Kulturkik7

Page 1

Museer / udstillinger / oplevelser Nr. 7 / Efterår 2014 / Gratis

Martin Krasnik får optur over portrætmalerier af magt

Kultur på to hjul Cykelguide til Vestegnen

Tak for de skønne gaver! Danskerne donerer arvegods – men hvad vil museerne ha'?


O R D R U P G A A R D

00 99 . 4 2 . 24 ee r r n b Å Åbn

Carl Det gode liv

Larsson 24.09.2014 24.09.2014 - 08.02.2015 08.02.2015


O R D R U P G A A R D

Fi n n J u hl s hu s

sAMlinGe n

T ilbyG ninG ZAhA hAdid

VilVordeVeJ 11o / ChArloTTenlund / www.ordrupGAArd.dk


Velkommen

KULTURKIK Golden Days, Nørregade 6, 1165 København K Tlf. 35 42 14 32, kulturkik@goldendays.dk www.kulturklik.dk / www.goldendays.dk Redaktionen Fie Krøyer Dahl (redaktør), Anni Mogensen (ansvarshavende), Anne-Sofie Stampe, Julie W. Tovgaard, Lars Erik Frank Øvrige bidragydere Mathias Bojesen, Anne Mie Dreves, Mads Hendrich, Sven Johannesen, Petra Kleis, Sofie Marie Ottsen, Isabella Hundt Røhmann, Astrid Sperling, Johan Vardrup, Simon Væth Design og layout Kontrapunkt Korrektur Anja Egede Frederiksen / www.altidkorrektur.dk Tryk Scanprint Papir Lenza Top Recycling ISSN 2245-3164 Oplag 10.000 Annoncekontakt Astrid Sperling astrid@goldendays.dk Tlf. 35 42 14 32 KULTURKIK udgives af Golden Days i samarbejde med Museer i København og Omegn. Artikler, billeder og annoncer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra KULTURKIK. De nævnte priser og åbningstider er vejledende, og redaktionen tager forbehold for ændringer og eventuelle fejl. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte illustrationer. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet. Vedkommende bedes henvende sig til KULTURKIK, da vil rettighedsmæssige krav blive honoreret. Forside Martin Krasnik fotograferet af Petra Kleis

Forskellighedens herlighed Lyset har en helt bestemt tone. Som på en operationsstue. Ubarmhjertigt hvidt får det instrumenterne i montren til at skinne. De ligger klar, som om der om et øjeblik kommer en kirurg og griber et af dem. Fotograf Mathias Bojesen har indfanget en række helt særlige stemninger i sin reportage “Mageløse montrer”. Jern, glas, tungt træ. Deres udtryk er vidt forskellige, ligesom det indhold, de præsenterer. Fotografierne bliver på fornem vis symboler på variationen i alt det, man som gæst kan opleve på museerne. Fra den dybt realistiske resektionstang på Medicinsk Museion til fuldstændigt surrealistiske malerier på Statens Museum for Kunst. I særdeleshed noget for enhver smag. Men diversiteten findes ikke kun i samlingerne. Også de mennesker, som arbejder bag kulisserne, har vidt forskellige bag- og bevæggrunde. Som Kasper Nyberg med den enestående titel som akavariedekoratør eller Eva Deichmann, der efter en hæsblæsende karriere i teaterverdenen nu arbejder på Teatermuseet i Hofteatret. På hver sin måde er de med til at give liv til og viderebringe museernes fortællinger. Nu vi er ved det med at fortælle, har vi på redaktionen ofte talt om, hvad der mon motiverer helt almindelige mennesker til at dele deres historie og donere mormors dagbog eller andet arvegods til museerne. Og hvordan vurderer fagfolkene overhovedet, hvad der er værd at gemme? Det ser Johan Vardrup på i featuren “Tak for de skønne gaver!”, som Simon Væth har sat streg til. Et kæmpe tak skal der også lyde herfra til alle de, som har bidraget til dette syvende nummer af KULTURKIK, og til jer, som læser magasinet. Nyd det.

Fie Krøyer Dahl / redaktør


Indhold Nyheder. Noget om haver, skulpturer og grønne poter. Side 6 Mit museum: Museumsfreak, museumsfanatiker eller museumsjunkie. Billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen kan slet ikke lade være. Side 8 Fire politisk ukorrekte. Fire museer afslører genstande, der ikke er helt stuerene. Side 10-11 Damen, der sætter knald på kulisserne. Omvandrende teaterleksikon og farverig anekdotefortæller. Det er Hofteatrets Eva Deichmann, som er 75 – og kun nødigt sidder stille. Side 12-16 Mageløse montrer. Fotograf Mathias Bojesen ser nærmere på de firkantede kasser, der præsenterer museernes samlinger. Side 18-23 En på opleveren. Honnør på Spejdermuseet, nordlys på Nordatlantens Brygge og dryp i dybet i Cisternerne. Side 24-25

Nyheder Side 6

Mit Museum: Tuk Bagger, landsdommer og formand for Ligebehandlingsnævnet, er velbevandret på museerne i det danske land. Side 26

Tak for de skønne gaver! Museerne modtager masser af arvegods og danefæ fra generøse danskere. Men hvad stiller de op med alle gaverne? Og hvorfor giver man egentlig sin farfars skrivebord eller hele sit personlige arkiv væk? Johan Vardrup undersøger sagen. Side 28-34

Kasper kopierer naturen. På Øresundsakvariet arbejder Kasper. Han kan trylle beton om til et stenrev eller et skibsvrag. Side 36-37 Cykelguide. Halløjsa, kom så med, så ta'r vi af sted! Bliv inspireret til en museumstur på den tohjulede. Side 38-41 Mit museum: Journalist Martin Krasnik elsker portrætter. Især af magt. Men egentlig har han det grundlæggende gabende kedeligt på museer. Læs hvorfor på side 42-43 Det sker. Kalender med udvalgte udstillinger og arrangementer i efteråret. Side 45-56 Adresser. Find vej til museer, udstillinger og oplevelser. Side 58-59

Mit museum Side 62

Arkivfoto: KULTURKIK er gået i arkiverne på det nye museum på Mosede Fort ved Greve. Side 60-61 Mit museum: Pianist og komponist August Rosenbaum mindes barndomsbesøg og rugbrødsmadder på Zoologisk Museum. Side 62


Nyheder

Ny guide in English Nu kan også engelsksprogede gæster få den dragende historie om polarforskeren Knud Rasmussen og hans ekspeditioner, når de besøger hans sommerhus i Hundested i Nordsjælland. Museet, hvor der for ikke at forstyrre stemningen ingen skilte er, har nemlig fået en helt ny guide på engelsk til glæde for de mange udenlandske besøgende, der lægger vejen forbi. Indenfor i det stråtækte hus, der ligger i et enestående smukt, bakket terræn, kan man gå på opdagelse i de selvsamme stuer, hvor ekspeditionerne blev tilrettelagt, og beundre finurlige genstande fra hele verden.

Skulptur-himmelen er åbnet!

Grøn Pote-rute

København har fået endnu en seværdighed: Kongernes Lapidarium er åbnet i Christian 4.s Bryghus, som ligger lige ud til havnen. Her kan man opleve romerske guder, rytterstatuer og alverdens dyr i sten og gips udstillet under hvælvingerne. Og det er et besøg værd: “Publikum får en enestående mulighed for at se en af Københavns ældste bygninger, der har været lukket for offentligheden i mere end 400 år. Arkitekturens samspil med de mange gamle skulpturer, der også hidtil har været gemt væk, er en oplevelse i verdensklasse,” fortæller arkitekt og stenhugger Mette Marciniak fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som har været med til at skabe udstillingen. Læs mere på www.kongerneslapidarium.dk

En storby-oase for alle Kom på græs midt i storbyen, når Statens Museum for Kunst byder velkommen i sin splinternye store have den 19. september. Her bugter stierne sig, og der er masser af plads til at hygge sig på de bløde plæner eller slentre mellem træer og blomster. Og så kan man jo nå en Matisse eller to inde på museet i samme omgang.

Visualisering: Polyform

Foto: Thorkild Jensen

Zoo er gået ind i klimakampen og sætter lige nu fokus på, hvordan klimaforandringerne påvirker dyrene. Prøv klimaquizzen, spis et klimavenligt måltid i cafeen Konnild’s, eller følg ruten med den grønne pote. Den guider rundt til forskellige anlæg i Haven, hvor man kan scanne QR-koder og se små videoer om, hvad Zoo gør for at passe på miljøet. Læs mere på www.zoo.dk​


22. august 2014 – 18. januar 2015

MANETs GoyA Grafik Den Kongelige Kobberstiksamlings udstillinger er støttet af

smk.dk #smkmuseum


MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

I trance på Louvre Billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen klarer nemt seks timer på et af verdens største museer. – Jeg er ikke opdraget kulturelt, det er ikke en del af mine rødder. Men da jeg som 17-årig var på udveksling i USA, mødte jeg en dame, der tog mig med på min allerførste kunstudstilling. Det var første gang, jeg var på museum overhovedet, og det var en udstilling i Memphis med Rodin. Jeg var så optaget af den udstilling, at jeg ikke var til at hive ud af museet. Det er faktisk den oplevelse, der åbnede op for, hvad jeg står for i dag. Det gav mig en nostalgisk forkærlighed for fransk impressionisme. Mit yndlingsmuseum i Danmark er derfor Glyptoteket. Jeg synes både, at bygningen er meget smuk, og at installeringen af værkerne derinde er fantastisk. Det er både de smukke impressionistiske malerier og de mange skulpturer, der fanger mig. Jeg har vel sådan en fetich for objekter – ganske enkelt. – Når jeg rejser, sørger jeg altid for, at der er tid til at se mindst tre museer – eller gerne tre om dagen. Er der ikke et ord for det? At være museumsfreak, museumsfanatiker eller museumsjunkie. For to år siden var jeg på Louvre i Paris i seks timer. Det er jo virkelig hardcore. Der er sådan et punkt omkring to en halv time, jeg lige skal over, og hvis jeg klarer det, så kan jeg bare blive ved. Det er en slags trance eller renselsesproces for mig. Jeg bliver simpelthen nødt til at blive der og se alt, ellers bliver jeg urolig og ukomfortabel over, at jeg går glip af noget. Men altså det er jo langt ude med seks timer på Louvre. – Mit favoritmuseum er American Museum of Natural History i New York. Her har jeg været ret mange gange. Jeg synes, det er helt vildt fascinerende, den måde, de iscenesætter dyr og mannequiner af etniske folkegrupper og stammer. Det er kunstuddannende folk, der laver alle de forskellige installationer og malerier bag de udstoppede rådyr og så videre. De er så syrede og freaky – for mig er det kunstinstallationer. Jeg går ikke på museum bare for at nyde, jeg skal have noget ud af det – noget, jeg kan bruge i min egen kunst. Så jeg bruger museer til research og inspiration, og der finder jeg især steder, der ikke er kunstmuseer. Mens jeg går rundt, tænker jeg settings, kostumer, installationer, objekter, som jeg på en eller anden måde bruger i min kunst. Lilibeth Cuenca Rasmussen. 43 år. Billedkunstner.

Side 8 / KULTURKIK

Tekst: Anne-Sofie Stampe. Foto: Anne Mie Dreves


Designmuseum Danmark Bredgade 68 1260 København K www.designmuseum.dk Åbningstider: Tirsdag til søndag 11 – 17 Onsdag 11 – 21 Mandag lukket

3. april — 7. december 2014

bare een god stol


Genstande

Fire politisk ukorrekte Det her går over grænsen! Politisk korrekthed er en fornemmelse, der formes af vores samtid. Det, der engang udløste gisp, glider vi ubemærket forbi i dag – og omvendt. KULTURKIK kigger på en flosset fane, et ufærdigt gravmonument, en grov karikatur og en revysang med blå streger.

Sprængfarlig revysang Fra 1853 til 1954 var alle danske revysange underlagt Justitsministeriets teatercensur, der skulle sikre en vis lødighed i materialet. Da Danmark i april 1940 blev besat af Tyskland, fortsatte teatercensuren under Jacob Normann, og hans ofte udskældte rolle som vogteren af det politisk korrekte fik nu en helt andet funktion. “Censor Normann var meget vigtig for revyerne under besættelsen. Han hjalp dem til at gå lige til stregen – og nogle gange over. Men altid så tyskerne ikke ville kunne forstå det,” fortæller Ole Pilgaard fra Revymuseet, hvor man har en stor del af de originale tekster fra Normanns eget arkiv. En af disse er revysangen “Niggerrapsodi”, hvor censoren både har redigeret grov racisme ud og slettet flere referencer til krigen og tyskerne. Efter at have modtaget Normanns blå krydser nåede sangen i 1944 ud på scenen i en lidt mildere version, i først Hornbæk Revyen og derefter Apollo Revyen ved Tivoli. På Apollo Teatret skulle revyen i 1944 vise sig at blive den sidste. Den 18. januar 1945 blev teateret sprængt i luften. “Det var en decideret hævn. De gik jo lige til stregen med at kritsere krigen og besættelsesmagten i “Niggerrapsodi”, og det var der selvfølgelig nogle danske håndlangere, der fandt ud af og fortalte videre til tyskerne. Og så var det slut med Apollo Revyen,” fortæller Ole Pilgaard. Ud over kontroversielle sangtekster rummer Revymuseet blandt andet også billeder, scrapbøger, manuskripter og plakater fra revyens oprindelse i 1849 og frem til i dag.

Fanen, der aldrig blev rullet ud Den 1. maj hvert år bæres utallige stolte røde faner gennem gader og parker. Én fane er dog stoltere end alle de andre – og den er ikke engang rød mere. Blafret har den heller aldrig. “Den er efterhånden blevet frygtelig bleg. Og det er i grunden mærkeligt, når man tænker på, at den har ligget gemt i undertøjsskuffer det meste af sit liv.” Seniorforsker ved Arbejdermuseet Henning Grelle taler om en helt særlig af museets mere end 1.300 faner og bannere. Den omtales som arbejderbevægelsens første – og nok også mest kontroversielle – røde fane med ordene “Frihed, Lighed og Broderaand” samt en hvid due påsyet. Stiller man sig helt tæt på fanen, kan man dog ane, at det sidste ord er blevet ændret fra det oprindelige “Broderskab”. Fanen blev lavet i 1872, men fik først sin debut ved Arbejderbevægelsens grundlovsfest i Dyrehaven i 1873. Her stod fanen sammenrullet ved talerstolen af frygt for, at politiet ville konfiskere den. For at tøjle de revolutionære kræfter kriminaliserede ordensmagten nemlig både arbejderbevægelsen og den røde fane. I mange år var fanen i konstant fare for at blive beslaglagt, og derfor blev den aldrig foldet ud offentligt. Til sidst blev den revet af sin stang, så den lettere kunne gemmes mellem tøj i kommodeskuffer, og den forblev skjult frem til 1911, da den blev genfundet på et loft. I dag hænger fanen fast på Arbejdermuseet, udfoldet, helt uden at overtræde nogen love. Hør mere om faner og arbejderkamp på Arbejdermuseet i installationen “En bygning vi rejser – en fortælling om arbejderbevægelsens fødsel”.


Tekst: Sofie Marie Ottsen. Foto: Petra Kleis

En helt i orden negertrompetist Nogle ville måske blive overraskede over, at Storm P.s karikatur af den sorte trompetist kun er 80 år gammel. Den blev udgivet i Storm P.s årsalbum i julen 1933, efter den amerikanske jazzmusiker Louis Armstrong samme år havde besøgt København. Påvirkningen fra amerikansk kultur optog dengang danskerne, og der var næppe mange, der syntes, at den sorte mands store læber eller kroppens overdrevne s-form gik over grænsen. “Mange ville nok mene, at den er lidt mindre grov end fx nogle af Storm P.s bladtegninger bragt i forbindelse med salget af de vestindiske øer i 1917 til USA. Her karikeredes øernes indfødte som primitive kannibaler med knogler gennem næsen og lændeklæde,” forklarer Nikolaj Brandt, museumsinspektør på Storm P. Museet. For det konservative flertal var jazzmusikken en trussel mod de gamle værdier, og i store dele af den danske presse blev Armstrong modtaget med udpræget provinsiel racisme og fordømmelse. Alligevel blev han mødt af skarer af unge begejstrede fans i København. Det var fra denne generation, at 1940’ernes ungdomsoprørere, swingpjatterne, fødtes. Tegningen af jazztrompetisten er et mildt eksempel på de grove karikaturer af racer, nationaliteter og religioner, der på denne tid stadig optrådte i pressen. Sorte slog på bongotromme, jøder havde store næser, og skotter gik i kilt. Det kan føles foruroligende at kigge på disse tegninger i dag, men ifølge Nikolaj Brandt er det nødvendigt, at vi ikke kigger væk.

Ej en konge værdigt Små nøgne børn løfter en simpel, hvid kiste. Over kisten svæver en anonymt udseende mand og kvinde i flagrende gevandter. De holder hinanden i hånden. Hvis ikke det var for de to små kongekroner, der pryder kistens ende, ville man nok ikke have gættet på, at denne sarkofag var skabt til et dansk regentpar. Manden og kvinden på gravmonumentet forestiller Christian den 9. og dronning Louise. Det er et gipsudkast, som den danske kunstner J.F. Willumsen i 1908 lavede til en konkurrence, hvor vinderen fik lov til at udføre det kongelige gravmonument i Roskilde Domkirke. Selvom Willumsen vandt konkurrencen, nåede monumentet dog aldrig ind i kirken. “Dengang gengav man konger med pomp og pragt, så deres magtstatus var tydelig for enhver. I sit gravmonument har Willumsen valgt at gengive kongen og dronningen som almindelige mennesker. Og det var så vovet, at man ikke turde realisere det,” fortæller inspektør på J.F. Willumsens Museum, Lisbeth Lund. Hvorfor man alligevel valgte at tildele gravmonumentet en førsteplads i konkurrencen, blot for at vælge det fra, er ikke til at svare på. Men fra blev det valgt. Det var ikke sundt for samfundet at se kongen og dronningen som elskende normale mennesker. “Willumsen har aldrig bevidst forsøgt at provokere, men for nogle har det virket provokerende. Han har været inspireret af udviklingen i samfundet, men har sandsynligvis ikke søgt at promovere et særligt syn på de royale,” siger Lisbeth Lund.

