Guide til global undervisning med virksomhedspartnerskaber
www.ffe-ye.dk
Indhold
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
Hvad består et partnerskab af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5
Cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Case: Projekt madordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Case: Teambuilding gennem sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Case: En lufthavn som tværfagligt læringsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Case: Hvordan er det at arbejde i en IT-virksomhed? . . . . . . . . . . . . .
11 11 12 13 14
Partnerskabet etableres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At finde en virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den første henvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kortlægning af partnere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De første møder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Partnerskabsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
15 15 15 16 16 17
Arbejdsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
17
Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
17 18
Bilag: Skemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
19
Copyright © 2011 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af dette materiale eller dele af det er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 1. udgave 2011 Forlag Young Enterprise • Ejlskovsgade 3D, st. th. • DK - 5000 Odense C Tlf.: 6545 2461 • Fax: 6545 2499 • E-mail: ung@ffe-ye.dk ISBN 978-87-90386-17-7
2
3
Introduktion
Hvad består et partnerskab af?
Hvordan styrker vi samarbejdet mellem gymnasiet og det omgivende samfund? Guiden her kan inspirere gymnasielærere, som gerne vil udvikle undervisning med en virksomhed som partner.
Kortlægning af partnerne Planlægning af forløbet
Partnerskabsaftale underskrives De første møder
Udarbejdelse af arbejdsplan
Guiden er en del af Globale Gymnasiers arbejde med at styrke erfaringerne med partnerskaber mellem danske gymnasier og virksomheder med offshore aktiviteter. Dvs. danske virksomheder med afdelinger i udlandet eller udenlandske virksomheder med afdelinger i Danmark. Undervisningsforløb, der inkluderer virksomhedspartnere, bidrager med et globalt perspektiv, der fokuserer på samspillet mellem lokale, nationale og transnationale kredsløb. Virksomhedspartnerskaber er vidt forskellige. Fælles for dem er, at de ofte understøtter undervisning, hvor eleverne arbejder innovativt og løsningsorienteret. Virksomhedspartnerskaber i undervisningen kan: Styrke innovativ undervisning, der fokuserer på globale udfordringer Fremme elevernes globale mindset Opbygge elevernes evne til at navigere i transnationale rammer Det globalt orienterede partnerskab mellem gymnasium og virksomhed er ikke et færdigbrygget koncept, der kan sættes på én ideel formel, men er et felt som rummer mange nye udviklingsmuligheder. Guiden er en inspiration til at udvikle undervisning med en virksomhedspartner. Samtidig er den et værktøj til at navigere i kulturmødet mellem uddannelsesinstitution, elever og virksomheder.
Rigtig god fornøjelse!
Output Evaluering
Selve undervisningsforløbet
Der er ingen fastlagt formel for, hvordan man laver et undervisningsforløb med en virksomhed som partner. Processen er ikke sort-hvid, men farverig og kan bestå af mange forskellige nuancer, niveauer og ambitioner. Vi ser et virksomhedspartnerskab som et hus, der skal bygges. Hertil skal man finde ud af, hvilke byggeklodser man skal bruge og hvordan de ser ud, hvis de skal passe lige præcis til det hus, man gerne vil bygge. Når partnerskabet skal bygges op, skal man tage en række valg. I vores arbejde med at samle erfaringer i forbindelse med virksomhedspartnere, er de forløb vi har fundet frem til, meget forskellige. Dog er det tydeligt, at der er nogle valg der går igen. Forløbene er bygget op af samme slags byggeklodser. Vi har defineret ni byggeklodser, som repræsenterer de valg, der er ens for lærere med partnerskabserfaring. Indenfor hver byggeklods er der formuleret nogle spørgsmål, man kan overveje, når man vil påbegynde et partnerskab med en virksomhed.
Byggeklodser, som et partnerskab kan bestå af: Fag: Forskellige fag og fagkombinationer kan tilføje forskellige dimensioner til forløbet.
Marie Bennike og Siri Dencker, november 2010
Overvej: Hvilke fag skal involveres i samarbejdet? Hvordan bliver de enkelte fags krav opfyldt i forløbet? Hvordan samarbejder fagene?
