Kulturkik 6

Museer / udstillinger / oplevelser Nr. 6 / Forår 2014 / Gratis

Helt enestående

Barok skov vil være verdensarv

Polemikeren fra Politimuseet Får trusselsbreve og masser af besøgende

Anders Morgenthaler Elsker at blive mindfucket på museer

Foto Studio Gallo, Albisola Mare, Italien.

Spontan Mangfoldig Kropumulig Asger Jorn – Rastløs Rebel

28. februar – 15. juni 2014

Udstillingen er støttet af / The exhibition is supported by Ny Carlsbergfondet – C.L. Davids Fond og Samling – 15. Juni Fonden – Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond – Beckett-Fonden – Novo Nordisk Fonden – Toyota-Fonden – Gangstedfonden – Kulturstyrelsen

Mediepartner / Media partner

smk.dk

Designmuseum Danmark Bredgade 68 1260 København K www.designmuseum.dk Åbningstider: Tirsdag til søndag 11 – 17 Onsdag 11 – 21 Mandag lukket

3. april — 2. november 2014

bare een god stol

Velkommen

KULTURKIK Golden Days, Nørregade 6, 1165 København K Tlf. 35 42 14 32, kulturkik@goldendays.dk www.kulturklik.dk / www.goldendays.dk Redaktionen Lars Erik Frank (redaktør), Anni Mogensen (ansvarshavende), Fie Krøyer Dahl (redaktionssekretær), Mette Bang Saporito, Anne-Sofie Stampe, Julie W. Tovgaard Øvrige bidragydere Mathias Bojesen, Anne Mie Dreves, Kasper Hornbeck, Petra Kleis, Stefan Klercke Mathiesen, Kurt Larsen, Laura Bøge Mortensen, Rune Skyum-Nielsen, Iben Tandgaard, Marie-Louise Tüxen Design og layout Kontrapunkt Korrektur Anja Egede Frederiksen / www.altidkorrektur.dk Tryk Scanprint Papir Lenza Top Recycling ISSN 2245-3164 Oplag 10.000 Annoncekontakt Julie W. Tovgaard julie@goldendays.dk Tlf. 35 42 14 32 KULTURKIK udgives af Golden Days i sam­arbejde med Museer i København og Omegn.

Artikler, billeder og annoncer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra KULTURKIK. De nævnte priser og åbningstider er vejledende, og redaktionen tager ­forbehold for ændringer og eventuelle fejl.

I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte illustrationer. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke til­sigtet. Vedkommende bedes henvende sig til KULTURKIK, da vil rettighedsmæssige krav blive honoreret.

Forside Anders Morgenthaler fotograferet af Anne Mie Dreves

Nybrud på Fælledvej Ofte skal der en voldsom budgetoverskridelse eller et udspekuleret tyveri til, før et museum trækker de helt vilde avisoverskrifter. Men i det sidste års tid er Politimuseet dukket op på forsiderne af de store dagblade, selvom der er styr på både økonomien og sikkerheden på det lille museum på Fælledvej i København. Museets leder Frederik Strand har måttet forsvare og forklare, hvorfor museet fx vælger at udstille gerningsvåben fra makabre mordsager, som stadig er i offentlighedens friske erindring. KULTURKIK tegner denne gang et portræt af polemikeren fra Politimuseet, der har skabt så markant et nybrud og stor succes på Fælledvej, at han ligefrem modtager trusselsbreve for det.

En succes kan det også blive, hvis Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm får held med den ansøgning, som det netop har sendt til Paris.

Her ligger FN’s kulturorganisation Unesco, der nu skal afgøre, om nogle særligt anlagte parforce-jagtområder fra barokkens Store Dyrehave er så unikke, at de ligefrem kan blive til verdensarv. KULTURKIK har været på tur i det stramme koordinatsystem af snorlige veje mellem træstammerne i Nordsjælland.

Tegneren og filminstruktøren Anders Morgenthaler fortæller denne gang om sine museumsoplevelser: “De her store museer sætter stadig nogle udstillinger op, der skuer både bagud og frem og bare mindfucker dig,” fortæller han. Jeg er helt enig. En tur på udstilling kan nogle gange blive til en så sjov, spændende eller overvældende oplevelse, at den bliver til et personligt nybrud, og man går klogere, større og gladere videre ud i verden.

Lars Erik Frank / redaktør

Indhold Mit museum: Manu Sareen. Socialministeren var engang med i et småpinligt optrin i en berlinsk museumskø. Side 6 En på opleveren. Oplevelser ved et gadekær i Ballerup, på Immigrantmuseet i Farum og højt oppe i Københavns Domkirke. Side 8-9 Rundt på gulvet. Fotografen Mathias Bojesen er gået på udstillinger med nedslået blik og kamera. Side 18-23 Fire lokale stoltheder. Greve, Hillerød, Helsingør og Københavns museer viser deres stoltheder frem. Side 24-27 Mit museum: Anna Neye Poulsen. Som barn var skuespilleren godt træt af at tage på Louisiana med sin mor. Side 28

Polemikeren fra Politimuseet Petra Kleis fotograferer, mens Rune Skyum-Nielsen med ord tegner et portræt af politimuseets leder Frederik Strand. Den filosofiuddannede provokatør skiller sig eftertrykkeligt ud fra mængden med den ene kontroversielle udstilling efter den anden. Side 10-16

En skov på jagt efter verdensarven. KULTURKIKs Fie Krøyer Dahl er på tur i et jagtområde i en skov i Nordsjælland, som er så unik, at den nu officielt er på jagt efter en plads på Unescos liste over verdensarv. Side 30-36 Mit museum: Anders Morgenthaler. Tegneren og filminstruktøren elsker museer. Særligt dem med kunst. For kunst er underholdning, og man kan blive mindfucket på musser. Side 38-39

Mit museum Side 28

Kathrine fikser kunsten. Konservatoren Kathrine Segel reparerer kunst fra hele verden. Også den helt nye og moderne. Side 40-41 Det sker. Kalender med udvalgte udstillinger og arrangementer i foråret.

Side 43-56 Adresser. Find vej til museer, udstillinger og oplevelser. Side 58-59

En skov på jagt efter verdensarven Side 30-36

Arkivfoto: Musikmuseet flytter. Til efteråret flytter musikmuseet ind i Radiohuset på Rosenørns Allé. Men lige nu ligger alle instrumenterne spredt på magasiner over det meste af København. Side 60-61 Mit museum: Mads Axelsen. Radioværten fra Det Elektriske Barometer kan smile så meget over dinosaurer, at han får ondt i kinderne. Side 62

MIT MUSEUM

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis

– tip og tanker om udstillinger

Pinligt optrin i Berlin Socialminister Manu ­Sareen har lidt specielle minder fra en ­museumskø i Berlin.

– Jeg har altid gået på museum! Som dreng besøgte jeg Københavns Museum og stod ude foran og kiggede på miniaturemodellen af København i 1530’erne. Det var som en tidsmaskine for mig. En dag gik jeg forbi der som voksen og opdagede, at middelalderbyen var helt slidt ned. Det var så trist. Da jeg som kommunalpolitiker efterfølgende skulle forhandle budget med den daværende overborgmester Ritt Bjerregaard, og millionerne fløj omkring os, spurgte Ritt til slut, om der var nogen, der havde andre ønsker. Så rakte jeg hånden op og sagde, at jeg gerne ville have penge til at renovere den lille by foran museet – og så fik jeg 300.000 kroner til det. Når nogen spørger, hvilke vigtige aftryk jeg har sat på København, må det være et af dem. Det tænker jeg på, hver gang jeg kører forbi.

– En af de skøreste oplevelser, jeg har haft, var for nogle år siden i Berlin med min familie. Vi skulle ind på Jüdisches Museum.

Ligesom i lufthavnen skal man selv og bagagen tjekkes. Jeg synes, vagterne kigger underligt på mig, måske fordi de tænker, at jeg ser arabisk ud, med rygsæk og alting. Men jeg kommer igennem metaldetektoren og stiller mig, så jeg kan se monitoren, der viser røntgenbilledet af min kones håndtaske. Der ser jeg så helt tydeligt silhuetten af min søns legetøjspistol lavet af metal og i rigtig størrelse. De kaster sig over den og spørger min kone: “Is this yours?”

Hun nikker og stikker hånden ned i tasken for at hive fat i pistolen, hvorefter de går i panik og hiver legetøjspistolen væk fra hende.

De tror simpelthen, den er ægte. Det var så pinligt. Alle folk gloede.

Det var pænt mærkeligt at gå rundt på museet bagefter.

– Jeg synes, at livet er så uretfærdigt kort. I historisk sammenhæng er det kun et splitsekund. Det, som museerne kan give mig, er et bud på en tid, jeg ikke lever i – at vise, hvordan livet var engang.

På Nationalmuseet kan jeg rejse 400 år tilbage i tiden. Uden at lyde tudsegammel kan man godt sige, at tiderne har ændret sig, siden jeg var lille. Vi havde ikke den samme horisont som i dag med tv og internet, så jeg brugte biblioteket og museets etnografiske samling.

Det var helt vildt fedt at se, hvordan verden så ud. Jeg elskede især, når man kom til Indien.

Manu Sareen. 46 år. Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt børnebogsforfatter.

“ ' Is this yours?'

Hun nikker og stikker hånden ned i tasken for at hive fat i pistolen.”

oplevelser

übningstider tirsdag til søndag 10-17 onsdag 10-21 mandag lukket

www.davidmus.dk

Guide

En på opleveren KULTURKIK bevæger sig ud af de magelige ­redaktionslokaler og går efter oplevelser på museer. Denne gang ved et gadekær i Ballerup, på Immigrantmuseet i Farum og højt oppe i Københavns Domkirke.

Side 8 / KULTURKIK

Jallah, af sted til Farum Immigrantmuseet i Farum Immigrantmuseet vil gerne rykke ved forestillingen om, at indvandrer er noget, man er, hvis man er en muslim. Inden jeg når til museet i Farum, tænker jeg, at jeg måske skal lære, at immigranten i virkeligheden er en dansker, der emigrerede til USA engang i 1909, eller er en velintegreret koreaner, der snakker flydende nordjysk.

Den slags nostalgiske og lykkelige historier møder jeg da også – men de har alle nuancer.

Jeg fornemmer, at udstillingen er gennemtænkt og på ingen måde tilfældig. Et trumfkort er brugen af citater, der fungerer både som rød tråd og opsummering af essentielle pointer som: “4 måneder gammel blev ( jeg) født af en flyvemaskine og modtaget af de eneste forældre, jeg har kendt. Men hvis nu Mi-Jung var originalen, betød det så, at Mette bare er en redigeret udgave af mig?”. Immigranten kan altså være immigrant af grunde som adoption, nød, arbejde, rigdom eller forelskelse.

Der er dog også fokus på muslimske indvandrere. Sagen om Naser Khader og burka-forbuddet genopfriskes, og jeg lærer sprog: “Wallah” er lig “Jeg sværger”, “Jallah” oversættes til “Kom nu”, og “habibi” betyder min “skat” eller “ven”. Museet er ikke ude i et direkte politisk ærinde, men det er alligevel tankevækkende, når jeg fx læser et dansk antisemitisk citat fra 1934 og pludselig kan genkende lidt af retorikken fra i dag, nu blot med sigtekornet på andre folkeslag.

Men Immigrantmuseet er også historien om kulturmøder, der opstår på baggrund af kærlighed, eventyrlyst, arbejde eller utryghed.

Samtidig er det en sjov øjenåbner i forhold til, hvor meget af det, vi forstår som ægte dansk kultur, i virkeligheden blot er en collage af andre kulturer – leverpostej, juletræer og kartoffelmos som eksempel. Så jallah, tag kæresten, vennen eller klassen i hånden, og smut så forbi Immigrantmuseet i Farum. Entreen er gratis. Og wallah, habibi, det fungerer! /Kasper Hornbeck

Foto: Anne Mie Dreves og Julie W. Tovgaard

omme bag ballerup Ballerup Museum

opløftet i nørregade Domkirkens Museum i København “Et åndeligt kunstmuseum.” Arkitekten Christian Frederik Hansen havde noget at have sine høje ambitioner i, da han skabte Københavns nuværende domkirke i begyndelsen af 1800-tallet. Nu små 200 senere får jeg lige præcis den følelse, som Hansen ville skabe i Vor Frue Kirke. Om så jeg er der til en gudstjeneste eller er forbi til kirkens “God Goes Deep”-arrangementer med elektronisk musik fra skarpe dj's. Man skal være lidt af en hård negl for ikke at mærke bare nogle få vibrationer af kunst og ånd i det nyklassiske rum med Thorvaldsens statuer, tænker jeg.

Men der er også mulighed for en mere jordnær museumsoplevelse i Vor Frue. For kirken har også et egentligt museum. Man skal dog opad, op på kirkens balkon, via trapperne til højre i Vor Frues indgangsparti. Så find dem, for museet er bestemt en opstigning værd.

Heroppe på pulpituret, som en balkon hedder på kirkesprog, har jeg det med at ville kigge ud til siderne. Ud over kirkerummet selvfølgelig. Men måske især ud mod København. Her er nogle af byens største og smukkeste vinduer med lysindfald, som vist kun Hammershøi kan male dem. Når museet åbner igen til den 25. maj efter en forårspause, er det da netop også kigget ud over byen, som er i fokus på udstillingen “Kirkens Kvarter”. Så tager jeg helt sikkert turen op til pulpituret. Alene udsigten herfra er så opløftende. /Lars Erik Frank

Ballerup? Er det ikke et sted regeret af socialdemokratiske bykonger bag ved de lagerhaller fyldt med postordrevarer, som bilisterne kan se fra Ring 4? Jo, sikkert, når man som jeg kan glemme, at forstæderne på Vestegnen ikke bare er satellitbyer med København som fokuspunkt.

Omme bag motorvejens Ballerup findes der nemlig et Ballerup, som er meget ældre og anderledes 1950’er-boligblok-arkitekternes forstadsdrømme. Dem står Ballerup Museum nu ellers stolt ved, når det fortæller om egnens nyere byudvikling. Men det byder på meget mere. Her er fx lokale stenalderfund. Også museets placering ved et gadekær i nogle gårdlænger fra begyndelsen af 1800-tallet perspektiverer historien. Ballerup er ikke kun der, hvor den moderne storby begyndte. Det er også der, hvor landet startede. Og er det stadig: På sådan en solskinsdag er her lige så roligt og smukt og trygt som en barndomssommer i Nordsjælland. Og så endda kun 15 kilometer fra Københavns Rådhusplads.

Museet har stor betydning i lokalområdet. Men det tager også imod mange turister af især russisk afstamning. De kommer her for at opleve malerier, fotografier, breve og andre af storfyrstinde Olgas ejendele. Som søster til zar Nikolaj den 2., der blev dræbt under den russiske revolution i 1917, flygtede hun til Danmark. Her boede hun fra 1930 til 1948 i Ballerup.

Russisk eller ballerupsk tilknytning er dog ikke påkrævet for et inter-essant besøg. Og med den korte afstand fra Københavnstrup kunne man sådan set godt droppe bilen og Ring 4 og tage en cykel. Så kan man puste ud i solen på den brolagte gårdsplads med staudebedene, inden og efter man finder ud af, hvad der egentlig er omme bag Ballerup. /Lars Erik Frank

Interview

Side 10 / KULTURKIK

Tekst: Rune Skyum-Nielsen. Foto: Petra Kleis

POLEMIKEREN fra POLITIMUSEET Frederik Strand er den første leder af Politimuseet, som ikke har gjort tjeneste i ordensmagten. Den filosofiuddannede provokatør skiller sig eftertrykkeligt ud fra mængden med den ene kontroversielle udstilling efter den anden. Og succesfulde. For gennem hans første tre år på posten er publikum strømmet gennem den gamle Station 6 på Fælledvej.

Det er også til at se det, hvis man ikke lige ved det. Frederik Strand ligner fortsat et fremmedlegeme, når han viser rundt på den nedlagte Station 6 i København. Én ting er, at de venlige øjne bag brillestellet skeler i en grad, at det udelukker en karriere som god gammeldags gadebetjent. En anden og mere iøjnefaldende afvigelse er hans karrygule sweater. Trøjen lyser op i de dunkle udstillingslokaler og står i illuminerende kontrast til de pensionerede uniformer, som den kronragede mand sjosker forbi på sin grundige rundvisning. Op og ned ad trapper, rundt om hjørner, ind i aflukker, videre omkring i det kringlede hus.

Frederik Strand er nøjagtig, hvad han ligner: et nybrud på Politimuseet på Fælledvej. Da den i dag 38-årige historiker og filosof blev ansat som museumsleder tilbage i 2010, var det således første gang, at en mand uden erfaring fra politistyrken fik chancen.

I tiden efter Frederik Strands ansættelse var der da også lige et par kameler, der skulle sluges blandt hans samarbejdspartnere i den lovudøvende organisation: “Jeg kunne da fornemme, at jeg kom ind et sted, hvor der herskede et broderskab, som jeg på ingen måde var en del af.

Blandt de ansatte, hvor mange er tidligere politifolk, var der nok også mange, som tænkte, at her kom en rigtig akademiker, som kun havde prøvet at gå op ad andre akademikere,” siger Frederik Strand. Han tygger lige på sit udsagn, inden tilføjelsen falder: “Og det var sådan set også ret tæt på at være rigtigt nok.”

Som noget af det første blev han kastet hovedkulds ind i arbejdet med at udvikle museets næste særtema – en udstilling om politiindsatsen i Grønland gennem tiden.

Den 15 mand store projektgruppe bestod stort set udelukkende af tidligere politiinspektører, der alle havde været vant til at bestemme. Frederik Strands begrænsede ledererfaring blev automatisk sat på en prøve. Mange prøver faktisk: “Mmmmmja,” mumler han, så hans konstante antydning af et smil tegnes yderligere op i ansigtet, “det var lidt specielt.”

Siden har Politimuseets leder fået nemmere ved at markere sig. Men nu har han selvfølgelig også fået væsentlig større indflydelse på, hvad der skal udstilles.

Frederik Strand har ligefrem haft held – nogle gange også mere held, end han lige havde håbet på – til at vække opmærksomhed i medierne med tre kontroversielle udstil-

“Jeg kom ind et sted, hvor der herskede et broderskab, som jeg på ingen måde var en del af.”

linger: om menneskets iboende ondskab, om kvindelige mordofre og om de borgerkrigslignende tilstande 18. maj 1993, da betjente løsnede 113 skud mod venstrefløjsaktivister. Optøjerne blev udløst i protest mod danskernes snævre ja til Edinburgh-aftalen efter afvisningen af Maastricht-traktaten året forinden. På Politimuseet skildres den nationaltraumatiske nat blandt andet gennem videooptagelser, vidneudsagn og de patronhylstre, som blev efterladt på asfalten – mindre end et brostenkast væk fra den forhenværende politistation, der blev taget i brug som museum senere samme år.

Frederik Strands sats på udstillinger har både profileret museumslederen og hans museum. Sidstnævnte oplever en publikumstilgang som aldrig før, mens manden bag postyret har fået ry for at være en vaskeægte provokatør.

“Jeg er ikke så overbevist selv. Men at folk ser sådan på mig, skyldes jo nok et karaktertræk, jeg har haft med mig lige siden barndommen,” filosoferer den filosofiuddannede københavner.

Et frugtbart helle Lille Frederik drømte ikke om at blive politimand. Heller ikke selvom den store, monumentale politigård lå længere nede ad vejen fra hans forældres lejelejlighed i Puggaardsgade med Tivoli til den ene side og Langebro til den anden. Herfra gik knægten og drømte om at blive advokat. En af dem, der procederede for retfærdighed i retten.

