KULTURKIK 4

Museer / udstillinger / oplevelser Nr. 4 / Forår 2013 / Gratis

Se mig!

Føl mig!

Rør mig!

Nu vil museet opleves med alle sanser

Da Thure fandt Holger Thure Lindhardt om kunst som inspiration og mødet med hr. Danske på Kronborg

Direktøren for det hele

Den pensionerede bankboss passer godt på Bank- og Sparekassemuseet

Stor kalenderguide

O R D R U P G A A R D

Foto: Christian Vagt

Velkommen

KULTURKIK Golden Days, Nørregade 6, 1165 København K Tlf. 35 42 14 32, kulturkik@goldendays.dk www.kulturklik.dk / www.goldendays.dk Redaktionen Lars Erik Frank (redaktør), Ulla Tofte (ansvarshavende), Fie Krøyer Dahl (redaktionssekretær), Anni Mogensen, Thomas Bailey, Iben Tandgaard

Mærk museet

Kalenderredaktionen Luise Lützkendorf (redaktør), Signe Lundgren, Liv Elbirk, Tinka Sonne Øvrige bidragydere BIG, Anne Mie Dreves, Kristine Kiilerich, Laura Bøge Mortensen, Nanna Skytte, Dorthe Bendtsen, Petra Kleis, Gunnvá Nolsøe, Julie W. Tovgaard Design og layout Kontrapunkt Korrektur Anja Egede Frederiksen / www.altidkorrektur.dk Tryk Scanprint Papir Igepa Group ISSN 2245-3164 Oplag 10.000 Annoncekontakt Signe Lundgren signe@goldendays.dk Tlf. 35 42 14 32 KULTURKIK udgives af Golden Days i sam­arbejde med Museer i København og Omegn.

Artikler, billeder og annoncer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra KULTURKIK. De nævnte priser og åbningstider er vejledende, og redaktionen tager forbehold for ændringer og eventuelle fejl.

I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte illustrationer. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet. Vedkommende bedes henvende sig til KULTURKIK, da vil rettighedsmæssige krav blive honoreret.

Forside Thure Lindhardt fotograferet af Petra Kleis på The Log Lady

Skrånende gange, lange tunneler og gulve belagt med løse jernskiver, der skurrer mod hinanden. For nylig talte min kæreste og jeg om vores besøg på Det Jødiske Museum i Berlin for et par år siden. Nogle af de udstillede genstande sidder stadig fast i hovedet. Men ellers er det virkningen af arkitekten Daniel Libeskinds bygning i Lindenstrasse, vi husker bedst. Vi blev svimle, trætte og forvirrede af den. Eller som kunst- og idehistoriker Simon Ostenfeld Pedersen siger om Det Jødiske Museum længere inde i denne udgave af KULTURKIK: “Det er så stærk en kropslig oplevelse at være i det hus, at udstillingen nærmest er overflødig.”

Det Jødiske Museum i den tyske hovedstad er et mønstereksempel på oplevelsesarkitektur, som KULTURKIK sætter fokus på denne gang.

I oplevelsesarkitekturen er kropslig sansning og interaktion mellem bygning, udstillingsdesign og -indhold med til at skabe en helhedsoplevelse for os som besøgende. Museet og udstillingernes rammer vil nu både ses, føles og røres. Journalist og arkitekt Dorthe Bendtsen undersøger tendensen, der nu i 2013 bliver endnu tydeligere, når M/S Museet for Søfart i juni åbner nede i en tidligere dok på havnen i Helsingør. Vi taler med museets direktør Jørgen Selmer og arkitekt David Zahle fra BIG om det markante hul i jorden, de skaber sammen lige ved siden af Kronborg.

Kronborg fortæller skuespiller Thure Lindhardt også om, når han deler ud af sine tips og tanker om udstillinger. Også TV 2 NEWS-vært Mikael Kamber og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen fortæller om oplevelser, der har været særligt markante for dem. Alle er de med til at understrege, at oplevelser på museer kan være så meget.

Nogle gange kan man også bare svimle over et smukt maleri eller få en oplevelse i sig selv over en dimsedut i museumsbutikken.

Lars Erik Frank / redaktør

Indhold Velkommen. Side 4 Mit museum. TV 2 NEWS’ Mikael Kamber er interesseret i alting. Side 6 Fire fra det fjerne. KULTURKIK går tæt på fire museumsgenstande ud af 15 millioner. Side 8-11 På med arbejdstøjet! Museumsfolk viser kjoler, kitler og kedeldragter frem. Side 12-15 Mit museum. Radiovært Lucia Odoom og de hemmelige skildpadder. Side 16

Nok se og gerne røre!

Oplevelsesarkitekturen vil gerne sanses. Vi undersøger tendensen. Side 18-21

Et hul i jorden, der rager op. Det verdenskendte arkitektfirma BIG står bag det nye M/S Museum for Søfart i Helsingør. KULTURKIK møder museets direktør Jørgen Selmer og arkitekt David Zahle fra BIG for at høre mere om den nye bygning, der er bygget ned i en gammel dok på byens havn. Side 22-26 Nede med kunsten. Med børn på museum, helt uden skyklapper. Side 28-30 En på opleveren. KULTURKIK på tur til bobleshow, en kirke med kunst og en dieselmotor med drøn på. Side 32-33 Direktøren for det hele. Røverhistorier fra en rundvisning på Bank- og Sparekassemuseet. Mød Erwin Lunderskov, der tidligere var direktør i en af Danmarks største banker og nu fortæller finanshistorie bedre end nogen app eller audioguide. Side 34-39

På med arbejdstøjet!

Side 12-15

Mit museum. Thure Lindhardt fandt Holger Danske på Kronborg og henter inspiration til sit skuespil på kunstmuseer. Side 40-41 Det sker. Kalenderguide med udvalgte udstillinger og arrangementer. Side 43-56 Adresser. Find frem til museer, udstillinger og oplevelser. Side 58-59 Damerne i røret. I dag er der Post & Telemuseum i palæbygningen på Købmagergade 37 i København. Men før vi selv klarede kommunikationen på sms og Skype, var det her, telefonister og telegrafister hjalp os med at tale sammen.

KULTURKIK har fundet billeder af dem i museets arkiver. Side 60-61

Mit museum: Thure Lindhardt Side 40-41

Mit museum. Erhvervs- og vækstminister og SF-formand Annette Vilhelmsen fik øjnene op for fotokunst, da hun engang så en ko i Amsterdam. Og så elsker hun Johannes Larsens blomstermalerier. Side 62

MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Mikael Kamber. Vært på TV 2 NEWS. 45 år. Mener, at alting kan være interessant, men har dog en særlig svaghed for danmarkshistorie og sten, fordi begge dele fortæller noget om, hvor vi kommer fra.

– Jeg har altid været vildt optaget af det, der var engang. Som dreng havde jeg min ugentlige gang på Fredericia Bymuseum, og jeg kunne årstallene på alle byens broer og viadukter. Det var også dengang, jeg tabte mit hjerte til Tøjhusmuseet. Jeg er vild med det sted. De havde en kustode, der stod ude foran i sådan en gammeldags rød dansk soldateruniform. Han var så sød. Jeg elskede ham, og det bedste var, at han engang havde mødt historikeren Svend Cedergreen Bech, som havde skrevet et par af bindene i min yndlingsserie “Politikens Danmarkshistorie”. Han var min kæmpehelt. Det gav street credit hos mig. Det er alt sammen mange år siden, men Tøjhusmuseet har stadigvæk en plads i mit hjerte. Jeg skal helt sikkert derhen igen snart. Så vil jeg tage mine børn med og fortælle dem en hel masse, og så tænker de sikkert: “Hold kæft, hvor er far bare tosset.” Men den oplevelse skal de have.

– Glyptoteket har nogle kongefede rum. Det er rum med en egen magi og æstetik, hvor man kan føle sig opløftet af bare at være der.

At sidde i Palmehaven er jo en meditativ oplevelse. For mig er det et museum, hvor jeg ikke behøver være mere end 10 minutter. Bare lige “shuuw” ind og sidde lidt og komme helt ned og grounde. Så kan man vælge lige at tage en tur rundt på selve museet også, men bare det at få det der “moment of zen” midt i alt det grønne, det er selve oplevelsen for mig. Der er så pompøst, som en grøn katedral, og der er et eller andet over katedraler, som gør, at man får en fornemmelse af, at så stor er man heller ikke – men man er en del af et større hele.

– Geologisk Museum må vi ikke glemme! De har kiosken over alle museumskiosker med det mest tjekkede udvalg på hylderne. Du kan købe ametyster og topaser og smaragder og sten, du ikke anede eksisterede. Naturen laver fandeme perfekte terninger i guld! Og så kan du købe sten, som ikke engang er skabt her på jorden. Meteoritter til syv kroner grammet, som er kommet fisende ned gennem vores atmosfære og er landet på Jorden. Det er et totalt gammeldags museum, men de lever ved, at der går nogle ildsjæle rundt. Egentlig gad de sikkert også godt have funky udstillingslokaler, hvor det hele bare er én stor oplevelse – men det har de ikke, så de er nødt til at give det deres egen x-faktor. De tænker: “Vi skal trykke den af, vi elsker sten, og den kærlighed skal vi bare have bragt videre til alle vores gæster.

Yes!” Det kan jeg godt lide.

Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have, som udgør Statens Naturhistoriske Museum, skal samles i Botanisk Have, og i 2017 åbner helt nye tilbygninger med masser af plads til både meteoritter, hvalskeletter og slyngplanter. Læs mere på www.snm.ku.dk Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis

“Geologisk Museum har kiosken over alle museumskiosker med det mest tjekkede udvalg på hylderne. Du kan købe ametyster og topaser og smaragder og sten, du ikke anede eksisterede.

Naturen laver fandeme perfekte terninger i guld!”

» Tekstilerne på Designmuseum Danmark kan ses på 10 minutter, hvis man går lige igennem salene. Det kan ikke anbefales.

Hvert enkelt tryk indeholder så mange historier, mønstre, referencer og toner, at de bør indtages langsomt « politiken 12.01.2013

Genstande

Fire fra det fjerne Inden genstandene på museet falder til ro i en nypudset montre eller på en oplyst væg, har de tit været på en lang rejse. Fire museer præsenterer her hver en ting, der kommer langvejsfra. Kom med til Japan, Italien, et smut over Øresund og en tur ud i det ydre rum.

Tøjhusmuseet. Genstande: samuraisværd fra Japan.

Samuraisværd med blærerøvseffekt Mellem kugler, kanoner og krudt gemmer Tøjhusmuseets nye udstilling også på eksotiske hemmeligheder som kæmpe samuraisværd og japanske rustninger.

I Tøjhusmuseets nye udstilling er Danmarks krige i fokus, men hvis man interesserer sig for våben fra fjernere verdensdele, er der nu også masser at opleve. Museet har nemlig dedikeret en del af den nye udstilling til udenlandske våben, og blandt dem finder man et såkaldt tempelsværd fra Japan.

Det gigantiske sværd er hentet hjem af general Valdemar Rudolf von Raasløff, som var dansk krigsminister i 1860’erne. Raasløff var også diplomat i Kina og Japan, og han har slæbt en del med hjem derfra til Tøjhusmuseets orientalske samling af våben. Tempelsværdet er nemlig ikke den eneste souvenir, Raasløff har bragt med sig fra det fjerne Side 8 / KULTURKIK

Østen. Fundene tæller også de spydlignende våben, som japanerne kalder for yarier og flere samurairustninger.

“Hvordan Raasløv lige har fået fat i det enorme sværd, ved man ikke,” fortæller Tøjhusmuseets inspektør Jørgen Walseth. Men sikkert er det, at Raasløff ikke har vundet sværdet i en kamp. For “det her tempelsværd har aldrig været brugt i krig”, oplyser Jørgen Walseth og uddyber: “De meget store samuraiværd brugte man i Japan omkring 1200-1300-tallet. Dette sværd har vi dateret til omkring 1670, og på den tid brugte man kun tempelsværdene til ceremonielle begivenheder. Så man kan godt sige, at det var en form for pyntesværd eller måske ligefrem et blærerøvsværd.”

Når det kommer til samurairustningerne, kan Jørgen Walseth ikke sige, præcist hvornår de stammer fra. De består nemlig af et miks af forskellige dele, der simpelthen bare er blevet genbrugt. Men genbrugsvåben er ikke kun et japansk fænomen, fortæller Jørgen Walseth: “Over hele verden – også her i Europa – har man bygget nye våben af gamle, så det er ikke så ejendommeligt.”

Samuraisværdene kan opleves i krigsudstillingen på Tøjhusmuseets første sal, hvor Våbenkammersalen netop er åbnet igen efter lang tids ombygning og restaurering.

Læs mere om Tøjhusmuseet på www.thm.dk

Tekst: Laura Bøge Mortensen. Foto: Petra Kleis

En klog sten fra det ydre rum Den er rejst 450 millioner kilometer og er landet på Geologisk Museum. Navnet er Allendemeteoritten, og den er fuld af hemmeligheder.

På Geologisk Museum kan man finde noget, som for alvor kommer langvejsfra. I museets meteoritsamling står der nemlig en syv kilo tung meteorit, der stammer fra det yderste af asteroidebæltet i vores solsystem. Opgjort i kilometer svarer det til 450 millioner kilometer væk fra solen, et sted mellem Mars og Jupiter.

Meteoritten ligner umiddelbart en almindelig stor sten, men man skal ikke lade sig narre af det grå ydre. Den indeholder nemlig milliarder af partikler, og hver enkelt partikel fortæller sin egen historie om vores solsystem, og hvordan det blev dannet.

Henning Haack, der står for meteoritsamlingen på Geologisk Museum, kan slet ikke få armene ned over stenen. “Der er jo en larmende mængde information i den her meteorit. Ved at studere meteoritten kan vi rekonstruere, hvordan vores solsystem blev til for 4.567 millioner år siden – og dermed forstå, hvorfor vi er her i dag.”

Geologisk Museum. Genstand: meteorit fra et sted mellem Mars og Jupiter.

Meteoritten stammer fra et meteoritnedslag i provinsen Allende i Mexico i 1969. Selvom der er faldet en hel del andre meteoritter ned på Jorden siden, skrives der hvert år hundredvis af afhandlinger om “Allende-meteoritten”, som den er blevet døbt, fortæller Henning Haack.

Men det er ikke kun blandt forskere, at meteoritter er in. På verdensplan er der mange, der har fået øjnene op for de unikke himmellegemer, og et nyt fænomen er dermed opstået, nemlig meteorithandlere. Kort tid efter et nedslag opkøber de meteoritten af de lokale, der fandt den, og derefter sælger meteorithandleren stenen videre til museer og videnskabsfolk, som må betale en langt højere pris end den oprindelige.

For Geologisk Museum er meteorithandlerne et dyrt fænomen.

Museet måtte for eksempel give 100.000 euro for en meteorit fra Mars. Heldigvis var Allende-meteoritten ganske gratis. Da den blev fundet for godt 40 år siden, fandtes der nemlig ikke meteorithandlere, og i stedet blev den to et halvt ton tunge meteorit fordelt i klumper rundt til mange forskellige lande, deriblandt Danmark.

Det er Henning Haack taknemmelig for. Allende-meteoritten bliver nemlig ved med at give forskerne nye indsigter: “Så længe videnskaben udvikler sig, så længe vil den være interessant.”

Læs mere om Geologisk Museum på www.geologi.snm.ku.dk

Italiensk renæssancemaleri udsat for hærværk Maleren Marstrand tog i 1861 et billede med hjem fra Paris og klatmalede lidt videre på det.

Hvad han ikke vidste, var, at det var 300 år gammelt og havde lidt af en historie.

På Nivaagaard Malerisamling er det malerierne fra Italien, som kommer længst væk fra. Men hvis der er ét, som stikker særligt ud i samlingen, så er det et maleri fra 1559. Maleriet er malet af en af de få kvindelige renæssancemalere, Sofonisba Anguissola fra Cremona i Norditalien. Billedet forestiller den unge malerindes familie og ligner et typisk idyllisk familieportræt. Men hvad kunstværket ikke afslører, er, at det har været udsat for en hård behandling, ja, nærmest hærværk ...

Historien er, at den danske maler og kunstprofessor Wilhelm Marstrand rejste til Paris omkring 1861, hvor han, så vidt man ved, købte Sofonisba Anguissolas maleri. Marstrand har med stor sandsynligvis ikke vidst, at det var betydningsfuld renæssancekunst, han havde fået fingre i. For da han kom hjem til Danmark, begyndte han at overmale billedet.

Da Marstrand døde i 1873, opkøbte Nivaagaards stifter maleriet, men først 100 år senere blev det sendt til konservator. Selvom man vidste, at Marstrand havde malet på lærredet, kom det alligevel som en stor overraskelse, da det viste sig, hvor meget af det oprindelige maleri Marstrand havde dekoreret. Og det var ikke pæne tilføjelser, den danske kunster havde bidraget med, fortæller museumsinspektør Signe Kongsgaard Mogensen: “Marstrands overmalinger var meget voldsomme og passede slet ikke ind i Sofonisbas meget sofistikerede måde at opbygge farvelagene på. Han havde for eksempel ikke taget højde for lysstudierne.”

Da konservatorerne rigtig kom i gang, fandt de ud af, hvor fint maleriet egentlig var inde bag Marstrands overmalinger. Det viste sig også, at Sofonisbas værk aldrig var blevet malet helt færdigt.

Men den opdagelse var nu ikke så ærgerlig. Det lidt ufærdige look har nemlig gjort, at kunsthistorikerne har fået et fint indblik i den unge renæssancemalerindes måde at opbygge maleriet på, fortæller Signe Kongsgaard Mogensen.

At kunstnere tilføjer nye ting til malerier, er ikke et ukendt fænomen. “Vi har faktisk også et Rembrandt-maleri, hvor en senere kunstner har tilføjet en hånd til maleriet. En ret grim hånd, som størrelsesmæssigt slet ikke passer til maleriet,” siger Signe Kongsgaard Mogensen.

Men mens Rembrandts grimme hånd har fået lov at blive siddende, er Marstrands overmalinger for længst væk. Og det er Signe Kongsgaard Mogensen egentlig glad for. I dag regnes det originale maleri blandt kunsthistorikere for et af Sofonisba Anguissolas hovedværker.

Læs mere om Nivaagaards Malerisamling på www.nivaagaard.dk

Nivaagaards Malerisamling. Genstand: maleri af Sofinisba Anguissola fra 1559.

Overmalet af Wilhelm Marstrand midt i 1800-tallet.

Side 10 / KULTURKIK

Rudersdal Museer/Vedbækfundene.

Genstand: uroksetænder i grav fra jægerstenalderen.

“Skat, jeg har en uroksetand med hjem!”

I dag ville man nok tage en Dalar-hest eller en Pippi-bog med fra Sverige. Men i jægerstenalderen for 7.000 år siden var tidens hotte souvenir måske en uroksetand.

Det kan bevises, at vi allerede i jægerstenalderen havde kontakt til dem, der boede på den anden side af Øresund. På Rudersdal Museers arkæologiske afdeling Vedbækfundene har man nemlig i grave fra slutningen af jægerstenalderen fundet tandperler fra urokse, elg og bjørn. Det lyder måske ikke så revolutionerende, men netop de dyr var faktisk udryddet på Sjælland på den tid. De levede dog i Sydsverige, og det vidner om, at vi havde tæt forbindelse til vores svenske naboer for 7.000 år siden.

Birgitte Gurlev. Hun mener dog ikke, at tænderne nødvendigvis er tegn på kannibalisme.

“Nogle arkæologer mener godt nok, at der har eksisteret kannibaler i Danmark, men en anden oplagt mulighed er, at de mennesketænder, der er fundet i en af kvindernes smykkesæt, stammer fra personer i andre grave, som stenalderfolket har gravet op,” siger Anne Birgitte Gurlev. Hvorfor man i jægerstenalderen så hentede ting fra gravene, er uvist, men måske havde folk dengang et helt anderledes og fysisk tæt forhold til de døde.

Men hvordan er Vedbækgravene blevet bevaret så intakt? Det er simpelthen sket, fordi de har ligget ualmindelig heldigt. Gravene var placeret i grus med meget kalk i, og det har konserveret skeletterne så godt, at de har klaret den i 7.000 år, fortæller Anne Birgitte Gurlev. Et andet eksempel på en god konservering er fra en boplads ved Vedbækfjorden. Her har stenalderfolket samlet sit affald i dynger ved havet, og det salte vand har gjort, at arkæologerne i nyere tid har kunnet finde små bunker med 1.000 år gammelt affald.

Læs mere om Vedbækfundene på www.rudersdalmuseer.dk

Hvad forbindelsen helt præcist gik ud på, kan man kun gætte sig til, siger leder af Vedbækfundene Anne Birgitte Gurlev.

“Måske har kvinderne fået tænderne som gaver af mandlige jægere.

Det skal dog heller ikke udelukkes, at kvinderne var seje storvildtjægere og altså selv gik på jagt. En tredje mulighed er, at tænderne har været gaveudvekslinger – måske som udtryk for venskabsforbindelser på tværs af Øresund. Til sidst er der den mulighed, at kvinderne simpelthen stammer fra den anden side af Øresund og har haft de lidt eksotiske tænder med sig, da de kom hertil.” Én ting, man ved med sikkerhed, er, at det var normalt at begrave de døde iført deres tøj, våben og smykkesamling. Smykkerne var ofte lavet af tænder fra dyr, men man har skam også fundet mennesketænder i smykkesættet i én af Vedbækgravene, fortæller Anne

4 ud af 15 millioner Samuraisværdet, meteorstenen, maleriet og uroksetanden er blot 4 ud af de 10–15 millioner genstande, værker og præparater, som de statsanerkendte danske museer har i deres samlinger. Det præcise antal afhænger af måden, det gøres op på. De seneste tal fra Kulturstyrelsen er fra 2010 og viser, at danske museer i det foregående år havde udvidet samlingerne med 167.347 nye genstande.

Beklædning

På med arbejdstøjet!

Kjoler, kedeldragter og kitler er blot noget af det arbejdstøj, som museumsmedarbejdere må trække i, når de forsker og formidler. Fem af dem viser her deres daglige outfit frem.

Hvidt i hvidt Nanna Gerdes. Konservator på Medicinsk Museion.

Bærer en kittel i 65 procent polyester og 35 procent bomuld.

Kitlen beskytter konservatorens almindelige tøj og forhindrer, at huden kommer i kontakt med kemikalier i forbindelse med arbejdet i Medicinsk Museions laboratorier. Kitlen er hvid, så man let kan se, om noget bliver spildt. Trykknapperne giver mulighed for at rive kitlen hurtigt af i tilfælde af uheld.

Konservatorerne bliver nogle gange drillet lidt med deres hvide kitler, fordi de ligner hospitalspersonale. Men sådan er det. Det er nemlig nødvendigt at være omhyggelig og passe på, når man har med museumsgenstande at gøre.

Accessories: Hvide bomuldshandsker samt beskyttelsesbriller og gummihandsker i laboratoriet.

Vask: 85 grader. Skyllemiddel må ikke anvendes.

Læs mere om, hvad Nanna Gerdes og hendes kolleger konserverer på www.museion.ku.dk

Tekst: Lars Erik Frank. Foto: Anne Mie Dreves

Klassisk i uld Tommy. Vagt på Glyptoteket. Bærer en uniformsjakke i 100 procent uld i en specielt indfarvet grøn.

