Perspektiv 22

GEOFORUM

PERSPEKTIV T IDSSKRIFT FOR GEOGRAFISK INFOR MATION DECEMBER 2012

TEMA | RYGTER FRA RANDOMRÅDERNE

DTK (baggrund) og DAGI (Sogne - og kommunegrænser) Copyright KMS

Leder - Rygter fra randområderne

3

Motives for moving to rural, peripheral areas- work, "rural idyll" or "income transfer" 32

Når geografi er udfordringen • • • • • • • • 6 Udkantsdanmark skal kortlægges • • • • • 12 De oversete mennesker i randområderne • 23

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Farttilpasning i Danmark 45

LEDER

Rygter fra randområderne Fra Smart cities til Rygter fra randområderne Den sidste udgivelse i år var oprindeligt tiltænkt temaet Smart Cities. Begrebet må ligge top 10 over mest hypede ord lige nu, og et google-opslag medfører 127 millioner hits. Grunden til den voldsomme interesse i emnet Smart Cities kan blandt ses i lyset af, at begrebet er et interdisciplinært emne, der har rødder i byplanlægning, økonomi, mobilitet, miljø, bosætning samt ledelse og forvaltning.

Geoforum afholdt i foråret en konference over emnet, og derfor var det af mange grunde relevant og oplagt at sætte emnet som ramme for en udgivelse. Desværre viste det sig sværere end ventet at få artiklerne i hus, og samtidig med dette meldLine Hvingel

te en gæsteredaktør sig på banen med et forslag. Derfor blev temaet Smart Cities slået af pinden til fordel for en udgivelse om randområderne, hvilket må siges at

Ansvarshavende redaktør, Geoforum Perspektiv Landinspektør, Ph.d., Aalborg Universitet

være et pudsigt paradoks.

Jeg vil gerne byde velkommen til denne udgivelses gæsteredaktør Jørgen Møller, lektor fra Aalborg Universitet, som har en stor viden om, og stor forkærlighed for, de danske udkantsområder.

Der er mange hypoteser, der rummer en geografisk dimension, som kunne være interessante at få belyst nærmere i forhold til deres forskningsmæssige lødighed:

Jørgen Møller

• Whiskybæltet valfarter til speciallæge – vestjyder bider skavankerne i sig (Ugebrevet A4, 2009)

Gæsteredaktør Arkitekt, Lektor,

• Sexkrænkere slår sig ned i yderområder (TV2 Bornholm, den 18.06.2012)

Aalborg Universitet

• Der bliver sparet på motion og grøntsagerne i Udkantsdanmark. Til gengæld ryges og drikkes der for meget ude på landet. (Ekstra Bladet 2011) • Tykke danskere klumper sig sammen på landet (avisen.dk, 2011) Derfor valgte vi at takke ja tak til Jørgen Møllers forslag om en udgivelse under temaet Rygter fra randområderne. En udgivelse, hvor geografien spiller en afgørende men ofte underspillet rolle i historierne.

Velkommen til Jørgen.

Rygter fra randområderne Titlen ”Rygter fra randområderne” er inspireret af et af sangeren Allan Olsen tidligere værker, og jeg har valgt at tage titlen til mig som arbejdstitel for denne udgivelse af Geoforum Perspektiv.

Titlen rummer en dobbelttydighed, som ønskes undersøgt gennem forskellige artikelbidrag. Ordet Rygter lægger op til, at der er tale om artikler, der tester forskellige påstande vha. geografiske analyser. Temaet for artiklerne er dernæst Randområderne. Dette kan forstås bogstaveligt som de fysiske, danske randområder, hvor geografiske analyser kan være med til at tegne et billede af disse og dermed

2

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

be - eller afkræfte nogle af de påstande, der i dag florerer

skala for lokale forhold. Analysen tager udgangspunkt

om udviklingen i de danske yderområder, ”den rådne ba-

i de velkendte, og ofte århundredegamle sognegrænser,

nan”, vandkantsdanmark , yderkommunerne eller hvil-

moderne bysociologi samt Kevin Lynchs stedsanalyser

ken benævnelse områderne gives både i forskningen, i

og teorier om folks tilknytning til stedet. Geografien er

politikken og i et bredt udsnit af medierne.

Mariager Fjord kommune, og artiklen afsluttes med en

For det andet kan der være tale om artikler fra forskningsmæssige randområde, -forstået som forskningsom-

mulig lokalområdemodel for denne geografiske enhed.

Jørgen Møller og Jan Staunstrup kommer i den næste

råder, som vi ikke normalt forbinder med anvendelsen

artikel med et andet bud, hvor andre analyseteknik-

af GIS-analyser, men hvor netop GIS kan være med til at

ker anvendes på samme problemstilling i en analyse,

give andre perspektiver på forståelsen af et givet emne.

der søger at besvare spørgsmålet om, hvor de ”glemte

De fem artikler, som udgør indholdet i dette num-

danskere” i randområderne egentlig bor, og i hvilken

mer af Perspektiv tager forskellige temaer op. Hoved-

udstrækning der er tale om en udvikling i bosætnings-

delen af artiklerne søger at indkredse ”randområdernes”

mønsteret fra 1982 til 2010.

geografi. Hvis vi vil snakke om udkantsdanmark, må vi

I den fjerde artikel løftes blikket fra selve det geo-

også vide, hvor det ligger! Med den sidste kommunal-

grafiske grundlag til analyser af og på geografien. Helle

reform i 2007 er kommunerne blevet ganske store geo-

Nørgaard og Hans Skifter Andersen behandler spørgs-

grafiske enheder. Der synes derfor at være behov for

målet om de motiver, der ligger bag folks tilflytning til

teorier, redskaber og analysemetoder, der gør det muligt

perifere områder i Danmark. Grunden til at dette er af

at komme ned under kommuneniveauet, for at kunne

stor interesse både forskningsmæssigt og politisk, er, at

arbejde med retvisende og forskelligartede billeder af en

der ud af deres forskningsresultater strømmer en række

kommunes lokalsamfund.

policyrelevante ledetråde i forsøget på at finde virk-

Sophie Dige Iversen og Cecilie Ravn-Christensen ar-

ningsfulde indsatsområder, der måske kan vende den

bejder i den første artikel netop med denne problematik

konstaterede befolkningstilbagegang i landets perifere

ligesom de har foretaget en analyse af de lovændringer,

områder. Geografien de arbejder med, er de kendte

der blev givet med planloven i 2010 og i 2012. Lovæn-

yderområder, sådan som de er defineret af Indenrigs og

dringerne er regeringens forsøg på at tilføre yderkom-

sundhedsministeriet i 2007. Spørgsmålet de belyser, er,

munerne særlige muligheder for vækst, men kun i de 29

hvilke befolkningsgrupper, der flytter til yderområderne,

yderkommuner og 15 ikke-brofaste øer, der i et bilag til

og hvilke forhold der gør disse områder attraktive for

loven er opført som yderkommunerne. Geografien var

tilflyttere. Her viser det sig, at det især er områdernes

således udslaggivende for særlige betingelser for plan-

grønne og sikre omgivelser samt positive forventninger

praksis i disse kommunerne. Artiklen viser, at der ikke

til livet på landet.

skete de store ting i de første seks måneder. Den sidden-

I den sidste artikel viser Niels Agerholm, hvordan

de regering har nu besluttet at ændre denne lov, således

arbejdet med at ændre og forbedre trafikantadfærd gen-

at alle kommuner med særligt vanskeligt stillede landdi-

nem såkaldte Intelligente Farttilpasningssystemer, der

strikter nu får lige muligheder. Det understreger behovet

bygger på GPS-Teknologi og rumlige analyser af på hvil-

for lokale, sensitive analyser og behovet for kunne lave

ke vejstrækninger trafikanter overskrider de maksimale

politik på mindre geografiske områder.

hastighedsgrænser. Studiet, der ligger bag artiklen, viser

Henrik Skov præsenterer i artikel nummer to et

lovende resultater i retning af at forstå, hvordan bilister

overbevisende og effektfuldt bud på en mulig, relevant

agerer på vejene, og hvordan man ved forskelige intel-

PERSPEKTIV NR. 22-2012

|3

LEDER

ligente anordninger i køretøjet kan påvirke trafikantadfærden i en positiv retning.

Og så var der de artikler, der desværre ikke nåede at komme med Vi har haft en god snak med en række personer om spændende projekter fra GIS- forskningens randområder, som desværre på grund af den forholdsvis korte deadline ikke kunne nå at bidrage til udgivelsen. Vi vil gerne henlede jeres opmærksomhed på deres interessante arbejde alligevel.

Folkesundhed er ligeledes et oplagt emne af få analyseret i forhold til udkantsdanmark, jvf. de mange postulater (rygter) der findes i indledningen til denne leder.

Det lykkedes desværre ikke at få et bidrag med fra dette forskningsfelt.

Vi ville også meget gerne have haft en artikel om ejendomsøkonomien i de danske udkantsområder.

Indenfor sprogforskning har man arbejdet meget med kortet som grundlag for formidling af dialekter. På Dialektkortet (http://dialekt.ku.dk/dialektkort/) kan man se resultaterne af en lang række sproganalyser, ligesom man kan klikke på spots i kortet og høre lydklip med talesprog fra hele Danmark, mens der følger med i udskrifterne. Man kan også søge efter forskellige dialekttræk og se, hvor i landet de optræder.

Spørgsmålet er, om der kan opstilles en model, der kan belyse den økonomiske betydning af ét, fem eller ti

Hvor er udkantsdanmark så ?

tomme og forfaldne huse i en landsby ? Det lykkedes os

Afslutningsvis kan man sige, at der med GIS-systemer og

ikke at finde en skribent, hvilket er ærgerligt, da vi tror,

rå datamængder kan arbejdes med en ganske betydelig

at netop ejendomsprisernes udvikling er en afgørende

sikkerhed i analyserne af befolkningsforhold, tilhørs-

faktor for samfundets udvikling og skævvridning.

forhold og forskellige bud på politiske initiativer, der

I artiklerne er der et overvejende fokus på bosætning,

måske kan rette op på forskelige uligheds- og tilbagestå-

herunder til-/fraflytning og ligheder/forskelle. Vi må ikke

enhedsforhold, hvis politikerne vil. Samtidig kan vi også

glemme, at ”yderområderne” også er værdifuldt landsbrugs-

konstatere, at der endnu ikke er opnået bare nogenlunde

jord. Kommunerne skal planlægge for det åbne land. En

politisk enighed om, hvad man skal kalde de områder, der

opgave, der kræver et godt datagrundlag. Det er også en op-

ligger langt væk fra vækstcentrene. For at dæmpe strøm-

gave, der allerede løses, men sikkert også kan løses smartere

men af rygter fra randområderne er det nødvendigt i den

ved anvendelsen af geografisk information og GIS.

samfundsmæssige diskurs at være enige om, hvad det er

Og vi ville også gerne have haft Jens Toftgaard, Ph.d.-

man taler om, ellers vil rygterne sikkert bare fortsætte.

stipendiat, Odense Bys Museer og Syddansk Universitet

Artiklerne i Perspektiv viser således, at begreber, italesæt-

med. Han arbejder med historiske kortlægninger, hvor

telse og benævnelsesmagt ikke bør undervurderes, og at

GIS anvendes som byhistorikerens redskab med GIS på

GIS-analyser kan være stærke redskaber i forståelsen af og

1800 tals data.

debatten om nutidens og fremtidens Danmark.

4

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Geoforum Perspektiv nr. 23 Kom med bidrag til et særnummer om Autoritative grunddata Nummeret udkommer i foråret 2013 Geografiske data og geografisk information er i de senere år blevet en stadig vigtigere del af den offentlige digitale forvaltning nationalt såvel som internationalt. Med vedtagelsen og implementeringen af INSPIRE-direktivet blev de første formelle skridt taget mod en fælles formaliseret anvendelse af geografiske data og information i den offentlige forvaltning.

Eftersom INSPIRE-direktivet kun er møntet mod eksisterende data, vil der stadig være mange lande, der har brug for at arbejde med produktionen af data, mens andre lande vil have brug for at arbejde med forfinelsen af de eksisterende data.

For lande med eksisterende offentlige geografiske data er udfordringen ofte, at disse datasæt ikke er født til det formål at være referencedata/authoritative grunddata, men data har historisk haft et andet formål.

Derfor vil disse datasæt ofte have mangler, enten i form af manglende fuldstændighed eller manglende nøjagtighed i forhold til at kunne være velfungerende grunddata. Den næste bølge inden for anvendelsen af autoritative grunddata er udviklingen af nye finansieringsmodeller. Data er ofte dyre at producere, og dyre data kan føre til at myndigheder vælger at arbejde på ikke opdaterede data eller vælger alternative produkter. En udvikling som flere lande har taget konsekvensen af, ved at implementere nye finansieringsmodeller. I Danmark har man fulgt trop med denne udvikling, idet den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sætter fokus på en lang række

autoritative grunddata, som bliver frigivet fra 1. januar 2013.

Denne særudgivelse vil således sætte fokus på offentlige autoritative grunddata i sig selv, ligesom anvendelsen af disse som grundlag for andre sektorspecifikke data kan være med til at udfolde diskussionen heraf.

Målet er at italesætte de praktiske udfordringer, der opstår, når geografisk information skal være med til at danne grundlaget for digital forvaltning Forfattere inviteres til at komme med deres bidrag til denne kommende udgivelse. Perspektiv indeholder både reviewede artikler, der er underlagt et doubleblind–peer-review, og ikke-reviewede artikler. Du vælger selv, hvilken kategori, du skriver til.

Evt. spørgsmål kan rettes til redaktørerne på denne udgivelse: - Lars Brodersen, Aalborg Universitet, lars@land. aau.dk - Line Hvingel, Aalborg Universitet, hvingel@land. aau.dk Vigtige datoer for artikler til peer-review: • Deadline for indsendelse af artikel (Max 7000 ord, alt inklusiv): 1. februar 2013 • Indsendelse af endelig artikel: 1. april 2013 Vigtige datoer for øvrige artikler: • Deadline for indsendelse af endelig artikel: 15. marts 2013

PERSPEKTIV NR. 22-2012

|5

Når geografien er udfordringen I erkendelse af, at der er områder i Danmark, der har brug for en ekstra økonomisk saltvandsindsprøjtning i disse år, valgte den forrige VKregering at gennemføre en ændring af planloven. Lovændringen blev gennemført sidste år og er tænkt som en håndsrækning til disse områder.

Lovændringen indeholder to centrale dele: 1) definitionen af yderområderne, 2) lempelige bestemmelser for yderområderne. Denne undersøgelse viser, at lovændringen ikke har haft den ønskede virkning. UnderSophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.

søgelsen er den første analyse af de omdiskuterede planlovsændringer og omfatter de første seks måneders levetid af disse lempeligere regler.

I erkendelse af, at der er dele af Danmark, hvor væksten ikke er overvældende, ønskede den daværende regering med en ændring af planloven at gøre det nemmere at bosætte sig og at drive virksomhed i kommuner, som ligger uden for de store byområder. Ifølge regeringen vil lovændringen have afgørende betydning for yderområdernes muligheder for at udvikle et stærkt lokalt erhvervsliv og attraktive bosætningsmuligheder på et lokalt bæredygtigt grundlag. I slutningen af 2011 gennemførte regeringen derfor konkret en ændring af planloven, som gav øgede muligheder for at bygge i nærheden af kysterne og på landet, herunder til detailhandel, i 29 udvalgte yderkommuner samt 15 ikke-brofaste øer i Danmark.

Hvor er yderområderne?

Lovændringen er gældende for 29 yderkommuner, som er opført på et bilag til Planloven, kommunerne fremgår af figur 1. Listen stammer fra en tidligere publiCecilie Ravn-Christensen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.

kation ”Danmark i balance i en global verden” udgivet af regeringen i 2010. Definitionen bygger på ”Kommuner udenfor Københavnsområdet og det østjyske bybånd, hvor 40 % af befolkningen bor uden for bymæssig bebyggelse”. I forbindelse med fremlæggelsen af planlovsændringen er det bemærket, at udpegningen af de 29 kommuner bygger på regeringsinitiativets afgrænsning af yderområder, og på den baggrund foreslås det, at der ikke gives mulighed for at foretage ændringer af bilag 2 i form af at blive optaget på eller at udgå heraf i. Det findes dog hensigtsmæssigt, at udviklingen følges tæt, og at kriterierne for afgrænsningen af yderområderne senere (i folketingsåret 2013-2014) vil kunne tages op til revision.

Eftersom yderområderne i denne sammenhæng er udpeget gennem rene bosætningsanalyser, vil det ikke nødvendigvis være ensbetydende med, at området har en negativ udvikling. Således har eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune, på trods af dets geografiske status som yderområde, gennem de seneste år oplevet både en relativ høj vækst i den skattepligtige indkomst samt et lavt ledighedsniveau (kapitel 2.2

6

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

De 29 yderkommuner samt 15 ikke-brofaste øer, der er udpeget i planlovens bilag 2, er fremhævet med mørkegrøn.

Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

Regioner og yderområder, i Regionalpolitisk Redegørelse -

• Svag befolkningsudvikling. Kommunen har oplevet et

Analyser og baggrund, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

fald i befolkningstallet eller under halv så stærk tilvækst

2010). I andre økonomiske og erhvervspolitiske sammen-

som landsgennemsnittet i perioden 2000-2005

hænge er definitionen derfor heller ikke fyldestgørende.

I forbindelse med fordelingen af EU-strukturfonds-

Og endelige kan der findes en anden definition knyttet

midler 2007-2013 er ’yderområder’ f.eks. afgrænset som

op på EU´s Landdistriktsprogram, hvorefter Danmark

de kommuner, der opfylder begge følgende kriterier:

opdeles i 16 yderkommuner, 29 landkommuner, 18 mel-

• Lav erhvervsindkomst. Kommunens erhvervsindkomst

lemkommuner og 35 bykommuner, hvor midlerne fra

pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet

Landdistriktsprogrammet 2007-2013 især er møntet på

(gennemsnit for 2001-2003)

de to førstnævnte kategorier. Denne opdeling er baseret

PERSPEKTIV NR. 22-2012

|7

på en sammenvejning af 14 geografiske og samfundsøko-

diskutere definitionen, som vi senere i artiklen vil vende

nomiske kriterier. De 14 indikatorer som indgår i klas-

tilbage til.

sifikationen er: 1. Befolkning pr. km2.

Hvad vil man så tillade i yderområderne ?

2. Befolkning i landområder og byer under 1000

Ændringen omfattede hovedsageligt en liberalisering af

indbyggere.

planlovens bestemmelser i forhold til:

3. Andel af kommunens areal i landzone.

4. Andel af beskæftigede i landbrugserhverv.

- Placering af udvalgsvarebutikker uden for bymidten

5. Andel af befolkningen i alderen 17-64 år.

- Planlægning i kystnærhedszonen

6. Andel af befolkning i alderen 25-44 år.

- Landzonereglerne for opførelse af nye helårsboliger

7. Udvikling i beskæftigelsen 1994-2004.

uden for landsbyerne samt udvidelse af erhverv i

8. Befolkningsudviklingen1994-2004.

tidligere landbrugsbygninger

9. Gennemsnitlig afstand til motorvej.

10. Arbejdspladser i forhold til beskæftigede (pendlingsafhængighed).

11. Andel af arbejdsstyrken med grundskoleuddannelse 2005.

12. Andel af arbejdsstyrken med mellemlang

Hvor disse tidligere var umulige at gennemføre pga. planlovens restriktive regler herom, er punkt 1 og 3 nu mulige at gennemføre, og mht. punkt 2 kan kommunerne nu ansøge miljøministeren om tilladelse til en planlægning i nærheden af kysten.

– eller højere uddannelse 2005.

13. Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser 2004.

14. Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007.

Varierende effekt Generelt viser undersøgelsen, som alle 29 yderkommuner har deltaget i, at kommunerne oplever en varierende effekt af de respektive bestemmelser.

Der er således mange bud på en metode til afgrænsning

Bestemmelsen om udvalgsvarebutikker (§ 5m, stk.

af de områder, som officielt benævnes yderområder, og i

6) vurderes ikke at medføre reelle muligheder for at

relation til planloven er man heller ikke færdige med at

forbedre vækstsituationen i de kommuner, hvor der i

8

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

forvejen ikke sker ret meget. Bestemmelsen er udformet

vækst i kommunen, antages det, at denne bestemmelse

sådan, at kun få kommuner reelt kan anvende den, og

kan få en reel effekt i yderkommunerne. Kystområderne

skal de opsatte krav opfyldes, begrænser bestemmelsens

er generelt steder, hvor det er attraktivt at bygge og bo,

virkeområde sig til de kommuner, der i forvejen har et

hvilket taler for, at bestemmelsen i fremtiden vil medføre

vist aktivitetsniveau. Sammenholdt med, at kommunerne

endnu flere projekter end hidtil.

i undersøgelsen giver udtryk for en manglende tro på, at

Undersøgelsen tegner et uklart billede af effekten af

reglen kan skabe mere vækst, vil bestemmelsen om ud-

bestemmelsen om udvidelse af erhverv i tidligere land-

valgsvarebutikker næppe have en effekt på den samlede

brugsbygninger (§ 35a). Det skyldes, at der er flere usik-

vækst i yderkommunerne.

kerheder forbundet med de svar, kommunerne har afgi-

Det er ligeledes tvivlsomt, hvor stor en effekt bestemmelsen om opførelse af helårsboliger i landzone (§ 5u) vil få. Bestemmelsen har medført forbedrede muligheder for

vet. På den baggrund giver resultaterne ikke anledning til en egentlig vurdering af denne bestemmelses effekt.

