og fremme deltagelsen af forskellige centrale interessenter, enkeltpersoner og interes-

14

segrupper vedrørende spørgsmål af lokal interesse (Hansen & Reinau 2006). Kritikere mener dog, at anvendelsen af GIS i borgerinddragelsen bliver en anti-demokratiserende proces. Argumentet er, at GIS er et elitært projekt, da adgangen til GIS-data kræver viden, hardware og software på et højt niveau og derudover ikke nødvendigvis er intuitivt for alle. Disse parametre kan betyde, at tilgængeligheden for alle parter falder og dermed mulighederne for borgerinddragelse (Steinemann et. al. 2004) (Peng 2001).

PPGIS er i litteraturen og offentligheden beskrevet på flere forskellige måder, omhandlende borgernes involvering i lokalsamfundet i forbindelse med tilblivelse, evaluering og analyse af geodata. PPGIS giver deltagerne mulighed for at udforske det rumlige miljø i sammenhæng med f.eks. samfundsmæssige problemstillinger af planlægningsmæssig karakter. Hovedformålet med den offentlige deltagelse er at opnå større diversitet i forståelsesgrundlaget samt en bedre arealforvaltning og udvikling af urbane områder. Det geografiske aspekt spiller en stor rolle i forhold til planlægningen af den urbane udvikling og forvaltningen af det åbne land. Netop derfor har det stor betydning, at det geografiske forståelsesgrundlag er af høj kvalitet. PPGIS skal som værktøj og metode søge at integrere borgerne

Perspektiv nr. 21, 2012

Figur 1. Sammenligning af de tre ”Ladder of Participation”. Arnsteins stige (venstre kolonne) måler borgernes inddragelse som ikke-eksisterende, symbolsk eller magtfuld. På Weideman og Femers stige (midterste kolonne) øges inddragelsen med niveauet for adgang til information samt borgernes rettigheder i beslutningsprocessen.

Smyth’s stige (højre kolonne) omhandler online muligheder for inddragelse og er desuden forklaret i teksten (Hansen & Prosperi 2005 pp. 619).

med en geografisk viden, som kan styrke beslutningstagning og problemløsning (Balram & Dragicevic 2006). Et PPGIS kan designes på forskellige måder afhængig af deltagernes behov og mål f.eks. deltagernes tekniske formåen eller sociale begrænsninger. Udgangspunktet er, at der skal finde en reel inddragelse sted og ikke blot en orientering om, hvilke planer, der bliver vedtaget. Designet skal tilpasses efter hvilken metode, der skal benyttes, hvilke værktøjer der er nødvendige, og i hvor høj grad det er muligt at bruge et Internetbaseret interface til at skabe den nødvendige kombination imellem anvendelsen og brugervenlighed. Det skal altid være muligt at dele de geografiske attributter også for borgerne.

Det kan ikke forlanges, at de borgere, der ønsker at opnå deltagelse i de enkelte projekter, er i stand til at bruge en teknisk løsning som f.eks. et Internet interface. Webbaseret GIS giver derfor store forhåbninger

for udviklingen inden for PPGIS. En fleksibel og interaktiv tilgang vil give deltagerne ideelle muligheder for at designe deres egne forespørgsler, oprette nye klassifikationer og selv bidrage med data til GIS (Hansen & Reinau 2006).

Taksonomi for borgerinddragelse Størrelsen af PPGIS er udefinerbar, men kan måles teoretisk på størrelsen af inddragelsen af offentligheden. For at sætte PPGIS i en form for taksonomi, anvender man derfor en teoretisk stige: ”Ladder of Public Participation”. Stigen blev skabt af Arnstein i 1969 og er siden videreudviklet to gange af henholdsvis Weideman & Femers i 1993 og Smyth i 2001.

De tre stiger sammenlignes i figur 1. Stigen kan anvendes som metode til at designe, sammenligne og evaluere på borgerinddragelsesprocesser (Hansen & Prosperi 2005). Smyth har senest opdateret sti-

15

Perspektiv nr. 21, 2012

gen til den digitale borgerinddragelse (herunder PPGIS), der måler graden af interaktion og deltagelse (højre del af figur 1).

Her inddrages online og digitale muligheder i borgerinddragelsen. Det nederste trin på Smyth’s stige omhandler online levering af offentlige ydelser, som er en envejskommunikation f.eks. leveret fra server til klient. På de øverste trin af stigen er der tovejs- kommunikation, og der hersker en mere interaktiv inddragelse gennem deling af informationer, forslag og feedback. Her er der online adgang til informationer, som giver bredere mulighed for deltagelse, og desuden har brugeren mulighed for at være anonym. Dermed kan ITsystemer være med til at nedbryde sociale og psykologiske barrierer og sikre at individuelle personer, uanset social status, deltager (Carver 2001). Et bud på det øverste og manglende trin på Smyth’s online stige kunne være et Online interactive decision support system, hvor deltagelsen fra borgeren i en sag foregår direkte, interaktivt og/eller mobilt. Borgerens givne deltagelse kan direkte aflæses i systemet, hvor andre brugere interaktivt kan reagere på dette eller lave deres eget.

GIS, borgerinddragelse og kommuner Kommunernes planlægning foregår nu i højere grad digitalt, bl.a. i kraft af statens digitaliseringsstrategier. GIS er en strategisk disciplin i relation til digital forvaltning, da de fleste dele af en kommunal forvaltning med fordel kan anvende GIS. Samspillet mellem Elektronisk Sags og Dokument Håndtering og GIS er især vigtigt i miljøforvaltningen, hvor den geografiske tilgang til sager giver sagsbehandleren et uundværligt rumligt overblik (Kommunernes Landsforening 2006). GIS og borgerinddragelse indgår gradvist som en naturlig del i planlægningen. Nøgleordet for GIS og borgerinddragelse er tilgængelighed, hvor informationsniveauet mellem borgere, virksomheder og myndigheder bør ligestilles. Internettet har været den teknologiske forudsætning, som har gjort dette muligt og har frigjort planlægningen fra analoge medi-

16

er. Men det kan vise sig, at de digitale tiltag ikke formår at involvere væsentligt flere borgere i kommuneplanhøringer (Bojsen et. al. 2005). Det er ikke en selvfølge, at borgere deltager i den lokale planlægning, til trods for at en kommune inviterer til diverse borger eller dialogmøder. Det kan være en yderst krævende proces at skabe en aktiv deltagelse blandt mindre ressourcestærke borgere, der kan mangle den grundlæggende forståelse for en demokratisk og forvaltningsmæssig sammenhæng i Danmark.

Samtidig tydeliggøres vigtigheden af, at myndighederne søger at inddrage borgere og anser dem for en ressource i stedet for en mulig hindring for et projekt. Hvor stor indflydelse, borgerne skal have i de enkelte situationer, varierer fra projekt til projekt.

Men der er flere meget veludviklede teorier, der omhandler, hvor stor indflydelse borgerne har i forbindelse med planlægningen, alt efter hvilket niveau borgerne bliver involveret på (Tortzen 2008).

Fremgangsmåde og besvarelser Analysen er baseret på data fra spørgeskemaer. Da borgerinddragelse også handler om sociale værdier, er det svært direkte at måle og analysere denne type data numerisk. Spørgeskemaer kan derfor være en måde at systematisere disse data og gøre dem sammenlignelige. Vi udarbejdede, for vores problemstillinger, 12 relevante spørgsmål til kommunerne og 10 spørgsmål til virksomhederne. Hvert spørgsmål havde 5 svarmuligheder: I høj grad, i nogen grad, næsten ikke, slet ikke, ved ikke. Ser man bort fra kategorien ved ikke, giver det 4 svarmuligheder, dermed undgås den flade mellemkategori ved det ulige antal svarmuligheder. Desuden simplificerer dette spørgeskemaet, og da der samtidig er et begrænset antal spørgsmål, giver det en høj tilgængelighed for spørgeskemaet.

Spørgeskemaet blev implementeret i en online service og undersøgelsen samt en introducerende tekst kunne udsendes til kontakter. Først indsamlede vi e-mailadresser på de relevante kontaktpersoner i de forskellige kommuner og virksomheder. Vi

Perspektiv nr. 21, 2012

kontaktede alle danske kommuner og de virksomheder, som vi vurderede som relevante. Spørgeskemaet måtte udsendes af flere omgange, og denne lejlighed benyttede vi også til at genudsende til nye kontakter. Vi begik den fejl ved invitationen til spørgeskemaet, at vi ikke formåede at definere PPGIS klart nok, for dem vi skulle udsende spørgeskemaerne til. Det resulterede i manglende besvarelser og klager.

Teorierne om PPGIS har ikke klare definitioner, men for akademikerne virker sagen klar; når man snakker PPGIS er det inddragelsen ved interaktion imellem borgere og offentlige instanser via et GIS miljø gerne web-baseret (Peng 2001). Men for en kommune kan et PPGIS nøjes med at være en visuel præsentation af data i en given sag (Kommunernes Landsforening 2006).

Spørgeskemaet til kommunerne blev udsendt til 94 ud af 98 kommuner (Hos 4 kommuner var det ikke mulig at opdrive kontakter på GIS enheder), med 66 svar fra 64 forskellige kommuner (svarprocent på 68 %), som må betegnes bedre end forventet. Spørgeskemaet til virksomhederne blev udsendt til de 17 virksomheder, vi vurderede var relevante. Der kom 16 svar fra 14 forskellige virksomheder, dermed en svarprocent på 82 % må betegnes bedre end forventet. De gode svarprocenter må tyde på aktualiteten af emnet PPGIS. Besvarelserne angives i grader med en tilhørende værdi (rate): I høj grad (4), i nogen grad (3), næsten ikke (2), slet ikke (1), ved ikke (0). På baggrund af fordelingen af de numeriske rater kan beregnes en gennemsnitlig rate for hvert enkelt spørgsmål, og dermed haves en samlet angivelse for tendensen i spørgsmålet. Raten multipliceres med antallet af besvarelser og adderes med hinanden, herefter divideres med antallet af besvarelser for at finde en gennemsnitlig rate. Et eksempel for beregningen (Har virksomheden kendskab til GIS og borgerinddragelse?):

((12*4)+(3*3)+(1*2)+(0*1)+(0*0))/(12 +3+1+0+0) = 3,69 Dvs. at spørgsmålets samlede rate har en værdi imellem I høj grad og I nogen grad, men tendens imod I høj grad, da værdien er 3,69 og dermed tættere på raten 4 end raten 3. På denne måde kan vi måle en samlet numerisk værdi for datasættet til dette spørgsmål og analysere og sammenligne.

Data analyseres og diskuteres herunder.