Glyptotekets jakker og veste er syet efter mål hos et firma, der også syr uniformer til luftfartsselskaber.

De blev designet til genåbningen af museet i 2006, og den grønne farve blev valgt af flere grunde: Den er mindre militaristisk end sort og mørkeblå, og den passer til bygningen med den store vinterhave.

Samtidig er jakkerne tilpas klassiske og gammeldags, så man skelne vagterne fra publikum.

Uniformen skal gerne give autoritet uden at være skræmmende.

Accessories: Skjorte med grønne og hvide striber plus en slipover og pullover. Glyptotekets logo er broderet på alle dele.

Vask: Rens.

Besøg Glyptoteket på www.glyptoteket.dk

Ut eumqui dereme

Skræddersyede prinsessekjoler

Bling-bling i mudderet John Howorth. Feltarkæolog på Københavns Museum. Bærer en refleksdragt i en blanding af bomuld og polyester.

Den kedeldragt-lignende påklædning, arkæologerne fra Københavns Museum bærer, skal være meget synlig. Dens mange reflekser er fx vigtige ved udgravninger på byggepladser, så arbejderne i de store gravemaskiner ikke overser arkæologerne.

Arbejdstøjet skal også være slidstærkt og varmt. Det er klart mere praktiske end æstetiske overvejelser, der har spillet ind i refleksdragtens design, for den skal kunne tåle en tur i mudderet. Arkæologerne har altid dragten på, når de viser rundt i på byggepladserne, også for at vise sig selv som videnskabsmænd med jord under neglene.

Accessories: Sikkerhedssko og hjelm.

Vask: En tur i vaskemaskinen på 60 grader.

Se, hvornår John guider i udgravninger, på www.copenhagen.dk

Julie Nørbæk Jensen. Studentermedhjælper på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Bærer en skræddersyet kjole i bomuld og kunststof.

Dragterne bliver skabt ud fra portrætmalerier, der hænger på slottet, og er med til at gøre historien levende. Kjolen på billedet er lavet på baggrund af et maleri af Christian 4.s dronning, Anna Cathrine. Museet købte den første dragt i 2006 og har nu 10 kostumer fra forskellige tidsperioder – fra renæssance over barok til det sene 1800-tal. Der er også børnedragter, som de yngste besøgende kan prøve.

Accessories: Tilbehøret til dragterne laves ud fra portrætmaleriets motiv.

Det kan være en orden, smykker eller en parasol.

Vask: Hånd- eller finvask. Kjolen må kun bæres indenfor.

Se, hvornår Julie og andre viser rundt i historiske dragter, på www.dnm.dk Side 14 / KULTURKIK

Blød og behagelig Mie Elbrønd Nielsen. Studentermedhjælper på Cirkusmuseet. Bærer en pink T-shirt i 100 procent bomuld.

Uniformen skal spille sammen med både cirkusverdenen og Cirkusmuseets identitet som museum. Farverigdommen fra cirkus bliver derfor brugt sammen med en helt almindelig T-shirt, der ikke er alt for gøglet, men heller ikke så formel som fx en skjorte.

Uniformen skaber synlighed, så gæsterne ved, hvor de kan henvende sig, og den skal være behagelig, da omviserne laver mange forskellige aktiviteter i løbet af en dag.

Accessories: Ved særlige lejligheder kan omviserne vælge at supplere med høj hat, tylskørt, klovnejakke og lignende fra kostumelageret.

Vask: 40 grader.

Vær med, når Mie klovner og gøgler på Cirkusmuseet. Læs mere på www.cirkusmuseet.dk

MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Lucia Odoom. Radiovært på DR og freelancejournalist. 25 år.

Gider egentlig ikke det der med museer, men elsker Botanisk Have med dens hemmelige skildpadder og skjulte digte.

– Jeg ville så gerne være sådan en, “nu skal vi rigtig på museum, nu vi er i Barcelona”. Men prøv at høre: Jeg vil hellere i biffen! Oftest tager jeg mere på museum for andres skyld og ikke for min egen. Men på Louisiana havde jeg dog min første rigtig gode museumsoplevelse.

Jeg gik på Krogerup Højskole efter gymnasiet, og vi havde gratis adgang til museet, som lå lige ved siden af. Der var en udstilling med video- og lydkunst, og det talte umiddelbart til mig at træde ind i de her installationer. Jeg kan huske, at jeg sov eftermiddagslur med nogle af de andre fra højskolen på gulvtæppet i et af rummene. Så lå vi bare og lyttede til musikken, og når jeg åbnede øjnene, blev mine drømme blandet med det visuelle fra installationen, og jeg blev ført alle mulige steder hen. Det var nok dér, jeg forstod, hvad kunst kan, når man oplever den i et rum.

– Lige da jeg flyttede til København, var jeg på date med en fyr. Det var en rigtig skoddate. Vi havde ingenting at tale om. Men han viste mig Botanisk Have – og det var faktisk det største plus ved ham. Nu kommer jeg der hver uge og går rundt i flere timer. Selvom jeg ikke har grønne fingre, og alle mine planter derhjemme dør, er det nærmest som en hobby. I Palmehuset forsvinder alle tanker, og jeg kan læse om planter fra hele verden, mærke forskellige klimaer og på den måde opleve mange forskellige stemninger. Det indeholder også noget verdenshistorie om, hvor vi har bevæget os hen som mennesker. Og så er der små fortællinger gemt, når man bevæger sig rundt i haven.

For eksempel kan man finde digte om planter af Michael Strunge og Jens August Schade. De står rundtomkring på små grønne skilte med hvid tekst. Det er helt vildt fint at blande planternes verden med kunstens og poesiens. På den måde er der mange små hemmelige detaljer. Ligesom skildpadderne, som folk har smidt ud i søen, og som om foråret kommer op og ligger på stenene og har det nuttet.

– Generelt ville jeg godt have, at museer var mere menneskelige. Ikke fordi vi alle sammen skal stå og kramme hele tiden, men vi mangler et sted, hvor mennesker kommer hinanden mere ved og taler med hinanden. Det kunne være et samtalemuseum. Det er jo en kunst at kommunikere og have noget på hjerte. Men det er ikke noget, man dyrker vildt meget i Danmark. I mange afrikanske kulturer kan man tage en uddannelse i historiefortælling, og man øver sig i kunsten at berette. Den menneskelighed savner jeg lidt. At nogen stiller sig op og siger noget, og man lytter. Vi trænger til at tale lidt mere om kunst, og om hvorfor den er vigtig, i stedet for det bare får lov at stå som et statement, der ikke er til debat.

Botanisk Have er åben hver dag året rundt. Væksthusene har dog særlige åbningstider. Se www.snm.ku.dk Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis

“Det var en rigtig skoddate. Vi havde ingenting at tale om.

Men han viste mig Botanisk Have – og det var faktisk det største plus ved ham.”

En udstilling af Vitra Design Museum, Louisiana Museum of Modern Art og Moderna Museet, Stockholm.

Med støtte fra Credits: Gruppo Strum Pratone 1966, Vitra Design Museum. Martial Raysse France verte 1964, Moderna Museet. Warhol Flowers 1970, Louisiana. J. De Pas m.fl. for Zanotta No. 270/Blow, 1967, Vitra Design Museum. © respective artists + billedkunst.dk + © The Andy Warhol Foundation for The Visual Arts, Inc./billedkunst.dk 2013

Hovedsponsor for Louisiana

Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger

Arkitektur

Side 18 / KULTURKIK

Tekst: Dorthe Bendtsen. Illustration: Nanna Skytte

Nok se og gerne røre!

Brug alle sanser, føl dig frem og bevæg din krop. Mange nye museer bliver i disse år opført som såkaldt oplevelsesarkitektur.

Her skal bygninger og rum ikke bare være en ramme. Arkitekturen spiller nemlig selv med, når den iscenesætter det indhold, vi skal opleve. KULTURKIK ser nærmere på tendensen og spørger forskellige eksperter, om det er udstillingerne, arkitekturen eller os som besøgende, der spiller hovedrollen?

Når man letter eller lander i Kastrup lufthavn, kan man opleve akvariet Den Blå Planet fra første parket, for det nye museums smukke hvirvelform er allermest tydelig set fra luften. Den ekspressive form er ikke bare til pynt, men definerer også, hvordan udstillingerne indenfor er bygget op. Det samme gør sig gældende i Den Arktiske Ring, som netop er åbnet som nyt hjem for ZOO’s isbjørne og sæler.

En markant oplevelse for publikum er her en gennemsigtig tunnel, hvor kan man få en oplevelse af at være under vandet sammen med dyrene, der svømmer hele vejen rundt om én. I M/S Museet for Søfart ved Kronborg må man derimod gå under jorden, for her er museet skabt nede i og omkring en tidligere tørdok. For alle tre projekter gælder det, at publikum skal opleve udstillinger og bygninger med kroppen og med sanserne – de skal se, føle, lugte, høre, og de skal involveres og prøve selv. Her må man nemlig gerne røre!

Museet som totaloplevelse Det er ikke noget nyt, at arkitekturen iscenesætter en oplevelse.

Barokken i 1600-1700-tallet var iscenesættelsens arkitektur par excellence – med det pompøse franske Versailles som det perfekte eksempel. Arkitektur har i det hele taget altid handlet om at skabe rum og sanseoplevelser. Det er heller ikke noget nyt, at museumsarkitektur er markant; tænk bare på arkitekten Vilhelm Dahlerups monumentale Statens Museum for Kunst og Ny Carlsberg Glyptotek fra 1890’erne. Men den nye tendens inden for oplevelsesarkitektur favner mere end det. Vi har mødt en ekspert i museumsarkitektur,

kunst- og idehistoriker Simon Ostenfeld Pedersen, for at få ham til at give et par eksempler på museer, der er oplevelsesarkitektur. Han nævner allerførst Louisiana fra 1958 som et museum, der i arkitekturen rummer oplevelser til hele sanseapparatet. “Museet tilbyder en hel palet af oplevelser, og kunsten er kun en del af dem,” siger han.

“Arkitekterne boede på stedet i lang tid, før de begyndte at tegne på den nye bygning, og de har fået en meget stærk fornemmelse for “stedets ånd”. Faktisk slår bygningen nogle steder et knæk for at gå fri af de træer, der var der i forvejen,” fortæller han. Og landskabet trækkes med ind i bygningen, i hvert fald visuelt, via de glasgange, der forbinder den række af pavilloner, hvor kunsten er. Gangene virker som pauserum, som Simon Ostenfeld Pedersen kalder det: “Når man forlader en udstillingssal mættet af indtryk, så får man lige en pause inden næste sal, og med den variation undgår man “museumstræthed”,” fortæller han.

Fra sans og samling I de nyeste tendenser er der flere ting på færde, for at vi kan tale om oplevelsesarkitektur. I hvert fald hvis man forstår begrebet, som en række forskere på Aalborg Universitet gør det. KULTURKIK har talt med arkitekt og professor Gitte Marling, som siger: “Vi vil egentlig hellere bruge det engelske ord “experience”, der indeholder mere dybde end “oplevelse”. Kriteriet for oplevelsesarkitektur er, at bygningen skal opleves med alle sanser, ikke kun ses,” forklarer hun, “og “experience” rummer mere end bare noget udvendigt: dét at være nysgerrig – at udforske noget, at få nye kompetencer, at lære noget. Man oplever på en sådan måde, at man reflekterer og måske får en ny vinkel på det, man oplever.”

Og kroppen skal også i spil. Her nævner Gitte Marling som eksempel tegnestuen BIG’s pavillon til verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai. Projektet bortførte Den Lille Havfrue fra Københavns Havn og sejlede hende til Shanghai – sammen med 1 million liter københavnsk havnevand. Den eventyrlige havfruefortælling blev suppleret med en velfærdsfortælling om Danmark som cykelland, og det hele skulle opleves med kroppen og med en af de 1.001 bycykler, hvorpå man kunne køre gennem udstillingen. Så i ét arkitektonisk greb bød pavillonen altså både på genstande, fortællinger, krop, bevægelse, sanser og personlig interaktion.

Men også gamle bygninger kan blive genfødt som oplevelsesarkitektur. I 1990’erne skete der en “kulturel vending”, som Gitte Marling kalder det, da mange tidligere industribygninger lukkede og slukkede for maskinerne. De bygninger, der stod tilbage, bliver i dag brugt igen, og de bidrager med noget helt særligt: både med en historie, der giver identitetsmæssig dybde, og med en råhed via store rum, betonoverflader og ældede mursten. Mange af de gamle industribygninger er blevet til oplevelsesarkitektur og indgår nu i det, Gitte Marling kalder “hybride kulturprojekter”, hvor der for eksempel er cafeer, danselokaler og kunst i samme anlæg; som for eksempel på Carlsberg-grunden i Valby. Det sammensatte giver en ekstra dimension og mulighed for kulturelle møder på tværs af alle skel, med mennesker, der er anderledes end én selv.

Er oplevelsesarkitektur farlig?

Men er det ikke farligt med al den oplevelsesarkitektur? Kan bygningen ikke risikere at stjæle hele billedet fra indholdet? Det har nogle ment om arkitekten Zaha Hadids tilbygning til kunstmuseet Ordrupgaard fra 2005, Hvalen, som den kaldes på grund af dens mørke, organiske betonkrop. Flere af væggene er ikke engang lodrette, så hvordan skal man hænge et maleri op? Man ved ikke rigtig, hvor man skal gå hen – en glasgang går den ene vej, en rampe den anden.

Man kommer ind i et hjørne og kan ikke overskue det videre forløb, fordi rummene ikke ligger pænt på række, som på et traditionelt museum. “Det er ikke alle detaljer i bygningen, der er lige vellykkede, men jeg kan godt lide, at projektet udfordrer den måde, vi normalt bygger museer på,” siger kunst- og idehistoriker Simon Ostenfeld Pedersen. “Det er netop rummenes former og den labyrintiske måde, man ankommer til dem på, der gør, at rum og rumforløb kan iscenesætte selve kunstoplevelsen,” mener han. “Det spændende ved Hadids tilbygning er, at også udstillingsrummene har fået lov at være utraditionelle og irregulære. Arkitekturen er ikke bare ydre blikfang, men udfordrer publikum med nye måder at opleve både bygning og kunst på,” fortæller Simon Ostenfeld Pedersen.

“Arkitekturen er ikke bare ydre blikfang, men udfordrer publikum med nye måder at opleve både bygning og kunst på.”

– Kunst- og idehistoriker Simon Ostenfeld Pedersen

Oplevelsesarkitektur Tre kendetegn Interaktion, sansning og krop Mennesket skal iværksættes og opleve bygningerne med kroppen og sanserne ved at kunne se, føle, lugte og høre.

Helhedsoplevelse Oplevelsesarkitekturen indtænker bygningen med både dens indhold og dens omgivelser.

Relation Man går ikke kun langs udstillingsgenstande på væggen, men krydser pladser, hviler sig undervejs og bruger bygningen interaktivt side om side, men også i et møde med andre mennesker.

Tre foregangsmuseer Sådan er det ikke på Guggenheim-museet i Bilbao i Spanien. Museet med den skinnende, foldede facade af blank titanium er især kendt for sin rolle i revitaliseringen af byen, den såkaldte Bilbao-effekt: Skaf en stjernearkitekt, i dette tilfælde Frank Gehry, og byg en kulturbygning med en ekspressiv form – så har man en ikonbygning, der trækker både turister og nye borgere til! Men ifølge Simon Ostenfeld Pedersen bliver det ydre primært blikfang, for ud over en markant forhal er de fleste udstillingsrum her helt traditionelle.

Arkitekturen tager måske ikke magten fra værkerne, men ved man egentlig, hvilke kunstværker der er udstillet i Bilbao? Eller tager man dertil, fordi man har hørt om bygningen? Gitte Marling synes, at museet godt kan kaldes oplevelsesarkitektur på grund af de sanselige oplevelser med for eksempel facadernes plader, der med deres forskellige former og retninger reflekterer lyset i forskellige farver.

Det gør ikke nødvendigvis udstillingerne irrelevante, men det er bare ikke dem, man snakker om ude i verden.

Det er det heller ikke, når det gælder Det Jødiske Museum i Berlin.

Her kan man få det fysisk dårligt af at gå rundt, vel ikke det mest oplagte ønske fra museets side, eller hvad? Det er måske netop den effekt på krop og sind, arkitekt Daniel Libeskind har ønsket. Gitte Marling karakteriserer det som særdeles performativ arkitektur; lyset er effektfuldt styret, forløbene er labyrintiske, rummenes former og proportioner påvirker den besøgende meget konkret: “Det er så stærk en kropslig oplevelse at være i det hus, at udstillingen nærmest er overflødig.” Tager arkitekturen overhånd her? Det gør ikke arkitekturen til dårlig arkitektur, tværtimod er den meget kraftfuld.

Men man kan sige, at bygning og indhold ikke passer sammen – arkitekturen har hovedrollen, mens udstillingen blot er statist.

Skal man hverken til Bilbao, Berlin eller Versailles den kommende tid, er der rig mulighed for at prøve oplevelsesarkitekturen på egen krop, for Danmark byder som fortalt i 2013 på flere nye museer, der spiller på alle sanser: Den Arktiske Ring er netop åbnet i ZOO, Den Blå Planet åbner sit hvirvelformede museum i Kastrup i marts, og det nye M/S Museet for Søfart slår dørene op i Helsingør til juni.

På de følgende sider kan du få en guidet tur gennem byggepladsen på det underjordiske M/S Museet for Søfart i Helsingør med BIG-arkitekt David Zahle og museumsdirektør Jørgen Selmer.

Louisiana Louisiana Museum fra 1958 er det klassiske danske eksempel på et oplevelsesorienteret museum. Her er natur, kunst og arkitektur tænkt sammen til en helhedsoplevelse.

Se mere på www.louisiana.dk Guggenheim Guggenheim, New York er det første Guggenheim-museum fra 1959, af arkitekt Frank Lloyd Wright. Museet byder på en organisk rundgang forbi værkerne med visuelt kig nedad gennem etagerne.

Se mere på www.guggenheim.org Det Jødiske Museum Det Jødiske Museum i København blev skabt af arkitekt Daniel Libeskind og er fra 2004. I det kringelkrogede museum er hebraiske begreber og historiske hændelser bygget ind i arkitekturen.

Se mere på www.jewmus.dk

Tre nye oplevelsesbyggerier Den Blå Planet – nyt Danmarks Akvarium Åbner i marts 2013 ved Kastrup Havn på Amager. Arkitektfirmaet bag er 3XN, der også har tegnet sportsarenaer, museer og kulturhuse verden over – fra Oslo til Dubai.

Den Blå Planets areal er på cirka 9.000 kvadratmeter.

Se mere på www.denblaaplanet.dk Den Arktiske Ring i Zoologisk Have Åbnet i februar i 2013 i Zoologisk Have på Frederiksberg.

Arkitektfirmaet bag er Dall og Lindhardtsen, der også står bag andre af ZOOs anlæg som savannen og Børnezoo Den Arktiske Rings areal er på cirka. 3.100 kvadratmeter.

Se mere på www.zoo.dk M/S Museet for Søfart Åbner den 29. juni 2013 på Helsingør Havn ved Kronborg Slot. Arkitektfirmaet bag er BIG (Bjarke Ingels Group), mens Rambøll A/S er rådgivende ingeniører. M/S Museet for Søfarts areal er på cirka 7.600 kvadratmeter.

Se mere på www.mfs.dk

Ny oplevelsesarkitektur

Et hul i jorden, der rager op Håndværkere i gult og orange forvandler et hul i jorden til det nye M/S Museet for Søfart i Helsingør. Den nye bygning er skabt af tegnestuen BIG og er på én gang både markant og diskret. Et stykke selvsikker oplevelsesarkitektur, der indtager scenen uden at stjæle rampelyset fra hverken Kronborg eller sine egne udstillinger.

Frisk havluft i næseborene. Mågeskrig og færgefløjt i ørerne. Det er en tågetung dag på Helsingør havn, og Kronborg Slot er helt forsvundet i disen. Men for en gangs skyld er det heller ikke Hamlets borg, der er i fokus, men det nye M/S Museet for Søfart, som er ved at tage form i en gammel tørdok. Man kan høre lydene fra byggepladsen. Men hvor er museet egentlig?

Der zigzagger godt nok nogle glasbroer ned gennem dokken, og man kan se en trappe, der går fra pladsen og ned i bunden. Men ikke andet. “Museet? Ja, det er jo dét, du ikke kan se!” Med et stort smil indfanger Jørgen Selmer et af de arkitektoniske hovedgreb i projektet – nemlig at selve museumsbygningen ligger skjult under jorden omkring dokken og ikke nede i den. “Jeg kender ikke til andre projekter som dette her,” siger han. Jørgen Selmer er direktør for Handels- og Søfartsmuseet, der 30. december 2012 havde sidste åbningsdag på Kronborg, hvor museet har ligget i knap 100 år. Og han glæder sig til at fortsætte i spidsen for det nye M/S Museet for Søfart, for “vi flytter ikke bare,” som han siger, “det bliver et helt nyt museum, der åbner!”

Det usynlige ikon Museet er tegnet af den danske tegnestue BIG – Bjarke Ingels Group.

Det er deres fortjeneste, at det usynlige museum er markant arkitektur. Historien begynder i 2000, hvor Kronborg opnår den ære at blive optaget på Unescos Verdensarvsliste. Men med æren følger også en række begrænsninger, blandt andet at der ikke må bygges Side 22 / KULTURKIK

Tekst:Tekst: Dorthe Dorthe Bendtsen.

Bendtsen..

Illustration: Foto: Kristine Bjarke Ingels Kiilerich Group. og BIG/Bjarke Foto: Kristine Ingels Kiilerich Group

At være og ikke at være et ikonbyggeri

“Nogle gange bliver man træt, allerede når man træder ind på et museum – men det kommer ikke til at ske her.”

– Jørgen Selmer fra M/S Museet for Søfart

Som små farvepletter på den store byggeplads går håndværkere i gult og orange og forvandler et hul i jorden til det nye M/S Museet for Søfart i Helsingør. Den nye bygning er på én gang både markant og diskret. Et stykke selvsikker oplevelsesarkitektur, der indtager scenen uden at stjæle rampelyset fra hverken Kronborg eller sine egne udstillinger.

nyt i en omkreds af 500 meter fra slottet. Og at der ikke længere er plads til Handels- og Søfartsmuseet. Det skal placeres et andet sted i området. Det har man såmænd gerne villet i mange år, for selvom Kronborg er en fornem adresse med smukke rum, så er det ikke optimalt til museets formål. Man leder efter en anden løsning og finder svaret i et hul i jorden lige uden for Kronborg: Dok 1 fra 1953 fra Helsingør Skibsværft. I 2007 udskriver museet en arkitektkonkurrence med visse udfordringer, for af hensyn til verdensarvsnaboen skal det være et museum, der ikke stikker op over jorden og forstyrrer kigget og adgangen til Kronborg. Samtidig med at bygherren selvfølgelig ønsker sig et unikt bygningsværk, der skal være synligt!

“Hele området og den historie, det har – det sammenstød mellem fortid og nutid – det giver et clash.”