Som næstældste søn af en håndværker, som selv var søn en af en håndværker, stak Frederik ud med sine drømme om at uddanne sig som jurist. Derfor fik han da også et decideret kulturchok, da hans far nærmest ud af det blå besluttede sig for at blive frugtavler og flytte familien til Daugaard ved Vejle. Frederik var ni år, og det passede ham svært dårligt: “Det var forfærdeligt for mig. Jylland var noget meget forskelligt fra det, jeg var vant til, og jeg havde nået en alder, hvor jeg havde fået mig nogle gode legekammerater.”

Frederik Strand Født 1975 i København K. Bor sammen med sin kæreste og deres fælles datter i Skovlunde. Flyttede i 1984 med sin familie til Daugaard ved Vejle. Studier i filosofi, religion og historie på Odense og Københavns Universitet. Speciale om politiets internering i Frøslevlejren, derefter ph.d. om “Efterforskningens anatomi” på Det juridiske fakultet, 2007-2009. Ansat som ny leder af Politimuseet i 2010.

Side 12 / KULTURKIK

På familieplantagen i det jyske forventedes det, at Frederik og hans søskende gik til hånde. Der skulle selvfølgelig plukkes frugt og plantes træer. Men også slås pæle i jorden og hugges brænde. Han var ikke alt for god til det.

Sporten var lidt den samme historie. Hvis man præsterede for den lokale stolthed, fodboldklubben, var det en sikker vej til at blive socialt accepteret i en lille by som Daugaard. Så det forsøgte Frederik, men fra første knoldespark stod det klart, at han ikke var indlysende førsteholdspotentiale. Hans træner gjorde ikke det store for at skjule det.

I stedet kastede Frederik sig over noget i en væsensforskellig boldgade. Set i retrospektiv ledte – og fandt – københavnerknægten nok et helle, noget, han kunne have for sig selv, i litteraturen. Først dyrkede han den på drengeværelset, siden hen på biblioteket: “I 9. klasse, begyndte jeg at interessere mig for Fjodor Dostojevskij,” fortæller Frederik Strand.

Hvordan fandt du frem til ham, du har vel kun været 15?

“Det skyldtes nok, at mine forældre tilfældigvis havde første bind af “Forbrydelse og straf ” stående. Dostojevskij interesserede sig for kriminelle skæbner, og det kom jeg så også til.”

Fra en af det 19. århundredes store romanforfattere fortsatte teenageren Frederik til en af det 19. århundredes store filosoffer.

“Jeg opdagede, at der var et overlap mellem Dostojevskij og Søren Kierkegaard, når det kom til at vedkende sig og bekæmpe sine indre dæmoner. Kierkegaard virkede i det hele taget meget inspirerende på mig. Det gør han stadig. Han er jo også polemiker.”

Frederik Strand var ret beset så tidligt på den, at herfra synes på sin plads ikke længere at omtale ham som en dreng. På nogle punkter blev han i hvert fald voksen i en ruf. I en alder af 16, måske 17, gik han hele vejen og brød med den evangelisk-lutherske frikirke, som hans forældre bekendte sig til.

“Det blev de ikke glade for. Deres tro handlede jo om at få frelse, og den del meldte jeg ligesom fra på. Men det var blevet tydeligt for mig, at mange af de unge, der kom med deres familier i kirken, ikke havde det så godt. Det hele var meget fundamentalistisk.”

Fik du så hånden slået af? Hvordan reagerede din far og mor?

“De har det nemmere med det nu end dengang.”

Efter gymnasiet var Frederik Strand mere end parat til at komme videre. Også selvom han måtte tage afsked med søskendeflokken, der nu om stunder tæller fire brødre og fire søstre. Han satte sig ind i et IC3-tog, steg af i Odense og meldte sig ind på universitetet for at studere filosofi.

Efter en slags dannelsesrejse til Texas for at arbejde på sine fjerne slægtninges udflytterranch vendte han endelig helt tilbage til sin

“ Dostojevskij interesserede sig for kriminelle skæbner, og det kom jeg så også til.”

fødeby, som han havde forladt 13 år tidligere. Nu gjaldt det religion som sidefag på Københavns Universitet. Det er vist rimeligt at sige, at han havde en kritisk tilgang til stoffet: “Men i det hele taget var det bare lidt af en omvæltning at skulle ind i universitetsverdenen. Jeg havde jo ingen akademisk baggrund overhovedet,” pointerer han.

Hackerhævn og trusselsbreve De seneste års store opmærksomhed på Politimuseet afspejles ikke af institutionens egen hjemmeside. Politimuseet.dk har reelt været nede i adskillige måneder – udsat for en kriminel handling såmænd: “Den er blevet hacket. Min egen private er også hacket. Jeg må formode, at nogen stadig er vred på mig,” siger Frederik Strand fra sit kontor med det gråmelerede linoleumsgulv og datterens indrammede tegninger på væggen. Den permanente antydning af et smil får et ekstra nøk. Museumslederen er kommet sig over chokket.

Det vides ikke med sikkerhed, langtfra, hvorfor nogen har ønsket at lægge de to hjemmesider i benlås, eller hvem der i det hele taget står bag dataangrebet. Men hackerne slog til i kølvandet på sidste vinters ballade om 12 portrætter, der var udstillet på Politimuseet.

Malerierne forestillede alle kvinder, og de var med en enkelt undtagelse blevet myrdet mellem 1989 og 2010.

Efter udstillingens åbning viste det sig, at hverken museet eller kunstneren bag, Birgitte Skallgård, havde underrettet kvindernes pårørende på forhånd. Snart efter rullede skandalen, og flere familier ønskede det malede portræt af netop deres mistede taget ned igen.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre havde svært ved at se, hvordan udstillingen hyldede de dræbte, og selv Morten Bødskov nåede at give sit besyv med om den. Den daværende justitsminister var ikke just imponeret. Da Birgitte Skallgård samtidig ærgrede sig over at lægge navn til en amputeret udstilling, tog Frederik Strand konsekvensen og lukkede den helt ned. Samt beklagede for gud og hvermand.

Fiaskoen markerede på alle måder et lavpunkt i museumlederens første par år på Fælledvej. Vreden mod ham udmøntede sig ikke kun i hademails og sabotage i cyberspace. En dag lå der også et trusselsbrev i hans postkasse i Skovlunde, hvor han bor med sin hustru og datter.

“Det var virkelig ikke rart,” siger han og ligner én, der ved, at han bør lægge låg på sin undren. Men det er ikke for ingenting, at der bor en større polemiker end politibetjent i Frederik Strand: “Ideen var at sympatisere med ofrene, så protesterne kom fuldstændig bag på mig. I modsætning til “Ondskab”-udstillingen,” tilføjer museumslederen.

For ja, selvfølgelig ville udstillingen om Palle Sørensen og Peter Lundin, pædofilimordet på 10-årige Malene og æresdrabet på Ghazala Khan foran Slagelse Station vække forargelse og debat. Både fordi mange af de makabre sager stadig formår at spøge i danskernes hukommelse, og også fordi udstillingen til en vis grad æstetiserer misgerningerne. Fx er de to projektiler, som efterforskerne pillede

ud af kroppen på Ghazala Khan, foreviget helt tæt på. Herefter er billedet blevet forstørret og hængt op, som var det et kunstfotografi.

“Ondskab” kan stadig opleves på Fælledvej. Foran montren med Peter Lundins vinkelsliber og økse spørger jeg Frederik Strand, om han på noget tidspunkt har fortrudt udstillingen. Han tænker sig godt om: “På et tidspunkt lagde et formidlingskursus og dets engagerede kursister vejen forbi. Nogle af dem blev ret oprevne over “Ondskab”. Men det var på en måde også meningen. At sætte gang i nogle personlige overvejelser om, hvad ondskab er for en størrelse.

Så nej, det har jeg vel ikke.”

Et uforløst kæmpepotentiale 34-årige Frederik Strand var strandet på det juridiske fakultet i 2009. Med enkelte timer som ekstern lektor, men manglede udsigt til meget mere end det. Hvis han skulle have haft en chance for en fastansættelse, skulle han nok have satset på den angelsaksiske logik- og sprogfilosofi frem for den kontinentale eksistentialisme under sin uddannelse, fornemmede han.

Men det var også godt det samme. I et par år havde han nemlig haft sit sigtekorn rettet mod noget helt andet. Politimuseet.

Den forbryderinteresse, som Dostojevskij vakte i ham tilbage på frugtplantagen, var vågnet op til udåd under hans specialeskrivning midt i årtiet. Emnet for specialet var den lovløshed, der til en vis grad herskede, da kongeriget fra den ene dag til den anden i 1944 stod uden politi efter deportation til Buchenwald og internering i Frøslevlejren af den danske ordensmagt.

Efterfølgende havde Frederik Strand fået så meget smag for politisager, at han i 2007 begyndte på sin ph.d.-afhandling om den danske politistyrke. Den undergik netop det år drastiske forandringer.

Kriminalpolitiet var blevet opløst, og Frederik Strand satte sig for at kortlægge “efterforskningens anatomi” helt tilbage fra 1863.

“Det var virkelig interessant og virkelig overraskende at grave i.

Politiet fungerer ofte på sine helt egne præmisser sammenlignet med resten af samfundet,” forklarer Frederik Strand.

Da stillingen som museumsleder endelig blev ledig i 2010, huggede han til og fik den. Blandt andet på anbefaling fra sin ph.d.-vejleder fra tiden på jurastudiet, professor Henrik Stevnsborg.

“Det var det, jeg gerne ville. Ingen tvivl om det. Jeg så et uforløst kæmpepotentiale i Politimuseet.”

Det grønne lys mangler Der findes ikke mange politimuseer ude i verden. Slet ikke som det danske. Størstedelen fungerer snarere som avancerede hobbyrum for pensionerede betjente, der mindes deres år i tjenesten. I København er det anderledes. Blandt andet fordi Politimuseet har midlerne til at hæve niveauet til noget, der kan fascinere og tiltrække andre end fagfolk. I 2012 rundede besøgstallet 27.500, hvilket var ny rekord, med flere længder endda.

politimuseet Politimuseet er Danmarks eneste landsdækkende museum for politihistorie. Det åbnede i 1993 i den tidligere Station 6 på Fælledvej på Nørrebro. Ud over den faste udstilling byder museet også på særudstillingerne “Ondskab” og “18. maj, 1993”. Den 30. juni åbner “Da København eksploderede” på årsdagen for københavnernes oprør mod den nazistiske besættelsesmagt i 1944.

“ Min egen private hjemmeside er også hacket.

Jeg må formode, at nogen stadig er vred på mig.”

Og Frederik Strand er først lige begyndt. Netop nu markerer skilte flere steder på museet, at nye tiltag er på trapperne. Den permanente samling råder snart over indslag om udbryderkongen Lorentzen, hypnosemordet, Tolnemordet og politiets internering i 1944. Til gengæld har han opgivet planen om at sætte fokus på trusselsbreve: “Dem har jeg fået nok af. For nu, i hvert fald.”

Du har indtil videre haft held til at vende fokusset mod mere samtidshistoriske udstillinger. Hvad er det, de kan?

“Historien kan jo blandt andet afdække, at sandheden ikke er fyldestgørende. Ikke som vi tror, vi kender den.”

Det er Rigspolitiet, der finansierer driften og altså også Frederik Strands løn. En lidt sær konstruktion, hvis man spørger ham selv.

Men også én med muligheder: “Det er temmelig unikt. Svenskerne har en lignende måde at gøre tingene på, men ellers er det enestående. Derfor har vi også alle muligheder for at sætte os ud over den amatørisme, som ofte præger vores område internationalt,” mener han.

Side 16 / KULTURKIK

Faren ved en organisation som Politimuseets er selvfølgelig, at Frederik Strand og hans lille stab bliver underlagt censur eller i det mindste pres oppefra for at afholde sig fra politiprekære sager.

“Det var helt bestemt en bekymring, da jeg trådte til. Og jeg frygtede det også, fordi en af vores vigtigste opgaver er at være kritisk over for politiets rolle i samfundet. Men jeg har faktisk ikke oplevet, at de blander sig i mit job,” siger museumslederen.

Han har dog måttet affinde sig med først at kunne gå i gang med en særudstilling om Blekingegadebanden i 2015. Til den tid er kommissionen om danmarkshistoriens mest berygtede terrorgruppe endelig færdig med sin kulegravning af politiets indsats for at opklare forbrydelserne.

“Der kan ikke gives grønt lys før,” siger Frederik Strand.

Og uden grønt lys duer det trods alt ikke i hans job, ikke med den arbejdsgiver. Man går ikke over for rødt. Slet ikke iklædt en gul sweater – omringet af mørke uniformer.

RØMERSGADE 22

KØBENHAVN K

ALLE DAGE 10 -16

Fotoserie

Christiansborg Slot har flettet Cuba-mahogni, dansk egetræ og ahorn sammen i tronsalens 154 kvadratmeter store parketgulv. Det er fra stjernen i midten, at H.M. Dronningen tager imod cirka 300 ambassadørfødder om året.

Side 18 / KULTURKIK

Foto: Mathias Bojesen

rundt på gulvet Det er nok sjældent, nogen går på udstilling med et nedslået blik. Men det er nøjagtig, hvad KULTURKIK har bedt fotografen Mathias Bojesen gøre. For sænker man blikket, er der faktisk masser af smukke, seje og sjove oplevelser på et m ­ useum.

Se selv med på de næste sider.

Det Kongelige Bibliotek huser Det Nationale Fotomuseum. Det rĂĽ og funktionelle betongulv i udstillingslokalerne er fra 1999, skal kunne klare lidt af hvert. I 2008 var det fx dĂŚkket af 3.000 kilo sort plastikgrus.

Side 20 / KULTURKIK

Gulvene i korridorerne på Thorvaldsens Mueseum er fra 1880’erne.

De indfarvede og hårdt brændte lerklinker danner stjerner af romber.

Gulvet indgår i museets undervisningsforløb om elementær geometri.

Dansk Arkitektur Centers planker er i syv centimeter tyk pommersk fyr. Det solide gulv fra 1882 kan bære et ton pr. kvadratmeter. Hullerne i plankerne skyldes et angreb fra en hær af borebiller. De blev dog gasset ud igen i 1980’erne.

Side 22 / KULTURKIK

Den Hirschsprungske Samling er grundlagt af tobaksforhandler H ­ einrich Hirschsprung. Den klassiske udsmykning af museet blev fuldendt i 1910 med mosaikgulvet i indgangen, der selvfølgelig viser en stiliseret tobaksplante.

Genstande

Fire lokale stoltheder

Enhver by med respekt for sig selv bør selvfølgelig have et museum, der præsenterer dens historie. Og ethvert bymuseum bør have mindst en genstand, som byen kan være særlig stolt af. Sådan er det i hvert fald i Helsingør, Hillerød, København og Greve, som her viser de lokale stoltheder frem.

Kendt københavner gik med eksens ring hele livet “Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det.” Sådan lyder Kierkegaards berømte ord om ægteskab. På Københavns Museum kan man se forlovelsesringen, der måske ligger til grund for de vise ord.

Det er nok ikke mange mænd, der efter en skilsmisse ville iføre sig ekskonens forlovelsesring. Men det gjorde Søren Kierkegaard. I hvert fald næsten. I 1840 friede Kierkegaard til den noget yngre Regine Olsen, men gift blev de aldrig. For godt et år efter hævede den store tænker forlovelsen, og Regine gav ham ringen tilbage. Kierkegaard fik så smeltet guldringen om, og de fem diamanter, der før havde siddet på række, valgte han at få monteret som et kors. Han gik med ringen resten af sit liv. Måske som et minde om det valg, han havde truffet.

Måske som en erkendelse af, at han aldrig ville gifte sig.

En sjælden souvenir fra Kierkegaard I dag er der kun få ting, som er tilbage fra Søren Kirkegaards liv. Efter hans død i 1855 blev størstedelen af hans ejendele bortauktioneret, men enkelte genstande har siden da fundet vej til Københavns Museum. Den symbolske ring er en af dem, og det er antikvarisk leder Søren Bak-Jensen ret stolt af: “For os er ringen en fantastisk genstand at have i samlingen. Den er et meget håndgribeligt og konkret symbol på en stor historie om en verdensberømt københavner. Kierkegaard brugte jo meget af sin tid på at gå byen rundt som en del af sin kreative proces, så selv den dag i dag betyder han meget for byen.”

Side 24 / KULTURKIK

Forlovelsesringen, som Søren Kierkegaard fik retur fra Regine Olsen.

Københavnernes kærlighed Det er dog ikke kun kendis-ejendele, som Københavns Museum samler på. I den nye udstilling “Kærlighedens genstande og gerninger” sætter museet fokus på kærlighed og de mange måder, den kan folde sig ud på i det moderne samfund. Her er alle københavnere inviteret til at bidrage til udstillingen. Så har man en ting derhjemme, der på samme måde som Kierkegaards ring gemmer på en fabelagtig kærlighedshistorie, er man velkommen til at kontakte museet, fortæller Søren Bak-Jensen.

Københavns Museum viser ikke kun forlovelsesringe fra kendte københavneres forliste forhold. Fra maj måned byder museet på Vesterbrogade fx på udstillingen “URBAN NATURE”. Her kan københavnere og alle andre udforske, debattere og give eksempler på byens natur i al dens mangfoldighed. Både på museet og rundtomkring i hovedstaden.

Se mere på www.copenhagen.dk.

Tekst: Laura Bøge Mortensen. Foto: Petra Kleis

En oldtidsøkse fra ­Frederiksborg Slot, i­ nden det brændte i 1859.

Brandskadet økse fra en oldtidsgal konge Et kongeslot kan være afgørende for en bys ­identitet og udvikling. Hillerød Bymuseum gemmer på et minde fra byens royale storhedstid.

Hvis der er en genstand på Hillerød Bymuseum, som har særlig betydning for Hillerøds historie, så er det en stenøkse fra oldtiden. Øksen har tilhørt kong Frederik den 7., som havde en stor passion for oldtiden. Derfor tog kongen med på flere udgravninger og havde endda et særligt værelse på Frederiksborg Slot, hvor han opbevarede sine klenodier.

Brand på slottet Desværre gemte værelset også på en dårlig konstrueret kamin, som i 1859 var skyld i, at slottet brød i brand. Det var vinter, og isen på slotssøen gjorde det så svært for byens folk at hjælpe til med brandslukningen, at næsten hele Frederiksborg Slot brændte ned.

Slotskirken og et par genstande fra oldtidsværelset overlevede dog.

En af de genstande, der blev tilbage, var oldtidsøksen.

For Hillerøds borgere var branden katastrofal. “Slottet havde i flere hundrede år fungeret som et vartegn for byen, og størstedelen af byens borgere havde på en eller anden vis været tilknyttet slottet,” fortæller inspektør på Hillerød Bymuseum Ida Rosenstand Klahn.

Med hjælp fra Carlsberg Genrejsningen af slottet efter branden blev derfor en folkesag. Med stor folkelig opbakning og økonomisk hjælp fra Carlsberg-bryggeren J.C. Jacobsen lykkedes det byen at bygge slottet op på ny. Kongefamilien benyttede sig dog aldrig igen af renæssanceslottet, som i dag huser Det Nationalhistoriske Museum.

Vil man se oldtidsøksen fra værelset på det oprindelige slot, skal man forbi Hillerød Bymuseum. Og faktisk viser øksen tydelige spor af branden, fortæller Ida Rosenstand Klahn.

“Man kan tydeligt se, at øksen er brandskadet. Den er misfarvet og har været knækket i tre dele, som nu er limet sammen.”