Det fulde datasæt med spørgeskemaer og resultater, foruden projektrapporten med hele dataanalysen kan downloades på URL: www.onlinegis.dk/ppgis_data.pdf og www. onlinegis.dk/ppgis_rapport.pdf Kommuner og PPGIS Kommunerne er blevet anbefalet af Kommunernes Landsforening at implementere en minimumsløsning for GIS indeholdende en web-løsning (Kommunernes Landsforening 2006). En WebGIS løsning kan sikre åbenhed til kommunens rumlige data både for borgerne såvel som de ansatte i administrationen. Kommunerne er blevet spurgt, om de anvender WebGIS-løsninger, udover det der i forvejen er pålagt kommunen.

Som det fremgår af besvarelserne (se figur 2) benyttes WebGIS i kommunerne i højere grad (rate 3,55).

Kendskabet til GIS og borgerinddragelse må betegnes for højt, da hele 91 % af kommunerne har viden om dette i høj grad eller i nogen grad. Det er en positiv tendens for GIS og borgerinddragelse, og det viser, at der er bevidsthed om at anvende GIS til borgerinddragelsen. Med en rate på 3,47 svarer kommunerne ligeledes, at GIS anses for at være et brugbart værktøj i forbindelse med borgerinddragelsen. Det højst ratede spørgsmål lyder: Ser kommunen Internettet som et brugbart værktøj i GIS og borgerinddragelsen? Raten er 3,87, hvor 82 % af kommunerne svarer i høj grad, og 18 % af kommunerne svarer i nogen grad. Yder-

17

Perspektiv nr. 21, 2012

I høj grad

I nogen grad

Næsten ikke

Slet ikke

Ved ikke

I høj grad Slet ikke

I nogen grad Ved ikke

Næsten ikke

1% 5%

3% 39%

38% 58%

56%

Figur 2. Kommuner, spm.1: Anvender kommunen WebGIS løsninger? (rate 3,55)

Figur 3. Kommuner, spm. 3: Anvendes GIS i forbindelse med borgerinddragelse? (rate 2,55)

ligere har vi spurgt kommunerne, om hvorvidt de har mulighed for borgerinddragelse via web-baserede GIS-løsninger, og her til svarer 33 % i høj grad og 41 % i nogen grad.

ne spørges om den faktiske anvendelse af GIS i forbindelse med borgerinddragelsen.

Kommunernes samlede anvendelse har en rate på 2,55 (se figur 3), hvilket er midt imellem i nogen grad og næsten ikke. Mangel på økonomiske og menneskelige ressourcer kan være en af årsagerne til denne modsigelse. Implementeringen af et PPGIS er en krævende og omkostningstung proces, hvor der ikke nødvendigvis kan ses de store besparelser på området efterfølgende. Yderligere er der et tolkningsproblem i dette spørgsmål: hvordan den enkelte kommune anvender PPGIS. Vi mener alligevel, at der er en tendens til, at anvendelsen af PPGIS er lavere, end kendskabet til emnet egentlig er. Kommunerne vil gerne implementere et PPGIS, men er endnu ikke i stand til det. På spørgsmålet om kommunerne prioriterer GIS og borgerinddragelse får vi en rate på 2,80. Ses dette i forhold til spørgsmålet om kommunerne planlægger at anvende GIS i højere grad i borgerinddragelsen med en rate på 3,20, kan det antages, at anvendelsen af PPGIS vil forøges i nærkommende fremtid.

Det skal bemærkes, at ingen af de adspurgte kommuner har afskaffet det trykte kortmateriale. Vi spurgte kommunerne, om der anvendes trykt kortmateriale ved borgerinddragelsen, hvortil vi fik en rate på 3,0.

En af årsagerne kan være borgernes manglende forståelse for et IT-system til en geografisk forståelse. En anden ting er borgernes modtagelighed for at benytte et digitalt system frem for et analogt kort. At analoge medier anvendes i denne grad, kan være udtryk for at kortmateriale først bruges, når en plan skal fremvises til et borgerdialogmøde. Dermed kan vi trække paralleller direkte til DAD-modellen (DecideAnnounce-Defend), hvor politikerne offentliggør færdigarbejdede planer for efterfølgende at forsvare dem mod evt. indsigelser.

Dette er en metode, der ikke giver særligt gode kår for at kunne påvirke de planer, der bliver offentliggjort (Tortzen 2008).

Kommunerne ser i højere grad GIS som et brugbart værktøj i forbindelse med borgerinddragelse med en samlet rate på 3,47.

Men der opstår modsigelser, når kommuner-

18

Virksomheder og PPGIS I forbindelse med projektet har vi ligeledes spurgt udvalgte virksomheder om emnet PPGIS. De virksomheder, spørgeskemaet er udsendt til, har projektgruppen haft en for-

Perspektiv nr. 21, 2012

modning om, har løsninger specielt udviklet til kommunerne. Svarene viser også, at der i virksomhederne i høj grad er kendskab til begrebet GIS og borgerinddragelse med datasættet højeste rate på 3,69. Det afspejles yderligere i, at virksomhederne generelt har stor fokus på løsninger for kommuner til GIS og borgerinddragelse, hvor kun én virksomhed ikke svarer i høj grad eller i nogen grad. Om virksomheden tilbyder løsninger til GIS og borgerinddragelse til kommunerne, svarer 56 % i høj grad og 25 % i nogen grad. Om virksomheden har mulighed for at tilbyde løsninger til kommunerne med borgerinddragelse via web-baserede GIS-løsninger, svarer 63 % i høj grad og 13 % i nogen grad, hvilket viser at der er et stort fokus på, at løsninger netop skal være web-baserede. Det stemmer fint overens med det generelle niveau af teknologi og Internet samt et øget fokus på mulighederne for massekommunikation. Selvom løsninger ikke anvendes i høj grad af kommunerne, har over halvdelen af virksomhederne stadig planer om at videreudvikle deres løsning til GIS og borgerinddragelse. Andelen af virksomheder, der ser GIS og borgerinddragelse som et marked, der er værd at investere i (se figur 4), er højere end andelen af virksomheder, der har planer om at videreudvikle deres løsninger til GIS og borgerinddragelse (rate 3,13). Tallene er ikke markant forskellige men kan indikere, at selvom GIS-løsninger til kommunerne ikke er en kernekompetence i virksomheden, anses det for et marked, der er værd at investere i. Generelt ser virksomhederne med en rate på 3,0 også muligheder for at drage nytte af de muligheder, der ligger i sociale medier som Facebook eller applikationer til smartphones i forbindelse med borgerinddragelse.

PPGIS imellem kommuner og virksomheder 94 % af virksomhederne har i høj eller nogen grad fokus på løsninger til GIS og borgerinddragelse for kommunerne. I den forbindelse falder anvendelsen af GIS og borgerinddragelse lidt uden for den faktiske inte-

I høj grad

I nogen grad

6%

Næsten ikke

Slet ikke

Ved ikke

6% 50%

38%

Figur 4. Virksomheder, spm. 7: Anser virksomheden GIS og borgerinddragelse som et marked der er værd at investere i? (rate 3,19)

resse. I 56 % af kommunerne finder anvendelsen af GIS og borgerinddragelse sted i nogen grad. I kommunerne er der en klar tendens til, at WebGIS-løsninger er populære, og at løsningerne er i brug. Set i forhold til hvor mange virksomheder, der tilbyder PPGIS-løsninger til kommunerne, stemmer svarene godt overens. Kommunerne er flittige brugere af WebGIS-løsninger, og virksomhederne tilbyder tilsvarende de løsninger, der er behov for. Det giver et billede af, at udbud og efterspørgsel er afstemt i forhold til det reelle marked. Spørgeskemaet giver ikke indblik i de økonomiske forhold hos de pågældende virksomheder. Vi mangler en grundlæggende viden om, hvorvidt virksomhederne tjener penge på deres ydelser, eller om virksomhederne nærmere anser det for en investering i et marked med et fornuftigt potentiale. Men om der i virkeligheden er for mange udbydere i forhold til det begrænsede marked, der findes i Danmark, må tiden vise. Virksomhederne mener, at de løsninger, de kan levere, primært bliver brugt i nogen grad eller slet ikke af borgerne (rate 2,38). Kommunerne er ikke uenige i den påstand og svarer, at GIS og borgerinddragelse generelt anvendes i nogen grad eller næsten ikke (rate 2,55). Det skaber en kontrast i forhold til kommunernes positive syn på begrebet GIS og borgerinddragelse som et godt

19

Perspektiv nr. 21, 2012

værktøj. Samlet mener 94 % af kommunerne, at GIS i høj grad eller i nogen grad er et brugbart værktøj ved borgerinddragelse. Men det er kun 58 %, der i høj grad eller i nogen grad anvender GIS ved borgerinddragelse, og heraf er det kun 1 kommune, som svarer i høj grad. Virksomhederne har i den forbindelse planer om at videreudvikle produkter til GIS og borgerinddragelse (rate 3,13). Det stemmer fint overens med, at kommunerne tilsvarende planlægger, at GIS i fremtiden skal være en større del af borgerinddragelsen. Til gengæld svarer de fleste kommuner, at GIS og borgerinddragelse ikke har en høj prioritering på nuværende tidspunkt (rate 2,80). Men det ændrer ikke virksomhedernes holdning til, at GIS og borgerinddragelse er et marked, der er værd at investere i (rate 3,19). Det tyder på, at det er et emne, som har fokus ved kommuner og virksomheder, men at en gennemført implementering i kommunerne lader vente på sig. Ovenstående antagelse bliver til dels bekræftet af svarene på spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne og kommunerne føler, at der er langt fra tanke til handling angående GIS og borgerinddragelse. Både virksomheder og kommuner har overvægt i besvarelserne i høj grad og i nogen grad, med en samlet rate på 2,75 hos virksomhederne mod en rate på 2,41 hos kommunerne.

Smyths nyreviderede udgave af Ladder of participation (højre del af figur 1) definerer niveauer af borgerinddragelse, hvor det er de online løsninger, som anvendes til borgerinddragelsen. Vi har ikke undersøgt, hvordan kommunerne anvender GIS i borgerinddragelsen, og spørgsmålet er også, hvornår kommunerne selv mener, at de laver GIS i forbindelse med borgerinddragelse. På det nederste niveau på stigen, handler det om at levere en online løsning, hvor data kan visualiseres. Ud fra spørgeskemaets data har vi indtryk af, at alle kommuner kan levere en WebGIS- løsning, der kan visualisere kommunens data. Derfor virker det oplagt at visualisere sager med borgerinddragelse i dette GIS-miljø. Det

20

næste skridt på stigen er online diskussioner, f.eks. i sagen omkring den 3. limfjordsforbindelse (Tøfting & Kristensen 2004) er der anvendt online diskussioner og spørgeskemaer i forbindelse med kort. Hvorvidt dette er udbredt i den kommunale borgerinddragelse på nuværende tidspunkt, har vi ikke overblik over, men det virker oplagt.