– David Zahle, arkitekt i BIG

BIG vinder med en ide, der løser dilemmaet, og med deres projekt får museet en både-og-løsning – som BIG selv udtrykker det: “To be AND not to be.” Den nye bygning er ikke decideret ikonarkitektur, men museet er blevet “et usynligt ikon”, som David Zahle kalder det. Han er partner i BIG og den ansvarlige arkitekt for byggeriet, og han fortæller til KULTURKIK: “Vi regnede ikke med at vinde konkurrencen, for vi gjorde faktisk noget andet, end oplægget sagde.

Men vi besluttede at give den fuld skrue og gå “all in” alligevel. Vi måtte jo ikke bygge over jorden, men vi syntes også, at et byggeri i selve dokken ville ødelægge det særlige ved den,” fortæller han.

“Der var jo krav om dobbelt så meget plads til museet, så det ville være nødvendigt at lægge et dæk ind i dokken, og det ville ødelægge oplevelsen af det store rum. Der ville også komme krav om isolering. Ved at fylde dokken ud med byggeri ville man simpelthen skære rummet i stykker og fjerne teksturen.” I stedet foreslog BIG et underjordisk museum rundt om dokken: “Ved at bygge uden om dokken kan vi isolere den på ydersiden, så dens indre bliver bevaret stofligt og rumligt. Dokken er jo faktisk selv en museumsgenstand i størrelsesforholdet 1:1 og derfor vigtig at bevare.” Men der er faktisk opnået endnu mere end det, for når dokken friholdes for byggeri, kan den også bruges som et nyt, offentligt byrum, som bliver en aktiv del af Kulturhavn Kronborg, som hele det nyskabte havneområde nu hedder.

både søfartshistorisk og med Hamlet handler om identitet, Kulturværftet i de gamle værftsbygninger, der fortæller om en innovativ industriel periode og hele det maritime set i globalt perspektiv – alt dét spiller sammen med de fysiske omgivelser og byder på store fortællinger,” forklarer han.

Var Kronborg rent faktisk forsvundet i tågen, havde det hele været noget lettere. Men også kedeligere. Netop begrænsningerne i forhold til Kronborg har givet så tilpas mange udfordringer, at det nye byggeri er blevet noget helt særligt. “Hvert eneste projekt har sin egen unikke udfordring. Hele området og den historie, det har – det sammenstød mellem fortid og nutid – det giver et clash, og vi må give det et nyt lag, der trækker spor til de gamle lag,” siger David Zahle. For eksempel er ikke bare dokkens form, men også dens rå betonoverflader med deres spor af rust, maling og huller med til at fortælle en historie om værftet og om hele området som driftig værftsby, og denne autentiske fortælling er vigtig. Det er Jørgen Selmer som museumsmand selvfølgelig helt enig i: “Vi kan i museet bygge videre på de fortællinger, der allerede er – Kronborg, der

Og de oplevelser vil Jørgen Selmer gerne fortælle om. Iført byggepladshjelm og orange vest inviterer han på opdagelsesrejse på byggepladsen, der summer af aktivitet. Det er to uger siden, han var der sidst, og med begejstring i stemmen fortæller han om de nye rum og de nye udstillinger. Men han er også en lille smule bekymret over, om det hele når at blive færdigt til åbningen i juni.

BIG Bjarke Ingels Group (BIG) er et dansk arkitektfirma, der primært arbejder med urban arkitektur og byprojekter. Firmaets filosofi er at udvikle arkitektur ud fra ideer frem for trends. BIG har tegnet projekter over hele verden – fra et nationalgalleri i Nuuk til et stort boligområde i Miami. I Danmark har BIG skabt Havnebadet på Islands Brygge, VM-husene i Ørestaden og stået bag Den Danske Pavillon på Verdensudstillingen i Shanghai i 2010.

Se mere på www.big.dk

Op på den røde fløjlspude Arkitekturen skaber en ny ramme om de mange fortællinger, og museet har desuden hyret de hollandske udstillingsarkitekter Kossmann.dejong til at formidle det hele til publikum. De bruger bygningen som udgangspunkt og designer udstillingerne til lige netop ét bestemt sted i den. Det har været en udfordring at få alt til at falde i hak, men Jørgen Selmer opfatter ikke udfordringerne i huset som begrænsninger, tværtimod. De er en hjælp til at skabe et indhold, der er mere interessant, end hvis man bare skulle smække en udstilling op i store, ensartede rum. “Nogle gange bliver man træt, allerede når man træder ind på et museum – men det kommer ikke til at sker her,” griner han. For der er helt bevidst arbejdet med at skabe variation.

Nogle rum har lavt til loftet, andre højt, nogle er mørke, andre lyse, nogle er smalle, andre brede, nogle spidser til, andre åbner sig – og de opleves forskelligt, helt afhængig af hvilken retning man kommer fra. Hver gåtur gennem museet vil give mange forskellige rumlige og sanselige oplevelser.

Jørgen Selmer peger og fortæller. Derovre, hvor gangbroerne lægger til og kobler broerne sammen med de underjordiske museumsrum, er der skåret hul i dokkens vægge, så der flyder lys ind i museet – og samtidig kan man hele tiden kigge ud og orientere sig.

De lyse områder bruger man til noget, hvor det giver mening. Et sted skærer en gangbro helt ind i rummet, så der opstår et lavloftet og lidt mørkt rum nedenunder. “Her indretter vi rummet som et pakhus, mørkt og lukket,” fortæller Jørgen Selmer. Et andet rum har en dramatisk tilspidset form. I den smalleste ende skal man næsten kante sig mellem de høje vægge. Her skal der være et tema om de civile søfolks oplevelser under krig. Og i museets største og allerhøjeste rum bliver udstillingen bygget op efter målene på en container. Der står allerede én, og den er nu en museumsgenstand, selvom det er en fuldstændig almindelig container, som alle kender dem fra havne overalt i verden. Og det er også verdensperspektivet, Jørgen Selmer anlægger i valget af containeren til udstillingen, fordi den er et symbol på globalisering – og på den store rolle, Danmark spiller i international søfart. Det er én af de genstande, han glæder sig særligt meget til at udstille, fordi den ud over sin store symbolværdi nok også vil være lidt af en overraskelse: “Det at udstille noget hverdagsagtigt – at sætte det på en “rød fløjlspude” så at sige – det gør noget ved tingene, og så gør de noget ved os, så vi ser genstanden på en ny måde,” siger han.

UDSTILLINGER TALKS GUIDEDE TURE FAMILIEWORKSHOPS BØGER CAFÉ Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk

www.politimuseum.dk - mail. politimuseum@politimuseum.dk

SÆRUDSTILLING OM

Fælledvej 20, 2200 København N Tlf. 35 36 88 88

ONDSKAB

POLITIMUSEET

En verdensomsejling over gulvet Musikken fra håndværkernes yndlingsradiokanal blander sig med hamren, banken og den stille summen fra en lift, der hejser elektrikeren op under loftet. Deroppe løber et virvar af kabler og ledninger, og de loftsplader, der skal skjule dem, er ikke monteret endnu.

Et sted er gulvet helt blankt af frisk beton, helt nystøbt, så her kan man ikke gå. Men det kan man godt allerede i museets foyer, hvor man svajer og dingler som en sømand til vands eller en landkrabbe, der har fået for meget indenbords. Gulvet er nemlig ikke fladt, det hælder og buer – og det er ikke byggesjusk, men helt bevidst fra arkitekternes side. “Det er lidt besværligt i forhold til inventaret, der skal tilpasses specielt hertil, men det gør det jo netop til noget særligt,” siger Jørgen Selmer. Fra foyeren er der frit valg: Man kan bevæge sig i den retning, man vil, tage afstikkere op og ned ad trapper, gennem den ene gangbro eller via den anden. Arkitekturen lægger op til, at man kan gå på opdagelse. Men man kan også følge den bevægelseslinje i gangbroer og gulve, som arkitekterne har bygget ind: “Vi har skabt en ubrudt bevægelse gennem bygningen fra gadeniveau til bunden af dokken – en slags kontinuerlig nedstigning i søfartshistorien – og en nedstigning under havets overflade,” forklarer David Zahle. “Gulvene hælder i foyeren, men også ganske svagt i resten af museet, og det skaber en fornemmelse af skibsdæk – der er jo aldrig nogen overflade på et skib, der er helt vandret.

Man bevæger sig næsten umærkeligt på en ikke-plan flade – ligesom man også sejler rundt på verdenshavene på en blød krumning.

Det var jo det, Columbus udforskede og opdagede.” Det er både en funktionel tilgang, der skal lede publikum rundt i huset, og en oplevelsesmæssig tilgang, hvor det arkitektoniske hovedgreb igen er med til at understøtte museets fortælling: “Vi har bygget meget søfartshistorie direkte ind i bygningen,” fortæller David Zahle videre.

Dokken er uden tvivl det arkitektoniske højdepunkt, og den er centrum, både rumligt og formidlingsmæssigt. Jørgen Selmer retter på hjelmen og åbner en midlertidig krydsfinerdør i den ende af dokken, hvor der før var åbent til havnen, så skibene kunne sejle ind. Herfra åbenbarer dokken sig i al sin storhed. Der er meget langt til den anden ende – 150 meter, længere end en fodboldbane. Der er også langt op.

Selvom man føler sig temmelig klejn nede i den store dok, så føler man sig også beskyttet mod vind og vejr af de høje vægges rå og slidte beton – den autentiske tekstur, som David Zahle gerne vil bevare, og som også danner en flot kontrast til glasbroerne. Linjerne fra broerne, der krydser gennem dokken, er lige så lidt i vater som foyergulvet.

Et par byggearbejdere i en kran er lige nu ved at montere ruder med store sugekopper på den bro, der giver direkte adgang til Kronborg.

Jørgen Selmer håber, at de, der bruger broen som adgang til Kronborg, også vil tage en tur på museet. For som han siger, så er museets målgruppe, stik imod alle markedsføringsregler, simpelthen alle! “Vi skal gå fra at være et lidt nørdet, indadvendt museum til at appellere bredt. Vi skal samle fortid og nutid og give publikum et perspektiv til i dag – og budskabet er: Søfart er også vigtigt for dit liv! Det er dig selv, der er interessant, og du er en del af historien.”

En lagkage af udstillinger Det er også publikum selv, der vælger ruten, når de træder ind på museet. Udstillingerne er opbygget i temaer, som man kan tage i den rækkefølge, man selv har lyst til. Og de er opbygget i forskellige lag, som Jørgen Selmer kalder det. I første lag er det sanserne, der vækkes, blandt andet med filmprojektioner på væggene. Som om tågen udenfor ikke er nok, så er det for eksempel tanken, at der mellem foyer og udstilling skal være et tåget rum, hvor der hverken er tekster eller plancher, man skal læse, men udelukkende billeder, man kan sanse i lyskeglen fra et fyrtårn. Men muligheden for en mere traditionel tilgang til stoffet er der nu også, i informationslaget, hvor man via QR-koder kan få mere uddybende viden. Vil man involveres mere direkte, findes der også et lag med aktiviteter, hvor man kan få en sømandstatovering på overarmen eller prøve at navigere. Og til de nørdede er der også gevinst, for det fjerde lag er museets videnscenter, med bibliotek og arkiv. Man kan altså zappe rundt, som man lyster, men bærende i formidlingskonceptet er mødet med de autentiske genstande – museets kerne. Og så er der jo museets levende element: personalet. De skulle faktisk have været flyttet til en helt anden bygning, men det lykkedes BIG at skabe plads til administrationen inde i museet: “Det ville jo være som at skære hovedet af kroppen!” siger David Zahle. “Det er jo ikke bare udstillingen, der er vigtig. Forskerne, arkiverne, de mennesker, der hver dag beskæftiger sig med søfartshistorien – de skal da med!”

Og det kommer de, når museet i løbet af foråret rykker ind i det usynlige ikon. Rundturen er slut, og Jørgen Selmer finder en trappe og stiger lettet op fra dybet. Det hér skal nok nå at blive færdigt.

Håndværkernes radio spiller videre, tågen er der stadig, men Kronborg er blevet synlig igen.

M/S Museet for Søfart Jørgen Selmer er etnolog og tiltrådte som direktør på Handelsog Søfartsmuseum på Kronborg i 2008. Selmer har været med hele vejen i skabelsen af det ny museum – M/S Museet for Søfart. Det oprindelige museum har siden i 1915 haft til huse på Kronborg Slot, men flytter nu til en gammel tørdok på Helsingør Havn. Det er skabt af arkitektfirmaet BIG og bygges ned i dokken under havoverfladen. Blandt det nye museums attraktioner er en interaktiv model, hvor man kan prøve kræfter med et stort containerskib og styre det rundt på verdenshavene.

M/S Museet for Søfart åbner den 29. juni 2013

Side 26 / KULTURKIK

KULTUR I DIAMANTEN LLING GAARD UDSTI E KIERK SØREN stor pril med en s e jr fra 23. a fe t inale jubilæe 200 års- f filosoffens orig te a g erøm udstillin erdensb v t e d a fr papirer iv aard-ark g e k r Kie UDSTILL ING SKATTE I DET DET KONGEL IGE BIBLIO TEK Permanent Uvurderlige bogskatte is cenesat af den russiske avantgardek unstner Andrey Bar tenev

G UDSTILLIN EFOTO SS E R P S ÅRET ril ap .

3 1 2. marts e skud! Årets ypperst

MUSIK DIAMANTENSEMBLET tirsdag 19. marts kl. 20 Ensemblets fagottist Audun Halvorsen er i rampelyset med Mozart og Brahms på programmet tirsdag 9. april kl. 20 Wienerklassisk med den unge stjerneviolinist Baiba Skride Se

MUSIK FYRAFTENSKONCERTER tirsdag 12. marts, 23. april og 28. maj kl. 17 Tre musikalske universer med oplæsning af Jens Jørn Spottag: Frands Rifbjerg Trio, Dreamers Circus og Sofie Elkjær Jensen + Søren Rastogi

Rk E M OM ant.d

S ediam t G r o s Oet på den R Å Rprogramm FeO hele i

ted nsor

ram g o r sp

.de w w åw

p

et rS

forå

KE SRÆK E G A R D LL FORE OVERSIE R T T E N D I KO IKERE EDE T I L PO DR HUN 20. ÅR ril ap talin marts- , Thatcher, S y d Kenne sconi lu e B og r

MUSIK 9 TIMER M ED 100 ÅR S MUSIK lørdag 4. maj kl. 15 Det Kongelig e Bibliotek iscenesættes med musik, ly d, lys, oplæsning, fi lm o Komponist Fo g foredrag - Dansk rening fylder 100 år

L ATIONA INTERN NE E TERSC FORFAT AN N KOFI AN PALIN L E A H GASON MIC UR HEL ÍM R G L HAL Ø JO NESB i n u -j marts

DET KONGELIGE BIBLIOTEK Den Sorte Diamant • Søren Kierkegaards Plads • København K

dk

nt. a m a

billetlugen.dk

Børn på museet

Side 28 / KULTURKIK

Tekst: Iben Tandgaard. Foto: Anne Mie Dreves

NedE med kunsten Hvordan giver man børn en god museumsoplevelse? Præcis ligesom med voksne: Man hiver kunsten ned fra væggen og gør den til deres egen. Marianne Bargeman fra Statens Museum for Kunst fortæller om at gøre gamle billeder aktuelle, om dannelse til hverdagsbrug – og om hvordan børn og unge allerede nu er med i forarbejdet til museets store udstilling om frihed senere på året.

Marianne Bargeman tager imod mig i slusen, hvor gæsterne bliver lukket ind på SMK, Statens Museums for Kunst. Hun flyver energisk foran mig op ad trappen og snakker løs over skulderen om de to nye rum, vi lige skal se først – Spillerummet og Tegnerummet. Jeg er taget derhen for at høre om museets formidling til børn og unge – og om efterårets udstilling “Frihed!”, der bliver arbejdet med i øjeblikket.

Marianne Bargeman er leder af Børn- og ungeenheden på SMK, og hun viser mig først ind i Spillerummet. Under de mørke megamalerier fra renæssancen står en række togbænke i lyst træ med hylder, hygge, bøger og spilleplader. På hvert bord mellem bænkene er malerierne kopieret. Her skal der spilles Match, som er et brætspil med kunst på.

Bordet, vi har sat os ved, viser Jacob Jordaens “Kristus velsigner børnene” fra 1669, som forestiller mødre med børn foran Jesus.

“Børn og voksne skal kæmpe om at digte den bedste historie om maleriet. Man trækker først et inspirationskort,” fortæller Marianne Bargeman og tager et kort op.

“Her er der et med et dansk pas på. Så

kan man sige noget med: Her kan en flok skrigende kvinder ikke komme ind gennem byporten, fordi de har glemt deres pas og så videre. Bagefter giver spillerne hinanden point for bordets mest fantasifulde bidrag, inden man selvfølgelig til sidst læser den rigtige forklaring bag motivet højt.”

I Tegnerummet længere inde er temaet dyr.

“Det skal jo være noget, børn kan relatere til,” som Marianne Bargeman siger. Her byder et Pippi Langstrømpe-agtigt skuffedarium velkommen på væggen, fuld af blå blyanter på stribe, tegnegrej, hylder, bøger, rul-ud-montre med grafik og småskulpturer af blandt andet bjørne, fasaner og kentaurer. Her kan børn, unge og voksne selv tegne løs og lære forskellige visuelle teknikker. Begge rum ligger midt i museet, og de er på den måde udtryk for, at Børnemuseet, der før var mere afgrænset, nu vokser videre udad, og at familieoplevelserne breder sig til resten af museet.

Kunsten som samfundets lim På vej ned ad trappen mod Museumscafeen fortsætter Marianne Bargeman sin tankerække: “For mig handler arbejdet her om læring.

Jeg er optaget af mødet mellem kunstværk og menneske. Folk må gerne forstå værkerne med kroppen, man behøver ikke kun bruge hovedet. Vi skal vise folk, at den personlige oplevelse også har værdi. Kunsthistorien

Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri, baseret på det Kongelige Kunstkammers samlinger tilbage fra 1650.

50.000 børn besøger SMK årligt. 28 procent af SMK’s brugere er mellem 14 og 29 år gamle. SMK har cirka 250 ansatte.

Børn- og ungeenheden består af godt 50 personer, hvoraf 30 er unge, frivillige “piloter”. Desuden arbejder 15 akademiuddannede kunstnere i Værkstedet.

har ikke alle svarene. Man kan selv byde ind med sit eget og hive billederne ned i øjenhøjde. Og med børneudstillingerne har man jo en slags eksperimentarium, hvor man tør lidt mere,” fortæller hun, mens vi går gennem Skulpturgaden og ender i cafeen. Efter Marianne Bargemans mening er kunsten faktisk uundværlig i et samfund. I krisetider tror vi, den kan spares væk, men den viser sig at være en nødvendighed, som hukommelse, inspiration og bagkatalog for nutiden. Men kan gammel kunst spille en rolle i en moderne verden? Ja. Det kan den ifølge Marianne Bargeman, der er uddannet kunsthistoriker, 38 år og mor til tre i skole- og børnehavealderen – og har været ansat her på museet i otte år.

“Det viser sig jo, at kultur er lig med fællesskab. Man har fundet ud af, at når der opstår samfundskriser, så stiger besøgstallene drastisk på museerne.”

Hun nævner terrorangrebet på Twin Towers i New York i 2001 og den aktuelle finanskrise som eksempler på den tendens. For åbenbart er kunst og kultur noget, vi søger hen imod, når vi har brug for at samles om noget. Når vi søger en forklaring på noget ufatteligt og leder efter en mening med det hele. Men kunst er ikke kun dannelse.

Den er også en slags hjernegymnastik, fortæller Marianne Bargeman: “Man kan forbedre børn og unges muligheder for simpelthen at kunne kapere verden ved at introducere dem for kunst. Jo mere varieret udbud de møder af kunst og kultur, jo mere bred bliver deres opfattelse af verden, deres tolerance over for andre mennesker og fremmede kulturer. En forsker som australske Anne Bamford siger, at vi burde integrere kunst meget mere i undervisningen.

Undersøgelser viser nemlig, at gør man det, så bliver eleverne bedre til både at regne, skrive og læse.”

Kan børn tåle filosofi?

Vi har sat os i cafeen med udkig over Østre Anlæg og er blevet enige om, at et glas rødvin er helt okay at tage her en fredag før fyraften, især når man skal tale om kunstpædagogik og museumsformidling. Jeg spørger til, hvordan de griber den kommende udstilling “Frihed!” an, der åbner i forbindelse med markeringen af filosoffen Søren Kierkegaards 200 års-fødselsdag.

Marianne Bargeman forklarer, at det første, de gør, er at tage fat i børn. De kontakter nogle skoleklasser, sætter sig ned og taler med børnene om emnet. Stiller spørgsmål som: Hvad betyder frihed?

Hvilke kunstværker udtrykker frihed for jer, når I kigger jer omkring her? Bruger I overhovedet selv ordet frihed? For børnene er altid afsæt for Børne og Unge-enhedens research, og SMK forsøger på den måde at styre uden om fordommene og tage pulsen på, hvad nutidsbørn faktisk tænker. Tidligere har de på museet taget det lige så filosofisk svære tema “Liv og Død” op, hvor selv helt små børn fik chancen for at tale om livets største kræfter. Jeg fortæller hende, at min egen treårige kom begejstret hjem efter en omvisning i netop den udstilling, hvor børnene havde talt om genfødsel, glæde, sorg, liv og død. Hun var blevet klog på noget kæmpestort, som jeg ikke anede, hun var parat til at rumme: “Ja,” siger Marianne Bargeman, “børnene er tit med helt fremme – og nærmest lettede over at få lov. Jeg oplevede, at pludselig var det okay for dem at sige højt: “Ja, jeg er også bange for at dø”, “Det er jeg også …”, og det gik hele raden rundt. Det var en kæmpe lettelse for dem at bryde det tabu.” Hun forklarer, at de på SMK gerne vil gøre præcis det modsatte af det, man beskylder moderne såkaldte “curlingforældre” for, når de pakker børnene ind i vat: De vil udfordre børnene og ikke skærme dem for verden, men hjælpe dem med at fortolke den.

Og for at gøre det bedst muligt havde de en psykolog og en lærer med hele vejen i planlægningen, så omvisere og kunstnere var klædt på til at støtte, hvis nogen børn skulle få det svært undervejs.

“Vi vil udfordre børnene.

Vi skal ikke skærme dem for verden, vi skal hjælpe dem med at fortolke den.”

Frihedsgudinden i små bidder Og arbejdet skrider langsomt frem med efterårets udstilling for de yngre museumsgæster.

“Frihed er jo et af Kierkegaards mere positive begreber. Vi kunne også have valgt angst eller fortvivlelse eller de der mere tunge sager.

Du kan jo lige smutte op og se, vi har allerede dansk-vietnamesiske Danh Vos frihedsgudinde i værket “We the People” liggende klar til udstillingen deroppe.”

Marianne Bargeman peger op på Skulpturgaden, hvor der hænger et sjovt projekt: En model i størrelsesforholdet 1:1 af selveste Frihedsgudinden fra New York, men i stedet for at lade hende stå som et statisk symbol, har Danh Vo klippet hende i 400 stykker og fordelt hende i mindre dele ud på museer i hele verden. Og nogle af de dele kommer altså med på udstillingen til efteråret.

Museumscafeen lukker, der stoles op rundt omkring os – og Marianne Bargeman skal også lige op og coache en studerende, der skal i radioen i morgen og fortælle om SMK’s omvisninger. Men der er lige en enkelt ting mere, jeg må vide: Om Marianne selv har et yndlingsmuseum et sted ude i verden? Det har hun selvfølgelig. “Boijmans Van Beuningen i Rotterdam i Holland er min absolutte favorit,” siger hun og smiler henført.

“Der er to indgange – den helt gamle og fine, hvor du møder hollandsk guldalder – og så den totalt flippede indgang med blå disk og plads til fodboldleg for børn. Selv museets garderobe er en vild oplevelse, hvor man selv skal hejse sit tøj op under loftet i tre meters højde. Der giver man allerede familierne en oplevelse af, at kunsten simpelthen kan løfte os op, få os til at tænke ud af boksen og udvikle os som mennesker.”

Og med det siger jeg farvel til Marianne og SMK og på helt sikkert gensyn – både med og uden børn.

Børnemuseer Verdens første børnemuseum var det amerikanske The Brooklyn Museum fra 1899.

Danske museer med særlige afdelinger for børn er blandt andet SMK, Nationalmuseet, Kunsten i Aalborg, Esbjerg Museum og Louisiana.

Museer for børn adskiller sig ved at tilbyde “hands-on”oplevelser, hvor det traditionelle forbud mod at røre genstandene er afløst af aktiviteter, sansning og leg. Børnemuseer og -afdelinger har fokus på læring og oplevelser.

PÅ BUNDEN AF ØRESUND 300 års dykkerhistorie DRAGØR MUSEUM Strandlinien 10, Dragør Særudstilling 1.5. - 30.9. www.museumamager.dk

SKULPTUR ∙ ARKITEKTUR ∙ MALERI BERTEL THORVALDSENS PLADS 2, KØBENHAVN K ÅBENT TIRS-SØN 10-17 WWW.THORVALDSENSMUSEUM.DK

Tøjhusmuseet DANMARKS KRIGE 9. april 1940 vågnede danskerne op til tysk støvletramp i gaderne og tyske y i luftrummet. Landet var besat. Den krig, der havde raset i Europa det sidste halve år, var nu en realitet for danskerne.

Få hele historien - og mange ere - i Tøjhusmuseets nye udstilling, Danmarks Krige.

Tyske bombemaskiner over Amalienborg. Ukendt fotograf. Frihedsmuseet.

Tøjhusmuseet, Tøjhusgade 3, 1214 Kbh. K, 33 11 60 37, www.thm.dk

Guide

En på opleveren KULTURKIK bevæger sig ud af de magelige redaktionslokaler og opsøger ting og steder, der fascinerer, undrer og skræmmer. Denne gang tjekker vi sæbebobler i Hellerup, en tidligere kirke i København og en tonstung dieselmotor i Sydhavnen.

Side 32 / KULTURKIK

“Fuck, det er flot!”

Hvor: Experimentarium i Hellerup Hvad: Sæbebobleshow Medbring: Blok til at notere sæbebobletrick Ronald McDonald til en kaotisk fødselsdag, forrige års nummer tre i X Factor på Centertorvet eller en Bubber-type på tv. Børneunderholdning fremstår nogle gange som en noget anløben metier. Så da højtalerstemmen på Experimentarium annoncerer sæbebobleshow, forventer denne skeptiske skribent, en 30-40 år uden for kernemålgruppen, at se velopdragne og videbegærlige børn blive transformeret til hysteriske showpublikummer af en selvoptaget og indladende vært.

På Experimentarium kaldes værterne for piloter, og i dag er det Lucas, der styrer igennem sæbeboblerne. Det gør han fremragende.

To baljer med selvlysende, grønt sulfovand og nogle skramlede sæbeboblejern er alt, han har at gøre godt med, og alligevel er alle fascinerede. Selvfølgelig piskes stemningen lidt op, når vi alle råber på flere “psykobobler” eller “numsebobler”, og hvad formerne i projektørlyset ellers lægger op til. Selv en skeptiker kan jo komme til at lade sig rive med. Men Lucas er med sine færdigheder også formidabel til at lade boblerne selv bygge en fortættet spænding op, som de nærmer sig og overskrider deres bristepunkt i et fælles “wow” fra salen.

Lucas’ naturvidenskabelige fakta er øjenåbnere – havde jeg bare vidst, at lidt glycerin gør boblerne mere spændstige, kunne min placering i barndommens legepladshierarki måske have været en anden. Boblerne er yderst smukke i projektørlyset i det dunkle rum.

Det bekræfter den femårige ved min side med et “fuck, det er flot!”, allerede inden en boble med brint antændes og falder mod gulvet i flygtige, flammende kaskader. Det er nok dem og måske ikke så meget Lucas, min sidemand fortæller om derhjemme i aften. Det er ingen skam. For Lucas gør netop det, han skal, når han styrer sit show sikkert og galant og overlader scenen til dem, som vi kom for at se: de fucking flotte sæbebobler. /Lars Erik Frank

Foto: Julie W. Tovgaard og Fie Krøyer Dahl

DIESELDRØN FOR DRENGENE Hvor: DieselHouse i København SV Hvad: Dieselmotoren DM884WS-150 tændes Medbring: Ørepropper til den sarte

Nikolaj er en kunsthal Hvor: Nikolaj Kunsthal, København Hvad: Samtidskunst Medbring: En trøje. Den 800 år gamle bygning kan være kølig “I am not a church.” Jeg har tit passeret det kæmpestore banner med de ord på en bygning i indre by. Den huser Nikolaj Kunsthal, men ligner udpræget en romansk teglstenskirke. Det var den også engang, så der kan være god grund til at fortælle de forbipasserende, at her er hverken barnedåb eller begravelse længere.

Indenfor gentages budskabet. Her er der også spor af kirke, men knap så markant. I det kæmpemæssige Nedre Galleri giver hvide MDF-plader en anden rumlighed, så alt fremstår mere neutralt.

Mere som en “white cube”. Men stedets ånd findes stadig i de massive stenmure, og det kan mærkes. Jeg fortsætter op ad trapperne, op til Tårnrummet og videre til det Øvre Galleri. Her går man rundt helt oppe under kirkebygningens tag. Kunsthallen kan lege med at forene rum og kunst. Som med Eva Kochs totalinstallation “I Am the River”, der blev vist, da jeg var forbi. Projektionen var spidsbuet som kirkerummets hvælving og værket placeret ved alteret. Det gav nærmest en ekstra dimension til oplevelsen. Om man ligefrem finder den religiøs, må være op til beskueren. Jeg synes det. Men et er sikkert: Nikolaj er en kunsthal, der viser samtidskunst på en anderledes måde end noget andet sted i København. /Gunnvá Nolsøe

“Wow! Det er den sindssygeste fjeder, jeg har set”. Mens vi venter på, at dieselmotor DM884WS-150 skal sættes i gang, fascinerer en enorm fjeder fyrene ved siden af mig. Jeg har aldrig forstået, at man kan bruge timer på at studere et stykke jern som fjederen eller dieselmotoren foran os. Men jeg ved godt, at man kan: Det var urimeligt svært at få min kæreste med hjem fra Teknisk Museum i Helsingør og Science Museum i London.

På DieselHouse venter drengene og deres fædre nu på, at Per får fyret op under den 4.000 tons tunge dieselmotor. “Diesel binder Danmark sammen”, står der på en planche. Rummet fyldes da også godt ud af diesellugt. Der er noget bedstefar over den.

Efter at vi har hørt om cylindere, forbrændinger og krumtaphuse, hiver Per i fløjten. Alle gibber. Den store maskine pruster, så giver den los. Alting dirrer, og rummet fyldes af et drøn. Jeg tager mig selv i at stå med et kæmpe grin. Det her forstår jeg godt. DM884WS-150 er alt for vild, utæmmelig, voldsom på en fed måde.

Et 80 år gammelt, kæmpe dyr, der vejer det samme som 280 elefanter. Per iler op og ned ad stiger i sin grå kedeldragt. Han elsker sin maskine. De 1.800 kubikmeter luft, som hvert minut afkøler den, spredes i rummet, der pludseligt er hundekoldt. Og så med et bliver alt stille igen. Lidt røg er sluppet ud af pakningerne, så vi fornemmer stadig den levende maskine. Alle bliver stående. Tavse.

10 minutters action er ovre.

Næste gang, jeg gerne vil have en søndag for mig selv, fortæller jeg min kæreste om den sindssyge fjeder og DM884WS-150 – så skal jeg nok få ham ud af huset. /Anni Mogensen

Portræt

DIREKTØR

Side 34 / KULTURKIK

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Anne Mie Dreves

EN FOR DET HELE Engang var Erwin Lunderskov direktør i en af Danmarks største banker. Nu tøffer han og tre andre hvidhårede herrer rundt i en lille tidslomme på Christianshavn. Lommen hedder Bank- og Sparekassemuseet, og her gør de fire pensionerede bankmænd fortællinger fra finansverdenen og gamle røverhistorier levende. Og det klarer de bedre end nogen app eller audioguide.

Erwin kigger på mig gennem de runde hornbriller. Cerutten sidder mellem læberne. Der har den siddet og hoppet det sidste kvarter, mens han ivrigt fortællende har vist mig rundt på Bank- og Sparekassemuseet i den mere end 300 år gamle Heerings Gård på kanten af Christianshavns Kanal.

hvor man lige hoster lidt, muligvis kun indbildt, men ikke desto mindre rigtigt. I det hele taget dufter der bare en anelse hengemt, men det passer godt til stemningen i det halvstore arkiv. Lidt brunt og gammelt. Ligesom den oldtussede regnemaskine med håndsving, som Erwin nu står og hiver i.

Den er endnu ikke blevet tændt, cerutten. Men det er Erwin. For bankforretninger er hans metier. Derfor har han hver onsdag de seneste 20 år åbnet museets hoveddør med en klokkeklang, der kan vække selv de døde. Her har han budt skoleklasser, strikkedamer og turister af forskellig art indenfor, så de kan blive klogere på den del af danmarkshistorien, som handler om penge. Store penge, små penge. Indlån og udlån, renter og løbetider. Men også for at åbne op for fortællinger om mennesker og forhold og om en anden tid.

En mere analog tid. Måske en mindre hektisk tid. I hvert fald en tid, som museumslederen Erwin Lunderskov og hans tre kolleger, der alle er på den høje side af 70, husker som en del anderledes end nuet. Og i dag tager de igen, som så mange andre dage, imod besøg fra de folk, som finder vej til det lille museum.

“Sådan en her,” siger han. “Den har jeg brugt. Men så fik vi de elektroniske. De var dyre som en årsløn og kæmpestore, men sammenlignet med nu var de meget primitive,” siger han og tegner med hænderne en betragtelig kasseform i luften foran sig.

Old school-arkiv Erwin banker på den tunge metaltingest, som står på reolen. Lidt støv hvirvler op ved berøringen. Sådan næsten som i en tegneserie,

Bag ved ham nikker Eigil bekræftende. Han kan også godt huske det.

Eigil, som også er ansat på museet, er tøffet med på rundvisningen og går et par skridt bag os. Han lytter og kommenterer i ny og næ det, Erwin siger.

Vi går videre ned langs gangene i museets arkiv, der ligger to etager over den udstilling, der er åben for publikum. Men heroppe er der næsten sjovere at være. Erwin snakker ud mellem tænderne, cerutten hænger stadig urørt i mundvigen, mens han hiver bøger ud af reolerne og gestikulerer til højre og venstre. Her findes årsregnskaber fra adskillige provinsbanker, de første helt tilbage fra 1850’erne, hvor man skrev med sirlig skråskrift i store bøger. Flyttekasser med kob-

“Jeg tror, publikum synes, det er morsomt, at der er nogle ældre drenge, som har set på og rørt ved tingene. Som har skrevet med penneskaft, spidset blyanter, skiftet blæk.”

berstik fra lokalområdet Christianshavn. Et hav af gamle pengetællere, fra ruder konge var knægt. Skrivemaskiner med runde taster, klap klap. Og en imponerende, let gulnet samling af it-historie – eller edb, som det hedder her: tykke skærme fra slut-90’erne, gamle computerkabinetter, printere og masser af telefoner. På andre hylder ligger skrivebordslamper med ledninger viklet som slanger rundt om sig. Sparegrise i form af alverdens dyr. Bankbøger med læderetui fra krigens tid. Medarbejderfotos fra nær og fjern. Alt sammen indsamlet fra hele landet af Erwin og hans kolleger i løbet af årene. Nu bor alle tingene her i nummer 11 i Ovengaden Neden Vandet og skal gennem de lejlighedsvise særudstillinger hjælpe gutterne på museet med at beskrive den tid, de – både mænd og artefakter – kommer af.

Privatbankmanden Og er der nogen, som kan fortælle de historier, er det Erwin Lunderskov. Fra 1949 var han der selv. Bag skranken i banken.

Og det var den samme bank alle årene. Dengang skiftede man ikke job, som andre skifter skjorter, ligesom man gør i dag. “Rasende uopfindsomt,” kalder Erwin det selv. Men man “hørte til” og blev en del af familien. Var man ansat i Handelsbanken, var man således ikke bare bankmand, men en Handelsbankmand. Og sådan var det også for Erwin, dog ikke i Handels-, men Privatbanken. Der var han, lige indtil han gik pension i 1992 efter en lang karriere med skiftende stillingsbetegnelser. Han sluttede på toppen af stigen som direktør, og da Privatbanken senere fusionerede med to andre store pengeinstitutter og blev til Unibank, nåede han også lige et par år i ledelsen der.

En dag efter sit farvel til hverdagen i banken blev Erwin så inviteret forbi Heerings Gård i en anden anledning, men opdagede samtidig det lille bankmuseum, som dengang kun bestod af et par rum med inventaret fra erhvervsmanden C.F. Tietgens gamle kontor. Og her så Erwin muligheder. Det blev starten på det museum, som findes i dag. For Erwin betyder hans ugentlige eftermiddag på Christianshavn, at han stadigvæk kan beskæftige sig med fortidens bankvæsen og med det fag, som har været hans i så mange år. “Det holder mig lidt i live,” siger han.

Men spørger man Erwin, om han ville have lyst til at være bankmand i dag, er svaret kort og kontant: Nej. Først og fremmest fordi hans tid jo var før den digitale revolution. Overgangen fra pen og blæk til nutidens teknologi var kun lige begyndt, og derfor er det svært for Erwin at forestille sig, hvordan det overhovedet ville være nu til dags. Derudover har bankvæsenet ændret sig voldsomt, også på andre punkter, siden han stoppede. Alting er blevet automatiseret, standardiseret. Erwin føler sig ikke længere som en del af den verden. Hans tilknytning til den tager udgangspunkt i, hvordan det var engang. Men derfor kan man sagtens have en mening om nutidens tilstande – om ikke fra et fagligt synspunkt, så ud fra et menneskeligt.

Side 36 / KULTURKIK

“Nogle mener jo, at bankerne er direkte skyld i finanskrisen – andre noget andet. Jeg skal ikke afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert.

Men jeg ved, at selvom jeg ikke selv oplevede krisen i 1930’erne, så gjorde mine forældre, og det har præget min tilværelse. Derfor synes jeg ikke, det er morsomt at se, hvordan krisen udvikler sig.

Der er en masse ulykkelige mennesker i og uden for Danmark, og det virker bekymrende.”

Jeg spørger Erwin, hvad man egentlig skulle udstille på Bank- og Sparekassemuseet, hvis man skulle skildre de seneste fem års udvikling i finansverdenen. Han pruster lidt.

“Det kan man jo ikke!” siger han så, men tænker alligevel lidt videre. Men nej. “Det er jo alt sammen edb. Vi har faktisk ikke ret meget her, der er efter 1970, for så bliver det jo bare til udskrifter.

Skal vi så udstille sådan en stak papir?”

Det kan han jo have ret i. Det lyder rimelig kedeligt. Og som Erwin pointerer, er museet jo kun interessant, når man får historierne med. Altså når Erwin, Eigil og kollegerne Povl og Mads selv er der til at fortælle og knytte oplevelser og anekdoter til det, man kan se.

Originaler vs. audioguide Vi placerer forsigtigt vores fødder på de smalle trappetrin på vejen ned fra arkivet. Træværket er blankt og glat af slid. Eigil holder med et fast greb i det tykke tovværk, der gør det ud for gelænder.

Benene er lidt stive. Tidligere, da vi var på vej op, passerede vi på førstesalen et stribet sofaarrangement, som stod opmagasineret i et hjørne. Da jeg spurgte til det, viftede Erwin over mod det med hånden.

“Fra mit gamle kontor. Det er slidt! Ligesom mig,” sagde han.

Knastørt.

Han ser nu ikke særlig slidt ud, ham Erwin Lunderskov. Klædt i ternet skjorte, mørkegrøn uldvest og tweedjakke med en hvid klud i brystlommen ligner han ikke en på 80. De runde briller er faktisk totalt moderne. Og temperament og fatteevne er også intakt. Kun hørelsen kniber det vist lidt med. Men som Erwin selv bemærker, efter han og Eigil har diskuteret en detalje fra fortiden, som de er uenige om, er det sjove ved deres arbejde, at folk her kun kan høre med det ene øre. Det giver nogle meget spændende samtaler.

Nu vi er ved alder, er det svært ikke at tænke på, hvordan fremtiden ser ud for Bank- og Sparekassemuseet. Jeg drister mig til at sige, at det jo lidt er et museum af den gamle skole. Erwin er enig.

“Det er indkapslet på en måde,” tilføjer han.

Bank- og Sparekassemuseet I 1957 åbnede et lille museum i Børsen med møbler og inventar fra Privatbankens første direktør C.F. Tietgens kontor, som havde stået uberørt, siden han gik af i slutningen af 1800-tallet. Det blev starten til Bank- og Sparekassemuseet, som siden flyttede til Heerings Gård, hvor man ud over Tietgens kontor blandt andet kan se en fuldt udrustet bankfilial fra 1900, en omfattende møntsamling og skiftende særudstillinger.

Læs mere på www.bankogsparekassemuseet.dk

Heerings Gård Bank- og Sparekassemuseet ligger i den gamle Heerings Gård, som blev bygget i 1785 og har sit navn efter den tidligere ejer, købmanden Peter Heering. Den var hjem for fem generationer af Heering’er og hovedsæde for firmaet Peter F. Heering, som ud over at drive rederivirksomhed producerede kirsebærlikøren Cherry Heering, der stadig forhandles verden over. I 1977 overtog Privatbanken Heerings Gård, og i dag ejes ejendommen i Overgaden neden Vandet 11 på Christianshavn af Nordea-fonden.

Om det så betyder, at museet er gammeldags eller moderne, vil han ikke forholde sig til. Men de har skiftende udstillinger, så lidt sker der da, selvom Erwin godt ved, det måske ikke ligefrem er revolutionerende. Men som han siger: “Der er stadig guldaldermalerier og Krøyer på Hirschsprung. Det er da heller ikke særlig moderne.”

Jeg nævner henkastet, at Den Hirschsprungske Samling jo så til gengæld har en audioguide, og er lidt spændt på reaktionen.

“Det er da ligeme… Ej. Men så har vi jo tre gamle originaler herude, som viser folk rundt,” buldrer Erwin.

“Vi har 1.000 besøgende om året. Det er lige præcis, hvad vi fire kan klare. Det, som vel sådan set er kvaliteten af vores museum, er, at der er nogle, som fortæller noget om de ting, folk kan se. Det kunne vi selvfølgelig også have indtalt til audioguide, ja. Men jeg tror, publikum synes, det er morsomt, at der er nogle ældre drenge, som har set på og rørt ved tingene. Som har skrevet med penneskaft, spidset blyanter, skiftet blæk.”

Jeg er fuldstændig enig. Jeg kan godt se, at det at gå rundt og få historierne fra en lydfil i en smartphone ville være helt malplaceret på Bank- og Sparekassemuseet. Og Erwin fortæller, at han er ved at fremtidssikre det lille museum. For når man er 80 år, er tanken kort, erindringen lang, med Erwins egne ord. Der kommer jo en tid, hvor man ikke gider eller kan mere. Men uden at kunne udstede garantier for, at museet vil bestå i al evighed, vil Erwin godt love, at der nok skal komme nye kræfter til. Mere vil han ikke røbe, selvom jeg fisker efter et konkret svar.

En svunden tid Det er blevet kaffetid på museet, og jeg bliver inviteret med ind i den lavloftede personalestue, der ligger sammen med det lige så lavloftede kontor på mezzaninen over porten til Heerings Gård.

Hver onsdag bliver der hentet wienerbrød ovre i Lagkagehuset på hjørnet af Torvegade. Gutterne samler ind til en bonkringle, så kvitteringerne bliver omhyggeligt gemt i en lille bunke på skrivebordet ved siden af Erwins Petit-cerutter fra Nobel Cigars. Inden jeg kom, havde han skubbet dem hen i et hjørne.

“Vi må jo ikke ryge her,” havde han sagt, halvt til Eigil og de andre, halvt til sig selv.

Side 38 / KULTURKIK

Vi sætter os alle sammen om bordet. Kaffen bliver skænket i hvide porcelænskopper, hvor Unibanks røde enhjørningelogo stejler på siden. Resten af møblementet er formentlig også arvet fra for længst lukkede filialer. Vi snakker lidt om Facebook. Erwin rynker på næsen. Læner sig lidt frem i sædet.

“Det, som der er med Facebook, er, at jeg jo sagtens kunne komme på det,” siger han. Jeg nikker. Selvfølgelig kunne han det. “Men tænk, hvis jeg så kun havde to venner ...”

Eigil griner. Næh tak, det er heller ikke for ham. Han bruger mailen, og det er rigeligt. Vi sludrer videre. Om hvorfor der ikke er nogen damer på museet, og om den blinde turist fra Ungarn, som proklamerede, at det her museum var det bedste, han nogensinde havde været på. Povl fortæller en anekdote fra sin tid som betjent i Andelsbanken, mens Mads snupper et stykke bagværk, selvom han egentlig prøver at holde sig fra det. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Erwin og de andre er gående og stående beviser på en tid, der snart forsvinder. Og når det sker, bliver den tid fjern og uhåndgribelig. At være i selskab med dem minder mig om bedsteforældre og barndom, om en ærlighed og oprigtighed, en mildhed og keren sig for andre. Om høflighed og hr. og fru og De og bankdirektør Varnæs, om blækhuse, brevvægte og høje paneler.

Erwin ler højt, da jeg nævner Matador-mindelserne. “Bare du ikke siger, at min kone minder om Maude, så er jeg glad,” siger han.

Pludselig er eftermiddagen gået på hæld. Lyset er forsvundet og uden for personalestuens vinduer er gadelygterne blevet tændt.

Erwin kalder på mig inde fra museet: “Kommer du eller hva’, lille frøken?”

Mads kigger på mig over brillekanten. “Nu skal chefen snart hjem,” siger han til mig. Det kan Mads mærke. Så skal man ikke nøle. Vi skynder os ud fra bag-gemakkerne. Ingen vil være den, der sinker direktøren. I hallen har Erwin allerede frakken på.