4
5
Partnerskabets omfang:
Fag
Partnere
setting
Omfanget af et partnerskab kan spænde fra et samarbejde om et enkeltstående forløb til et længerevarende samarbejde om forløb, som klassen vender tilbage til gentagne gange, eller som skifter klasser og tilpasses nye elever, udfordringer og ideer. Det kan være en fordel at inkorporere partnerskabet på ledelsesniveau, så det medtænkes i skolens overordnede strategi. Der er mange udviklingsmuligheder i et partnerskab: man kan udvikle og tilpasse det forløb man tilrettelægger, sådan at det kan tilpasses andre elevgrupper senere man lærer sin partner at kende
formål
det er motiverende at lægge energi i at udvikle at forløb, der bliver brugt igen og igen, på nye måder. Overvej:
resultat
elevinddragelse
Hvad skal omfanget af partnerskabet være? Er der tale om, at partnerne samarbejder om et enkeltstående forløb, eller er der tale om et længerevarende partnerskab over tid med flere udviklings- perspektiver?
Setting: De fleste partnerskaber vil tage afsæt i en lokal, regional, national eller global setting, men kan selvfølgelig omfatte flere niveauer. Overvej: Er partnerskabets setting lokal, regional eller global?
Partnere: Nogle partnerskaber involverer flere partnere – ud over gymnasium, virksomhed fx også en kommune, en NGO, virksomhedens udenlandske afdelinger eller en partnerskole.
Hvad gør forløbet enten lokalt, regionalt, nationalt eller globalt orienteret? Hvordan vil I arbejde med det pågældende niveau?
Formål:
Overvej: Hvilke partnere skal involveres? Hvad er formålet med, at samarbejdet omfatter de pågældende parter?
Det overordnede formål med at have et partnerskab med en virksomhed er at bygge bro mellem skole og virkelighed. Det handler om at få samfundet ind i klasseværelset - og klasseværelset ud i samfundet. Eleverne skal udstyres med redskaber til at agere i en global verden. Partnerskaber med virksomheder kan være med til at introducere eleverne til entrepenørskab og iværksætteri. Det kan være med til at klæde eleverne på som entrepenører, som lærer om verden, reflekterer over samfundsforhold og kulturforskelle, tager stilling og igangsætter projekter. Både virksomheden, de ansatte, skolen, lærerne, eleverne og eventuelt andre involverede parter skal have noget ud af partnerskabet. Formålet med et forløb kan være meget forskelligt.
To partnere
6
Tre partnere
Fire partnere
Fem partnere
7
Resultat: Der er stor forskel på, hvilket outputfokus et forløb har. Nogle forløb fokuserer på proces, mens andre fokuserer på et mere håndfast produkt. Indenfor de to kategorier er der imidlertid store variationsmuligheder, idet både proces og produkt kan opfattes meget forskelligt fra forløb til forløb. Overvej: Fokuserer undervisningsforløbet på proces eller produkt? Hvordan forstås proces? Hvordan forstås produkt? Hvilken slags proces er der tale om? Hvilket produkt er der tale om?
Elevinddragelse: De fleste forløb arbejder med stor elevinddragelse i selve forløbet, men det varierer om eleverne inddrages i selve planlægningen af forløbet. En planlægningsproces kan også være en læringssituation. Et formål kan være at give eleverne en føling med arbejdsopgaverne i en virksomhed, mens virksomheden kan promovere sine produkter til potentielle brugere eller fremtidige ansatte. Et andet formål kan være at give eleverne en forståelse for virksomheders globale rolle, idet de beskæftiger sig med virksomheders etiske problemstillinger og ansvar for samfundet. Overvej: Hvad er det overordnede formål med forløbet? Hvad skal eleverne have ud af det? Hvad skal lærerne have ud af det? Hvad skal skolen have ud af det? Hvad skal virksomheden have ud af det? Hvad skal de ansatte have ud af det?
Overvej: Hvordan og hvor meget inddrages eleverne i planlægningen? Hvordan og hvor meget inddrages eleverne i den videre proces?