Samlet set vurderes bestemmelsen om kystnærheds-

bosætning i landzonen, men på baggrund af undersø-

zonen at have den største og mest tydelige effekt for

gelsen vurderes det, at effekten af bestemmelsen kun vil

yderkommunerne. Lovændringens betydning for de

have en lokal betydning, og derfor ikke vil kunne løfte

ikke-brofaste øer er også undersøgt, og her må det slås

væksten i en hel kommune. Årsagen er, at det vil have en

fast, at ændringen af planloven har en underordnet eller

begrænset betydning for væksten, at der hist og pist op-

slet ingen effekt.

føres et nyt hus. Undersøgelsen viser, at der sammenlagt er givet syv tilladelser i yderkommunerne i de første seks

Symbolske elementer

måneder. På baggrund af så få huse vurderes det derfor

Undersøgelsen viser, at hele lovpakken hverken kan ka-

ikke, at bestemmelsen giver en effekt i det store billede,

rakteriseres som værende udelukkende symbolpolitisk

hverken nu eller fremover.

eller realpolitisk. Resultaterne vidner snarere om, at lov-

Yderkommunernes udvidede mulighed for planlægning i kystnærhedszonen (§ 5v) har medført fem nye projekter, hvoraf nogle er ganske omfattende. Sammen-

ændringen indeholder elementer af både symbolpolitisk samt realpolitisk karakter.

Bestemmelsen vedrørende udvalgsvarebutikker vurde-

holdt med, at kommunerne i undersøgelsen giver udtryk

res at være overvejende symbolsk, idet de kommuner, som

for en stærk tro på, at bestemmelsen kan skabe øget

er hårdest ramt af manglende vækst, reelt ikke har fået for-

PERSPEKTIV NR. 22-2012

|9

bedrede muligheder, da de ikke kan leve op til de krav, der stilles. Bestemmelsen muliggør dog ganske omfattende pro-

Undersøgelsens indhold

jekter, der vurderes at kunne have en stor effekt for de kommuner, der har mulighed for at anvende bestemmelsen.

Modsat vurderes bestemmelsen vedrørende planlægning i kystnærhedszonen at være overvejende realpolitisk, hvilket bunder i det billede, undersøgelsen tegner med hensyn til aktivitetsniveauet på baggrund af bestemmelsen, samt det faktum, at kommunerne har en tro på,

Undersøgelsen er foretaget via et spørgeskema tilsendt planlæggere i de 29 yderkommuner samt de kommuner, der besidder én eller flere af de ikke-brofaste øer. Via undersøgelsen fastlægges det aktivitetsniveau, lovændringen har medført i løbet af de første 6 måneder. Følgende bestemmelser er omfattet af undersøgelsen:

at bestemmelsen kan medføre øget vækst.

Bestemmelsen vedrørende helårsboliger i landzone vurderes at indeholde både symbolske samt realpolitiske træk. Det symbolske består i, at den reelle effekt af

- § 5m, stk. 6: Miljøministeren kan for kommuner, hvor ingen by har mere end 20.000 indbyggere, udlægge arealer til udvalgsvarebutikker, såfremt ét af de opsatte krav er opfyldt.

bestemmelsen for yderkommunerne er begrænset, når denne sammenholdes med lovændringens overordnede formål. Derimod kan det ikke udelukkes, at der kan være reelle, lokale effekter, som kan påvirke enkelte småsam-

- § 5u: Kommunalbestyrelsen skal meddele tilladelse til opførelse af ny helårsbolig i umiddelbar tilknytning til landsbyer. (Gælder kun for kommuner og øer opført i lovens bilag 2)

fund, hvilket er af realpolitisk karakter.

Det anses at være af symbolsk karakter, at lovændringen, ud over de 29 kommuner, også omfatter en række ikke-brofaste øer. Dette begrundes i det faktum, at lovændringen ikke har medført nogen effekt for disse øer, samtidig med at kommunerne ikke selv vurderer, at bestemmelserne kan føre til øget vækst.

Lovændringen er blevet kritiseret for ikke at bygge på dybdegående analyser, der belyser forholdet mellem de virkemidler, som planlovsændringen benytter sig af, og den øgede vækst, som lovændringen sigter mod at muliggøre. Hvis kritikken er korrekt, må det betegnes som et symbolpolitisk karaktertræk ved planlovsændringen.

Undersøgelsen omfatter ikke en vurdering af denne kri-

- § 5v: Miljøministeren kan på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse samt en redegørelse for en lokaløkonomisk effekt give tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen (Gælder kun for kommuner og øer opført i lovens bilag 2) - § 35a: Kommunalbestyrelsen skal meddele tilladelse til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder placeret i tidligere landbrugsbygninger.

(Gælder for alle kommuner uden for Hovedstadsområdet samt Stevns Kommune) Undersøgelsen er gennemført under vejledning af Esben Munk Sørensen, Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

tik, men resultatet viser et generelt lavt aktivitetsniveau på baggrund af bestemmelserne. Dog skal det bemærlovændringen - den nuværende lavkonjunktur antages

Tilbage til områdeudpegningen ’yderområde’

f.eks. at kunne påvirke effekten af bestemmelserne ne-

Et regeringsskift og dermed et ministerskift senere ta-

gativt. Samtidig har bestemmelserne trods alt kun været

ges planlovsændringerne op til revision. Den siddende

gældende i et halvt år ved undersøgelsens begyndelse,

miljøminister Ida Auken bedyrer stramning af planloven.

hvilket vurderes at have en betydning for, hvor mange

Adspurgt om en redegørelse for, at en række borgmestre

projekter, der er påbegyndt.

fortsat kræver en særstatus i forhold til planloven svarer

kes, at en række forhold påvirker implementeringen af

10

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Omfang af bestemmelsernes anvendelse Bestemmelse

Ansøgninger

Tilladelser

§ 5u

15

7

§ 35a

11

8

Bestemmelse

Forespørgsler

Kommunale

Ansøgninger

initiativer

til Naturstyrelsen

2

1

3

Løbende dialog

9

5

5

Alle ansøgninger er sendt retur pga. indholdsmæssige mangler

§ 5m, stk. 6 § 5v

Svar til Naturstyrelsen

hun, at bestemmelserne "medførte et system af småreg-

for foreslår regeringen indførelse af en ny og forenklet

ler, som var svært gennemskuelige, og de ramte i mange

landdistriktsbestemmelse, gældende for alle vanskeligt

sammenhænge skævt i forhold til landdistrikterne".

stillede landdistrikter.

(http://www.licitationen.dk/artikel/VisArtikel.aspx?Site ID=LI&Lopenr=103290036) Rygterne gik derfor om en tilbagerulning af den tid-

Det gør ikke umiddelbart definitionen mere entydig. I lovbemærkningerne gives følgende definition: ”Ved vanskeligt stillede landdistrikter forstås landdi-

ligere planlovsændring om fleksibilitet i de 29 yderkom-

strikter, hvor der er et særligt behov for tiltag med henblik

muner. Diskussion tog på et tidspunkt en drejning, hvor

på at vende en negativ udvikling præget af begrænset pres

det var selve udpegningen, der var i fokus: Kunne denne

på arealressourcen og lav beskæftigelse og/eller fraflytning.

ske bedre og mere præcist i forhold til, hvor behovet

Ved begrænset pres på arealressourcen forstås, at arealerne

var størst ? Men i november i år er den nye lovændring

ikke er udsat for nævneværdigt pres for ændret anvendelse

blevet præsenteret, og løsningen var en helt tredje. I be-

eller byggeaktivitet, som det typisk er tilfæl-det i yderom-

mærkninger til lovforslaget fremgår det, at regeringen

råderne til forskel fra oplandet til de større byer. Kriterier-

ønsker, at der i alle de vanskeligt stillede dele af landdi-

ne ”beskæftigelse” og ”antal husstande” vil enkeltvis sam-

strikterne skabes nye, enklere og forbedrede muligheder

men med kriteriet ”begrænset pres på arealressourcen”

for helårsbosætning og for realisering af erhvervsinitia-

kunne begrunde anvendelsen af landdistriktsbestemmel-

tiver på baggrund af en helhedsorienteret planlægning.

sen. Det er kommunalbestyrelsens afgørelse, om der i den

Med hensyn til mulighederne for udvalgsvarebutikker er

konkrete situation er tale om et vanskeligt stillet landdi-

disse med lovforslaget trukket tilbage.

strikt, som samlet set er i tilbagegang ud fra de nævnte kri-

Regeringen ønsker hermed at ligestille kommunerne

terier og kommunens kendskab til områdets bebyggelser,

med hensyn til mulighederne for at planlægge i kystnær-

nærhed til vækstcentre, er-hvervsstruktur, infrastruktur

hedszonen på en måde, der afbalancerer hensynet til be-

og geografi m.v. Kriterierne bygger på oplysninger, som er

nyttelse og beskyttelse, og at mindske risikoen for, at bu-

til stede hos kommunerne. Bestemmelsen tager højde for,

tikslivet i de mindre byer og landdistrikterne forringes.

at situationen for et landdistrikt vil kunne skifte over tid.

Det blev vurderet, at de tidligere regler forskelsbehandler

Et landdistrikt vil således kunne ”vokse” ind eller ud af be-

kommunerne og medfører, at andre dele af landdistrik-

stemmelsens anvendelsesområde.”

terne, som også har brug for at vende en tilsvarende negativ udvikling, ikke har fået de samme muligheder. Der-

Og med denne formulering, der stadig er dejlig åben for fortolkning, er grunden lagt for endnu en analyse.

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 11

REVIEWED

Udkantsdanmark skal kortlægges Overordnet set ved vi meget om, hvordan Udkantsdanmark udvikler sig.

De unge rejser imod de større byer, ældrebyrden vokser, antallet af offentlige institutioner er lavt, og der er dårlige beskæftigelsesforhold. Derimod ved vi langt mindre om, hvordan udviklingen forholder sig mere lokalt eller på mindre skala i Udkantsdanmark. Nærværende artikel vil diskutere behovet for at se Udkantsdanmark med mere nuancerede briller. Briller, hvor man ikke anskuer Udkantsdanmark som en samlet geografiske enhed, men snarere som en samling af mange mindre områder, der hver især har Henrik Skov Sabine Henning Landinspektør med Ga. Iduciis dolupit speciale i GeoinforasimusaTechnology mendundanmation & dit exped elesequi Management , Ph.d. ad ut quaepe stipendiat vedquidus Instivolupta sum quoog tut for Sociologi magnimostis quived aut Socialt Arbejde quodit faceptis ratis-og Aalborg universitet quias dolut autes votilknyttet forskningslum faccatq uossum gruppen SocMap, arvolecepmed elenectat bejder område que esto optat utemgenerering, stedstilporiora corae que knytning, landskabskarakter, demografi og planlægning.

sin egen udvikling og historie at fortælle. Artiklen udvikler en GIS-model til at genere mindre geografiske enheder, som har potentiale til at skabe ny viden om Udkantsdanmark. Data fra Region Nordjyllands helbredsundersøgelse Sundhedsprofilen 2010 (Pedersen et al. 2010) vil blive anvendt til at belyse det potentiale, som inddelingerne giver.

Affolkningen af rurale områder er ikke noget ukendt fænomen. Siden overgangen til det moderne samfund har befolkningen søgt imod byerne. I de senere år har en national debat om yderområderne omhandlet konsekvenserne af denne migration for landområderne. Begreber som ”den rådne banan” og andre lignende negativt ladede termer bliver anvendt. Det gængse billede af yderområderne er, at de blandt andet har svært ved at holde på den unge del af befolkningen, ældrebyrden vokser, antallet af offentlige institutioner er lavt og der er dårlige beskæftigelsesforhold. (Andersen 2006) Samfundsforskere giver en række- ofte konkurrerende - bud på, hvad denne udvikling skyldes. Zygmunt Bauman mener, at globaliseringen medfører en større skævvridning af samfundet, hvor eliten opnår en stigende mobilitet, hvorimod en voksende gruppe af individer bliver pålagt en stedsbunden skæbne.(Bauman 1999). Baumans optik kan her ses som et supplerende blik til debatten om, hvad der har virket konstituerende for den negative udvikling i Udkantsdanmark. Bauman er ikke ene om at se migrationen mod byerne som en samlet negativ udvikling, der er globalt betinget.(Sassen 2000)(Castells 1997) En kritik af både debatten i Danmark og Baumans tolkninger af samfundstendenserne er, at tilgangen til at beskrive udkanten er så generaliseret, at

12

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

de forskelle og ligheder, der eksisterer på mindre skala i områderne, overses. I den nationale fysiske planlægning ønsker man at kunne regulere for yderkommuner. Dette begreb kan fortolkes som et synonym for Udkantsdanmark i planlægningskredse. Denne enhed bliver ud fra forskellige kriterier som eksempelvis afstand til motorvej, arealer i landzone og socio-demografiske elementer som aldersfordelingen og uddannelsesniveau, de resterende indikatorer kan ses i (Velfærdsministeriet og Fødevareministeriet 2009: 27). Indikatorerne bliver opgjort på kommunalt niveau, og svagheden ved denne administrative inddeling er, at den ikke tager hensyn til de variationer der eksisterer lokalt, hvorved en del af problemernes nuancering forsvinder og større dele af de ikke-bynære områder stigmatiseres med risiko for at blive fastholdt i en ikke-attraktiv udvikling. Problemet ved at anvende så store geografiske enheder er, at sammenkoblingen af de anvendte data giver et unuanceret

Figur 1. Oversigt over Chicago baseret på Chicagoskolens forskning. (Park og Burgess 1925)

og grovkornet udtryk for et geografisk område, der indeholder langt flere beskrivelser og udviklings potentia-

logisk sammenhæng er ideen om geografisk nærhed, og

ler end et stigma om en samlet kommunal nedtur i en

dermed den betydning nærheden har, blevet udfordret fra

rådden banan.

forskellig side. Mens nogle har argumenteret for, at den ge-

Når vi skal zoome ind og udvælge geografiske om-

ografiske afstand er blevet mindre og mindre betydnings-

råder til sammenligning, er det selvsagt vigtigt som ud-

fuld efterhånden som teknologiske og transportmæssige

gangspunkt at udvælge de rigtige områder samt at vælge

fremskridt har gjort det nemmere at etablere og vedlige-

genstandsfeltet for sammenligningen ud fra en samlet

holde kontakt mellem mennesker, der bor og lever geogra-

målesætning om at skabe størst mulig intern homogeni-

fisk langt fra hinanden (Giddens 1994)(Castells 1997), så

tet og ekstern heterogenitet. Artiklen vil fortløbende ar-

har andre argumenteret for, at denne udvikling netop har

gumentere for, at det er relevant at etablere inddelinger,

skabt mere fokus på stedet og interesser for tilknytning til

som defineres ud fra teoretiske og empiriske betragtnin-

stedet (Tonboe 1994) (Jørgensen 2008).

ger med mennesket i fokus.

Hvis vi fokuserer på den nødvendige rumlige dimension eller steders betydning for fordelingen af det sociale

Teori

liv, så har forskningen indenfor stedtilknytning på giv-

Når vi ønsker at skabe et mere nuancerede billede af Ud-

tigt vis anvendt kort som et værktøj til at finde rumlige

kantsdanmark, hvor de geografiske inddelingers grænser

sammenhænge i det sociale. Anvendelsen af geografiske

indpasses mere efter menneskelig adfærd end efter en ad-

komponenter, blev inden for sociologien initieret i star-

ministrativ inddeling, bliver det nødvendigt at undersøge,

ten af forrige århundrede af chicagosociologerne. Chica-

hvorvidt det sociale besidder den nødvendige rumlige

go by var på daværende tidspunkt udsat for stor immi-

dimension og dermed ikke er tilfældigt fordelt. I en socio-

gration, hvorved byen voksede med enorm hast. Denne

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 13

REVIEWED

tilvækst skyldes primært bevægelsen fra land mod by,

de samme segregeringsmekanismer sig så gældende

som blev skabt af det moderne samfund. Chicagosocio-

her? Er det muligt at overføre denne form for indde-

logerne, navnlig Robert E. Park og Ernest W. Burgess (se

ling på tyndt befolkede arealer og finde forskelle? Der

evt. (Park og Burgess 1925)) interesserede sig for, hvor-

findes ikke noget entydigt svar på spørgsmålene, men

dan befolkningstilgangen i byen påvirkede de sociale

hvis man forudsætter, at der findes en form for ensar-

mønstre her. Resultaterne af deres undersøgelser viser

tethed i bosætningen på landet giver det os mulighed

en stærkt segregeret by i konstant bevægelse.

for at et positivt svar vil være sandsynligt. Forskning fra

Et kendt og tidligt oversigtskort er vist på Figur 1.

Spanien (Olivia 2010) modsætter sig tanken om ensar-

Her ses særligt to skildringer, en om de fysiske strukturer

tethed i bosætningen på landet, da deres undersøgelser

i byen og en om bosætningen. Zoneinddelingen fortæl-

viser stor udvikling i de rurale områders demografiske

ler om byens opbygning, som også fortæller om, hvordan

sammensætninger. Han beskriver de tyndere befolkede

mennesker placere sig i byen. ”Zone in Transition” er

områder som ”… rural melting-pots with a mixture of

området i byen, hvor den største bevægelse forekommer.

residents (such as international labour and retirements

Mange immigranter påbegynder deres nye liv og håbet

migrants, returning pensioners, ex-urban groups and

om den amerikanske drøm her. Dette medførte store

neo-rural residents).”(ibid. side: 277). Betydningen af

forekomster af dét, der engang betegnedes slum i zonen.

smeltediglen er trefoldig, Oliva mener, at tilkomsten

Sociologerne opdagede hurtigt, at disse slumbyggerier

af de mange nye typer af individer skaber en konstant

havde tydelige etniske opdelinger, som de bl.a. betegnede

proces af social differentiering. Der vil opstå uklarhed

”Little Sicily” og ”China Town”. Det vil sige, allerede her

omkring, hvordan de rurale områder vil udvikle sig

startede de dynamiske bevægelser indenfor byen, hvor

socialt pga. de spændinger, der vil opstå fra den sociale

individer bevæger sig efter steder, hvor de kan passe ind

differentiering. Diglen skal ses som et begreb, der både

sammen med ligesindede. I takt med at immigranterne

indeholder en fysisk og social dimension, hvor det fysi-

opnår arbejde og dermed indtægter, søger de mod ”Zone

ske skal ses som stedet, hvor den sociale magtkamp skal

III”. Denne zone består typisk af første generation im-

foregå. Konklusionen er, at de rurale områder befinder

migranter og indeholder de laveste boligressourcer næst

sig i en udvikling, hvor der opstår stigende social hete-

efter dem, der findes i zonen med slum. Park og Burgess

rogenitet og turmult.(Olivia 2010).

(Park og Burgess 1925) beskriver den dynamik en by og

De rurale områder i Danmark er også i konstant

immigranter oplever. Immigranterne bevæger sig, lige-

bevægelse, der er affolkning, men der er også nogen

som alle andre, rundt i byen, indtil de finder den for dem

som er begyndt at se på tilflytninger (Nørgaard 2012)

rette geografiske placering i byen. Denne geografiske

(Aner 2009). Hvis udkanten er i proces hen imod nye

placering vil sandsynligvis indeholde naboer, som min-

befolkningssammensætninger, forekommer det centralt

der om dem selv i form af både etnicitet, indkomst og

at overveje, hvilken analysetilgang, der egner sig bedst

boligforhold. Chicagosociologerne viser herigennem, at

til at undersøge betydningen heraf i Danmark. Med

menneskers bosætning ikke er tilfældig, og der forefindes

udgangspunkt i den Chicago-inspirerede bysociologi

tendenser hen imod segregeringer af befolkningsgrupper

opstår muligheden for at anskue Udkantsdanmark som

i storbyen.

mindre områder, der er internt homogene med hensyn

Men i herværende sammenhæng med fokus på ud-

til sociale parametre og eksternt heterogene. Omvendt

kantsområder - vender vi os derfor nu imod de tyndere

kan Udkantsdanmark også ses som en zone i opbrud,

befolkede områder, hvor det er relevant at spørge; gør

hvor de traditionelle beboere udfordres af tilflytterene,

14

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

med det resultat at der sker en øget heterogenitet, og der

interviews som umuliggøres af finansielle og tidsmæs-

udspilles flere sociale magtkampe.

sige omkostninger.