Det, virksomhederne vil, er at levere de nyeste løsninger, som er dem på det øverste trin af Smyth’s stige med Online decision support systems, hvor en høj interaktivitet direkte kan støtte inddragelse af borgerne i beslutningsprocesser. Her kan der både være mulighed for at kommentere, diskutere og tegne – alt sammen direkte i det online WebGIS-miljø, hvor det digitale kort er grundlaget. Vi vurderer, at det kun er få kommuner, som anvender PPGIS på dette niveau, da kun én kommune anvender GIS og borgerinddragelse i høj grad. Af økonomiske årsager må sådanne løsninger formentlig nedprioriteres.

Videreudviklingen af PPGIS Vi har fået et indtryk af, at flere kommuner satser på egne løsninger frem for at købe færdige løsninger af de specialiserede virksomheder. Uden et økonomisk indblik i løsninger fra en specialiseret virksomhed, kontra omkostningerne forbundet med selv at udvikle en løsning, er det svært at konkretisere det mest omkostningseffektive. Logikken virker simpel; med 14 virksomheder, der besvarer spørgeskemaet og 9 virksomheder, der svarer, at de i høj grad har planer om at udvikle yderligere på produkter til GIS og borgerinddragelse - virker det danske marked med 98 kommuner relativt lille.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen har der manglet et simpelt spørgsmål om en mere konkret beskrivelse af, hvad GIS og borgerinddragelse er for den enkelte kommune, og hvordan det menes at være implementeret. Derfor er det ikke muligt at adskille, hvad de enkelte kommuner og virksomheder forstår ved emnet GIS og borgerinddragelse. Samtidig mangler der en generel indsigt i, hvordan kommunernes

Perspektiv nr. 21, 2012

faktiske anvendelse af PPGIS er. Det kan tænkes, at der er store forskelle fra kommune til kommune, og hvad der anses for borgerinddragelse – er det f.eks. at visualisere noget data, eller foregår det først, når vi har en konkret interaktion? Indtrykket er, at kommunerne på nuværende tidspunkt ser GIS og borgerinddragelse som noget praktisk orienteret. F.eks. en applikation til smartphones som en service til borgerinddragelse, hvor en borger kan indberette om mangler og skader, der opleves ude i ”marken” f.eks. et væltet skilt, fund af en Bjørneklo eller manglende tømning af affaldsspande. Men at forstå det som aktiv borgerinddragelse, i forhold til lokalområdernes fremtidige planlægning, virker misforstået. Det er en service til borgerne, som er ganske vigtig, men det skaber ikke en mulighed for at trække på de enkelte borgeres lokalkendskab og medbestemmelse i forbindelse med lokalplanlægningen. Her opereres med GIS som ét begreb og borgerinddragelse som et andet. Tiltagene kan være en indledende proces til interaktiv borgerinddragelse, og det går den rigtige vej for udviklingen. Men om kommunerne kan eller vil udvikle yderligere inden for mobil GIS og borgerinddragelse bliver interessant at følge.

Hvordan fremtidens borgerinddragelse ser ud, er et spørgsmål med mange svar. Set i lyset af dette projekt skal fremtidens planlægning indeholde langt bedre muligheder for deltagelse af lokale beboere. Om det er møder mellem kommune og borgere, der hvor projekterne skal finde sted eller et intuitivt GIS- interface - skal være usagt.

Det vigtige er, at kommunerne aktivt møder borgerne på det niveau, hvor de har mulighed for at deltage. Dette med en indstilling om, at borgerne er en vigtig ressource i forhold til den fremtidige planlægning, frem for at anvende DAD-modellen hvor færdige planer besluttes, præsentes og forsvares af kommunen. Borgerne skal spørges i idéfasen, og netop derfor bliver det geografiske aspekt et vigtigt værktøj i forhold til den rumlige forståelse for, hvilke konsekven-

ser planlægningen indebærer. Vi mener, at PPGIS ville være en oplagt løsning i mange problemstillinger. Hvis vi kan nå til et punkt, hvor selve samfundet forstås rummeligt, vil PPGIS helt naturligt blive et underliggende begreb til begrebet ”Spatial enabled society”. Dette handler ikke om styringen af den rumlige information, men om at forvalte samfundet rumligt. Jævnfør International Federation of Surveyors kan ”Spatial enabled society” begrebet ses som en realisering af de reformationer, som opbygningen af en spatial data infrastruktur kan give (Rajabifard et. al. 2011).

Kilder Balram, S. & Dragicevis, S. 2006: Collaborative Geographic Information Systems. Idea Group Publishing. Simon Fraser University, Canada.

Bojsen, H., Kjeldgaard Larsen, T. & Jensen, S. A. 2005: Digital planlægning og borgerhøring – erfaringer fra Hals. Stads- og havneingeniøren, Årg. 96, nr. 12. December 2005. pp. 20-22.

Carver, S. 2001: Participation and Geographical Information: A position paper. Position paper for the ESF-NSF Workshop on Access to Geographic Information and Participatory Approaches Using Geographic Information, Spoleto, 6-8. December 2001. School of Geography, University of Leeds.

Hansen, H. S. & Prosperi, D. C. 2005: Citizen par ticipation and Internet GIS – Some recent advances. Elsevier. Computers, Environment and Urban Systems 29, pp. 617-629.

Hansen, H. S. & Reinau, K. H. 2006: The Citizens in E-Participation. Aalborg University. M.A. Wimmer et al. (Eds.): EGOV 2006, LNCS 4084, pp.

70–82, 2006. Springer-Verlag. Berlin Heidelberg.

Kommunernes Landsforening 2006: GIS-vejledning til kommunerne. GIS og geodata i kommunerne efter Opgave -og strukturreformen.

Anbefalinger og løsningsmodeller. Kommunernes Landsforening.

21

Perspektiv nr. 21, 2012

Peng, Z. 2001: Internet GIS for public participation. Environment and Planning B: Planning and Design 2001, volume 28, pp. 889-905. Department of Urban Planning, University of WisconsinMilwaukee. Pion publication.

Rajabifard, A., Williamson, I., Wallace, J., & Bennett, R. 2011: Spatially Enabled Society. TS02B - Spatially Enabled Society. FIG Working Week 2011. Bridging the Gap between Cultures. Marrakech, Morocco, 18-22 May 2011. Australia.

participation, TED conference on e-government, Bozen, Italy.

Tortzen, A. 2008: Borgerinddragelse, Demokrati i øjenhøjde. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag.

Tøfting, S. & Norskov Kristensen, P., 2004: 3.Limfjordsforbindelse – planlægning med Interaktiv borgerdeltagelse. Trafik & Veje. Dansk Vejtidsskrift 2004/05, pp. 16-20.

Steinemann R., Krek A. og Blaschet T., 2004: Can online map-based applications improve citizen

Om forfatterne Simon Kamp Danielsen: 27 år. Bsc. Geografi - Københavns Universitet. Stud.scient.techn., kandidat i Geografisk Informationsteknologi - Aalborg Universitet, København. Studentermedhjælper NaturErhvervstyrelsen - Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Email: simonkamp92@hotmail.com. Tlf.: 26 82 01 77 Rune Wøhlk: 29 år. Bsc. Landinspektørvidenskab – Aalborg Universitet, Ballerup. Stud. scient.techn., kandidat i Geografisk Informationsteknologi - Aalborg Universitet, København. Studentermedhjælper Københavns Kommune – Teknik og Miljøforvaltningen. E-mail: runewoehlk@gmail.com. Tlf.: 60 60 35 55

22

Perspektiv nr. 21, 2012 PPGIS på GIS Dag, indsamling af mange data på kort tid Rune Homann På den internationale GIS Dag i 2011, den 3. onsdag i november, var der iværksat et PPGIS (Public Participation GIS) projekt i Vangede ved København. Ideen var at sætte fokus på medborgerskab og faget geografi, da tre 8. klasser fra Munkegårdsskolen i Vangede ved hjælp af håndholdte enheder fik kortlagt graffiti i Vangede. Dermed var der i dette specifikke projekt i første omgang fokus på crowdsourcing og læring, som bare er én lille del af det meget omfattende begreb PPGIS .

Informi GIS og geografilærer i udskolingen på Munkegårdsskolen i Vangede, David Agerbæk Jeppesen, etablerede et samarbejde, da begge parter ønskede at udforske mulighederne med PPGIS. For Informi GIS’ vedkommende var det først og fremmest tænkt som en afprøvning af et koncept for afholdelse af GIS Dag, som med et succesfuldt projekt, tænkes bredt ud til flere skoler i landet. For David var projektet en god måde at arbejde med medborgerskab og geografi på – og at få indsamlet en mængde data, som efterfølgende kan analyseres på forskellig vis af eleverne. Et sådan projekt egner sig også rigtig godt til tværfaglig undervisning, da der vil kunne bruges mange forskellige indgangsvinkler til analyse af de indsamlede data. ”Det pædagogiske sigte med dette, er også at få aktiveret de ellers lidt tunge begreber fra et fag som geografi og gøre dem håndgribelige. Det kan være et fag, der har en lidt overset plads i folkeskolen og som måske også er lidt svært at tilegne sig, hvis man har svært ved at læse,” forklarer David og lægger vægt på nødvendigheden af at bryde ud af klasselokalets rammer og få skabt en mere uformel læringsramme. ”Det er rigtig godt at få eleverne væk fra skolens område, så de kan bevæge sig rundt i den verden, de kender fra deres fritid. Ved at komme ud af klasseværelset kan de føle en anden grad af frihed, end når de er ’fanget’ i det firkantede klasseværelse. Når de bevæger sig rundt derude, får de brugt deres hjerne og deres krop samtidigt. Det giver en god læring,” forklarer han.

Hvad er GIS Dag? På GIS Dag fortæller brugere af geografiske informations systemer (GIS) andre, hvordan de anvender teknologien. GIS Dag er en del af National Geographic Society’s Geography Action - et årelangt initiativ, der skal sætte fokus på geografi. GIS Dag holdes altid om onsdagen i den tredje uge af november. Og over hele verden er der masser af aktiviteter, der viser hvordan, man kan bruge og få glæde af GIS. Det er nemt at blive en del af GIS Dag: • Afhold dit eget arrangement • Deltag i andres arrangementer • Fortæl om GIS Dag på din hjemmeside eller til kolleger og fremvis evt. et GIS projekt Få mere at vide på www.gisdag.dk

Selve dagen Eleverne blev inddelt i ti grupper med 45 elever i hver gruppe. Skovskolen i Nøddebo havde været så venlige at udlåne 12 mobile Juno enheder fra Trimble (stor tak til Lene Fischer, Skov & Landskab, Skovskolen), som eleverne i de tre 8. klasser skulle bruge til indsamling af data. Det tekniske setup kunne være klaret meget enkelt via ArcGIS Online og elevernes egne smartphones, der ville kunne tage geotaggede billeder, som med det samme blev uploadet på et kort på ArcGIS.com. Men det ville kræve en skriftlig tilladelse fra alle forældre, hvis

23

Perspektiv nr. 21, 2012

eleverne skulle bruge datatrafik på egne smartphones i skoletiden - derfor blev der valgt et setup med Juno enheder.

