Ghana Håndslag / Maj 2023

SHEANØDDER SKAFFER JOB

TIL TUSINDVIS AF KVINDER MIDTPROGRAM I BLADET

STOR BEVILLING TIL KLIMATILPASNING

DYSTRE UDSIGTER FOR GHANAS ØKONOMI

GHANA HÅNDSLAG

NO. 1 MAJ / 2023

7. OKT 2023

GV ER BLEVET KIGGET EFTER I SØMMENE

AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Vi befinder os i det sidste år af Ghana Venskabs program - Empowerment for Life (E4L) fase IV -–som kører i årene 2020-2023. Det er derfor tid til at vurdere, hvad vi har opnået og tænke fremad.

Foreningen er i gang med at søge vores donor, CISU, om en ny fase af programmet. Det er en længere proces med flere trin, herunder et såkaldt review af GV og programmet i Ghana. Et review er en systematisk gennemgang og vurdering af hvordan GV fungerer, det vil sige, hvordan vi er organiseret og hvilke procedurer og politikker vi har. Det er også en vurdering af det igangværende program og de resultater vi opnået sammen med vores partnere samt en vurdering af det nye program for 2024-2027. Med andre ord en ordentlig mundfuld. Heldigvis er konsulent Jørgen Skytte, der fik opgaven, en meget erfaren konsulent.

Jørgen arbejdede sig ind på opgaven ved at læse og analysere de mange dokumenter, vi sendte ham, det vil sige vores strategier, evaluering, politikker og så videre. Det var i højere grad Ghana Venskab der skulle vurderes, end det var partnerne og programmet, så der var også møder med sekretariatet og vores frivillige. Sekretariatet og GVs næstformand Erik Fyhn havde et heldagsmøde i Aarhus med Jørgen, og derudover blev der også arrangeret online møder med hhv. GV’s bestyrelse samt repræsentanter fra udvalgene.

Opgaven krævede også et besøg til Nordghana, og Jørgen rejste dertil sammen med en assistent, Natascha, i februar. Jeg deltog i besøget som repræsentant for GV og havde derfor mulighed for at have mange gode samtaler med review teamet undervejs.

Den længe ventede review rapport blev færdig og lå klar til at blive analyseret og diskuteret i slut marts på et møde med CISU. Og hvad kan vi så trække ud af rapporten? Først og fremmest er der tale om en positiv rapport, der har øje for og anerkender mange af GV’s styrker. Det gælder for eksempel

de frivilliges bidrag og det fine samarbejde mellem frivillige og sekretariatet: ‘GV is to be commended for running a small Secretariat in Denmark with limited staff, but with a large degree of volunteers supporting the programme in different capacities and roles. This in-kind contribution to E4L is not to be underestimate’.

Vores partnerskaber får også ros og herunder ikke mindst vores måde at arbejde sammen på: ’GV deserves credit for implementing the E4L in a very decentralised set-up, having only a small Secretariat in Denmark supported by a significant group of volunteers, some core programme staff in Ghana and with four strong implementing partners in Ghana. The set-up serves as a good practice example for localisation, local leadership, strong voluntarism, and costefficiency’.

Rapporten munder ud i seks anbefalinger, herunder, at vi skal skrue op for vores politiske arbejde. Det vil sige vores fortalervirksomhed rettet med myndighederne på lokalt og nationalt niveau. Det handler blandt andet om at sikre, at gode politikker – som for eksempel den nationale ungdomspolitik - bliver finansieret og ført ud i livet. GV har skrevet en respons på rapporten som i det store og hele anerkender rapportens konklusioner og vores villighed til at arbejde videre med anbefalingerne. Dermed fortsætter arbejdet indtil 6. september, hvor den endelig programansøgning skal indsendes til CISU. Der er meget at gøre, men vi har god energi på opgaven.

Lene Marie Andreasen

En millionbevilling til et projekt, som støtter bønder og unge i Nordghana i deres arbejde for at sikre, at civilsamfundet inddrages i den offentlige planlægning af klimatilpasning. Det er hvad CLIP, YEFL-Ghana og Ghana Venskab har fået. Projektet strækker sig fra lokalsamfundsniveau til distriktsniveau, og op til det nationale niveau.

I DETTE NUMMER:

LEDER: GV ER BLEVET KIGGET EFTER I SØMMENE

GHANA OVERBLIK: GHANA HAR HÅRDT BRUG FOR GÆLDSSANERING

BOGOMTALE

Ikke kun Ghana Venskab men også andre danske NGO’er oplever at det er blevet mere og mere besværligt at få lov at invitere gæster fra samarbejdslandene til Danmark for at deltage i møder. Det kræver visum men kravene til at opnå visum er svært gennemskuelige og det ender ofte med afslag.

STOR BEVILLING TIL KLIMATILPASNING

VISUM TIL DANMARK? FALDGRUBER ER DER NOK AF

REJSEEBERETNING: ”VI HAR GIVET OG LÆRT NOGET AF HINANDEN

INVITATION OG PROGRAM: GHANA HØJSKOLEDAG - GLOBAL DANNELSE

Flere organisationer og virksomheder hjælper kvinderne i Vestafrika med at blive uafhængige af deres mænds økonomi via sheanøddeproduktion. En af virksomhederne er AAK (Aahus Karlshamn) - en verdensførende global virksomhed, der er specialiseret i bæredygtige plantebaserede olie- og fedtløsninger fra bl.a. sheanødder.

SHEA SKABER VÆKST

- MEN KLIMAET ER PRESSET

FOR GAMLE TIL DERES KLASSETRIN

NU HAR 100 STUDERENDE VÆRET I GHANA

GV NOTER

BAGSIDEKAMPAGNE:

Ghana Venskab inviterede i maj 2023 til et spændende webinar med Marie Quistgaard, der sidste år undersøgte uønsket graviditet blandt skolepiger. Projektet var en del af et praktikforløb hos Ghana Venskabs partner, School for Life. Læs om webinaret og projektets resultater.

- STYRK JERES VIRKSOMHEDS SOCIALE PROFIL GENNEM ET SPONSORAT

SIDE 16

SIDE 20

SIDE 8

SIDE 7

GHANA HAR HÅRDT BRUG FOR GÆLDSSANERING

“GHANA OVERBLIK”

AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Inflationen er steget til cirka 50 procent, folks realløn falder endnu hurtigere, mens Ghana stadig forhandler om gældssanering og et stort lån fra den internationale valutafond, IMF. Nu begynder urolighederne i Burkina Faso at skabe spændinger og usikkerhed i Nordghana

I Ghana giver de stadigt mere uforudsigelige regnvejrsmønstre bekymrede panderynker, især hos landmændene, der ikke længere kan planlægge deres så- og høstarbejde, som de tidligere gjorde.

Men det er ikke vejret - og de bagvedliggende klimaforandringer - som er folks store hovedpine. Det er stadig den meget høje inflation, der har raset nu i mere end et år, og som nu i december nåede over 50 procent, men som i marts er faldet lidt til 45 procent. Inflationen eroderer folks realløn og købekraft, og giver tilskyndelse til straks-forbrug og ikke til opsparing og investering.

Høje prisstigninger sker nu på alle områder, og kerneinflationen er derfor også høj. Det kan bl.a. se ved at prisen på elektricitet i februar blev hævet med næsten 30 procent, mens prisen på vand blev sat 9 procent op. Altså større prisstigninger på to basale varer, som alle folk har et vist forbrug af.

LÅNEPAKKE SIKRET –- MEN USIKRE INVESTORER

Den høje inflation sammen med det store fald i værdien af cedien i 2022 har gjort den økonomiske krise uholdbar, da det har gjort investorer usikre. De forlanger nu en ekstra præmie for at låne Ghana penge. Det har betydet, at landet har måtte låne mere på det hjemlige finansmarked, og her er renterne endnu højere.