“Uhhh. Nu er der fyldt med biler på Helsingørmotorvejen. Så kan jeg sidde i kø i tiiiimevis,” stresser han, mens han svinger det elegante uldhalstørklæde rundt om halsen, giver min hånd et fast tryk og tramper ud af døren. Klokken bimler ham af sted ud i tusmørket.

“Han er nu en festlig fyr,” siger Mads. Så vender han sig og går tilbage op ad trappen til Bank- og Sparekassemuseets kontor.

Det er der vist ingen tvivl om.

Hr. Lunderskov I 1949 startede Erwin Lunderskov som bankassistent i Privatbanken. Det var dengang, man blev sendt på skrivemaskinekursus og havde læderindbundne bankbøger. Siden blev han fuldmægtig, prokurist og kontorchef, underdirektør og vicedirektør, og i 1985 blev han så direktør. Den titel beholdt han, da Privatbanken i 1990 fusionerede med to andre banker under navnet Unibank.

I 1992 gik Erwin på pension, og siden har han været leder af Bank- og Sparekassemuseet.

MIT MUSEUM

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis

– tip og tanker om udstillinger

Thure Lindhardt. 38 år. Skuespiller.

Er i foråret aktuel i filmen “3096 dage” om østrigeren Natascha Kampusch og hendes kidnapper og i tv-serien “The Borgias”. Er tiltrukket af kunstmuseer med karakter, og så har Kronborg en særlig plads i hans hjerte.

– Når jeg er på museum, kan jeg ligesom slå hjernen fra, forglemme mig selv og bare defilere rundt. Nogle gange kan jeg bruge virkelig lang tid på et museum og på et særligt stykke kunst. Andre gange kan jeg godt lide bare at gå igennem og mærke stemningen i rummene uden at se på bestemte værker. Det afhænger af mit humør.

På Statens Museum for Kunst kender jeg efterhånden den permanente udstilling rigtig godt, og det er enormt rart at gå derind, hvis man er ude og gå en tur. Så går jeg ned og sætter mig på de store trapper, kigger på udsigten over Østre Anlæg og drikker en kop kaffe. Det er dejligt. Jeg kan godt lide at bruge museet, altså som et aktivt sted, og ikke kun komme der for at kigge på billeder. Bare at gå rundt og tænke på ingenting eller at se på mennesker. Det kan være en beskæftigelse i sig selv. Der er en særlig koncentration, nærmest andægtighed, og det er sjovt at observere de forskellige måder, folk “er på museum” på. Nogle synes, det er så fint, at de næsten ikke engang tør kigge på billederne – andre er fuldstændig opslugt. Og så er der dem, der lader som om, de er det. Jeg har også været til nogle af SMK’s andre arrangementer og selv holdt foredrag der. Det er en glimrende ide at bruge rummene og omgivelserne, så museet bliver et levende sted.

med instruktøren og brugte en hel dag på museet, hvor jeg gik rundt og prøvede at komme ind i kunstnerens univers, vel vidende at jeg selv skulle spille ham. Det var ret fascinerende. Jeg går faktisk altid ind på MoMA, når jeg er i New York. Det er et fuldstændig fantastisk sted, fordi man altid kan få helt overvældende kunstoplevelser. Jeg ved, at selvom jeg ikke kender kunstneren, er der gjort så meget ud af udstillingen, så hvis bare jeg åbner øjnene, kan jeg ikke undgå at få nogle indtryk med hjem. Det er så gennemarbejdet, og hele museet er i sig selv én stor oplevelse. Det kan jeg godt lide.

– Jeg bruger ofte museer som inspiration i mit arbejde som skuespiller. Jeg har fx lige indspillet tv-serien “The Borgias”, som foregår i renæssancen i 1492. Vi optog scenerne i Budapest, og der tog jeg på kunstmuseum for at se på italienske malerier fra den tid. På den måde blev jeg inspireret ved at se, hvordan de så ud dengang, hvordan kunsterne udtrykte sig, og hvilke historier der optog dem.

Det var en helt anden måde at bruge et museum på, fordi det var vores daglige arbejdsplads. Det var en kæmpe oplevelse. Alt var ligesom anderledes, end når man spiller på et almindeligt teater, fordi vi var på et af de vigtigste slotte i Danmarks historie og ovenikøbet et mytisk sted, som folk kommer rejsende fra hele verden for at se. Vi holdt prøverne udendørs og kunne jo ikke spærre af, så alle museumsgæsterne syntes selvfølgelig, det var helt vildt spændende at se på os, mens vi øvede op til premieren. Jeg skulle stå og råbe ud af et af tårnene, løbe rundt i slotsgården og op i Riddersalen.

Helt vildt fantastisk. Vi fik også lov at se Kronborgs kældre og møde Holger Danske. Han sidder jo dernede under slottet og passer på os, og når vi havde klædt om, kom vi altid forbi ham, og så hilste vi lige.

Det er jo også ham, der har lagt navn til frihedsgruppen “Holger Danske”, som de to frihedskæmpere “Flammen” og “Citronen” var en del af. Deres historie blev filmatiseret for nogle år siden, hvor jeg spillede den ene af rollerne. Så Holger Danske kan jeg godt lide.

– Jeg har også medvirket i en tysk film, hvor jeg og en kvindelig skuespiller skulle spille ægtepar. For at lære at hinanden at kende foreslog instruktøren, at vi tog en tur på museum sammen. Så gik vi ind og brugte tre-fire timer på at kigge på malerier. Da vi kom ud derfra, var vi kommet lidt tættere på hinanden på en måde, som ellers kan tage lang tid. Sådan er det jo tit, når man skal skabe indtrykket af et intimt forhold med folk, som er helt fremmede. Så bliver det lidt som en blind date de første par gange; man kender ikke rigtig personen, og hvad fanden skal vi snakke om? Så det her var en fin måde at få brudt isen på.

– For et par år siden tog jeg til New York, fordi jeg skulle spille den hollandske maler Willem de Kooning, og der var en stor udstilling med hans værker på MoMA – Museum of Modern Art. Jeg mødtes Side 40 / KULTURKIK

Dus med Holger Danske – Jeg har et helt specielt forhold til Kronborg, fordi jeg har spillet rollen som Shakespeares “Hamlet” der. Vi spillede udendørs i Slotsgården, og scenografien var skabt, så det så ud, som om stykker af slottet var væltet ned og lå i ruiner. Det var flot. Det var også ret magisk, for fx når et par af karaktererne i stykket kommer ind ad slotsporten, og Hamlet siger: “Mine herrer, velkommen til Kronborg” – ja, så står man jo faktisk lige der! Og så blev det mørkt, mens vi spillede, og pludselig kunne vi se Månen og stjernerne komme frem.

Mød selv sagnhelten Holger Danske, som efter sigende vågner op til dåd, når Danmark er i fare, tag en svingom i Riddersalen og far vild i de dunkle kasematter under det 600 år gamle forsvarsværk Kronborg i Helsingør. Læs mere på www.ses.dk

“Vi fik også lov at se Kronborgs kældre og møde Holger Danske. Han sidder jo dernede under slottet og passer på os, og når vi havde klædt om, kom vi altid forbi ham, og så hilste vi lige.”

19. april 2013 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

MAHLERS 6.

Dirigent / Cristian Mandeal Mahler / Symfoni nr. 6 100 musikere på scenen spiller Mahlers storslåede 6. symfoni!

NYT SÆSONPROGRAM PÅ GADEN I MAJ 22. marts 2013 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

STJERNEVIOLINIST Dirigent / Lan Shui Solist / Sergej Krylov, violin Sibelius / Violinkoncert Rachmaninov / Symfoni nr. 1 Den russiske violinist, Sergej Krylov, er intet mindre end en superstjerne, der har modtaget utallige priser og invitationer fra Side 42 / KULTURKIK verdens førende symfoniorkestre.

Sæson 2013 / 2014 præsenterer fornemme dirigenter og solister samt fire 60 minutes koncerter.

Vi glæder os til at byde Dem velkommen til store oplevelser i Konservatoriets smukke Koncertsal.

Sæsonprogrammet kan bestilles fra marts 2013 på www.copenhagenphil.dk samt tlf. 3391 1199.

Det sker

Udvalgte udstillinger og arrangementer fra foråret 2013.

Foråret bugner af arrangementer for børn Indianerudstillingen PowWows tegneworkshop på Nationalmuseet er kun et af mange arrangementer for børn i foråret. I KULTURKIKs kalenderguide på de følgende sider finder du mange flere. Sammen med mange andre udstillinger og oplevelser for nysgerrige i alle aldre.

Udstillinger GRATIS

Attentaternes danmarkshistorie Indtil 10. august/ Rigsarkivet Er du til politiske intriger og snigmord? En ny udstilling på Rigsarkivet følger sporene fra fortidens politiske dramaer og sætter attentaternes danmarkshistorie under lup – fra 1800-tallets anarkister til nutidens terrorfrygt.

Entre: Gratis.

GRATIS

… Også en slags mennesker: 9 læger, 9 liv

Indtil 31. maj / Medicinsk Museion Lægegerningens udfoldelse igennem de seneste 150 år skildres igennem ni portrætter af mennesker, hvis individuelle karaktertræk og personlige skæbner har bidraget til at gøre medicinens historie mere spændende. Udstillingen vises på Panum.

Entre: Gratis.

Under demokratiets vinger Indtil 31. december / Københavns Museum Udstillingen fortæller historien om velfærdssamfundets sejrsmarch i hovedstaden. Fra kvindernes valgret i 1908 til kulturbyen 1996 – på under 100 år – gennemgik København en gennemgribende social, politisk og økonomisk forandring.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 18 år gratis.

Indtil 31. marts / Teatermuseet i Hofteatret Café Teatret, nu CT, der står bag det kontroversielle teaterstykke om Anders Breivik, er et af de mest levende og interessante vækstpunkter i det institutionelle danske teaterliv siden 1960’erne. Teatermuseet viser en udstilling om udviklingen og etableringen af det samtidssøgende lille storbyteater.

Entre: Voksne 40 kr.

Permanent / Kroppedal Museum Udstillingen viser lokale værker af den berømte maler L.A. Ring, der boede 12 år i landsbyen Baldersbrønde i begyndelsen af 1900-tallet.

Vejen forbi og gennem landskabet bliver centrale motiver i perioden, hvor det flade landskab bliver et af højdepunkterne i hans kunstneriske virke. Udstillingen kan ses på Blaakildegaard, Skolevej 54, 2630 Taastrup.

Entre: Gratis.

Fedme – hvad er problemet?

Flådens historie

Indtil 4. oktober 2014 / Medicinsk Museion Udstillingen angriber et af tidens største sundhedsudfordringer: Fedme og overvægt. Forvent ikke opskriften på en flad mave, men derimod en udforskning af, hvad der egentlig er problemet. Hvordan bliver fedme forstået og behandlet før og nu? Hvilken banebrydende forskning kan måske være med til at løse fedmens gåder?

Entre: Voksne 50 kr.

Permanent / Orlogsmuseet Orlogsmuseets udstillinger skildrer livet i flåden og ved Holmen siden 1600-tallets sidste halvdel. Kom og se originale skibsmodeller, udsmykningsmodeller samt modeller af maskiner og apparater, der er produceret og brugt ved Orlogsværftet eller ved flådens anlæg i København gennem de seneste 300 år.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 18 år gratis.

Bag hegnet

KULTURKIK ANBEFALER For børn

Klatretur på Strids kæmpepære Indtil 28. april / Storm P. Museet Tegneren Jakob Martin Strid er elsket af både børn og voksne. Han slog igennem med sine satiriske striber om den lille oprørske figur ‘Strid’ i Politiken i 2000, og siden har han skabt en række syrede og fantasifulde børnebøger som “Mustafas kiosk”, “Min mormors gebis” – og senest “Den utrolige historie om den kæmpestore pære”. Og netop den store pære kan man finde på Storm P. Museets udstilling, lige til at gå ind i og klatre på – ligesom der også bydes på sporleg via iPod og andre kreative børneoplevelser.

Udstillingen viser over 200 af Strids originaltegninger, lige fra de løse skitser fra tegnerens værksted til de færdige værker.

Entre: Voksne 45 kr.

Børn under 18 år gratis.

Kulturen i naturen Indtil december 2013 / Ballerup Museum Gå på opdagelse i en forunderlig og eventyrlig vinterskov, og find dyr, nisser, trolde og andre skabninger fra den folkelige overtro. Indtil begyndelsen af 1900-tallet forestillede de fleste mennesker i Danmark sig, at naturen var befolket af overnaturlige væsener. Landsbyen og gården udgjorde den trygge ramme om folks hverdag. Udenfor lurede det ukendte og utrygge.

Entre: 30 kr.

Permanent / Bank- og Sparekassemuseet Et besøg på Bank- og Sparekassemuseet er et kig ind i 1800-tallets bankvæsen. Museet fortæller historien om en tid, hvor bankerne fik større og større betydning i den danske og internationale finansverden.

Entre: Gratis.

Vejen forbi – L.A. Ring i Høje-Taastrup Kommune

Indtil 4. august / Zoologisk Museum Otte øjne, giftkirtler og et dårligt rygte. Edderkopper får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange, men de har en spændende levevis og kan faktisk være utroligt smukke.

Oplev skønheden i udyret i en udstilling, hvor natur og kunst smelter sammen.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn under 16 år gratis.

Indtil december 2013 / Ballerup Museum Følg Flyvestation Værløses historie fra dens grundlæggelse som en teltlejr for rekrutter i hæren, gennem besættelsen, hvor den blev overtaget af det tyske Luftwaffe, til flyvestationen efter 2. verdenskrig udviklede sig til en stor arbejdsplads for mange Ballerup-borgere.

Entre: 30 kr.

Da banken var ung

GRATIS

Edderkopper Café Teatret 1971-2011 – og nu!

GRATIS

En lattervækkende fortælling

KULTURKIK ANBEFALER

Rum og rummelighed Permanent / Dansk Jødisk Museum På Dansk Jødisk Museum kan man gå på opdagelse i jødisk kulturhistorie og dagligliv mellem familieportrætter, dagbøger og meget mere.

Med udstillingen “Rum og rummelighed – en udstilling om jøder i Danmark” fortæller museet historien om jøderne, der er Danmarks ældste religiøse minoritet, og som har været i landet, siden Christian 4. bød dem velkommen i 1634. Under hvælvinger og rå mure har arkitekt Daniel Libeskind skabt et ander­ ledes museum i det gamle galejhus på Slotsholmen med skæve rum og skrånende gulve og vægge, som gør det til en helt særlig oplevelse at opleve den dansk-jødiske historie.

Entre: Voksne 50. kr.

Børn under 18 år gratis.

Permanent / Revymuseet I 160 år har danskerne moret sig over politikeres foreteelser, fremskridtets forunderlige frembringelser og folkesjælens mange kringelkroge – især når det bliver serveret med revyens eksplosive cocktailblanding af humor, tilsat satire og ironi. Her kan historien om dansk humor opleves – helt fra revyens begyndelse på Casinoteatret i København i 1849 og frem til i dag.

Entre: Voksne 35 kr.

Fra Tøjhus til museum Permanent / Tøjhusmuseet Tøjhusmuseet har til huse i Christian 4.s Tøjhus fra 1604, en renæssancebygning, som allerede da var fuld af våbentøj. Dengang hørte bygningen til krigshavnen, og Tøjhuset fungerede som lager for den danske krigsflådes våben. Langs murene herinde kan man stadig se de gamle fortøjningsringe til renæssancens krigsskibe, og Tøjhusmuseet gemmer på spændende genstande fra Christian 4.s tid.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 18 år gratis.

For børn

Hjerteblod – 50 år med vikingernes skibe 1. januar – 30. august / Vikingeskibsmuseet i Roskilde Særudstillingen tager dig på en rejse gennem 50 års passioneret arbejde med de fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord. Gennem film, lyd, billeder og prøv selv-aktiviteter inviterer udstillingen til et møde med museets hjerteblod.

Entre: Voksne 80 kr./115 kr.

Børn under 18 år gratis.

Fortiden under os

Vejene omkring

12. januar – 31. december / Københavns Museum Fund fra de seneste års arkæologiske udgravninger i København kan ses i denne helt særlige arkæologiudstilling om at bo i København.

Københavnere, eksperter og museets arkæologer sætter sammen ord på de mange fund og deres betydning.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 18 år gratis.

8. februar – 1. april / Karen Blixen Museet I 2013 er det 100 år siden, at Karen Blixen begav sig ud på sit livs største eventyr, rejsen til Kenya. Her boede hun i 17 år, blev gift og skilt igen og levede som kaffefarmer. Dette markeres blandt andet med gruppeudstillingen “Vejene omkring …” med kunstnerne Tina Maria Nielsen, Katrine Ring, Jane Teller, Marianne Grønnow, Carolina Vallejo, Mette Frank og Petrine Agger.

Entre: Voksne 60 kr.

Randi & Katrine. The Clam Box – Come back to pleasure 18. januar – 17. marts / Gl Holtegaard Med “The Clam Box” knytter den danske kunstnergruppe Randi & Katrine hverdag og højtid, fortid og nutid sammen i en poetisk fortælling med muslingen som omdrejningspunkt. Netop muslingen er et ikon for rokokoen og 1700-tallets billedverden, som landstedet Gl Holtegaard udspringer fra.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 18 år gratis.

Studiolab

KULTURKIK ANBEFALER

Fornemmelser fra Grønland

10. januar – 14. april / Nordatlantens Brygge Siden den grønlandske kunstner Aka Høegh som barn gik rundt på stranden og samlede ting og sager, har havet været hendes element.

Fra sit atelier i Qaqortoq har hun udsigt over havet, og hér finder hun drivtømmer, ryghvirvler fra hvaler og andre ting til sine værker. I sine havskildringer, som i foråret kan ses på Nordatlantens Brygge, bevæger havets dyr og tang sig som æteriske væsener rundt på billedfladen, og det særligt grønlandske er altid i fokus. Som kunstneren selv beskriver det: “Naturen, mennesket og ånderne! Det er dér, jeg henter min inspiration.”

Entre: Voksne 40 kr.

Post-war British Textiles 12. januar – 1. september / Designmuseum Danmark Designmuseum Danmark udstiller 17 engelske, trykte tekstiler fra 1952 til 1972. Tekstilerne er designet i efterkrigsårene, hvor England blev et af de førende europæiske lande inden for tekstildesign med fremtrædende formgivere, hvis design var til stor inspiration for blandt andet danske tekstilkunsthåndværkere.

Entre: Voksne 75 kr.

24. januar – 31. maj / Medicinsk Museion Biohackere og gør det selv-biologer ønsker at åbne dørene til forskningsbiologien. Medicinsk Museion lægger hus til et offentligt tilgængeligt biohackinglaboratorium, hvor du kan se unikke instrumenter skabt af genbrugsmaterialer, høre historier om biohacking, følge arbejdet i laboratoriet og lære om dna-eksperimenter.

Entre: Voksne 50 kr.

Sven Havsteen-Mikkelsen.

Et glimt af evighed 3. februar – 20. maj / Nivaagaards Malerisamling Sven Havsteen-Mikkelsen er med sine udsmykninger af mere end 70 kirker i Norden en af de største danske moderne kirkekunstnere.

Udstillingen skildrer en kunstner, som i arbejdet med kirkekunsten forenede de kristne motiver og et modernistisk formsprog med en naturromantisk åre.

Entre: Voksne 70 kr.

Børn under 18 år gratis.

Ishøjfyrsten 5. februar – 5. maj / Ny Carlsberg Glyptotek “Ishøjfyrstens” grav er dateret til jernalderen, det vil sige 250-400 e.Kr., og den regnes af arkæologer for et af de vigtigste fund i Danmark i nyere tid. Graven er vigtig på grund af de meget fine romerske gaver, som fyrsten har fået med i graven.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn og unge under 18 år gratis.

Livshjulet – fra solsymbol til cykelhjul

Mary Cassatt.

Fransk-amerikansk impressionist på papir 8. februar – 9. juni / Ordrupgaard Mary Cassatt (1844-1926) er for amerikanere, hvad Anna Ancher er for os – et nationalt ikon. Kendt som USA’s største kvindelige kunstner og en del af den impressionistiske inderkreds. Ordrupgaard viser et stort udvalg af Mary Cassatts grafiske værker fra de første forsøg i samarbejde med Edgar Degas til de senere værker af hendes yndlingsmotiv, mor og barn.

Entre: Vokse 85 kr.

Børn under 18 år gratis.

8. februar – 23. juni / Heerup Museum I mange af Heerups værker ses cirklen som konkret motivisk element, men Heerup var samtidig bevidst om, at livshjulet som symbol trækker på en årtusind lang visuel tradition.

Med livshjulet forener Heerup de helt store spørgsmål med det nære – livets oprindelse med erotikken og kærligheden som evig drivkraft.

Entre: Voksne 45 kr.

Børn under 16 år gratis.

For børn / Gratis

Danskerne og datamaterne – 50 års samspil med computeren 8. februar – 12. august/ Post & Tele Museum Fra elektronhjerner og hvide kitler til teenageværelser og joysticks viser udstillingen, hvordan vi arbejder og leger med vores computere.

Prøv Danmarks første computerspil NIMBI udviklet af Piet Hein, genoplev Super Oswald, eller se, hvad unge danske spiludviklere indtager verden med lige nu.

Entre: Gratis.

Nelli Palomäki.

Breathing the Same Air 8. februar – 1. april / Ordrupgaard Finske Nelli Palomäki har med sin unikke og konsekvente stil etableret sig som en af Nordens mest lovende unge fotografer. Hendes sort-hvide portrætter genkalder en tidligere æras portrætfotografi, men virker samtidig usædvanligt nærværende.

Nelli Palomäki gør op med samtidsfotografiets fokus på fotografen frem for på den portrætterede.

Entre: Vokse 85 kr.

Børn under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Oplev Hans Tichas kritiske kunst 9. februar – 12. maj / Arbejdermuseet Figurerne er latterlige, med små hoveder, store klappende hænder, svulmende kroppe og stærke farver.

Maleren og grafikeren Hans Ticha gør grin med mennesket i sine malerier fra DDR-tidens Østtyskland.

Arbejdermuseet udstiller i foråret hans billeder, som er systemkritiske og ironiserer over regimets pralende selviscenesættelse og deres hang til svulmende ritualer og symboler.

Men det var farligt at tage gas på magten, så Ticha var under konstant overvågning i datidens DDR, når han med sine ironiske og tvetydige værker angreb diktaturet.

Entre: 65 kr.

Under 18 år gratis.

Udstillinger

KULTURKIK ANBEFALER For børn

Lopperne kommer!

10. februar – 22. december / Cirkusmuseet Cirkusmuseet sætter fokus på fænomenet loppecirkus! Hør historien om verdens mindste artister, der uddøde i Danmark i 1965. I 125 år underholdte de med at gå på line, jonglere og trække karruseller, og de blev præsenteret, som var de rigtige cirkusstjerner. Du får mulighed for at træde ind i et univers skabt af tegneren Ulrik Schiødt, der på væggene fortæller historien om, hvordan loppecirkus opstod og forsvandt.

Entre: Voksne 50 kr. Børn gratis.