“Man bør aldrig gemme denne her slags genstande væk, blot fordi vi i dag synes, de virker grove. Når man ser tegningen i en ordentligt forklaret kontekst, kan den være med til at kaste lys over, hvorfor vores kultur er skruet sammen, som den er.”

Som erstatning blev kunstneren bag Den lille Havfrue, Edvard Eriksens, forslag valgt, og Willumsens gravmonument gemt og glemt. I mange år stod gipsudkastet i kælderen under J.F. Willumsens Museum, men i 2005 blev det hentet op og kan nu ses i museets skulptursal.

Storm P. kunne mere end karikere sorte jazzmusikere. Gå på opdagelse i resten af kunstnerens humoristiske univers med den gratis iPad-app “Storm P. rundskueapparat”, som virker både på museet og hjemme i sofaen.

Willumsen arbejdede ikke kun som billedhugger, men eksperimenterede også med andre kunstarter. Fra september 2014 kan man opleve hans sort-hvide raderinger fra første verdenskrig, når de udstilles på J.F. Willumsens Museum.


Portræt

DAMEN, DER SÆTTER KNALD PÅ KULISSERNE Hun har kreeret kostumer til et hav af skuespillere, har styret både lys og lyd på de danske teatre og er blevet slået til ridder af Dannebrog. KULTURKIK har mødt tidligere produktionsleder på Det Kongelige Teater Eva Deichmann. En dame, der har prøvet lidt af hvert – og det er ikke gået stille for sig.

Jeg ringer på døren til Teatermuseet i Hofteatret, der ligger i en af de majestætiske buegange på Christiansborg Ridebane. “Kom op!” siger kvindestemmen, og jeg gør, hvad den siger. På første sal kommer en høj dame med kraftigt kort sølvgråt hår og farvestrålende briller mig i møde. Hendes øjne er klare og gråblå. Hun hedder Eva Deichmann, er ridder af både Dannebrog og Den Kongelige Norske Fortjenstorden. I august fyldte hun 75 år. De 55 af dem har hun været en del af dansk teaterhistorie. Billetsælger, kostumesyerske, rekvisitør, belysningsmester, lyd- og lystekniker og produktionschef. Eva har været på både store og små teatre og har haft alle hatte på i tilblivelsen af en forestilling. På mange måder kan man faktisk sige, at hun er dansk teaterhistorie. I 2002, da Eva Deichmann blev officielt pensioneret fra sin sidste fuldtidsstilling som produktionschef på Det Kongelige Teater efter 15 års tjeneste, var otium og afslapning absolut ikke det, Eva havde lyst til. Så da Hofteatret efterfølgende ringede for at høre, om hun ville være freelance hos dem, sagde hun ja. “Jeg kunne holde op med at arbejde – men hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg elsker jo teateret. Det er det, jeg gør bedst!” Eva kigger på mig, som om jeg vel udmærket forstår, og ordene Side 12 / KULTURKIK

bliver udtalt med den bestemte finesse, der præger hendes generation. De affekterede a’er er det tydeligste eksempel på det. Teateret, der forsvandt Vi går ned ad de mørke, ujævne trætrapper i det gamle teater, der har eksisteret siden 1766, hvor kong Christian den 7. beordrede det gamle rustkammer over de kongelige stalde omdannet til scene for hoffet. “Tænk, de her trapper har H.C. Andersen og fru Heiberg også gået på. Det er da meget sjovt, ikke?” siger Eva, mens vi bevæger os videre igennem den del af Hofteatret, som rummer Teatermuseet. En unik samling, der siden 1922 har beskrevet det dansksprogede teaters historie fra 1700-tallet til i dag. Arkiver med tegninger, stik og udstillinger med malerier, fotografier, kostumer. Det hele er der. Men Eva har kun én ting i hovedet. “Se, nu er jeg spændt på, om han har gjort lysekronen i foyeren ren. Jeg skal nemlig fortælle dig, at den har trængt så længe, og jeg ville selv gøre det, men jeg har slået mit ben. Så da jeg truede med at gå op på en stige, fik de travlt.” Vi går ud og kigger på lysekronen. Hver enkelt kæde med krystalsten har været taget ned og er vasket omhyggeligt.


Tekst: Isabella Hundt Røhmann. Foto: Anne Mie Dreves


Side 14 / KULTURKIK


“ Der er ikke to forestillinger, der er ens, noget forskyder sig altid. Jeg synes, den foranderlighed er herlig.” “Den er godkendt,” siger Eva og fortsætter: “Da jeg var hos Stig i midten af 1960’erne, tog jeg alle lyskupler ned og vaskede dem. Til stor morskab for min mandlige kollega. Han stod nemlig og kiggede op under mit skørt, når jeg stod på stigen. Men det gjorde underværker for lyset, at der ikke lå en masse fluer og grillede.” Med Stig mener hun den legendariske teaterdirektør Stig Lommer fra et af danmarkshistoriens mest betydningsfulde revyteatre, ABC Teatret, der lå på Frederiksberg Allé i København indtil 1998. I dag kigger Eva væk, når hun cykler forbi det sted, hvor teateret engang tronede. For ABC var det sted, der for alvor gjorde hende til en del af den verden, hun så længe havde kredset om, og det piner hende at se, at bygningen, hvor så mange timers variete- og revyhistorie fandt sted, ikke længere er der. Et levende opslagsværk Eva havde teatertanker, allerede længe før hun overhovedet fik en fod indenfor på den engang så berømte Frederiksbergscene. Som lille pige på Østerbro i København under krigen i 1940’erne brugte hun timevis på at lave dukker af sin mormors restgarn og sin mors hvide strømper. “Så længe jeg kan huske, har jeg lavet ting med mine hænder. Det sagde mig ikke rigtig noget at lege med dem – jeg kunne bare godt lide at se, hvad jeg kunne få ud af de materialer, der var omkring mig,” fortæller hun. Hun fik sin debut som teatergænger, allerede inden hun startede i skole. Det var dengang, hun sad og svingede med børnefødderne fra de bløde sæder på Gamle Scene: “På det tidspunkt var der stadig matine – formiddagsforestillinger – og da min far døde i 1945, og min mor blev alene, sendte hun mig derind. Så var hun fri for mig et par timer. Det var et smart trick. Min første forestilling var “Elverhøj”. Jeg husker særligt en skuespiller med Prins Valiant-hår og læbestift på. Det syntes jeg, var noget så spøjst.” Jeg fortæller hende, at jeg også kun var seks, da jeg var i Det Kongelige Teater første gang og så “Barberen i Sevilla”. “I 1989? Så kunne det godt have været Aage, der sang Don Basilios rolle!” udbryder hun. Jeg nikker og smiler. Jeg ved ikke, hvem Aage er, men Evas teaterkarriere har tydeligvis gjort hende til en guldgrube af teaterviden – et levende opslagsværk. Det virker helt logisk, at hun arbejder på Teatermuseet, og det er tydeligt at høre, at hun godt kan lide at fortælle. Det er ellers ikke noget, hun har gjort så ofte. Faktisk er det første gang i dag, at hun sidder over for en journalist, og da karrieren var på sit højeste, vidste pressen godt, at de skulle holde sig fra hende. Arbejdet var det vigtigste, havde Eva besluttet. Det respekterede de. Jeg spørger lidt mere ind til hendes barndom og lægger for første gang mærke til en anelse vemod i hendes ellers muntre stemme. “Da min mor døde, blev jeg forældreløs. Jeg kan huske, de voksne stod og diskuterede over hendes grav om, hvem der skulle have mig.

Men jeg ville blive på Østerbro, jeg ville ikke til noget familie nede på Sydsjælland. Så jeg endte hos en værge, min mor havde sørget for.” Men efter et par år, da Eva blev 18, lagde hun nøglerne på køkkenbordet og gik sin vej. Og siden har hun klaret sig selv. “Måske er det derfor, jeg er så dårlig til at sidde stille,” siger hun med et smil. En syerskes “hævn” Kort tid efter hun forlod værgefamilien, fik Evas kreative hænder i 1958 hende ind på det, der dengang hed Kunsthåndværkerskolen. Her kom hun i praktik hos en skræddermester, der syede kostumer til Det Kongelige Teater. Og det var heldigt. Der var nemlig ikke noget, der interesserede Eva mindre end mode. Men de eventyrlige kostumer, dem kunne hun lide. De krukkede skuespillere var den unge syerske dog mindre begejstret for. Som da hun mødte den temperamentsfulde Jørgen Reenberg, som var en af datidens store teaterprofiler. “Han opførte sig meget arrogant. I virkeligheden var han jo bare en nervøs perfektionist. Så jeg tænkte, ‘det skal være løgn’, og satte knappenålen i den omvendte vej. Der lød et brøl!” De fik det dog fint sammen sidenhen, og han var i Evas øjne en fantastisk skuespiller. Hun fortæller historien med både ironi og varme, som går igen i hendes mange anekdoter, og selvom vi kun har tilbragt kort tid i hinandens selskab, har jeg allerede opdaget et af kendetegnene ved hende. Hun associerer med en fart, som indimellem kan gøre det svært at følge med. Gang på gang tager hendes tanker narrative krumspring, og vi kommer både ind på, dengang John Price charmerede hende med boller i karry, hvorfor mænd er sexede i kilt, og hvor fantastisk et sprog norsk er. Hun fortæller om sin tid som selskabsdame i Frankrig som 20-årig, hvor hun sjovt nok også endte i teaterverdenen, og det virker på mig, som om Eva og de skrå brædder har været meant to be. Tilbage i København begyndte hun at læse teaterhistorie og fifle lidt med studenteroperaen. Det krævede, at hun vidste noget om lyssætning, og pludselig havde hun fået et sommerjob på Stig Lommers sommerscene i Helsingør, hvor hun styrede den store lysspot. Og da sommer blev til vinter, tog teaterdirektøren Eva med til ABC Teateret i København. En dag kaldte han hende ind på sit kontor og sagde: “Eva, du skal være belysningsmester!” “Men Stig, det er da hul i hovedet,” svarede Eva, der som den sidst ankomne havde langt mindre erfaring end mange af de andre lysteknikere. Men Stig ville have Eva. Hun havde talentet, mente han, og han troede på hende. “Og så var der selvfølgelig ballade, fordi jeg blev valgt,” fortæller Eva og himler med øjnene. Men sådan blev det. Og hun fik aldrig gjort sin universitetsuddannelse færdig. Øl og røverhistorier Som ung pige i 1960’ernes mandsdominerede teatermiljø var respekt dog ikke selvskreven. Det var ikke almindeligt, at en kvinde som hende arbejdede på scenen. Den eneste anden dame i produktionen var suffløsen, en lille buttet kvinde, der så meget utilfreds ud, da Eva dukkede op. “Men jeg var lige så hurtig til at drikke øl som hende, og så kunne jeg endda bære en hel kasse. Og det var altså, dengang der var 50 i.” Et øjeblik efter er Eva videre med den næste røverhistorie. Om dengang Dirch Passer og en af de andre revyspillere gik i stå midt i et nummer, og der var ikke en lyd at høre fra suffløsekassen, så de to på scenen måtte improvisere i 20 minutter. Publikum elskede det,


Altid teater Tiden på ABC Teatret var blot begyndelsen på en beundringsværdig karriere, der i løbet af 1970’erne bragte hende forbi Riddersalen hos Jytte Abildstrøm, forbi Gladsaxe Teater, og i mange år var hun en del af “Klyderne”, den musikalske satiretrio med blandt andre Jesper Klein og Tom McEwan på Danmarks Radio. “Det har alt sammen været fantastisk. Jeg har altid været sådan en, der lavede det, der lige manglede, uanset hvad min funktion var, og hvor lille budgettet var. Jeg lavede selvfølgelig lys og lyd, men hos Jytte syede jeg også hår på dukker, i “Klyderne” lavede jeg næb, og på Gladsaxe lavede jeg en fem meter lang drage af papmache og gammelt faldskærmsstof fra Værløse Flyvestation.”

husker Eva, men til sidst måtte de banke på den lille kasse, hvorefter der lød et højt hyl og en masse klirren. Det var suffløsens Elefantøl, der faldt ned, da hun vågnede med et sæt. “Det var en anderledes tid dengang. Der kunne man tillade sig sådan noget. Engang hvor en af skuespillerne havde kigget lidt for langt ned i en flaske og stod og vrøvlede på scenen, slukkede jeg lyset. Man har ret meget magt med lyset. De kan gøre, hvad de vil, men hvis der ikke er noget lys, kan de ikke gøre noget, vel?” Ballademageren Efter forestillingerne mødtes en del af Københavns teaterkreds på det sagnopspundne værtshus Alléenberg på Frederiksberg. Det var også her, Evas polterabend blev holdt, inden hun i 1968 giftede sig med den nu afdøde danske operasanger Ulrik Cold. De havde mødt hinanden på Studenteroperaen, hvor Eva skulle sy kostumer til en forestilling, han var med i. Det første hun tænkte, da hun så den over to meter høje mand, var, ‘hold da op, han bliver dyr i stof!’ “Men det var rart, at han var høj som mig. Vi blev gift i Christians Kirke, og Københavns blæsere stod og truttede oppe fra balkonerne. Jeg kan huske, jeg stod og talte alle præstens knapper, mens han prædikede. 38 var der!” Eva selv var i lang, hvid bryllupskjole. Egen kreation, selvfølgelig. Og ditto hat. “Det var sjovt, for jeg sad og syede den færdig under en forestilling, og mine kolleger på ABC var så nervøse for, jeg ikke skulle nå det. ‘Tag det nu roligt, det er først i morgen,’ sagde jeg. Jeg laver altid sådan noget i sidste øjeblik, og det har aldrig aftaget. Hvorfor være færdig i god tid?” spørger hun, mens hun skænker et glas hvidvin op til mig, selvom klokken kun er midt på eftermiddagen. Det er vel mandag. Eva var gift med Ulrik Cold i næsten 10 år, og de var gode venner lige til hans død i 2010. Hun har stadig kontakt til hans to voksne døtre fra et senere ægteskab. Det var dejligt at overtage dem i ‘færdig tilstand’, synes hun. For hun har aldrig selv haft lyst til at få børn. Tænk, hvis hun fik sådan en ballademager som sig selv. Side 16 / KULTURKIK

Efter årene med alverdens kreative udfoldelser fulgte den mere tunge og ansvarsfulde del af Evas teaterliv. Kostumesyersken og lysmesteren, der aldrig havde færdiggjort sin universitetsuddannelse, blev med en halv flaske vodka overtalt til et job som først sekretær og siden produktionsleder på Det Danske Teater, nu Folketeatret. Og Eva var en eftertragtet arbejdskraft. I lang tid gjorde ledelsen på Det Kongelige Teater alt for at lokke hende over på Kgs. Nytorv. Og efter et årti på Det Danske Teater gav hun efter for en stilling som produktionsleder på teaterhøjborgen. “Jeg savnede at være med til at afvikle en forestilling, og det kom jeg til på Det Kongelige Teater. Jeg fik lov at lave scenografi og arbejde sammen med dronningen,” siger Eva. “Jeg har simpelthen haft så mange dejlige oplevelser. Teateret er levende og uforudsigeligt. Når du sidder i en biograf, er du voyeur. Når du ser en forestilling, er du til stede. Der er ikke to forestillinger, der er ens, noget forskyder sig altid. Jeg synes, den foranderlighed er herlig.” Faktisk ved Eva slet ikke, hvad hun skulle have lavet, hvis ikke hun skulle have været inden for teater. Så havde hun nok fået det til at handle om teater alligevel, som hun siger. Vi er nået til nutiden i Evas fortælling. For tiden har hun travlt med skiftevis udstillinger, forestillinger og andre arrangementer på Hofteatret, så det er nok også meget fint at holde inde med både historier og hvidvin. Der er altid noget at bestille, og en ting er sikkert: Eva Deichmann holder ikke op med at lave teater, før hun bliver slæbt ud. “Jeg har altid sagt, at når jeg bliver gammel, så skal mit sidste job være at gå rundt i Tivoli og pege på alle de pærer, der skal skiftes. Dér, dér, dér! Jeg så engang, at der manglede over 20 lamper på Glassalens facade. Det er det eneste, jeg ser. For det var fyringsgrund hos Stig!”

TEATERMUSEET I HOFTEATRET Hofteatret ligger på Christiansborg Ridebane lige bag Folketinget i centrum af København. Her afholdes både forestillinger og offentlige og private arrangementer, og på Teatermuseet, der siden 1922 har været en del af Hofteatret, er der ud over den permanente samling af malerier, fotografier og kostumer skiftende særudstillinger. ​


MIGRATION MENNESKER

immigrantmuseet.dk


Fotoserie

MAGELØSE MONTRER En montres fornemmeste funktion er at præsentere museets samling for publikum. Ofte kigger vi derfor mest på indholdet – og ikke så meget på selve montren. Det laver fotograf Mathias Bojesen om på, når han på de følgende sider stiller skarpt på de firkantede kasser.


På Medicinsk Museion er et præparatglas blevet ophøjet til montre. Grisetyndtarmene er præsenteret i en spritopløsning af 30 procent ethanol-opløsning, og glasset er forsejlet med en silikonegummi, så tarmene kan holde sig for evigt. Glasset slutter efter sigende helt tæt!

Tekst: Anni Mogensen. Foto: Mathias Bojesen


Medicinsk Museion har valgt at præsentere en sårhage, Payrs ventrikelresektionstang og Grasers resektionstang på en bund af silikone. Montren viser, hvordan redskaberne til åben mavekirugi bliver anvendt i praksis. Silikonen imiterer fedt. Montrerne er specialfremstillede og hvidlakerede med stållister.

Side 20 / KULTURKIK


Orlogsmuseets montre har elegante håndrejede ben af egetræ. Montren er lavet i 1800-tallet af snedkere fra Holmen, der også byggede møbler og paneler til flådens skibe. Montren er god til undervisningsbrug til kommende maskinmestre. Man kan gå hele vejen rundt om den og kigge – lidt nemmere, end når motoren først ligger i skibet.