Samlet har det betydet, at Ghana i den sidste tid har måtte sætte 70-100 procent af sine indtægter af til betaling på sine lån. Landet har den højeste gælds-til-indtægtsratio, og dermed værste situation overhovedet, med undtagelse af Sri Lanka, som reelt gik statsbankerot i 2022.

Det betød at Ghana stoppede med at tilbagebetale på sine udenlandske lån i december 2022, samtidig med at den forhandlede med IMF om en støttepakke og gældssanering.

Ghana statsgæld er på 37 milliarder dollars, hvoraf 42 procent er til indenrigslångivere, som kommercielle banker, pensionsfonde osv. Den udenlandske gæld er til bl.a. Verdensbanken, Kina og andre lande, men der er også en større andel i euro-obligationer til en række forskellige private finansielle institutioner.

Ghana forhandlede en støttepakke på cirka 3 milliarder dollars på plads med IMF i starten af 2023, bl.a. betinget af en omstrukturering indenrigslånene og at andre større lande som US, EU og Kina også indgår i en gældsaneringsplan.

De fleste vestlige lande har formaliseret sådanne gældssaneringsforhandling i en såkaldt Paris Club, og med den har Ghana haft flere møder igennem foråret. Kina er dog ikke medlem af denne gruppe, og derfor har finansministeren også måtte flyve til flere møder i Kina om deres accept vedr. en gældssanering.

Trods positive meldinger både fra Paris og Beijing igennem marts og april er den endelig aftale endnu ikke plads her vedr. reaktionens deadline i slutningen af april.

Der har også været protester mod regeringens forslag til omstrukturering af dets mange indenrigslån, hvor den primært forsøge at udskyde sin tilbagebetaling ved at ombytte statsobligationer til nye statsobligationer med et lavere udbytte og senere udbetalingsdatoer.

Mange banker og analytikere finder, at denne plan kan betyde et større tab for Ghana end IMF-lånet kan opveje, da det kan resultere i at lokale banker krakker, og det vil igen betyde økonomisk ruin for mange deres indskydere og kunder.

Med en så fortvivlende økonomisk situation er det dog forventeligt, at der kommer en aftale på plads, så Ghana får lånepakken fra IMF og en vis gældssanering. Det er kun størrelsen på gældssaneringen og kravene for IMF’s lånepakke som er uvisse.

Dermed er det uomtvisteligt, at Ghanas offentlig sektor står foran en periode med lavt forbrug og besparelser.

URO OG SPÆNDINGER I NORDGHANA

Der er interne uroligheder i Burkina Faso efter det seneste kup i 2022. Militærstyret siger, at de prøver at tilintetgøre de forskellige lokale islamistiske grupperinger, der enten har deres udspring i eller er direkte knyttet til terrorgrupper som al-Qaeda eller Islamisk Stat.

Renterne på Ghanas statsgæld er tårnhøje, kun overgået af Sri Lanka.

Denne kamp sker tit på bekostningen af civilbefolkningen. Så senest som i marts måned blev 44 mennesker rapporteret dræbt af ”ukendte gerningsmænd”. Det er stadig uvist, hvem der stod bag disse drab, men myndighederne retter søgelyset mod de bevæbnede terrorgrupper.

De ghanesiske myndigheder er bange for at disse uroligheder i Burkina Faso vil sprede sig til det nordlige Ghana eller at medlemmer af grupperingerne vil søge ly i grænseområdet mellem de to lande. Ghana har også offentligt fremført en utilfredshed med at militærstyret i Burkina Faso skulle have inviteret russiske lejesoldater nordøstlige Ghana efter at ukendte bevæbnede mænd dræbte en immigrationsofficer og efterlod to andre på hospitalet. Det er endnu ikke blevet opklaret, hvem der åbnede ild mod deres køretøj.

fra Wagner Gruppen til landet, som det er sket i Mali. En anklage som Burkina Faso dog til stadighed afviser.

Der er også bekymringer om ulovlige våben forholdsvist let kan bevæge sig over grænsen fra Burkina Faso. I marts måned udsendte de ghanesiske myndigheder 1.000 soldater og politibetjente til grænsebyen Bawku i det

Sådanne episoder, sammen et stigende antal burkinere, der søger tilflugt i Ghana fra den tiltagende vold i Burkina Faso, forøger kun usikkerheden og spændingerne i det nordlige Ghana.

Ghanas gæld er hastigt stigende, her er den vist som procent af bruttonationalproduktet.

BOGOMTALER INGER ANNEBERG

TÆNKEPAUSE OM NOMADER

AF HANNE KIRSTINE ADRIANSEN

Tænkepause nr. 108 fra Aarhus Universitet handler om og hedder NOMADER –og den kan fint inspirere Ghana Venskabs venner, fordi fulanierne, verdens største nomadegruppe, også vandrer med deres kvæg i det nordlige Ghana, og GV har et projekt med dialoger mellem nomaderne og det omgivne samfund for at skabe korridorer til kvæget. Tænkepauserne er letlæste, populærvidenskabelige bøger på kun 60 sider – skrevet af forskere på universitetet. Tænkepausen om nomader er skrevet af kulturgeograf Hanne Kirstine Adriansen. Ordet nomade er egentlig afledt af det græske ord ”nomos”, der betyder græsgang, men i daglig tale er det snarere mobilitet forskerne hentyder til, når de bruger det, skriver Adriansen. Bogen indledes faktisk med en fortælling om fulani i Senegal – hvor Adriansen har lavet feltarbejde til sin ph.d. afhandling, som handlede om hvad der styrer nomadernes bevægelsesmønstre. Ud over interessant indsigt i forskellige

nomader bevæger bogen sig også ind på nutidens ’nomader’, for det er et ord vi bruger symbolsk, fx når vi taler om nomadefamilier, som flytter mellem kommunerne i Danmark. De svar som Adriansen finder frem til om, hvorfor nomader vandrer er spændende – og mobilitet har med meget andet at gøre end naturen– det handler ikke kun om at finde græs! Hvad det så handler om må du læse Tænkepausen for at finde ud af. Kan købes i boghandlere eller direkte fra Aarhus Universitetsforlag.

ARVEN FRA AFRIKA - EN RØVERHISTORIE

AF JIM HØJBERG

Jim Højberg fra Jelling, som er kendt af mange der har med Ghana at gøre via sit engagement i et biblioteksprojekt i Dalun i Nordghana, har skrevet en række børnebøger, men er nu også debuteret med en bog for voksne, som han selv kalder en ’røverhistorie’ der blander slægtshistorie med krimielementer. Og det er så sandt som det er sagt – faktisk en temmelig voldsom historie om danskeren Mads Munk, der i bogens begyndelse hjælper en ghanesisk kvinde med at køre hendes døende søster til en læge (som snarere er en slags troldmand) og derefter blandes ind i en masse forviklinger og ender med at blive efterlyst for mord. Historien hænger sammen med hovedpersonens forældre og deres ophold i Ghana, da de var unge – og også med hans datter, der besøger Ghana, fordi hun har fået en praktikplads på et børnehjem. Det er tydeligt at mærke at Jim Højbjerg har været i Ghana, hans beskrivelser af lokale miljøer er et stærkt element, lyde, lugte, trængsel, venlighed. Men også vold og overgreb fra både dansk og ghanesisk side er et element af den kulørte slags. Jeg har en anke – og det er titlen. Hvorfor kalde bogen ”Arven fra Afrika” når den primært foregår i Ghana – og en smule i Danmark. Højberg skriver på et tidspunkt også om kørsel på afrikanske landeveje, men vejen ligger altså i Ghana. Ville man, hvis en bog foregik i Danmark, tale om arven fra Europa? Det er en daglig irritation for mig, at medierne generaliserer over Afrika. Jeg synes, vi skal gøre det tydeligt, at Afrika er en verdensdel med flere stater end nogen andre kontinenter – og hvert land er forskelligt. Bogen er udkommet på forlaget Brændpunkt.

STOR BEVILLING TIL KLIMATILPASNING

AF METTE BRANDT, PROGRAMKOODINATOR

Småbønderne skal styrkes, så de kan sikre deres levebrød – på trods af klimaforandringerne

Størstedelen af landbrugsproduktionen i Ghana er afhængig af regn, og konsekvenserne af klimaforandringer er ikke noget, der eksisterer i fremtiden, men en realitet. Uregelmæssige nedbørsmønstre, mindre regn og stigende temperaturer forventes at sænke udbyttet i basisafgrøder som kassava, yams, majs og ris.

Ghana har iværksat en række politikker og programmer, der skal modvirke klimaforandringerne. På trods af disse initiativer konkluderer en nylig vurdering af klimatilpasning i Ghana, udført af Africa Policy Research Institute (APRI), at niveauet af bevidsthed og forståelse af klimaforandring er lavt, både blandt befolkningen og lokale myndigheder. Beslutninger og planlægning vedrørende klimaforandringer foregår fra centralt politisk hold, og de grupper i den ghanesiske befolkning, som er allerhårdest ramt af klimaforandringer – deriblandt bønderne på landet i det nordlige Ghana - inviteres ofte slet ikke til at bidrage med deres synspunkter, til trods for, at det er almindeligt anerkendt, at klimatilpasningsinitiativer skal bygge på lokale og regionale behov og løsninger for at lykkes.

LOKALSAMFUND MOBILISERES

CLIP, YEFL-Ghana og Ghana Venskabs nye projekt støtter bønder og unge i Nordghana i deres arbejde for at sikre, at civilsamfundet inddrages i den offentlige planlægning af klimatilpasning - fra lokalsamfundsniveau til distriktsniveau, og helt op til det nationale niveau, hvor en national plan skal være færdig i 2024.

Unge klimareportere og miljøbrigader vil mobilisere lokalsamfund om klimaforandring og -tilpasning, så civilsamfundet i Nordghana kan dokumentere hvilke klimaudfordringer, de står overfor i deres landbrug. Projektpartnerne og lokalbefolkningen vil samarbejde tæt med distriktsmyndigheder, der gennem projektet øger deres kapacitet til at planlægge og implementere klimatilpasning.

Baseret på gode erfaringer fra E4L programmet (Empowerment for Life) vil projektet desuden styrke småbøndernes - særligt de kvindelige småbønders - tilpasningsevne og modstandsdygtighed indenfor landbrug. Gennem organisering og træning vil småbønderne blive i

FAKTA OM BEVILLINGEN

Bevilling fra: CISU´s pulje til støtte for klimatilpasning

Bevillingsperiode: juli 2023 - december 2025

Bevillingsbeløb: Kr. 4.988.779

Partnere: GV, CLIP og YEFL-Ghana

Hvor: Distrikterne Savelugu , Kumbungu , Tolon og Nanton, Northern Region

stand til at analysere og vurdere deres egen situation og vælge strategier og teknologiske løsninger, der kan være med til at sikre deres levebrød. Løsninger er lavteknologiske, som f.eks. organisk kompostering og dyrkning af flere forskellige og mere klimaresistente afgrøder eller at arbejde med en kombination af husdyr og landbrug - alt sammen for at sikre fødevaresikkerhed og indkomst. Desuden skal der investeres i større solcelledrevne kunstvandingssystemer, der kan sikre sammenslutninger af småbønder en fødevareproduktion i tørtiden.

Ganiyu er teknisk rådgiver for YEFL – her er han på feltbesøg i Karaga-distriktet.

VISUM TIL DANMARK?

FALDGRUBER ER DER NOK AF

AFSLAG TIL KUNSTNERE

Sidste år søgte Ghana Venskab om at få fire ghanesiske kunstnere herop for at medvirke til festivalen Wall of Sound i Horsens. De skulle udføre frivilligt arbejde, men myndighederne betragtede det som arbejde, så efter et halvt års sagsbehandling (!) blev det til et afslag.

Mange ghanesere får afslag, når de søger visum til Danmark. Og begrundelserne kan være dunkle.

Ghana Venskab har tætte relationer til Nordghana, og jævnligt bliver gæster inviteret til Danmark for at deltage i møder eller arrangementer. Det kræver visum, men kravene til at opnå visum er svært gennemskuelige. I mange tilfælde ender det derfor med et afslag - alene sidste år blev fem planlagte besøg fra Ghana aflyst, fordi de inviterede ghanesere ikke kunne få visum. “Det gør det svært at vedligeholde og udvikle vores relationer”, som GV’s generalsekretær Lene Marie Andresen sidste år skrev i et debatindlæg på Globalnyt. Ønsker en ghanesisk borger at besøge Danmark, kræver det, at han eller hun er ude i god tid, for der er lang sagsbehandlingstid. I september sidste år var den på 35 dage. Første betingelse er, at man skal have et pas, og det er ingen selvfølge i Ghana, men i dag er det dog muligt at få udstedt et pas i Tamale - tidligere måtte man til Accra.

FINGERAFTRYK OG FOTO

Når passet er i hus, skal man gå på nettet og søge visum hos det, der hedder Visa Application Centre VFS i Accra. Her sker der en ekstern gennemgang af ansøgningen, og med lidt tålmodighed får man derefter tildelt en mødetid på en hverdag. Man skal møde 15 minutter før den aftalte tid og være indstillet på, at personalet må tjekke ens tasker. Formålet er i første omgang at tage fingeraftryk og foto af ansøgeren.

Man bliver så indkaldt til en samtale på den danske ambassade, og der er ofte her, der sker en frasortering. Det kan være svært at få rede på begrundelserne, men i et tilfælde blev afslaget begrundet med, at ansøgeren var ung, ugift og uden fast ejendom. Hun var ellers sikret et halvt år ophold på Silkeborg Højskole, og GV ville betale hendes rejse til og fra Ghana.

Arbejder man i sundhedssektoren er man nærmest pr definition i en højrisiko-gruppe, altså set med ambassadens øjne. Højrisiko vil i denne sammenhæng sige, at der skønnes at være risiko for, at man bliver afhopper i Danmark. I Ghana Venskabs over 40 år lange historie er der kun ét eksempel på, at en ghaneser forsøgte at blive i Europa, men hun nåede kun til den dansk/tyske grænse.

Ud over samtalen og de øvrige formaliteter skal ansøgeren kunne dokumentere, at han eller hun har en flybillet tur-retur, en billet som så skal afbestilles, hvis ansøgeren alligevel ikke bliver godkendt. Sidst, men ikke mindst, er der krav om, at der stilles garanti for ansøgerens økonomi - han eller hun skal også have rede penge på sig.

I januar i år lykkedes det Ghana Venskab at få visum til fire medarbejdere fra samarbejdspartnerne i Ghana, men det holdt hårdt. Ghana Venskab fik bl.a. besked om, at de fire ghanesere ikke havde ret høje lønninger, selv om de oppebærer helt normale lønninger i Ghana.

DER BURDE FINDES ET KUNSTNERVISUM

Ikke kun Ghana Venskab oplever besværligheder. Musikeren og orkesterlederen Katrine Suwalski har tætte bånd til Ghana, som hun har besøgt jævnligt for at turnere med de dygtige ghanesiske musikere. For hende er det relativt ukompliceret at komme afsted, ”men skal vi vise vores musik frem for det danske publikum er det straks mere kompliceret”, fortæller Katrine. Hun har flere gange inviteret ghanesiske musikere herop, men altid med hjertet oppe i halsen. ”Flybilletterne er købt og koncerterne er booket, men får musikerne lov at rejse ind? Det svar kommer oftest først i allersidste øjeblik.” Hun mener, at der er blevet strammet for tildelingen af visa efter corona-krisen, og at man som almindelig arrangør står med en umulig bureaukratisk opgave.:

”Vi snyder os selv for store kulturelle oplevelser ved at gøre det så besværligt. Der burde virkelig findes et kunstnervisum”, mener Katrine Suwalski.

STOR MISTÆNKSOMHED

Morsø U-landsforening er en forening på alder med Ghana Venskab. Dens arbejde foregår i Tanzania, og formanden Anne Mette Schrader kan nikke genkendende til beretningerne om visum-besvær, når de ønsker at invitere gæster fra Tanzania. “Man skal være mange måneder forud, og man skal være forberedt på, at der hele tiden dukker nye ting op, som ansøgeren skal opfylde. Der er stor mistænksomhed, men vi har aldrig haft problemer med, at vores gæster ikke ville rejse hjem”, siger Anne Mette Schrader. Flere gange har foreningen måtte lave flybilletterne om, fordi det trak ud med at få visum til gæsterne, og generelt råder Anne Mette Schrader til, at man holder sig til at søge turistvisum, fordi det erfaringsmæssigt giver mindst bøvl.

VISUM TIL GHANA? OMSTÆNDELIGT, MEN GV OPLEVER IKKE AFSLAG

Men hvad så med den anden vej - altså når danskere ønsker at rejse til Ghana? Ja, her kan man sammenfattende sige, at der er tale om en omstændelig proces, når der skal søges visum, men Ghana Venskab har ikke oplevet, at der gives afslag.

I dag kan man søge visum til Ghana on-line, men så alligevel ikke helt, for man kan ikke underskrive digitalt, så ansøgningen skal printes ud, underskrives og sendes med posten til Ghanas ambassade i København - på den måde modtager ambassaden både en digital og en fysisk ansøgning.

Man skal være ude i god tid og holde tungen lige i munden, når man søger visum, og af hensyn til de efterhånden mange studerende fra VIA University, som har været på studieophold i Ghana, har GV udarbejdet en minutiøs stepby-step vejledning. Den består af 10 step, og som der står under step 10: “Her skal du være vågen”, for der skal vedhæftes pdf-filer af blandt andet flybillet og bevis på, at ansøgeren er vaccineret mod gul feber.

EN KAMP AF FÅ VISUM TIL DANMARK

Helen Udanbila Kayil var den eneste deltager fra Ghana på GV-seminaret i 2018. Og nogen nem opgave havde det ikke været for hende at få visum, fortalte hun. Hele seks gange måtte hun tage den lange busrejse fra Saboba via Tamale til Accra, før det - få dage før seminaret - lykkedes hende at få sit visum. Et par af turene skyldtes dog misforståelser. I forbindelse med seminaret tilbragte hun to uger i Danmark. Billedet er taget i Tamale i 2019.

”VI HAR GIVET OG LÆRT NOGET AF HINANDEN”

AF KRISTA TRANBERG

Gensynsglæde i Ghana - en beretning om tre generationers intense rejse til Ghana

Tænk så heldig man kan være! Tænk at drømme kan gå i opfyldelse! Der har igennem flere år været en drøm om at rejse til Ghana, at rejse ned og besøge gode venner og opleve Ghana med flere generationer i min familie. I 1981 var jeg med på den første studietur som opstart til Ghana Venskabsgrupperne. På denne rejse blev venskabsbyerne etableret. Fra 1981-2000 var Tolon og Tali venskabsbyer til den daværende Ølgodgruppe, som jeg var formand for fra 1981 til dens nedlæggelse i år 2000. I 1989, da GV’s projekter i Dalun var i sin spæde start, var vi på en familierejser derned. På denne rejse var bl.a. mine tre børn, på henholdsvis 17, 15 og 10 år med. Besøg af ghanesere i min børns barndomshjem i 1980’erne har gjort indtryk og rejsen har ligeledes siden været omtalt og oplevet igen og igen.

Min yngste datter var i 2000/01 en del af det daværende Ghanahold fra Silkeborg højskole med ophold på Simli centeret og byer i nærområdet i tre måneder. Ghana er i vores familie krøbet ind under huden på os, folket i Dagbon og venskaber i venskabsbyerne er noget særligt. Drømmen var min yngstes datters, hun ville gerne genbesøge Ghana og endnu engang besøge Dalun, Gbullung og Tali. Hendes drøm var at tage sin mand og to drenge med derned.

Nu var tiden kommet til endnu en tur for hende, hendes familie og mig. For som hun sagde: ”Ghana skal opleves og du skal med mor – dette skal vi opleve sammen”. Inden længe bød min søn og hans familie også ind på rejsen, og nu var vi 10 rejselystne i tre generationer, der var klar - jeg som den ældste på 76 år, min søn, datter, svigerdatter, svigersøn og fem børnebørn i alderen 10 til 21 år.

GENSYNSGLÆDE OG GÆSTFRIHED

Vi rejste i december 2022 og tilbragte fjorten intense dage i Ghana. Det var helt fantastisk at besøge Dallung og Tali, sikke en gensynsglæde, sikke en gæstfrihed og hvilke oplevelser vi har fået sammen. Høvdinge-besøg, ophold på Simli Centeret, besøg på Simli Radio, overrækkelse af gaver til biblioteket og fodboldklubben i Dalun, og ikke mindst besøg hos vennerne Leo, Salamsi og Nash Wumpini.

Da vi rejste videre efter vores ophold i Dalun, sagde Nash” Vi har givet og lært af hinanden”. Nashs børn og kone havde aldrig tidligere siddet rundt om et bord til fællesspisning, og oplevet den snak og det fællesskab, der er i det. Vi blev særlig opmærksom på, hvilken betydning dette har, og hvor vigtigt det er vi bevarer dette. En anden ting vi oplevede var, hvilken respekt og accept, der er for landsbyens religiøse forskelligheder og at forskelligheder ikke står i vejen for venskaber og samarbejde.

Vi havde et særligt ophold i Tali, hvor vi boede hjemme hos Ali Jamal og hans mor Zara, der var talskvinde for kvinderne i 1980’erne. Her var der også høvdingebesøg, gaver til et par af skolerne i Tali, overrækkelse af spillertøj til byens pigefodboldhold, fodboldlandskamp mellem Danmark og Ghana på den røde støvede bane og ikke mindst et par dages helt nære venskabelige og gæstfrie ophold i familiens compound.

Besøg hos høvdingen.

DRØMMER OM EN HÅNDVÆRKERSKOLE

Til det traditionelle høvdingebesøg i Tali var der masser af samtaler om GV’s projekter, tiden der er gået, venskaber, der er skabt og bevaret, men også en snak om fremtiden og drømme. Høvdingen i Tali ønsker en mere formel kontakt til GDCA, information om det igangværende, og han vil gerne drøfte en idé de har i byen til et udviklingspotentiale for deres unge. De går med ønsket om at oprette en skole med håndværkerfag for unge. Høvdingen, der tidligere arbejdede som lærer, ser muligheder i at de unge får håndværker-kompetencer til at drive virksomheder. Der er folk i Tali, der har håndværksmæssige kompetencer, der kan bistå uddannelsen på en lokal håndværkerskole.

Høvdingen og Ali Jamal ønsker at få denne drøm om en håndværkerskole drøftet med GDCA.

Høvdingen i Tali og Ali Jamal vil drøfte drømmen om en håndværkerskole i Tali med Osman AbdelRahman fra GDCA. Under vores ophold var det desværre ikke muligt at mødes med GDCA, da der var juleferie.

Min familie - 3 generationer - har fået og givet helt særlige oplevelser, vi har fået alverdens indtryk og vi kan jo kun drømme om en ny rejse til Ghana.

Vandbærer på savannen.

Til fællesspisning i Dalun.

INDBYDELSE

GHANA HØJSKOLEDAG 2023

LØRDAG DEN 7. 10. 2023 PÅ SILKEBORG HØJSKOLE

GLOBAL DANNELSE

Siden Ghana Venskab etablerede de første kontakter og venskaber i det nordlige Ghana har det været en vigtig pointe at initiativerne skulle baseres på gensidighed. Begge parter får noget ud af mødet. Der er tale om en form for dannelse. Talrige er de højskoleelever, efterskoleelever, gymnasieelever og nu senest VIA studerende fra region Midtjylland, der har besøgt vores projektområde. Der har også været besøg fra Ghana af højskoleelever, udvekslingsbesøg og venskabsbesøg fra foreningens medlemmer og frivillige. I en verden under hastig forandring på så mange måder, er globalt udsyn og forståelse af andre kulturer og tilgange til livet blevet stadig vigtigere.

PROGRAM

10 - 10.30

Ankomst, kaffe

10.45 Velkomst ved forperson Katrine Skamris.

10.50 Global dannelse ved Iben Jensen, magister i kultursociologi og Ph.d. i interkulturel kommunikation. Iben Jensen har forsket og formidlet interkulturelle problemstillinger i de sidste 30 år og har udgivet en række bøger og videnskabelige artikler om kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Hvad er global dannelse, og hvilke kompetencer og forståelser af os selv og hinanden kan vi inddrage i både det professionelle arbejde, og i de møder vi i øvrigt har med hinanden? Hvordan kan vi lære af ”den anden” og måske finde nye måder at indgå i et samarbejde. Oplægget vil opfordre til aktiv deltagelse.

12.30

Middagspause

13.30 Global dannelse set fra Ghana

Sarah Faith har som koordinator siden 2018 taget imod mere end 100 studerende fra VIA sundhed på studieophold i Ghana. Formålet med studieopholdene er dels at de studerende får et indblik i det ghanesiske sundhedsvæsen og dels at de oplever den ghanesiske hverdag helt tæt på ved at bo hos familier i landsbyen Malchegu i 3 uger. Vi ved meget om hvorledes deltagerne oplever det, men hvorledes ser det ud med ghanesiske øjne? VIA-studerende bidrager sammen med Sarah Faith.

15.00

15.30

Kaffepause

Fællesaktivitet

MUNDU – center for global dannelse står for en aktivitet, som får alle op af stolen. MUNDU arbejder for at global dannelse bliver en selvfølgelig del af almen dannelse. Mundu betyder verden

17.00

Fri tid til at gå en tur omkring højskolen eller bare slappe af

18.30 Aftensmad og samvær. Drikkevarer kan købes

19.30 GV her og nu. Kort orientering ved Lene Marie Andreasen

21.30 Tak for denne gang. Mulighed for at snakke videre. For dem, der overnatter, vil der være morgenmad søndag fra kl. 9

TILMELD DIG PÅ WWW.GHANAVENSKAB.DK

Du kan også tilmelde dig via mail til gv@ghanavenskab.dk.

Oplys venligst navn, telefon, om du er medlem af GV og særlige ønsker til kost.

Oplys også om du ønsker overnatning på højskolen (morgenmad søndag er inkluderet, medbring linned)

Tilmeldingsfrist er 1. september 2023

Betaling ved tilmelding: enten 8401 1065434 (Merkur Bank) eller mobilpay til 661970.

Deltagelse i Ghana Højskoledag (foredrag og måltider ifølge programmet) kr. 350.-

Det er muligt at overnatte på højskolen lørdag til søndag.

Prisen for overnatning skal lægges oveni prisen for deltagelse i Højskoledagen:

Overnatning i 2-personersværelse kr. 250.-

Overnatning i enkeltværelse kr. 400.-

Højskoledagen foregår lørdag den 7. oktober 2023 på Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg.

Efter aftale tilbydes afhentning på Silkeborg Station.

SHEA SKABER VÆKST - MEN KLIMAET ER PRESSET

AF ZUBAIDA MABUNO ISMAIL OG PIA ASVIG IVERSEN

FOTOS: ZUBAIDA MABUNO ISMAIL

Kvinder i Nordghana trodser slange- og skorpionbid, når de samler sheanødder, som de forarbejder og sælger til kosmetik- og fødevarebranchen. Salget eksploderede, da opkøbere fra Danmark kom forbi. Fattigdom presser dog træ-bestanden, men AKK (Aarhus Oliemølle) tager ansvar for plantning af nye træer

Under stjernefrugttræer i Mbanaayili, Tamale, startede et forarbejdningsprojekt af sheanødder i starten af 1980’erne. Fem kvinder og deres fremtidsdrømme – kvinder med en tro på, at ægteskab var mere end blot at passe hjemmet og hjælpe manden i marken. Derfor begyndte de at forarbejde

sheanødder, indsamlet ved mændenes gårde og i naturen. De lavede små portioner shea-smør, som de solgte på Tamales marked.

Børnene henvender sig mest til deres mødre for at få penge til skole-udgifter, og da kvinderne ofte er uuddannede, når de gifter sig, har de ikke mange muligheder for at forsørge deres børn. Ofte er landbrug familiens eneste indtægt, og den rækker knap nok til det vigtigste.

Traditionelt landbrug aldrig før været en forretning for disse kvinder, da tradition forhindrer kvinder i selv at eje jord. Kvinderne kan kun håbe på at få del i deres mands jord, hvis de selv vil tjene penge. I stedet har de dog altid samlet sheanødder i naturen og på deres mænds jord. Og det var her iværksætter-idéen opstod.

”Førhen mødtes vi under træerne for at riste nødder over åben ild i små gryder. Vi stampede dem i en morter og bar dem til møllen. Jeg kunne kun sælge ved andre landsbyers markeder i Kumbungu eller Tamale. Produkterne var tunge, så når jeg ikke kunne transportere dem hjem igen, blev jeg nødt til at få andre butiksejere til at opbevare dem til næste markedsdag. Det skulle jeg betale for uanset om jeg tjente på mit salg eller ej,” fortæller Tuunteiya Shea Processing Centres leder, Abiba Fuseini.

Kvinderne her fra “Bobgu Viela Shea Processing group” i Shebo i Karaga District snakker med Håndslags udsendte journalist Zubaida Mabuno Ismail (uden tørklæde om håret).

”Det var hårdt, men jeg var glad, når shea-smørret blev solgt. Så kunne jeg hjælpe min mand økonomisk”, siger Abiba, og fortæller om de startvanskeligheder, de nye iværksættere havde.

Den pensionerede lærer - Iddrisu Abukari - hjalp kvinderne med registrering af deres virksomhed til kommerciel forretning, og hun er, hvad de i dag kalder organisationens grundlægger. I en alder af godt 80 år forarbejder hun stadig shea i Mbanaayili sammen med mere end 150 andre kvinder. Hun fortæller, at kvindernes held vendte i 1988, da nogle af de lokale ankom med gæster fra Danmark. På det tidspunkt var de flyttet til en bygning af lerblokke.

”Danskerne kom fra The Body Shop med et forretningstilbud. De ville aftage produkterne.

Første ordre lød på et halvt ton og det kunne vi klare. Men vi var nødt til at få flere kvinder engageret, da ordrerne hurtigt steg til et ton og igen til tre tons,” fortæller Abukari.

TRAVL DAG PÅ CENTRET

Kvinder har førhen været udelukket fra andet end at indsamle nødderne. Det har ændret sig med hjælp fra Tuunteiya Shea Nut Processing Centre.

Denne morgen er Afishetu Yakubu i gang med at gøre lokalerne klar. Hun fejer og sætter bænke op. Kvinder dukker op med småbørn på ryggen. Der spildes ikke tid på at vente på ordrer - de går straks i gang.

Nogle har potter med mørkebrun dej - kværnede nødder. Andre sætter store støbejernsgryder op under et sheatræ. Vand hældes i gryderne og snart er alt klar.

Den lokale journalist Zubaida Mabuno Ismail, besøger denne dag kvinderne. Sekretær Afishetu Yakubu og hendes kolleger hilser på. Kvinderne byder velkommen med sang. Zubaida er nysgerrig på kvindernes arbejde, men også på Afishetu Yakubus baggrund. Hendes far tvang hende ud af skolen i 6. klasse for at blive gift med en mand fra Mbanaayili. Hun er nu mor til ni børn.

Fordi giftemålet stoppede hendes uddannelse, meldte hun sig ind i Tuunteiya-klubben for at sikre sin fremtid.

“Før jeg kom med i gruppen, begyndte mit arbejde med sheanødderne, når jeg havde sendt mad ud til min mand og var færdig med at hjælpe ham i marken”, fortæller hun.

“Det tog mig typisk syv dage at forarbejde en sæk nødder, fordi jeg også skulle færdiggøre mit husarbejde og sende børnene i skole. Når det var overstået, holdt jeg en lille pause, lavede frokost og fortsatte med sheanødderne. Nogle gange var jeg så træt til frokost, at jeg måtte stoppe for dagen. Her i gruppen er tingene dog anderledes”.

Centrets 91 kvinder har udviklet deres eget samfund, hvor de forarbejder hinandens sheanødder. Det forkorter processen og mindsker risiko for stress.

Abdul Rahman Abukari, der fører tilsyn med gruppens optegnelser og hjælper kvinderne med budget og analyse af indtægter og udgifter, fortæller:

“Hvis én af kvinderne kun har få nødder én uge, forarbejder vi dem med de andres, så vi kan optimere og imødekomme efterspørgslen”.

Sheanøddesmørret sælges på kooperativ-basis, hvilket giver kvinderne chance for at tjene egne penge, udover dem fra fællesarbejdet.

Det er i dette store område, kvinderne samler sheanødder.

OM KOLO NAFOSO-PROGRAMMET

Shea er en vigtig indtægtskilde for cirka fire millioner kvinder i det vestlige Afrika. AAK aftager fra den traditionelle shea-forsyningskæde men også gennem kvindernes grupper i Kolo Nafasoprogrammet, der tæller mere end 353.000 kvinder, heraf mange i Ghana.

Siden 2009 har de fokuseret på fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af kvindernes liv gennem direkte handel, rentefri mikrokreditter og træning.

Kvinderne kan frit bestemme, hvem de vil sælge til, men Kolo Nafaso tilbyder et langsigtet partnerskab med købsgaranti. Kolo Nafaso tilbyder også et etisk og fuldt gennemsigtigt forretningsforhold, frihed til at drive forretning, uddannelse i bedre forarbejdning og forretningspraksis og en adskilt og sporbar forsyningskæde.

Kolo Nafaso bidrager direkte til fattigdomsbekæmpelse og til kvinders rolle som økonomiske aktører i lokalsamfundene. Modellen indeholder ingen plantagedrift - kun direkte indkøb fra kvinder.

Tuunteiya Shea Processing Center har i dag fået opført en bygning i cement stor nok til hundredvis af sække. Der er sandgulv, som forhindrer skidt i smørret.

“The Body Shop byggede vores nye bygning med både fræse- og æltemaskiner. Vi fik også et køretøj til at hente nødder fra gårdene i og net til at sigte madlavningsolie”, siger en glad gruppesekretær, Yakubu.

Det kræver også en del vand at forarbejde nødderne. Førhen skulle nogle kvinder til de omkringliggende byer efter vand. Det var stressende og havde en negativ effekt på resultatet. Derfor har den nye bygning en vandtank og adgang til drikkevand.

Det er dog ikke alle kvinder, der har disse forhold. I Shebo og Nyon i Karaga-distriktet forarbejder de stadig nødder manuelt. Her sælger grupperne primært deres varer på lokale markeder, selvom de har et klart kontraktmarked med blandt andet Savannah Frugt som aftager.

BLØDE VÆRDIER

Empowerment for Life, Ghana Developing Communities Association (GDCA) har hjulpet kvinderne med at forbedre bl.a. personlig hygiejne, sanitet og kundepleje. Det gør, at der i dag ikke kommer den mængde, klager om urenheder i smørret som før.

“Før GDCA begyndte arbejdet, mødte vi ofte op i pjaltet tøj. Nu har vi fokus på, hvordan vi præsenterer os selv overfor kunderne. Og om morgenen tjekker vi også, om skraldespandene er tømt,” fortæller Yakubu.

“Hvis ti kvinder får en ordre i denne måned, vil en anden gruppe få den næste. Jeg sikrer, at ingen bliver snydt”, siger Abukari.

Tuunteiya Shea Processing har 90 aktive kvinder i gruppen, der også af og til får hjælp.

“Vi er seks mænd, der støtter kvinderne med mølleri, registrering, prissætning og vejning - opgaver med tunge løft,” forklarer Abdul Rahman Abukari.

På den måde bliver salgsgrundlaget større.

KOMPLICERET FORARBEJDNING

Nødderne skal sorteres manuelt, vaskes, tørres, ristes, males, koges og til sidst friteres i olie for at være klar til salg.

På Tuunteiya Processing Centre forarbejder, pakker og sælger kvinderne smørret til både lokale og udenlandske kunder. Gruppens leder hjælper medlemmerne med deres ordrer til The Body Shop i Danmark og AAK (Aarhus Oliemølle), men også til Savannah Fruits i Ghana, der blev kunde i 2017.

GDCA opererer i fem distrikter i nord og samarbejder med 8-10 grupper, med hver 20 kvinder, fra forskellige erhverv. Suweidu Abdulai, der fører tilsyn med og evaluerer projektet for Ghana Developing Communities Association, Tamale, fortæller:

“Vi startede med at træne kvinderne i værditilvækst i 2016. For at smørret levede op til internationale standarder, var vi nødt til at lære dem, hvordan de kunne tilføre det mere værdi. For at sikre at der er et klart marked for smørret, har vi også fundet eksportører og knyttet dem til forarbejdningsvirksomhederne.”

Kvinderne fik også hjælp til vedtægter – bl. a. den såkaldte ”Uddannelsesvedtægt”:

“Bortset fra forældre til alvorligt syge børn, er det gruppens regel, at enhver der undlader at opdrage deres børninklusive dem, der tillader dem at droppe ud af skolen og blive daglejere i de store byer – vil blive bortvist fra gruppen. Alle Tuunteiya-gruppens medlemmer har skrevet under på denne lov,” siger gruppens leder, Fuseini og fortæller at kvindernes forventninger til deres børn er høje, for de skal have muligheden for at stile højt.

Afishetu Yakubu er sekretær for “Tuunteiya Shea Processing Center” i Mbanaayili I Sagnarigu district of the Northern Region of Ghana”.

Azaratu Abdulai bærer en balje med sheafrugt, som hun har samlet på sin mands landbrugsjord. Tradition forbyder kvinder at eje deres ejen jord, så at benytte sig af mandens jorde, giver kvinderne økonomisk selvstændighed.

AAK PLANTER TRÆER

Flere organisationer og virksomheder hjælper kvinderne i Vestafrika med at blive uafhængige af deres mænds økonomi via sheanøddeproduktion. En af virksomhederne er AAK (Aahus Karlshamn) – tidligere kendt som Aarhus Oliemølle. AAK er en verdensførende global virksomhed, der er specialiseret i bæredygtige plantebaserede olie- og fedtløsninger fra bl.a. sheanødder.

Siden 2009 har de forsøgt at navigere i en stadig mere urolig Vestafrikansk region. Selvom de er bevidste om deres sociale ansvar, skal de dog også tjene penge, forklarer Carl Ahlgren, Head

For parallelt med at de lokale kvinder samler råvarer, forsøger AAK at hjælpe med at etablere beplantninger, så regionen ikke bliver afskovet med blotlagte dyrkningsområder. De indgik for tre år siden partnerskab med Global Shea Alliance om at plante 10.000 frøplanter i Ghana kaldet ”Action for Shea Parkland-initiativet”. Kvinderne plantede træerne i august 2020, fortæller AKK.

Initiativet er en del af Global Shea Alliances bæredygtighedsprogram og har til formål at få industrien til at plante 10 millioner træer over 10 år som reaktion på den faldende træbestand i Vestafrika, der er direkte affødt af bl.a. kommercielt landbrug.

of

Investor Relations & Corporate Communications i AAK.

”Vi satser stadig på at vækste, men det er blevet sværere. For eksempel er Burkino Faso i øjeblikket sat på standby pga uro. Vi er dog meget opsatte på, at kvinderne ikke bare bliver overladt til sig selv, hvis vi trækker os ud. Vi skal have en controlled exit” siger han.

“Men så længe det kan lade sig gøre at hjælpe de lokale, samtidig med de selvfølgelig kan tjene penge, vil vi være til stede”, siger han.

KLIMAPÅVIRKNING

Frugtsæsonen for sheanødder i Nordghana er traditionelt maj-juli. Her kan der forventes en god høst, men det forværres af klimaændringer, og ophugning af træer til brænde.

Den 45-årige Azaratu Abdulai, høster sheafrugter på sin mands landbrugsjord, og for blot tre år siden fik hun et kar med nødder hver dag ved plukning i juni.

“Men nu, får jeg kun en lille skål med hjem hver tredje dag,” siger hun.

Derfor kræver det, ifølge hende, en strategiændring, hvis hun skal forsørge sine børn.

På en køretur gennem distriktet kan man se hvorfor. Der ligger store bunker af brænde langs vejene. Dette på trods af den vejledning Nyon-samfundet har vedtaget for at forhindre fældningen af sheatræer - uanset formål.

Da der i dag er større efterspørgsel efter produkterne udenfor sæsonen, ligger der en mulighed for vækst. Men det er ønsketænkning, for vejrmønstret har ændret sig, og træerne bærer ikke længere frugt i så lang en periode. Antallet af træer i området er også hurtigt faldende pga skovhugst og ukontrolleret afbrænding.

Derfor ville Sheaplantninger i disse områder bidrage til at sikre kvinders levebrød og samtidig bidrage til kampen mod klimaændringer, mener Azaratu Abdulai. Og her kan ”Action for Shea Parkland-initiativet” hjælpe kvinderne.

Fati Fuseini, leder af “Bobgu Veila Shea Processing Group” i Karaga forarbejder kværnede nødder til olie. Et andet medlem tilsætter vand til dejen.

FOR GAMLE TIL DERES KLASSETRIN

AF IB SALOMON

Skoleklasser beregnet for børn i alderen 9-11 år rummer talrige elever, der er langt ældre, og dermed også sexuelt aktive. Det fører til teenagegraviditeter og høj risiko for fattigdom. Marie Kjær Quistgaard har som led i sin masteruddannelse kortlagt problemerne i Savelugu Kommune.

Teenagegraviditeter er almindelige i det nordlige Ghana. Men dropper en teenager ud af skolen, fordi hun bliver gravid, kommer kun 3 procent tilbage til skolen. I det hele taget fører teenagegraviditeter ofte til tidlige ægteskaber og et liv i fattigdommen det er op ad bakke at indføre tidssvarende seksualundervisning, kunne Marie Kjær Quistgaard berette, da hun 10. maj stod for et webinar i regi af Ghana Venskab.

MANGELFULD UNDERVISNING I PRÆVENTION

Marie Kjær Quistgaard blev sygeplejerske i 2020 og har siden udbygget uddannelsen med en master i Global Health, og det var som led i den, hun var praktikant hos School For Life i Savelugu Kommune. Marie

Quistgaard har desuden været frivillig i Ghana Venskabs sundhedsgruppe.

Hun har indsamlet data fra 30 skoleklasser fordelt på 10 folkeskoler og har desuden interviewet både lærere, skoleinspektører og forældre - plus de unge selv. På skolerne viste det sig, at en meget stor del af eleverne var langt ældre end de egentlig burde være, klassetrinet taget i betragtning. Fx var hele 76 % af eleverne på det klassetrin, der er møntet på 11-årige mindst 2 år ældre end de “burde”. Det er der mange (gode) grunde til, forklarede Marie Quistgaard, det kan fx være, at pigerne har små søskende, de skal passe, eller at forældrene ikke havde råd til skoleuniform.

Denne “overage for grade”, som det kaldes, er kilden til en kaskade af problemer, for det betyder bl.a., at den i forvejen sparsomme seksualundervisning bliver givet længe efter at pigerne har fået menstruation.

I praksis får de heller ingen, eller højst en meget mangelfuld, undervisning i prævention. Og når pigerne får menstruation, får de brug for bind, og har de ikke råd til dem, går de til mænd og spørger om penge - og betalingen er så sex.

Community talk om vigtigheden af pigers uddannelse og forebyggelse af teenage-graviditet.

Seksualundervisning af piger på folkeskoleniveau.

Heller ikke hjemmefra får de nævneværdig seksualundervisning - og rådfører de sig med de lokale imamer, får de typisk at vide, at de skal styre deres beklædning og deres opførsel og i øvrigt vente med sex til ægteskabet. Helt uden viden er de unge dog ikke, for de samler selv oplysninger fra blandt andet sundhedspersonale.

GRAVIDE DROPPER SKOLEN

10 procent af pigerne har sex, inden de fylder 15 - ofte med mænd, der er ældre end dem selv, og 70 procent af de seksuelt aktive teenagere bruger ingen beskyttelse, så alene I Savelugu Kommune blev der i 2021 registreret 9 graviditeter blandt 12-14 årlige og 450 blandt de 15-19 årige - svarende til, at 8,3 procent af alle unge piger i kommunen blev gravide i løbet af året. 30 procent af de elever, der droppede ud af skolen, gjorde det fordi de blev gravide.

Marie Quistgaards arbejde har ført til en række anbefalinger. En af dem at sætte fokus på de elever, der er for gamle til det klassetrin, de er havnet i, en anden anbefaling lyder at sætte mere fokus på voksenansvar. En tredje at øge tilgængeligheden af prævention - i dag er situationen faktisk den, at forældrene mener, at viden om prævention ligefrem er skadelig, forstået på den måde, at den viden ifølge forældrene ligefrem opfordrer til seksual adfærd.

Læs nærmere om Marie Quistgaards undersøgelse på www.ghanavenskab.dk

HØJ FØDSELSRATE I NORD

En kvinde i det nordlige Ghana føder i gennemsnit 5,8 børn.

I Accra og området omkring Accra er fertilitetsraten nu nede på 2,8.

I Savelugu er 54 % af befolkningen under 20 år.

84,5 % lever af landbrug.

85 % har lidt eller ingen formel uddannelse.

Den gennemsnitlige levealder er 63 år.

Marie giver oplæg i undervisningsmetoder.

NU HAR 100 STUDERENDE VÆRET

I GHANA

AF IB SALOMON

Næste studierejse finder sted i september - men færre har denne gang søgt

Siden 2018 har VIA University sendt studerende på studieture til Ghana, og i begyndelsen af 2023 blev det på de sociale medier, både i Ghana og herhjemme, markeret, at der nu har været 100 studerende afsted. ”Det var YEFL, vores ghanesiske samarbejdspartner, der tog initiativ til markeringen”, fortæller Helle Stensgaard Karlsen, der på VIA University blandt andet arbejder med at forberede studieturene.

Hidtil har der været stor interesse for et studieophold i Ghana, men der ser lige nu ud til at være en vis afmatning i interessen. Den næste rejse finder sted i september, og midt i april var der kun fem tilmeldte. Helle Stensgaard Karlsen mener, at det kan skyldes, at prisen er steget lidt, men også, at VIA University har haft problemer med kommunikationen i forbindelse med hackerangreb. Det er dog besluttet at gennemføre rejsen, uanset deltagerantallet.

GV NOTER

KATRINE SKAMRIS STOPPET SOM FORPERSON I CISU

Katrine Skamris er ikke alene formand for GV. I 2017 blev hun valgt ind i bestyrelsen for CISU, og året efter blev hun forperson. CISU står for Civilsamfund i Udvikling og er en sammenslutning af mere end 280 folkelige danske organisationer, der alle er engagerede i udviklingsarbejde. Efter fem år på posten er Katrine Skamris nu stoppet som forperson - af flere grunde, forklarer hun: Arbejdet var meget tidskrævende, og 1. januar tiltrådte hun desuden et nyt job som økonomi- og administrationschef i Globalt Fokus. “Desuden vil jeg gerne have mere tid til GV”, tilføjer hun. På sigt håber hun, at GV igen bliver repræsenteret i CISU’s bestyrelse.

DATOER TIL KALENDEREN

Ghana Venskab generalforsamling

Kulturmaskinen ,Odense torsdag 8. juni kl. 17.30 Der kommer nærmere besked til alle medlemmer.

Ghana Højskoledag

Silkeborg Højskole lørdag 7. oktober. Se programmet på midtersiderne

YEFL lagde dette opslag på de sociale medier: www.facebook.com/yeflghana www.instagram.com/yeflghana

Ghana Sangaften

Onsdag 11. oktober i Silkeborg.

COULEUR CAFÉ I KØBENHAVN

Det er Danmarks største afrikanske arrangement med festival, live bands, dansegrupper, afro street food, kunst og marked, og det holdes i år lørdag 10. juni. Stedet er det sædvanlige, tæt på Skt. Hans Torv i København. Ghana Venskab sætter en pavillon op og håber at komme i snak med en masse mennesker.

PARTNERSKAB OM VEJR OG KLIMA

Ghanas meteorologiske institut (GMet) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har indgået en partnerskabsaftale, der skal føre til flere målestationer og dermed en forbedret varsling af farligt vejr i Ghana. Desuden skal det Klimaatlas, som DMI har udviklet, tilpasses forholdene i Ghana, hvor det skal bruges som et led i klimatilpasningen.

GHANA HAR GODKENDT NY MALARIA-VACCINE

Som det første land i verden godkendte Ghana i april en ny malariavaccine, der er blevet beskrevet som en “game-changer”.

Vaccinen - kaldet R21 - ser ud til at være effektiv, i skarp kontrast til tidligere forsøg på en malaria vaccine, da den kun var op til 80 procent effektiv, når den blev givet som tre indledende doser og en booster et år senere.

Ghanas lægemiddelregulatorer har vurderet de endelige forsøgsdata om vaccinens sikkerhed og effektivitet, som endnu ikke er offentlige, og har besluttet at bruge den - hurtigst muligt - til børn mellem 6 måneder og 5 år. Verdenssundhedsorganisationen WHO er også i gang med at vurdere en eventuel godkendelse. Malaria dræber på verdensplan omkring 620.000 mennesker hvert år, de fleste af dem små børn. Foruden tabet af menneskeliv resulterer hver malariasygdomsforløb, som kunne være forhindret, i store økonomiske tab for den syge person selv, dets familie og samfundet generelt.

At udvikle en vaccine mod malariaparasitten har været et massivt, århundrede langt, videnskabeligt mål.

SKAB KUNST MED GV

Gejst er navnet på en 2-dages festival i Horsens. Den holdes i Beringsparken fredag 9. juni fra 16 til 19 og lørdag 10. juni fra 14-17. Her kan du blandt meget andet finde din globale kreative gejst frem og være med til at skabe et fælles bæredygtigt kunstværk, der sætter fokus på bæredygtighed. Det sker sammen med Ghana Venskab og de to fantastiske kunstnere Sandro Masai og Phuc Van Dang. I samarbejde med dem kan du være med til at skabe et stort værk med genbrugsplastmaterialer og skabe en helt ny smuk verden ud af disse fyldt med bølgende vandfald og spændende havmonstre. Du kan også lave dine egne helt bæredygtige badges.

GHANA ER LOSSEPLADS FOR TEKSTILER

Brugt tøj eksporteres i stor stil fra Europa til Afrika, men desværre er kvaliteten så ringe, at langt det meste kasseres og ender som affald, ofte på strandene ved Accra.

Problematikken har været kendt længe, men den bliver værre og værre, skriver Dagbladet Information, som i en artikelserie sætter fokus på Afrikas grønne kamp. I løbet af de to seneste årtier er EU’s eksport af brugt tøj tredoblet, så der nu sendes 48.850 tons brugte tekstiler til Ghana i løbet af et år. Tøjet ankommer som sammenpressede baller, som opkøbere sprætter op og sorterer på et af Afrikas største markeder for brugt tøj, The Kantamanto Market i Accra. Desværre er kvaliteten dalende, så det nu kun er 18 % af tøjet, som sælgerne tager fra. Resten er for ringe, og rigtig meget ender som metertykt affald på strandene, fordi der ikke er noget velfungerende renovationssystem. På strandene følger miljøorganisationen OR Foundation med stigende bekymring udviklingen.

I Ghana lever rigtig mange af at forhandle genbrugstøj, så løsningen er næppe et forbud, men derimod et udvidet producentansvar, så kun brugbare tekstiler eksporteres.

Ghana Venskab

Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

Sekretariat:

Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52

Mail: gv@ghanavenskab.dk

Medlemskab:

200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.

Svanemærket

STYRK JERES VIRKSOMHEDS SOCIALE PROFIL GENNEM ET ERHVERVSSPONSORAT

JERES STØTTE KAN SKABE FORANDRING

Ønsker jeres virksomhed at bidrage til at opnå FNs Verdensmål?

Gennem et samarbejde med Ghana Venskab kan I sætte handling bag hensigten om at arbejde for en mere retfærdig og bæredygtig verden.

LÆS MERE HER: WWW.GHANAVENSKAB.DK/ ERHVERVSSPONSOR

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Redaktion:

Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl.

Layout: Dahl Grafisk Design

Tryk: Grafisk Forum

Forsidefoto: Zubaida Mabuno Ismail

Oplag: 450 eksemplarer

GHANA VENSKAB (GV)

GHANA HÅNDSLAG