Efter en kort introduktion blev grupperne sluppet løs i de tildelte områder, hvor de registrerede graffiti. ”Vi skal finde graffiti, tage et billede af det, placere stedet på et kort og så noterer om det er et tag eller et piece. Og vi kan også skrive om vi synes det er pænt eller grimt,” forklarer en elev fra 8. A. Hun fortæller videre, at et tag er når nogen har skrevet deres navn lynhurtigt på en eller anden flade, bare for at blive set, mens et piece mere er en tegning, som kan være flot og farverig (se figur 1 og 2).

Efter omkring tre timer vendte grupperne hjem og de indsamlede data blev vist på et kort på ArcGIS.com (Se Fig. 3). Herefter blev der snakket om, hvad man ville kunne bruge et sådan kort til. Flere mente det ville være en god ide at dele kortet med kommunen, så de kunne få oplysninger om hvor der skulle fjernes graffiti og der kom forslag til andre ting, hvor man med fordel kunne bruge samme indsamlingsmetode og på den måde generere en relativ stor mængde data med hjælp fra befolkningen.

Læring udenfor skolen er god læring Projektet på GISdag var primært rettet mod at give eleverne en anden oplevelse i forhold til faget geografi, men der er for David Agerbæk ingen tvivl om, at der kan komme mange tværfaglige elementer ind over et sådan projekt. ”Projektet har primært involveret geografi, men eleverne lærer også at håndtere IT. Samtidig arbejder eleverne på denne måde også med at tage aktivt del i samfundet ved at gøre opmærksom på, hvor der kan være problemer. Det går lidt i retning af den gode samfundsborger, der kan være med til at spare kommunen for penge, da kommunen ikke skal bruge en eller flere personer, der

24

Figur 1. Eksempel på et ”tag” – et grafitti-navnetræk.

kører rundt og mærker graffiti op,” forklarer han. ”Men i princippet kunne det være mange forskellige ting, der blev sat fokus på. Det vigtigste er sådan set den opmærksomhed det giver overfor ens nærområde og jeg har da en forventning om, at det vil øge ansvarligheden, når man er aktiv i området på denne måde.”

Det er tanken at eleverne senere skal arbejde videre med projektet. Fx ved at analysere de indsamlede data på forskellig vis og at sammenholde med data fra Danmarks Statistik for at se om der kan uddrages sammenhænge i data fra de forskellige kilder.

Et eksempel kunne være at lægge et lag med data om befolkningens aldersfordeling ind over de forskellige områder, for at se om der er en sammenhæng mellem mængden af graffiti og aldersfordeling. Det kunne også være interessant at se på sammenhængen mellem antallet af observeret graffiti og nærhed til tilbud til unge i form af ungdomsskoler og lignende – eller måske mangel på samme.

Udover at eleverne havde en rigtig god dag med at gå rundt i deres lokalsamfund og indsamle data er David Agerbæk Jeppesen også opmærksom på den mere langsigtede effekt af projekter som dette: ”Mit indtryk

Perspektiv nr. 21, 2012

Figur 2. Eksempel på et ”piece” – grafitti i form af en tegning, som kan være flot og farverig.

er, at eleverne har taget rigtig godt imod projektet, fordi det ikke ligner noget de har prøvet før. De har også været lidt forvirrede omkring det i starten, men lige præcis den forvirring kan være med til at skabe mere omstillingsparate individer. Dette er ikke nødvendigvis noget man kan måle i en PISA undersøgelse, men det er en oplevelsesdag, hvor fag, der ellers er tunge at danse med, kan få lidt liv. Generelt er det også godt for Danmark at få skabt positiv opmærksomhed omkring naturvidenskabelige fag, fordi de er en vigtig brik til at skabe den viden, der er meget brug for allerede i dag – men behovet for den form for viden vil blive endnu større i fremtiden. Hvis vi skal være konkurrencedygtige som samfund skal der positiv opmærksomhed omkring de naturvidenskabelige fag - og det skal ikke kun være de bogligt stærke elever, der skal kunne følge med i de fag, det skal være over en bred kam.”

Når GIS hjælper ved katastrofer Specielt i forbindelse med katastrofer er der en del eksempler på, hvordan GIS og de forskellige sociale tjenester kan bruges i den gode sags tjeneste. I de senere år har Esri gjort en dyd ud af at hjælpe til i katastrofeområder, så redningsmandskab hurtigst muligt kan allokere de rette ressourcer det rette sted hen – og efterfølgende koordinere oprydnings- og genetableringsarbejdet. De har fx stillet kort- og informationsservices til rådighed ved tsunamien i Japan, jordskælv på Haiti, oversvømmelser i Australien (og flere andre steder) og ved de velkendte tropiske orkaner, der typisk rammer den amerikanske syd og østkyst i ’hurricane season’ fra juni til november.

Det har vist sig at være en stor hjælp at få kortmateriale med både autoritative og lokalt indsamlede data stillet til rådighed – det giver et bedre overblik over en katastro-

25

Perspektiv nr. 21, 2012

Figur 3. Indsamlede data vist på kort.

fes omfang i forhold til tidligere, hvor vigtige beslutninger ofte blev taget på basis af indsatslederenes (og gruppens) erfaring med den slags situationer – og ofte var baseret på en god portion mavefornemmelse.

Adgang til et interaktivt kort med data fra de berørte områder giver helt nye muligheder for overblik og samarbejde. Ofte er der et todelt formål med et sådan kort. For det første kan lokale, der er direkte berørt af katastrofen, lægge billeder og videoer ind fra deres nærområde – ligesom man kan scanne for specielle søgeord på Twitter, Youtube, Flickr og Facebook og få lokaliseret informanten på kortet. Dermed får man

26

et ’Social Media Map’, der kan give et ret præcist og opdateret billede af de lokale forhold, så det bliver lettere for redningsmandskab at allokere ressourcer de rette steder hen. Man kan ad den vej også danne sig et overblik over eventuelt beskadiget infrastruktur, så man kan få genetableret vigtige forsyningsveje. Den anden dimension i det er at kortet kan bruges til at give information til befolkningen i de berørte områder om, hvor de skal søge tilflugt og ad hvilke veje. Man kan fx informere om førstehjælp, forplejning og overnatningsmuligheder i området. Ved de store oversvømmelser i Australien (2010-2011), hvor 75 % af Queensland blev erklæret i

Perspektiv nr. 21, 2012

Figur 4. Elever i felten.

undtagelsestilstand, blev en sådan tjeneste etableret. På grund af katastrofens omfang og den deraf forventede interesse for pålidelig information fra myndighedernes side, blev tjenesten i løbet af få timer etableret i et Amazon Elastic Compute Cloud (EC2) miljø for at kunne klare den massive efterspørgsel – en fin måde hurtigt at få etableret en tjeneste, der skal kunne klare en meget stor mængde forespørgsler i en kortere periode.

Et supplement til de autoritative data At man som almindelig borger indsamler data på stedet til brug for myndighederne er et fænomen, der er muliggjort af den teknologiske udvikling: Der er næsten altid en smartphone i nærheden – og med den rette infrastruktur stillet til rådighed, kan billeder og beskrivende tekst uploades og data fra flere forskellige kilder kan på den måde

integreres i ét system. Samtidig har der i de senere år udviklet sig en kultur, hvor det er blevet normen, at man deler informationer, data og viden med hinanden, som man ser det på sociale medier som Facebook, Wikipedia og YouTube.

Det måske mest udviklede, gennemførte og lovende eksempel er Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) initiativ Eye on Earth. Det er en platform, hvor man kan dele informationer om miljøet. En bred vifte af leverandører har stillet data til rådighed, deriblandt mange offentlige og halvoffentlige organisationer, læreanstalter og også en række danske kommuner. Tanken er at skabe en kommunikationsplatform, som kombinerer videnskabelige oplysninger fra officielle målestationer med feedback og observationer fra millioner af mennesker. Allerede nu er der oplysninger om vandkvalitet for

27

Perspektiv nr. 21, 2012

over 22.000 badesteder, luftkvalitet fra over 1000 målestationer i Europa og støjniveauet forskellige steder – dels fra målestationer dels fra feedback fra borgere. Eye on Earth er et eksempel på, hvordan det er muligt at skabe en platform, der samler data fra mange forskellige kilder og gør dem tilgængelige, så man får en kombination af globale data og lokale observationer fra borgere, der er på lokaliteten.

I løbet af de kommende år er det tanken, at Eye on Earth vil vokse og efterhånden komme til at indeholde oplysninger om mange andre miljørelaterede emner og vil udvikle sig til et globalt observatorium for miljømæssige ændringer. Globalt er der en meget stor mængde miljødata til rådighed indenfor en lang række forskellige emner og fra mange forskellige kilder. De data har hidtil levet et liv adskilt fra hinanden i forskellige sektorer, i forskellige organisationer og i forskellige afdelinger. Ved at samle viden og gøre den tilgængelig blive det lettere at overskue miljømæssige forandringer og løse eventuelle udfordringer som ozon ved jordoverfladen og andre former for luftforurening, oliespild, biodiversitet, erosion af kystområder og eventuelle vandstandsstigninger. På et senere tidspunkt vil platformen også omfatte yderligere informationsleverandører og indeholde links til andre miljøovervågningstjenester.

Som platformens navn antyder, vil det fremover blive nemmere for nationale og internationale organisationer at overvåge miljømæssige forhold og holde øje med ændringer, se hvilken effekt eventuelle forbedringer har på miljøforholdene på specifikke steder og hvilken afsmittende effekt det vil

have andre steder. Det er EEA’s tanke, at denne form for adgang til viden om miljøet vil kunne være et effektivt værktøj, der kan hjælpe os til at løse en række af de udfordringer vi står overfor som følge af øget befolkningstilvækst og et deraf følgende øget ressourcepres.

Portalen er et godt eksempel på, hvordan teknologier som cloud computing, web services, applikationer og GIS kan bruges til at spille sammen og mindske afstanden mellem autoritativ viden og crowdsourcing.

Kombinationen af de nævnte teknologier og det at de er brugervenlige – gør at ’ikkefagfolk’ også kan få overblik og skabe ny viden. Og måske gør det også vidensgrundlaget bedre for de fagfolk, der dagligt arbejder med disse data. Hverken miljømæssige udfordringer eller Internettet lader sig som bekendt begrænse af statslige eller organisatoriske grænser – og med adgang til den brede vifte af sociale medier, bliver det muligt for millioner af almindelige mennesker at hjælpe til med at skabe lokal viden, der kan bruges med den autoritative viden, som stadig vil blive ved med at blive produceret.