For at undersøge, hvorvidt det er muligt at anskue

Forskning indenfor naboskab relaterer sig meget til

udkanten som en samling af habitater/områder/steder

Chicagosociologernes teser omkring segregering. Nabo-

med en ensartethed, vil nærværende artikel under-

skab er i en teoretisk kontekst et abstrakt begreb, som har

søge om en segregeringsmodel med forklaringskraft

en mangfoldig betydning. Begrebet kan ses som en udvik-

for byområder, også kan anvendes på hele Nordjylland,

ling af, hvad Chicagosociologerne udarbejdede i forhold til

hvorigennem ensartetheden bliver undersøgt igennem

at beskrive områder, og de mennesker som bor i det.

spørgeskema omkring tillid fra Helbredsundersøgelsen fra Region Nordjylland.

(Moudon et Al. 2006) opsummerer den teoretiske naboskabsdiskussion som følgende:

Survey undersøgelsen er blevet udsendt til 37.500 nordjyder hvoraf 23.392 har besvaret den. Undersøgelsen indeholder spørgsmål omkring trivsel, sundhed og sygdom. I denne artikel anvendes spørgsmålet: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Man kan stole på de fleste mennesker” (Pedersen et al. 2010). Dette er et klassisk spørgsmål indenfor forskning i generaliseret tillid. En af teserne omhandlende generaliseret tillid er at det er et udtryk for en række sociale parametre – større ensformighed imellem individerne giver større tillid omvendt giver større forskelle stigende mistillid. Ensformigheden eller mangelen på sammen kan baseres på variable som for eksempel etnicitet og indkomst. (Delhey

”Overall, theoretical perspectives project neighborhood as a geographical construct of place, defined around home, and everyday activities, centered on schools, community centers, parks, or retail services. Neighborhood evokes socio-physical homogeneity, a shared sense of place, connection, and access. It has multiple cognitive, economic, geographic, behavioral, cultural, and temporal dimensions.

The concept is dynamic, individually defined, and changing over the short and long terms, including multiple levels of influence and geographic extents” (Moudon et Al. 2006:102)

og Newton 2005) Mere fyldestgørende gennemgang af relationen mellem generaliseret tillid og det sociale kan

For Moudon er naboskab skabt igennem individernes

findes i (Delhey og Newton 2005) .

egen opfattelse af deres fysiske omgivelser og med forvisning om ændringer over tid. Moudon placerer mennesket

Metode – etablering af en segregeringsmodel

over den geografiske relation. Hermed tillægges stedet

Denne analyses segregeringsmodel er blevet udviklet

fattet som en konstruktion, der underbygger individernes

med inspiration fra Chicagosociologerne, men ikke

opfattelse af naboskab. Yderligere påkræver Moudons ud-

med deres metodiske fremgangsmåde. Deres metode

ledning af naboskab stadig en metodisk fremgangsmåde,

til at kortlægge områder med ensformighed bestod i

hvor individbaserede opfattelser skal anvendes, og derfor

kvalitative observationer og interviews foretaget rundt

vil behovet for store mængder kvalitative arbejder stadig

i byen Chicago. Denne metode sikrer gode mulighe-

forekomme. George Galster imødekommer i sit arbejde

der for at identificere områderne, omvendt er metoden

denne efterspørgsel på kvantificerbarhed. Han har udar-

meget uhensigtsmæssig i relation til en undersøgelse af

bejdet en definition af naboskab ud fra 10 rumlige attri-

udkanten eller samtlige byer i Danmark – dette vil på-

butter. Figur 2 indeholder en gengivelse af de 10 kategorier

kræve enorme mængder af kvalitative observationer og

Galster arbejder med.

ikke en større særskilt betydning, men bliver derimod op-

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 15

REVIEWED

ønskes undersøgt. Omvendt kan flere af attributterne - Det fysiske dvs. bygninger (typer, materiale, design, stand osv.) men også landskabets vedligehold osv..

i en dansk kontekst operationaliseres igennem regi-

- Infrastrukturen er baseret på veje, fortov og udbuds services så som vand og gas forsyning osv.

forskellige former for data, eks. luftforurening med byg-

- Demografien er oplysninger omkring beboerne

markante ændringer i deres værdier. Bygningstyper

(herunder alders fordeling, etnicitet, religion osv.)

- Socialklassen af beboerne i forhold til indkomst/ uddannelse/beskæftigelse - Skat og offentlige tilbud i forhold til kvaliteten af de udbud det offentlige tilbyder – her særligt sikkerhed, skoler, parker osv.

- Miljømæssige karakteristika - særligt i forhold til forurening både indenfor vand, luft og støj. Men også de topografiske blikke og herligheder, som er i kvarteret.

ster- og miljødata. Et af problemerne ved at kombinere ningstyper, er de afstande, der er nødvendige for at opnå kan skifte karakter over ganske få meter, hvorimod luftforurening består af en mere kontinuerlig overflade. Et aspekt, der ydermere biddrager til problemstillingen, er forskellige attributters levetid. Landskab kan anses som værende permanente, og veje kan anses som værende permanente over længere tidsperioder. Andre attributter kan ændres over kortere tidsspan, eksempelvis demografiske data eller offentlige services. Ændringer af skatter og afgifter, der er afhængige af den politiske diskurs, kan forekomme meget pludseligt. De sociale indbyrdes

- Nærvedliggende (udenfor kvarteret) attraktiviteter eksempelvis store arbejdspladser, underholdningsmuligheder osv. Han foreslår her, at man kan avende en vurdering af deres indflydelse baseret på afstand og kvaliteten af infrastrukturen til disse attraktiviteter.

forhold i et naboskab kan ændres øjeblikkeligt, ud fra

- Politisk karakter i form af hvor aktive indbyggerne er, og hvilke netværk der fremstår

alder, indkomst osv. der bliver brugt til at beskrive ka-

- Den sociale interaktion, venskaber og familie relationer, menneske sammenhold, deltagelse i frivilligt arbejde.

med en individbaseret dimension bl.a. igennem familie

- Tilhørsforhold til området, indbyggernes personlige identifikation til stedet samt historiske

ber, består dels af sociologiske perspektiver og dels af

elementer, om det så er bygningers, personer eller områdets historie.

uoverensstemmelser eller andre holdningsændrende situationer. (Galster 2001) For Galster bliver individerne i et naboskab karakteriseret igennem aggregerede attributter som civilstand, rakteristika af et område. Galster arbejder dog samtidig relationer og personlig identifikationer til stedet. Der opstår en dialektik, idet metoder til at definere naboskafysiske rammer men ingen entydig skildring af, hvordan kausaliteten ligger. Teoretisk bliver det derfor svært at skille de to aspekter helt fra hinanden. Både Moudon og

Figur 2. Gengivelse af George Galsters 10 kategorier relateret til naboskab. Kilde: (Galster 2001:2112)

Galster besidder også begge elementer fra både det fysiske og sociale. Til en empirisk undersøgelse af naboskab kan det derimod være yderst relevant at tage stilling til

Disse attributter består af de geografisk relaterede ele-

hvilken tilgang, man finder mest tiltalende. Den ene til-

menter så som natur, bygninger osv. og på den anden

lægger det størst vægt at se på, hvordan sammensætnin-

side af de mennesker, som har valgt at bosætte sige i det

gen af mennesker ændrer sig, og derigennem udvikler

miljø, som er genereret af disse geografiske attributter.

områder og deres geografiske udstrækninger i en dyna-

Galster pointerer, at observationer og målinger af disse

misk proces, som kan ændre sig over ganske korte tids-

attributter påkræver en udvælgelse af en lokalitet, som

horisonter. Den anden tilgodeser en mere områdeori-

16

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

enteret undersøgelse af, hvordan faste områder udvikler

Segregeringsmodellen forsøger at omfortolke denne

sig over tid. Her bliver det geografiske udstræk fastholdt

metode ved at genskabe districts ved hjælp af de geore-

for herigennem at kunne undersøge de dynamiske ud-

fererede data, som ligger tilgængeligt for hele Danmark,

viklinger, som foregår indenfor den geografiske defini-

hvor en kombination af vej-, natur- og bygningsdata

tion. De attributter, som her vil ligge til grund for den

fungerer som grundlag.

geografiske udstrækning, vil være langt mere stationære, og derfor vil områderne være fastholdt over længere tid.

Segregeringsmodellen i denne analyseer udviklet

Resultater og diskussion Grundet Danmarks Statistiks diskretionskrav skal mo-

ud fra de fysiske rammer. Dette er gjort, da Danmarks

dellen sikre, at minimum 100 individer og 50 husstan-

Statistik har en række krav omkring personhenførbar-

de indgår i hver inddeling. Modellen anvender derfor

hed, som gør det umuligt at arbejde med individbaserede

100mx100m kvadratnettet, hvor hver celle indeholder

data. Med bevidsthed om, at man ikke bare kan sætte

oplysninger om, hvor mange mennesker og husstande,

streger på et kort ud fra en fysisk betragtning og forvente

der er indeholdt. Derudover anvendes sognene som en

at ramme sociale og demografiske homogene områder,

første opdeling. Dette gøres dels for at give modellen et

bliver det alligevel i praksis nødvendigt at starte med det

mindre geografisk udgangspunkt for beregningen dels

fysiske for at kunne forstå de sociale naboskaber. Efter

at opnå sammenlignelighed mellem sogne og inddelin-

områderne er genereret bliver det muligt at pålægge so-

ger. Endelig har sogneinddelingen den fordel, at såfremt

ciale variable for herigennem at undersøge, hvorvidt om-

der ikke bor det tilstrækkelige antal mennesker, er sogne

råderne besidder intern homogenitet og ekstern hetero-

faktisk den mindste accepterede enhed af Danmarkssta-

genitet. Arbejdsmetoden er en proces, hvor små områder

tistik i relation til diskretionskravene.

dannes med afsæt i det fysiske, og dernæst bliver mere socialt i takt med flere variable inkluderes.

Modellens operationalisering af de grundlæggende fysiske aspekter er inspireret af Kevin Lynch. Lynch arbejdede med de indre billeder, mennesker danner sig af

Princippet bag modellen er som tidligere nævnt inspireret af Lynch. Større veje fungerer derfor som edges.

Naturområder bliver anvendt i form af skove, vand osv. og behandles ligeledes som edges af modellen.

På Figur 3 ses princippet for, hvordan input data bli-

et område, de kender. Herigennem udarbejdede han en

ver anvendt. Den røde linje er den geografiske repræ-

metode for, hvorledes byer kunne opfattes. I metoden

sentation af et sogn. De grønne linjer er de større veje,

anvendes begrebet "districts". Districts dækker over de

og de grønne polygoner (billede2 i figuren) er naturom-

områder, som individerne identificerer sig med. Dette

råder. Vejene og naturen lægges sammen og ”skæres til”

vil kunne sammenholdes med naboskaber, hvor om-

efter sognets udstrækning. Dette resulterer i modellens

råderne bliver genkendt internt og kan i tilfælde, hvor

første bud på, hvordan districts og herigennem indde-

området har en særlig identitet blive anvendt som eks-

linger bliver. Dette ses på det sidste billede i figuren.

terne referencer for individerne. Districts kan blandt

Når denne proces er gennemgået, skal modellen

andet defineres ud fra fysiske aspekter så som bygnings-

sammenholde de oplysninger, som er tilknyttet kvadrat-

typer og sociale parametre. Et andet begreb i Lynches

nettet med personhenførbarhedskravene fra Danmarks-

begrebsmæssige vokabular er "edges". Edges opfattes

statistik. Modellen undersøger, hvilke kvadrater som

som ugennemtrængelige barrierer, som skiller to typer

findes indenfor hvert område og optæller natbefolk-

af områder. De kan eksempelvis bestå af vand, jernbaner

ning samt husstande for hvert område. Modellen har

eller større veje. (Lynch 1960)

været anvendt i forbindelse med den tidligere nævnt

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 17

REVIEWED

Figur 3. Eksemplificering af områdedannelsen i modellen (1) veje + 2) naturområder indenfor et sogn = 3) districts)

sundhedsprofil 2010 og her blev det også nødvendigt

tilkendegivelser, det vil sige, områder med værdien 0,89

at sikre, at der var en tilstrækkelig mængde besvarelser

repræsenterer at 89 % af spørgeskema besvarelserne har

fra spørgeskemaet i hvert område. For at få en accepta-

svaret meget enig eller enig, hvorimod 11 % har svaret

bel statistisk sikkerhed er en grænse på 15 besvarelser

meget uenig eller uenig. Der er tydelig forskel fra kom-

per område valgt som minimumsgrænse. Alle områder,

mune til sogn hvor nogle nuancer toner frem. Men fra

som overholder kravene, bliver herefter låst og gemt. De

sogn til lokalområde ses meget tydelige fortællinger om

resterende områder bliver genanvendt i beregningerne

områder, der skiller sig ud fra de omkringliggende. Sær-

af den endelige model. For at øge chancerne for at over-

ligt byer som Hobro og Hadsund giver langt flere ind-

holde kravene, bliver det næste skridt for modellen er at

delinger. Inddelingerne muliggøre derfor også på mere

fjerne de mindste veje, som blev anvendt i den første del

detaljeret hold at kunne undersøge mindre byer. Ten-

af beregningerne, fordi dette resulterer i at områderne

densen ses, at der fjernes betydelige detaljeringer ved at

som beregningerne danner, bliver større. Denne proces

anvende kommuner som inddeling. Lokalområderne vi-

gennemføres i alt 2 gange. Såfremt der stadig er områder

ser, der er store områder som inden for spørgsmålet om

tilbage, som ikke overholder kravene vil de respektive

tillid til andre, er meget ens i værdierne. Disse kunne for

kvadrater, som indeholder natbefolkning blive overført

hele udkanten let samles i nogle få kategorier, der ville

til det nærmeste naboområde, som overholder kravene.

kunne nuancere de store makroorienterede perspektiver

I figur 4 er der eksempler på, hvor meget størrelsen af

så som debatten om Udkantsdanmark. Hvorimod det

de geografiske områder betyder. Figuren viser Mariager-

bliver mere raffineret og mikroorienteret i sine perspekti-

fjord kommune med det samme datagrundlag. Spørge-

ver i den analyse som segregreringsmodellen kan give og

skemaet fra sundhedsprofilen er blevet aggregeret på tre

planlæggere og naboskabsforskningen får mulighed for

skalaer, hvor spørgsmålet om generaliseret tillid har væ-

at undersøge områderne i deres mest detaljerede udtryk.

ret anvendt. Spørgsmålet har 5 svar muligheder: Meget

Et interessant spørgsmål ud fra lokalområderne for Ma-

enig, enig, uenig, meget uenig og ved ikke. Besvarelser

riagerfjord kommune er jo, hvordan områder, der ligger

med ”ved ikke” er fjernet og henholdsvis besvarelser med

geografisk tæt, kan variere så meget i et spørgsmål om

positive tilkendegivelser og negative tilkendegivelser lagt

tillid til andre?

sammen. Værdierne bliver beregnet som procent positive

18

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Men inddelingerne kan stadig i deres nuværende

Figur 4. Kort over Mariagerfjord kommune inddelt efter kommune, sogne og lokalområder i forhold til generaliseret tillid.

OBS. Årsagen til lokalområdernes grænser godt kan overskride sognegrænserne skyldes udelukkende ønsket om en samlet visualisering hvor der ikke fremstår huller, således at kvadrater som ikke indeholder nogen mennesker er blevet distribueret til nærmeste lokalområde.

form ikke dokumenteres som værende naboskab. Indde-

streger på et kort. Hvad det så skyldes, skal undersøges

lingerne er udtryk for en blanding af en survey undersø-

nærmere. På nuværende tidspunkt giver modellen en

gelse om tillid og fysiske elementer. Der er ingen garanti

forklaringskraft i forhold til at spore forskel i tillid. Om

for, at inddelingen er et egentlig naboskab. Alligevelgiver

modellen faktisk opfanger naboskab eller homogene

inddelingen stadig mening i forhold til atkunne vise, der

områder er svært at vurdere uden en større mængde

er en geografisk fordeling af tillid til andre, og at flere

interviews. Omvendt giver modellen indblik i, at no-

inddelinger giver et mere detaljeret udtryk.

get er på spil. Der er fortsat en årsag til at tænke over

Modellen er det første forsøg på at skabe en rele-

hvorledes der kan generes inddelinger som ikke blot er

vant inddeling, som ikke udelukkende er baseret på

tilfældige streger på et kort. Der kan iagttages, at der

tilfældige/administrative streger på et kort og som er

udeomkring er klumpet individer sammen på geografisk

båret frem af en overbevisning om, at det er muligt gen-

små områder, som har den samme præferencer i forhold

nem modeller at kunne danne grundlaget for at kunne

til besvarelse af tillidsspørgsmål, og nogle steder er de

finde naboskab. Igennem iagttagelse af Figur 4 tyder det

geografiske nabogrænser markeret med markante hold-

på, at inddelingerne ikke blot fungerer som tilfældige

ningsforskelle til tillidsspørgsmålene. Modellen fortæller

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 19

REVIEWED

dog ikke noget om, hvorvidt individerne, der bor i disse

der vil være interessant at inddrage, kan variere efter in-

områder, faktisk oplever disse forskelle. Her må andre

teressefelt, eksempelvis kan parametre som befolknings-

metoder, så som den kvalitative metode, træde til.

tilvækst eller antallet af ud- og indflytninger danne vidt

Arbejdet med at vurderer modellen er i gang i forskellige forum. I projektet Belonging anvendes inddelingerne sammen med demografi til at finde områder, der

forskellige udtryk for inddelingerne og hvor lighederne opstår.

Denne model skal ses som den første i en række af

over tid har gennemgået stor udvikling indenfor forskel-

mere og mere avancerede modeller i et forsøg på at nær-

lige parametre samt områder, hvor der ingen udvikling

me sig områdeinddelinger, som er relevante og informa-

er sket. På baggrund heraf foretages der interviews i

tive, og som beboerne kan relatere sig til. Der arbejdes

disse områder for at få indblik i den stedstilknytning,

allerede på en forbedret model, som i skrivende stund

som mennesker der bor i disse områder oplever. (Knud-

mangler godkendelse fra Danmarks Statistik. Denne

sen et al. 2012)

model er mere avanceret og inkludere bl.a. bygnings-

Der har i forbindelse med udarbejdelsen og de initi-

typer. I forhold til grupperingen af områder med for få

erende undersøgelser af modellen været et samarbejdet

indbyggere, vil inddelinger blive baseret på prioriterin-

med planlæggere og andre med kendskab til lokalom-

ger af de mest hensigtsmæssige naboområder i stedet for

råder i de medvirkende kommuner fra sundhedprofilen

fjernelse af mindre veje.

for at få respons på, hvorvidt modellen faktisk finder de

En version af den næste model kan for Mariagerfjord

lokalområder, som de besidder kendskab om. Selvom de

kommune ses Figur 5. Modellen indeholder flere indde-

fandt modellen interessant og en del steder efter deres

linger. Særligt mindre byer bliver nu tydelige og skellet

opfattelse fandt relevante og interessante inddelinger,

mellem by og land kommer til udtryk.

så forekom der også en række kritikpunkter, der særligt

Der findes allerede forsøg på at skabe mindre ind-

skyldes modellens simplicitet. Særligt var en af problem-

delinger af Danmark. Et forsøg er foretaget af Rockwoll

stillingerne, at mindre byer kunne blive lagt sammen

Fonden. Deres proces for at skabe naboskabsinddelinger,

med et større område bestående af landbrug i stedet for

er baseret på stort set sammen fundament som model-

den resterende del af byen.

len fra denne artikel – kvadratnettet, natur og større veje.