Ressourcer: Når man skal etablere kontakt kan man med fordel drage nytte af sit netværk. Både elever og fx skolebestyrelsen kan også bidrage med kontakter fra deres netværk. Brug evt. “Brev til forældrene ved skolestart” til inspiration (se bilag). Overvej: Hvordan kan eget netværk tages i brug? Hvordan inddrages elevernes og skolebestyrelsens ressourcer og netværk?
Hvad skal andre involverede parter have ud af det?
Indhold: Overvejelserne om indhold hænger sammen med formålet med forløbet. Hvis formålet er at eleverne skal beskæftige sig med de etiske og sociale problemstillinger en virksomhed kan stå overfor, kunne et relevant emne være at arbejde med virksomhedens CSR-strategi (virksomhedens strategi om socialt ansvar). Hvis formålet er at udvikle produkter eller lave brugeranalyser på produkter, kan emnet omhandle det specifikke produkt. Overvej: Hvad er indholdet eller emnet i forløbet? Hvad kan eleverne samarbejde med virksomhedens ansatte om? Hvordan kan en fælles platform se ud, som de forskellige parter kan samarbejde om?
8
9
cases
Case: Projekt madordning
Flere af gymnasierne i Globale Gymnasier har allerede gjort sig erfaringer med virksomhedspartnerskaber. Her er nogle eksempler på, hvordan de har udviklet undervisningsforløb. Casene skal ikke forstås som formler på de ideelle undervisningsforløb, men som gode eksempler på hvordan man kan sammensætte et forløb ud fra byggeklodserne. Illustrationen på s. 25 kan bruges til planlægningen af egne undervisningsforløb.
– fortalt af Claus Albrechtsen, Aarhus Tech
FAG
PARTNERE
For at skabe sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen, udformede lærere og elever en madordning på en lokal folkeskole. Eleverne udarbejdede en beskrivelse for projektet. Derefter organiserede de sig i arbejdsgrupper - blandt andet en tovholdergruppe, der stod for at holde overblik og have kontinuerlig kontakt til folkeskolen, en madgruppe, der stod for at opfinde opskrifter og grupper der arbejdede med at udvikle bestillingssystem og stregkodesystem. Arbejdsgrupperne arbejdede ud fra milepæle og forløbet sluttede med evaluering og udfærdigelse af eksamensrapport.
HTX En lokal folkeskole Esbjerg Kommune
ressourcer Teknologi Innovation
FAG
Forløbet strakte sig over et skoleår i 3.g. Da projektperioden var ovre, blev kontakten med kommunen etableret med henblik på at føre madordningen videre i kommunalt regi.
PARTNERE
formål
elevinddragelse
Lokal
Indhold resultat
ressourcer Partnerskabet blev etableret på baggrund af en personlig kontakt mellem en lærer på HTX og en lærer på folkeskolen.
Projekt madordning
formål At skabe undervisning, der veksler mellem teori og praksis. At elevernes arbejde bliver respekteret og værdsat af omgivelserne.
elevinddragelse Eleverne lavede brainstorm over mulige projekter, de ville arbejde med, og besøgte folkeskolen, for at finde ud af hvilke opgaver klassen kunne løse for folkeskoleeleverne.
10
Indhold Mad, bestillingssystemer, stregkodesystemer, entrepenørskab
resultat Eleverne designede og implementerede en madordning på en lokal folkeskole. Maden blev bestilt over internettet, betalt med stregkodekort, og blev produceret af ernærings- og kokkeelever på teknisk skole.
11
Case: TEAMBUILDING GENNEM SOCIALE MEDIER
Case: en lufthavn som tværfagligt læringsrum
– fortalt af Dorte Fensteen Nielsen & Hilde Schroll Jespersen, Københavns Åbne Gymnasium
– fortalt af Irvin Silberling Svensson, Rosborg Gymnasium
Københavns Åbne Gymnasium har påbegyndt samarbejde med FL Smidth. Da gymnasiet allerede har en partnerskole i Chennai, involverer samarbejdet også de indiske elever og FL Smidths afdelinger både i København og i Chennai. Forløbet er i opstartsfasen. De danske og indiske elever skal kommunikere via en virtuel platform og dermed udforske hvordan teambuilding via sociale medier kan fungere. Eleverne skal studere FL Smidths rolle i lokalsamfundet i Chennai. De skal undersøge virksomhedens visioner for en CSR-strategi og sammen udarbejde et forslag til en CSR-strategi for virksomheden, som de fremlægger for FL Smidth i Danmark og Indien. De danske elever fremlægger projektet for yngre elever og der udvikles undervisningsmateriale til gymnasieniveau.