Referencer: Du kan se mange andre eksempler på: http://natura2000.eea.europa.eu/# http://www.eyeonearth.org/ http://www.esri.com/industries/public-safety/ emergency-disaster-management/ For en ret dækkende beskrivelse af fænomenet PPGIS henvises fx til http://www.ppgis.net/ ppgis.htm, der oplister en længere liste over de mange muligheder, der kan dækkes af begrebet PPGIS.

Om forfatteren Rune Homann (runeh@informi.dk), Kommunikationskonsulent, Informi GIS

28

Perspektiv nr. 21, 2012 New tools for public participation in urban planning - a case from Dar es Salaam Lasse Møller-Jensen, Juma R. Kiduanga, Phillip K. Mwanukuzi, Bjarne Fog Public Participation GIS har i efterhånden en del år været foreslået som et relevant redskab for bedre byplanlægning også i de hastigt voksende storbyer i udviklingslandene. Der synes dog ikke at være så mange eksempler på, at PPGIS er velintegreret i planprocessen. Denne artikel handler om nye tekniske muligheder for fælles kortlægning, registrering og deling af geografiske informationer gennem web-baserede services som f.eks. ArcGIS-Online. Vil disse kunne tages i anvendelse af berørte borgere og medvirke til en bedre byplanprocess og en forbedret retslig stilling for storbyens marginaliserede grupper, sådan som det har været foreslået?

1. Introduction In its traditional meaning, Public Participation GIS (PPGIS) seeks to involve and empower segments of society that are traditionally marginalized from the decision making process concerning issues related to place (McCall, 2004). This is done by supporting the creation and analysis of various types of spatial data as well as the shared access to these data. In this context PPGIS is seen as a vehicle for supporting better planning practices aimed at social justice, equal service and, more generally, for improving the quality of life (Yaakup et al., 2004). It is commonly understood that PPGIS requires technical solutions that focus on properties such as broad acquisition and ease of use (Haklay & Tobon, 2003).

The concept of PPGIS which was originally coined in North America changes somewhat according to the spatial context of its application. In Denmark web-based GIS tools are used by municipal planning authorities for facilitating public dissemination and discussion of spatial planning proposals. The idea is that planning implications may be explored by individual citizens who can access a number of relevant data layers and, ultimately, that critical feed-back to the planning authority is provided. In many cases such systems are closed and will only allow access to the data provided by the authority. In order to fully qualify as a PPGIS it could be argued that the possibility of integrating data sets obtained from other sources or collected by a group of citizens is required.

1.1 PPGIS in Tanzania This paper deals with the situation in SubSaharan Africa, more specifically in Dar Es Salaam, Tanzania. We argue that certain aspects of recent advances in software and strategies of companies such as Google and ESRI and new platforms for PPGIS may potentially bring the sometimes ‘oversold’ concept of developing world applications of PPGIS closer to reality.

Urban development in countries like Tanzania faces a number of challenges: rapid population growth, largely uncontrolled and haphazard spatial development, inadequate housing provision, constant traffic jams, lack of accessibility to many areas, high levels of pollution etc. This especially af fects the living conditions of marginalized segments of the population. Vacant urban space in central Dar es Salaam is occupied by settlements of people who have been forced out of other areas within the city or have migrated to the city from outside. In some cases these settlements are informal and strictly speaking illegal and in other cases people have been officially ‘moved to’ the area in order to make space for land development projects or for other reasons. The conditions of living are insecure since no formal rights of land are obtainable; furthermore there is a lack of public service, often close proximity to different types of waste dumps and frequently on-going land conflicts with other groups or individuals. Also, there is a vulnerability to effects of climate change, without means to mitigate such

29

Perspektiv nr. 21, 2012

Figure 1. Community-based mapping using ArcGIS-online. Tools exist for establishing the local map content by attaching push pins, attribute data and annotation directly to the map while online.

effects. PPGIS can be seen as a vehicle for both documenting the actual conditions in local neighbourhoods and, moreover, for helping to document and secure spatial property rights. It has been argued that the inability of marginalized groups to gain formal recognition of their property rights is a major stumbling block to alleviating poverty (de Soto, 2000).

1.2 Collaborative urban planning Urban planning authorities in Dar es Salaam are mainly hampered by lack of enforcement power, lack of funding and the issue of corruption. Nevertheless, a functioning urban planning system is necessary to reach the goal of more sustainable development of the large urban areas in the future.

Public participation in decision making can be viewed as a corner stone within a collaborative planning framework aiming at better governance. Planning is seen as ”rea-

30

soning together”: According to Rambaldi et al. (2006) PPGIS provides an information infrastructure that facilitates interpersonal communication and debates towards achieving collective goals. It enables urban land administration at the grass root level. Moreover, it potentially mobilizes opportunities at the grass root level to enable a more effective bottom-up land use planning and administration effort. Keywords are scenario planning, dispute resolution, public facility siting, access to service provision, and environmental issues. This requires a general sharing of spatial knowledge within a user community.

Whether these ‘golden’ predictions related to public involvement facilitated by PPGIS have any merits to them depends to some degree on the types of software and hardware platforms available and their cost and level of penetration.

Perspektiv nr. 21, 2012

2. New platforms for PPGIS 2.1 Community-based mapping One example of an activity related to PPGIS is the concept of community-based mapping. It involves registration of objects in the local neighbourhood or community and mapping of the relationship between this neighbourhood and the surrounding urban areas. Potential challenges for this activity have traditionally been: • Low data availability at the local level.

• Low availability of general base maps for African countries.

• Problems with collection and upload (file formats) of GPS data collected by the community.

• Problems with data conversion and compatibility between maps. What type of software should be used for conversion if necessary?

• Advanced GIS tools (desk-top GIS) may be needed to complete the process.

• Issues of data currency and quality checks as well as maintenance (updating) of data and map product.

• Problems concerning map sharing and multi-user contributions to maps.

• Pricing of data.

• Copyright issues may hamper dissemination.Several different technical strategies have recently evolved that potentially reduced the negative effects of these challenges and support the creation, use and sharing of spatial data within the context of PPGIS.

• More advanced GIS server solutions for professional environments that support various platforms.

• More easy collection of spatial data, upload and field validation through mobile devices (GPS-enabled mobile phones) or handheld GPS. • Widespread access to mobile internet in many African cities.

It can be concluded that the task of creating community-based maps as an aspect of public participation efforts is potentially supported by the higher availability of GPS devices and smartphones with GPS, the possibility of using online map resources (such as Google Map and ArcGIS-online) and the online availability of air photos and highresolution satellite images. The next section provides an example of its application.

2.2 ArcGIS-online An example of a commercial product that is targeted towards the above described application is ArcGIS-online (ESRI, 2012b) that has recently been launched. While potentially supporting a number of activities related to PPGIS it also still presents some problems when exposed to the reality of Sub-Saharan Africa. This is elaborated below.

• More easy and low-cost ways of setting up adhoc web-based solutions that handle spatial data through service providers without the requirements for managing server solutions. Free services support the creation of community maps as a collaborative effort.

ArcGIS-online can be seen as a free ESRI provided cloud repository for digital maps, GIS-data and functions. It facilitates creation of online maps by users or user groups (ESRI,2012a). Base maps, aerial photos and satellite images are available for the whole globe although in varying scale and quality. It supports easy sharing of maps and geodata between members of a group over the internet. It is basically free. Users can access data and some GIS functionality using only a web browser. It has a flat learning curve concerning setting up web pages with GIS content.

• Good quality base maps, specialized maps, satellite images, templates etc. increasingly available online.

The first step is to establish a basic map that includes a relevant base map background extracted from the common library

These include:

31

Perspektiv nr. 21, 2012

Figure 2. Easy access to web-based sharing of spatial information within community groups. Demo example of a system set up for mapping the location of waste dump sites in a residential neighbourhood in Dar es Salaam.

of maps but without any community specific data. Establishing the initial map requires a free log-in ID that is also used to control the sharing of the map. The new map is saved on ArcGIS-online with a name and tags to facilitate search, and sharing parameters are set. It is straight forward to include data layers, satellite images etc. residing on other map servers than the one hosted

by ESRI. As a tool for PPGIS, ArcGIS-online is primarily designed with direct on-screen interaction with the map in mind. Tools exist for establishing the local map content by attaching push pins, attribute data and annota-

32

tion directly to the map while online, see figure 1. A number of graphic symbols are available for mapping different types of objects in the neighbourhood. This can be done as a collaborative effort by different users that are granted access to the map.

In many real-life cases it is, however, not feasible to add local data by applying push pins directly to the online map because the base maps are not detailed enough or do not include the content to enable a precise demarcation of the local object to be mapped. It is more relevant in these cases to obtain GPS-coordinates of objects using hand-held GPS devices possibly in combina-

Perspektiv nr. 21, 2012

tion with on-screen interpretation and digitizing of high-resolution imagery, f.ex. from Google Earth. Currently it appears to be a bit of a challenge to transfer the collected data to the ArcGIS-online service, especially if a desk-top GIS is not available. If location data are collected by GPS devices these data will need to be converted into the shape file format and subsequently zip’ed. If data are digitized on-screen using a Google map services data would have to be converted from KML vector format to shape file format. In both cases, this requires access to either a desk-top GIS or to other conversion software. Any existing data sources in shape file format may be directly uploaded and added to the map although they need to be zip’ed before upload.

3. Suitability for Public Participation GIS Once established on ArcGIS-online the map is searchable and visible within the Arc GIS-online environment. The map can be viewed, expanded and edited using either the build-in map viewer or the online ArcGIS explorer (see figure 1). Community users who are granted access may draw objects on the map and provide additional text. It can also be imbedded in standard web-pages and viewed through an internet browser. Figure 2 shows a demo example of a system under development for mapping (and sharing) the location of urban waste dump sites in a residential neighbourhood in Dar es Salaam. The intention is to expand this into a test bench for public participation activities. Under specific consideration is the challenge of setting up a balanced partnership between local representatives and suppor ting institutions with funding and technical expertise. The overall aim is local empowerment and participation towards better planning and it is important that interest for - and understanding of - the technology and its potentials are created within the local community. Use of computer applications - net access etc. within the local environment is, however, still a challenge. While local data collection

using hand held GPS devices, cameras and survey techniques is expected to be feasible, it is still to be determined to what extend further processing and sharing of the data can be done within the neighbourhood.

As an example of a service provider for individual and community-based mapping the ArcGIS-online environment presents a free and relatively simple solution that does not require high levels of GIS skills. Navigation within the systems is, however, not fully logical partly as a result of the different and partly overlapping ways of using and editing the map. The system is clearly focused on the on-screen mapping task and the idea of collaborative and shared mapping. Focus is on graphic map symbols and simple queries rather than data analysis functionality, export of raw data etc.