Teknisk Museum har 18 Apton-montrer fra 1970’erne. Byg selv-systemet kunne udvides og formindskes og var populært, fordi det både virker let og luftigt. I montrerne på billedet bor metalfile og låse, blandt andet en hængelås fra 1825 med fire hemmelige knapper, der får låsen til at åbne. ​

Side 22 / KULTURKIK


Vikingeskibsmuseets montre er lavet af jern, glas og træ. Museets tekniske afdeling, en smed og en glasekspert har været otte måneder om at få alle montrer i udstillingen færdige. Den sorte kasse er fyldt med teknik, der regulerer luftfugtighed, ilt og lys. Det kræves, når Buddhahovedet skal lånes af British Museum.


Guide

EN PÅ OPLEVEREN KULTURKIK bevæger sig ud af de magelige redaktionslokaler og udforsker museer og udstillingssteder. Denne gang gør vi spejderhonnør på Holmen, flyver højt mod nord på Bryggen og går helt under jorden i Søndermarken.

DRYP I DYBET Cisternerne i Søndermarken Der er en slående kontrast mellem den skarpe sol, der indhyller det trekantede indgangsparti i glas, og mørket og kulden, der rammer mig, da jeg går ned ad trapperne mod Cisternernes gamle vandreservoirer. Det er mærkeligt at forestille sig, at de engang rummede 16 millioner liter drikkevand til københavnerne. Jeg husker tydeligt stedet fra min barndom, hvor mine forældre med møje og besvær fik slæbt mig og mine to søskende med på udflugt for at se på glaskunst. De eftermiddage kunne jeg godt have undværet. Men nu er det en noget anderledes oplevelse. Jeg bemærker med det samme, at jeg kan se min ånde. Oplevelsen er intenst korporlig og dog åndelig. Med store mørke rum, der bare fortsætter, med fugten drivende ned ad vægge og søjler og grumsede vandpytter på gulvet. Det er ikke et sted, jeg har lyst til at opholde mig i timevis, for med en gennemsnitstemperatur på 8 grader og en luftfugtighed på 100 procent er her faktisk småkoldt. Jeg tager mig selv i at tænke: “Hvor stort er det her sted?” Men så snart jeg får dannet mig et overblik og opdager, at her bare er tre cisterner, hvoraf de to sidste er dedikeret til Christian Lemmerz’ udstilling “Andante”, kommer der ro på. Det fine er nemlig, at der ikke, som oftest når jeg går på museum, er en hel masse, der skal nås. Kunstnerens lysekroner med dryppende stearinlys er lavet specifikt til Cisternerne. De iscenesætter rummene og leder tankerne hen på andægtige kirkerum og underjordiske fangekældre, og de skaber en på en gang dramatisk og fredfyldt stemning. Man skal gå i Cisternerne for lige at komme lidt væk, nyde roen, mørket og Lemmerz’ værker. Det kan gøres på en halv time, og det kan anbefales.

Side 24 / KULTURKIK

/Astrid Sperling


Foto: Anni Mogensen, Nordatlantens Brygge og Mads Hendrich

VELKOMIN, VÆLKOMA, TIKILLUARIT Nordatlantens Brygge Det støvregner, luften er en grå mur, og det er på mange måder råt – præcis på den fede måde, jeg forestiller mig, der kan være på Færøerne, Island og Grønland. Så cykelturen ud på Christianshavn skaber den helt rigtige stemning i mig, når nu jeg netop er på vej til kulturhuset Nordatlantens Brygge. Så snart jeg træder ind ad døren i det gamle pakhus, befinder jeg mig igen i mine forestillinger om det rå Norden. De hvidpudsede mure, de blotlagte, bærende træbjælker og det grove murstensgulv emmer af nordisk kærlighed til materiale og den varme stemning, der møder de kølige gråtoner. Receptionisten byder velkommen på klingende dansk, og da hun senere taler med en kollega og fuldstændig ubemærket slår over i, hvad jeg tror, er islandsk, virker det som det mest naturlige i hele verden. Den aktuelle udstilling af den færøske kunstner Edward Fuglø handler om Færøernes aktuelle fiskeristrid med EU og belyser kritisk øens tilhørsforhold til Danmark. I kulturhuset er der nemlig plads til samfundskritik og politisk agenda på Nordatlantens vegne. De kommende udstillinger byder på homoseksuelle i Grønland, færøsk keramikskulpturer og islandsk landskab. Mens jeg snuser rundt, bliver jeg i glimt lidt i tvivl, om jeg faktisk befinder mig nogle tusinde kilometer længere nordpå. Butikken sælger lammeskind, færøsk strik og sælskinds-accessories. Cafeen byder på islandsk slik og Föroyar Bjórs Vædder, Röðull Indian Pale Ale og Kvann Ale – øl fra Færøerne, Island og Grønland. Og i den aktuelle udstilling vrimler det med måger, søpapegøjer, store fisk i regntøj og vilde landskaber. Det er da ikke helt mærkeligt, at jeg føler mig beamet til en ø i Nordatlanten. Hvis en gejser pludselig skulle bruse op fra gulvet, er jeg ikke sikker på, det ville komme særligt bag på mig. /Anne-Sofie Stampe

SPEJDERUNIFORMEN REVISITED Spejdermuseet på Holmen Jeg har ingen glorværdig spejderkarriere bag mig. I slutfirserne tog jeg dog for et kort øjeblik tilløb til én. Som seksårig kørte min far mig ned til den lokale spejderhytte. Jeg var iklædt min søsters aflagte uniform med utallige hædersbeviser. Begejstringen aftog dog hurtigt, da tropsføreren sagde, at jeg skulle gøre mig fortjent til at bære udmærkelserne, hvorefter jeg med mopset mine måtte droppe mit outfit. Min spejderkarriere varede kun en times tid. Episoden med uniformen medførte, at jeg fik nok af brændenældesuppe, bål og fællessang. Siden har jeg haft et mindre horn i siden på spejderne. Indtil nu. På Spejdermuseet byder to ældre herrer mig velkommen. De har begge været i korpset siden 1940’erne. Nu er de blandt de frivillige, som passer museet, der består af to mindre rum fyldt med genstande. Her finder man billedmateriale, en imponerende dolkesamling, duelighedstegn, håndbøger, knob og uniformer. Alt, hvad hjertet begærer af spejdergear. Gavmildt beretter de to herrer om bevægelsens fader Robert Baden-Powell, deres oplevelser ved de store internationale Jamboreer, velgørenhedsprojekter i verdens brændpunkter, spejdernes rolle i modstandskampen under anden verdenskrig og meget mere. Interessante historier. Efter to timer i godt selskab er min fortids spejdertraume glemt, og jeg føler mig klar til atter at hoppe i uniformen. Men nu forstår jeg dog, at man skal gøre sig fortjent til den. /Mads Hendrich


MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Udfordret på virkeligheden For landsdommer og formand for Ligebehandlingsnævnet, Tuk Bagger, kan museer give fantastiske og mærkelige oplevelser. – Jeg er ikke vokset op i en familie, der tog på museum, så mit første museumsminde er fra min folkeskoletid, hvor klassen besøgte Nationalmuseet. Det var virkelig en ahaoplevelse at se oldtidssamlingen, fordi den går så langt tilbage i tiden. I dag går jeg ofte på museum. Både alene eller med en veninde og så selvfølgelig, når jeg er ude at rejse. Det kan også ske ganske tilfældigt. Da jeg for nylig var i Jylland med min mand, så vi pludselig et skilt mod Vikingeskibsmuseet Ladby, som vi spontant besøgte. Det var en overraskende storslået oplevelse. På museet kom vi ind i en gravhøj med et fantastisk aftryk af et 23 meter langt vikingeskib, hvor en høvding var blevet begravet med 12 heste og køer. Det var vildt interessant at opleve en begravelsesform helt anderledes end i dag, hvor vi alle får en lille urne i et hjørne på en kirkegård. – Mit yndlingsmuseum er Sophienholm, hvor jeg kommer igen og igen. Museet ligger i et smukt hus i en smuk natur tæt på, hvor jeg bor. Jeg holder meget af Cobra-malerierne i loftet i staldbygningen og af de skiftende udstillinger. Jeg er også tit på Ordrupgaard og Louisiana, og så er jeg meget glad for Faaborg Museum. Jeg havde en fantastisk og mærkelig oplevelse på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, hvor jeg på et tidspunkt var inde og se nogle relativt kedelige billeder. Pludselig så jeg det flotteste store maleri med stole placeret foran, og da jeg satte mig for at se på maleriet, opdagede jeg, at det i virkeligheden var en rude ud til den smukke natur og altså ikke et billede. På den måde kan museer udfordre en på, hvad virkeligheden i virkeligheden er. – Indimellem er der jo smuttere, hvor man har stået i kø i flere timer for at se en måske verdensberømt kunster, som i virkeligheden ikke rykker. Men på hver udstilling er der alligevel næsten altid noget, der er interessant. Det værste er faktisk, hvis der er for mange mennesker, for så udebliver den ro, som er så vigtig. Det er ikke for at lyde gnaven, men tingene går jo hurtigere og hurtigere i dag. Derfor er det også vigtigere og vigtigere at stoppe op og få noget med sig på et filosofisk plan. På et museum kan man fordybe sig i et værk i sit eget tempo. Lidt ligesom når man læser. Tuk Bagger. 57 år. Landsdommer og formand for Ligebehandlingsnævnet. Side 26 / KULTURKIK

Tekst: Sven Johannesen. Foto: Anne Mie Dreves


Politiken ”Hul i jorden er en arkitektonisk genistreg”

Berlingske ”Danmarks smukkeste hul i jorden”

Information “Gode oplevelser venter i den gamle betondok på det gamle Helsingør Værft” New York Times ”One of 52 places to go to in 2014” ArchDaily ”Winner of Building of the Year 2014 – Cultural Architecture”

Foto: Rasmus Hjortshøj

Ny udstilling om Englandsbåden åbner 8. oktober 2014 Åbent tirsdag til søndag kl. 11 – 17. www.mfs.dk


Feature

Tak for de skønne Almindelige danskere donerer oldtidsfund, arvestykker og private papirer til museer og arkiver. De bidrager til at bevare kulturarven – men det er stadig kuratorer og eksperter, som bestemmer gavernes skæbne. For det er slet ikke sikkert, at danefæet eller dagbogen fra mormor er særlig nok til en plads i samlingen. Og nogle gange passer selv en Rembrandt ikke ind.

En eftermiddag i september 2012 gik Kim Lund-Hansen med sin metaldetektor ved Østermarie på Bornholm. Den 41-årige amatørarkæolog var taget med en ven ud på åben mark, fordi de to dage før havde fundet tre mindre stykker sølv i området. Jorden var perfekt. Sunket sammen efter en smule regn, hvilket fik detektoren til at registrere præcist. Den udsendte en klar lyd, som fortalte Kim Lund-Hansen, at han var i nærheden af andet end jern, der i stedet får detektoren til at brumme. Han gravede med sin feltspade et par gange. Et stort sølvkors kom til syne. Toppen af det havde form som et blæksprutteagtigt dyr, og på forsiden gemte den korsfæstede Kristus sig under kager af jord. Kim Lund-Hansen så, at mere skinnede nede i hullet. Han ringede til arkæolog Finn Ole Nielsen fra Bornholms Museum. “Vi har fundet skatten,” sagde han og forklarede, hvor de befandt sig. Finn Ole Nielsen rykkede straks derud. Han sørgede for, at der blev gravet omkring fundet, så resten af sølvet kunne sendes i en jordblok til Nationalmuseet i København. Museets eksperter røntgenfotograferede blokken og brugte måneder på at pille den fra hinanden. Den indeholdt endnu et kors, en lang halskæde, perler, mønter og ringe. Det hele vejede omkring et kilo og blev siden kendt som “Skatten fra Østermarie”. Historisk fagkyndige vurderer, at nogen har gravet den ned i anden halvdel af 1100-tallet. Korsene var forbeholdt datidens højeste sociale lag. “Det her fund er det største, jeg har gjort. Det er utroligt spændende at få genstande, der er så gamle, i hånden. At være med til at bevare

Side 28 / KULTURKIK

en del af vores kulturarv,” siger Kim Lund-Hansen, der har søgt med detektor i 30 år. Han er ikke alene om at finde ting til kulturinstitutionerne herhjemme. Mange bidrager uopfordret til udstillinger og arkiver, og det er naturligt, mener Mads Daugbjerg, lektor i antropologi ved Aarhus Universitet. Han har forsket i forholdet mellem kulturarv og museumsformidling. “Det er fascinerede for folk at samle noget op på marken, som et museum vil bevare til evig tid. De føler, at de har en rolle at spille i forhold til kulturhistorien. Og den indleverede genstand får en ubøjelig sandhedsværdi i en verden, der ellers er præget af en flygtig strøm af viden.” Han påpeger, at museerne har stor troværdighed i offentligheden, men også står med en udfordring. “Deres knibe er, at de skal opretholde et godt forhold til det publikum, de samarbejder med, og samtidig vurdere, hvilke ting der har almen interesse.” Dusør til den omhyggelige jæger Nationalmuseet er en af de institutioner, der jævnligt møder de gavmilde danskere. Museet tager imod danefæ – genstande fra Danmarks fortid, der er lavet af værdifuldt materiale eller har kulturhistorisk


Tekst: Johan Vardrup. Illustration: Simon VĂŚth. Foto: De glade givere

gaver!


“Det svære er at sige nej til folk. Der går ofte mange tanker forud, før de ringer til os og tilbyder det maleri, der har hængt i forældrenes stue. Så må man skuffe dem, og det er ikke rart.” Peter Nørgaard Larsen, samlings- og forskningschef, Statens Museum for Kunst

Side 30 / KULTURKIK


betydning. Danefæ tilhører staten, en lov, der kan spores tilbage til 1241. De lokalhistoriske museer har den første berøring med de private skattejægere og beslutter, hvad der skal til vurdering på Nationalmuseet, som giver tingene status som danefæ eller ej. Så går turen til Nationalmuseets akutmodtagelse for oldtidsfund: et rum i bygningen i København, hvor det potentielt bevaringsværdige samler sig i papkasser i fem anonyme arkivskabe. Inden museumsinspektørerne ser nærmere på det, kan der gå to år, for der kommer meget ind. I 2013 havde de 4.290 danefæfund under behandling, omkring tusind flere end året før. Men selvom det giver travlhed, sætter danefæinspektør Peter Vang Petersen pris på, at amatører bruger deres fritid på at afsøge det danske terræn: “Deres indsats gør, at museernes ansatte kan bruge tiden på at være eftertænksomme og ikke samle ind. Det er en rigtig god arbejdsdeling, og der har aldrig været så meget at finde som i dag, hvor landbrugsmaskiner pløjer dybere allevegne, og mere dukker op.” Den stigende mængde indleveringer er også resultatet af, at mange har fået metaldetektorer og en grad af professionalisme. Nationalmuseet giver en dusør til den, der finder danefæ, og udbetalingen varierer fra 200 kroner for en romersk mønt, der ikke er sjælden, til flere hundredtusinde for en omfattende skat. Metallets værdi påvirker prisen, ligesom det spiller ind, hvor omhyggelig finderen har været. “Det er uhyre sjældent, at folk er utilfredse med findelønnen. De er ikke kun interesseret i, hvad der kommer ind på deres bankkonto, men vil pege på en montre og sige: Den har jeg fundet. De vil prale og være dagens mand i skysovs,” siger Peter Vang Petersen, som understreger, at kun toppen af danefæfundene kan ses på Nationalmuseet. De mest unikke bliver udstillet år for år, en del er i magasinerne, mens 90 procent får et hjem hos lokalmuseerne nær de steder, hvor genstandene blev fundet. Erindringen som seværdighed Det er dog ikke kun danefæ, som er interessant for de kulturhistoriske museer. Ofte vil de gerne have fingrene i nyere ting. Nationalmuseet har for nylig bedt danskerne om at indlevere deres pelse til en udstilling om pelsmode, der er på programmet dette efterår. På Post & Tele Museum på Købmagergade er de gået skridtet videre og har kørt et parløb med privatpersonen Ann Rasmussen. Hun kontaktede for nogle år siden museet, fordi hun ville give dem en arv: skrivebordet fra sin farfar, der var landpostbud på Djursland. I år kulminerede hendes henvendelse i en udstilling, hvor farfarens hus er rekonstrueret, som det så ud i 1950’erne. Spisestuen var centrum for postsortering i hverdagene, inden han cyklede ud på sin omdelingsrute. Overinspektør Martin Gerster Johansen fra Post & Tele Museum mener, at farfaren giver kød og blod til den større historie om, hvor vigtige landpostbude var for kommunikationen i lokalsamfundene: “De er en væsentlig del af postens fortid. Deres blå uniformer adskilte dem fra de røde postbude i byerne, som blev anset for finere. I den forstand berører udstillingen et kapitel om klasseskel mellem land og by.” Men han forklarer, at udstillingen i lige så høj grad handler om Ann Rasmussens minder fra sine feriebesøg i farfars hus. Hun er blikket og stemmen, der farver det hele, idet hun har skrevet tekster til de fleste genstande, publikum kan se, og indtalt audioguiden. Museet har inkluderet detaljer i udstillingen, der ikke virkede umiddelbart relevante, hvis de var centrale for Ann og hendes fornemmelse af huset.