For Ida Rosenstand Klahn er øksen i den grad en genstand, der er et besøg værd. “Det er interessant, at den har tilhørt en konge, som for alvor fik sat betydningen af fortiden på landkortet. Samtidig fortæller øksen, sammen med resten af genstandene i udstillingen, historien om byen Hillerød, der på trods af stor modgang alligevel har været ukuelig.”

Hillerød er ikke kun en kongeby med minder fra en fjern fortid. Her har også boet mere almindelige mennesker – også for nylig. I maj måned åbner udstillingen “Tidens gade”. Den byder på oplevelser i butikker, værksteder og stuer fra gaderne i Hillerød i det 19. og 20. århundrede.

Se mere på www.folkemuseet.dk.

Et storsmil fra Helsingørs gyldne dage Helsingør er meget mere end Kronborg og en ­færgerute. Et fornemt gebis på byens museum vidner om en fortid som rig søfartsby.

Det lyder måske ikke særlig overklasseagtigt at gå med gebis, men det var det engang. På Helsingør Museum finder man et dyrebart gebis fra 1700-tallet lavet i elfenben med guldbeslag og små fjedre.

Gebisset har tilhørt en rig dame ved navn Elisabeth Hansen. Hun boede i Helsingør, dengang byen havde status som en rigtig rig handels- og søfartsby.

Et statussymbol af dimensioner I 1700-tallet var tandpleje bestemt ikke på niveau med i dag, så mange folk har nok været tandløse. Men ikke den rige frøken Elisabeth, som var datter af den franske konsul. I stedet for at blotte de bare gummer har hun nemlig kunnet smile med et skinnende hvidt tandsæt.

Der er ingen tvivl om, at det har været et statussymbol uden lige, fortæller Maibritt Bager stolt. Hun er museumschef på Helsingør Museum og har altid været særlig vild med det dyrebare gebis.

“Når jeg viser børn rundt, viser jeg altid gebisset frem, så interessant er det,” siger Maibritt og understreger, at gebisset let fascinerer, fordi tænder er noget, vi alle kan relatere til.

Rigtig rig på søfart Samtidig rummer den hundrede år gamle tandprotese også en fortælling om datidens Helsingør. Med den centrale placering ved Øresund var byen nemlig et sted, de store handelsskibe lagde til og provianterede. Besætningerne var store, og der kunne gå lang tid, inden skibene igen skulle ligge for havn. Derfor var det ikke så lidt, der skulle handles, og købmændene i Helsingør blev med tiden temmelig velhavende på de store mængder af fisk, te, øl, saltet kød og beskøjter, som de eksempelvis solgte.

På den måde voksede overklassen i Helsingør. Og midt i den velstand levede frøken Elisabeth altså. Hun har med stor sandsynlighed børstet gebisset, for tandbørsten var opfundet dengang, fortæller Maibritt Bager. Usikker er hun dog på, om Elisabeth også spiste med gebisset på. Der er dog ingen tvivl om, at elfenbenstænderne har haft en stor betydning. Da Elisabeth Hansen døde som 67-årig i 1792, blev hun nemlig begravet med gebisset under sin hovedpude.

Helsingør er meget mere end rige damers elfenbenshvide storsmil.

Selve Helsingør Bymuseum er fx indrettet i et sygehus fra 1520, som lensmanden på Kronborg Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye købte og udvidede til noget nær en herregård.

Se mere på www.museerne.helsingor.dk.

Elfenbensgebis med guldbeslag fra 1700-tallet.

Side 26 / KULTURKIK

VIP-kørsel på Køge Bugt Motorvejen Bedst som Køge Bugt Motorvejen var åbnet i 1972, blev det forbudt at køre på søndage. Men nogle bilister fik bevis på deres særbehandling.

Det er muligvis de færreste, der opfatter en motorvej som noget særlig interessant. Men sådan er det ikke på Greve Museum. Museet har nemlig lige åbnet en udstilling om Greve i det 20. århundrede, og her spiller Køge Bugt Motorvejen en vigtig rolle i fortællingen om byens historie.

Indtil midten af 1950’erne var Greve mest et sommerhusområde, hvor københavnere med trang til havudsigt og frisk luft tog på rekreation. Men da Køge Bugt Motorvejen åbnede i 1972, kunne Greves udvikling til forstad for alvor tage fat. Nu var det rent faktisk muligt at arbejde i København og bo i Greve.

Finurlighed fra oliekrisen I dag betyder motorvejen rigtig meget for Greves indbyggere, fortæller museumsinspektør Kirsten Egholk. Og derfor har den fået en helt særlig plads i den nye udstilling: Her kan man nemlig se en af de biler, som kørte på den nyetablerede motorvej – en rød Fiat 600 fra 1972. Men på bilen er der gemt endnu et finurligt minde fra motorvejens første år. På bilruden hænger nemlig et lille stykke papir. Papiret er en køretilladelse, som har tilhørt en lokomotivfører ved navn Jesper Jespersen. Da oliekrisen rasede i 1973, og de bilfrie søndage blev indført, kunne visse borgere med særtilladelse få lov at køre på den nye motorvej. En af dem var Jesper Jespersen, hvis job som lokomotivfører hos De Danske Statsbaner har været vigtigt nok til, at han kunne fortsætte sin pendlen i bil.

En tilladelse til kørsel på Køge Bugt motorvejen fra 1973.

En køretur til Greve For Kirsten Egholk er netop denne køretilladelse et interessant lille bevis på, hvad Greve er for en by. “Køretilladelsen fortæller jo både historien om lokomotivførerens liv og også om Greves historie, og derfor synes jeg, den er sådan en fin ting at vise frem – selvom den jo ikke umiddelbart ser ud af meget.”

Vil man vide mere om forstadslivet med alt, hvad det indebærer af motorveje, S-togslinjer og parcelhuskvarterer, er udstillingen “Velfærdsdrømme – Greve i det 20. århundrede” en permanent en af slagsen. Og Kirsten Egholk lover, at udstillingen er en køretur på motorvejen værd, hvis man kommer helt fra København.

Greve har meget mere at byde på end byens placering ved Køge Bugt Motorvejen. Fra april måned vil særudstillingen “Skolen i 200 år” fortælle historierne om skolen i Greve. Fra 1814, da undervisningspligten blev indført af Frederik den 6., og frem til folkeskolen i dag.

Se mere på www.grevemuseum.dk.

MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Forfærdet på Louisiana Som barn syntes skuespiller Anna Neye Poulsen, at det var pinligt at gå på museum med sin mor.

– Jeg er opdraget af en kunstglad mor med et stærkt følelses­forhold til musik og kunst. Derfor var jeg ikke mere end fem år, da hun begyndte at slæbe mig med på Louisiana. Jeg husker alle de her røvkedelige søndage, hvor min mor stod foran et maleri af Emil Nolde og begyndte at græde over måden, han havde brugt rød på. Jeg syntes, det var forfærdeligt. Jeg kan huske, mit blik faldt på en smadret cello, som var kommet i ramme, og jeg hadede den, det var forargeligt, og min mor stod der og dvælede og græd på skift. Vi var også tit i koncertsalen. Engang sad vi og ventede på noget tolvtonemusik. Da koncerten startede, og hun ikke var begyndt at græde, åndede jeg lettet op. Selv da komponisten kom ind og skød bang bang med en attrappistol, græd hun ikke. Men så farede han ned ad trapperne til klaveret midt i koncertsalen, som han hamrede sit atonale tolvtoneværk på. Og så brød min mor i gråd.

Lige der ønskede jeg af hele mit hjerte, at min mor havde været en ganske ­almindelig dame, en Gitte eller en Annelise, der arbejdede i en bank og gik i et med tapetet.

– Da jeg læste på skuespillerskole i London, begyndte jeg at gå på TATE Modern. Her begyndte kunsten at røre mig. Den begyndte at sige mig noget, og jeg kunne læse historier ind i den. Jeg blev ret vild med renæssanceportrætter, disse tableauer med liv, der kiggede direkte på mig, og jeg kunne genkende mine venner i dem.

Jeg er sikker på, at den indoktrinering, jeg fik som barn, også sidder i mig som noget, jeg kan bruge. Nu er jeg jo selv blevet kunstner.

– Et museum, der også har gjort indtryk på mig, er Sammlung Boros i Berlin. Det er en bunker fra 2. verdenskrig, som ligger over jorden, og som en privat samler har købt, istandsat og fyldt med moderne kunst på fire etager. Der er noget særligt ved tanken om, at et sted forbundet så direkte med det destruktive er forvandlet til at sprede glæde.

– I dag vil jeg gerne selv slæbe mine børn med på Louisiana eller SMK. Jeg vil gerne give dem lidt klassisk dannelse, og selvom min søn ved sidste besøg lå og rullede sig i en vandpyt og skreg i ét væk, og jeg begyndte at drikke vin, ja, så tager jeg derop igen. Det er lidt som at komme hjem.

Anna Neye Poulsen, 44 år. Skuespillerinde og manuskriptforfatter.

Tekst: Marie Louise Tüxen. Foto: Anne Mie Dreves

“Alle de her røvkedelige søn­ dage, hvor min mor stod foran et maleri af Emil Nolde.”

Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ”Hul i jorden er en arkitektonisk genistreg” Berlingske  ”Danmarks smukkeste hul i jorden" Information "Gode oplevelser venter i den gamle betondok på det gamle Helsingør Værft"

New York Times “Even angst-ridden Prince Hamlet ... might be cheered by the new Maritime Museum of Denmark”

Vinder af ArchDaily’s Building of the Year 2014 i kategorien Cultural Architecture

mfs.dk

Johannes Larsen Sagafærden

Tegninger fra Island 8. februar - 4. maj

Læs mere om kulturprogrammet på www.nordatlantens.dk Strandgade 91 Christianshavn 1401 København K

T. +45 3283 3700 F. +45 3283 3701 M. bryggen@bryggen.dk

Mandag-fredag: 10-17 Lørdag-søndag: 12-17 www.nordatlantens.dk

Kunst og kultur fra Grønland, Island og Færøerne — i hjertet af København

Tekst og foto: Fie Krøyer Dahl. Illustrationer: Dansk Jagtog Skovbrugsmuseum og Rosenborg Slot

En skov på jagt efter verdensarven Inde i en skov i Nordsjælland findes nogle snorlige veje, som blev brugt til barokkens storladne parforcejagt. Det helt særlige vejsystem er en vigtig del af danmarkshistorien. Men er det også vigtigt for resten af verden?

KULTURKIK er på tur i skoven, der er så unik, at den nu officielt er på jagt efter en plads på Unescos liste over verdensarv.

I det fjerne gør hundene. Stemningen er spændt hos gæsterne i kongens jagtselskab. De står midt ude i skoven ved en stor, flad sten, som markerer centrum for begivenhederne. Et sted ude mellem træerne bliver en hjort jaget. De kan næsten mærke suset fra hestenes hove, når de flyver over skovbundens blade og kviste. Det er parforce – med magt! Året er 1691, og det er moderne og farligt.

Iscenesat, så kongen kan imponere sine fornemme udenlandske gæster med sin perfekt anlagte skov og veltilrettelagte jagt. Alle venter de på, at signalet fra rytternes horn skal nå dem og fortælle, at nu er det nu. Nu har hundene omringet vildtet, og kongen skal komme med sit sværd, sin hirschfænger, og fuldføre jagten.

Små og store lorte Det er 2014. Skovfoged Søren Agerlund står med det ene ben på den lille forhøjning, hvor Kongestenen ligger. Han kigger på den.

Kvadratisk, flad med et næsten usynligt monogram og en kompasrose. Så løfter han blikket, og det fortaber sig ned ad vej nummer seks, der strækker sig i lige linje væk fra ham. Det er helt stille i Store Dyrehave. Der er ingen andre mennesker. Det har regnet, og træerne står med tavse skinnende stammer og holder på skovens hemmeligheder. Kunne de tale, ville de fortælle om svundne tider.

Måske var nogle af dem med, dengang parforcejagten gungrede

Side 30 / KULTURKIK

gennem skoven. Vi er kørt herud i Søren Agerlunds lille, hvide Suzuki firehjulstrækker for med egne øjne at se et af de steder, hvor den brutale jagtform udspillede sig fra 1670 og et århundrede frem.

Det var lige her øst for Hillerød i hjertet af en nordsjællandsk skov, det kongelige selskab stod og ventede.

“Stenen her er som midten af dartskiven. Herfra kunne jagten udfolde sig. Her kan du beherske landskabet, og der går otte veje fuldstændig snorlige ud til alle sider. Ude i landskabet krydses de af andre veje, og sammen danner de et koordinatsystem. Den første vej peger ind mod Frederiksborg Slot, hvor kongen residerede, og ved hver vej står en sten med et nummer,” fortæller Søren Agerlund og peger på otte granitsten med tallene 1 til 8. Ligesom Kongestenen i midten af krydset er de den ægte vare fra dengang, man anlagde vejsystemet i 1680’erne.

“Oprindelig foregik jagten på den måde, at man om morgenen sendte erfarne jægere ud for at lede efter friske hjortespor i form af efterladenskaber. Dem tog man med hen til mødestedet, hvor man præsenterede mulighederne for kongen,” fortæller skovfogeden, som til daglig blandt andet har ansvaret for fortidsminder i Naturstyrelsen Nordsjælland.

“Vi har noget her, som er enestående. Uanset om det er særligt nok til at komme på Unescos liste.”

Direktør for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Jette Baagøe

“ Her kan du beherske landskabet, og der går otte veje fuldstændig ­snorlige ud til alle sider.”

Skovfoged Søren Agerlund

Og så er det jo sådan: store røve, store lorte – små røve, små lorte, som Søren Agerlund med et smil formulerer det. Og kongen ville selvfølgelig gerne nedlægge så stor en kronhjort som muligt. Parforcejagten var nærmest som et skuespil, der efter fransk forbillede var blevet importeret til Danmark af den enevældige kong Christian 5. Han skulle vise sin magt over folket og over naturen på samme måde, som han havde set det hos Solkongen, Louis den 14., i Frankrig. Da den danske monark kom hjem, fik han derfor anlagt sine egne skovarealer i blandt andet Jægersborg Dyrehave, Gribskov og Store Dyrehave, så han selv kunne dyrke den populære jagtform.

Går man en tur i områderne nu, kan man stadig opleve de geometriske vejsystemer dikteret af datidens stringente barokke formsprog.

De er bevaret, fordi de viste sig at være praktiske til den skovdrift, som blev prioriteret senere hen, da tiderne skiftede, oplysningstiden kom, og parforcen gik af mode. Og det er faktisk ganske særligt.

Så særligt, at Søren Agerlund for nylig har været med til at sende en 400 sider lang rapport om de nordsjællandske parforceområder til Unesco i Paris. Dernede skal de tage en beslutning, som kan påvirke både skovens og Søren Agerlunds fremtid.

En enestående, universel værdi Det er 2009. Direktøren for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Jette Baagøe, har lige sendt en mail til en kollega i Naturstyrelsen. Hun har i et stykke tid gået og tænkt på noget, som hun gerne vil høre hans mening om. Måske skulle de forsøge at få de nordsjællandske parforcejagtområder på Unescos liste over verdensarv. For områderne er en vigtig del af danmarkshistorien, men de er ikke beskyttet eller formidlet så godt, som de kunne være.

Tilbagemeldingen var positiv. Så gik hun i gang.

“Det jeg ikke anede, var, hvad det ville indebære!” Jette Baagøe ler højt. Hendes latter er perlende og let. Overvejer man mængden af energi, hun har lagt i projektet, ville man ikke skyde på, at den naturhistorisk-uddannede museumsdirektør faktisk har passeret den almindelige pensionsalder. Hundredvis af arbejdstimer har hun og kolleger fra museet, kommuner og styrelser lagt i forarbejdet til ansøgningen. Der skal laves sammenlignende analyser. Historisk gennemgang. Alle Unescos tekniske krav til indhold og form skal være opfyldt. Og argumentationen skal være i orden. For hvad er det egentlig, der er så vigtigt ved nogle veje inde i en skov?

“Parforcevejsystemerne er et fantastisk udtryk for en periode i vores historie, nemlig enevælden. De viser os, hvordan kongen udtrykte sin magt gennem landskabet. Han skulle fremstå som Guds repræsentant på jorden og desuden vise, at han var stærk og modig,” siger Jette Baagøe.

Side 32 / KULTURKIK

Foto: Rosenborg Slot

“Men det, som er helt enestående ved vores jagtvejssystemer, er, hvordan de er designet som geometriske koordinatsystemer efter den franske matematiker Descartes forbillede. Det er et design, som gennem hele barokken har været brugt i haver og parker, men her i Danmark har vi indrettet et helt landskab på den måde. Det ser man ingen andre steder i verden.”

Hun peger på landkortet foran sig og følger med fingeren de farvede linjer, der viser vejene gennem Store Dyrehave. De danner rigtignok et sirligt koordinatsystem. Hver firkant kan man splitte op i mindre firkanter, og på den måde kan man blive ved med at underinddele området. Det danske vejsystem tillader altså nem adgang til hele skoven, og det er en stor fordel i forhold til den måde, de anlagde parforceområder på i fx Frankrig og Tyskland. Jette Baagøe griber en tusch og begynder at tegne på et stykke papir.

“Det franske system har “runde” veje, som i stedet for et koordinatsystem ligner et spindelvæv. Men hjortens kræfter slipper jo ikke altid op lige der, hvor jægerne gerne vil have det. Hvad gør man så, hvis hjorten befinder sig langt væk fra centrum og midt imellem to veje i “spindelvævet”?” spørger hun.

“I Frankrig løser de det problem ved at lave alle mulige veje på kryds og tværs. Det bliver et kæmpe kaos, og i forhold til det er vores system helt genialt.”

Da arbejdet med ansøgningen begyndte i 2010, var fokus på jagtens betydning og udvikling i Danmark gennem 500 år, men siden er

Vejen til verdensarven For at natur- eller kulturarv skal blive optaget på verdensarvslisten, skal det imødekomme et eller flere af Unescos 10 kriterier. Derefter optages det først på Kulturministeriets såkaldte tentativ-liste. Herefter udarbejdes en officiel ansøgning til Unesco. Det danske kulturministerium må hvert år indstille to kandidater, og i 2014 er det parforcejagtområderne i Nordsjælland og byen Christiansfeld i Sønderjylland. En særlig Unesco-komite vælger, hvilke kandidater der bedst møder ansøgningskravene, og medio 2015 kommer svaret. Bliver en kandidat optaget, forpligter landet sig til at overvåge og bevare den pågældende natur- eller kulturarv.

vinklen på ansøgningen skærpet til kun at omfatte fortællingen om parforce. Desuden skal ansøgerne for at blive optaget på verdensarvslisten finde frem til det, som med Unescos egen formulering giver den indstillede natur- eller kulturarv en “enestående, universel værdi”. Parforcejagtområderne er ikke i sig selv unikke, for de findes i hele Europa. Derfor var Jette Baagøe glad, da hun fandt ud af, at de danske anlæg skilte sig ud i designet.

Den 23. januar i år rejste en kurer fra Kulturministeriet, som er den officielle afsender, så med ansøgningen til Unescos hovedsæde i Paris. Inden da havde den i efteråret 2013 været igennem den første tekniske bedømmelse og endnu en redigering. Nu venter kun den endelige afgørelse.

Benyttelse og beskyttelse Et godt stykke inde i Gribskov kommer Suzukiens firehjulstræk på arbejde. Det er, hvad man vil kalde kuperet terræn – det tætteste, vi kommer på bjerge i Danmark. For et øjeblik siden måtte Søren Agerlund konsultere kortet. Selv en skovfoged kan komme i tvivl om retningen. Men vi er på rette vej. Snart holder bilen stille, og motoren tier. Vi stiger ud. Over os letter et par skovduer med et sus.