For comparison, let us briefly look at an alternative: the GIS Server solution, f.ex. the ArcGIS-server also provided by ESRI. ArcGIS-server is a software solution for managing your own GIS web server with full control over accessibility, functionality, upload etc. It is capable of providing extended GIS functionality through the internet, e.g. buffer zoning, network analysis etc. It can provide good support to mobile devices for data collection, map updating etc. The drawback is of course that it is a very expensive solution and more complicated to run and therefore out of reach of urban neighbourhood communities without extensive financial and technical management support. The ‘cloud’ solution provided by ArcGIS-online is easy to gain access to if a standard PC and internet is available and in this respect the strategy seems affordable and suitable in the African context. It is, however, questionable whether the service is sufficient for supporting all aspects of community-based mapping for public participation. Additional software and hardware for conversion and data collection will most likely still be required.

33

Perspektiv nr. 21, 2012

4. Acknowledgements The paper reports on on-going activities within the project: Future of Urban Tanzania (Danida/FFU grant).

McCall, M.K. 2004 (2004): Can Participatory GIS Strengthen Local-level Spatial Planning? Suggestions for Better Practice. Proc. GISDECO 2004.

Seventh Int. Seminar on GIS in Developing Countries, Johor, Malaysia, 10-12 May 2004.

References De Soto, H (2000): The mystery of capital. Basic Books.

ESRI (2012a): Community Maps Program. http:// www.esr i.com/sof t ware/arcgis/communit ymaps-program/index.html ESRI (2012b): ArcGIS Online. http://www.esri. com/software/arcgis/arcgisonline/index.html Haklay, M. & Tob贸n C. (2003): Usability evaluations and PPGIS: towards a user-centred design approach. Int.J. Geographical Information Science 17(6).

Rambaldi, G., Kyem, P.A.K., McCall, M. & Weiner, D. (2006): Participatory spatial information management and communication in developing countries. Electronic Journal of Information Systems in Developing Countries EJISDC 2006, 25.

Yaakup, A., Bakar, Y.A. & Sulaiman S. (2004): Web-based GIS for Clooaborative Planning and Public Participation Towards Better Governance.

Proc. GISDECO 2004. Seventh Int. Seminar on GIS in Developing Countries, Johor, Malaysia, 1012 May 2004

Om forfatterne Lasse M酶ller-Jensen og Bjarne Fog, Department of Geography and Geology, University of Copenhagen Juma R. Kiduanga og Phillip K. Mwanukuzi, Department of Development Studies, University of Dar es Salaam

34

ed Review

Perspektiv nr. 21, 2012

The role of Volunteered Geographic Information in participatory planning: Examples from Denmark and Finland Anne-Marie Sanvig Knudsen og Maarit Kahila Abstract Due to developments in pervasive computing and the diffusion of digital media technologies, the amount of Volunteered Geographic Information (VGI) is rising rapidly. This paper investigates the potential of applying VGI to a participatory planning context. What kind of VGI was considered useful in the planning process and what were the strengths and weaknesses of the type of data collected? The paper looks at the methods and contents associated with VGI before looking at the implementation side of VGI. This is done by highlighting two case studies. One which was carried out in a Danish context, employing volunteered GPS tracking to capture everyday uses of the urban environment. The second case study was carried out in Finland, employing SoftGIS as a tool to identify and quantify place values.

Introduction Imagine what your daily life would look like if you went off the digital grid: no mobile phones, no Internet, no credit card transactions, no train tickets, no groceries from the supermarket. The list is long. Cities are increasingly becoming enmeshed in digital technologies and networks: software codes and pervasive computers orchestrate and manage extensive flows of people and goods (Kitchin, Dodge 2011) and smartphone and GPS technologies are becoming well integrated in our daily lives, helping us navigate physical, social and digital networks around the city. Following this dramatic increase in and accessibility to user- and citizen-generated geodata over the past decade, the term Volunteered Geographic Information has evolved within the GIS community (Goodchild 2007).

We therefore believe it is relevant to take a closer look at Volunteered Geographic Information (VGI) as an aspect of Public Participation GIS (PPGIS), which addresses the more participatory and bottom-up aspects of GIS. In conjunction with this, an emerging field within planning the literature is exploring how location-aware technologies can be utilised to collect locationbased knowledge in a participatory context (Evans-Cowley, Hollander 2010, Gordon, Koo 2008, Gordon, Manosevitch 2011) . Drawing on Elwood (2008), we aim to address VGI from three different perspectives: how

is data collated, what constitutes data and, finally, how is data implemented? As Elwood points out, these aspects are important in shedding light on understanding how VGI might change the ability of citizens to collect and disseminate geodata.

By applying empirical data from two case studies in Denmark and Finland, we aim to illuminate how VGI “performs� in a participatory planning context. With its sensitivity to the processual aspects of the planning process, participatory planning approaches have been criticised of neglecting the issue of how information and knowledge might actually shape the output of the planning process; what kind of knowledge is needed and in what form (Brown, Weber 2012)?

In order to address this critique, we also shed light on the more output-oriented side to VGI, i.e. what kind of VGI was considered useful in the planning process and what were the strengths and weaknesses of the type of data collected?

Two aspects to VGI: methods and content In the following, we shed light on two aspects of VGI: methods and content. When looking at the case studies, we will additionally illustrate ways of implementing VGI. As we will demonstrate with the case studies, none of the three elements can be understood separately, they are closely interlinked.

35

Perspektiv nr. 21, 2012

Methods As Goodchild (2007) notes, citizens have become sensors in a digital era where everything is locatable and networked (Gordon, e Silva 2011). This development is closely related to technological developments, enabling vast harvesting of volunteered information. Goodchild lists a number of properties which are crucial in enabling a new era of VGI: access to GPS technologies, geo-referencing and tagging, dynamic graphics and broadband communication. Within this technological nexus a number of new spatial data concepts are emerging, such as citizen science (Paulos et al 2008, Conrad, Hilchey 2011) and spatial data infrastructure patchworks(Coleman, Eng 2010, Budhathoki et al 2008). These developments can be summarised with the term humans as sensors - related to volunteered and geolocated “sensed” data. Examples of this spatial data concept are environmental monitoring carried out by citizens equipped with sensors – see the Copenhagen wheel as an example (Outram et al 2010), citizens reporting potholes to the local planning authorities with their mobile phones, as the citizens of Boston do via the Citizens Connect application (http://www.cityofboston.gov/ doit/apps/citizensconnect.asp), or simply tourists geo-tagging their holiday snapshots on Flickr. This type of data sourcing is similarly related to an emerging research field within architecture and urban design, investigating the “sensing” ecologies between people, things and digital infrastructures in an urban context (Shepard ).

Drawing on this, we would like to supplement Goodchild’s review of VGI by briefly looking at how pervasive computing is enabling a continuous stream of realtime, situated data, drawing on everyday uses of the urban environment. Computers are not only found on desktops in our offices, they are everywhere, embedded in the environment and in our pockets and handbags. The Internet no longer resides in an abstract virtual world – it is present in every little nook and cranny of our everyday lives and eve-

36

ryday places. This shift, or way of computing, is often referred to as pervasive computing. Where cyberspace has us out of place, and pervasive computing - potentially gets us back into place: “Instead of pulling us through the looking glass into some sterile, luminous world, digital technology now pours out beyond the screen, into our messy places, under our laws of physics; it is built into our rooms, embedded in our props and devices everywhere.” (McCullough 2005) Along the lines of McCullough (2005), Gordon and de Souza e Silva (2011) argue that, quite literally, the distinction between bits and atoms no longer applies. Bits and atoms have instead merged as computing has become embodied and ubiquitous. When we carry location aware technologies with us, such as smartphones, information becomes localised, mobile and networked. What this essentially implies is that geo-information is collected, mediated, aggregated and distributed in a peer-to-peer fashion, enabling whole new forms of engagement with data and place. It is these affordances which will be explored with our case studies later in this paper.

Content The networked, mobile interactions drawn up in the previous section add a complexity to place rather than making it redundant. The enrichment of location mediated through the entanglement of spatial information and situated computing, suddenly turn a seemingly neutral set of geographical coordinates into places, imbued with experience, emotion and memory. This happens every time we check into a location via the social media platform Foursquare or we post a picture on Facebook with a smartphone.

As Jones et al (2008) show with the Rescue geography project, spaces and places, which on the surface seem mundane, become alive once memories and emotions are captured in a spatial context through GPS positioning. Dutch artist Esther Polak (2011)

Perspektiv nr. 21, 2012

equally captures the surprisingly rich embodied tales of the Nigerian dairy industry by GPS tracking cow herders and lorry drivers in her artwork “Nomadic Milk”.

The embodied interactions between technologies, physical environment, social context and user make for a fruitful nexus, where knowledge about how we use and perceive the urban environment emerge. This points to an increasing diversity in the type of spatial data we are able to collect, distribute and represent. Such developments should be included in the way we understand and conceptualise geographical information: “These theorizations of the situated nature of spatial knowledge and the co-productive relationship between knowledge and identity may be woven into VGI research in many ways. Even early studies of VGI services show that contributors will seek to use these services to generate and share diverse forms of knowledge.” (Elwood 2008) The technological developments outlined in the previous section enable exactly this diversity in knowledge production and representation, as pointed to by Elwood.

Furthermore it addresses concerns amongst GIS critics as to whether marginal places, people and knowledge automatically become excluded by dominant quantitative GIS representations. VGI to a much larger extent enables qualitative data in an aggregatable and quantifiable format.

Surveillance is another relevant aspect on the content side of VGI. The opportunities of sourcing vast amounts of geo-data, enabled by GPS technologies and situated computing, are also followed by a call for ethical deliberations regarding the use of such technologies. Geo-data are telling and therefore sensitive. This became very apparent in the spring 2011 when a privacy scare erupted as it became known that Apple had collected location data on its iPhone customers without their consent. This was perceived particularly invasive as the informa-

tion was stored on mobile devices, easily accessible to anyone with physical or remote access to the phones.

When we, as urban citizens and consumers, unsuspectingly produce geo-data, we clearly need some security that these data are not misused. Obermeyer (2007) calls for “new approaches to address spatial data privacy” to monitor what she terms “geoslavery”. This somewhat bleak perspective on location-data is warranted; however, we would also argue that there are potentials in crowd-sourcing data and countersurveillance which might help us in making our cities better and more inclusive. As will also be illustrated in our case studies, the distributed nature of VGI has the potential to jointly articulate issues and views on the urban environment, by tapping in on citizens’ own spatial data. This ties in with the idea of place-worlds while still keeping a focus on actual planning outputs.

Case studies Following the discussions outlined in the previous sections, we now want to take a look at the implementation side to VGI. How is the participatory process as well as output strengthened by using VGI? These questions will be illuminated by introducing two case studies which employ VGI as a tool to increase the levels of citizen-generated information in a participatory planning context.

GPS tracking in Vollsmose, Denmark The empirical backdrop for our first case study is the Vollsmose housing estate, located at the outskirts of Odense, Denmark’s third largest city. Roughly 10,000 people live in Vollsmose, representing over 70 nationalities and with a predominantly young population – almost 40 percent of its residents are under the age of 18. Planned according to modernist planning ideals, Vollsmose has a distinctively mono-functional, residential character. As a part of a revitalization process, a new master plan is being developed, which aims to transform Vollsmose into a

37

Perspektiv nr. 21, 2012

Fig. 1. Online visualisation of GPS tracks, Vollsmose

multifunctional neighbourhood. In order to include residents’, particularly young peoples’, perspectives on the neighbourhood, a methodological set-up, using GPS tracking in an online environment, was developed.

The aim of the Vollsmose survey was twofold: to assemble spatial information about how young people use the infrastructure of the neighbourhood (output), and to create increased awareness and reflections amongst residents regarding qualities of living in Vollsmose (process).

Methods- GPS tracking with smart phones As a new approach to GPS tracking, it was decided to test smartphones as a GPS mapping device for the survey. The reasons for using smartphones rather than the GPS device (Lommy Phoenix) previously used by the research team were many: 1) the smartphone allows for a more dynamic engagement with locality as the participant can describe the urban environment

38

using text and image; 2) it was assumed that the participants would find it easier to remember to bring along a mobile phone rather than an external GPS device during their daily routines; 3) finally, smartphones allow for undertaking GPS tracking without having to invest in expensive tracking equipment – a perspective that potentially makes the methodology much more accessible in future research and assessments of the urban environment. The open source tracking application Open GPS tracker (downloadable for free from Android Market) was used as it allows for easy export of tracks in a KMZ format and the application also enables the participant to include text and images to their tracks in a straightforward fashion. It was also decided to create a Web interface that allows for an online visualisation of the tracks assembled by the participants (see Fig. 1).

Furthermore, a series of walk-along interviews were carried out using the partici-

Perspektiv nr. 21, 2012

pants’ tracks as the starting point for conversation about everyday uses of the neighbourhood (Kusenbach 2003, Jones et al.

2008). This particular part of the research will not be reported in this paper.

Content- Vollsmose drawn with 40 feet The GPS survey ran in May 2011 and 20 participants were asked to track their movements and geo-tag images and texts over a period of seven days. Throughout the survey the GPS tracks were visualised online, thereby creating instant feedback to participants and other stakeholders. In order to protect the privacy of the participants, their home addresses were blurred in a rectangle of 50x50 metres in the online visualisation.

As Vollsmose consists mostly of multi-storey housing blocks, this method was deemed efficient to distort information about the participants’ home addresses. Secondly, only information about user aliases, age and gender where made publicly accessible.

Thirdly, the Web interface only showed 24hour fragments of tracks, with a 24-hour delay, meaning that long sequences of location data, which could be sensitive to display, were not shown. Participants had to upload actively completed tracks and thereby real-time tracking was never an option. Finally, the Open GPS tracker only timestamps intervals, meaning that the visualisation of a track will only show where a given participant was, not when.

Based on GPS data collected throughout the survey, a series of GIS analyses was undertaken, exploring the uses of the infrastructures and green open spaces in Vollsmose. This output was used both as a tool to facilitate a dialogue with and between the participants as well as a data input into the master planning process.

What did we learn? Ownership and dialogue.

In the following we will briefly summarise the lessons learned from the Vollsmose case in relation to process: how did the method “perform” in a participatory plan-

ning process as well as the output, was the VGI considered useful and what were the strengths and weaknesses of the data?

Process The initial idea behind the research project was to enable residents “to map Vollsmose with their feet”. This was perceived as a positive starting point for a dialogue between planners and residents about how to develop Vollsmose in the future.

The everyday use of Vollsmose was simply turned into tangible knowledge, captured and mediated by GPS tracking. Knowledge gathered throughout the survey was fed into the on-going process of assembling a new master plan, but also served to create collective reflections and deliberations on how to shape Vollsmose in the future, based on user-generated and place-specific knowledge.

As a processual tool, the VGI collected throughout the survey enabled a new dialogue format between planning professionals and participants, as the dialogue started from concrete citizen-generated inputs. The participatory aspect of the VGI is more indirect as we did not ask the participants to comment on a planned output.

Rather, we asked them to share their everyday uses with us and by doing that a shared reflection on this practice was created.

Through this reflection a qualified dialogue is enabled, which, in the end, might help create a more qualified and relevant output.

Output On an applied level, the VGI collected in Vollsmose led to a series of GIS analyses, looking at the uses of local infrastructures and open green spaces.

Generally, boys were more “out and about” than girls (see Fig. 2). A multi-purpose sports pitch was very popular with the participants, particularly the boys. This pointed to an interesting dilemma when planning outdoor spaces for teenagers. Boys

39

Perspektiv nr. 21, 2012

Fig 2. GIS analysis showing intensity of GPS data within a 5x5 metre grid, girls and boys respectively

enjoyed being “on-stage”, playing football and basketball and thereby using the sports pitch as a stage to perform social interactions. Girls, on the other hand, were found “off-stage”, socializing in small groups by picnic benches adjacent to the sports pitch.

Factual data, describing gender-specific uses of public spaces, showed that this is an issue which needs careful consideration when planning urban environments.

This observation was supported by a girl in a workshop where the survey results were discussed with the participants: “Remember to design sports facilities for both boys and girls. I never saw a girl on a skateboard!”

With regard to open green spaces, during interviews and a subsequent workshop, the participants generally spoke positively

40

about the open green areas in Vollsmose.

Interestingly, the survey presented a different picture – the green spaces were hardly used. This information proved useful to the local planning office, as it enabled a qualified dialogue about how to activate these spaces, which represented an important mental value for the participants.

A deceptive quality of the GPS data is that it is factual, it represents peoples’ actual movements. However, in this survey, the data is not representative, the sample is far too small. Therefore, data should never form the basis of an actual intervention, but, as mentioned above, form the basis of a qualified dialogue between citizens and planners. In this instance, GPS data were supplemented with qualitative interview data, which helped shed light on why and how the participants moved about the way

Perspektiv nr. 21, 2012

Fig. 3 SoftGIS method utilised in Helsinki and Espoo in 2009

they did. This also touches upon the ethical issues of working with location data. Issues which were addressed in the actual survey set-up: location-data are telling, while at the same time they never tell the full story.

This aspect should always be approached with awareness and caution.

Using the SoftGIS method to map the neighbourhood characteristics of Kannelmäki and Leppävaara, Finland Our second case study took place in Kannelmäki and Leppävaara, which represent typical inner city neighbourhoods of the Helsinki metropolitan area, which includes the cities of Helsinki and Espoo. Both Kannelmäki and Leppävaara are well connected to the centre of Helsinki by railway. Nearly 13 000 residents live in Kannelmäki and 24 000 in Leppävaara. Whereas Leppävaara has grown into one of the largest city centres of Espoo during the past 10 years, the number of new buildings in Kannelmäki has remained low. Both are loosely built and have a mixed structure, varying from high-rise to detached houses as well as from residential to business. Both areas are facing the pressure for change and transit oriented development (TOD) has gained attention. The densification and infill process has recently taken on a stronger role.

Kannelmäki and Leppävaara are two of the 11 neighbourhoods studied using the SoftGIS method in the Urban Happiness project.

The study was implemented in 2009–2010 at

Aalto University in the Department of Surveying and Planning, YTK – Land Use Planning and Urban Studies Group. The overall aim was to study the preconditions of an ecologically sustainable environment to function also as a socially sustainable setting. The research focused on urban environments that support social sustainability, such as easy access to personally meaningful places and the highly perceived quality of the environment (Kyttä et al. 2012). The project was conducted in close collaboration with urban planners.

Methods – SoftGIS in mapping out the neighbourhood characteristics SoftGIS is an Internet- and geographic information-based method that studies residents’ mapped experiences. The first SoftGIS study was realised in 2005 and has been further developed and applied in several studies nationally and internationally. The multidisciplinary SoftGIS methodology combines elements of environmental psychology, geography, urban planning and information and communication technology.

In SoftGIS studies, lay people produce geographic information by locating their experiences of their living environment on a map (Fig. 3). The SoftGIS surveys used in the Urban Happiness project included 16 Web pages, of which eight were map-based (see www.pehmogis.fi/helsinki). A sample of 15 982 inhabitants from the Helsinki metro-

41

Perspektiv nr. 21, 2012

politan area were approached via letter in the autumn 2009. Altogether, 3 119 residents responded and the total respondent rate was 19.5%. From Kannelmäki, we reached 350 respondent and from Leppävaara 474. Respondents located altogether 10 234 points on maps.

With the SoftGIS method the residents evaluated their living environment voluntarily.

This unique VGI produces mainly quantitative information and partly a qualitative one because the questions vary from categorised questions to open comments. The mapbased questions allowed respondents to locate places of happiness, to evaluate the positive and negative aspects of their living environment, to make improvement proposals, to draw routes, to locate services and work places and, finally, to mark the perceived borders of their neighbourhood.

Urban planners wanted to allow the residents to articulate with the SoftGIS method how they define the positive and negative aspects of their living environment and what kinds of development proposals they have for the future. Planners wanted to test the capability of the SoftGIS method to collect place-based user information already in the early stages of the process and utilise this novel geographic information in their planning projects.

Content – Just dots on maps?

The following analysis of the data gathered with SoftGIS method is focused on mapbased explorative analysis as visual data mining. The graphical analysis revealed hotspots – for example, concentrations of inhabitants’ experiences to specific places. A quick look at the map visualises only some dots on the map, but by layering out the contextual and spatial side these separate spaces form structural spatial categories.

As Van Herzele (2011) mentions, the formulation of structural categories is needed while it gives places a role in the planning concept, which again adds importance and even necessity to the displayed elements.

42

In both areas the respondents mapped more positive than negative places (Fig. 4).

Negative locations cluster more strongly to specific places compared to positive ones.

Positive places are located more often near homes and negative to public places. In Kannelmäki as well as in Leppävaara, most of the places of happiness are located in green areas and residential areas. In Leppävaara, these places are slightly more often located in public places compared to Kannelmäki.

The place-based evaluations of the current setting indicate how people value their living environment and the improvement proposals highlight how they would like to change their neighbourhood. Places to be removed were mapped quite rarely; instead the respondents located more often places to be developed or places to be spared. The maps concerning the locations of everyday services disclose how the daily services of these neighbourhoods are scattered into sub-areas.

The following visual synthesis (Fig. 5) was made from both areas. It concentrates on three land use areas: residential areas, parks and public spaces. Under these categories the results are further categorised into three classes: (1) areas to be protected, (2) areas to be respected and improved and (3) areas to be developed.