Engelsk Samfundsfag Innovation
Rosborg Gymnasium har indgået et partnerskab med Billund Airport. De har allerede samarbejdet en gang og arbejder nu på at videreudvikle forløbet, med henblik på at få flere klasser ud i lufthavnen. Eleverne var tre dage ude i lufthavnen, hvor de arbejdede med de problematikker, lufthavnens ansatte beskæftiger sig med til daglig. Eleverne løste opgaver i de forskellige fag på baggrund af mekanikker, viden og ressourcer lufthavnen stiller til rådighed. Fysik Matematik Erhvervsøkonomi Design Geografi
Rosborg Gymnasium Billund Airport
FAG
Københavns Åbne Gymnasium Deres partnerskole i Chennai: The Hindu School for Secondary Education FL Smidth Valby FL Smidth Chennai
partnerskabets omfang
Der er indtil videre tale om et samarbejde om et enkeltstående forløb
setting
PARTNERE
FAG
partnerskabets omfang
Forskellige cases fra lufthavnen.
Både lokal og global
en lufthavn som tværfagligt læringsrum
elevinddragelse
Eleverne er med til at udforme forløbet, og er med til at definere arbejdet hele vejen igennem.
teambuilding gemmen sociale medier
CSR-politik, sociale medier, sociale innovationsprocesser.
12
Forløbet startede som et enkeltstående samarbejde, og bliver nu videreudviklet til et længerevarende partnerskab.
resultat Procesorienteret. Udarbejdelse af en CSR-strategi for FL Smidth.
formål Eleverne skal udforske hvordan teambuilding via sociale medier kan fungere, og skal samarbejde på tværs af de to lande med henblik på at udvikle en CSR-strategi for FL Smidth. Eleverne får handlekompeten-cer, indblik i en virksomhed på en mere uformel måde, relationer, engelskkundskaber og indlevelsesevner. Virksomheden får et blik udefra, inspiration og idealismedyd.
resultat Fremlæggelser, rapporter og afleveringer til lærerne.
Settingen er lokal, da lufthavnen og gymnasiet er placeret i samme lokalområde. Dog er en lufthavn også en portal til det internationale samfund.
Eleverne får indspark fra “den virkelige verden” og får en føling med det tværfaglige arbejde i en lufthavn.
13
Case: hvordan er det at arbejde i en it-virksomhed
parTNERSKABET ETABLERES
– fortalt af Niels Henrik Würtz, Langkær Gymnasium
At finde en virksomhed
Region Midtjylland tog initiativet til at begynde et samarbejde mellem IT-virksomheden Systematic og Langkær Gymnasium for at lokke flere studerende til at vælge en karriere i IT-branchen. Forløbet fungerede i praksis som en tredages erhvervspraktik for eleverne.
Når man skal finde en virksomhed at samarbejde med, kan man starte med at researche på internettet. Se evt links og henvisninger s. 18. På idekompasset.dk ligger et par film, der præsenterer virksomheder med interesse i at samarbejde med nogle nytænkende, kreative unge.
Indledningsvis besøgte Systematics direktør klassen og fortalte om de forskellige roller og opgaver i virksomheden. Klassen besøgte faget matematik på Universitetet. Herefter blev eleverne “ansat” i Systematic i tre dage, hvor de lavede produkter for virksomheden indenfor brugerflade, software og markedsføring. Forløbet kulminerede i en elevfremlæggelse af produkterne på engelsk for et panel med repræsentanter fra virksomhed og skole.
En anden indgang til virksomheder er at kigge rundt i sit netværk. Hvilke virksomheder er repræsenteret i gymnasiets bestyrelse? Spørg eleverne, om de kender nogen, der kender nogen. Dermed får de også en større rolle i processen, og hvis de føler de bliver taget seriøst, er der desto større sandsynlighed for at de har lyst til at engagere sig i forløbet.
Den første henvendelse Når man har fundet en potentiel samarbejdspartner, skal der tages kontakt. En første mail kan indeholde:
Region Midtjylland Langkær Gymnasium Systematic
Information om dig, din skole og dit fag.
Engelsk Dansk Matematik Fysik
Der er foreløbig tale om en engangsforeteelse.
Dine overvejelser omkring hvad virksomheden kan få ud af det. Dine overvejelser omkring, hvad virksomheden kan bidrage med.
PARTNERE
FAG
Dine overvejelser om formålet med samarbejdet.
Hvilke fag, der skal indgå. Hvilke(t) klassetrin, der skal involveres. Ideer til, hvad virksomheden og gymnasiet kan mødes om, forslag til indhold og aktiviteter.
hvordan er det at arbejde i en it-virksomhed?
indhold Virksomhedens produktion, arbejdsmetoder og arbejde, herunder software og markedsføring.
Settingen er lokal idet virksomhed og gymnasium er placeret i samme lokalmiljø. Dog er der tale om en engelsktalende virksomhed med et internationalt arbejdsfelt.
formål
resultat Eleverne fremlagde på engelsk deres fremstillede produkter for et panel.
14
Eleverne får en forståelse for, hvad det vil sige at være ansat i en international IT-virksomhed. Virksomheden promoverer sig selv og IT-feltet og får på længere sigt gode medarbejdere.
Det kan være en god ide at følge mailen op med et telefonopkald. At foretage den første henvendelse til en ekstern partner kan være et stort skridt. Det kræver tillid til, at gymnasiet er en interessant samarbejdspartner for en virksomhed, samtidig med at virksomheden har noget, som gymnasiet mangler. Det handler om at synliggøre det hul, som relationen mellem gymnasiet og virksomheden kan udfylde. Det kan være en ide at droppe salgstalen om: “Vi har noget I kan bruge”, og i stedet formulere: “I har noget vi kan bruge”. For virksomheden kan det give en oplevelse af at være værdsat og en lyst til at bidrage med det, gymnasiet efterspørger. Sideløbende er det godt også at medtage overvejelser omkring hvad de får ud af det.
15
Kortlægning af partnere
Silent Brainstorm
Hvis virksomheden reagerer positivt på forslaget om samarbejde, kan det være en ide at følge op på mailen med at orientere den kommende partner om skolen. Hertil kan man bruge kortlægsningskemaet (se bilag). Skemaet er også tilrettelagt virksomheden, så man kan med fordel sende et tomt skema, og opforde dem til at udfylde det. Skemaerne kan være et godt værktøj til vidensdeling, så begge parter får en ide om, hvad det er for en partner de skal til at samarbejde med.
Formål: At finde et fælles samarbejdsfelt. Øvelsen hjælper med et udbrede feltet så meget som muligt, og deltagerne genererer ideer ved hinandens hjælp.
De første møder Mødet mellem gymnasiet og virksomheden er ofte et møde mellem forskellige arbejdskulturer. Derfor kan det være en fordel at være eksplicit omkring ting, som i andre sammenhænge tages for givet, samt at overveje hvordan processen skal forløbe. Konkrete rammer for arbejdet på de første møder gør processen nemmere. Mødernes forløb skal være planlagt i forvejen. Vælg fx en ansvarlig for dagsorden og arbejdsopgaver, som også tænker over, hvordan mødet kan faciliteres. Nedenfor er anført nogle værktøjer som kan bruges til de første møder. De kan bruges til en opbygning af en fælles identitet og ståsted.
