KULTURKIK 3

Magasin om museer og oplevelser Nr. 3 / Efterår 2012 / Gratis

Kreationer i kulturarven Designerne finder inspiration på museerne

Museet er med på moden Moden går fra catwalken ind i glasmontren

For fulde sejl

Frivillige på Roskilde Fjord

Det sker

Stor kalenderguide til efteråret

N

ær i r p år

ei

aN Ndi

er

Ns a d Ne

er

4.13 0 .

4 2 - 1tmus.dk 1 .

9 01.0tis Na gr a

Indhold Velkommen. Side 4 Nyheder. Fire friske fra samlingerne. Side 6-7 For fulde sejl. Reportage fra en sejltur på Roskilde Fjord med skipper Esben og hans frivillige besætning på vikingeskibet Ottar. Side 8-12

Mit museum Skuespiller Bodil Jørgensen er vild med kunstmuseet i sin fødeby, Vejen.

Mit museum. Skuespiller Bodil Jørgensen og Cepos-jurist Jacob Mchangama giver tip og tanker om museer og udstillinger. Side 16 Fokus på mode. Museerne er med på moden – moden er med på museerne.

Side 18-38

Side 16

Kreationer i kulturarven Tre designere finder inspiration i museernes udstillinger. Side 20-23

Fra catwalken ind i glasmontren. Flere og flere museer verden over inviterer moden indenfor, og publikum følger gerne med. Hvor stammer den massive interesse fra, og er moden påtrængende eller påkrævet på de hæderkronede kulturinsitutioner?

KULTURKIK undersøger tendensen. Side 24-29 Tekstilerne tænker selv. Allerede nu tales der om intelligente tekstiler, der selv kan reagere på påvirkninger som kulde og fugt. I fremtiden bliver de endnu klogere. Side 30-32 Mit museum. Stylist og model Christel Winther Petersen og underviser i beklædningsdesign Ann Merete Ohrt fra Kunstakademiets Designskole giver tip og tanker om museer og udstillinger. Side 33

Hop med moden ind på museet Fokus side 18-38

Godt klædt på. Klæd dig på efter din museumstype. Side 34-35 Antwerpen i nye klæder. Den belgiske havneby re-brander sig selv gennem mode, og modemuseet MoMu spiller en stor rolle. Side 36-38 Digitalt. Et bord, en væg og nogle figurer på gaden i Roskilde fortæller gode historier. Side 40 Det sker. Kalenderguide til museer, oplevelser og arrangementer i efteråret.

Side 41-56 Adresser. Find frem til museer og oplevelser. Side 58-59 Mit museum. Livsstilseksperten Anne Glad og tidligere direktør i Zoo Bent Jørgensen giver tip og tanker om museer og udstillinger. Side 60

Antwerpen i nye klæder Side 36

Louvre på et halvt minut. I Jean Luc Godards klassiker ”Outsiderbanden” løber tre unge gennem Louvre på 30 sekunder og skaber en generationskonflikt, som stadig varer ved. Side 61 Mad. Kokkepigen giver opskrifter på kartoffelsalat og tip til henkogning. Side 63

Velkommen

KULTURKIK Golden Days, Nørregade 6, 1165 København K Tlf. 35 42 14 32, kulturkik@goldendays.dk www.kulturklik.dk / www.goldendays.dk Redaktionen Lars Erik Frank (redaktør), Ulla Tofte (ansvarshavende), Fie Krøyer Dahl (redaktionssekretær), Anni Mogensen, Thomas Bailey, Gunnvá Nolsøe, Julie W. Tovgaard Øvrige bidragydere Bettina Bakdal, Anne Mie Dreves, Kristine Kiilerich, Jimmie Nolsøe Madsen, Rie Maktabi, Marie Riegels Melchior, Laura Bøge Mortensen, Simon Bøcker Mørch, Maria Månson, Chris Pedersen, Inge-Mette Petersen, Anker Tiedemann, Nanna Skytte, Andrea Alberte Steengaard, Christian Vagt, Michelle Czajkowski Aakerberg Også tak til Helene Jensen / Designskolen Kolding, København K i Studiestræde, Ny Carlsberg Glyptotek, Statens Museum for Kunst / Den Kongelige Afstøbningssamling, Fremtiden på Nørrebrogade, Sagnlandet Lejre Design og layout Kontrapunkt Korrektur Anja Egede Frederiksen / www.altidkorrektur.dk Tryk Scanprint Papir Igepa Group ISSN 2245-3164 Oplag 10.000 Annoncekontakt Julie W. Tovgaard juliew@goldendays.dk Tlf. 35 42 14 32 KULTURKIK udgives af Golden Days i sam­arbejde med Museer i København og Omegn Artikler, billeder og annoncer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra KULTURKIK. De nævnte priser og åbningstider er vejledende, og redaktionen tager forbehold for ændringer og eventuelle fejl.

I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte illustrationer. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet. Vedkommende bedes henvende sig til KULTURKIK, da vil rettighedsmæssige krav blive honoreret.

Forside Mads Broberg/Scoop Models. Foto: Anne Mie Dreves. Styling: Bettina Bakdal. Dragt: Johanne Dindler.

Location: Den Kongelige Afstøbningssamling

Foto: Christian Vagt

Med på moden

Den dukker op som drivkraften i realityprogrammer på Kanal 5 og tages under behandling i public service-udsendelser på DR2. Sidste efterår fik også selveste Post Danmark øjnene op for den – moden – da virksomheden udsendte to frimærker, som de to danske tøjdesignere Silas Adler og Malene Birger stod bag. Mode er mere end nogensinde før her, der og alle vegne. Eller som overinspektør på kunstmuseet Arken Stine Høholt formulerer det i denne udgave af KULTURKIK, hvor vi sætter fokus på mode som oplevelse på udstillinger og museer: ”Moden er en kulturel udtryksform, der ligesom kunsten er med til at definere det samfund, vi lever i.”

Men kan moden ligefrem blive påtrængende? Eller har den en plads i fortællingerne om vores samtids- og kulturhistorie? Og hvorfor er publikumsinteressen for mode tilsyneladende så massiv? De og andre spørgsmål undersøger mode- og kulturjournalisten Chris Pedersen længere inde i bladet, når han med et blik rundt i verden og ved eksperters hjælp undersøger, hvorfor moden i disse år hopper ned fra catwalken og går direkte ind i museumsmontren.

Nok er museerne med på moden. Men moden er også med på museerne.

Museumsgenstande kan sagtens kravle den anden vej, ud af montren og op på modeshowets podier. Det fremgår af artiklen om tre modedesignstuderende fra Designskolen Kolding, der har fundet inspiration til kreationer i kulturarvsgenstande i samlingerne på museer fra Amager til London. En af kreationerne pryder også KULTURKIKs forside. Du kan også komme en tur med til belgiske Antwerpen, der som by re-brander sig gennem mode, og blive klædt godt og moderigtigt på til dit næste museumsbesøg.

Nogle ting går heldigvis aldrig helt af mode. Frivillighed for eksempel er også rykket ind på museerne. KULTURKIKs Fie Krøyer Dahl har sat sig for at finde ud af hvorfor og tager en tur med vikingeskibet Ottar på Roskilde Fjord, hvor den frivillige besætning med skipper Esben i spidsen bruger timer og atter timer til søs. Markante personligheder som skuespilleren Bodil Jørgensen, livsstilseksperten Anne Glad og ZOO’s tidligere direktør Bent Jørgensen fortæller om deres oplevelser på museer og udstillinger. Som det fremgår af KULTURKIKs store kalenderguide, venter der masser af dem nu i efteråret 2012. Rigtig god fornøjelse med dem og med magasinet!

Lars Erik Frank / redaktør

“Dansen med det døvstumme øje” af Nikoline Liv Andersen, 2011. Foto: Nicky de Silva

Udstilling 3.05 – 23.09.2012

Samtidskunst og design i dialog med 1700-tallets kunsthåndværk

Nyheder

Fire friske fra samlingerne Var det noget med en totempæl? Eller hvad med et mordvåben?

Jævnligt får danske museer nye ting til samlingen. KULTURKIK har spurgt fire museer, hvilke friske genstande der venter publikum nu i efteråret.

Og det er ikke kedelige sager.

Medicinsk Museion. Genstand: En genchip.

Politimuseet. Genstand: En revolver fra Ghazala Khan-sagen.

En moderne krystalkugle

Et besværligt mordvåben

En spytklat kan afsløre mere, end du tror. Faktisk kan den spå om fremtiden og fortælle dig, hvilke sygdomme du er disponeret for.

Hvordan det helt præcist lader sig gøre, kan du opleve på Medicinsk Museion. Museet har nemlig fået en ganske ny og avanceret genstand ind i samlingen, nemlig en genchip. Chippen er ikke større end en håndflade, alligevel kan den ved hjælp af en avanceret computer afsløre adskillige detaljer om et menneskes krop og helbred.

Umiddelbart ligner chippen bare en lille glasplade, men man skal ikke lade sig snyde af det simple ydre. For nede i pladen gemmer der sig en million bittesmå glaskugler, der kan afkode et menneskes dna. Metoden er så populær, at den bruges i den allernyeste genforskning, og museumsinspektør Daniel Noesgaard er da også stolt over at have en så moderne genstand i samlingen. ”Vi har jo haft en del udstillinger om medicinsk historie, og det er super fedt endelig at kunne udstille noget, som viser den moderne forskning,” siger han.

Genbrugschip Når museet overhovedet har fået doneret chippen til samlingen, så er det, fordi den er brugt. I øjeblikket er forskere fra Københavns Universitets Metabolismecenter i gang med at kortlægge genmateriale fra tusindvis af danskere. En chip kan bruges til 12 personer, og bagefter er den ubrugelig. Men for Medicinsk Museion får den brugte chip et nyt liv. ”I dag er det jo faktisk muligt at at få kortlagt sit dna over nettet ved hjælp af genchips. Derfor synes vi på Medicinsk Museion, at det er vigtigt at oplyse om, hvad chippen kan. På den måde kan folk lære, hvor meget man egentlig selv kan undersøge om sit eget helbred. I sidste ende kan de måske bedre tage stilling til, hvad de vil vide og ikke vide. Og så er det jo lidt sjovt, at der sidder personligt dna på vores brugte chip. Jeg aner ikke, hvem det stammer fra, men det kommer jo fra en eller anden.”

Se mere på www.museion.ku.dk Side 6 / KULTURKIK

I Politimuseets samling ”Ondskab” kan du i øjeblikket se et ægte mordvåben. Der er tale om en revolver fra sagen om pigen Ghazala Khan, der blev myrdet af sin bror i 2005 i Slagelse. Da politiet dykkede ned i sagen, viste det sig, at det ikke bare var broren, der stod bag mordet, men hele Ghazala Khans familie. ”Sagen om Ghazala Khan er så speciel, fordi man valgte at se sagen som et æresdrab og derfor dømte hele familien. Det er unikt i dansk som såvel europæisk retshistorie,” fortæller Politimuseets daglige leder Frederik Strand.

Når revolveren har fået en så central plads i udstillingen, er det, fordi netop begrebet ondskab blev diskuteret under retssagen. Familien erklærede, at den ikke så sig selv som de onde, men at det var Ghazala Khan, der var den onde. Hun havde vanæret familien ved at gifte sig med en anden mand, end den mand familien havde tiltænkt hende. Derfor besluttede de på et familieråd at dræbe hende.

En tidskrævende genstand Revolveren er sirligt placeret på et podie belyst af spots, så den nærmest ser flot ud. Kigger man godt efter, kan man dog se, at revolveren faktisk er skåret op. ”Det er enormt svært at udstille skydevåben, og for at vi overhovedet kunne få lov at have revolveren med i udstillingen, skulle den først skæres igennem med laser,” siger Frederik Strand. Først hyrede han et privat firma til at stå for laser-delen, og bagefter samlede politiets våbenteknikere revolveren på ny. Det var en omstændig proces, som krævede ret så mange mails frem og tilbage. ”Jeg aner ikke, hvor mange timer jeg har brug på den revolver, men det er mange,” erklærer Frederik Strand. På trods af det store arbejde er det ikke en genstand, han får lov at beholde i museets arkiv, når udstillingen om ondskab engang lukker ned. Til den tid skal revolveren nemlig fragtes tilbage til våbenarkivet under Københavns Politigård.

Se mere på www.politimuseum.dk

Tekst: Laura Bøge Mortensen. Foto: Anne Mie Dreves

Heerup Museum. Genstand: En seks meter høj totempæl.

Storm P. Museet. Genstand: En undskyld-tegning.

Fra træaffald til totempæl

Undskyld, Roskilde!

På Heerup Museum i Rødovre har man for nylig modtaget en af de mest spektakulære genstande i museets historie. Det hele begyndte i en baggård i Nyhavn, hvor lampefirmaet Louis Poulsen holdt til i starten af 1960’erne. Under en modernisering af gården blev en loftsbjælke fra 1700-tallet sendt ud til kunstneren Henry Heerup i Rødovre. Ved hjælp af gammelt træaffald som et stolesæde og en vinduesramme forvandlede Heerup bjælken til en farverig totempæl med motiv af en indianerhøvding og en kvinde på høvdingens skuldre.

Kunstværket blev sendt tilbage til Louis Poulsen igen. Indtil 2010 pyntede den i baggården, hvor bjælken oprindelig hørte til. Men da Louis Poulsen flyttede fra Nyhavn, blev pælen stående. Den nye ejer af baggården mente dog ikke, at den slidte totempæl gjorde meget nytte mere. Men det mente man på Heerup Museum. ”Vi synes jo, at totempælen er lidt af et vartegn. Selvom Heerup lavede andre totempæle, så er den her absolut den største,” fortæller museumsleder Anni Lave Nielsen. Efter mange år udenfor havde den mistet farverne, men museets konservatorer gav den en kærlig makeover, så det blev muligt at rejse den seks meter høje pæl igen.

En selvportræts-pæl At Heerup byggede en totempæl ud af bjælken, er ikke en tilfældighed. Den solbrændte indianerhøvding er ligesom nissen og narren gennemgående figurer i mange af Heerups værker. ”Heerup var fascineret af høvdingens styrke og ro. Indianeren er i et med naturen, på en måde ligesom Heerup selv, der arbejdede udenfor i sit værksted i alt slags vejr, sommer og vinter. Set på den måde er der noget selvbiografisk over skulpturen,” forklarer Anni Lave Nielsen.

Rejsen for den seks meter høje og 400 kilo tunge totempæl var ikke en nem omgang. Først måtte et firma, der er vant til at hale pengeskabe ud af etageejendomme, hive den op af gårdens brosten. Derefter blev pælen ved hjælp af fjernstyrede maskiner halet op på en lastbil og fragtet til Rødovre. Til gengæld er totempælens rejse også slut, garanterer Anni Lave Nielsen. ”Den er blevet en del af vores permanente udstilling og vil hilse alle besøgende velkommen fremover.”

Se mere på www.heerup.dk

Hvad gør man, når man har dummet sig og fået en helt by på nakken? Man sender en undskyld-tegning! Det gjorde Storm P. i hvert fald. På Storm P. Museet på Frederiksberg har museumsdirektør Iben Overgaard for nylig modtaget en ganske særlig tegning med en avisartikel vedhæftet. På tegningen ser man skuespilleren Oluf Poulsen, som var en kendt person på Storm P.s tid. På skuespillerens lillefinger sidder en miniudgave af Storm P. I avisartiklen kan man læse, at Storm P. har sendt tegningen til byens ”boghandler Bruun” som en slags undskyldning til boghandleren oven på en pinlig episode. I anledning af at den kongelige skuespiller Oluf Poulsen skulle deltage i et gæstespil i byen, havde boghandleren nemlig inviteret Storm P. til at optræde som cabaretkunstner. En kunstart, der i dag bedst kan sammenlignes med stand up-comedy. Men da arrangementet skulle foregå, aflyste Storm P. i sidste øjeblik. Boghandler Bruun modtog senere en stor undskyld-tegning fra kunstneren, og dagbladet dækkede historien med en lille artikel.

Undskyldningen var ikke sygdom, for ifølge Roskilde Dagblad udeblev Storm P. fra festlighederne, fordi hans forestilling havde solgt færre billetter end den optræden, som den kongelige skuespillere skulle levere. Og den attitude vakte ikke begejstring hos Roskilde-borgerne. ”Storm P. har holdt Roskilde-borgerne for nar,” lyder det i dagbladet.

En mester i selviscenesættelse Om pressen har ret i sin anklage mod Storm P., er Iben Overgaard ikke sikker på. Men noget tyder på, at den berømte tegner og carabaretkunstner har været beklemt ved situationen. I undskyld-tegningen har han nemlig portrætteret sig selv som en temmelig lille mand. Måske for at vise sin ydmyghed over for den kongelige skuespiller, måske fordi han vidste, hvor vigtigt det er for karrieren at have et godt ry.

Det er ikke første gang, at Iben Overgaard ser en undskyld-tegning fra multikunstneren. ”Vi har både takke-tegninger og undskyld-tegninger i samlingen. Generelt var Storm P. meget om sig, han kendte gud og hvermand, og han gjorde sig meget umage med at iscenesætte sig selv.” Når Iben Overgaard er særligt glad for denne her genstand, er det, fordi historien er interessant. ”En tegning med en historie bag er jo altid lidt sjovere, end når vi ingenting ved.”

Se mere på www.stormp.dk

Frivillig

Side 8 / KULTURKIK

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Kristine Kiilerich

For fulde sejl Overalt er der frivillige hænder, som hjælper til både bag ved og foran kulisserne på de danske museer. Men hvad er det egentlig, der får folk til at lægge timer og kræfter i arbejdet?

KULTURKIK har mødt tre frivillige for at finde ud af, hvad der driver værket. Det sendte os først en tur på Roskilde Fjord med skipper Esben og hans besætning. Velkommen om bord!

Det er lummert ude på fjorden. Ikke en vind rører sig. Vikingeskibet vugger kun langsomt frem. Det venter. Venter på vinden, som skal tage fat i det gule hørsejl og sende det af sted på storslåede togter til fjerne kyster, hvor vigtige handler skal indgås, og nye venskaber knyttes. Træværkets sorte tjære glimter i solen. I det fjerne kan man skimte kongernes by, Roskilde. Den hilser Ottar god rejse. Kom godt ud og sikkert hjem. Skibet knirker veltilfreds som svar. Det er det her, han er bygget til. At sejle. Ud på det åbne hav og fare hen over bølgerne, så besætningen får skum i skægget og mærker hjertet banke.

Måske var det sådan, det var. Dengang da skibe som Ottar havde deres storhedstid for tusind år siden. Men i dag er året 2012, og besætningen har både redningsveste, Conversesko og køletaske med. Og selvom skipperen hedder Esben, et godt, gammelt nordisk navn, har han hverken rødt skæg eller skindvest, men slidte bomuldsshorts og en lyseblå Kansastrøje. De bare tæer står sikkert fast på kanten af rælingen, mens han med besætningens hjælp sørger for at få bugseret vikingeskibet ud af havnen. En stille og rolig ballet med 26 ton, som han siger. En noget bredmåset ballerina.

Men bundsolid og sødygtig. Og Esben og de andre på båden ved, hvordan man får Ottar op i omdrejninger.

På naturens præmisser ”Slip trossen, og gå i land og tag imod øjet oppe på kajen,” råber han til de 11 andre sømænd og -damer, som er med på denne lørdags sejlads.

De er alle sammen en del af Ottars bådelav, som tæller omkring 20 aktive frivillige med Esben Jessen som den ene af bådens to skippere. Der bliver hevet og trukket i de solide reb, som får det hele til at køre op og ned og frem og tilbage. En står klar med en fender – en gummipude, som beskytter skibets skrog mod kajens kanter. En anden står i stævnen og trækker med hele sin vægt i et tov for at hjælpe det store fartøj på dets vej ud i fjorden. Der er ingen motor. Ingen GPS eller toilet. Men masser af vilje og vand. ”Det er jo en opdagelsesrejse, hver gang vi sejler. På moderne både er teknologien i top, men når man tager af sted med et vikingeskib som Ottar, er der ingen facitliste. Det betyder, at vi får en større udfordring og større mulighed for at selv at gøre en indsats. Vi skal hele tiden overveje, hvordan vi kan gøre tingene lidt smartere.

Der er en dimension af opklaring, opdagelse, undren og en masse spørgsmål om, hvordan de gjorde tingene dengang, og hvordan vi så kan efterligne dem i dag,” siger Esben Jessen.

Det er den dimension, som har gjort, at den 40-årige ingeniør siden 1991 har skvulpet rundt i adskillige af Vikingeskibsmuseets skibe hver sommer og brugt et utal af aftener og weekender og armkræfter på

skuderne. Det, og så hans passion. For sejlads. For elementerne og for hele samspillet. For når man sejler, indgår man også en aftale med naturen om at færdes på dens præmisser. Og hvor kan man ellers få lov til at tage ud med et skib til 8 millioner kroner, som er rundt regnet, hvad det har kostet Vikingeskibsmuseet at vække Ottar til live som en rekonstruktion af et arkæologisk fund af et tusind år gammelt vikingeskib? Ikke så mange andre steder, nej.

Så selvom det er en tidskrævende interesse at sejle vikingeskib, bliver Esben ved. Timerne om bord har været en vigtig del af hans oplæring udi godt gammeldags sømandskab, som han selv kalder det. Viden, som han ikke engang ville kunne få, hvis han havde været om bord på et skoleskib eller taget en regulær søfartsuddannelse, hvor det i dag mere handler om dieselmaskiner og satellitnavigation. ”Da jeg første gang ringede til museet for at høre, hvad det der vikingeskibssejlads var for noget, fik jeg at vide, at det ikke var nogen hyggetur, og at man skulle træne med båden og med sig selv. Jeg har altid dyrket masser af idræt, så det var jeg vant til. Alligevel var jeg lidt spændt på, hvad der ventede mig, da jeg første gang tog toget fra København, hvor jeg bor, til Roskilde for at være med,” fortæller Esben Jessen. ”Men da det første, jeg blev bedt om, var at bære en madkurv og en kasse øl om bord, tænkte jeg, ”okay, det går nok”.

Liv i sejlene Siden da lærte Esben Jessen alt fra, hvordan man laver tovværk og kærnemælksmaling, til stik, splejsninger, knob, you name it. Og det viste sig, at det selvfølgelig er hårdt arbejde at sejle vikingeskib.

Esben skal som skipper for et helt bådelav koordinere, planlægge og arrangere, så det er sjovt for de andre frivillige at møde op, og alle får en god oplevelse. Men de andre medlemmer af lavet tager en lige så stor del af æren for, at der er gang i Ottar. De bruger lang tid på at vedligeholde og klargøre skibet hver sæson, og på sommertogterne skiftes alle til at bruge et par timer om dagen på at fortælle nysgerrige turister og lokale på kajen om Ottar, hver gang han lægger til. For det stikker jo ud, sådan et vikingeskib, når det ligger der og daser mellem alle de hvide, strømlinede glasfiberbåde i danske og udenlandske havne. ”Vores arbejde består også i at gøre båden levende. Ellers var den jo bare en træklods i havnen. Vikingeskibsmuseet finansierer og skaber rammerne for skibet, men det er os, som sørger for, at det går fra stillestående udstillingsgenstand til et levende miljø. Vi puster liv i det. Vores arbejde genererer også nyttig viden, som museets forskere kan få glæde af,” siger Esben Jessen.

Det er altså noget for noget. Det sure med det søde og alt det der.

Men det er også hygge. For hvad kan man ellers lave, ud over at sove og spise, når man sidder i dagevis i et badekar midt ude på havet?