Respondents experienced positively the existing characteristics of places to be protected.

Respected areas were experienced mainly positively, only some improvement proposals and negative comments were mapped.

Areas to be developed were experienced only negatively and gathered a lot of improvement proposals. The aim was to formulate the data to be better utilised as a communicative platform in future planning debates.

Green areas are highly valued in both areas and therefore categorised under places to be protected. However, some green areas are negatively experienced (dark green on map) and should be developed to meet the

Perspektiv nr. 21, 2012

dering the process: how the planners adjusted the method into their planning process and the output, how the collected VGI can perform in the planning process.

Fig. 4 Point-based data from Kannelmäki and Leppävaara

residents’ needs. In Leppävaara, one green area to be developed from waste land into a park is located near the highway (number one on the map). In the middle of Kannelmäki, a green area is experienced as socially unsafe, where people still need to move around (number two on the map). From the residential areas, only areas that should be protected and, on the other hand, should be developed are found. The areas where services are located are not experienced as places to be protected. Even though areas are mainly negatively experienced these are experienced as places to respect. Only in Leppävaara the surroundings of the older shopping mall are very negatively experienced and the respondents strongly suggest it should be developed (number three on the map). This place has been left in the shadow of the new shopping mall and the area is deprived. Residents’ evaluations of Kannelmäki and Leppävaara indicate strong polarisation. In Kannelmäki, residents value strongly the northern parts of the railway, and in Leppävaara the newer area at the southern side of the railway is experienced more positively.

What did we learn? VGI has potential, but...

Next, we will summarise the results from the Kannelmäki and Leppävaara cases by consi-

Process Urban planners valued that with the SoftGIS method a large mass of geographic information was easily collected and they were able to reach this novel and mapped experiential information already in the early steps of the planning process. This notion was highlighted especially in this case where the planners knew that the Not In My Backyard phenomenon (NIMBY) would be strong. Planners sought a more locally sensitive process where residents would be involved already at the beginning of the process. Obviously, new participatory tools are needed to broaden the span of the participants while at least in Finland the existing participatory methods, such as a public hearing, reach a very small minority of inhabitants, and mainly older people.

Urban planners and researchers had differing demands towards the contents of the SoftGIS data. Concerning the method development, planners valued more direct questions about land use than researchers, such as the questions concerning improvement proposals. The planners had, nevertheless, a limited ability to formulate themselves the questions targeted at various inhabitant groups.

Output Even though the VGI presented in this article forms just part of the collected experiential geographic information in the Urban Happiness project, it highlights two central notions of VGI: its versatility and extent.

Transferring this kind of VGI data into planning practices, it easily ends up in a drawer and is not utilised profoundly. Concerning the analysis of SoftGIS data, the planners welcomed the analysis made by researchers and had little and varying capacity to perform GIS analysis and even less statistical analysis. In the future, easy-to-use,

43

Perspektiv nr. 21, 2012

Fig. 5. Synthesis of the data and the neighbourhood characteristics of Leppävaara and Kannelmäki

preferably online data analysis tools should be developed for the use of planners and also inhabitants.

Because the existing participation process produces mainly negative feedback, the planners valued highly the collection of positive opinions. Planners also valued the visual synthesis made and utilised it in their discussions concerning the further development of the areas. They were surprised with the result that the areas are so strongly divided into subareas.

At the moment, VGI does not reach its potential and is often ignored in the decision making process and planning outcomes.

Planners are willing to hear researchers’ conclusions and results but the self-utilisation of the data remains at a low level, which might also be due to the varying cultural contexts of the planning institutions.

If the data is not properly used in the planning process, its value also declines and, on

44

the other hand, residents are not motivated to produce the data if they notice that data is neglected. Clearly we have now reached a situation where VGI, as in this case collected by the SoftGIS method, is valued a lot by urban planners. The next step is to indicate the full potential of the data and engage with it more profoundly in the planning process and outcome.

Conclusions and perspectives: Towards a digitally supported planning process Drawing on developments in pervasive computing and digital media technologies, Volunteered Geographic Information has become increasingly widespread. The aim of the article was to look at how VGI “performs” in a participatory planning context with respect to process as well as output.

In both cases studies, citizen-generated location-based data gave the planning practice valuable insights into how neighbourhoods

Perspektiv nr. 21, 2012

were used, thereby forming concrete input into the planning process. The VGI collected and visualised throughout the Vollsmose survey facilitated a shared reflection on future uses of the neighbourhood based on citizens’ actual uses. Equally, quantifiable information on these everyday uses helped inform on-going deliberations regarding design and planning solutions for the neighbourhood. However, care should always be taken when working with location-data, as they are sensitive, and while they represent actual uses they may not be representative. This calls for a high level of ethical considerations, also on the implementation and intervention side.

In the case of Kannelmäki and Leppävaara, use-generated inputs gave urban planners useful inputs as to how places were positively and negatively valued by the citizens and what kinds of improvements proposals they have for the future. The outcome revealed how the neighbourhoods are experientially strongly divided, which thereby qualifies the planning process at an early stage.

On the methodological side, as the case studies indicate, participatory planning processes can benefit widely by the dissemination of digital media technologies, whereby new methods are quickly developed and implemented, allowing easy access to collection of place-specific knowledge. Still, in order to proceed with digitising the planning process, some cautious steps are needed. New methods should be developed to support and supplement existing participatory planning methods and not make them redundant. This kind of ‘soft’ digitally supported planning process emphasises the need to collect place-based information already in the early steps of the process, utilising digital tools. The knowledge gathered allows the planner to utilise this as background information when designing a planning proposal.

Both the plan (output) and the VGI (input) should be further processed in a deliberative manner, for example, in workshops. This

helps inform a more iterative process, qualifying inputs as well as outputs.

For both cases, a new participatory format helped diversify the types of user-groups getting involved in the planning process.

Still, issues of exclusion need to be discussed. Digital media technologies are widespread, but not all-encompassing. This restricts the type of VGI generated and might exclude less technologically well informed segments of the population. However, as both the Finnish and the Danish cases show, by employing digital communication technologies as a supplementary method, the participatory outreach was extended to new user groups.

A second challenge for future research in VGI is the output and implementation side.

Even if our case studies exemplify how data is being used to qualify actual outputs, this aspect of VGI still remains under-developed.

As demonstrated, the potential data harvest is vast, but we need methods to package and automate data in a format enabling planning departments as well as citizens to make use of data in a sensible way.

References Brown, G. & Weber, D. 2012, “Measuring change in place values using public participation GIS (PPGIS)”, Applied Geography, vol. 34, pp. 316324.

Budhathoki, N.R., Bruce, B.C. & Nedovic-Budic, Z. 2008, “Reconceptualizing the role of the user of spatial data infrastructure”, GeoJournal, vol.

72, no. 3, pp. 149-160.

Coleman, D.J. & Eng, P. 2010, “Volunteered Geographic Information in Spatial Data Infrastructure: An Early Look At Opportnities And Constraints”, .

Conrad, C.C. & Hilchey, K.G. 2011, “A review of citizen science and community-based environmental monitoring: issues and opportunities”, Environmental monitoring and assessment, , pp.

1-19.

45

Perspektiv nr. 21, 2012

Evans-Cowley, J. & Hollander, J. 2010, “The New Generation of Public Participation: Internetbased Participation Tools”, Planning Practice and Research, vol. 25, no. 3, pp. 397-408.

Goodchild, M.F. 2007, “Citizens as sensors: the world of volunteered geography”, GeoJournal, vol. 69, no. 4, pp. 211-221.

Gordon, E. & e Silva, A.S. 2011, Net Locality: Why Location Matters in a Networked World, Wiley-Blackwell.

Gordon, E. & Koo, G. 2008, “Placeworlds: Using virtual worlds to foster civic engagement”, space and culture, vol. 11, no. 3, pp. 204.

Gordon, E. & Manosevitch, E. 2011, “Augmented deliberation: Merging physical and virtual interaction to engage communities in urban planning”, New Media & Society, vol. 13, no. 1, pp. 75.

Jones, P.I., Bunce, G., Evans, J., Gibbs, H. & Ricketts Hein, J. 2008, “Exploring space and place with walking interviews”, Journal of Research Practice, vol. 4, no. 2.

Kitchin, R. & Dodge, M. 2011, Code/space: Software and everyday life, Mit Pr.

Kusenbach, M. 2003, “Street phenomenology”, Ethnography, vol. 4, no. 3, pp. 455.

McCullough, M. 2005, Digital ground: Architecture, pervasive computing, and environmental knowing, MIT Press, Cambridge MA. Obermeyer, N.J. 2007, “Thoughts on volunteered (geo) slavery. Accessed Feb. 2nd 2012 from http://www.ncgia.ucsb.edu/projects/vgi/docs/ position/Obermeyer_Paper.pdf Outram, C., Ratti, C. & Biderman, A. 2010, “The Copenhagen Wheel: An innovative electric bicycle system that harnesses the power of real-time information an crowd sourcing”, EVER Monaco International Exhibition & Conference on Ecologic Vehicles & Renewable Energies.

Paulos, E., Honicky, R. & Hooker, B. 2008, “Citizen science: Enabling participatory urbanism”, Hemisphere, , pp. 1-16.

Shepard, M. “Toward the Sentient City”, Toward the Sentient City, .

Van Herzele, A. & van Woerkum, C. 2011, “On the argumentative work of map-based visualisation”, Landscape and Urban Planning, .

Om forfatterne Maarit Kahila, researcher and doctoral student at the Centre for Urban and Regional Studies, the School of Science and Technology of Aalto University Anne-Marie Sanvig Knudsen, PhD fellow at Department for Architecture and Media Technology, Aalborg University

46

Perspektiv nr. 21, 2012

Nordic Workshop on Smart Cities

GI Norden og Geoforum Danmark præsenterer den første nordiske workshop om storbyens mange GIS-anvendelser.

Formålet med den fælles nordiske workshop er at sætte fokus på storbyens intelligente brug af geodata – indenfor begrebet Smart Cities.

Ved workshoppen vil vi skabe et åbent og deltagende forum for at fremme effektiv anvendelse af GIS på tværs af de nordiske storbyer. Vi vil udveksle erfaringer om vellykkede eksempler inden for forskellige områder ved hjælp af GIS. Og vi vil skabe et netværk blandt de nordiske praktikere i storbyerne.

Programmet er primært baseret på indsendte abstracts og indeholder foredrag og inddragende sessioner indenfor emnerne e-Government, SDI, Clean Cities, Socialog Kulturområdet, Sensorteknologi, Trafik, Beredskab samt 3D. Se programmet og tilmeld dig på:

http://www.geoforum.dk/SmartCities

47

Perspektiv nr. 21, 2012

Kortdage 2012 31. oktober - 2. november 2012 i Herning

Følg med pü www.kortdage.dk

Geoforum Danmark 48