De modelgenerede områder skal tillægges person-

En nærmere uddybning af deres fremgangsmåde kan

oplysninger fra registrene, således det kan undersøges,

findes i (Damm og Schultz-Nielsen 2008). Den centrale

om inddelingerne er relevante og om inddelingernes

forskel på de to modellen er deres tilgang til hvordan

afgrænsning giver mening i forhold til hinanden. Ved

område inddelingerne skal undersøges og forstås. Damm

at begynde med at undersøge inddelingernes interne

og Schultz-Nielsen (2008) måler segregering igennem to

samhørighed og samtidig se på inddelingernes indivi-

indeks; isolation og dissimilation. Disse to indeks giver

ders ligheder og forskelle fra dem i naboinddelingerne,

et godt indblik i hvorvidt der er tale om, at de generede

kan man begynde at lave zone inddelinger, der begyn-

naboskaber, giver en bedre detaljeringsgrad omkring,

der at stille spørgsmålstegn ved, om det kun er stedet, og

hvorvidt der forefindes segregeringer i Danmark. I nær-

herigennem bliver inddelingerne langsomt transformeret

værende segregeringsmodel, er interessen baseret på at

fra en udelukkende fysiskbetonet inddeling over imod

opretholde en så lidt forudindtaget model som muligt.

en model, hvorfra inddelingerne bliver en kombination

Dette er forsøgt gjort ved at skabe grundlaget igennem

af sociale og fysiske elementer. Hvilke sociale parametre,

den fysiskbaserede model for så herigennem at kunne

20

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Figur 5. Lokalområder foretaget med model 2, Farverne er anvendt til at illustrere grænserne mellem forskellige lokalområder og har derfor kun til formål som en identifikation af de forskellige områder.

give mulighed for at undersøge forskellige sociale para-

len har dog ingen udsagnskraft i forhold til om sådanne

metre. Derudover er det interessant at undersøge hvor-

måtte eksisterer ved anvendelsen af andre variabler end

vidt der forekommer en subjektiv identifikation med

den her anvendte tillidsvariable. Det synes nærliggende

modellens naboskabsområder.

at antage at der vil være områder der er stærkt segrege-

Hvis vi vender blikket tilbage til Chicago sociologer-

rede med stærk identitet og andre områder som er mere

ne kan indeværende model siges at være en kvantitativ

heterogene med stil med de rurale melting pots. Herved

variation og videreudvikling af de zoner og klassificerin-

kunne man se de rurale områder som en pendant til

ger der dengang blev etableret. Det vigtigt i indeværen-

storbyernes zones in transitions. Der er således en stor

de model at inddelingerne ændres sig afhængig af hvilke

kontekst afhængighed i modellen, hvilket adskiller den

variable der ønskes belyst. Fordi der i modellen ledes

fra det arbejde med geografiske modeller som bla. Rock-

efter områder med internt homogenitet så skjules de tid-

woll fonden har etableret.

ligere nævnte tendenser til Rural Melting pots, model-

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 21

REVIEWED Referencer/litteraturliste kl Andersen, O. (2006). Det nye demografiske danmarkskort Befolkningen i de nye kommuner. København: Danmarks Statistiks Trykkeri.

Aner, L. G. (2009). Udflytninger fra KøbenhavnBørnefamiliers udflytninger og bostedsvalg i et hverdagslivsperspektiv. København: Ph.d. Afhandling.

Bauman, Z. (1999) [1998]. Globalisering De menneskelige konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag.

Castells M. (1997). The Power of Identity: The Information Age: Economy, Society and Culture Volume II. Oxford: Blackwell Publishers.

Damm, A. P. og Schultz-Nielsen M. L. (2008). Danish Neighbourhoods: Construction and Relevance for Measurement of Residential Segregation. Nationaløkonomisk Tidsskrift. 146, side: 241-262.

Delhey, J. og Newton, K. (2005). Predicting Cross-National Levels of Social Trust: Global Pattern or Nordic Exceptionalism?. European Sociological Review. 21 (4), side: 311-327.

Galster, G. (2001). On the Nature of Neighbourhood. Urban Studies. 38 (12), side: 2111-2124.

Giddens, A. (1994). Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag.

Jørgensen, A. (2008). Lokale fællesskaber i den senmoderne by. Dansk Sociologi. 19 (3).

Knudsen, L. , Skov, H. , Fallov, M. A. og Jørgensen A. (2012).

Local Community, Mobility and Belonging. A discussion of possibilities to identify and characterize Neighbourhoods. Demographic Research. unpublished.

22

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Lynch, K. (1960). The Image of The City. Massachusetts: The MIT Press.

Moudon, A. V. et al. (2006). Operational Definitions of Walkable Neighborhood: Theoretical and Empirical Insight.

Journal of Physical Activity and Health. 3 (1), side: 99-117.

Nørgaard, H 2012, 'Tilflyttere til yderområder - flyttemotiver, sociale relationer og hjemfølelse'. I : Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet: Viden, cases, teorier.

Syddansk Universitetsforlag.

Olivia, J. (2010). Rural Melting-pots, Mobilities and Fragilities: Reflections on the Spanish Case. Sociologia Ruralis. 50 (3), side: 277-295.

Park, R. E. og Burgess, E. W. (1925). The City - Suggestions for Investigation of Human Behavior in the Urban Environment. Chicago: The University of Chicago Press.

Pedersen J. et al. (2010). Sundhedsprofil 2010 Trivsel sundhed og sygdom i Nordjylland. Vester Kopi.

Sassen, S. (2000). New frontiers facing urban sociology at the millennium. The British Journal of Sociology. 51 (1), side:143-159.

Tonboe, J. (1994). Territorialitet - Rumlige, historiske og kulturelle perspektiver. Viborg: Odense Universitetsforlag.

Velfærdsministeriet og Fødevareministeriet (2009). Landdistriktredegørelse 2009 - Regeringens redegørelse til folketinget - marts 2009. Silkeborg: Silkeborg Bogtrykkeri. side: 27.

REVIEWED

De oversete mennesker i randområderne Jan Kloster Staunstrup (Cand.scient.soc., Ph.D. og studielektor i Geografiske Informations Systemer ved Aalborg Universitet).

Har arbejdet på AAU og som konsulent med ejendomsdata, særligt matrikulære data, planlægning for det åbne land, GISmodellering og visualisering siden 1992. jks@land.aau.dk Jørgen Møller

I planlægningen og reguleringen af rammevilkårene for livet uden for de større byer, er der mange udfordringer. Vi vil i denne artikel se nærmere på nogle af dem, der knytter sig til den manglende præcision i definition af landdistriktsbegrebet, samt komme med bud på praktiske og teoretisk baserede overvejelser, der kan bidrage til at løse disse.

Den konkrete udvikling i landdistrikterne med affolkning og funktionstømning er velbeskrevet, men som en konsekvens af blandt andet den seneste kommunalreforms ændring af kommunernes geografiske udstrækning, er anvendelsen af kommunerne som rumlig enhed for definitionen under ekstra pres. Blandt andet derfor har By, Bolig og Landdistriktsministeriet nedsat en arbejdsgruppe der skal være med til at vurdere hvorledes en sådan definition kan udarbejdes.

Det er derfor nødvendigt at træde et skridt tilbage, og se på hvordan man indtil nu har defineret mindstekravet til en by, og hvilken betydning dette har haft.

Med udgangspunkt i kvadratnetsbaserede befolkningsdata beskrives en metode til forædling af disse, der gør det muligt at få klarlagt mere præcist hvor mennesker i

(Arkitekt M.A.A, lektor i kommunal planlægning, AAU). Fra 2000 og frem har han primært beskæftiget sig med landsby– og landdistriktsproblemstillinger samt Citta Slow-bevægelsen og

landdistriktet bor. Efter dette ser vi på nogle generelle forhold af praktisk betydning for konstruktionen af nye rumlige enheder, og hvorledes dette kan være med til at kaste nyt lys på befolkningsstrukturen i de danske landdistrikter. Resultatet bliver visualisering af analyser der viser hvor de 713.600 mennesker, der i 2010 ikke boede i byer med mindst 200 indbyggere faktisk fordeler sig, og hvorledes befolkningsudviklingen har været for denne gruppe.

Arbejdet med den type af analyser forudsætter en forståelse af administrative grunddata og ejendomsbaserede registerinformationer, som er kompetencer der set

har udgivet en lang række artikler. Jørgen Møller er aktiv i samfundsdebatten om landsbyer og landdi-

i lyset af initiativet om ”Frigivelse og modernisering af autoritative grunddata” (Di-

strikter. jm@plan.aau.dk

En nation i balance, som var og er et erklæret politisk mål for både den nuværende

gitaliseringsstyrelsen, 2012), blot vil aktualiseres yderligere.

Rod i begreberne og tidligere regering, fordrer en rimelig ensartet udvikling i levevilkår og udviklingsmuligheder. Ubalancer, som fænomenerne befolkningstilbagegang og accelererende affolkning fra landdistrikterne repræsenterer, er som udgangspunkt et politisk og le-

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 23

REVIEWED

vevilkårsmæssigt problem, fordi det kan betragtes som et

et landareal, der alene kan og skal tjene et af to formål:

symptom på generelle, underliggende og ulighedsskaben-

enten at rumme primærproduktionen, eller også at ud-

de udviklingstræk i samfundsudviklingen. Begrebet urba-

gøre en ‘land-reserve’ for yderligere bymæssig ekspansion.”

nisering sammenfatter en sådan situation, hvor byerne er i

(Svendsen og Sørensen, 2012)

vækst og mange landområder mister befolkning.

Et er imidlertid den upræcise begrebsanvendelse i de-

Policyformuleringen på alle politiske og administra-

batten og i politikformuleringen. Noget andet er den

tive niveauer, og den danske debat om randområder

situation, hvor de præcise områdeudpegninger og dertil

og landdistrikter, præges i betydelig grad af en mangel

hørende statistikker fortæller om et givet geografisk

på begrebspræcision symboliseret gennem en mængde

område er i vækst eller tilbagegang, og dette vil fungere

forskellige, mere eller mindre stigmatiserende benæv-

som forudsætning for særlige administrative mulighe-

nelser, hvis folkelige appel og gennemslagskraft ikke

der for erhvervs- og boligudvikling.

må nedvurderes; såsom Randområderne, Den rådne

Den situation aktualiseres netop nu (November

banan, Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark og de mere

2012), hvor regeringen har fremsat et lovforslag om

neutrale yderdistrikter, yderkommuner, landkommuner,

ændringer af Planloven(Naturstyrelsen, 2012). I lovfor-

mellemkommuner, bykommuner med videre. Den største

slaget lægges der op til, at alle kommuner kan give til-

begrebsforvirring finder vi især på det folketingspoliti-

ladelse til at oprette erhverv i eksisterende, overflødige

ske niveau, sådan som vi har oplevet det i debatten om

bygninger samt give mulighed for at etablere helårsbo-

landdistrikter og landsbyer i Danmark (Møller, J. 2012).

liger i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer

I den konkrete, statslige politik (Nielsen, 2011) anvendes

eller tilsvarende bebyggelser i vanskeligt stillede områder

også en bred vifte af forskellige begreber.

i kommunen, - defineret som områder med faldende be-

Samtidig er der også en betydelig uklarhed omkring,

skæftigelse og/eller nedgang i antallet af husstande. Det

hvad der er ’landdistrikter’ både på kommunalt og stats-

skal bemærkes, at der i lovforslaget opereres med in-

ligt niveau, men fra:

terne, kommunale variationer, men også at der anvendes

1950 har Danmarks Statistik opereret med en definition

husstande i stedet for indbyggere, dog uden det fremgår

af landdistrikt, der tager udgangspunkt i bebyggelse og

om det er et bevidst valg.

befolkning. Herpå bygger også definitionen, der har været

Under alle omstændigheder er det væsentlig at få be-

gældende siden 1960. Et landdistrikt bliver her defineret

skrevet den befolkningsmæssige udvikling med geogra-

som det modsatte af et byområde:

fisk præcision, på et niveau der er bedre og mere præcist

Et byområde er en sammenhængende bebyggelse, der

end kommuneniveauet og den traditionelle byopdeling

på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at

fra Danmarks Statistik. Planlægning og regulering bliver

bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige,

i de tilfælde, hvor alt der ligger under indbyggergrænsen

at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, med

på 200 indbyggere, ekspliciteret som åbent land, hvilket

mindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l.

er alt for upræcist og unuanceret. (Møller, Johansen og

Landdistrikter er områderne uden for byområderne.

Staunstrup, 2010)

Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke sig,

Første skridt bliver at få klarlagt hvor de 713.600

at der er tale om en negativ definition. Landdistrikterne

mennesker (Bornholm er ikke med i talmaterialet), der i

udgør i statistikken den ‘rest’, der ligger rundt om byom-

2010 ikke boede i det der er defineret som byer, og der-

råderne. Sat på spidsen bliver dette temmelig store rand-

næst vise hvorledes udviklingen har været i blandt disse

eller restområde - landdistrikterne - derfor reduceret til

i perioden fra 1982 – 2010.

24

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Arbejdet med undersøgelsen af de små landsbyer i

er boligadresser der anvendes i den videre forædling af

Danmark (Møller og Staunstrup, 2012) viser, hvorledes

befolkningsstatistikken. Dette er en væsentlig pointe i og

et befolkningsstatistisk udtræk kan forædles ved hjælp af

med erhvervsenheder med adresse i byernes umiddel-

ejendomsbaserede registerinformationer, således at det bli-

bare nærhed ville være en betydelig fejlkilde. Adresser

ver muligt at fjerne sig fra den vanlige anvendelse af kom-

skabes af kommunen i BBR, opdateres i OSAK og leve-

munen som mindste geografiske enhed, og bevæge sig hen

res derfra til blandt andet CPR og altså også Danmarks

imod en mere hensigtsmæssig og dynamisk enhed.

Statistik. For hver celle optælles således, hvor mange

Der knytter sig to hovedudfordringer til opgaven

boligadresser der befinder sig i denne, og dette antal di-

med at danne et landsdækkende kort med de over-

videres op i antallet af indbyggere, således at hver enkelt

sete mennesker i randområderne. For det første skal

adresse repræsenterer et specifikt antal indbyggere.

der dannes information med tilstrækkelig præcision

Det er ovenstående metode, der gør det muligt efter-

og kvalitet, og for det andet skal der anvendes en mere

følgende at overføre adressepunkternes indbyggertal til

hensigtsmæssig zoneinddeling end kommunerne. Det

by-polygonerne. Der er foretaget empiriske test ved at

er ikke noget nyt, at kommunerne er suboptimale som

sammenligne med de officielle indbyggertal på udvalgte

zoner, men specielt efter strukturreformen er det tyde-

byer over 200 indbyggere, og der har vist sig en glimren-

ligere, at disse nye og større områder kan dække over så

de overensstemmelse med de beregnede størrelser.

store interne variationer, at de skjuler for megen information, og dermed viden om tingenes reelle tilstand.

Efterfølgende udvælges alle byer der i 2010 har mindst 200 indbyggere, og de adresser med befolkningsinformation der ligger inden for disse fjernes. Restpro-

Forædling af befolkningsdata

duktet er dermed de indbyggere, der er bosiddende i

Data om befolkning, produceret som specialkørsler ved

landdistriktet uden for bebyggelser, eller i bebyggelser

Danmarks statistik, optræder i 100 meter kvadratiske

der er mindre end 200 indbyggere.

celler for 1982 og i 250 meter kvadratiske celler for 2010,

Gennem tiden er der anvendt mange forskellige en-

hvilket kan aflæses på Figur 1. Denne mangel på præ-

heder til aggegering af statistisk information, og sognene

cision gør data ubrugelige til formålet her, som er at af-

er ofte anvendt som mindste geografiske enhed i sam-

gøre om indbyggere er bosat inden for eller uden for en

menhænge hvor datas præcision er tilstrækkelig til dette.

byafgrænsning, da dette er en forudsætning for at kunne

Sogneinddelingen har bestemt sin berettigelse i mange

afgøre hvorvidt personen bor på landet eller i en by med

sammenhænge, men der er også andre muligheder der

mindst 200 indbyggere.

kan afsøges. Ikke nødvendigvis fordi de er bedst til alle

KMS leverer de bypolygoner der definerer sammen-

forhold, men muligvis kan de bidrage med en del til den

hængende og navngiven bebyggelse som Danmarks Sta-

store fortælling om landdistrikterne. Inden valget af aggre-

tistik anvender i forbindelse med officielle opgørelser af

geringsenhed træffes er der nogle teoretiske overvejelser,

indbyggertal. Disse bypolygoner er en del af Kort10 og

hvis formål er at træffe beslutningen på et bedre grundlag.

anvendes i analyserne.

Som en del af BBR’s registerindhold, og blandt andet

Generalisering

til brug for den offentlige ejendomsvurdering, er alle

Med mindre virkeligheden kan afbildes præcis og kom-

landets bolig- og erhvervsenheder registreret, og denne

plet, vil en digital geografisk model altid benytte sig af ge-

information anvendes til viderebearbejdning af adres-

neraliseringer. Generalisering kan principielt ses, som den

sepunkterne, der også findes i Kort10, således at det kun

proces der pågår, når der opstilles almene regler på enkelte

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 25

REVIEWED

Figur 1 . Anvendte geodata eksemplificeret ved Veddum.

tilfælde, og motiverne bag generalisering af geodata kan

Nogle af de problemstillinger, der er nævnt i ind-

være databasekonstruktion, effektiv datalagring, konstruk- ledningen, med kommuner, der dækker over interne tionen af mere robuste data, udledning af specielle tema-

forskelligheder, er beskrevet som The Modifiable Areal

kort, eller det kan være en geokommunikativ optimering.

Problem (Openshaw, 1983). Problemet opstår, når et

Artiklens eksempler knytter sig til de sidste to formål.

resultat er afhængig af aggregeringsenhedernes størrelse

Generalisering kan opdeles i en modelbaseret og en kartografisk baseret generalisering (Weibel & Dutton

og placering, i stedet for udelukkende at være afhængig af objektet, som altså i dette tilfælde er indbyggere. Det

1999). Opdelingen anlægger en systemvinkel på genera- klassiske eksempel skildres med begrebet Gerrymanlisering, hvor andre (Brodersen, 2008) anlægger et pro-

dering, som dækker over det interessante fænomen at

cesorienteret kognitivt perspektiv på generalisering.

valgdistrikter kan designes med det formål at fremme

Modelbaseret generalisering beskriver de processer,

bestemte kandidaters, eller partiers, muligheder for valg.

der reducerer enten indhold, for eksempel New York re- Det har altså væsentlig betydning hvilken aggregeringspræsenteret som et punkt på et verdensatlas, eller opløs- enhed der bringes i anvendelse. ning, et ortofoto resamplet i en opløsning der passer til

The MAUP issue refers to the fact that conclusions in geo-

antal punkter på en skærm. Modelbaseret generalisering graphic studies are sensitive to the scale and the zoning består principielt af processer, der kan formaliseres.

Kartografisk generalisering refererer til processer, som knytter sig til den direkte visuelle fremtræden, og

scheme (areal boundaries) used in the analysis (Openshaw, 1983, s. 130).

Problemet består af både en skala- og en zoneeffekt

indeholder derfor beslutninger, der knytter sig til den

Geofænomener kan måske forklares i én skala, mens de

kognitive og perceptuelle proces hos beskueren i det

i en anden målestok vil virke usammenhængende og

øjeblik geovisualiseringen afkodes, og rummer dermed

uden nogen erkendelig struktur (Raper J., 2000). Endvi-

også mere intuitive og kunstneriske aspekter.

dere kan selve zonen have indflydelse på et resultat. Her

26

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Figur 2. Eksempler på fire analyser med varierende størrelse af sekskanter; 3 km. (1), 5 km. (2), 15 km. (3) og 50 km. (4).

er kommunerne et tydeligt eksempel, hvor vi ser sam-

og dermed måske overses i planlægningsprocessen.

menlagte land- og bykommuner, der efterfølgende klas-

Skalaeffekter kan observeres, når eksempelvis et be-

sificeres som en bykommune. Det betyder ikke, at land-

folkningskort på sogneniveau ser anderledes ud end et

kommunen forsvinder i realiteten, men at den glemmes,

kort på kommunalt eller regionalt niveau. Det er ikke

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 27

REVIEWED

det enkelte kort, der a priori er rigtig eller forkert. De vi-

giver maksimal udbytte i forhold til at forstå strukturer

ser måske blot svaret på to forskellige spørgsmål. Derfor

og variationer. Vi ønsker at give et billede på hvor de

handler det også om at vælge det rigtige spørgsmål, og

såkaldte oversete mennesker bor. Derfor er det vigtigt ud

først derefter den rigtige, eller bedste, skala.

fra geokommunikative hensyn, at fokusere på hvordan

I de tilfælde, hvor informationer om et objekt eksisterer på et tilstrækkeligt detaljeret niveau i forhold til den skala informationerne skal repræsenteres i, findes

variationer og strukturer bedst afkodes uden forstyrrende elementer.

Sogneinddelingen er et godt eksempel på strukturer

der metoder til aggregering, så man ikke nødvendigvis

der forstyrrer perceptionen og dermed kognitionen. De

skal anvende administrative enheder som kommunerne.

er meget uensartede i størrelsen, hvilket gør det besvær-

Der vil dog stadig være en lang række statistiske in-

ligt at vælge den optimale skala, og de bærer ikke på

formationer, der kun findes på et kommunalt niveau. Et

nogen information der i sig selv hænger sammen med

eksempel kan være de informationer, som staten anven-

befolkningen. Det gør tesseleringer strengt taget heller

der til beregning af bloktilskud og andre udligningsord-

ikke, men de forstyrrer ikke opfattelsen, hvilket i denne

ninger. Ved den type af information giver det rigtig god

sammenhæng gør dem mere velegnede.

mening at anvende et kommunalt niveau.

Udover de specifikke udfordringer med zone og

I og med hver sekskant har en fælles grænse til sine naboer understøtter det en konceptuel forståelse af en

skala træffes der en række valg i en metodisk strukture-

foranderlig og dynamisk virkelighed, i stedet for et mere

ret geovisualisering (Brodersen, 2008), der knytter sig til

statisk udtryk. Strukturen anvendes da også ofte i fauna-

værdier, indhold, analyse, udtryk og udstyr. For at være i

modellering og lignende hvor dette er et mere håndfast

stand til at kunne fokusere på skala holdes de væsentlige

krav. Valget af et kvadrat fravælges også, fordi der ofte

variable fast i de følgende resultater.

vil opstå associationer til en bestemt datamodel (raster),

Generalisering kan i nogle tilfælde betegnes som

der kan afspore den associationsrække som muligheden

kontrolleret datareduktion, men med fokus på viden-

af en kognitiv mere dynamisk segregering skal lede frem

stilegnelse opdeles processen (Müller, 1995) typisk i me-

til Det gør ikke sekskanterne til et afgørende valg, men

toder inddelt efter graden af human intervention, hvor

til et begrundet valg.

reverse engineering, machine learning og neurale netværk

En særlig udfordring ved at lave kort over en (be-

er blandt de metoder der bringes i anvendelse. Metoden,

folknings)udvikling, er kvantificeringen af en tendens,

der anvendes i denne artikel befinder sig feltet interac-

som eksempelvis en befolkningsudvikling er udtryk for.

tion systems (amplified intelligence)(Weibel, 1999).

Det giver ikke mening at sidestille en 100 % befolk-

Det er præcis denne forstærkede intelligens i et in-

ningstilvækst i et landområde med en større bys. Måske

teraktionssystem, der søges efter her ved at anvende

landområdet endda er større end byen. Disse speci-

rumlig-statistisk aggregering, der maksimerer viden om

fikke geokommunikative hensyn er indtænkt i analy-

geofænomenerne i netop den skala, der opereres med.

serne, ved for det første at lave arealmæssigt lige store zoner(sekskanterne), og for det andet at måle udviklin-

Aggregeringsenhed

gen udelukkende blandt indbyggere, der ikke bor i byer

Valget af aggregeringsenhed giver som nævnt både ud-

med mere end 200 indbyggere.

fordringer og muligheder. I dette eksempel anvendes en

Kystlinjerne repræsenterer en særskilt udfordring i

hexagon/sekskant som enhed af flere årsager. Menin-

visualiseringerne, idet sekskanter i vandet forstyrrer det

gen er at understøtte netop den visuelle fremtræden der

kognitive billede og dermed forståelsen. Derfor er der

28

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Figur 3. Befolkningsudvikling i landdistriktet i procent, 1982 - 2010.

lagt en transparent maske ud over kysterne, som nedto-

på mellem 2 og 8 % (lyserød), en stagnation +/- 2 % (ly-

ner arealet udenfor landområdet.

segrå), en stigning på mellem 2 og 10 % (lysegrøn) samt

Figur 2 viser befolkningsudviklingen generaliseret i

en stigning på mere end 10 % (mørkegrøn). Den grønne

fire forskellige skalaer med sekskanter. Klassifikationen

farve er valgt for at forbinde noget positivt med en vækst

er ens for alle fire del-kort, og visualiserer befolkningsud-

i befolkningstal, og den røde for det modsatte.

vikling på et fald med mere end 10 % (mørkerød), et fald

Disse er valgt, så det bliver tydeligt, hvorledes den

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 29

REVIEWED

hvor eksempelvis den geokommunikations-baserede metode (Brodersen, 2008) kan være en glimrende støtte.

Resultat Figur 3 er hermed et eksempel på et resultat af overvejelserne om skala, form, farve og klassifikationsmetode, hvor vi ser et Danmark renset for mennesker der bor i byer med mere end 200 indbyggere, opdelt i forhold til den procentuelle udvikling fra 1982 til 2010.

Man ser nogle kommuner har en ensartet udvikling, god eller dårlig, men Thisted kommune i det nordvestlige Danmark er et eksempel på en kommune der tilsyneladende har en klar nord-syd gående tendens i sin befolkningsudvikling. Man ser også at den velbeskrevne generelle befolkningsudvikling centreret omkring hovedstaden, de større byer og det østjyske bybånd også materialiserer sig i landdistriktet.

Figur 4. Befolkningstal i landdistriktet.

Et andet eksempel på lokale variationer er Viborg Kommune, hvor der i kommunens center er en positiv

nedre og øvre grænse for sekskanternes størrelse viser

(landdistrikts)befolkningsudvikling, hvorimod det mod-

sig i forhold til at kunne aflæse meningsfulde rumlige

satte gør sig gældende i kommunens periferi.

variationer, men også for at anskueliggøre hvorledes de

Dette er variationer der ville være forblevet skjult,

enkelte visualiseringer fortæller forskellige historier; fra

om kommunen havde været dækket med en enkelt vær-

lokale variationer til generaliserede regionale og natio-

di som ved traditionelle kommunestatistikker. Der kan

nale strukturer. Eksempelvis er Figur 2(2) umiddelbar

muligvis også anes en positiv tendens er par steder ved

bedst til lokale variationer, mens de regionale strukturer

den jyske vestkyst og langs motorvejen mellem Kolding

bedst ses i Figur 2(3).

og Esbjerg. Om der er nogen kausal sammenhæng fin-

Vurderingen er at sekskanter med en vandret distan-

der vi ikke ud af, men en hypotese kan der formuleres.

ce på 7,5 km. er optimal i forhold til både at se globale

Kausale sammenhænge giver ingen mening at diskutere

og regionale/lokale variationer, hvorfor den anvendes

i denne skala, men analyserne kan være et vigtigt pejle-

i Figur 3. Der er naturligvis tale om glidende variatio-

mærke i at udpege områder til særlige undersøgelser for

ner hvor der ikke er en bestemt afstand der er den kor-

derved at opspore mulige kausale sammenhænge.

rekte. I dette eksempel er anvendt fem farve-klasser der

I (Møller & Staunstrup2012, a) dokumenteres at

udtrykker en helt konkret befolkningsudvikling, men

udviklingen fra 1982 til 2010 efter al sandsynlighed ud-

havde der været tale om syv klasser, færre klasser, andre

trykker en tendens der rækker ind i fremtiden, i og med

farver eller en delt anden udvikling med stærkere eller

det viste sig at befolkningstallet i 1993 og 2000 i næsten

svagere lokale/regionale strukturer kunne valget være

alle tilfælde lå på tendenslinjen der kunne laves mel-

anderledes. Der er tale om en kontekstafhængig proces,

lem 1982 og 2010. Men til en forståelse af landdistriktet

30

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

knytter sig ud over en sådan tendentiel analyse af udviklingsstræk, en beskrivelse af befolkningstallet i sig selv.

Hvor mange bor der, og hvor bor de?

Inddelingen i de fire røde farver er foretaget ud fra den betragtning, at der skal være lige mange objekter i hver klasse. Sekskanter uden indbyggere regnes ikke med i klassifikationen. Konkret betyder det at klasserne, fra lys mod mørk, går fra 1 til 328, 329 til 639, 640 til 920, og fra 921 til 2.415. Formålet med denne inddeling er, at visualiseringen skal give et indblik i hvorledes befolkningen i landdistriktet fordeler sig, mere end det er det absolutte antal, der er det interessante. I og med hver enkelt optællingsenhed er af samme størrelse, er det ikke nødvendigt at normalisere befolkningstallet med arealet, hvilket gør det mere intuitivt og let forståeligt at aflæse kortets informationsindhold.

Det ses at der overordnet set bor flere mennesker på landet tæt ved de større byer, men også at der igen er regionale og lokale udviklingstræk, der ikke følger mønstret. Hvis landdistriktsbegrebet udelukkende defineres som indbyggere uden for byerne, er der tilsyneladende kun rigtige landdistrikter i Jylland.

Hverken i Figur 3 eller i Figur 4 handler det om at foregive nogen endegyldig løsning, i nogle tilfælde er sognet, kvadratnettet eller noget helt andet den optimale aggregeringsenhed, og i andre tilfælde skal der anvendes helt andre farver og klasseinddelinger. Men som påpeget tidligere er formålet med artiklen, udover at sætte konkret fokus på landdistriktets indbyggere, at formidle hvilke faglige og videnskabelige begrundede metodiske overvejelser man kan overveje i arbejdet med generalisering af data. Vi står sandsynligvis med en lang række af nye muligheder efter d. 1.1.2013 når geodata gives fri, og så skal der træffes en række valg, implicit eller eksplicit, og der vil eksplicitte bevidste valg være at foretrække.

Referencer Brodersen, Lars (2008) Kommunikation med kort.

Danmarks Statistik (2010) Nyt fra Danmarks Statistik. Byopgørelsen.

Digitaliseringsstyrelsen, 2012: http://kortlink.dk/bu5z [13.12.2012].

Müller, J. C., Lagrange, J. P., og Weibel, R. (1995) GIS and Generalization.

Müller, J. C., Weibel, R., Lagrange, J. P., Salgé, F. (1995) ”Generalization: state of the art and issues” i Müller, J. C., Lagrange, J. P., og Weibel, R. (1995) GIS and Generalization.

Møller, Jørgen (2012) Yderområdeudpegning - Velsignelse eller forbandelse?: Brugbarheden som grundlag for policyformulering. Økonomi og Politik, Vol. 85, Nr. 1, 04.2012, s. 37-51.

Møller, J. og Staunstrup, J.K. (2012) De små og mindste landsbyer og bosættelser i Nordjylland – en overset forsknings-, udviklings-og planlægningsudfordring. I Nordjyske Udviklingsperspektiver – afvikling eller udvikling? Aalborg Universitetsforlag.

Møller, J. og Staunstrup J.K. (2012, a) De små landsbyer i den danske landdistriktsudvikling. En undersøgelse af landsbyernes befolkningsudvikling 1982 – 2010. Et informationsprojekt støttet af Indenrigsministeriets Informationspulje. Under udgivelse.

Møller, J; Johansen, H. Henrik W.; Staunstrup, J, K. (2010) Small Towns, Villages and Hamlets in Denmark : - a forgotten planning problem? Abstract from konferencen.

Nordic Rural Futures, Upsala, Sverige. Maj 2010.

Naturstyrelsen, 2012: http://www.naturstyrelsen.dk/Lovstof/Hoeringer/Klimalokalplaner.htm [22.11.2012].

Nielsen, N. (2011) I Geografisk Orientering. Vol. 41, nr. 5.

Openshaw, Stan (1983) The Modifiable Areal Unit Problem.

Raper, J. (2000) Multidimensional Geographic Information Science Taylor & Francis, London & New York.

Spiekermann, K. & Michael Wegener (2000) Freedom from the tyranny of zones: Towards new GIS-based spatial models, edited by: Fotheringham, Stewart A., Wegener, Michael. In Spatial Models and GIS: New Potential and New Models.

Svendsen, Gunnar Lind Haase & Sørensen, Jens Fyhn Lykke.

(2012), Hvad er - et landdistrikt? IFUL. http://static.sdu. dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Institutter/Iful/Temaer_ Hvad/TEMA_Hvaderetlanddistrikt_14%2003%2007.pdf.

(Downloaded 12.11.2012) Weibel, R. ad Dutton, G. (ed.) (1999) Generalising spatial data and dealing with multiple representations i Longley, P. A., Goodchild M. F., Maguire D. J., Rhind D. W. in (ed.) (1999), Geographical Information Systems, Volume 2.

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 31

REVIEWED

Motives for moving to rural, peripheral areas - work, “rural idyll” or “income transfer” Much interest is given to attracting new settlement in rural, peripheral areas due to long-term population loss. The ideal type of settler is identified as Helle Nørgaard

families with young children. However, various studies on rural migration

PhD i kulturgeografi og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

show that migrants are a mixed group of young, middle aged and older

Universitet arbejder med regional udvikling med fokus på yderområders udviklingsmuligheder, flyttemønstre og bosætning.

couples and individuals as well as families with children. A large part of the migrants have jobs while other are unemployed or on other types of social welfare. In a Danish context a key hypothesis is that especially welfare recipients and those outside the labor market settle in rural, peripheral areas due to low housing prices. This article explores which groups of people move to rural areas in Denmark and why they chose to do so.

Rural and peripheral areas in many parts of the EU are presently challenged by long-term restructuring processes; functionally and economically by closing down local production industry as well as by rationalisation of the farming industry. Another key challenge is continued population loss of which combined have resulted in excess of building structures redundant from enlargement of the farming industry as well as empty and deteriorating housing. However, restructuring processes vary between and within individual countries and although the population balance is generally negative in rural areas, there is not only an out-movement of people but also an in-migration in these areas.

The purpose of this article is to shed light on the migration to peripheral areas in Denmark coming from other parts of the country and the motives for

Hans Skifter Andersen

this migration. The article draws on two recent studies on migration to rural

Seniorforsker på Sta-

areas (Skifter Andersen: 2009 & Nørgaard et al.: 2010). In the first study, a

tens Byggeforskningsinstitut ved Ålborg Universitet. Han har i

number of hypothesis for settlement in rural areas were tested by using logistic

en årrække beskæftiget sig med forskning

on an internet-based survey with migrants or newcomers asking about their

om boligmarked og byudvikling.

studies focus on rural, peripheral areas as shown in Figure 1. The first study

regression and by grouping the movers using a two-step cluster analysis based on data on moves from 2002 (Skifter Andersen, 2009). The second study draws background and reason to move to the countryside (Nørgaard et al: 2010). Both included migrants moving more than 30km whereas the second study focu-

32

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

sed on migrants moving more than 50km. The areas marked in Figure 1 are 16 municipalities that represent the most rural or peripheral regions in Denmark, the so called ‘yderkommuner’ (municipalities in the outskirt of Denmark) (Velfærdministeriet 2007). These municipalities are identified on the basis of a range of indicators but most importantly loss of inhabitants, economic decline and increase in levels of unemployment.

Migration theory and moving motives Migration and decisions to move have traditionally been explained in terms of ‘push’ and ‘pull’ factors or advantages or disadvantages. In traditional economic theory the location of households is determined by the labour market (Böheim and Taylor, 2002) where it is assumed that households first choose a place to work and then a place to live within acceptable commuting distance. Thus labour market conditions are seen as superior determinants compared to, for instance, social

Figure 1. Rural, peripheral areas in Denmark.

Source: Dansk Bygningsarv on the basis of Ministry of the Interior and Health (2007).

ties (Lundholm & Malmberg 2006). This has however been questioned and according e.g. by Hanson and Pratt

marriage and divorce have importance for intentions

(1988) who found that place of residence is often chosen

to migrate but not the birth of children. Others (Clark

first whereas work place comes second. Recent research

& Onaka, 1983; Howell & Freese, 1983; Floor & Van

supports this finding and further stresses the importan-

Kempen, 1997) find that the the stage of establishing a

ce of non-economic factors, such as social networks and

family involves substantial changes in needs, lifestyle

interaction as well as place attachment (Brown 2002; Ní

and priorities especially in terms of housing preferences.

Laoire 2007; Hidalgo and Hernandez 2001; Cuba and

More specifically, preferences for detached homes with

Hummon, 1993). Thus, some people choose to commute

gardens in more quiet surroundings increase while pre-

over long distances to obtain a good combination of

ferences for living in central cities are weakened (Skifter

living environment, job satisfaction and income (Wien-

Andersen 2009).

dels and van Kempen, 1997).

Mobility and explanations for migration are very dif-

Life cycle is a key aspect in understanding migra-

ferent among different kinds of families. This is of parti-

tion and moving descisions and various studies show

cular importance with couples where both partners have

that mobility sharply decreases with age and is very low

jobs. Decisions on migration and commuting are much

for people over 50 years (Rossi, 1955; Skifter Andersen

more complex if both adults in the family have to seek

2009, Skifter Andersen & Bonke, 1980). Family changes

employment. Therefore, it can be argued that such fami-

are not by itself a reason for migration, but can result

lies have strong preferences for regions with many and

in changes in needs and priorities that can provoke mi-

diversified job opportunities (Hanson and Pratt, 1988).

gration. Fischer and Malmberg (2001) find that only

It can also be argued that these households have larger

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 33

REVIEWED

incomes and better opportunities to find housing in

the place where one grew up, or to other places one is

such regions while counter-urban movers are expected

attached to

to settle due to low housing cost and lower income. In general singles are much more mobile than couples and

Education

families with children. But it is more difficult for single

Choice of education is one of the most important deci-

people to migrate to a part of the country where they

sions in life and is thus an important cause of migration

do not have a social network than it is for families with

as especially institutions of higher education are concen-

children. The unemployed are a group that in theory

trated in a few places in Denmark. Mobility is greatest at

should gain advantage by migration to areas with better

times of the year when enrolment starts as well as when

job opportunities and studies in Sweden and England

education is completed and the new candidates seek

(Fischer and Malmberg, 2001; Böheim and Taylor, 2002)

jobs and more permanent settlement (Nordstrand and

have shown that the unemployed are more inclined to

Andersen 2002).

migrate between regions than the employed.

Typically, migration in connection with start of education go from the less to the more urbanised parts

Motives for moving to rural areas

of the country as most schools of higher learning and

A broad theoretical framework for understanding ru-

universities are located here. There are fewer educatio-

ral migration (Boyle and Halfacree:1998) stress that

nal centres in the peripheral areas and they are mostly

much migration theory "overemphasise the acquisition

at a lower level and mostly aimed at the local youth. In

of resources to the neglect of movement goals and the

Denmark, a special system of so-called folk high schools

motives of the participants involved" (p. 311) and ar-

located at decentralised places in the country attracts

gue for a 'biographical approach' in migration research

many young people who stay for a year after finishing

which "moves away from the assumption that migration

primary school. This is an opportunity to get away

is stress induced, stimulated purely by particular events

from home and at the same time explore future options

and circumstances" (p. 312). In this view there are mul-

whether studying or finding a job. These young people,

tiple reasons and motivations that influence migration

however, seldom stay in the peripheral areas after com-

decision-making stressing the complexity of the seem-

pleting a year of folk-high school. Contrary to this, some

ingly simple act of migration and its embeddedness wi-

young people may choose to return to their place of ori-

thin the everyday context of daily life for those involved.

gin after finishing other types of education and gradua-

A recent study on migration to rural areas in Denmark

ting from e.g. universities in the metropolitan areas.

show similar findings (Nørgaard, forthcoming).

Long distance migration implies serious reasons for

Career and unemployment

moving away from a well-known place of residence to

A Danish study of persons in the age of 20-59 years mo-

a new place far away. In the following will be discus-

ving between municipalities showed that in 44 per cent

sed potential considerations for long distance migration

of the cases a change of job took place in connection

on the basis of 1) education, 2) career and employment,

with the move, and if the partner was involved it was 68

3) exit from the labour market, 4) demands for chan-

per cent (Deding and Filges, 2004). But only 20 per cent

ged or improved housing and neighbourhood or for a

of the respondents stated job reasons as the main cause

change of life style, 5) demands for cheap housing – the

of the move. Based on this, it is assumed that in many

‘income-transfer’ hypothesis and 6) desire to go back to

cases a decision to move to another place is taken first

34

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

and then sometimes a new job is found nearby the new

sometimes can be followed by job change but it can be

settlement.

expected that in many cases people change job because

According to economic theory (Tunali, 2002) it is to be expected that people will migrate from regions with

they migrate and not the other way around.

Commuting is a solution for people, who want to live

low employment and low wages to regions with high

in rural areas without changing job. An English study

economic growth where the supply of jobs is larger and

(Rouwendal and Meijer 2001) thus has showed great

wages higher. But higher costs of living and more ex-

willingness among households with jobs in cities to

pensive housing in growth regions often counteract this

commute to get access to detached houses in the coun-

tendency.

tryside. This is another reason for why job changes are

It is especially for people with higher education and

of relatively less importance for counter-urban moves.

specialised qualifications that growth regions are attractive. These groups have greater advantages by job

Exit from the labour market

changes and also can better afford costs of moving

The stage of life when retirement takes place allows

(Böheim and Taylor 2002). At the same time it is often

more choices for settling independently from work

more difficult for them to find specialised jobs in the

place. At the same time, however, barriers for mobility

peripheral areas. Manual workers are much less incli-

are very strong among older people but retirement is a

ned to migrate. A study in England (Fielding 1992) thus

situation where counter-urban migration can be consi-

showed that managers and well-educated people migrate

dered and where advantages and disadvantages between

50-90 per cent more frequent than the average and that

different places can be evaluated (Lindgren 2003). Lind-

the migration rate of manual workers is more than half

gren’s study of counter-urban migration showed some

the average. One of the reasons is that jobs for manual

moves in connection with retirement, but numbers were

workers are available in all regions. Self-employed also

relatively small. It is especially ‘younger’ pensioners that

have a lower migration rate; often because their entre-

migrate and place attachment either to the place of resi-

preneurial career strategies are based on local contacts

dence or to other places will be of great importance.

and network, which make it difficult to move to other regions (Green et. Al 1999). A Swedish study (Lindgren

Desire to go back

2003) shows that there are some self-employed among

‘The rural idyll’ and ‘countryside ideal’ draw people to

counter-urban movers, but that they often are people,

rural areas seeking a quiet, friendly and safe environ-

who shift from being a wage earner to being indepen-

ment often based on nostalgic impressions (Ní Lao-

dent in connection with the move; and that they often

ire 2007). Others having grown up in the countryside

do this because they can’t find stable employment.

return to their rural roots whereas cheaper and better

A key assumption is that job reasons will be of less

housing conditions are also important for moving into

importance for counter-urban migration than for other

the countryside (Stockdale et al. 2000; Ní Laoire 2007).

kinds of migration as those having priority on career

A Danish study (Ærø et. al., 2004) showed that place

improvement will be less inclined to move to peripheral

attachment also draws people back if they have strong

areas where job possibilities are more limited than in the

bonds to a particular place or region as well as family

urbanised growth regions. Therefore people with higher

and a social networks where they grew up. The study by

education or jobs at the upper levels will be less inclined

Ærø et. al., 2004 showed that a considerable percen-

to move to peripheral areas. Moves to peripheral areas

tage of people who moved to rural, peripheral areas

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 35

REVIEWED

were born there. It was especially younger people who

transfer’ hypothesis (Hugo and Bell 1998). It implies that

‘returned home’ after finishing their education, but also

people, who permanently receive public transfer payments

retirees and changes in family situations such as divorce

and thus are independent of the labour market, have in-

are basis for ‘returning home’ or to other places of at-

centives to migrate to rural areas where housing is much

tachment. Another Danish study (Nørgaard forth-

cheaper. People with low incomes can more easily afford a

coming) found that only a minor part of rural migrants

place to live in the countryside compared with locations in

had grown up in the particular area where they chose to

urban areas. Lindgrens study in Sweden partly supported

settle but also that some grew up in the countryside and

this hypothesis by indicating that households with less in-

favoured the qualities of countryside living but did not

come from work were more likely to make counter-urban

wish to ‘return home’.

moves. The study also refers to Australian and American studies supporting the hypothesis.

Demands for changed or improved housing and neighThese motives are often identified in the more general

Who moves to the Danish peripheral areas and why?

literature on counter-urbanisation (Champion 2001).

In the study by Nørgaard et al. (2010) migrants were

The housing market in the more urbanised parts of

asked why they moved to peripheral areas by use of an

Denmark and especially in the Greater Copenhagen

internet based survey. The survey further showed where

Area has been under pressure resulting in high house

newcomers moved from in terms of city size and where

prices and housing shortage. This makes it difficult for

they settled. The study also drew on socio-economic

the middle class to obtain its most preferred housing –

register data of the newcomers in terms of age, gender,

the detached house with garden, which is preferred by

education, employment status etc. Register data which

80 per cent of the population (Kristensen and Skifter

was available of the time of the study is from 2002. In

Andersen 2009). The lower prices in the less urbanised

this study the definition of in-migrants or newcomers

parts of the country led many to settle in rural areas

were those who had changed municipality of residence

while housing prices were at a peak (Nørgaard, fort-

and moved distances of more than 50 km to their new

hcoming) however, migration studies show that most

address thereby focusing on long-distance moves.

bourhood, or for a change of life style

people prefer to commute to their job in the city. A qua-

A random sample of in-migrants was selected for

litative Danish study of movers to peripheral areas (Ærø

each area with help of Denmark Statistics. The sample

et. al 2004) showed that housing issues was a motive

contained 2500 in-migrants and the survey had a

which was often combined with two other motives: to

response rate of 916 incomers (37%). Based on register

get closer to the nature and to get a change in life style.

data the responds were weighed to resemble the total

Also Swedish studies have showed that counter-urban

population of in movers concerning family type and so-

movers often try to fulfil a particular goal in life, which

cial group. Each respondent completed a detailed questi-

is mainly housing related (Lindgren 2003).

onnaire covering a variety of topics, such as motivations for moving, perceived migration impacts on social life,

Demands for cheap housing – the “income transfer”

participation in the local community and how integra-

hypothesis

tion processes took place (Simon & Nørgaard, forth-

A commonly proposed factor for explaining urban to ru-

coming). Focus here is on motivations for moving and

ral migration (Lindgren 2003) is the so-called ‘income-

background characteristics of rural migrants.

36

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Table 1. Reasons to move to a peripheral area

Background for moving (more answers possible)

Very important

Less important

Not important

Green surroundings

71.8

15.5

12.7

Safe surroundings

52.5

26.3

21.3

Lower housing cost

32.9

26.7

40.4

Close to family/friends

27.5

20.5

52.0

Larger house

26.5

22.2

51.3

In relation to retirement

24.6

10.1

65.2

To live close to work

21.5

15.3

63.2

Closer community ties and relationsship

17.4

39.3

43.4

Moving back (self/partner)

15.5

12,0

72,6

Source: survey among migrants to peripheral areas, 2010.

In the survey the newcomers had an option to choose

Various background characteristics of the respon-

a variety of factors for settling in the countryside. As

dents were included in the study such as previous and

shown inTable 1, green and safe surroundings are the

present living area, demographic characteristics etc. The

most important reason to settle in rural areas but also lo-

characteristics of the living area are distinguished in the

wer housing cost was a factor for moving to the country-

urbanization degree of rural areas as defined by Stati-

side. The figure further shows that being close to family

stics Denmark: small towns (1000-5000 inhabitants),

and/or friends was very important to more than Âź of the

rural villages (200-999 inhabitants) and the countryside

migrants but also that it was not important to more than

(less than 200 inhabitants). Additionally, five demogra-

half of the settlers. On the question of moving back to

phic characteristics were distinguished: age, gender, fa-

where the newcomers themselves or their partner grew

mily type, social-economic status (income level and job-

up more than 70 percent answered that this was not im-

situation) and education level and we also distinguished

portant. Only about 1/5 of the newcomers appeared to

the type of housing.

move in relation to work and answered that living close

Table 2 shows the distribution of migrants in terms

to work was very important but for more than 60 percent

of type of living area and city category that newcomers

this was not important. This could be a reflection of at

moved from. From this it is clear that some had a rural

least two situations namely that workplace is not impor-

background moving from rural districts (14 percentage)

tant due to unemployment but it could also indicate that

or villages (18 percentage) but that larger groups moved

living in a rural setting is most important and that this

from mid-sized and larger cities i.e. from and an urban

outweighs the disadvantage of a long commute to work.

to a rural environment.

And as shown in Table 4 more than 50 percent of the migrants are employed and have jobs.

The study showed that the age distribution of migrants (Table 3) was rather mixed with young sing-

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 37

REVIEWED

Table 2. Distribution on degree of urbanization at residence before move (per cent)

Cities with more than 50,000 indb.

29

Mid-size city (15,000-50,000 indb.)

23

Small town (2,000-15,000 indb.)

16

Village (200-2,000 indb.)

18

Rural districts (areas with large less than 200 indb. )

14

Total

100

Source: survey among migrants to peripheral areas, 2010.

les and couples making up 24 percent, families with children another 22 percent, middle-aged couples and

couples are overrepresented.

Table 4 shows employment status for the newcomers

singles were 24 percent and older couples or singles

where - as mentioned earlier - more than 50 percent

made up for 8 percent of the newcomers as shown in Ta-

were employed. The table, however, also shows that a

ble 3. The remaining groups of newcomers make up 22

large share of the newcomers received various types of

percent and is a mixed group including young people at-

social benefits; 11 percent had unemployment benefits,

tending and moving to ‘folk high school’ which typically

six per cent early pension and another 13 percent col-

takes place after graduating from primary school. Atten-

lected social security. In addition, 9 percent were retired

ding ‘folk high school’ is time limited to duration of one

and 13 percent of the settlers were students. Compared

year. Compared to all households moving more than 50

to all movers more than 50 km, all the groups without

km it can be seen that young people are much under-

work are overrepresented. But the employed are not un-

represented and elderly overrepresented but also that

derrepresented, only students are underrepresented.

families with children as well as middle-aged singles and

Educational background of the migrants is shown in

Table 3. Movers 50+ kms to peripheral areas distributed on life-cycle groups compared to all movers 50+ kms.

Young single <30 years 38 | PERSPEKTIV NR. 22-2012 Young couple <30 years Families with small children (youngest child <7 year) Families with children and youngest >6 year Middle-aged single(30-60 years) Middle-aged couple (30-60 years) Older couple (>60 years) Older single (>60 years) Mixed households incl. ‘folk high school’ Total

Source: Register data 2002

Movers to peripheral areas

All movers > 50 km

Overrepresentation

11 13

18

-38 -14

13 9

15 10 6

25 50

12 12

8,5

4 4

2 2,8

80 61

22 100

29

-23

8

100

39 41

Table 4. Movers 50+ kms to peripheral areas distributed on social groups compared to all movers 50+ kms.

Movers to peripheral areas 6 7 9 11 13 51 4 100

Early pension Social security recepient Retired Unemployment benefits Student Employed Other Total

All movers > 50 km 3 5 5 8 26 49 4 100

Overrepresentation 100 40 80 38 -50 4 0

Source: Register data 2002

Table 5. Movers 50+ kms to peripheral areas distributed on educational level compared to all movers 50+ kms.

Movers to peripheral areas

All movers > 50 km

University level

10

12

-17

Less than 4 years education Vocational education High Scholl Primary school Total

16 38 4 32 100

16 33 5 34 100

0 15 -20 -6

Over-representation

Source: Register data 2002

Table 5 where the largest group namely 38 percent has

nomic characteristics of the migrants and background

completed vocational education and 32 percent had fi-

for settling in rural areas. This was the purpose of two

nished primary school. Only

different studies by Skifter Andersen (2009 & 2010) in

4 percent has finished high school and 10 percent has

which different groups among the movers were identi-

university level education. Compared to all movers, mi-

fied in a two-step cluster analysis. The TwoStep Cluster

grants holding a university degree are underrepresented

Analysis procedure is an exploratory tool designed to

while movers with vocational education are overrepre-

reveal natural groupings (or clusters) within a dataset

sented.

that would otherwise not be apparent.

Based on data from public registers in Denmark a

Grouping of movers to peripheral areas by use of cluster analysis

database was created containing all persons, who moved

The study by Nørgaard et al. (2010) shows that migrants

contained data on their situation both at the begin-

to rural, peripheral areas are not a homogeneous group

ning and at the end of the year; so that changes could be

but rather consist of many different people. The study

identified. These changes shed light on the motives for

however does not show the relation between socio-eco-

moving. There were data on:

(changed their address) in the year 2002. The database

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 39

REVIEWED

- Age, sex, education, income and income transfers

of the opposite sex with an age differences less than

- Family situation (including data on other members

five years, at the end of 2002)

of the household who did not move) - Housing and location of the home (GIS data) - Work/education and location of the workplace (or place of education) (GIS data) - Place of birth (GIS data) For each moving household a â&#x20AC;&#x2DC;head of householdâ&#x20AC;&#x2122; was

8. Children? (Did the family have children?)

9. Wage-earner? (Is not self-employed, pensioner or out of work) 10. Higher education? (Has long or middle length education) Other continuous variables were:

identified as the person with the highest income in 2002.

11. Age (divided by 10)

The statistical analyses were conducted on these persons.

12. Income of head of household (DKK divided by

The outcome of the analysis is very dependent on what

100.000)

variables are used as inputs to the grouping procedure. It

13. Increase in commuting distance after move in km

is therefore important that the selection of variables is ba-

14. Increase in distance to place of birth in km

sed on specific hypotheses in order to identify motives for moving to rural, peripheral areas. It was assumed that pos-

The results are shown in table 6. For logical variables,

sible motives for moving to peripheral areas were the ones

the proportion (per cent) for which the variables are

discussed in the initiation theoretical part of the article.

true, is shown for each cluster. For continuous variables

The analysis was based on register data on all movers

the average value for each cluster is shown. Further-

to peripheral areas moving more than 30 km. Some spe-

more, values in per cent of some other variables, which

cial binary variables were defined describing the changes

were not used to cluster movers, are shown in the lowest

that occurred in connection with the move. They were:

part of the table.

1. Job changes: Going from unemployment or education to work, shifting place of work or shifting location of work more than 100 km

fied. They can be described as: Job movers (Cluster 7): This is a group that have

2. Finishing education: Going from being a student to

changed job in connection with the move and most of-

either work or unemployment and moving closer

ten to a place near their new residence in the periphe-

to the place of birth

ral areas because their residence is closer to their job

3. Leaving work: Going to unemployment or pension

than before the move. Some of them â&#x20AC;&#x201C; but not so many

4. Improving housing and being in employment?:

as all counter-urban movers - have also made a change

People in employment moving from apartments to

from apartments to detached houses. There has often

detached houses

been made fundamental family changes in connection

5. Improving housing and being unemployed?: People

with the move - divorce or moving together with a new

without employment moving from apartments to

partner (40 per cent). About half of them have children.

detached houses

Their income is above the average of movers to periphe-

6. Going home?: Moving to a place less than 30 km from the place of birth Other binary variables used in the analysis were: 7. Couple? (married, or living together with a person

40

As a result of the analysis seven clusters were identi-

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

ral areas. They are an important group making up 26 per cent of movers to peripheral areas.

Finishing education: (Cluster 2): This is a more mixed group with many people leaving education and some

Table 6. Results of cluster analysis of movers to rural, peripheral areas. Percentage of cases in each cluster where logical variables are true and average value of continuous variables

Computed clusters

Per cent of movers in clusters

1.

Lowincomes

2.

Educ. finish

3.

Going home

4.

Housing commuters

5.

Leaving work

6.

Income transfer

7.

Job movers

All

28

8

8

18

9

5

26

100

0

0

100

33

Logical variables in the procedure Job changes?

per cent of cases with yes 0

67

Finishing education?

0

60

0

0

0

0

0

5

Leaving work?

0

1

12

0

100

0

0

10

Improving housing? Employed

0

0

5

24

0

0

0

5

Improving housing? Unemployed

0

1

4

0

0

100

0

5

Going home?

0

21

100

0

0

0

0

9

Couple?

0

51

49

91

44

36

53

43

Age

32

29

30

37

41

46

33

34

Income 100.000 DKK

1,2

3,4

1,8

2,1

1,6

1,3

2,6

2

Increased commuting distance km

10

-5

13

30

19

2

-4

9

0

0

98

49

2

15

Continuous variables in the procedure

35

0

Average value of other variables used to cluster

Other variables not used in the cluster procedure: In employment before moving?

15

79

47

50

Student?

37

2

20

19

Pensioner?

22

0

10

14

19

48

0

13

50+ years?

per cent of cases with yes

18

7

10

21

33

42

10

18

With children?

0

51

49

91

44

36

53

43

From parents?

15

5

1

0

5

1

9

8

1

10

6

32

15

16

18

14

16

14

21

5

17

9

12

13

61

37

38

50

54

0

50

49

39

68

65

78

71

100

66

63

Marriage?

Divorce?

Living in detached house before move?

Living in detached house after move?

Source: Skifter Andersen 2009

of them going back to the place where they grew up;

ment (12 per cent). There are also some students and

or getting a new job in the peripheral areas. They are

pensioners in the group. They have lower incomes than

younger, half of them are couples with children, 34 per

the average mover. They constitute eight per cent of

cent are getting married or divorced; and they have high

movers.

incomes. They make up eight per cent of movers.

Going home to the place of origin (Cluster 3): Other,

Leaving work (Cluster 5): Mostly people who become unemployed (80 per cent) or retired (19 per cent) who

mostly younger, people who move back to the place

want to go to less urbanised parts of the country; some

where they grew up. Many are couples with children

of them for housing reasons. They are quite old and

moving to detached homes. Another large group is di-

have lower incomes. Quite a lot of them are couples with

vorced (21 per cent). Some change job (35 per cent) in

children (44 per cent). They constitute nine per cent of

connection with the move and some are leaving employ-

the moving households.

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 41

REVIEWED

Housing demand commuters (Cluster 4): This is a group

mation on where the settlers moved from and to, what

of middle aged couples with children with middle incomes

their socio-demographic background was and why they

moving – often together (32 per cent) - to gain access to

choose to move to the countryside.

house and garden in the peripheral areas without changing

An important motive for all movers to rural areas is

place of work. Some are pensioners and some still students.

green and safe surroundings and characteristics associ-

The price for many of them is a drastic increase in commu-

ated with rural living. But other motives or reasons to

ting distance. They make up 18 per cent of movers.

move such as housing cost and, for some, place attach-

Housing demand from people outside the labour market (Cluster 6): This is a group of unemployed, mostly single, who move to improve their housing situation

ment are clearly added and decisive for people actually taking steps to move to these areas.

As both the survey and register data show the labour

by obtaining a detached house. Another motive could

market is of minor importance for migrants to perip-

be, what we have called, income-transfer moves. That is

heral areas. One third of the in movers change job, but

people moving to peripheral areas to get lower housing

only 21 per cent states that living close to the workplace

costs. It is the group with the oldest people – half are

is a very important motive. Some of these movers are

pensioners - and with low income. About one third is

people moving back to where they have lived earlier af-

couples with children. It is five per cent of the movers.

ter finishing education perhaps due to place attachment

Students and other low-income groups (cluster 1): This

but for most settlers, green and safe surroundings and

is quite a large group (28 per cent) of very low-income

lower housing cost are the most important reasons for

single people moving to the peripheral areas. Most of

moving to rural areas.

them are young people and many of them are students

About ten per cent of in movers are people in emplo-

moving to the – few – educational centres in the perip-

yment, who do not change job. Some of these increase

heral areas (37 per cent). Some are pensioners – mostly

their commuting distance. Many of them move from

with early pension. Some of these could be income-

apartments to single family houses, which indicate that

transfer movers. This is the only group where the share

housing demand is an important motive. These could

of people living in detached houses is decreased during

be families, who have difficulties in finding adequate

the move. Explanations are that many are moving away

housing that fulfils their housing needs in the cities or

from parents or are getting divorced.

who have a strong preference for living in a single family house with garden, which they cannot afford in metro-

Summary and conclusions The purpose of the paper was to explore which

politan areas.

Major shares of the in movers, however, are people

groups of people move to rural, peripheral areas from

without employment (about one third). They are a di-

other parts of the country and why they choose to do

verse group with different motives. Some of them (6 per

so. A related purpose was to test the role of employment

cent) are just moving to better housing in a one family

and the so-called income transfer hypothesis that assu-

house. Half of them are pensioners; others families on

mes unemployed as a group who are gaining advantage

welfare and who have children. Another group is those,

and are more inclined to migrate to peripheral areas

who move in connection with unemployment or reti-

compared with employed populations.

rement (9 per cent) where both place attachment and

The paper draws on two studies on migration to rural, peripheral areas, which both have data and infor-

42

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

housing demand could be important. Finally there is a group with very low incomes and who were unemployed

before the move and who did not change housing type.

It can be concluded from the studies that migrants to rural, peripheral areas in Denmark are a very diverse group. Labour market conditions seem to play a minor role for in migration, but could be important for outmigration and for young people due to the lack of educational institutions in the peripheral areas. In the two studies, migration is explained by preferences for living in the countryside combined with housing issues and for some also place attachment. This is also the case for unemployed and retired households although these factors seems to be of a greater importance for these two groups when moving to peripheral areas compared with other long distance movers.

References Brown, D.L. (2002). Migration and community: social networks in a multilevel World. Rural Sociology, 67(1): 1-23.

Böheim, R. and Taylor, M. P. (2002) Tied down or room to move? Investigating the relationships between housing tenure, employment status and residential mobility in Britain. Scottish Journal of Political Economy, Vol. 49, No. 4.

Champion, T. (2001). The continuing urban-rural population movement in Britain: trends patterns, significance.

Espace, Populations, Societes, 2001-1-2, pp. 37-51.

Clark W. A. V. & Onaka, J. L. (1983). Life Cycle and Housing Adjustment as Explanations of Residential Mobility. Urban Studies 20, 47-57.

Cuba, L. and Hummon, D. M. (1993a) A place to call home: Identification with dwelling, community and region. The Sociological Quarterly, Vol. 34 No. 1: 111-131.

Cuba , L. and Hummon, D. M. (1993b) Constructing a sense of home: Place affiliation and migration across the life cycle. Sociological forum Vol. 8, No. 4.

Deding, M. and Filges T. (2004) Derfor flytter vi. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke. Copenhagen: Socialforskningsinstituttet.

Fielding, A. (1992). Migration and Social Change. In Stillwell, J., Rees, P. and Boden, P. (eds.), Migration Processes and Patterns Vol 2. London: Belhaven.

Fischer, P. A. and Malmberg, G. (2001) Settled people don’t move: On life course and (im-) mobility in Sweden. International Journal of Population Geography 10: 357-371.

Floor H. and van Kempen R. (1997). Analysing Housing Preferences with Decision Plan Nets. Scandinavian Housing and Planning Research 14: 27-42.

Green, A. E., Hogarth, T. and Shackleton, R. E. (1999) Lon-

ger distance commuting as a substitute for migration in Britain: a review of trends, issues and implications. International Journal of Population Geography 5: 49-67.

Green, R. K. and Hendershott, P. H. (1999) Home ownership and unemployment in the U.S. Internet paper.

Halfacree, K. (2008). To Revitalise Counterurbanisation research? Recognaising an International and Fuller Picture. Population, Space and Place 14, 479-495.

Hanson, S. and Pratt, G. (1988) Reconceptualizing the links between home and work in Urban Geography. Economic Geography, Vol. 64, No. 4.

Henley, A. (1998) Residential mobility, housing equity and the labour market. The Economic Journal 108: 414-427.

Hidalgo, M. C. and Hernández, B. (2001) Place attachment: Conceptual and empirical questions. Journal of Environmental Psychology 21: 273-281.

Howell F. M. & Frese W. (1983) Size of Place, Residential Preferences and the Life Cycle: How People come to like where they Live. American sociological Review vol.

48: 569-580.

Hugo, G. J. and Bell, M. (1998). The Hypothesis of Welfareled Migration to rural Areas: The Australian case. In Boyle, P. and Halfacree K. (eds.) Migration Into rural Areas, Chichester: John Wiley.

Kristensen H. and Skifter Andersen H. (2009). Befolkningens boligønsker. Center for bolig og velfærd.

Lindgren, U. (2003) Who is the counter-urban mover? Evidence from the Swedish Urban System. International Journal of Population Geography 9: 399-418.

Lundholm, E. Garvill, J, Malmberg, G. and Westin, K. (2004).

Forced or free movers? The motives, voluntariness and selectivity of interregional migration in the Nordic countries. Population, Space and Place 10, 59-72.

Lundholm, E. & G. Malmberg (2006). Gains and losses, outcomes of interregional migration in the five nordic countries. Geografiska Annaler, 88B(1): 35-48.

Lundholm, E. (2007). New motives for migration? On interregional mobility in the Nordic context. Doctoral dissertation, Umeå University, Sweden.

Ministry of the Interior and Health (2007): Landdistriktsredegørelse.

Ní Laoire, C. (2007). The ‘green green grass of home’? Return migration to rural Ireland. Journal of Rural Studies, 23: 332-344.

Nordstrand, R. og Kaag Andersen, A. (2002) Indkomster flytninger og uddannelse. Copenhagen: AKF. Nørgaard, H. (forthcoming): Moving to the countryside: moving motives, social relations and sense of belonging in rural Denmark.

Nørgaard H., Jensen J. O., Simon C. and Skifter Andersen H. (2010). Tilflyttere til yderområder : forandring, integration og strategier. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Rouwendal, J. and Meijer, E. (2001) Preferences for housing, jobs and commuting: A mixed logit analyses. Journal of Regional Science, vol. 41, No. 3.

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 43

REVIEWED Simon, C. & Nørgaard, H. (forthcoming): Newcomers to rural Denmark: exploring migration processes and social life changes.

Skifter Andersen H. (2009). Explanations for long-distance counter-urban migration into fringe areas in Denmark.

Population, Space and Place, vol 17, issue 5, pp 627641.

Skifter Andersen H. (2010). Når teltpælene rykkes op. Geografisk mobilitet I Danmark og dens årsager. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Skifter Andersen H., Nørgaard H., Jensen J. O., Simon C. (2010). Yderområderne og deres til- og fraflytning.

Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Stockdale, A., A. Findlay & D. Short (2000). The repopulation of rural Scotland: opportunity and threat. Journal of Rural Studies, 16(#): 243-257.

44

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Tunali, I. (2000). Rationality of Migration. International Economic Review, 41,4, pp. 893-920.

Wiendels B. og R. van Kempen (1997) Moving for a new job? Job movements and residential mobility in the Netherlands, paper to ENHR conference, Piran Williams, A.S. & P.C. Jobes (1990). Economic and qualityof-life considerations in urban-rural migration. Journal of Rural Studies, 6 (2): 187-194. Ærø, T., Suenson, V. and Skifter Andersen, H. (2004). Bosætning i yderområder (Settlement in fringe areas).

Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

REVIEWED

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Farttilpasning i Danmark Geografiske Informationssystemer er anvendt til at dels at dokumentere, hvilke effekter Intelligent Farttilpasning har på hastighedsoverskridelser, og dels til at undersøge, hvordan disse overskridelser kan præsenteres meningsfuldt i spatiale analyser. Analyser af effekten på kørselsadfærden er foretaget for ti af de deltagende bilister i et nordjysk Intelligent Fartilpasningsforsøg for unge bilister. Hovedresultaterne er, at Intelligent Farttilpasning nedbringer både størrelsen af hastighedsoverskridelser og længden Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universi-

på disse. Uden Intelligent Farttilpasning blev der især kørt for hurtigt på

tet. Han arbejder som Adjunkt og projektleder ved Trafikforskningsgruppen på AAU. Efter en periode som trafikplanlægger ved

hastighedsgrænse for denne vejtype. Det blev fundet, at længden af hastig-

Aalborg Kommune vendte han tilbage til AAU for at lave en Ph.d. Faglige interesser er Trafikplanlægning, Trafiksikkerhed, Intelligente Transport-

og førlighed er for dårlig trafiksikkerhed (Europakommissionen 2010, Dan-

systemer, brugen af GPS-baserede Floating Car Data til en række analyseformål.

omkomne i trafikken i Danmark er for høj hastighed, manglende selebrug og

Medforfattere: Nerius

rede bliver (Elvik et al. 2009). Ligeledes er det veldokumenteret, at for høj ha-

Tradišauskas, Lars Bolet, Harry Lahrmann, tilknyttet Trafikforskningsgruppen på AAU.

lange lige vejstrækninger, på strækninger, hvor hastighedsgrænsen ændres, samt på strækninger, hvor hastighedsgrænsen var lavere end den normale hedsoverskridelserne samt metoden Natural Neighbor Interpolation tilsammen var velegnede til at beskrive kørselsadfærden ved spatiale analyser.

En af de mest betydende årsager i såvel Danmark som i udlandet til tab af leveår marks Statistik 2012). Heldigvis er antallet af omkomne i trafikken i Danmark faldet markant i de seneste år og i 2011 var vi nede på 220 omkomne (Danmarks Statistik 2012). Trods den pæne udvikling er antallet af tilskadekomne pr. år, der behandles på skadestuer/sygehuse i Danmark fortsat på omkring 45.000 (Plovsing, Lange 2009). De tre væsentligste årsager til tilskadekomne og spirituskørsel (Færdselssikkerhedskommissionen 2007). Undersøgelser viser, at disse tre faktorer ofte optræder samtidigt ved alvorlige ulykker, og at for høj hastighed har afgørende effekt på, hvor alvorligt tilskadekommen de involvestighed forøger antallet af omkomne i trafikken kraftigt (Nilsson 2004, Elvik, Christensen & Amundsen 2004). De traditionelle virkemidler mod dette har været politikontrol, informationskampagner samt løbende forbedring af vejnettet, hvor det har været mest påkrævet – de såkaldte sorte pletter (Færdsels-

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 45

REVIEWED

sikkerhedskommissionen 2007). Da de værste sorte

Metode

pletter er udbedret, kan der kun opnås yderligere for-

Trods den gode effekt fra ISA til at minimere hastig-

bedringer ved meget høje omkostninger (SWOV 2007).

hedsoverskridelser, havde det endnu ikke været afprøvet

Information og politikontrol har kun meget begrænset

i forhold til en af de trafikantgrupper, der har mest brug

effekt i tid og rum (Várhelyi 1996), og chancen for at få

for støtte til at minmere risikoen ved deres kørselsad-

en fartbøde er da også forsvindende – i 2008 kunne en

færd, nemlig unge mennesker uden lang tids erfaring

bilist på de danske veje således i gennemsnit køre 14 år,

som bilister. Unge bilister har en risiko for at blive invol-

før det resulterede i en fartbøde (Politiet 2010), selvom

veret i et uheld med alvorligt tilskadekomne, der er 7-11

ca. 2/3 af de danske bilister kører for hurtigt (Eksler, Po-

gange højere end deres forældres generation. Det skyl-

polizio & Allsop 2009).

des mindre kørselserfaring, generelt mindre forståelse

For at forbedre trafiksikkerheden kan der suppleren-

for behovet for hastighedsgrænser og især risikoblind-

de anvendes forskellige typer af Intelligente Transportsy-

hed (Mogensen 2002, Brems, Munch 2008). Det var bag-

stemer (ITS). ITS er en fællesbetegnelse for IT-baserede

grunden for forsøget Spar På Farten (SPF), hvor det blev

systemer, der medvirker til at afvikle trafik og transport

undersøgt, hvorvidt unge ville køre med ISA og om de

hurtigere, mere gnidningsfrit og mere miljørigtigt. Et

ville overholde hastighedsgrænserne, hvis de kørte med

af de mest lovende ITS til forbedring af trafiksikker-

ISA og blev belønnet økonomisk, hvis de lod være med

heden er Intelligent Hastighedstilpasning (Intelligent

at køre for hurtigt (Lahrmann et al. 2007). Projektet

Speed Adaptation på engelsk (ISA)), hvor systemet på

blev gennemført i perioden 2006-2008, og inkluderede

forskellig vis kan give feedback til bilisten afhængig af

153 biler i indtil 3 år. Hvis der ikke blev kørt mere end 5

overholdelse af hastighedsgrænsen. Feedback kan være

km/t for hurtigt og i mindre end 12 sekunder af gangen,

informerende, f.eks. ved at hastighedsgrænsen vises i

kunne den enkelte deltager spare 30 % på bilforsikrin-

et display. Den kan være advarende med lyd, ændret

gen – en besparelse, der blev reduceret gradvist, hver

udtryk på display eller en talebesked. Dette kan også

gang deltageren kørte for hurtigt.

ske gennem modstand i speederpedalen, hvis hastig-

Udstyret installeret i de deltagende biler i SPF kaldes

hedsgrænsen overskrides; Feedback kan også være re-

under et for On Board Unit (OBU) og består af: 1: En

gistrerende, så dokumentation for adfærden gemmes.

GPS-antenne placeret bag bakspejlet. 2: En modifice-

Sidstnævnte kan kombineres med forskellige former for

ret mobiltelefon med indbygget GPS/GPRS enhed og

incitamenter. Endelig kan ISA være begrænsende, så sy-

et digitalt hastighedsgrænsekort i hukommelsen. Den

stemet umuliggør overskridelse af hastighedsgrænserne

var placeret under instrumentbrættet. 3: Et display med

– dette ofte kombineret med en nødknap, så ISA kan slås

højttalere placeret i luftdyssen. Hastighedsgrænsen vi-

fra kortvarigt (Jamson et al. 2006). Langt over 30 forsøg

stes i displayet. Kørtes der mere en 5 km/t for hurtigt

med ISA er blevet gennemført rundt omkring i verden

blev der give en advarsel i højttaleren: ’du kører for

– generelt med meget lovende effekt på hastighedsover-

hurtigt’ hvert 6. sek. Fra og med den 2. advarsel blev ad-

trædelserne. Hastighedsoverskridelserne forsvinder

varslerne fulgt af strafpoint indtil hastighedsoverskridel-

stort set, når systemerne er aktive og de beregnede be-

sen nåede ned på ≤ 5 km/t. Hvert strafpoint reducerede

sparelser i antallet af omkomne i trafikken, hvis ISA blev

forsikringsrabatten bid for bid. Strafpointene fremgik i

obligatorisk, ligger på 25-58% (Agerholm 2011, Paine

displayet og var også tilgængelig på en personlig hjem-

2009).

meside. Hvis deltageren følte, at strafpoint var givet

46

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Figur 1. OBUens dele. Det bemærkes, at den modificerede mobiltelefon normalt var placeret under instrumentbrættet.

forkert, kunne en hotline kontaktes herom (Lahrmann

var, hvis hastighedsgrænsen blot blev vist i displayet,

et al. 2007). Baggrunden for en aktiveringsgrænse på ha-

men uden effekt på forsikringsrabatten, uanset kørsels-

stighedsgrænsen + 5 km bundede i, at en stor del af de

adfærden. Desuden blev det testet, hvad den økonomi-

danske bilister kører med en hastighed omkring hastig-

ske bonus betød, hvis deltagerne ikke fik advarsler, om

hedsgrænsen, men ikke nødvendigvis under den (Vej-

at de kørte for hurtigt. Endvidere kørte en gruppe med

direktoratet 2010). Det var vurderingen, at deltagerne

det hele slået til, hvilket vil sige, som systemet var de-

ville føle et for stort pres fra bagvedliggende bilister, hvis

signet. Endelig kørte en gruppe videre uden aktivering

de konstant kørte på eller lige under hastighedsgræn-

af udstyret som en kontrolgruppe. Herefter kørte alle

sen. Der blev givet en tolerance på længden af ’gratis’

deltagere med udstyret fuldt aktiveret indtil det blev de-

hastighedsoverskridelser på 12 sekunder, fordi det blev

aktiveret i en postbaselineperiode. Kørselsadfærden blev

vurderet at være problematisk i forhold til trafiksikker-

registreret af OBUens computer. 1 gang pr. sekund blev

heden, hvis deltagerne ikke kunne nå at gennemføre en

positionen registreret via GPS, De enkelte registreringer

overhaling indenfor tidsintervallet. OBUens dele frem-

indeholdt desuden bl.a. information om kørselsretning,

går af Figur 1.

hastighed, retning, den mapmatchede position1 og et

Der indledtes med en baselineperiode (1,5 mdr.), hvor udstyret var deaktiveret, mens deltagernes normale kørselsadfærd blev registreret. Dernæst fulgte en pe-

estimat på, hvor god troværdigheden af positionen var.

Denne type data benævnes Floating Car Data (FCD).

GPS-baseret FCD er afhængige af, hvor god forbin-

riode på 4,5 mdr., hvor effekten af forskellige tiltag til at

delsen er til GPS-satellitterne. Høj, tæt bebyggelse, tæt

overholde hastighedsgrænsen blev afprøvet, ved at del-

bevoksning og stejle skrænter med videre samt satellit-

tagerne blev delt tilfældigt op i fire hold, der kørte under

ternes position på himlen afgør, hvor troværdig positio-

forskellige vilkår. Dels blev det testet, hvilken effekt, der

nen er. Disse usikkerheder behandles dels ved forskellig

1 Mapmatching betyder, at hver enkel GPS-position kædes sammen med det mest passende vejsegment i det digitale hastighedsgrænsekort (Juhl et al. 2007).

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 47

REVIEWED

filtrering af data, men præcisionen af en given position

analyser af FCD, og dels at give et bud på, hvordan disse

kan også forbedres ved brug af mapmatching (MM). Det

overskridelser kan præsenteres og fortolkes fornuftigt.

vil sige, at en række data for hver position anvendes til

Undersøgelsen baserer sig på følgende hypoteser:

at forbedre positionens kvalitet. Anvendes en MM, der

• De inkluderede deltagerne i SPF kørte primært for

kan håndtere både tidligere og kommende positioner,

hurtigt på større lige strækninger i såvel land- som

der igennem en iterativ proces løbende forbedrer po-

byzone

sitionernes troværdighed, kan der opnås en meget høj

• Med ISA aktivt blev langt hovedparten af overtræ-

troværdighed. MM i SPF var langt mere simpel, men

delserne foretaget indenfor den tolerance, som ISA

opnåede alligevel en korrekt positionering på >95 %

systemet tillod

(Tradisauskas et al. 2009).

• Hvor overskridelser af hastighedsgrænsen med ISA

Hovedresultaterne i SPF var, at deltagerne i langt

systemet aktivt ikke forblev indenfor tolerancen

højere grad overholdt hastighedsgrænserne, når ISA var

i ISA-systemet, kan det med stor sandsynlighed

aktiveret, end det var tilfældet uden ISA. Den mest mar-

tilskrives til overskridelser i forbindelse med skift

kante effekt blev fundet på veje med en hastighedsgræn-

i hastighedsgrænsen og på veje, hvor hastigheds-

se på 80 km/t (80 km veje etc.), mens der også var god

grænsen er lavere, end der normalt er gældende for

effekt i byområder (50 km veje) og på 110 km motor-

veje af den type.

veje. Der kunne ikke konstateres nogen effekt på 130 km motorveje. Den manglende effekt på 130 km motorveje

Data og dataanvendelse

skyldes, at en stor del af de deltagende bilister, fandt at

I SPF blev der indsamlet i alt 380 mio. FCD. Til denne

130 km/t var mere end nok, hvorfor ISA kun i mindre

undersøgelse anvendes kun FCD fra 10 biler i baseline-

grad blev aktiveret på denne motorvejstype.

perioden (Baseline) og den efterfølgende ISA-periode

Trods den gode og vedholdende effekt på hastighedsoverskridelserne i ISA-perioderne gik der kun få dage i

(ISA) – Dvs. i i alt 3 mdr./bil. En oversigt over de inkluderede FCD findes i tabel 1.

postbaselineperioden, før deltagerne kørte, som de gjor-

De 10 bilister har kørt godt 45.000 km på de tre måne-

de, før forsøget startede. Trods muligheden for at spare

der, der er FCD fra. Der er kørt omtrent lige langt i Ba-

op til 30 % på bilforsikringen, var det meget vanskeligt

seline og i ISA. I gennemsnit svarer det til ca. 1.500 km/

at rekruttere tilstrækkeligt mange deltagere. (Lahrmann

bil/måned og dermed omtrent som en gennemsnitlig

et al. 2012a, Lahrmann et al. 2012b)

dansk privatejet bil (Danmarks Statistik 2012).

Det er ikke tidligere undersøgt på hvilke lokaliteter,

For at undersøge effekterne af ISA på vejtyper, der

der blev kørt mest for hurtigt. Der var god effekt på 80 km

adskiller sig på andre måder end ved forskellige hastig-

veje, men om hastighedsgrænserne blev overskredet lige

hedsgrænser, foretages en række med-/uden under-

meget, uanset om det var på landeveje eller små lokalveje

søgelser af de anvendte FCD. Dels foretages enkelte

med smalle tracéer og skarpe kurver var ukendt. Desuden

analyser af de bagvedliggende FCD, og dels foretages en

var det usikkert, hvor stor en del af hastighedsoverskridel-

række grundlæggende GIS-analyser med tilhørende for-

serne, der blev foretaget i forbindelse med skift i hastig-

tolkninger. I analysen anvendes to begreber, der kræver

hedsgrænsen som f.eks. ved farlige vejkryds eller ophør af

en nærmere introduktion. Det ene er såkaldte speedings.

land/byzone. Formålet med denne artikel er dels at belyse,

Det dækker over de enkelte GPS-positioner, hvor den

om der er et mønster i overskridelserne med henblik

registrerede hastighed er >hastighedsgrænsen+5 km/t.

på en senere storskalaundersøgelse ved hjælp af spatiale

Dermed er det de registreringer, hvor de deltagende bili-

48

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Tabel 1. Oversigt over de anvendte FCD.

Antal biler

Antal obs.

Kørt distance (km)

Baseline

10

1.486.490

21.674

ISA

10

1.679.800

23.463

Total

3.166.290

45.137

Total

ster kørte hurtigere end den tolerance som ISA systemet

(Lahrmann et al. 2012a). Den meget kortere gennem-

tillod. Det har været diskuteret, om et bedre dansk ord

snitslængde på overskridelserne indikerer, at hvor der

kunne anvendes, men det lykkedes ikke at finde en tilpas

bliver foretaget overskridelser, er det i høj grad indenfor

kort dækkende beskrivelse på dansk. Det andet begreb

det tilladte i SPF, hvilket vil sige i <12 sek. eller med <5

er overskridelser, der henviser til den tidsmæssige læng-

km/t.

FCD er fordelt på en stor del af de overordnede veje i

de af en sammenhængende overskridelse af hastighedsgrænsen+5 km/t. Det vil i princippet sige en opgørelse

Nordjylland. Der er en koncentration i de større byom-

af antallet af fortløbende speedings.

råder, og specielt Aalborgområdet inkluderer en stor del af FCD på et ret lille geografisk område (25 % af samt-

Analyse og resultater

lige FCD). Der fokuseres herefter på Aalborgområdet,

Generelle resultater

da det dels indeholder større trafikveje i byerne og dels

Som nævnt ovenfor kører de fleste danske bilister

en række veje i det åbne land, så fordelingen af hastig-

en betydelig del af deres kørsel over hastighedsgræn-

hedsoverskridelser på forskellige vejtyper kan belyses.

sen. Dette kan genfindes i Baseline for de deltagende

Spatial fordeling af FCD anvendt i nærværende analyser

testbilister, hvor 21 % af den kørte distance blandt de

og indsamlet i Nordjylland fremgår af figur 2.

I Baseline i Aalborgområdet er der registreret 20.817

deltagende testbilister er kørt over hastighedsgrænsen+5 km/t. Mængden af speedings, overskridelser, og den kørte

speedings. 55 % var 6-10 km/t, 35 % var 11-20 km/t og

distance over hastighedsgrænsen+5 km/t i Baseline og

10 % >20 km/t over hastighedsgrænsen. Der blev gene-

ISA fremgår af tabel 2.

relt kørt for hurtigt på mange vejstrækninger i Aalborgområdet. De mange speedings var koncentreret på de

Kørsel over hastighedsgrænsen reduceredes fra 21 til 2 % af den kørte distance med ISA i forhold til Baseline.

større veje, samt veje, der indbyder til kørsel med højere

Antallet af overskridelser blev reduceret med 56 % og

hastighed end den tilladte (lange lige strækninger i by,

overskridelsernes længde blev reduceret til omkring en

meget brede veje, motorveje osv.). I ISA var andelen af

tredjedel i forhold til Baseline. Med hensyn til den kørte

speedings langt mindre. Her indgik i alt 3.469 speedings,

distance og effekten fra ISA afviger den ikke signifi-

hvoraf 61 % var fra 6-10 km/t, 30 % fra 11-20 km/t og 9

kant fra de overordnede resultater fra Spar på Farten

% >20 km/t. Også her var speedings koncentreret på de

Tabel 2. Antallet af speedings, antal overskridelser, gennemsnitslængden på overskridelserne og den kørte distance over hastighedsgrænsen + 5 km/t.

Antal speedings Baseline

Antal overskridelser

Gennemsnitslængde på overskridelserne (sek.)

Kørt distance over den fastsatte grænse (km)

178.736

8.904

16

4.494

ISA

19.041

3.961

5

428

Total

197.777

12.865

-

4.923

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 49

REVIEWED

speedings, der er >20 km/t. Effekten er altså, at, selvom der kørtes en langt mindre del af den kørte distance over hastighedsgrænsen+5 km/t, så blev hastighedsgrænsen overskredet lige så meget som i Baseline, når der køres for hurtigt. Speedings fremgår af figur 3.

Ses der på længden af overskridelserne, kan et tilsvarende mønster genfindes. Overskridelserne var, som det også fremgår ovenfor, af længere varighed i Baseline end i ISA. I Baseline var der i alt 1.695 overskridelser.

71 % var <12 sek. og dermed indenfor den længde som ISA-systemet ville have accepteret. Kun 3 % var >1 min.

Det fremgår, at de lange overskridelser lå på de overordnede trafikveje samt veje, der indbyder til for høj hastighed. Overskridelser >1 min. var med få undtagelser udenfor byen og på de helt overordnede trafikveje i byzonen. Udenfor byzonen var det i høj grad på E45, Den Nordjyske Motorvej, hvor en del af strækningen havde en permanent hastighedsgrænse på 90 km/t, og dermed meget lavere end normalt for motorveje. Ligeledes fandtes en betydelig del af de lange overskridelser Figur 2. FCD med placering i Nordjylland.

på trafikveje, hvor hastighedsgrænsen var reduceret, typisk pga. farlige kryds, tætliggende bebyggelse eller

overordnede veje samt strækninger, der indbyder til høj hastighed. Det er værd at bemærke, at trods den gode effekt fra ISA, så er det stort set den samme andel af

lignende.

I ISA var der 658 overskridelser, hvoraf 90 % var <12 sek. og kun 1% var >1 min. Her var alle overskridelser >1

Figur 3. Speedings over hastighedsgrænsen + 5 km/t i Aalborgområdet. Tv.: Baseline, Th.: ISA.

50

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Figur 4. Overskridelser i Aalborgområdet. Skalaen viser længden på overskridelserne (sek.). Tv.: Baseline, Th.: ISA.

min. på motorveje og alle overskridelser ≥12 sek. på det

Hvis der lægges hastighedsgrænser på kortet, kan

overordnede vejnet og strækninger, der indbyder til at

samspillet mellem forskellige vejtyper og koncentratio-

køre for hurtigt. Dermed kan det samme mønster som

nen af speedings ses. I Baseline var der tre vejtyper, der

for Baseline genfindes, om end omfanget er meget min-

især belastedes af hastighedsoverskridelser. Det var lan-

dre og i højere grad er koncentreret på motorvejsnettet.

ge lige vejstrækninger, der indbyder til for høj hastighed

Se figur 4.

i såvel by- som landzone. Desuden var det vejstræknin-

Ud fra antal speedings og antal overskridelser findes

ger, hvor hastighedsgrænsen var lavere end bilisterne

en grov indikation af, hvor de fleste og største hastig-

normalt oplever. Det kan f.eks. være ved passage af

hedsoverskridelser fandt sted. Det er dog vanskeligt

farlige vejkryds, hvor hastighedsgrænsen kan være redu-

at vurdere, hvor der var de højeste koncentrationer af

ceret fra 80 til 60 eller 70 km/t, eller på dele af motorve-

speedings. Det skyldes, at det ikke er muligt at skelne vi-

jen øst for Aalborg, hvor hastighedsgrænsen er 90 km/t i

suelt mellem speedings, hvis antallet er højt i et område,

en eller begge retninger. Endeligt var det vejstrækninger,

da de kan dække over andre speedings. For at få et mål

hvor hastighedsgrænsen reduceres, f.eks. indfaldsveje til

for omfanget af speedings på vejnettet anvendes værktø-

byområder eller ved overgang fra trafikveje med f.eks. 60

jet Natural Neighbor Interpolation. Det vil sige, at der in-

km/t hastighedsgrænse til lokalveje med en hastigheds-

terpoleres ud fra de nærmest omkringliggende værdier,

grænse på 50 km/t i bebyggede områder. I ISA var antal-

så de vægtes i forhold til ratio til de inkluderede værdier.

let af speedings lavt, og koncentrationer optrådte kun få

Det viser koncentrationen og størrelsen på en værdi (her

steder i området. Koncentrationerne af speedings kunne

speedings), og aftager med afstanden til overskridelserne,

genfindes på samme vejtyper som for Baseline. Endvide-

alt afhængig af, hvor bredt geografisk, der interpoleres

re er der en enkel strækning, der viser mange speedings.

over. ISA resulterede i langt færre overskridelser af ha-

Disse er baseret på to ture med høj hastighed på stræk-

stighedsgrænsen end i Baseline. Endvidere er koncentra-

ningen foretaget af den samme bilist. Her spiller det

tionen, hvor deltagerne kørte meget og ofte for hurtigt

antageligt ind, at FCD kommer fra et lavt antal bilister.

også faldet kraftigt. Se figur 5.

Antageligt ville en sådan strækning ikke afvige meget fra

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 51

REVIEWED

Figur 5. Koncentrationen af hastighedsoverskridelser i Aalborgområdet. Tv.: Baseline, Th.: ISA.

andre lignende strækninger, hvis antallet af FCD var baseret på kørslen fra et stort antal bilister. Se figur 6.

Det var også hypotesen, at når ISA var aktivt, så blev langt hovedparten af de overtrædelser, der fortsat blev foretaget, foretaget indenfor den tolerance, som ISA

Diskussion og konklusion

systemet tillod. Det er har vist sig rigtigt, da 90 % af

FCD fra 10 deltagere i ISA-projektet Spar på Farten er

alle overskridelser var < 12 sekunder og derfor inden-

analyseret, for at se, på hvilke lokaliteter, der køres for

for systemets tolerance. De meget få overskridelser ≥ 1

hurtigt og for at dokumentere effekten af ISA. FCD fra

minut foregik alle på de dele af motorvejen, hvor den

hver deltager inkluderer 1,5 mdr. kørsel i Baseline (ISA

laveste hastighedsgrænse var 90 km/t. I Baseline var kun

inaktivt) og 1,5 mdr. med ISA aktiveret. Der er i alt FCD

71 % < 12 sekunder. Endeligt var det hypotesen, at hvor

fra ca. 45.000 km kørsel i analyserne. Undersøgelserne

overskridelser med ISA aktivt ikke forblev indenfor ISA-

og de udledte konklusioner skal derfor betragtes som

systemet tolerance, så var det ved skift i hastighedsgræn-

mindre velunderbyggede, da et så lille udsnit af de del-

sen og på veje, hvor hastighedsgrænsen var lavere end

tagende bilister kan afstedkomme betydelige afvigelser

normalt for vejtypen. Hypotesen kan ikke afklares fuldt

forårsaget af blot én bilist.

ud, da koncentrationen af speedings er lav og antallet af

Det var hypotesen, at deltagerne især kørte for hur-

overskridelser > 12 sek. også er meget lav. De længste

tigt på større lige strækninger i både land- og byzone.

overtrædelser er foretaget på motorvej med reduceret

Med ovenstående generelle forbehold for resultaternes

hastighedsgrænse, og der er en koncentration af lidt

troværdighed, kan denne hypotese delvis bekræftes. Del-

kortere overtrædelser på lokaliteter med skift i hastig-

tagerne kørte meget for hurtigt på disse vejtyper, men

hedsgrænsen.

det var også tilfældet på veje, hvor hastighedsgrænsen

Nærværende analyse af effekterne fra ISA-forsøget

var reduceret samt ved overgang mellem hastigheds-

skal som nævnt tages med forbehold, da FCD er baseret

grænser som f.eks. på indfaldsveje ind mod byzone.

på et lavt antal deltagere (10), hvorfor enkelte bilisters

Sidstnævnte kan synes logisk, men det er ikke tidligere

adfærd kan påvirke det samlede resultat i et vist om-

blevet dokumenteret i forbindelse med ISA-forsøg.

fang. Det kan ikke afvises at være tilfældet med denne

52

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Figur 6. Koncentrationen af hastighedsoverskridelser i forhold til hastighedsgrænserne 2 . Tv.: Baseline, Th.: ISA.

undersøgelse. På den anden side viser de overordnede

ser baseret på Natural Neighbor Interpolation. Dermed

resultater i denne undersøgelse (tabel 1 og 2), en høj

ser det ud til at de forskellige metoder tilsammen imø-

grad af sammenfald med de overordnede resultater for

degår denne usikkerhed i nogen grad. Endvidere er der

SPF (Lahrmann et al. 2012a). Dette taler for, at de her

jo ikke grund til at tro, at der er betydelig forskel mellem

fundne resultater kan betragtes som i det store hele tro-

kvaliteten af GPS-data med og uden ISA aktivt.

værdige.

Et andet forhold, der kan spille ind på troværdighe-

Sammenfattende kan det siges, at ISA har signifikant positiv effekt på kørselsadfærden. Med ISA blev

den er fejl i de anvendte FCD. En mindre del af data fra

der foretaget meget få hastighedsoverskridelser udover

SPF har en lav troværdighed, enten fordi GPS-signalet

den tolerance, som systemet tillod. Hastighedsoverskri-

har været af lav kvalitet, eller fordi mapmatchingen var

delserne med såvel som uden ISA er koncentreret på: 1:

forkert. Størrelsen og årsagerne til problemer med da-

Længere lige strækninger, der indbyder til høj hastighed.

takvaliteten er tidligere dokumenteret, og der er ikke

2: Strækninger, hvor hastighedsgrænsen er lavere end

noget, som tyder på, at disse fejl skævvrider resulta-

normalt for vejtypen. 3: Lokaliteter, hvor der sker et skift

terne. Eksempler på fejlbehæftede FCD fremgår især

i hastighedsgrænsen, f.eks. ved indfaldsveje til byområ-

mht. speedings, som præsenteret i figur 3. Her findes en

der. Hverken ved Baseline eller ISA var der hastigheds-

række tilfælde omkring op- og nedkørsel til Limfjords-

overskridelser i større omfang på mindre veje i byområ-

tunnelen (den østlige passage af Limfjorden), hvor dårlig

der. Baseret på disse resultater og med de forbehold, der

GPS-dækning af og til resulterer i, at der enten MM til

skal tages pga. det lave antal FCD, vurderes det, at an-

det forkerte vejsegment, eller det resulterer i en meget

vendelsen af overskridelser samt delvist brugen af Natu-

afvigende registreret hastighed, eller en kombination af

ral Neighbor Interpolation eller lignende interpolations-

begge disse fejlkilder. Dette mønster kan dog ikke gen-

former tilsammen er velegnede til at beskrive omfanget

findes, når der ses på overskridelser og delvist på analy-

af hastighedsoverskridelser fordelt på et vejnet.

2 På en del strækninger er hastighedsgrænsen forskellig afhængig af kørselsretningen. Hvor dette er tilfældet, er den laveste hastighedsgrænse vist på figuren, da den rimeligvis giver anledning til flest speedings.

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 53

REVIEWED Kildeliste Agerholm, N. 2011, ”Speed regulating Effects of Incentivebased Intelligent Speed Adaptation in the short and medium term”, Aalborg Universitet, Aalborg.

Brems, C. & Munch, K. 2008, "Risiko i trafikken 2000-2007", DTU Transport, Kgs. Lyngby.

Danmarks Statistik 2012, Opdateres dagligt, "Statistikbanken" [Hjemmeside for Danmarks Statistik], Tilgængelig på: http://www.statbank.dk/statbank5a/default. asp?w=1280, 19. oktober 2012.

Eksler, V., Popolizio, M. & Allsop, R. 2009, "How far from Zero? - Benchmarking of road safety performance in the Nordic countries", European Transport Safety Council, Bruxelles.

Elvik, R., Christensen, P. & Amundsen, A. 2004, "Speed and road accidents - An evaluation of the Power Model", Transportøkonomisk Institutt, Oslo.

Elvik, R., Høye, A., Vaa, T. & Sørensen, M. 2009, "The handbook of road safety measure", 2. udgave, Transportøkonomisk Institutt, Oslo.

Europakommissionen 2010, "Road Safety Programme 2011-2020: detailed measures", Europakommissionen, Bruxelles.

Færdselssikkerhedskommissionen 2007, "Hver ulykker er én for meget - Trafiksikkerhed begynder med dig - Mod nye mål 2001-2012 - Revision af strategier og indsatser", Færdselssikkerhedskommissionen, København.

Jamson, S., Carsten, O.M.J., Chorlton, K. & Fowkes, M. 2006, "Intelligent Speed Adaptation - Literature Review and Scoping Study", University of Leeds, Leeds, Storbritannien.

Lahrmann, H., Agerholm, N., Tradisauskas, N., Berthelsen, K.K. & Harms, L. 2012a, "Pay as You Speed, ISA with incentive for not speeding: Results and interpretation of speed data", Accident Analysis & Prevention, vol. 48, ss.

17-28.

Lahrmann, H., Agerholm, N., Tradisauskas, N., Juhl, J. & Harms, L. 2007, "Spar på farten: Et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på incitament (forsikringsrabat)", Trafikdage, Aalborg Universitet, Aalborg, ss. 1-10.

54

| PERSPEKTIV NR. 22-2012

Lahrmann, H., Agerholm, N., Tradisauskas, N., Næss, T., Juhl, J. & Harms, L. 2012b, "Pay as You Speed, ISA with incentives for not speeding: A case of test driver recruitment", Accident Analysis and Prevention, vol. 48, ss.

10-16.

Mogensen, K. 2002, "Livet begynder ved 150 km/t - En ungdoms –psykologisk og –kulturel undersøgelse af unge trafikanters motivation for at foretage risikohandlinger i trafikken", Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter, Roskilde, Denmark.

Nilsson, G. 2004, "Traffic safety dimensions and the Power Model to describe the effect of speed on safety", Lund Institute of Technology and Society, Traffic Engineering, Lund, Sverige.

Paine, M. 2009, "Low Range Speeding and the Potential Benefits of ISA", 2009 Australasian Road Safety Research, Policing and Education Conference, Sydney, Australien.

Plovsing, J. & Lange, A. 2009, "Færdselsuheld 2008", Danmarks Statistik, København.

Politiet 2010, Sidst opdateret 30. marts 2010, "www.politi.dk - Politiet sigter flere i trafikken" [Politiets hjemmeside], Tilgængelig på: http://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/2010/flereFLsigtelser290310.htm, 19. oktober 2012.

SWOV 2007, "The high risk location approach - SWOV Fact sheet", 1. udgave, SWOV, Leidschendam, Holland.

Tradisauskas, N., Juhl, J., Lahrmann, H. & Jensen, C.S. 2009, "Map matching for intelligent speed adaptation", IET, Intelligent Transport Systems, vol. 3, no. 1, pp. 57-66.

Várhelyi, A. 1996, "Dynamic speed adaptation based on information technology: a theoretical background. Bulletin 142", 1. udgave, Department of Traffic Planning and Engineering, Lund Universitet, Lund, Sverige.

Vejdirektoratet 2010, "Hastighedsbarometer 2008" [Vejdirektoratets hjemmeside], Tilgængelig på: http://webapp. vd.dk/interstat/display.asp?PAGE_ID=1473&theme_ id=2, 31. januar 2010.

Geoforum Perspektiv nr. 24 Kom med bidrag til et særnummer om Rumlig Adfærd Nummeret udkommer i efteråret 2013

Rumlig adfærd handler om bevægelse. Det handler om individers bevægelsesmønstre, rutesøgning samt indlæring og forståelse af geografi.

Det handler også om de mønstre, der opstår, når mange enkeltindivider bevæger sig sammen. Rumlig adfærd kan på den måde omfatte fodgængeres, cyklisters, bilers, skibes og dyrs

i forbindelse med teknologi og metodeudvikling.

Forfattere inviteres hermed til at bidrage til både den videnskabelige (peer-reviewede) sektion af Perspektiv samt den mere tekniske og anvendelsesmæssige.

bevægelser rundt i verden: I bygninger (butikscentre, stationer, stadions osv.), i trafikken, i byen, i naturen osv.

så kontakt gæsteredaktøren for særnummeret – seniorforsker Hans Skov-Petersen, Københavns Universitet på hsp@life.ku.dk eller dir. Telefon: 35 33 18 16/mobil: 23 82 80 45

Er du interesseret i at få din artikel i særnummeret,

Særnummeret vil omfatte den metodiske og teoretiske udvikling såvel som anvendelsesorienterede projekter, hvor GIS og geodata har været anvendt til håndtering af problemer i relation til rumlig adfærd i den virkelige verden. Metoderne kan omfatte datafangst (fx GPS), datahåndtering, analyse (fx af rumlige-/tidslige serier), visualisering/kommunikation (fx Location based services) og simulering (fx aget-baseret modellering).

Teorier kan omfatte kognitive aspekter ( ’mentale’ og ’kognitive’ kort, rute søgning og indlæring og kommunikation af rumlig viden) såvel som teorier

Vigtige datoer for artikler til review: • Aftale med gæsteredaktøren om en artikel (med et kort abstract maks. 300 ord): 15. maj, 2013 • Deadline for indsendelse af artikel (Maks 7000 ord alt inklusive): 1. juni, 2013 • Endelig version af artikel: 1. september 2013 Vigtige datoer for ikke-reviewede artikler: • Indsendelse af artikel: 15. august 2013 • Indsendelse af endelig artikel: 1. september 2013

PERSPEKTIV NR. 22-2012

| 55

GEOFORUM M Ø D E S T E D E T F O R G E O G R A F I S K I N F O R M AT I O N

Geoforum er det danske forum for geografisk information. Det er en bredt sammensat interesseorganisation med medlemmer fra både offentlige og private virksomheder. Geoforum har eksisteret siden 1. januar 2001. Geoforum har i dag en medlemskreds som består af omkring:

Geoforum udkommer 10 gange om året og tidsskriftet, Geoforum Perspektiv, 2 gange om året.

- 200 virksomheder og organisationer fra både den offentlige og den private sektor

Nogle af udvalgene er politiske, andre skaber arrangementerne og formidler viden og endnu andre fordyber sig i tekniske områder og sætter nye standarder for fagligheden i branchen.

- 400 personlige medlemmer

Under Geoforums bestyrelse er der nedsat en række udvalg. Der er næsten 90 frivillige i udvalgene, der alle arbejder på at skabe gode resultater for Geoforum.

Geoforum Danmark • Kalvebod Brygge 31-33 • 1780 København V • E-mail: geoforum@geoforum.dk • Tlf: 3886 1075