Pølse med chokolade På fjorden er det blevet frokosttid. Selvom tiden er en underlig størrelse, når mobilsignalet er forsvundet, og man ikke har fast grund under fødderne. Så er det vejret og kroppen, der bestemmer rytmen. Og maverne rumler nu. Besætningen slipper sit greb om rorpind og reb og søger mod bagenden af Ottar. Det er her, det sner. Snart står de der alle sammen. Ole med de afklippede Wranglerjeans. Ingeborg, der er kommet hele vejen fra Schweiz for at være med i dag. Tømreren Claus, molekylærforskeren Sebastian med langt hår og runde solbriller. Josefine, der har sejlet hele livet, og Lydia, den norske studerende, der lige er kommet til. Og så selvfølgelig skipper Esben, der har smidt overtrækstrøjen, fordi solen

Side 10 / KULTURKIK

”Det er jo en opdagelsesrejse, hver gang vi sejler. På moderne både er teknologien i top, men når man tager af sted med et vikingeskib som Ottar, er der ingen facitliste.”

virkelig bager. Masten giver sig lidt. Der dufter en anelse gammelt, af varm tjære og hengemt tang. Og pludselig også af fisk. Josefine har åbnet en dåse kippers, og i en mælkekasse ligger hjemmebagt rugbrød, tun, torskerogn, Ribenasaft og alt muligt andet godt. Hun skærer en skive brød, lægger to stykker fisk på og trykker så honning ud over hele molevitten. ”Det er derfor, vi sejler vikingeskib,” smiler Ingeborg. ”For at få lov til at spise kippers med honning, som det passer os!”

Der grines. Tygges. Misses med øjnene og sludres. Åbenbart er spegepølse med Nutella en anden delikatesse, som smager særlig godt til søs. Ingen spiser det på land. I det hele taget er alting bare lidt anderledes herude. Faktisk er tiden gået lidt i stå. Tempoet sat ned.

Tanker får plads. Historier får plads. Fællesskab får plads.

Og kun så længe fællesskabet og interessen består, er engagementet i vikingeskibene noget værd for Esben Jessen. Det er mange frivillige timer, han og besætningen bruger i selskab med Ottar og hinanden.

Men Esben ser egentlig ikke på sig selv som en, der udfører frivilligt arbejde. Det har han aldrig gjort. Han er bare en glad sejler. Det samme gælder for de andre i lavet, ved han. Den dag han føler, at han udfører et reelt arbejde for nogen og ikke får noget igen, er han smuttet.

I hans øjne fungerer frivilligheden kun, hvis der findes frihed og socialt sammenhold, og hvis han kan engagere og motivere de andre.

Vikingeskibene Ottar er en rekonstruktion af det store handelsskib Skuldelev 1 fra 1030, som kan ses på Vikingeskibsmuseet. Med sine 51 fod (cirka 16,5 meter) et det af de største skibe i museets samling på omkring 40 både. Ni af bådene bliver sejlet af hver sit hold af frivillige fra Vikingeskibsmuseets Bådelaug. Alle er velkomne til at blive medlem, bare man kan svømme og har en god fysik. Fra 1. april til 30. oktober kan Ottar ses i Vikingeskibsmuseets Havn – resten af året ligger han på land.

Læs mere om de forskellige bådelav på www.laugnet.dk

”Når vi får fantastiske oplevelser sammen, føler vi ikke, at vi arbejder – vi gør det for os selv og for vores interesse. Jeg klæder mig jo ikke ud og siger, jeg er viking til daglig – jeg er her, fordi jeg elsker at sejle og gå på opdagelse i maritim historie. Og så længe jeg kan videregive min egen glæde og entusiasme til folk, der kommer ned og kigger, og de får den samme ”aha, wow, hvor fedt-oplevelse”, som jeg selv har haft flere gange med vikingeskibene, bliver jeg ved.

Det gør mig glad.”

Ud og hjem igen En lille kutter prutter forbi Ottar. Det er sen eftermiddag nu. Skyerne har velsignet os med et par blide regnskyl og efterladt himlen stengrå. Inde på land ser græsset sjovt selvlysende ud, da solen kigger frem et kort øjeblik. ”Skal I ha’ et slæb?” råber skipperen på den anden båd. Ottars skipper ryster på hovedet. Nej, tak, vi klarer den selv. Med 2-3 knob

”Når vi får fantastiske oplevelser sammen, føler vi ikke, at vi arbejder – vi gør det for os selv og for vores interesse.” rammer vi vel Roskilde før eller senere. Man skal ikke have travlt, hvis man vil sejle vikingeskib. Godt nok ligger der en påhængsmotor under dørkbrædderne i agterenden af skibet. Men den er kun til nødsituationer. Og det er vi vist ikke ligefrem i nu. ”Tager du lige underliget og hiver det lidt ind?” råber Esben til Ole. Ole forstår sømandssproget og hiver fluks ind i den nederste del af sejlet. Alle de andre er også klar på pladserne og ved, at det er teamwork, der får det til at køre. Det enorme sejl glider langsomt ned ad masten, og et par lange, slanke årer kommer ud for at tage os det sidste stykke ind i havnen. Fenderne smides igen over rælingen, så Ottar ikke får unødige skrammer.

På land ringer domkirkeklokkerne. Velkommen tilbage. Et marsvin blopper forbi os. Vi har ikke mødt nogen vikinger. Vi er heller ikke nået fjerne kyster. Men vi er kommet lidt tættere på livet, havet og hinanden.

Sejl selv med!

Du behøver ikke være frivillig på Vikingeskibsmuseet for at stævne ud på Roskilde Fjord. I sæsonen 1. maj til 30. september har alle mulighed for at opleve en sejlads med en af rekonstruktionerne af de tusind år gamle bådtyper. Efter en kort oplæring skal du som museumsgæst deltage aktivt som besætningsmedlem på turen under ledelse af en erfaren instruktør.

Se mere på www.vikingeskibsmuseet.dk

Side 12 / KULTURKIK

Frivillig

En slags forelskelse ”Frivillighed er lidt som forelskelse. Folk kan ikke vide, hvornår lysten til det opstår, og det er bestemt af situationen. Når vi oplever noget, som er sjovt, interessant og betyder noget for os selv, kan det give mening at involvere os i frivilligt arbejde.

Engagementet kommer også an på baggrund, traditioner og uddannelse.”

Ordene er Bjarne Ibsens, professor og forskningsleder på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Han har gennem flere år forsket i frivillighed, og ifølge ham er der mange tilgange til at lave frivilligt arbejde.

I kulturinstitutioner, som fx på museer, er det formentlig oftest folks faglige interesse eller hobby, der gør, at de har lyst til at bruge tid på frivilligt arbejde.

Frivilligheden giver folk mulighed for at få en større indsigt og baggrund, og vi gør det ikke kun for det ”gode” eller for andres skyld, men også, fordi vi selv får noget ud af det. Og fordi der ikke er betaling indblandet, giver det os en større frihed til at gøre tingene på lige præcis den måde, som vi synes, er rigtig, mener Bjarne Ibsen. ”Der er mange, som har den holdning, at selvom de blev tilbudt en betaling, ville de sige nej tak. Penge mellem to parter ændrer relationen, og folk udfører frivilligt arbejde, fordi de gerne vil hjælpe hinanden og give noget, og fordi de bliver en del af et fællesskab. Vi gør det ikke for at få penge for det.”

Frivillighed er altså en balancegang mellem at give og få, og Bjarne Ibsen understreger, at frivillighed aldrig må handle om billig arbejdskraft. I det øjeblik man tænker sådan, forsvinder værdien og dermed folks lyst til det.

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Anne Mie Dreves

En grøn fornøjelse I Frilandsmuseets have passer 63-årige Olav Egelund kål og krydderurter. Det er frivilligt – og han kan slet ikke lade være.

– Glæden ved at kunne få noget til vokse og gro ligger dybt i mig. Jeg er oprindelig uddannet planteskolegartner, men tog senere en uddannelse som biolog og har arbejdet med at sælge udstyr til sygehuse. I 2005 så jeg, at de søgte folk til Frilandsmuseets Havelaug, og tænkte, at det ville være spændende at få lov at vende tilbage til jorden og planterne, som altid har gjort mig glad. Vi er 15 mennesker, som går og pusler med at passe Fjellerup Herregårds køkkenhave på Frilandsmuseet. Haven er cirka 800 kvadratmeter, og vi skal få den til at se ud, som den ville have gjort for 100 år siden, og sørge for, at asparges, artiskokker, rabarber, og hvad vi ellers har af afgrøder, trives. Nogle af grøntsagerne bruges af museets Køkkenlaug, som afprøver gamle opskrifter og eksperimenterer med nye måder at bruge gamle sorter på.

– Selve fællesskabet er den vigtigste grund til, at jeg er frivillig, men det er også rart at kunne være faglig med de andre i Havelauget. Jeg har valgt at skrue ned for mit almindelige job og lægge mit liv lidt om for at have tid til at være frivillig og dyrke min interesse, også selvom jeg ikke tjener penge på det. Men jeg har også bevidst valgt at være med for at skabe et meningsfuldt alternativ til mit arbejdsliv, før jeg går på pension, så jeg ikke pludselig sidder i et eller andet tomrum og siger, ”hva’ så – hva’ nu?”. I haven kan jeg komme og gå, som jeg vil, og det er rart at møde publikum, som stiller spørgsmål og er interessede. Og så er der jo altid et lille overskud af grøntsager, så vi kan tage lidt med hjem. Det er en god økologisk og velsmagende sidegevinst.

De frivillige i Havelauget bestemmer selv, hvor mange timer de vil bruge i køkkenhaven. Læs mere om Frilandsmuseets forskellige laug på www.natmus.dk

Frivillig

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Anne Mie Dreves

Kreativ fritid Martine Seedorf på 20 år er med i projektet Unges Laboratorier på Kunst på Statens Museum for Kunst.

Som frivillig kunstpilot får hun ind­ blik i en verden, hun ikke normalt ville have adgang til.

Jeg tror, vi får pustet noget støv af de gamle malerier! Og vist, at man ikke behøver være kvinde og 45 år for at kunne lide at gå på museum, men sagtens kan være ung og interessere sig for kunst.

Jeg har altid været glad for især ældre kunst, og da jeg faldt over projektet på SMK’s hjemmeside for et par år siden, fik jeg lyst til at være med. Som frivillige kunstpiloter får vi opgaver, som vi ikke ville få andre steder. Jeg møder andre unge, som også synes, kunst er spændende. På et almindeligt fritidsjob, hvor man er der for at tjene penge, er det jo ikke sikkert, man deler interesse med sine kolleger. Det gør vi her. Jeg bliver en del af en gruppe, og det er noget af det vigtigste for mig ved at være frivillig. Selvfølgelig kan det tage den tid, som man kunne bruge på lønnet arbejde. Det kan godt bremse folk – men vi får så meget ud af at være med, så det går lige op, synes jeg.

– Vi mødes en gang om ugen og udformer selv mange af vores projekter. Vi arrangerer events, workshopper, filmforevisninger og laver kreative produktioner i samarbejde med folk fra museet, men også med folk udefra. Indholdet skifter meget i forhold til, hvem vi er i gruppen. Så vi er en hjælp for museet, men vi får også masser af viden igen! Vi lærer, hvordan man laver udstillinger, og får lov til at opleve et museum indefra. Selvom vi har nogle retningslinjer, er det stadig vores eget engagement, der driver os. Det er os, som bestemmer. Det styrker mig og giver mig kompetencer til at fungere i en gruppe og til at samarbejde om et større kreativt projekt, og det er alt sammen noget, jeg kan bruge, når jeg skal starte på en uddannelse.

Alle mellem 15 og 25 år kan blive kunstpilot på SMK. Læs mere på www.smk.dk

Foto: Simon Bøcker Mørch

Det kunne være dig Har du lyst til at give en frivillig hånd på et museum, så hop ind på www.kulturklik.dk, og læs mere om, hvor og hvordan du kan være med.

Side 14 / KULTURKIK

TRÆD IND I EN VERDEN AF ARKITEKTURMODELLER

show me your model

UDsTILLINg FOR hELE FAMILIEN gratis omvisning hver søndag kl. 12

udstilling Exhibition

22. juni — 21. oktober ‘12

Strandgade 27 B 1401 København K www.dac.dk

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Anne Mie Dreves

MIT MUSEUM – tip og tanker om udstillinger

”Som barn elskede jeg sådan nogle historier, man græd over.”

- Jeg kommer fra en lille bitte by med et lille museum, der hedder Vejen Kunstmuseum. Da jeg var helt lille, når huset ikke var nok, og haven ikke var nok, og man kom ud på fortovet, så gik jeg derhen. Der kan man se billedkunstneren og keramikeren Niels Hansen Jacobsens værker. Han havde ofte døden som tema, og som barn elskede jeg sådan nogle historier, man græd over. Så jeg stod bare og dvælede ved dem og syntes, der var noget helt fascinerende ved dem.

- Da jeg blev ældre, flyttede jeg til København. En søndagstur til Louisiana, når man bor inde i byen og går i skole og har travlt; det var en udflugt. Så kunne man gå ned til vandet med sin kæreste, sætte sig efter at have set på kunst, så man havde noget at tale om, der var større end det der lige umiddelbare. I de senere år har jeg savnet lidt, at alt ikke handler om at træne, at man kan få lov at dvæle, og at parker ikke altid har et par håndvægte stående eller et eller andet obskurt instrument, man skal op og hænge i. Der er andre muskler, som vi ikke må glemme at holde ved lige ved at dyrke det fabulerende og det vildvoksende, som kunst tit er.

Jacob Mchangama. Chefjurist ved tænketanken CEPOS. 34 år

”Jeg oplevede en næsten euforisk jubel, når jeg blev sluppet løs.”

– Når jeg ser malerier, foretrækker jeg konkrete afbildninger af temaer som politik og især historie. Den abstrakte kunst har jeg ofte svært ved at forstå og værdsætte. Den bliver tit for flyvsk. Jeg kan lide at se billeder med bibelfortællinger, scener fra den græske mytologi eller skildringer af store historiske slag. Historiens sus er der også i antikke, græske statuer, men det er desværre alt for sjældent, at jeg når på eksempelvis Glyptoteket. Men sådan er det med et arbejde som mit, og når man har to små børn. Min søn er vild med dyreprogrammer på tv, så jeg må en tur med ham på Zoologisk Museum, hvor jeg selv blev fascineret og skræmt af skeletter og blæksprutter som barn.

- Vi har sommerhus tæt på Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle, og vi kan gå derover. Det ligger på noget, der ligner sådan en russisk slette. Der står hans skulpturer udendørs. Der er fx en soldat, som bærer sin døde ven. De står på en høj bakketop, og når solen skinner, er det virkelig et smukt syn. Der er jeg med min familie hver sommer. Så tager vi madkurv med og smutter derop.

Der går også heste og får, og der er små bær, man kan plukke.

Børnene kan løbe op ad bakker og ned igen, og når man så kommer ind i den der mærkelige bunker, hvor han ligger begravet i midten, står der den vildeste skulptur, den er kæmpe! Han sparede ikke på leret.

En stor del af Niels Hansen Jacobsens værker står på Vejen Kunst­museum. På Statens Museum for Kunst kan man dog også opleve eksempelvis statuen Skyggen.

– Som barn kunne jeg nu allerbedst lide Tøjhusmuseet. Jeg oplevede en næsten euforisk jubel, når jeg blev sluppet løs mellem rustninger, uniformer, pistoler og muskedonnere. Det er helt sikkert en typisk drengeting med den begejstring, og den satte min fantasi i gang. Efter et besøg kunne jeg fabulere og opbygge en hel forestillingsverden, mens jeg legede videre med rustninger derhjemme. Jeg er vokset op i et venstreorienteret kollektiv, men al den krigshistorie har nu ikke været et ideologisk nederlag for mine forældre. De gamle våben er stadig fascinerende, det er sikkert noget med testosteron, men dog ikke så meget, at jeg har erhvervet mig jagttegn.

– Den Hirschsprungske Samling kender jeg godt fra min skoletid, hvor jeg gik på Østre Borgerdyd, og vi tit brugte det tilstødende Østre Anlæg som vores hemmelige spot. Ideen om, at kultur- og udstillingsstederne i det område af København nu vil koordinere udstillinger og lave praktisk samarbejde, er god. For mig er det dog helt afgørende, at den type nyskabelser indeholder faglig formidling. Interaktive hjemmesider og Facebookgrupper er ikke nok i sig selv. Men er den relevant, kan museumsformidlingen godt være oppe på beatet. Og så vil museerne samlet omkring parkerne helt sikkert kunne appellere til børnefamilierne.

Tøjhusmuseet blev oprettet i 1928, men har rødder helt tilbage til Den Historiske Våbensamling, der blev etableret i 1838.

Bodil Jørgensen. Skuespiller ved Det Kongelige Teater. 51 år

TRÆD TRÆD IND IND II EN EN VERDEN VERDEN AF AF ARKITEKTURMODELLER ARKITEKTURMODELLER

show me your model

UDsTILLINg UDsTILLINg FOR FOR hELE hELE FAMILIEN FAMILIEN gratis gratis omvisning omvisning hver hver søndag søndag kl. kl. 12 12

udstilling udstilling Exhibition Exhibition

22.

22. juni juni — — 21.

21. oktober oktober ‘12 ‘12

Strandgade Strandgade 27 27BB 1401 1401 København København KK www.dac.dk www.dac.dk

Fokus på mode

Moden er med på mu MUSEET ER på moden ”Mode er ikke blot et spørgsmål om tøj: Moden er i luften, båret af vinden,” sagde en af det 20. århundredes allermest markante designere, Coco Chanel. Nu små 100 år senere er moden blevet et frisk pust på museer og udstillinger verden over, også i Danmark. På de følgende sider sætter KULTURKIK fokus på forholdet mellem museer og mode og forsøger at finde ud af, hvorfor og hvordan modetøjet havner midt i kulturarven.

Side 18 / KULTURKIK

Foto: Anne Mie Dreves. Model: Mads Broberg, Scoop Models

seet med

Modeuddannelse

Tekst: Lars Erik Frank

Kreationer i kulturarven Kindkys i Paris og klapsalver i Milano. Inden tekstil- og tøjdesignerne overhovedet når så langt, skal de fleste lige igennem en lang læretid. For designerne er håndværkere, og tradition og historisk perspektiv er en del af fagligheden. Det gælder også for de studerende på Designskolen Kolding. KULTURKIK har talt med tre af fremtidens designere om at finde inspiration i genstande fra museernes udstillinger.

Side 20 / KULTURKIK

Fotograf: Jannick Boerlum. Model: Ole (LeManagement)

Arbejdsjakke fra Victoria and Albert Museum

Jakke med åndebeskyttelse

Opgaven var bunden i faget Produktdesign: Find en genstand på Victoria and Albert Museum i London, og brug den som forlæg til et design. For Johanne Dindler var den tanke dog ikke fremmed: ”Det kan godt lyde som en kliche, men alt muligt inspirerer mig, også et museumsbesøg. At gå på museum er en god måde at opleve forskellige udtryksformer, metoder, teknikker og historie på. Jeg synes, det er vigtigt og inspirerende at kigge tilbage i historien, både i kunst og mode,” siger modedesigneren. På den store kulturinstitution i den engelske hovedstad gik hun bevidst efter den æstetisk enkle japanske tradition. Hun var omkring en vase og nogle små lakæsker, inden hun besluttede sig for en ærmeløs arbejdsjakke fra slutningen af det 19. århundrede. Helt hvorfor vidste Johanne Dindler ikke umiddelbart: ”I starten af en proces er det er ofte svært at beskrive, hvad jeg bliver tiltrukket af. Men når jeg kommer dybere ind i skitsering og research, bliver det mere klart, hvad det er, jeg arbejder med. I dette tilfælde tiltalte jakkens rene og visuelle udtryk mig dog meget fra starten.”

Noget af det, Johanne Dindler også blev interesseret i, var den måde, arbejdsjakken var blevet fremstillet på. Den har været brugt til slædekørsel og har derfor skullet være både varm, beskyttende og slidstærk.

Den er lavet ud fra en traditionel, japansk quiltemetode, sashiko, hvor flere lag stof syes sirligt sammen for at få et kraftigere materiale med en stor volumen, hvad fascinerede Johanne Dindler. Det samme gjorde holdbarhedsaspektet i sashiko og

slædejakken, som, hun mener, kan være en inspiration i det aktuelle fokus på ressourcebesparelser og bæredygtighed: ”De gamle japanere gjorde af økonomiske årsager beklædningsdelene stærke og holdbare og brugte de gamle dele igen og igen, til de var slidt op. Når et stykke tøj var godt slidt ned, klippede man de gode stykker stof ud og syede dem sammen til et nyt,” fortæller Johanne Dindler om metoden.

Historie i modedesign For Johanne Dindler var et tredje fascinerende aspekt i researchen om arbejdsjakken at finde ud af, at den ikke alene skulle beskytte mod kulde: ”Japanerne placerede bestemt ornamentik på tøjet, omkring ”indgangene” til kroppen som hals og håndled, i den tro, at det beskyttede mod onde onder. Det havde jeg med i tankerne, da jeg placerede de fyldigere dele på den frakke, jeg designede. Derfor har jeg givet den flere tykke lag ved eksempelvis halsen og de store udformninger omkring armene,” fortæller Johanne Dindler, der godt kunne forestille sig at arbejde konceptuelt videre med forestillingen om, at dele af kroppen også i overført betydning har brug for beskyttelse. I det hele taget ser hun mange

perspektiver i at arbejde med historiske referencer i modedesign. Hun peger på, hvordan eksempelvis en designer som Sarah Burton fra modehuset Alexander McQueen sidste vinter i sin kollektion havde ladet sig inspirere af både anden verdenskrig og Napoleonskrigene. Denne sommer har Burton været tilbage i 1960’ernes swinging London med sin ”English Rock”-kollektion.

For Johanne Dindler er det helt naturligt, at modedesignere på lige fod med filmskabere og kunstnere lader sig inspirere af fortiden: ”Vi har brug for noget genkendeligt i en ny sammenhæng. Man skal kender reglerne for at kunne bryde dem og vide noget om historien for at kunne skabe noget nyt og fremadrettet,” mener hun.

Den japanske arbejdsjakke kan opleves på The Victoria and Albert Museum i London.

Se mere på: www.vam.ac.uk. Johanne Dindlers egen kreation pryder forsiden af dette KULTURKIK.

Foto: Jacob Keinicke. Model: Maj Hesby Roeleven

Ligfølgedragt fra Amagermuseet

Sorg uden på tøjet

Almindeligvis arbejder Lærke Marie Valum helst ikke med konkrete genstande, når hun designer beklædning. De lægger en dæmper på hendes kreativitet. Derimod tager hun meget gerne udgangspunkt i abstrakte emner, som ikke er visuelle. Det kunne være begrebet kønsroller eller noget så omfattende som japaneren Haruki Murakamis forfatterskab. Lærke Marie Valum forsøger at indkredse de følelser og tanker, hun får, og fremstiller tøj ud fra dem.

Sidste år fik Lærke Marie Valum derfor en helt særlig udfordring. Som tredjeårsstuderende på Designskolen Kolding skulle hun i projektfaget Folklore designe ud fra en konkret genstand, der kunne ses og opleves på et museum. ”Jeg ville tage udgangspunkt i noget, der kulturhistorisk var meget lokalt.

I en bog fandt jeg de såkaldte Amagerdragter, der en slags folkedragt, som blev båret af den hollandske befolkningsgruppe, som Christian 2. i 1500-tallet hentede til øen for blandt andet at lære ham om nye landbrugsmetoder. Dragterne findes på Amager Museum, som jeg derefter besøgte flere

Side 22 / KULTURKIK

gange.” Lærke Marie Valums valg faldt på en sørgedragt, nærmere bestemt en ligfølgedragt, der ikke alene var en faglig udfordring, når det kom til designteknikker, men også til materialevalg. Dragtens kulturhistoriske baggrund åbnede op for overvejelser om mere abstrakte temaer. Et af dem var døden.

Dragten som en befrielse ”Det interesserer mig meget at arbejde med de fænomener, som vi anser som dystre og uhyggelige, og at frembringe noget smukt i det, der opfattes som grimt eller ubehageligt. Ligfølgedragten minder om, at man i en tid med større religiøs påvirkning end nu havde en mere rituel måde at gribe døden an på. Alene det, at man i en periode kunne vedkende sig sin sorg gennem sit tøj, kan have gjort det lettere at deale med den.”