“Det er nu engang hendes erindring, vi arbejder med, så den respekterer vi,” siger Martin Gerster Johansen. Han føler, at museet har fået meget foræret af hende og er ikke afvisende over for et lignende samarbejde i fremtiden – hvis eksempelvis en gammel telefonistinde skulle kommer forbi med sin livshistorie. For Ann Rasmussen satte dialogen med Post & Tele Museum hukommelsen i skred: “Det var som at holde min barndoms farfar i hånden. Jeg fik følelsen af at ligge på divanen i spisestuen og høre lyden af brevene, når de landede på bordet. Havde du sat en scanner ind i mit hoved, mens jeg arbejdede på det her, havde du fået romaner.” Papirspor fra store personligheder Hos Rigsarkivet sætter de mere end ejendele fra et landpostbud ind i en national sammenhæng. Her sidder historiker Birgitte Possing og tager stilling til, hvilke mennesker der har sat aftryk på Danmark og skal have deres personlige arkiver bevaret af staten. Videnskabsfolk, offentlige debattører og politikere er velrepræsenteret. Indimellem bliver pluk fra disse private papirer udlånt til museer eller udstillet i Rigsarkivets forhal – eksempelvis breve fra dronning Caroline Mathilde til elskeren Struensee. Men materialet ligger navnlig og venter på kommende historikere og museumskuratorer. “Vi kan ikke tage et billede af fortiden. Men det er vigtigt, at der bliver efterladt autentisk dokumentation fra hver generation til den næste. Derfor siger jeg til alle folketingsmedlemmer: Bevar jeres noter om, hvilke drømme I har for samfundet. Ellers bliver de skrevet ud af historien,” siger Birgitte Possing. Det mest typiske er, at personen selv eller en ægtefælle foreslår vedkommendes papirer til Rigsarkivet. Ud af 10 ugentlige henvendelser munder en enkelt ud i en indlevering. Ofte bliver et privatarkiv

SKAL NATIONALMUSEET HAVE DIN STENØKSE? Er man en af dem, der har fundet en stenøkse i naturen, er der god chance for, at man må beholde den. Nationalmuseet vil kun have øksen, hvis den er fundet sammen med flere og kan sige noget om, hvordan forskellige genstande har indgået i værktøjssæt. Danefæinspektør Peter Vang Petersen betegner det som en gammel tradition i Danmark, at folk har flintøkser liggende: “Det holder interessen for at gøre fund levende og giver os fornemmelsen af, at vi er i et lidt eventyrligt land.”


afvist, fordi personen kun har haft lokal betydning. Birgitte Possing siger også nej til, hvad der er fyldigt bevaret i forvejen, ikke mindst samlinger af præsters prædikener. “Vi har så mange, at du får kvalme af at tænke på det. Det vidner om, at man før i tiden ganske ukritisk opfattede alt fra præster som guldkorn.” Hun bemærker i øvrigt, at tidligere tiders arkivarer har kønsdiskrimineret og været dårlige til at bevare skriftsporet fra betydningsfulde kvinder. En nævneværdig forglemmelse er tidligere departementschef Inge Thygesen, der prægede finans- og uddannelsesområdet fra 1970’erne og op gennem 1990’erne. En kvinde, der derimod fylder i Rigsarkivet, er forhenværende minister, EU-kommissær og overborgmester Ritt Bjerregaard. Hendes arkiv breder sig over næsten 200 hyldemeter – mere end nogen anden nulevende.

3 private givere Allan Faurskov, 45 år. Arbejder hos TDC Har jagtet danefæ med metaldetektor siden 2008 og blandt andet fundet to sjældne økser fra bronzealderen, der i dag er Nationalmuseets ejendom. “Det er en tilfredsstillelse at gå rundt i Guds fine natur, og så har jeg en historisk interesse. Det kunne være fantastisk at finde en romersk guldmønt. Eller et tredje guldhorn, så Nationalmuseet havde et igen. Men drømmen er at finde noget, ingen har fundet før.”

Ann Rasmussen, 62 år. Billedkunstner Har indleveret genstande og anekdoter fra sin familiehistorie til udstillingen “Min farfars posthus” på Post & Tele Museum. “Jeg har ikke drømt om, hvilken erindringsproces arbejdet med udstillingen udløste. Nu skal jeg lave et selvstændigt kunstprojekt med udgangspunkt i tingene fra min familie.”

Foto: Søren Svendsen

Ritt Bjerregaard, 73 år. Pensionist Har afleveret personlige papirer til Rigsarkivet siden 1973, da hun havde haft sin første ministerperiode. “Jeg forestiller mig, at arkivet kan være nyttigt for en historiker, der behøver adgang til grundkilder. Det vil være umiddelbart tilgængeligt efter min død, men folk får ikke tilladelse til at se i papirerne, mens jeg er i live. Nu vil jeg have ro på og ikke diskutere gamle sager.” Side 32 / KULTURKIK

“Det er så omfangsrigt, fordi hun har indleveret papirer fra samtlige udvalg, kommissioner og ministerier, hun har været i. De arkivarer, der har taget imod det, skulle have været bedre til at sortere. Mit gæt er, at de ikke ville rage uklar med hende. Men styrken er, at hendes arkiv giver et indtryk af en periode inden for politik. En forsker om 200 år vil blive glad for ikke at skulle søge så mange andre steder,” siger Birgitte Possing. Hver enkelt person afgør, hvornår offentligheden skal have adgang til deres papirer – i Ritt Bjerregaards tilfælde er det efter hendes død – ligesom det kan kræve en særlig ansøgning, hvis dele af indholdet er for følsomt eller problematisk i forhold til statens sikkerhed. Administrationen af privatarkiverne deler Rigsarkivet primært med Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsamling, som fokuserer på forfattere og kulturpersonligheder. Men de vil også gerne have dagbogen fra en ukendt mormor, hvis den giver et præcist tidsbillede. Forskningsbibliotekar ved håndskriftsamlingen Bruno Svindborg mener ikke, at noget kan være for privat til en statslig samling. “Hvis papirerne er knyttet til en person, der har haft betydning for Danmark, bevarer vi det, uanset om det er dokumentation af en spillegæld eller et brev til en elskerinde. Det væver sig jo ind i den samlede personlighed,” siger han og pointerer, at mange dokumenter har en klausul, så de først bliver tilgængelige om 40 år, når personen og vedkommendes nærmeste er borte. “Det er naturligt, at folk vil beskytte detaljer om de intime dele af deres liv. Så vil det vise sig, om fremtidens forskere finder det interessant.” Mødet med det smalle nåleøje Statens Museum for Kunst hører til de kulturinstitutioner, det er vanskeligere at give en gave. De modtager kunst fra privatpersoner, men kun mellem 5 og 10 værker hvert år ender inden for dørene. Ifølge museets samlings- og forskningschef, Peter Nørgaard Larsen, har politikken ændret sig: “Vi er meget selektive og mere kræsne, end vi var for 30 år tilbage. Da tog vi imod langt flere gaver, for der var en tendens til at tænke, ‘det værk kunne da også være rart at have’. I dag går vi stringent efter værker, der udfylder et hul i samlingen, eller nuancerer en kunstner, vi allerede har.” To Skagen-malerier af P.S. Krøyer, der kom fra arvingerne til kongelig kapelmester Georg Høeberg og hustruen Gerda, blev modtaget med


KRIGENS

AFTRYK

J.F.WILLUMSEN & JAN GRARUP

13.9.2014 -18.1.2015 WWW.JFWILLUMSENSMUSEUM.dK


“Hvis papirerne er knyttet til en person, der har haft betydning for Danmark, bevarer vi det, uanset om det er dokumentation af en spillegæld eller et brev til en elskerinde.” Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek

kyshånd. Det ene var et forstudie til “Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand” og belyste udviklingen af det færdige maleri, museet allerede havde i sin samling. Men Peter Nørgaard Larsens opgave er gerne at skulle levere en afvisning. I første omgang beder han folk om at sende et fotografi ind af værket. Ser det interessant ud, kommer han og en kollega forbi og kigger nærmere på det. Og så går de hjem og tænker sig om. “Det svære er at sige nej til folk. Der går ofte mange tanker forud, før de ringer til os og tilbyder det maleri, der har hængt i forældrenes stue. Så må man skuffe dem, og det er ikke rart. Jeg gør en del ud af at forklare de kunstfaglige kriterier, afslaget er baseret på.”

eller Louisiana, for det passer ikke ind hos os. Og det samme med en Rembrandt. Send den på auktion i stedet for.” Selvom Christian Gether forbeholder sig retten til at være kræsen med værker udefra, vil han gerne skabe en tættere dialog mellem publikum og museets personale: “Den besøgende skal føle, at han ejer museet. Det skal ikke være en katedral, hvor kun kunsthistorikere kan sige sandheden.”

På kunstmuseet Arken ligger værkmodtagelsen fra private ligeledes på et meget lille sted.

Men troen på det faglige personales evne til at vurdere suverænt, hvad der er væsentligt, præger stadig relationen mellem givere og kulturinstitutioner. Og institutionerne skal ikke være så bange for at flytte på den magtfordeling, mener lektor i antropologi Mads Daugbjerg.

“Vi tager i princippet aldrig imod gaver, som vi ikke har bedt om,” siger museets direktør Christian Gether, der dog fremhæver en donation af den svenske maler Hardy Strid for 15 år siden. Værkerne gik godt i spænd med den pop-eksistentialistiske kunst, Christian Gether ønsker, skal tegne Arkens samling. Man skal holde sin profil klar, mener direktøren.

“Folk vil gerne have mere gennemsigtighed i forhold til eksempelvis opbygningen af udstillinger. Kuratorerne må gerne fortælle om deres tvivl og detektivarbejde, så museumsfolk ikke bare er nogen, der siger ja til et forslag om en indlevering eller afviser den. Hvis de ikke skaber en vis nærhed til publikum, er risikoen, at folk føler sig fremmedgjort af de skriftkloge inde på museet.”

“Hvis der kom en og tilbød os et rigtig godt billede af Vilhelm Lundstrøm, ville jeg sige nej tak og henvise til Statens Museum for Kunst

Side 34 / KULTURKIK


TEMA EFTERÅR 2014

KRIG & FRED DEN SORTE DIAMANT SÆRUDSTILLING Ned med våbnene

4. september – 3. januar 2015. Man–lør kl. 10–19 Syv danskeres kamp for fred under 1. verdenskrig

MUSIK

Fyraftenskoncerter med Figura Ensemblet 23. september, 28. oktober og 18. november kl. 17-18 Tre temaer: Revolutionen, Slagmarken og Freden

Trio con Brio: Opbrud – 1914 lørdag 20. september kl. 17-18

Bl.a. Stravinsky, Ravel, Satie og Webern med danske og internationale gæstesolister

DiamantEnsemblet: Kvartet til tidens ende tirsdag 30. september kl. 20

Olivier Messiaens milepæl – skrevet og uropført i en fangelejr i 1941

ORD

Den store fortællings sammenbrud

11. september, 6. oktober, 3. november og 19. november kl. 19

Foredragsrække om bl.a. krigen i billeder og krigens kulturhistoriske konsekvenser

Krigsfanger på Det Kongelige Bibliotek 17. og 18. september kl. 15-18

To-dages seminar om dansk-russiske forhold under 1. verdenskrig

International Forfatterscene: Pierre Lemaitre torsdag 18. september kl. 20

Forfatteren til den prisvindende roman om to franske soldater efter 1. verdenskrig

Krigen 1864

24. september, 7. oktober, 14. oktober 18. november kl. 19

Krigen 1864 anskues gennem tre foredrag og en afsluttende debat

Læs mere på www.densortediamant.dk


Museumsarbejde

“Jeg elsker pillearbejde og at få lov at nørde.”

Side 36 / KULTURKIK


Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis & Fie Krøyer Dahl

KASPER KOPIERER NATUREN På Øresundsakvariet har en af medarbejderne et helt særligt blik. Med pensel, skuresvamp og saltsyre kan han forvandle grå beton til bolsjestribet granit, så både fisk og publikum tror, det er den ægte vare. Mød akvariedekoratøren Kasper. Kasper Nyberg holder skelettet frem i strakt arm. Et kæmpe sæt kæber med sylespidse tænder. Havtasken, der engang ejede det imponerende mundtøj, vejede vistnok 80 kilo. Nu er der kun knoglerne tilbage, som Kasper har renset for kød, skilt ad, afbleget og sirligt samlet igen, så de kan bruges i udstillingen på Øresundsakvariet, hvor han har sin daglige gang. “Det tog rimelig lang tid. Men jeg elsker pillearbejde og at få lov at nørde,” siger Kasper, hvis titel egentlig er akvariedekoratør. Men som de føromtalte præserverede skaldyr afslører, indebærer hans job en del mere end det at dekorere akvarier. Han reparerer også fiskenet og fanger småfisk i havnen eller på havet, når han sammen med kollegerne tager ud og samler tang eller sætter ruser fra museets kutter. Og han er med til at holde øje med de mange mindre akvarier ude bag kulisserne på museet. Her står de vandfyldte glasmontrer stablet som etagebyggerier i en storby og rummer blandt meget andet levende foder, hajæg og søstjerner. Det er også i baglokalet, at museets ansatte kan lette på låget til de mange forskellige udstillingsakvarier – dem, som publikum kan se – og fodre dyrene eller bare tjekke, at alt er, som det skal være. Et par gange om året hænder det, at et af akvarierne skal have ny indretning. Så er det Kaspers blik for detaljen, der er brug for.

Ved man ikke bedre, vil de fleste nok tro, at akvariemiljøerne på Øresundsakvariet er the real thing. Det ligner virkelig stenrev, skibsvrag, råddent træ og muslingebanker, når man kigger ind i de store og små tanke med Øresunds flora og fauna. Men det er beton. “Det kan tage op en til uge at bygge et af de store akvarier op, og det er vigtigt at få dannet sig et helhedsbillede, fordi konteksten har stor indflydelse på, hvordan hver enkelt akvarium opleves,” forklarer Kasper. Når han går i gang med en opgave, ser han derfor først på det lys, der er på selve akvariet og i dets omgivelser. Så laver Kasper en skitse og laver plads til bundsug, afløb, luftslanger og cirkulationspumper. De skal helst gemmes bag en løs dekoration, så de er usynlige, men tilgængelige. For at gøre opsatsen lettere laver han så en meget grov opbygning af dekorationen i flamingo. Det hele bygges nede i det tomme akvarium, og opsatsen skal limes godt fast. Derefter smører han dekorationsbeton udover. Først et lag, så et til lag. Det andet lag er det, man modellerer i. Nogle strukturer er bedst at lave, når betonen er halvtør, andre når den er helt stivnet. “Det handler allermest om at få overfladerne rigtige. At se grundigt på det, man skal efterligne, og så kan man formgive bagefter. Jeg har blandt andet taget en masse billeder af klipper på Bornholm for at forberede

mig,” fortæller Kasper, som med sine fire år på museet og en baggrund som rekvisitør på biografpremierer og rollespil efterhånden har en del erfaring udi kopieringens kunst. Han ved præcis, hvilken opvaskebørste eller skuresvamp der skal til for at opnå den rette struktur, og han klipper ofte sine pensler til, så de passer til forskellige formål. En af dem er fx perfekt til at male det særlige bolsjestribede granit, der findes ved halvøen Kullen i Sverige. Her er der et specielt havmiljø, som man kan opleve i et af akvarierne på museet. Andre pensler er gode til at male skår på en krukke eller årer i en træstub. Kaspers yndlingsakvarium er det allerførste, han lavede. Et lillebitte, lidt dunkelt et, hvor en håndfuld halvgennemsigtige rejer danser rundt. Op ad bagvæggen ligger brune, afrundede sten, og en konstant strøm af luftbobler stiger glimrende opad midt i det hele. “Det er noget med lyset,” siger Kasper, hvis man spørger, hvorfor akvariet er hans favorit. For det hele handler om lys, lige meget om det så er savgylter, søanemoner eller stenbidere, som spotten rammer. Lyssætningen er det sidste skridt, når man bygger et nyt akvarium – efter betonen er malet, eventuelle løsdele er monteret, og der er fyldt vand i. Og først når alt spiller, kan beboerne flytte ind. Og de er heldigvis ligeglade, om deres gulv er lavet af ægte granit, eller om det er Kaspers omhyggeligt kreerede kopi.


Cykeltur

Museumsbesøg på to hjul Hop på cyklen, og gør vejen til museet til en del af oplevelsen. KULTURKIK inspirerer til en efterårstur gennem by og skov på Vestegnen med vikingelandsbyer, åer og arkitektoniske perler. Tril forbi Kroppedal Museum, og se på stjerner i observatoriet, eller spis en økologisk sandwich ved Ballerup Museum. Sæt i gang!

Side 38 / KULTURKIK


Tekst: Julie W. Tovgaard. Illustration: Fie Krøyer Dahl. Tak til Peter Bendix og Cyklistforbundet


N

RUTE: ALBERTSLUND – BALLERUP Museer: Kroppedal Museum og Ballerup Museum / Længde: Cirka 16 km

S Hove å

Start fra Albertslund Station, og følg sporene langs Hedemarksstien væk fra København. Kør under jernbanen til højre efter Hyldagerskolen, og følg Store Vejleå op over Roskildevej, ned over markerne. Efter lidt tid kommer der en bakke op til Kroppedal Museum, som ligger omgivet af skov. Efter et besøg på Kroppedal fortsæt mod Ledøje. På venstre hånd er en eng med fredede orkideer og sjældne fugle. I Ledøje kan man køre forbi kirken, som er bygget i 1225. Læg mærke til, hvordan gårdene i byen stadig ligger rundt om gadekæret, hvor man typisk placerede dem i gamle dage. Fortsæt mod nord til Ormehøj – en gravhøj fra oldtiden, hvor mænd fra en fin slægt har været begravet. Der var oprindelig syv høje i området, hvoraf Nationalmuseet har udgravet fire.

Ø

V

Herringløse

Drej derefter til venstre ad Skebjergvej og efter en stund til venstre mod Pederstrup. Her ligger Ballerup Museum. Omkring museet er der mange forskellige bygninger, og det er hyggeligt at gå en tur i området, hvor man både kan klappe geder, se får på græs og komme ind i en stald med køer. Tæt på museet ligger Grantoftegaard, hvor man kan få en sandwich og lidt at drikke. Fra Pederstrup er der ikke langt til Ballerup Station, hvor man kan tage toget hjem.

1 Albertslund Hovedbibliotek tegnet af Henning Larsen i 2004 2 Albertslund Station 3 Statsfængslet i

Vridsløselille. Egon Olsens andet hjem!

4 Store Vejleå. Et godt

sted for lystfiskere

5 Kroppedal Museum

Ole Rømers 6

observatorium

7 Shelter og bålplads i skoven ved Kroppedal Museum 8 Vikingelandsbyen.

Historisk værksted

Side 40 / KULTURKIK

med udsigt over Store Vejleå Ledøje Plantage. 9 Oprindeligt kongens planteskole i 1784 10 Ledøje Kirke

med to etager. En til herskabet og en resten af menigheden

11 Grantoftegaards økologiske cafe og butik 12 Ballerup Museum 13 Landsbyen Pederstrup. Får og køer på græs 14 Ballerup Station

Sengeløse


Smørumnedre

Ballerup

13

12

14

S

11

12. BALLERUP MUSEUM Gadekær, geder, en gammel smed og en bondegård. På Ballerup Museum blander den ægte landsbyidyl sig med moderne udstillingsteknik. Spadser mellem de gamle bygninger, og få indblik i bondens liv og arbejde i forrige århundrede. Haven med roser, krydderurter og humle er en oplevelse i sig selv.