Foran os ligger et væltet træ med blottede rødder. Som en falden kriger, der vidner om, at træer nok er stærke, men ikke stærkere, end at de kan bukke under for selvsamme natur, de er en del af.

Søren Agerlund skræver sikkert over den døde stamme. Længere fremme på stien, mellem to store graners grene, der hænger og næsten lukker for udsigten, kan man skimte en stor åbning i landskabet. Midt igennem lysningen aner man et bredt bælte af bregner, græs og lave buske.

“Det her et eksempel på, hvordan man har villet det her parforceanlæg så meget, at man bare lavede en vej tværs over en bundløs mose. Og hvis man træder uden for dæmningen, som vejen ligger på, bliver man våd,” siger Søren Agerlund. Han forklarer, at netop det her sted er interessant, fordi det virkelig viser, hvordan kongen brugte landskabet til at demonstrere sin overlegenhed. Det giver en ide om, hvilke ressourcer der var sat af til det, og hvor vigtig en rolle jagten spillede.

Hvis parforcejagtområderne bliver optaget på verdensarvslisten, er en af følgerne en øget interesse fra omverdenen, både i form af danske og udenlandske gæster. Det kræver en opgradering af formidlingen i skoven som fx her ved mosen. Spørgsmålet er bare, hvordan man gør det uden at forstyrre naturen: “Vi kunne begynde at slå noget af bevoksningen, som gror på dæmningen, så man bedre kan se den. Så kan man kappe nogle grene som dem, der hænger ind over stien,” siger Søren Agerlund og

“Dengang var det ikke så ­populært. Vi var ikke så langt fra studenteroprøret i ’68, og at gå på jagt var absolut ikke politisk korrekt.”

Direktør for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Jette Baagøe

peger på der, hvor vi kom fra. På den måde kan man med få virkemidler fremhæve træk ved landskabet. Lige nu virker stedet mest af alt lidt hemmeligt, og de færreste ved nok, at det faktisk er en gammel parforcevej.

“Det er hele tiden en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og den kulturarv, der findes her, som fx gravhøje, klosterruiner og jagtområder. Vi ønsker jo ikke skilte over det hele, men vi vil så gerne fortælle historierne. Der kunne være muligheder at hente for os i den virtuelle verden med geocaching og augmented reality,” siger skovfogeden.

Hjernevasket At fortælle den gode historie er også et af Jette Baagøes mål med ansøgningen til Unesco. Et mærkat som verdensarv er en anerkendelse af, at områderne er bevaringsværdige og vigtige for både danmarks- og verdenshistorien. Ender parforcevejsystemerne på listen, kommer de i kategori med blandt andet pyramiderne i Egypten og Den kinesiske mur. Det vil give en opmærksomhed, som ifølge Jette Baagøe vil komme både publikum, Nordsjælland og naturen til gode.

“Danmark får en ny turistattraktion. Verdensarv er jo noget, folk rejser efter. Selvom der hverken følger penge eller lovmæssig beskyttelse med ved at være på listen, er det en fantastisk flot blåstempling. Skovene bliver til statsligt interesseområde, og det betyder, at man i kommuneplanlægningen skal tage hensyn til dem og deres omgivelser. Så kan vi med rette sige: Se, hvad vi har her!

Det skal vi passe på,” siger hun.

Netop bevaring er et vigtigt punkt, når Unesco skal vurdere en ansøgning. I rapporten skulle Jette Baagøe og kollegerne gøre rede for områdernes nuværende tilstand og den langsigtede bevaringsplan.

Et område kan kun blive optaget, hvis det har en vis standard, og selvom der også findes rester af parforcejagten andre steder i Nordsjælland, var det kun Store Dyrehave, Jægersborg Dyrehave og dele af Gribskov, som var velbevarede nok til at komme med. Hvorvidt de bliver verdensarv, bliver først offentliggjort i sommeren 2015, når komiteen i den franske hovedstad har færdigbehandlet alle ansøgningerne. Går den ikke igennem, er intet af det store arbejde dog spildt, mener Jette Baagøe: “Vi er alle sammen blevet opmærksomme på, at vi har noget her, som er enestående. Uanset om det er særligt nok til at komme på Unescos liste. Der findes ikke rigtig noget magen til, og lige meget hvad der sker, skal vi værne om det og prøve at formidle det til omverdenen.”

En tur i skoven Pak en madkurv, tag vandreskoene på, og besøg parforceområderne i Nordsjælland. Bus og tog går lige til døren, og ude i skoven er der røde pæle med skilte, der viser en kode og et telefonnummer, man kan ringe til og få historier fra området.

Man kan også tage en af Naturstyrelsens guider til området på fx Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm – og samtidig aflægge museet et visit. Se mere på www.jagtogskov.dk.

For jagt er ikke bare jagt. Det finder man hurtigt ud af, hvis man lytter til museumsdirektøren. Fortællingen handler lige så meget om samfund, lovgivning, økonomi og natursyn. Jagten har gennem historien haft stor betydning i Danmark, og den er relevant også nu, fordi man stadig går på jagt, og fordi jagten altid har haft en rolle som social markør. Det er stadig kongehuset, som har jagtretten på flere af de nu statsejede områder, og jagten er til dels stadig forbeholdt de velhavende, fordi det er dyrt at leje jagtmarker. Derudover er den også populær, fordi det er en fantastisk måde at komme tættere på naturen, mener Jette Baagøe. Selvom hun har været direktør på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum siden 1984, har hun dog aldrig selv taget jagttegn.

“Dengang var det ikke så populært. Vi var ikke så langt fra studenteroprøret i ’68, og at gå på jagt var absolut ikke politisk korrekt. Det var jo mest jordejerne og velhavende forretningsfolk fra byerne, der gjorde det,” smiler hun. “Det gik op for mig, at hvis jeg skulle

formidle fortællingen om jagt objektivt her på museet, var det bedre, at jeg ikke selv var jæger. Jeg havde egentlig heller ikke lyst til det. Men det har jeg fået siden – jeg er nok blevet lidt hjernevasket!”

En stærk tradition Faktisk var Søren Agerlund med til at arrangere jagt for kongehuset i går, fortæller han, mens bilen bumler af sted på vej ud af skoven for at bringe os tilbage til den verden, vi for en stund har ladt bag os. 46 stykker hjortevildt nedlagde de i hans jagtselskab.

“Men altså jeg er ikke en af dem, som ikke kan sove, 14 dage inden jagten går ind,” tilføjer han. Han går heller ikke rundt og drømmer om at få ram på “The Big Five” på savannen i Afrika. Det at gå på jagt er en del af hans arbejde, for traditionen med kongelige jagter i Nordsjælland eksisterer stadig: “Jagtens betydning har selvfølgelig ændret sig. Vi jager ikke længere for at få mad eller vise magt. Men i Danmark er der en stærk tradition for at gå på jagt, og her fungerer den stadig repræsentativt både for kongehuset, når de har gæster, og for Naturstyrelsen, som varetager områderne. Det svarer lidt til at invitere sine forretningsforbindelser på en god frokost,” siger Søren Agerlund.

Vi er tilbage på den offentlige asfaltvej nu og kører igennem en samling bondehuse i udkanten af Gribskov. Søren fortæller, at det her også er en del af parforcesystemet. En ældre mand med lilla cykelhjelm kører forbi. Han aner sikkert ikke, at han cykler i sporene på en tidligere kongelig jagtvej. Måske vil han vide det om et par år, hvis parforceområderne bliver til Unesco verdensarv.

Side 36 / KULTURKIK

Søren Agerlund og Jette Baagøe har krydset både arme og ben. Men alt det ligger ude i fremtiden. Indtil da må vi væbne os med tålmodighed, se lidt “Nak og æd” i fjernsynet eller tage en tur i skoven, der stadig står rank og flot, som den gjorde på parforcejagtens tid.

Det bliver den nok ved med.

vidste du Under parforcejagten brugte man kobler på op mod 100 hunde til at jage vildtet.

I slutningen af 1800-tallet havde man faktisk formået at udrydde kronhjorten på Sjælland, fordi man, efter parforcejagten var gået af mode, begyndte at se hjortene som skadedyr. De blev dog genudsat, og nu er der cirka 350 dyr i Nordsjælland.

I Frankrig holdes der stadig parforcejagter med hunde, heste og hele pivtøjet.

I Danmark stoppede kongens parforcejagt i 1777. Vil man se nutidens langt mindre brutale pendant, så mød op i Jægersborg Dyrehave den første søndag i november, hvor Hubertusjagten går ind.

FORÅRETS MEST FORRYGENDE FILMOPLEVELSER MIKAEL PERSBRANDT BEDSTE KVINDELIGE HOVEDROLLE CANNES FILM FESTIVAL 2013

Gribende og hjerteskærende drama af Kjell-Åke Andersson

DEN ØKUMENISKE JURYS PRIS CANNES FILM FESTIVAL 2013

EN FILM AF A S G H A R F A R H A D I (NADER OG SIMIN - EN SEPARATION)

FORTIDEN

I BIOGRAFERNE FRA D. 10. APRIL

I BIOGRAFERNE FRA D. 13. MARTS

VINDER

BEDSTE ANIMATIONSFILM NEW YORK FILM CRITICS CIRCLE AWARDS 2013

OSCAR -NOMINERET 2014 B E D S T E A NJ U I MRY ATEI O FILM NNSS PRIS

SAN SEBASTIAN INT. FILM FESTIVAL

VINDER

BEDSTE ANIMATIONSFILM TORONTO FILM CRITICS ASSOCIATION AWARDS 2014

NÅR VINDEN REJSER SIG

F IP RESC I- P RISEN

J URY E NS PR I S

TORONTO INT. FILM FESTIVAL

SAN SEBASTIAN INT. FILM FESTIVAL

EN FILM AF HAYAO MIYAZAKI

SELV I DE

BEDSTE HJEM (DANS LA MAISON)

En film af FRANÇOIS OZON I BIOGRAFERNE FRA D. 16. APRIL

I BIOGRAFERNE FRA D. 15. MAJ

MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Hellere på museum frem for at købe CRAP Tegner og filminstruktør ­Anders ­Morgenthaler ser ­museer som underholdning, og derfor ­elsker han dem.

– Jeg er fan af museer og bliver sindssygt inspireret af dem. Alle mulige former for kunst kan, uanset hvor dårlig den er, få mig steder hen. Når jeg rejser og vader rundt i en eller anden by, gider jeg ikke gå rundt og købe crap eller suge atmosfæren til mig. Jeg vil på museum og købe mig noget, som i mit hoved bliver fysisk og konkret.

Jeg kan godt lide underholdning, og det er præcis, hvad kunst er for mig. Amerikanerne har lært det her med at have en dramaturgisk tilgang, en spændingskurve i alt, hvad de laver. Folk morer sig. Pointen er: Du keder ikke nogen hen til et nyt sted i livet.

– Kunst er ikke noget, vi skal intellektualisere, og de, der ikke anerkender det, har ikke forstået det. Du skal sjældent have fat i en fra KUA til at lave noget fed kunst. Han eller hun kan skrive forordet til udstillingskataloget. Sådan har jeg altid haft det – al kunst er historier og underholdning, det er mennesker, der har levet et liv. I princippet dækker intellektualiseringen over, at en ide er dårlig. Det kan selvfølgelig gradbøjes, og jeg kan fx huske et værk, der gav mening gennem ordenes forklaring. Jeg så et fotografi af et filmhold hos en ven. Kunsten består i, at et kunstnerpar fra New York har optaget en hel film med et helt filmhold, uden at der var film i apparatet. Det eneste dokument, der er fra filmen, er således fotografiet af filmholdet.

Side 38 / KULTURKIK

“ Jeg får altid sagt så meget lort, når jeg taler derudaf.

Mit budskab er, at jeg elsker museer, og jeg elsker kunst, og jeg vil bruge min tid der.”

Tekst: Marie-Louise Tüxen. Foto: Anne Mie Dreves

– Jeg kunne ikke læse og skrive, før jeg gik i 6. klasse, så det at tegne og visualisere kommer ud af desperation. Når du er barn og ikke kan finde ud af en skid, må du jo finde noget, der er din ting. Jeg havde en eller anden mental blokering og forstod simpelthen ikke, hvad jeg skulle med det, skolen ville lære mig. Jeg har gået på den ene friskole efter den anden og altid i specialklassen.

En dag blev jeg sendt til en ordblindelærer, som konstaterede, at jeg ikke var ordblind, og man lagde en bog foran mig, som var relevant og sjov, og så lærte jeg at læse på to måneder. Visualitet og humor er del af min overlevelse.

– Louisiana er et fantastisk sted, lidt gammelmandsagtigt, men jeg har altid elsket at komme der. Min farmor og farfar var lidt hovski snovski, og de tog mig altid med derop og på Charlottenborg og Ordrupgaard. Jeg syntes, det var superfedt, og ligesom mange børn startede min opdagelse af kunsten hos Dalí og Kvium og siden Giacometti. De her store museer sætter stadig nogle udstillinger op, der skuer både bagud og frem og bare mindfucker dig. Jeg elsker Storm P. Min oldefar kendte ham, så deres sommerhus var fyldt med hans værker. Indtil jeg opdagede Ruben Goldberg, hvis streg Storm P. rippede, troede jeg, han var et vanvittigt geni. Nu ved jeg, at hans geni var at være dygtig og progressiv. Det viser bare, at det ér underholdning, vi går og river ned fra hylderne.

– Jeg kommer i tanker om en udstilling på Moderna Museet Malmö. Den var ret bizar, kedelig faktisk, men de havde et fantastisk rum med en svensk maler, der hedder Hilma af Klint. Hun døde i 1944, men hendes værker er afsindig moderne. Jeg tror, hun var mystiker. Jeg får altid sagt så meget lort, når jeg taler derudaf. Mit budskab er, at jeg elsker museer, og jeg elsker kunst, og jeg vil bruge min tid der.

Anders Morgenthaler 41 år, tegner og filminstruktør. Hans nye film, “I’m Here”, med Kim Basinger i hovedrollen har premiere nu til foråret. Både Wulffmorgenthaler-sitet og Helt normalt-sitet vokser stadig støt hele kloden rundt.

Museumsarbejde

“ Ofte tænker jeg, hvad i alverden stiller jeg op?”

Hele verden til reparation Kathrine Segel har været konservator på SMK siden 2013. Hun sørger blandt andet for, at museets samling, både det udstillede og arkivet, bliver repareret, hvis et værk har fået skader under fx transport, på grund af fugt, slitage eller tidens tand. Kathrine har tidligere ­arbejdet på Nationalmuseet, Hamburger Bahnhof i Berlin og på The Chinati Foundation i Marfa, Texas.

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Anne Mie Dreves og Fie Krøyer Dahl

Kathrine fikser kunsten Også helt ny kunst trænger tit til en kærlig hånd. Selv værker i plastik holder ikke evigt. Men så er det, at konservatoren Kathrine Segel går i gang med at arbejde.

Campingvognen er skåret i hundrede stykker. Brrrum, brrrrum, er den kløvet igennem, så der nu står en halv væg hist og et kvart gulv pist. Nogle blå hynder ligger henslængt over opstillingen. Konservator Kathrine Segel står i baglokalet til sit værksted på Statens Museum for Kunst. Papkasser med gamle billedrørsfjernsyn, et stort skab og andre nedpakkede kunstværker, som er på vej ud eller ind på museet, er også på midlertidigt ophold her. Hun kigger på rodet med et lidt opgivende blik. En dag bliver det hendes job at samle campingvognen. Den er en nyerhvervelse, der har stået på Mændenes Hjem på Vesterbro som en installation skabt af to danske kunstere. Men den kunne ikke komme ud derfra. Deraf dens nuværende tilstand. Første gang den skal samles, er det dog de samme folk, som skilte den ad, der skal gøre det. Kathrine skal så notere alle dele, tage billeder og lave en udførlig samlevejledning, som kan bevares for eftertiden.

Det sker med al kunst, SMK køber, for ofte – især med installationskunst – kommer det som campingvognen i flere dele. Hvis det er muligt, kontakter Kathrine kunstneren.

Det er fordelen ved at arbejde med samtidskunst, hvor skaberen af værket ofte stadig lever. Så kan de sammen gennemgå værket.

Kathrine er egentlig uddannet malerikonservator, men arbejder med både klassiske og moderne værker. Det betyder, at alle slags materialer potentielt kan ende på hendes bord. Det gør, at hun nogle gange har lyst til at rive sig i håret.

“Ofte tænker jeg, hvad i alverden stiller jeg op? Med gips og bronze, som man har arbejdet med i hundrede af år, ved man, hvad man skal gøre. Men så er der alle de andre ting, som lander herinde. Fx den her lille plante,” siger Kathrine og peger på en

forkølet, bleggrøn stikling, som står i et lille glas på hendes bord. Den er en del af et kunstværk i SMK’s samling, og Kathrine har fået den ind til en kærlig behandling. Det er lidt frustrerende, for hun har ikke grønne fingre, og hvad gør man så? Man ringer til en ven. Normalt ville det være konservatorer rundtomkring på andre museer, men i det her tilfælde kontaktede Kathrine Botanisk Have. På et andet bord ligger et rundt gipsportræt på blå baggrund fra 1700-tallet. Det havde fået små mugpletter, som Kathrine nu har fjernet med et lille viskelæder. Det er noget af det, Kathrine elsker ved sit job.

At to opgaver aldrig er ens.

Et nysgerrigt publikum Et af de materialer, Kathrine møder rigtig tit, er plastik, som er meget komplekst at arbejde med. Al slags plastik er forskellig og kan ikke behandles på samme måde. Selvom man ofte hører, at plastik er længe om at blive nedbrudt, går det faktisk i museumssammenhæng rigtig hurtigt. Er der ftalater – et stof, man tidligere brugte til at gøre blandt andet legetøj blødt – i plastikken, begynder kemikalierne med tiden at blive udskilt og fedte overfladen. Renser man det væk, er resultatet, at plastikken bliver stiv og ufleksibel.

“Det er et stort problem herinde, fordi vi jo skal bevare værkerne i lang tid. En af de klassiske skader er, at nogen har sat et stykke tape på kunstværket. Det kan være gjort i en god mening for fx at mærke det med et nummer. Så må jeg i gang med opløsningsmidler eller, hvis jeg er heldig, bare vand. Nogle gange tåler det ingen af delene, og så må jeg forsøge at skrabe det af.”

Kathrine oplever også tit, at publikum har lidt for lange fingre og rører ved de udstillede værker, selvom det er strengt forbudt.

Så har de måske flyttet rundt på ting eller boret en negl ind i en overflade for at mærke, om den er blød eller hård. Heldigvis har Kathrine en hotline til museets vagter, som ringer og fortæller, hvis de opdager en skade. Indimellem finder hun også dem selv, når hun er ude at rengøre kunstværker med sin støvkost og specielle ministøvsuger med lang slange, som kan komme helt ind i de mest snørklede kroge.

Usynligt arbejde Skal noget repareres, kommer det op til Kathrines værksted, som samtidig er hendes kontor. Her har hun alt det nødvendige værktøj, såsom spatler, pincetter, pensler og hobbyknive. Der er også forskellig slags voks og maling. Når Kathrine går i gang med en opgave, er det vigtigt, at hun vælger en behandling, som er reversibel, altså som kan ændres på et senere tidpunkt, hvis det bliver nødvendigt. Alle materialer ældes jo, og man kan sagtens lave en løsning, som ikke kan ses i dag, men som om 50 år har ændret sig og ser helt herrens ud. Tit er der nogle stærkt misfarvede retoucheringer på kunstværker lavet for 100 år siden. “Hvordan kunne de dog gøre det,” tænker Kathrine, når hun møder den slags uheldige tilfælde.

Behandlingen blev selvfølgelig valgt ud fra den viden, man var i besiddelse af, men heldigvis ved man meget mere om materialers reaktioner nu.