Vel vidende, at det ville være en næsten umulig opgave, gjorde Lærke Marie Valum sig derfor alligevel tanker om at skabe en særlig sørgedragt, der ville kunne passe ind i nutidens kultur, hvor alt bliver mere individualiseret. Også vores tanker om sorg og død. ”Bare det at skulle klæde sig helt i sort til en begravelse kan i dag virke påfaldende. Og hvad skal man så tage på? For nogen kunne en sørgedragt måske virke helt befriende, især hvis man kunne skabe en slags moderne klassiker, der kunne gå i arv, men også opfylde behov for individualitet og fejre de afdøde,” mener hun.

Amagerdragterne rejser nemlig også spørgsmål om den tiltagende individualisering og vores samtidige behov for at markere, at vi tilhører grupper i samfundet: ”Tøj er med til at bygge individet op. Men nogle gange stræber vi alle så meget efter det nye og det individuelle, at vi bliver en flok ens individualister, der har svært ved at vedkende os det menneskelige behov for at tilhøre en gruppe,” påpeger Lærke Marie Valum.

Amagerdragterne indeholder også detaljer, som broderier og syninger, som den enkelte kvinde har tilført dem for at give dem et særligt præg. Men de vidner først og fremmest om et tilhørsforhold til en helt særlig velanset samfundsgruppe, der boede samlet i Store Magleby, hvor den bevarede både det nederlandske sprog og retssystem. Først mod slutningen af 1700-tallet begyndte den status at smuldre. ”Det er interessant at tænke på, at den indvandring ikke blev set som en belastning. I stedet blev der set op til Amagerhollænderne, og man efterlignede deres klædedragter og hovedbeklædning, hvor eksempelvis det muslimske hovedtørklæde i dag frembringer frygt,” perspektiverer Lærke Marie Valum.

De oprindelige sørgedragter kan opleves på Amagermuseet.

Se mere på www.museumamager.dk

Springpels fra Nationalmuseet

Uigenkendeligt og slidt tøj fra Grauballemandens tid skulle det ikke være. Og Alexander Katchen Sehested havde været på for mange tvangsudflugter med folkeskolen til Vikingeskibsmuseet og Lejre Museum til at tage vikinger op. Derfor gik han på jagt til sin opgave i faget Folklore efter inspiration i Nationalmuseets etnografiske samling med genstande fra mange kulturer over hele verden. Han havde blandt andet kig på mønstrede masker i træ fra Stillehavsøerne i Melanesien, men endte på den anden side af jordkloden, da han bestemte sig for at designe ud fra en grønlandsk qarlippasalik – en hvalfangerdragt. Midt i den etnografiske samlings mangfoldighed af teknikker, mønstre, farver og former var det navnlig hvalfangerdragtens funktion, der afgjorde hans valg. ”Jeg fandt det spændende, at det var dragtens funktion, der havde skabt dens æstetik. Jeg kunne se, at den var velovervejet og ikke ”bare” vildt udsmykket,” siger Alexander Sehested med henvisning til, at dragten, han havde udpeget, er en såkaldt springpels. Det karakteristiske ved den er,

at vanter, støvler og hætte er syet på selve dragten, og at man for at komme i den skal benytte et hul midt på maven, som surres sammen af en lædersnøre. Heldragtens overdel er i overstørrelse og kan pustes op med luft. Med et bælte om livet presses luften ud i arme og ben, og springpelsen vil dermed holde fangere, der skulle kæntre i kajakken tæt på hvalen, flydende og varme, indtil de bliver samlet op af større både. Efterhånden som hvalfiskeriet blev effektiviseret og gjort mindre risikofyldt gennem blandt andet harpunkanoner og motorskibe, forsvandt springpelsen helt ud af fangerkulturen omkring år 1900.

Mystisk og fængende Ud over funktioner som at springpelsen er vandtæt, oppustelig og skal kunne holde en mand flydende, var det især dragtens åbning midt på maven, der vakte Alexander Sehesteds nysgerrighed. ”Ud over at være utrolig flot har hullet i maven også en sjov placering i forhold til dets funktion. Alle andre dragter eller beklædninggenstande, dengang som i dag, tages enten over hovedet fra bunden – en kjole fx – eller gennem toppen. Hullet i maven er meget mystisk og fængende,” siger Alexander Sehested, der også godt kunne se beklædningskoncepter udviklet om netop den utraditionelle funk-

Dynejakke smurt ind i voks

tion. I sit folkloreprojekt, som har til formål at transformere en museumsgenstand til et moderne udtryk, lod han sig inspirere til en fortolkning af en dynejakke til mænd.

En dynejakke har springpelsens oppustede look, ser ud til at kunne flyde og har også som vigtigste funktion at holde på varmen.

Nogle af de tekniske detaljer fra springpelsen er blandt andet kapsømme og indsnævringer i åbningerne. Herudover er dynejakken behandlet med voks, som svarer til, at springdragterne blev gnedet ind i spæk for at gøre dem helt vandtætte. Dynejakken var hans første projekt med udgangspunkt i en kulturarvsgenstand, men nok ikke sidste: ”Det var første gang, jeg havde lavet et projekt med kulturhistorisk inspiration.

Det er en sjov og anderledes måde at starte et projekt på. Efter at have været på Nationalmuseet igen ved jeg i hvert fald, at der er masser af muligheder der,” siger Alexander Sehested.

Springpelsen kan opleves i National­museets etnografiske samling.

Se mere på www.natmus.dk

Tendens

Side 24 / KULTURKIK

Tekst: Chris Pedersen. Illustration: Nanna Skytte

Fra catwalken ind i glasmontren Luksuskufferter på Musée des Arts Décoratifs i Paris.

Surreelle aftenkjoler på The Met i New York. Nyt indisk tøjdesign på Arken i Danmark. Verden over kommer moden i disse år på museum, og det er en tendens, der ikke dør ud lige foreløbigt. Modeudstillinger betyder omtale, sponsorpenge og nye gæster, men kan også afspejle, at moden nu er en udtryksform, der er med til at definere samfundet.

Kasseapparaterne klingede lystigt, da modemuseet The Costume Institute på The Metropolitan Museum of Art i New York sidste år slog dørene op for en retrospektiv udstilling om den britiske designer Alexander McQueen. ”Savage Beauty” hed udstillingen, og der var flere grunde til, at det var netop McQueen, der tiltrak over 700.000 museumsgæster til museet på 5th Avenue. Siden sin afgang fra designskolen Central St. Martin’s i London i 1992 havde McQueen betaget modeverdenen. Han havde skabt kollektioner inspireret af dramatiske højdepunkter i den britiske historie og samarbejdet med næsten alle, fra billedkunstneren Damien Hirst til popmusikere som Bjørk og Lady Gaga. I begyndelsen af 2010 skrev McQueen sig ind i rækken af kunstnere med ondt i sjælen, da han begik selvmord i sin lejlighed i London.

Den triste hændelse havde selvsagt gjort hans modehus kendt langt uden for modeverdenen, og udstillingen endte med at blive så stor en succes, at The Costume Institute ikke kun måtte udvide åbningstiden og holde dørene åbne indtil midnat, men også forlænge udstillingsperioden for at imødekomme den massive publikumsinteresse.

Moden under forskerlup Alexander McQueens tragiske selvmord var givetvis med til at øge interessen for udstillingen. Men ”Savage Beautys” ubetingede succes var også et tegn på den internationale museumstendens, hvor

moden i høj grad er ved at gå ned fra catwalken og ind i museumsmontren. I de seneste år har man således kunnet opleve de danske designere Peter Jensen og Margit Brandt på Designmuseum Danmark (tidligere kaldet Kunstindustrimuseet, red.), mens man i London har kunnet se stilikonet Grace Kellys garderobe udstillet på The Victoria and Albert Museum. I øjeblikket trækker Musée des Arts Décoratifs i Paris fulde huse med en udstilling om den amerikanske designer Marc Jacobs’ karriere hos det franske modehus Louis Vuitton, og på The Costume Institute i New York har man sommeren over kunnet opleve en sammenlignende udstilling mellem den nulevende italienske designer Miuccia Prada og en af 1930’ernes mest indflydelsesrige designere, Elsa Schiaparelli, der blandt andet arbejdede tæt sammen med surrealisten Salvador Dali. Hun betragtes stadig som en af modens vigtigste formgivere.

Og moden er kommet i fokus af flere årsager, mener den danske modeforsker, ph.d. Marie Riegels Melchior, som netop har færdiggjort rapporten ”Mode på museerne” ved Designmuseum Danmark. Her har hun undersøgt, hvordan og ikke mindst hvorfor moden netop nu kommer under lup på museer verden over. Og ifølge hende handler det både om kultur og om økonomi. I takt med at kulturinstitutionerne i ind- og udland kommer under stadig større pres for at tiltrække nyt og større publikum, er moden nemlig lidt af en guldkalv. ”Kultur møder populærkulturen i moden,” forklarer modeforskeren, der selv har været involveret i en udstilling på The Metropolitan Museum of Art, da hun i 2001 var del af teamet bag udstillingen ”Jacqueline Kennedy: The White House Years”. På tre måneder blev den set af over en halv million mennesker. ”Publikum er i stigende grad interesseret i celebrity-kulturen, og her kan moden noget helt særligt. Man har både kreative genier som fx Alexander McQueen, der har lavet spektakulært tøj med afsæt i kunsthistorien. Og så har man hele den visuelle side. Modebillederne, magasinerne, reklamekampagnerne og de storstilede shows, der alle er med til at gøre moden til mere end bare det enkelte stykke tøj og er med til at få en helt ny type mennesker ind på de store museer. Moden er simpelthen en måde at forny oplevelsen på kunstmuseerne på,” siger Marie Riegels Melchior, som fremhæver, at modeudstillingerne også er vejen ind i en helt ny type medier.

Mere mode i kulturen Det er ikke kun danske museer, der har øget fokus på mode i disse år. Eksempelvis blev designkollektivet MoonSpoon Saloon i 2009 præmieret af Statens Kunstfond, hvorfra modedesigneren Henrik Vibskov netop har modtaget et treårigt arbejdslegat. Også den Londonbaserede designer Peter Jensen har tidligere modtaget det treårige arbejdslegat, ligesom han i 2011 som den første modedesigner nogensinde blev tildelt Sølvsmed Kay Bojesen og Hustru Erna Bojesens Mindelegat i forbindelse med sin udstilling ”Peter Jensens Muser” på Designmuseum Danmark.

Side 26 / KULTURKIK

”Publikum er i stigende grad interesseret i celebritykulturen, og her kan moden noget helt særligt.”

Modeforsker, ph.d. Marie Riegels Melchior

Museet i magasinerne Udstillingerne om store modehuse, kreative personligheder og internationale stilikoner og berømtheder finder nemlig vej ind i medier, der ikke traditionelt har haft større fokus på museerne.

Når The Victorian and Albert Museum i London åbner en ny modeudstilling om fx sangerinden Kylie Minogues mange showkostumer, som det gjorde det i 2007, åbner det ikke kun op for omtale i de traditionelle kunst- og kulturmedier, men også i internationale modemagasiner som Vogue, Elle og Harper’s Bazaar.

Den omtale er med til at tiltrække et ungt publikum, som gerne lægger penge for de ofte ret dyre museumskataloger. På dansk jord kunne samme tendens opleves, da Designmuseum Danmark i 2010 slog dørene op for Margit Brandt-udstillingen ”Walk on the Wild Side” om det danske modehus bestående af society-ægteparret Margit og Erik Brandt, der var to af de mest toneangivende danske modefolk op igennem 1960’erne og 1970’erne. Udstillingen blev omtalt i stort set alle danske dagblade, månedsmagasiner og modemedier, og selv Danmarks Radio transmitterede direkte fra begivenheden, da Margit og Erik Brandt selv dukkede op på åbningsaftenen. ”Det er et nyt fænomen, at tøj og dragt er kommet ind i museumsverdenen,” forklarede museumsinspektør ved Designmuseum Danmark, Kirsten Toftegaard, uddannet beklædningsdesigner og historiker, dengang til branchesitet Fashionforum.dk. ”Ikke kun i Danmark, men også på europæisk plan, hvor det først for alvor startede i 1980’erne. Tidligere var det finere at være et rigtigt museum med maleri og kultur. Derfor blev design også betegnet som ”minor art”, som mindre kunst – mindre værdifuldt,” forklarede hun.

Mode som oplevelse Men sådan er det altså ikke længere. Moden er efterhånden blevet værdifuld. Historisk set skyldes det især The Metropolitan Museum of Art i New York og Diana Vreeland, som var chefredaktør på det amerikanske modemagasin Vogue i årene 1963 til 1971, hvorefter hun blev hyret af The Metropolitan Museum of Art til at skabe opmærksomhed omkring stedets samling af mode og beklædning – The Costume Institute. Instituttet blev oprindeligt grundlagt allerede i 1937, men det var Vreelands udstillinger om fx den spanske couture-designer Balenciaga i 1973 og ”Romantic and Glamorous Hollywood Design” i 1974, der placerede moden på det kulturelle landkort.

De gjorde også newyorker-museet til et internationalt pejlemærke for modeudstillinger, blandt andet ved at ændre fokus fra beklædning som særskilte museumsgenstande til at være en del af et større modebillede. Fokus var nu ikke kun på beklædningsgenstandene, men også hvordan disse blev iscenesat i både modemagasiner og populærkulturen. For Diana Vreeland syntes nemlig at følge Coco Chanels citat om, at ”mode er i luften, på gaden. Mode handler om ideer, måden vi lever på, det, der sker”. Vreeland så bort fra historiske fakta og fokuserede i sine udstillinger især på det teatralske og inspirerende. Præcist som da hun tidligere havde skabt modeserier i de glittede magasiner. Udstillingerne blev til oplevelsesrum, hvor tøjet blev udstillet i scenografier, og så var hun ikke bleg for at trække glamouren fra New Yorks natteliv ind på museet, når udstillingerne skulle åbnes. I 1977 skrev Bill Cunningham fra The New York Times således, at ”åbningen på en Vreeland-udstilling er en direkte rival til en Broadway-premiere”, efter at udstillingen ”Vanity Fair” havde tiltrukket blandt andet Jackie Onassis (også kendt som præsidentfruen Jacqueline Kennedy, red.). Igennem særligt de seneste ti år er ferniseringerne på de årlige særudstillinger blevet til en af New Yorks mest eftertragtede begivenheder, når den nuværende chefredaktør på amerikansk Vogue, Anna Wintour, holder hof for den internationale modeelite og samler penge ind til The Costume Institute. Wintour spiller nemlig en stor rolle på museet, fortæller forsker Marie Riegels Melchior.

Kolde kontanter eller kreativitet Ligesom mange andre museer er The Metropolitan nemlig dybt afhængigt af private sponsorpenge, og den årlige særudstilling planlægges derfor i forhold til, om Anna Wintour kan tiltrække de rigtige sponsorer til udstillingerne. Museet udvikler derfor hvert år en række udstillingskoncepter, som forelægges for Anna Wintour, og hvis hun mener at kunne finde finansiering, så bliver udstillingen fastlagt. Amerikansk Vogue står desuden som afsender på den årlige åbningsfest, der går under navnet Party of the Year, og som tiltrækker alt fra musikere som Madonna og Beyoncé, designere som Marc Jacobs og Chanels Karl Lagerfeld samt Hollywoods A-liste af skuespillere, og som siden 1995 har indsamlet over 55 millioner dollars til museet. I år blev der yderligere indkasseret en net sum fra Amazon.com, der meldte sig som hovedsponsor på udstillingen, og det er netop forholdet mellem sponsorer og udstillingssteder, der igennem årene har ført til en del kritik i medierne.

Værst var kritikken, da The Guggenheim i New York i 1999 offentliggjorde, at de ville ære den italienske designer Giorgio Armani med en soloudstilling i de ikoniske lokaler, der ellers er forbeholdt moderne kunst i verdensklassen. Kort efter rapporterede The New York Times nemlig, at den italienske designer kun otte måneder forinden havde doneret et beløb, der rygtedes at ligge på 15 millioner dollars til det amerikanske museum. Det ophedede yderligere diskussionen om, hvorvidt museumsrummet var ved at blive omdannet til et kommercielt rum. Den diskussion blusser stadig op, når modeudstillinger bliver åbnet på de store museer.

For moden folder sig først rigtigt ud og udnytter museumsrummet, hvis den eksperimenterer med formen, mener kunsthistoriker Rhea Dall fra Kunsthal Charlottenborg i København, hvor de netop i forbindelse med den årlige forårsudstilling har sat fokus på fæl-

lesskabet mellem billedkunst, kunsthåndværk og arkitektur/design – derunder mode. Her arrangerede de blandt andet talks med den danske designer Henrik Vibskov og modebrandet MoonSpoonSaloon, der består af designer Sara Sachs, stylist Melanie Buchhave, fotograf Noam Griegst og billedkunstner Tal R. ”Forårsudstillingen har altid bestået af de tre ben, billedkunst, kunsthåndværk og arkitektur/design, men der sker nogle interessante ting, når de forskellige grene mødes og spiller op imod hinanden. Og netop crossover-tendensen er interessant i museumsrummet. Det kan både være udviklende for billedkunstnere at arbejde med moden, ligesom designerne får noget positivt ud af at komme ind i en mere eksperimenterende sammenhæng,” siger Rhea Dall.

Hun mener, at eksperimentet bør være i fokus, når design og mode kommer på kunstmuseum. ”Det kan være problematisk, når design bare bliver rykket direkte ind i museumsrummet i forholdet en til en. Så bliver det kommercielt, og det udvider ikke felterne. Når vi på Charlottenborg arrangerer udstillinger, så skal vi udnytte potentialet imellem de forskellige kreative grene på helt særlig vis.”

Kulturmøde i krydsfeltet Crossover-tendensen er også i fokus på Arkens to temaudstillinger om Indien nu i efteråret, ”India: Art Now” og ”India: Fashion Now”, fortæller overinspektør Stine Høholt på Arken.”På Arken forandrer vi os hele tiden i forhold til, hvordan kulturen og kunsten forandrer sig. Moden er en kulturel udtryksform, der ligesom kunsten er med til at definere det samfund, vi lever i,” forklarer Stine Høholt.

Udstillingen om mode er en del af kulturudvekslingsprojektet ”India Today/Copenhagen Tomorrow”, hvor kunstmuseet i Ishøj er hovedaktør. Det var i arbejdet med den indiske samtidskunst, at Arken åbnede øjnene for den indiske modescene og valgte at inkludere en udstilling om mode i museets aktiviteter.

Modeudstillinger På ”Rokoko-Mania” på Designmuseum Danmark kan du frem til den 23. september 2012 opleve rokokoperiodens formgivning og modedesign og se fællestræk mellem den og vores tid.

Se mere på www.designmuseum.dk Arkens udstillinger ”India: Art Now” og ”India: Fashion Now” løber hele efteråret og præsenterer ny indisk kunst og mode.

Se mere på www.arken.dk På Musée des Arts Décoratifs i Paris kan du ind til 16. september 2012 opleve to af de helt store personligheder fra de seneste 150 års modehistorie og deres markante arbejder på en udstilling om designerne Louis Vuitton og Marc Jacobs.

Se mere på www.lesartsdecoratifs.fr

Side 28 / KULTURKIK

”Moden er en kulturel udtryksform, der ligesom kunsten er med til at definere det samfund, vi lever i.”

Overinspektør på kunst­museet Arken Stine Høholt

”Vi så, at der sker nogle interessante ting på den indiske modescene, og det kastede vi os over at undersøge. Resultatet er en udstilling med syv yngre indiske modeskabere, som alle udtrykker sig i spændingsfeltet mellem det globale og det lokale. De viser os et nyt udtryk og en billedrigdom inden for beklædning, som ligger langt ud over, hvad vi er vant til at se,” forklarer Høholt og uddyber: ”De sidste par år har vi været på researchrejser rundtomkring i Indien, fx til Delhi, Mumbai og Bangalore. Indien er kontrasternes land. Stor rigdom, stor fattigdom. Det er interessant at se, hvordan dialogen imellem den indiske tradition og den moderne vestlige verden præger modescenen og kunstnernes værker,” fortæller Høholt fra Arken.

Museets medarbejdere mødtes blandt andet med en af de fremtrædende indiske kunstnere, Vivan Sundaram, som netop var i gang med et projekt, hvor han havde skabt en serie farvestrålende kjoler af husholdningssvampe, gummi og andre genstande, som man nu kan opleve på museet: ”De viste det potentiale, der ligger i snitfladen mellem mode og kunst. Noget tilsvarende er på færde hos kunstnerduoen Thukral & Tagra, som ofte skaber værker i krydsfeltet mellem kunst og design,” fortæller Stine Høholt.

Crossover-tendensen gør sig også gældende, når det gælder tradition og nutid: ”Moden udmærker sig ved på raffineret vis at kombinere elementer fra århundredlange indiske håndværkstraditioner med et moderne og internationalt formsprog. De udvalgte designere har i høj grad formået at bevare forbindelsen til rødderne og tage udgangspunkt i de lokale produktionsforhold og traditioner trods en massiv vestlig påvirkning og modernisering,” forklarer Arkens overinspektør, som ikke ser nogen forhindringer for, at moden fremadrettet bliver en del af Arkens udstillinger. For hende er det nemlig en naturlig konsekvens af den stigende grad af opløsning mellem finkultur og massekultur, der blev igangsat i 1960’erne af blandt andet pop art-bevægelsen, hvor der findes flere eksempler på, at mode og kunst blev vævet ind i hinanden. ”Vi er et ungt museum, skabt efter at skellet mellem finkultur og massekultur er ophævet. Vi mener, at museet hele tiden bør gentænke sig selv, og at vi bør tænke tværfagligt. Vi ser det som vores opgave at debattere den visuelle kultur, som vi er rundet af og lever i. Som museum er det vigtigt at tænke ud over de nationale rammer og ud mod vores globale virkelighed,” slår hun fast.

Modige fremtidsvisioner Tilbage på Designmuseum Danmark arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at skabe stadigt flere modeudstillinger i fremtiden, fortæller Marie Riegels Melchior. Her kan man indtil den 23. september se udstillingen ”Rokoko-Mania”, der tager livtag med rokokoperiodens formgivning og modedesign og viser, hvilke fællestræk der er mellem fortiden og nutidens formsprog. Visionen er, at museet i de kommende år vil tilstræbe at vise en modeudstilling om året med fokus på dansk og internationalt modetøj. ”Egentlig er det lidt selvmodsigende. For moden handler i sin yderste form om det elitære og om det uopnåelige. Men det interesserer publikum, og derfor hænger moden rigtig godt sammen med den samfundsudvikling, der peger på, at museerne i fremtiden i en større udstrækning skal bidrage til deres egen finansiering. Moden er et interessant kulturfænomen, der reflekterer tiden på samme måde som kunst og andre former for kunstnerisk udtryk. Moden får også nye kunder ind i butikken, og den kobling er ikke uinteressant, hverken for danske eller internationale kulturinstitutioner,” siger Marie Riegels Melchior.

Innovation

Tekstilerne tænker selv GPS i dynevesten eller pulsur i joggingtrøjen?

Fænomenet intelligente tekstiler er fascinerende og bliver i højere og højere grad en del af vores hverdag.

Fremtidens teknologier bringer uanede muligheder for de selvtænkende tekstiler. Så måske sølvdynejakken med indbygget jetmotor fra barndommens sci-fi-drømme endelig bliver en realitet?

I den dæmpede belysning fremtoner de smukke kaftaner som flammende tekstiler.

Dér midt i rummet hænger de i deres ypperste pragt, og på væggene er der metervarer i det såkaldte ikat. Den farvestrålende batik ser helt nutidig ud med geometriske tribal-mønstre, men stammer i virkeligheden fra begyndelsen af det 20. århundredes Usbekistan. Udstillingen om den komplicerede væveteknik med den lange og imponerende tradition finder sted hos Davids Samling. Teknikken kræver stor sikkerhed, for ikatmesteren skal indfarve de mange silketråde i sektioner inden vævningen.

Indfarvningsmetoden giver de karakteristiske slørede eller ”flammende” kanter i mønsteret, hvoraf ikat har fået tilnavnet ”det flammende garn”. Det færdigvævede materiale bliver overfladebehandlet med en blanding af æggehvider og lim. Den afstiver materialet, fremhæver farverne og gør det nærmest vandtæt. Det er kløgtigt fundet på.