10

Ledøje

9

Vestskoven

Store Vejleå

8

7

5 6

5. KROPPEDAL MUSEUM Hør om astronomen Ole Rømer og bliv klog på den danske jernalder eller nyere kulturhistorie. På den nuværende udstilling “Finder I noget?” viser arkæologerne, hvad de har fundet på udgravninger gennem de seneste år. I efteråret inviterer Kroppedal også til stjerneaftener, hvor man kan kigge på stjernehimlen med rigtigt udstyr.

4

Albertslund

Motorring 4

3

S 2 1


MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Museer som sovemedicin Egentlig orker journalist Martin Krasnik slet ikke at gå på museum. Der er dog et par stykker, som han godt gider besøge.​

– Hver sommer tog jeg som barn med min familie på Skagens Museum. Vores sommerhus lå ikke så langt derfra, og det er det museum, jeg har besøgt flest gange. Nu er det mange år siden, jeg har været der. Men det har gjort stort indtryk på mig, fordi der er så fantastiske malerier og vilde historier om, hvordan livet har været engang. Om død og ulykke og fattigdom. Det var det store drama. Der er nærmest reportage-elementer i Skagens-malerierne. Jeg havde flere yndlingsbilleder, og det var alle sammen nogle, hvor der skete noget forfærdeligt. Der er selvfølgelig “Den druknede”, hvor en fisker lige er blevet slæbt ind og ligger livløs på et bord i sit fiskerkluns, og de sørgende sidder rundt om ham. Det kan jeg huske. Jeg er sikker på, at jeg har hadet hvert besøg og kedet mig og været ved at dø af træthed og anstrengelse, fordi jeg grundlæggende ikke gider gå på museum. Men i det store perspektiv tænker jeg, at de der somre på Skagens Museum betød noget. Malerierne, stemningen i dem, farverne og lyset – alt det, som skagensmalerne kunne. På en måde blev det en slags malerier af mine ferier i Nordjylland dengang i 1970’erne. Det var jo det samme lys, jeg selv kunne se nede på stranden ved vores sommerhus, som var gengivet i motiverne. – Grundlæggende fungerer museer bare ikke, synes jeg. Alt det med at gå ind i et stort hus, hvor man har samlet en masse kunst. Jeg reagerer helt fysisk på det. Jeg bliver så søvnig og træt i benene. Jeg orker næsten ikke at slæbe mig rundt, og når jeg har gået 20 meter, begynder jeg at lede efter cafeen. Jeg tror, der er virkelig mange mennesker, som har det sådan. For det første fordi det er så overvældende med alle de indtryk, man pludselig bliver udsat for. For det andet fordi det næsten altid er så kedeligt formidlet. Det hænger jo bare der på væggen. Det er dødt. Det er ligesom på Louvre, hvor man bare ved tanken om at skulle derind bliver overvældet af træthed. Man har lyst til at lægge sig til at sove i cafeen. Så kæmper man sig frem til Mona Lisa. Og så hænger hun bare der. Side 42 / KULTURKIK


Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis

– Jeg kommer ofte på Statens Museum for Kunst med min datter, som elsker at rende rundt derinde. Der hænger alle de mange smukke malerier, og måske er jeg bare for sensitiv, men det bliver for meget. Jeg ville hellere bare se på et. Det burde være sådan, “i dag har vi hængt det her ene billede op”. Så kan man komme og se på det. Det ville give meget bedre mening.

“Man kan jo ikke sætte en moderne politiker op på en hest. Selvom det kunne være ret sjovt.”

– Der er selvfølgelig også museer, hvor jeg ikke får det sådan lige med det samme. Louisiana for eksempel. Der kan man jo bare tage op og være. Eller National Portrait Gallery, som er en del af National Gallery i London; det er genialt, fordi det kun er portrætter. Jeg elsker portrætter. Det er sikkert, fordi jeg er sådan en gammel avismand. Man kan illustrere alting i verden med et ansigt. Det er et pissefedt museum. Portrætter af politikere og adelige er noget af det sjoveste, der findes. Det er jo portrætter af magt. Man kan næsten altid aflæse kampen mellem kunstneren og den portrætterede. Der er utroligt meget dejligt anstrengt energi. Jeg tager altid på National Portrait Gallery, når jeg er i London. Det er ikke så stort, så man kan hurtigt gå videre ind i cafeen og spise kage uden dårlig samvittighed. – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er vores egen udgave af National Portrait Gallery. Det er fedt af alle de samme grunde. Og så er der så smukt. Og det er overskueligt. Der hænger alle portrætterne af kongefamilien helt tilbage til, jeg ved ikke hvornår. Det er fantastisk at se, hvordan vores billeder af magt ændrer sig fra årti til årti og århundrede til århundrede. Hvordan konger og regenter ser ud, og hvordan situationer og rekvisitter skal illustrere deres magt. Jo tættere vi kommer på nutiden, jo mere er vi nødt til at skjule magten. Så må det ikke være for indlysende, at det er et menneske, der bestemmer over os. Man kan jo ikke sætte en moderne politiker op på en hest. Selvom det kunne være ret sjovt. Martin Krasnik. 42 år. Forfatter og journalist på DR.


EROTISKE FOTOGRAFIER Ny udstilling om erotiske fotografier i perioden 1914 - 1918

POLITIMUSEET FÆLLEDVEJ 20, 2200 KØBENHAVN N TLF. 35 36 88 88

Udstillingen har åbent fra 6. september 2014

SOM FORVANDLET ANTIK SKULPTUR I FARVER 13.09. – 07.12. 2014 www.glyptoteket.dk


Det sker

Udvalgte udstillinger og arrangementer i efteråret 2014.

Under Søndermarken på Frederiksberg ligger det gamle vandreservoir Cisternerne, der indtil 1933 forsynede hovedstaden med drikkevand. I 1983 blev det tømt, og nu fungerer de store sale som museum og udstillingsrum, hvor forskellige kunstarter får lov at udfolde sig. Fra loftet hænger drypsten, og låner man en lommelygte ved indgangen, kan man gå på opdagelse mellem de flotte formationer.


Udstillinger

GRATIS

Danskere i den store krig Udvalgte udstillinger i efteråret Folkedragter til hverdag og fest Indtil 7. september/Ballerup Museum Find ud af, hvordan folk gik klædt i de forskellige egne af Danmark for 200 år siden, når Ballerup Museum viser dukker iklædt kopier af danske egnsdragter fra 1700 og 1800-tallet. Udstillingen sætter også fokus på Ballerup Museums samling af huer og guldnakker. Entre: 30 kr. Under 18 år gratis

Indtil 18. september/Rigsarkivet Det 20. århundrede rejste sig fra asken efter første verdenskrig, og krigen lagde kimen til både anden verdenskrig og den kolde krig. Danmark var neutral, men alligevel mistede tusindvis af danskere livet som direkte resultat af konflikten. Mød danskerne i “Den store krig” i Rigsarkivets udstilling, og opdag krigens mange spor i arkivet. Entre: Gratis

Gay Greenland Indtil 5. oktober/Nordatlantens Brygge Gay Greenland er den første visuelle dokumentation af homoseksualitet i Grønland. Fotoudstillingen består af 61 kvadratiske portrætter af homoseksuelle grønlændere. Billederne blev alle taget under Nuuk Gay Pride 2011 og 2012 af fotograf Jørgen Chemnitz. Entre: 40 kr. Under 12 år gratis

GRATIS

Kend din politiker

KULTURKIK ANBEFALER

Indtil 19. september/Greve Museum Hvad gemmer der sig bag politikerne i Greve Byråd? Hvem er deres familie? Hvad laver de i deres fritid? Og hvad er deres yndlingsfilm og -musik? Det er nogle af de spørgsmål, der besvares på bannerudstillingen om det nye byråd. Entre: Gratis

Secret Garden – ny kunst i barokhaven Indtil 19. oktober 2014/Gl Holtegaard I 1756 anlagde Lauritz de Thurah Gl Holtegaards barokhave efter alle kunstens regler. Her skulle fornuft og følelse gå op i en højere enhed, når kunsten mødte naturen. I 2014 giver museet de Thurahs vision nyt liv, når danske kunstnere indtager barokhaven med skulpturer, installationer og projekter. Gå på opdagelse i udstillingen Secret Garden, og oplev ny dansk kunst fra sin mest nytænkende kant. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis

Stenens hjerte Indtil 21. september/Dansk Arkitektur Center Arkitektur handler om at skabe rammer for menneskers liv og oplevelser – rammer for den strøm af lys, energi, stof og mennesker, som er livets puls. Det er grundpåstanden i udstillingen “Stenens hjerte – Close up III: Lundgaard & Tranberg”, som er tilrettelagt af videnskabsformidler og forfatter Tor Nørretranders. Entre: 40 kr. Under 15 år gratis

Emilius Bærentzen – en portrætkunstner i guldalderens Danmark

KULTURKIK ANBEFALER GRATIS

Tapet i tiden Indtil 14. september/Nationalmuseet Nationalmuseet viser kunstnertapeter fra perioden 1930-1965 og sætter fokus på tidens idealer inden for mønsterverdenen og på det særlige samarbejde, der i de år fandt sted mellem tapetfabrikker, kunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter. Målet var at hæve kvaliteten i den danske tapetproduktion og at udvikle mønstre, der passede til tidens moderne arkitektur og design. Entre: Gratis Side 46 / KULTURKIK

Indtil 30. september/Teatermuseet i Hofteatret På Teatermuseet i Hofteatret er en stor og væsentlig del af Emilius Bærentzens værker samlet for første gang i samme udstilling. Hans smukke portrætter forestiller guldalderens store personligheder. Entre: 40 kr. Under 18 år gratis

I verdenskrigens skygge 1. september – 1. oktober/Helsingør Bymuseum Under begge verdenskrige slap Danmark forholdsvis billigt, og i nyere tid har Danmark kun deltaget i krige langt væk fra vores eget lille land. Alligevel har krigene påvirket både nationen og dens borgere, og udstillingen vil lade nogle af de røster, der har lydt de seneste 200 år, fortælle om dagligdagen og den krig, de oplevede. Entre: 30 kr. Børn gratis

GRATIS / FOR BØRN

Bygning og by – kirkens kvarter

KULTURKIK ANBEFALER

Fotos fra #Nycirkus Indtil 9. oktober/Cirkusmuseet I foråret 2014 fulgte fotografen Andreas Bergmann Steen en række danske nycirkusartister i forbindelse med træning og forestillinger. Det er der kommet en lang række udtryksfulde fotografier ud af. Udstillingen giver publikum chancen for at danne sig et indtryk af, hvad nycirkus er for størrelse. Entre: 50 kr. Under 18 år gratis

Fortællinger i træ Indtil 19. oktober/Esrum Kloster & Møllegård “Fortællinger i træ” sætter fokus på den figurative billedskærertradition og træet som kunstnerisk materiale. Den bringer den danske billedkunstner Søren Assenholt i dialog med træfigurer fra Esrum Klosterkirke og andre kirkelige træskulpturer fra senmiddelalderen. Entre: 75 kr. Børn 35 kr.

Indtil 19. oktober/Domkirkens Museum Blikket rettes fra kirken og ud i byen for at opleve, hvor tæt kirken og København er spundet sammen i et samliv i gode og i svære tider. Der er linjer til skoler og universitetet, til kongehus og domhus, til det åndelige og det merkantile. Entre: Gratis GRATIS

Helsingørtapetet – broderede livshistorier 5. september – 26. oktober/Furesømuseer – Immigrantmuseet Det 31 meter lange Helsingørtapet er broderet af flygtninge- og indvandrerkvinder. Igennem broderierne fortæller kvinderne om livet i deres hjemlande, om mødet med Danmark og dansk kultur, da de kom til landet i 1970’erne og 1980’erne. Entre: Gratis


GRATIS

Politiskolen 100 år 1. oktober – 1. november/Politimuseet I anledning af, at Politiskolen fylder 100 år, giver Politimuseets nye særudstilling et indblik i en af landets mest barske uddannelser – politiuddannelsen – og viser, hvordan uddannelsen igennem de seneste 100 år har udviklet sig fra en primitiv “udsmideruddannelse” til akademisk disciplin. Entre: Gratis GRATIS

Skulptur 2014 Extra – en udstilling i museets have Indtil 2. november/Greve Museum Greve Museums have og gårdsplads danner hele sommeren ramme om en skulpturudstilling lavet i samarbejde med Kunstforeningen Køge Bugt og en række professionelle danske billedkunstnere fra tre generationer. Entre: Gratis GRATIS

Skoven: Romantik eller fitness? 2. september – 16. november/Furesømuseer – Mosegaarden Hvordan har skovene i Furesø Kommune været brugt, og hvilke forestillinger og opfattelser har været knyttet til disse grønne områder? Skoven kan opfattes både som et særligt åndfuldt sted, som i romantikken i 1800-tallet, og som ramme om hård motion. Men er det åndelige det højeste mål, eller er et højt kondital det vigtigste for os i dag? Entre: Gratis

PÅ GRÆSK! 11. september – 13. december/ Thorvaldsens Museum Udstillingen “PÅ GRÆSK!” skildrer følgerne af det skelsættende nybrud, der skete i dansk skulptur i 1890’erne. Mens Bertel Thorvaldsen tog sit kunstneriske afsæt i den klassiske græske kunst, var det nu den tidligere og mere “primitive” arkaiske kunst, der kom i fokus. Entre: 40 kr. Under 18 år gratis

Venedigsyndromet – storhed og fald i kunstens Venedig

På sporet af antikkens farver 13. september – 7. december/Ny Carlsberg Glyptotek Efterårets store særudstilling på Glyptoteket vender op og ned på forestillingen om antikkens hvide verden. På baggrund af banebrydende forskning og med godt 120 originalværker og rekonstruktioner, heriblandt en lang række prominente indlån fra museer i ind- og udland, viser udstillingen på Glyptoteket, at der var anderledes drøn på farverne i antikkens skulpturer. Entre: 75 kr. Under 18 år gratis

1864 – afslutning og begyndelse Indtil 30. december/Tøjhusmuseet Få begivenheder har sat sig så dybe spor i vores fælles erindring som krigen i 1864. Nederlaget er blevet kaldt smerteligt og traumatisk, og de, der oplevede det, blev mærket for livet. Men var nederlaget også afslutningen på det “gamle” Danmark og begyndelsen til det moderne samfund, vi kender i dag? Entre: Gratis

KULTURKIK ANBEFALER

Indtil 14. december/Gl Holtegaard Oplev fortællingen om Venedigs dramatiske historie og om de mange kunstnere, som fra 1700-tallet til i dag har portrætteret den magiske by. Udstillingen berører Venedigs storslåede arkitektur, fantastiske fester og gådefulde stemninger, men afslører også de mindre flatterende sider af byen. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis

GRATIS

Keramik i alle farver

Anskuelig og livlig fortælling Indtil 19. december/Ballerup Museum I år kan den danske folkeskole fejre 200-års jubilæum. I anledning af jubilæet udstiller Ballerup Museum en del af museets store samling anskuelsestavler. Oplev de fine tavler med motiver fra dyreriget og bibelhistorien, og bliv klogere på anskuelsesundervisning og almueskoleloven fra 1814. Entre: 30 kr. Under 18 år gratis

Christian Lemmerz – “Andante” Indtil 30. november/Cisternerne Udstillingen “Andante” er skabt specielt til Cisternerne af billedkunstneren Christian Lemmerz. Den fremstår som en stor levende skulptur – et hav af stearinlys, der belyser og iscenesætter stedets dramatiske fremtoning. Entre: 50 kr.

GRATIS

KULTURKIK ANBEFALER

1814 – spillet om Danmark og Norge 19. september – 31. december/ Det Nationalhistoriske Museum Særudstillingen “1814 – spillet om Danmark og Norge” vises i anledning af 200-året for Danmarks afståelse af Norge. Udstillingen er udarbejdet i samarbejde med Norsk Folkemuseum og giver et indblik i, hvad der skete før, under og efter 1814. Entre: 75 kr. Børn 20 kr.

The World in the Viking Age

KULTURKIK ANBEFALER GRATIS

Under Fælles Flag Indtil 30. december 2014/Orlogsmuseet I 2014 er det 200 år siden, Danmark og Norge blev to nationer. I århundrederne før 1814 var flåden en forenende faktor i kongeriget Danmark-Norge. Flåden sejlede både i fredstid og i krig, og om bord på skibene samarbejdede danske og norske søfolk både i den almindelige daglige tjeneste og i dramatiske søslag. Udstillingen spørger ind til, hvordan livet til havs var for søheltene såvel som sømændene. Entre: Gratis

Indtil 31. december/Vikingeskibsmuseet Særudstillingen “The World in the Viking Age” sætter vikingetiden i et nyt, globalt perspektiv og fortæller en verdenshistorie om skibe, mennesker og ting på rejse. Skibe med sejl gør det muligt at nå verdener langt væk, og nye, sammensatte kulturer og byer, netværk og fællesskaber opstår. Entre: 115 kr. Under 18 år gratis

Indtil 31. december/Kroppedal Museum Kroppedal Museum viser Danish Modern fra 1950’erne – en periode med stor produktion af keramik med ler fra blandt andet Taastrups undergrund. Kunstnere og virksomheder som Quistgaard og Eslau, Syberg, Brack & Sønner, Bjørn Wiinblad og Morten Mortensen er nogle af dem, som har sat et stort præg på dansk keramik nationalt og internationalt. Entre: Gratis GRATIS / FOR BØRN

Ishøj Pop-Up Museum 3. oktober – 31. december/Kroppedal Museum I tre måneder popper et nyt kulturhistorisk museum op i Ishøj Bycenter. Museet er blevet til i samarbejde med borgere og vil fortælle historien om det moderne Ishøj. Det er historien om en forstad, der rejste sig på bar mark og blev hjemsted for mere end 20.000 mennesker med 114 forskellige nationaliteter. Udstillingssted: Ishøj Bycenter v. Stationstorvet. Entre: Gratis FOR BØRN

Drømmen om en by Året ud/Københavns Museum Rummet “Drømmen om en by” er et eldorado af muligheder for at slippe kreativiteten løs. Det er skabt af Shane Brox, den kendte børnetv-vært, som er mester i kreative projekter designet til at inspirere børn og voksne til at lege og fantasere sammen. Byg fremtidens huse, miljøvenlige skyskrabere eller grøntsagshaver i storbyen med tusindvis af LEGO-klodser. Entre: 40 kr. Under 18 år gratis


Udstillinger

Byens natur Året ud/Københavns Museum Kom med en tur i parker, nyttehaver, på altaner, i kolonihaver, til grønne happenings og tilbage i tiden, hvor køer i tusindvis stod opstaldede i byen. Naturen har altid været en del af byen, men dens betydning har konstant ændret sig. I dag er byens natur igen et varmt emne i alverdens storbyer, og denne udstilling debatterer, hvad man skal bruge naturen i byen til i dag. Entre: 40 kr. Under 18 år gratis

Ned med våbnene 4. september – 1. januar 2015/Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek 2014 er 100-året for første verdenskrigs udbrud. “Ned med våbene” fokuserer med en række personlige eksempler på krigsmodstandens dilemmaer. Gennem kendte og ukendte personer præsenteres publikum for de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse. Entre: 40 kr. Under 16 år gratis GRATIS

Skolen i 200 år – fra tavle til iPad

KULTURKIK ANBEFALER GRATIS / FOR BØRN

Min farfars posthus 1. september – 31. december/ Post & Tele Museum Træd ind i en levende fortælling om livet som landpost i den lille by på Lime på Djursland. Udstillingen er baseret på Ann Rasmussens barndomserindring om sin farfar, landpost Johannes Rasmussen, og livet i hans hjem. Et hjem, som i dagtimerne forvandlede sig til posthus for hele lokalsamfundet. Entre: Gratis

Indtil 4. januar 2015/Greve Museum Med fokus på de lokale skoler i Greve ser udstillingen på de seneste 200 års udvikling inden for skolevæsenet. Udviklingen belyses igennem fire temaer: 1800-tallets landsbyskole, centralskolen fra 1954, kommuneskolerne i 1970’erne og fremtidens folkeskole. Entre: Gratis

Side 48 / KULTURKIK

Foto: SMK

Året ud/Post & Tele Museum Træd direkte ind i mobiltelefonens verden. Udstillingen er designet som et stort spil, hvor man kan lege sig til ny viden om sin mobiltelefon. For hvordan er det lige, en sms finder frem til modtageren? Hvordan kan skærmen mærke, når man rører den, og hvorfor ved mobiltelefonen hele tiden, hvor i verden den er? Entre: Gratis

Rasmus Klump på udstilling Indtil 4. januar 2015/Storm P. Museet Tag familien under armen, og gå på opdagelse i Rasmus Klump-universet. Museet viser originaltegningerne af en af dansk tegneseries absolut største succeser både herhjemme og i udlandet og fortæller om serien fra dens begyndelse som voksenserie i 1950’erne til det børneunivers, bjørnen med smækbukserne er i dag. Entre: 45 kr. Under 18 år gratis

Spis ordentligt 14. november – 6. januar 2015/ Helsingør Bymuseum Julen er gaver og familie – men den er også mad. Lang tid før pakker blev en del af børnenes jul, var julen allerede mavens fest. Bliv klogere på forskelle og ligheder i juletraditioner lige fra middelalderens menu på højbordet over renæssancens skueretter til det 20. århundredes Bo Bedre-jul. Entre: 30 kr. Børn gratis

KULTURKIK ANBEFALER Biography

19. september – 4. januar 2015/Statens Museum for Kunst Oplev værker, der overrasker, chokerer og vender verden på hovedet – fx en gigantisk boligblok med komplet indrettede lejligheder og totalinstallationer, der byder på alt fra drømmesyn til socialkontorer – når den dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset indtager SMK. Entre: Se www.smk.dk

Manets Goya. Grafik Indtil 18. januar 2015/Statens Museum for Kunst Oplev en udstilling om overensstemmelser mellem to mastodonter i kunsten, og kom helt tæt på grafiske værker af Édouard Manet, når SMK sætter spot på den påvirkning fra Francisco Goya, man kan spore i dem. Udstillingen rummer blandt andet værker, som viser kunstnernes fælles fascination af voldelige episoder i tyrefægtning og krig. Entre: Se www.smk.dk

Under fjerne himmelstrøg 7. september – 18. januar 2015/ Nivaagaards Malerisamling Guldalderkunstneren Martinus Rørbye var glad for at rejse, og uanset hvor han befandt sig, udførte han et væld af skitser og tegninger, som senere indgik i hans malerier. Se værkerne fra Rørbyes talrige rejser, når de vises på Nivaagaard. Entre: 80 kr. Under 18 år gratis

Carl Larsson. Det gode liv 26. september – 11. januar 2015/ Ordrupgaard Carl Larsson er kendt og elsket for sine idylliske akvarelskildringer af familielivet i hjemmet i Sundborn i Sverige. Med udstillingen “Carl Larsson. Det gode liv” fastslår Ordrupgaard hans status som en af de største nordiske kunstnere gennem tiden. Udstillingen viser en perlerække af Carl Larssons bedste værker og sætter fokus på hans enorme betydning for skandinavisk boligkultur. Entre: 110 kr. Under 18 år gratis

Bakkehusportrætter

GRATIS / FOR BØRN

Ind i mobilen

FOR BØRN

4. oktober – 11. januar 2015/ Bakkehusmuseet I denne poetiske fotoudstillinger er fotografen Stuart McIntyre dykket ned i Bakkehusmuseets skatkammer af forfatterportrætter. Udstillingen er en stemningsfyldt levendegørelse af portrætbuster fra museets samlinger, som i McIntyres fotografier fremstår på en ny og overraskende måde. Entre: 45 kr. Børn gratis

Holberg – til tiden Indtil 15. januar 2015/Teatermuseet i Hofteatret “Holberg – til tiden” i Teatermuseet i Hofteatret er en anderledes udstilling om Ludvig Holberg, så det kan både ses og høres, hvor jordnær og visionær han var – og hvor aktuel han stadig er i vores tid. Entre: 40 kr. Under 18 år gratis

KULTURKIK ANBEFALER Musée Islandique

15. november – 18. januar 2015/ Nordatlantens Brygge Raceteori, storpolitik, kolonihistorie og konceptkunst – velkommen til Ólöf Nordals “Musée Islandique”. Umiddelbart ligner den islandske kunstners værker flotte fotoer af gammelt arkivmateriale. Og det er egentligt også umiddelbart, hvad det er. Men det er først, når det går op for en, hvilke arkiver der er tale om, og hvilken hensigt der var med indsamlingerne af materialet, at værkernes dybde giver sig til kende. Entre: 40 kr. Under 12 år gratis

Heerup highlights 18. september – 18. januar 2015/ Heerup Museum Heerup Museums egen samling rummer en lang række værker fra kunstnerens lange og produktive karriere. Udstillingen viser både malerier, skulpturer, tegninger og grafik og er bygget op omkring centrale tematikker i Heerups kunst. Entre: 45 kr. Under 16 år gratis


Besøg Musikmuseet i flotte, nye lokaler i det tidligere Radiohus Åbner 12.09.14

Paradis i Helvede 10.09 – 27.09.14 Et tragikomisk krigsdrama om 1. Verdenskrig i bedste Dario Fo-stil billetten.dk

07.02.14 — 30.12.14

Industrien i det grønne og søndagsomvisninger i Brede Hovedbygning

Det sker Særudstillinger 08.02.14 – 01.03.15 Edderkoppekvindens spind 14.06.14 – 14.09.14 Tapet i Tiden 04.10.14 – 22.02.15 Pels – Liv og død 08.11.14 – 01.03.15 Mennesker i krigen - 1864 Læs hele programmet på natmus.dk eller følg os på Facebook

Under fælles flag Under a Common Flag Fra / From

22.05.14 Afslutning og begyndelse? Gratis adgang / Free admission

Gratis adgang / Free admission


Udstillinger Krigens aftryk – sorthvide billeder af krig

Side 50 / KULTURKIK

Fra 12. september/Davids Samling Særudstillingen består af billeder fra Tyrkiet taget af den danske fotograf Finn Larsen mellem 1983 og 2013. Med en høj grad af empati og et sikkert blik for motivet formår Finn Larsen på sin helt egen måde og med sit eget karakteristiske billedsprog at nuancere den traditionelle opfattelse af Tyrkiet, dets befolkning og dets kulturelle træk. Entre: Gratis

Skål!

“En rekrut fra 64” – tegninger af Frants Henningsen

Indtil 1. februar 2015/Designmuseum Danmark Særudstilling om arkitekten Kaare Klint (1888-1954), som var dansk møbelkunsts grand old man. Han dannede skole for flere generationer af danske møbelformgivere og banede dermed også vej for fænomenet – og eksporteventyret – Danish Modern, der gjorde danske kvalitetsmøbler kendt over hele verden. Entre: 90 kr. Under 26 år gratis

Rejse i Tyrkiet. Fotografier af Finn Larsen

3. oktober – 6. april 2015/ Arbejdermuseet Forstaden på godt og ondt – før, nu og i fremtiden. Udstillingen fortæller om de mennesker, som planlagde, lovgav, byggede, var idealistiske, spekulerede, arbejdede og ikke mindst boede og fik et liv i de nye forstæder. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis

10. september – 1. februar 2015/ Revymuseet Den ærke-frederiksbergske Café Intime har siden første verdenskrig været rammen om såvel intime stunder som spraglet kabaret. Udstillingen, som åbner i forbindelse med Golden Days Festival, fortæller historien om dette særlige sted. Entre: 45 kr. Under 18 gratis

Øvelse gør mester

Pels

Forstaden – elsket og udskældt

Intime stunder

KULTURKIK ANBEFALER

GRATIS

4. oktober – 22. februar 2015/ Nationalmuseet Udstillingen viser historiske og moderne pelsdragter fra den nordlige halvkugle, men er også et forum for nutidens debat om pels. Udstillingen diskuterer emner som dyrevelfærd, oprindelige folks rettigheder, luksusforbrug og økonomi. Entre: Gratis

13. september – 18. januar 2015/ J.F. Willumsens Museum Se den ellers så farveglade Willumsens i sort-hvide skildringer af første verdenskrigs chokerende brutalitet, og oplev samtidig et udvalg af grafiske værker fra begyndelsen af 1800-tallet af kunstnerens store inspirationskilde, Goya, samt en række fotos fra en af verdens bedste krigsfotografer, Jan Grarup. Entre: 50 kr.

18. september – 1. februar 2015/ Den Hirschsprungske Samling Udstillingen belyser Frants Henningsens illustrationer til Peter Frederiks Rists bog “En rekrut fra 64”, som er en levende skildring af slaget ved Dybbøl i 1864. Entre: 75 kr. Under 18 år gratis

GRATIS

KULTURKIK ANBEFALER

Cooper & Gorfer: The Weather Diaries November – februar 2015/Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Den amerikansk/østrigske kunstnerduo Cooper & Gorfers fotografier befinder sig inden for en narrativ tradition med rødder i 1700- og 1800-tallets malerkunst. De er kendt for deres eventyrligt fabulerende billeder, som iscenesætter et bestemt steds kultur og dens betydning for de mennesker, der lever der i dag. Entre: 40 kr. Under 16 år gratis

Tyk og fed på krigen – Gullaschbaroner i Storm P.s streg 5. september – 7. februar 2015/ Storm P. Museet Oplev den unge Storm P.s barokke og pågående satiretegninger fra tiden under første verdenskrig, hvor han skabte nogle af sine skarpeste illustrationer. Museet stiller skarpt på denne tid, hvor især de nyrige “gullaschbaroner” stod for skud. Entre: 45 kr. Under 18 år gratis

29. november – forår 2015/ Rudersdal Museer Med udstillingen “Dansk alkoholkultur – Fest, fællesskab, fordærv” fortælles historien om alkoholens kulturhistorie, selskabelighed, kroer, beværtninger og restauranter. Hør om bondegårdenes ølbrygning, den fattige mands snaps, whiskybæltet, sjusser, shots og sauvignon og ikke mindst om druk, delirium og død. Entre: 20 kr. Under 18 år gratis

Klap en robot 12. september – 16. august 2015/ Danmarks Tekniske Museum På Danmarks Tekniske Museums beskæftiger særudstillingen “Robot” sig med temaet historisk, nutidigt og fremtidigt, i fiktionen og i virkeligheden, samt med de etiske aspekter af anvendelsen af robotter. Prøv at klappe en “levende” robotsæl, og se industrirobotter i arbejde. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis

KULTURKIK ANBEFALER GRATIS

Permanent udstilling på Musikmuseet Fra 11. september/Musikmuseet Musikmuseet er flyttet til flotte, nye lokaler i det tidligere Radiohus på Frederiksberg og udgør nu et unikt kulturtilbud for alle med interesse for musik og musikinstrumenter. I museets faste samling kan man opleve instrumenternes mangestrengede historie fra antikkens vestlige musikkultur til dansk musikliv i det 19. århundrede og elektroniske instrumenter i det 21. århundrede. Entre: Gratis


Gratis legeland For børn mellem 3 -10 år

Købmagergade 37 · Åbent alle dage 10-16 · www.ptt-museum.dk


Arrangementer Udvalgte arrangementer i efteråret

SEPTEMBER En håndfuld støv 5.-18. september (undtagen 10. og 15. september)/Cisternerne Med titlen “En håndfuld støv” er T.S. Eliots ikoniske kæmpedigt “The Waste Land” nyoversat og vakt til live af Vontrapp med en spektakulær performanceinstallation i Cisternernes rå og sanselige undergrundsunivers. Entre: 90-125 kr.

Farmer’s market – vild med mad 7. september kl. 10-16/Dansk Jagtog Skovbrugsmuseum En smeltedigel af gode lokale råvarer og spændende gastronomi. Levende køkkener, hvor der leges med råvarerne, prøves grænser af, og nye ideer bliver skabt. Se spændende kokke, smed et grillspyd, eller se pileflettere lege med naturens materialer. Entre: 70 kr. Under 18 år gratis

Møbelskitser, minefare og Men of War

10. september kl. 16.30-17.30/ Designmuseum Danmark Hør beretningen om første verdenskrig som dansk møbelkunsts founding father, Kaare Klint, oplevede den om bord på S/S Tranquebar på sin rejse til Java i efteråret 1914. På særomvisningen bliver Klints dagbog genfortalt. Entre: 90 kr. Under 26 år gratis

Klovnen Tapé 8.-11. september kl. 10/Cirkusmuseet Oplev en enestående forestilling rettet mod de 2- til 6-årige. Klovnen Tapé er en fantastisk artist og performer, der behersker alt fra den ypperligste akrobatik til den morsomste mimik. Forestillingen er afdæmpet, så børn ned til 2 år også kan få en god oplevelse. Entre: 20 kr.

FOR BØRN

Mød soldaterne på Mosede Fort

Sorte lister og hemmelige telegrammer

FOR BØRN

Troppetransport med veterantog 6.-7. september kl. 10-17/Mosede Fort, Danmark 1914-18 Pak vadsækken med madpakke og soldaterbog, og hop om bord på veterantoget fra starten af 1900-tallet, når troppetransporten går mod Mosede Fort. Hør om de 60.000 soldater, der under krigen rejste fra alle hjørner af Danmark og til hovedstadsområdet for at forsvare Danmarks neutralitet. Kl. 10 og 14 er der afgang fra København H. Entre: Se www.danmark1914-18.dk FOR BØRN

Åben boplads 7. september kl. 11-16/Vedbækfundene, Rudersdal Museer Tag familien med på en tur til jægerstenalderen. Besøg Åben boplads på Vedbækfundene ved Gl Holtegaard. Deltag i de forskellige arbejdende værksteder, hvor børn og voksne kan være med til at fremstille genstande som dem, der blev brugt i jægerstenalderen. Entre: 75 kr. Side 52 / KULTURKIK

GRATIS

Foredragsrække: Danske soldater, granatchok og PTSD 9.-11. september kl. 17-18/Rigsarkivet Rigsarkivet afholder en foredragsrække med udgangspunkt i en særudstilling om de danske soldater, der deltog i første verdenskrig. Hør om slægtsforskning i krigens soldater, om krigsoplevelser og granatchok og om oplevelser på Balkan i 1992 og livet med PTSD. Se program på www.sa.dk. Entre: Gratis

Davids Bazar 10. september kl. 19/Davids Samling Jørgen Bæk Simonsen, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, fortæller med foredraget “Lawrence of Arabia og den arabiske revolte under første verdenskrig” om, hvordan den osmanniske sultan lod en jihaderklæring udsende, der opfordrede alle muslimer til at støtte sig i krigen mod England og Frankrig. Entre: 50 kr.

11.-14. september/Storm P. Museet I det flotte Spejltelt på Frederiksberg Runddel kan man under Golden Days Festival opleve alt fra performance-lectures, kabaretaften, kvindemøde og argentinsk tango til artistworkshop, cirkusforestilling og Frederiksberg-quiz. Entre: Gratis

13. september kl. 10-16/Industrimuseet Frederiks Værk Soldater i historiske uniformer fra 1864 slår lejr på museet. De vil marchere i byens gader, skyde med sort krudt og stege flæsk over åben ild. Oplev eksperimenter med krudt, skydebomuld og andre eksplosive sager i det gamle Trækulsbrænderi. Gratis omvisninger. Entre: 50 kr. Under 18 år gratis

GRATIS / FOR BØRN

KULTURKIK ANBEFALER

Spejlteltet på Runddelen

Krudtværksfestival

FOR BØRN

8. og 15. september kl. 14-15.30/ Post & Tele Museum Under første verdenskrig udvikledes hemmelige overvågningssystemer, og på Post & Tele Museum fortælles der om farlige beskeder, standsede telegrammer og sorte lister over suspekte afsendere. Et arrangement henvendt til bedsteforældre, forældre og børn. Entre: Gratis

GRATIS / FOR BØRN

KULTURKIK ANBEFALER GRATIS

Foredragsaftener om første verdenskrig 11. september kl. 17-18 og 18. september kl. 17-18/Københavns Museum To foredrag med henholdsvis Jytte Nielsen fra Kvinfo om kvindebevægelsen, stemmeretten og Danske Kvinders Fredskæde, og med museumsinspektør Jakob Parby, der taler om flygtninge, indvandring og kulturmøder i København. Entre: Gratis GRATIS

Krigen og kunsten på Tøjhusmuseet 11. september kl. 17.30-19/ Tøjhusmuseet Det siges, at kunstnerne er samfundets seismografer, der opfanger og omsætter vibrationer og rystelser til værker, der giver os forståelse og indsigt. I anledning af 100-året for første verdenskrig diskuterer en række paneldeltagere, hvordan krigen har inspireret og påvirket kunstnere – både i tiden efter 1914 og i dag. Entre: Gratis. Først til mølle. Maks. 140 deltagere.

13.-14. september kl. 11-15/Mosede Fort, Danmark 1914-18 Kom og oplev det nyåbnede museum på Mosede Fort, hvor udklædte soldater står klar til at vise deres hverdag på fortet under krigen. Hjælp med at spejde efter krigsskibe på udkigsposten, se bajonetfægtning, og hør om den store jernkanon ved Tunestillingen. Entre: 90 kr. Under 18 år gratis

Cykeltur: Byen og cyklen 14. september og 5. oktober kl. 11-13/ Dansk Arkitektur Center “To copenhagenize” siger de ude i verden, når de skal beskrive Københavns særlige cykelkultur. Hop på cyklen, og oplev selv hvorfor, når turen går forbi nye byrum og smarte cykelløsninger. Tag med på den 15 kilometer lange cykeltur, og få historien om “Cyklen og byen”. Entre: 80 kr.

Byvandring: Jødeaktionen i ’43 14. september kl. 14/Dansk Jødisk Museum Dansk Jødisk Museum inviterer på en særlig byvandring under temaet “Jødeaktionen i oktober’ 43”. Hør historierne om de skæbnesvangre oktoberdage under anden verdenskrig, hvor danske jøder måtte flygte til Sverige for at undgå at blive arresteret og deporteret til kz-lejren Theresienstadt. Mødested: Foran synagogen, Krystalgade 12, København K. Reservationer på tlf.: 33 69 19 25. Entre: 75 kr.


Arrangementer

Poesiens onsdag 17. september kl. 19.30/Bakkehusmuseet Bakkehusmuseet og Pia Juul inviterer til litterær aften med oplæsning og diskussion ved forfatterne Birgitte Krogsbøll og Eske K. Mathiesen. Eske K. Mathiesen modtog i 2009 Kritikerprisen for digtsamlingen “Bonjour monsieur Satie”, og Birgitte Krogsbøll er netop nu aktuel med digtsamlingen “Dyr med næb ordnet efter antal vinger”. Entre: 50 kr.

GRATIS

Maritimt stumpemarked Familietegneskole 27. september kl. 11-13/Thorvaldsens på DieselHouse 21. september kl. 10-17/DieselHouse Jagten går på maritime stumper og antikke genstande, når DieselHouse inviterer til markedsdag. Skulle man blive sulten eller tørstig, kan der købes pølser, øl og vand. Der er anløbsmulighed for både i Fisketorvets bådehavn. Entre: Gratis

Foredrag med Ole Sohn

KULTURKIK ANBEFALER FOR BØRN

Dagbog fra krigen – workshop for børn 14. september kl. 13 -16/ Designmuseum Danmark På Designmuseum Danmark kan børn og deres familier kreere personlige dagbøger med inspiration fra møbelarkitekten Kaare Klints “skitsedagbog”, som han skrev og tegnede i under sin rejse til Java i Indonesien. Entre: 110 kr. Under 26 år 20 kr. GRATIS / FOR BØRN

Tårne med tårne på 14. september kl. 12-14/Domkirkens Museum Kom med op i tårnet i Domkirken og se ud over byen. Hør om tårnets voldsomme historie, og kom bagefter med ind i udstillingen, hvor man kan bygge sit eget tårn af LEGO-klodser eller flyttekasser. Måske falder de? Måske holder de? Entre: Gratis GRATIS / FOR BØRN

Børnekulturdage: Mad! 15.-16. september kl. 10-13/Furesø Museer – Mosegaarden Hvad spiste bønderne på landet i 1800-tallet? Kom og find ud af det på Mosegaardens børnekulturdage om mad. Kærn smør, pres æbler, og smag på historien. Tilmelding senest 9. september til elab@furesoe.dk eller 72 35 61 00. Entre: Gratis

På rejse med guldaldermalerne 17. september kl. 19.30/Nivaagaards Malerisamling Tag med cand.mag. i historie og kunsthistorie Rasmus Humlum, når han fortæller historien om de unge guldalderkunstneres rejser ned gennem Europa til det solbeskinnede Syden. Entre: 100 kr.

FOR BØRN 28. september kl. 12-15/Gl Holtegaard På æbledagen fejrer Gl Holtegaard den skønne frugt med workshops og aktiviteter for hele familien. Deltag i æblekagekonkurrencen, eller gå på æbleeventyr i barokhaven. Hele dagen er der smagsprøver på de gamle æblesorter og workshop om podning af æbletræer. For børnene er der blandt andet skattejagt, bueskydning og æblemosteri. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis

Middelaldertaffel

GRATIS

SMK Fridays 19. september kl. 16-22/Statens Museum for Kuns Når SMK går i seng, står SMK Fridays op! Slap af med en drink, lær kunsten bedre at kende, og oplev art talks, performances, videokunst, musik og gadekøkken, når SMK byder indenfor til en aften fyldt med anderledes og uformelle kunstoplevelser uden for normal åbningstid. Entre: Gratis

Modeljernbanetræf 20.-21. september kl. 10-17/Danmarks Tekniske Museum Museet afholder sit efterhånden traditionsrige modeljernbanetræf i weekenden 20. og 21. september. Oplev museet fyldt med modeltog, byer og landskaber i skalaer fra den helt lille skala N til den store skala 0. Det er en oplevelse for hele familien at se ind i disse miniatureverdener. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis

Museum Museet er fuldt af forunderlige former, farver og fortællinger. Alt dette kan opleves på mange måder – en af dem er ved at tegne det! Kom og vær med. Bindende tilmelding på thm@ thorvaldsensmuseum.dk. Husk at skrive navn, adresse, telefonnummer, e-mail og dato i mailen. Entre: 75 kr. Børn 25 kr.

Æbledag

18. september kl. 19-21/Ballerup Museum Ole Sohn fortæller om en families dramatiske og helt usædvanlige liv og skæbne i perioden fra 1890 til 1952, hvor de udvandrede til zartidens Rusland. Foredraget bygger på Ole Sohns bog “Jeg kommer snart hjem”. Tilmelding senest den 15. september på tlf. 44 97 11 13 eller ballerupmuseum@balk.dk. Entre: 50 kr.

19. september kl. 18.30-22/Esrum Kloster & Møllegård Få middelalderen ind med træskeer! En smagsverden af klosterurter, kål og krydderier. Oplev saltede, tørrede og røgede råvarer samt de legendariske tærter og postejer – og naturligvis det gode og stærke klosterøl. Entre: 525 kr.

FOR BØRN

Samtale med Desmond Tutu

KULTURKIK ANBEFALER

Havets fortællinger – fortællefestival 2014 21.-28. september kl. 10-16/Vikingeskibsmuseet “Havets fortællinger” er en helt ny festival på Vikingeskibsmuseet med masser af gode historier fortalt med musik og mundtlig historiefortælling. Fortællefestivalen på Vikingeskibsmuseet præsenterer en perlerække af danske og internationale mestre i fortællekunst. Entre: 115 kr. Under 18 år gratis

Færøske biodage 25. september – 1. oktober/ Nordatlantens Brygge Se Katrin Ottarsdóttirs nye færøske spillefilm “Ludo” og en række andre højaktuelle film, når der afholdes Færøske Biodage på Nordatlantens Brygge. Der er filmhistoriske perler og sjældenheder, prisbelønnede kortfilm og dokumentarfilm såvel som instruktørbesøg, oplæg og debat om de filmiske Færøerne. Entre: 60 kr.

29. september kl. 20/Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Arrangementsrækken International Forfatterscene præsenterer den sydafrikanske biskop Desmond Tutu i samtale med sin datter Mpho Tutu om deres bog “Tilgivelsens bog – fire skridt til forsoning med dig selv og verden”. Entre: 110 kr. Studerende 60 kr.

OKTOBER 9×9×9 5. oktober/Statens Museum for Kunst Hvad sker der, når 9 af Danmarks højst profilerede forfattere lader sig inspirere af 9 mesterværker på SMK? Og hvad hvis man lægger endnu et lag på ved at lade 9 af landets bedste skuespillere opføre det? Det undersøger SMK i selskab med Det Kongelige Teater og Gyldendal 9 søndage i efteråret. Entre: Se www.kgl-teater.dk

Historier fra Sydhavnen 8. oktober kl. 19-21/Heerup Museum Hør en god historie, når arkitekt Jan Arnt fortæller om den skæve bydel Sydhavnen, hvor han er vokset op – og som han mener, var det helt perfekte sted for en rask dreng. Jan har en formidabel hukommelse for sjove detaljer og oplevelser og deler rundhåndet og underholdende ud af dem. Tilmelding nødvendig. Entre: 40 kr.


Arrangementer

FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

Efterårsferie med cirkus

GRATIS / FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

13.-17. oktober kl. 10-15/Cirkusmuseet Efterårsferien byder på et væld af oplevelser for hele familien. Se artisteri, træd ind i manegen, og prøv alt fra jonglering til trapez – eller slå dig løs på det kreative værksted. Se programmet på www.cirkusmuseet.dk. Entre: 50 kr. Under 18 år gratis

Kulturnat på Krudtværksmuseet 10. oktober kl. 18.30-21.30/Industrimuseet Frederiks Værk Industrimuseet Frederiks Værk inviterer børnefamilier til det gamle sortkrudtværk. Medbring lommelygter, og tag med på rundvisninger langs den brusende kanal med vandmøllerne. Der åbnes også i Svovl- og Salpetermagasinet og Trækulsbrænderiet, hvor man kan høre om de aktiviteter, der foregik for 250 år siden. Entre: Gratis

Musikalsk rejse i undergrunden 10. oktober/Cisternerne Komponisterne Ane Østergaard og Søs Gunver Ryberg har skabt en musikalsk rejse igennem Cisternernes 4.400 kvadratmeter. På Kulturnatten vil publikum blive guidet rundt til forskellige “lydscener” og opleve kompositioner skabt i samklang med stedets helt særlige akustiske forhold. Entre: Kun adgang med Kulturnatten Kulturpas

Kulturnat på Medicinsk Museion 10. oktober kl. 18-24/Medicinsk Museion Mød bakterierne i dig, på dig og mellem os igennem performance, udstilling og foredrag. Omdrejningspunktet er den canadiske biolog og performancekunstner FrancoisJoseph Lapointe, der vil indkræve 1.000 håndtryk blandt publikum og undersøge, hvordan bakterieforekomsten undervejs ændrer sig. Entre: Kun adgang med Kulturnatten Kulturpas FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

Efterårsferie – konge for en dag! 11.-19. oktober kl. 10-16/Vikingeskibsmuseet På Vikingeskibsmuseet er “Konge og dronning for en dag” startskuddet til en uge med ferieaktiviteter værdig for en vikingekonge. Udlev drømmen om at være vikingeprins og vikingeprinsesse, og deltag i kongens gilde. Den stolte høvding fremviser sine våben og lærer de unge krigere at kæmpe med sværd og skjold. Buemageren laver stærke langbuer og viser kongens store jagtfugle frem. Entre: 115 kr. Under 18 år gratis

Side 54 / KULTURKIK

KULTURKIK ANBEFALER FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

Leg LEGO-arkitekt 11.-19. oktober kl. 10-16/Dansk Arkitektur Center I efterårsferien gror der en by af LEGO-klodser op i Dansk Arkitektur Center. Her kan børn og byggeglade voksne lege LEGO-arkitekter og få en byggegrund stillet til rådighed i den fælles by. Entre: 60 kr. GRATIS / FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

Historisk efterårsmarked på Frilandsmuseet 12.-19. oktober kl. 11-15.30/Frilandsmuseet Fusentaster, lommetyve og knoldesparkere, men også linedansere, lirekassespillere og gøglere. Ej at forglemme luftgynger, lykkehjul, karrusel og grøntsagsboder. Frilandsmuseet præsenterer et historisk marked, som det kunne se ud i 1800-tallets sidste årtier. NB: Udvalgte aktiviteter kræver betaling, så husk kontanter Entre: Gratis. GRATIS / FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

Føj for den! 13.-14. oktober kl. 10-14/Ballerup Museum Kom og oplev de uskønne sider af historien, når Ballerup Museum inviterer indenfor til ulækre aktiviteter i efterårsferien. Se en høne blive slagtet, oplev et ægte lokum, rør miderne i bondekonens mel, hør alle de grumme historier om hverdagslivet i “gamle dage” og meget mere. Entre: Gratis GRATIS / FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

Efterårssjov 13.-17. oktober kl. 10-16/Thorvaldsens Museum I museets forhal er der åbent lerværksted, og børnene kan få lavet en afstøbning af deres egen hånd. På 1. sal, i vores mødested, er der åbent tegneværksted og en særlig pilfingerplads med mulighed for at røre ved de skrøbelige materialer gips og marmor. Entre: 40 kr. Under 18 år gratis

Walk and talk om kunstens Venedig

21. oktober kl. 17/Gl Holtegaard Direktør for Gl Holtegaard Maria Gadegaard vil fortælle om kurateringen af udstillingen Venedigsyndromet – fra de første ideer og vejen frem til den færdige udstilling. Arrangementet vil foregå som en walk and talk gennem udstillingen. Tilmelding på formidling@glholtegaard.dk. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis

EFTERÅRSFERIE

Adventure games 13.-19. oktober kl. 11-15/Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Nordsjællands længste svævebane, 20 meter høje klatremaster, buejagt, climb & game, skydning med luftriffel og pistol, skov-parkour, tractor-pull og mountainbikes on big logs. Kæmp med de andre i museets adventure games – eller prøv nogle af alle de andre cool oplevelser. Entre: 70 kr. Under 18 år gratis FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

Stjerneaftener for børn 15. oktober kl. 19.30-21/Kroppedal Museum Se stjerner over Vestskoven gennem de store kikkerter, og hør om de mange forskellige historier, der knytter sig til stjernerne. Hvorfor hedder Store Bjørn, som han gør, og hvad har han at gøre med Nordstjernen? Tilmelding senest samme dag kl. 15.30. Entre: 50 kr. Børn 25 kr.

Liedaften i Den Hirschsprungske Samling 22. oktober kl. 19.30/Den Hirschsprungske Samling Den danske basbaryton Johan Reuter er midt i en omfattende international koncertkarriere og har givet koncert ved højt anerkendte festivaler og i berømte koncertsale over hele Europa. Til denne liedaften vil Johan Reuter synge forskellige partier fra Robert Schumann, Gustav Mahler, Edvard Grieg, Jean Sibelius og Richard Strauss. Entre: Se www.billetnet.dk

FOR BØRN / EFTERÅRSFERIE

Kriblende krebsdyr Uge 42 og 44 kl. 10-17/Øresundsakvariet Kom og oplev Øresunds krebsdyr, lige fra små rejer og eremitkrebs til de store hummere og taskekrabber. Man kan også teste sin paratviden i en krible-krebsdyr-quiz, være med til dissektion af havdyr, lære mere om dyrelivet i Øresund og klappe en taskekrabbe. Hvis man tør ... Entre: 75 kr. Børn 3-11 år 50 kr.

Jón Jónsson koncert 17. oktober kl. 21/Nordatlantens Brygge Islands svar på Jack Johnson – singer/ songwriter Jón Jónsson – er en fantastisk performer, og hans iørefaldende popsange har en smittende lethed over sig. Debutalbummet Wait For Fate fra 2011 smed hele fem singler af sig, heraf flere top-3-placeringer. Entre: Se www.nordatlantens.dk

HalvtredSolo 18. oktober kl. 14/Revymuseet En soloforestilling af og med skuespiller Malene Clante om under- og overgange, Kirkegaards livsstadier, parlede og parglæde og dem langt, langt væk i Afrika. En forestilling til fornøjelse og til eftertanke. Entre: 100 kr.

KULTURKIK ANBEFALER FOR BØRN / GRATIS

Allehelgensaften på museet 31. oktober kl. 18-21/Greve Museum Børnefamilier inviteres til en (u)hyggelig allehelgensaften, som byder på workshop med lygter og masker, børnevenlig buffet i cafeen og afrunding med tusmørkefortællinger om, hvordan allehelgensaften blev fejret på landet i gamle dage. Børn må gerne være udklædte. Tilmelding til Helle Ellegaard senest 28. oktober på tlf.: 43 40 40 36. Entre: Gratis GRATIS / FOR BØRN

En tur i elbilen Tirsdag-søndag kl. 10-17/Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum er året rundt et fascinerende og lærerigt sted for nysgerrige i alle aldre. Til de mindste har museet netop anskaffet tre elbiler, som er vældig populære. Kast en 10’er i køretøjet, og tag en tur på banen. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis


Også i dybden

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

GAY GREENLAND Portrætter 16.08–05.10

www. jagtskov.dk - www.facebook.com/jagtskov.dk

Kunst og kultur fra Grønland, Island og Færøerne — i hjertet af København Læs mere på www.nordatlantens.dk

ISHØJ STORIES – et pop-up museum

Ishøj Bycenter, Vestergade 3. oktober til 31. december hverdag 10-19, lørdag 10-16

www.kroppedal.dk www.facebook.com/ishojstories


Arrangementer

NOVEMBER GRATIS / FOR BØRN

Telefonen går til filmen 1. november kl. 12/Post & Tele Museum Hvilken rolle har telefonen spillet i den danske filmhistorie? Spændende ny bog præsenteres på Post & Tele Museum, og de undersøgte filmklip vises i museets biograf. Vi starter i 1910’erne, i stumfilmenes tavse univers, og slutter med 2010’ernes hæsblæsende filmproduktioner. Entre: Gratis FOR BØRN

De Dødes Dag – en fest for afdøde slægtninge 1.-2. november kl. 18-22/ Nationalmuseet Både levende og døde er velkomne, når Nationalmuseet fejrer De Dødes Dag på ægte mexicansk maner med mad, musik og masser af raslende skeletter. I Mexico mener man nemlig, at ens afdøde venner og slægtninge besøger de levendes land hvert år. Og hvad hungrer de døde så efter? En ordentlig fest selvfølgelig! Entre: Se www.natmus.dknda

Fyrsten fra Ishøj 5. november kl. 16.30-17.30 på Bredekærgård/Kroppedal Museum Hør om “fyrsten fra Ishøj”. Kroppedal Museum udstiller en rig jernalderfyrstegrav på Bredekærgård i Ishøj. Foredraget foregår samme sted og stiller skarpt på, hvem fyrsten var, og hvordan man ud fra ham kan fortælle om et rigt samfund med relationer til romerriget. Entre: 40 kr. Under 18 år gratis

8. november kl. 14/Revymuseet Den anden lørdag i alle måneder (undtagen december) er der Solisterier på Revymuseet med spændende musikalske gæster på Revymuseets lille intime scene – lige fra operasangere til standuppere. Entre: 45 kr. Under 18 år gratis GRATIS

1950’er-salon 9. november kl. 12/Greve Museum Museet slår dørene op til en festlig salon, der sætter fokus på 1950’erne med jitterbug, modeopvisning og omvisning. Der vil være temaomvisning i udstillingen “Velfærdsdrømme” med fokus på Greve i 1950’erne. Frederikke Heick fra Andelslandsbyen Nyvang arrangerer en historisk modeopvisning fra årtiet, og DTU Dancin Jitterbug optræder. Entre: Gratis

Plantefarvernes julemarked

Halloween

2. november kl. 11 og 13/Arbejdermuseet Uhyggelige historier fra “de gode gamle dage”. Særomvisning for børnefamilier: Hør om børnearbejde, sygdomme, sult og meget mere fra “de gode gamle dage” i en mørkelagt festsal. Kl. 12 er der fedtemadder. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis

Filmforevisning: “Nadjeschda” 4. november kl. 19/Furesømuseer – Immigrantmuseet Nadjeschda Overgaard var både udvandrer og indvandrer. Hun levede et langt og til tider dramatisk liv. I denne dokumentarfilm fortæller Nadjeschda levende om sit interessante liv. Læs mere om filmen på Immigrantmuseets hjemmeside. Entre: Gratis

Juleklip på Bakkehuset 6.-7. december kl. 11-16/ Bakkehusmuseet Bakkehusmuseets hyggelige stuer pyntes igen i år med hjerter, nisser, julemænd og andet stads, og traditionen tro kan børn og voksne i denne weekend klippe julestads efter gamle og nye skabeloner. Entre: Gratis

Solisterier med Simon Rosenbaum

GRATIS / FOR BØRN

KULTURKIK ANBEFALER

GRATIS / FOR BØRN / JULEARRANGEMENT

22.-23. november kl. 11-16/ Heerup Museum Gammeldags boder, godter og gode tilbud. Nyd den totale julehygge med familie og venner. Plantefarverne viser unik kunst og håndværk og sætter julen i gang sammen med museumsbutikken på Heerup Museum – og det kommer til at bugne med stemning, inspiration og gode julegaveideer. Entre: Gratis

Davids Bazar: Musikaften med Zaki – gårdsanger og historiefortæller 26. november kl. 19/Davids Samling “En gårdsanger med fødderne dybt plantet i den københavnske muld. Organisk håndspillet musik, som vor mor lavede den. Akustisk hippiehop og gøglersoul – fra et fritgående menneske.” Sådan beskriver Zaki Youssef sig selv og sin musik. Zaki synger og fortæller om de sange, han har skrevet, og hvad der ligger bag. Entre: 50 kr.

FOR BØRN / JULEARRANGEMENT

Julemarked i Avedørelejren

KULTURKIK ANBEFALER Bournonville og guldalderen

26. november kl. 19.30/Nivaagaards Malerisamling August Bournonville er guldalderens store balletdigter. Han skabte det repertoire, som den dag i dag gør Den Kongelige Ballet interessant i internationale øjne. Erik Aschengreen gør rede for, hvad der er sket med Bournonvillearven, og hvordan Nikolaj Hübbe udfordrer traditionen med kontroversielle opsætninger af klassikerne. Entre: 80 kr. Under 18 år gratis

Krøyers spanske intentioner 29. november kl. 17/ Den Hirschsprungske Samling Høre foredraget med museumsdirektør Marianne Saabye, når hun som et et apropos til udstillingen “Manets Goya. Grafik” på Statens Museum for Kunst, fortæller om, hvordan P.S. Krøyer, ligesom Manet og mange af samtidens kunstnere, rejste til Spanien for at studere barokkens store malere – men også for at studere folkelivet og det spanske lys. Entre: Gratis

DECEMBER GRATIS / JULEARRANGEMENT

Jule-klostermarked 6.-7. december kl. 10-17/Esrum Kloster & Møllegård Fyld kurven med eksklusive fødevarer fra franske klostre, moderne fortolkninger af middelalderens råvarer fra nordsjællandske producenter og Esrums egne klosterprodukter. I Abbedsalen er der hyggelig julecafe med sødt, salt og varmt. Entre: Gratis

7. december kl. 10-15/Cirkusmuseet Tag til det hyggeligste julemarked. Her vil være et væld af boder, hvor man kan finde den unikke julegave både til far, mor og børnene. Dagen byder også på masser af underholdning med artisteri, musik, børneaktiviteter og meget mere. Entre: Gratis

Juletræsfest 7. december kl. 14-15.30/Arbejdermuseet Arbejdermuseets smukke festsal lægger traditionen tro hus til årets juletræsfest for børn og voksne. Nisserne spiller op til dans om juletræet. Entre: 65 kr. Under 18 år gratis FOR BØRN / JULEARRANGEMENT

Jul på akvariet Hele december/Øresundsakvariet Drillenisserne har været på spil på Øresundsakvariet. De har vasket gulv med skrubberne, puttet karry i sildeakvariet, taget rødspætternes pletter og hevet havkatten i halen. Men nu har de gemt sig. Kom og hjælp dyrepasserne med at finde alle drillenisserne, og lær mere om Øresunds dyreliv. Entre: 75 kr. Børn (3-11 år) 50 kr. FOR BØRN / JULEARRANGEMENT

Nisseversitet Hver lørdag og søndag i december kl. 12-15/Nationalmuseet Hør historier om både skibsnisser, kirkenisser, gårdnisser og havenisser, når Nationalmuseets nisseeksperter fortæller om alt det, en rigtig julenisse skal kunne. Træn den vanskelige træskogang, lær den smukke nisseskrift, få en katteven eller hør, hvordan nissen passer på dyrene. Entre: Børn 30 kr.


FOR HELE FAMILIEN PRØV JONGLERING, TRAPEZ M.M.

KL. 11-12.30

HVER SØNDAG

HUSK OGSÅ AKTIVITETER I EFTERÅRSFERIEN

HOVEDPORTEN 6 ∙ HVIDOVRE SØNDAG - TORSDAG KL. 10-15

BESØG DE DANSKE SLOTTE OG HAVER Læs mere på slke.dk eller få en guide på turistinformationer, biblioteker og slotte

Skagensmalere og guldalderkunst

Stockholmsgade 20 · 2100 Købehavn Ø

Åbent tirsdag til søndag 11 – 16

www.hirschsprung.dk

SLKE.DK


Adresser

– til museer, udstillinger og oplevelser

Amagermuseet Hovedgaden 4 & 12, Dragør www.museumamager.dk

Davids Samling Kronprinsessegade 30, København K www.davidssamling.dk

Folkemuseet, Museum Nordsjælland Frederiksgade 11, Hillerød www.museumns.dk

Arbejdermuseet Rømersgade 22, København K www.arbejdermuseet.dk

Den Hirschsprungske Samling Stockholmsgade 20, København Ø www.hirschsprung.dk

Frilandsmuseet Kongevejen 100, Lyngby www.natmus.dk

Bakkehusmuseet Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C www.bakkehusmuseet.dk

Den Kongelige Afstøbningssamling Toldbodgade 40, København K www.smk.dk

Furesø Museer og Immigrantmuseet Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, Farum www.furesoemuseer.dk

Ballerup Museum Pederstrupvej 51-53, Ballerup www.ballerupmuseum.dk

Designmuseum Danmark Bredgade 68, København K www.designmuseum.dk

Bank- og Sparekassemuseet Overgaden neden Vandet 11, København K www.bankogsparrekassemuseet.dk

Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K www.kb.dk

Fyrhistorisk Museum, Museum Nordsjælland Fyrvejen 25 A, Gilleleje www.museumns.dk

Brede Værk I.C. Modewegsvej, Kgs. Lyngby www.natmus.dk

Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød www.frederiksborgslot.dk

Christiansborg Slot Christiansborg Slotsplads, København K www.christiansborgslot.dk

DieselHouse Elværksvej 50, København SV www.dieselhouse.dk

Cirkusmuseet Hovedporten 6, Hvidovre www.cirkusmuseum.dk

Domkirkens Museum, Vor Frue Kirke Nørregade 8, København K www.domkirken.dk

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst Søndermarken, Glaspyramiden, Frederiksberg www.cisternerne.dk

Dragør Museum Havnepladsen, Strandlinien 2-4, Dragør www.museumamager.dk

Danmarks Tekniske Museum Fabriksvej 25, Helsingør www.tekniskmuseum.dk Dansk Arkitektur Center Strandgade 27 B, København K www.dac.dk Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Folehavevej 15-17, Hørsholm www.jagtskov.dk Dansk Jødisk Museum Proviantpassagen 6, København K www.jewmus.dk Side 58 / KULTURKIK

Eremitageslottet Dyrehaven 4, Lyngby www.eremitageslottet.dk Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11, Græsted www.esrum.dk Experimentarium City Trangravsvej 10-12 1436 København K www.experimentarium.dk Flynderupgård Museet og Frilandskulturcentret Agnetevej 9, Espergærde www.museerne.helsingor.dk

Gilleleje Museum, Museum Nordsjælland Vesterbrogade 56, Gilleleje www.museumns.dk Gl Holtegaard Attemosevej 170, Holte www.holtegaard.org Greve Museum Bækgårdsvej 9, Greve www.grevemuseum.dk Heerup Museum Kirkesvinget 1, Rødovre www.heerup.dk Helsingør Bymuseum Sct. Anna Gade 36, Helsingør www.museerne.helsingor.dk Hillerød Bymuseum & Grafisk Museum, Museum Nordsjælland Helsingørgade 65, Hillerød www.museumns.dk Hørsholm Egns Museum, Museum Nordsjælland Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm www.museumns.dk Industrimuseet Frederiks Værk Torvet 18-20, Frederiksværk www.indmus.dk


J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4, Frederikssund www.jfwillumsensmuseum.dk

Nordatlantens Brygge Strandgade 91, København K www.bryggen.dk

Statens Museum for Kunst Sølvgade 48-50, København K www.smk.dk

Knud Rasmussens Hus Knud Rasmussens Vej 9, Hundested www.indmus.dk

Ny Carlsberg Glyptotek Dantes Plads 7, København K www.glyptoteket.dk

Storm P. Museet Frederiksberg Runddel, Frederiksberg www.stormp.dk

Kongernes Lapidarium i Christian IV's Bryghus Frederiksholms Kanal 29, København www.c4b.dk

Ordrupgaard Vilvordevej 110, Charlottenlund www.ordrupgaard.dk

Teatermuseet i Hofteatret Christiansborg Ridebane 18, København K www.teatermuseet.dk

Orlogsmuseet Overgaden oven Vandet 58, København K www.orlogsmuseet.dk

Thorvaldsens Museum Bertel Thorvaldsens Plads 2, København K www.thorvaldsensmuseum.dk

Politimuseet Fælledvej 20, København N www.politimuseum.dk

Tøjhusmuseet Tøjhusgade 3, København K www.thm.dk

Post & Tele Museum Købmagergade 37, København K www.ptt-museum.dk

Vedbækfundene Gl. Holtegård, Attemosevej 170, Holte www.rudersdalmuseer.dk

Revymuseet Allégade 5, Frederiksberg www.revymuseet.dk

Vikingeskibsmuseet Vindeboder 12, Roskilde www.vikingeskibsmuseet.dk

Rigsarkivet Rigsdagsgården 9, Købenahavn K www.sa.dk

Zoologisk Have Roskildevej 32, Frederiksberg www.zoo.dk

Rudersdal Museer Søllerødvej 25, Holte www.rudersdalmuseer.dk

Æbelholt Klostermuseum, Museum Nordsjælland Æbelholt 4, Hillerød www.museumns.dk

Kronborg Slot Kronborg 2 C, Helsingør www.kronborgslot.dk Kroppedal Museum Kroppedals Allé 3, Taastrup www.kroppedal.dk Krudtværket Krudtværksalléen 1, Frederiksværk www.indmus.dk Københavns Museum Vesterbrogade 59, København V www.copenhagen.dk Medicinsk Museion Bredgade 62, København K www.museion.ku.dk Mosede Fort Mosede Strandvej 87-89 www.danmark1914-18.dk Musikmuseet Rosenørns allé 22 1970 Frederiksberg C www.natmus.dk Nationalmuseet Ny Vestergade 10, København K www.natmus.dk Nivaagaards Malerisamling Gl. Strandvej 2, Nivå www.nivaagaard.dk

Sagnlandet Lejre Slangealleen 2, Lejre www.sagnlandet.dk Skibsklarerergaarden Strandgade 91, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Øresundsakvariet Strandpromenaden 5, Helsingør www.oresundsakvariet.ku.dk

Spejdermuseet Arsenalvej 10, København K www.spejdermuseet.dk

Se mere på www.kulturklik.dk


Arkivfoto

Soldaterliv med fodbad og bajonetter For 100 år siden brød første verdenskrig ud i Europa. I den anledning er KULTURKIK taget i arkivet på Danmarks nye museum på Mosede Fort, som engang havde en ganske anden funktion end i dag.

I august åbnede Mosede Fort Danmark 1914-18 i Greve for publikum. Fortet blev bygget under første verdenskrig som en del af Tunestillingen – en skyttegravslinje, som bugtede sig tværs over Sjælland gennem Greve, Solrød og Roskilde frem til Roskilde Fjord. Danmark var neutralt, men vi var stærkt påvirkede af begivenhederne, og for at beskytte landets neutralitet og det danske rige oprustede man forsvaret ved at bygge den 21 kilometer lange forsvarslinje. Her var 60.000 soldater i løbet af krigen på vagt i tilfælde af en invasion, og på Mosede Fort kan man opleve den nyrenoverede kasemat, som nu rummer en udstilling. Her kan man blive klogere på en periode i danmarkshistorien, der forandrede landet for altid, eller gå på opdagelse på de græsklædte volde og langs stranden og finde gamle betonhuler, hvor soldaterne stod vagt under første verdenskrig. Læs mere om Mosede Fort og første verdenskrig på www.danmark1914-18.dk Nice, 1937

Side 60 / KULTURKIK


Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Mosede Fort

Hverdagen for soldaterne bød blandt andet på træning på stranden ved Mosede Batteri, hvor de øvede sig med trægeværer med påsat bajonet og fægtning med kårder, mens kammeraterne (uden tøj på!) så til fra badebroen. Efter de hårde excersits kunne det være rart med et lille fælles fodbad, som på billedet på modsatte side – eller bare at hænge ud på græsdigerne i området. Oftest var det unge mænd mellem 20 og 35 år fra hele landet, som var indkaldt til Sikringsstyrken. De var indkvarteret hos lokale på Greve-egnen, og i løbet af krigsårene var der lige så mange soldater som lokale borgere i området. På billedet i midten spiller Kaptajn Bang, som senere blev udnævnt til oberstløjtnant, på sin cello, kaptajn Visumbjerg på piano og løjtnant Jacobsen, som også var lærer på Fanø, mestrer violinen. De befinder sig i officersrummet i kasematten på fortet – det samme sted, hvor publikum nu på det nyåbnede museum kan se udstillingen “På kanten af krig – Neutralitet mellem krig og velfærd”.


MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Kunst skal opleves live Egentlig synes pianist og komponist August Rosenbaum tit, at kunstnerens arbejdsproces er mere interessant end selve værket. – Det er ikke sådan, at jeg har mit eget hjørne på Statens Museum for Kunst, hvor jeg kommer hver dag og læser min avis – men jeg går ret tit på museum. Både når jeg er hjemme i København, og især når jeg turnerer med forskellige bands. De seneste år har jeg optrådt i byer som Wien, Paris, Los Angeles, New York, Seattle og Berlin, og når man er på turne, kan man hurtigt bruge sine penge på shopping, restauranter, byture eller andre åndssvage ting. Så kan det i stedet være fedt at besøge et museum – det giver samtidig et fint indblik i en by og dens indbyggere. – Da jeg var otte-ni år gammel, hentede min mormor ofte mig og min fætter i sin Fiat 127. Så kørte vi for eksempel til Zoologisk Museum, og bagefter spiste vi rugbrødsmadder, som min mormor havde taget fra kantinen i det revisionsfirma, hvor hun arbejdede. Kvinderne i min familie har det til fælles, at de som det første går i museumsbutikken, inden de besøger selve udstillingen. Det svarer lidt til at spise dessert til forret, men butiksbesøget er en stor del af museumsoplevelsen. – Før i tiden skulle jeg altid se alt, hvad et museum havde at byde på, men jeg endte tit med at få den der IKEA-vibe, hvor man ender med at være der så lang tid, at man ikke kan trække vejret og bliver sulten og irriteret. I dag besøger jeg for det meste kun udvalgte dele af et museum. Man skal stoppe, mens legen er god. – Som skabende musiker mener jeg, at musik skal opleves live, så man kan spejle sig i andre, mens man sammen oplever musikken. På samme måde kan jeg bedst lide at se film i biografen, ligesom jeg også foretrækker at se kunst i det sociale rum, som et museum også er. Det der live-indtryk fra museet af kunsten blandt andre mennesker er sindssygt vigtigt. Det er mangelfuldt kun at opleve kunsten ved at bladre i en kunstbog. Museet tilbyder en kontekst til det enkelte færdige værk, og ofte lærer man en masse om kunstnerens udvikling. I virkeligheden synes jeg ofte, at kunstnerens arbejdsproces er mere interessant end hendes eller hans færdige enkeltstående værk. August Rosenbaum. 27 år. Pianist og komponist. Side 62 / KULTURKIK

Tekst: Sven Johannesen. Foto: Petra Kleis



tid til kunst

tirsdag til søndag 10-17 onsdag 10-21 mandag lukket gratis adgang www.davidmus.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.