Helsingør Tapetet

Indtil 31. juli / Helsingør Bymuseum Helsingør Tapetet er fremstillet som led i et integrationsprojekt i Helsingør Kommune. 37 flygtningekvinder fra 12 forskellige lande syede på tapetet. De var 2 ½ år om arbejdet, der blev færdigt i 2003. Tapetet måler 31 meter og tager udgangspunkt i kvindernes egne beretninger. Tapetet fortæller om kvindernes hverdag i Palæstina og Jugoslavien, før og efter der blev krig, om flugten og om oplevelsen af Danmark og Helsingør.

Entre: Voksne 20 kr.

Pop-up Willumsen Indtil 18. august / J.F. Willumsens Museum J.F. Willumsens Museums fysiske udstillingsrum tilføjes en satellit, en mobil formidlingsenhed, der skal på turne rundt i Frederikssund Kommune. Oplev et udvalg af Willumsens kunst iscenesat fra nye vinkler. Samtidig vises en mindre særudstilling på museet, skabt i samarbejde med en gruppe af lokale borgere.

Entre: Voksne 50 kr.

Børn under 18 år gratis.

GRATIS

GRATIS

Hedebosyning – en verden af variationer 19. februar – 31. marts / Greve Museum Hedebosyning rejser en række kulturhistoriske og broderitekniske spørgsmål: Hvordan kan det være, at en særlig broderitradition udviklede sig på hedeboegnen i Danmark?

Hvad fortæller syningerne om kvindernes liv? Hvilken betydning havde de broderede tekstiler i landbosamfundet? I udstillingen kan du opleve 48 af de smukke hedebosyninger, som både rummer kulturhistoriske fortællinger, broderitekniske udfordringer og kunstneriske udtryk.

Entre: Gratis.

Silhuetter på Bakkehusmuseet 19. februar – 2. juni 2013 / Bakkehuset Silhuetter var den mest udbredte portrætform fra 1750’erne til 1840’erne umiddelbart før fotografiets opdagelse. På udstillingen gives et indblik i silhuetkunstens mangfoldige udtryk, anvendelsesmuligheder og betydning som en billig og nemt reproducerbar portrætform.

Entre: Voksne 30 kr.

Des Asmussen Indtil 11. maj / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek 100-års jubilæumsudstilling med en af dansk bladtegnings største navne med speciale i reporterende bladtegning.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 16 år gratis.

Pragt, penge og problemer Indtil 7. september / Værftsmuseet Få fortællingen om byggeriet af Irak-skibene, som i 1970’erne og 1980’erne blev til på Helsingør Værft. Se den overdådige aptering og de store krav fra rederiet, og hør de mange sjove anekdoter, fortalt af de involverede i byggeriet.

Entre: Gratis.

Naturens nødvendighed – en udstilling om billedhuggeren Mogens Bøggild 7. marts – 16. juni / Thorvaldsens Museum Mogens Bøggild er det 20. århundredes største naturalistiske billedhugger i Danmark. Hans blik på naturen er skarpere end nogen andens.

Som oftest henter han sine motiver blandt dyrene, der i modsætning til mennesket udelukkende er styret af deres drifter. Det er dyrelivets dramatiske sider, der især optager ham.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 18 år gratis.

Kælderkunst 7. marts – 2. marts 2014 / Folkemuseet En udstilling om kunst og historie – med udgangspunkt i den kunst, Hillerød-egnens kommuner gennem tiderne har indkøbt.

Entre: Voksne 15 kr.

Børn gratis.

Gratis

Den Fortællende Streg 8. marts – 2. maj / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Verner Mynch har igennem sit lange virke arbejdet fortrinsvis som illustrator af ugebladsnoveller. Nu kan du se hans værker på Den Sorte Diamant.

Entre: Gratis.

Søudstilling Indtil 30. juni / Spejdermuseet Med mågeskrig og sand på gulvet inviterer Spejdermuseet på 100 års søspejderhistorie. Den børnevenlige udstilling har små opgaver undervejs, og udenfor kan store Svendborg- og Wayfarerjoller ses.

Entre: Gratis.

Enten-Eller 15. marts – 19. maj / Nikolaj Kunsthal Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards berømte filosofiske værk “Enten – Eller” (1843) fokuserer udstillingen på de valgsituationer, som mennesket af i dag står over for. Udstillingen viser værker af en række danske og internationale kunstnere, som enten etisk eller æstetisk bearbejder livets spørgsmål og valg.

Entre: 20 kr.

Eric Andersen: Liaison 15. marts – 19. maj / Nikolaj Kunsthal Eric Andersen har i mere end 50 år manifesteret sig som Fluxus- og intermediakunstner, også internationalt. Udstillingen er en gigantinstallation i Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri og samtidig en retrospektiv udstilling, idet en lang række værker fra hele kunstnerens karriere vil være integreret i installationen.

Entre: 20 kr.

19. marts – 23. juni / Den Hirschsprungske Samling Foråret blomstrer på Den Hirschsprungske Samling i denne udstilling af de fineste forårsbilleder af L.A. Ring, Harald Slott-Møller og Fritz Syberg.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn under 18 år gratis.

Romerne kommer – Cæsars legioner

For børn / Gratis

12. marts – 7. april / Ballerup Museum Bondens stuer på Lindbjerggård er pyntet op til påske, og blomsterbinderen har pyntet op med naturpynt i det lille Skomagerhus. I købmandsbutikken sælges påskepynt og chokoladeæg. Gå på påskejagt overalt på museet efter harer, kyllinger og æg.

Jagten udleveres i billetsalget.

Entre: 30 kr.

Blomstringstid

FOR BØRN / GRATIS

Indtil 21. april / Kroppedal Museum Kroppedal Museum udstiller sammen med romer-reentactmentgruppen Cohors II Cimbria en romersk militærlejr, som den så ud, når hæren var på march. Oplev romersk militærudstyr, telte, våben og masser af viden om den romerske hær. De gaver, som arkæologer har fundet i fine folks grave, viser, at romerriget ikke var ukendt for jernalderfolket på Vestegnen.

Entre: Gratis.

Påskepynt og chokoladeæg

Gratis

KULTURKIK ANBEFALER

Livet under havoverfladen

8. marts – 12. december / Øresundsakvariet Øresundsakvariet er Danmarks mindste, men hyggeligste saltvandsakvarium. Her kan man opleve virkeligheden, som den ser ud under havoverfladen, og se alt fra hestemuslinger, troldhummere, koraller, torsk til ribbegopler. I den lille særudstilling “Øresunds liv og levned” beskrives Øresunds fauna og flora i tekst og billeder – og i Børne-rørebassinet kan man dyppe hænderne i havvand og røre ved levende strandkrabber, muslinger, søstjerner, søanemoner, fladfisk og mange andre af havets dyr.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn 35 kr.

Flora Islamica – plantemotiver i islamisk kunst 22. marts – 27. oktober / Davids Samling Planter, blade, blomster, frugter og træer er blandt de allermest anvendte motiver i den kunst, der skabtes i den islamiske verden igennem mere end 1.000 år. Oplev de fantastiske fremstillinger af planter set gennem de muslimske kunstneres øjne på tekstiler, keramik og glas, i manuskripternes marginer og i datidens storslåede arkitektur.

Særudstillingen Flora Islamica er en del af fejringen af etableringen af Parkmuseerne – et samarbejde mellem Davids Samling, Filmhuset, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum.

De seks museer åbner udstillinger og gennemfører aktiviteter under det fælles tema: blomster.

Entre: Gratis.

Messehagelen, kirken og kunstneren 1. april – 20. oktober / Esrum Kloster & Møllegård Overklædning, kappe, hagesmæk.

Kært barn har mange navne, og messehagelen har altid været ombejlet både af kirken og kunsterne bag designet. Udstillingen viser messehagelens kunstnere, funktion og produktion fra 1600-tallet til i dag.

Entre: 50 kr.

Børn under 15 år gratis.

For børn

For børn

Marsvinene i Øresund

Kunsten at tegne

22. marts – 21. december / Øresundsakvariet Udstillingen sætter fokus på Danmarks mindste hval, som i de senere år er blevet almindelig i Øresund. I tekst og flotte billeder bliver publikum ført igennem mange interessante aspekter i marsvinets liv.

Se blandt andet videoklip fra Øresundsakvariets marsvine-safariture, der viser marsvin i den vilde natur.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 11 år 35 kr.

1. april – 28. april / Vikingeskibsmuseet Vikingeskibsmuseets mere end 200 m² store vinduesparti ud mod Roskilde Fjord bliver til et stort kunstværk, når kunstnere illustrerer og fortolker en fortælling fra den nordiske mytologi på plexiglasplader. Roskilde Fjord bliver det levende, blå lærred i det store kunstværk og forvandler og forandrer historierne afhængig af vejr. Følg kunstnerne, mens værket tager form.

Entre: Voksne 80 kr.

Børn og unge under 18 år gratis.

Out of Fashion 6. april – 30. juni / Gl Holtegaard Tekstil er som materiale blevet det ny sort i international samtidskunst. Udstillingen tager pulsen på tekstil som materiale i ny kunst og præsenterer en række kunstnere, der anvender stoffets muligheder for historiefortælling, kropslighed og skulpturelle former.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 18 år gratis.

Secret Garden del II 17. maj – 27. oktober / Gl Holtegaard Unge danske kunstnere har indtaget barokhaven på Gl Holtegaard med skulpturer, installationer og projekter. Gå på opdagelse i udstillingen, og oplev ny dansk kunst fra sin mest nytænkende kant.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 18 år gratis.

Herreværelset Fra 22. marts / Rudersdal Museer – Mothsgården Udstillingen viser, hvordan herreværelset har udviklet sig fra 1800-tallet til i dag, og hvordan mandekulturen har manifesteret sig i herreværelser over hele Rudersdal Kommune.

Herreværelset er tilsyneladende et fænomen, som dukker op i slutningen af 1800-tallet. Herreværelset har fået en renæssance, og det er blevet populært at etablere dem igen.

Entre: Voksne 20 kr.

Børn under 18 år gratis.

Fra 20. marts 2013 / Geologisk Museum Det begyndte med et multebær.

Siden hen blev tusindvis af blomster, alger og svampe tegnet og trykt til en storslået bog om Danmarks vilde planter: “Flora Danica”. Udstillingen fortæller den eventyrlige historie om de danske botanikere, der drog ud i naturen for at kortlægge den danske flora. Oplev de originale kobbertryk side om side med moderne kunstneres nyfortolkninger.

Entre: Voksne 40 kr.

22. marts – 20. oktober / Statens Museum for Kunst Forårets store særudstilling på Statens Museum for Kunst viser en overdådig og frodig parade af 200 års blomstermalerier. Med fokus på 1600- og 1700-tallets rigt varierede gengivelser af naturen går udstillingen tæt på, hvordan blomster, frugter og planter er påvirket af historien og nutidens verdenssyn.

Entre: Voksne 95 kr.

Åbner 13. april / Danmarks Tekniske Museum En eventyrlig udstilling af billeder, film og fly. I et en-motors Piper Coltpropelfly flyver den danske billedkunstner Simone Aaberg Kærn fra Lille Skensved i Danmark til Kabul i Afghanistan. Simone Aaberg Kærn har læst om en ung pige i Kabul, hvis største ønske er at blive pilot. Hun beslutter sig for at finde pigen og give hende luft under vingerne. Mod al fornuft, alle odds og iranske og amerikanske myndigheder begiver Simone sig af sted.

Entre: Voksne 65 kr.

Børn gratis.

Christian 9. og hans børn

Flora Danica

Blomster og verdenssyn

Open Sky – Himlen er mit lærred, flyet er min pensel

20. april – 31. december / Det Nationalhistoriske Museum Christian 9. er kendt som Europas svigerfar. Udstillingen viser fotos af kongen, hans børn og deres familier og illustrerer, hvordan det danske kongehus i denne periode forgrenede sig ud i andre fyrstehuse.

Entre: Voksne 75 kr.

Stor Søren Kierkegaardudstilling

KULTURKIK ANBEFALER

Arkitektonisk stuegang 28. marts – 9. juni / Designmuseum Danmark Så er der stuegang! Ikke på hospitalet, men på Designmuseet, der der fra sidst i marts byder på særudstillingen “Arkitektonisk stuegang”. En stribe samtidskunstnere som keramiker Karen Bennicke, billedkunstner Kaspar Bonnén, glaskunstner Lene Bødker, billedkunstner Ruth Campau, arkitekt Poul Ingemann, væver Gudrun Pagter, og billedkunstner Jesper Rasmussen byder ind, og udstillingen reflekterer over rum og genstande. Har man lidt tid tilovers, er en tur i museets fine have Grønnegården et must.

Entre: Voksne 75 kr.

23. april – 31. august / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek I anledning af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel åbner Det Kongelige Bibliotek en udstilling om filosoffens baggrund og familie, hans inspiration og kampe samt forfatterskabets efterliv.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 16 år gratis.

Gratis

Klædt på – fra bonderøv til hængerøv 23. april – 20. oktober / Greve Museum “Klæder skaber folk,” siger man.

I denne udstilling trækkes der linjer fra fortidens bondeklæder til nutidens hængerøve. Tag på en rejse gennem tidernes dresscodes, og se nye sider af dig selv i museets kæmpe klædeskab.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Søren Kierkegaard indtager Frederiksborg Slot 25. april – 11. november / Det Nationalhistoriske Museum Søren Kierkegaard ville i år være fyldt 200 år, og i den anledning stiller Det Nationalhistoriske Museum sine guldalderstuer til den verdensberømte filosofs rådighed. Kierkegaard var en af dem, der gjorde første halvdel af 1800-tallet til en gylden tid for dansk litteratur, kunst, videnskab og tænkning, og udstillingen viser blandt andet det persongalleri og den by, der var med til at præge Kierkegaard og hans tænkning. Museet har også arrangeret en forelæsningsrække i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus. Hør om romantikken og guldalderens udbredelse og om Kierkegaard og andre af tidens centrale skikkelser.

Læs mere på www.dnm.dk Entre: Voksne 75 kr.

Jens Kistrup og teatret 1. maj – 30. september / Teatermuseet i Hofteatret Udstilling om den markante teaterkritiker Jens Kistrup og hans liv med dansk teater i perioden 1950-2000.

Entre: Voksne 40 kr.

Udstillinger

Portræt nu!

4. maj – 28. juli / Det Nationalhistoriske Museum Hvordan ser det nordiske ansigt ud?

Og det russiske? På udstillingen vises de bedste værker fra konkurrencen Brygger J.C. Jacobsens Portrætpris, der i år inkluderer nordiske og russiske kunstnere. Konkurrencen afholdes af Det Nationalhistoriske Museum.

Entre: Voksne 75 kr.

Gratis

Knæfald og hjertekval.

Til alters med Søren Kierkegaard

For børn

KULTURKIK ANBEFALER

Dyk med ned i dybet 1. maj – 30. september + uge 42 / Dragør Museum På Dragør Museum byder sommeren på en chance for at få et indblik i dykningens historie. Siden tidernes morgen har mennesket udforsket mulighederne for at opholde sig under havets overflade i længere tid, end hvad vi ellers er skabt til. Med tunge metaldragter, lumske lufttætte klokker og uendeligt lange slanger har vi forsøgt at komme tættere på alt det, som findes dernede i dybet.

Så stik hovedet i en dykkerhjelm eller fødderne i en blystøvle, og hør historier om vovehalse og overlevelsesmaskiner på havets bund. Udstillingen arrangeres i samarbejde med Dansk Dykkehistorisk Selskab.

Entre: 30 kr.

Børn gratis.

Claus Carstensen – Klaksvikaffærer 3. maj – 11. august / Nordatlantens Brygge Klaksvikaffærer er den danske kunstner Claus Carstensens kunstneriske reference til en dramatisk hændelse i den fælles færøsk-danske historie, nemlig Klaksvík-striden i midten af 1950’erne. Kunstudstillingen omhandler som sådan ikke den historiske strid, men er direkte inspireret af stridens radikalitet og dens følgevirkninger over tid.

Entre: 40 kr.

Side 48 / KULTURKIK

Længsel – Lundbye & Kierkegaard

Ferie – ferie – ferie.

Slap nu af, og hold fri

2. juni – 1. september / Nivaagaards Malerisamling Lundbye var en af guldalderens mest reflekterede og læsende kunstnere og blev inspireret af Kierkegaards forfatterskab. Er der en sammenhæng mellem længslen mod det åndelige og måden, hvorpå Lundbye udtrykte sig som kunstner?

På udstillingen vises Lundbyes malerier, tegninger, breve og dagbøger samt naturligvis Kierkegaard-manuskripter.

Entre: Voksne 70 kr.

Børn og unge under 18 år gratis.

21. juni – 30. december / Arbejdermuseet I juni åbner Arbejdermuseet en ny særudstilling om ferieliv igennem de seneste 100 år. I 1938 gav ferieloven danske arbejdere ret til at holde to ugers ferie med betalt løn. Men hvordan brugte danskerne denne nye frihed? Hvilke drømme og forventninger lå bag ferieloven, og hvordan holder vi ferie i dag?

Entre: 65 kr.

Børn under 18 år gratis.

Gratis

Viking

5. maj – 11. november / Domkirkens Museum I et samspil mellem facts og fiktion vil udstillingen indfange det rum, Søren Kierkegaard færdedes i. Han var ofte i kirken, knælede ved alteret og talte til menigheden. Kirken står endnu, og alle kan knæle ved samme alter. Udstillingen supplerer med for eksempel et eksistentielt rum, et selvprøvelsens rum, så Søren Kierkegaard og hans tanker bliver følt og sanset.

Entre: Gratis.

22. juni – 17. november / Nationalmuseet Nationalmuseet åbner en ny vikingeudstilling med fokus på magtforhold, internationale kontakter, krig og tro. Se fx vraget af verdens længste vikingeskib, som er 36 meter langt med plads til 100 vikinger.

Entre: Gratis.

Heerup-favoritter – værker fra egen samling 27. juni – 25. august / Heerup Museum Heerup Museums klassiske sommerudstilling stiller skarpt på den biografiske fortælling om Henry Heerup og viser publikumsfavoritter fra museets egen samling.

Entre: Voksne 45 kr.

Børn under 16 år gratis.

Kærlighedens gerninger og genstande 5. maj – 31. december / Københavns Museum 2013 er 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Det fejrer Københavns Museum med udstillingen “Kærlighedens gerninger – og genstande”.

Her vil Kierkegaards konfliktfyldte, men aldrig banale kærlighedsbegreb danne udgangspunkt for en offentlig samtale om det altid aktuelle emne kærlighed.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn og unge under 18 år gratis.

For børn

Osamu Tezuka – Mangaens mester 10. maj – 22. september / Storm P. Museet Retrospektiv udstilling med Osamu Tezuka, Japans internationalt kendte skaber af og fader til Manga-tegneserien.

Entre: Voksne 45 kr.

Børn og unge under 18 år gratis.

From The Coolest Corner

KULTURKIK ANBEFALER Gratis

Skulptur i haven 4. juni – 20. oktober / Greve Museum På Greve Museum, som har hjemme i en smuk, firelænget gård fra 1800-tallet, danner haven og gårdspladsen hele sommeren ramme om en skulpturudstilling lavet i samarbejde med Kunstforeningen Køge Bugt. Museet samler de bedste danske billedhuggere fra tre generationer for at give publikum en spændende oplevelse og samtidig vise alsidigheden, når forskellige kunstneriske udtryk arbejder sammen i en kompleks kombination i på de grønne områder med frugttræer, rosen- og staudebede.

Entre: Gratis.

28. juni – 15. september / Designmuseum Danmark En stor samlet udstilling af, hvad der rører sig på den nordiske smykkescene i 2013. Efter de succesfulde udstillinger i 1995 og 2001 har Designmuseum Danmark i samarbejde med markante museer i Gøteborg, Oslo og Helsinki skabt en rejseudstilling, der fremviser en lang række smykkekunstneres værker.

Entre: 75 kr.

Gratis

We the People (Detail) Indtil 1. juli 2013 / Statens Museum for Kunst Kunstneren Danh Vos projekt “We the People (Detail)” er en komplet kopi i 1:1 af den 22 meter høje Frihedsgudinde fra 1886, som står på Liberty Island i New Yorks havn.

Ligesom originalen er Vos kopi fremstillet i kobberplader, men i modsætning til den oprindelige statue sammensplejser Vo ikke de mange enkeltdele. Han udstiller dem som enkeltstående skulpturer i forskellige konstellationer.

Entre: Gratis.

Særudstilling

OPEN SKY SIMONE AABERG KÆRN 13. april - 22. september 2013

DANMARKS TEKNISKE MUSEUM FABRIKSVEJ 25 3000 HELSINGØR TIR-SØN KL. 10-17

Nordatlantens Brygge

Ved havet

Skulpturer, malerier og grafik af Aka Høegh 10.01-14.04 2013 Læs mere på www.bryggen.dk

Strandgade 91 · Christianshavn · 1401 København K · 32833700 · Mandag-fredag: 10-17 / lørdag-søndag: 12-17

BLOMSTRINGSTID

Ring, Slott-Møller & Syberg

5 X SOLO

02.03 - 31.03

Fokusudstilling 19.3. – 23.6. 2013

Stockholmsgade 20 2100 Kbh Ø

Fem udstillinger med værker af Jette Gejl/Bjorn Godwin, Mette Gitz Johansen, Eva Koch, Mikael Mørk og Nicolai Howalt.

MARIANNE JØRGENSEN

13.04 – 19.05

Udkant og Urbanitet Med udstillingen zoomer Marianne Jørgensen ind på ændringerne i det danske landskab.

KONFRONTATION

25.05 - 23.06

Fra den amerikanske tegner Robert Crumb over Storm P. til Albert Mertz, Sonja Lillebæk Christensen og Ichiba Daisuke m.fl.

Udstillingen er kurateret af Zven Balslev og Claus Ejner.

www.hirschsprung.dk Alle dage 11-16. Mandag lukket

Oslo Plads 1 DK-2100 København Ø info@denfrie.dk www.denfrie.dk

Vil du opleve livet på landet?

Se mere om aktiviteter & åbningstider på natmus.dk

Gratis adgang

Arrangementer

MARTS For børn

Børneværkstedet på Zoologisk Museum og Geologisk Museum Alle weekender i foråret og i ferier / Statens Naturhistoriske Museum Nyt børneværksted er netop åbnet.

Smøg ærmerne op, og arbejd kreativt med natur i de hemmelige kældre under Geologisk Museum og Zoologisk Museum. Se programmet på Statensnaturhistoriskemuseum.dk.

Entre: Gratis, når entre til museet er betalt.

Omvisning på Den Hirschsprungske Samling Alle søndage kl. 14 / Den Hirschsprungske Samling Hver søndag i marts vises om i forårets særudstilling og i den permanente udstilling.

Se Hirschsprung.dk for detaljer.

Entre: Gratis, når entre til museet er betalt.

Foredrag om tegneren Ib Andersen

Salon: Kvinder med magt – hvad handler det om?

20. marts kl. 17-18.30 / Kunstforeningen GL STRAND Ligestillingsdebatten raser netop nu om manglende kvindelige ledere og bestyrelsesmedlemmer i Danmark.

Ud over rimelighed og ligevægt hvad ville effekten af flere kvinder i ledende stillinger være for både kulturliv og samfund? Og hvad skal der til for at skabe en mere ligelig kønsfordeling på direktionsgangene?

Entre: 40 kr.

Medl. af GL STRAND 25 kr.

Påske / For børn / Gratis

“Gæk, gæk, gæk” 22. marts kl. 9.30-12.30 / Furesø Museer Aktiviteter for børn. Der klippes gækkebreve, pustes æg og fortælles historier om påskens traditioner.

Entre: Gratis. Tilmelding nødvendig.

Påske / For børn / Gratis

harer, kyllinger og æg i Bakkehusmuseets stuer ved Inga Madsen.

Entre: Gratis.

17. marts kl. 14-17 / Nordatlantens Brygge Workshop i nålebinding, der er Nordens ældste tekstilteknik og også kendt som vikingestrik, der både giver varmere og mere slidstærke beklædningsgenstande end strikning. Nålebinding har været udbredt over det meste af Norden, først og fremmest til fremstilling af vanter, sokker og huer.

Entre: 60 kr.

Påske / For børn

Påskeferie på Øresunds-akvariet

Gækkebreve og påskeværksted 25. marts – 1. april kl. 11-14 / Heerup Museum Påsken er tiden for kreative gækkebreve. Bliv klogere på gækkebrevets gamle tradition og H.C. Andersens fortælling om “Sommergjækken”.

Send dit gækkebrev fra museet med et Heerup-frimærke på.

I museumshaven trilles der æg som i gamle dage.

Entre: Voksne 40 kr.

Børn under 16 år gratis.

23. marts – 1. april / Øresundsakvariet Tag med bag om akvarierne, og oplev Øresunds dyr på tæt hold i seancen “Havdyrene i Øresund – lær og rør”. Her kan du få lov til at røre ved en hummer, taskekrabbe, fladfisk m.m. Vær også med til dissektion af forskellige havdyr 25.-27. marts kl.

12.15. Akvariets dyr fodres hver halve time alle dage.

Entre: Voksne 65 kr.

Børn 3-11 år 40 kr.

Påske / For børn

23. marts – 1. april / Det Nationalhistoriske Museum I påsken vil der på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot hver dag være en masse påskeaktiviteter for børn, blandt andet sporleg og workshop.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn 6-15 år 20 kr.

Påske / For børn

Kunsten at tegne 24. marts – 1. april kl. 10.30-15.30 / Vikingeskibsmuseet Vikingeskibsmuseet har inviteret en række kunstnere til at illustrere og fortolke en fortælling fra den nordiske mytologi. Prøv selv kræfter med form, farve og fortolkning af vikingeskibene på museets kunstworkshops for børn og voksne.

Entre: Voksne 80 kr.

Børn under 18 år gratis.

Tilmelding på Vikingemuseet.dk.

Workshop i gør-detselv-biologi

Workshop: Nålebinding

23. marts – 1. april / Post & Tele Museum Lav en fin tegning, og få den omdannet til et helt ark “frimærker”, som du kan bruge til at pynte dine breve med. I påskeferien vil der desuden være særlige aktiviteter. Se Pttmuseum.dk for program.

Entre: Gratis.

Påske / For børn

Påskeklip på Bakkehuset Påske for børn på 23. og 24. marts kl. 11-16 / BakkehusDet Nationalhistoriske museet Traditionen tro klippes der påskeMuseum

13. marts kl. 16-18 / Nivaagaards Malerisamling Arkitekt og fotograf Jens Frederiksen holder foredrag om Ib Andersens liv og virke som tegner. En del af Ib Andersens omfattende livsværk ophænges i cafeen på Nivaagaard.

Indvielse af udstillingen finder sted 9. marts kl. 16-18.

Entre: 100 kr.

14. marts kl. 19.30-22 / Medicinsk Museion Medicinsk Museion huser et åbent biohackinglaboratorium. Her kan du selv få hænderne i eksperimenter og ægte “hacket” udstyr under gør det selv-biologernes kyndige vejledning.

Du kan også få en god snak om etikken, politikken og drømmene omkring fænomenet åben videnskab.

Entre: 50 kr.

Billetter købes på Billetto.dk.

Tegn dit eget “frimærke”

KULTURKIK ANBEFALER Påske / For børn

På tidrejse i gobelinerne 23. marts – 1. april kl. 12 og 14.

Varighed ca. 40 min. / Christiansborg Slot På Christiansborg Slot kan børnene i påskeferien tage en rundtur med den snakkesalige bibliotekar, som først tager børnene med på en rejse tilbage til Christian 4.s tid. Bagefter går besøget ind i Riddersalen, hvor de gennem Dronningens gobeliner kan vandre frem og tilbage i 1000 års danmarkshistorie og møde konger og dronninger.

Entre: Voksne 80 kr.

Børn under 14 år 40 kr.

Påske / For børn / Gratis

Påske / For børn / Gratis

Vil du spæne med æg og lave sjov påskepynt?

24. og 28. og 29. marts kl. 11-15 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Hvor hurtigt kan du spæne med et påskeæg, uden at det går i stykker?

Løb om kap med de andre “æggeskaller” på Jagt- og Skovbrugsmuseet. Vinderen løber med et stort chokoladeæg. Indendørs kan du fremstille din egen påskepynt og sætte den på fine hasselgrene. Æggeløbet afvikles alle dage kl. 14.

Entre: Børn under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER Påske / For børn / Gratis

Husmoderen laver skidne æg 26. marts kl. 10-15 / Ballerup Museum Påsken er forbundet med mange traditioner, og en af dem handler om æg. I den kristne tro symboliserer ægget nemlig opstandelsen, og da påsken ligger, lige når foråret kommer, og hønsene igen begynder at lægge æg, pynter vi med dem i påskedagene. Vær med til at holde traditionen i hævd på Ballerup Museum, hvor alle er velkomne til at tage familien under armen og være med til en hyggelig dag med påskesysler i museets kreative skolestue.

Husk, at husmoderen laver skidne æg – kom og smag!

Entre: Gratis.

Påske / For børn

Påskejagt 26. marts – 31. marts / J.F. Willumsens Museum Åben familieaktivitet i påskeferien.

Gå på jagt efter påskeæggene, og find alle delene til et af Willumsens billeder. Kan du samle puslespillet?

Entre: Gratis, når entre til museet er betalt. Børn under 18 år gratis.

Påske / For børn

Børnesjov med Storm og Strid 26. marts – 1. april / Storm P. Museet Bogstavjagt med iPod, tegnekonkurrence, hyggelæsning i den kæmpestore pære og sporjagt med tegne- og tælleopgaver.

Entre: Voksne 45 kr.

Børn under 18 år gratis.

Påske / For børn

Påskeferie i Børnenes Værksted: Flower Power 28. marts – 1. april / Statens Museum for Kunst Kunstnere underviser og hjælper i Børnenes Værksted på SMK. Bliv udfordret af ler, papir, lærred, maling, blyanter, limpistoler og pensler, og skab dine egne kunstværker.

Entre: Børn 45 kr.

Gratis

Foredrag om papirklippets historie 3. april kl. 19.30 / Bakkehusmuseet Museets leder Gertrud With fortæller om papirklippets historie med udgangspunkt i kunstnere som Kamma Rahbek, H.C. Andersen, Matisse, Peter Callesen m.fl.

Entre: Gratis.

Omvisning: Blomstrende keramik i Davids Samling samt blomster og arabesker 7. april kl. 14 og 15 samt 24. april kl.

19.30 / Davids Samling Omvisninger i Davids Samling, der fejrer etableringen af Parkmuseerne og sætter fokus på blomster i særudstillingen “Flora Islamica”.

Entre: Gratis billetter udleveres på dagen i museets butik.

For børn

Sving dig til tops i lianerne 7., 14. og 21. april kl. 11-15 / Dansk Jagtog Skovbrugsmuseum Du behøver ikke at hedde Tarzan for at få en spændende tur i trætoppene. Både store og små får lov til at prøve kræfter med reb, knob og knuder, når du selv kan prøve at stige til tops i træerne. Museet sørger for instruktion og et sikkerhedsreb.

Entre: Børn under 18 år gratis.

Voksne: 70 kr.

POESI-oplæsning

KULTURKIK ANBEFALER Påske / For børn / Gratis

Nikålssuppe – hvad er det?

28. marts – 1. april / Frilandsmuseet På Frilandsmuseets lille herregård bliver der lavet påskemad, når køkkenpigerne laver retter, som passer til årstiden. Få fx svar på, hvorfor man helst skal spise nikålssuppe skærtorsdag, rugmelsgrød langfredag og skidne æg påskelørdag. I stuen bliver der klippet gækkebreve som i gamle dage, og i cafeen sælges historiske påskelækkerier.

Entre: Gratis.

April For børn / Gratis

Børneomvisninger i de faste udstillinger Alle søndage kl. 13 / Statens Museum for Kunst Hver søndag kan børn ifølge med en voksen få store oplevelser med kunst og høre gode historier.

Entre: Gratis.

10. april kl. 17 / Kunstforeningen GL STRAND “POESI” handler denne gang om litteratur, som går tæt på det at være kvinde og mand i dag. Hør forfatterne Sissel Bergfjord og Christian Dorph læse op af deres nye bøger, kortprosa og digte, som er skrevet om nutidens kvindelige og mandlige drømme og fantasier.

Entre: Voksne 40 kr.

Davids Bazar: Islamiske haver 10. april kl. 19 / Davids Samling Arkitekt Steen Estvad Petersen fortæller om Paradishaverne i det islamiske kulturbælte og viser billeder fra de mest kendte og bedst bevarede haver.

Entre: Gratis billetter fås mod gebyr på 20 kr. i museets butik og på Billetlugen.dk.

Gratis

Greve Museum 25 år 10. april kl. 19 / Greve Museum I anledning af Greve Museums 25-års-jubilæum fortæller museumsinspektør Morten Mortensen om det lokalhistoriske arbejde og oprettelsen af et museum i Greve. Greve Museums Venner byder på et glas vin før foredraget.

Entre: Gratis.

Foredrag om Vermeers Omvisning i Københavns “Pigen med PerleDomkirke øreringen” Gratis

14. april kl. 12-13 / Domkirkens Museum Kom med en tur i domkirkens tårn – måske kan klokken ringe? Der er også en tur ned til ruinerne. Hør også om de mange brande og de fine skulpturer.

Entre: Gratis.

Forelæsningsrække om Søren Kierkegaard 15., 22. og 29. april og 6., 13. og 25. maj, kl. 19.30-21.15 / Aarhus Universitets Campus, Emdrup Det Nationalhistoriske Museum og Folkeuniversitetet i Aarhus er gået sammen om en forelæsningsrække om Søren Kierkegaard og hans tid.

Programmet omfatter blandt andet, hvordan romantikken kommer til Danmark, Adam Oehlenschläger og den Heibergske families betydning for tiden og guldalderens udbredelse. Forelæsningerne finder sted i AU Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 (undtagen forelæsningen 25/5, der finder sted på DNM). Arrangementet starter 15. april og lægger ud med et foredrag om den florissante handel, englandskrige og statsbankerot ved museumsinspektør ved Det Nationalhistoriske Museum Søren Mentz. Hent hele programmet på Folkeuniversitetets hjemmeside.

Entre: Pris: 680 kr.

Studerende 460 kr. for hele rækken.

International Cirkusdag 20. april kl. 10-15 / Cirkusmuseet Cirkus bliver fejret på den årlige internationale cirkusdag, hvor du på Cirkusmuseet blandt andet kan opleve Cirkus Big. Entre: Gratis.

Danseforestilling – Planet Human 21. april – 12. maj 2013 / Nationalmuseet Forestillingen PLANET HUMAN sætter fokus på menneskets evne til at tilpasse sig naturens kræfter. Samtidig kombinerer den forskellige koreografiske stilarter, hvor danserne kan transformere sig til forskellige dyr, genstande og naturfænomener. Forestillingen kan ses tirsdag, onsdag og torsdag kl. 20, fredag kl.

11, lørdag og søndag kl. 14.

Entre: 35-120 kr. på Teaterbillet.dk

24. april kl. 19.30 / Nivaagaards Malerisamling Motiverne i Vermeers malerier spænder fra store religiøse og mytologiske fortællinger til genrebilleder med hverdagsmotiver. Maleriet “Pige med perleørering”, også kaldet Nordeuropas Mona Lisa, blev malet omkring 1665 og står som en perle i kunstnerens brede produktion. Foredrag af Jørgen Wadum, der er bevaringschef på SMK. Entre: 100 kr.

Foto: Bredo Hjøllund

Arrangementer

KULTURKIK ANBEFALER

Martin Hall giver koncert

25. april kl. 20 / Teatermuseet i Hofteatret Når Martin Hall giver koncert, vælger han sine spillesteder med omhu.

Denne gang er det Teatermuseet i Hofteatret på Christiansborg Slot, som lægger scene til. Her vil publikum blive præsenteret for numre fra det netop udsendte album “If Power Asks Why”. “At besøge Hofteatret er som at træde ind i andet historisk rum, og jeg ser meget frem til at skulle spille en koncert der,” siger Martin Hall.

Entre: 295 kr.

Forfatter-talk: Ordlandskaber 25. april kl. 19.30 / Karen Blixen Museet Forfatterne Josefine Klougart og Pia Tafdrup i samtale styret af lektor Dan Ringgaard.

Entre: 50-80 kr. på www.billetto.dk.

For børn

Tegneworkshop for familier 27. april kl. 11-13 / Thorvaldsens Museum Thorvaldsens Museum vrimler med skulpturer, relieffer, malerier og forunderlige fortællinger. Alt dette kan opleves på mange måder – en af dem er ved at sætte sig ned og tegne det. Alle kan være med.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn 25 kr.

Tilmelding på 33 32 15 32 eller thm@thorvaldsensmuseum.dk

Omvisning i Hans Tichas kunst 28. april kl. 14 / Arbejdermuseet Omvisning i særudstillingen “Modspil – Hans Tichas kritiske kunst før og efter murens fald” med værker af den kritiske og ironiske DDRkunstner.

Entre: Gratis, når entre til museet er betalt.

Børn under 18 år gratis.

MAJ Cirkusleg Alle søndage kl. 11-12.30 / Cirkusmuseet Alle tænkelige cirkusdiscipliner fra jonglering til trapez kan prøves på Cirkusmuseet. Museets artist vil være til rådighed for instruktion, og både de yngste og de ældste kan være med.

Entre: Voksne 50 kr.

Børn under 18 år gratis.

Gratis

Forskningens døgn på Glyptoteket 3. maj kl. 14 / Ny Carlsberg Glyptotek Degas under lup. Følg med i den seneste forskning og undersøgelser af Edgar Degas’ mesterværker.

Entre: Gratis.

Gratis

9 timer med 100 års musik 4. maj kl. 15 / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek I anledning af Dansk Komponistforenings 100-årsdag inviteres til en 9-timers totaloplevelse i Den Sorte Diamant. Biblioteket iscenesættes med musik, lyd, lys, oplæsning, film og foredrag.

Entre: Gratis.

Til søs som viking

Alle dage Kl. 10-16 / Vikingeskibsmuseet Er man til vind i håret og bølger under skroget, er en tur i et af Vikingeskibsmuseets skibe værd at prøve. Stig om bord og sejl ud på Roskilde Fjord i krigsskibet “Helge Ask”, handelsskibet “Roar Ege” eller fiskerbåden “Kraka Fyr”, der alle er bygget på museets bådeværft efter vikingernes bådebygningstraditioner og med kopier af deres værktøj. Turene ledes af en erfaren instruktør og starter fra Museumshavnen efter en grundig instruktion, så alle kan deltage aktivt i sejladsen, der varer et par timer. Husk, der er begrænsede pladser til børn.

Entre: Voksne 115 kr.

Børn under 17 år gratis.

Sejlads kræver tillægsbillet til 80 kr. for alle.

5. maj kl. 14 / Nordatlantens Brygge Bag Claus Carstensens vilde overflader gemmer der sig ofte myriader af refleksioner og referencer. Den færøske kurator og kunstkritiker Kinna Poulsen vil i samtale med Claus Carstensen bringe tilhørerne rundt i kunstnerens ekspressive og reflekterede univers og derved afstikke forståelsesrammer for den nyåbnede udstilling “Klaksvikaffærer”.

Entre: 40 kr.

Søndag for børn 5. maj kl. 10-15 / Statens Museum for Kunst På Scenen er alle inviteret til at udforme et stort fælles kunstværk i samarbejde med museets kunstnere, og i Børnenes Værksted kan børn skabe kunstværker med materialer af enhver art. Museets cafe serverer hyggelig familiebrunch, og der er børneomvisninger på tværs af museets samlinger i løbet af dagen.

Entre: Varierende priser alt efter aktivitet.

5. maj kl. 14-15 / Heerup Museum Igen og igen brugte Heerup hjulet som et kærkomment motiv og symbol i sin kunst. Månedens offentlige omvisning sporer livshjulets udvikling med udgangspunkt i Heerups fantasifulde værker og stiller skarpt på Heerups personlige fortolkning af dette kraftfulde symbol.

Entre: Gratis, når entre til museet er betalt.

Gratis

Den store dieselmotor startes 5. og 19. maj kl. 11 / DieselHouse Historien om B&W og dets legendariske dieselmotor fra 1932 er centrum i dette slaraffenland for alle mænd og kvinder med interesse for teknologi og historie. Hør om B&W’s skibsværft og motorfabrik gennem 150 år, om Københavns elforsyning og om varetransport over oceanerne. Den store dieselmotor fra 1932 er stadig køreklar og startes to gange om måneden, mens motor nr.

1 kører hver torsdag kl. 14.

Entre: Gratis.

Musikaften 14. maj kl. 19.30 / Den Hirschsprungske Samling Musikaften med Nightingale String Quartet. Kammermusikensemblet, hvis navn er inspireret af H.C. Andersens lille nattergal, har vundet flere nationale og internationale priser og bliver gerne brugt til at repræsentere Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Entre: 250 kr. + gebyr på Billetnet.dk.

For børn / Gratis

Kluddermor 16. maj kl. 9.30-12.30 / Furesø Museer Tag ud, og dans og leg gamle udendørslege, når Furesø Museer inviterer på skovtur pinsedag. Hvis vejret er til det, bliver der spist snitter, som man gjorde, når man tog på skovtur, og der bliver fortalt, hvorfor pinsesolen danser, og hvorfor vi egentlig fejrer pinsen.

Entre: Gratis. Tilmelding nødvendig på 72 35 61 00 eller elab@furesoe.dk

For børn

Omvisning i “Livshjulet – fra solsymbol til cykelhjul”

KULTURKIK ANBEFALER

Artist-talk med kunstner Claus Carstensen og kurator Kinna Poulsen

Gratis

Fernisering på “Secret Garden”

KULTURKIK ANBEFALER

Rifbjerg fortæller om Andalusien

8. maj kl. 19 / Davids Samling Persisk poesi, islamiske haver og dansk guldalder. Arabiske stemmer og billedforbud. Davids Samling byder med foredragsrækken “Davids Bazar” i foråret 2013 på en rejse til håndplukkede lokaliteter og udvalgte perioder. Hør blandt andre forfatteren Klaus Rifbjerg fortælle om sin bog “Mojácar”, hvor han gennem små historier og øjebliksbilleder beretter om Andalusien med scener fra landskabet og sit eget sommerhus. Han beskriver nærheden til og fremmedheden over for bjergbyen Mojácars folk, omgivelsernes forvandling til moderne grimhed og detaljer i vejr, lys og bevægelser.

Museet er åbent før og efter alle arrangementer. Læs mere om bazarens andre foredrag på www.davidmus.dk Entre: Gratis, billetter fås mod gebyr på 20 kr. på museet og billetlugen.dk

Gratis

Aftenomvisning i “Klædt på” 8. maj kl. 19 / Greve Museum Omvisning i særudstillingen “Klædt på – fra bonderøv til hængerøv”.

Klæder skaber folk, siger man. I denne udstilling spørges hvordan, og du tages med på rejse gennem tidernes dresscodes fra 1800-tallets bondeklæder til nutidens gademode.

Entre: Gratis.

16. maj kl. 17 / Gl Holtegaard Kunst i Thurahs barokhave. Unge danske kunstnere indtager haven med skulpturer, installationer og projekter. Gå på opdagelse i udstillingen “Secret Garden”, og oplev ny dansk kunst fra sin mest nytænkende kant.

Entre: Gratis.

For børn / Gratis

Historisk dykning på Dragør Gl. Havn 18.-19. maj kl. 11-15 / Amagermuseet I anledning af dykkerudstillingen på Dragør Museum laver Dansk Dykkerhistorisk Forening demonstrationsdykning med de tunge historiske dykkerhjelme og andet gammeldags dykkerudstyr. Publikum kan følge med både over og under vandet.

Entre: Gratis.

For børn

Pinseferien på Øresundsakvariet 18.-20. maj / Øresundsakvariet Oplev Øresunds dyr på tæt hold i seancen “Havdyrene i Øresund – lær og rør”. Her kan du få lov til at røre ved fisk og krebsdyr, som du ellers ikke vil have mulighed for i akvariet.

Mandag kan du komme på årets første marsvine-safarietur på Øresund med akvariets store RIB-båd.

Entre: Voksne 65 kr. Børn 3-11 år 40 kr.

Specialpris for marsvine-safariture.

Arrangementer Havevandring og koncert 20. maj kl. 12 og 14 / Nivaagaard Malerisamling Jørgen Hage, direktør for den Hageske Stiftelse, viser rundt i museets smukke rhododendronhave, der er anlagt efter engelsk forbillede.

Kl. 15.30 afsluttes arrangementet med koncert i det fri.

Entre: 150 kr. for koncert.

For børn / Gratis

Alle tiders Historier – Skeletterne ud af skabet 26. maj kl. 10-16 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Hørsholm Egns Museum En dag i skeletternes tegn. Der skal udforskes, samles og graves efter skeletter, og der skal lyttes, når skeletterne hives ud af skabet med gode historier om konger, galgebakker og mord. Museerne tilbyder en festlig og indholdsrig dag med aktiviteter for børn, men også foredrag og ture for de voksne.

Entre: Gratis.

For børn / Gratis

Majstangsfest 26. maj kl. 11.30-16 / Ballerup Museum Tag hele familien med til en dejlig og traditionsrig dag i Pederstrup. Oplev folkedansernes majstangsfest samt historisk håndværk og håndarbejde i museets boder, arbejdende smedje og åben købmandsbutik. Folkedanserne går i optog til dansepladsen, hvor majstangen rejses.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Jagten – et historieløb for alle 24. maj 2013, aften / flere steder Gå på jagt efter historiens gådefulde mysterier og få en aktiv kulturoplevelse med familie og venner. Fra Knud Rasmussens Hus i Halsnæs til Slotsholmen i København kan man løbe gennem underjordiske ruiner, fine barokhaver, kunstmuseer og skumle borgkældre. Snør løbeskoene, tag skattekortet i hånden og kom med på en tur gennem historien.

Læs mere om historieløbene på www.goldendays.dk/kulturensmotionsdag.html Pris: Voksne 50 kr.

Børn: Gratis.

For børn / Gratis

Håndværkets dage 25.-26. maj kl. 10-16 / Brede Værk Gratis premiere på det nye digitale rollespil “Værket”. Kom alene eller i grupper, og spil rollen som arbejder anno 1905. Deltag i den industrielle produktions konflikter mellem arbejderne indbyrdes og i forholdet til fabrikanten. Der udleveres gratis tablets til brug i det mobile rollespil.