Og denne lidt primitive, men meget smarte overfladebehandling er med til at vise, hvor længe mennesket har arbejdet med at forandre tekstilers egenskaber. Måtte det være af æstetiske eller praktiske årsager.

Intelligente materialer Intelligente tekstiler er tekstiler, der har fået andre egenskaber og funktioner end kun at beskytte brugeren eller være en æstetisk udtryksform. Så det er et materiale, der kan mere, end hvad man anser som tekstilets primære formål, og måske endda mere, end hvad det blotte øje kan spore. Begrebet spænder vidt, da det dækker flere brancher.

Men intelligente tekstiler kan overordnet kategoriseres i behandlede tekstiler og tekstiler med elektroniske funktioner.

Alle tekstiler er opbygget af fibre, og behandlede tekstiler er tekstiler, der har gennemgået en kemisk proces, så dets fibre fx er blevet vindtætte, vandresistente eller

Tekst: Gunnvá Nolsøe Nielsen Illustration: Chris Lefteri Design Ltd.

”Tekstilet kan bruges til beklædningsgenstande som sportstøj, der måler din puls, mens du løber.”

smudsafvisende. I takt med nye teknologier kommer også nye behandlingsformer, så tekstiler i højere grad er i stand til at kommunikere og ændre funktion i forhold til brugeren. Der kan simpelthen ske en interaktion mellem bruger og tekstil, så materialet aktiveres i det øjeblik, brugeren har behov for det. Eksempelvis kan materialet isolere, når du fryser, eller give luftgennemstrømning, hvis du sveder.

Der findes også materialer, der ligner tekstil, men har elektronisk funktionalitet.

Den kombination fås ved at indvæve eller filte teknologi ind i materialet, fx sensorer, der kan måle kroppen eller omgivelserne, eller en GPS. Tekstiler med elektroniske funktioner kan også have indbyggede komponenter, der gør, at du er i stand til at kommunikere eller blive underholdt ved hjælp af materialet. Tekstilet kan bruges til beklædningsgenstande, som sportstøj, der måler din puls, mens du løber, eller har en indbygget mp3-afspiller, der gør løbeturen mere underholdende. Et tredje eksempel er sikkerheds- og arbejdstøj, hvor målere i tekstilet kan kommunikere og registrere forandringer og advare mod farer som et kemisk udslip.

Masseproduktionens æra forbi I begyndelsen af masseproduktionens æra i det 20. århundrede var tekstilbranchens hovedmål at skabe produkter, der var slidstærke, spændende at se på og billige at producere. Der var kendskab til forskellige materialers egenskaber og interesse i at ændre dem efter tekstilindustriens behov.

Det skulle være sjovt, moderne og billigt, og der skulle være masser at vælge mellem.

Problemstillinger som ressourcespild og forurening var ikke på dagsordenen. Men med tiden spirede en trang til at innovere og eksperimentere med et højere formål. Det at tænke og udforske alternativer gav også

Oplev tekstiler Særophængningen ”Flammende tekstiler fra Usbekistan” kan opleves hele efteråret på Davids Samling. Se mere på www.davidmus.dk ”Hello Materials” vises frem til 21. september i Dansk Design Center. Se www.ddc.dk Følg med i udviklingen af intelligente tekstiler. Se mere på hellomaterialsblog.ddc.dk eller på www.intelligentetekstiler.dk

frirum til at fantasere om fremtiden. Nu i det 21. århundrede står masseproduktion i baggrunden. Der ønskes selvfølgelig stadig en rentabel produktion, men den skal både være ressource- og miljømæssig bæredygtig.

Danmark har længe haft en omfattende tekstilindustri. Men efter størstedelen af produktionen er flyttet til Østeuropa og Asien, primært på grund af de høje lønninger, er Danmark ikke konkurrencedygtigt.

Den danske tekstilindustri har derfor behov for at forbedre og udvikle nye kompetencer.

Her har landet en styrke i form af et stærkt forskermiljø, hvor der er mulighed for at studere fremtidens intelligente tekstiler.

Hvis området vel at mærke bliver prioriteret økonomisk.

Fra ide til materiale til produkt Interessen for intelligente tekstiler, og hvad de kan bruges til, er tydelig. Ikke blot blandt fagfolk, men også den almindelige forbruger er nysgerrig. Der er flere udstillingssteder, der beskæftiger sig med området. De to udstillinger, ”Material World” hos Dansk Arkitektur Center – DAC – og ”Hello Materials” hos Dansk Design Center – DDC, er gode eksempler.

I foråret viste DAC udstillingen ”Material World”, der tog afsæt i arkitekturens verden. Før i tiden blev det materielle sat som det åndeliges modpart. Men som udstillingen viste, er det i virkeligheden ved hjælp af materialet, at menneskets ideer realiseres. Ideen tager fysisk form. Udstillingen præsenterede publikum for et bibliotek med 100 materialeprøver som lysende tekstil, letbøjeligt træ, gennemsigtige træpaneler og selvlysende skiltning.

DDC’s aktuelle udstilling ”Hello Materials” har fokus på design og undersøger designløsninger, der anvender nye materialer eller Side 32 / KULTURKIK

bruger allerede kendte materialer på nye måder. Så der udstilles både intelligente tekstiler, der vækker forundring, fantasi og spørgsmål, men også design, der kan få dig til at føle en særlig tilknytning. Apple må ses som det ultimative eksempel herpå, da dets design har skabt dedikeret produkttilknytning hos dets kunder. Til udstillingen hører et omfattende materialebibliotek, hvor du kan se og røre ved materialer. På ”Hello Materials’” blog publicerer materialeeksperter fra hele verden artikler, så du kan følge med i og få ny viden om materialer og design.

Sanseudstillinger, som ”Material World” og ”Hello Materials”, er med til at få os til at forstå, hvad intelligente tekstiler har af særlige egenskaber og potentiale. Det kan ellers forekomme en anelse abstrakt, men ved hjælp af leg og ved at røre og se kan de uendelige muligheder opleves af den enkelte.

Slut med smid væk-kulturen!

Med kvalitetsbevidste arkitekter og designere og et innovativt erhvervsliv kan den øgede viden og præcision inden for intelligente tekstiler forbedre gamle metoder og udvikle nye. Det kan gøre en massiv forskel i fremtiden. For at citere Dansk Design Centers administrerende direktør Nille Juul Sørensen fra ”Hello Material”: ”Forbrugerne efterspørger bæredygtige produkter, fordi vi er kommet til et sted i vores evolution, hvor smid væk-kulturen er ovre.” Forskning skal kombineres med bevidste forbrugere, der ser vigtigheden i ikke at masseforbruge, men træffer kloge bæredygtige valg for at have en virkning på fremtiden. Så måske er sølvdynejakken med indbygget jetmotor tættere på end nogensinde, hvis den altså flyver på grøn energi.

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Simon Bøcker Mørch

MIT MUSEUM – tip og tanker om udstillinger

”Der er noget spændende ved private samlinger.”

– På et tidspunkt blev jeg så irriteret over, at mine studerende ikke kunne placere forskellige ismer i kunsthistorien, at jeg udbød et forløb med 500 års kunst- og dragthistorie på fem dage. I den forbindelse tog jeg dem blandt andet med på Davids Samling, for at de skulle komme lidt tættere på historien. Især i den islamiske del kan man gå på opdagelse i objekter, mønstre, tekstiler … Det er meget inspirerende! Der er noget spændende ved private samlinger.

At nogen har samlet på noget, som de holdt af. Det er ligesom et øjebliksbillede på en tid og på en personlig interesse.

– Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus i Middelfart ligger rigtig fint lige ved den gamle Lillebæltsbro. Jeg blev betaget af udtrykket og stemningen i de ting, jeg så, men også imponeret af, hvor store nogle af skulpturerne var. Det er jo svært at arbejde med keramik, og når det så kommer op i de størrelser, tænker man, ”Hvordan fik de det overhovedet ind i en ovn?”. Så det er blandingen af den kunstneriske kvalitet og håndværket, der ligger bagved, som fascinerer mig. Jeg kan også godt selv lide at lave 3Dillustrationer i ler, når jeg arbejder med design. Men det er ikke noget, jeg viser frem til nogen.

Christel Winther Petersen. Model og stylist hos Unique Look. 24 år

”Jeg tror, at jeg simpelthen fik en overdosis af museumsbesøg som barn.”

– Jeg er vokset op med kunst, og jeg blev meldt ind i Louisianas børneklub. Så jeg tror, at jeg simpelthen fik en overdosis af museumsbesøg som barn. Den fransk-ungarske kunstner Victor Vasarely var en del af min mors familie, hvor også maleren og grafikeren Ib Geertsen kom meget. Geertsens værker hænger på mange institutioner, fx kender mange nok hans store gule uro på Statens Museum for Kunst. Så det var med ”se, der hænger en Geertsen!”, når jeg var med til ferniseringer.

På et tidspunkt blev jeg teenagetrodsig og syntes, at så var det altså heller ikke vildere, og at museer var snobbede og kedelige. Mit teenageoprør trak nok ud, i hvert fald har jeg næsten ikke besøgt museer før nu, hvor min kæreste inviterer mig med. Det er som at starte på en frisk og finde min egen identitet og smag som museumsgæst.

– Jeg kan godt lide at blive udfordret, når jeg går på museum, og på Louisiana er de ofte gode til at lave udstillinger, som kræver noget af beskueren. Jeg bliver inspireret af den unikke arkitektoniske ramme i samspil med udstillingerne og bruger det til at blive opløftet, glad og nogle gange rørt. Jeg tager også mine studerende med derop. Det er vigtigt for mig at opfordre dem til at besøge museer, og jeg sender ofte mails med ”gå så til den og den fernisering!”.

De kan lære noget om, hvad der er oppe i tiden rent visuelt, og bruge det i deres eget arbejde.

På J. F. Willumsens Museum kan du fra den 17. november 2012 se mere keramik på udstillingen ”Ny keramik i dialog med J.F. Willumsen”.

– Jeg ser oftest kunst på gallerier. Der er en helt anden hurtig stemning til en åbning på et Vesterbrogalleri som V1 end på et kunstmuseum.

Alene det, at man kan købe og investere i værker af nye og forholdsvis ukendte kunstnere, giver hype. Der er fart på med øl og dj’s og så mange mennesker, at man næsten kun kan scanne kunsten. For mig at se er gallerikunst mere vild, provokerende og eksperimenterende.

Når kunsten først når ind på museet, er den accepteret og pæn.

– Jeg glæder mig til at komme til Paris og se en stor udstilling om de to modeskabere Louis Vuitton og Marc Jacobs på Les Arts Décoratifs.

Jeg arbejder jo selv med mode, og det bliver fedt at få mere viden om modehistorien gennem de seneste 100 år gennem de to og deres værker. I dag ved alle, hvad mode er, men en udstilling som denne minder os om, at mode engang var meget mere end bare mærker på tøjet og også kan være et rigtig fint håndværk og stor kunst.

Det er muligt at opleve værker af Victor Vasarely på Sophienholm, der frem til slutningen af september viser udstillingen ”Erik Andreasens samling”.

Ann Merete Ohrt. Designer MA og underviser i Beklædningsdesign på Kunstakademiets Designskole. 54 år

Museumstyper

1

Godt klædt på Museumsgæster kan inddeles i fem forskellige typer, mener den amerikanske forsker i pædagogik, ph.d. John Falk. KULTURKIK forsøger her at klæde typerne moderigtigt på, så tøjet passer til næste museumsbesøg.

Tekst: Julie W. Tovgaard og Gunnvá Nolsøe.

Foto: Rie Maktabi. Modeller: Julie og Jimmie Stylister: og Andrea Side 34 / Gunnvá KULTURKIK

Den opdagelses­ rejsende

Oplevelsesjægeren

Den opdagelsesrejsende er en browser, og motivationen er hans store personlige nysgerrighed. Han elsker et lille museum med en skæv profil. En støvet samling, der kun har åbent én dag om ugen, pirrer den opdagelsesrejsendes nysgerrighed og giver ham følelsen af at have opdaget den selv.

Oplevelsesjægeren er motiveret af at ville se en eller flere bestemte attraktioner. Denne type er museumsverdenens storvildtsjæger: Museet er savannen, hvor der muligvis går masser af kødfyldte gazeller rundt, men hun ænser dem ikke, for jægeren er ude efter ”The Big Five”: de store attraktioner. Mesterværkerne. Dem, som er fremhævet i turistbrochuren. Og så må der gerne være en fyldt museumsbutik med postkort, plakater og køleskabsmagneter, så hun kan få trofæerne med hjem.

Det har han på: Den opdagelsesrejsendes nysgerrighed kommer også til udtryk i hans tøjstil, hvor han går efter det unikke. Derfor holder han af loppefund og genbrugsbutikker. Da det kan blive en lang museumsdag, bruger han flade sko, behagelige jeans og en ternet jakke med læderlapper på albuerne i allerbedste heritage-stil. Over skulderen hænger en rummelig taske i tilfælde af, at han finder et sjældent særkatalog i tre bind i museumsbutikken.

Her finder du ham: Domkirkens Museum ved Vor Frue Kirke, fordi det er helt nyåbnet. Den Kongelige Afstøbningssamling, fordi den opdagelsesrejsende kan finde sære afstøbninger af egyptiske konger, fabelvæsener, antikkens guder og romerske kejsere. Nivaagaards Malerisamling, fordi det er en særlig perle på landet, som ikke så mange kender til.

Det har hun på: Opdagelsesjægeren er ikke interesseret i, hvad moden dikterer. Tøjet skal være behageligt. En T-shirt, shorts med store lommer, som kan fyldes med de nyeste indkøb fra museumsbutikken, sandaler og samme grønne kasket som resten af gruppen.

Her finder du hende: Glyptoteket, fordi det har Nordens største samling af antik kunst. Statens Museum for Kunst, fordi museet er Danmarks nationalgalleri. Designmuseum Danmark, fordi hun kan opleve tre af hovedskikkelserne inden for dansk design – Poul Henningensen, Kaare Klint og Arne Jacobsen.

Eskapisten

Mellemmanden

Entusiasten

Eskapisten ”genoplader” sine batterier på museer og udstillingssteder og er drevet af ønsket om en tankevækkende eller genopbyggende oplevelse. Eskapisten er en museumsromantiker og tror på, at kunst og kultur er, hvad der hæver mennesket over både dyr og dagliglivets trummerum. Og hvem har brug for en afslappende dag på sofaen, når man kan trække sig tilbage til 1800-tallets romantik og drømme sig væk i de store følelser? Eskapisten nyder at være på egen hånd og savner kun selskab, når hun sidder med en grøn the på cafe efter museumsbesøget.

Mellemmanden er en facilitator, som er motiveret af andre mennesker og deres behov. Mellemmanden er ikke så meget på museet for sin egen skyld som for dem, hun har med sig: børn, elever og gamle forældre. Det, mellemmanden gerne vil vide, er, om børnene kan lege sikkert, og om 80-årige bedstefar kan hvile benene. Hvis hele familien deler oplevelser og lærer noget nyt, har mellemmanden det helt fantastisk.

Entusiasten er drevet af sin interesse for og viden om et specifikt emne.

Han er på museet for at glæde sig over de ting, han genkender, og for at få bekræftet, hvad han allerede ved. Og så er denne type på museum for at dele sin entusiasme med andre, hvad enten de vil det eller ej. Entusiasten taler meget højt til sine ledsagere.

Helst så højt, at resten af lokalet også får en bid af hans viden.

Det har hun på: Typisk er mellemmanden klædt på til alle situationer. Hun vil gerne se smart ud, men samtidig skal skoen være praktisk, så hun kan lege med børnene.

Mellemmanden kan lide flotte farver, som hun selv synes, skaber mere liv i hverdagen. Hun har en farverig regnfrakke på, håret sat i en hestehale og på ryggen en velpakket rygsæk med kiks, skårede gulerødder, klippekort og lommeletter.

Det har han på: Entusiastens påklædning er endnu en mulighed for at vise, at han er på hjemmebane: Kunstudstillinger kræver flagrende klæder, på arkæologiske udstillinger kommer vikingeudstyret på, mens frilandsmuseer og andre udendørs oplevelsescentre betyder vandrestøvler og friluftsgear.

Det har hun på: Eskapisten er velklædt, men på en lidt lapset måde. Den gule jakke skal matche med blomsterne på skjorten, der passer til de koralfarvede bukser, og der er gerne et tørklæde draperet et sted. Briller, fra hipsterframes til stålbrille, forekommer ofte.

Her finder du hende: Frilandsmuseet, fordi eskapisten nyder naturen og elsker at se bygninger, haver og brugsgenstande fra gamle dage. Davids Samling, fordi museet er et skatkammer af islamisk kunst. Karen Blixen Museet, fordi det er en forfatters barndomshjem, hvor kendte og elskede fortællinger blev til.

Her finder du hende: Post & Telemuseum, fordi 400 års kommunikationshistorie sættes i perspektiv for både gamle og unge.

Zoologisk Have, fordi hele familien kan gå på opdagelse og komme tæt på giraffer og elefanter. Vikingeskibsmuseet, fordi spændende aktiviteter mødes med historie, atmosfære og et smukt havnemiljø.

Her finder du ham: Orlogsmuseet, fordi entusiasten kan nørde videre i flådens historie, galions­ figurer, gamle sejlskibe, modeller og moderne missiltorpedobåde. Den Hirschsprungske Samling, fordi hovedværker fra den danske kunsthistorie taler fra hver en væg. Sagnlandet Lejre, fordi entusiasten kan leve ligesom vikingerne.

Mode som branding

Antwerpen i nye klæder Antwerpen er historisk set kendt som et vigtigt handelscentrum. Men den belgiske havneby har lidt efter lidt fundet vej ind på modens verdenskort. Her er det aner­kendte modemuseum MoMu med til at give byen den fremtrædende placering, som den har i dag.

”Hey! Har du ikke taget din trøje omvendt på – man kan se sømmen,” lød det fra postbuddet en morgen på gangen på Københavns Universitet. ”Nej, den er god nok!” var mit umiddelbare svar. I det samme slog det mig, at de kan noget, de belgiske modedesignere fra Antwerpen. I århundreder har byen i den belgiske region Flandern været kendt som et nordeuropæisk handelscentrum, men nu er den blevet kendt for sin avantgarde modescene. Postbuddet havde bemærket den særlige detalje ved min netop nyindkøbte mørkeblå uldsweater designet af Martin Margiela. Sømmene mellem de påsatte raglanærmer og mellem kraven og sweaterens for- og bagstykke vendte vrangen ud og var syet med kridhvid, kraftig bomuldstråd.

Egentlig en klassisk sweater i sin grundform, men med dette lille afgørende twist mere end det. På samme måde er det med MoMu – modemuseet i Antwerpen, der, siden det i 2002 slog dørene op for publikum, har samlet og formidlet avantgarde modedesign til stor ros fra den internationale modepresse.

Modehus i flere etager MoMu er en integreret del af bygningen ModeNatie, der ud over museet på 2. sal huser modedesignuddannelsen, Hogeschool Antwerpen Mode, på 5. sal, netværksorganisationen Flanders Fashion Institute, på 1. sal, og i stueetagen boghandlen Copyright med speciale i arkitektur-, design- og modebøger.

Det er ikke museet i sig selv, der er det umiddelbare blikfang i gadebilledet, men helheden i form af dette modens hus. Der er heller ikke altid noget at komme efter på museet, da det kun har åbent i forbindelse med sine to årlige særudstillinger i foråret og efteråret. Museets bibliotek kan dog dagligt besøges, og indimellem kan man også være heldig at se mindre udstillinger med morgen­ dagens modedesigntalenter i bygningens forhal og tilstødende mindre særudstillingsområde.

Side 36 / KULTURKIK

Men når der vises en særudstilling, som er museets hovedaktivitet, er der til gengæld knald på. Karakteristisk for museets udstillinger

Tekst: Marie Riegels Melchior, ph.d. og forskningsstipendiat ved Designmuseum Danmark.

Foto: Ronald Stoops og Frederik Vercruysse

er, at de bygges op, som var der tale om kunstneriske installationer.

Modedesign iscenesættes som totaloplevelser. Tøjet og dets styling er i centrum, mens den tekstbaserede formidling i udstillingerne oftest træder i baggrunden. Her kan et flot udstillingskatalog i stedet købes i boghandelen. Udstillingerne har kant. De ynder at formilde modeverdenens avantgarde kultur og æstetik. Udstillinger af almindeligt hverdagstøj er ganske enkelt for kedeligt for MoMu. Tøjet skal kunne noget i sig selv og overbringe en fortælling, der også visuelt tager sig ud for at komme i betragtning.

MoMus egne samlinger har derfor ikke overraskende fokus på nutidigt avantgarde modedesign, der indsamles i tæt dialog med de aktive modedesignere, og gerne ligesom tøjet er blevet vist på catwalken. Samlingerne rummer imidlertid også et righoldigt historisk materiale, der stammer fra det tidligere tekstil- og dragtmuseum, Vrieselhof, og fra det kulturhistoriske museum, Museum Voor Volkskunde. MoMu bygger bro mellem fortid og nutid, dog med en klar favorisering af det nye, det, som vedkommer verden nu, og ikke mindst museets besøgende.

Momentum med ”Antwerp Six” Men hvorfor lige et modemuseum i Antwerpen? Byen er måske bedre kendt af de fleste som et handelscentrum for diamanter og andre luksusvarer, der gennem århundreder har passeret byen ved floden Schelde. Svaret er ”Antwerp Six”. Det er den internationale modepresses navn for seks avantgarde modedesignere, der fik deres gennembrud på London Fashion Week i slutningen af 1980’erne, hvor modemedierne var sultne på nyt designtalent som alternativ til den mere traditionelle modescene fra modecentre som Paris, London, Milan og New York. ”Antwerp Six” står for modedesignerne Walter Van Beirendonck, Ann Demeulemeester, Dirk Bikkembergs, Dirk Van Saene, Dries Van Noten og Marina Yee. Senere er modedesigneren Martin Margiela også blevet knyttet til betegnelsen. Tilsammen overbeviste de om en ny attitude til modedesign. Det afspejlede års arbejde på den lokale modedesignuddannelse, hvor undervisningen siden 1980’erne havde lagt vægt på at opbygge modedesignerens tro mod sig selv og vilje til en konceptuel og grænseoverskridende tilgang til det at lave tøj, så resultatet ikke til forveksling ligner indholdet i en kommerciel trendrapport, men er et nyt bud på, i hvilken retning fremtidens mode vil gå.

”Antwerp Six” skabte det momentum, der længe var ventet i Belgien og særligt af den lokale modeindustri, der i 1980’erne befandt sig i en krise med udsigt til udflytning af den lokale tekstil- og beklædningsproduktion til lavtlønslande og dermed tabet af mange lokale arbejdspladser. I branchen valgte man blandt andet derfor at satse på modedesign og på at styrke den lokale udvikling af modedesigntalent som en ny vej frem. Det bar frugt. Modemuseet står i dag som bevis og hyldest til initiativet. De lokale modedesignere er museets røde tråd og har over årene givet stof til museets særudstillingsprogram, når det ikke er blevet krydret med indkøbte udstillinger fra internationale museer, som tilsvarende fokuserer på udstillingen af avantgarde modedesign.

Det er imidlertid ikke en planlagt citybrandingstrategi, der har placeret Antwerpen på modeverdenens kort. Lidt efter lidt er forskellige initiativer blevet taget, og til sidst er det gået op i en højere enhed.

At det er lykkedes, peger tilbage på en central person og ildsjæl – modedesignunderviseren Linda Loppa, der, i de år ”Antwerp Six” kom frem, var leder af modedesignuddannelsen i Antwerpen. I slutningen af 1990’erne lykkedes det så Loppa at etablere netværksorganisationen Flanders Fashion Institute som et organisatorisk springbræt for at hjælpe nyuddannede modedesignere med at etablere sig med egen modevirksomhed. Og det var også Loppa, der var den drivende kraft bag realiseringen af visionen om et modens hus og modemuseum centralt placeret i Antwerpen.

