PERSPEKTIV TIDSSKRIFT FOR GEOGRAFISK INFORMATION JUNI 2016
27
TEMA: PERFORMATIVE KORT
PERSPEKTIV
INDHOLD Leder - Performative kort
3
© Geoforum Danmark samt forfatterne.
History, nation and performative cartography – The Kingdom of Denmark 1850 Stig Roar Svenningsen, Mette Colding Dahl
5
Ikke-kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Mapping Divided Cities and their Seperation Walls Christine Leuenberger
14
The life and influence of the 1925th Chicagomap Hanne Louise Jensen, Anja Jørgensen
33
An Operational Map of the Polish Coastal Front 1970 Thomas Theis Nielsen, Stig Roar Svenningsen, Morten Tinning, Michael Hesselholt Clemmesen
48
At ikke-planlægge ved hjælp af kort Kristian Olesen, Daniel Galland, Line Hvingel
61
Maps for Copenhagen Maj Horn, Signe Rom
70
Geoforum Perspektiv ISSN 1601-8796
Pris 120 kr. Ansvarshavende redaktør: Line Hvingel COWI LTHV@cowi.dk Redaktionsmedlemmer: Martin Rudbeck Jepsen, KU Peder Klith Bøcher, AU Per Grau Møller, SDU Thomas Theis Nielsen, RUC Per Knudsen, DTU Thorhildur Jetzek, CBS Jakob Fredslund, Alexandra
Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til: Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31, 1560 Kbh V Tlf. 3886 1075, geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk www.geoforum.dk/ perspektiv
2 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Forsidebillede: ”Udsnit af Copenhagen City Map ® SkyMap”
LEDER
PERFORMATIVE KORT I denne udgave af Geoforum Perspektiv tager vi en mental pause fra tidens kalden på smarte byer, big data, socio-demografiske analyser med mere og dvæler ved dét, geografisk data i sin natur er, nemlig et kort. Nogle gange er et kort bare et kort. Andre gange er kortet ikke bare et kort, men også noget mere. Denne udgave af Geoforum Perspektiv fokuserer på at undersøge, hvad det er, kortet kan og gør, som sætter kortet og vores forståelse af kortet ud over rammerne af, ”at det jo bare er et kort”. Vi er vant til at tænke på kortet som en repræsentation af virkeligheden: Vi kan måle op og beregne og meget nøje afsætte de enkelte elementer i land-
Thomas Theis Nielsen Redaktør RUC nielsentt@ruc.dk
skabet i en given målestok, projektion osv. Kortet kommer således til at fremstå som en mere eller mindre præcis repræsentation af virkeligheden. Vi er endda vant til at tænke på kortet som en kilde med en vis autoritet. Men mange kort er som sagt mere end blot repræsentationer. Rejser du med fly så prøv at tage en kopi af det københavnerkort, som udleveres gratis i Københavns Lufthavn. Her kan man se en 3D-udgave af byen med flotte farvelagte bygninger, der rejser sig i perspektiv. Man ser byens gader, stræder, pladser og parker, jf. illustrationen på forsiden af denne udgivelse. Ved første øjekast er der ingen tvivl om, at kortet er en stor hjælp til byens gæster og heller ikke om, at der er lagt et stort arbejde i at få de enkelte bygninger til at være placeret der, hvor man kan finde dem - og
Line Hvingel Ansvarshavende redaktør COWI LTHV@cowi.dk
dermed at få kortet til at være en rimelig repræsentation af byens struktur og udseende. På kortet er, ud over bygninger, imidlertid også markeret en stribe forretninger, der med navn og logo er nøje placeret i bybilledet. Men ikke alle forretninger er markeret på dette kort. Kun et udvalg af alle byens forretninger er vist på kortet. Kortet er således ikke længere en præcis repræsentation af byen, dens gader og dens forretningsliv. Det er pludselig også et kort over byen og af nogle af byens forretninger. Det er nærliggende at foreslå, at netop de forretninger, der har økonomi til at betale for at optræde på kortet, er de forretninger, der fremstår på kortet – og som altså så er et udvalg af byens forretningsdrivende. Kortet er altså stadig forstået som en repræsentation men nu som en repræsentation, der er gennemsyret og struktureret af magtforhold. I dette tilfælde altså magten til gennem sin økonomiske formåen at videregive én bestemt forståelse af byen på bekostning af en masse andre forståelser af byen og dens forretningsliv: En PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 3
forståelse, hvor Københavns bymidte er domineret
af verdens delte byer, konkret Jerusalem og
af store forretninger og internationale forretnings-
Berlin, og hvad det er for en forståelse af en
kæder. Formålet med kortet er naturligvis tydeligt: Det
delt by, denne kartografi afstedkommer. • I Jørgensen & Jørgensen er det et kort over det
er godt for en forretning at optræde på dette kort,
sociale liv i Chicago fra 1925 og dets evne til
da kortet ikke alene er med til at fortælle en
stadig at påvirke vores måde at forstå
bestemt historie om byen og dens forretninger. I
lokalsamfund og lokale tilhørsforhold, der
hænderne på en gæst i byen bliver kortet hurtigt strukturerende for, hvordan vi tænker på byen og
udforskes. • Nielsen m.fl. kaster sig over et kort, der viser
oplever byen: Byen bliver i denne kontekst et sted,
de polske styrkers angrebsplan mod Danmark
hvor vi kan købe ting, og ’hvor’ vi kan købe ’hvad’.
fra den kolde krig. Her er det ikke bare en
Kortet bliver hurtigt noget andet end en repræsen-
historie om krig og ødelæggelse, men i lige så
tation over bygninger og forretningsliv og bliver
høj grad den polske hær der forsøger at fortæl-
pludselig et kort, der danner rammen om vores
le sig selv en historie om dets stolthed og
oplevelser, og som vi som gæster er i stadig dialog
muligheder.
med omkring meningen med forskellige steder.
• Olesen m.fl. undersøger brugen af kort i den
Kortet er altså ikke længere en repræsentation,
danske landsplanlægning gennem tiden og
men snarere en medskaber af vores oplevelser. Er
viser, hvordan kortene skifter, ikke bare
det på kortet, ender det med at være virkeligt.
format og udtryk, men også indhold og
Det er denne performative rolle af kortet, vi udforsker i dette særnummer af Geoforum
dermed konkret politisk mening. • Endelig diskuterer Horn & Rom et kortlæg-
Perspektiv: Hvordan kortet ikke bare er en repræ-
ningsprojekt fra København, hvor byen er
sentation men ofte også et redskab, der er med til
blevet kortlagt ud fra en stribe parametre, der
at forme og strukturere vores tanker og rette vores
er relevante for de mange asylansøgere, der
opmærksomhed mod et bestemt mål eller en
kommer til byen, og som ofte efterspørger en
bestemt opfattelse af et rumligt fænomen.
anden måde at navigere i byen på end de
Udgivelsen er bygget op af en stribe artikler, der
fleste andre: Her er der fokus på, hvor man
hver især undersøger det performative med
kan møde venner, og hvordan man kan opleve
udgangspunkt i forskellige nedslagspunkter:
byen uden de store omkostninger.
• Svenningsen m.fl. undersøger, hvordan et 150 år gammelt kort af Danmark pludselig dukker op igen i ny forklædning og med et helt nyt sigte.
Disse seks artikler danner således rammen om dette særnummer af Geoforum Perspektiv.
• Derefter studerer Leuenberger, hvordan kartografien benyttes i forbindelse med nogle
4 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
God læselyst!
REVIEWED
HISTORY, NATION AND PERFORMATIVE CARTOGRAPHY – THE KINGDOM OF DENMARK 1850
Stig Roar Svenningsen Det Kongelige Bibliotek stsv@kb.dk
Mette Colding Dahl Det Kongelige Bibliotek medh@kb.dk
This article examines the performative character of cartographic practices related to the territory of the Danish nation-state. The article is based on an analysis of a map depicting the extent of the Danish Kingdom in 1850. Although made in 1992 an analysis of the map reveals that it draws heavily on cartographic practices typical of the late 19th century, where similar maps were used in support of nationalist demands for a re-acquisition of Schleswig to Denmark, after it was lost to Prussia and Austria in the war of 1864. The analysis reveals that the map has been used later in a scholarly publication as well as in online teaching material, in both instances unwarily promoting nationalist statements regarding the status of the territory of Schleswig. The article concludes that these practices are likely to be related to the attractive and colorful design of the map from 1992. This suggests that the graphic design and layout of maps constitutes an important aspect of the performative ability of cartography. Thus, the example illustrates a need for a more critical approach when using maps made for other purposes as illustrations, due to the performative character of cartography. Keywords: Kartografi, performativ kartografi, historiebrug, territorialitet, kildekritik, Slesvig
Korttegning over landområder og territorier var et vigtigt led i fremkomsten af de moderne territorialstater i det 16. og 17. århundrede, hvor netop kartografiens evne til at visualisere statens geografiske udbredelsen var et effektivt medie til at kommunikere statsmagtens forholdsvis abstrakte kontrol over PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 5
store landområder (Strandsbjerg, 2008). Kartografiens evne til at formidle staters territorier har været så vellykket, at vi gennem historien er blevet vænnet til at se selve territorialstatens kartografiske afgrænsning som et symbol på staten, se figur 1. Kartografien er derfor også et medie, som med betydelig effekt kan anvendes til at fremme bestemte fortællinger om sammenhængen mellem territorium, stat og nation (Kaspersen et al., 2009). Det betyder, at kort ofte bruges politisk som argument for eller imod en given afgrænsning af et land. Denne egenskab ved kartografien som medie, der udnyttes i brugen af kort til visualisering af sammenhængen mellem et landområde og staten, er det, som ofte refereres til som kartografiens
Figur 1. Kartografiske repræsentationer af staters landområde bliver ofte set som symboler på staten. Mange vil identificere figuren ovenfor som Danmark alene ud fra gengivelsen af landterritoriet. (Udarbejdet af forfatterne på baggrund af data fra Geodatastyrelsen 2016).
performativ karakter (Crampton, 2009). Det vil sige den evne, som kartografiske repræsentationer har
findes der stadig i dag talrige eksempler på,
til både at producere og formidle statens magt-
hvordan faktuelt forkerte kort til stadighed
udøvelse over et territorium. Kortets evne til at
reproduceres, og dermed er med til at fastholde
formidle dette abstrakte forhold, som en forholdsvis
det, som man kan kalde kartografiske myter. Et
bredt accepteret og umiddelbar objektiv kends-
eksempel på en sådan myte er Johannes Mejers
gerning, er det som udgør en performativ proces,
historiske kort over Nordfrisland år 1240, som
hvor statens territorium bliver virkeliggjort gennem
Mejer producerede i midten af 1600-tallet på
kartografiens abstraktion. Kartografiens evne til at
baggrund af krøniker, mundtlige overleveringer og
fungere som et autoritativt argument om en stats
enkelte skriftlige kilder, se figur 2. Allerede i 1888
territorium bunder i den forholdsvis udbredte
fastslog historikeren P. Lauridsen, at der ikke var
forståelse af kort som objektive afbildninger af den
kildemæssigt belæg for Mejers historiske kort, og at
geografiske virkelighed. Imidlertid er der inden for
kortet mere var et produkt af Mejers egen fantasi
kartografihistorien efterhånden bred enighed om,
end af historiske kilder (Lauridsen, 1887, pp.
at kort netop ikke kan ses som en objektiv afbild-
351–395). Alligevel er kortet blevet anvendt utallige
ning af verden, men må ses som geografisk viden,
gange siden som bevis for de geografiske konse-
der er indsamlet, kategoriseret og ikke mindst
kvenser af de store historiske stormfloder. Kortet
formidlet til et bestemt formål og til bestemte
har dermed i vid udstrækning været med til at
målgrupper (Edney, 1996; Edney, 1993; Harley, 1989;
reproducere myten om det tabte land i Syd- og
Kitchin et al, 2007).
Sønderjylland (Rheinheimer 2004, pp. 159–160).
Kort må derfor også studeres og anvendes med
Det er netop, hvordan kartografien bevidst og
samme forbehold, som gælder for eksempelvis
ubevidst bliver brugt til at konstruere og videre-
skriftlige kilder. Det vil sige med et kildekritisk blik
formidle nationale myter, som vil blive behandlet i
samt en forståelse for, at kortet ikke formidler
det følgende. Artiklen tager udgangspunkt i en
objektive budskaber, men netop er indlejret i en
analyse af, hvordan et nutidigt historisk kort over
bestemt agenda og formål - eller direkte produceret
Kongeriget Danmark i året 1850 er med til at
som propaganda for en bestemt version af virkelig-
konstruere og reproducere en national myte om det
heden (Pickles, 1992). Selvom dette er velkendt,
danske kongeriges historiske udstrækning til også at
6 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
af opbrudsprocessen i den multinationale danske konglomeratstat i løbet af 1800-tallet – først med adskillelsen fra Norge i 1814, og senere det fatale nederlag i 1864. Som en følge af det danske nederlag i 1864 kom hertugdømmerne Slesvig og Holsten under tysk styre, blev i 1867 indlemmet i Preussen og udgjorde fra 1871 den nordlige del af det tyske kejserige. Adskillelsen mellem Danmark og navnlig hertugdømmet Slesvig betød, at en lang række dansksindede slesvigere kom under tysk styre (1864-1920), ligesom det slesvigske eller sønderjyske spørgsmål var centrum for en national vækkelse i Danmark (Bregnsbo et al, 2004). Kartografien blev også benyttet i forbindelse med denne nationale strømning til at fremsætte argumenter omkring Slesvigs nationale tilhørsforhold (Adriansen 2003, p. 18, 372). Et godt eksempel på denne form for nationalistisk kartografi i praksis ses i figur 3., som også illustrerer, hvordan historiske og nationale markører blev mobiliseret for at understrege den naturlige og historiske ret til området. Figur 2. Landtcarte von dem Alten Nortfrieslande; Anno 1240 tegnet af Johannes Mejer i 1652. (Det Kongelige Bibliotek, Kortsamlingen).
Kortet fra 1889 er uden titel, men alligevel effektfuld i sin kommunikation, hvor kortet formidler et på daværende tidspunkt kontroversielt udsagn om Danmarks geografi. Det
omfatte hertugdømmet Slesvig. Samtidig analyseres,
danske rige er fremhævet fra de omgivende lande
hvordan brugen af kartografiske og grafiske
og vist med mange stednavne, så modtageren i
virkemidler er med til at forstærke og udbrede denne
den formodede målgruppe af dansksindede kan
myte. Derved vil vi søge at diskutere korts performa-
identificere sit lokalområde, som tilhørende
tive egenskaber - både i forhold til at formidle en
netop det danske territorium. Grænsen fra 1864
bestemt version af virkeligheden og i forhold til,
findes ikke på kortet. Slesvig er kartografisk vist
hvordan netop kartografiske og grafiske virkemidler
som en del af Danmark, og benævnes ved dets
er en medvirkende årsag til den forholdsvise ukritiske
danske navn Sønderjylland. Kortets ramme er med
reproduktion af sådanne myter. Artiklen indledes
til at understrege budskabet omkring Danmarks
med et eksempel på, hvordan kort fra sidste del af det
historie og dets retmæssige territorielle udstræk-
19. århundrede anvendtes til at understøtte budska-
ning. Landets historiske og samtidige militære og
bet om, at Slesvig tilhørte Danmark. Derefter
åndlige beskyttere ses i hvert hjørne: Niels
analyseres det, hvordan denne kartografiske myte
Ebbesen og Den tapre Landsoldat over for Saxo og
lever videre og reproduceres den dag i dag.
Grundtvig. I kortrammen er endvidere indsat prospekter af bygningsværker, mindesmærker og
ANALYSE
landskaber, som på en og samme tid formidler
Den danske nationalstats territorium
territoriets omfang, og afgrænser dette både
Den danske nationalstat blev skabt som et resultat
geografisk og åndeligt. Kortets budskab understøtPERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 7
altså tale om et klart politisk budskab omkring Danmarks rette territoriale udstrækning. Kortet fra 1889 trækker også tråde tilbage til tidligere tiders kartografinormer. Et eksempel er John Speeds kort fra 1626 ”The Kingdome of Denmarke” (figur 4.), hvor en række grafiske virkemidler (prospekter, personer og farver) udnyttes til at få kortet til at fremstå interessant og indbydende, og samtidig er med til at sætte ramme for, hvordan grænsedragningerne på kortet skal forstås. Netop farvelægningen og brugen af billeder og prospekter har været med til at øge kortets udbredelse, selvom kartografien er fejlagtig og mangelfuld (Bramsen, 1997, p. 92–93). Selv i dag kan kopier af kortet eksempelvis købes via Nordisk Korthandel. Kongeriget 1850 – med kolonier Et kort som både er populært, og som trækker på den nationalistiske kartografiske tradition er kortet ”Kongeriget Danmark 1850 – med kolonier”, som ses i figur 5. Kortets formsprog og kartografi ligner det forrige danmarkskort fra 1889 (figur 2), og kan Figur 3. Uden titel. 1889. Kortet er et eksempel på, hvordan kartografi kombineret med tekst og billeder bruges til at kommunikere nationalstatens rette territorielle udstrækning. (Det Kongelige Bibliotek, Kortsamlingen).
umiddelbart læses ind i samme nationalistiske tradition. Her er det imidlertid ikke kun Slesvig, men også Holsten og Lauenborg, som kartografisk er inkluderet i Kongeriget Danmark 1850 på trods
tes yderligere af teksten nederst i kortrammen,
af, at Kongeriget Danmark statsretsligt set ikke på
skrevet af den nationaltsindede historiker
daværende tidspunkt omfattede hertugdømmerne.
Frederik Barfod:
Grænsen mod syd fremstår truende. Grafisk er
”(…) I Kristian 8.’s tid våksede frihedstrangen og
grænsen mod de tyske stater markeret med en
erkendelsen af Sønderjyllands danskhed. Under Frederik 7.
mørk farve, som næsten kommer krybende ind
udbrød det ”schleswig-holsteinske” oprør (Augusten-
over Holsten. Kortets ramme viser billeder af
borgerne), støtte af hele Tyskland, men kvalt efter tre års
repræsentanter for det danske folk, inklusiv en
kampe. Imens gav kongen ”Danmarks riges grundlov” (5.
enkelt islænding, og den folkekære Frederik VII og
juni 1849). Så kom den diplomatiske kamp med Tyskland,
Grevinde Danner afrunder kortets top og bund.
under hvilken han døde. Derpå oversvømmede preussere og
Endvidere findes der kartografiske repræsenta-
østerrigere hele halvøen, og i wienerfreden 1864 måtte
tioner af kolonierne og prospekter af de fire største
Kristian 9. afstå Holstein, Lauenburg og Sønderjylland!”
byer: Flensborg, København, Aarhus og Odense.
Teksten er stærkt nationalistisk. Dette under-
Man kan nemt foranlediges til at tro, at kortet er et
streges også i afslutningen, hvor Slesvig konsekvent
farvestrålende eksempel på brugen af kartografi i
benævnes Sønderjylland. Derved understreges
den politiske debat om Sønderjylland og dets
skellet mellem dansk og tysk. Både tekst og kort
skæbne i anden halvdel af 1800-tallet. Men det er
formidler et naturligt dansk krav på Slesvig. Her er
ikke tilfældet. Kortet er faktisk produceret i 1992,
8 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figur 4. John Speeds kort The Kingdome of Denemake fra 1626 udgivet i atlasset ”A Prospect of the most famous Parts of the World”. Grafiske elementer og farvelægning er hovedårsagen til kortets store udbredelse og dets popularitet dengang og i dag. (Det Kongelige Bibliotek, Kortsamlingen).
og af kortet fremgår det, at der er tale om en:
det er historisk forkert. Der er også sket en kraftig
”rentegning af kort fra 1850 af Henning Dalhoff 1992, Det
selektion i udvælgelsen af repræsentanter for
Kongelige Bibliotek, Kortsamlingen.” Her må man
folket, som alle er malet af Frederik Christian Lund
imidlertid indvende, at der er tale om mere end
og udgivet i flere omgange (“Danske National-
blot en rentegning. Der er tale om en omfattende
dragter,” 1890.). Oprindeligt er der tale om i alt 31
bearbejdning af det originale kort fra sidste halvdel
billeder fra forskellige egne af landet, herunder
af 1800-tallet, se figur 6. Det originale kort findes i
seks fra Slesvig (Förh, Rømø, Dannevirke, Amrom,
Det Kongelige Biblioteks Kortsamling, men er uden
Østfeldt i Slesvig)1 , men her er kun en enkelt af de
farve og kortramme. Kortet er efterfølgende
6 udvalgt – nemlig pigen fra Dannevirke.
farvelagt, og tilføjet en kraftigt redigeret kortramme med prospekter, billeder og tekst, som giver kortet en helt ny mening. Slesvig, Holsten og
Kortet er udgivet som et tillæg til Fogtdals Illustreret Tidende (1992 – 2007), hvis formål var: ”Fogtdals illustreret Tidende er et månedsmagasin, der
Lauenborg er godt nok nævnt, men forsvinder i den grønne farve, som kartografisk formidler Kongeriget Danmarks udbredelse i 1850, selvom
1 Stednavnene i værket om danske nationaldragter veksler ejendommeligt nok mellem dansk og tysk, selvom om billederne er publiceret i 1890erne i Danmark.
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 9
tilhørsforhold til Danmark. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad motivet var bag produktionen af kortet. Var det et bevidst forsøg på at reproducere den kartografiske myte fra 1800-tallets nationalistiske kartografi, eller var motivet blot at producere et farverigt kort, som virkede originalt? Meget tyder på, at det udelukkende var behovet for farverige illustrationer, som motiverede produktionen af kortet. I forbindelse med lanceringen af tidsskriftet blev kortet udsendt som et tillæg til det første nummer, hvilket også blev understreget i reklamerne for lanceringen af tidsskriftet. Denne strategi må have virket, for det første nummer udkom i 66.000 eksemplarer, og tidsskriftet fortsatte med høje oplagstal i årene derefter (Fogtdal, 2010, p. 258). 1850-kortets performative egenskaber I det følgende vil vi illustrere kartografiens perforFigur 5. Kongeriget Danmark 1850 – med kolonier. Udgivet i 1992 af forlaget Palle Fogtdal. Kortet er en kraftigt bearbejdet udgave af kortet fig. 6. Billeder, prospekter og kort over kolonierne er tilføjet af forlaget i 1992. (Det Kongelige Bibliotek, Kortsamlingen, her gengivet med tilladelse fra Forlaget Palle Fogtdal 2016).
mative egenskaber ved at vise, hvordan kortet over ”Kongeriget Danmark 1850 – med kolonier” i dag optræder som et mere eller mindre autoritativt kort i undervisningsmateriale og faghistoriske værker sikkert udvalgt fordi kortet med dets flotte farver og dekorative ramme er velegnet som illustration.
beskriver danskernes liv i billeder fra Folkestyrets start 5.