“Hvis vi har lavet vores arbejde ordentligt, er det jo usynligt. Så blender det helt ind, og man kan ikke se reparationen. Det er selvfølgelig lidt trist at ens anstrengelser skal ende med noget, andre ikke kan se – men sådan er dét bare, smiler konservatoren.

Skagensmalere

og guldalderkunst Stockholmsgade 20 · 2100 Købehavn Ø

Åbent tirsdag til søndag 11 – 16

www.hirschsprung.dk

ALT ER TEATER — PÅ NÆR BAREN, DET ER BARE EN BAR

ÅRSKORT 380 KR. KØB DET I DAG OG FÅ LIGE SÅ MEGET TEATER DU VIL!

HALMTORVET 9, 1700 KØBENHAVN V WWW.HUSETSTEATER.DK

Det sker

Udvalgte udstillinger og arrangementer i foråret 2014.

Martinus Rørbye “Bronzesvinet på Mercato Nuovo i Firenze” fra 1834 er en af de fremragende tegninger fra den danske guldalder, som Den Hirschsprungske Samling viser i foråret.

“Tegnekunst1” hedder museets særophængning, der også byder på skildringer af landskaber, portrætter, rejser og italienske scenerier af andre guldalderkunstnere som Eckersberg, Købke og Lundbye.

Udstillinger Udvalgte udstillinger i foråret Lige i øjet Indtil 23. marts / Gl Holtegaard I vinterens mørke og kulde fyldes Gl Holtegaards gamle barokvilla af gys, tango, vinylplader og mekaniske skulpturer, når kunstnerduoen Vinyl-terror & -horror præsenterer sin lydinstallation “Lige i øjet”. Det er første gang, at et dansk publikum kan stifte bekendtskab med gruppens finurlige og humoristiske univers i et stort rumligt format.

Entre: 60 kr. Under 18 år gratis.

Blok P – En boligblok i Nuuk

Johannes Larsen – Sagafærden

Tegnekunst 1.

Guldaldertegninger

Indtil 6. april / Nordatlantens Brygge Udstillingen fortæller i ord, lyd, billeder og genstande om livet i en af Grønlands største boligblokke, Blok P i Nuuk, som blev revet ned i 2012. Blokken var et symbol på den moderne udvikling i det grønlandske samfund, men også på en fejlslagen centraliseringspolitik.

Entre: 40 kr. Under 12 år gratis.

Indtil 4. maj / Nordatlantens Brygge Se Johannes Larsens mesterlige tegninger fra Island, der levendegør landets sagaer. De blev skabt i anledningen af en genudgivelse af sagaerne ved det islandske Altings 1000-års jubilæum. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Johannes Larsens familie.

Entre: 40 kr. Under 12 år gratis.

Indtil 1. juni / Den Hirschsprungske Samling Tegnekunst 1 er den første i en række af særophængninger i museets havesal med tegninger fra samlingen. Her vises en række af guldalderens fremragende skildringer af landskaber, portrætter, rejser og italienske scenerier af blandt andre Eckersberg, Købke og Lundbye.

Entre: 75 kr. Under 18 år gratis.

GRATIS

Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles

Det norske traume Indtil 11. april / Rigsarkivet Kom tæt på et af de største danske nederlag nogensinde. Rigsarkivets udstilling er nemlig historien om, dengang Napoleonskrigene tvang kong Frederik den 6. til at give slip på Norge, der havde hørt til Danmark i 400 år. Se kanonkuglen, der blev affyret mod København i 1807, og traktaten, hvor kongen i 1814 skrev under på, at Norge skulle overlades til Sverige.

Entre: Gratis.

Helt Elektrisk!

Indtil 21. april 2014 / Danmarks Tekniske Museum Særudstillingen “Helt Elektrisk!” sætter fokus på elbilens lange og vakkelvorne historie. Kom helt tæt på elbilerne, der har kørt rundt i Danmark, på drømmene, de store visioner og udfordringerne. Skift batteri på en elbil, se, hvor langt den kan køre – og bliv foreviget på køretur i bedstemor Ands elbil.

Entre: 65 kr. Under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Sne, Akvarel, Maleri, Poesi Indtil 30. marts 2014 / Nivaagaards Malerisamling Udstillingen “Sne” handler om naturen, dens forgængelighed og kunstnernes forskelligartede behandling af naturfænomenet, ­som har i­nspireret på tværs af tids­ perioder og kunstarter. Udstillingen præsenterer værker fra tidlig guldalder til i dag med værker af mere end 30 malere, blandt andre Michael Ancher, Holger Drachmann, Henry Heerup, Johannes Larsen, L.A. Ring og Jens Søndergaard. Blandt samtidskunstnerne kan man opleve Peter Callesen med installationen “Walking on Snow”. Værkerne ledsages af danske digte om sne og vinter, som på deres egen stille måde favner sneens komplekse natur.

Entre: 70 kr. Under 18 år gratis.

Side 44 / KULTURKIK

GRATIS

Pigen og Parasollen Indtil 28. april / Nationalmuseet “Pigen og Parasollen” stiller skarpt på det japanske fotounivers. Den viser mødet mellem foto, teknik og visuel kreativitet, der i Japan siden slutningen af 1800-tallet har rykket virkelighedens grænser. Tag med ind i fotoboksen, og leg med.

Entre: Gratis.

GRATIS

Grundtvig på Prærien Indtil 30. april / Immigrantmuseet Særudstilling, der viser, hvordan traditionerne fra det grundtvigske højskolemiljø i Danmark lever videre i USA i dag. I nogle af byerne, som blev grundlagt af danskere, findes stadig højskoler, forsamlingshuse og andre institutioner. De er ramme om “family camps” og sommermøder med foredrag, sang og folkedans.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Tacita Dean – Print Projects Indtil 18. maj 2014 / Statens Museum for Kunst Lad dig forundre af den engelske kunstner Tacita Deans gådefulde fortællinger. Tacita Dean indsamler nøje materialer og information forud for sine grafiske kunstprojekter fx på loppemarkeder, hvor hun finder gamle postkort, reklamer og amatørfotografier. De danner afsæt for nye fortællinger, hvor kunstneren ud­ forsker forholdet mellem erindring og tid, fiktion og realitet.

Entre: 55 kr. Under 18 år gratis.

The banality of good Indtil 25. maj / Dansk Arkitektur Center Bliv klogere på bæredygtig byplanlægning set fra en social vinkel.

Udgangspunktet for udstillingen er såkaldte New Towns, idealbyer, som blev skabt efter 2. verdenskrig med idealet om at skabe social lighed, lige rettigheder og muligheder for den almene arbejderbefolkning. Udstillingen viser, at mange historiske New Towns i dag oplever store sociale problemer, er blevet til g ­ hettoer, og ressourcerne flytter væk.

Entre: 40 kr. Under 16 år gratis.

Indtil 22. juni / Ordrupgaard Ordrupgaard fører os ind i hjertet af et af kunsthistoriens mest omtalte dramaer: bruddet mellem Vincent van Gogh og Paul Gauguin, som kulminerede, da van Gogh i 1888 delvist skar sit venstre øre af og dermed satte blodigt punktum for et intenst samarbejde med Gauguin i det legendariske, gule hus i sydfranske Arles. Med en lang række værker i særklasse af van Gogh, Gauguin og deres fælles ven og kunstnerkollega Émile Bernard er udstillingen museets mest ambitiøse satsning i nyere tid.

Entre: 110 kr. Under 18 år gratis.

Medikoteknik – dansk ingeniørkunst og opfindsomhed gennem 40 år Indtil 29. juni / Medicinsk Museion Danmark er det land i verden, hvor der (målt på indbyggertal) produceres mest medikoteknologi – medicinsk udstyr til diagnose og behandling af sygdomme. Se medikoingeniøren over skulderen, og kom bag om udviklingsarbejdet.

Arbejdspapirer, prototyper og ­færdigt udstyr fortæller historien om en succesfuld branche. Det er nørdet, men det er det, vi skal leve af i fremtiden!

Entre: 50 kr.

GRATIS

1864 – afslutning og begyndelse?

Indtil august / Tøjhusmuseet Krigen i 1864 var en voldsom ­begivenhed og har sat dybe spor i vores fælles erindring. Men måske var nederlaget også afslutningen på det “gamle” Danmark og begyndelsen til det moderne samfund, vi kender i dag? Det giver udstillingen et bud på.

Entre: Gratis.

Emilius Bærentzen – en portrætkunstner i ­Guldalderens Danmark Indtil 30. september / Teatermuseet i Hofteatret Emilius Bærentzens portrætter findes i dag mange steder rundt om i landet. På udstillingen i Teatermuseet er en stor og væsentlig del af hans værker samlet for første gang. Politikerne og bourgeoisiet spillede en central rolle i første del af 1800-tallets Danmark, og mere end nogen anden af guldalderens portrætkunstnere portrætterede Bærentzen litteraturens og teatrets store personligheder.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

Krig 1814-1864-1914 Indtil 19. oktober / Rudersdal Museer, Mothsgården Udstillingen fortæller krigens historie gennem hverdagen for både soldater og civile, fra nordmændene splittet mellem dansk og norsk i 1814 over landsoldaterne ved Dybbøl i 1864 til værterne for sikringsstyrken på Rudersdalegnen og danskerne i tysk krigstjeneste i 1914. Udstillingen viser udstyr og våben, store og små, fra alle krigene.

Entre: 20 kr.

At blive københavner Året ud / Københavns Museum Udstillingen “At blive københavner” fortæller historien om København som indvandringsby og opfordrer de besøgende til at tale med om identiteter i storbyen. Igennem temaerne “Ankomster”, “Ønsket-Uønsket”, “Urbane fællesskaber” og “Kosmopolen København” inviterer museet på en kalejdoskopisk fortælling om byens fællesskaber, konflikter og hybride livsformer – set gennem indvandringens linse.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

Oplev Glypotekets ­permanente samling Permanent / Glyptoteket Glyptoteket har Nordeuropas største samling af antik kunst fra middelhavsområdet samt den førende samling af fransk impressionistisk malerkunst i Danmark. Ud over de faste kunstsamlinger præsenterer Glyptoteket løbende skiftende udstillinger. Hjertet af museet udgøres af vinterhaven, der åbnede i 1906.

Vinterhaven huser museets cafe og byder på en subtropisk have med palmer og springvand.

Entre: Gratis.

Vedbækfundene – et jægerfolk for 7.000 år siden

GRATIS

Spejdermuseet Permanent / Spejdermuseet Spejdermuseet ligger smukt omkranset af kanaler på begge sider i en gammel flådebygning fra 1800-tallet.

Hele området emmer af spejderliv med et fælles korpskontor for Det Danske Spejderkorps og De Grønne Pigespejdere, en hyggelig lejrplads og et vandrerhjem for tilrejsende spejdergrupper. Alle museets kustoder er nuværende eller tidligere spejdere, og de tager gerne turen rundt med både børn og voksne og fortæller om de udstillede ting og om spejderlivet blandt raske drenge og piger.

Entre: Gratis.

FOR BØRN

Kronborg for børn Permanent / Kronborg Slot Besøg Kronborgs børnerum, hvor man kan bygge Legomodeller af slottet eller tegne sine oplevelser fra slotsbesøget. Man kan også udforske modellen af Kronborg i størrelsesforhold 1:30, som børnene kan klatre på, eller slippe fantasien og legebarnet løs på Kronborgs legeplads: På Dronningens Bastion er der en fæstningslegeplads for små børn.

Brug sandkassen, leg prinsesse til hofbal eller en ridder, som indtager fæstningsværket.

Entre: 75 kr. Under 18 år 30 kr.

Hjem – om eftervirkninger af krig og forfølgelse Indtil 30. november / Dansk Jødisk Museum 99 procent af de danske jøder overlevede Holocaust, og den historie er verdensberømt. De konsekvenser, som den store jødeaktion, der blev igangsat i oktober 1943, havde for danske jøder efter krigen, er derimod mindre kendte. Det råder Dansk Jødisk Museum nu bod på med særudstillingen “HJEM” som sætter fokus på de danske jøders hjemkomst og genetableringen i Danmark efter deres flygtninge­ ophold i Sverige eller deportation ­ til kz-lejren Theresienstadt.

Entre: 50 kr. Under 18 gratis.

Mit sted – billeder på Heerups Rødovre 7. februar – 27. juli / Heerup Museum “Er der ukrudt på fortovet i Rødovre?” spurgte Heerup i et brev til familien sendt fra Athen i maj 1954.

Selv på sine spændende rejser rundt i verden gik Heerups tanker ofte til Rødovre, og det ses i mange af hans malerier. Det var i Rødovre, han havde sit frirum. Udstillingen viser værker af Heerup og andre kunstnere, som har malet Rødovre og er blevet til i samarbejde med Lokalhistorisk Samling i Rødovre.

Entre: 45 kr.

28. februar – 18. maj / Storm P. Museet

GRATIS / FOR BØRN

Fra fjerpen til smartphone Permanent / Post & Tele Museum Tag familien med på opdagelse i 400 års kommunikationshistorie.

Hør H.C. Andersen fortælle om diligencer, breve og telegrafer. Skab din egen radioudsendelse, skriv et kærestebrev, eller leg dig til ny viden om din mobiltelefon. Du kan også udforske en verden af meterhøje frimærker i museets store legeland, som byder på rutsjebaner, kuglehav og klatretræer.

Entre: Gratis.

Permanent / Museum Nordsjælland i Hørsholm Se udstillingen om det nu forsvundne Hirschholm Slot, der var rammen om en kongelig skandale.

Kong Christian den 7. var sindssyg, og livlægen Struensee regerede for ham. På Hirschholm Slot fødte dronning Caroline Mathilde i 1771 Struensees barn. Kort efter blev Struensee fængslet og henrettet og Caroline Mathilde sendt i landflygtighed. Historien opleves blandt andet gennem samtidens satiriske tryk og billeder.

Entre: Gratis.

Løgn & Latin. Spot, spe og religionssatire 1500-1900

Permanent / Vedbækfundene, Rudersdal Museer Besøg de enestående arkæologiske fund fra Danmarks oldtid, Vedbækfundene. Mød jægerfolket, der levede i Vedbæk for 7.000 år siden.

Med en tur gennem urskoven kommer man helt tæt på jægerfolkets byttedyr. Se den verdensberømte grav, hvor et nyfødt barn blev gravlagt på en svanevinge ved siden af sin mor.

Entre: 20 kr. Under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Struensee og Hirscholm Slot

KULTURKIK ANBEFALER

Satire har i over 2000 år været en stor del af Europas kultur, ofte anvendt som værktøj for propagandaen mod magteliten med sit fantastiske, fabulerende, grovkornede og billedrige univers. Katolikker og protestanter har gennem tiden udstillet modpartens svagheder og dobbeltmoral med motiver som djævle, der skider munke og paver med æselører og gedebukkeben.

Oplev store kunstnere som Lucas Cranach, Francisco Goya og Nicolai Abildgaard folde sig ud som kritiske satirikere.

Entre: 45 kr. Under 18 år gratis.

GRATIS / FOR BØRN

Ind i mobilen Permanent / Post & Tele Museum Hvordan er det lige, at sms’en finder frem til modtageren? Hvordan kan skærmen mærke, når vi rører den, og hvorfor ved mobiltelefonen hele tiden, hvor i verden den er? Bliv en mikroskopisk impuls i mobiltelefonens elektroniske kredsløb, og eksperimenter dig til bedre at forstå mobilen i museets interaktive udstilling “Ind i mobilen”. For de 10-16-årige.

Entre: Gratis.

Asger Jorn – Rastløs rebel 28. februar – 15. juni / Statens Museum for Kunst “Go to hell with your money, bastard!” Sådan svarede Asger Jorn, da han i 1964 vandt den prestigefyldte Guggenheimpris. Få hele historien om den utæmmelige, fandenivoldske og politisk engagerede Jorn med forårets store udstilling på SMK, der fejrer 100-året for Jorns fødsel.

Entre: 110 kr. Under 18 år gratis.

Udstillinger Christian Lemmerz 2. marts – november / Cisternerne Med udstillingen “Andante” indtager Christian Lemmerz Cisternerne med et på en gang enkelt og omfattende værk, der indføjer sig meget præcist i stedets karakter som ophøjet katedral og dyster katakombe. Christian Lemmerz’ kunstneriske greb er at lade cisternerummene være en forudsætning for værket, hvor omgivelser og værk smelter sammen.

Entre: 50/40 kr. Børn gratis.

FOR BØRN

Hilsen fra Ballerup 4. marts – 30. juni / Ballerup Museum Tag på en historisk rejse gennem byerne Ballerup, Måløv, Skovlunde og Pederstrup i den lille udstilling “Hilsen fra Ballerup”. I udstillingen vises postkort gennem tiden fra byerne og bydelene i Ballerupområdet.

Entre: 30 kr. Under 18 år gratis.

Jørgen Haugen Sørensen 15. marts – 2. august Thorvaldsens Museum En udstilling af skitserne til billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensens udsmykning af et retslokale i Råd- og Domhuset på Nytorv. Jørgen Haugen Sørensen (født 1934) er blandt andet repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Louisiana og ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

GRATIS

Ungdommens musik i 1960’erne 16. marts – 20. april / Greve Museum Kan du huske ungdomsbladene Tempo, FILM-journalen, Vi Unge, Hit og Superlove? I særudstillingen, der bygger på historikeren Ove Dahls privatsamling, kan man følge de unges musik i 60’erne fra pigtrådsbølgen i midten af årtiet til de senere mere hårdtslående udgaver.

Derudover kan man se en række idolting for blandt andet Beatles og Rolling Stones.

Entre: Gratis.

1864 – Krigen der ­ændrede Danmark 7. marts – 15. juni / Det Nationalhistoriske Museum ­Frederiksborg Slot Bataljemalerier, tegninger og fotos giver reportager fra slagmarken, og personlige krigsskæbner bliver fortalt og gjort nærværende på portrætter. Udstillingen fortæller også om 1800-årenes nationale strømninger og det politiske spil, der var baggrunden for krigen i 1864, samt om konsekvenserne for Danmark og Sønderjylland.

Entre: 75 kr. Børn 20 kr.

Med Mennesker – Kunst fra museets ­samling 8. marts – 10. august / Arbejdermuseet Mennesket er sat i centrum med billeder fra arbejdspladsen, det politiske liv eller familien. Udvalgte kunstnere skildrer mennesker i forskellige livsfaser og under skiftende samfundsforhold og på en måde, der viser kunstnernes engagement i sin samtids problemer. Værkerne er udført af såvel kendte kunstnere som John Kørner og Hans Scherfig som ukendte som Magnus Bengtsson, der i 1910’erne arbejdede målbevidst med at sætte fabriksarbejderens vilkår på dagsordenen.

Entre: 65 kr. Under 18 år gratis.

Side 46 / KULTURKIK

Kaffe med Rich’s i ­kaffebaren fra 50’erne: Hjem til din historie Hele april / Arbejdermuseet I 1950’erne havde kaffebaren sin storhedstid med mere end hundrede barer i København. I dag er den gammeldags kaffebar et stykke arbejderkultur, som er på vej til at forsvinde fra det københavnske bybillede. På kaffebarerne kom håndværkere, postbude og taxachauffører for at spise deres medbragte mad og drikke en kop kaffe. I Arbejdermuseets egen kaffebar kan man købe kaffe med Rich’s, kiksekage og Stjernepilsner.

Entre: 65 kr. Under 18 år gratis.

Fortællinger i træ 1. april – 20. oktober / Esrum Kloster og Møllegård Udstillingen sætter fokus på den figurative billedskærertradition og træet som kunstnerisk materiale ved at bringe billedkunstneren Søren Assenholt i dialog med træfigurer fra Esrum Klosterkirke og andre kirkelige træskulpturer fra senmiddelalderen. Ud over de senmiddelalderlige kirkelige træskulpturer vil udstillingen byde på såvel tidligere værker af Assenholt som helt nye skulpturer, skabt til udstillingen.

Entre: 75 kr. Børn 3-15 år 35 kr.

GRATIS

Skolen i 200 år

KULTURKIK ANBEFALER GRATIS

Finder I noget?

22. marts – 30. december / Kroppedal Museum Særudstillingen viser de rige fund fra arkæologernes seneste års udgravninger, hvor motorvejsudvidelser blandt andet har givet mulighed for ny viden. Oplev blandt andet historien om en 1000 meter lang træpallisade fra jernalderen, eller bliv klog på vikingetiden og se “Den store Viking”, der blev fundet ved Snubbekors. Se “Arkæologi i lange baner”, og deltag selv i udstillingen med dit bedste fund, og fortæl ­historien om det.

Entre: Gratis.

1. april 2014 – 4. januar 2015 / Greve Museum Hvordan har skolen udviklet sig i Greve? I 1814 underskrev kong Frederik den 6. en række såkaldte anordninger, der fastslog undervisningspligt for alle danske børn.

Dermed fik Danmark et skolesystem, hvor staten skulle sørge for undervisning for jævne folks børn i den såkaldte almueskole, der blev forløberen for den folkeskole, vi kender i dag.

Entre: Gratis.

Wegner – bare een god stol 3. april – 2. november / Designmuseum Danmark Hans J. Wegners (1914-2007) møbler banede vejen for Danish Designs internationale gennembrud i årene efter 2. verdenskrig. I 1949 tegnede han den stol, som amerikanerne døbte “The Chair” – den perfekte stol. Og han blev ved, mere end 500 stole blev det til. Få overblik over hovedlinjerne, inspirationskilderne og betydningen af verdens mest produktive møbeldesigners værk med originale skitser, modeller, billeder og tidlige møbler.

Entre: 75 kr. Fra 1. april 90 kr.

Under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Robert Doisneau – Hverdagslivets foto­ grafiske mester 4. april – 6. juli / Gl Holtegaard Robert Doisneau (1912-1994) er en af Frankrigs mest populære reportagefotografer. Med sine legende og humoristiske billeder af livet i gaderne og på cafeerne i Paris blev han en pioner i genren fotorealisme.

Doisneaus fotografier er smukke og registrerende skildringer af hverdagens almindelige øjeblikke.

Entre: 65 kr. Under 18 år gratis.

GRATIS

Fyrsten vender tilbage 5. april – 30. december / Kroppedal Museum Guldring, horn, vinspand, dyre­ knogler og spillebrikker. Fundet af jernalderfyrsten i 2007 under en fodboldbane i Torslunde i Ishøj Kommune vidner om en rig periode på Københavns Vestegn. Fyrsten vender nu tilbage til lokalområdet og udstilles på Bredekærgård.

Entre: Gratis.

16.11.13 — 28.04.14

08.02.14 — 01.03.15

Pigen og Parasollen Girl with Parasol

Edderkoppekvindens spind / Web of the Spider Woman

Japan i fotostudiet Japan in the photo studio

Tæpper fra navajo-indianerne / Rugs from the Navajo Nation

Gratis adgang Free admission

Gratis adgang / Free admission

07.02.14 — 30.12.14

Afslutning og begyndelse?

Gratis adgang / Free admission

Udstillinger Vejen. Skildringer af vejen gennem 400 års kunst 10. april – 24. august / Nivaagaards Malerisamling Vejen er uhyre yndet som motiv i kunsten. Det har den været lige siden barokken, hvor det egentlige landskabsmaleri for alvor slog igennem. Udstillingen sætter fokus på forskellige kunstneres skildringer af vejen fra 1600-tallets hollændere til i dag. Under hovedtemaer som Eksistens, Religion, Den Rejsende og Gadens Kunst belyser udstillingen forskellige sider af kunstnernes brug af vejen som landskabeligt element eller som en mere ­symbolsk fortolkning.

Entre: 70 kr. Under 18 år gratis.

Edvard Fuglø

Urban Nature

12. april – 15. juni / Nordatlantens Brygge Edvard Fuglø er Færøernes allegoriske billedskaber, som med afsæt i teaterverdenens scenografi skaber slagkraftige, historiefortællende tableauer om mennesker, kultur og natur og ikke mindst mødet mellem disse. I en surrealistisk stil og oftest med enkle virkemidler – et jakkesæt og et fuglehoved/lomvigæg og advarselsskilte – har han i løbet af karrieren etableret et stærkt ­billedsprog.

Entre: 40 kr. Under 12 år gratis.

Fra maj / Københavns Museum Under overskriften “Urban Nature” åbner en større tematisk udstilling, et nyt undervisningsprogram, levende haver og en bred vifte af arrangementer, der alle får byens natur som omdrejningspunkt. Sammen med museets gæster udforskes bynaturen. Med hænderne i jorden granskes betydningen af natur i byrummet, både i dag og historisk.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

Maj – oktober / Det Nationale Fotomuseum på Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Dette er ikke en krig. Dette er billeder af en krig! Krigen 1864 var en af de første væbnede konflikter, hvor kameraet var med i felten. Gennem op mod 100 originale fotografier og store forstørrelser sætter udstillingen fokus på de motiver – krigens steder, krigens personer og krigens begivenheder – som fotograferne valgte at skildre krigen med. Altid ud fra fotografens egne æstetiske, politiske og moralske valg.

Entre: 40 kr. Under 16 år gratis.

Light Break 10. april – 10. juli / Medicinsk Museion Projektet Light Break tager udgangspunkt i nobelpristager Niels Finsens lysterapeutiske eksperimenter fra slutningen af 1800-tallet. Fotograf Nicolai Howalt har fået adgang til Medicinsk Museions samling af ­genstande og fotos fra Finsens arbejde og undersøger og mediterer over lysets helbredende effekter og dets symbolske betydning.

Entre: 50 kr. Under 16 år 30 kr.

Verden i vikingetiden 11. april – 30. december / Vikingeskibsmuseet i Roskilde Oplev vikingetiden i et nyt globalt perspektiv. Kom med på sørejser fra de yderste egne af Skandinavien til Middelhavet og fra Den Persiske Golf til Østafrika og Kina. Udstillingen baserer sig på ny viden om 800-tallets maritime kulturer og viser fund fra blandt andet Kina, Indonesien, Tyrkiet og Afrika. En del af fundene har ikke været udstillet tidligere og vises for første gang sammen.

Entre: 115 kr. Under 18 år gratis.

Side 48 / KULTURKIK

Fra 9. maj / Designmuseum Danmark Børge Mogensen (1914-1972) skabte møbler til de danske hjem. Som elev af Kaare Klint videreførte han den danske tradition, hvor modificeringer af de historiske møbeltyper førte til fornyelse. Hans virke som møbelarkitekt blev båret frem af et stærkt socialt engagement. I 1942 blev han leder af FDB’s møbeltegnestue, og i årene efter skabte han de senere så berømte Folkemøbler. Udstillingen hylder 100-året for Børges fødsel med fokus på den sociale agenda.

Entre: 75 kr. (fra 1. april: 90 kr.).

Under 18 år gratis.

Folkedragter til hverdag og fest 2. maj – 7. september / Ballerup Museum Hvordan gik folk klædt i de forskellige egne af Danmark for 200 år siden? Udstillingen viser dukker klædt i kopier af egnsdragter fra hele landet i perioden 1700- til slutningen af 1800-tallet. Udstillingen sætter også fokus på Ballerup Museums samling af huer og guldnakker.

Huerne, der stammer fra perioden 1840 til år 1900, blev syet af professionelle huekoner, der var oplært til faget.

Entre: 30 kr. Under 18 år gratis.

Haven om huset 11. april – 1. september / Flynderupgård Museet Hvordan er haven blevet brugt gennem tiderne? Spis grøntsager og frugter fra haven tilberedt i spisehuset “Folkestuen”. Gå med gartneren rundt, og se og hør om den foranderlige have, og oplev “Den talende have”, når naturen omkring museet vækkes til live med skilte og oplysninger om havens brug gennem tiden.

Entre: 30 kr. Børn gratis.

Krigens spor

Møbler til folket! Børge Mogensen 100 år

KULTURKIK ANBEFALER

Bob Dylan: Face Value 17. april – 31. juli / Det National­ historiske Museum Frederiksborg Slot Museets Moderne Samling danner baggrund for 12 portrætter skabt af legenden Bob Dylan. Musikeren, som er en af USA's vigtigste kulturelle figurer, har ifølge ham selv altid skitseret i notebøger, på servietter og papirlapper, men det er først på sine ældre dage, at han er begyndt at udstille sin streg. Værkerne er tidligere blevet vist i England på National Portrait Gallery, og på Det Nationalhistoriske Museum er det er første gang, publikum kan opleve dem siden da. De giver et unikt indblik i Dylans måde at fortolke karakterer på, og er man Dylan-fan, er det et must see!

Entre: 75 kr. Børn 20 kr.

Holberg – til tiden 8. maj – 31. december / Teatermuseet i Hofteatret En musikalsk og kunstnerisk tonet udstilling om Ludvig Holberg (16841754), baseret på museets omfattende arkivmateriale. Holberg var kulturbærer og frontløber i 1700-tallets enevældige kultur og er aktuel i vores tids demokratiske samfund.

Udstillingen viser Holberg, så det kan ses og høres, både hvor jordnær og visionær han var, og hvordan han er lige så aktuel nu, som han var det i sin egen tid.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER GRATIS

1814 – den dansk-norske fællesflåde Fra 21. maj / Orlogsmuseet I 2014 er det 200 år siden, Danmark blev adskilt fra Norge. Med udgangspunkt i personlige historier om danske og norske søfolk fortæller udstillingen historien om Danmarks og Norges fælles historie på havet.

Den perspektiveres op til i dag, hvor vores to lande stadig er søfartsnationer, og hvor danske og norske krigsskibe sejler sammen i fælles operationer i NATO-alliancen.

Entre: Gratis.

GRATIS / FOR BØRN

Kirkens Kvarter 25. maj – 19. oktober / Domkirkens Museum Ret blikket fra kirken og ud i byen med kikkert. Følg sigtelinjerne, og oplev, hvordan København og Vor Frue Kirke er spundet tæt sammen i linjer af moral, åndelighed, uddannelse, kongehus, natteliv og arkitektur. Forbindelserne er utallige.

Entre: Gratis.

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE AMBITIONER. KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

1864

Krigen, der ændrede danmarK 7. marts – 15. juni 2014

Prins Henrik | HKH PRINSGEMALEN 1934-2014 | 29.05 – 31.08

BoB Dylan | FACE VALUE | 17.04 – 03.08

Udstillinger

KULTURKIK ANBEFALER

Da København ­eksploderede Fra 30. juni / Politimuseet Den 30. juni 1944 eksploderede København i de største uroligheder i nyere tid. Den københavnske befolkning gjorde oprør mod den tyske besættelsesmagt. Der blev bygget barrikader, og tyskvenlige grupper blev angrebet i brokvartererne.

Politimuseet markerer begivenheden ved at sætte en fotoudstilling op om de dramatiske dage i sommeren 1944. Udstillingen følges af en byvandring til begivenhedens brændpunkter.

Entre: 40 kr. Børn 10 kr.

FOR BØRN

Rasmus Klump 28. maj – 2. november / Storm P. Museet Oplev en af dansk tegneseries absolutte største succeser både herhjemme og i udlandet: Rasmus Klump – bjørnen med den blå hue og selebukserne, som elsker pandekager og eventyr med alle sine venner. Museet viser originaltegningerne ­for første gang nogensinde og fortæller om serien fra dens begyndelse som voksenserie i 1950’erne til det børneunivers, det er i dag.

Entre: 45 kr. Under 18 år gratis.

GRATIS

Atelier Bow-Wow 3. juni – 29. august / Dansk Arkitektur Center Japanske Atelier Bow-Wow viser, hvordan vi kan bo tættere, sjovere og mere socialt i fremtidens bæredygtige byer. Tegnestuen Atelier Bow-Wow er en af vor tids mest originale, og dets arkitektur og tænkning har inspireret arkitekter verden over til at bygge tæt og til at arbejde med sociale sammenhænge i arkitekturen. Signaturprojekterne er de meget små boliger, der med stor opfindsomhed indpasses i Tokyos ekstremt tætte kvarterer.

Entre: Gratis.

Da Revyen blev Moderne Indtil 1. juli / Revymuseet Da Hjørring Revyen startede for 40 år siden, var den en nyskabelse – musikalsk, tekstmæssigt, og hvad angik tempoet. Det var en helt ny og anderledes energi med både stænk af anarki og poesi. Hvor revyerne hidtil have fokuseret meget på parodier af kendte personer, var Hjørring Revyens indgang mere muntre kommentarer til samtidens livsstilsformer. Udstillingen er krydret med adskillige klip fra revyerne samt interviews med nogle af revyens frontfigurer gennem årene.

Entre: 35 kr. Under 18 år gratis.

Side 50 / KULTURKIK

GRATIS

Bloktryk fra Indus-dalen Året ud / Davids Samling Davids Samling har erhvervet en gruppe bloktrykte tekstiler fra maleren, tekstilkunstneren og tekstiltrykkeren Lisette Kampmann, som har samlet de unikke stoffer på sine rejser i Pakistan i 1980’erne. Et udvalg vises i en særophængning, hvor rummet er bygget op, så man på nært hold kan iagttage stofbanernes farverige og varme særpræg.

Entre: Gratis.

GRATIS

B&W – en industri­ arbejdsplads gennem to århundreder Året ud / DieselHouse Med B&W som vindue fortælles historien om de teknologiske og arbejdsmæssige omvæltninger, der har fundet sted gennem de sidste to århundreder. Det er udviklingen fra en selvproducerende virksomhed og frem til i dag, hvor produktionen af dieselmotorer hovedsagelig sker via et verdensomspændende net af licenstagere, placeret i verdens mest betydelige skibsbygningsnationer i Fjernøsten.

Entre: Gratis.

GRATIS

Innovation Året ud / DieselHouse Motorudviklingen står aldrig stille.

Der er et konstant krav om højere ydelse, øget driftsikkerhed og mindre brændstofforbrug. I dag går en væsentlig del af udviklingsarbejdet på at nedsætte udledningen af miljøskadelige stoffer. Udstillingen giver et indblik i innovation og motorteknologi – fra de grundlæggende principper i en motor og til de nyeste avancerede metoder for udvikling og beregning af diesel­ motorens funktion.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER GRATIS

Edderkoppekvindens spind Året ud / Nationalmuseet En yderst vigtig del af Navajo­ indianernes kultur er deres smukke tæpper med grafiske mønstre og flotte farver. På den lille udstilling er der både ældre Navajo-tæpper fra museets samling og nyindkøbte ­tæpper vævet af Navajo-indianere, som er en stamme med oprindelse i det nordøstlige Arizona og New ­Mexico i USA. De smukke tæpper er en direkte vej ind til Navajo-indianernes kultur – både religion- og hverdagskultur.

Entre: Gratis.

GRATIS

Den Fjerne Krig – dansk soldat i Afghanistan Året ud / Tøjhusmuseet Den 600 kvadratmeter store udstilling gengiver danske soldaterlejre og omgivelser i Afghanistan så virkelighedsnært som muligt. Uniformer, våben og førstehjælpsudstyr i kassevis er hentet hjem fra ISAF Hold 10, der var i Afghanistan i efteråret 2010. Tingene er brugte, skrammede og fyldt med personlige graffitihilsener. Næsten alt er til at samle op og røre ved, så man kommer i direkte kontakt med dagliglivet i lejren.

Entre: Gratis.

Der sker mere www.kulturklik.dk

· · · ·

DEN STORE VIKING ARKÆOLOGI I LANGE BANER MIT BEDSTE FUND FYRSTEN VENDER TILBAGE

Se udstillingerne på Kroppedal Museum og Bredekærgård

Tegning af Sune Elskær

www.kro facebook ppedal.dk .com/kro ppedal

Ann Kroppedal 138x98.indd 1

06/01/14 13.24

Nyheder på

Politimuseet 2014

Hypnosesagen Wolsingsagen Tolnesagen Flugtkongen Lorentzen & DNA Se mere på www.facebook.com/politimuseet

Mit sted – 7. februar - 27. juli 2014

AndAnte Christian Lemmerz 2. marts — 30. november 2014

KirKesvinget 1 · 2610 rødovre · tlf. 36 37 87 00 heerupmuseum@rK.dK · www.heerup.dK åbent tirsdag til søndag 11-16.

BESØG DE DANSKE SLOTTE OG HAVER FÅ EN GUIDE PÅ TURISTINFORMATIONER, BIBLIOTEKER OG SLOTTE

Cisternerne i Søndermarken www.cisternerne.dk SE GUIDEN PÅ SL K E . DK

Arrangementer Udvalgte arrangementer i foråret

MARTS Nye fortællinger – J.F. Willumsen og hans samling Hver søndag kl. 14 / J.F. Willumsens Museum Jens Ferdinand Willumsen var maler, tegner, grafiker, keramiker, billedhugger, arkitekt og fotograf.

I 1947 gav han Danmark en kæmpe gave, nemlig hele sin samling af egne værker, sin private kunstsamling og sit store arkiv med fotografier, bøger, breve, dagbøger, notater og optegnelser. Kom pårundtur, og få et indblik i Willumsens spændende samling.

Entre: 50 kr. Under 18 år gratis.

Vidneberetning af en kz-overlever

2. marts kl. 14 / Dansk Jødisk Museum Salle Fischermann var 13 år gammel, da han i 1943 blev sendt i kz-lejr. Salle fik den umenneskelige opgave at sætte fanger på togvogne, der kørte til udryddelseslejren Auschwitz. I april 1945 blev han reddet. Hør Salle fortælle om sin tid i kz-lejren.

Entre: 50 kr. Under 18 år gratis.

Cirkusleg Hver søndag kl. 11-12.30 / Cirkusmuseet Kalder alle cirkusakrobater! Store og små kan få lov at jonglere med farvestrålende kegler, flyve i trapez gennem luften og gå på line med tungen lige i munden. En ægte artist giver grundige instruktioner. Cirkuslegen er inkluderet i entreprisen.

Entre: 50 kr. Børn gratis.

For børn / Gratis

Fastelavn på ­Nationalmuseet 2. marts kl. 11-13 / Nationalmuseet Hvorfor fejrer man fastelavn? Hør Narren fortælle om de gamle fastelavnstraditioner. Dans med Global Kidz, som vil få alle med i dansen.

Vær med i fastelavnsoptoget fra museet til Dantes Plads, hvor du kan slå katten af tønden. Der er præmier til både kattekonge, kattedronning og for den flotteste dragt. Husk varmt tøj!

Entre: Gratis.

Åbent tårn

“Jeg så det ske” – fyraftensfortællinger

16. marts kl. 12-13 / Domkirkens Museum Tag de stærke ben med, og kom helt op i tårnet og helt ned i kælderen.

Når der bliver slået på den store klokke, ryster det gamle tårn. Allerøverst oppe er der udsigt over hele byen, og i kælderen kan du lære om kirkens historie.

Entre: Gratis.

21. marts kl. 15-17 / Helsingør Værftsmuseum Mød nogle af dem, der var med til at bygge skibe til Saddam Hussein.

Over en skænk fortæller de råt for usødet om byggeriet af de meget usædvanlige og overdådige skibe til diktatoren i 1980’erne.

Entre: Gratis. Tilmelding nødvendig.

Gratis

Åsne Seierstad og ­Carsten Jensen

7. marts kl. 16-22 / Statens Museum for Kunst Når SMK går i seng, står SMK Fridays op. Slap af med en drink, få noget at tænke over, og grib chancen for at få en anderledes kunstoplevelse.

Temaet denne aften er Asger Jorn, fodbold & dukketeater.

Entre: Gratis.

26. marts kl. 20 / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Den norske journalist Åsne Seierstad har kastet sig over Norge og massemorderen Anders Behring Breivik og hans terrorhandling i sin nye bog “En av oss”. Hør hende i samtale med Carsten Jensen på International Forfatterscene.

Entre: 110 kr.

Pløk, flå og byg en ...?

Omvisning i guldalderens tegnekunst

For børn

Gratis

SMK Fridays

9., 16. og 23. marts kl. 11-15 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Efterårets jagtsæson har fyldt fryseren med mange forskellige slags vildt. Vær med til at flå og smage naturens fantastiske proteiner. Bagefter kan du lave din egen sjove lokkeand i værkstedet. Børn og voksne i alle aldre kan være med.

Entre: 70 kr. Under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

For børn / Gratis

9. marts kl. 14 / Den Hirschsprungske Samling Med udgangspunkt i de fremragende skildringer af landskaber, portrætter, rejser og italienske scenerier af blandt andet Eckersberg, Købke og Lundbye fortæller museumsinspektør Emilie Bierlich Durholm om guldalderens tegnekunst.

Entre: 75 kr. Under 18 år gratis.

Satire-saloner 12. marts kl. 17-19 / Storm P. Museet I anledning af museets særudstilling “Løgn & Latin. Spot, spe og religionssatire 1500-1900” afholder Storm P. Museet tre satire-saloner. Vær med til en god debat, og hør oplæg fra aktører og satirikere, der har markeret sig aktuelt i medierne.

Entre: 45 kr. Under 18 år gratis.

Michael Gira og ­Okkyung Lee 14. marts / Teatermuseet i Hofteatret Gruppen artFREQ præsenterer newyorkermusikeren Michael Gira og den koreanske cellist Okkyung Lee i dobbelt solokoncert.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

Jens Baggesen 250 år

KULTURKIK ANBEFALER

Davids Bazar: Bloktryk fra Indus-dalen 19. marts kl. 19 / Davids Samling Teknikken bloktryk har været kendt i tusinder af år langs Indus-floden, og farverige tekstiler er altid blevet handlet på den indiske halvø. ­Udstillingen “Bloktryk fra Indus­ dalen” viser et udvalg af tekstiler erhvervet fra tekstilkunstneren Lisette Kampmann, der rejste i Pakistans ørken. Konservator i Davids Samling, Anne-Marie Keblow Bernsted fortæller om den ældgamle trykketeknik og dens historiske betydning.

Entre: 50 kr.

Poesiens onsdag 19. marts kl. 19.30 / Bakkehusmuseet Kom til litterær aften på Bakkehusmuseet, hvor forfatteren Pia Juul præsenterer de unge lyrikere Julie Sten-Knudsen og Morten Chemnitz.

Julie Sten-Knudsen er aktuel med tekstsamlingen “Atlanterhavet vokser” fra 2013, og Morten Chemnitz debuterede samme år med samlingen “Inden april”. Aftenen byder på både oplæsning og diskussion.

Entre: 50 kr.

26. marts kl. 16-19 / Bakkehusmuseet I anledning af forfatteren Jens Baggesens 250-års fødselsdag holder Bakkehusmuseet litterært seminar.

Thomas Bredsdorff, Marianne Stidsen og Søren Peter Hansen vil fortælle om Baggesens forfatterskab og nutidens litterære scene.

Entre: 50 kr.

APRIL Omvisning i Ridder­ salen om dronningens ­gobeliner Tirsdag til søndag kl. 13 / Christiansborg Slot Få 1000 års danmarkshistorie på en time. Omvisningen koncentrerer sig om motiverne i kunstneren Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner – dansk erhvervslivs storslåede fødselsdagsgave til dronning Margrethe.

Entre: 80 kr. Under 18 år 40 kr.

“Bare én Gang til” 5. og 6. april kl. 14 / Revymuseet En kabaret om entertaineren, revymanden og charmøren Preben Kaas, med skuespilleren Rasmus Krogsgaard og pianisten Mickey Holm-Pless, instrueret af Jan Hertz.

Preben Kaas skrev en perlerække af fine sange og numre, der er fundet frem fra gemmerne og bundet sammen til en forestilling, der tegner et indtagende portræt af Kaas som først og fremmest en tosomhedens og livsglædens besynger.

Entre: 125 kr.

Arrangementer

KULTURKIK ANBEFALER For børn / Påske

Æg fra havet 12.-21. april kl. 10-17 / Øresundsakvariet Tag med på en rejse under havets overflade, og kom helt tæt på dyrene. I påsken inviteres du med til at kigge på havets æg og lære om de æglæggende fisk og havdyr. Blækspruttens æg er sorte og dråbeformede, stenbiderens er orange, hajen bruger tråde til at fæstne æggene, og strandkrabben gemmer æggene under halen. Kom og se dem alle sammen, test din viden i en æggequiz, klap en taskekrabbe, og se, om du kan finde det ægte påskeæg!

Entre: 75 kr. Børn 3-11 år 50 kr.

Påske / For børn

Heroisk påske 12.-21. april / Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Ingen krig uden helte! I forbindelse med særudstillingen om 1864 har museets børneaktiviteter i påsken fokus på helte gennem tiden, for hvornår er man egentlig en rigtig helt? Og hvordan ser en helt ud?

Entre: 75 kr. Børn 20 kr.

Påske / For børn

Finder I noget?

13., 15., 17. april kl. 13-13.45. ­Børneværksted kl. 14-15 / Kroppedal Museum Ved du, hvad en palisade er? Eller hvor høj den store viking i virkeligheden var? Tag på en sjov og spændende børnerundvisning, og bliv meget klogere. Der er også åbent i børneværkstedet, hvor du kan dekorere dit eget vikingeskjold, skrive runer eller lave flotte perlekæder.

Entre: 60 kr.

Side 54 / KULTURKIK

For børn / Påske

For børn

Gratis

Kunsten at tegne og fortælle – om verden i vikingetiden

Familieworkshop: Blå og grønne byer

Omvisning: Kunst fra osmannernes rige

27. april kl. 10-14 / Dansk Arkitektur Center Hvorfor er det rart at bo tæt på noget vand? Kunne du tænke dig at dyrke gulerødder på taget eller urter på gavlen af dit hus? Og måske har du nogle gode ideer til, hvordan vi bliver bedre til at skabe blå og grønne byer? Kom og byg din egen arkitekturmodel, og bliv klogere på “det grønne” og “det blå” i arkitekturen.

Entre: 50 kr.

16. april kl. 19.30 / Davids Samling Den osmanniske kunst udviklede en række enestående dekorationsformer med både mere abstrakte mønstre og naturalistiske dekorationer baseret på den lokale flora. Tag på rundvisning i museets islamiske samling, og bliv klogere på osmannisk kunst. Billetter udleveres på dagen for omvisningen, dog må der højst være 15 gæster pr. omvisning.

Entre: Gratis.

13.-21. april / Vikingeskibsmuseet i Roskilde Gennem eventyrlige historier fra hele verden om tapre søhelte, skønne prinsesser og fantastiske fabeldyr levendegøres 800-tallets sørejser – rejser, der forandrede verden og bragte ny viden om fremmende kulturer langt over havene mod de fire verdenshjørner. Der er værkstedsaktiviteter for børn og voksne. Kalligrafi, runer, geometriske mønstre, slyngede plante- og dyremotiver. Leg med de forskellige udtryksformer, og giv fortidens kunst- og motivverden liv på papiret.

Aktivitet alle dage kl. 10.30-15.30.

Entre: 80 kr. Under 18 år gratis.

Gratis / For børn / Påske

Påske på Frilands­ museet 17.-21. april kl. 10-16 / Frilandsmuseet Frilandsmuseet åbner op i fem påskedage og tager imod med historisk cafe på herregården, de sødeste påskelam på markerne og haver, hvor forårets bebudere pibler frem.

Hestevognen står klar til at køre ture rundt på museet, museumsbutikken bugner af spændende tilbud, og museets møllerlav byder indenfor i vandmøllen, hvor der bliver malet mel – lige til at tage med hjem. Efter påsken lukker Frilandsmuseet og åbner igen 1. maj.

Entre: Gratis.

For børn / Påske / Gratis

Workshop for børn Påskeferien / Post & Tele Museum Kom og vær kreativ i museumsværkstedet i påsken. Du kan også besøge museets gratis legeland, udstillingen “Ind i Frimærket” for de 3-10-årige og blive klogere på din mobil i museets interaktive udstilling “Ind i mobilen” for de 10-16-årige. Eller ­du kan tage på en rejse gennem kommunikationens historie i museets faste udstilling.

Entre: Gratis.

Kunst- og havevandring 13. og 27. april kl. 14 / Den Hirschsprungske Samling Formidlere fra Den Hirschsprungske Samling og Botanisk Have fortæller om foråret i den danske flora og i dansk kunst. Den guidede tur begynder i Den Hirschsprungske Samling.

Bliv klogere på, hvordan 1800-tallets kunstnere skildrer blomster og planter, og hvordan de brugte foråret og årstiderne til at beskrive blandt andet sjælelige spørgsmål.

Derefter går turen til Botanisk Have, hvor forårets flora pibler frem i al sin pragt. Her kan du se de virkelige blomster og planter, som du så på Den Hirschsprungske Samling, og opleve den storslåede, nyrenoverede have.

Entre: 110 kr.

For børn

Træværksted for børn 17.-21. april kl. 12-15 / Esrum Kloster & Møllegård I forbindelse med årets særudstilling “Fortællinger i træ” inviterer Esrum Kloster alle børn til træværksted i påsken. Så find din indre billed­ skærer frem, når du bliver overladt til det kunstneriske med snittekniv og træ.

Entre: 75 kr. Børn 3-15 år 35 kr.

KULTURKIK ANBEFALER Påske / For børn

Påskeferie for børn Hver dag i påskeferien kl. 10-17 / Thorvaldsens Museum Thorvaldsens Museum bugner af skulpturer, mønstre, malerier og relieffer med forunderlige former, farver og fortællinger. I påskeferien indbyder Thorvaldsens Museum alle nysgerrige og tegneglade børn til at se nærmere på museets mange værker, høre spændende historier om helte og heltinder – og måske selv prøve kræfter med blyant og tegneblok.

Entre: 75 kr. Børn 25 kr.

Gratis / For børn / Påske

Kreative påskesysler 15. april kl. 10-15 / Ballerup Museum Tag familien med til en hyggelig dag med påskesysler i museets skolestue. Oplev også de påskepyntede stuer på Lindbjerggård og blomsterbinderens naturpynt i det lille Skomagerhus. Købmandsbutikken sælger gammeldags påskepynt og chokoladeæg. Du kan også gå på påskejagt på museet og vinde en lille præmie.

Entre: Gratis.

For børn / Gratis

International Cirkusdag 19. april kl. 10-15 / Cirkusmuseet Cirkusmuseet fejrer cirkuskunsten på International Cirkusdag.

Oplev Klovnen Jodys musikalske, poetiske og frem for alt humoristiske fore­stilling. Prøv dig selv af som cirkusartist, hør foredrag med cirkuskunstneren Viggo Salting, og besøg museets udstilling.

Entre: Gratis.

Wegner 30. april kl. 16.30-18 / Designmuseum Danmark Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen har gennem lang tid forberedt designmuseets store Wegner-udstilling i anledning af 100-året for designerens fødsel.

Holmsted Olesen introducerer til Wegners produktion og præsenterer sin nye monografiske bog om Hans J. Wegner.

Entre: Gratis.

MAJ For børn

Sommersjov i baggården Hele maj / Arbejdermuseet Oplev, hvordan arbejderbørn har boet, levet, arbejdet og leget i gamle dage. Leg fx, at du bor i en lillebitte lejlighed anno 30’erne, og gå ned ad den stejle køkkentrappe til lokummerne i baggården. I “Den store by” bugner hylderne i købmandsbutikken af alle de gode varer, som kan købes for penge. Ellers må der knokles som flaskesorterer på bryggeriet eller trampes i pedalerne som cykelbud. I fagforeningskontoret kan man melde sig ind og få et stempel i fagforeningsbogen, og i danse­ skolen er der mulighed for at klæde sig ud i fin kjole eller matrostøj og tage en svingom.

Entre: 65 kr. Under 18 år gratis.

Omvisning i De kgl. ­Repræsentationslokaler Hver dag kl. 11 / Christiansborg Slot Hør om de storslåede sales udsmykning, kunstværker og historie og om, hvordan det foregår, når kongehuset holder gallamiddage, nytårskur og ambassadørmodtagelser. Se også Riddersalen med dronningens gobeliner.

Entre: 80 kr. Under 18 år 40 kr.

Mors dag med Heerup – brunch, foredrag og udstilling 11. maj kl. 10-12 / Heerup Museum Glæd din mor, svigermor, mormor eller en anden dejlig kvinde med et hyggeligt morsdags-arrangement, og få en skøn oplevelse sammen. Kom til let brunch, og hør om Heerups forhold til sin mor og kvinder generelt samt om, hvordan mors dag blev til.

Entre: 150 kr. Tilmelding nødvendig.

Gratis

Rundvisning på ­Immigrantmuseet 13. maj kl. 19-20 / Immigrantmuseet Museumsinspektør Freja Gry Børsting viser rundt på Immigrantmuseet. Hun fortæller blandt andet historien om fremmedloven, om de polske landarbejdere og om, hvordan danskerne har set på “de fremmede” gennem tiden. Rundvisningen er gratis, men kræver tilmelding.

Entre: Gratis.

For børn / Gratis

“Luksus i pap og papir” 24. maj kl. 10-14 og 25. maj kl. 12-16 / Helsingør Værftsmuseum Med inspiration fra mange flotte fotos og genstande i udstillingen “Penge, pragt og problemer” kan børn og andre kreative sjæle bygge kukkasser med kopier af de flotte kahytter og saloner, der var ombord på skibene, der blev bygget til Irak på Helsingør Værft i 1980’erne.

Entre: Gratis.

Gratis

Ild, vand, jord og luft – fælles museumsdag 25. maj kl. 10-16 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Hørsholm Egns Museum Oplevelsesdag for både børn og voksne med masser af aktiviteter, der handler om de fire elementer – jord, vand, ild og luft. Fx ruller Hørsholm Brandvæsen slanger ud og slukker ild. Arrangementet breder sig over begge museer både inde og ude.

Entre: Gratis.

Gratis

Mød designeren Iben Høj 14. maj kl. 16.30-18 / Designmuseum Danmark Strikdesigneren Iben Højs forfinede fully fashion-strik på hånddrevne maskiner sælges i eksklusive butikker over det meste af verden og har vundet stor genklang for deres poetiske kvaliteter. Iben Høj fortæller om tankerne og processerne bag sit design.

Entre: Gratis.

Chokoladebuks … og andre unævnelige 4. maj kl. 14 / Greve Museum Hør om forskellige kvindeidealer gennem fortællingen om intime beklædningsgenstande: reformkorsettet, livstykket eller spirellaen. Se reklamer, der understreger tidens mode og idealer, og nærstudér eller afprøv undertøj medbragt af ­foredragsholder Frederikke Heick.

Entre: Gratis.

22. maj kl. 18-21 / Esrum Kloster og Møllegård En aftenvandring krydret med fortællinger fra Esrums pilgrimshistorie og oplevelser i naturen. Der bliver også tid til nærvær, ro og refleksion undervejs. Esrum Klosters nye Pilgrimsposer med mad og drikke indgår i billetprisen.

31. maj kl. 11-16 / Industrimuseet Frederiks Værk – Krudtværket Sæsonåbningen på Krudtværket har tradition for at være en festdag for alle generationer. Kanonerne tordner dagen igennem og markerer vidt omkring, at Industrimuseet igen åbner portene. “Soldater” i historiske uniformer slår lejr på ­museumsområdet og betjener kanonen. “Soldaterne” marcherer i byens gader og stiller op til fotografering sammen med museets gæster. Der er skattejagt for børn og f­ orældre med poster på det historiske ­museumsområde.

Entre: 50 kr. Under 18 år gratis.

Hver dag kl. 13 / Christiansborg Slot Få 1000 års danmarkshistorie på en time. Omvisningen koncentrerer sig om motiverne i kunstneren Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner – dansk erhvervslivs storslåede fødselsdagsgave til dronning Margrethe.

Entre: 80 kr. Børn 4-17 år 40 kr.

16.-18. maj / Statens Museum for Kunst SMK og Det Flydende Teater præsenterer en eksperimenterende omvisning i forårets store udstilling “Asger Jorn – Restløs rebel”. Du kan opleve Det Flydende Teaters crossover-omvisning, der blander fiktion og fakta, kunst og atomfysik.

Entre: Gratis.

I pilgrimmenes fodspor

Sæsonåbning på ­Krudtværket

Omvisning i Riddersalen om dronningens gobeliner

Teater & omvisning: atomfysik og menneskelig erkendelse

Gratis

29. maj – 1. juni kl. 10-17 / Øresundsakvariet I Kristi himmelfartsferien kan du lege gemmeleg på Øresundsakvariet og kigge på havdyrenes evner til at camouflere sig. Hvordan skifter rødspætten farve? Hvem gemmer sig i ålegræsset? Hvorfor er det smart at gemme sig? Få svar på spørgsmålene og mange flere, når vi dykker ned i en verden af camouflage. Kan du finde alle dyrene, der gemmer sig?

Kom og klap en fladfisk, og se den skifte farve. Kom helt tæt på dyrene og den fantastiske verden, der normalt er skjult.

Entre: 75 kr. Børn 3-11 år 50 kr.

JUNI

Gratis

KULTURKIK ANBEFALER

Gemmeleg på akvariet

Gratis / For børn

Historie med alle sanser!

KULTURKIK ANBEFALER

Mpiri vokalensemble 27. maj kl. 19.30 / Nordatlantens Brygge Mpiri er et progressivt færøsk vokalensemble bestående af 15 erfarne sangere fra Færøerne, Island og Danmark. Mpiri udfordrer lytteren med deres eksperimentelle udtryk, og kompositionerne er præget af stor kreativitet, kvalitet og nys­gerrighed.

Entre: 80 kr.

For børn

Weekender og helligdage i juni kl. ­10-16 / Vikingeskibsmuseet i Roskilde Vikingernes værksteder inviterer børn til at slå mønt, male skjold, støbe torshamre og lave vikingesmykker. Du kan også møde vikingetidens håndværkere, og på Anløbsbroen kan du prøve vikingedragter, spille vikingespil og høre om vikingernes liv. Der er familiefortællinger, der inddrager børn og voksne, og omvisninger om de fem originale vikingeskibe på dansk kl. 14 og på engelsk kl. 12.

Entre: 115 kr. Under 18 år gratis.

Byvandring: Oktober 1943 1. juni kl. 14 / Dansk Jødisk Museum Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 indledte Gestapo en aktion imod de danske jøder. Men oplysningerne om den forestående aktion blev lækket. Derfor nåede langt de fleste at flygte til Sverige, imens 472 blev arresteret og deporteret til kzlejren Theresienstadt. I det centrale København udspillede historien sig i lejligheder, hos myndigheder, i Trinitatis Kirke og i synagogen. På byvandringen kan du høre historierne om de skæbnesvangre oktoberdage og blive præsenteret for en række af de mennesker, der pludselig måtte forlade alt, de ejede.

Entre: 75 kr. Under 18 år gratis.

Fars dags maskinfest

KULTURKIK ANBEFALER Gratis

Verdens engang største dieselmotor startes 1. og 3. søndag i måneden kl. 11 / DieselHouse Mærk vibrationerne, og oplev de rå dieselkræfter arbejde i et oplevelsescenter bygget op omkring H.C. Ørsted-motoren fra 1932. Verdens største dieselmotor gennem 30 år startes to gange om måneden for publikum og er med en højde på 24,5 meter og en vægt på 1.400 tons (cirka 300 elefanter) det indlysende midtpunkt i DieselHouse. DieselHouse giver stof til både sanser og intellekt, til teknikeren og den samfundsinteresserede og til ung såvel som gammel.

Entre: Gratis.

Guidet Heerup-cykeltur, fra øst til vest 1. juni kl. 13-16 / Heerup Museum Guidet cykeltur på egen cykel sammen med museumsleder Anni Lave Nielsen. Følg i Heerups fodspor fra hans hjem i Vanløse til haven på Kamstrupvej i Rødovre. Der gøres stop undervejs ved nogle af de markante steder, som har fundet vej ind i Heerups farverrige malerier. I løbet af cykelturen er der mulighed for at se udstillingen “Mit sted”, og Heerup Museets venner byder på kage og kaffe undervejs.

Entre: 50 kr. Tilmelding nødvendig.

Mødested: ud for Rødtjørnevej 7, Vanløse.

Side 56 / KULTURKIK

5. juni kl. 10-17 / Danmarks Tekniske Museum Velkommen til fars dags maskinfest på Danmarks Tekniske Museum! En dag fuld af brølende hestekræfter.

Kom helt tæt på et væld af vilde, kuriøse og fascinerende køretøjer og maskiner: fra robotter og droner til Danmarks første bil fra 1888 og fars dags-klassikeren “Knust bil til frokost”.

Entre: 65 kr. Under 18 år gratis.

For børn

For børn

Indfang havdyr

Kunstens dag – billedkunst, teater og musik for hele familien

7.-9. juni kl. 10-17 / Øresundsakvariet Tag med på fangeleg i pinsen, når Øresundsakvariet byder indenfor og udenfor til fangst af dyr. For at opretholde de flotte akvarier skal der dyr til, og akvariets medarbejder tager dig med ud for at indfange dem. Vær med til at tømme ruser, trække vod ved stranden, gå med rejenet og fiske efter krabber. Kom og hjælp med at fange så meget som muligt. Sammen undersøges fangsten, og der fortælles om de mange spændende dyr i Øresund.

Entre: 75 kr. Børn 3-11 år 50 kr.

Kamma Rahbeks æsker 8. juni kl. 14 / Bakkehusmuseet Kamma Rahbek fremstillede æsker og stiftede i 1825 malerskolen Kunst Commerzen. Kom til omvisning på Bakkehusmuseet, og hør om æskefremstilling og malende “blomsterpiger”.

Entre: 45 kr. Børn gratis.

Fars dag 5. juni kl. 10-16 / DieselHouse Fars dag hos DieselHouse byder på ekstraordinære motorstarter, en hyggelig stemning og salg af øl og pølser. Tag farmand under armen, og inviter ham med på en oplevelsestur.

Entre: Gratis.

Åbent tårn 15. juni kl. 12-13 / Domkirkens Museum Kom op i tårnet og ned i kælderen, hør, hvordan den store klokke lyder, og nyd udsigten over København.

Når turen er slut, kan I fortsætte på museet og hjælpe med at “samle” kirken rigtigt eller få historien om tårnet, der faldt og faldt.

Entre: Gratis.

Riddermarked i Esrum 21. og 22. juni / Esrum Kloster og Møllegård Oplev et ægte middelaldermarked.

Mød munke, nonner, tempelriddere, handelsfolk og godtfolk. Gå på opdagelse blandt fristende markedsboder og riddernes farvestrålende telte, eller besøg munkene og få en bøn eller gode råd om maveonder eller dårlig ånde med på vejen. Riddermarkedet byder på masser af musik, gøgl og sjove middelalderaktiviteter.

Grundlovsfest i det grønne

For børn / Gratis

For børn / Gratis

For børn

Gratis

5. juni kl. 12-16 / Flynderupgård Museet Traditionen tro afholdes en upolitisk grundlovsfest i museets dejlige store have med udsigt til Egebæksvang, hvor mange grundlovsfester er blevet holdt i tidens løb. Haven er bragt tilbage, så den ser ud, som den gjorde i 1920’erne, hvor gården havde sin storhedstid. Dagen byder på sang, musik, taler, håndmadder og den traditionelle rød-hvide grundlovsdessert. Årets grundlovstale bliver holdt af en kulturpersonlighed, og fonden Konrad Nellemann og hustrus Mindelegat uddeler legater til kulturelle formål.

Entre: Gratis.

15. juni kl. 12-15 / Gl Holtegaard En festlig og kreativ dag for hele familien. Deltag i forskellige workshops, eller gå på billedjagt i den smukke barokhaves eventyrlige udstilling “Secret Garden III”. Alle aktiviteter foregår udendørs, så der skal ikke bestilles billet på forhånd.

Entre: 65 kr. Under 18 år gratis.

For børn

Familietegneworkshop

KULTURKIK ANBEFALER

Æbelholt klostermarked 14.-15. juni 2014 / Æbelholt kloster I middelalderen var Æbelholt kloster rammen om 40 dages sydende markedsaktivitet i anledning af den hellige Sankt Vilhelm – klosterets tidligere abbed, der blev helgenkåret i juni 1224. I dag foregår det hele på blot to dage, men stadig med stor aktivitet og stemningsmættet atmosfære. Kom med tilbage i tiden, og lad sanserne gå på opdagelse. Bliv klogere på klostrets historie, og lad børnene tage del i det hele. Vel mødt på Æbelholt klostermarked!

Entre: 70 kr. Under 18 år gratis.

28. juni kl. 11-13 / Thorvaldsens Museum Thorvaldsens Museum bugner af skulpturer, mønstre, malerier og relieffer med forunderlige former, farver og fortællinger. Oplev museet på en anderledes og kreativ måde i en tegneworkshop, og eksperimenter med forskellige tegneteknikker.

Entre: 75 kr. Børn 25 kr. Tilmelding nødvendig.

Da København eksploderede 30. juni / Politimuseet Den 30. juni 1944 eksploderede København i de største uroligheder i nyere tid. Den københavnske befolkning gjorde oprør mod den tyske besættelsesmagt, og 90 mennesker blev slået ihjel. Politimuseet markerer begivenheden med en fotoudstilling om de dramatiske dage.

Udstillingen følges af en byvandring til begivenhedens brændpunkter.

Entre: 40 kr. Børn 10 kr.

Adresser

– til museer, udstillinger og oplevelser

Amagermuseet Hovedgaden 4 & 12, Dragør www.museumamager.dk

Davids Samling Kronprinsessegade 30, København K www.davidssamling.dk

Folkemuseet Frederiksgade 11, Hillerød www.folkemuseet.dk

Arbejdermuseet Rømersgade 22, København K www.arbejdermuseet.dk

Den Hirschsprungske Samling Stockholmsgade 20, København Ø www.hirschsprung.dk

Frilandsmuseet Kongevejen 100, Lyngby www.natmus.dk

Bakkehusmuseet Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C www.bakkehusmuseet.dk

Den Kongelige Afstøbningssamling Toldbodgade 40, København K www.smk.dk

Furesø Museer og Immigrantmuseet Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, Farum www.furesoemuseer.dk

Ballerup Museum Pederstrupvej 51-53, Ballerup www.ballerupmuseum.dk

Designmuseum Danmark Bredgade 68, København K www.designmuseum.dk

Fyrhistorisk Museum Fyrvejen 25 A, Gilleleje www.hhkc.dk

Bank- og Sparekassemuseet Overgaden neden Vandet 11, København K www.bankogsparrekassemuseet.dk

Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K www.kb.dk

Gilleleje Museum Vesterbrogade 56, Gilleleje www.hhkc.dk

Brede Værk I.C. Modewegsvej, Kgs. Lyngby www.natmus.dk

Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød www.frederiksborgslot.dk

Gl Holtegaard Attemosevej 170, Holte www.holtegaard.org

Christiansborg Slot Christiansborg Slotsplads, København K www.christiansborgslot.dk

DieselHouse Elværksvej 50, København SV www.dieselhouse.dk

Greve Museum Bækgårdsvej 9, Greve www.grevemuseum.dk

Cirkusmuseet Hovedporten 6, Hvidovre www.cirkusmuseum.dk

Domkirkens Museum, Vor Frue Kirke Nørregade 8, København K www.domkirken.dk

Heerup Museum Kirkesvinget 1, Rødovre www.heerup.dk

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst Søndermarken, Glaspyramiden, Frederiksberg www.cisternerne.dk

Dragør Museum Havnepladsen, Strandlinien 2-4, Dragør www.museumamager.dk

Helsingør Bymuseum Sct. Anna Gade 36, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Eremitageslottet Dyrehaven 4, Lyngby www.eremitageslottet.dk

Hillerød Bymuseum & Grafisk Museum Helsingørgade 65, Hillerød www.folkemuseet.dk

Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11, Græsted www.esrum.dk

Hørsholm Egns Museum Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm www.hoersholmmuseum.dk

Experimentarium Tuborg Havnevej 7, Hellerup www.experimentarium.dk

Industrimuseet Frederiks Værk Torvet 18-20, Frederiksværk www.indmus.dk

Flynderupgård Museet og Frilandskulturcentret Agnetevej 9, Espergærde www.museerne.helsingor.dk

J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4, Frederikssund www.jfwillumsensmuseum.dk

Danmarks Tekniske Museum Fabriksvej 25, Helsingør www.tekniskmuseum.dk Dansk Arkitektur Center Strandgade 27 B, København K www.dac.dk Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Folehavevej 15-17, Hørsholm www.jagtskov.dk Dansk Jødisk Museum Proviantpassagen 6, København K www.jewmus.dk Side 58 / KULTURKIK

Knud Rasmussens Hus Knud Rasmussens Vej 9, Hundested www.indmus.dk

Ny Carlsberg Glyptotek Dantes Plads 7, København K www.glyptoteket.dk

Storm P. Museet Frederiksberg Runddel, Frederiksberg www.stormp.dk

Kongernes Lapidarium i Christian IV's Bryghus Frederiksholms Kanal 29, København www.c4b.dk

Ordrupgaard Vilvordevej 110, Charlottenlund www.ordrupgaard.dk

Teatermuseet i Hofteatret Christiansborg Ridebane 18, København K www.teatermuseet.dk

Orlogsmuseet Overgaden oven Vandet 58, København K www.orlogsmuseet.dk

Thorvaldsens Museum Bertel Thorvaldsens Plads 2, København K www.thorvaldsensmuseum.dk

Politimuseet Fælledvej 20, København N www.politimuseum.dk

Tøjhusmuseet Tøjhusgade 3, København K www.thm.dk¬

Post & Tele Museum Købmagergade 37, København K www.ptt-museum.dk

Vedbækfundene Gl. Holtegård, Attemosevej 170, Holte www.rudersdalmuseer.dk

Revymuseet Allégade 5, Frederiksberg www.revymuseet.dk

Vikingeskibsmuseet Vindeboder 12, Roskilde www.vikingeskibsmuseet.dk

Rigsarkivet Rigsdagsgården 9, Købenahavn K www.sa.dk

Zoologisk Have Roskildevej 32, Frederiksberg www.zoo.dk

Rudersdal Museer Søllerødvej 25, Holte www.rudersdalmuseer.dk

Æbelholt Klostermuseum Æbelholt 4, Hillerød www.folkemuseet.dk

Sagnlandet Lejre Slangealleen 2, Lejre www.sagnlandet.dk

Øresundsakvariet Strandpromenaden 5, Helsingør www.oresundsakvariet.ku.dk

Kronborg Slot Kronborg 2 C, Helsingør www.kronborgslot.dk Kroppedal Museum Kroppedals Allé 3, Taastrup www.kroppedal.dk Krudtværket Krudtværksalléen 1, Frederiksværk www.indmus.dk Københavns Museum Vesterbrogade 59, København V www.copenhagen.dk Medicinsk Museion Bredgade 62, København K www.museion.ku.dk Mosede Fort (åbner 6. august) Mosede Strandvej 87-89 www.danmark1914-18.dk Musikmuseet – Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling Åbenrå 32, København K www.natmus.dk Nationalmuseet Ny Vestergade 10, København K www.natmus.dk Nivaagaards Malerisamling Gl. Strandvej 2, Nivå www.nivaagaard.dk Nordatlantens Brygge Strandgade 91, København K www.bryggen.dk

Skibsklarerergaarden Strandgade 91, Helsingør www.museerne.helsingor.dk Spejdermuseet Arsenalvej 10, København K www.spejdermuseet.dk Statens Museum for Kunst Sølvgade 48-50, København K www.smk.dk

Se mere på www.kulturklik.dk

Arkivfoto

Musikmuseet bor i en papkasse Musikmuseet er ved at flytte og er lige nu spredt over hele København.

Lige nu ligger spinetter, fagotter og violiner spredt ­over hele K ­ øbenhavn. Her opbevares de på magasiner nænsomt pakket inde i særligt sikrede kasser. Musikmuseet er nemlig ved at flytte hjemmefra med 1.200 genstande og et enormt bibliotek og arkiv, der for nylig blev hejst kasse efter kasse ud af vinduerne fra 2. sal i gaden Åbenrå i indre by.

MUSIKMUSEET Musikmuseets samling består af musik­ instrumenter fra Europa, Asien og Afrika.

De ældste instrumenter går tilbage til 1500-tallet. Museet blev grundlagt i 1898 og har hidtil ligget i en kringelkroget præste­ gård fra 1732 i gaden Åbenrå i det indre København.

Til efteråret åbner museet i det tidligere Ra­ diohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg.

Den flotte funkisbygning huser ikke længere DR Radio, men skal i stedet udgøre et helt ‘musikkens hus’. Også Musikkonservatoriet, Sjællands Symfoniorkester og Suzuki Insti­ tuttet har hjemme her.

Museet vil byde på musik til både øjne og ører – for musikere, for kendere, for nysger­ rige, for studerende og særligt for børn i det helt nye hands-on projekt: “Det Klingende Museum”.

Læs mere på www.natmus.dk/musikmuseet.

Side 60 / KULTURKIK

Tekst: Iben Tandgaard. Foto: Kurt Larsen/Musikmuseet

Målet for Musikmuseets flytning er to splinternyistandsatte etager i Radiohuset på Frederiksberg.

Her glæder museet sig til snart at pakke ud og begynde at indrette en ny og anderledes udstilling – og til at bygge børneprojektet “Det Klingende Museum” op.

Den allersværeste genstand, museet har flyttet, var et 300 år gammelt bøhmisk positiv-orgel, der måtte skilles fuldstændig ad af en orgelbygger, flyttes og samles korrekt igen på magasinet. Museet åbner igen til efteråret, og der kan man opleve det gamle orgel, gensamlet og intakt, i nye omgivelser.

MIT MUSEUM

Tekst: Stefan Klercke Mathiesen. Foto: Mathias Bojesen

– tip og tanker om udstillinger

Ondt i kinderne Radioværten Mads Axelsen ­smiler så meget over dinosaurer, at det gør ondt.

– Mine oplevelser på Moderna Museet, mens jeg en periode boede i Stockholm, har sat stort indtryk på mig. Det er et meget klinisk og koldt museum, hvor kunsten er så in your face, at det nærmest er svært at tænke på andet end værkerne foran en. Og så er kuratorerne rigtig gode til at finde kunstnere, der skubber til grænserne for, hvad man kan og skal udstille. Det kan være alt fra meget små til store og pompøse værker, og for nylig havde de fx en udstilling med Cindy Sherman, den amerikanske fotograf, der laver de her næsten frastødende, pornografiske “thriller-stills”, der skal ligne noget fra gamle film. Den udstilling beskrev nok meget godt den æstetik, de har på museet.

– Den diametrale modsætning til Moderna Museet finder man nærmest i National History Museum i London med dets pompøse og dekadente lokaler med fuldstændig vanvittigt højt til loftet og guldbelagte trapper, som nærmest er et besøg værd i sig selv. Men det er en helt særlig oplevelse for mig, for jeg går meget op i anatomi, kroppens funktion, muskler og knogler, og det er virkelig interessant at få sat i perspektiv. At se en hval eller en Tyrannosaurus rex i fuld størrelse er jo helt vildt. Det er sådan noget, man er vant til kun at se i David Attenborough-dokumentarer. Men samtidig med at jeg får ondt i kinderne af at smile så meget derinde og kommer til at føle mig meget lille, så bliver man jo også meget klogere.

– Der er virkelig mange gode danske museer, men min kærlighed til at gå på museer startede på ARoS, mens jeg boede i Aarhus. Man har indtryk af, at hver lillebitte kvadratmeter er udnyttet på den mest optimale måde, og man får lyst til at gå på opdagelse i deres univers af afdelinger, etager, små rum og lange gange, der gør, at man aldrig føler sig bombarderet med indtryk. Jeg har brugt timer derinde, hvor jeg bare er gået rundt og har lyttet til klassisk musik og ladt batterierne op, til ugen starter igen. Det er et skønt pusterum i ens travle hverdag, især for en som mig, der skal holde mig meget oppe på beatet. Og så har ARoS jo været med til at få Aarhus tilbage på landkortet rent kunstnerisk. Så det er blevet en fast tradition at slå vejen forbi Aarhus og ARoS, hver gang jeg tager ­ hjem til Thisted.

Mads Axelsen, 22 år, vært på Det Elektriske Barometer og P6 på Danmarks Radio.

Side 62 / KULTURKIK

“ Det er blevet en fast tradition at slå vejen forbi ARoS, hver gang jeg tager hjem til Thisted.”

GLÆD DIG TIL FORÅRET PÅ LOUISIANA

DET ARABISKE NU 31. JAN. – 4. MAJ

HILMA AF KLINT 7. MARTS – 6. JULI

Louisiana sætter fokus på arkitektur, kultur og identitet i den arabiske region i dag – fra Libanon over den arabiske halvø til Marokko. Det Arabiske Nu viser både nye og klassiske byggerier og samtidskunst, men ser også på sociale og kulturelle perspektiver.

60 år efter sin død dukkede svenske Hilma af Klint (1862– 1944) sidste år op som en sensation på den internationale kunstscene. Nu viser Louisiana hendes banebrydende og pionéragtige abstrakte malerier, som aldrig blev vist offentligt i hendes levetid.

JOSEPH BEUYS 7. MARTS – 9. JUNI

PHILIP GUSTON 4. JUNI – 7. SEP.

Langt over 100 tegninger og skitser af Joseph Beuys (1921– 1986) vises nu i udstillingsserien Louisiana on paper. De danner et sjældent tværsnit gennem hele Joseph Beuys’ indflydelsesrige karriere og et blik ind i denne store tyske kunstners skaberkraft.

Philip Guston (1913–1980) er en ener i det tyvende århundredes kunsthistorie. Den amerikanske malers stjerne er fortsat stigende – ikke mindst pga de sene værker med det tegneserie-agtige udtryk, præget af stor kraft og energisk udfoldelse af farve.

Credits: Saeed Salem: Neonland II, 2012. Hilma af Klint: De tio största, nr. 6, Mannaåldern, grupp IV, 1907. © Stiftelsen Hilma af Klints Verk/ Moderna Museet Stockholm. Foto af Joseph Beuys: Anders Bentzon. Philip Guston The Aggressor, 1978, The Estate of Philip Guston

Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger

Tre internationale udstillinger om bæredygtighedens paradokser Udstilling 7. februar — Exhibition 25. maj 2014

Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk

Collage based on photo by: Alexandre Duret-Lutz

Kan det bære?