Antwerpen som dansk forbillede MoMu, ModeNatie og byens avantegarde modedesignere er i dag ingredienserne til Antwerpens forvandling til modeby. Mode er blevet en del af det moderne Antwerpens identitet. Det har givet byen et nyt image, som kan tiltrække et andet segment af besøgende til byen. Af samme grund er der af organisationen Flanders Fashion Instiute udviklet en guidebog, ”Antwerp Fashion Walk”, til byens modeoplevelser, alt fra butikker til huset ModeNatie.

Dette imponerende arbejde og dets succes, hvor museet årligt tiltrækker godt og vel 100.000 besøgende, er blevet beundret og fulgt nøje fra udlandets side. Også af den danske modeindustri, der i de samme år som den belgiske mødte modstand og krav om at realisere udflytningen af den lokale beklædningsproduktion for at sikre de danske modevirksomheders overlevelse. At modeindustrien i Danmark i dag har et Danish Fashion Institute, som arbejder for synliggørelsen af dansk mode, spejler sig i initiativerne i Antwerpen.

At Designmuseum Danmark har besluttet en styrket satsning på modedesign, som del af sin samlede museumsvirksomhed, spejler initiativerne i Antwerpen. Den politiske vision om Københavns/ Danmarks potentiale til at blive det femte globale modecenter gør det tilsvarende. MoMu og det samlede modeinitiativ i Antwerpen har skabt noget, det er værd at lægge mærke til.

10 år og en million besøgende MoMu åbnede i 2002 og har cirka 100.000 besøgende årligt. Det drives af regionen Provincie Antwerp, og museets direktør og ledende kurator er kunsthistorikeren Kaat Debo. MoMu råder over en samling på cirka 20.000 genstande fra perioden 1700-tallet og op til i dag, og hoved­ vægten i samlingen ligger på både historisk og nutidigt materiale fra Belgien. Fra 12. september 2012 til 10. februar 2013 viser museet særudstillingen ”MADAME GRÈS. Sculptural Fashion” om den parisiske haute couture-designe Madame Grès’ kreationer.

Læs mere på www.momu.be

© Succession H. Matisse / billedkunst.dk 2012

© Succession H. Matisse / billedkunst.dk 2012

© Succession H. Matisse / billedkunst.dk 2012 © Succession H. Matisse / billedkunst.dk 2012

MATISSE FORDOBLING

OG VARIATION 14.07.12 – 28.10.12

smk.dk/matisse Udstillingen er støttet af / The exhibition is supported by

I samarbejde med Centre Pompidou, Paris og Metropolitan Museum of Art, New York

Mediepartner

Digitalt

Tekst: Michelle Czajkowski Aakerberg

Formidling i forandring

Foto: Caspar Miskin

Den digitale museumsformidling bliver stadigt bedre. Det er en væg på Frederiksberg, et bord på Statens Museum for Kunst og nogle figurer i Roskilde gode eksempler på.

Byhistorie på smartphone

Baggrund og overblik

København i billeder

Rundtomkring i Roskilde er der opstillet ti historiske figurer, der hver især fortæller en historie fra fortidens købstad. Roskilde Museum står bag udstillingen, der er til­ gængelig for alle med en smartphone.

Tag på en moderne historisk byvandring med din smartphone i hånden, og lær det gamle Roskilde at kende. Det er stemmer fra fortiden, der er sat op som figurer i byrummet. De fortæller hver især om historiske steder og bygninger. Når du har downloadet app’en til din mobil, har hver figur en kode, der giver adgang til fortællingerne. Med udgangspunkt i byens bygninger bliver du ført gennem historier om biskopper, købmænd, borgerskab og bønder i perioden fra 1400 frem til 1920.

Hver figur er placeret, hvor dens historie fandt sted. Du kan blandt andet høre om den moderne bogholderske frk. Knudsen, der med sit korte hår og sin korte kjole var med til at stemme, da kvinder fik kommunal valgret i 1909.

I Statens Museum for Kunsts permanente samling, ”Europæisk Kunst 1300-1800”, finder du det digitale bord. Bordet fungerer som en gigantisk iPad, som du kan bladre gennem hele samlingens værker med.

Siden kameraets opfindelse er København blevet fotografisk dokumenteret. I Københavns Museums multimediale installation VÆGGEN kan du gå på opdagelse i hovedstadens udvikling.

På startsiden ser man nogle udvalgte billeder af værkerne. Med et tryk på dem får du en beskrivelse af kunstneren, baggrunden for værket samt information om den tid, det er malet i. Hvert udvalgt billede ledsages af tre korte film. Med dem kommer du hele vejen rundt, da en kunsthistoriker, en konservator og en nutidig kunstner giver hver deres syn på værket. Hør fx Husk Mit Navns mening om Adriaen de Vries statuette, der viser Kain dræbe Abel, eller hvordan hundens hoved på Abraham Bloemaerts ”Venus og Adonis” engang vendte den anden vej.

I VÆGGENS database er det dine fingre, der er værktøjet til at bladre gennem tusindvis af fotografier. På de fire touchscreens er mulighederne mange. Nederst på skærmen finder du tidslinjen, hvor du kan navigere rundt mellem datidens og nutidens København. Du kan gå på opdagelse i en bestemt bydel og se, hvordan dit kvarter så ud for 150 år siden. Der er mange temaer at vælge mellem, hvad enten du interesserer dig for musik, litteratur, kunst eller bare vil vide mere om det danske vejr.

Når du har surfet rundt mellem de udvalgte værker, kan du trykke på en knap og få vist et kort over alle rummene i samlingen. Her får du et overblik over, hvilke malerier der hænger hvor. Du kan scrolle igennem en liste over samtlige kunstnere i samlingen. De står i alfabetisk rækkefølge, og når du trykker på et navn, bliver diverse værker highlightet på oversigten. Hvis du kun er interesseret i at se værker af en bestemt maler, er det her altså en hurtig måde at gøre det på.

Ved at klikke på et af de fire ikoner i venstre side af skærmen kan du også tage et snapshot af dig selv og sende som digitalt postkort eller skrive om dine egne oplevelser af København. Det er ikke kun datidens billeder og historier, der gemmer sig i arkiverne, for VÆGGEN opfordrer brugerne til at involvere sig i byens historie ved at skrive kommentarer til billeder eller til selv at uploade billeder og film.

Jeg får en følelse af, at jeg befinder mig i 1400-tallet, når jeg lytter til historien om biskoppen og kannikken og deres daglige gang ved Roskilde Domkirke. Man skal dog have nogle gode sko på, hvis man vil se og høre alle historierne. Figurerne står ikke umiddelbart ved siden af hinanden, og kortet over placeringerne er svært at læse.

Hvis man ikke er frisk på en rask gåtur eller ikke har en smartphone, er det også muligt at låne en iPad på Roskilde Museum og høre alle fortællingerne i museets gård.

Roskilde Museum vandt i forsommeren Bikubenfondens Publikums Museumspris for gadeudstillingen ”Stemmer fra fortiden”.

Se mere på www.roskildemuseum.dk

Jeg synes, at det digitale bord er overskueligt og nemt at benytte. Dog skal man være hurtig til at læse teksterne, da skærmen går tilbage til startsiden, hvis den ikke bliver aktiveret.

Bordet er et godt værktøj til at få overblik over samlingen og appellerer både til dem, der interesserer sig for den digitale verden, og det mere traditionelle museumspublikum.

Se mere på www.smk.dk

Jeg er imponeret over omfanget af billeder og gode historier. Det er dog nemt at fare vild i VÆGGENs mange muligheder, men der skabes en mulighed for at lære Københavns historie endnu bedre at kende. Har du endnu ikke udforsket VÆGGEN på egen hånd, er den nu i efteråret 2012 placeret på Frederiksberg Runddel, hvorefter den vil flytte til et nyt sted i København.

Se mere på www.vaeggen.dk

Udstillinger

Det sker Udvalgte udstillinger og arrangementer fra efteråret 2012

For børn

Hjem, kære hjem 1. september og frem / Danmarks Tekniske Museum Oplev, hvordan tekniske hverdagsmirakler som støvsugeren, elkomfuret og den elektriske vaskemaskine har lettet os i hverdagen og givet os mere tid til at underholde os med andre tekniske hverdagsmirakler som radio, fjernsyn og computer.

Entre: Indtil 30. september; voksne 65 kr. 1. oktober - 30. december; voksne 50 kr. Børn gratis.

Contemporary Dance Indtil 16. september / Teatermuseet i Hofteatret Udstillingen ”Living movement 40 år – contemporary dance” er lavet i anledning af 40-året for etableringen af Danmarks første moderne dansekompagni fra 1972.

Entre: Voksne 40 kr.

15. september – 30. september / Nordatlantens Brygge Særudstilling ”ERRÓS MEKANIK” ser på den islandske kosmopolit Erró, der har huseret på den internationale samtidskunstscene siden slutningen af 1950’erne.

Entre: Voksne 40 kr.

7. september – marts 2013 / Københavns Museum En udstilling om dans og ungdom i 1950’erne. I 1950’erne var dansegulvet et mødested mellem kønnene, hvor de unge søgte tilflugt fra de voksnes verden, som de snart selv skulle blive en del af.

Entre: Voksne 20 kr.

Børn gratis.

Copenhagen Art Festival

Gratis

Indtil 31. december 2015 / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Se de allerstørste klenodier fra samlingerne i en ny permanent udstilling: Breve og manuskripter fra Blixen, Kierkegaard og H.C. Andersen – i alt 50 klenodier er fundet frem fra skattekisten og sluppet løs i en farverig popkulturel jungle skabt af Andrey Bartenev.

Entre: Gratis.

Indtil 23. september / Designmuseum Danmark Samtidskunst og design i dialog med 1700-tallets kunsthåndværk. ”Rokoko-mania” er en anderledes museumsoplevelse, der går i kødet på rokoko som fænomen dengang og nu.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn gratis.

ERRÓS MEKANIK

1, 2, 3 o’clock, 4 o’clock ROCK

Skatte i Det Kongelige Bibliotek

ROKOKO-MANIA

Dansen i spejlet Indtil 22. september / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Den internationalt anerkendte dansefotograf John R. Johnsen har i flere årtier med sit kamera fastholdt dans i et sansefuldt udtryk. I en retrospektiv udstilling vises nu et væsentligt uddrag fra Johnsens store samling af dansefotografi.

Entre: Voksne 40 kr.

Der bor en neger i Dragør

25. august – 7. oktober / Den Frie Udstillingsbygning Den Frie Udstillingsbygning giver et multifacetteret blik på forståelse af CAF’s tema, fælleskaber og præsenterer eksempler på, hvordan fællesskab afhænger både af individets og af vores kollektive erindringer.

Entre: Voksne 45 kr. eller festivalpas.

Trang til trofæ Indtil 21. oktober / Dansk Jagtog Skovbrugsmuseum Et bord med fødder, et skab med gevir og en ræv med overbid er nogle af de trofæer, i den sære udstilling ”Trang til trofæ”. Udstillingen prøver at belyse lysten til at høste trofæ og udstille dem derhjemme.

Entre: Voksne 70 kr. Børn gratis.

7.-23. september / Dragør Museum Under Golden Days Festival kan du deltage i en række arrangementer, der tager afsæt i historien om den afroamerikanske, klassiske musiker Eugene Haynes. Han var sendt til Europa som led i den amerikanske kulturindsats i årene efter 2. verdenskrig.

Entre: Voksne 30 kr. Børn gratis.

Gratis

Åh Karoline Den levende maske Indtil 16. september / Teatermuseet i Hofteatret En udstilling om den indiske danseog maskekultur Kathakali set med den danske scenograf Lars Juhls fotografiske øjne.

Entre: Voksne 40 kr.

Indtil 23. september / Brede Værk Tag på en rejse gennem sagosuppe, brun pandesauce, Madam Blå, rejecocktail, bagt kartoffel, tunmousse til græsk salat og pizza – og måske tilbage til sagosuppen i en ny nordisk udgave. ”Åh Karoline” er en madhistorisk udstilling om det moderne danske køkken 1950-2012 set gennem Karolines Køkken og de velkendte husstandsomdelte madhæfter.

Entre: Gratis.

Almene boligbyggerier Indtil 21. oktober / Pederstrupgaard, Ballerup Museum I Ballerup Kommune findes mange almene boligbyggerier. Bliv klogere på boligbyggeriers historie. Hvordan har tankerne om byggeriernes udformning ændret sig fra 1950’erne til i dag? Og hvad er fremtidsvisionerne for det almene boligbyggeri?

Entre: Voksne 30 kr.

Udstillinger

Hvaler i Botanisk Have

Copenhagen Art Festival

Indtil 21. oktober / Botanisk Have Statens Naturhistoriske Museum huser en af verdens største samlinger af hvalskeletter. Normalt er skeletterne gemt væk, men nu udstilles en række af de helt store eksemplarer igen for offentligheden. Lad dig fascinere af skelettet fra finhvalen fra Vejle, og se det store hvalhjerte i sprit.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 16 år 20 kr.

24. august – 21. oktober / Nikolaj Kunsthal Under Copenhagen Art Festival kan du opleve ni danske og udenlandske samtidskunstnere og kunstnergrupper, der undersøger forholdet mellem individ og fællesskab. Onsdag gratis for alle.

Entre: Voksne 20 kr.

Børn under 15 gratis.

Byens design Se engang – oplevelser af aldring Indtil 21. oktober / Medicinsk Museion Oplev tegninger af den engelske forsker og kunstner Lucy Lyon.

Hun bruger tegning som metode til at udforske ukendte genstande og udvikle en større indsigt i det velkendte – i dette tilfælde de ofte oversete hverdagsaspekter af aldring.

Entre: Voksne 50 kr.

Børn under 16 år 30 kr.

24. august – 21. oktober / Designmuseum Danmark Gadens inventar – opmålinger og modeller ved Joakim Weitland.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn gratis.

1.-30. september og 13.-21. oktober / Dragør Museum Tag en tur ”down memory lane”, og skab din egen fortælling om det årti, hvor Danmark udviklede sig fra et knaphedssamfund til et samfund med vækst og velfærd. Du bliver belønnet for at være en pilfinger og have hang til at snage i andres privatliv på denne særudstilling.

Entre: Voksne 30 kr. Børn gratis.

Indtil 21. oktober / Storm P. Museet Mød otte Storm P.-fans – fra Anders Lund Madsen til Per Kirkeby – der har dekoreret hver deres væg med yndlingsværker fra museets samling.

Her fortæller de i korte film om deres forhold til Danmarks store humorist.

Entre: Voksne 45 kr.

Børn gratis.

Dukkehus som erindringsværksted

Gratis

Gennemlyst – på sporet af Bosch og Bruegel

Secret Garden Indtil 21. oktober / Gl Holtegaard Lauritz de Thurah anlagde Gl Holtegaards barokhave efter alle kunstens regler. I 2012 får Thurahs vision nyt liv, når unge danske kunstnere indtager barokhaven med skulpturer, installationer og projekter. Gå på opdagelse i udstillingen Secret Garden, og oplev ny dansk kunst fra sin mest nytænkende kant.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 16 år gratis.

Side 42 / KULTURKIK

1.-30. september og 13.-21. oktober / Amager Museum Inspireret af tv-serien ”Mad Men” sætter udstillingen spot på mode, glamour, cocktailparties og trends i Danmark i perioden omkring 1960.

Entre: Voksne 30 kr.

Børn gratis.

Down Memory Lane

First Class!

Indtil 21. oktober / Statens Museum for Kunst Hvor mange historier kan der være i et billede? Hvor mange gange maler den samme kunstner samme motiv?

SMK har et bemærkelsesværdigt nederlandsk maleri fra 1500-tallet, som igennem de sidste to år er blevet undersøgt af et inter nationalt forskerteam. Maleriet ligner nemlig til forveksling tre andre malerier – og så alligevel ikke.

Entre: Gratis.

Cigaretter, whisky og smarte piger

Gratis

Indtil 28. oktober / Lindbjerggaard, Ballerup Museum Oplev Tove Palms historiske miniatureunivers, kikkasser, dukkehuse og forretninger. Tove har brugt sin miniaturehobby til at skærpe erindringen om sin barndom og ungdom.

Entre: Voksne 30 kr.

Yorgos Sapountzis 24. august – 21. oktober / Overgaden – Institut for Samtidskunst Yorgos Sapountzis viser en ny omfattende installation, som er udviklet specifikt til Overgadens lokaler, og som lægger sig i forlængelse af hans tidligere praksis. Med udgangspunkt i kunsthistoriens skulpturelle traditioner udforsker Sapountzis byens offentlige rum.

Entre: Gratis.

Indtil 28. oktober / Statens Museum for Kunst Matisse er især kendt for sine kraftfulde billeder udført med en sikker sans for farvens og linjens skønhed.

Udstillingen handler om den undersøgelsesproces, der optog Matisse hele livet, nemlig at gentage det samme motiv med små strategiske forskelle.

Entre: Voksne 95 kr.

Børn under 18 år gratis.

Fragmenter af et verdensbillede 17. august – 4. november / Gl Holtegaard Som hofmaler for den franske konge Louis XV lagde François Boucher 1700-tallets Europa for sine fødder.

Herhjemme findes Bouchers værker endnu på Amalienborg Slot, hvor de fortæller om en verden af harmoni og sanselighed. Udstillingen præsenterer sjældne værker på papir fra blandt andet Musée du Louvres samling.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 16 år gratis.

Carnegie Art Award 2012 29. september – 8. november / Sophienholm I år er Sophienholm vært for den fornemme nordiske prisudstilling ”Carnegie Art Awards”, stiftet af Carnegie Bank Sverige, med det formål at stimulere produktionen af samtidskunst af højeste kvalitet.

En jury, bestående af fremtrædende kunsteksperter, har udvalgt de 17 nordiske kunstnere, der udstiller.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 16 år gratis.

Gratis

Hito Steyerl: The Kiss 24. august – 21. oktober / Overgaden – Institut for Samtidskunst På Overgadens førstesal præsenterer Hito Steyerl videoinstallationen ”The Kiss” fra 2012. Med afsæt i en dramatisk hændelse under krigen i Bosnien i 1990’erne adresserer værket spørgsmål om repræsentation, historieskrivning og billeders rolle som potente kulturelle og politiske værktøjer.

Entre: Gratis.

Matisse – fordobling og variation

Show me Your Model Indtil 28. oktober / Dansk Arkitektur Center Danske arkitekter inviterer dig helt ind i deres nyeste modeller på DAC. Oplev modellerne oppefra, nedefra, indefra og på afstand, fra den spirende ide, gennem fejlslagne og succesfulde eksperimenter og frem til den endelige løsning.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn gratis.

Ruth Ewan 24. august – 11. november / Kunsthal Charlottenborg Den skotske kunstner Ruth Ewans udstilling har udgangspunkt i temaet ”Fællesskaber”. Med inspiration fra blandt andet Boorach (skotsk udtryk for rodet samling) og Christiania går hun musikarkæologisk til værks.

Entre: Voksne 60 kr.

CAF – Copenhagen Art Festival 25. august – 11. november / Kunstforeningen GL STRAND Målet med CAF er at synliggøre og skabe interesse om samtidskunsten blandt et bredt publikum samt at præsentere et ambitiøst udstillingsprogram med den nyeste kunst fra Danmark og udlandet.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 16 år gratis.

Gratis

Velfærden og Fingerplanen 4. september – 20. december / Kroppedal Museum Det 20. århundredes moderne forstadsby er under fysisk forandring. Industrikvarterer omdannes til grønne by- og erhvervskvarterer.

Hvilke historier gemmer sig i byen?

Udstillingen kan ses på Blaakildegaard, Skolevej 54, Taastrup.

Entre: Gratis.

Hjemmets skatte – sølv og det der ligner Indtil 18. november / Flynderupgård Museet Tidligere var sølvtøj forbeholdt de mere velstillede, men senere blev brugen af sølvtøj udbredt til større dele af samfundet. I løbet af 1950 og 1960’erne overtog det rustfri stål mange steder sølvets plads på bordet. Besøg Flynderupgård, og bliv klogere på hjemmets skatte.

Entre: Voksne 20 kr. Børn gratis.

Pilgrim Indtil 25. november / Esrum Kloster & Møllegård Oplev to bevægende fotoudstillinger om pilgrimsrejser. Tine Hardens fotoserie ”Vejen til Santiago” stiller skarpt på den tusindårige pilgrimstradition på Caminoen, mens ”Pilgrimage” – fra National Geographic, præsenterer Østens mangfoldige åndelige dimensioner set blandt andet gennem Steve McCurrys linse.

Entre: Voksne 50 kr.

Børn under 15 år gratis.

Edderkopper Indtil 23. december / Zoologisk Museum Otte øjne, giftkirtler og et dårligt rygte. Edderkopper får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange, men de har en spændende levevis og kan faktisk være utroligt smukke. Oplev skønheden i udyret i en udstilling, hvor naturen og kunsten smelter sammen.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn under 16 år 40 kr.

Grave, glas og guld Indtil 30. december / Kroppedal Museum I udstillingen ”Grave, glas og guld.

Fyrsten og hans frænder” vises fundene fra hele gravpladsen, der også omfattede kvinde- og barnegrave.

Kom tæt på de rige gravgaver som perler, guldringe og drikkeglas.

Entre: Gratis.

Gratis

1. september – 25. november / Arbejdermuseet Ny særudstilling med Poul Anker Bech og Niels Lergaard.

Entre: Voksne 20 kr.

Børn gratis.

JUST BEFORE DAWN Indtil 30. november / Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst Cisternerne danner ramme om et møde mellem billedkunstnerne Merete Barker, Viera Collaro og Margrete Sørensen. I den kæmpemæssige underjordiske søjlehal, der engang husede et reservoir, der forsynede København med vand, har de tre kunstnere hver især installeret et omfattende midlertidigt værk.

Entre: 50 kr.

7. september – 30. december / Ny Carlsberg Glyptotek Oplev Per Kirkebys værker på Glyptoteket. Gratis adgang om søndagen.

Entre: Voksne 75 kr.

Struensee – Faldet 14. juni – 31. december / Teatermuseet i Hofteatret Udstillingen ”Struensee - Faldet” viser gennem en række tableauer med billeder, historiske dokumenter og film historien om Struensee og hans bratte stormløb på magtens centrum og lige så bratte fald fra magtens tinde.

Entre: Voksne 40 kr.

Bygninger, barrierer og brændpunkter

Gratis

Hinsides Horisonten

Kirkeby Epifani

Bohemer ved strandkanten Indtil 30. december / Greve Museum I 1930’erne var to sommerhuse ved Greve Strand fyldt med anerkendte københavnske kunstnere, der ikke havde råd til at tage til Skagen. Greve Museum viser ca. 60 værker af 15 af disse kunstnere, der alle har malet motiver fra Greve.

Entre: Gratis.

Joachim Koester 24. august – 30. december / Kunsthal Charlottenborg Den danske kunstner Joachim Koester arbejder hovedsageligt med film og fotografi. Mange af hans værker beskæftiger sig med forsvundne eller undertrykte historier, heriblandt fortællinger om alternative samfund.

Entre: Voksne 60 kr.

1. september – 31. december / Teatermuseet i Hofteatret Udstilling om danske teaterinstitutioner og teatermiljøer gennem 300 år, med særlig fokus på perioden 1961-2011.

Entre: Voksne 40 kr.

J.F. Willumsens værker Permanent samling / J.F. Willumsens Museum Se den omfattende samling af Willumsens malerier, skulpturer, keramik, grafik og tegninger. Børn og deres voksne kan altid låne VÆRKboksen, som via brug af sanserne gør det muligt at opleve Willumsens værker på en levende og nærværende måde.

Entre: Voksne 50 kr.

Børn gratis.

Magtens pris Indtil 20. januar 2013 / Thorvaldsens Museum Storpolitik og propagandakunst er i centrum på udstillingen ”MAGTENS PRIS. Napoleon, Alexander den Store og Thorvaldsen”. Med værker af Thorvaldsen, grafiske tryk og malerier fra 1800-tallets Rom og Frankrig, samt med Napoleons dødsmaske i gips, giver udstillingen publikum rig mulighed for at gå på opdagelse i Napoleons, Alexander den Stores og Thorvaldsens univers.

Entre: Voksne 40 kr.

Finn Juhl 100 Indtil 31. december / Designmuseum Danmark Designmuseum Danmark fejrer 100året for møbeldesigneren Finn Juhls fødsel med en udstilling, hvor man kan mærke detaljerne i en række af Juhls organiske mesterværker og samtidig fordybe sig i hans originale akvareller og arbejdstegninger fra museets samlinger.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn gratis.

Borgerskabets triumf 25. september 2012 – 7. januar 2013 / Den Hirschsprungske Samling I Den Hirschsprungske Samling findes to store portrætter, som Eckersberg malede, lige da han var blevet professor ved Kunstakademiet i 1818. Vi ved, at de portrætterede er ostindisk købmand Schmidt og hans hustru – men hvem var de? Udstillingen giver et kig ind i det københavnske borgerskab anno 1818.

Entre: Voksne 95 kr.

Børn gratis.

Modernisme & Guldalder Indtil 20. januar 2013 / Nivaagaards Malerisamling To ildsjæle, to samlinger, én udstilling: ”Modernisme & Guldalder.

Knud W. Jensen og Johannes Hage.

To danske samlere”. Fælles var kærligheden til kunst, et intenst og ambitiøst samlervirke samt ønsket om gennem deres samlinger at give kunsten en fremtrædende rolle i samfundet. Kom og oplev unikke værker fra de to vigtigste epoker i dansk kunst.

Entre: Voksne 70 kr.

Udstillinger

Gratis

Powwow – indianernes dansefester 1. september – april 2013 / Nationalmuseet En eksplosion af farver, fjer og perler, der hvirvles rundt i kontrollerede bevægelser til lyden af en trommerytme: De moderne indianske dansefestivaller, Powwows, er en sansemættet oplevelse, der også handler om at danse sig tilbage til rødderne og genvinde identiteten som indianer. Kom og oplev dansene, de smukt udsmykkede dragter, og bliv klogere på historien bag Powwows.

Entre: Gratis.

Hænder, fødder, arme og ben

Gratis

Thorvaldsens Kristus og alle kopierne Indtil 21. oktober / Domkirkens Museum, Vor Frue Kirke De findes i store og små, i biskuit og bronze, i store kirkerum og i ydmyge stuer. Thorvaldsens Kristus er en af de mest kopierede skulpturer, og den er i brug over hele verden.

Udstillingen løfter en lille flig af den store historie.

Entre: Gratis.

Viggo Rivad 9. september – 20. januar / Nivaagaards Malerisamling Fotografen Viggo Rivad er det humanistiske fotografis store danske faderskikkelse. Social indignation og empati for samfundets svage og udsatte lyser ud af hans billeder.

Entre: Voksne 70kr.

Den store kvindelige impressionist 21. september 2012 – 27. januar 2013 / Ordrupgaard Ordrupgaards udstiller af en af de mest anerkendte repræsentanter for fransk kunst i anden halvdel af det 19. århundrede, den store kvindelige impressionist Berthe Morisot.

Entre: Voksne 85 kr.

Gratis

Nazistiske karikaturer Indtil slut september / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Bladtegnerne udstiller nazistiske karikaturer.

Entre: Gratis.

Side 44 / KULTURKIK

Ny permanent udstilling / Thorvaldsens Museum Hænder, fødder, arme og ben i utallige variationer og størrelser.

Afstøbningssamlingen har alt for længe levet en hengemt tilværelse i Thorvaldsens Museums magasiner.

Men med en helt ny permanent opstilling ser den atter dagens lys.

Entre: 40 kr.

En forfatters barndomshjem Permanent / Karen Blixen Museet ”Babettes gæstebud”, ”Den afrikanske farm”, ”Syv fantastiske fortællinger”. Perler i dansk litteratur og alle forfattet og nedskrevet i huset Rungstedlund ved Rungsted Strand. Besøg stedet, der er Karen Blixens barndomshjem, og oplev stemningen i de stuer, hvor kendte og elskede fortællinger blev til.

Karen Blixen Museet giver historien om en af Danmarks største og mest berømte forfatter.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 14 år gratis.

Den Fjerne Krig

Antikkens Myter

Indtil 2013 / Tøjhusmuseet Mærk stemningen i en dansk soldaterlejr i Afghanistan i denne unikke udstilling, der giver dig mulighed for at træde ind i de danske soldaters hverdag i den afghanske ørken.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn gratis

Indtil 2. december / Thorvaldsens Museum Venus, Amor og Herkules – du kender sikkert navnene på de antikke guder og helte, men hvem var de egentlig? Det kan du blive klogere på i udstillingen ”Antikkens Myter. En udstilling i forandring”, hvor du selv kan bidrage med ord og billeder.

Entre: Voksne 40 kr. Børn gratis.

For børn

50 år med vikingernes skibe Indtil 30. september 2013 / Vikingeskibsmuseet i Roskilde Besøg jubilæumsudstillingen ”Hjerteblod – 50 år med vikingernes skibe”, og kom med på en rejse gennem mange års passioneret arbejde med vikingernes skibe.

Entre: Voksne 70 kr. Børn gratis.

Gratis

We the people Indtil 2013 / Statens Museum for Kunst En komplet kopi af Frihedsgudinden er blevet fremstillet på et metalværksted i Shanghai. Den er dog ikke svejset sammen til sin fulde højde på 45 meter, men splittet i cirka 400 enkeltdele og spredt ud over hele verden. Bag udstillingen står kunstneren Danh Vo. Entre: Gratis.

Gratis

Lægeportrætter Indtil 2013 / Medicinsk Museion Udstillingen vises i vandrehallen på Panuminstituttet, Blegdamsvej 3 i København.

Entre: Gratis.

Landet du må udforske

Indtil 2013 / Experimentarium Experimentarium har fået sit hidtil største udstillingsprojekt i ssciencecenterets historie. ”VAND – et hav af oplevelser” er et 850 m2 vandunivers, hvor publikum i alle aldre kan få tilfredsstillet deres lyst til – og fascination af – det vilde og våde element.

Entre: Voksne 160 kr.

Børn (3-11 år) 105 kr.

Gratis

For YOU 4. oktober – juni 2013 / Domkirkens Museum, Vor Frue Kirke En neoninstallation af Tracey Enim, skabt i samarbejde med KØS’ landsdækkende udstilling ”Giv os i dag – Når kunsten går i kirke”.

Entre: Gratis.

4. oktober indtil 2014 / Medicinsk Museion Verden er ramt af en fedmeepidemi, og umiddelbart findes der ingen nem løsning på problemet, hvis det da overhovedet er til at svare på, hvad problemet er …

Entre: Voksne 50 kr.

Børn under 16 år 30 kr.

Et Kejserligt palads på Frederiksborg

For børn/Gratis

Frem til 2013 / DieselHouse Verdens første oceangående dieselmotorskib, M/S Selandia, fylder 100 år, og det markeres med en særudstilling om Selandia i tre etager i DieselHouse.

Entre: Gratis.

VAND – et hav af oplevelser

Fedme – Hvad er problemet?

Permanent / Sagnlandet Lejre Sagnlandet Lejre er et stemningsfuldt udflugtsmål for hele familien.

Her kan børn og voksne lege sig til viden om natur og historie gennem sjove og udfordrende aktiviteter for alle sanser. I den smukke natur mellem bakker, skove, søer og enge finder du huse, hytter og haver fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800-tallet.

Entre: Voksne 130 kr.

Børn under 11 år 85 kr.

Verdens første dieseldrevne skib

For børn

Frederik 2.s bordhimmel Indtil april 2016 / Kronborg Kronborg har fået sin 426 år gamle bordhimmel på besøg. Bordhimlen er af meget høj kvalitet og er den eneste af sin art, der stadigvæk eksisterer fra renæssancen.

Entre: Voksne 95 kr. Unge under 18 år 75 kr. Børn 6-14 år 30 kr.

5. oktober – 31. december / Det Nationalhistoriske Museum Udstillingen er en returudstilling fra Prince Gong’s Palace Museum i Beijing. Udstillingen vil give et indtryk af et kinesisk kejserpalads og hofliv i midt-1800-tallet, og kinesisk kultur og historie vil blive formidlet via malerier, genstande og dragter.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn (6-15 år) 20 kr.

SKATTE

I DET KONGELIGE BIBLIOTEK Ny pERmANENT uDSTILLING

EDWARD

STEICHEN 12.10.12 - 09.02.13

DEN SORTE DIAMANT • DET KONGELIGE BIBLIOTEK Søren Kierkegaards Plads 1 København K • www.densortediamant.dk

Skulptur ∙ Arkitektur ∙ MAleri Bertel thorvAldSenS plAdS 2, køBenhAvn k ÅBent tirS-Søn 10-17 www.thorvAldSenSMuSeuM.dk

Udstillinger Videnskabeligt falskneri 6. oktober – 19. januar 2013 / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Vi vender os ofte mod videnskaben, når vi vil have troværdige beskrivelser af verdens sammenhænge. Men er den nu altid til at stole på? Det Kongelige Bibliotek viser en udstilling om videnskabelig uredelighed.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 16 år gratis.

De seks kejseres møntskat 12. oktober – 1. februar 2013 / Ny Carlsberg Glyptotek Besøg udstillingen ”FORLIS. DE SEKS KEJSERES MØNTSKAT”. Om søndagen er der gratis adgang.

Entre: 75 kr.

For børn

Jakob Martin Strid 8. november – april 2013 / Storm P. Museet Originaltegninger, tegneseriestriber, bogillustrationer – for første gang udstilles den danske tegner Jakob Martin Strids værk. Oplev hans humoristiske, satiriske og skøre univers.

Entre: Voksne 45 kr. Børn gratis.

GRATIS

Stefan A. Pedersen PLADECOVERS 11. oktober – 5. marts 2013 / Designmuseum Danmark ”PLADECOVERS – VINYLENS REVIVAL” er en stor og vidtspændende udstilling om pladecoverets visuelle kultur. Med et udvalg på cirka 320 lp-covers dækker udstillingen tiden fra de tidlige former omkring 1950 og frem til nutidens revival for vinylerne.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn gratis.

KE 2012 13. oktober – 25. november 2012 / Den Frie Udstillingsbygning Med en historie på over 100 år er KE, ”Kunsternes Efterårsudstilling”, en betydningsfuld begivenhed, hvor kunstnere som Henry Heerup, Asger Jorn og Michael Kvium debuterede, og som stadig tiltrækker nye talenter.

Entre: Voksne 45 kr.

Anne Mette Larsen 26. oktober – 6. januar 2013 / Designmuseum Danmark Biennaleprisen.

Entre: Voksne 75 kr. Børn gratis.

Mies van der Rohe Award For børn

Dinosaurerne – følg sporet 11. oktober indtil 2013 / Experimentarium Følg sporet fra juratiden til i dag, og gæt med på, hvordan dinosaurerne så ud. Oplev de bevægelige dinosaurer tæt på, gå på opdagelse i deres verden, og få dit eget fossil med hjem, efter du har hugget det ud af bjerget.

Entre: Voksne 160 kr.

Børn (3-11 år) 105 kr.

Edward Steichen 12. oktober indtil 2013 / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek På Det Nationale Fotomuseum præsenterer et bredt udsnit af den berømte amerikanske fotograf Edward Steichens vidtspændende og fascinerende virke.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 16 år gratis.

Side 46 / KULTURKIK

31. oktober indtil 2013 / Dansk Arkitektur Center I efteråret 2012 viser DAC-udstillingen Mies van der Rohe Awards 2011 (MVDRA), som er tildelingen af den største og mest prestigefyldte arkitekturpris i Europa.

Entre: 40 kr.

For børn/gratis

10. november – 20. januar 2013 / Overgaden – Institut for Samtidskunst På denne soloudstilling undersøger Stefan A. Pedersen forholdet mellem den store historie og den personlige biografi. Udstillingen sætter fokus på de ideologiske komplikationer, der knytter sig til historisk research, gennem tematiseringen af rejsefotografi, politisk turisme og erindring.

Entre: Gratis.

Liv og døden

GRATIS

GRATIS

Gruppeudstilling 10. november – 20. januar 2013 / Overgaden – Institut for Samtidskunst Omdrejningspunktet for denne gruppeudstilling med Suzanna Asp, Maija Luutonen, Sini Pelkki og Pilvi Takala er en fælles interesse i, hvordan vi gør brug af private og offentlige rum.

Entre: Gratis For børn

Cool Comics 16. november – 16. december / Gl Holtegaard Udstillingen går bag kulisserne blandt populære medier som tegneserier, spil og film. Udstillingen præsenterer forarbejder, skitser og færdige værker af både danske og udenlandske kunstnere.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 16 år gratis.

19. november og frem / Statens Museum for Kunst Tanker om livet og døden har optaget mange kunstnere gennem tiden.

Børn gør sig også mange tanker om emnet. Med denne udstilling ønsker SMK at skabe gode rammer for at tale om livet og døden.

Entre: Gratis.

Den gamle jul på landet 20. november – 6. januar 2013 / Greve Museum Udstillingen handler om den gamle jul på landet og fortæller om overgangen til juletræsjul omkring år 1900.

Entre: Gratis.

EXTRACT 2012 24. november – 20. januar 2013 / Kunstforeningen GL STRAND EXTRACT er en fejring af vækstlaget i samtidskunsten og er med til at fremme udvekslingen mellem den danske og den internationale kunstscene. Derudover kan du se en soloudstilling med en af kunstnerne fra EXTRACT. Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 16 år gratis.

For børn

Juleudstilling 1.-16. december / Amagermuseet Den gamle museumsgård er pyntet til julefest, men julehyggen er alligevel i fare. Gårdnissen er nemlig gammel og glemsom, og alle hans ting er blevet væk. Derfor har han brug for børnenes hjælp, hvis også han skal blive klar til juleaften.

Entre: Voksne 30 kr.

Børn gratis.

Fantastiske fund fra fortiden November – november 2013 / Københavns Museum Oplev de spændende fund fra Københavns Museums udgravninger rundtomkring i byen.

Entre: Voksne 20 kr.

Børn gratis.

Oplev prismodtagerne

Snedkernes Efterårsudstilling 1. november – 2. december / Thorvaldsens Museum I år er temaet for Snedkernes Efterårsudstilling ”Det skulpturelle Møbel”. Helt i tråd hermed vises udstillingen i år på Thorvaldsens Museum, hvor skulptur netop er hovedsagen. Kom og oplev, hvordan deltagerne tager udfordringen op og går i dialog med skulptur og rum.

Entre: 40 kr.

I dialog med J.F. Willumsen 17. november – 16. februar 2013 / J.F. Willumsens Museum Udstillingen ”Ny keramik i dialog med J.F. Willumsen” viser nye keramiske værker sammen med værker af J.F. Willumsen.

Entre: 50 kr.

1. december – 6. januar 2013 / Den Frie Udstillingsbygning Carl Nielsen og Anne Marie CarlNielsens Legat er et af landets største hæderspriser til danske kunstnere. Prismodtagere i 2010 var de tre billedkunstnere Sophia Kalkau, Martin Erik Andersen og Thomas Poulsen/FOS. Entre: 45 kr.

26. oktober 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

´ & HAYDN SJOSTA, BARTOK Dirigent / Joshua Weilerstein Solist / Maxim Rysanov, bratsch Haydn / Symfoni nr. 60 ´ / Bratschkoncert Bartok Sjostakovitj / Symfoni nr. 5 8. november 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

KONCERT FOR ´ OG KONCERT EN FOR MANGE 5. oktober 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

WAR REQUIEM Dirigent / Lan Shui Solister / Yana Kleyn, sopran / Niels-Jørgen Riis, tenor / Günter Haumer, baryton Københavns Drengekor / DKDM Kammerkor / Kammerkoret Camerata / Kammerkoret Hymnia

Dirigent / Osmo Vänskä Solist / Dejan Lazic, klaver Beethoven / Klaverkoncert nr. 3 Bartok / Koncert for orkester

Billetter / Tivolis Billetcenter tlf. 3315 1012 eller www.copenhagenphil.dk

Britten / War Requiem

besøg de danske slotte og haver få en gu ide på t u ristinform ationer, bibliotek er og slot te

se guiden på sl k e . dk

Arrangementer

September Copenhagen Art Festival 24. august – 2. september Copenhagen Art Festival er et samarbejde mellem de fem københavnske kunsthaller, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen GL STRAND, Kunsthal Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal og Overgaden Institut for Samtidskunst. Ud over udstillinger og events på kunsthallerne byder programmet på byvandringer og masser af kunstoplevelser i det offentlige rum i indre København. Se mere på festivalens webside.

Det jødiske København 2., 9. og 23. september kl. 10.30-12 / Dansk Jødisk Museum 3 søndage i september laver Dansk Jødisk Museum omvisning på den jødiske begravelsesplads på Nørrebro. Den over 300 år gamle smukke begravelsesplads byder på et væld af historier og interessante personligheder. Mødested Møllegade 12, 2200 København N. Entre: 75 kr. Tilmelding nødvendig.

Gratis

For børn/Gratis

Filmkunst/Kunstfilm

Museumsløb

5. og 19. september samt 3., 17. og 24. oktober kl. 17-19/ Statens Museum for Kunst SMK sætter i september og oktober fokus på den danske kunsts livtag med filmmediet i en række kronologiske nedslag fra sidste halvdel af det 20. århundrede til i dag. Gennem fem arrangementer diskuteres de skiftende perioders forskellige brug af levende billeder som kunstnerisk medie.

Entre: Gratis.

16. september kl. 14-16 / Brede Værk Se spændende køretøjer, og hør om hverdagens biler i 1960’ernes forstæder, om motorvejskultur og søndagsudflugter. I arbejderboligen fra 1950’erne bliver der syltet og snakket om husholdningsmesterskaber.

Entre: Gratis.

7.-23. september / Dragør Museum Under Golden Days Festival om 1950’erne kan du deltage i en række arrangementer, der tager afsæt i historien om den afroamerikanske, klassiske musiker Eugene Haynes.

Entre: Se museets webside.

Naturens Dag 9. september kl. 10-17 / Øresundsakvariet Kom og deltag i spændende marinearrangementer såsom vodtrækning på Kronborgstranden og krabbefiskeri på havnen i anledning af Naturens Dag. Entre: Gratis når indgang er betalt.

For børn 9. september kl. 10-18 / Botanisk Have Oplev en festlig dag i byens smukkeste oase. Kom på guidetur med gartnere, som fortæller spændende og finurlige historier om planterne i Botanisk Have. Der vil være musik, kunst, kulinariske oplevelser og spændende aktiviteter for børnene.

Entre: Voksne 95 kr.

Børn under 12 år 30 kr.

Gratis

1, 2, 3 o’clock, 4 o’clock ROCK 7. september / Københavns Museum Kom til åbningen af udstillingen ”1, 2, 3 o’clock, 4 o’clock ROCK”.

Entre: Gratis.

For børn

Krudtværksfestival

2. september kl. 14-17.30 / Nordatlantens Brygge Kom til strikevent på Nordatlantens Brygge. Efter et oplæg om uldgrafitti med den islandske powerstrikker Tinna Þórudóttir Þorvaldsdóttir tager deltagerne med hende ud i byen og indtager den med strik!

Entre: 70 kr.

For børn

Botanisk Haves Dag

Høstmarked

Uldgrafitti

Cobra – Kunst uden rammer

Der bor en neger i Dragør

Gratis 2. september kl. 11-16 / Ballerup Museum På græsplænen foran Lynsmedens Hus tærsker det gamle tærskeværk.

Der er boder med salg af kage og kaffe, gammeldags legetøj, pilefletning, plantefarvere, kniplepiger og meget andet. Besøg også museets udstillinger og Grantoftegaards økologiske marked.

Entre: Gratis.

Gratis

8. september kl. 10-16 / Industrimuseet Frederiks Værk Krudtværket holder åbent hele dagen og byder på en masse aktiviteter.

Lige fra morgenstunden vil ”soldater” i historiske uniformer slå lejr på museumsområdet. Du kan se dem stege flæsk og brygge velduftende kaffe over åben ild. Dagen igennem kan børn og forældre deltage i en skattejagt til udlagte poster på museet.

Entre: Voksne 25 kr. Børn gratis.

Gratis

Høstfest 8. september kl. 12-16 / Flynderupgård Museet Når høsten er i hus i det historiske landbrug, skal der holdes høstfest.

Det foregår i den gamle lade med musik, sang og god mad.

Entre: Gratis.

20. september kl. 17-19 / Heerup Museum Foredrag om Cobra-bevægelsen ved Hanne Lundgreen, Carl Henning Pedersen og Else Alfelt. Kaffe og kage i pausen. Der er mulighed for at se særudstillingen ”Uden Rammer” med værker af Henry Heerup og installation af Benny Jepsen.

Tilmelding nødvendig.

Entre: Gratis.

Åbenbaringen på Knippelsbro

20. september kl. 17-19.30 / Medicinsk Museion Vandretur i 1950’ernes medicinske København, hvor en dansk forskers åbenbaring på Knippelsbro ændrede forståelsen af kroppens immunforsvar. Turen begynder på byens forsvarsværk med udsigt til Statens Serum Institut og afsluttes på Medicinsk Museion. Billetter sælges på Billetlugen, og sandwich og drikkevarer er med i prisen.

105x148 Sidst Entre: 75 kr.

Gratis

Kommunikation i 1950’erne 11. og 18. september kl. 14 / Post & Tele Museum Hør om hovedtrækkene i kommunikationens udvikling i 1950’ernes Danmark med udgangspunkt i museets nyåbnede udstilling.

Arrangementet er en del af Golden Days festival om 1950’erne. Tilmelding nødvendig.

Entre: Gratis.

Modeljernbanetræf 15. og 16. september kl. 10-17 / Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum holder et kæmpestort modeljernbanetræf med over 20 store udstilleranlæg fordelt i museets 7.000 m2 store hal.

Man vil kunne se, at udstillerne i stor udstrækning var drenge i 1950’erne.

Entre: Voksne 65 kr.

Kold krig og kiksekage 16. og 23. september kl. 14 / Arbejdermuseet Omvisning på Arbejdermuseet.

Arrangementet er i forbindelse med Golden Days festival om 1950’erne.

Entre: Voksne 65 kr. Børn gratis.

Gratis

Ole Rømers fødselsdag 22. september kl. 13-15 / Kroppedal Museum Kom med og fejr Danmarks vigtigste amatørastronom. Vi byder på et glas portvin, rundvisning i vores nye måneudstilling samt et foredrag og en redegørelse for Kroppedals astronomiske bedrifter i 2012.

Entre: Gratis.

For børn

Fingerplanen i børnehøjde 23. september kl. 10-14 / Dansk Arkitektur Center Hvordan ser en moderne Fingerplan ud, når den fortolkes af børn anno 2012? Kom og byg med på planens fem fingre. Workshoppens primære målgruppe er 6-12-årige og formidles af en arkitekt. Workshoppen afholdes i forlængelse af Golden Days festival om 1950’erne.

Entre: 30 kr. inklusive materialer.

8. september 2012 - 22. februar 2013 www.kroppedal.dk

FRA 24. AUGUST KROPPEDAL MUSEUM

WWW.CPH-ARTFESTIVAL.ORG

Højdepunkter

te mand 2012.indd 1

Scan Scan koden koden og og deltag deltag ii quiz! quiz!