Imidlertid formidler kortet også et andet budskab,
juni 1849 til Danmarks indtræden i EFs indre marked 1.
som trækker kraftigt på de nationale toner fra
januar 1993. Magasinet går frem tiår for tiår. Hvert tiår
1800-tallet. Første eksempel på brugen af kortet er
dækkes indtil videre af 4. numre. Illustrationerne er
sitet www.historiefaget.dk, som er en større leverandør
forsynet med kilderoplysninger, hvor disse har været
af undervisningsmateriale til folkeskolen (Clio
tilgængelige, og er fra samtiden med mindre andet er
online, 2016). Her placeres kortet i forbindelse med
anført” (“Fogtdals Illustreret Tidende – Billeder Af
en artikel, som omhandler helstaten, det vil sige den
Danskernes Liv 1849 – 1993.”, 1992, p. 2)
samlede betegnelse for kongeriget Danmark og
Tidsskriftet har således et klart nationalt sigte mod den danske nations historie. Samtidig gives
hertugdømmerne, Slesvig, Holsten og Lauenborg (figur 7.). Rent kartografisk markeres omfanget af
der udtryk for, at tidsskriftet bygger på originalt og
Helstaten også på kortet, men kortets titel ”Kongeriget
autentisk materiale, som derved er med til at
Danmark 1850 – med kolonier,” som ikke er historisk
underbygge forestillingen om et objektivt kort over
korrekt, har sammen med den grønne farve den
et legitimt politisk krav fra datiden. Derved
umiddelbare virkning, at man intuitivt får den
reproduceres og måske ligefrem forstærkes en
opfattelse, at kortet viser udbredelsen af det danske
nationalistisk kartografisk tradition fra slutningen
kongerige i år 1850, Dermed overskygges den ikke
af 1800-tallet, som er medvirkende til at fastholde
uvæsentlige statsretlige detalje, at den danske konge
og reproducere myten om Slesvigs historiske
kun var hertug af Slesvig og Holsten. Den komplice-
10 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
nationalistisk kartografi fra 1800-tallet, brugt som illustration i et faghistorisk værk, hvor man delvist foranlediges til at tro, at man har med originalt materiale at gøre. DISKUSSION: KARTOGRAFIENS PERFORMATIVE KARAKTER Kartografi er et effektivt medie til at formidle geografiske informationer og visioner - i dette tilfælde omkring det danske territorium og den danske nations historiske udstrækning. Det illustrerer, at kort og kartografi altid er betinget af en bestemt udvælgelse og tolkning af den geografiske virkelighed, og derfor altid skal ses i det lys. Det illustrerer også, at kort netop ikke er objektive beskrivelser af geografiske forhold, men tjener bestemte interesser eller formål. Imidlertid betyder den udbredte opfattelse af kortet som objektivt, at
Figur 6. Det originale kort over Kongeriget Danmark 1850, som dannede grundlag for den senere reproduktion fra 1992. Kartografien i det originale kort er mindre farverig og helt uden den nationalistiske iscenesættelse i kortrammen. (Det Kongelige Bibliotek, Kortsamlingen).
kort ofte ikke tolkes og bruges med samme kritiske blik som eksempelvis skriftlige kilder. Samtidig er det en overvejelse værd, om ikke netop den udbredte forståelse af kort som en objektiv repræsentation af geografiske forhold medfører, at nogle kartografiske budskaber forholdsvist ukritisk bliver reproduceret.
rede statsretlige problemstilling bliver nedtonet, og
Den særlige performative karakter gør kort og
kortet er dermed med til at reproducere et simplifi-
kartografi til effektive redskaber for politiske
ceret og fejlagtigt budskab om Danmarks territoriel-
visioner eller direkte propaganda, da kortet er med
le afgrænsning i 1850, som genfindes i den nationa-
til at give disse politiske visioner en geografisk
listiske kartografi fra slutningen af 1800-tallet.
realitet. Brugen af farver og illustrationer på kort er
Det er imidlertid ikke kun i undervisnings-
også med til at forstærke den kartografiske kommu-
sammenhæng, at kortet er blevet anvendt. Kortet
nikation af et rumligt budskab samtidig med, at
har også fundet vej til faghistorikeren Hans
illustrative og iøjnefaldende kort får en større
Vammens bog ”Den tomme stat” fra 2011. Illustrations-
udbredelse. Når det netop er kortet ”Kongeriget
teksten beskriver godt nok kortet som ”imperialistisk”,
Danmark 1850 – med kolonier”, som er blevet anvendt
men samtidig giver figurteksten anledning til at tro,
som illustration på ”historiefaget.dk” og i ”Den tomme
at der er tale om et kort fra samtiden: ”Helstaten 1850,
stat” er det sandsynligvis kortets farverige layout,
som Frederik 7. gerne så den: Den folkekære konge og hans
som har været udslagsgivende for udvælgelsen på
ægtehustru omgivet af trofaste bønder i folkedragter fra
bekostning af originale eller formelt korrekte, men
Kongeriget, Slesvig og Island, men ingen fra Holsten. Kortets
mindre farverige kort. Det rummer en interessant
titel er imperialistisk: Slesvig og Holsten hørte ikke til
problemstilling i forhold til diskussionen om
Kongeriget.” (Vammen, 2011, p. 18). Her bliver et
performativitet og kartografi, idet de ovenstående
nutidigt kort produceret til et populærvidenska-
eksempler tydeligt illustrerer kartografiens
beligt tidsskrift, og som trækker kraftigt på en
dobbeltrolle - dels ved at formidle et bestemt PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 11
Figur 7. Eksempel på hvordan kortet over Kongeriget Danmark 1850 – med kolonier bliver anvendt i forskellige sammenhænge. Her er det i forbindelse med en artikel om Helstaten på siden historiefaget.dk (www.historiefaget.dk).
budskab omkring geografien, som er med til at
godt eksempel på, men kortets anvendelse i andre
definere forståelsen af grænsedragninger, men også
sammenhænge viser også et andet aspekt af
i forhold til, hvordan udbredelsen af et kort hænger
kartografiens performative egenskaber, nemlig
sammen med dets grafiske indpakning. Det vil sige,
den rolle som kartografiens visuelle og kunstneri-
hvordan kort også har en kunstnerisk og en grafisk
ske aspekter spiller i kortets succes og udbredelse.
performativ side. Spørgsmålet er, om det er layoutet
Vi har i artiklen skitseret, hvordan det spektaku-
eller selve det kartografiske budskab, som er
lære og farverige kort vinder over det korrekte,
baggrunden for udbredelsen af kortet? Meget tyder
men mere kedelige kort i udbredelse. Det gælder
på, at det er kortets grafiske udtryk, som har
både i eksemplet med ”Kongeriget Danmark 1850
medført, at det er blevet reproduceret forskellige
- med kolonier” og i John Speeds The Kingdome of
steder. Flotte og illustrative kort får simpelthen en
Denemarke fra 1626. Der er derfor behov for
større udbredelse.
grundige kildekritiske overvejelser, når kort skal anvendes som illustrationer. Artiklens eksempler
KONKLUSION
viser imidlertid også, at godt designet og grafisk
Kartografien som medie er speciel, idet kort har
flot kartografi er en yderst effektiv kommunika-
en række performative egenskaber - blandt andet i
tionsform.
forhold til at konstituere og formidle geografiske forhold på en måde, hvor de fremstår som
TAK
naturlige og objektive kendsgerninger. Dette er
En stor tak til de to anonyme fagfællebedømmere
kortet ”Kongerige Danmark 1850 – med kolonier” et
for deres grundige og gode kommentarer.
12 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Referencer • Adriansen, I. (2003). Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000. Etnologiske studier. København: Museum Tusculanums Forlag, Københavns universitet. • Bramsen, B. (1997). Gamle Danmarkskort: en historisk oversigt med bibliografiske noter for perioden 15701770. Kbh.: Politikens Antikvariat. • Bregnsbo, M, and Jensen, K. V. (2004). Det danske imperium: storhed og fald. 1. udg., 1.opl. København: Aschehoug. • Clio online. (2016). Helstaten. www.historiefaget.dk. January 1. http://www.historiefaget.dk/emner/danmarks-graenser/helstaten/. • Crampton, J. W. (2009). Cartography: Performative, Participatory, Political. Progress in Human Geography 33 (6): 840–48. doi:10.1177/0309132508105000. • “Danske Nationaldragter.” (1890). • Edney, M. H. (1993). Cartography without Progress’: Reinterpreting the Nature and Historical Development of Mapmaking. Cartographica: The International Journal for Geographic Information and Geovisualization 30 (2): 54–68. doi:10.3138/D13V-8318-8632-18K6. • Edney, M. H. (1996). Theory and the History of Cartography. Imago Mundi 48 (January): 185–91. doi:10.2307/1151272. • Fogtdal, P. (2010). Med hjerte og jernvilje: en farverig forlæggers erindringer. 1. udg. København: Palle Fogtdal. Fogtdals Illustreret Tidende – Billeder Af Danskernes Liv 1849 – 1993. (1992) (2).
• Harley, J B. (1989). Deconstructing the Map. Cartographica: The International Journal for Geographic Information and Geovisualization 26 (2): 1–20. doi:10.3138/E635-7827-1757-9T53. • Kaspersen, L. B., and Strandsbjerg, J. (2009). The Spatial Practice of State Formation: Territorial Space in Denmark and Israel. Journal of Power 2 (2): 235–54. doi:10.1080/17540290903064283. • Kitchin, R., and M. Dodge. (2007). Rethinking Maps. Progress in Human Geography 31 (3): 331–44. doi:10.1177/0309132507077082. • Lauridsen, P. (1887). Kartografen Johannes Mejer. Historisk Tidsskrift 6. • Pickles, J. (1992). Texts, Hermeneutics and Propaganda Maps. The Map Reader: Theories of Mapping Practice and Cartographic Representation, 400–406. • Rheinheimer, M. (2004). Stormfloden som myte: Kampen mod havet og menneskets søgen efter identitet. Sjæk’len. Årbog for Fiskeri- Og Søfartsmuseet, 150–73. • Strandsbjerg, J. (2008). The Cartographic Production of Territorial Space: Mapping and State Formation in Early Modern Denmark. Geopolitics 13 (2): 335–58. doi:10.1080/14650040801991639. • Vammen, H. (2011). Den tomme stat: Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864. København: Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet.
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 13
REVIEWED
FIRST WE TAKE BERLIN THEN WE TAKE JERUSALEM: THE GEOPOLITICS OF MAPPING DIVIDED CITIES AND THEIR SEPARATION WALLS*
Christine Leuenberger Cornell University cal22@cornell.edu
This article compares two Separation Barriers and their urban landscape in two very different cultural contexts: in the cities of Jerusalem and Berlin. The focus is on how different mapmakers cartographically represent both physical divisions - such as walls and barriers, as well as imaginary divides - such as geopolitical or socio-ethnic divisions in divided cities. Jerusalem and Berlin are particularly powerful symbols of political partition as the Berlin Wall split the city of Berlin for over 26 years and Jerusalem remains a divided city to this day. In both cases, their walls have become defining feature of their city’s urban identity. This article traces the changing politics of the visibility or relative invisibility of walls and the cityscapes they divide at any given time and place. Keywords: maps; cartography; walls; Jerusalem; Berlin; geopolitics; visual rhetoric; divided cities.
This project compares two Separation Barriers and their urban landscape, in two very different cultural contexts: in the cities of Jerusalem and Berlin. The focus is on how different mapmakers from opposite side of the respective divides represent both physical divisions - such as walls and barriers, as well as imaginary divides - such as geopolitical or socio-ethnic I am grateful to numerous respondents in Israel and Palestine for their time and conversations and I am indebted to Ahmad El-Atrash and Gary Fields as well as the editors and reviewers of Geoforum Perspektiv for constructive comments and suggestions. This research has been supported by the Fulbright Scholar Program for the Middle East, North Africa,Central and South Asia Regional Research Program (grantee number G48413539), the Fulbright Specialist Program (grantee number 88100362) and the National Science Foundation (award number 1152322). *
14 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
divisions. Jerusalem and Berlin are particularly
of a bewildering variety of things, some whose existence we
powerful symbols of political partition. Their
continue to affirm…some we have come to deny (the
walls have become defining feature of their city’s
island-continent of California, the Northwest Passage, the
urban identity. Through much of its history,
open polar sea, etc.), but, in any case, things very hard to
Berlin became synonymous with the wall that
imagine without the creative intercession of the map…’
split it for 26 years, and Jerusalem also has
(Wood and Krygier, 2009)
become an iconic example of a divided city along physical and imaginary lines (Shlay et al, 2005). Such barriers – whether they are real or
If maps can be understood as arguments for the existence and the affirmation of certain features
imaged – evoke varied meanings for different
and not others, we need to develop conceptual
social groups in terms of their respective function
tools in order to understand their visual rhetoric.
and consequences (Leuenberger, 2011; 2014). At
Visual rhetoric includes the use of various
the same time, they can determine ways of seeing
graphical, symbolic, and linguistic tools to invoke
and making visible certain urban infrastructures
authority, appeal to particular audiences, elaborate
and socio-ethnic geographies on either side of the
social concerns, and make political statements.
divide. In other words, as geopolitical barriers are
Some common visual rhetorical devices used in
contested, their urban surroundings also become
maps include three recurrent elements, such as:
sites of contention. Indeed, the geographies of
visual signifiers (including features such as a map’s
physically divided cities – their spaces, infrastruc-
projections and scale, levels of cartographic detail,
tures, locals and streets – are places in which
and choice of colors); textual signifiers (including
geopolitics dictates that which is made visible and
the naming of places and other signifiers that load
that which is made invisible in maps. Consequent-
an image and reveals its target audience); and the
ly, such barriers help “make-up” cities, their
demarcation of the space (by selecting certain
people and geographies in varied ways (Hacking,
geographical or infrastructural features such as
1998).
roads, maps can creates a specific spatial hierarchy)
Critical cartographers have long questioned the
(Leuenberger et al, 2010; Pickles, 1991). Arguably
presumed objectivity of cartography and pointed
how these different elements are used to design
out that maps, rather than being seemingly
maps and hereby co-construct particular geopoliti-
“objective” representations of the world “out
cal visions is informed by the social and political
there”, represent certain social and political
context of the maps’ production.
concerns, that shape the hierachization of spaces
To be sure, maps have always intersected with
as well as the visual and linguistic information
their social and political contexts in interesting
included (Harley, 1991; Kitchin and Dodge, 2007;
ways. Historically, they have long been used as tools
Wood, 1992). The selection, inclusion and elimi-
to dispossess the colonized, establish sovereign
nation of certain visual and linguistic information
control over territories, and establish states (Black,
hereby serve as tools to affirm the existence of
1997; Carroll, 2006; Edney, 1997; Harvey, 2009;
certain features and not others. As a result, maps
Pickles, 2004; Scott, 1998; Winichakul, 1994).
are more like arguments than representations:
Indeed, “putting the state on the map meant knowing and imagining it as real and, so, making
’…the map is actually a system of propositions (a
it a reality” (Agnew, 2007: 401; Monmonier, 1991).
proposition is a statement affirming or denying the
The making of maps is part of “knowing the land”
existence of something), an argument…the map has gone
(Day, 2008: 38) and has been a precondition for
on to a long career rich in the affirmation of the existence
supplanting societies, asserting land claims, and PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 15
controlling resources. Yet with the recent demo-
THE POLITICS OF MAPPING BERLIN
cratization of mapping practices enabling anyone
The fall of the Berlin Wall in 1989 was one of the
with access to the Internet and cartographic
pivotal moments of the 20th century. Since its
software to design maps, “counter-mapping” and
construction in 1961, the Berlin wall represented one
“alternative mapping” have become increasingly
of the great political, economic, and ideological
prevalent (Crampton et al, 2006; Routledge, 1996).
divides of history; it symbolized the Cold War; and it
Consequently, maps of divided territories and
divided communist East Germany – the German
contested spaces and infrastructures serve as
Democratic Republic (GDR) - from capitalist West
particularly powerful examples of the political
Germany – the Federal Republic of Germany - for
power maps, as various governmental and
decades. During that period, mapmakers in East - and
non-governmental institutions and stakeholders
West Germany represented the contested territory of
engage in “map wars” (Leuenberger et al, 2010).
the two Germany’s in different ways. They employed
What is cartographically depicted, eliminated, or
a visual rhetoric that reflected the contested
emphasized in different types of maps thus
geopolitical realities at the time. How spatial
becomes a deeply political endeavor.
relations and hierarchies were cartographically
The maps presented here provide a preliminary
denoted, in tandem with the use of various visual
analysis of common mapping strategies used by
and textual signifiers (ranging from the colors used
different governmental and non-governmental
to the size of names) served to both claim or erase
institutions and stakeholders when cartographi-
certain territories and spaces. For instance, maps of
cally delineating walls, fences and barriers and
the capital Berlin that were produced in communist
the cities they divide. Border Studies scholars have
East versus capitalist West Germany between
traced the rapid raise of walls, fences and barriers
1961-1989 represented the city in varied ways and
across cities and along national borders. With
advanced contrary geopolitical visions. While East
such “hard” borders becoming increasingly
Germany, under the auspices of the Soviet Union,
prevalent since the fall of the Berlin Wall in 1989,
strove to establish an autonomous socialist state that
it is all the more important to reflect on how they
was to be independent from West Germany, West
can impact the representation and the politics of
German policy-makers and politicians continued to
space (Reece et al, 2016; Vallet et al, 2012). In order
treat the two German states as part of one divided
to trace how visual rhetoric is used to map
nation in need of reunification. These different
disputed spaces and infrastructures I will address
geopolitical visions become embedded in the maps
the following questions: firstly, how do physical
that were produced on either side.
and imaginary divides impact which part of Berlin or Jerusalem was mapped and how and
East German produced maps
why do these maps include or exclude certain
In the strive towards independent statehood, East
spaces, names, and infrastructures? Secondly, how
German map-makers demarcated East Germany’s
do various mapmakers represent walls and
territory, yet they erased West German sites, lands
barriers in these divided cities? Finally, how does
and cities from the map.
the cartographic visibility or invisibility of either
A 1988 East German-produced map (fig 1)
Jerusalem’s barrier or the Berlin Wall serve
exemplifies this practice. In this map of the city of
certain geopolitical and/or economic interests? In
Berlin, West Berlin is marked as an empty and
the following I will first turn to predominant
unlabeled void in the city’s midst (Henderson,
mapping practices in communist East and
2013). Moreover, the boundary between the two
capitalist West Germany.
parts of the city is indicated by a thick pink line,
16 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figure 1. “Topografische Karte 1:200.000,” 1988. Zentral-und Landesbibliothek Berlin, online at http://www.zlb.de/recherche/digitale-angebote/bestandsinformationen/berliner-ansichten-eine-kartografische-zeitreise.html, accessed 21 May 2016.
yet the “Berlin Wall” that enforced that division remains unmarked. Similarly, in this East German tourist map (fig 2), West Berlin was a void on the edges of the capital of the GDR. It was relegated to its outlying suburbs, with few markings. When we compare maps from Berlin before the construction of the wall and after – we see that after 1961 the West German part of the city became eradicated (Fig 3a&b). How can we explain this cartographic eradication? For the East German government the divide was not – what the West named it - “a wall” – that
Figure 2. Arandjelovic et al, 2014: 9.
embodied 20th century doctorial power and repression, but it was the “Anti-fascist Protection
on-line” which represented an international border
Bulwalk” (der Anti-fashischtische Schutzwall). It was
that protected the newly established East German
set up to control the infiltration of undesirables,
state from its enemies. It was celebrated in postage
including National Socialists, fascists, and smugg-
stamps and state celebrations as securing an
lers. This “defensive barricade” was seen as a grand
independent and sovereign state, controlling its
achievement of the socialist state – a “demarcati-
borders, and hindering illegal activities (fig 4). “The PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 17
Figure 3a & 3b “Karte Berlin 1960” and “Karte Berlin 1965” produced by VEB Landkartenverlag Berlin, available at: Forum DDR Grenze: DDR Zeitgeschichte Online: www.forum-ddr-grenze.de/g686p11644-Karte-Berlin.html, accessed 21 May 2016.
demarcation-line” was neither represented in
While the cartographic eradication of West
stamps or maps as it was considered to be GDR’s
Berlin and West Germany served to ascertain East
official border. According to official accounts:
German national statehood, the use of textual signifiers such as various naming practices also
“We did not take any other action that any other
helped to assign different territorial significance
independent, sovereign state would not also take. We solely
to either part of the two Germany’s. Indeed, the
took our border…under control” (Berliner Mauer Online, 2015)”.
names of cities also had become part of identity politics. Historically, newly established states have always understood the importance of renaming a territory and its infrastructures. New names for territories, sites, and cities served to legitimize new political powers and could reflect their particular ideologies, while at the same time erasing the topography of previous inhabitants1. In divided cities, adversaries’ struggle over
Figure 4. “25 Jahre Antifaschistischer Schutzwall,” OldStamps.Com, online at www.old-stamps.com/stamps/ east-germany/25-jahre-antifaschistischer-schutzwall-ddr_133.html, accessed 26 August 2015.
territory also becomes expressed in a struggle over names. While in Cold War Berlin, both parts of the city adopted the name ‘Berlin’ in order to signify their political legitimacy as the successor
Therefore this border was to be depicted like any
state to pre-war Germany, East German maps
other border that demarcates the limits of any
juxtaposed the names: “Berlin: the capital of the
independent sovereign state (Verordnung zum
German Democratic Republic” or “democratic
Schutze der Staatsgrenze der Deutschen Demo-
Berlin” with “Westberlin” (Beschluß des Mini-
kratischen Republik vom 19. März 1964).
sterrates der Deutschen Demokratischen Repu-
1 After the establishment of the Israeli state in 1948 a naming commission was put into place in order to establish a Hebrew topography of the land. In Germany, too, renaming practices have always been indicative of political power shifts. After 1933, the National Socialists purged street names deemed unsuitable for the new vision of Germany and instead replaced them with names of what the Nazi’s considered German heroes. After the end of WWII, the allies decreed the renaming of these same streets in line with their new political visions. In post-1989 Germany, a West German naming commission was to rename the Eastern part of the city to celebrate pluralism and democracy, to eradicate its Stalinist past, and to integrate the formerly divided city (Michele et al, 2005; Azaryahu, 1997; Peteet, 2005).
18 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figure 5. Alte Netzspinnen, “S+U Ost im Osteil wieder ein neues Format, das westliche Umland ist wieder drauf, der Westteil der Stadt nicht”, accessed 21 February 2016, http://www.berliner-verkehr.de/netze/_Netze/Netz_1988_klein.gif
blik, 1961). The name “Westberlin” implied that it
politically laden as it implied the lack of legitimacy
was neither democratic nor sovereign, but a
of the other part of the city as the representative
puppet state of the Western allies. The name also
capital of all the people.
suggested that while the capital of the GDR was
Besides the use of textual signifiers to legitimize
connected to its territory under its control,
or delegitimize, and to emphasize or erase the status
“Westberlin” did not possess such a territorially
of certain territories, various visual signifiers
based legitimacy. As both parts of Germany
(including the size and color of names and territori-
wanted to be seen to represent the whole of
es) also served to mark the status of the two Berlins.
Germany,
Indeed, West Berlin remained not only unmarked, but was also frequently cartographically minimized.
“West Germany never officially referred to itself as
For instance, in an East-German produced subway
‘western’ but called itself the Bundesrepublik Deutschland
map from 1988 (fig 5), West Berlin disappeared into
(Federal Republic of Germany). Similarly, East Germany
a gray-lined zone that seemingly had no impact on
never self-applied the moniker Ostdeutschland, but chose
East Berlin’s urban spaces (Jacobs, undated nr. 2).
Deutsche Demokratische Republik (German Democratic
Whilst some subway stations did serve as formal
Republic). The geographic, limitative name was generally
crossing points from West to East Berlin (such as at
reserved for the other half” (Jacobs, undated).
Friedrichstrasse), these potential crossing points and subway lines were not included, not least because
Similarly, references to West or East Berlin by either East or West residents respectively was
only passengers from the Western sector had access to this border crossing. PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 19
The visual and spatial configurations in this map served to obliterate West Berlin by superimposing the Potsdam area (a town West of Berlin) onto West Berlin by foreshortening the distance between Potsdam and East Berlin. The map thereby obscures the urban divide and reveals a seemingly continuous East German territory (Schuler, 2014; CityMetric, 2014). West-German produced Maps West German-produced maps told a very different cartographic history of the region at that time. For West Germany the “Berlin Wall” was not an international border between sovereign nations, but an internal political division in a city that was supposed to be united. Maps therefore visually
Figure 6. Mauerpläne, online at www.berlinplaene.de/shop/ images/produkte/1961g_g.jpg, accessed 31 January 2016.
emphasized the division by clearly delineating the wall, and they also included, rather than excluded,
map, the subway line linking the Western part of
the East German side of the city. This spatial
the city with Friedrichstrasse was also marked. A
inclusiveness in maps was in line with the then
note to the right-hand side of the map states that
predominant West German political sentiment that
Friedrichstrasse is the only station where trains
reunification was the only viable political solution.
stop enabling transit to the East. The cartograp-
The following 1961 map (fig 6) contrasts starkly
hic inclusiveness of this map is all the more
with East-German produced maps at the time, which
remarkable given that a gray line, which is
represented the “protective barricade” as an internati-
described as the “sectorial border” between the
onal border. In this map, the divide is visually clearly
Soviet and the Western occupied sectors, is
demarcated as a glaring redbrick wall (Schuler, 2014)
clearly demarcated.
(even though at the time the divide was constructed of barbed wire only) in order to highlight how the
West German-produced maps at the time therefore tended to clearly delineate the wall and
wall severed the very heart of the city. This map, like other West German-produced maps at that time, also depicts both West and East Berlin, emphasizing yet again the essential unity of the territory and the artificiality of the geopolitical divide. Likewise, West German-produced subway maps depicted the whole, albeit divided city, and they showed the transit network as contiguous (fig 7) (Schuler, 2014). By depicting stations in the East (even though they were inaccessible to West German travellers except if they crossed at the Friedrichstrasse border crossing), the city is represented as a contiguous subway-scape. In this 1963 map, unlike in the East-German produced 20 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figure 7. “1963 U: BVG_West: Eröffnung Grenzallee-Britz Süd”, S-, U- und Strassen-Bahn Netzspinnen – die Netze im Spiel der Geschichte. http://archive.is/b5SxS.
the division, yet they depicted both sides of the
proximity to one another, yet they are located
urban cityscape so as to claim East Berlin as part of
inside “a giant web” (Boeri, 2003) of interrelated,
the geography of the city. What is more, maps also
but disconnected, ethno-social spaces. The
would make the connections between West Berlin
consequent fragmentation of Jerusalem’s urban
and West Germany visible, which was particularly
spaces is indicative not only of the ethno-social
important given the aim of the East’s Berlin
struggle over territory but also of the struggle by
Blockade to sever the links between West Berlin
two national movements to establish their
and West Germany (Arandjelovic et al, 2014).
respective sovernity and affirm their state’s
Emphasizing West Berlins’ connection to West
territorial claims. It is these struggles that also
Germany was therefore also politically pertinent
informed the design of the city’s maps. The various
and was an integral part of defining the geopolitics
physical and imaginary divides have fuelled
of the region.
cartographic diversity across these divisions in
Maps produced in East and West Germany
terms of how different map-makers name,
during the Cold War show how they became a
represent, include or eliminate different urban
representational battlefield. The diverging
spaces and infrastructures.
geopolitical visions of independent statehood in the East as opposed to the need for reunification
Israeli-produced Maps
in the West dictated what become cartographi-
While East and West German produced maps of
cally visible and what remained invisible in
Berlin conveyed different geopolitical visions of the
maps. The construction of spatial relations in
city, maps of divided Jerusalem reveal pervasive
tandem with the use of various visual and
ethno-social divides that are reflected in what they
textual signifiers served to select spaces, include
include or exclude. Israeli-produced maps tend to
or erase places, and hereby reflect wider
select and emphasize Jewish spaces and erase the
geopolitical aims. How then does the geopolitical
Palestinian topography of the city, a practice that
division of present-day Jerusalem dictate which
has long been part of Israeli state-making efforts.
spaces are represented and which names are
Indeed, ever since the establishment of the Israeli
used?
state in 1948, national maps were Hebraized so as to ascertain a Hebrew topography of the land and
THE POLITICS OF MAPPING CONTESTED
to designify and symbolically erase Arab spaces
JERUSALEM
(Benvenisti et al, 1988; Collins-Kreiner et al, 2006;
Just like the struggle over divided Berlin was a
Ghazi 1989; 1996). It was the newly established
battle over the representation of spaces and
“Governmental Names Commission” that was to
territories, so is the territorial battle over divided
Hebraize the map so as to redeem the land from
Jerusalem also a struggle over the depiction and
foreign rule and foreign languages. Historically
naming of places. The physical and imaginary
new states have always used maps to claim and
divides that crisscross the city of Jerusalem have
control territories and establish their sovereignty;
fragmented the city into different ethnically-
the use of various spatial demarcations as well as
defined spaces that are not divided linearly, but
different visual and textual devices, including
rather, they form a complex web of divided spaces
naming practices, have served state-makers in the
that serve to exclude, include or guard against
attempt to do so (Leuenberger et al, 2010; Azaryahu
various socio-ethnic groups. Indeed, across the
et al, 2001).
West Bank, as well as in the city of Jerusalem, Palestinian and Israelis may reside in close
The following map entitled “The City of David – Ancient Jerusalem” (fig 8), (produced by the PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 21
Figure 8. “The City of David – Ancient Jerusalem,” produced by Ir David. Source: Cornell University: Artstor.
Israeli association Ir David (also known as Elad)
Street”: “Wadi Hilweh Street”) and other
that aims to strengthen the Jewish connection to
Palestinian sites of interest remain unnamed.