Forventningsafklaring Formål: At opbygge fælles identitet og afklare forventninger. Fremgangsmåde: Hæng en planche op på væggen, som ser sådan ud:
Styrker (internt)
Svagheder (internt)
Fremgangsmåde: Begynd med at identificere mulige samarbejdstemaer. Det kan gøres ved en almindelig brainstorming og kategorisering af temaer. Dette gøres på max 30 minutter i plenum. Temaerne skrives op på en planche hver, som ligger på borde for sig. Der inddeles i grupper, så der er mindst tre personer pr. planche. Grupperne fokuserer på én planche i ti minutter ad gangen. Vælg en tidsstyrer. Alle har et skriveredskab for sig og skriver alt, der falder dem ind. Husk at læse de andres ideer - det genererer nye ideer! Alle skal være helt stille. Man må ikke tale, kun læse og skrive. Når alle grupper har været ved alle plancher, udvælges de ideer, der er størst tilslutning til. Her kan man benytte et prioriteringssystem, ved at alle må sætte fx fem streger ved de ideer, de bedst kan lide. Man kan også vælge at komme videre ved at tale om, hvad man synes er bedst og derved brainstorme lidt videre. Der opsummeres til sidst i plenum på en ny planche, hvor de bedste ideer skrives op som en prioriteringsliste. Nedsæt herefter arbejdsgrupper, som kan arbejde videre med de enkelte ideer til næste møde.
Partnerskabsaftale For at skabe enighed om de formelle rammer, er det en god ide at lave en samarbejdsaftale. Se skemaet i bilag.
Arbejdsplan En udarbejdelse af en fælles arbejdsplan kan skabe overblik over forløbet. Se bilag. Ved hjælp af handlingsplanen kan parterne tage stilling til og blive enige om følgende: Hvor omfattende samarbejdet skal være. Hvordan samarbejdet skal organiseres.
Muligheder (eksternt)
Barrierer (eksternt)
Hvor tit man vil være i kontakt. Hvordan man kommunikerer. Hvordan forløbet skal gøres tilgængeligt for andre - hvordan man vidensdeler.
Evaluering Hver person skriver nu deres tanker ned på post-its inden for alle fire begreber. Gør det evt. på begrænset tid (15 min). Når alle er færdige, læses én post-it højt ad gangen, sådan at hvert emne gennemgås hver for sig. Når sedlen er læst højt, hænges den op på planchen. Den kan med fordel skrives ind på computer også, så alle har det og kan have det i tankerne til det videre samarbejde.
16
Uanset hvordan partnerskabet udvikler sig, kan det være en god ide i kampens hede at huske at tage sig tid til løbende at lave fælles evaluering af forløbet. Evalueringen kan åbne op for, at parterne skuer fremad - og diskuterer hvordan forløbene skal gribes an i fremtiden, hvis omfanget af samarbejdet udvikler sig til et længerevarende partnerskab. Evalueringen bør omfatte alle involverede parter. En evaluering kan eventuelt tage udgangspunkt i spørgsmålene i skemaet (se bilag).
17
Ressourcer
brev til forældre ved skolestart
Links
Ressource-Netværk
Info om feltet: www.globalegymnasier.dk www.fondenforentreprenoerskab.dk
Kære forældre!
www.perkrull.dk www.idekompasset.dk (se film for ideer til samarbejder med innovative virksomheder)
I bydes hermed hjerteligt velkommen som forældre ved
www.csrkompasset.dk
Sociale medier gapminder.com ning.com facebook.com skype.com vimeo.com oovoo.com
Litteraturhenvisninger Darsø, Lotte: Findes der en formel for innovation? 2003 Hesseldahl, Peter: Den globale organisme
Vi ser med glæde og forventning frem til at arbejde sammen med jeres børn de kommende tre år.
På vil vi gerne arbejde med og lære af det samfund, vi er en del af, og det er her, I kommer ind i billedet. I kan hjælpe os med kontakter og forbindelser til virkelighedens verden. Vi er i færd med at opbygge et Ressource-Netværk, hvor kontaktpersoner fra virksomheder, institutioner, foreninger, NGO’er o.l. med lyst til sparring med vore elever indgår. Sparring skal opfattes i bred forstand. Det kan dreje sig om virksomhedsbesøg, samarbejde, om konsulent bistand, måske om korttidspraktik eller om anbefaling af nyttige kontaktpersoner og links. Har I lyst til at være med i dette Ressource-Netværk eller kender nogen der vil, kan I kontakte på:
Hesseldahl, Peter: Den ny natur. 1998 Jungk, Robert & Mullen, Norbert: Håndbog i fremtidsværksteder. 1984
E-mail:
Kemp, Peter: Verdensborgeren som pædagogisk ideal. 2005
Telefonnr.:
Krull, Per: Den nye kunstart - CSR, etik og bæredygtighed: http://www.perkrull. dk/wp-content/uploads/personalechefen-4-09_per-krull2.pdf Krull, Per: Sociale iværksætteres potentialer og udfordringer - et casestudie af 15 Kaospilotvirksomheder: http://www.perkrull.dk/wp-content/uploads/personalechefen-4-09_per-krull2.pdf
Med venlig hilsen og tak,
Mortensen, Sara: Med verden som klasseværelse - Dannelse af Globalt Medborgerskab i Gobale Gymnasier. Integreret speciale fra RUC, 2009. www.fondenforentreprenoerskab.dk/fileadmin/brugerfiler/dokumenter/Partnerskabsguiden.pdf
18
19
20
information om skolen
information om virksomheden
Navn:
Navn:
Adresse:
Adresse:
Telefonnr.:
Telefonnr.:
Beskriv skolen (aktiviteter, fokusområder, elevgruppe)
Beskriv virksomheden (arbejdsområder, produktion, aktiviteter)
Hvad gør skolen unik? Hvad vil du gerne fortælle virksomheden om din skole?
Hvad gør virksomheden unik? Hvad vil du gerne fortælle skolen om din virksomhed?
Hvorfor er du interesseret i at begynde et samarbejde med virksomheden?
Hvorfor er du interesseret i at begynde et samarbejde med skolen?
Hvad kan skolen/eleverne få ud af det?
Hvad kan skolen/eleverne få ud af det?
Hvad kan virksomheden få ud af det?
Hvad kan virksomheden få ud af det?
Hvad kunne du forestille dig at samarbejde med virksomheden om?
Hvad kunne du forestille dig at samarbejde med eleverne om?
Hvad kan eleverne bidrage med? Hvad kan virksomheden bidrage med?
Hvad kan eleverne bidrage med?
Hvilke fag og hvilket klassetrin skal være med?
Hvad kan virksomheden bidrage med?
Kontaktperson:
Kontaktperson:
E-mail:
E-mail:
Telefonnr.:
Telefonnr.:
21
Partnerskabsaftale
Hvilke oplevelser har været positive? Hvorfor?
Overordnet beskrivelse af samarbejdet:
Hvad vil jeg gerne takke for?
Samarbejdet indebærer: (mere detaljeret beskrivelse af de forskellige faser og elementer af forløbet) Hvad vil jeg tage med mig?
Parter og underskrifter Hvad har været udfordrende eller svært? Hvorfor?
Skolen
Virksomheden Hvad fik eleverne ud af det?
Dato/underskrift
Dato/underskrift
Hvad fik lærerne ud af det?
22
23
Hvad fik virksomheden ud af det?
PARTNERE
FAG Hvordan fungerede det at etablere samarbejdet til at begynde med? Hvilke erfaringer tager jeg med mig fra opstartsfasen?
Undervisningsforløb Blev forventningerne indfriet? formål
elevinddragelse INDHOLD
Hvad skal udvikles eller ændres? Hvordan? resultat
Andre bemærkninger
24
25
AKTIVITET
STED
ANSVARLIG
FORBEREDELSE
27 26
Noter ARBEJDSplan FASER
Det man laver i skolen skal være relevant for, når man kommer ud af skolen. – Niels Henrik Würtz, lærer på Langkær Gymnasium og HF
Kombination af teori og praktik er det helt store hit for eleverne. Det er entydigt, at kombinationen af uddannelsesforløb og planlagt praktik/undervisning på en virksomhed fremmer indlæringsmotivationen markant. – Fra evaluering af virksomhedspartnerskaber, Langkær Gymnasium og HF
Det handler om at have redskaberne til at kunne interagere med andre, som innoverer. Mangfoldighed er en kilde til velstand, men hvis man ikke er i stand til at håndtere den, er den en trussel. – Peter Hesseldahl, medlem af Universefonden, journalist og foredragsholder
Produceret af:
28
Med støtte fra: