FN’s 2015 Mål for en værdig og bæredygtig fremtid - på tværs af de otte mål I -
Konflikt
Undervisningsforløbet er bygget op af tre dele: 1. Arbejdet med elevernes egne forståelser af (hverdags-)konflikter 2. Konfliktforståelse på internationalt plan 3. Sammenhængen mellem konflikt og 2015 Målene
Undervisningsforløbet er udviklet i et samarbejde mellem:
Om Globale Gymnasier Globale Gymnasier er et udviklingssamarbejde mellem gymnasier, organisationer, virksomheder og institutioner med henblik på at styrke globalt udsyn i gymnasiet. Se mere på www.globalegymnasier.dk Andre forløb: På tværs af de otte mål II og III Ud over dette forløb har Globale Gymnasier udviklet to andre forløb i serien: • På tværs af de otte mål II: Ressourcer og globale relationer (i samarbejde med Koncern Film og Blood in the Mobile) • På tværs af de otte mål III: Trafficking (i samarbejde med Innovationsfabrikken) Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Crossing Borders af: Mette Juul Madsen (Crossing Borders) Dorte Fensteen Nielsen (Københavns åbne Gymnasium) Michael Salbo (Københavns åbne Gymnasium) Andreas Höfer Petersen (Københavns åbne Gymnasium) Anne Mette W. Nielsen (Globale Gymnasier) Samt elever i følgegruppen på Københavns åbne Gymnasium Forløbet er støttet af Danidas Oplysningsbevilling Forløbet er OpenSource under Creative Commons licence 2010
2015 Målene – FN’s otte mål for en værdig og bæredygtig fremtid I 2000 satte verdens statsledere sig sammen og formulerede FN's Millennium-erklæring. I Danmark er erklæringen kendt som 2015 Målene, fordi verdenssamfundet inden 2015 vil: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
Halvere fattigdom og sult i verden Opnå grundskoleuddannelse til alle Øge ligestillingen mellem kvinder og mænd Mindske børnedødeligheden med to tredjedele Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse
Med 2015 Målene er verdenssamfundet på mange måder vidner til det første globale initiativ til en bæredygtig og værdig fremtid. Det betyder, at erklæringen grundlæggende er et fælles ansvar, vi som verdenssamfund har taget på os – og en udfordring vi ønsker at løse sammen. I 2009 udgaven af FN’s årlige Millennium Development Report peger FN's Generalsekretær Ban Kimoon på afstanden mellem løfter og handling. Han efterlyser en mere kraftfuld indsats fra verdens ledere: ”Den globale krise mindsker de fattiges indtægter, fødevarekrisen øger antallet af sultende og klimaforandringer rammer de fattige hårdest. Vi har tabt tid. Vi har forpasset chancer. Og samtidig gør nye udfordringer vores opgave vanskeligere. Nu er det vores ansvar at tage fat, så alle kan leve i en rigere, mere holdbar og retfærdig verden.” 2015 Målene vedkommer således ikke kun de geografiske områder og samfund, som er hårdest ramt. Det er fælles mål, som vi er fælles om at nå.