Jerusalem) exemplifies how selecting and
These kinds of cartographic renderings hereby
highlighting some spaces and de-emphasizing
solidify a Hebrew topography of Jerusalem.
others, whilst also imposing particular names,
Such maps cannot only establish, what
serves to strengthen Jewish claims to the city.
Edward Said (1979) called “imaginary geo-
This map empathizes the archeological site of
graphies”, but they also have real-world
the “City of David” in the heart of the Palestinian
consequences. They can impact planning
neighborhood of Silwan, which remains un-
decisions and they can also remake physical
named and fades into the background. Streets
geographies. In 2010 the Jerusalem Municipality
have been given biblically-derived Hebrew names
published an urban plan to build a biblical park
so as to emphasize Jewish connections to the
adjacent to the “City of David”. For Jerusalem’s
area. This is exemplified by “Maalot Ir David
Major at the time, this was to restore the place
Street”, which frames the archeological site to
to what it was 3000 years ago: a garden for King
the North (Al-Bushra, accessed 2015; The Times of
Solomon (however the archeological community
Israel, 2015). At the same time, Jewish sites, such
is divided over the archeological finds in the
as the “Jewish Quarter”, “Mount Zion”, and
area as pertaining to that time period), which
“Western Wall Plaza” are marked and named,
entailed demolishing Palestinian homes in the
while Palestinian sites such as the Al Aqsa
neighborhood (Silwanic.net, accessed 2015).
Mosque as well as Palestinian Street names
Moreover, by 2015 the Jerusalem municipality
(including the Arabic name for “Maalot Ir David
renamed East Jerusalem streets. Hebrew names
22 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
that first appeared in Elad’s maps, such as “Maalot Ir David Street”, were now official. The power of such maps thus lies in their potential to shape not only “imaginary geographies”, but they can also become tools to recreate urban realities. Jerusalem city maps also reveal how the demarcation of urban spaces can define spatial hierarchies and hereby impact geopolitics. Whether one purchases a map in West Jerusalem’s Jaffa Street or in East Jerusalem’s Salah Eddin Street, its buyer is provided with a very different sense of what constitutes Jerusalem’s downtown. For the producers of the “Jerusalem City Map” downtown doesn’t include the Eastern part of the city – including Salah Eddin Street - the heart of East Jerusalem-Al Quds. It is either erased from the map (fig 9a) or is marginalized to the city’s fringes (fig 9b). Such maps also Hebraize the geography of the city by processes of selective representation, the exclusion of Palestinian spaces and infrastructures, as well as by Hebraizing streets and sites (Azaryahu, 1997). Indeed for the Jerusalem municipality, despite its annexation of East Jerusalem in the 1980s and its declaration of Jerusalem as the eternal
Figure 9a & 9b. “Jerusalem City Map,” 2006–2007, produced by Rami Meroz. Source: Cornell University, ArtStor.
undivided capital of the Jewish people, “East Jerusalem…is apparently not considered part of
Historically maps have long served as ways to
the core of Jerusalem – it rather represents its
claim a territory and to control it (Day, 2008).
periphery” (Nolte et al, undated). However, while
Such maps therefore navigate an uncomfortable
East Jerusalem is not part of the downtown area,
path between inclusion and exclusion. They
it is nevertheless represented as part of the larger
reflect the Zionist aim to appropriate “a land
Jerusalem municipality. The municipality also
without a people for a people without a land”
includes various Israeli settlements (that are
(Khalidi, 2006).
considered illegal under International law) that
The controversy over the recently built
have become well-connected to each other and to
Jerusalem light rail also exemplifies the politics
the city center, which at the same time isolated
of inclusion and exclusion (fig 10) (City Pass
parts of Palestinian East Jerusalem in terms of
Jerusalem Light Rail, accessed 2015). The light
infrastructural developments and connectivity.
rail is a “‘‘conflict infrastructure’’ that connects
Just like West German-produced maps put claims
the city physically and segregates it politically”
on East Berlin by cartographically depicting it,
(Nolte et al, 2015). According to the The Civic
Israeli mapmakers also make territorial claims be
Coalition for Defending Palestinians’ Rights in
cartographically annexing East Jerusalem.
Jerusalem: PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 23
“The JLRT system is planned to accommodate the transportation needs of 100,000 settlers daily. Planned routes lead to illegal settlements in both northern (Har Hatzofim, French Hill, Pisgat Ze‘ev, Ne‘ve Ya‘akov, Ramot, Atarot) and southern (Gilo) parts of East Jerusalem. The preferential nature of the first line serves as an indication that the project disregards the transportation needs of the Palestinian population. Of the 23 stations planned along this route (14 km), only three are in the predominantly Palestinian neighbourhood of Shu‘afat.” (The Civic Coalition for Defending Palestinians’ Rights in Jerusalem, accessed May 22 2016) The light rail’s infrastructure hereby expands the definition of what is considered Jerusalem and consolidates Israeli Jewish claims to the city. The map provides the cognitive infrastructure to reshape people’s “imaginings” of the city limits. Here again, the “control over the representation of space” becomes “part of the broader struggle over control in and over the city” (Nolte et al, 2015). At the same time, the politics of territorial inclusion goes hand in
Figure 10. CityPass Jerusalem Light Rail Transit route, online at www.citypass.co.il/english/cut/linemap_ allstsn_2haavir_s2.pdf, accessed 31 January 2016.
hand with the marginalization and designification of the Palestinian cityscape. As the lightrail’s route
resources; the precarious geopolitical situation on
skirts the margins of East Jerusalem and only enters
the ground; as well as fragmented and divided
one Palestinian neighborhood (Shuafat) on the way to
Palestinian state institutions have all hampered the
Israeli settlements on the city’s outskirts, the railway
development of Palestinian cartographers’ and
provides only minimal benefits to Palestinian
surveyors’ ability to survey and map the territory
residents (The Civic Coalition for Defending Palesti-
(Abdullah, 2013; Leuenberger, 2013a). However, by
nians’ Rights in Jerusalem, accessed May 22 2016).
the mid 1990s, Palestinian institutions increasingly
The cartographic depiction and hebraization of
produced their own maps, which revealed a very
territory in tandem with the establishment of
different angel on Jerusalem’s downtown. Like in
infrastructures of colonization (Ghazi, 1989; 1996;
the Israeli-produced maps, in such Palestinian-pro-
Yiftachel, 2006) hereby serve to expand Jewish
duced maps, the demarcation of urban spaces most
territorial “imaginings” and practices. At the same
clearly denotes notions of what constitutes the city.
time, Palestinian topographies, spaces and infrastruc-
In “Jerusalem Street Map” (fig 11) the focus is on
tures remain largely unnamed, unmarked, and fade
Palestinian East Jerusalem, which is to the North of
increasingly into the background.
the Old City walls. At the same time, the Israeli Jewish parts of the city (which on Israeli produced
Palestinian and Internationally produced
maps extend way to the West) are eliminated. Maps
Maps
produced by Palestinian governmental institutions,
Palestinian mapping practices lagged behind the
such as the Palestinian Central Bureau of Statistics,
Israeli strive to survey and map the land. A lack of
also delineate only the eastern part of the city
human, technical, material, and financial
(Statistical Quarters in Jerusalem Localities, 2007).
24 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figure 11. “Jerusalem Street Map,” produced by Pal Map GSE, online at www.palmap.org/images/big-img1.jpg, accessed 26 August 2015.
Thus, commercially produced maps of Jerusalem
topography of the city is named, represented, and
largely follow the conventions of other Palestinian-
emphasized through visual signifiers (such as the
produced maps of the Palestinian Territories: they
level of visual detail) as well as through textual
delineate what under International Law is
signifiers (such as the use of Arab names). The
considered to be Palestine and thereby they don’t
urban geography of the city that is hereby created
make spatial claims on Jewish parts of the city by
therefore differs substantially from the geographi-
way of representing or mapping it. Visual elements
cal configurations put forth in Hebrew maps.
that would appear on Hebrew maps of Jerusalem
Yet, is there a bird’s eye view, a particular way of
– such as the “City of David” – are thereby also
representing Jerusalem cartographically that can
omitted. At the same time, the Palestinian
overcome the socio-ethic divisions so prevalent in PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 25
Figure 12. Jerusalem 1:12 500 Freytag & Berndt.
locally produced maps? The “Jerusalem” map
of specific spatial demarcations as well as of
produced by the Austrian cartographic publisher
various visual and textual signifiers can construct
Freytag & Berndt (fig 12) provides a different vision of
the city’s “imaginary geographies” in different
how to spatially demarcate the city. By placing the
ways. Such visual rhetorical devices hereby become
Old City in the lower right-hand corner of the map,
powerful tools to establish competing geopolitical
West Jerusalem (as represented in Israeli-produced
visions of which territories, infrastructures, and
maps) as well as East Jerusalem (as depicted in
people “make up” the city in divided lands.
Palestinian-produced maps) co-constitute “Jerusalem”. The marginalization of one or another part of the
THE POLITICS OF MAPPING WALLS
city in locally produced maps thus gives way to form
Mapping the West Bank Barrier
of cartographic inclusiveness. At the same time,
While maps become arguments to “make-up” cities
various visual and textual signifiers depict and name
in different ways, maps of the contested West Bank
both Hebrew and Arab sites and streets. This map
Barrier exemplify most starkly the power of the
hereby caters to its likely users –international visitors
politics of maps, as they become visual arguments
- for whom the socio-ethical imaginary divisions that
for particular geopolitical understandings of the
matter more to locals – became erased. By unifying
barrier’s impact, purpose, and consequences for
the spaces, and centering both parts of the city, the
different communities (Leuenberger, 2013b). The
hierachization and marginalization that is prevalent
Israeli government started to build what it calls a
in locally produced maps, has given way to a “united”
“security fence” in 2002. It consists partly of a
city of Jerusalem.
concrete wall (up to 8 meters high along densely
Maps produced by different Israeli- Palestinianor international mapmakers exemplify how the use 26 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
populated areas) as well as sections of a “fence system”, 45-70 meters wide, that includes a patrol
road, sand tracks, a ditch and outer fencing on each side. Once completed, the barrier is projected to be 721 km long (twice as long as the internationally recognized Green Line, the 1949 armistice line, marking the boundary between Israel and the West Bank). For Israeli proponents it is the “security fence” or “anti-terrorist fence,” for its opponents it is “the wall” (including the demographic, separation, colonization, annexation, or Apartheid Wall). The BBC, the United Nations and Israeli Human Rights Groups use the term ”barrier” as an acceptable generic description, instead of more politically charged terms such as ”security fence” or “wall”. Therefore the very name given to the barrier allegedly reveals our politics, as names such as “wall” versus “fence” are intertwined with its alleged function and social consequences. Jerusalem’s Wall may not cut through the heart of the city as the wall did in Berlin, but it winds its way around the edges of the ever-expanding Jerusalem municipality. While the Israeli government maintains that the barrier’s route is based on security considerations, various Non-Governmental Organizations (NGOs) argue that other factors determined its construction and routing, including demography. Accordingly, the wall’s route was to exclude as many Palestinians as possible, whilst
Figure 13. “Jerusalem Municipal Area,” Israel Ministry of Foreign Affairs, online at mfa.gov.il/MFA/AboutIsrael/ Maps/Pages/Israel%20in%20Maps.aspx, accessed 25 August 2015.
annexing land, and including Jewish locals in order to strengthen Israel as Jewish state (The Civic
tions (including the NGO B’tselem) (fig 14)
Coalition for Defending Palestinians’ Rights in
(B’tselem, accessed 2015; Ir Amin accessed 2015;
Jerusalem, accessed 2015). Yet, despite the barrier’s
Stop the Wall accessed 2015) delineate the barrier
impact on the municipality, it is frequently
and contextualize it in terms of the complex
underrepresented or erased in maps. For instance, in
realities on the ground. In B’tselem’s map of “the
a map “Jerusalem Municipal Area” posted on the
Separation Barrier Jerusalem” the municipal
Israeli Ministry of Foreign Affairs’ website the
boundary (in yellow) is juxtaposed with the
municipal boundaries are clearly depicted as a red
barrier’s route (in red) (whether it is already built
broken line, yet “the fence” is not represented (fig
or planned) as well as the Green Line. These starkly
13) (Israel Ministry of Foreign Affairs, accessed 2015).
accentuated lines are superimposed on the
To be sure, the practice of either erasing,
territorial divisions and demographic fragmentati-
underrepresenting or depicting the barrier strictly
ons of the area so as to highlight how the barrier
in terms of its function of security is in line with
serves to include Jewish settlements.
predominant cartographic practices amongst
For such interest groups, the cartographic
Israeli mapmakers. However, Israeli political
visibility of the wall is vital in order to advocate
advocacy groups, such as human rights organiza-
effectively against the barrier and to visually link PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 27
Kfar Ruth
'Ein Arik
Saffa
Ramallah Beituniya
Beit Ur At-Tahta Beit Sira Kh. Al-Misbah
Maccabim
Psagot
Burka
Al-Am'ari RC
Beit Ur Al-Fauqa Ofer Military Base Rafat
Bet Horon
Kokhav Ya'aqov Tel Ziyon
Kafr 'Aqab
Ma'ale Mikhmas Mikhmas
Qalandiya RC
At-Tira
Beit Liqya
Sha'ar Binyamin Industrial Area
Giv'at Ze'ev
Qalandiya Atarot Jaba Indus. Al-Judeira Area A-Ram Geva Binyamin Giv'on Al-Jib Bir Nabala (Adam) Beit Ijza Giv'on Dahiyat Al-Barid Hahadasha Kh. Umm Neve Ya'aqov Al-Qubeiba Har Al-Lahim Shmuel Hizma Qatanna Biddu Almon Beit Hanina Beit Hanina Al-Balad Har Adar
Allon Road
Beit Duqqu
Beit 'Anan
Mevo Horon
Alon Kefar Adummim Nofe Perat
Beit Surik
Pisgat Ze'ev Beit Iksa
Mizpe Yeriho
Ramot Allon Shu'afat Shu'afat Anata RC Ramat Shlomo French Ramat Hill Eshkol Ma’alot Dafna Isawiyya
Completed Route Barrier Under Construction Approved Barrier Route Green Line (1949 Armistice Line) Jerusalem Municipal Border
West Jerusalem
Road
E1
Sheih Hebrew Jarrah Univ. Az-Za'ayyem Wadi Al-Joz As-Sawana Old City At-Tur Silwan Al-'Eizariya Ras Al-’Amud
Route Requiring Further Approval
Checkpoint
Al-Ka'abina
Built-up Area (Settlement) Area within Municipal Boundary (Settlement)
Abu Tor
Area Annexed to Israel
Mishor Adummim Industrial Area
Ma'ale Adummim
Abu Dis
Built-up Area (Palestinian)
Arab Al Jahalin
Qedar
Area A
East Talpiyyot Jabal Mukabar Um Lisan Sur Bahir
Area B Area C
Al-Walaja
Abbreviations: RC - Refugee Camp Kh. - Khirbe - Small Village
Battir
Scale 1:150,000 0 1 2 3 4
5
Beit-Safafa Sharafat Giv'at HaMatos Gillo
1
2
3
Rachel’s Tomb
10 KM 4
5
10 Miles
Wadi Fukin
Sheikh Sa'ad
Har Homa
Har Gillo Beit Jala
0
Um Tuba
Sawahira a-Sharqiya
Al-'Ubeidiya Wadi al-'Arayis Nu’man Al-Khas
Ayda RC Al-'Aza RC
Husan Al-Khadr Betar Illit
Ad-Doha
Bethlehem
Juhdum
Beit Sahur
Dar Salah Umm Al-Qasseis
Ad-Duheisha RC
Umm At-Tal'a Bureid'a
Neve Daniyyel
Al-Jab'a
Khallet Al-Louza
Umm 'Asla
B’TSELEM - The Israeli Information Center for Human Rights in the Occupied Territories 8 Hata’asiya St. (4th Floor) Talpiot, Jerusalem 93420 Tel. 972-2-6735599 Fax. 972-2-6749111Avenat mail@ btselem.org http//www.btselem.org
Nahhalin Nahal Gevaot
Al-Haddadiya
Al-'Asakira Za'tara
Figure 14. “The Separation Barrier, Jerusalem Area, September 2005,” B’Tselem, online at www.btselem.org/download/ jerusalem_separation_barrier_eng.pdf, accessed 31 January 2016.
the demographic composition of the territory with
Berlin Wall in 1989, local municipalities raced to
the wall’s route.
destroy any visible signs of its infrastructure. Little
Similarly, Palestinian mapmakers tend to trace the
did the local government expect that the wall was
route of the wall clearly and distinctly so as to point
to become one of the city’s more attractive
to its impact on land-and cityscapes, such as in the
features. For tourists, the wall was its symbol. In an
“Jerusalem Region Map” (fig 15) (Pal-Map, accessed
economically strapped city with few industries and
2015). In this map, what is termed the “Separation
a lack of international investments, the tourist
Wall” is distinctively marked in black. Its cartographi-
industry promised to be one of the more lucrative
cally visibility again is crucial for advocating against
sources of economic revenue.
‘the Wall’. In such maps, the barrier is also always
By the mid 1990s various attempts were made to
described as a “wall”, unlike in many Israeli-produced
make the Berlin wall visible again in various ways.
maps in which it frequently is described as a “fence”
Maps began to trace its route so as to entice people
that seemingly doesn’t profoundly impact its
to walk along it (Berlin.de, accessed 2015). Its path
surroundings.
was reconstructed by inlaying cobblestones into streets. The Mauergedenkstätte Bernauer Strasse
Mapping the Berlin Wall
(Mauergedenkstätte Bernauer Strasse, accessed
Just like the cartographic visibility of Jerusalem’s
2015) and the Museum Haus at Checkpoint Charlie
barrier has served as a call for political action, the
(Museum Haus at Checkpoint Charlie, accessed
cartographic visibility of the Berlin Wall has also
2015) turned urban spaces into historical pilgrima-
served the German tourist industry post-1990
ge sites for political tourists interested in Berlin’s
(Leuenberger, 2006). In the wake of the fall of the
tumultuous political history (Liebhart, 2007; Tölle,
28 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
victorious powers. The elaborate “fence system” (fig 16) that faced the Eastern side and dug deep into East German territory and, according to the East German ministries at the time, was an international border, has thus been replaced with narratives of a physical wall that divided the two Germanys and embodied 20th century doctorial powers and repression. The politics of visibility of such contentious structures – such as walls and barriers – thus also turn into a politics Figure 15. “Jerusalem Region Map,” produced by Pal Map GSE, online at www.palmap.org/maps/MapsA4_ForBooks.png, accessed 31 January 2016.
of historical memory. Neither maps nor memories are therefore likely to ever escape the contentious geopolitics of divided cities.
2010). Not only did the historical memorabilia of
CONCLUSION
the Wall make Berlin the most popular tourist
Cartographic practices in divided cities are
destination in Germany, but it also assured Berlin
paradigmatic examples of how maps don’t reflect,
its place as the most popular tourist site in Europe
but create spatial realities that are informed by
after London and Paris (Land Brandenburg, 2008).
different geopolitical visions. In divided Berlin as
Yet, how the wall is remembered remains
well as in divided Jerusalem maps served as tools to
disputed. For Hagen Koch, the East German
either represent and thereby claim territory, or to
architect of the wall in 1961, a West German
erase the topography and spaces of the political
perspective on the wall dictates the way the
adversary. The predominant West German political
Berlin Wall is remembered and seen: “We
sentiment, pre-1989, that eventual reunification of
commonly understand the term “Berlin Wall” to
the two Germanys was the inevitable solution to
mean the western side of the border
the historical injustice of national division was
infrastructure” (Koch, accessed 2015). Conse-
reflected in West German maps produced at the
quently, the collectively shared memory of the
time; they tended to cartographically represent
20th century division that split Germany reflects
and thus claim East German territory. For East
the history and experience according to the
German officials, however, their state was independent and sovereign and East Germany’s maps therefore represented only what they perceived as the national territory under their control. At the same time, the infrastructure of division that separated the two territories had fundamentally different meanings to compatriots on either side. Whilst for East Germans, it was a national border; for West Germans it was the Berlin Wall, a symbol of the infringement of human rights and political repression. These contrary political meanings constituted the cartographic representation of a
Figure 16. “System of Berlin Wall,” Berlin Wall Online, online at www.dailysoft.com/berlinwall/history/facts_03. htm, accessed 31 January 2016. Source: Berlin Wall Archive, Hagen Koch.
national border or a wall (indicating an internal political division) respectively. These political tensions are also evident in the PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 29
divided city of Jerusalem. Official Israeli-produced
struggle for [the] rights of the disenfranchised” as
maps tend to include both sides of the divided city
to do so provides territorial claims with legitimacy
whereby claiming them as part of the national
and credibility (Merry 2006, 49; Leuenberger
territory; yet they largely exclude Palestinian
2013b). Internationally produced maps, on the
infrastructures and names. Israeli NGO’s working
other hand, include both Israeli and Palestinian
for peace and reconciliation in the region never-
infrastructures. Cartographic inclusiveness thus
theless cartographically depict Palestinian
becomes a matter of cultural recognition of both
topographies and infrastructures so as to empha-
socio-ethnic groups. Cartographic representations
size their commitment to International Law and
of the barrier also seem to have become part of a
the need for territorial compromise. Palestinian-
politics that is interlinked with power and
produced maps, on the other hand, tend to exclude
legitimacy. While official Israeli maps tend to
Jewish parts of the city. By not representing Jewish
underrepresent the “fence”, Israeli left-wing NGOs
cityscapes they also don’t claim it as their own.
tend to emphasize “the wall/barrier” in line with
Moreover, whilst Israeli-produced maps frequently
the representational practices of international
minimize or eliminate the “fence/wall/barrier”,
institutions such as the United Nations. In Berlin,
Palestinian-produced maps (not unlike West-
on the other hand, representation of the divide
German produced maps before 1989) tend to
depended on its geopolitical definition as either an
emphasize “the Wall” so as to point to its devasta-
international border or an illegally constructed
ting effect on urban spaces. Just like the visibility
wall. It is only post-1990 when the wall turned
of the wall become a rallying cry for the unifi-
from a geopolitical divide into an economically
cation in Germany pre-1989, in Jerusalem the
profitable tourist attraction, that it again became
wall’s cartographic prominence has become a
visible on the ground and in maps.
rallying call for political activism. In both cases then, imaginary and physical
Geopolitics thereby not only dictates the varied meanings of walls and barriers, but it also dictates
divides have become catalysts that make visible or
the relative visibility or invisibility of different
erase certain infrastructures, people and geogra-
parts of divided cities and their infrastructures.
phies. In terms of cartographic representations the
Yet history often is the final arbitrator in such
politically more powerful actor – West Germany
geopolitical disputes. With the fall of the Berlin
and Israel respectively – represented and carto-
Wall and the collapse of East Germany’s commu-
graphically depicted the other side so as to claim
nist regime, only one victorious geopolitical
the territory, yet in the Palestinian case, its people
vision remained. It is this vision that has become
and their infrastructures become largely invisible.
part of the collectively shared memory of the
Both East Germany and the Palestinian Authorities
Berlin Wall; its memorabilia have become part of
refrained from representing and claiming territori-
a thriving political tourist industry. The West
es on the other side of the divide. Indeed Palestini-
Bank Wall and the fraught geopolitics it entails,
an governmental and commercially produced
however, is still a history in the making, and its
maps cartographically depict only territory to
maps remain us how such divides can shape
which, according to international law, they have a
certain imaginary and physical geographies that
legal right. To be sure, given the Palestinian bid for
continue to divide, rather than unite, cities with
sovereign statehood, reliance on transnational laws
walls in their midst.
and treaties is one of “the only tools available to
30 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
REFRENCES • Abdullah S Abdullah (2001). An approach towards the development of national • Geographic information strategy in Palestine. University of Nottingham, UK: Master’s Thesis. • Agnew John (2007). No borders, no nations: making Greece in Macedonia, Annals of the Association of American Geographers 97/2: 401 • Azaryahu Maoz (1997). German reunification and the politics of street names: the case of East Berlin, Political Geography 16/6: 479-493. • Azaryahu Maoz and Arnon Golan (2001). (Re)naming the Landscape: The Formation of the Hebrew Map of Israel, 1949-1960, Journal of Historical Geography 27/2: 178-95. • Benvenisti Miron and Shlomo Hhayat (1988). The West Bank and Gaza Atlas. Jerusalem: The Jerusalem Post. • Arandjelovic Biljana and Dushko Bogunovich (2014). City profile: Berlin, Cities 37: 1-26. • Boeri Stefano (2003). Border-Syndrome: Notes for a Research Program, in Territories, edited by Anselem Franke, Eyal Weizman, Stefano Boeri, and Rafi Segal, 53. Berlin: KW and Verlag der Buchhandlung Walter König. • Black Jeremy (1997). Maps and Politics. Chicago: Chicago University Press. • Carroll Patrick (2006). Science, Culture, and Modern State Formation. Berkeley: University of California Press. • Collins-Kreiner Noga and Y. Mansfeld & N. Kliot (2006). The Reflection of a Political Conflict in Mapping: The Case of Israel’s Borders and Frontiers, Middle Eastern Studies 42/3: 381-408. • Crampton J. W. and J. Krygier (2006). An Introduction to Critical Cartography, ACME: An International E-Journal for Critical Geographies 4/1: 11–33. • Day David (2008). Conquest: How Societies Overwhelm Others. Oxford: Oxford University Press. • Edney Matthew H. (1997). Mapping an empire: The geographical construction of British India, 1765-1843. Chicago: University of Chicago Press. • Ghazi Falah (1989). Israeli State Policy Toward Bedouin Sedentarization in the Negev, Journal of Palestine Studies 18/2: 71-79. • Ghazi Falah (1996). The 1948 Israeli-Palestinian War and its Aftermath: The Transformation and De-Signification of Palestine’s Cultural Landscape, Annals of the Association of American Geographers 86/2: 256-85. • Hacking, Ian (1998). Mad Travellers: Reflections on the Reality of Transient Mental Illness. London: Free Association Books. • Harley John B. (1991). Deconstructing the Map, in Writing Worlds: Discourse, Text and Metaphor in the Representation of Landscape, edited by T. Barnes and J. S. Duncan, 231247. London: Routledge. • Harvey Francis (2009). Maps and Governance, International Encyclopedia of Human Geography 6: 431-435. • Khalidi Rashid (2006). The Iron Cage: The Story of the Palestinian Struggle for Statehood. Boston: Beacon Press. • Kitchin Rob and Martin Dodge (2007). Rethinking Maps, Progress in Human Geography 31/3: 331-44.
• Leuenberger Christine (2006). Constructions of the Berlin Wall: How Material Culture Is Used in Psychological Theory, Social Problems 53/1: 18–37. • Leuenberger Christine and Izhak Schnell (2010). The Politics of Maps: Constructing National Territories in Israel, Social Studies of Science 40/6: 803–842. • Leuenberger Christine (2011). From the Berlin Wall to the West Bank Barrier: How Material Objects and Psychological Theories Can Be Used to Construct Individual and Cultural Traits, in After the Berlin Wall: Germany and Beyond, edited by K. Gerstenberger and J. Braziel, 5983. London: Palgrave Macmillan. • Leuenberger Christine (2013a). Map-Making for Palestinian State-Making, Arab World Geographer 16/1: 54-74. • Leuenberger Christine (2013b). The Rhetoric of Maps: International Law as a Discursive Tool in Visual Arguments, Law and Ethics of Human Rights 7/1: 73–107. • Leuenberger Christine (2014). Technologies, Practices, and the Reproduction of Conflict: The Impact of the West Bank Barrier on Peace Building, in Borders, Fences, and Walls: State of Insecurity?, edited by Elisabeth Vallet, 211230. Burlington, VT: Ashgate. • Liebhart Karin (2007). Authentischer Ost, ‘DDR-Disneyland’ oder ‘Pendant zum Holocaustdankmal’? Checkpoint Charlie und das Berliner Mauermuseum, in ed. Rudolf Jaworski und Peter Stachel, Die Besetzung des Öffentlichen Raumes. Berlin: Frank & Timme. • Merry S. E. (2006). Transnational human rights and local activism: Mapping the middle, American Anthropologist 108 (1): 38–51. • Michele Auga, Shlomo Hasson, Rami Nasrallah, and Stephan Stetter eds. (2005). Divided Cities in Transition: Challenges Facing Jerusalem and Berlin. Jerusalem: Jerusalem Berlin Forum, Friedrich Ebert Stiftung, International Peace and Cooperation Center, and Jerusalem Institute for Israel Studies. • Monmonier Mark (1991). Ethics in Map Design: Six Strategies for Confronting the Traditional One-Map Solution, Cartographic Perspectives 10: 3-8. • Nolte Amina and Haim Yacobi (2015). Politics, infrastructure and representation: The case of Jerusalem’s Light Rail, Cities 43: 28-36. • Peteet Julie (2005). Words as interventions: naming in the Palestine-Israel conflict, Third World Quarterly 26/1: 153-172. • Pickles John (1991). Texts, Hermeneutics and Propaganda Maps, in Writing Worlds: Discourse, Text and Metaphor in the Representation of Landscape, edited by T. Barnes and J. S. Duncan, 193-230. London: Routledge. • Pickles John (2004). Cartographic Reason, Mapping and the Geo-Coded World. New York: Routledge. • Routledge Paul (1996). Critical geopolitics and terrains of resistance, Political Geography 15/6-7: 509-531. • Reece Jones, Christine Leuenberger and Emily Regan Wills (2016). The West Bank Wall, Journal of Borderlands Studies, DOI: 10.1080/08865655.2016.1174599. • Said Edward (1979). Orientalism. New York: Vintage.
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 31
• Scott James C. (1998). Seeing Like a State: How Certain Schemes to Improve the Human Condition Have Failed. New Haven: Yale University Press. • Shlay, Anne B. and Gillad Rosen (2005). Jerusalem: The Spatial Politics of a Divided Metropolis. Cambridge: Polity. • Winichakul Thongchai (1994) Siam Mapped: A History of the Geo-Body of a Nation (Honolulu: University of Hawaii Press). • Tölle Alexander (2010). Urban identity policies in Berlin: From critical reconstruction to reconstructing the Wall, Cities 27: 348-357. • Vallet, Elisabeth and C. David (2012). Introduction: The (Re)Building of the Wall in International Relations, Journal of Borderlands Studies 27/2: 111–119. • Wood Denise (1992). The Power of Maps. New York: The Guilford Press. • Wood Denise and John Krygier (2009). Maps, in International Encyclopedia of Human Geography 1, edited by R. Kitchin and N. Thrift. Oxford: Elsevier. • Yiftachel Oren (2006). Ethnocracy: Land and Identity Politics in Israel/Palestine. Philadelphia, Pa: University of Pennsylvania Press. Websites: • Al-Bushra, accessed September 29 2015, http://al-bushra.org/?p=2330. • Berlin.de “Walk the Wall”, accessed February 2 2016, https://www.berlin.de/mauer/wo-war-die-mauer/mauerguide/index.en.html. • Berlin Wall Online. System of Berlin Wall, accessed August 26 2015, http://www.dailysoft.com/berlinwall/ history/facts_03.htm. • Berliner Mauer Online. Archiv Berliner Mauer und DDR. “Aktuelles zum 50. Jahrestag des Mauerbaus sowie Gründe Mauerbau. Warum wurde 1961 in Berlin die “Mauer” gebaut?” Archivartikel, DDR-Publikation 1989 vor dem Fall der Mauer!”, accessed August 26, 2015, http:// www.berlinermaueronline.de/archiv/mauerbau.htm. • Beschluß des Ministerrates der Deutschen Demokratischen Republik (über Maßnahmen zur Sicherung des Friedens, zum Schutze der Deutschen Demokratischen Republik, insbesondere ihrer Hauptstadt Berlin, und zur Gewährleistung der Sicherheit anderer sozialistischer Staaten) vom 12. August 1961, accessed August 26 2015, http://www.verfassungen.de/de/ddr/mauerbau61-beschluss.htm. • B’tselem, accessed September 29 2015, http://www.btselem.org/maps. • City Pass Jerusalem Light Rail, accessed August 26, 2015, http://www.citypass.co.il/english/cut/linemap_allstsn_ 2haavir_s2.pdf. • Civic Coalition for Defending Palestinians’ Rights in Jerusalem (2009) “The Jerusalem Light Rail Train: Consequences and Effect” (December) 7, accessed August 26 2015, http://www.bdsmovement.net/2009/jlr-5226. • CityMetric (2014) “5 things we learned from maps of the Berlin Wall”, accessed August 26 2015, http://www.city-
32 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
metric.com/horizons/5-things-we-learned-maps-berlin-wall-481. • Forum DDR Grenze: DDR Zeitgeschichte Online, accessed August 26 2015, http://www.forum-ddr-grenze. de/g686-Berlin.html. • Henderson Andrew (2013) “Mapping Divided Berlin: The Politics of Under and Over-Representation”, The Yale Review of International Studies 1, accessed August 26, 2015, http://yris.yira.org/essays/954. • Ir Amin, accessed September 29 2015, http://www.iramim.org.il/en/node/220. • Ir David, accessed August 22 2015, http://www.cityofdavid.org.il/en. • Jacobs Frank, undated. “513 – Then We Take Berlin: When East Ate West”, Big Think, accessed August 26, 2015, http://bigthink.com/strange-maps/513-then-wetake-berlin-when-east-ate-west. • Israel Ministry of Foreign Affairs, accessed July 5 2015, http://mfa.gov.il/MFA/AboutIsrael/Maps/Pages/Israel%20 in%20Maps.aspx. • Koch Hagen,“Where is the Wall”, Berliner Gespräche, accessed August 26 2015, http://www.luise-berlin.de/ bms/bmstxt01/0107spra.htm. • Land Brandenburg (2008) The Tourism Industry: in the Berlin-Brandenburg Capital Region, accessed August 26 2015, http://www.mwe.brandenburg.de/media/ bb1.a.2755.de/Tourismuswirtschaft_engl.pdf. • Mauergedenkstätte Bernauer Strasse, accessed August 26 2015, http://www.berliner-mauer-gedenkstaette.de/ en/. • Museum Haus at Checkpoint Charlie, accessed August 26 2015, http://www.mauermuseum.de/. • Mauerpläne: Wall Maps, accessed February 21 2016, www.mauermuseum.de. • Palestinian Central Bureau of Statistics, “Statistical Quarters in Jerusalem Localities 2007”, accessed September 29 2015, http://www.pcbs.gov.ps/Portals/_PCBS/Downloads/book1624/book1624_0709.pdf. • Pal-Map, accessed August 26 2015, http://www.palmap. org/maps.html. • Silwanic.net, accessed September 29 2015, http:// silwanic.net/?p=1615. • Stop the Wall, accessed September 29 2015, https:// www.stopthewall.org/. • Schuler C. J. (2014) “History of the Berlin Wall through Maps”, accessed August 26 2015, http://360.here. com/2014/11/06/fall-wall-missing-pieces/. • Times of Israel (2015) “30 East Jerusalem Streets Given Hebrew Names, enraging Arab residents”, accessed September 29 2015, http://www.timesofisrael.com/ hebrew-street-names-okayed-for-east-jerusalem-enraging-arab-residents/. • Verordnung zum Schutze der Staatsgrenze der Deutschen Demokratischen Republik vom 19. März 1964, accessed August 26 2015, http://www.verfassungen.de/ de/ddr/grenzschutz64.htm.
REVIEWED
THE LIFE AND INFLUENCE OF THE 1925TH CHICAGOMAP
Hanne Louise Jensen Aalborg University hannelj@socsci.aau.dk
Anja Jørgensen Aalborg University anjaj@socsci.aau.dk
This article traces the life and influence of the 1925th Chicagomap produced by Ernest Watson Burgess. The map was produced as part of the work of the Chicago school of Sociology evolving around identifying and decoding the various types of local communities and identifying zones characterized by less attachment and community. Once produced the 1925th Chicagomap and the thoughts behind it gets a life of their own. This article examine how the map and the thoughts behind it occur in different geographical contexts, amongst various urban scholars and in newer research regarding the relation between local attachment and residential location, and the article concludes that the performativity of the map is very potent as it works by inspiring and supporting new maps as well as being a partner in conflicting dialog. Keywords: Sociologisk mapping, Chicagoskolen, Burgess, koncentriske zonekort, performativitet, byteori.
”Burgess’ map was and is very important because he was trying to specialize knowledge of city structures and city dynamics, and incorporate all the theoretical knowledge of his time (land economics, human geography, plant ecology, sociology, town planning and regional surveys) in his model and to generalize it. His representation is a complex one that associates economic, functional and ethnical differentiation in terms of temporality according to the time of arrival of an ethnic group and it’s degree of assimilation. This map was also the conceptual basis for the production of Halbwachs’ map.” (Ball & Petsimeris, 2010)
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 33
”Burgess’ map was and is very important because he was
Woodward definition af et kort som ”…grafiske
trying to specialize knowledge of city structures and city
repræsentationer der faciliterer en rumlig
dynamics, and incorporate all the theoretical knowledge of
forståelse af ting, koncepter, vilkår, processer eller
his time (land economics, human geography, plant ecology,
begivenheder i den menneskelige verden.” (Harley
sociology, town planning and regional surveys) in his model
& Woodward 1987:xvi (vores oversættelse)). Det
and to generalize it. His representation is a complex one
fokus som artiklen herved anlægger, sker i
that associates economic, functional and ethnical differentia-
slipstrømmen af det skift der indenfor kartografien
tion in terms of temporality according to the time of arrival
er sket væk fra et fokus på kortlægningsteknik,
of an ethnic group and it’s degree of assimilation. This map
detaljeret kendskab til det kortlagte landskab og
was also the conceptual basis for the production of
definition af historiske korts herkomst til et fokus
Halbwachs’ map.” (Ball & Petsimeris, 2010)
på kulturelle processer, kontekster og kritik af kortlægning på den en side og på den anden side et
Når Denis Cosgrove skriver, at “et kort slipper,
fokus på de sociale og performative roller som kort
ligesom enhver tekst og ethvert billede, sin
som objekter spiller (Cosgrove 2008:65). Når vi
produktions kontekst og træder ind i nye kultur-
således ser på kortet ud fra en performativ vinkel,
elle kredsløb, når det er færdiggjort og produceret”
så handler vores fokus mere om den praksis og
([1999]2002:14 vores oversættelse), så aktualiserer
anvendelse, der er af kortet og de tanker det
dette vores interesse for de mangeartede roller, som
repræsenterer, end det handler om detaljerne ved
Burgess Chicago kort fra 1925 (jf. figur 1) har
det materielle objekt. I de 90 år der er gået, siden
spillet i forskellige by-teoretiske sammenhænge. Vi
kortet blev udviklet, har det været en materialitet,
ønsker i denne artikel at forfølge to overordnede
som der aktivt er blevet diskuteret med og imod og
spor, der ifølge Cosgrove hyppigt overses i forbin-
derfor er det særligt interessant at undersøge netop
delse med kortlægninger. Det første spor vedrører
dette korts performativitet.
den komplekse kulturelle kontekst, der førte frem til et korts udgivelse (Cosgrove [1999]2002:9). Dette
STORBYEN SOM EN MARKANT NY RAMME
vil blive udfoldet i artiklens afsnit 2. Det andet spor
OMKRING DET SOCIALE LIV - DET KONCENTRI-
vedrører det liv, kortet efterfølgende har som et
SKE ZONEKORT BLIVER TIL
stykke materiel kultur (Cosgrove [1999]2002:9).
I 1925 skete der noget helt afgørende for by-sociolo-
Særligt i anden del er der dermed også et fokus på
gien, nemlig udviklingen af det koncentriske
de performative roller kortet som objekt spiller,
zonekort, som er et kort over byen Chicago og især
når det efterfølgende inddrages i forskellige
over de lokalsamfund, som tilsammen udgjorde
sammenhænge (Cosgrove 2008:65). Dette vil blive
byen (Park & Burgess 1925). Kortet var et forsøg på
behandlet i artiklens afsnit 3. Den skelnen som
at identificere og afkode de mange forskellige typer
Cosgrove her identificere er særlig relevant, når vi
af lokale fællesskaber, der voksede frem i byen og
ser på henholdsvis indholdet i det oprindelige
at identificere zoner eller områder præget af
Chicago kort og den ændrede betydning, det har
mindre tilknytning og fællesskab – et forsøg på at
fået over tid i takt med, at det er blevet inddraget i
kortlægge den urbane jungle!
forskellige geografiske kontekster (3.1), i andre
Forarbejdet til det koncentriske zonekort havde
teoretiske traditioners arbejde med social liv i byen
allerede fundet sted i forbindelse med udgivelsen
(3.2) og også i nyere empiriske undersøgelser (3.3).
af artiklen ”The City: Suggestions for the investi-
Når vi fortløbende gennem artiklen omtaler
gation of Human Behavior in the City Environ-
Burgess’ Chicago kort som et kort og ikke som en
ment”, der blev publiceret i American Journal of
model, på trods af dets indlysende geometriske
Sociology i 1915. Heri konkluderer Robert E. Park,
mangler, så læner vi os op af Brian Harley og David
der sidenhen blev medskaber af den koncentriske
34 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figur 1. Burgess’ koncentriske zonekort (Jørgensen og Jensen 2014)
zonemodel, at storbyen er stedet, hvor fællesskaber
1915:612). De moralske regioner er således ikke
har anderledes eksistensbetingelser end i mindre
synonyme med sociale grupper, men handler om
byer. I storbyen kan man således tale om ”moralske
adfærdsmæssige, smagsmæssige og interesse-
regioner” (Park 1915:612) beboet af mere eller
mæssige forbindelser (Park 1915:612).
mindre opsigtsvækkende og excentriske personer.
Zonekortet indvarslede således en helt ny måde
Moralske regioner skal ikke forstås som en
at forstå storbyen på, der både handlede om at
eufemisme for kriminelle eller problematiske
identificere de forskellige sub-samfund i byen,
områder, men som områder hvor der hersker
men også om at udforske hvad der sker med det
forskellige moralske koder med hensyn til adfærd,
sociale liv og fællesskaber, når det udleves i
smag og interesser på en måde, der korresponderer
forskellige socialgeografiske sammenhænge, hvor
med noget meget grundlæggende ved de menne-
der ikke finder samme grad af kontrol og
sker, der bebor de specifikke områder (Park
tilpasning sted i forhold til særlig, excentrisk og PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 35
afvigende adfærd (Park 1915:612). Ved hjælp af
DET KONCENTRISKE ZONEKORTS
socialgeografiske undersøgelser ville man
PERFORMATIVITET
undersøge, om der indenfor storbyens rammer
I de første 15 år efter det koncentriske zonekorts
blev skabt et socialt forpligtende liv præget af
udgivelse optrådte det som en empirisk indramning i
fælles normer og social orden. Disse spørgsmål
talrige analyser og empiriske undersøgelser af det
blev for alvor spidsformuleret i forskningspro-
sociale liv i byen Chicago. I nogle sammenhænge
grammet ”The City: Suggestions for Investigation
alene med henblik på at vise de socialgeografiske
of Human Behavior in the Urban Environment”
forskelle og de meget forskellige former for social
fra 1925 (Park & Burgess 1925).
interaktion og socialt live, der fandtes inden for korte
Der er flere årsager til, at udviklingen af dette
geografiske afstande (Zorbaugh 1929). I andre
kort blev skelsættende for bysociologien: For det
analyser optræder kortet mere som et redskab til at få
første så introducerede det for første gang byen
placeret forskellige typer af sociale problemer så som
som et konglomerat af forskellige kulturelle og
organiseret kriminalitet (Landesco 1929: Reckless
sociale verdener. Tidligere havde den tyske sociolog
1923), ungdomskriminalitet (Thrasher 1927: Shaw
Georg Simmel (1903) beskrevet storbyen som én
1930), prostitution (Cressey 1932), psykisk sygdom
specifik omgivelse uden nogle geografiske
(Faris & Dunham 1939) eller hjemløshed (Anderson
differentieringer. Det differentierede blik på byen
1923). Fælles for brugen af kortet var imidlertid
betød for det andet, at storbyen ikke overvejende
interessen for fælles kultur, normer, social orden og
fremstod som bekymrende og pessimistisk.
fællesskab, som blev opfattet som noget andet og
Storbyen var både hjemsted for områder, der var
mere end noget, der kunne udledes af socio-økono-
grund til at være bekymret over, men også mange
misk baggrund. Det handlede således om at se på det
velfungerende områder præget af høj tilknytning
netværk af sociale forbindelser, der skaber tilknyt-
og lokale fællesskaber. Den tredje årsag til, at dette
ning og hjemfølelse og dermed en højere grad af
kort blev skelsættende i bysociologien handler om,
social orden, end der hvor gennemstrømning og
at kortet repræsenterer et led i at skabe teorier om,
mobilitet virkede frisættende for det enkelte individ,
hvad den moderne storby gør ved sociale rela-
men modsat truende for socialt liv, orden og
tioner. Det vil sige, at kortet var et af elementerne i
fællesskab. Burgess kort over Chicago har således
at ”mappe” storbyen socialt og kulturelt. Endelig
bidraget til mange forskellige fagområder; kriminolo-
så repræsenterer kortet en enkelthed, der gør det
gi, demografi, bysociologi og psykiatri. Derudover har
nemt for enhver at afkode. Kortet repræsenterer
kortet også inspireret til undersøgelser og komparati-
ikke en stor kartografisk landvinding, men som et
oner af mange forskellige geografiske områder. Disse
forsøg på at skabe et overblik over fordelingen og
undersøgelser har, som vi skal se i det næste afsnit,
dynamikken bag flere forskellige aspekter af det
ført til, at nye beslægtede kort er blevet udviklede.
sociale liv er det let tilgængeligt og intuitivt.
Efterfølgende dette vil den performativitet, der er
Det er tvivlsomt, om Park & Burgess havde
knyttet til forskellige fagtraditioners dialog med
nogen forestilling om, hvor indflydelsesrigt det
Burgess’ zonekort og tankerne bag det, bliver
koncentriske zonekort ville blive. Kortet kan stadig,
diskuteret og slutteligt vil afsnit 3 blive afrundet med
selvom det er udviklet i en anden samtid, bidrage
en beskrivelse af hvordan Burgess’ arbejde har
til en bred vifte af urbane studier. I de næste afsnit
performet i en nyere empirisk undersøgelse.
vil vi se nærmere på, hvilke indflydelser kortet efter sin udgivelse har haft, og på hvordan det som
Det koncentriske zonekorts dialog med
materialitet har performet og været i dialog med
andre geografiske kontekster
mange forskellige fagområder og geografiske
”Vi refererer stadig til den koncentriske zone
kontekster.
model lavet af Burgess og Hoyt selvom den blev
36 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
yderområder i takt med at byerne vokser. Anderledes forholder det sig med de Latin Amerikanske byer, der blandt andet er karakteriseret ved en noget senere industrialisering. Ernest Griffin og Larry Ford publicerer i 1980 et første udkast til en model, der kan skitsere strukturerne i latinamerikanske byer i dialog med Burgess’ kort over Chicago (Griffin & Ford 1980: 406). Efterfølgende arbejdede Ford videre med kortet, som bliver publiceret i 1996 (jf. fig. 2). Baggrunden for deres undersøgelse var en erkendelse af, at latinamerikanske byer følger en anden tidsmæssig udviklingstendens end nordamerikanske byer særligt i forhold til industrialiseringens afledte urbane aftryk, men også i forhold til det aftryk kolonimagterne har sat på byerne. Fortløbende sammenligner Griffin og Ford udviklingen af de forskellige Latinamerikanske kvarterer med lignende kvarterer i Nordamerika med et fokus på udviklingen i områderne, det visuelle udtryk, Figur 2. En ny og forbedret model over Latin Amerikanske byer (Larry R. Ford 1996:438)
infrastruktur og socio-økonomisk baggrund hos beboerne og deres livsstilsønsker. På mange måder er den urbane udfordring at sammenligne med
udviklet til at beskrive Chicago i midten af
den, der eksisterede i Chicago i 1920’erne – der er
1920’erne.” skriver Larry R. Ford professor i
store migrationsstrømme fra landet ind i de
geografi på San Diego State University (1996:437
latinamerikanske byer, og byerne har vanskeligt ved
vores oversættelse). Ford og Griffin er blot to blandt
at absorbere dem.
mange forskere, som har ladet sig inspirere af det
Griffin og Ford finder i deres empiriske undersø-
koncentriske zonekort i deres arbejde med en
gelse, at der er flere forskelligheder fra Bur-gess kort
anden geografisk kontekst. Det koncentriske
over Chicago. Blandt andet er der den karakteristiske
zonekort har været afprøvet, justeret og debatteret
rygrad, som er en kommerciel kile der sammen med
i relation til blandt andet Canada (Guest 1969),
en hovedfærdselsåre giver den velstillede elite, der er
England (Mann) og Latin Amerika (Ford og Griffin
lokaliseret omkring den, mulighed for nemt at
1980). I det Canadiske studie konkluderes der, at på
komme ind til CBD og ud til de større overdækkede
trods af at de Canadiske metropolske områder er
indkøbscentre i periferien. Denne kiles popularitet
nyere end de Amerikanske, så er ”fundene generelt
fører til, at der i den anden inderste zone er et
konsistente med Burgess zonale hypotese som
gentrificeret område, som støder op til kilen og i den
argumenterer for at urbane områder bliver
yderste zone er begge sider af kilen flankeret af
differentierede i relation til bosætningsmønstre,
middelklassebosætninger. Middelklassebosætninger-
vurderet på socioøkonomisk baggrund, når byerne
ne støder på deres anden flanke op til de perifere
ældes og vokser” (Guest 1969: 276 vores oversæt-
barakbeboelser, som også rækker ind til midten af
telse). Særligt gælder dette i forhold til mønstret,
kortet i de to ubekvemmelighedskiler. På samme
hvor lavstatus grupper bosætter sig tæt ved
måde er industrien i hovedtræk lokaliseret i den
centrum og høj status grupper bosætter sig i
perifere zone men en smal kile, når ind til midten af PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 37
kortet. Herved bliver både vækstzonen og den fuldt udviklede zone flere steder gennembrudt af både industri og forskelligartet beboelse. Yderligere er den socioøkonomiske karakteristik af de koncentriske zoner ”i hovedtræk mod-satte af dem der kædes til de Anglo-Amerikanske byer i Burgess model” som
2) ideen om at urbane omgivelser skaber og definerer disse nye sociale og kulturelle mønstre, 3) fokus på social dis-organisering, integration og sammenhængskraft. Disse tre hovedspor har interesseret forskellige
Griffin og Ford skriver (1980: 408 vores oversættelse).
fagfelter i varierende omfang og på forskellige
Og her er det særligt de forskellige socialgruppers
måder. Således har sociologer overvejende disku-
lokalisering, med generel aftagende status jo længere
teret spørgsmål om urbant liv og urban kultur
ud i kortet, man bevæger sig, der fremhæves.
samt spørgsmål vedrørende integration, social
Som vi har set i dette afsnit, så har Burgess kort fra
dis-organisering og social sammenhængskraft,
1925 haft indflydelse på både fokus i ovenstående
mens forskellige retninger indenfor geografien,
undersøgelser men også for, hvordan resultaterne er
mest har interesseret sig for de urbane omgivelsers
blevet repræsenteret på kort. Kortet har i sit visuelle
betydning og storbyens vækstmønstre.
udtryk stort slægtskab med Burgess koncentriske
By-sociologien blev mere og mere præget af
zonekort. Og det er måske ikke så underligt når
spørgsmål omkring fordeling, dominans, klasse
undersøgelserne bag det i vid udstrækning har været
mv. i byen og fokus blev mere lagt på forholdet mel-
i dialog med Burgess resultater og kort. Fælles for
lem rummet generelt og det sociale. Byen blev ikke
ovenstående er dog, at de i højere grad ser på
længere inddraget som et begreb, der implicit
lokaliseringen af beboernes og boligområdernes
indebar bestemte sociale relationer og bestemte
relative social status, end de forholder sig til de
sociale processer. Den danske byforsker Niels
fællesskabs elementer og tilknytningsmekanismer,
Albertsen forslog således i 1988, at byen blev
som Burgess og den øvrige del af human økologien
inddraget ved, at man som forsker: ”(...) interesserer
var optaget af at koble med bosætningen. Her er der
sig for, om der er noget byspecifikt ved de måder,
altså tale om, at det er kortet snarere end detaljerne i
hvorpå forskellige sociale relationer og processer,
de resultater det repræsenterer, som har performet
som hver for sig ikke behøver at være specifikke for
og inspireret til dialog. Måske en af forklaringerne
byen, samvirker med hinanden i en bymæssig
herpå er i korts forførende egenskaber eller som
kontekst” (Albertsen 1988:251).
Sauer formulerer det; ”Maps break down our
Ved en sådan position gøres byen til et mere åbent
inhibitions, stimulate our glands, stir our imaginati-
spørgsmål, der må undersøges, og som kan inddra-
on, loosen our tongues.” (Sauer 1963: 291, citeret i
ges, hvis det i den konkrete sammenhæng giver god
Harvey 1969: 369).
mening at gøre det. Albertsens position er det tætteste, man kommer på byen i denne fase af
Forskellige fagtraditioners dialog med
by-sociologien, der mere og mere blev præget af at
Burgess’ zonekort og tankerne bag det
studere de sociale relationer i forhold til rummet.
Frem til ca. midt i 1940’erne var det koncentriske
Rum kommer således til at signalere to forhold;
zonekort bærende for forståelsen af byen som et
nemlig dels at det er vigtigt at inddrage rummet
konglomerat af forskellige sub-samfund eller
omkring en given problematik, og dels at et fokus på
moralske domæner, der rummer forskellige former
rummet sikrer, at opmærksomheden fastholdes på
for socialt og kulturelt liv. Der kan siges at udgå tre
samfundets overordnede strukturer (f.eks. klassefor-
overordnede analytiske spor fra det koncentriske
hold) i modsætning til f.eks. at forklare problemstil-
zonekort (Castells 1977);
linger i lyset af byen og livsformerne heri.
1) Identifikationen af en ny urban kultur og urbant socialt liv, 38 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
I denne sammenhæng anvendes det koncentriske zonekort mest som et kort, der tages afstand
fra, men det gøres der til gengæld også grundigt.
heterogenitet. Castells peger på, at disse tilsynela-
By-sociologien tager i denne periode udgangspunkt
dende urbane faktorer i realiteten er resultatet af
i at definere sig som andet end det, der opfattes
det kapitalistiske samfunds produktionsmåder, når
som indholdet i det koncentriske zonekort. John
man bryder kategorierne ned til den grundlæggen-
Rex (1967) var en af kritikerne af kortet, som han
de substans (Castells 1977:40).
ikke fandt retvisende i forhold til et samfund hvor
Op gennem 1980’erne vendte mange forskere
boligmarkedet, i modsætning til Chicago, var
på by-feltet tilbage til kategorier som ”by” og ”sted”
præget af politiske interventioner i forhold til
som udgangspunkt for deres forskning (Jørgensen
bosætning mv. Rex tog også kritisk afstand fra, hvad
2006:71). Denne tilbagevenden kan delvist ses som
han forstod som et funktionalistisk fundament bag
en modreaktion på det marxistiske og weberianske
kortet. Kortet var ifølge ham baseret på en konsen-
perspektiv og delvist som en tilbagevenden til det
susforståelse af samfundet og var dermed uegnet til
koncentriske zonekorts mere konkrete og empirisk
at begribe samfundets konflikt og dominansrelatio-
orienterede perspektiv. Almindelige menneskers
ner (Rex 1967). Det koncentriske zonekort repræsen-
hverdagsliv på steder blev således gjort til
terede således et (for) stort fokus på at fremstille
genstand for analyser, der både blotlagde ruter,
symptomer af storbylivet og ikke et distinkt fokus
rytmer, oplevelser og menneskelige motiver bag
på årsagerne hertil. Hvor Park og Burgess netop
brugen og vedligeholdelsen af sted (Tonboe 1994).
fokuserede på storbyens sociale liv – den humane
Det koncentriske zonekort blev ikke direkte
økologi - som årsagen, så opfattede Rex og andre
anvendt, men ideen, om at steder var forskellige,
weberianske by-sociologer årsagerne som noget, der
spillede forskellige roller for forskellige samfunds-
var forbundet med magt, politik og økonomi. Rex
mæssige grupperinger og måtte undersøges
ville imidlertid holde fast i, at etniske og kulturelle
konkret som unikke ”lommer” af socialt liv, var
grupper havde forskellige præferencer og oriente-
tilbage (Jørgensen 2006:73). Hvor humangeografer-
ringer i byen, så dele af modellen vedblev at være et
ne har været meget toneangivende, når det gælder
vigtigt perspektiv for byens udvikling (Rex og
analyser af subjektiv praksis på steder, ruter,
Tomlinson 1979). Anderledes var det for de
mening og emotioner forbundet til steder (Thrift
marxistisk orienterede by-sociologer, der afløste de
(2007), Game (2001), Creswell (1996), Massey (1995),
weberianske by-perspektiver i den by-sociologiske
Crouch (1994), Tuan (1999)), så har visse sociologer
teorihistorie (Jørgensen 2006). Det gælder f.eks.
forsøgt at kombinere det klassemæssige udgangs-
Manuel Castells, der helt afsagde sig det koncen-
punkt fra 1970’ernes marxister med et mere
triske zonekort. I hans perspektiv var de kulturelle
Weberiansk-inspireret syn på prestige og kultur
og etniske aspekter ikke længere aktuelle, men blev
gennem Bourdieu-inspirerede analyser af byen
afløst at en økonomisk reduktionisme, hvor kun
(Watt (2009), Wacquant (2008), Savage et. al (2005),
klasseforskelle i form af ejerskab til og kontrol over
Bourdieu et al (1999)). Disse analyser er baseret på
samfundets produktionsmidler var afgørende og
et andet analytisk perspektiv end det der ligger
vigtige (Castells 1976; 1977). Det koncentriske
bag det koncentriske zonekort. Fælles for dem er
zonekort blev betragtet som et prævidenskabeligt
et fokus på, hvordan sociale forskelle og dominans-
perspektiv, der ikke indfanger de overgribende og
relationer kan aflæses på steder. Det vil sige visse
bagvedliggende økonomiske dominansrelationer.
steder bliver præget af middelklassen, de sociale
Castells er således meget kritisk overfor ideen om,
eliter (Savage et al 2005; Watt 2009), mens andre
at urbane sociale relationer og en såkaldt ny urban
steder bliver underklassesteder (Bourdieu et al
livsstil skulle være et resultat af de urbane omgivel-
1999, Wacquant 2008). Steder repræsenterer i dette
ser forstået som permanente bosætninger, der er
perspektiv forskellig værdi både materielt og
præget af befolkningsmæssig rigelighed, tæthed og
symbolsk, hvilket betyder at forskellige sociale PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 39
grupper fordeler sig i byrummet på en måde hvor
Nyere anvendelser af den koncentriske zonekort;
økonomisk formåen spiller ind og dernæst de
belonging-projektet
kulturelle præferencer. Da det kun er de sociale
Den Bourdieu-inspirerede by-forskning har været
eliter og middelklassen, der har den økonomiske
med til at skabe opmærksomhed på social ulighed,
baggrund for at vælge, så er det er fokus i disse
og på hvordan steder er hjemsted for vidt forskel-
undersøgelser på den ene side rettet mod disse
lige sociale betingelser, men den har ikke bidraget i
gruppers valg i forhold til bosætning samt
forhold til at forstå, hvordan det konkrete geogra-
begrundelserne herfor og på den anden side de
fiske sted med sin samlede sum af historie, allerede
folkelige klassers tvangsbetingede bosætnings-
eksisterende sociale liv med tilhørende normer og
mønstre og deraf følgende følelser af afsky for
fællesskaber driver og skaber vigtige integrative
disse steder og dissociering med naboer og andre
processer lokalt og på meso-niveau. Således har det
lokale sociale relationer (Wacquant 1996:244).
geografiske sted som en kulturel, historisk og
Ideen om, at menneskers tilknytning til steder er
social ramme for socialt liv og lokal social interak-
relateret til det lokale sociale liv, i form af
tion været bortraderet og dermed også zonekortet!
naboskaber, foreningsliv, familie og venne-net-
Indenfor den humangeografiske fagtradition
værk, er ikke i fokus som afgørende i forhold til
har der, som nævnt, været et stærkt empirisk og
valg af bosted og tilknytning til steder i det hele
teoretisk fokus på sted, men dette fokus har ikke
taget. Spørgsmål om lokale fællesskaber og lokale
været særskilt rettet mod lokale fællesskaber og
bindinger gennem fællesskab og social interaktion
sociale bindinger til steder, der var en af de
er ikke i fokus, men steder ses snarere som ting på
stærkeste sociologiske ambitioner bag udviklingen
linje med andre forbrugsgoder, som forskellige
af det koncentriske zonekort.
klasser har forskellig adgang til. Visse steder er
Af forskellige grunde har det således været
forbundet med en stor efterspørgsel og andre
interessant at genopdage det koncentriske
steder er nogen, der præges af afsmag og flugt
zonekort. For det første har det vist sig, at
derfra. Både middelklassen, eliterne og de folkelige
forskellige steder med samme socioøkonomiske
underklasser beskrives som grupper, der af
profil udvikler sig forskelligt kulturelt og som
forskellige årsager ikke ønsker at socialisere sig
sociale fællesskaber (Jørgensen 2014; Jørgensen
med naboer og andre i lokalsamfundet og som
2016; Pihl 2015). For det andet har et stigende krav
ikke er drevet af en søgen efter fællesskab og
om lokal social integration af forskellige ”skæve
lokale sociale relationer i forhold til steder (Savage
eksistenser” i samfundet skabt et behov for mere
et al. 2005; Wacquant 1996:244; Bourdieu et al
indgående kendskab til lokale netværk, ressourcer
1999). De vigtigste forklaringer på tilknytning til
og potentialer og manglen på samme. For det
steder handler således om klasse-tilhørsforhold,
tredje har forskellige analyser af flyttemønstre vist
nødvendighed, globalisering, beliggenhed og
(Andersen 2010), at mange mennesker ikke flytter
mobilitetsmuligheder og er præget af manglende
særlig langt, når de flytter, og at årsagen hertil
affiliering med lokalt socialt liv. På den måde kan
hænger sammen med sociale bindinger og lokale
den Bourdieu-inspirerede by-sociologi ses som et
tilknytningsforhold (Andersen 2010; Jørgensen et.
forsøg på at skabe et modbillede til det koncentri-
al 2015). For det fjerde har et stigende fokus på de
ske zonekort og som et forsøg på at udarbejde en
såkaldte ”neighbourhood”- effekter, der ofte er
videnskabelig tilgang til by og sted, der imødekom-
værdien af bestemte variable opgjort på områdeni-
mer store dele af den kritik om manglende
veau efter, at disse er kontrolleret for traditionelle
globalisering og klasseperspektiv, der – berettiget
socioøkonomiske faktorer så som uddannelses-
og uberettiget - igennem tiden har været rejst mod
niveau, indkomst osv., skabt et behov for viden om,
det koncentriske zonekort.
hvilke sociale processer disse neighbourhood-
40 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
effekter er effekterne af. Jo mere præcist et fokus
bag projektet handlede om at identificere og
man har på, hvordan man skaber meningsfulde
afgrænse meningsfyldte områder sociologisk set
geografiske inddelinger, der siger noget om det
– også kaldet naturlige områder af Chicagosocio-
sociale liv i områder, jo bedre kan man også
logerne. Analyserne i projektet bygger på Chicago-
vurdere, hvad en overhyppighed af f.eks. overvægt,
inspirerede mapping-teknikker, hvor kortet både er
diverse sygdomme, kriminalitet mv. rent faktisk er
et analytisk redskab i forskningsprocessen, der
en konsekvens af. Således bliver neighbourhoods
giver inspiration til at se nye sammenhænge, og er
ikke blot tilfældige ophobninger af variable
et redskab til formidling af forskningsresultater.
bestemte steder på et kort. For det femte har ny
Lokalområderne blev identificeret (ud fra
teknologi i form af GIS og muligheden for at
GIS-informationer om veje parker og andre skillelin-
kombinere kort med hhv. registeranalyser,
jer i det fysiske miljø) og siden karakteriseret ud fra
surveydata og etnografiske undersøgelser gjort det
registeroplysningerne om de personer, der boede i de
muligt at videreudvikle de mappingmetoder, der lå
definerede områder. Derefter blev der udvalgt et
til grund for udviklingen af det koncentriske
antal områder af særlig interesse for projektet, valgt
zonekort. På baggrund af solide mængder og
ud fra resultater af den registerbaserede karakteristik
forskellige typer af data i kombination kan man
og i disse områder blev der foretaget kvalitative
således udvikle og videreudvikle på vores forståelse
interviews med beboere (Fallov et al., 2013). Områder-
af sammenhægen mellem socialt liv og fysiske
ne repræsenterede forskellige udviklinger og
omgivelser (Jørgensen og Jensen 2014).
karakteristika, således at informanterne kom fra et
Et konkret eksempel på at forene ovenstående
bredt spektrum af områder i kommunen. Både
kvaliteter er ”Belonging-projektet” der, med en
undervejs i analysen og i præsentationer af resultater
bevilling fra Det Frie Forskningsråd|Samfund og
er der brugt mapping, og der pågår stadig analyser,
Erhverv har gennemført analyser af sammenhæn-
idet det rige datamateriale ikke er udtømt for
gen mellem lokalt fællesskab, mobilitet og stedtilhø-
belysninger af specifikke problemstillinger (Jørgensen
righed ud fra en kombination af GIS-informationer,
et al., 2011; Jørgensen et al., 2014 ).
registerdata på individniveau og desuden kvalitative interviews www.belonging.aau.dk.
I den proces, hvor lokalområderne skulle identificeres og afgrænses, betød krav fra Danmarks
Et af de teoretiske udgangspunkter for projektet
Statistik, at der blev sat nogle begrænsninger for, hvor
var, at de lokale fællesskabers og steders betydning
små områder der kunne arbejdes med som analytiske
for det sociale liv, som i nyere bysociologisk teori
enheder (Knudsen 2014). I konstruktionen af
har været stærkt nedtonet til fordel for interessen
områderne er der først og fremmest arbejdet ud fra
for globalisering, klasser og ulighed (Jørgensen
regler (algoritmer), der alene kombinerer GIS-infor-
2010). Det var således hensigten at efterprøve og
mationer (Skov 2012). Der er her ikke indlagt nogle
belyse to dominerende hypoteser: For det første,
kriterier om boligmassens karakter i områderne, og
hvorvidt lokale fællesskaber er forsvundet i takt
det er heller ikke forsøgt at opnå en nogenlunde
med de forøgede muligheder for at have kontakter
ensartet størrelse på områderne. Danmarks Statistik
og være forbundet over store geografiske afstande i
vurderede, om mindstestørrelsen af de fastlagte
det senmoderne samfund. For det andet om det er
lokalområder kunne accepteres, så der kunne
de dårligst uddannede og dem der er dårligst
suppleres med registerdata på individniveau. Der skal
økonomisk stillede, der er stærkest knyttet til
være mindst 100 indbyggere og 50 husstande i hvert
steder, mens de bedst uddannede og de bedste
identificeret område, hvilket i dette projekt betød, at
økonomisk stillede er mest mobile og føler mindst
nogle af de mindste identificerede områder måtte
tilknytning til steder.
slås sammen, inden det fortsatte arbejde med
En del af den faglige og teoretiske diskussion
projektet. De registerdata, der ligger bag identifikaPERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 41
Figur 3. Illustration af anvendelsen af GIS- og registerdata i Belongingprojektet.
tionen af områderne, strækker sig over en 25-årig periode, og hvert af områderne tilfredsstiller de nævnte krav hvert år i perioden. De registerdata, som er anvendt i projektet, er
blevet udbygget og tættere befolket i de seneste år. Den mindste enhed, der kan dannes alene ud fra GIS-kvadratnettet, har størrelsen 100m x 100m. I etableringen af områderne blev der, med hensyn-
oprindelig udtrukket fra registre i Danmarks
tagen til Danmarks Statistiks krav, dannet ’klynger’
Statistik til Den Sociodemografiske Database på
(clusters) af disse små kvadrater. Figuren viser et
Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og Socialt
udsnit af et kort over Aalborg, hvor det fremgår,
Arbejde. Disse data kan beskrive udvalgte karakte-
hvorledes de små kvadrater er samlet i klynger, der
ristika ved samtlige individer, der var bosat i
udgør lokalområder i Belonging-projektet. De
Aalborg kommune i undersøgelsesperioden, bl.a.
kvadrater, der placeres i en og samme klynge, er
demografiske og socioøkonomiske variable.
nummereret ens: Klyngen 312, der udgør et
Derudover blev der konstrueret nogle variable, der
lokalområde i projektet, indeholder således 12
også indgik i karakteristikken af områderne, f.eks.
kvadrater. Der er tale om et udsnit af den østlige
befolkningsudviklingen, andelen af indvandrede
del af byen Aalborg, med Limfjorden øverst til
personer, andelen, der er arbejdsløse, har lang eller
venstre på figuren og linjer, der markerer større
kort uddannelse eller som tilflyttede eller fra-
veje. De bare områder kan være rekreative områder
flyttede en husstand i kommunen i året (Jørgensen
eller områder, hvori der ikke er boliger nok til at
et al. 2014; Knudsen et al. 2014 ). Modellen er
udfylde et kvadrat.
illustreret på nedenstående figur. De identificerede områder varierer meget med
Det kan ses på figuren, at nogle af klyngerne gennembrydes af en vej, selvom det blev tilstræbt,
hensyn til størrelse (geografisk udstrækning) og
at der i fastlæggelsen af områdeafgrænsningerne
antal beboere. F.eks. var det tydeligt, at nogle
netop blev taget hensyn til fysiske forhold, der
landområder, der var meget tyndt befolket i
kunne optræde som forstyrrende opdelinger i et
begyndelsen af og midt i 1980’erne, gradvis var
område. Det var vigtigt i netop dette projekt, da det
42 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figur 4. Eksempel på samling af mindste kvadrater til klynger. Udsnit af kort over Aalborg.
var hensigten at identificere naturlige lokalområ-
longitudinelle analyser, hvor man følger de samme
der, hvor det kunne forventes, at indbyggerne
personer over tid og måler deres karakteristika på
opfattede området som et samlet hele at bo i. Det
forskellige tidspunkter: Der kan f.eks. tages
metodemæssige valg hænger således sammen med
udgangspunkt i de personer, der boede i Aalborg
forskningsformålet, at analysere stedtilhørighed og
kommune i 1980 (som er det første år, databasen
lokalt fællesskab.
dækker), hvorefter de følges fremover, og der
Til identifikationen af lokalområderne blev der
tillægges oplysninger om de nytilkomne beboere
også anvendt en såkaldt barrieremodel, som
hvert år. Man kan evt. træffe en beslutning om,
betyder, at inddelingen af Aalborg kommune i
hvor længe en person skal have boet i det pågæl-
lokalområder bl.a. styres ud fra nogle rumlige
dende område, enten i Aalborg kommune eller i et
objekter, der fungerer som barrierer mellem
lokalområde, for at personen skal indgå i den
områderne (f.eks. større veje). Opdelingen i
specifikke analyse. Det er i den sammenhæng
lokalområder foretages trinvis indtil alle kvadrater
nødvendigt at lave en markering af personens
er entydigt placeret i en klynge. I alt blev der på
første, hhv. sidste, år som medlem af populationen
denne måde skabt 275 klynger/områder i Aalborg
og herefter evt. beregne hvor længe, personen har
kommune, rangerende i 1980 fra et lavt og højt
boet der.
indbyggertal på henholdsvis 134 og 2.428 og i 2012
I det videre forløb kan man markere for hver
fra 146 personer til 2.850 personer. Disse forskelle
person, hvis der indtræffer nogle af de hændelser,
afspejlede variationen i urbaniseringsgraden og
der indgår i undersøgelsen; det kan f.eks. være at få
befolkningstætheden, samt bosætningsmønstre i
et barn eller at blive skilt i det givne år. Andre
kommunen.
væsentlige variable kan være om personen er
Afhængig af problemstillingen og af de
fraflyttet kommunen eller husstanden eller måske
karakteristika, man ønsker at sige noget om ud fra
flytter sammen med en person i det givne år. Når
Belonging-projektets data, kan man vælge at
disse variable ligger som karakteristika ved hver
opgøre karakteristikken på et enkelt år, eller på
person, kan man etablere tabellere over hvor
udviklingen over en periode. I sidstnævnte tilfælde
mange, der f.eks. oplever at deres husstand opløses,
kan man f.eks. vælge at se på, om der har været en
evt. ved en skilsmisse. Andre variable kan anvendes
konstant vækst i befolkningstallet generelt eller i
til at give en karakteristik af f.eks. de økonomiske
andelen af indvandrere. Der kan også laves
forhold, arbejdsløshed eller aldersfordelingen PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 43
Figur 5. ”Befolkningsudvikling og valg af informanter.
blandt indbyggerne i området. Det næste trin
væsentligste temaer, der blev dækket ved inter-
bliver at aggregere disse tal til områdeniveau,
viewene, var personers bopælshistorie, herunder
hvorved de individuelle karakteristika samles og
hvor længe de havde boet i det pågældende
aggregeres til at blive områdekarakteristik-ker. Ved
område, deres hverdagsliv samt deres tilhørsfor-
analyse af en udvikling skal der træffes beslutning
hold (belonging) til området (Fallov et al., 2013).
om, hvorvidt der f.eks. opdeles i 5-års perioder,
Ovenstående kort illustrerer, hvor i Aalborg
hvorefter gennemsnittene for de fem perioder
kommune, informanterne boede. Der synes at
sammenlignes, eller om udviklingen skal tegnes op
være en vis overrepræsentation af områder fra
i kurver, der viser forløbene for hvert år i perioden.
selve Aalborg by, og nogle landområder, der ikke
Befolkningstallet udviklede sig meget forskelligt
er udvalgt, hvilket nok skyldes, at der er et stort
i områderne, hvilket delvis hænger sammen med
antal områder i selve byen og at der her har
den overordnede udvikling og udbygning af nye
været markante udviklinger i undersøgelsesperi-
boligområder.
oden. Kortet viser også befolkningsforandringer
Som et led i at finde respondenter til de
forstået som både emigration og migration
kvalitative interviews, udvalgtes et antal af de
inddelt i forskellige områder efter induktive
identificerede områder, så der blev opnået en vis
principper. Interviewpersonerne blev udvalgt så
geografisk og urbaniseringsmæssig spredning og
både områder med høj og lav befolkningsmæssig
forskellighed med hensyn til bl.a. områdernes
turbulens blev repræsenteret.
befolkningsudvikling, andel indvandrere i
I figur 6 har vi lagt kort på kort med forskellige
befolkningen, bevægelighed ind og ud af
sociale og sociologiske variable og her kunne vi f.eks.
husstande, køns- og aldersfordeling. De
se at de steder i kommunen, hvor dem med det
44 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figur 6. Fordelingen af Zoner i Aalborg Kommune.
højeste uddannelsesniveau, de bedst placerede jobs
koncentriske zonekort nemlig byens udvikling
og de højeste indtægter, overvejende i den vestlige
som ”et konglomerat” at små sociale og kulturelle
bydel, også var dem, der følte sig mest knyttet til
sub-verdener skabt og præget af forskellige
stedet gennem naboskaber, venner og familienet-
niveauer af mobilitet forstået både som flytninger
værk. I midtbyen, hvor der bor mange unge og hvor
til og fra områder og som områders gennem-
der er høje flyttefrekvenser rapporteredes en lav grad
strømning af mennesker, der ikke nødvendigvis er
af tilknytning gennem sociale relationer. I de
bosiddende i de pågældende områder. Med GIS og
områder hvor uddannelsesniveauet er lavt og
store mængder af registerdata, surveydata f.eks fra
indtægtsniveauet også er lavt er der en mindre
de såkaldte sundhedsprofiler lykkes det at
oplevelse af at være knyttet til stedet gennem sociale
identificere forskellige områder, hvor beboerne
relationer, men stadig markant højere end i midtby-
beretter om ret forskellige tilknytninger til det
en (Jørgensen et al. 2016). Vi kunne se at der, bortset
sted, og det område, de bor i, samt præferencer
fra midtbyen, var relativt høje præferencer for
mht. naboskaber, familienetværk og andre typer
naboskab, venner og familienetværk. På linje med
af lokale fællesskaber (Jørgensen et al 2015). Man
chicago-sociologerne kunne vi således konkludere, at
kan således danne andre typer af zoner i byen end
det lokale sociale liv er betydningsfuldt for følelsen af
dem, det var muligt at identificere, da det
tilknytning også i det senmoderne samfund (Jørgen-
koncentriske zonekort blev skabt. På baggrund af
sen et al. 2016).
aktuelle variables optræden, geografiske udbredel-
Belongingprojektet kan opsummerende ses
se og intensitet i de algoritme-bestemte ”clusters”
som et forsøg på at udforske nogle af de samme
kombineret og udfordret af med kvalitative
spørgsmål som var en del af baggrunden for det
etnografiske studier på konkrete og særligt PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 45
turbulente steder, er vi nu i stand til at tegne
i over 90 år og gør det stadig. Kortet er gennem de
mere præcise zonekort, som ikke nødvendigvis
komplekse sammenhænge, det indgår i stadig en
består af koncentriske zoner, men fastholder
påvirkningsfaktor og stadig i gang med at få nye
urbant liv som en vigtig brik i en samlet forståelse
betydninger i de sammenhænge, det anvendes i.
af betingelser for det (sen)moderne sociale liv. Ved
Når kortet fortløbende har været en dialog partner
hjælp af 30 års registerdata bl.a. om til og
i både mange forskellige geografiske kontekster og
fraflytning og gamle begreber som blev udviklet i
i forskellige faghistoriske perioder, så skyldes det
forbindelse med udarbejdningen af zonekortet og
måske, at netop dette kort har været så tilpas
som refererer til områders forskellige ”livs baner”
overordnet og let tilgængeligt, at det ikke er
med hensyn til affolkning (Succession), stor
forbeholdt en kartografisk elite. At kortet er meget
tilflytning (Invation), befolkningsmæssig stabilitet
overordnet og har et bredt sigte har også bidraget
(Dominance) og meget stor til og fraflytning
til, at mange forskellige faglige traditioner har
(Zones in Transition) og så to zoner hhv. Jumpers
kunnet finde mening og få overblik over storbyen,
og Inbetweens, der repræsenterer zoner der
som et sted hvor det sociale liv og de fysiske
ændrer status mange gange i løbet af de 30 år og
omgivelser samvirker på en helt særlig måde. Hvor
områder der hverken kan betegnes som Zones in
visse faglige strømninger mest har koncentreret sig
Transition og heller ikke som zoner med stor
om kortets antagelser om den fysiske udvidelse af
stabilitet. Den sidste kan man diskutere relevan-
byen, så har andre været mere optaget af social
sen af, men vi valgte at bibeholde den af hensyn
segregering, fællesskab og sociale problemer i
til distinktheden for de øvrige zoner:
storbyen. Uanset hvilken ende eller del af den
Det koncentriske zonekorts performative
samlede by-forståelse, som man interesserer sig
virkning på dette kort handler således om at
mest for, så har det koncentriske zone-kort
fokusere på byens områder som områder med
performet som en slags ”baseline” for eftertiden.
forskellige former for socialt liv, som også repræ-
Enten fordi man har forsøgt at arbejde videre med
senterer forskellige former for og grader af social
grundtankerne og nogle af de væsentligste
tilknytning. Disse forskelle er i højere grad bestemt
erkendelsesinteresser bag kortet eller som et kort,
af lokale sociale bånd, af til og fraflytningen i
man kan tage afstand fra og derigennem gøre sit
forskellige områder og alder end af klassemæssigt
eget faglige perspektiv skarpere igennem. Artiklen
tilhørsforhold. Forskellen mellem klasser er
her har forsøgt at vise, hvordan kortet har sat sig
naturligvis åbenlys i forhold til hvilken socioøko-
igennem på mange forskellige måder, og hvordan
nomi de forskellige steder rummer, men graden af
man i nyere studier har anvendt grundtankerne
lokal social tilknytning til naboer, venner og
bag kortet til avancerede mixed-methods studier,
familie er lige stor på tværs af klasser. Graden af
der kombinerer kort med forskellige typer af
lokal tilknytning er således primært bestemt af
kvantitative data som danner baggrund for
graden af mobilitet (til og fraflytning) samt af
strategisk udvælgelse af særligt interessante
alder.
områder til nærmere undersøgelse. Yderligere forekommer det nærliggende at konkludere at en
KONKLUSION
medvirkende årsag til, at det gamle chicagokort nu
Det koncentriske zonekort, der første gang blev
bliver revitaliseret, er, fordi vi i vores samtid støder
illustreret i 1925 i forbindelse med annonceringen
på problemer og fænomener, der nødvendiggør en
af chicagosociologernes by-forsknings program
meget mere præcis og mikro/mesoorienteret viden
“The City – Suggestions for Investigation of Human
om steders sociale og kulturelle forskellighed og
Behavior in the Urban Environment, har performet
disse socio-rumlige dynamikker.
46 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Litteratur • Albertsen, N. (1988). Storbyen, sociologiens “forsvindings”-objekt? På vej mod en kontekstuel storbysociologi. in J.C. Tonboe (ed.) Storbyens Sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. • Anderson, N. (1923). On Hobos and Homelessness. Chicago: The University of Chicago Press. • Ball, S. and P. Petsimeris (2010). Mapping Urban Social Divisions, Forum: Qualitative Social Research, Volume 11(2). P.1-20. • Bourdieu, P. et al. (1999): The Weight of the World - Social Suffering in Contemporary Society. London: Polity Press. • Castells, M. (1976). Is There an Urban Sociology? i C. Pickvance (ed.) Urban Sociology: Critical Essays. London: Methuen. P.33–59. • Castells, M. (1977). The Urban Question: A Marxist Approach. Cambridge, MA: MIT Press. • Cosgrove, D. ([1999] 2002). Introduction. in Cosgrove, D. (Ed.) Mappings. London: Reaktion Books, P. 1-23. • Cosgrove, D. (2008). Cultural cartography: maps and mappings in cultural geography, Annales De Géographie, Volume 660-661. P.159-178. • Cressey, P.G. (1932). The Taxi-Dance Hall. Chicago: The University of Chicago Press. • Creswell, T. (1996). In Place/Out of Place: Geography, Ideology and Transgression. University of Minnesota Press. • Crouch, David (1994): Territorialitet, steder og identitet. in Tonboe, J. (ed.) Territorialitet. Odense: Odense Universitetsforlag. • Fallov, M.A., A. Jørgensen, L.B. Knudsen (2013): Mobile forms of belonging, Mobilities, 8(4). P.467-486. • Faris R. and W.H. Dunham (1939). Mental disorders in urban areas. Chicago: University of Chicago Press. • Ford, Larry R. (1996). A new and Improved Model of Latin American City Structure, Geographical Review, Volume 86 (3). P.437-440. • Game, Ann (2001). Belonging: Experience in Sacred Time and Space. in Thrift, N. (ed.): Timespace: Geographies of Temporality. London: Routledge. • Griffin, E. and L. Ford (1980). A Model of Latin American City Structure, Geographical Review, Volume 70(4). P.397-422. • Guest, A. M. (1969). The applicability of the Burgess zonal hypothesis to urban Canada, DEMOGRAPHY, Volume 6(3). P.271-277. • Harley, B. J. and D. Woodward (Ed.)(1987). The history of cartography: Volume 1, Cartography in prehistoric, ancient, and medieval Europe and the Mediterranean. Chicago: University of Chicago Press. • Harvey, D. (1969). Explanation in geography. London: Edward Arnold. • Jørgensen, A. (2006). Når Kvarteret Opdager Sig Selv. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. • Jørgensen, A., M.A. Fallov, L.B. Knudsen & H. Skov (2016): Zones of Belonging, Geoforum Perspektiv, Volume 15(29). • Jørgensen, A. (2010): The Sense of Belonging in the New Zones in Transition. Current Sociology. vol. 58(1). • Jørgensen A., M.A. Fallov and L.B. Knudsen (2011): Local Community, Mobility and Belonging. Danish Journal of
Geoinformatics and Land Management, 46(1). P.22 35. • Jørgensen, A. and H.L. Jensen (ed.)(2014): Introduktion til Mapping-metoder: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne. Odense: Syddansk Universitets Forlag. • Knudsen, L.B., H. Skov, M.A. Fallov and A. Jørgensen (2014). Local Community, Mobility and Belonging. - A discussion of possibilities to identify and characterize Neighbourhoods. Tiltænkt Demographic Research. • Knudsen, L.B. (2014). Mapping og registerdata in Anja Jørgensen & Hanne Louise Jensen (2014) Introduktion til Mapping Metoder. Odense: Syddansk Universitetsforlag. • Landesco, J. (1929). Organized Crime in Chicago. Part III of The Illinois Crime Survey. Chicago: University of Chicago Press. • Massey, D. (1995). Spatial divisions of labor: Social structures and the geography of production. New York: Routledge. • Park, R. E. (1915). The City: Suggestions for the investigation of Human Behavior in the City Environment, American Journal of Sociology, Volume 20(4). P.577. • Park, R. E. and E. W. Burgess (1925). The City: Suggestions for Investigation of Human Behavior in the Urban Environment. Chicago: University of Chicago Press. • Reckless, W.C. (1923). Vice in Chicago. Chicago: The University of Chicago Press. • Rex, J. and R. Moore (1967). Race, Community and Conflict. Oxford: Oxford University Press. • Rex, J. and S. Tomlinson (1979). Colonial Immigrants in Great Britain - A Class Analysis. London: Routledge and Kegan Paul. • Pihl, M.D. (2015). Flere Unge Mønsterbrydere. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. • Savage, M., G. Bagnall & B. Longhurst (2005). Globalization and belonging. London: SAGE publications. • Sauer, C. O. (1963). Land and life – a selection form the writings of Carl Ortwin Sauer (Ed. by J.B. Leighley). Berkeley: University of California Press. • Shaw, C.R. (1930). The Jack-Roller: A delinquent Boy’s Own Story. Chicago: The University of Chicago Press. • Simmel, G. (1903/1998). Storbyerne og det åndelige liv. i Hvordan er samfundet muligt? København: Gyldendal. • Skov, Henrik (2012). Udkantsdanmark skal kortlægges. Geoforum Perspektiv vol 11 no 22. • Thrift, N. (2007). Non-Representational Theory: Space, Politics, Affect. London: Routledge. • Tonboe, J. (red.) (1994): Territorialitet - Rumlige, historiske og kulturelle perspektiver. Viborg: Odense Universitetsforlag. • Thrasher, F.M. (1927). The Gang - a study of 1313 gangs in Chicago. Chicago: The University of Chicago Press. • Tuan, Y. (1999): Who am I?: An Autobiography of Emotion, Mind, and Spirit. Madison: University of Wisconsin Press. • Wacquant, L. (2008). Urban Outcasts. London: Polity Press. • Watt, P. (2009). Living in an oasis: middle-class disaffiliation and selective belonging in an English suburb. Environment and planning A. volume 41(12). • Zorbaugh, H. W. (1976/1929). The Gold Coast and the Slum: A Sociological Study of Chicago’s Near North Side. Chicago: The University of Chicago Press.
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 47
REVIEWED
AN OPERATIONAL MAP OF THE POLISH COASTAL FRONT 1970 Thomas Theis Nielsen Department of Geography IMT/RUC nielsentt@ruc.dk Stig Roar Svenningsen, The Royal Library in Denmark stsv@kb.dk Morten Tinning Maritime Museum of Denmark mt@mfs.dk Michael Hesselholt Clemmesen Royal Danish Defence College mhclemmesen@yahoo.dk
The map of the Plan for an Offensive Operation of the Coastal Front from Poland 1970 forms the basis for this paper. The map portrays the blueprint of the combined operational war plans for the Polish armed forces in the late 1960s and the 1970s. It details an offensive against NATO countries and their forces in Northern Europe. As such, this map is clearly designed, not just as an actual plan of the offensive, but also to produce a narrative about the Polish army as capable of undertaking such a massive enterprise. We argue, taking our point of departure from this particular map, that military maps can be understood as performative maps, outlining not just plans and structuring space, but often also narratives. Keywords: Military cartography; Cold War; Military geography; Performative cartography
On 25 February 1970, the Polish Minister of Defence Wojciech Jaruzelski signed the document “Plan Operacji Zaczepnej Frontu Nadmorskiego” or “Plan for an Offensive Operation of the Coastal Front”. However, this is not an ordinary military administrative or planning document. In fact, the document is one large map of the area from Kaliningrad in the east, to England in the west, and from mid-Germany in the south to Skagen, Denmark, in the north. The map displays the complete combined operational land, naval and offensive tactical air plans for the use of the Polish armed forces in a giant operation against NATO forces in northern Germany, Denmark, Belgium, France and the Netherlands, known in Soviet terminology as the Western Theatre of Military Action. Developed during the 1960s, when Poland had the mission within the Warsaw Pact Forces to lead the northern part of the onslaught against NATO (Hillingsø, 2004, pp. 163–165), 48 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
the map details how the Polish high command
With the Napoleonic Wars, maps were introduced
envisioned such an enterprise. Countless hours of
onto the battlefield and into the planning of
work have probably been invested by the Polish
military operations on a larger scale (Black, 2009).
military headquarters staff on operational and
This more widespread use of cartography could be
strategic analyses in advance of the actual plan-
seen to also coincide with the establishment and
ning of this large and complex operation.
consolidation of new states and the assertion and
As a result, the map represents the perceived
projection of power, as argued by Dennis Wood
ability of the Polish military to conduct and plan
(Wood et al., 2010). Traditionally, the military use of
operations on a grand scale. One interpretation of
cartography has been and still is embedded in a
the map is that it was intended to enhance the
specialized military relationship to space. Wood-
prestige of the Polish military, marking its
ward (2004) argues that this military perception of
capabilities to fight in the first echelon against
space is a rather rationalistic relationship, strictly
NATO, not only work internally in Poland, but also
focused on phenomena of military importance.
more broadly within the Warsaw Treaty Organi-
However, Gregory (2010) argues that the US
sation (WTO). However, the map also reveals the
military’s use of maps in Bagdad and other Iraqi
potentially horrifying consequences for the
cities during the US military engagements in Iraq,
western countries, which were the target of
where maps were used for press briefings and
numerous nuclear warheads, to be deployed
formed the visual basis for a reconfiguring of the
during the operation.
city, also brought the map out of the traditional
This daunting, yet fascinating map of an attack
military way of thinking about the map, onto a
of the Coastal Front offers a good starting point for
stage where the map was used not just as a repre-
discussing the relationship between performativity
sentation, but also to perform spaces of the city.
and cartography in relation to military operations
The military perception of space is scale-depen-
and planning. Here, performativity is understood
dent in relation to the practical application of
with a point of departure in the role of the map as
cartography for military activities. Galgano and
processual rather than purely representational
Palka (2011) argue that military forces operate
(Kitchen & Dodge, 2007) and mapping as proces-
across a wide range of scales and that for each scale
sual. At the same time the map is embedded in
a certain mode of operation is maintained. Hence,
social practices and imbued with meaning and
at the global, international level, military interest
power relations (Harley, 1989). Hence, we take the
is identified as being strategic and political, while
map to be more than a representation, but rather a
the regional scale renders itself to operational
processual media relating and structuring space,
considerations and the local scale to tactical
relations and narratives (Butler, 2010). The article
decisions and analyses. Characteristic of the
begins with a brief theoretical discussion on the
relationship between military practices and
relation between cartography and military
cartography on all scale levels, is that cartography
practices, followed by a discussion of the origin of
functions as a link between a set of basic spatial
the map and the translation of the content.
conditions, typically physical constraints on the use of military forces, and the planning for, and
THE ANATOMY OF MILITARY MAPPING
use of, forces in military operations. As such, the
The military has a longstanding relationship, not
map functions as the basic chessboard, where the
just with geography, but also with maps and
movement, planning and use of the chessmen
cartography. Strabo, writing in the first century BC
(military units) is related to and structured by the
in his Geographica, was aware of the interest of the
board (base map) (Svenningsen, 2016). However,
military in geography (Strabo, translated 2002).
political constraints also have an impact on the use PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 49
of military forces, although this mostly relates to
same time, maps can only be understood within
the strategic scale. In fact, the impact of the
the cultural context in which they are produced,
physical constraints on military actions is so
circulated and used (Cosgrove, 2008), which would
strong, that large parts of the globe have seen very
indicate that in order to examine the performative
limited or no military activity (Keegan, 2011).
role of military maps and mapping, it is worth-
In this paper, we examine the anatomy of
while to take a closer look at the specific circum-
military mapping by an analysis of the map of the
stances surrounding this particular map. In the
Plan of an Offensive Operation of the Coastal Front.
following, therefore, we will briefly examine the
We argue that military mapping is intrinsic to
role of the Polish People’s Army within the WTO
military operations, that the military use of maps
towards the end of the 1960s in order to under-
is highly scale dependent, and that the role of the
stand the cultural and political context into which
military map will change with the scale as the
the map was produced and circulated in the late
operations of the military will vary across the same
1960s and 1970s.
scales. Hence, military maps at the global level will be maps of political relations and projections of
THE POLISH PEOPLE’S ARMY AND CARTO-
power. At this scale, the map is a clear means of
GRAPHY IN THE WARSAW PACT ORGANI-
communicating political allegiances and oppo-
SATION FORCE STRUCTURE
nents and often these maps work in clear, distinct
The Warsaw Pact was created in 1955 as a multila-
colours and borders in order to leave no room for
teral military organisation of the Soviet Union and
misunderstandings. These could for instance be
its Eastern European satellite states and it presen-
maps showing the clear borders between the
ted a direct military counterweight to NATO. Thus,
various military theatres of the US military,
it supplemented the bilateral arrangements and
overlaid on a map displaying political divisions
means of direct control that had ensured Soviet
globally. At the local level, military mapping has a
control of the national armed forces of the satellite
tendency to become focused on highly tactical
states. Post-Cold War research suggests the reasons
matters, such as mobility, structure and cover in
behind its creation were twofold. First, it was a
the landscape (Doyle and Bennett, 2002;
direct reaction to the formation of the Bundeswehr
Svenningsen, 2014). Contemporary tactical maps
and the planned rearmament of West Germany
are based on various types of remotely sensed
and its integration into NATO in 1955. Second, it
information (Gregory, 2010) of the area in question
was motivated by the Soviet desire to maintain a
and will often contain a wealth of information
stricter control over the individual militaries in
about the physical features of the landscape. They
Soviet-controlled Central and Eastern Europe
enable highly symbolized, minute and detailed
(Stone, 2002, p. 248). This second reason is clearly
planning of tactical operations (Clarke, 2011). In
underlined by the fact that questions relating to
between these two scales of military maps, we find
membership criteria, responsibilities and
the operational, regional scale map. While this
influence of the : individual militaries within the
map is also found to be a measure of planning, the
WTO were a source of continual political tension
scale of intent in the operational map is reserved to
between the Soviet Union and its satellites.
the operational level. As such, the operational scale
From the end of World War II until the fall of
is expressed as the sum of the measures from large
communism, the Polish People’s Army’s internal
scale maps. This, at the same time, marks the
national prestige was in continual decline,
operational map as highly performative in so far as
although a military career in the Polish People’s
the regional military map actually produces the
Army was still an attractive prospect in comparison
phenomena that it regulates (Butler, 2010). At the
with other WTO member countries. This steady
50 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
overall decline was primarily caused by the
Polish General Staff was tasked by the Soviet military
communist government’s use of the army to
to develop a major joint exercise for the WTO armies.
resettle ethnicities immediately after the war and
The aim of the so-called “Spring 69” exercise was to
to violently suppress political opposition during
practice the general plans for a war against NATO in
the Poznan protests in 1956, the Polish 1970
Central Europe. The officer in charge of this effort
protests, and later, during the period of Martial law
was Lieutenant-Colonel Ryszard Kuklinski, who due
in Poland in 1981-82.
to the need for information on the grand strategy for
In Poland, tension with the Soviet Union also
developing such a comprehensive operational plan,
led to changes in the higher echelons of the Polish
obtained insight into key Soviet military planning
military establishment. In 1968, shortly before the
documents (Weiser, 2004, pp. 49–51). The preparation
Polish People’s Army took part in the suppression
of the prestigious plan was carefully undertaken, and
of the Czechoslovakian uprising, the known Soviet
maps and cartographic design were important tools
loyalist and acting Polish chief of staff, General
for the communication of the Polish plan: “After
Wojciech Jaruzelski, was made Polish Minister of
returning to Warsaw, Kuklinski worked three more
Defence. According to a leading expert on Polish
weeks on the plans, re-creating the operational
political and military relations, Andrew A. Michta,
scenario for a Soviet-run war in Central Europe.
the appointment and promotion of Jaruzelski
When he was done, the Polish General Staff’s
reflected the Soviet decision to “put a trusted
intelligence division, which had sophisticated
group of officers in control of one of the least
printing equipment, produced several high-quality
trusted armies in the Warsaw Pact forces.” (Michta,
copies of the map for a presentation to Soviet
1990, p. 62). Jaruzelski would later sign and
officials. One map was ordered destroyed because the
approve the map presented here on 25 February
color was slightly off.” (Weiser, 2004: 50). Kuklinskis’
1970.
design of the exercise was a success. Not only did the
In 1945, Stalin decreed that the first priority for
Soviet General Staff approve the plan, but it later
the USSR Military and Civil State Topographic
turned out that the plan had been too successful, as it
Services was the production of a 1:100,000 map of
was too close to the actual Soviet plans. Consequently,
the entire Soviet Union. The task was achieved by
Moscow eventually ordered the plan collected from
1954, and upon its approaching completion,
the units involved in the exercise and the plan was
Moscow’s attention shifted to the mapping of
destroyed (Weiser, 2004: 51).
Soviet satellite states and other parts of the world.
The story reveals two interesting aspects about the
In 1952, a conference in Sofia of the geodetic
Polish military during the 1960-70s. First, high
services of what were to become the WTO nations,
ranking, trusted staff officers of the Polish Army were
adopted a series of resolutions whereby all the
employed to develop parts of the operational plans
“socialist” countries of Europe would prepare their
for Western Europe. Second, cartography and
maps according to Russian standards. (Cruicks-
cartographic visualization was important, not only as
hank, 2007).
a tool for framing the military plans to geography,
In the case of the Polish military geographic
but also as a communicative – or performative device,
service, its geodesy and cartography was thus
to promote the planning capacity and thus prestige
heavily influenced by Soviet solutions. Further-
of the Polish military internally in the WTO.
more, its organization, tasks, and responsibilities were heavily subordinate to Soviet military
THE ORIGINS OF THE MAP AND THE
doctrine. (Sobczynski, 2010).
TRANSLATION
According to a biography of the Polish officer and defector Ryszard Kuklinski, in the late 1960s, the
Today, it is difficult to ascertain unambiguously exactly how this map was produced; who was PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 51
present at the different stages of the planning
the Rhine as a military exercise was developed on
process, who was consulted, and when. In the
the assumption of a NATO first nuclear strike along
following, we will refer to the map, and the plan,
the Vistula line and was as such conceived and
as a Polish enterprise, since it was developed in
presented as a strategically defensive move against
Poland showing the Polish forces and it involves
an aggressive NATO force. Yet, the plan is clearly
the high command and political leadership of
founded on the same structure and the same
Poland. However, the framework for the informa-
principles as that of the attack of the coastal front.
tion of the map was probably the overall contem-
We take this to indicate that the basic ideas
porary planning by the Soviet General Staff and by
underpinning the plan for the coastal front attack
the Soviet “Red Banner” Baltic Fleet, and it seems
from 1970 presented thoughts and ideas that are
reasonable to suggest that Soviet officers monito-
indeed indicative of WTO doctrine to the point
red and guided the Polish headquarters that
where, almost ten years later, a military exercise
developed the actual plans for the various Polish
with almost identical troop deployment and
formations shown on the map, even if this is to
operational logic is presented and used as the basis
some degree challenged by Weiser (2004), as
for military exercises. However, it has been
described above.
impossible to unambiguously determine whether
In 1980, perhaps to decrease their own uncertainty on the core question of Non-Soviet WTO member states’ reliability, the USSR developed the
the 1970 map was part of the 2005 declassification or was declassified later. We came into contact with the map following a
1980 wartime statute to formalize the procedures
lecture in the Danish Commission of Military
by which the Soviet Union would seize operational
History, where Carsten Barløse and Michael H.
control over Eastern European military forces.
Clemmesen presented the map and the implica-
According to Harvard Cold War Studies Project
tions for the Danish understanding and the
Director Mark Kramer (See Wilson Center, 2016), it
military during the Cold War. The map was passed
did little to change plans which had in fact been in
on to Carsten Barlsøe, who has made all the
place for years. Pointing to the Soviet-led Warsaw
translations and has assisted us in our further
Pact invasion of Czechoslovakia, Kramer suggested
work with the map. Today the original map is kept
that the actual preparations undertaken for the
by the museum at Langelandsfortet.
invasion in 1968 were very similar to procedures codified later in the 1980 statute. In Warsaw, the Colonel Kuklinski Intelligence
ANALYSIS: THE OPERATIONAL MAP OF THE POLISH COASTAL FRONT 1970
Museum (See Coldwarssites, 2016) exhibits a
The map of the attack of the Coastal Front
version of the map and tells the story of Col.
The map of the attack of the Coastal Front can be
Kuklinski, who smuggled the map out of Poland
seen in figure 1. The first impression of the map is
and handed it over to the CIA. Later, following
the striking insistence of the mapmaker on
elections in Poland, the Polish government in 2005
maintaining a specific map projection, despite the
declassified numerous documents and made them
consequences for the expression of the full map,
public in an effort to shed light on the past. During
giving the full size map the conical expression
the 2005 declassification, another military plan
which is so prominent in the map. While the
was publicized; “Seven days to the Rhine”. Seven
specific projection is no doubt meant to conform to
days to the Rhine was planned and developed as
other standards, it also gives the map a certain “air
the basis for a WTO exercise in 1979 and is very
of authority” (see also Hauck et al., 2013) by linking
clearly based on the blueprints of the plans for the
the map to longstanding, academic and, for most
attack of the coastal front in 1970. Seven days to
people, esoteric science of map projections.
52 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figure 1. Plan of an Offensive Operation of the Coastal Front. The heading is quite clear, as well as the authorization of Defence Minister Jaruzelski (top left) on 25 February 1970. Classified as Tajne Spec Znaczenia, equivalent to NATO Cosmic Top Secret, the base map seems to be composed of a number of 1:500.000 map sheets, made by the Polish General Staff and based on Soviet maps.
The map itself is designed in a dramatic design
are used to signal force, decisiveness and deter-
language, with large red arrows pouring out of the
mination. Oddly however, intentional arrows were
right-hand, eastern, part of the map, cutting across
not part of the standard symbol set for military
Western Europe, unstoppable by forests, rivers and
documents detailed in successive Soviet and
other natural obstacles and unaffected by major
Russian Military Topography manuals (Department
cities and political lines of division.
of the Army, 1958; Psarev, 2005) and it seems
Arrows have been, and are still, regarded as an
reasonable to suggest that the cartographers took a
almost intrinsic property of military planning and
page from an older tradition of arrows and displays
cartography. Some arrows are narrow and deline-
of power and decisiveness.
ate a route to be followed; the winding of a road or
Inserted at the lower part of the map are five
a path, the narrow route from one specific place to
smaller, inserted annexes in white, clearly standing
another. Other arrows, such as the ones on the
out from the rest of the map. These five annexes
map of the attack of the Coastal Front are broad,
have all been typed out on a typewriter, lending
coloured arrows used to portray the mass move-
both a cold war atmosphere and authenticity to
ment of large contingents of troops and materiel.
the map. The colouration of the map and especially
These arrows have a root, a starting point, which is
of the oceans clearly gives the impression that this
usually the deployment area. They have a highly
map has been assembled by stitching together a
generalized direction and certainly they are aimed
number of different maps. With its massive
at a target; the end of operations. These arrows are
headline, impressive design and appearance, this
referred to as intentional arrows (NATO, 1986) and
map is marked with a security classification which PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 53
Figure 2. French WW1 propaganda poster employing the same idiom as the plan of the attack of the coastal front from 1970. Many other examples of the octopus symbolism can be found from the same period in European history.
will ensure that only few people would have been
numerous posters around the turn of the century.
allowed to actually see the map. At all times, it
While the octopus may have had its heyday as top
would have been held in a high-security military
pet to the cartographer around the beginning of
archive. Nevertheless, it is still a map designed to
the 20th century, the octopus is still around and it
be impressive when displayed on such special
is still telling the same story. Obviously, the
occasions.
forceful intentional arrows of the map of the
In some respects, the map is situated in a
attack of the Coastal Front have no resemblance to
longstanding political and cartographic tradition
the slow constricting movements of the tentacles of
of referring to tentacles across territories. In the
an octopus as in figure 2. Still, the idiomatic
late 19th century and early part of the 20th
underpinnings of the two maps illustrated in
century, many maps portraying one “enemy” or the
figure 1 and in figure 2 are quite clear.
other as an octopus with tentacles, slowly constricting the European continent, were numerous, as
The logic of military operational planning and
illustrated in figure 2. Figure 2 is a WW1 French
mapping
wartime propaganda poster designed to portray
As discussed above, the information on the map
the Prussian (and German) state as protruding its
represents the results of an extended planning
tentacles across the European continent. This type
exercise by the Polish army. It gives a highly
of imagery is not uncommon and can be found on
complex compression of complicated information
54 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
involving hundreds of thousands of men and thousands of pieces of materiel being moved forward. However, as with all plans, this plan is essentially building on a number of assumptions. The first assumption, which is so apparent in much large-scale military planning, is the assumption that the enemy will basically stand still as a passive player, merely observing your own brilliant manoeuvring and the unfolding of your plan, which will inevitably lead to his destruction. Nowhere does the map allow for NATO land forces to do anything else than remain in the respective deployment areas. Nowhere do we find the allowance for a particular enterprising NATO commander taking the initiative locally, or for the inevitable and plainly unsolvable traffic jam slowing down movement and blocking plans far into the hinterlands. Whether this is due to actual intelligence of NATO defence plans, which called for a very static defence of the West German border, or if it is a
Figure 3. Subset of the map focused on Fehmarn Belt with indications of resistance or resilience.
broader ontological issue in operational military mapping, cannot be established unambiguously on
days etc., until the fruition of the plan after six
this basis. Only in the Baltic and in Kattegat is it
days, where the Polish forces have conquered all
indicated that the attack plan will meet some sort of
of Denmark and Northern Germany and are ready
resistance. This is indicated by empty arrows
to continue towards northern France in what
pointing in the opposite direction – towards the
almost seems to echo the Schlieffen plan of the
Polish forces – clearly indicating resilience or actual
First World War. Hence, the complex nature of the
resistance (see figure 3).
map becomes an articulation of space-time (e.g.
In many respects, this seems almost to be an
Harvey, 2009), while at the same time collapsing
ontological issue in military planning and mapping
the actual time aspect of the military operations,
to which the solution has been to develop war games
turning everything into a two-dimensional
rather than maps for more complicated considerati-
representation of space and manoeuvres. It seems
ons of military manoeuvres. Hence, war gaming has
tempting to suggest that this underlines the
been part of military training and planning since its
relational nature of the map, where each military
introduction by the Prussian General Staff following
unit is in constant relation to itself and all other
the Napoleonic Wars (Kirchenbaum, 2010)
involved units, including the enemy. At the same
The map of the offensive of the Coastal Front is
time, the map remains an absolute scale enter-
not just a spatial enterprise detailing what
prise with its firm foundation in the physical
military unit goes where, it is also temporal in the
environment; rivers, coastlines and distances,
sense that it specifies which military unit goes
while at the same time a relative perspective is
where and when. Various indicators are inserted
maintained through the constant insistence on
onto the map, detailing the temporal expectations
achieving the goals set out in the plan and
of the planners; red lines showing the extent of
highlighted through the datelines.
the operations after one day of fighting, after two
The most precise planning represented on the PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 55
Figure 4. Detail of the map covering Northern Germany and parts of Holland showing the very precise use of time in the plan.
map concerns itself with the initial onslaught of
time in this map is highly flexible, and can be
day 1, which was planned to develop along the
adjusted to the circumstances of the operations
East-West German border and into northern
planned. It does seem clear, however, that the
Germany (see figure 4). Here we find very detailed
detailed planning of the final attack on Zealand is
planning, down to division level, with precise
contingent on the successful accomplishment of
instructions concerning the deployment of tactical
the preceding parts of the plan. That is, the attack
nuclear weapons, the relative position of infantry
on Zealand will not occur until NATO resistance in
and armour and general directions of movement.
Jutland and Funen has been defeated. The incre-
As (plan) time goes by, the planning becomes less
mental planning aspect of this map clearly stands
and less detailed and as the planning approaches
out in this manner and must be considered a key
day 5 and 6, it seems almost to be an expression of
component, not just in this map, but in military
intent rather than actual planning. One exception
planning and mapping in general.
to this is the attack on Zealand, which will be carried out on days 5 and 6 after the defeat of
Cartographic representations
NATO forces in northern Germany, and in Jutland
The main part of the Polish attack plan is made up
and on Funen in Denmark. Only then will 6th
of an overlay on the base map of various military
Airborne Division of the Polish forces be deployed
symbols, representing the main parts of the plan,
together with the 15th landing division and a
such as the direction of attack, placement of NATO
number of operational nuclear warheads in the
units and targets for the use of nuclear weapons.
final conquest of Denmark, which by this time is
The focus of the map is clearly oriented towards a
limited to Zealand and the operations of the
decisive military action of the Polish coastal front:
Danish 1st and 2nd Zealand Brigade. Hence, time is
a breakthrough of the NATO lines in the Lu-
not a gradual, linear progressing factor. Rather,
beck-Hamburg area. As mentioned above, this is
56 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
not only the most detailed part of the plan, it is
and the physical geography, not by people in
also in the very centre of the map.
national states or politicians. It presents raw
The operational plan of the Polish coastal front is
rationalistic military decisions. However, the use of
presented in an independent context. Aside from
nuclear weapons stands out from this military
enemy NATO units indicated on the map in their
rationality, as the plan operates with two different
blue deployment areas, the only other forces
functions and uses of nuclear weapons; tactical
indicated on the map are rather vague indications
and operational, each marked with a distinctive
of the operations of the 2nd Soviet Guards Army to
symbol. Clearly, the use of operational nuclear
the south of the Polish forces. Also, a few supporting
weapons requires a political decision, while the
East German military units assisting in the final
massive use of tactical nuclear weapons seems
assault on Zealand are indicated on the map. Hence,
almost to be an integrated part of the military
the plan is on the one hand compressing the
operation planned for and apparently decided on
enormous complexity of planning and administe-
an operational level.
ring the interface between the various fighting
This division is also indicated by the carto-
forces; nationality, traditions, equipment, commu-
graphic representation, where the use of tactical
nication etc., while at the same time indicating the
nuclear weapons is itemised in inset 6 as well as in
conditions of possibility among the relations
the main operational plan, where the targets for
between the various actors operating on the map;
tactical nuclear explosions are marked with a
the meshwork of the operation, unfolding the
small red point, while operational nuclear targets
perceived functions and spaces (Kitchin et al., 2013)
are marked with a big red bomb symbol. However,
of the operation once hostilities break out.
it is worth mentioning that while it must be
Clearly, the military operations have been
assumed that the use of strategic nuclear weapons
structured by physical-geographical conditions as
can only be planned for, and later approved, with a
well as opposing and friendly military units to
high level of political involvement, the targets
form a basis of military structuring of the space
chosen in the planning do not stand out as targets
(Svenningsen, 2014). Political borders, although
of high political value, but are mostly selected for
represented in the base maps, play a non-signifi-
their strategic military value. Targets for opera-
cant role. This would seem to correlate well with
tional nuclear explosions are the large ports along
the assumption that operational military mapping
the German and Dutch coastlines. It is assumed
is performative rather than political, as discussed
that the purpose of targeting the large port areas is
in the introduction. Here we find that political
to prevent naval redeployment or NATO reinfor-
dividing lines, such as international borders,
cements. It is odd, therefore, that the harbour in
administrative divisions and other aspects of
Esbjerg is not scheduled as a target, since the
political life, are almost indistinct, if not absent on
harbour in Esbjerg could be used to bring in
the map, and the military structuring of space
reinforcements to the hard-pressed NATO forces
proceeds without taking these into consideration
that would be operating in Northern Germany and
in the structuring of space for conflict.
in Denmark. However, this is possibly due to the
Contrary to most political and strategic maps,
plan’s visualization only of the action of the Polish
this map represents the evolution of an armed
military, thus leaving out other Warsaw Pact
conflict between two military alliances, NATO and
actions. This is also indicated by the complete lack
the Warsaw Pact. This underpins the military
of any activities, such as airstrikes on strategic
character of the map and the operational plan-
airfields and supporting installations, as well as
ning, as a plan driven completely by a military
interdiction on NATO forces outside the opera-
rationality, formed by friendly and enemy units
tional area of the coastal front, which would be PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 57
required for the Polish efforts to be a success. Again, the final attack on Zealand stands out, as no less than 5 out of a total of 17 operational nuclear weapons will be detonated as part of the struggle for Zealand. The fortification in Stevns is clearly identified as a target and the strategic value of defeating this particular fortification prior to the combined Polish and East German naval, amphibious operations seems obvious. Greve, south east of Copenhagen was a target as it was close to the deployment of 1st Zealand Brigade. So was Holbæk, which was the base of the only nuclear weaponcapable artillery unit on Zealand. The area west of the town was also one of the two logistics depot areas (figure 5). Finally, Copenhagen was the target for no less than two operational nuclear blasts. Here, the rational seems mostly political and could be seen as a purely political leverage against possible stubborn resistance, political as well as military. Also, as discussed above, the attack on Zealand is
Figure 5. Detail of the map showing the final attack on Zealand and clearly illustrating the five nuclear warheads planned to be used in the final days of the operation.
scheduled for day 5 and 6 and it is possible that the use of operational nuclear warheads against cities
standard symbols used by the Soviet military.
on Zealand should be understood as the outer
Despite the differences during the Cold War, NATO
limits in a process, which must be understood in
and the Warszawa Pact agreed on one thing – the
the light of the constraints of incremental
cartographic symbolization of the enemy: NATO
planning. In either case, the operational nuclear
always represent enemy units with a red colour
warheads must be seen as something of a “worm-
and friendly forces with blue, but naturally the
hole” linking the highly rationalistic military
socialist armies marked friends with red and foe
planning process and its expression in the map,
with blue. However, despite this consensus on the
back to a political reality, marked by the daunting
colouration, such specialized military symbols play
perspectives and facilitated by a difference in
an important performative role, as they link the
cartographic representation.
military practice of fighting a war to the specific
Turning to the cartographic representation of
physical landscape and play an intricate role in the
the military forces and actions on the map, we
structuring of the landscape, as well as in the
notice that these draw on a specialized form of
internal understanding and communication of and
cartographic symbolization, used by military
about the landscape (see also Svenningsen, 2014).
organizations to visualize military movement and actions. From a Danish perspective, the standard
CONCLUSION
symbols used by NATO are probably the most
Whether this map was actually smuggled out of
known set of such symbols, as they have been used
Poland during the cold war and presented to the
both by the Danish military as well as in numerous
CIA or whether it was made available to NATO after
computer games and movies. However, the symbol
the fall of the Berlin Wall, the map of the attack of
used in the Polish attack plans were aligned to
the coastal front is a highly performative map. The
58 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
map offers an outline of the assault on NATO in
is, and has always been, highly politicized. On the
northern Germany and Denmark and casts the
one hand, the map gives very little attention to
military paradigm of the WTO in the late 1960s as
political divides or administrative borders, and we
a highly aggressive one, where quick attacks using
find a map where national borders may be
overwhelming forces and nuclear weapons were
recognizable, but take on a secondary role relative
part of the order of the day. On the other hand, the
to the operational boundaries between the various
map also tells the story of a Polish military
elements of the Polish army, and in particular
engaged in internal discussions and storytelling,
those of the Soviet Guards Army operating just
convincing itself of its means, capabilities and
south of the area of the Polish forces.
competences, while planning an attack on enemy
The map uses a mode of expression particular to
forces. We do not know if the map served the first
operational military maps, a mode of expression
or the second purpose, or indeed both purposes,
that details plans and intentions, but at the same
but we have a solid understanding of the map and
time outlines and structures, not just the military
the representations and language it uses.
perception of space, but a narrative of competence
We have analysed a map produced in the
and ability to undertake difficult and dangerous
shadowlands between policy and military; a
missions. This, we have argued, is what turns this
shadowland where it is nearly impossible to tell
operational military map into a performative
whether planning is performed based on political
expression of intent and meaning, a trait we believe
reasons or on the basis of rationalistic military
is present also in other regional military maps.
considerations. Indeed, it could be argued that the map underlines the suggestion that politics and
ACKNOWLEDGEMENTS
military actions are not a dichotomy, but rather a
We would like to thank Carsten Barløse for his help
continuum. In the map, we have argued, we find
with the translation of the Polish language on the
testimonies to both. The use of nuclear weapons is
map. Also our warm thanks for the valuable
one of these areas, where the use is obviously
comments and suggestions from the two anony-
grounded in military considerations, but the use
mous referees.
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 59
REFERENCES • Black, J., (2009). A Revolution in Military Cartography?: Europe 1650-1815. J. Mil. Hist. 73, 49–68. • Butler, J. (2010). Performative agency. Journal of Cultural Economy, 3(2), 147-161. • Clarke, K. C. (2011) Maps and Mapping Technologies of the Persian Gulf War, in The Map Reader: Theories of Mapping Practice and Cartographic Representation (eds. M. Dodge, R. Kitchin and C. Perkins), John Wiley & Sons, Ltd, Chichester, UK. • Coldwarssite (2016) http://coldwarsites.net/country/poland/colonel-kuklinski-intelligence-museum-warsaw (accessed 16th May 2016) • Cosgrove, D. (2008). Cultural cartography: maps and mapping in cultural geography. In Annales de géographie, No. 2, Armand Colin/Dunod. 159-178 • Cruickshank, J.L. (2007). German-Soviet friendship’ and the Warsaw Pact mapping of Britain and Western Europe. Sheetlines, 79 (August 2007), p. 24. • Department of the Army, (1958). Soviet topographic map symbols. Technical manual. Doc. No. TM 30-548. Washington DC. • Doyle, P., Bennett, M., (2002). Terrain in Military History: an Introduction, in: Doyle, P., Bennett, M. (Eds.), Fields of Battle, The GeoJournal Library. Springer Netherlands, 1–7. • Galgano, F.A., Palka, E.J., (2011). Modern military geography. Routledge, New York. • Gregory, D., (2010). Seeing Red: Baghdad and the eventful city. Polit. Geogr. 29, 266–279. doi:10.1016/j.polgeo.2010.04.003 • Harley, J B. (1989). Deconstructing the Map. Cartographica: The International Journal for Geographic Information and Geovisualization 26, no. 2, 1–20. doi:10.3138/E6357827-1757-9T53. • Harvey, D. (2009). Cosmopolitanism and the Geographies of Freedom. Columbia University Press. • Hauck, J., Görg, C., Varjopuro, R., Ratamäki, O., Maes, J., Wittmer, H., & Jax, K. (2013). “Maps have an air of authority”: potential benefits and challenges of ecosystem service maps at different levels of decision making. Ecosystem Services, 4, 25-32. • Hillingsø, K.G.H., (2004). Trusselsbilledet: en koldkriger taler ud. Gyldendal, Copenhagen. • Keegan, J. (2011). A history of warfare. Random House.
60 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
• Kirschenbaum, M. (2010). Kriegsspiel as Tool for Thought. Digital Humanities 2010, 46. • Kitchin, R., and M. Dodge (2007). Rethinking Maps. Progress in Human Geography 31, no. 3, 331–44. doi:10.1177/0309132507077082. • Kitchin, R., Gleeson, J., & Dodge, M. (2013). Unfolding mapping practices: A new epistemology for cartography. Transactions of the Institute of British Geographers, 38(3), 480-496. • Mastny et al., (2013) War Plans and Alliances in the Cold War: Threat Perceptions in the East and West, 113-114. • Michta, A. A. (1990). Red Eagle: the army in Polish politics, 1944-1988. Hoover Press. • NATO, (1986). APP-6, Military Symbols for Land Based Systems • Psarev, A. (2005). Russian military mapping: a guide to using the most comprehensive source of global geospatial intelligence. East View Cartographic. • Sobczynski, Eugeniusz (2010). Służba Topogrpficzna Wojska Polskiego w Latach 1945-90; W Okowach Radzieckiej Doktryny Politycznej, Geodeta Dodatek Historia (Warszawa, May 2010), 3-42. See https://geoforum.pl/?menu=47155,47238&link=wojsko-w-okowach-doktryny (accessed 14. May 2016 / in online translation) • Stone, D.R. (2013) The Military in The Oxford Handbook of the Cold War, Richard H. Immerman, Petra Goedde (ed.). • Strabo, G. V. 1-10. (Translated 2002). • Svenningsen, S.R., (2016). Mapping the Nation for War: The Landscape in Danish Military Cartography 1800–2000. in Imago Mundi Vol 68, 2 196-201 DOI: 10.1080/03085694.2016.1171487 • Svenningsen, S.R., (2014). Krigen og landskabet – 250 års dansk militærgeografi. In Fra Krig Og Fred -Dan. Militærhistorisk Komm. Tidsskr. 1, 11 – 58. • Weiser, B., (2004). A secret life: the Polish colonel, his covert mission, and the price he paid to save his country, 1st ed. Public Affairs, New York. • Wilson Center, (2016) https://www.wilsoncenter.org/ event/warsaw-pact-wartime-statutes-instruments-sovietcontrol (accessed 14. May 2016) • Wood, D., Fels, J., Krygier, J., (2010). Rethinking the power of maps. Guilford Press, New York. • Woodward, R. (2004). Military geographies. John Wiley & Sons.
AT IKKE-PLANLÆGGE VED HJÆLP AF KORT
Kristian Olesen Aalborg Universitet, kristian@plan.aau.dk
Daniel Galland Aalborg Universitet dgalland@plan.aau.dk
Byplanlægning har en klar geografisk dimension. Eftersom at planlægningen ofte sker ’med den brede pensel’, skaber det nogle gange udfordringer i forhold til kortet, hvis natur ofte er en mere præcis afbildning af en given situation. Kravene til fysisk planlægning sker i Danmark gennem planloven. Planloven er på mange måder en rammesættende lov, der udstikker nogle formkrav til indholdet, men hvor selve indholdet besluttes af de respektive myndigheder. På landsniveau, hvor planlægningen igennem det sidste årti har været præget af en tankegang om ’så lidt regulering som muligt’, er det især fascinerende, hvordan ikke-planlægning vises på kort, og hvordan kortet faktisk i mange tilfælde siger mere end den tilhørende tekst – og dermed bliver et performativt kort. Keywords: Fysisk planlægning, performative kort, plansystemet
Denne artikel kigger på de formelle planer, der med hjemmel i Planloven laves for udviklingen af Danmark. Fysisk planlægning er naturligvis en politisk disciplin, hvor skiftende regeringer kan sætte sin egen politik på landkortet. Men det er ikke altid populært at være for tydeligt i sit sprog, derfor er det interessant at se, hvordan disse politikker omsættes og Line Hvingel COWI lthv@cowi.dk
optræder på kort. Planloven opererer med tre grundlæggende plantyper, som fordeler sig på to myndigheder, nemlig landsplanredegørelser, som Erhvervs- og Vækstministeren laver efter hvert nyvalg, samt kommune- og lokalplaner, som laves af kommunerne. Før strukturreformen i 2007 lavede de tidligere amter regionplaner, hvis kort tilsammen udgjorde en meget detaljeret, arealregulerende plan for Danmark, der tilsammen viste, hvor udvikling i form af bestemte arealanvendelser var tiltænkt, og hvor udvikling var uønsket, jf. eksemplet jf. figur 1. Som følge af strukturreformen blev amterne nedlagt og samlet i større regioner. De tidligere regionplaner blev i samme forbindelse erstattet af mere PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 61
Figur 1. Udsnit fra kortet fra regionplanen for Nordjyllands Amt (2005).
strategiske overordnede regionale udviklingsplaner
kortbilag, der med ’overordnede, ikke præcise
(RUP), som ikke fokuserede på arealanvendelsen på
udpegninger illustrerer det i planen nævnte indhold’,
samme detaljerede måde som regionplanerne jf.
jf. lovens §10a. Noget som kan give enhver landinspek-
figur 2. Faktisk stillede planloven krav om, at den
tør kuldegysninger, men som i god planlæggerånd
regionale udviklingsplan skulle indeholde et
lægger op til at tegne med den brede pensel.
Færger til Norge.
Grenen, Skagen, historisk bymiljø, internationalt turismeknudepunkt, Råbjerg Mile, Tversted Plantage.
Hirtshals: By- og færgeturisme, Nordsø-museet,
Færger til Norge, Færøerne, Island og Shetlandsøerne.
Sommerhuse, sol og strand, Løkken, Blokhus, Fårup Hjørring: Middelalderbykerne, Sommerland, Lønstrup. byturisme fra den nordvestlige vestkyst.
Hanstholm, Lild Strand, fiskerleje, Bunkers, Vester Torup og Lild Vestvolden. Plantager Vigsø Fiskelejer, Hanstedreservatet, nationalpark Thy, Klitmøller, Vorupør, Vilsbøl Plantage, Hvidbjerg og Stenbjerg Plantager Thisted: Byturisme, historisk bymiljø, bryghus, fjorden. Agger
Brønderslev: Byturisme fra Blokhus-Løkkenområdet. Jyske Ås Dr.lund Storskov
Bulbjerg, Slettestrand, Svinkløv Klitplantage. Aalborg: Erhvervs- og byturisme, Aalborg Zoo. Løgstør, fjorden, Rønbjerg, Livø, Ertebølle, Trend, Hvalpsund.
Nykøbing Mors, Jesperhus Blomsterpark, Legind Bjerge, sejlerturisme molerlandskaber
Færger til Sverige og Norge.
Frederikshavn: By- og færge-turisme, shopping.
Sæby: Byturisme, Sommerhuse, Voerså. Læsø: Salt, Vesterø Havn, Østerby Havn, Rønnerne.
Hals, Hou, Skansen, sommerhuse, havnemiljø.
Øster Hurup, Als, badested for Himmerland, Lille Vildmose. Rebild Bakker
Hobro, Mariager, Hadsund: Historisk bymiljø, Birgittaordenen, fjordturisme.
Regionale turist- og feriefritidsegne omkring større regionale byer Skov- og naturområder Mest besøgte attraktioner Byer med limfjordsturisme
Figur 2. Udsnit fra kortet fra den regionale udviklingsplan i Region Nord (2008).
62 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
I dag er fysisk planlægning på det regionale
REGERINGENS DANMARKSBILLEDER
niveau helt fjernet fra planloven. Den regionale
I Danmark har vi siden 1938 haft en planlov, der i
udviklingsplan er blevet erstattet af en regional
hovedtræk minder om dén, vi har i dag. Grund-
erhvervs- og vækstplan, som altså ikke mere er
læggende bygger loven på et princip om decentra-
reguleret af planloven, så der er sket yderligere et
lisering og rammestyring. Det vil i praksis sige, at
skridt væk fra arealreguleringen og over i den
planloven udstikker nogle rammer for planlæg-
strategiske planlægning. I forhold til planloven er
ningen, blandt andet hvilke planer, der skal laves
der således nu kun to aktører tilbage; ministeriet
og hvornår. Men loven siger ikke noget om det
og kommunerne, der står for den egentlige
kvalitative indhold i planerne. Det er op til de
arealbunde fysiske planlægning i Danmark.
respektive myndigheder at beslutte. Således kan
På kommunalt niveau laves der som tidligere
man forestille sig en situation, hvor man på
nævnt kommuneplaner og lokalplaner. Kommune-
landsplan har en stærk holdning til landets fysiske
planer laves hvert fjerde år, i første halvdel af
udvikling, og hvor man derfor udstikker en
valgperioden, og lokalplaner laves løbende efter
detaljeret politik på området, og en anden
behov i forbindelse med nybyggeri eller andre
situation hvor man har en meget liberal holdning
væsentlige ændringer i det bestående bymiljø.
til planlægning, som ikke skal styres men ske på
Detailplanlægningen fra de tidligere regionplaner
markedets vilkår, og hvor man derfor ikke
er flyttet til kommuneplanerne, der ifølge
udstikker mange nationale rammer herfor. Begge
planloven skal vise både de såkaldte retningslinjer
situationer vil leve op til planlovens tekst, men de
for arealanvendelsen samt de konkrete rammer for
to situationer vil medføre meget forskellige
mindre dele af byerne på et kort. Denne decentralisering er, som det næste kapitel viser, en del af en tendens, som i de senere år har præget udviklingen på området. Især i de seneste år har holdningen været, at planloven er en barriere for vækst, og at kommunerne skal have friere rammer for den lokale udvikling. Selvom der ikke formelt er krav om et kort, indeholder landsplanredegørelserne som regel et kort, og det er ret interessant at iagttage, hvordan disse friere rammer tegnes på et kort. Landsplanredegørelse blev tidligere udgivet hvert år og havde karakter af en status og en gennemgang af grundlaget for den fremtidige planlægning, i form af statistikker for befolkningsudvikling, flytte- og pendlingsmønstre mm. I 1992 gik man over til at udgive landsplanredegørelser hvert 4. år. Hermed kommer cyklussen til at følge regeringsperioden, og planerne fik et mere politisk præg. I det følgende vil vi zoome ind på udvalgte landsplanredegørelser og se sammenhængen mellem den italesatte, eller manglede tiltalesatte politik. I nogle tilfælde vil kortet faktisk illustrere den reelle hensigt med politikken bedre, end selve teksten gør.
Figur 3. Landsdækkende bymønster fra landsplanredegørelse 1981 (Miljøministeriet, 1981, s.34).
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 63
råderum for kommunerne i deres udførende planlægning. I det følgende foretages fire nedsalg i tre karakteristiske perioder, hvor der kan ses netop meget forskellige syn på landsplanpolitikken, og der kan ses, hvordan dette afspejler sig i kortet. Plansystemet i 1970’erne og 1980’erne – velfærdsstatens storhedstid og keynesianisme I de første landsplanredegørelser, der udkom årligt fra 1975, var Planstyrelsen optaget af at skitsere et overordnet bymønster. Diskussionen om et fremtidigt bymønster blev lanceret i et debatoplæg i 1978 (Planstyrelsen, 1978). Intentionen var at opbygge et landsdækkende hierarki af byer for at sikre, at alle landets borgere ville bo inden for en radius af 15 km fra et egnscenter jf. figur 3. Landsplanlægningen var således rodfæstet i en traditionel velfærdstankegang om, at alle skal have lige adgang til et minimum af offentlige og private services. Et vigtigt fokuspunkt i landsplanlæg-
Figur 4. Københavns vigtige rolle for Danmark i en europæisk kontekst (Miljøministeriet 1992, s.14)
ningen blev derfor også at opgradere landsdels-
starten af 1990’erne i højere grad baserer sig på
centre og egnscentre i dele af landet, hvor disse
målet om at forvandle København til en
målsætninger ikke var opfyldt – primært i Nord- og
konkurrencedygtig international storby i en
Vestjylland. Denne tankegang kan også genfindes
europæisk sammenhæng. Samtidigt kanaliseres en
på illustrationer af Danmarkskortet. Figur 3 viser et kort fra landsplanredegørelse 1981. Målsætningen om at opbygge et bymønster og sikre en ligelig udvikling i hele landet gennem landsplanlægning er rodfæstet i en keynesianistisk tankegang, og hvad geografen David Harvey har kaldt urban managerialism (Harvey, 1989). På mange måder blev landsplanlægningen i denne periode et værktøj til at rumliggøre og monitorere i hvilket omfang velfærdsstatens ideal of social, økonomisk og geografisk lighed opfyldes (Carter et al., 2015). Urban entrepreneurialismens indtog i 1990’erne Med planlovsreformen i 1992 blev planlægningens formål korrigeret, således at målet om ligelig udvikling i hele landet opgives til fordel for det mere tvetydige mål om at sikre en hensigtsmæssig udvikling. Hermed åbnes der op for en ny måde at forstå og fortolke landsplanlægningen på, som fra 64 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Figur 5. Danmarkskortet i landsplanredegørelsen 1992 (Miljøministeriet 1992, s.15).
Figur 6. Overgangen til urban entrepreneurism (2000)
lang række statslige investeringer til hovedstads-
Danmarkskortet jf. figur 4. Det hierarkiske
området, såsom Øresundsbroen, Ørestaden, metro
bymønster fra tidligere kan ikke aflæses på samme
og udbygning af Kastrup Lufthavn med det formål
måde af kortene fra denne landsplanredegørelse jf.
at koncentrere den økonomiske aktivitet i hoved-
figur 5. Men det skulle i høj grad den skiftende skala
stadsområdet og Øresundsregionen. Igen kan denne
i fokus fra det nationale til det Europæiske plan.
ændring i landsplanlægningen aflæses på afbildnin-
David Harvey betegner dette skifte i bypolitik-
ger af Danmarkskortet. Mest interessant er måske, at
ken som et skifte fra urban managerialism til
Danmark og København afbildes som en del af en
urban entrepreneurialism, dvs. et skifte mod en
større europæisk sammenhæng, men også at
mere entreprenant og markedsbaseret tilgang til
Københavns nye vigtige rolle fremhæves på
bypolitik, men også en erkendelse af statens vigtige PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 65
REGIONERNES GEOGRAFI HOVEDSTADEN OG ØSTJYLLAND YDEROMRÅDER VIGTIG TRANSPORTRUTE BY OVER 100.000 INDB. ANDEN BY OVER 20.000 INDB. GRÆNSE FOR LANDSPLANDIREKTIV FOR HOVEDSTADSOMRÅDET
Figur 7. Centraliseret vækst og tåge over Vestjylland (2006)
rolle i forhold til at underbygge og understøtte
dele af landet er ’dækket ind’, men formentligt
strategisk udvalgte byer og regioners konkurrence-
også for at illustrere at de traditionelle arbejds-
evne. Neil Brenner (2004) betegner denne periode
markedsoplande, der arbejdes med i landsplanlæg-
som værende karakteriseret ved glocaliserings-
ningssammenhæng, er ved at smelte sammen til
strategier, dvs. strategier som lokalt forsøger at
byregioner.
forholde sig til en række globale samfundsten-
I 2006 ændrer Danmarkskortet karakter,
denser, herunder globalisering, et friere marked og
delvist i kraft af strukturreformen, men i lige så
ikke mindst overgangen til videnssamfundet.
høj grad i kraft af, at det Østjyske Bybånd
Målet om at styrke Københavns position
italesættes og afbildes som Danmarks andet
internationalt fastholdes op igennem 1990’erne og
vækstområde jf. figur 7. Politikken om ligelig
2000’erne. Samtidigt er det interessant at bemær-
udvikling og den grafiske afbildning med
ke, hvordan målet om at sikre en vis ligelig
koncentriske cirkler opgives til fordel for en
udvikling også fastholdes, således at der opnås et
differentieret rumlig forståelse, der italesætter et
Danmark i balance, som det udtrykkes i landsplan-
Danmark bestående af center, yderområder
redegørelsen fra 2003 (Miljøministeriet, 2003).
(populært kaldt Udkantsdanmark) og mellem-
Denne politik illustreres på Danmarkskortet fra
områder. Neil Brenner betegner denne periode
landsplanredegørelse 2000 jf. figur 6., hvor der
som glocaliseringsstrategier runde 2, dvs. en
opereres med koncentriske cirkler omkring de
periode hvor et nyt lag af byer ’hopper med på
større danske byer, delvist for at illustrere at alle
vognen’ og adopterer mange af de samme
66 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
konkurrencebetonede bypolitikker som deres
mod vækst, ses planlægningsskepsissen nu også
konkurrenter gjorde det i starten af 1990’erne.
at være slået igennem i den mere formelle del af planlægningen. Som sagt er selve landsplan-
Vækstfiksering og planlægningsskepsis
redegørelsen ikke udkommet endnu, men den
Den differentierede planlægningsforståelse
forventes at lægge sig op af udmeldingerne i
fastholdes i landsplanredegørelse 2010 og sam-
regeringsudspillet.
tidigt diskuteres det hvordan ”løsningernes geografi må tilpasses problemernes geografi”
KONKLUSION
(Miljøministeriet, 2010, s.3). Men bortset fra denne
Afbildninger af Danmarkskortet er en integreret
bemærkning, adskiller denne landsplanredegørelse
del af landsplanlægningen. Med politiseringen af
sig mest ved at være blottet for geografi (Galland &
landsplanredegørelsen i planlovsreformen i 1992
Enemark, 2013), idet der brydes med den faste
fik Danmarkskortet tilføjet en ekstra politisk
tradition om at skitsere Danmarkskortet i lands-
dimension. Det er således blevet vigtigt for
planredegørelsen. Herudover adskiller landsplan-
mange kommuner, at de er repræsenteret på
redegørelsen sig ved at være i pixibogsformat
kortet, idet dette opfattes som et udtryk for, om
sammenlignet med dens forgængere og på blot 16
man er en del af Christiansborgs mentale
sider i alt. Dette skifte kan bedst tolkes som en
geografi. Det siges, at et billede siger mere end
gryende planlægningsskepsis og en manglende tro
tusind ord. Når det drejer sig om illustrationer af
fra politisk side på, at landsplanlægningen kan
Danmarkskortet i landsplanredegørelser, er dette
biddrage til at løse vigtige samfundsproblemer
delvist tilfældet. Ofte siger Danmarkskortet
(Olesen, 2011).
rigtig meget om den eksisterende regerings
I 2013 landsplanredegørelsen fortsætter
politikker inden for landsplanlægningen, men
tendensen fra 2006 jf. figur 8. Odense og Aalborg
kortet kan ikke nødvendigvis læses uden
har nu taget skridtet fra mellemområder til
forudgående kendskab til konteksten og til de
egentlige byregioner og er dermed blevet en del af
vigtige spørgsmål i tiden, som optager planlæg-
det ”fine” selvskab. I brennerske termer befinder vi
gere og ikke mindst politikerne. Afbildningen af
os i en 3. runde af globaliseringsstrategier.
Danmarkskortet er politisk, men det kan også
Derudover er det interessant at bemærke, at
være en hæmsko for landsplanlægningen, især
vindmølleparker for første gang har fået plads på
når den siddende regering har et ønske om at
Danmarkskortet, hvilket selvfølgelig er helt i tråd
afpolitisere landsplanlægningen. I denne
med den daværende regerings politikker om grøn
situation bliver fraværet af et Danmarkskort
vækst.
meget sigende for landsplanlægningens tilstand.
I skrivende stund lader den nyeste landsplan-
En anden tendens vil være, at afbildningen af
redegørelse vente på sig. Regeringen har dog i
Danmarkskortet bliver mere utydelig eller
november 2015 udsendt et regeringsoplæg med
’fuzzy’, således at Danmarkskortet ikke inviterer
titlen ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, som
til unødig debat. Men på samme måde, som et
beskriver, hvordan regeringen blandt andet
billede ikke nødvendigvis kun inviterer til en
gennem lempelser af planloven forventer vækst
fortolkning, kan Danmarkskortet læses på flere
– ikke italesat som et middel mod et bedre
måder, alt efter læserens kontekst og geografi.
Danmark, men som et mål i sig selv. Helt
Dette betyder også, at ’meningen’ med
nøjagtigt er målet et løft i BNP på 2,5 mia. kr.
Danmarkskortet ikke kan kontrolleres af
over de næste tre år. Med målet om vækst,
forfatteren, men skabes i et komplekst samspil
lempelserne i kravet om planlægning og fraværet
imellem forfatter og læser. Kortet kan derfor
af udmeldinger om fysisk planlægning som vejen
løsrive sig fra dets kontekst og skabe dets eget liv PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 67
Figur 8. Nyeste kort fra 2013.
og identitet (Jensen & Richardson, 2003). På
haft for planlæggere og politikkeres måde at
denne måde bliver kortet performativt og kan
tænke planlægning på. På samme måde har
spille en vigtig rolle i forhold til at forme
Danmarkskortet fra 2006 haft en stor betydning
diskurser og planlægningstilgange. Tænk blot på
for vores måde at forstå Danmarks geografi på,
den enorme betydning afbildningen af Hoved-
som bestående af center og yderområder, selvom
stadsområdet som en hånd (Fingerplanen) har
dette formentligt ikke var kortets hensigt.
68 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
REFERENCES • Lov om Planlægning (gældende), LBK nr. 1529 af 23/11/2015 • Lov om Planlægning (historisk), LBK nr. 813 af 21/06/2007 • Lov om Planlægning (historisk), LBK nr. 883 af 18/08/2004 • Regional udviklingsplan Nordjylland, 2008 • Regionplan, Nordjyllands Amt, 2005 • Brenner, N. (2004) Urban governance and the production of new state spaces in western Europe 1960-2000. Review of International Political Economy 11(3): 447-488. • Carter, H., Larsen, H.G. & Olesen, K. (2015) A planning palimpsest: neoliberal planning in a welfare state tradition. European Journal of Spatial Development, 58, 1-20. • Galland, D. & Enemark, S. (2013) Impact of structural reforms on planning systems and policies: loss of spatial consciousness? European Journal of Spatial Development, 52, 1-23. • Harvey, D. (1989). From managerialism to entrepreneurialism: the transformation in urban governance in late capitalism. Geografiska Annaler B, 71(1), 3-17. • Jensen, O.B. & Richardson, T., (2003) Being on the map: the new iconographies of power over European space. International Planning Studies 8 (1), 9-34.
• Miljøministeriet (1981) Redegørelse fra miljøministeren om landsplanlægning. København: Miljøministeriet. • Miljøministeriet (1992) Danmark på vej mod år 2018. København: Miljøministeriet. • Miljø- og energiministeriet (2000) Lokal identitet of nye udfordringer. København: Miljø- og energiministeriet • Miljøministeriet (2003) Et Danmark i balance. København: Miljøministeriet. • Miljøministeriet (2006) Det nye danmarkskort. København: Miljøministeriet. • Miljøministeriet (2010) Landsplanredegørelse 2010. København: Miljøministeriet. • Miljøministeriet (2013) Grøn omstilling - nye muligheder for hele Danmark. København: Miljøministeriet • Olesen, K. (2011) Strategic spatial planning in transition: a case study of Denmark. PhD afhandling. Aalborg: Aalborg University. • Olesen, K. & Richardson, T. (2011) The spatial politics of spatial representation: relationality as a medium for depoliticization? International Planning Studies 16 (4): 355-375. • Planstyrelsen (1978). Det fremtidige bymønster. København: Planstyrelsen.
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 69
MAPS FOR COPENHAGEN
Maj Horn Freelancer majhorn@msn.com
Signe Rom Freelancer signe_rom@hotmail.com
I denne artikel introduceres Maps for Copenhagen. Et socialt funderet kunstprojekt og en alternativ guidebog til København, der tematiserer byrum, kortlægning og det at være asylansøger i Danmark. Artiklen er bygget op omkring spørgsmål stillet af personer, som på forskellig vis har været en del af projektet. Igennem svar på disse behandles centrale aspekter af det at arbejde kunstnerisk med et politisk emne som asylpolitik, om kunstens mulighed for at komme med funktionelle interventioner i svære problemstillinger, om det performative i kortlægning og om de interesser og historier, der kommer til syne igennem en alternativ guidebog til København. Keywords: Maps for Copenhagen, København, asylpolitik, billedkunst, performative kort, byrum, social kunst, arabisk byguide.
Hvordan ser København ud, når du ser byen for første gang? Hvor skal du starte for at forstå dette nye sted, de sociale spilleregler og genvejene? Hvordan begynder du at gøre byen til din by – og hvordan kan du bruge byen på trods af barrier som manglende sproglig og kulturel forståelse og uden penge i lommen? Maps for Copenhagen er et projekt, hvor vi med nysgerrighed som drivkraft har sat os for at undersøge disse spørgsmål, og herigennem forskellige aspekter af det at høre til, tidslighed, offentligt rum og hvordan man opbygger et forhold til et nyt sted fra en marginal position. Projektet er et samarbejde mellem kulturformidler Signe Rom og billedkunstner Maj Horn. De fleste af projektets aktiviteter har fundet sted i Trampolinhuset, et kulturhus for asylansøgere, migranter og andre brugere i København NV. Projektet kom løbende til at involvere en stor gruppe af Trampolinhusets brugere og frivillige, der har deltaget som videns-bidragere, oversættere, billedkunstnere, designere og projektassistenter. Efter to-et-halvt års arbejde kunne vi i december 2014 præsentere den alternative guidebog Maps for Copenhagen, der primært guider til offentlige og gratis steder, og som er den første guidebog til København på både dansk, engelsk og arabisk. 70 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Billede 1. Maps for Copenhagen. Foto: Maj Horn.
Guidebogen er inddelt i 10 kapitler, som
projektet. Vi har valgt at benytte os af denne
tematiserer forskellige måder at bruge byen på.
metode, da vi mener, at den ligger godt i tråd med
Hvert kapitel indeholder et kort, som er udarbejdet
projektets kollektive ånd, og hjælper os til at undgå
af en billedkunstner, samt et indeks med informa-
rigide eller egne helhedssøgende narrativer
tion om de på-kortet-inkluderede steders atmos-
omkring projektet.
fære, åbningstider, adresser mm. Det arbejde, som ligger til grund for guidebogen, kan karakteriseres
SPØRGSMÅL OG SVAR
som social proces. Det har handlet om dialog,
”I hvilken grad mener I, at jeres akademiske virke er i
fælles kortlægning med Trampolinhusets brugere
stand til at bidrage til en aktiv forandring i forhold til den
og ture rundt i byen. På den måde handler Maps
aktuelle asylpolitik?”.
for Copenhagen også om, hvad der sker i sociale
Nermin Durakovic, billedkunstner, har lavet
møder, som tager udgangspunkt i fælles videns-
kortet over, hvor man kan gå hen for at møde nye
indsamling, om medejerskab og om at tage sig tid
venner.
og mod til at lytte. Guidebogen er blevet omdelt til de asylcentre,
Det kunstneriske og akademiske arbejde vi har lavet i forbindelse med Maps for Copenhagen, har
som er nærmest København, den bliver foræret væk
klart en asylpolitisk dagsorden, men når det
til Trampolinhusets brugere og den bliver solgt til
kommer til en aktiv forandring af den aktuelle
produktions pris i udvalgte kunstboghandler.
asylpolitik, er det et anliggende, der kræver
I det følgende afsnit præsenterer vi forskellige aspekter af vores arbejde med vidensdeling om og
partipolitisk vilje. Vores fokus har været at skabe noget, der
kortlægning af København. Artikel er bygget op
forholder sig til den aktuelle situation, som de fleste
over en række spørgsmål, som vi er blevet stillet af
asylansøgere i dag lever i. Nemlig social isolation og
personer, der på forskellig vis har været en del af
en fastholdelse i fattigdom, da man som asylansøger PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 71
Billede 2. Kort over steder med mest solskin af Sara Grønborg. Foto: Maj Horn og Eduardo Abrantes.
i Danmark ikke må tage arbejde i de måneder eller
Vi synes, at vi igennem disse kortlægninger er
år ens sager behandles. Med Maps for Copenhagen
med til at tegne et portræt af København med
tager vi udgangspunkt i det aspekt af asylansøgers
sociale og asylpolitiske dimensioner og til at gøre
liv, som handler om, hvordan man kan bryde
nogle historier og bevægelsesmønstre synlige, som
følelsen af social isolation ved at opbygge en relation
ellers tilhører det marginale og usynlige. Med
til den by, man bor i og benytte sig af de muligheder,
projektet håber vi, at vi kan være med til at skabe
der her er til stede. Dette er især svært at gøre, hvis
mere generel bevidsthed om både de problematik-
man ikke har mulighed for at bruge penge i
ker og muligheder, der eksisterer.
interaktionen med byen. Vi har derfor arbejdet på en guide til steder og aktiviteter, som er gratis. Vores
”Hvordan har I udvalgt de kort/kategorier som er med i bogen
projekt kommer sandsynligvis ikke til at ændre den
og hvordan bruger man kortet til at finde nye venner?”.
politiske dagsorden, men vi har forsøgt at skabe et konkret redskab, til at imødegå ét af de problemer, man som asylansøger er stillet overfor.
Nidal Abo Nizar, bruger af Trampolinhuset og projektassistent. De ti kort og dermed ti tematiske afsnit, som
Derudover er der selvfølgelig politiske spor i de
bogen indeholder, er blevet til igennem de mange
billeddannelser som guidebogen indeholder. Et kort
dialoger, vi under hele projektet har haft med folk
kan jo siges at være et performativt billede, da det
omkring deres brug af byen. Da vi startede
igennem sin eksistens opfordrer den der læser det til
projektet, vidste vi ikke, at det skulle blive til en
en handling – eller til at udforske kortets ruter i sit
guidebog. Vi var først og fremmest interesserede i
sind. I Maps for Copenhagen er det politiske statement
at starte en dialog med Trampolinhusets brugere
en performativ synliggørelse af en gruppe menne-
om det offentlige rum og specifikke steder. Vi satte
sker, deres tilstedeværelse i København, deres måde
rammerne for aktiviteter som fælles kortlægninger,
at bevæge sig på og det de søger i byen.
dialoger og ture rundt i byen, for at indkredse
72 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
Billede 3. Kort over parker og grønne områder af Annette Skov. Foto: Maj Horn og Eduardo Abrantes.
forskellige interesser, observationer og
”Hvilket af de forskellige kort har været mest anvendt af
præferencer, der naturligt opstår i mødet med en
jeres læsere?”.
ny by. I dette tilfælde København. Det er igennem det store vidensarkiv, vi sammen med Trampolinhusets brugere har oparbejdet, at vi har udvalgt temaerne for de forskellige kort og
Tone Olaf Nielsen, Medstifter og aktivitets- og kommunikationskoordinator i Trampolinhuset, projektets mentor. Det er vores klare indtryk, at de to kort som har
kategorier. Flere af kortene er tænkt som direkte
været mest populære, dem som folk har spurgt
svar på spørgsmål, vi er blevet stillet, f.eks. ”Hvor
mest ind til, har været kortet over, hvor man kan
kan jeg tage hen for at høre en god koncert?” ”Hvor
spise og drikke kaffe, samt kortet over hvor man
kan jeg gå hen for at møde nye venner?” og ”Hvor
kan møde nye venner.
kan jeg gå hen med mine børn?” Især spørgsmålet om, hvor man kan gå hen for
Et kort over hvor man kan spise og drikke kaffe ville nok også være i høj kurs i enhver anden
at møde nye venner, har været tilbagevendende.
guidebog til København. Dog tegner der sig i Maps
Kortet ”Hvor kan jeg gå hen for at møde nye
for Copenhagen et billede af en anderledes måde at
venner” indeholder 13 forskellige steder, som alle
være i byen på, end den mange er vant til, da
er blevet anbefalet af deltagere i projektets
guidebogen guider til steder som enten er gratis,
workshops, som svar på dette spørgsmål. De 13
eller meget billige. Det vil sige, at der er flere
steder ses indledningsvis i forhold til deres
folkekøkkener og varmestuer med, end dyre cafeer
placering i byen på et oversigtskort, og på de
og gourmet restauranter.
efterfølgende sider kan man i indekset se en
Man kan sige, at det også er særlig for vores
illustration af hvert sted, samt læse om hvad der
guidebog, og de interesser den lader kommer til
sker på stedet, dets atmosfære, hvor det ligger, og
syne, at der er et kort med over hvor man kan
om det koster noget at komme der.
møde nye venner. Et faktum der understreger, hvor PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 73
Billede 4. Kort over steder med billige dagligvarer af Paula Bulling. Foto: Maj Horn og Eduardo Abrantes.
ensomt det kan være at skulle starte forfra i en ny
hurtigt tydeligt, at vi var nødt til at stille alle vores
by og et nyt land.
medbragte forventninger og forestillinger fra os i
Vi ved også, at Trampolinhusets Women’s Club har brugt kortet ’Steder du kan gå hen med dine børn’, som udgangspunkt for deres aktiviteter.
døren, og prøve at tune os ind på den virkelighed, som mennesker der søger asyl i Danmark lever i. Det var et stort realitets-clash for os, fordi det er en meget kaotisk og støjende virkelighed, og de
AFSLUTTENDE KOMMENTARER
mennesker, der bebor den, har uendeligt meget på
Overordnet set er vi ikke meget for at konkludere,
spil. Deres liv handler om grundlæggende ting som
da Maps for Copenhagen stadig er en åben
personlig sikkerhed, adskillelse fra- og uvished om
størrelse, der kan blive til mange ting endnu. Men
deres familiemedlemmer osv. Som de to danske
vi deler gerne af de erfaringer, vi har gjort med
middelklassekvinder med lange videregående
projektet indtil videre.
uddannelser, vi er, var det udfordrende at arbejde kreativt i en situation, hvor vi var så meget på
”Hvad synes I har været den største udfordring for jer ved dette projekt?”. Vladimir Tomic, billedkunstner, har lavet
udebane. Det betød, at vi i starten af projektet havde en stor udfordring i at finde det rigtige niveau for de
kortet over hvor man kan gå hen for at se og
aktiviteter, vi satte i gang, i at finde en måde at skabe
opleve kunst.
en god kontakt med Trampolinhusets brugere på.
Da vi kom i Trampolinhuset første gang, havde
Det var på den baggrund også en udfordring for
vi en masse ideer om, hvad det var for et projekt, vi
os at bevare troen på, at der i denne virkelighed er
netop var gået i gang med. Det blev dog meget
plads til det, vi kom ind med - nemlig nysgerrig-
74 • PERSPEKTIV NR. 27 • 2016
hed, abstraktioner og kunst. Vores konklusion er helt klart, at der er behov for disse kvaliteter, for at denne virkelighed ikke skal blive for monoton og kvælende, men at det også er en virkelighed, hvor man bliver nødt til kontinuerligt at insistere på dem. Det valgte vi at gøre. Det som har givet liv til projektet, har været den lyst til at dele viden og erfaring som vi igennem hele forløbet har mødt hos Trampolinhusets brugere. Således at vi i fællesskab har kunnet indsamle et vidensarkiv over steder og måder at bruge København på. Vi har på baggrund af dette vidensarkiv brugt kortlægning til at tegne et anderledes portræt af byen. Et portræt der afspejler de stemmer og historier, der har gjort sig gældende undervejs i processen. Hvor blandt andet det ensomme ved at være ny i en by er blevet tydeligt Vi har igennem projektet ønsket at sætte rammerne for en proces, der har handlet om at
Om projektet Maps for Copenhagen • Ide, projektkoordinering og kuratering: Maj Horn & Signe Rom. • Grafisk design: Eller med a. • Videns-indsamlere: Rana, Eco, Shams, Shukri, Mohammed, Ahmed, Fira Oll, Bhsap, Serdar, Birte, Modar, Nidal, Adeel, Noura, Emad, Ismail, Lina, Mohammed, Ana Paula, Jana, Deá, Nina, Emmanuel, Aabdarrahim, Nora, Nicoline, Afro, Raz, Lucien, Naraki, Asif, Kristian, Reema, Natasha, John, Benben og Omid. • Kunstnere: Bonnie Fortune, Sara Grønborg, Vladimir Tomic, Parul Modha, Søren Assenholt, Paula Bulling, Maj Horn, Nikolas Theilgaard, Annette Skov, Nermin Durakovic, Emma Smith og Lucia Merlo. • Oversættere: Ali Ali, Shams Hashim Alfadal, Natasha Hogan. • Økonomisk støtte: Nørrebro Lokaludvalg, Interkulturelt Center (IKC), BUPL og Grosserer L. F. Foghts fond. • www.mapsforcopenhagen.com • www.majhorn.dk • www.signerom.dk • www.trampolinehouse.com Artiklen er skrevet af Signe Rom, i dialog med Maj Horn.
interagere med mennesker, og i fællesskab give form til en praktisk løsning på ét af de forhold, der gør tiden som asylansøger sværere end den allerede er. I den sammenhæng har kortlægning vist sig at være et rigtig godt redskab, både til dialog, men også som et direkte brugbart objekt. Vi håber, at guidebogen Maps for Copenhagen og især kortet over, hvor man kan møde nye venner, vil afstedkomme mange nye oplevelser, forbindelser og møder.
PERSPEKTIV NR. 27 • 2016 • 75
KORTDAGE 2016: HUSK AT TILMELDINGEN TIL ÅRETS KONFERENCE ÅBNER TIRSDAG D. 16. AUGUST KL. 10.00
GOD SOMMER!