Entre: Gratis.

Gratis

Håndværkets dage 25.-26. maj kl. 10-15 / Frilandsmuseet Frilandsmuseets håndværkere er på arbejde i museets Stationsby i en weekend med fokus på godt håndværk og gode materialer.

Kom forbi, og få gode fif til vedligehold af dit gamle hus.

Entre: Gratis.

For børn / Gratis

Billedpusleværksted 26. maj kl. 13-15 / Domkirkens Museum For at se, om gulvet i kirken kan dækkes, inviteres børn i alle aldre til at tegne og male kæmpe-puslespilsbrikker.

Entre: Gratis.

Juni For børn

Cirkusleg Alle søndage kl. 11-12.30 / Cirkusmuseet Alle tænkelige cirkusdiscipliner fra jonglering til trapez kan prøves på Cirkusmuseet. Museets artist vil være til rådighed for instruktion, og både de yngste og de ældste kan være med.

Entre: Voksne 50 kr.

Børn under 18 gratis.

Weekendaktiviteter Alle weekender kl. 10-16 / Vikingeskibsmuseet I værkstederne kan du møde museets håndværkere og selv forsøge dig med at flette pil, skære flotte mønstre i træ, slå reb eller arbejde med glødende jern. I børneværkstedet vil der blive slået mønt, malet skjolde og lavet smykker af farvestrålende glasperler. Desuden tilbydes to daglige omvisninger.

Entre: Voksne 115 kr.

Børn under 17 år gratis.

Brede Hovedbygning Alle søndage kl. 12, 13 og 14 / Brede Værk Kom og se fabriksejerens klassicistiske landsted fra 1797. Omviser i dragt fra tiden fortæller om husets historie og indretning, om familiens skæbne og livet på sommerresidensen langt væk fra storbyens larm og stank.

Entre: 50 kr.

Billetter reserveres på 41 20 64 50.

Gratis

Botanisk Haves Dag 9. juni kl. 10 / Statens Naturhistoriske Museum En festlig dag i byens smukkeste oase. Mød gartnere og botanikere, som fortæller spændende og finurlige historier om planterne i haven og væksthusene. Der vil være musik, kulinariske oplevelser, workshops og spændende aktiviteter for børnene.

Entre: Gratis.

For børn

Søndag for børn 2. juni kl. 10-15 / Statens Museum for Kunst På Scenen er alle inviteret til at udforme et stort fælles kunstværk i samarbejde med museets kunstnere, og i Børnenes Værksted kan børn skabe kunstværker med materialer af enhver art. Museets cafe serverer hyggelig familiebrunch, og der er børneomvisninger på tværs af museets samlinger i løbet af dagen.

Entre: Varierende priser alt efter aktivitet.

For børn

Kunstens dag 9. juni kl. 12-15 / Gl Holtegaard Gl Holtegaards barokhave danner rammen om en aktivitetsdag for hele familien. Det vil være muligt at nyde en bred palet af kunstneriske genrer, men du kan også selv udfolde dine kreative evner. Tag hele familien og madkurven med til en eftermiddag med kunst i det grønne.

Entre: Voksne 60 kr.

Børn under 18 år gratis.

Gratis

Den store dieselmotor startes 2. og 16. juni kl. 11 / DieselHouse Historien om B&W og dets legendariske dieselmotor fra 1932 er centrum i dette slaraffenland for alle mænd og kvinder med interesse for teknologi og historie. Hør om B&W’s skibsværft og motorfabrik gennem 150 år, om Københavns elforsyning og om varetransport over oceanerne. Den store dieselmotor fra 1932 er stadig køreklar og startes to gange om måneden, mens motor nr. 1 kører hver torsdag kl. 14.

Entre: Gratis.

For børn

Fars Dag på Teknisk Museum 5. juni kl. 10-17 / Danmarks Tekniske Museum Besøg den årlige maskinfest for hele familien. Alt, hvad der har hjul, bliver sat i bevægelse, og maskinerne lever og larmer. Dagen byder på mange aktiviteter, konkurrencer og oplevelser. Se blandt andet brandmænd i aktion og nogle af de første biler, tanks og jetfly.

Entre: Voksne 65 kr.

Børn under 18 år gratis.

Gratis

Grundlovsdag på Heerup Museum 5. juni kl. 11-16 / Heerup Museum Nyd farverige og livsbekræftende kunstværker af Henry Heerup, som blev bisat grundlovsdag i 1993 på Assistens Kirkegården. Lån et tæppe, og spis medbragt frokost i museumshaven.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Kriminelt besøg

10. juni kl. 20 / Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek Den norske forfatter Jo Nesbø er kendt for sit unikke talent for at skabe nervepirring på papir og for at have udvidet den moderne kriminalromans rammer. Hans bøger har solgt i millionvis og er oversat til mere end 40 forskellige sprog. I juni besøger han Den Sorte Diamant til arrangementet “International forfatterscene”. Her vil han blandt andet fortælle om hovedpersonen i sin mest populære krimserie, detektiven Harry Hole, der, ifølge forfatteren selv, minder en hel del om virkelighedens Jo Nesbø.

Entre: Voksne 110 kr.

Studerende 60 kr.

Gratis

DANMARKS FØRSTE

KONGER UDSTILLING: 8/2 – 7/4

FOTO: 20/4 – 31/12

CHRISTIAN 9.

OG HANS BØRN

MAD I

for børn

KUNSTEN PÅSke: 23/3 – 1/4 200 ÅR: 25/4 – 11/11

SØREN

KIERKEGAARD UDSTILLING: 4/5 – 28/7

PORTRÆT NU! www.dnm.dk

Tegneseriemediet er eksploderet i alle mulige og umulige retninger. På Københavns

internationale tegneseriefestival samler vi trådene!

Tag med på opdagelse i tegneseriens alsidige verden, når vi folder mediet ud gennem workshops, udstillinger, live-tegning, foredrag og interviews med kendte tegneserieskabere fra ind- og udland.

Copenhagen Comics byder på aktiviteter for alle aldersgrupper, uanset om du er inkarneret tegneseriefan eller bare nysgerrig på, hvad tegneseriemediet kan.

Øksnehallen, 1. og 2. juni 2013, kl. 10 - 18

Wow!

Læs mere på vores hjemmeside eller følg os på facebook: www.copenhagencomics.dk / www.facebook.com/copenhagencomics

I SAMARBEJDE MED

Arrangementer Omvisning i “Skulptur 2013” 12. juni kl. 19 / Greve Museum En af de udstillende kunstnere viser rundt i “Skulptur 2013” og fortæller om de enkelte kunstnere og deres værker samt tankerne bag udstillingen.

Entre: Gratis.

For børn / GRATIS

For børn

Farv selv uld med planter

Tegneworkshop for familier

16. juni kl. 10-13 / Ballerup Museum Prøv at farve uldgarn som i gamle dage med naturens planter. Naturvejleder Camilla Lindbjerg vejleder på en interessant tur i nærområdet, hvor planter til farvningen samles.

Tilbage ved museet hjælper formidlingsinspektør Sara Kvist med at sætte planter og garn over i gryder.

Entre: Gratis.

Tilmelding nødvendig.

29. juni kl. 11-13 / Thorvaldsens Museum Museet vrimler med skulpturer, relieffer, mønstre og malerier og er fuldt af forunderlige former, farver og fortællinger. En måde at opleve det hele på er af ved at sætte sig ned og tegne. Workshoppen er for alle.

Tilmelding på tlf. 33 32 15 32.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn 25 kr.

Sommerkursus om Karen Blixens breve 25.-27. juni kl. 10-15 / Karen Blixen Museet Karen Blixens “Breve fra Afrika” udkommer i foråret 2013 i en ny og udvidet version, der bringer læseren tættere på sandheden om Blixen og hendes tid i Afrika. En række gæsteforelæsere vil fortælle om udgivelsen og belyse og analysere Karen Blixens breve som helhed, fra de afrikanske breve til brevudvekslingerne mellem forfatteren og hendes venner, kritikere og kulturpersonligheder.

Entre: 1.250 kr. inkl. frokost, kaffe og kage. Studerende 400 kr.

Se mere på www.kulturklik.dk

For børn

Feriesjov for børn på Arbejdermuseet

KULTURKIK ANBEFALER For børn

Fra 24. juni alle dage kl. 10-16 Besøg Børnenes Arbejdermuseum, hvor du hver dag i sommerferien kan lege de gamle lege i baggården, lave din egen kludedukke, og deltage i museets skattejagt.

Entre: Voksne gratis, når entre til museet er betalt.

Børn under 18 år gratis.

For børn

Æbelholt Klostermarked

Riddermarked

15.-16. juni kl. 11-17 / Æbelholt Kloster I middelalderen var Æbelholt Kloster hvert år rammen om 40 dages sydende markedsaktivitet for at fejre klosterets tidligere abbed, den hellige Sankt Vilhelm, der blev gjort til helgen i det herrens år 1224. Dengang valfartede pilgrimme til klosteret, syge kom for at blive helbredt og handlende falbød deres varer. I dag varer festlighederne kun to dage, men der er ikke mindre gang i boderne af den grund. På klostermarkedet kan man smage på Middelalderens mad og drikke som fx mjød og most, sild og gnavben.

Man kan lytte til sang, musik og fabelagtige fortællinger, deltage i kædedans og gøgl og mærke suset, når korsridderne kæmper. I boderne sælges blandt andet keramik, pileflet og forskelligt slags håndarbejde.

Entre: Voksne 70 kr.

Børn gratis.

22.-23. juni kl. 10 - 18 / Esrum Kloster På Esrum Kloster omdannes Kloster- og Møllegård hvert år omkring Sankt Hans til et vaskeægte marked anno 1200. Programmet er fyldt med prægtige ridderturneringer, optrædende musikere og gøglere og fristende boder, og på markedspladsen kan man lade sig forføre af kvinder i kjoler med spænder, snører og masser af svung og mænd med sværd i rustning. Så kom og oplev den ægte middelalderstemning, der også byder på bueskydning, middelaldermusik og værksteder.

Voksne 95 kr.

Børn 75 kr.

Side 56 / KULTURKIK

Det sker

KULTURKIK ANBEFALER For børn

Pelle på de skrå brædder 16.-17. og 21.-24. og 28. juni – 26. juli kl. 19 / Frilandsmuseet Årets sommerforestilling på Frilandsmuseet er “Pelle Erobreren”, et musikalsk teaterstykke for hele familien om drengen Pelle, der knokler på Stengaarden, mens han drømmer om at erobre verden. Det er den prisbelønnede dramatiker Bo hr. Hansen, der også har skrevet manuskripter til blandt andet “Nordkraft”, “Kunsten at græde i kor” og julekalenderen Jesus og Josefine, som har skrevet Martin Andersen Nexøs klassiker om til en ny og levende fortælling. Asger Bonfils instruerer, og jazzpianisten Nikolaj Hess skaber musikken til forestillingen, som spiller i autentiske omgivelser ved Frilandsmuseets mere end 300 år gamle gård fra Bornholm. På dage med forestilling holder museet åbent til kl. 21.

Entre: Billetter bestilles på Billetten.dk

Adresser

– til museer, udstillinger og oplevelser

Amagermuseet Hovedgaden 4 & 12, Dragør www.museumamager.dk

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1, København Ø www.denfrie.dk

Frilandsmuseet Kongevejen 100, Lyngby www.natmus.dk

Arbejdermuseet Rømersgade 22, København K www.arbejdermuseet.dk

Den Hirschsprungske Samling Stockholmsgade 20, København Ø www.hirschsprung.dk

Furesø Museer og Immigrantmuseet Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, Farum www.furesoemuseer.dk

Bakkehusmuseet Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C www.bakkehusmuseet.dk

Den Kongelige Afstøbningssamling Toldbodgade 40, København K www.smk.dk

Fyrhistorisk Museum Fyrvejen 25A, Gilleleje www.hhkc.dk

Ballerup Museum Pederstrupvej 51-53, Ballerup www.ballerupmuseum.dk

Designmuseum Danmark Bredgade 68, København K www.designmuseum.dk

Gilleleje Museum Vesterbrogade 56, Gilleleje www.hhkc.dk

Bank- og Sparekassemuseet Overgaden neden Vandet 11, København K www.bankogsparrekassemuseet.dk

Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K www.kb.dk

Gl Holtegaard Attemosevej 170, Holte www.holtegaard.org

Brede Værk I.C. Modewegsvej, Kgs. Lyngby www.natmus.dk

Christiansborg Slot Christiansborg Slotsplads, København K www.christiansborgslot.dk

Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød www.frederiksborgslot.dk

Greve Museum Bækgårdsvej 9, Greve www.grevemuseum.dk

DieselHouse Elværksvej 50, København SV www.dieselhouse.dk

Heerup Museum Kirkesvinget 1, Rødovre www.heerup.dk

Cirkusmuseet Hovedporten 6, Hvidovre www.cirkusmuseum.dk

Domkirkens Museum, Vor Frue Kirke Nørregade 8, København K www.domkirken.dk

Helsingør Bymuseum Sct. Anna Gade 36, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst Søndermarken, Glaspyramiden, Frederiksberg www.cisternerne.dk

Dragør Museum Havnepladsen, Strandlinien 2 og 4, Dragør www.museumamager.dk

Hillerød Bymuseum & Grafisk Museum Helsingørgade 65, Hillerød www.folkemuseet.dk

Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11, Græsted www.esrum.dk

Hørsholm Egns Museum Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm www.hoersholmmuseum.dk

Experimentarium Tuborg Havnevej 7, Hellerup www.experimentarium.dk

Industrimuseet Frederiks Værk Torvet 18-20, Frederiksværk www.indmus.dk

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Folehavevej 15-17, Hørsholm www.jagtskov.dk

Flynderupgård Museet og Frilandskulturcentret Agnetevej 9, Espergærde www.museerne.helsingor.dk

J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4, Frederikssund www.jfwillumsensmuseum.dk

Dansk Jødisk Museum Proviantpassagen 6, København K www.jewmus.dk

Folkemuseet Frederiksgade 11, Hillerød www.folkemuseet.dk

Davids Samling Kronprinsessegade 30, København K www.davidssamling.dk

Frihedsmuseet Churchillparken 7, København K www.natmus.dk

Danmarks Tekniske Museum Fabriksvej 25, Helsingør www.tekniskmuseum.dk Dansk Arkitektur Center Strandgade 27 B, København K www.dac.dk

Side 58 / KULTURKIK

Karen Blixen Museet Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst www.blixen.dk Knud Rasmussens Hus Knud Rasmussens Vej 9, Hundested www.indmus.dk

Kronborg Slot Helsingør www.kronborgslot.dk

Orlogsmuseet Overgaden oven Vandet 58, København K www.orlogsmuseet.dk

Kroppedal Museum Kroppedals Allé 3, Taastrup www.kroppedal.dk

Overgaden – Institut for Samtidskunst Overgaden Neden Vandet 17, København K www.overgaden.org

Krudtværket Krudtværksalléen 1, Frederiksværk www.indmus.dk

Politimuseet Fælledvej 20, København N www.politimuseum.dk

Kunstforeningen GL STRAND Gammel Strand 48, København K www.glstrand.dk

Post & Tele Museum Købmagergade 37, København K www.ptt-museum.dk

Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2, København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Revymuseet Allégade 5, Frederiksberg www.revymuseet.dk

Københavns Museum Vesterbrogade 59, København V www.copenhagen.dk

Rigsarkivet Rigsdagsgården 9, 1218 Købenahavn K www.sa.dk

Medicinsk Museion Bredgade 62, København K www.museion.ku.dk

Rudersdal Museer Søllerødvej 25, Holte www.rudersdalmuseer.dk

Musikmuseet – Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling Åbenrå 32, København K www.natmus.dk

Sagnlandet Lejre Slangealleen 2, Lejre www.sagnlandet.dk

Nationalmuseet Ny Vestergade 10, København K. www.natmus.dk Nikolaj Kunsthal Nikolaj Plads 10, København K www.nikolajkunsthal.dk Nivaagaards Malerisamling Gl. Strandvej 2, Nivå www.nivaagaard.dk Nordatlantens Brygge Strandgade 91, København K www.bryggen.dk Ny Carlsberg Glyptotek Dantes Plads 7, København K www.glyptoteket.dk

Teatermuseet i Hofteatret Christiansborg Ridebane 18, København K www.teatermuseet.dk Thorvaldsens Museum Bertel Thorvaldsens Plads 2, København K www.thorvaldsensmuseum.dk

Told- og Skattemuseet Langelinie Allé 21, København Ø www.toldskatmuseum.dk Tøjhusmuseet Tøjhusgade 3, København K www.thm.dkVedbækfundene Gl. Holtegård, Attemosevej 170, 2840 Holte www.rudersdalmuseer.dk

Sophienholm Nybrovej 401, Kgs. Lyngby www.sophienholm.dk

Spejdermuseet Arsenalvej 10, København K www.spejdermuseet.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Botanisk Have Gothersgade 128, København K www.botanik.snm.ku.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Zoologisk Museum Universitetsparken 15, København Ø www.zoologi.snm.dk Storm P. Museet Frederiksberg Runddel, Frederiksberg www.stormp.dk

Skibsklarerergaarden Strandgade 91, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Statens Museum for Kunst Sølvgade 48-50, København K www.smk.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Geologisk Museum Øster Voldgade 5-7, København K www.geologi.snm.ku.dk

Vikingeskibsmuseet Vindeboder 12, Roskilde www.vikingeskibsmuseet.dk Zoologisk Have Roskildevej 32, Frederiksberg www.zoo.dk Æbelholt Klostermuseum Æbelholt 4, Hillerød www.folkemuseet.dk Øresundsakvariet Strandpromenaden 5, Helsingør www.oresundsakvariet.ku.dk

Ordrupgaard Vilvordevej 110, Charlottenlund www.ordrupgaard.dk

Se mere på www.kulturklik.dk

Arkiv

Foto: Post & Tele Museum

Damerne i røret En museumsbygning er ikke altid bare et museum. Tag nu bare Post & Tele Museum i København. I de lokaler, hvor man i dag i ro og fred kan opleve kommunikationshistorie fra flere århundreder, var der førhen vældig megen snak. Billederne her er fra museets arkiv. De er fra dengang, vi ikke bare klarede kommunikationen selv på sms og Skype. Det var dengang, da skønne telegrafister og telefonister sørgede for, at vi kunne tale sammen.

Side 60 / KULTURKIK

Post & Tele Museum Post & Tele Museum er Danmarks kommunikationsmuseum. På museet i Købmagergade 37 i København opbevares de nationale samlinger inden for post og tele. Her finder man også Danmarks største frimærkesamling og landets vigtigste fagbibliotek på kommunikationsfeltet.

Post & Tele Museum er en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S. Formålet er at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives for tilskud fra stifterne og havde i 2011 over 200.000 gæster.

Se mere på www.ptt-museum.dk

MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Annette Vilhelmsen. Formand for SF og erhvervs- og vækstminister.

53 år. Elsker Johannes Larsens blomstermalerier og fik øjnene op for fotokunst, da hun så en ko i Amsterdam – I slutningen af 1990’erne, hvor jeg underviste på seminariet i Kerteminde, var jeg på studietur med væveholdet til Amsterdam.

Der besøgte vi en fotoudstilling på Stedelijk Museum, og det er første gang, jeg er kommet ind på et museum og har tænkt: “Hold da op, det her har jeg aldrig set før.” Jeg tror måske, det var i det øjeblik, jeg forstod fotografiet som kunst. Det sjove var, at nogle af de værker, som var udstillet, forestillede køer på en mark. Det virkede fuldstændig sådan “øhhh, hvad?”. Tænk, at man kan skabe et kunstværk ud fra en fuldstændig hverdagsbetragtning. Det var sådan set bare en ko, der stod og kiggede ud, men det var noget med valg af perspektiv, motiv og opsætning. Her mange år efter kan jeg stadig huske oplevelsen, og så må det også være god kunst.

En dag skal jeg helt sikkert have min mand med derned, så han kan se, hvad det var, som gjorde så stort indtryk på mig dengang.

– Måske er jeg lidt af en lokalpatriot, men jeg kommer jo fra Kerteminde og har selv været aktiv på Johannes Larsen Museet. For mig er det et af de smukkeste museer, jeg kan komme i tanke om. Det er lykkedes at gøre det meget levende, og stedet er særligt, fordi det er kunstmalerens eget hjem, der står, som dengang han boede der.

Derudover er det et kulturelt samlingssted med for eksempel koncerter og foredrag. I den dejlige have er der et kaffehus, hvor man kan få hjemmebagt kage, mens man kigger på ænderne, der render rundt på græsset. Det appellerer meget bredt både til børnefamilier og folk som mig med interesse for kunst. Jeg bor lige i nærheden, og når vi har familie og venner på besøg, tager vi tit en tur forbi.

– Hvis man er lidt eventyrlysten og historisk interesseret i søfart, skal man tage en tur til Ærø. Danmark er jo egentlig et rigtigt søfartsland, og jeg synes, vi har manglet en god beskrivelse af den del af vores historie. Det kan man få på Marstal Søfartsmuseum.

Det har udviklet sig til at være mere interaktivt, og de viser på fantastisk vis forfatteren Carsten Jensens historie “Vi, de druknede”, der blandt andet udspiller sig i Marstal. For mig er det også et spændende sted, fordi min oldefar havde et skib derovre, og hver gang jeg er på Ærø, går jeg og leder efter det. Jeg har ikke fundet det endnu – men jeg ved, det er der et eller andet sted.

Stedelijk Museum i Amsterdam viser fra den 20. april og sommeren over en stor udstilling med installationskunst af skotske Lucy Mackenzie. Se mere på www.stedelijk.nl

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis Side 62 / KULTURKIK

“Nogle af de værker, som var udstillet, forestillede køer på en mark. Det virkede fuldstændig sådan “øhhh, hvad?”.

Lopmpmeerr!ne ko

Gør-det-selv!

Udstilling

Fra 10. feb. - 22. dec.

Gør-det-selv workshop d. 14. marts og debataften d. 21. marts

OBS! Tag til cirkusleg hver søndag kl. 11-12.30 Besøg Medicinsk Museions hackerlaboratorium og udforsk bioteknologiens muligheder

www.cirkusmuseum.dk

MEDICINSK MUSEION Bredgade 62 / 1260 København K / www.museion.ku.dk

Hovedporten 6 • 2650 Hvidovre • Søn-torsdag 11-15

BAKKEHUSMUSEET 19.2 - 2.6 2013

Ballerup Museum

02 green Kulturkik 105x148.indd 1

skygge billeder

Oplev Storfyrstinde Olgas malerier

Åbent: Tirsdag - fredag kl. 10-15 Søndag kl. 13-16 Entré: 30.00 kr.

Børn og unge under 18 år er gratis

Gør historien relevant.

Undevisningstilbud og aktiviteter for børn.

Skoledag år 1900 Bakkehusmuseet Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg www.bakkehusmuseet.dk

www.ballerupmuseum.dk • Pederstrupvej 51-53

21/01/1

Sjovt Men Kunstigt?

Hvad er

for dig?

Gi’ dit svar på smk.dk

I Sølvgade finder du Danmarks største samling af kunstoplevelser. Du kender os måske som Statens Museum for Kunst.