25/06/12 13:37:26

fra bøgernes verden

WIENERBØRN WIENERBØRN „„ Anbefalelsesværdig Anbefalelsesværdig læsning“ læsning“ –– Weekendavisen Weekendavisen „En „En historie historie der der bevidbevidner, ner, at at der der kan kan gøres gøres en en forskel. forskel. Med Med disse disse ord ord skal skal Wienerbørn Wienerbørn anbeanbefales fales på på det det varmeste“ varmeste“ –– historie-online.dk historie-online.dk

★★★★ –– Berlingske Berlingske

BAG BAG DET DET EVIGT EVIGT SMUKKE SMUKKE

❤ ❤❤ ❤❤ ❤❤ ❤❤ ❤

„Katherine „Katherine Boo Boo burde burde få få endnu endnu en en Pulitzer Pulitzer for for Bag Bag det det evigt evigt smukke“ smukke“ –– Politiken Politiken

DANSEN DANSEN II SPEJLET SPEJLET

★★ ★ ★ ★ –– Berlingske Berlingske

★★★ ★ ★ ★ „Bag „Bag det det evigt evigt smukke smukke har har al al potentialet potentialet til til at at blive blive en en klassiker“ klassiker“ –– Vejle Vejle Amts Amts Folkeblad Folkeblad

–– Jyllands-Posten Jyllands-Posten

❤ ❤❤ ❤❤ ❤❤ ❤❤ ❤ –– Politiken Politiken

SCAN SCAN QR-KODERNE QR-KODERNE OG OG KOM KOM TIL TIL BØGERNES BØGERNES MOBILE MOBILE SIDER, SIDER, HVOR HVOR DU DU BL.A. BL.A. KAN KAN LÆSE LÆSE UDDRAG UDDRAG OG OG SE SE FILM! FILM!

1950’ERNE 1950’ERNE II 1950’erne 1950’erne deler deler bl.a. bl.a.

Klaus Klaus Rifb Rifbjerg, jerg, Hanne Hanne Reintoft, Reintoft, Maria Maria Marcus Marcus og og Hans Hans Hertel Hertel deres deres erindringer erindringer om om denne denne periode, periode, hvor hvor de de selv selv blev blev voksne. voksne.

Arrangementer Kunst i kantinen: Elmgreen & Dragset 26. september kl. 18-20 / Statens Museum for Kunst SMK inviterer til en ny form for forelæsninger under overskriften ”Kunst i Kantinen”. Forelæsningerne er til alle dem, der er sultne på lækker suppe og dybdegående viden om moderne kunst. Denne gang er kunstnerduoen Elmgreen & Dragset i fokus ud fra spørgsmålet om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem hospitalsstuer og museets udstillingsrum.

Entre: 75 kr.

Oktober

Kulturnat

Gratis

For børn

Kan man putte Thorvaldsen i en niche?

1. oktober kl. 17-18 / Domkirkens Museum, Vor Frue Kirke Hvad sker der, når en arkitekt og billedhugger har hver deres opfattelse af kunstværkets rolle? Omvisning i udstillingen med fokus på de to kunstneres diskussioner.

Entre: Gratis.

Kulturnat i Den Frie Udstillingsbygning 12. oktober kl. 17-24 / Den Frie Udstillingsbygning Hele aftenen vil der være forskellige aktiviteter i Den Frie Udstillingsbygning. Kulturnatten markerer samtidig åbningen på den traditionsrige ”KE – Kunstnernes Efterårsudstilling”.

Entre: Kulturpas.

Kultur som modstand 12. oktober kl. 18-24 / Dansk Jødisk Museum Midt under den tyske besættelse af Danmark havde George Gershwins jazzopera fra 1934, ”Porgy og Bess”, premiere på Det Kongelige Teater.

Kom og hør Gershwins musik – og få den sensationelle historie om forestillingen i 1943 og en legendarisk opera.

Entre: Kulturpas.

Copenhagen Chamber Music Festival 29. september kl. 17 og 20 / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek En lørdag med kammermusik – den brillante, virtuose og den til eftertanke.

Entre: 150 kr.

Efterårsferie For børn

Kulturkraft Halsnæs 12.-21. oktober / Industrimuseet Frederiks Værk I uge 42 og på Kulturnatten sætter kulturinstitutionerne i Halsnæs alle sejl til for at skabe en tilbagevendende børnekulturfestival med et rigt udbud af teater, musik og andre aktiviteter. Industrimuseet bidrager med arrangementer både i Annekset ved Fyrgården i Hundested og på besøgsstederne i Frederiksværk.

Entre: Voksne 50 kr. Børn gratis.

For børn

Kirurgi gennem 225 år International Forfatterscene 2. oktober kl. 20 / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Mød den verdensberømte chilenske forfatter Isabel Allende, når hun besøger Det Kongelige Bibliotek.

Entre: 110 kr.

Æbledag 30. september kl. 12-15 / Gl Holtegaard Gl Holtegaards traditionsrige æbledag er dagen, hvor havens æbletræer fejres. Dagen byder på mange aktiviteter med æblet i centrum: æblekagekonkurrence, konkurrence om det største æble, mostning af friske æbler fra haven og eventyr under det gamle æbletræ.

Entre: Gratis.

Side 50 / KULTURKIK

Farvestrålende kunst

6. oktober kl. 11-17 / Nivaagaards Malerisamling Museet har inviteret udvalgte forlag, gallerier, museer, kunsthaller, antikvariater og samlere til at deltage i fotobogmessen. Tilmelding anbefales.

Entre: 70 kr.

For børn/Gratis

For børn

Gamle sorters dag

Den Amerikanske Borgerkrig

6. & 7. oktober kl. 12-15 / Brede Værk I parken bag Brede Hovedbygning er der en masse gamle æbletræer. Kom og smag på mosten lavet af æblerne, og tag med på omvisning i haverne og arbejderboligen.

Entre: Gratis.

For børn

Dinosaurerne – følg sporet 11. oktober kl. 9.30-17 / Experimentarium Åbning af udstillingen ”Dinosaurerne – Følg sporet”. Følg sporet fra juratiden til i dag, og gæt med på, hvordan dinosaurerne så ud.

Entre: Voksne 160 kr. Børn under 11 år 105 kr.

For børn

Efterårsferie på slottet 13.-21. oktober kl. 11-16 / Kronborg Slot Hold efterårsferie på Kronborg Slot.

Entre: Voksne 95 kr.

Børn under 13 år 30 kr.

For børn 12. oktober kl. 18-24 / Thorvaldsens Museum Antikkens farvestrålende kunst og arkitektur var i sin tid inspirationskilden til farverne og udsmykningen på Thorvaldsens Museum. Fortidens farveorgie fortolkes af unge designstuderende.

Entre: Kulturpas.

Fotobogmesse

For børn/Gratis

12. oktober kl. 18-24 / Medicinsk Museion Fra amputationssav til kikkertkirurgi.

På Kulturnatten fejrer vi 225-årsjubilæet for indvielsen af Det Kgl. Kirurgiske Akademi i Bredgade, der i dag huser Medicinsk Museion.

Entre: Kulturpas.

For børn

Krabbevæddeløb 13.-21. oktober & 27. oktober – 4. november kl. 10-17 / Øresundsakvariet På utallige opfordringer fra mange børn og ”barnlige” voksne arrangerer Øresundsakvariet igen i år krabbefangst og krabbevæddeløb alle hverdage i uge 42 og 44. Der vil også være ekstra fodringer af dyrene i akvariet i begge uger.

Entre: Voksne 65 kr. Børn 40 kr.

12. oktober kl. 18-24 / Tøjhusmuseet Den amerikanske borgerkrig raser på Tøjhusmuseet – midt under den aktuelle amerikanske præsidentvalgkamp. Oplev, hvordan nord- og sydstaterne tørner sammen i et brag af eksplosioner og kamp til lyden af musik.

Entre: Kulturpas.

Kulturnat på Charlottenborg 12. oktober kl. 18-24 / Kunsthal Charlottenborg Besøg Kunsthal Charlottenborg på Kulturnatten. Programmet kan ses på kunsthallens webside.

Entre: Kulturpas.

For børn

Efterårsferie i ZOO 13.-21.oktober Kl. 10-17 / Zoologisk Have Find ud af, hvordan dyrene holder varmen om vinteren. Der er sjove aktiviteter i hele efterårsferien.

Entre: Voksne 140 kr.

Børn under 11 år 80 kr.

Fælledvej 20, 2200 København N Tlf. 35 36 88 88 www.politimuseum.dk - mail. politimuseum@politimuseum.dk

UDSTILLINGEN HAR ÅBENT FRA DEN 27. MAJ 2012

Åbningstid på Museet Tirsdag, torsdag og søndag kl. 1100 - 1600 Rundvisninger efter aftale

Sensommer på Frilandsmuseet Kom og nyd de stemningsfulde huse og haver På markerne står det høstede korn af gamle sorter og i haverne de historiske æbletræer tunge af modne frugter Kom og smag brødet og mosten på gamle sorters dage den 6. og 7. oktober Glæd dig til efterårsferiens historiske marked med boder, gøgl og aktiviteter

Gratis adgang Tir - søn 10 - 16 natmus.dk

ONDSKAB

SÆRUDSTILLING

POLITIMUSEET

Arrangementer

For børn

For børn

Skattejagt For børn

I vikingernes tegn 13.-19. oktober kl. 10-16 / Vikingeskibsmuseet i Roskilde På Vikingeskibsmuseet er efterårsferien i vikingernes tegn. Den stolte høvding viser sine våben og lærer de unge krigere – piger og drenge – at kæmpe med sværd og skjold.

Kom med til gilde med krigere og skjoldmøer, og lav vikingemad over bål. Du kan også se kongens store jagtfugle i aktion.

Entre: Voksne 70 kr. Børn gratis.

For børn

Leg med fortiden 13.-21. oktober kl. 10-17 / Sagnlandet Lejre Sagnlandet Lejre byder på alskens lege og aktiviteter i efterårsferien.

Kom på spøgelsestur og mød fortidens overnaturlige væsener. Mød de nordiske guder fra Danmarks oldtid, og træn deres idræt. Vær med til jernalderfolkets offerceremoni, skyd med bue og pil, og prøv håndværk i de historiske værksteder.

Entre: Voksne 130 kr. Børn 85 kr.

For børn

Kom med til Kina 13.-21. oktober kl. 10-17 / Det Nationalhistoriske Museum Efterårsferieaktiviteter og kinaværksted for børn og familier i forbindelse med særudstillingen ”Kinesisk besøg Et Kejserligt palads på Frederiksborg”.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn under 15 år 20 kr.

For børn

Show Me Your Model 13.-21. oktober kl. 10.30-12 / Dansk Arkitektur Center Gå på opdagelse, løs opgaver og byg modeller i arkitekturlaboratoriet.

Entre: 20 kr.

Gipsværksted for børn 16.-19. oktober kl. 10-12 og 13.30-15.30 / J.F. Willumsens Museum Keramiker Mette Gravlev Poulsen vil guide og vejlede børnenes kreative arbejder i ler og gips. Med inspiration fra Willumsens værker er der lagt op til to hyggelige timer med kunstnerisk udfoldelse på programmet. Tilmelding nødvendig.

Entre: 30 kr.

14.-21. oktober kl. 11-15 / Frilandsmuseet Oplev en historisk markedsplads, som den så ud i midten af 1800-tallet. Du kan besøge forskellige boder og blandt andet se en linedanser, et loppecirkus og en gammel karrusel.

Entre: Gratis/betaling for udvalgte aktiviteter.

For børn/Gratis

Høstmarked på Sophienborg 14. oktober kl. 11-17 / Folkemuseet i Hillerød På høstmarkedet på Husmandstedet Sophienborg er der boder med pølser, mjød, æblesaft, pilekurve og håndlavede klædedragter. Der er spillemandsmusik og folkedans.

Oplev presning af æblesaft fra årets æblehøst midt på gårdspladsen – og tag gerne egne æbler med.

Entre: Gratis.

For børn

Forestilling på Cirkusmuseet 15.-19. oktober kl. 11 / Cirkusmuseet Oplev cirkusartisteri i høj klasse på Cirkusmuseet, og prøv aktiviteter på museet efter forestillingen.

Entre: Voksne 50 kr. Børn gratis.

For børn

For børn

Månefup?

14., 16. & 18. oktober kl. 13-15 / Kroppedal Museum Var månelandingerne fup? Hvis så, hvordan blev de faket? Afprøv nogle af de teorier om iscenesatte film, flag i et vakuum, og se, hvordan skyggerne falder på Månen, og kig med på de gamle filmoptagelser. Der kan forekomme et beskedent beløb for eventuelt materialeforbrug.

Entre: Gratis.

For børn

Robin Hood i skoven

Kartoffelferie

13.-21. oktober kl. 12-16 / Amagermuseet Der er travlhed på landet, når dyrene skal slagtes, og høsten skal i hus.

Se slagteren partere grisen, og hjælp gårdens folk med at plukke høns og kærne smør. Se dagens program på museet webside.

Entre: Voksne 30 kr.

Børn gratis.

For børn

Historisk marked

For børn/Gratis

I kuler og kældre

15.-19. oktober kl. 11-16 / Politimuseet Politiets hunde og køretøjer vises frem på Politimuseet. Du kan også lave dit eget politiskilt og fange en tyv.

Entre: Voksne 35 kr. Børn 10 kr.

For børn

15.-21. oktober kl. 10-15 / Jagt- og Skovbrugsmuseet Kom og vær med til efterårsferie i skoven. Du kan lave dit eget trofæ, klatre i knudetov efter prins Johns guld og skyde med bue og pil. Der er flåning af dåvildt tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11.

Entre: Voksne 70 kr. Børn gratis.

For børn

Efterår på Politimuseet

13.-21. oktober kl. 12-16 / Dragør Museum Gå på skattejagt blandt de ting, som søfolkene bragte til Dragør i gamle dage.

Entre: Voksne 30 kr. Børn gratis.

15.-19. oktober Kl. 10.30-15 / Flynderupgård Museet Kør med ud i marken med kartoffelvognen, og hjælp bonden i det historiske landbrug med at tage kartofler op. Du kan også lave roelygter, kastanjedyr, slå reb og besøge dyrene i stalden.

Entre: Voksne 20 kr. Børn gratis.

Esrum Dage 15.-19. oktober kl. 11-16 / Esrum Kloster & Møllegård Kom med til outdoor-aktiviteter for hele familien på klosteregnen.

Entre: 75 kr.

For børn/Gratis

Tegn dit eget frimærke 15.-21. oktober kl. 10-16 / Post & Tele Museum Tegn dit eget frimærke på Post & Tele Museum.

Entre: Gratis.

For børn

Lav dit eget pladecover 16. og 18. oktober kl. 13-15 / Designmuseum Danmark Skab dit eget pladecover med udgangspunkt i særudstillingen ”Pladecovers – vinylens revival”.

Workshoppen egner sig til børn på 5 år og opefter. Tilmelding ikke nødvendig.

Entre: Voksne 75 kr. Børn gratis.

For børn/Gratis

Æbledag

For børn

18. oktober kl. 10-13 / Furesø Museer Medbring selv et æble, og pres din egen æblejuice i museumshaven.

Entre: Gratis.

Rideshow på Tøjhusmuseet

For børn/Gratis

15.-21. oktober kl. 10-16 / Tøjhusmuseet Tøjhusmuseet byder på masser af action, ædle riddere og fagre møer.

Der er masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Entre: Voksne 60 kr. Børn gratis.

I Caroline Mathildes fodspor 15-19. oktober kl. 14 / Christiansborg Slot Kom med på en helt særlig omvisning på Christiansborg Slot, der går i fodsporene af den ulykkelige dronnings liv på danmarkshistoriens største og mest overdådige slot. Mødested Christiansborg Slot (Kongeporten), og billetter købes ved omvisningens start.

Entre: 110 kr.

Fold din egen æske 18.-21. oktober kl. 11 og kl. 13.30 / Bakkehusmuseet Traditionen tro holder Inga Madsen kursus i æskemageri på Bakkehusmuseet.

Entre: Gratis.

For børn/Gratis

På opdagelse i Davids skatkammer 18. og 19. oktober kl. 13.15 / Davids Samlingen Kom med på opdagelse, når Davids Samling inviterer på omvisning.

18. oktober kan du besøge museets skatkammer. 19. oktober kan du opleve farlige våben, modige prinser og skønne prinsesser.

Entre: Gratis.

dnm.dk

SærudStilling:

KRIG I KUNSTEN 25. maj – 31. auguSt 2012

næSte udStilling:

KINESISK BESØG 5. oktober – 31. december 2012

J.F. WillumseNs museum JeNriksveJ 4 3600 FrederikssuNd Tirsdag - søNdag kl. 10 - 17

Ny keramik i dialog med J.F. WillumseN 17. Nov. 2012 - 16. Feb. 2013

WWW.JFWillumseNsmuseum.dk

Arrangementer

I Niebuhrs fodspor 7. november kl. 19 / Davids Samlingen I 1761 tog Carsten Niebuhr ud på den berømte ekspedition til Det Lykkelige Arabien. 250 år senere gentog eventyreren og polarforskeren John Andersen Niebuhrs rejse. Hør med, når han fortæller om sin spændende rejse i Niebuhrs fodspor.

Entre: Se samlingens hjemmeside.

For børn

Halloween 28. oktober kl. 10-16 / Arbejdermuseet Kom og hør om ”de gode gamle dage”. I anledning af halloween disker vi op med uhyggelige erindringer fra gamle dage om rotter, sygdom og hårdt arbejde. Smag også på fortidens mad!

Entre: Voksne 65 kr. Børn gratis.

Digternes Frederiksberg 7. november kl. 19.30 / Bakkehusmuseet Siden 1700-tallet har digterne været fascineret og inspireret af Frederiksberg. Hør foredraget ”Digternes Frederiksberg” ved Johan Rosdahl, som viser, hvordan denne særlige bydel har været behandlet og fortolket.

Entre: 50 kr.

Holbergs monologfortælling 30. oktober – 11. november / Teatermuseet i Hofteatret ”Niels Klim lader sig fire ned i en hule ved Bergen i Norge. Rebet brister, og den gode mand suser i frit fald ned mod de underjordiske lande.” Oplev Ludvig Holbergs mesterlige og ustyrlige monologfortælling, se museets webside for tider.

Entre: 140-210 kr. + gebyr.

Musikaften 31. oktober kl. 19.30 / Den Hirschsprungske Samling Kom til musikaften i skønne omgivelser, når sopran Inger Dam-Jensen synger Brahms, Lange-Müller og Richard Strauss akkompagneret af Roger Vignoles. Billetter købes via Billetnet.

Entre: 250 kr.

NOVEMBER

For børn

Spøgelsesaftener 2.-3. november kl. 18-21.30 / Esrum Kloster & Møllegård To aftener fulde af gru! Ingen aldersgrænse 2. november, men minimum 12 år til arrangementet 3. november.

Entre: 200 kr. inklusive bloddryppende buffet.

For børn

Cirkusworkshop 4. november kl. 11-12.30 / Cirkusmuseet Prøv alt fra jonglering til trapez under vejledning af en professionel artist. Der vil være masser af udfordringer, gode grin og ikke mindst succesoplevelser.

Entre: Voksne 50 kr. Børn gratis.

For børn

Ondskab 1., 8., og 15. november 15., 22., og 29. november kl. 17-18.30 / Politimuseet Politimuseet laver i samarbejde med Vartov en række foredrag om ondskab.

Entre: 100 kr.

For børn

Træ, tømmer og savværk 4., 11. og 18. november kl. 11-15 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseet Tag med i skoven, og følg træets vej fra træ til brædder. På museet kan du lave din egen fuglekasse.

Turene i skoven starter kl. 11. Værkstedet på museet har åbent kl. 11-15.

Entre: Voksne 70 kr. Børn gratis.

Rundt om Willumsen 4. november kl. 14 / J.F. Willumsens Museum Museets dygtige formidlere viser rundt i samlingen og fortæller levende om Willumsens værk og liv.

Entre: Voksne 50 kr.

Børn gratis.

For børn

Halloween i ZOO 2. november kl. 10-21 / Zoologisk Have Kom tæt på, og hør mere om ”uhyggelige” dyr som ulve, tigere, bjørne, slanger, rotter, øgler og andet kryb.

Entre: Voksne 110 kr.

Børn under 11 år 50 kr.

Side 54 / KULTURKIK

Gratis

21. november kl. 17 / Nivaagaards Malerisamling Kom med på omvisning i særudstillingen ”Modernisme & Guldalder”, og få en præsentation af to store epoker i dansk kunst – fra Johannes Hage og Knud W. Jensens samlinger.

Entre: Voksne 70 kr. Børn gratis.

Gratis

Dengang mormor var svensker 22. november kl. 19 / Immigrantmuseet Museumsinspektør Susanne Krogh Jensen fortæller om, hvordan immigranter har sat spor i de efterladte kilder, og om hvordan historien om en forfader også bidrager til at være en del af den samlede danmarkshistorie. Tilmelding nødvendig.

Entre: Gratis

Fernisering 9. november kl. 17-20 / Overgaden – Institut for Samtidskunst Kom til fernisering på Overgaden, og oplev en soloudstilling med Stefan A. Pedersen og en gruppeudstilling med Suzanna Asp, Maija Luutonen, Sini Pelkki og Pilvi Takala.

Entre: Gratis.

For børn/Gratis

Op i tårnet og ned i kælderen

For børn

Tegneworkshop 24. november kl. 11-13 / Thorvaldsens Museum Thorvaldsens Museum vrimler med skulpturer, relieffer, mønstre, forunderlige former og fortællinger.

Alt dette kan opleves på mange måder – en af dem er ved at sætte sig ned og tegne det. Arrangementet er for børn fra 8 år med deres voksne.

Tilmelding nødvendig.

Entre: Voksne 100 kr. Børn gratis.

11. november kl. 12.30 / Domkirkens Museum, Vor Frue Kirke Kom med rundt i domkirken, og hør samtidig nogle af de dramatiske historier om tårne, der faldt, men atter blev rejst.

Entre: Gratis.

Gratis

Den forbudte kaffe 14. november kl. 19 / Greve Museum Historiker Morten Meinert vil fortælle om handelspolitik og forbrugsafgifter i 1700-tallet, og om hvordan det blandt andet gik så vidt, at kaffedrikning på landet blev forbudt.

Entre: Gratis.

Gratis

Fernisering og prisoverrækkelse

Strik Café 4. november kl. 14-16 / Nordatlantens Brygge Moskus-uld, qiviut, er et af naturens fineste produkter, men indsamlingen og forarbejdningen er vanskelig og tidskrævende. Oplev den grønlandske iværksætter Anita Høegh fortælle om processen omkring forarbejdningen og anvendelsen af qiviut.

Entre: 70 kr.

Modernisme & Guldalder

Musikaften

14. november kl. 19.30/ Den Hirschsprungske Samling Musikaften i Den Hirschsprungske Samlings smukke sale med trompetist Håkan Hardenberger. Køb billet via Billetnet.

Entre: 250 kr.

30. november kl. 17-20 / Den Frie Udstillingsbygning Hvert andet år uddeles en af de mest prestigefyldte priser, en dansk billedkunstner kan modtage, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, til tre billedkunstnere. Kom med til den festlige reception, der samtidig markerer åbningen af de tre kunstneres udstilling i bygningen.

Entre: Gratis.

INDIA INDIA:: ART ARTNOW NOW

INDIA INDIA:: FASHION FASHION NOW NOW

18.AUGUST AUGUST2012 2012–– 18.

13.JANUAR JANUAR2013 2013 13.

heerup museum bennY Jepsen & Kristoffer teJlgaard

fra bureau detours

heerup uden rammer 7. september 2012 - 27. januar 2013

KirKesvinget 1 · 2610 rødovre · tlf. 36 37 87 00 heerupmuseum@rK.dK · www.heerup.dK åbent tirsdag til søndag 11-16.

Arrangementer

For børn

Juleweekender

Jul Gratis

Julemarked 24. og 25. november kl. 11-16 / Heerup Museum Der er julemarked på Heerup Museum og Rødovregaard. Gammeldags boder, godter og gode tilbud – det bugner med stemning, inspiration og gode julegaveideer – både ude og inde.

1.-2., 8.-9. og 15.-16. december kl. 10-16/Vikingeskibsmuseet i Roskilde Besøg Vikingeskibsmuseet til weekender i julens tegn. Museumsbutikken inviterer indenfor til julestue, og der er aktiviteter for børn. Til at stille den lille sult kan du købe pandekager, suppe og gløgg. Der er gratis adgang på hele Museumsøen, der er pyntet med julelys.

Entre: Voksne 70 kr. Børn gratis.

For børn/Gratis

Omvisning i juleudstillingen

Gratis

2. december kl. 11-14.30 / Greve Museum Først er der omvisning i børnehøjde i udstillingen ”Den gamle jul på landet”. Derefter er der juleklip og bagning af brunkager.