Tre undervisningsforløb om FN’s 2015 Mål Netværket Globale Gymnasier har med støtte af Danida udviklet tre undervisningsforløb til ungdomsuddannelserne i relation til 2015 Målene. Forløbene sætter fokus på: • Hvilke udfordringer står vi overfor? • Hvorfor er det et fælles ansvar? • Hvordan kan vi arbejde på fælles løsninger? Forløbene er udviklet i et tæt samarbejde mellem gymnasielærere og –elever og en række organisationer og partnere. Gennemgående for forløbene er deres fokus på: • Indlevelse og respekt • Handlemuligheder og globalt medborgerskab • Dialog og forståelse for forskellighed Forløbene tager udgangspunkt i 2015 Målene kombineret med et tema og en pædagogiskdidaktisk vinkel. Kombinationen skal sikre, at eleverne: • Opnår forståelse af verden som sammenhængende • Opnår viden om verdens skævheder • Styrkes i at tænke vinklinger og løsninger • Tilegner sig redskaber til at tænke nyt og handlingsorienteret • Får erfaringer med at deltage i offentlig debat om global udvikling Forløbene går tæt på tre forhold, der medvirker afgørende til at opfylde 2015 Målene: 1. Konfliktløsning 2. Ressourcer og globale relationer 3. Trafficking og menneskerettigheder Forløbene lægger alle op til at arbejde enkeltfagligt eller tværfagligt indenfor en række forskellige fag. - På vegne af Globale Gymnasier Anne Mette W. Nielsen
På tværs af de otte mål I: Konflikt Mulighederne for at nå FN’s 2015 Mål er tæt forbundet til konfliktløsning. Op gennem det 20. århundrede har en række lande og regioner oplevet voldsom tilbagegang som følge af konflikter i nærområder, og mange lande i det Globale Syd oplever stadig negativ udvikling som direkte følge af regional ustabilitet eller borgerkrig. Skal vi som verdenssamfund opfylde 2015 Målene er en af måderne at blive bedre til at skabe stabilitet. Forløbet zoomer ind på hvorfor konflikter opstår, hvad konsekvensen af dem er, og hvordan man forsøger at løse dem. Undervisningen kan vinkles tematisk og inkludere fx adgang til naturressourcer. Alle 2015 Målene er i princippet centrale og kan komme i spil i forløbet.
Case: Israel/Palæstina Forløbet tager med Israel/Palæstina fat i en case som lokalt har skabt problemer, der dels gør det svært for regionen at arbejde konstruktivt mod 2015 Målene, dels har skabt negativ udvikling indenfor et eller flere af målene. Samtidig repræsenterer casen også en mulighed for at gå til et relativt kendt stof på en ny måde.
Pædagogisk-didaktiske udgangspunkt Gennem arbejdet med hverdagskonflikter udfordres eleverne til at overveje, hvordan de møder de konflikter, de selv oplever i hverdagen. Denne komponent skal skærpe elevernes forståelse og indlevelse i arbejdet med viden om konflikter. Handlingsaspektet i forløbet kan fokuseres på elevernes handlinger i hverdagen i forhold til konfliktsituationer, men det kan også rettes mere mod 2015 Målene og det fælles internationale ansvar for konfliktløsning.
Opbygning Forløbet er 1. 2. 3.
bygget op af tre dele: Arbejdet med elevernes egne forståelser af (hverdags-)konflikter Konfliktforståelse på internationalt plan Sammenhængen mellem konflikt og 2015 Målene
Ambitionen er, at eleverne gennem indsigt i deres egne forståelser af konflikter bliver bedre til at leve sig ind i, hvordan det er at leve i et samfund i konflikt. Denne indlevelse-komponent er sat i centrum på foranledning af elevgruppens input i udviklingsfasen og er en vigtig del af forløbet. Samtidig vurderes det, at det også kan være sårbart at arbejde med elevernes egne erfaringer med konflikter. På denne baggrund er del 1 + 2 koblet sammen, således at man arbejder parallelt med egen konfliktforståelse og konfliktforståelse på internationalt plan. Dette betyder også, at læreren kan lægge mere eller mindre vægt på del 1 eller 2. Vælger man som lærer at fokusere arbejdet med del 2, kan man vælge at arbejde med computerspillet Global Conflicts: Palestine (beskrevet nedenfor), der også kan opfylde ønsket om indlevelse. Vælger man at arbejde meget med del 1, kan læreren her vælge enten at arbejde med elevernes oplevelser af konflikter i klassen eller arbejde mere distanceret med eleverne generelle konfliktforståelse. Arbejdet med konfliktforståelse i del 1 + 2 giver eleverne en baggrundsviden og indlevelse, der skal gøre arbejdet med konflikt og 2015-målene (del 3) mere engagerende og vedkommende. Israel-Palæstina er valgt som case, men i princippet kan mange konflikt-cases anvendes. De aktiviteter der anvendes i del 1 + 2 kan fint bruges i arbejdet med andre cases. Derfor er aktiviteterne heller ikke koblet op på bestemte artikler/læsestof/film. Læreren udvælger det konkrete materiale til eleverne, hvortil nedenfor beskrevne aktiviteter kan kobles.
1
Overordnet formål Forløbet skal bidrage til at eleverne: • Opnår øget indsigt i de konflikter de oplever i hverdagen og bliver bedre i stand til at sætte sig ind i, hvordan det er at leve i et samfund i konflikt • Lærer at anskue konflikter med konfliktteoretiske briller • Lærer om konflikters indvirkning på opnåelse af FN’s 2015 Mål – og mere specifikt i betydning af konflikten med Israel for Palæstinas opnåelse af 2015 Målene
Faglige og tværfaglige mål De faglige mål afhænger af fagene, der indgår, men i forhold til STX-bekendtgørelsen fx: Samfundsfag • At eleverne opnår forståelse af globale problemstillingers relation til konflikter • At eleverne opnår forståelse af det international politiske system og dets aktører • At eleverne opnår forståelse for identitetsdannelsesprocessers personlige, sociale og samfundsmæssige elementer med udgangspunkt i konfliktteori Engelsk • At eleverne styrker deres mundtlige og skriftlige fremstilling af almene og faglige termer • At eleverne kan redegøre for indhold, synspunkter og også stilforskelle i forskellige typer engelske tekster • At eleverne opnår forståelse for komplekse sagsforhold og forståelse for kommunikationssituationen • At eleverne kan orientere sig et større engelsksproget stof og vurdere forskellige informationskilder Dansk • •
At eleverne kan dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker At eleverne kan anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster
Læringsmål for del 1 + 2 At eleverne opnår: • Forståelse for hvad konflikt er • Indsigt i konflikters dynamik • Refleksion over egne oplevelser med konflikter • Indsigt i almen menneskelige behov og opfyldelse af behov som essentielt for at undgå voldelige konflikter • Viden om den valgte case (her: Israel-Palæstina) a. baggrund for konflikten b. forskellige parters oplevelse af konflikten c. dynamik i eskalering af konflikten
Læringsmål for del 3
At eleverne opnår: • • Viden om 2015-målene • Forståelse for sammenhængen mellem 2015-målene og konflikt generelt • Viden om hvordan konflikten med Israel influerer på Palæstinas (manglende) opnåelse af 2015-målene
2
Forløbet 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
Introduktion til konfliktforløbet Konfliktdefinition: Sag og Relation Konflikteskalering Vold og basale behov Global Conflicts: Palestine Konflikt og udvikling/2015 Målene Materialer Ressourcepersoner
1. Introduktion til konfliktforløbet Aktivitet: Brainstorm i grupper Eleverne arbejder i grupper med brainstorm på ordet 'konflikt'. Se http://pub.uvm.dk/2008/forskellighed/kap_3_5_oevelse_konfliktforstaaelse.html Grundantagelser om konflikter: De er en uundgåelig del af livet, hverken negative eller positive, men afhængig af, hvordan vi håndterer dem, kan de få negative konsekvenser (vold, dårlige/brudte relationer) eller positive konsekvenser (forbedrede relationer, klarhed over hvad der er vigtigt for os, udvikling, nye tanker, etc.). Læring: • Eleverne finder frem til deres egen konfliktforståelse • Eleverne lærer at konflikter handler om både sag og relation • Eleverne opdager at konflikter kan bidrage til positive forandringer
Aktivitet: Vurderingsøvelse om konflikter Eleverne sidder i en cirkel. Læreren siger et udsagn, hvis man er enig i udsagnet, rejser man sig op og finder en anden stol. Læreren kan vælge at spørge ind til udsagnene. Udsagnene kan formuleres meget bredt. Forslag til mulige udsagn: • Jeg oplever sjældent konflikter • Konflikter er ofte destruktive • Alle konflikter kan undgås • Mange konflikter opstår pga. misforståelser – eksempel? • Mange konflikter opstår fordi vi har forskellige interesser - eksempel? • I klassen har vi ofte konflikter • I klassen er vi gode til at håndtere konflikter • Jeg har haft konflikter med gode venner. Blev relation bedre eller dårligere efter? Evt. snak om at konflikter kan have negative eller positive konsekvenser afhængige af hvordan de håndteres Metoden kan anvendes i utallige sammenhænge og fx. også bruges til holdningsdiskussioner eller (lærings-)evaluering af et undervisningsforløb. Læring: • Afhængigt at hvilke udsagn læreren vælger. Det kan være en god måde at starte et emne på, få eleverne i gang med at reflektere omkring emnet. Kan også bruges til afslutning til at diskutere, hvad eleverne har lært/skiftet holdning omkring
3
2. Konfliktdefinition: Sag og Relation Aktivitet: Analyse af sag og relation i internationale konflikter Med udgangspunkt i en definition af konflikt, der siger, at ”konflikter er uoverensstemmelser, der leder til spændinger i og mellem mennesker”, lægges der op til diskussion af ’uoverensstemmelserne’ i Israel-Palæstina konflikten, samt en diskussion ’spændingerne/relationen’ mellem parterne. Her skal der arbejdes ud fra baggrundsmateriale (fx. Fra www.fjernenaboer.dk) og eventuelt - for at gøre det mere overskueligt - en bestemt periode i konfliktens historie. Side 12 i Konfliktforståelse på lokalt og nationalt plan (se Materialer) indeholder forslag til arbejdet med sag og relation. Der kan alternativt arbejdes ud fra avisartikler, hvor eleverne med udgangspunkt i artiklen skal identificere sag og relation i den udvalgte konflikt. Læreren kan også bede eleverne om at reflektere over sag og relation i en konflikt, de selv har oplevet (evt. snakke sammen to og to). Læring: • Eleverne får overblik over hvilke sager, der er på spil i konflikten • Eleverne får indblik i, hvordan relationen har udviklet sig over tid
3. Konflikteskalering Aktivitet: Konflikteskalering Alle konflikter er unikke, men alligevel lader det til, at der findes et mønster for destruktiv optrapning af konflikter. I denne opgave vil eleverne undersøge, hvordan Israel-Palæstina konflikten er blevet optrappet gennem årene (eventuelt indenfor en bestemt periode) og finde ud af hvilke handlinger, der virker optrappende på konflikten. En sådan viden kan føre til refleksion over, hvordan man selv handler i konfliktsituationer, og hvornår man medvirker til at optrappe konflikter. Side 13-15 i Konfliktforståelse på lokalt og nationalt plan indeholder beskrivelse af konflikteskalering, samt forslag til arbejdet med materialet. Det gælder også her, at andre konflikter (fx fra aviser) kan analyseres, eller eleverne kan arbejde med konflikteskaleringsmekanismer i forhold til deres egne/klassens konflikter. Læring: • Eleverne opbygger indsigt i konfliktdynamikker: hvad der sker når konflikter optrappes • Eleverne tilegner sig viden om hvilke handlinger, der medvirker til at optrappe konflikter
4. Vold og basale behov Aktivitet: Vold og basale behov Behov er et helt centrale begreb i forståelse af konflikter: konflikter opstår på grund af krænkelse af behov. Med udgangspunkt i den norske fredsforsker Johan Galtungs beskrivelse af fire basale menneskelige behov og voldens typologi lægges der op til arbejde med, hvordan krænkelser af behov (gennem forskellige former for vold) fører til konflikt. Side 18-19 i Konfliktforståelse på lokalt og nationalt plan indeholder beskrivelser af de fire basale behov samt direkte, strukturel og kulturel vold. Derudover er der forslag til arbejdet med disse temaer. Læring:
•
Eleverne opnår indsigt i, hvordan krænkelser af basale behov fører til konflikter
4
Aktivitet: Forslag til arbejdet med basale behov i forhold til hverdagskonflikter Elevspørgsmål om behov: 1. Hvilke omstændigheder gør det muligt for dig at opfylde dine behov? 2. Har du oplevet, at dine basale behov blev krænket? Hvad gjorde det ved dig? 3. Hvad tror I det betyder for mennesker, når deres behov krænkes? Elevspørgsmål om forskellige former for vold: 1. Kan I finde eksempler på de tre former for vold (direkte, strukturel og kulturel) i dagens Danmark? Læring: • Eleverne får indsigt i, hvor vigtig opfyldelse af behov er for deres eget velvære • Eleverne opnår øget forståelse for, hvordan det er at leve i konfliktområder, hvor ens behov bliver krænket
Aktivitet: Indlevelsesøvelse På gulvet ligger i den ene ende af lokalet en seddel med 'enig' og i den anden ende en seddel med ordet 'uenig'. Læreren siger nogle udsagn: fx Hvis der ikke var nogen besættelse af de palæstinensiske områder, ville der ikke ske selvmordsbombeangreb i Israel. Eleverne stiller sig ved sedlen 'enig', hvis de er enige, og ved 'uenig', hvis er uenige. Eleverne skal nu forsøge at få de andre over til deres side ved at komme med gode argumenter. Læreren kan sige flere udsagn, og når det kunne være interessant, beder læreren eleverne – efter de har placeret sig i forhold til deres holdning – bytte plads. Dvs. så skal eleverne argumentere for det modsatte af deres egen holdning. Læring: • Eleverne opnår træning i at argumentere • Eleverne opnår øvelse i at sætte sig i andres sted
5. Global Conflicts: Palestine Aktivitet: Viden, vinkler og historier i konfliktområder Global Conflicts: Palestine er et computerspil, hvor eleverne får mulighed for at udforske den israelsk-palæstinensiske konflikt på egen hånd (NB! Spillet koster kr. 2.399 for en skolelicens). Link: http://materialeplatform.emu.dk/materialer/public_bogkort.do?id=1077467 Spillet består af 6 missioner af stigende sværhedsgrad, hvor spilleren er en journalist, der skal forsøge at vinkle en historie om et givet emne (Emnerne: 1. På militæraktion med den israelske hær, 2. Livet ved kontrolposterne, 3. Bosætterne, 4. Martyrernes rolle, 5. Kidnappet af Hamas og 6. Mediernes rolle). Ved hver mission vælger spillerne hvilken vinkel, de ønsker at lægge på den forestillede artikel, de skal skrive. Man kan vælge mellem henholdsvis en pro-israelsk, balanceret og pro-palæstinensisk vinkel. Opgaven i de forskellige missioner er så at udvælge de relevante citater (max 5 pr. mission) fra de personer, man møder. Spillerne optjener point ud fra, hvor godt vinkel og citater passer sammen. Valg af vinkling og citater følger desuden spilleren til de næste missioner. Dvs. at et fokus til fordel for den ene part gør det sværere at få repræsentanter for den anden part i tale, og omvendt er det lettere med den favoriserede part. Missionerne skulle hver især tage 15-45 minutter (afhængigt af brugernes kendskab til pc-spil). Med spillet følger en lærervejledning, der bl.a. anbefaler at missionerne spilles i par og efterfølges af gruppearbejde med diskussion af tilhørende arbejdsspørgsmål.
5
Man kan vælge at arbejde med enkelte af missionerne eller hele spillet samlet. Spillet kan med fordel anvendes i starten af forløbet (fx én mission), da det giver eleverne en indlevelsesoplevelse, der kan motivere dem til resten af forløbet. Man kan også bruge spillet i kombination med ovennævnte konflikt-analyseredskaber. Fx ved i gruppearbejde efter en mission at inkludere spørgsmål til, hvad der medvirkede til en optrapning eller nedtrapning af konflikten. Eller analysere de behovskrænkelser, der opleves i missionerne. Da deltagerne gennem spillet skal samle citater og viden til en artikel har spillet et formidlingsaspekt, der kan bruges som aflevering eller som afsæt for et tværfagligt samarbejde med fx dansk. Læring: • Eleverne opnår viden om konflikten • Eleverne lærer om konfliktens mange ansigter: kampen om ’sandheden’ og kamp om at skabe historien – og mediebilledet • Eleverne erfarer, hvor kompliceret det er, at bedrive objektiv journalistik • Eleverne opbygger erfaring omkring, hvordan de selv handler i konfliktsituationer
6. Konflikt og udvikling/2015 Målene Aktivitet: Brainstorm om 2015 Målene og konflikt På baggrund af FNs 2015 Mål brainstormer eleverne på forbindelser mellem målene og konflikt. Læring:
•
Eleverne påbegynder overvejelser om sammenhænge mellem konflikt og udvikling
Aktivitet: Gruppearbejde om Palæstina og 2015-målene Aktiviteten tager udgangspunkt i en rapport fra Det Palæstinensiske Selvstyres Statistiske Bureau om 2015 Målene i Palæstina. Rapporten er meget overskuelig og gennemgår hvert enkelt mål, og hvordan udviklingen har været i forhold til 2015 Målene mellem 1996-2007. Det fremgår tydeligt af rapporten, at mellem 1996-2000 (hvor konflikten var på lavt blus) gik det fremad med opnåelse af målene, men efter 2000 (hvor konflikten har været mere omfattende) er det gået tilbage med målene. Det er eksempelvis meget tydeligt med Mål 1: Udryddelse af fattigdom. Se side 13 i rapporten: Millennium Development Goals, Statistical Report, january 2009 (på engelsk). Den kan downloades her: http://www.pcbs.gov.ps/DesktopDefault.aspx?tabID=3924&lang=en Hvis man vil mere i dybden med tal og statistik (fx til matematik) kan anbefales MDGs Indicators in Palestine, 1994-2007 (fra samme side som ovennævnte): http://www.pcbs.gov.ps/DesktopDefault.aspx?tabID=3924&lang=en Gruppearbejdet kan kobles sammen med teorien om behov. Hvordan relateres de basale menneskelige behov til 2015 Målene? Læring: • Eleverne tilegner sig viden om sammenhængen mellem konflikt og 2015 Målene • Eleverne lærer at se 2015 Målene i forlængelse af opfyldelse af basale menneskelige behov • Eleverne opnår forståelse for, hvor stor en påvirkning konflikt har på menneskers mulighed for udvikling
6
7. Materialer Generelt om konflikt Kompendium med introduktion til begreber og analysemodeller, der kan bruges til at analysere hverdagens konflikter, såvel som internationale konflikter. Kompendiet er udviklet med IsraelPalæstina som case, men kan også bruges til andre konflikter. http://www.konfliktloesning.dk/side/15/kompendium_konfliktforst_else_p_lokalt_og_nationalt_ plan
Specifikt om Israel-Palæstina: Baggrund og temaer http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=17 Palæstina-fokus: www.danpal.dk Israel-fokus: www.israel-info.dk
Stemmer fra de unge Ungdomsbladet Crossing Borders, der skrives af unge fra Israel og Palæstina. Bladet kan downloades gratis her: http://www.crossingborder.org/magazine-download
Film Mange film med fokus på Palæstinenserne: http://www.palaestina-initiativet.dk/?page_id=65
Palæstina og 2015-målene Mere information (til læreren eller engelsk undervisning) om sammenhængen mellem konflikten og 2015-målene for Palæstina: http://uk.oneworld.net/guides/palestine/development
8. Ressourcepersoner: Konfliktløsnings- og dialog-fokus Organisationer der kan kontaktes og evt. bruges som gæster på skolen eller til skypemøder/ oplæg. Crossing Borders: Kontakt med unge der er engageret i dialogarbejde mellem israelere og palæstinensere (både unge bosiddende i DK og unge i Mellemøsten). Kan også bruges, hvis man vil i direkte kontakt med unge fra Israel og Palæstina, fx til skypeeller e-mail-interviews. Kontakt info: Garba Diallo, Crossing Borders: cb@crossingborder.org tlf. 21 63 94 32 New Outlook Dansk-jødisk fredsorganisation, der er tæt forbundet med venstrefløjspartiet Meretz i Israel. http://www.newoutlook.dk/ Dansk Palæstinensisk Venskabsforening: Kontakt info: http://www.danpal.dk/index.php?doc=124
7