5 minute read
TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN
AF PIA ASVIG OG INGER MILLARD
School for Life oprettede eftermiddagsklasser – og de hjælper genåbningen på vej.
Advertisement
Efter ca. 10 måneders nedlukning på grund af corona åbnede grundskolerne i Ghana igen midt i januar. Uddannelsesmyndighederne havde lavet et grundigt forberedelsesarbejde forud bl.a. med planlægning af corona-forholdsregler. School for Life og andre civilsamfundsorganisationer var med til at skabe opmærksomhed om skoleåbningen og opfordrede alle forældre til at sende børnene tilbage i skolen.
Trods det er der børn, som er droppet ud, og i det hele taget er det en stor udfordring for børnene at komme tilbage i skole efter en så langvarig nedlukning, ikke mindst i de landsbyer i Nordghana hvor Ghana Venskabs Empowerment for Life (E4L) program gennemføres. Her har børnene ikke haft adgang til hjemmeskole med online undervisning, så der er meget tabt læring at indhente. Børnene er automatisk rykket et klassetrin op, så de kæmper med at finde sig tilrette i skolen igen og komme på omgangshøjde med kravene på den nye årgang.
FØR SKOLERNE KOM I GANG
Som beskrevet i Ghana Håndslag november 2020 startede School for Life i efteråret supplerende klasser i 30 landsbyer (6 i hvert E4L distrikt), hvor 1.739 børn modtog undervisning, der forberedte dem til at komme tilbage til skolen. De 60 klasser skulle egentlig have hver 25 elever eller i alt 1.500, men behovet og interessen var så stor, at der endte med at blive en lidt større målgruppe, som fik gavn af indsatsen. Forløbet sluttede med udgangen af januar, men materialet og tilgangen er gjort tilgængelig for det formelle skolesystem, og School for Life ser det som en reel mulighed, at lærerne bruger det som støttemateriale i undervisningen.
I månederne op til genåbningen af skolerne gennemførte School for Life kampagner i radioen og på distrikts- og regionalt niveau for at sikre velforberedt genåbning af skolerne og opfordre forældrene til at støtte børnenes tilbagevenden til skolegang. Mange børn havde udført opgaver i familierne under den langvarige skolelukning. Der var et rigtig fint samarbejde med uddannelsesmyndighederne i distrikterne samt skolebestyrelser og forældreforeninger, som understøttede kampagnen og hjalp med at mobilisere forældre, så de hjalp med at gøre skolerne klar til genåbning.
SIDELØBENDE MED SKOLESTART
Andre landsbyer som hørte om de supplerende klasser var meget interesserede i, at deres børn også skulle få gavn af sådan et initiativ, og det blev heldigvis muligt. Samtidig med at skolerne startede i begyndelsen af 2021 forberedte GV sammen med School for Life en lignende indsats i 20 nye landsbyer støttet af midler fra ’Tilbage i skolen’ kampagnen, som kørte i slutningen af 2020. Der blev opnået et meget flot indsamlingsresultat på 125.400 kr., herunder et bidrag fra lokalgruppen i Glambjerg og mange enkeltbidrag, heriblandt en ganske stor enkeltdonation. Indsatsen blev tilpasset til at køre parallelt med at børnene startede i skolen, så de supplerende klasser blev gennemført som eftermiddagsundervisning 3 dage om ugen, stadig med 2 klasser i hver landsby – en for de yngste årgange og en målrettet de ældre elever. Lokale unge fra de pågældende landsbyer blev ligesom i efterårsforløbet trænet som facilitatorer til at undervise børnene, og aktører omkring skolerne – fx skolebestyrelse og forældreråd – spillede en aktiv rolle i forhold til at sikre opbakning og tilskynde til, at børnene fastholdes i skolen.
School for Lifes leder Wedad Sayibu.
VIGTIG STØTTE FRA ERIK THUNES LEGAT
Sidste nyt er, at GV har fået en bevilling fra Erik Thunes legat. Så med deres bevilling og en bevilling fra Fonden af 21. marts 1979 vil vi nu sammen med SfL starte 50 klasser i 25 nye landsbyer.
Screenshot fra en film om SfL’s supplemental classes.
Initiativet er blevet særdeles godt modtaget i landsbyerne. School for Life’s daglige leder, Wedad Sayibu, fortæller, at det virkelig har skabt et sammenhold om at få skolerne godt i gang og støtte børnene i at vende tilbage og indhente tabt læring. Forløbet kører over 3 måneder, men landsbyerne planlægger på eget initiativ at køre videre med ekstra undervisning til børnene. Den lokale rekruttering af de unge facilitatorer skaber en forankring, som gør dette muligt, og det er virkelig dejligt, at initiativet har skabt et momentum, som forhåbentlig kan bæres videre med lokale kræfter.
VI VIL GERNE HJÆLPE FLERE BØRN PÅ VEJ
Med ovennævnte indsatser er børn i 50 landsbyer hjulpet på vej med at få en bedre skolestart og indhente tabt læring, men der er stadig mange i de 5 distrikter Empowerment for Life arbejder i, som efterspørger et lignende tilbud. Og School for Life fortæller, at selvom skolerne startede i januar måned er det stadig relevant at sætte ind. Der er meget at indhente for børnene, og der er børn som ikke rigtig er kommet i gang med skolen igen, enten fordi de synes det er for svært, eller de var kommet så langt væk fra det og har fået opgaver i marken og husholdningen, så det kræver en ekstra indsats at få dem tilbage i skolen. Selvom den almindelige skolealder for grundskoleforløbet er 6 – 12 år, er der børn som starter senere i skolen, og derfor kan være en del ældre i de store klasser. De
TO FILM FRA DE SUPPLERENDE KLASSER
Der er produceret to små film fra de supplerende klasser i Saboba og Karaga. De er optaget i efteråret før skolerne genåbnede.
Du finder links til filmene her:
www.youtube.com/watch?v=37fRWXjEdfE www.youtube.com/watch?v=QnJlr5iHIN0
har især været udsat for at droppe ud, og piger fra 12 år og op har været særligt udsatte. Nogen er blevet gravide eller giftet bort, og nogen er taget til storbyerne for at tjene penge. GV arbejder derfor på at samle midler til et tredje forløb med supplerende klasser i yderligere 25 landsbyer. Vi har fået en donation fra Fonden af 21. marts 1979, som kan dække 10 klasser i 5 landsbyer, og venter i stor spænding på svar fra Erik Thunes legat, som i efteråret indikerede interesse i at støtte supplerende klasser. Med denne indsats vil vi kunne nå yderligere 1.250 børn, og dermed have afbødet problemer pga. skolelukningen for tæt på 4.000 børn.