Entre: Gratis.

Forestilling på Hofteatret

For børn

December

Nissejagt i skoven

1.-31. december kl. 15, 17 eller 20 / Teatermuseet i Hofteatret H.C. Andersens smukke og stemningsfulde fortælling ”Juleaften og Nytårsaften” opføres traditionen tro i det gamle vidunderlige Hofteater på Christiansborg. – Skuespilleren Christian Steffensen lægger stemme til H.C. Andersens jule- og nytårserindringer med citater og udvalg fra eventyrdigterens historier, dagbøger, breve, almanakker, digte og sange.

Entre: Fra 140-210 kr. + gebyr.

2., 9. og 16. december kl. 11 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseet Tag med museumsnisserne i skoven, og led efter julemanden og hans hjælpere. Måske møder du også en skovtrold.

Entre: Voksne 70 kr.

Børn under 17 år gratis.

For børn

Julekalender på Slottet 1.-24. december kl. 11-15 / Det Nationalhistoriske Museum Oplev en historisk julekalender på museet, som fortæller om julens mange traditioner. Der åbnes en låge hver dag, og der er juleværksted hver søndag i advent. Aktiviteter og omvisninger er gratis, når entreen er betalt.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn (6-15 år) 20 kr.

For børn/Gratis

Julemarked på Kronborg Slot 1. og 2. december kl. 11-16 / Kronborg Oplev et af Danmarks mest stemningsfyldte slotsjulemarkeder.

Entre: Gratis.

For børn/Gratis

Historisk jul 1.-2. og 8.-9. december kl. 11-15.30 / Frilandsmuseet Frilandsmuseets gamle huse er pyntet og klar til at vise de sidste 250 års jul med hektiske forberedelser, mad, pynt, juletræer og fest. Gå ikke glip af den traditionsrige og gratis forestilling om drillenissen.

Entre: Gratis.

Side 56 / KULTURKIK

For børn/Gratis

Jul i Sagnlandet 1.-2. og 8.-9. december kl. 11-16 / Sagnlandet Lejre Oplev den stemningsfulde familiejul, når Sagnlandet Lejre forvandles til et 1800-tals julelandskab med historiske værksteder, julestue, fortællinger og julekro med spillemandsmusik i de hyggelige stråtækte bindingsværkshuse. De mindste kan hjælpe nissen med at finde dens forsvundne tøj over hele Sagnlandet.

Entre: Gratis.

Julemarked 1. december kl. 12-16 / Amagermuseet Køb årets julegaver på Amagermuseets julemarked. Der er nybagte småkager, hjemmelavede marmelader, historiske juleblomster og meget mere i boderne i Nordgårdens gamle stuer.

Entre: Voksne 30 kr. Børn Gratis.

For børn

Filmforevisning af ”Bjergkøbing Grand Prix” 9. december kl. 14 / Danmarks Tekniske Museum Filmklassikeren ”Bjergkøbing Grand Prix” er en eventyrlig filmoplevelse for både store og små.

Entre: Voksne 50 kr. Børn Gratis.

Gratis

Glögg i Den Frie Udstillingsbygning 13. december kl. 17-20 / Den Frie Udstillingsbygning Julen markeres i Den Frie Udstillingsbygning med et hyggeligt gløggarrangement med koncert. Kom og oplev Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat-udstillingen, og se lanceringen af udstillingsprogrammet for 2013.

Entre: Gratis.

Det sker Se mere på www.kulturklik.dk

– til museer og oplevelser

Adresser Amagermuseet Hovedgaden 4 og 12, Dragør www.museumamager.dk

Arbejdermuseet Rømersgade 22, København K www.arbejdermuseet.dk

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1, København Ø www.denfrie.dk

Frilandsmuseet Kongevejen 100, Lyngby www.natmus.dk

Den Hirschsprungske Samling Stockholmsgade 20, København Ø www.hirschsprung.dk

Furesø Museer og Immigrantmuseet Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, Farum www.furesoemuseer.dk

Bakkehusmuseet Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C www.bakkehusmuseet.dk

Den Kongelige Afstøbningssamling Toldbodgade 40, København K www.smk.dk

Fyrhistorisk Museum Fyrvejen 25 A, Gilleleje www.hhkc.dk

Ballerup Museum Pederstrupvej 51-53, Ballerup www.ballerupmuseum.dk

Designmuseum Danmark Bredgade 68, København K www.designmuseum.dk

Gilleleje Museum Vesterbrogade 56, Gilleleje www.hhkc.dk

Bank- og Sparekassemuseet Overgaden neden Vandet 11, København K www.bankogsparekassemuseet.dk

Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K www.kb.dk

Gl Holtegaard Attemosevej 170, Holte www.holtegaard.org

Brede Værk I.C. Modewegsvej, Kgs. Lyngby www.natmus.dk

Christiansborg Slot Christiansborg Slotsplads, København K www.christiansborgslot.dk

Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød www.frederiksborgslot.dk

Greve Museum Bækgårdsvej 9, Greve www.grevemuseum.dk

DieselHouse Elværksvej 50, København SV www.dieselhouse.dk

Cirkusmuseet Hovedporten 6, Hvidovre www.cirkusmuseum.dk

Domkirkens Museum Nørregade 8, 1165 København K www.koebenhavnsdomkirke.dk

Heerup Museum Kirkesvinget 1, Rødovre www.heerup.dk

Helsingør Bymuseum Sct. Anna Gade 36, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst Søndermarken, Frederiksberg www.cisternerne.dk

Dragør Museum Havnepladsen, Strandlinien 2 og 4, Dragør www.museumamager.dk

Hillerød Bymuseum & Grafisk Museum Helsingørgade 65, Hillerød www.folkemuseet.dk

Danmarks Tekniske Museum Fabriksvej 25, Helsingør www.tekniskmuseum.dk

Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11, Græsted www.esrum.dk

Hørsholm Egns Museum Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm www.hoersholmmuseum.dk

Dansk Arkitektur Center Strandgade 27 B, København K www.dac.dk

Experimentarium Tuborg Havnevej 7, Hellerup www.experimentarium.dk

Industrimuseet Frederiks Værk Torvet 18-20, Frederiksværk www.indmus.dk

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Folehavevej 15-17, Hørsholm www.jagtskov.dk

Flynderupgård Museet og Frilandskulturcentret Agnetevej 9, Espergærde www.museerne.helsingor.dk

Folkemuseet Frederiksgade 11, Hillerød www.folkemuseet.dk

J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4, Frederikssund www.jfwillumsensmuseum.dk

Dansk Jødisk Museum Proviantpassagen 6, København K www.jewmus.dk Davids Samling Kronprinsessegade 30, København K www.davidssamling.dk Side 58 / KULTURKIK

Frihedsmuseet Churchillparken, København K www.natmus.dk

Karen Blixen Museet Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst www.blixen.dk Knud Rasmussens Hus Knud Rasmussens Vej 9, Hundested www.indmus.dk

Kronborg Slot Helsingør www.kronborg.dk

Ny Carlsberg Glyptotek Dantes Plads 7, København K www.glyptoteket.dk

Kroppedal Museum Kroppedals Allé 3, Taastrup www.kroppedal.dk

Ordrupgaard Vilvordevej 110, Charlottenlund www.ordrupgaard.dk

Krudtværket Krudtværksalléen 1, Frederiksværk www.indmus.dk

Orlogsmuseet Overgaden oven Vandet 58, København K www.orlogsmuseet.dk

Kunstforeningen GL STRAND Gammel Strand 48, København K www.glstrand.dk Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2, København K www.kunsthalcharlottenborg.dk Københavns Museum Vesterbrogade 59, København V www.copenhagen.dk Medicinsk Museion Bredgade 62, København K www.museion.ku.dk Musikmuseet – Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling Åbenrå 32, København K www.natmus.dk

Nationalmuseet Ny Vestergade 10, København K www.natmus.dk Nikolaj Kunsthal Nikolaj Plads 10, København K www.nikolajkunsthal.dk

Overgaden – Institut for Samtidskunst Overgaden Neden Vandet 17, København K www.overgaden.org Politimuseet Fælledvej 20, København N www.politimuseum.dk Post & Tele Museum Købmagergade 37, København K www.ptt-museum.dk Revymuseet Allégade 5, Frederiksberg www.revymuseet.dk Rudersdal Museer Søllerødvej 25, Holte www.rudersdalmuseer.dk

Skibsklarerergaarden Strandgade 91, Helsingør www.museerne.helsingor.dk Spejdermuseet Arsenalvej 10, København K www.spejdermuseet.dk

Nivaagaards Malerisamling Statens Museum for Kunst Gl. Strandvej 2, Nivå Sølvgade 48-50, København K www.nivaagaard.dk www.smk.dk Nordatlantens Brygge Strandgade 91, København K www.bryggen.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Botanisk Have Gothersgade 128, København K www.botanik.snm.ku.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Geologisk Museum Øster Voldgade 5-7, København K www.geologi.snm.ku.dk Statens Naturhistoriske Museum – Zoologisk Museum Universitetsparken 15, København Ø www.zoologi.snm.ku.dk Storm P. Museet Frederiksberg Runddel, Frederiksberg www.stormp-museet.dk Teatermuseet i Hofteatret Christiansborg Ridebane 18, København K www.teatermuseet.dk Thorvaldsens Museum Bertel Thorvaldsens Plads 2, København K www.thorvaldsensmuseum.dk Told- og Skattemuseet www.toldskatmuseum.dk Tøjhusmuseet Tøjhusgade 3, København K www.thm.dk Vedbækfundene Gl. Holtegård, Attemosevej 170, 2840 Holte www.rudersdalmuseer.dk Vikingeskibsmuseet Vindeboder 12, Roskilde www.vikingeskibsmuseet.dk Zoologisk Have Roskildevej 32, Frederiksberg www.zoo.dk

Æbelholt Klostermuseum Æbelholt 4, Hillerød www.folkemuseet.dk Øresundsakvariet Strandpromenaden 5, Helsingør www.oresundsakvariet.ku.dk

Se åbningstider samt aktuelle udstillinger og arrangementer på www.kulturklik.dk

”Det kunne være sjovt at lave et afsnit af ”Kender du typen” i Nationalmuseets Klunkehjem.”

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Julie W. Tovgaard

MIT MUSEUM – tip og tanker om udstillinger

Bent Jørgensen. Foredragsholder og tidligere direktør i Zoologisk Have. 79 år

”Jeg måtte erkende, at historien er et langt forløb, som jeg indgår i.”

– Jeg bor på Bornholm, men når jeg er i København, går jeg altid på Statens Museum for Kunst. Som med digte i en digtsamling slår jeg ned punktvis, for man kan ikke overkomme det hele. Meget af det ryster jeg på hovedet af og tænker, ”det forstår jeg ikke en pind af!”.

Men så en skønne dag bider jeg alligevel på og opdager, at der ligger en hel skat gemt i lige præcis det digt eller billede, jeg før ikke forstod. Der er selvfølgelig også ting, jeg opsøger igen og igen, fordi jeg holder af dem. På Statens Museum for Kunst er det Johannes Larsen med alle hans fugle, som jeg som zoolog er meget optaget af.

– Brandts, som ligger i den gamle klædefabrik i Odense, hvor jeg kommer fra, er et godt eksempel på, hvordan en kulturinstitution kan gå ind og ændre en bys selvbevidsthed. Det rykkede virkelig ved Odense, da de åbnede i midten af 1980’erne, og min mor købte straks et årskort og tog familien med til alt, hvad der var af udstillinger, både de rigtig gode og de mindre interessante. Det lærte mig, at kunst ikke nødvendigvis er fantastisk, bare fordi det hænger på et museum. Det spændende er, at man godt må forholde sig til det og være kritisk.

– Jeg blev forelsket i Trapholt i Kolding, første gang jeg så deres permanente stoleudstilling. Den viste mig, at dansk boligindretning var så meget mere, end jeg umiddelbart havde været opmærksom på. De havde en fantastisk Verner Panton-udstilling i 1999, og jeg kan stadig blive inspireret af ham og hans farver – der skal være knald på! Derfor er der absolut heller ikke meget hvidt i hvidt over mit hjem. Der er også masser af symbolik og temaer i kunsten, som jeg kan bruge i mit arbejde med reklame. Det fantastiske ved mit job er jo, at jeg både skal lade mig inspirere af det mere finkulturelle, som man fx kan se på Trapholt, men også af en tur i Bilka eller Hundige Centret.

– Jeg vil vildt gerne besøge Nationalmuseets Klunkehjem. Det er jo fantastisk, at der står en lejlighed klar på den måde. Jeg forestiller mig, at der er proppet med ting – ikke bare møbler, tunge gardiner og oceaner af nips – men også rester af levet liv. Jeg håber, at der vil være nogle små indikatorer, som kan give en fornemmelse af, hvordan familielivet blev levet dengang for 100 år siden. Hvilke bøger har de stående i bogreolen? Ligger avisen fremme på bordet, og hvad syslede kvinderne med? Det kunne være sjovt at lave et afsnit af ”Kender du typen” der i Nationalmuseets Klunkehjem.

Gå på opdagelse i blandt andet Verner Pantons møbelkunst på Designmuseum Danmarks udstilling ”Utopi og virkelighed – det 20. århundredes kunsthåndværk og design”.

– Det var for mig en utrolig oplevelse, første gang jeg besøgte Nationalmuseets faste udstilling, ”Danmarkshistorier 1660 – 2000”. Umiddelbart er det lidt en rodebutik med alle mulige ting og sager, som kan virke lidt eksotiske og fjerne. Men da jeg kom til slutningen af 1800-tallet, begyndte jeg at nikke genkendende til genstandene. For den gryde havde min bedstemor jo! Og det legetøj havde jeg selv! Det var fantastisk. Jeg måtte erkende, at historien er et langt forløb, som jeg indgår i. Mennesket er en strøm af gener, og det, man ser på Nationalmuseet, er en strøm af kulturgenstande. Den ene kan ikke være der uden den anden. Det giver mig en ekstra dimension i mit liv. ”Danmarkshistorier 1660 – 2000” er blot en af seks faste udstillinger på Nationalmuseet, der også har særudstillinger.

Foto: Anne Mie Dreves

– I 1966 var jeg på bryllupsrejse med min kone, som er billedkunstner.

Vi kørte rundt i Jylland og havnede på Brøndums Hotel og var selvfølgelig også på Skagens Museum, hvor jeg aldrig havde været før. Jeg blev meget betaget af P.S. Krøyers malerier, som rummer så mange følelser og så meget nostalgi. Man føler næsten, at man kan gå ind i hans billeder, sætte sig ned, løfte glasset og være med. Og så var hans hustru, Marie, jo en skønhed, og jeg syntes sådan, hun mindede om min kone.

Anne Glad. Livsstilsekspert og strategisk direktør i reklamebureauet Envision. 40 år

Museet i filmen

Tekst: Maria Månson, vært på ”Filmselskabet” på DRK.

Louvre på et halvt minut

Foto: Stillbilleder fra ”Outsiderbanden”

de unge rundt, er fravalgt. I stedet følger kameraet de unge, og da de er løbet forbi, ender blikket med at hvile på et kunstværk. Kameraet opfører sig ganske som de andre gæster på museet, der kigger efter de løbende, og derefter vender tilbage til at beskue kunstværkerne. Det er, ligesom os foran skærmen, blot en beskuer, og det skaber distance til filmens karakterer. Denne distance fordobles med brugen af voice-over og de meget få nærbilleder filmen igennem.

”Det parisiske museum er jo en institution, der om nogen repræsenterer fortiden, men de unge bruger Louvre til at formulere deres egen samtid.”

I Jean Luc Godards klassiske film, ”Outsiderbanden” fra 1964 løber tre unge på jagt efter sanse­ oplevelser gennem selveste Louvre på 30 sekunder.

Hermed er de med til at tegne en generationskløft, der stadig er aktuel.

Hvor skal de dog hen i den fart? Løbescener i film er bestemt ikke unormale, men oftest er de blot et lille umærkeligt bump, man skal over, for at historien kan gå videre.

Der findes dog også løbescener, som har væsentlig betydning for karaktertegningen eller hele filmens udsigelse. En af de mest berømte af den type er løbescenen gennem Louvre i den franske instruktør Jean Luc Godards ”Outsiderbanden” (”Bande à part”) fra 1964.

Filmen handler om Arthur og Frantz, der overtaler den unge smukke Odile til at lave et kup. Ja, det lyder vel egentlig simpelt nok, men filmen har også en lang række digressioner – scener, der ikke driver handlingen fremad, men som alligevel er enormt betydningsbærende. Løbescenen på Louvre er en af dem. Via en voice-over får man fortalt, at de unge vil slå rekorden i, hvor hurtigt man kan komme igennem Louvre, og så følger cirka 30 sekunders løb gennem et af verdens største og mest kendte museer.

Men hvilken betydning har Louvre-scenen for filmen? Et godt analytisk udgangspunkt er kameraets bevægelser og position. Hele scenen er lavet med håndholdt kamera, men kameraet flytter sig ikke fra stedet, så den dramatiske og rystende effekt, man kunne opnå, hvis kameraet var løbet med

Og hvorfor så Louvre? Hele filmen igennem citerer de unge litterære klassikere og bruger dem i nye sammenhænge. Der er en modsætning, men samtidig en afhængighed mellem klassikerne og den modernitet, de tre repræsenterer. Det gentages i Louvrescenen. Det parisiske museum er jo en institution, der om nogen repræsenterer fortiden, men de unge bruger Louvre til at formulere deres egen samtid. I det hæsblæsende tempo får de en anden oplevelse end museumsgæsten og kameraet, der dvæler ved det enkelte kunstværk. De tre unge sanser hele museet. Bygningen, trapperne, vagten, der prøver at stoppe dem, alt bliver en del af sanseoplevelsen, som er kort, men intens. Derved giver Godard et billede af 1960’ernes ungdom – deres evne til at drive hedonistisk fra den ene sanseoplevelse til den anden, deres tilbøjelighed til at konsummere og udnytte fortiden til at definere og retfærdiggøre deres samtid ... Men med kameraets og voice-overens distance stiller Godard også spørgsmålet, om disse unge mennesker virkelig har knækket koden til at suge det væsentligste ud af tilværelsen, eller om de, der i deres jagt efter drama aldrig dvæler ved den enkelte følelse eller det enkelte kunstværk, måske derved går glip af selve livet.

Det er ekstremt fascinerende, at Godard på 30 sekunder kan udfolde og illustrere en generationskløft, der var meget udtalt i 1960’erne, men som også er dybt aktuel den dag i dag. ”Outsiderbanden” distribueres af www.AtlanticFilm.se

Mad

Tekst: Kokkepigen. Foto: Anker Tiedemann

Tid til kartofler og henkogning Kokkepigen videregiver gode husråd og overkomme­ lige opskrifter fra en hus­ moderforeningsformand fra 1920’erne.

Kære Læserinder Jeg har nu i flere Aar haft Æren af at holde Foredrag i Husmoderforeninger rundtomkring i Landet. Det har været mig en stor Glæde at møde saa mange Kvinder, som har sat en Ære i den daglige Husgernings mange Pligter. Jeg haaber at imødekomme lidt af Interessen med denne lille Artikel.

Sommeren er nu gaaet, og jeg haaber, at De, kære Læserinde, har haft Tid til at nyde den danske Natur og den friske Luft. Cyklen er et glimrende Transportmiddel til Besøg ved Skov og Strand, hvor Kroppen er i sit rette Element. Maaske har De paa Deres Tur smagt paa Naturens Frugter i Skov og Hegn, de søde røde Hindbær og sorte Brombær. Det er nu ved at være Tid at gemme disse Naturens Gaver, saa de kan nydes ogsaa i Vinterens Kulde. Hertil benyttes den gode Henkogningskedel, som bør findes i ethvert Hjem.

Med denne rationelle Metode benyttes langt mindre Sukker, Frugtsmagen bevares, og de farlige Mikrober og Skimmelsvampe faar færre Muligheder for at trives.

Saft, henkogt i Flasker

Varm Kartoffelsalat

At koge raa Saft hen paa Flasker er udmærket. Man tager Hindbærsaft, Kirsebærsaft, hvilken Saft man vil, endelig af friskplukket, ikke overmoden Frugt, koger en Sirup paa hvidt Sukker, smeltet i saa lidt Vand som muligt og hælder denne Sirup, naar den er afkølet, i Saften og rører rundt. Man beregner 125 Gram Sukker til hver Liter Saft. Saften hældes paa rene og tørre Flasker, ikke højere op i Halsen, end at der kan blive et Rum paa 3-4 Cm mellem Proppen og Saften, ellers kan Flasken springe. Flaskerne sættes nu i en Henkogningskedel. Vandet bringes i kog og behøver kun koge omkring dem i 5 Minutter.

Kedlen, hvor de koges, maa helst være lukket.

Naar Flaskerne er kogt færdig, tages de op, kommes i varmt Vand, saa varmt, at man næppe kan holde Haanden deri, dækkes med et tykt Klæde og henstaar, til de er afkølede.

Da lakkes de til. Denne Saft kan om Vinteren benyttes til Rødgrød og Saftsauce og smager, som om Frugten lige er plukket.

6 store Skalotteløg pilles og skæres i tynde Skiver. Disse koges halvmøre i letsaltet Vand og lægges derpaa over i 2½ Dl Suppe og koges helt møre. Man tilsætter 1 Spiseskefuld fin Eddike, 1 Dessertskefuld Sukker, ½ Teskefuld hvidt Peber, lidt Salt og 40 Gram Smør. Man smager nu, om denne Sauce er velsmagende, ellers tilføjes lidt mere af de enkelte Dele.

Er Suppen tynd, kan man tilsætte en smule Kødekstrakt.

I denne Sauce kommes et Laagfad fuldt af Skiver af kogte Kartofler, som koges et Øjeblik, indtil det hele jævnes lidt, men ikke saa længe, at Skiverne gaar itu. De skal ligge hele i Saucen.

Efter Sommerens friske Luft nærmer Efteraaret sig, og det bliver atter Tid at søge inden Døre. Skønt det nu bliver sværere at finde friske Grøntsager, bør man dog ikke glemme dem i Kosten. Kartoflen, Kaalen, Gulerødderne og Løg bør sammen med Aaarstidens Grøntsager kunne findes i ethvert velassorteret Køkken Aaret rundt, ogsaa naar Markerne er golde, og Vinteren nærmer sig. Intet Hjem bør undvære en god Kaalret, ligesom Kartoflen kan varieres paa utallige Maader.

Jeg vil nu slutte mit lille Indlæg og haaber, at De, kære Læserinde, har faaet et lille Indtryk af Tidens Tanker om Kosten. Jeg vil slutte af med en velprøvet Opskrift, som henvender sig til det jævne Køkken, som alle bør tilstræbe. Ligeledes gives en kort Anvisning på henkogning af Saft og Frugt paa Henkogningskedel.

Den Danske Husmoderforeningen havde sin storhedstid i 1920’erne og 1930’erne.

Gennem foredrag, demonstrationer og udstillinger blev den ny tids husmoder oplyst om det nyeste inden for levnedsmidler og sundhed. Dette bidrag er dog skrevet af Kokkepigen, som er pseudonym for Inge-Mette Petersen, som ugentlig skriver på Kokkepigens blog med historier og opskrifter fra mange forskellige tider og steder, ofte med udgangspunkt i Frilandsmuseets bygninger. Bloggen er at finde på kokkepigen.natmus.dk

- Per Kirkeby på Glyptoteket 7.9 - 30.12

Scan koden og tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev

Tir - søn 11-17 • www.glyptoteket.dk

særophængning flammEndE tEkstilEr fra usbEkistan

davids bazar mød bl.a. simona abdallah og JørgEn bæk simonsEn. hør om irans forsømtE forår, indiskE miniaturEr, En rEJsE i niEbuhrs fodspor og C.l. david

EftErårsfEriE mEd kalligrafiværkstEd og omvisningEr for børn

gratis omvisningEr hvEr onsdag, lørdag og søndag

tirsdag og frEdag 13-17 onsdag 10-21 torsdag 10-17 lørdag og søndag 11-17 mandag lukkEt gratis adgang kronprinsEssEgadE 30 1306 købEnhavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk