KULTURKIK 5

Museer / udstillinger / oplevelser Nr. 5 / Efterår 2013 / Gratis

Rasmus Kofoed Cecilie Lassen Connie Hedegaard

vælger yndlingsmuseer

På sponsorsafari i Zoologisk Have Hvor værdifulde er tigeren og tukanen?

Stor kalenderguide til efteråret

Billedkunstneren

Kirstine Roepstorff om karriere, collager og kunst, der klinger

22.06 — 17.11

Gratis adgang / Free admission* Book din billet / your ticket on natmus.dk *Online gebyr / fee DKK 10,-

Foto: Christian Vagt

Velkommen

KULTURKIK Golden Days, Nørregade 6, 1165 København K Tlf. 35 42 14 32, kulturkik@goldendays.dk www.kulturklik.dk / www.goldendays.dk Redaktionen Lars Erik Frank (redaktør), Anni Mogensen (ansvarshavende), Fie Krøyer Dahl (redaktionssekretær), Mette Bang Saporito Øvrige bidragydere Dorthe Bendtsen, Mathias Bojesen, Anne Mie Dreves, Kasper Hornbeck, Kristine Kiilerich, Petra Kleis, Signe T. Lundgren, Laura Bøge Mortensen, Julie W. Tovgaard, Jens Ferdinand Willumsen Design og layout Kontrapunkt Korrektur Anja Egede Frederiksen / www.altidkorrektur.dk Tryk Scanprint Papir Igepa Group ISSN 2245-3164 Oplag 10.000 Annoncekontakt Signe Lundgren signe@goldendays.dk Tlf. 35 42 14 32 KULTURKIK udgives af Golden Days i sam­arbejde med Museer i København og Omegn.

Artikler, billeder og annoncer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra KULTURKIK. De nævnte priser og åbningstider er vejledende, og redaktionen tager forbehold for ændringer og eventuelle fejl.

I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte illustrationer. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet. Vedkommende bedes henvende sig til KULTURKIK, da vil rettighedsmæssige krav blive honoreret.

Forside Kirstine Roepstorff fotograferet af Anne Mie Dreves

Kunstneren er i live 134 millioner dollar er også en slags penge. Den sum anslår kunst­ eksperter, at Vincent van Gogh i dag ville kunne få for sit ”Portræt af Dr. Gachet”, hvis den hollandske maler altså ikke var død i 1890.

Pengene ville være faldet på et tørt sted. Van Gogh er det klassiske eksempel på kunstneren, der først bliver anerkendt og berømt efter sin død. Hans historie har været med til at skabe den sejlivede myte om den fattige og misforståede kunstner.

Dollarmillionær er Kirstine Roepstorff ikke. Hun er heller ikke helt så kendt som mange af sine afdøde kolleger fra kunsthistorien endnu.

Men den danske kunstner er et godt eksempel på, at de kunstnere, som vi i dag kan opleve værker af på museerne, ikke behøver at være fra fortiden. Den tidligere studerende ved Kunstakademiet i Køben­ havn har allerede som 40-årig fået sine værker på museer verden over.

MoMA i New York, The Saatchi Gallery i London og Statens Museum for Kunst i København er blot tre af de steder, der har en Roepstorff eller flere i samlingen. KULTURKIK har besøgt Kirstine Roepstorff i Berlin for at høre mere om hendes kunst og karriere.

Denne gang har KULTURKIK også været på safari i Zoologisk Have.

Ikke kun for at se på dyr, men også for at følge i sponsorernes fodspor.

For hvad får privatpersoner og firmaer til at støtte haven, og hvad får sponsorerne ud af deres penge? Og hvilket dyr ville man mon selv vælge at poste penge i – et nuttet eller et uhyggeligt? KULTURKIKs Fie Krøyer Dahl har svært ved at tage den beslutning.

Efter et besøg på en udstilling går man hjem med viden og perspektiv – men måske også med inspiration til ny boligindretning? KULTURKIK har sendt fotograf Anne Mie Dreves ud til tre museer, der engang var private hjem og stadig er så cool og kuriøse, at man godt gad bo der selv. Tjek også den store kalenderguide, der bugner af udstillinger og arrangementer fra hele efteråret. I den er der også masser af kunst­ oplevelser. Selvfølgelig med de afdøde mestre. Men også med værker af de kunstnere, der er i levende live lige nu.

Lars Erik Frank / redaktør

Indhold Mit museum. Kokken Rasmus Kofoed har engang lavet en glinsende frugtsalat, der lignede et popart-maleri fra 1980’erne. Side 6 Fire ubestemmelige. Selv eksperter kan have problemer med at bestemme, præcist hvad det er for genstande, man kan opleve på udstillinger. Side 8-11 Thomas tegner historien. Thomas Hjejle Bredsdorff sidder på Nationalmuseet og tegner bronzealderfund. Det har han gjort i 26 år, og han er stadig begejstret.

Side 12-13 På sponsorsafari i Zoo. Hvad får privatpersoner og firmaer til at støtte dyrene i Zoologisk Have? Hvad får sponsorerne for deres penge, og hvilke dyr vælger de ud? KULTURKIK søger svar blandt mennesker og dyr på vej gennem haven på Frederiksberg. Side 14-20 Hulter til bulter i skønneste orden. Videnskabsmanden Ole Worms samling fra 1600-tallet er ved første øjekast et virvar af smukke, sjældne og kuriøse ting.

Men måske er den ikke så gammeldags endda. Side 22- 24

Kvinden med klangen Interview med den danske billedkunstner Kirstine Roepstorff i Berlin.

Om karriere, collager og kunst, der begynder med, at hun fanger klangen i et rum. Side 26-32

Hjemme i historien. Boligreportage fra museer, der engang var private hjem.

Men de er stadig så fantastiske, at boligstylister og vintage-aficionadoer godt gad få deres kreative fingre i dem. Side 34-38

Det vilde hus på skrænten Boligreportage side 34-38

Mit museum Cecilie Lassen Side 40-41

Mit museum. Balletdanseren Cecilie Lassen har en kærlighedsaffære med Glyptoteket og synes, Det Kongelige Teater er et storslået og sørgmodigt museum. Side 40-41 Det sker. Kalenderguide med udvalgte udstillinger og arrangementer. Side 43-54 Adresser. Find frem til museer, udstillinger og oplevelser. Side 56-57 En på opleveren. KULTURKIK på tur til en te-salon på Vesterbro, en ubåd på Christianshavn og en kælder i Helsingør. Side 58-59 Arkivfoto. J.F. Willumsen nøjedes ikke bare med at male nøgne mennesker, han poserede også gerne selv uden en trevl. Side 60-61 Mit museum. Når EU’s klimakommissær Connie Hedegaard går på museum med familien, ender det tit med, at alle ser på kunst. Side 62

MIT MUSEUM

– tip og tanker om udstillinger

Rasmus Kofoed. 39 år.

Uddannet kok og indehaver af restauranten Geranium. Bruger kunstmuseer som inspiration til sin madlavning og har lavet en frugtsalat ud fra et popart-maleri af Marilyn Monroe.

– I mit barndomshjem hang der en plakat med kunstneren Morten Flyverbom. Den forestillede en Volkswagen Beetle beklædt med græs, og jeg var meget betaget af alt det grønne. Flyverbom har også udstillet på Louisiana, og på den måde blev plakaten egentlig min første relation til et museum. Siden da har jeg været på Louisiana mange gange. Parken er næsten det bedste, og jeg er især glad for installationer og skulpturer og kan lide at fornemme og udforske strukturer. Jeg arbejder også meget med strukturer i min madlavning, hvad enten det er et rødkål eller en gulerod, så er der de her smukke billeder i dem, som er en stor inspiration. Så jeg har altid lyst til at røre ved kunstværkerne, når jeg er på museum, og kan faktisk ikke rigtig lade være …

– Første gang jeg var på AROS i Aarhus, blev jeg fanget af et helt bestemt popart-maleri. Jeg kan ikke huske kunstnerens navn, men det forestiller Marilyn Monroe og nogle papegøjer i skrigende farver, og det har et meget syntetisk og flot udtryk, virkelig sådan “POW”.

For et par år siden var jeg så med til en event på museet, hvor de havde inviteret en række kokke til at udforske spørgsmålet: Kan mad være kunst? Sjovt nok blev min opgave, at jeg skulle lave en ret, der afspejlede netop det billede, som jeg havde lagt mærke til et par år forinden. Det blev til en syntetisk frugtsalat, hvor jeg brugte sukker­ vand til at gøre frugterne fuldstændig glinsende og glasklare, så de lignede plastik. Det var en ret sjov opgave at blive kastet ud i.

– Guggenheim i Bilbao er en fuldstændig storslået bygning, som minder lidt om en robotfisk med skæl og med et bliktag, der glinser og reflekterer lyset. De gange jeg har været der, har der været fuld knald på med solskin og blå himmel. Ligesom på Louisiana er jeg mest fascineret af området omkring museet, hvor der i det store bassin foran bygningen er ildflammer i vandet om aftenen, og den amerikanske kunstner Jeff Koons’ metalliske ballonroser ligger og glitrer. Der er også en sjov installation med huller i jorden, hvor der kommer vandstråler op, sådan helt “randomly”, så man bliver plaskvåd. Det syntes min lille datter, var ret skægt.

Billedet af Marilyn Monroe på AROS i Aarhus, som Rasmus Kofoed har lavet frugtsalat ud fra, er “Marilyn” fra 1988 af den amerikanske kunstner David Parrish.

Side 6 / KULTURKIK

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis

Genstande

Fire ubestemmelige Hvad er det? Selv de dygtigste fagfolk kan komme i tvivl om, hvad det helt nøjagtigt er, de viser frem på udstillinger. KULTURKIK præsenterer her balkjolen, hummeren, amuletten og geviret, der ikke bare sådan lader sig bestemme og stadig kan give hovedbrud og gætterier.

VIP-kjole i pikant jetsetdrama En af de ældste genstande på Teatermuseet er en silkekjole fra 1700-tallet. Hvem den har tilhørt, ved ingen, men noget tyder på, at kjolen har været med til et af danmarkshistoriens største dramaer.

På Teatermuseet i Hofteatret står en yndig silkekjole udstillet i foyeren. Kjolen er fra omkring 1770, og da den nu står på et teatermuseum, kunne man fristes til at tro, at kjolen var et gammelt kostume.

Men for en kender vil syningerne i kjolestoffet afsløre, at kjolen slet ikke har været brugt på scenen, men som en rigtig beklædningsgenstand. Men hvem der helt præcis har gået med den, er der ingen, der ved, fortæller museets direktør Peter Christensen Teilmann.

En kongelig kjole En oplagt mulighed er dog, at kjolen har tilhørt en hofdame til den sagnomspundne dronning Caroline Mathilde, som var gift med kong Christian 7. og havde en affære med livlægen Johann Friedrich Struensee. Når Teatermuseet formoder, at kjolen har været brugt i de royale gemakker, er det ikke rene gætterier. Som navnet “hoft­eatret” antyder, var stedet oprindelig et teater for hoffet, og i 1700-tallet var det derfor kong Christian 7.s private teater. Og det var ikke bare balletforestillinger og små uskyldige teaterstykker, som den sindssyge konge fornøjede sig med.

Den allersidste jetsetfest Hofteatret var nemlig også ramme for en masse af datidens jetsetfester, som Peter Christensen Teilmann kalder dem. Her samledes hoffet, adelen og datidens meningsdannere til dekadente baller, gigantiske middage, og sidst, men ikke mindst, det sidste maskebal, som Struensee deltog i, før han samme januarnat i 1772 blev pågrebet for majestætsfornærmelse. Og da kjolen jo netop er fra denne periode, er det slet ikke utænkeligt, at den har tilhørt en hofdame, fortæller Peter Christensen Teilmann.

“Måske har hofdamen endda været med til at skjule dronningen og Struensees affære. Man skal jo huske på, at Hofteatret dengang var det sted, hvor spidserne i samfundet samledes og talte politik. Det var jo på en måde et lille Christiansborg, og ligesom i dag var der også dengang folk, der var ansat til at holde på hemmeligheder og sørge for, at ting ikke kom frem i lyset.”

Hver onsdag kl. 14 giver Teatermuseet i Hofteatret gratis omvisninger for alle gæster, der har betalt entre til museet.

Side 8 / KULTURKIK

Teatermuseet i Hofteatret i København.

Genstand: en silkekjole fra 1700-tallet.

Tekst: Laura Bøge Mortensen. Foto: Petra Kleis

Fra “over there” til “over here” I 2006 landede en mystisk hummer på Øresundsakvariet. Dansk var den ikke, men at den ligefrem var amerikansk, blev først bekræftet efter et kig på Oslofjordens bund.

Jens Peder Jeppesen er leder af Øresundsakvariet. Med en baggrund som havbiolog sker det næsten aldrig, at han ser en fisk eller et skaldyr, han ikke kan genkende. Men da en fisker for syv år siden fandt en ganske speciel rødlig hummer i Øresund, blev Jens Peder Jeppesen alligevel ramt af en ordentlig omgang tvivl.

“Jeg synes, den lignede en amerikansk hummer, men jeg tænkte jo, at det ikke kunne passe,” fortæller han og tilføjer, at en hummer umuligt ville kunne krydse Atlanterhavets bund og kravle hele vejen til Danmark.

Norsk nytårshummer Undrende tog han kontakt til Havforskningsinstituttet i Norge, som er specialister i hummere. Og dér blev nyheden om den usædvanlige fangst taget vældig alvorligt. Så alvorligt, at en biolog fløj fra Oslo til Danmark for at undersøge sagen nærmere.

Efter at have undersøgt hummeren konkluderede nordmændene, at den rent faktisk var amerikansk. Derudover var den også identisk med en amerikansk hummerart, der lever

Øresundsakvariet i Helsingør.

Genstand: en nordamerikansk hummer.

i Oslofjorden. Når amerikanske hummere holder til i Oslofjorden, mener man, at det skyldes de norske fiskeauktioner. “Måske har de haft levende hummere fra USA i overskud, og så har de bare kastet dem ud i fjorden. Her har hummerne så åbenbart tilpasset sig de nye skandinaviske boligforhold,” fortæller Jens Peder Jeppesen.

En rejselysten fætter Er man specialist i danske hummere, lyder det fuldstændig usandsynligt, at en hummer skulle vandre helt fra Oslofjorden til Øresund.

Den danske hummer bevæger sig nemlig kun op til 100 meter væk fra sit fødested i løbet af sit liv. Men den amerikanske artsfælle er langt mere rejselysten. “Faktisk går en amerikansk hummer op til 800 kilometer på et år, så er det slet ikke usandsynligt, at hummeren her har vandret hele vejen fra Norge til Danmark,” siger Jens Peder Jeppesen. At hummeren ikke bare selv har taget turen direkte over Atlanten, skyldes oceanets dybde, der alligevel er for stor en mundfuld for den rejselystne hummer.

Om hummerens tur fra Oslofjorden til Øresund er den sande forklaring, får Jens Peder Jeppesen nok aldrig at vide. Han tror dog ikke på, at det er de danske fiskeauktioner, som har sat den nye art ud.

“Det tror jeg ærlig talt, vi er for nærige til i Danmark. Havde vi levende hummere tilovers efter nytår, ville vi jo bare fryse dem ned eller sælge dem på tilbud.”

Den oprindelige amerikanske hummer lever ikke længere, men på Øresundsakvariet i Helsingør findes en lignende.

Søges: kærlighed.

Haves: guld På Æbelholt Kloster gemmer der sig en sand kærlighedsamulet. Hvem amulettens ejer har forsøgt at score, vidner historien dog ikke noget om.

Hvad gør man, hvis man har masser af penge, men ikke den kæreste, man gerne vil have? Man beder da til helgenerne og lokker med alt det guld, man ejer. Det gjorde man i hvert fald i middelalderen. På Æbelholt Kloster i Nordsjælland har man nemlig i klosterdammen fundet en lille amulet, der højst sandsynligt gemmer på lidt af en kærlighedshistorie.

Amuletten er lavet af ben og stammer fra det 13. århundrede. Hvis man kan tyde runer, kan man se, at der på latin er indgraveret ordet “amoræmm” – altså kærlighed. Derfor har runeforskere for længst stemplet dette lille stykke ben som en ægte kærlighedsamulet.

Lokkeguld Men ordet kærlighed er ikke det eneste, der står skrevet på det lille stykke ben fra fortiden. Kigger man efter, står der også “med guld driver jeg eder”, og hvad den sætning helt præcis betyder, er der ingen, der ved med sikkerhed. Ida Rosenstand Klahn er inspektør på Folkemuseet i Hillerød, og da Æbelholt Kloster netop hører ind under Folkemuseet, har hun også undret sig over ordlyden.

“En tolkning kan være, at amuletten har tilhørt et forelsket menneske, som har kastet den i klosterdammen i håb om at få et ønske opfyldt. Måske har ejeren bedt helgenerne om hjælp til at lokke sin udkårne til sig. Der bliver i hvert fald gjort opmærksom på, at den forelskede ligger inde med noget guld, så noget kunne jo tyde på, at bæreren af amuletten ikke har været helt fattig. Hvis det er sandt, så vidner det da om et noget materialistisk syn på kærlighed dengang,” siger Ida Rosenstand Klahn.

Stavefejl på latin Hvem den forelskede amulet-ejer var, vidner historien heller ikke noget om. Der er ingen tegn på, at amuletten har tilhørt en mand frem for en kvinde, dog kunne det tyde på, at personen har været veluddannet, for det var ikke alle i middelalderen, der kunne skrive latin, understreger Ida Rosenstand Klahn. På den anden side har ejeren heller ikke været helt vis, for ordet amoræmm er faktisk stavet forkert, da det normalt kun ville indeholde et m til sidst, fortæller hun.

Når fundet af elskovsamuletten er så interessant, skal det ses i lyset af stedet, hvor amuletten blev fundet. I middelalderen blev Æbelholt Kloster brugt som hospital for oplandet. Her studerede og arbejdede munke på et højt medicinsk niveau. Men at dømme efter amuletten er munkenes naturvidenskabelige tilgang alligevel blevet suppleret med overtro, og det miks synes Ida Rosenstand Klahn, er interessant: “Det er jo en sød historie, og selvom vi jo aldrig helt vil forstå den, så synes jeg, at den understreger, at middelalderen slet ikke har været så mørk endda ...”

Ud over amuletten byder Æbelholt Kloster på en af Nordens største skeletsamlinger samt en urtehave, hvor datidens munke dyrkede deres medicin.

Æbelholt Klostermuseum i Hillerød Genstand: en amulet fra det 13. århundrede.

Side 10 / KULTURKIK

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm.

Genstand: et kronhjorteskelet fra stenalderen.

Hengemt kronhjort Flyttekasser, gammelt tøj og havemøbler er noget, der fylder op i mange menneskers gemmer. Men på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm bød magasinet på et helt andet og eksotisk fund fra stenalderen.

For fem år siden byggede jagt- og skovbrugsmuseet om. I foyeren hang et lidt støvet kronhjortegevir, og som led i moderniseringen blev museets konservator sat i sving med at sætte geviret op på en helt ny måde.

Men bedst som konservatoren var gået i gang, blev han vakt af en nysgerrighed, for han syntes, der manglede nogle dele af det gamle gevir. Han begav sig op på museets magasin i et forsøg på at opstøve flere oplysninger om det, og der fik han sig en overraskelse.

Knogler på loftet På magasinet fandt konservatoren på ægte skattejægeragtig maner et par kasser fyldt med knogler. I første omgang så de ikke ud af meget, men da knoglerne blev lagt ud på magasingulvet, var det ikke til at tage fejl af: Knoglerne var resten af skellettet til kron­ hjortegeviret fra foyeren.

I løbet af et par uger fik konservatoren sat knoglerne sammen, og hjorten blev rekonstrueret igen. Ved en kulstof 14-prøve viste skelettet at stamme helt tilbage fra bondestenalderen, og med ét viste det sig at være en rigtig skat, som magasinet havde gemt på.

I forbindelse med dateringen af skellettet fandt museet også ud, af at hjorteskelettet havde bidemærker fra et ulvelignende dyr.

Ifølge museumsinspektør Julie Fabricius Friis kan forklaringen på bidemærkerne være, at hjorten er gået ud på en tilfrosset sø, der så er revnet. Efter at være druknet er det store dyr frosset fast til isen, hvor ulve eller hunde senere er gået ud for at bide i kadaveret. De er dog ikke nået langt, for i dag står skelettet pænt i den nye museumsfoyer.

Flere skatte på lager Bidemærker eller ej – Julie Fabricius Friis synes, at hjorten er en sej en at have i udstillingen.

“Den fortæller jo, at vores magasiner gemmer på meget mere, end vi lige går rundt og tror, og det er da virkelig fascinerende og en god ting at blive mindet om. Om magasinet på jagt- og skovsbrugsmuseet gemmer på flere uopdagede skatte, tvivler Julie Fabricius Friis ikke på: Der er nok ikke flere komplette stenalderdyr, men der kan være masser af andre ting, vi i dag vil tillægge en helt anden betydning, end man gjorde, dengang genstandene kom ind i museet.”

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm har mere end 3.000 kvadratmeter udstillinger med en af Europas fineste samlinger af ting fra den almindelige jægers liv.

Museumsmedarbejderen

Die Funde Indsamlingen af materiale til “Die Funde der älteren Bronzezeit” blev påbegyndt i 1959 af den afdøde tyske arkæolog og professor Karl Kersten, og det første bind i serien udkom i 1972. I Danmark hører projektet under Enheden for Danmarks Oldtid på Nationalmuseet, som sammen med Carlsbergsfondet og Akademie der Wissenschaften und der Literatur, Mainz i Tyskland, er sponsorer. Lige nu arbejder Thomas og kollegaerne på bind 14, der dækker Randers Amt. Hele projektet forventes at slutte i 2019.

Side 12 / KULTURKIK

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis

Thomas tegner historien Museumsmedarbejdere er ikke kun dem, vi møder ved indgangen.

Tag nu bare Nationalmuseets tegner Thomas Hjejle Bredsdorff.

Hver dag møder han ind for at dokumentere bronzealderen med sine streger. Det har han gjort i 26 år – og han er stadig begejstret.

I en af fløjene på Nationalmuseet, lidt henne ad en gang og oppe ad en bred trappe, findes et rum med højt til loftet, guldran­ dede paneler, stuk og store vinduer. På gulvene ligger bløde tæpper, og på kryds og tværs står lave arkivskabe og gemmer på alskens hemmeligheder. Her sidder Thomas og tegner. Foran ham ligger et oldgammelt øksehoved. Materialet ser ud som sten, men tager man det i hånden og mærker væg­ ten, afslører den metallets tunghed. Det er bronze. Støbt i år 1800 før Kristi fødsel. Øksen skal illustreres som en del af det dansk-tyske bogprojekt “Die Funde der älteren Bronzezeit”, der blev startet i 1959, og som i Danmark beskæftiger tre tegnere på fuldtid. Thomas Hjejle Bredsdorff er en af dem, og sammen skal de dokumentere fund fra bronzealderens Danmark. Når projektet slutter i 2019, er resultatet en serie på 24 bind. Lige nu arbejder Thomas på bind 14, og tilsammen indeholder bøgerne mange tusinde tegninger af alt lige fra armringe og bæltespænder til sværd og guldringe – afbil­ det med 0,1 millimeters nøjagtighed.

Tegneprocessen er også den samme som altid. Thomas lægger genstanden, han skal tegne, på et firkantet spejl foran sig på tegne­ bordet. På hver side af tingen placerer han klodser, som skal holde et stykke glas, der skal ligge hen over det, der skal opmåles. Oven på glasset ligger en gennemsigtig plastikfolie.

“Så kommer det interessante – men også det vanvittigt, voldsomt anstrengende,” siger Thomas. Han bøjer sig over opstillingen på bordet, holder hovedet helt ned til den og placerer sit øje lige præcis der, hvor den ene halvdel af pupillen er skjult af genstandens kant, og den anden halvdel bliver synlig i spejlet. Så ved han, at han kigger nøjagtig lodret på tingen, og så gælder det om at holde blikkets position og lade øje, hoved og tuschpen følge genstandens kant, mens man tegner omridset.

“Det er skørt. Jeg indrømmer det ærligt. Det er totalt nørdet. At lave sådan noget i vore dage. Vi arbejder på samme måde, som folk gjorde i 1700-tallet med fx Flora Danicaporcelæn. Det skal være præcist, og det skal ligne,” siger Thomas.

Det har krævet års træning at lære teknik­ ken, hvor øjnene bliver et redskab på linje med en lineal. Eller rettere sagt: øjet. Tho­ mas har nemlig kun et. Det andet mangler, fordi han som 14-årig var lidt for kæk med noget gammelt krudt fra 2. verdenskrig, som han havde fundet i en bjerghule på en lejrskole i Norge. Men det er en anden histo­ rie. Og lige præcis her på tegnestuen er det med øjet faktisk en fordel. De øvrige tegnere skal alligevel lukke det ene for at kunne måle præcist – det slipper Thomas for.

Øjet på arbejde Tegneredskaberne er også klassikere og har ikke ændret sig, siden Thomas i 1987 slog sine første streger som nyansat på mu­ seet. Der er en blyant “så hård og spids, at den kan dræbe”. En lup og en bred børste, hvor Thomas med småbitte bogstaver har ridset sit navn ind i skaftet. En sort tusch­ pen, en af de tyndeste, man kan få, og en hobbykniv med et blad på størrelse med en lillefingernegl.

Samme teknik i 40 år Det kan tage sammenlagt fem dage at tegne en ting, og der er ikke noget med lige at pynte lidt på motivet eller give det en ekstra krummelure. Illustrationen skal være nøjagtig magen til virkeligheden, og Thomas og de andre tegnere sætter en dyd i detaljerne og præcisionen. Efter den første optegning på folien skal spejltegningen overføres til rigtigt papir og justeres, så alle mål er korrekte. Til sidst bliver det tegnet

op med tusch. Ifølge Thomas er der en god grund til, at den klassiske illustration stadig vinder over en digitalisering af processen: Tegnerne analyserer og fanger detaljer, som en laserscanner eller tre-d-opmåling ikke nødvendigvis ville få med, og det ville kræve mange fotoer at vise alle de detaljer, som en enkelt tegning kan. Desuden ville det ifølge Thomas heller ikke nytte at skifte teknik midt i det hele, for så kan forskerne ikke længere sammenligne de første bind af “Die Funde”, som blev udgivet i 1972, med dem, der bliver lavet nu. Men hvorfor overhove­ det kaste sig ud i et projekt af den størrelse?

“Det er jo en måde at bevare viden om bronzealderen på. Bøgerne bliver fordelt på universitetsbiblioteker over hele verden. På den måde findes genstandene for evigt og bliver gjort tilgængelige for videnskabsmænd på den anden side af jorden. Samtidig sparer vi de værdifulde fund for slitage, og mange af bronzerne vil blive nedbrudt med tiden, så man ikke kan se alt det, vi ser i dag.”

Og Thomas bliver stadig begejstret over sit arbejde, selv efter at have været med i 26 år: “Når jeg sidder og tegner sådan nogle ting her, er det ikke bare genstande. Det er skil­ dringen af et menneskes arbejde. Det kan ikke lade være med at fange mig – som nu den her økse.” Thomas peger på bronze­ fundet på bordet.

“Han, som har lavet den, har været så sjusket!

Se alle de mærkelige streger. Nogle er fine og går ud til kanten. Men andre er vind og skæve, og han har sikkert haft travlt, måske har konen været sur på ham. Så han har lavet noget makværk – eller også var han bare ikke dygtig nok til sit håndværk endnu.

Det ved vi ikke. Men på en eller anden måde sidder jeg med hans liv i hånden, når jeg tegner den økse. Det er … ja, så bliver det ved med at være spændende.”

Reportage

Side 14 / KULTURKIK

Tekst og illustration: Fie Krøyer Dahl. Foto: Petra Kleis og Zoo

På sponsorsafari i Zoo I Zoologisk Have i København bor et lille udpluk af hele verden. Flyvende, kravlende og brølende dyr.

Fascinerende, uhyggelige og nuttede dyr. Vegetarer og kødelskere. Det er dog ingen billig affære at have 4.000 dyr på kost og logi. Derfor er haven glad for sine sponsorer.

Men hvorfor vælger virksomheder og private at give en årlig sum til en ven fra dyrenes verden? Og hvordan beslutter man overhovedet, hvilket dyr man vil sponsorere?

KULTURKIK tog i Zoo for at lede efter svar.

Da jeg var lille, føltes Zoologisk Have kæmpestor. Det var dengang, man gik hånd i hånd, med madpakkehænder, usnørede snørebånd og skævtsiddende skoletasker, to og to i en lang række, som bugtede sig ujævnt gennem haven. Vi havde alle sammen et yndlingsdyr, der skulle besøges på turen, og som vi dyrkede guddommeligt; på penalhuset og kasketten, som nøglering, klistermærke eller bamse. Fulde af følelser var vi, og turene i Zoo var som et eksotisk eventyr på Noahs ark.

Alt er altså som det plejer i den 153 år gamle have denne eftermid­ dag. Jeg står foran kamelerne, hvor pelsen stadig pjalter, og puk­ lerne hænger en anelse. Lige over for deres hus, som er havens ældste, ligger løverne som altid og dovner den i træernes skygge.

Og overalt vrimler det – som forventet – med børn, som hiver og trækker i hinandens arme for at komme hen til lige præcis det dyr, de holder allermest af. Men det er ikke kun ungerne, som er vilde med dyrene. Det er der rigtig mange andre, som også er. Haven har på nuværende tidspunkt cirka 165 sponsorerer fordelt på store og små virksomheder samt en håndfuld privatpersoner. De elsker alle sammen dyr – endda så meget, at de kan se en fordel i at købe et sponsorat i Zoologisk Have.

Men helt ærligt. Hvilke motiver ligger der bag alt det sponseri? Er det ren kærlighed eller hardcore marketing? Og hvordan beslutter man sig for, om man vil sponsorere giraffen eller klappegeden?

Den gode følelse Ulrich Lindegaard, som er salgschef i Zoologisk Have og dagens guide på denne sponsorsafari, peger over på det nyeste arkitektoniske vid­ under, Den Arktiske Ring, som han, fotografen og jeg er på vej mod.

“Det er vores anlægssponsorer, som har gjort det muligt,” fortæller han.

Eller “anlægsdonorer”, retter han sig selv, for pengene til den slags nybyggerier er ofte store engangsbeløb, som er givet af en enkelt fond eller virksomhed, der har en særlig interesse i netop det dyr.

Det samme er tilfældet med flere af de andre nyere anlæg, fx Flod­ heste­huset og Savannen, hvor næsehorn og andre afrikanske arter bor. Her kan ingen andre end hoveddonorerne få lov at være sponsor.

Ulrich Lindegaard tager sig nu hovedsagelig af samarbejdet med de “almindelige” sponsorer, og for dem er der frit valg mellem resten af havens dyr. En ting har alle bidragsydere dog tilfælles: “Langt de fleste af vores sponsorerer er det, jeg kalder “good feeling”-sponsorater. De er forankrede i følelsen af at være med til at gøre en forskel. Og så er dyr virkelig gode til at få følelserne frem i folk. De gør sig godt visuelt, og man kan tage sine medarbejdere eller forretningsforbindelser med ind og se på dem,” fortæller han.

Ud over kredit på samvittighedskontoen får sponsorerne også det, der på marketing-sprog kaldes “hospitality”: noget helt konkret for sponsorpengene, fx et vist antal billetter og årskort samt adgang til forskellige faciliteter og arrangementer. Og så er der jo selve ekspo­ neringen, hvor man får et skilt oppe ved hovedindgangen i haven, er synlig på hjemmesiden og i magasinet Zoonyt, som udkommer fire gange om året. Det trækker også.

Væk logoet til live Vi går videre i retning mod de brune bjørne. I indhegningen ved siden af de gamle grotter har fruen fået en unge, og den hopper rundt og er blød og vamset. Det er, som om der er en universel enighed om, at dyreunger er nuttede. Dem må der være masser af folk, som gerne vil sponsorere. Men er der mon nogen, som gider sponsorere de grimme dyr? De dovne typer? Dem med skæl og hugtænder, som ikke lige har krammefaktor og våde snuder? Og får de dyr, som er så heldige at have sponsorer, ekstra mange godbidder og velduftende halm?

Ulrich griner, da jeg indvier ham i tankerne.

“Det er ikke sådan, at vi kigger på en liste og siger: ’Hjælp! Papegøjen mangler en sponsor!’ Selvom man vælger at sponsorere et specifikt dyr, kommer alle pengene ned i en fælles Zoo-kasse. Den går til aktiviteter, projekter, naturbevarelse, vedligeholdelse og forbedring af anlæg. Det ville være alt for meget administrativt arbejde, hvis vi skulle fordele pengene til hver enkelt art.”

Side 16 / KULTURKIK

Derudover er det en del af klubbens CSR-strategi (corporate social responsibility, red.) at være socialt ansvarlig, og aftalen er ifølge Janni Møller Thomsen med til at blåstemple København Håndbold som for­ retning, fordi Zoo ikke bare indgår partnerskaber med hvem som helst.

Så håndboldklubben låner altså tigrenes værdier og brandet “Zoo” til at gøre sig selv stærkere. Det samme gælder for en anden af havens sponsorer. Kinder Ferrero, der laver de kendte Kinder-æg med “hele tre ting på en gang”-sloganet, sponsorerer i modsæt­ ning til København Håndbold ikke et enkelt dyr, men hele Zoolo­ gisk Have. Samarbejdet indebærer blandt andet konkurrencer på Kinders sociale medier, hvor afsenderen på præmierne er Zoo, og samtidig er Zoos logo synligt på et udvalg af Kinders produkter.

På den måde låner de to firmaer hinandens platforme og brand i deres individuelle markedsføring.

“Vores samarbejde med Zoo sender et signal om, at vi tænker på vores omverden, og at vi er ‘gode’ mennesker.”

Janni Thomsen, København Håndbold

Det er lidt en lettelse for mig, da Ulrich siger det. Der er altså ingen, som bliver forfordelt. Selv den vandrende pind har en velgører.

Men jeg undrer mig over, hvordan man mon beslutter, hvilket dyr man gerne vil sponsorere. Da Ulrich spørger mig, hvilket dyr jeg ville vælge, aner jeg det ikke. For 20 år siden ville svaret uden tvivl have været delfin. Men selvom jeg stadig kan se kvaliteterne ved dem, er lige præcis den slags store havpattedyr jo ikke lige en del af Zoos repertoire. For en del af sponsorerne er der dog et ret oplagt udgangs­ punkt, siger Ulrich. Virksomhedens logo. Hvis det forestiller et dyr, fx en chimpanse, kan logoet blive vakt til live ved at sponsorere den “rigtige” abe i Zoo, og virksomheden får knyttet nogle historier og følelser til sit brand, som kan bruges til markedsføring. Samtidig øges både medarbejdernes og kundernes personlige engagement i firmaet.

Wrooaw!

Et eksempel på en af de virksomheder, der har valgt at sponsorere et dyr på baggrund af et logo, er den nystartede sportsklub København Håndbold, som Ulrich Lindegaard inden vores sponsorsafari anbe­ falede mig at kontakte. Derfor ringede jeg til Janni Møller Thomsen, som er kommunikationschef i klubben for at høre, hvilke tanker der ligger bag klubbens sponsorat.

“Vores samarbejde med Zoo sender et signal om, at vi tænker på vores omverden, og at vi er “gode” mennesker. Tigeren har vi selvfølgelig valgt, fordi den er i vores logo, men også fordi den er et meget loyalt dyr, som på den ene side er en legesyg, forvokset killing og på den anden side en farlig dræber, der kan vise kløer og vinde over sin modstander. Det passer godt til den måde, vi gerne vil spille håndbold i vores klub,” fortalte hun.

“Ideen fra Ferreros side var at finde samarbejdspartnere, som kunne skabe værdi til Kinder-brandet, og hvor begge parter fik noget ud af det. Vi ville gerne finde en organisation, som delte Kinders målgrup­ pe, og som kunne byde på familieunderholdning, oplevelser og leg.

Valget faldt på Zoologisk Have, som også står for gode værdier som hygge, afslapning og nydelse – begreber, som Kinder Ferrero gerne vil associeres med,” fortalte Jimmi Andersen, salgschef i reklamebu­ reauet Kidvertising, som varetager Ferreros markedsføring.

Ud over den rene marketing er det altså også oprigtig interesse i dyrene, der får sponsorerne til at være med. Derudover nævnte begge virksomheder, at det handler om, at Zoologisk Have er en historisk institution med et troværdigt, stærkt brand, som kan bidrage positivt til deres eget image. Det mener Ulrich Lindegaard også, og han er meget opsat på, at begge parter skal få endnu mere ud af samarbejdet.

Sammen med både København Håndbold, Ferrero og en række andre bidragydere arbejder han på, at sponsorerne sammen med Zoo kan være afsender på oplevelser, som tager udgangspunkt i dyrene og aktiverer publikum – som fx når Arla forærer en ko til Børnezoo og er med til at finansiere undervisningsoplæg og materialer om landbrug og mælk, som dyrepasserne kan videreformidle til gæsterne.

Ikondyr “Der er de joooo,” råber en lille dreng, da han løber ned mod elefanterne i Elefanthuset, som er næste stop. Hans udbrud runger i det store rum, hvor tre store dyr går og vifter med snablen og roder i hver sin sandbunke.

“Puha, der stinker,” siger drengen, da han kommer tættere på.

I samme nu letter den store hanelefant halen og dumper fire store kasser ned på jorden under sig.

“Det var da nogle ordentlige pølser, den lagde der,” siger bedste­ moren, hvorefter hun holder en iPad op og tager et billede.

Solen skinner ind på de store dyr. De grafiske bladsilhuetter, som ud­ smykker husets glastag, danner fine skygger på de grove rygge. Her i millionbyggeriet, tegnet af den verdensberømte arkitekt Norman Foster, har dyrene boet siden 2008, og ved indgangen kan man se, at det både er fonde, virksomheder og privatpersoner, som har givet deres støtte. Elefanterne er åbenbart rimelig attraktive at sponso­ rere, og sammen med blandt andet løver, leoparder, chimpanser og savannedyrene er de mest populære at blive sponsor for. Måske fordi de er nogle af de mere ikoniske dyr, som er letgenkendelige og har en virkelig stærk udstråling. Skulle jeg ikke bare vælge et af dem?

Det svære valg I den del af Zoo, som ligger i Søndermarken på den modsatte side af Roskildevej, falder vi i snak med et par dyrepassere. Den ene kan slet ikke bestemme sig, da jeg spørger, hvem hun ville give 10.000 kroner. Der er alt for mange dyr at vælge imellem, og hun kigger

desperat på sin kollega. Selvom hun egentlig holder virkelig meget af næsehornet, ender hun med at tage den australske emu. Den elsker at bade og fortjener et vandbassin.

Kollegaen vælger uden tøven okapien, som går rundt og gumler på træer et stenkast fra, hvor vi står. Hun rødmer let og tripper på stedet, når talen falder på “skovens giraf”, som det hjortelignende dyr med den stribede bagperron også kaldes.

“Den har været mit yndlingsdyr, lige siden før jeg blev dyrepasser,” siger hun med et suk.

Absolut nuttethed Vi siger farvel til damerne og er nu kommet til et af turens højdepunk­ ter: Ulrich Lindegaards yndlingsdyr. Modsat mig har han på intet tidspunkt på vores rundtur tvivlet på, hvem hans lommepenge skulle gå til. Måske fordi han har arbejdet i haven i tre år og haft rigeligt med tid til at afgøre, at det dyr, han bedst kan lide, er kattalemurerne fra Madagaskar. De bor i et bur med grønne tremmer, og planterne foran anlægget er groet højt og godt til, så vi har svært ved at se, hvad “the fuss is about”. Men da vi endelig finder et hul i hækken, forstår vi. De fineste små lemur-unger klamrer sig til deres forældre inde på grenene. Lange, stribede haler vajer, og opmærksomme orange øjne kigger ud på os. Ulrich, som ellers virker til at være en salgschef, der ikke lige sådan er til at slå ud af kurs, smiler over hele femøren.

“Det er ikke sådan, at vi kigger på en liste og siger: Hjælp!

Papegøjen mangler en sponsor!”

Ulrich Lindegaard, salgschef i Zoo

Vi elsker dyr!

Mike Lippert, selvstændig strategisk rådgiver i branding: – Den største årsag til, at virksomheder vælger at købe et sponsorat, er muligheden for eksponering af deres logo og firmanavn. Det er egentlig bare klassisk reklame.

Derudover har man nok også en formodning om, at man kommer tættere på sin målgruppe og rammer den mere præcist, og at ens virksomhed gennem sponsoratet bli­ ver forbundet med nogle attraktive værdier. Og så taler vi om branding.

– Når det kommer til dyr, er der tale om det mest tak­ nemmelige element, man kan bruge i brandingsammen­ hæng. Det skyldes, at vi mennesker elsker dyr! Overalt på Jorden har kulturhistorien rigelige eksempler på, hvordan vi mennesker beredvilligt lægger vores skæbne i hænderne på dyrene. Vi har brugt dyrefabler til at forstå vores eksistens og på alle mulige andre måder mytologiseret dem. Vi har stjernetegn med dyr, som folk går uendelig meget op i og identificerer sig med. Og så kender vi jo alle sammen historien om tanten, der afgår ved døden og ikke efterlader noget til sine menneskelige efterkommere, men alt til Kattens Værn. Vi går altså utrolig meget op i dyr, og fx kan vi se en amerikansk film med masser af vold, og alligevel er de nødt til til sidst at skrive, at der ikke var nogen dyr, som kom til skade!

Branding og balance – Så dyr vækker stærke følelser i os, og det giver et enormt potentiale i forhold til branding, men det giver også nogle udfordringer. Det kan nemlig også forplumre det signal, man som virksomhed sender, fordi vi alle sammen har individuelle forestillinger om dyrenes egen­ skaber og betydning, og de forestillinger er ikke nødven­ digvis entydige. Fx er løven dyrenes konge og en nobel figur, men der er også mange, som betragter løven som et farligt rovdyr. Så man skal bruge det med omtanke.

– For Zoologisk Haves vedkommende gælder det selv­ følgelig om hele tiden at afveje balancen mellem at være en dyrezoo og ikke en “brand-zoo”. Især i Danmark har vi høje krav til, hvordan kulturoplevelser helst ikke skal være for kommercielle, og jeg tror, det er meget vigtigt, at det giver mening for Zoos gæster, at forskellige brands er til stede i haven, og at de kan identificere sig med og få noget ud af, at et givet produkt er koblet til et dyr. Så snart man ikke kan se menin­ gen, bliver man skeptisk, og så forpurrer det den oplevelse, man som forbruger har.

Skudt i søløven?

Alle kan blive sponsor i Zoologisk Have. Der er tre niveauer: Guld til 140.000 kr., sølv til 50.000 kr., og bronze koster 15.000 kr. For de penge får man så forskellige fordele. Man kan selvfølgelig også bare vælge at købe et årskort. Så er der fri adgang til at dyrke alle yndlingsdyrene.

Side 18 / KULTURKIK

Med stöd av:

ModernaMuseet.se

öppettider: tisdag – söndag, kl. 11 – 18

Moderna Museet MalMö

vladiMir tatlin, Modell till MonuMent till iii:e internationalen, 1919 – 1920, rekonstruktion 1968/1976 © vladiMir tatlin. Foto: Moderna Museet/albin dahlströM

ryskt avantgarde visioner om en framtid

14.9 –12.1

“Det optimale er jo, når en sponsor kan komme herind og være med til at løse og tilfredsstille et behov hos gæsten. Så man ikke bare er et skilt ved hovedindgangen.”

Ulrich Lindegaard, salgschef i Zoo

“De er sgu da søde. Og når solen skinner, breder de armene ud, vender maven mod den og solbader.”

Noahs ark Det er sent på eftermiddagen, og sponsorsafarien er ved at være slut. Der er dog et spørgsmål, som har presset sig på flere gange i løbet af dagen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om der ikke er fare for, at det bliver lidt for kommercielt med alle de sponsorer og Ulrichs vision om, at de skal være endnu mere synligt til stede som en del af haven, end de er nu. Men Ulrich afviser frygten: “Det optimale er jo, når en sponsor kan komme herind og være med til at løse og tilfredsstille et behov hos gæsten. Så man ikke bare er et skilt ved hovedindgangen, men at sponsoratet er med til at forbedre oplevelsen for vores gæster. Så længe man husker formidlingen!”

Og det vigtigste er trods alt dyrene. Men der skal være en balance mellem dem og driften. Og har man ifølge Ulrich et samarbejde, som er meningsfuldt og aktiverende for alle parter, er der også større sandsynlighed for, at sponsorerne har lyst til at blive ved med at sponsorere.

Og det er trods alt dem, pengene altså, som er en del af grunden til, at vi overhovedet kan gå rundt her i dag og få sat gang i hele følelsesregisteret blandt alle dyrene.

Jeg har stadig ikke fået valgt, hvilket dyr jeg ville redde, hvis verden gik under i morgen. I modsætning til da jeg var barn, gynger jeg af sted på et oprørt hav af vægelsind, og hvordan skulle jeg nogensinde kunne vælge et, og kun et dyr at tilbede? Faktum er, at jeg egentlig nok bare godt gad at være Noah med arken, som havde plads til dem alle sammen. Men det ville nu nok alligevel blive lidt for dyrt …

Side 20 / KULTURKIK

KÆRLIGHEDENS GENSTANDE OG GERNINGER SØREN KIERKEGAARD

OBJECTS OF LOVE, WORKS OF LOVE HVER DAG / EVERY DAY 10-17 | VESTERBROGADE 59 | WWW.COPENHAGEN.DK

Museumshistorie

Tekst: Dorthe Bendtsen. Foto: Mathias Bojesen

Hulter til bulter i skønneste orden Fagfolk kalder Ole Worms samling fra 1600-tallet for et af verdens første museer. Ved første øjekast er den et stort vivar af smukke, sjældne og kuriøse ting.

Men den er måske ikke så gammeldags endda.

Det kræver kræfter at skubbe den tunge trædør op. Den lukker igen med et brag, og man er efterladt i et smukt, hvælvet rum, hvor stem­ mer og skridt runger mellem stenvæggene. KULTUKIK er på besøg på Geologisk Museum. Man kan gå på opdagelse i solsystemet eller besøge de store udstillingssale med sten og mineraler i lange sirlige rækker. Her kan man studere typer og sammenligne arter og få bekræftet eller uddybet sin viden. Men så er der også noget andet. I ankomstrummet er der en montre med nogle sære ting. Og man skal faktisk bare gå et par gange til højre, så er man i en anden verden – 400 år tilbage i tiden.

Bezoarsten og benløse fugle Her er en bezoarsten. Som selv førsteårsstuderende på Hogwarts ved, har den magiske egenskaber. Men bezoarstenen har ikke kun betydning i Harry Potters univers, i gamle dage troede man, at den blandt andet kunne kurere mavepine. Faktisk er den slet ikke en sten, men en hård kugle af hår eller andre ufordøjelige ting, som kan dannes i maven på et dyr. Det er lidt sært! Og det er hestekæben også. Hvordan er det gået til, at et stykke træ er vokset omkring en kæbeknogle fra en hest? Og her er en fugl uden ben, paradisfuglen, som måtte flyve evigt rundt uden ben at lande på – troede man i gamle dage, hvor man ikke vidste, at benene blev klippet af i Ny Gui­ nea, hvor fuglene kommer fra. På den måde kunne de pakkes så tæt som muligt, når de skulle sendes til Europa. Og her er et enhjørnin­ gehorn. Det er knap så eventyrligt, som man i gamle dage har troet,

for det er jo tanden fra en narhval, og det var faktisk en dansker, der var den første til at beskrive det. Han hed Ole Worm, og det er hans univers, vi er på besøg i.

Eksotiske Amager Ole Worm lever på samme tid som Christian 4. og er blandt andet kongens læge. Worm er en videnskabsmand typisk for sin tid – et re­ næssancemenneske, der ikke bare undersøger sit eget fag, men også alt muligt andet. Fysik og kemi, botanik og zoologi, sprog og runer.

Fra omkring 1620 begynder Worm at samle sære ting i sit Museum Wormianum, der af mange fagfolk kaldes et af de første museer i verden. Det er en privat samling, men det er også muligt for offentlig­ heden at kigge indenfor, og han bruger de sære ting i undervisningen af sine studerende på universitetet. Worm undrer sig. Han forsøger at finde svar ved at undersøge tingene, ved empiri. Han løser mysteriet med enhjørningen og narhvalen ved at studere de konkrete gen­ stande, og han skriver om det til andre lærde. Hans korrespondance viser, at han har store berøringsflader ud i verden, og han rejser også selv rundt i Europa. Selv Amager kan være et eksotisk rejsemål, hvis man er nysgerrig nok. Ole Worm besøger øen både for at rekreere og tage på opdagelse efter ukendte planter.

Vi kan i dag danne os et indtryk af Museum Wormianum ud fra et kob­ berstik fra 1655 og ud fra kataloger, han selv har ført over de enkelte genstande. Men hvad er det, vi i dag kan se her på Geologisk Museum?

Er det Museum Wormianum, der selv er kommet på museum?

Videnskabsmanden Worm

“Nej, det er ikke de originale genstande, vi udstiller,” siger Hanne Strager, “for her på museet findes kun én genstand, vi med sikkerhed ved, stammer fra Museum Wormianum. Det er hestekæben, der er omvokset af et stykke træ.”

Ole Worm lever fra 1588 til 1654. Han er født i Aarhus, men hans virke er i København, hvor han er læge, natur­ videnskabsmand, oldgransker og rektor for universitetet.

Hanne Strager er formidlingschef på Geologisk Museum og møder KULTURKIK for at fortælle om den lille udstilling: “Derfor hedder udstillingen heller ikke Museum Wormianum, men De særeste ting,” fortsætter hun. “Vi har villet give et indblik i den tids verden og tankegang og har forsøgt at ramme tidens fascination af genstande. De brugte dem til at finde ud af naturen ved at kigge på dem.”

Side 22 / KULTURKIK

Formidlingschef Hanne Strager: “Vi skal – ligesom Ole Worm – også turde vise det, vi er i tvivl om.”

Også Museum Wormianum bliver delt op, men først efter en tur i kongens eje. Efter Ole Worms død overgår hans samling i 1655 til Frederik 3. og hans Kongeligt Kunstkammer på Københavns Slot. Det er genstandene herfra, der fra 1820’erne kommer til at danne grundlag for flere af de museer, vi kender i dag. Altså de genstande, som man synes, det er værd at bevare. Og det gælder ikke så mange af Worms sære ting. De bliver opfattet som så uvidenskabelige, at de bliver solgt eller simpelthen smidt ud! Ud af mere end tusind genstande fra det op­ rindelige Museum Wormianum findes i dag kun omkring 40 bevaret.

Et mylder af rariteter Man kan finde hestekæben hele tre steder i udstillingen: den originale i sin montre, en afbildning på kobberstikket og en kopi af originalen, som Hanne Strager peger ud i et lille rum, der står midt i udstillingen. Rummet er et mylder af rariteter, der klemmer sig sammen på hylder, dingler fra loftet og kæmper om gulvpladsen langs væggene. Der er en udstoppet isbjørneunge, en tønde, et bæl­ tedyr, en kalabas, en oppustet fisk og en mandsfigur med et spyd i hånden, som om han holder vagt over de sære ting. På en hylde på bagvæggen står hestekæben. Hanne Strager fortæller, at den har været startskuddet til det rum, vi kigger ind i. Vi kan ikke gå ind i det, for det er faktisk en museumsgenstand i sig selv: “Det hedder One Room,” siger hun, “og det er et moderne kunstværk – en installation. Det er en kunstners tolkning af kobber­ stikket. Hun arbejder i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab, kunst og dokumentation.”

Kunstneren hedder Rosamond Purcell, hun er selv samler og fik ideen til One Room, da hun for mange år siden så hestekæben og blev fascineret af, at hun både kunne se den i kobberstikket og i originalen – fortid og nutid, der mødes. Hun har med kopier af alle Worms ting iscenesat det rum, man kan se på stikket – det rum, Ole Worm har gået rundt i.

Dur ikke, væk!

Hanne Strager peger på en anden genstand i One Room. Helt ovre bagved i venstre hjørne står en lille figur af en mand med et hjul.

“Den er da skøn,” siger hun, “men vi ved ikke, hvad det er – hvad laver han dér? Måske har Worm heller ikke vidst det, men han er ikke bleg for at vise de ting, han ikke ved noget om. Det er jo netop genstande, Worm vil skaffe viden om – og ikke, som på de fleste museer i dag, genstande, som vi udstiller som eksempler på viden, vi allerede har.”

Vi kigger rundt og lader os forundre af den ene sære ting efter den anden og af det pudsige i at udstille en udstoppet and ved siden af en klassisk bronzeskulptur. Umiddelbart står tingene hulter til bulter uden system, men det har der været for Ole Worm; det er bare en anden systematik end i dag. Worms klassificering følger de enkelte genstandes materiale, og derfor kan ting, der for os virker meget forskellige, godt høre sammen.

Worm har både naturalier, brugsgenstande og kunstværker side om side; stadig helt normalt i 1600-tallet, hvor der dog begynder at ske ændringer i videnskaberne. Fra begyndelsen af 1700-tallet begynder polyhistoren at blive afløst af specialisten, og i 1800-tallet bliver de forskellige videnskaber og samlinger skilt ad. Naturalier bliver fordelt på de respektive museer for zoologi, botanik og geologi, kunstværker kommer på kunstmuseum, og kulturhistoriske genstande kommer blandt andet til det, vi i dag kalder Nationalmuseet.

Side 24 / KULTURKIK

På tværs af videnskaberne Det, man dengang har anset for værdiløst, ville vi måske se ander­ ledes på i dag. Hanne Strager fortæller, at der faktisk er mange lighedstræk mellem Worms tilgang og vores: “Vi ser hos Ole Worm og hans samtid en glæde ved det smukke, sjældne og kuriøse,” siger hun. “Det minder lidt om i dag, hvor vi ser en form for revival af det kuriøse. Det tager fat i os på en særlig måde.” Hun ser også en lighed rent pædagogisk: “Worm brugte sin samling til undervisning, noget, der i høj grad også kendetegner museer i dag.”

Man arbejdede mere holistisk på Ole Worms tid, og det er ifølge Hanne Strager ved at komme tilbage igen. I vore dage måske ikke samlet i det enkelte menneske, men spredt ud på flere folk i tvær­ faglige samarbejder: “For at forstå mere er det simpelthen nødvendigt at arbejde mere tværfagligt, og den bevægelse har været i gang i de seneste 20-30 år,” fortæller Hanne Strager.

Statens Naturhistoriske Museum, der er planlagt til at åbne i 2017, er et godt eksempel. Her flytter Geologisk, Zoologisk og Botanisk Museum sammen: “Vi har planer om berøringsflader til kunst og andre videnskaber på det nye museum,” siger Hanne Strager begejstret. Hun glæder sig også til ikke kun at formidle viden. “Det skal vi som museum selvfølgelig også, men vi skal – ligesom Ole Worm – også turde vise det, vi er i tvivl om, det, vi ikke ved – det er måske dét, folk synes er mest interessant.”

I det nye museum er der endda planlagt et nyt Kunstkammer, en udstilling, der skal rumme museernes skatte – de genstande og de fortællinger, der har været med til at starte det hele, herunder Museum Wormianum: “Vi vil vise, hvordan naturvidenskaberne i Danmark blev født – hvor­ dan man igennem tiden på forskellige måder har søgt efter viden, sand­ hed og forståelse,” fortæller Hanne Strager og runder af for besøget: “Museum Wormianum er vores museums historie – vores rødder.”

“De særeste ting” Udstillingen “De særeste ting” på Geologisk Museum byder på originale genstande fra både Museum Wormianum og Det Konge­ lige Kunstkammer. Den fortæller en række af de kuriøse historier, teorier og tolkninger, man i datiden knyttede til genstandene.

Flora islamica plantemotiver i islamisk kunst

sÆrudsTiLLing

22.03.13 27.10.13

Kronprinsessegade 30 • 1316 Kbh K • 33 73 49 49 • www.davidmus.dK

Interview

Tekst: Lars Erik Frank. Foto: Anne Mie Dreves

Kvinden med klangen Hendes værker hænger på museer verden over, og anmelderne kalder hende for et stort talent med “star quality”. Succes tænker Kirstine Roepstorff dog ikke så meget over. Gør man det, får man bare angst. I stedet er hun optaget af at turde fejle sig frem i processen mod de færdige værker, der starter med, at hun fanger en klang af et rum. KULTURKIK har besøgt den danske billedkunstner på hendes studie i Berlin, hvor der er travlt for tiden.

Ventetiden på skadestuen på Kolding Sygehus varierer. I den kom­ mende tid kan man dog være heldig at fordrive den med mere end krydsogtværser og brevkassesvar i et gammelt Ude og Hjemme.

Mange ville nok løfte blikket, hvis en kvinde var fordybet i en sam­ tale med væggen i venteværelset. Måske hvisker hun blidt, måske skælder hun den irriteret ud.

Hun siger selv, at det godt kan virke “tosset og psykoagtigt”. Men kvinden ved væggen står ikke i kø til en læge, hun arbejder her faktisk. Hun er billedkunstner og i gang med at finde ud af, hvilken tone væggen og venteværelset har. Er her vibrationer, mislyde, harmoni? Hvordan er stedets egensindighed, stemning og indre lov?

Kunstneren forsøger at fange skadestuens klang. Klangen skal hun bruge, når hun skal videre med den udsmykningsopgave, som Kol­ ding Sygehus har stillet hende. Præcist hvad man fremover kan se og opleve i venteværelset, har hun ingen anelse om nu. Det kommer.

Kvinden med klangen hedder Kirstine Roepstorff. Hun er 40 år og bor i Berlin sammen med sin kæreste og deres tre børn i alderen fra et til fire år. Hun er uddannet fra kunstakademiet i København i 2001 og arbejder oftest med collager i forskellige former. Tematisk stiller hun blandt andet spørgsmålstegn ved den måde, økono­ miske og politiske magtstrukturer virker og påvirker vores fælles bevidsthed. Hun arbejder aktivt med de mellemrum, der opstår, når vi interagerer i verden omkring os. Hun markerer sig på såvel den danske som den internationale kunstscene: Kirstine Roepstorffs værker hænger på museer verden over – MoMA i New York, The

Side 26 / KULTURKIK

Saatchi Gallery i London og Statens Museum for Kunst i København er bare nogle af dem, der har en Roepstorff eller flere i samlingen.

Et systematisk virvar Når først Kirstine Roepstorff har fat i et rums klang, tager hun den med sig til berlinerbydelen Kreuzberg. Her ligger Studio Kirstine Roepstorff i et gammelt industrikompleks i rødsten med udsigt over floden Spree.

Det besøger KULTURKIK over nogle dage i en travl periode. Sædvanlig­ vis har Kirstine to assistenter, men lige nu er hun ekstraordinært oppe på fem – inklusive hendes “butterflies”, som hun kalder de kunst- og designstuderende fra skoler i hele verden, der selv henvender sig om et praktikophold hos hende. Forude venter en stor soloudstilling på Kunstpalais Erlangen i Bayern og flere gruppeshows, herunder et i Californien, to i Canada og et på Rønnesbækholm i Næstved.

Studiet ligner et stort værksted – et sted mellem et snedkeri og en systue. Den samlede inventarliste må være svimlende: sakse, stiksave og limpistoler. Skruer, søm og pailetter. På flere borde er der bunker af fotokopierede billeder. Nogle af væggene er dækket med collager i diverse skalaer. De allerstørste er blevet lagt ud på gulvene, hvor der også er placeret sindrige trækonstruktioner.

Umiddelbart kunne det ligne et virvar, men systematikken er slå­ ende: De mange hundreder stofstykker i lagerreolerne er arrange­ ret efter farvenuancer. Garn og tråd er sorteret i papirposer efter materiale – bomuld, nylon, uld. Oven over det hele hænger en hel del messingskulpturer ned fra lofterne som uroer.

Damefrisør og “dum i arbejde” Studio Kirstine Roepstorff kunne måske godt have været en pulse­ rende frisørsalon. I hvert fald hvis Kirstine havde fulgt det råd, hun fik i 9. klasse, da hun blev erklæret ikke-egnet til gymnasiet:

“Når jeg en gang imellem underviser på et kunst­akademi, så er det det vigtigste, jeg fortæller de studerende: Brug jeres tid her til at lave så mange fejl som muligt.”

“En af mine lærere foreslog, jeg skulle blive damefrisør, fordi han mente, jeg var god med mine hænder,” fortæller hun, da KULTUR­ KIK i en af vores samtaler spørger ind til hendes baggrund. Kirstine har dæmpet forventningerne. Hun husker nemlig ikke så meget fra sin opvækst: “Ikke fordi den er fortrængt eller noget dramatisk, jeg har bare ikke så mange knivskarpe erindringer. I det hele taget glemmer jeg ret hurtigt konkrete episoder. Jeg har mere nogle stemninger med mig. Mine brødre driller mig, for de kan næsten bilde mig hvad som helst ind om vores opvækst.”

Men Kirstine er i hvert fald klar over, at undervisningen i folkeskolen ikke rigtig fangede hende. Det gjorde derimod livet på den nedslidte landejendom Damgaard, syd for Fredericia. Her flyttede hun til fra Virum med sine forældre og en ældre bror i 1974, da hun var to år gammel. Hendes lillebror kom til nogle år senere. Faren er professor i biokemi og moren sociolog, og de ønskede ikke kun at give deres børn en barndom med skov, strand og udsigt over Lillebælt: “De ville også ud i en anden virkelighed end deres akademiske vir­ kelighed i København. Her ville de prøve at implementere nogle af de politiske og sociale ideer og strømninger, som de var optagede af der i 1970’erne,” som Kirstine også beskriver deres ryk fra storbyen

Team Roepstorff: Kordula Fritze-Srbic, Paul Smith, Gil Russ, Benjamin de Burca, Guillaume Auriaud og Kirstine Roepstorff.

Side 28 / KULTURKIK

mod provinsen. Et ryk, som familien tog sammen med to hold ven­ ner med børn, der flyttede med ind i to andre huse på Damgaard.

På spørgsmålet om, hvordan det så gik, svarer hun: “Jeg plejer at sige, at jeg på mange måder er et produkt af 1970’erideologiernes storhed og fald. Noget lykkedes, meget kunne ikke lade sig gøre.”

Det var særligt det udendørs liv på Damgaard, der optog Kirstine.

Især det med hendes dyr. Så længe hun selv ville passe dem, måtte hun prøve kræfter med næsten hvad som helst. Om det var æsler, heste, undulater, skildpadder, slanger, hunde, katte, kaniner, græs­ hopper eller lam: “Jeg har en fornemmelse af, at min barndom gik med at passe de dyr, og at jeg udviklede et nonverbalt sprog med dem. Jeg boede i perioder i stalden hos min hest,” siger hun og griner: “Det var i 1970’erne, så der var ikke så meget børneovervågning. Det var nok ikke gået i dag.”

Kirstine blev dog hverken dyrepasser eller frisør. Det blev dog til en 10.-klasses-eksamen, der lige netop gjorde hende til gymnasiemate­ riale. Tre år senere kunne hun – også lige netop – kalde sig selv for matematisk student uden at overveje, hvad hun kunne bruge den titel til. Hun ville hellere på en interrail-tur, men havde ingen penge til at rejse Europa rundt i tog. I stedet tilbød hendes mor hende et kursus på Holbæk Kunsthøjskole. Det tændte Kirstine så meget, at hun forlængede sit ophold: “Det føltes lidt som et tilfælde, at jeg kom til Holbæk. Men det føltes rigtigt. Jeg kan ikke komme det nærmere end, at klangen af at være på kunsthøjskolen var rigtig.”

I 1993 søgte hun så ind på kunstakademiet i København. Den som­ mer optrådte navnet “Kirstine Roepstorff ” dog ikke på listen over nye studerende. Men ved opslagstavlen fik hun et godt tip af en af det års heldige ansøgere: Hun skulle tage og blive ansat i et beskæf­ tigelsesprojekt på akademiet og forberede sig ad den vej: “Så jeg startede som “dum i arbejde”, som det blev kaldt dengang, på et af skolens værksteder. Der var ikke så meget at lave, så jeg kunne smutte frem og tilbage og følge undervisningen på grundud­ dannelsen på etagen ovenover.” Året efter blev Kirstine Roepstorff så officielt optaget på Det Konge­ lige Akademi for de Skønne Kunstner på Kongens Nytorv.

Masser af succes Kunstnernavnet Kirstine Roepstorff klinger af succes. Hun er i den kreds af kunstnere, der med udgangspunkt på et af de danske akademier har markeret sig på den internationale kunstscene de seneste 10-15 år. Hun er en af de få kunstnere, der har eget galleri – faktisk har hun to – som omsætter hendes værker, når samlere og museer køber ind. Oveni kalder anmelderne Kirstine Roepstorff for et “stort talent med star quality”.

Museer med en Roepstorff Kirstine Roepstorffs værker er en del af samlingerne på museer verden over – fra MoMA i New York over The Saatchi Gallery i London til Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo. I Danmark er hun blandt andet repræsenteret i samlingerne på Statens Museum for Kunst, Esbjerg Kunstmuseum og Sorø Kunstmuseum.

“Skabelse kan måske beskrives som et åndedræt: Man fylder lungerne med ideer, stemninger og energier, som så bliver trykket ud.”

Succesen interesserer tydeligvis ikke Kirstine selv. Da KULTURKIK forhører sig om, hvad hun tænker om, at et af hendes værker blev en del af den faste samling på et stort kunsthistorisk museum alle­ rede for ti år siden, svarer hun overrasket med et modspørgsmål: “Hænger det fremme der endnu? Det anede jeg ikke, jeg har næsten glemt det værk.”

Kirstine synes, det kan være interessant og sjovt at høre nogen fortælle om de rum, som hendes kunst kan åbne for dem. Men hvordan andre modtager hendes værker, er ikke hendes motiva­ tion. Derfor læser hun anmeldelser på “en doven måde”, og mest fordi hun synes, hun bør: “Det er som en abstrakt talrække, uanset om det er godt eller dår­ ligt, hvad der står. Jeg kan ikke mærke det. Det er ikke, fordi jeg er utaknemmelig over at blive anerkendt, heller ikke når jeg sælger et værk. Slet ikke. Men for mig betyder det først og fremmest, at vi får penge til at arbejde videre på studiet. Det er jeg taknemmelig for.”

Succesen er altså ikke resultat af en stram karriereplan. Tværtimod.

På kunstakademiet spekulerede hun ikke på, om hun nu også ville kunne klare sig på længere sigt. Og selv nu hvor hun har etableret sig med familie, lejlighed og et stort studie i Berlin, er hendes tids­ horisont forholdsvis kort.

“Jeg tror, at mit største talent er, at jeg for det meste er til stede her og nu. Jeg har altid haft tillid til min egen proces. Jeg har aldrig tænkt på, om jeg nu ville mislykkes som kunstner, om jeg ville blive stor og berømt, eller hvad der er god eller dårlig kunst. Det optager mig ikke – det er tanker, konstruktioner og scenarier, der skaber skyer i sindet. Den slags angst støder jeg af og til på hos kolleger.

Det passer mig fx så fint at have fået børn. Børn er så meget her og nu. Nogle får angst over, at de skal balancere mellem dem og karri­ eren, det er ikke min konflikt lige nu. Jeg har så vidt muligt indrettet min arbejdsdag, så den passer til at have små børn og familieliv.

Lige nu betyder det ikke noget, om jeg kan rejse Jorden rundt.”

Side 30 / KULTURKIK

En let og lykkelig generation Hvor Kirstine ikke bruger betegnelsen succesfuld om sig selv, kalder hun sig flere gange i vores samtaler for heldig. Heldig, fordi

Roepstorff i efteråret Kirstine Roepstorffs værker kan til den 17. november opleves på soloudstillingen “Walking Besides Time” på Kunstpalais Erlangen i den bayerske by Erlangen. Hun udstiller også på en række gruppeudstillinger verden over, herunder “Et rum med udsigt” til den 6. oktober på Rønnebæksholm ved Næstved. Se mere på www.kunstpalais.de og www.roennebaeksholm.dk

hun allerede som akademielev blev inviteret med på udstillinger og altid har haft noget at lave siden. Heldig, fordi hun som uprøvet kunstner oplevede, at der var folk, der troede på hende og ville støtte hende, blandt andet ved at investere i hendes værker og ved at tildele hende legater. Og heldig, fordi hun begyndte på kunst­ akademiet i en interessant opbrudsperiode midt i 1990’erne, kort efter dansk kunst begyndte at blive internationaliseret. Det har givet hende en ballast med: “Jeg nød at gå på akademiet. Jeg elskede det. Vi var virkelig en heldig generation,” siger hun og nævner nogle af sine tidligere med­ studerende som Tal R, John Kørner og Kaspar Bonnén, der også er markante kunstnere i dag. “Årgangene før os var dem, der havde åbnet dørene ud til verden og vist, at det var muligt at lave noget andet end bare at udstille på københavnergallerierne. Vi mærkede verdens vingesus, men kunne også se mavesårene. De havde ingen redskaber til at sige fra og blev stressede af det nye tempo og de til­ hørende ambitioner. De troede på rushet. Jeg kan tydeligt huske, at jeg kiggede på dem og tænkte, at det så sjovt ud, men at det skulle gøres på en anden måde. Det var lærerigt for mig.”

Kirstine og de andre studerende kastede sig uimponerede ud i at lave deres egne undervisningsforløb, udstillinger og kunstnersamar­ bejder som “Aircondition”, “Kørners Kontor” og “Kvinder på Værts­ hus”, der prægede den københavnske kunstscene sidst i 1990’erne: “Jeg føler os også som den lykkelige kunstgeneration. Vi havde hinanden, vi lyttede til hinanden og drillede hinanden. Som jeg ser det, skabte det en lethed, også da vi senere skulle bevæge os ud i verden. Dem før os var icebreakerne. Vi kunne derimod nå at hoppe i våddragterne, inden vi skulle ud at svømme. Det gør, at man kan holde sig varm. Det var heldigt.”

Fejl eller oppustet ego Er der en klang på Studio Kirstine Roepstorff, kan den betegnes som behagelig, men med fremdrift. Under KULTURKIKs besøg har assistenten Benji over et par dage siddet og trukket hvide bomulds­ tråde fra det ene søm til det andet på hver side af en skrøbelig sort træramme. Hans koncentration og sirlighed har været imponeren­ de. Det samme med Kirstines tålmodighed. Foran Benji lå allerede tre-fire rammer, som ikke kunne bruges, fordi trådene virkede lidt for slappe. Kirstine reagerede med et: “Bare bliv ved med at prøve dig frem, så kommer det.” Umiddelbart ikke en kunstner med flere vigtige deadlines lige om hjørnet.

Men det er netop processen med al dens uvished, famlen, under­ søgelser og fejl, som i modsætning til succes er Kirstines drivkraft.

Langt mere end de færdige værker og udstillingerne. Faktisk elsker hun arbejdsprocessen: “Når jeg en gang imellem underviser på et kunstakademi, så er det det vigtigste, jeg fortæller de studerende: ’Brug jeres tid her til at lave så mange fejl som muligt. Hver gang I kan se en mulighed for

“Jeg har aldrig tænkt på, om jeg nu ville mislykkes som kunstner, om jeg ville blive stor og berømt, eller hvad der er god eller dårlig kunst.” ind, både i tankerne og på værkstedet. Og så pludselig popper det hele ud som en form, og værket er så ved at være der. Jeg har altid troet på, at inspirationen nok skal komme i processen. Har man ikke den tro, får man angst og blokerer sin egen energi for at komme frem til ideerne.”

Kort om Kirstine Kirstine Roepstorff er født i Virum i 1972. Bor og arbejder i Berlin. Uddannet ved kunstakademiet i København og Mason School of Fine Art i New York, 1994-2001. Arbejder med collager og skulpturer i materialer som stof, fotokopier, folie, messing, træ og papir. Er repræsenteret af gallerierne Peres Projects i Berlin og Patricia Low Contemporary i Gstad og St. Moritz i Schweiz. Se mere på www.kirstineroepstorff.net

en fejl, så løb hen og omfavn og kys den.’ Man lærer ikke noget af at være en succes, ud over hvordan det er at have et oppustet ego. Skal vi videre, skal vi lave fejltagelser, for vi lærer af de processer, hvor vi mister kontrollen,” fortæller Kirstine, der betragter uvisheden som en del af sin faglighed: “For mig er den bedste forberedelse til at gå på arbejde at vaske spejlet foran mig hver dag. At rengøre mit synsfelt. Jeg forsøger ikke at komme med forventninger om, hvordan dagen skal forløbe. Derfor er det også vigtigt, at mine assistenter ikke er bange for uvisheden.”

Kirstine møder også uforberedt, men klar, op, når hun på sin vej mod et kunstværk begynder med at tage ud og besøge de rum, et værk skal optræde i, hvis hun har mulighed for det. Som på Kolding Sygehus kigger hun først på stedet og taler med de mennesker, hun skal arbejde sammen med. Det er her, hun fornemmer den klang, de stemninger og tematikker, hun gerne vil arbejde videre med. Nogle gange er den der med det samme, andre gange tager det lang tid: “Skabelse kan måske beskrives som et åndedræt: Man fylder lungerne med ideer, stemninger og energier, som så bliver trykket ud. Så duk­ ker der en tanke op, så en grundstemning og endelig manifesterer en forståelse sig. Det prøver jeg så at materialisere sammen med assisten­ terne. Det kan sagtens kræve en masse forsøg, hvor der skal være plads til intuition. Men her kommer disciplin, hårdt arbejde og struktur også Side 32 / KULTURKIK

Collager med spænding Kirstine arbejder med collager. Med deres forholdsvis billige mate­ rialer giver de plads til at fejle og rette i processen eller starte helt forfra. En fotokopi eller et stykke stof koster ingenting i forhold til eksempelvis en stor metalskulptur. Hun arbejder med collagens traditionelle form og sætter forskellige fragmenter som avisudklip, billeder, stof og pailletter sammen på en flade, men hun forsøger også nogle gange at gøre dem flerdimensionelle. Collagerne åbner også op for de tematikker, der optager hende: “Den korte version er, at en collage er historien om mellemrum. Den afspejler, at hele vores menneskelige liv er sat sammen af poler: frihed – sikkerhed, fællesskab – individualitet, arbejdsliv – fritidsliv, for nu at tage nogle af de mest almindelige. De er alle paradokser, men sådan er livet, og det er i spændingen mellem alle de poler, der opstår energi og historier. I mit tilfælde tager jeg ofte allerede eksisterende billeder og sætter sammen, og når man gør det, opstår der historier.”

Et godt eksempel på Kirstines teknik er værket “Desolation of the Beast”, der hænger på Statens Museum for Kunst i København. Her har Kirstine syet en masse bannere og flag med motiver som Che Guevara, Iron Maiden og Christiania-flaget sammen. Værket kunne måske fortælle historien om, hvordan tidligere såkaldt progres­ sive politiske utopier er blevet til selviscenesættelse og en del af en international ikonindustri: “Det er måske ikke den samme historie, der opstår i dit hoved, som der har været i mit, og det er også irrelevant,” siger Kirstine til KULTURKIKs forslag. “Alle ser verden med deres egne oplevelser og referencer. Jeg vil aldrig kunne styre, hvordan nogen tænker alligevel – det er jeg slet ikke interesseret i. Jeg har mine historier, og jeg tror på, at de er gode nok til, at der bliver trykket noget igennem til dig.”

Når Kirstine nu i efteråret har soloudstilling i Erlangen, skaber hun flerdimensionelle collage-installationer over to etager – blandt andet med gamle kinesiske sten fra Taihu-søen, hendes collager og de nodelignende uro-skulpturer, der hænger på studiet. Tematisk kom­ mer udstillingen til at handle om tid og klang: “Fortiden som ikkeeksisterende, da den er forbi, og fremtiden, der heller ikke eksisterer, da den jo ikke er ankommet endnu. Derfor er nutiden den eneste tid, der reelt eksisterer. Den vil jeg forsøge at vise som et nu, der er evigt som et fastfrosset stykke tid. Det bliver som en klang, der bliver holdt fast og splintret i tusind stykker – her i form af tusinder af messing­ stykker og former, der hænger ned fra lofterne. Vægge, sten, tanker, mennesker – alting har sin klang. Man kan ikke præcist sætte en finger på, hvad eller hvordan de klange er, men alligevel er det dem, jeg prøver at visualisere. Men det gør dem bare mere udfordrende og inspirerende at arbejde med,” siger Kirstine.

Skadestuen på Kolding Sygehus bliver nok ikke det sidste sted, man kan opleve en kvinde stå og hviske og vrisse ad en væg.

Café Exhibitions butik library bibliotEk shop udstillingEr Café www.designmuseum.dk Bredgade 68 – 1260 København K DMD_kulturklik_busbagside_annonce.indd 1

7/31/13 9:04 AM

6. dec. 2013 Konservatoriets Koncertsal

MUSIK FRA DE VARME LANDE Dirigent / Giancarlo Guerrero Solist / Pablo Sáinz Villegas, guitar 17. okt. 2013 Konservatoriets Koncertsal (tidl. Radiohuset)

60 MINUTES OF CODY Dirigent / Morten Friis Solister / CODY Support / Monkey Cup Dress Lounge / Carsten Holm (P6) I orkestrets 60 minutes koncerter mødes den rytmiske og den klassiske verden.

Indie-folk bandet Cody udvides med Copenhagen Phils 70 musikere! Før koncerten er der kunst i foyeren – efter koncerten spiller en DJ i loungen.

Læs mere på / www.copenhagenphil.dk

Med en dirigent fra Costa Rica og en glødende spansk guitarsolist er vi klar til en ægte latinooplevelse.

25. okt. 2013 Konservatoriets Koncertsal

DIRIGENTSPIREN FRA FINLAND Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Solist / Ilya Gringolts, violin Adams / Fra Shaker Loops Adams / Violinkoncert Dvorák / Symfoni nr. 9 27-årige Santtu-Matias Rouvali spås en stor fremtid – og er allerede tilknyttet Los Angeles Phil. Rouvali dirigerer bl.a. det unge stortalent Ilya Gringolts, som er blevet kaldt ”en af de mest inspirerende violinister i dag.”

Boligreportage

Tekst: Lars Erik Frank. Foto: Anne Mie Dreves

Hjemme i historien ”Nu skal vi altså også have lænestolen fra tante Linda sat i stand!”

Nogle gange kommer man hjem fra en udstilling med mere end bare viden og perspektiv. Nogle museer inspirerer til en ny indretning og ombygning derhjemme. Måske fordi de se selv engang var private hjem. KULTURKIK har besøgt tre fantastiske steder, som boligstylister og vintage-aficionadoer sikkert godt gad få deres kriblende og kreative fingre i.

Knud Rasmussens Hus ligger midt i et storslået landskab i Hundested. Fra den store naturgrund er der overalt frit udsyn over Kattegat – i godt vejr helt til Hesselø.

Side 34 / KULTURKIK

Knud Rasmussens Hus

Den store, buttede jernovn på første sal er fremstillet i Ohio, USA.

En ung Knud Rasmussen i dandy­-outfit. Han var populær i det københavnske cafeliv og en stor kvindebedårer.

Det vilde hus på skrænten Alene udsigten er den vildeste. Også helt bogstaveligt. Polarforske­ ren Knud Rasmussens Hus ligger nemlig helt alene omgivet af vind­ skæve fyrretræer på en naturgrund, allerøverst oppe på en skrænt i udkanten af Hundested. Her slutter den nordsjællandske kyst mod vest – og der er et frit og fantastisk udsyn ud over Kattegat. På de gode dage helt til Hesselø.

Fra den lille repos på trappen, der fører til førstesalen, står husets telefon.

Huset i Hundested er tegnet af den fremtrædende arkitekt Helge Bojsen-Møller. Byggestilen er inspireret af den engelske ”cottagestyle” med svungne kviste, karnap og et markant, valmet stråtag.

Da det står færdigt i 1917, skal det egentlig være Knud Rasmussen (1879-1933) og familiens sommerresidens: i stedet bliver det til Knuds arbejdsbolig, hvor han skriver, planlægger og hviler ud mellem sine mange arktiske ekspeditioner. Huset på skrænten er også scene for selskabelighed med gode kolleger og venner. Det går fx ikke stille af sig, når forfatterne Tom Kristensen og Johannes V. Jensen eller kunstneren Harald Moltke kommer på besøg fra Køben­ havn, hvor Knud er en populær figur i cafelivet.

I 1939 blev Knud Rasmussens Hus lavet til mindestue og museum.

I 2011 brændte dele af huset ned, men i år er det åbnet op for publikum igen – og står så godt, som dengang Knud selv boede der: hyggeligt, hipt og med den vildeste herlighedsværdi. Besøg det selv, og læs mere på www.indmus.dk

Finn Juhl slapper af i sin egen Høvdingestol fra 1949. Foran ham sidder hunden Bonnie.

Der er masser af moderne kunst på Kratvænget.

Her Vilhelm Lundstrøms ”Opstilling” på væggen og en Alev Siesbye-skål.

Finns egen stil Selvom han er uddannet arkitekt, tegner Finn Juhl (1912–1989) kun få huse. Hans private bolig i Ordrup er et af dem og fungerer som en scene, hvor han løbende afprøver sine ideer om design og indretning.

Huset på Kratvænget står klar til indflytning i 1942 og viser tydeligt, at Finn som arkitekt er optaget af at skabe kunstnerisk samklang. Husets arkitektur og indretning spiller sammen med det tætte skovkrat og den åbne have lige uden for vinduerne. Finn beskriver selv hvordan i en artikel i fagbladet Arkitektens Månedshefte i 1944: ”Den lette lyse Karakter af Havens Vækster og Husets Farver, Materialer og Konstruk­ tioner er søgt videreført i det indre Farvevalg og Møbler.”

Som arkitekt er Finn Juhl ikke kun interesseret i de store linjer, men forsøger at skabe sammenhæng ned i mindste detalje. Derfor designer han ikke alene huset og de møbler, som har gjort ham verdens­ berømt, men skaber også selv tekstiler, bestik og service. Alt sammen er det med til at skabe helhed i rummene.

I 2008 åbnede naboerne på Ordrupgaard Finn Juhls Hus som selv­ stændigt museum. Her kan man opleve det enestående eksempel på den danske modernisme inden for arkitektur og design. Tag selv til Kratvænget for at måbe over indretningen, og læs mere på www.ordrupgaard.dk Side 36 / KULTURKIK

Finn Juhls Hus

Soveværelset med skuffemøbel i kirsebærtræ og seng med farvede fyldninger. Begge møbler er fra 1961.

Huset på Kratvænget stod færdigt i 1942 og er stadig et enestående eksempel på modernistisk design og arkitektur.

.

Bakkehusmuseet

Fra mellemstuen er der frit udsyn til havestuen og Rahbeks arbejdsværelse igennem fløjdørene.

Ligesom på Kamma og Knuds tid holder Bakkehusmuseet i dag kanariefugle.

Bakkehusmuseets logo med silhuetter af ægteparret Rahbek.

1.

Bakkehusmuseet set fra gårdsiden med det store kastanjetræ i midten.

Kendisser til kandis Te med kandis, syltetøj og julekage. Ost, frugt og duepostej med en cognac til. Om det er eftermiddagste eller aftensmad – i Bakkehuset mangler der ingenting. Det nyder B.S. Ingemann og Adam Oehlen­ schläger og andre af den københavnske guldalders kendis-forfattere godt af, når de først i 1800-tallet bliver inviteret ind i ægteparret Knud og Kamma Rahbeks åbne hjem i landlige omgivelser på Valby Bakke.

Kamma Rahbek var meget interesseret i havekunst og botanik, og derfor kan man i dag se forskellige sorter potteplanter og smukke blomster i Bakkehuset.

Side 38 / KULTURKIK

Knud Lyne Rahbek (1760–1830) er forfatter, professor i æstetik og tidsskriftsredaktør. Han har boet til leje i nogle år i Bakkehuset, da han og Kamma (1775–1829) som nygifte i 1798 flytter sammen i hans førstesals-lejlighed. Et par år senere lejer parret en større lejlighed i stueetagen og indretter den i tidens hotte empire-stil. Den er den perfekte ramme, når Rahbekkerne gæstfrit slår dørene op for Køben­ havns intellektuelle cirkler. I stuerne udvikler der sig litterære seancer, hvor der fx leges med klassiske tekster. Og første gang en purung H.C. Andersen læser sine tekster højt, er det for Kamma i Bakkehusets hjørnestue.

Bakkehusmuseet bugner i dag af smukke genstande fra det oprinde­ lige hjem og ting, der har tilhørt Rahbekkernes vennekreds. Huset ligger stadig som en oase på bakken op mod Valby – på Rahbeks Allé selvfølgelig. Oplev selv de rolige, smukke stuer, og læs mere på www.bakkehusmuseet.dk

Picabia Schnabel Willumsen 8 .9 - 3 0 .12 2 013 Alle søndage: Gratis omvisninger · Gratis bus fra stationen

www.jfwillumsensmuseum.dk CafeDolly_kulturkik210x148.indd 1

30/07/13 15.06

SÆRUDSTILLING PÅ KROPPEDAL MUSEUM 25. maj - 29. december 2013

Kom og oplev, hvad borgere fra Vestegnen har samlet på hele deres liv.

Bliv klogere på samlernes passion, sjove samlerhistorier og den evige jagt efter nye fund til samlingen.

Åbe

nt t irs 12-1 dag-s ønd 6 ALT ag ID F RI E NTR É kl.

WWW.KROPPEDAL.DK

– tip og tanker om udstillinger

Cecilie Lassen. 32 år.

Pensioneret balletdanser, nu blogger og smagsdommer på DR K. Har en kærlighedsaffære med Glyptoteket og ser Det Kongelige Teater som et storslået og sørgmodigt museum.

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Anne Mie Dreves

MIT MUSEUM

– Ny Carlsberg Glyptotek var en kærlighedsaffære, som startede, da jeg var helt lille. Jeg gik i en meget speciel børnehave på Østerbro; en stor patriciervilla med mannatræ i haven, og hver fredag var der udflugt til et kulturelt sted, gerne museer. Så jeg er blevet slæbt på Glyptoteket, så længe jeg kan mindes, indtil jeg var ni år gammel og fik for travlt på balletskolen. Jeg har siden hen tænkt over, at jeg er endt i et meget fysisk erhverv, som handler om kropslig æstetik, og som beskæftiger sig med romantikken og guldalderen. Det er jo i virkeligheden nogle gange Glyptotekets statuer, som får liv på Det Kongelige Teater, fx “De ni muser”, gudinderne for kunst og viden­ skab fra den græske mytologi. Så noget af det, Glyptoteket repræsen­ terer, har jeg også været med til at repræsentere, bare på en scene.

Og så er der simpelthen så smukt på Glyptoteket. Hvert lokale har sine stemninger, sin æra. Det er en fantastisk oase. Og så kan man ikke engang høre, at man befinder sig midt i byen.

– Jeg har været 38.000 timer på Det Kongelige Teater, har jeg regnet ud, og i mine øjne er det sted faktisk en slags museum. Der udstilles jo værker kreeret i 1700-tallet og helt frem til i dag, så det er både et “museum of contemporary art”, men hylder også romantikken. Det er et af de få steder, som kan formå at smække fire forskellige udstil­ linger op på en uge – på scenen. Hvis man skal ind og se en forestil­ ling, synes jeg, man skal komme i god tid og opleve huset, bevæge sig rundt på de forskellige etager og fornemme scenerummet, gulvene med det vildeste sildebensparket, de grønne velourgardiner på gang­ ene, de gamle malerier, publikumsfoyeren med de smukke, smukke statuer, hvor man kigger op, og åhh… det er bare … herlighedsværdi.

Man kan også tage en rundvisning, både som skoleklasse og privat.

Der er guidede ture, og man får lov at komme backstage og også få et kig ind i en træningssal, høre en operasanger synge eller se en ballerina danse.

– Som barn var der ikke noget bedre i frikvartererne end at gå på oplevelse på teatret som en lille rotte; at snige sig ud fra balletskolen, som er en del af huset, og kravle rundt i krybekældre, finde gamle kostumer og udstoppede dyr alle mulige ukurante steder. Det var meget fantasifuldt og nærmest Narnia’sk. Samtidig med at man kunne gå rundt om et hjørne, og så sad der 20 regnskabsdamer. Men på trods af dets storslåethed er der også en eller anden sørgmodig­ hed over stedet, fordi vi fortæller de der store kærlighedshistorier, som får teatret til at emme af tragedie. Og også af de menneskelige tragedier – de hedengangne kunstnere, som ikke er der mere, men som jo er der. Der er så mange spøgelser!

Side 40 / KULTURKIK

“Og så er der simpelthen så smukt på Glyptoteket. Hvert lokale har sine stemninger, sin æra. Det er en fantastisk oase. Og så kan man ikke engang høre, at man befinder sig midt i byen.”

Fra festishfest til finkultur – Mit absolutte yndlingsmuseum ligger i en kæmpe bunker i midten af Berlin. Jeg var der første gang, da vi skulle lave tv-programmet “Smagsdommerne” til DR2 (sendes nu på DR K, red.). Vi skulle an­ melde stedet, og jeg havde det sådan helt “wow!”. Bygningen er fra 2. verdenskrig og blev brugt til at huse jøder, inden de skulle sendes med tog til koncentrationslejrene. Den har også været lagerhal for frugter importeret fra Cuba, og i 1990’erne blev der holdt halvulovlige techno- og fetishfester. Jeg tror, det var rimelig hardcore, og man kan stadig se neonmaling og ting og sager, som er skruet ind i væggene til at spænde folk op på.

I 2003 blev “Reichsbunker”, som bygningen hedder på tysk, købt af Christian Boros, en rig reklamemand med en kæmpe privat kunst­ samling. Han byggede et glashus på toppen, hvor han selv bor med sin familie. Hvert fjerde år skifter udstillingen, og nu har jeg været der en del gange, og det er et magisk sted fyldt med både vulgær og vidunderlig kunst. På et af mine besøg var guiden en homosek­ suel fyr midt i fyrrerne med piercinger hele vejen op ad øret, som fortalte, hvordan han som ung midt i 1990’erne havde været til en ravefest i bunkeren. Og så var der en italiensk turist, en lidt ældre herre, i kamelfarvet frakke, som grinte lidt, hvorefter guiden sagde: “Were you there too?”, og turisten smilede og sagde: “Yes!” Det er da for vildt. At folk har ravet rundt der for 20 år siden, og nu går de og kigger på kunst.

Ny Carlsberg Glyptotek præsenterer i perioden 27. september – 17. november udstillingen “Med andre øjne” af fotografen Henrik Saxgren.

FRIDA KAHLO til 12. januar 2014

BOGUDSALG HOS DAC& BOOKS/SHOP

NORDENS STØRSTE UDVALG AF BØGER OM ARKITEKTUR OG DESIGN

1000 TITLER -50% Fra 1. oktober sætter vi ydeligere ned til -80% Gælder også ved køb på www.dac-bookshop.dk

Strandgade 27B

Side 421401 / KULTURKIK København

www.dac.dk

K

Hverdage Weekdays kl. 10—18

Onsdage Wednesdays kl. 10—21

Weekend Weekends kl. 10—17

Det sker

Udvalgte udstillinger og arrangementer fra efteråret 2013

Kig på kunst Der er masser af kunst at kigge på i efteråret. På Heerup Museum kan man fx opleve, hvad der sker, når man slipper ti markante samtidskunstnere løs i samlingen og blandt fagfolkene på museet i Rødovre.

Kasper Bonnén, Julie Nord og Frodo Mikkelsen er nogle af dem, der har fundet værker af Henry Heerup, som de synes, er særligt interessante, og selv skabt værker, der er inspireret af den danske maler og skulptør.

Udstillingen "Heerup i Midten" løber frem til den 26. januar 2014.

Find selv frem til masser af andre udstillinger og arrangementer på de følgende sider.

Udstillinger Nordisk smykkekunst Indtil 15. september / Designmuseum Danmark Udstillingen viser en samling af, hvad der rører sig på den nordiske smykkescene i 2013. I samarbejde med tre andre anerkendte nordiske kunst- og designmuseer har Designmuseum Danmark skabt en rejse­ udstilling, der fremviser en lang række smykkekunstneres værker, skabt til denne udstilling.

Entre: 75 kr. Under 18 år gratis.

Blomster og verdenssyn

Nye breve fra Afrika

Indtil 20. oktober / Statens Museum for Kunst Oplev en omfattende og overdådig parade af 200 års blomstermalerier.

Udstillingen byder på en sanselig vandring i blomsterverdenens mangfoldighed. Opdag, hvordan kunstnernes gengivelser af flora er påvirket af historien, og hvordan genren hele tiden er betinget af det herskende verdenssyn.

Entre: 110 kr. Under 18 år gratis.

Indtil 20. oktober / Karen Blixen Museet For 100 år siden rejste Karen Blixen ud på sit livs rejse til Afrika. På udstillingen vises et udvalg af Karen Blixens originale breve, men også nyligt fundne breve til forfatteren fra blandt andre Denys Finch Hatton og Bror Blixen. Brevene var det labora­ torium, hvor Blixen kunne øve sig og eksperimentere.

Entre: 60 kr.

Gratis

Islams planter

Open Sky

Indtil 27. oktober / Davids Samling Oplev den overvældende visuelle betydning, plantemotiver har haft for kunsten i islams verden: Planter og blomsterornamentik pryder alt fra manuskripter, døre og arkitektur til smykker, glas, keramik, tekstiler og våben. Især arabesken er nær­ mest blevet synonymt med islamisk kunst.

Entre: Gratis.

Indtil 22. september / Danmarks Tekniske Museum Oplev performancekunstner og pilot Simone Aaberg Kærns eventyrlige og farefulde mission om at flyve fra Danmark til Kabul i et 40 år gam­ melt Piper Colt-fly. I særudstillingen “OPEN SKY” skildres rejsen og kampen for at generobre himmel­ rummet gennem kunstnerens egne film og billeder.

Entre: 65 kr. Under 18 år.

Gratis

De har skudt ministeren!

Den originale Kierkegaard

Indtil 1. november / Rigsarkivet Politiske intriger og snigmord – kom og se pistolen, der blev brugt til at skyde den danske regeringsleder J.S.B. Estrup i 1885. Rigsarkivets særudstilling følger sporene fra for­ tidens politiske dramaer og sætter attentaternes danmarkshistorie under lup – fra 1800-tallets anar­ kister til nutidens terrorfrygt.

Entre: Gratis.

Indtil 28. september / Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek I Det Kongelige Biblioteks jubilæums­ udstilling kommer man tæt på det skabende øjeblik, hvor filosoffen ned­ fældede sine inspirerende tanker. Bag 14 høje døre gemmer sig 14 aspekter af Kierkegaards liv og forfatterskab iscenesat i kreative tableauer.

Entre: 40 kr. Under 16 år gratis.

For børn

Zaha Hadid – en ener Indtil 29. september / Dansk Arkitektur Center Den irakisk-britiske Zaha Hadid er den eneste kvinde i arkitekturens superliga. Hun har modtaget den prestigefulde Pritzker Architecture Prize, har tegnet flere kendte byg­ ningsværker rundt om i verden, ikke mindst tilbygningen til kunst­ museet Ordrupgaard, og hun former forestillingen om fremtidens globale arkitektur. Oplev Zaha Hadids ver­ den af højhuse, svævende skaller, udvalgte byggerier og designobjek­ ter på hendes første soloudstilling i Norden, der vises på Dansk Arkitek­ tur Center på Christianshavn.

Entre: 40 kr. Under 16 år gratis.

Indtagende strik Indtil 20. oktober / Nordatlantens Brygge Med udstillingen afsøger den færø­ ske tekstildesigner Randi Samsonsen strikkens muligheder og grænser for at indtage et rum, og der er langt til traditionelt beklædningsdesign, når hendes “kollektion”, inspireret af den færøske kultur og natur, spæn­ des på billedrammer eller opsættes som skulpturer i udstillingslokalet.

Entre: 40 kr.

KULTURKIK ANBEFALER Gratis

Fra bonderøv til hængerøv Indtil 20. oktober / Greve Museum “Klæder skaber folk,” siger man.

I denne udstilling spørger Greve Museum, hvordan det skal forstås.

Der trækkes linjer fra fortidens bondeklæder med tunge kjoler og knæbukser til nutidens hængerøve og korte bluser. De besøgende inviteres på en rejse gennem tidernes dresscodes, og udstillingen giver børn og voksne chancen for at se nye sider af sig selv i det store klædeskab.

Entre: Gratis.

Det maskuline herreværelse Indtil 3. november / Rudersdal Museer Kom på en rejse i maskulinitet fra 1700-tallets storkøbmænd over 1800-tallets ærværdige husfædre til nutidens drengerøve. Herreværelset er et mørkt og intimt rum, udstyret med behagelige rekvisitter, men det er også et udstillingslokale for vores forestillinger om alt, hvad man forbinder med maskulinitet.

Entre: 20 kr. Under 18 år gratis.

Gratis

ALTER/GANG Indtil 11. november / Domkirkens Museum En moderne kommentar i billeder og lyd til Søren Kierkegaards alter­ gang. Et værk ved Morten Sønder­ gaard og Per Bak Jensen.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER Gratis / For børn

Verdens længste vikingeskib Indtil 17. november / Nationalmuseet Nationalmuseet har slået dørene op for en international vikingeudstil­ ling, der er blevet til i et samarbejde med British Museum i London og Museum für Vor- und Frühgeschich­ te i Berlin. Udstillingen giver et nyt og mere nuanceret blik på historien om vikingerne ved at vise fund, der aldrig før er blevet udstillet, og skabe nye fortællinger om det nor­ diske folk. Se udstillingens absolutte hovedattraktion, det 37 meter lange vikingeskib – verdens længste – samt en række enestående vikingefund fra 12 europæiske lande.

Entre: Gratis.

Underjordisk glaskunst Indtil 30. november / Cisternerne I Cisternerne udstiller tre af Slovaki­ ets mest fremtrædende billedkunst­ nere. De arbejder med objekter og installationer i glas og forholdet mellem rum og lys, og museets underjordiske omgivelser sætter spørgsmålstegn ved netop meningen med lys i relation til rum.

Entre: 50 kr.

Zarer i pomp og pragt Indtil 1. december / Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Det Nationalhistoriske Museum in­ viterer indenfor i de russiske zarers verden med alt, hvad dertil hører af pomp og pragt, når museet slår dørene op for den internationale særudstilling “Danmark og zarernes Rusland”. Se blandt andet elegante gallakjoler fra store hofballer i Vin­ terpaladset i Rusland og pragtsølv fra Kreml.

Entre: 75 kr. Børn 20 kr.

Ferie, ferie, ferie!

Indtil 30. december / Arbejdermuseet For 100 år siden holdt mange danskere aldrig ferie, og først med den første ferielov fra 1938 blev det en ret at afholde betalt fri. Arbejder­ museets udstilling fortæller om ferielivets historie gennem de sidste 100 år og om arbejdernes kamp for mere frihed og mere fritid.

Entre: 65. Under 18 år gratis.

For børn

Hjerteblod

Kærlighedens genstande og gerninger Indtil 31. december / Københavns Museum Med udgangspunkt i Kierkegaards ting og tanker udfolder udstillingen kærlighedens væsen i det 21. århund­ redes København. Se blandt andet ringen, som Kierkegaard gav sit livs kærlighed Regine, og dødsmasken fra hans søster. Udstillingen rummer også nulevende københavneres kærlighedsgenstande.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

Man Rays lys og mørke Indtil 15. december / Gl. Holtegaard Som en af surrealisterne i 1920’ernes Paris flyttede Man Ray grænserne for, hvad et kunstværk kan være.

For første gang i 40 år kan et dansk publikum få indblik i hans fantasti­ ske univers, når Øregaard Museum og Gl. Holtegaard præsenterer to stort anlagte udstillinger med den indflydelsesrige kunstner. Man Ray bevægede sig fra avantgardekunst til decideret mode­fotografi og var også filmskaber, maler og koncept­ kunstner. En række af hans værker står i dag tilbage som monumenter over den moderne kunsts insisteren på det nye, det anderledes og den konstante forandring.

Entre: 60 kr. Under 18 år gratis.

Gratis

Det gode forstadsliv Indtil 19. december / Kroppedal Museum Det 20. århundredes moderne for­ stadsby er under fysisk forandring.

Hvilke historier gemmer sig i byen?

Udstillingen stiller skarpt på borge­ rens liv og mulighed for at deltage i udviklingen af Danmarks fremtidige hovedstad frem til 2017, hvor der skal udarbejdes en ny Fingerplan for hele hovedstadsområdet.

Entre: Gratis.

Bag hegnet – en udstilling om Flyvestation Værløse Indtil 20. december / Ballerup Museum Særudstilling på Pederstrupgaard.

Udstillingen fortæller om Flyvestati­ on Værløses historie. Flyvestationen blev oprindeligt grundlagt som en teltlejr for rekrutter i hæren. Først fra 1930’erne begyndte området at blive udbygget til flyvestation.

Entre: 30 kr.

Indtil 2. marts 2014 / Folkemuseet I Hillerød kælker byens børn på Jægerbakken, de unge hænger ud på Posen, og på Torvet bliver der handlet ind. Byens mange rum bæ­ rer hver især på deres helt særlige historie, og udstillingen viser nogle af de byrum, som mange af Hillerøds borgere gennem tiden har haft et tilhørsforhold til.

Entre: 20 kr. Under 18 år gratis.

Europas svigerfar Indtil 31. december / Det National­historiske Museum på Frederiksborg Slot Kong Christian 9. er kendt som Europas svigerfar. Udstillingen viser fotos af kongen, hans børn og deres familier og illustrerer, hvordan det danske kongehus i denne periode forgrenede sig ud i andre fyrstehuse.

Entre: 75 kr.

Gratis

Velfærdsdrømme i Greve Ny permanent udstilling fra 8. oktober / Greve Museum I løbet af det 20. århundrede valgte næsten 45.000 mennesker, at Greve skulle danne rammen om det gode hverdagsliv, og byen oplevede en af Danmarks største folkevandringer.

Denne betydelige tilflytning har æn­ dret Greve både fysisk og mentalt.

Udstillingen stiller skarpt på forsta­ dens udvikling i tre perioder.

Entre: Gratis.

Gratis / For børn

Danefæudstilling Indtil 31. december / Nationalmuseet Danefæudstillingen viser et udvalg af det danefæ, som Nationalmuseet modtager. Se alt fra sjældne mønter og ravsmykker til flotte guldringe og hjelme af træ. Fundene stammer fra forskellige steder i hele Danmark.

Entre: Gratis.

Biohacking: Gør-det-selv Indtil 31. december/ Medicinsk Museion Kom til et åbent og offentligt tilgæn­ geligt biohackinglaboratorium, se unikke, “hackede” instrumenter skabt af genbrugsmaterialer, og hør historier om biohacking. Følg også arbejdet i laboratoriet, og lær om dna-eksperimenter.

Entre: 50 kr. Børn 30 kr.

Kistrups teaterkabinet Indtil 31. december / Teatermuseet i Hofteatret Udstillingen er en hyldest til en af de største teaterkritikere, Danmark har haft: Jens Kistrup (1925-2003). Ud­ stillingen afspejler teaterkritikeren, essayisten og kulturpersonlighedens enestående og omfattende virke gen­ nem næsten seks årtier som forfatter og skribent med teateret i centrum.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

Indtil 5. januar 2014 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Kom og se noget af den fine kunst fra skoven, som Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum ejer – en finurlig samling af ting, der er vokset fast i træer, indridsede inskriptioner og figurer, som har siddet skjult i mange år. Særudstillingen tager udgangspunkt i to meget forskellige malerier af bøgeskov, som museet har fået i 2013.

Entre: 70 kr. Under 18 år gratis.

Fortællinger fra byens rum

Indtil 30. december / Vikingeskibsmuseet i Roskilde Tag med på en rejse gennem 50 års passioneret arbejde med museets fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord.

Gennem film, lyd, billeder og prøv selv-aktiviteter inviterer udstillingen til et møde med museets hjerteblod.

Udstillingen har også indbygget aktiviteter for børn (og voksne).

Entre: 115 kr. Under 17 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Sjov skovkunst

KULTURKIK ANBEFALER

København gennem 100 år Indtil 31. december / Københavns Museum Udstillingen “Under demokratiets vinger” fortæller historien om velfærdssamfundets sejrsmarch i hovedstaden og om, hvordan København på under 100 år har gen­ nemgået en gennemgribende social, politisk og økonomisk forandring.

Se genstande og billeder, helt tilbage fra da kvinderne endelig fik valgret i 1908 og frem til, at København gav den som kulturby i 1996, og følg den 50 meter lang billedfrise, der viser de mest markante begivenheder og byggerier i byens politiske liv, i kon­ gehuset og blandt folk på gaden.

Entre: 40 kr. Under 18 år gratis.

Fedme – hvad er problemet?

Permanent / Medicinsk Museion Forvent ikke opskriften på en flad mave, men en udforskning af, hvad problemet med fedme og overvægt egentlig er. Med udgangspunkt i operationen Gastric Bypass ser udstillingen på, hvordan fedme er forstået og behandlet før og nu, og viser noget af den banebrydende forskning, der måske kan være med til at løse fedmens gåder.

Entre: 50 kr. Børn 30 kr.

Fra multebær til Flora Danica Fra 20. marts 2013 / Statens Naturhis­ toriske Museum, Geologisk Museum Det begyndte med multebær.

Siden hen blev tusindvis af blomster, alger og svampe tegnet og trykt til en storslået bog om Danmarks vilde planter: Flora Danica. Udstil­ lingen fortæller historien om et af verdens mest ambitiøse værker om planternes rige. Oplev de originale kobbertryk side om side med ny­ fortolkninger af Flora Danica.

Entre: 40 kr. Børn (3-16 år) 25 kr.

Udstillinger

Nordsjællandske landskaber

Kierkegaard og den danske guldalder

8. september – 8. december / Nivaagaards Malerisamling Ole Kielberg var sart og lyrisk i sine skildringer af blide nordsjæl­ landske landskaber. Jeppe Vontillius var ekspressiv og pågående i sine figurstudier. Begge var centrale skikkelser i det 20. århundredes danske kunsthistorie, og udstillingen handler om de to kunstnervenners foretrukne motiver – landskaber og mennesker.

Entre: 70 kr. Under 18 gratis.

Indtil 11. november / Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Søren Kierkegaard ville være fyldt 200 år i år, og i den anledning stiller Det Nationalhistoriske Museum sine guldalderstuer til den verdens­ berømte filosofs rådighed. Udstil­ lingen fremtrækker det persongalleri og den by, der var med til at præge Kierkegaard og hans tænkning.

Oplev blandt andet portrætter af Kierkegaards forlovede, Regine Olsen.

Entre: Voksne 75 kr.

Børn (6-15 år) 20 kr.

Kaj Franck – Teema med variationer Indtil 29. december 2013 / Designmuseum Danmark Lille særudstilling om Kaj Franck (1911-1989), der formgav en lang række brugsgenstande, der forskøn­ nede efterkrigsårenes hjem ikke bare i Finland, men vidt omkring. Det var smukt, enkelt og funktionelt design som hurtigt blev hvermands eje.

Francks livsværk udfolder sig mellem unika og masseproduktion, mellem det kunstneriske og det industri­ elle – som et langt tema med talrige variationer. Centralt i produktionen står det tidløse service Teema.

Entre: Voksne 75 kr. / Børn under 18 år: Gratis.

For børn

Maskens mester

Følg dinosaursporet Fra 1. september / Experimentarium I efteråret kan man på Experimen­ tarium gå på opdagelse i et 800 kvadratmeter dinosaurunivers med mere end 10 kæmpestore dinosaurer og et væld af skeletter og knogler.

Følg sporet til de forhistoriske dyrs forunderlige verden, og oplev deres liv helt tæt på. Kryb sammen med æggene i reden, design farver og fjer på en dinosaur, og hug et tand- eller klofossil frem fra sten. Man kan også møde en ægte palæontolog og lære om den nyeste dino-forskning.

Entre: 165 kr. Børn (3-11 år) 108 kr.

Livets fester 1. september – 27. oktober / Flynderupgård Museet Fra vugge til grav fester vi for at mar­ kere nye livsafsnit. Festtøj, festsange, blomsterbuketter, festmiddage og andre traditioner har umærkeligt ændret sig gennem tiden. Udstillin­ gen “Tillykke – livets fester” sætter fokus på traditionerne i Helsingør­ området før og nu.

Entre: 20 kr. Børn gratis.

Side 46 / KULTURKIK

For børn / Gratis

Frihed!

Fra 6. september / Statens Museum for Kunst I 2013 markerer SMK den ver­ densberømte danske filosof Søren Kierkegaards 200-års fødselsdag med en ny udstilling for børn. Bør­ neudstillingen “Frihed!” udfordrer med markante kunstværker fantasi og tankelyst og inviterer børn til at udforske begrebet frihed – ligesom Kierkegaard gjorde det.

Entre: Gratis.

Gratis

Den skabende kraft 7. september – 27. oktober / Overgaden Med udstillingen “The Pocket Phi­ losopher’s Catharsis in the Winter Garden” sætter kunsteren Uffe Iso­ lotto scenen for en monolog om den skabende kraft, dens præmisser og dens faldgruber i en totalinstallation i den historiske bygning ved kanalen på Christianshavn.

Entre: Gratis.

22. september – 29. december / Nivaagaards Malerisamling Thomas Bang, Ellen Hyllemose, Karen Bennicke og Peder Rasmussen tager Nivaagaards sale i besiddelse med deres skulpturer og keramik.

De fire er gået på opdagelse i Malerisamlingen og vil i dialog med udvalgte værker arbejde fra det todi­ mensionelle til det tredimensionelle.

Entre: 70 kr. Under 18 gratis.

Hamburger Kunsthalle gæster Hirschsprung Fra 24. september / Den Hirschsprungske Samling Hirschsprung får fint besøg af en række værker fra Hamburger Kunst­ halle. Udstillingen viser eksempler på 1800-tallets tyske kunst, når den er bedst, og som ofte spejler vel­ kendte tendenser fra den samtidige danske kunst. Fra romantik til social­ realisme med nogle af de bedste malerier i tysk kunsthistorie.

Entre: 95 kr. Under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Fra 6. september / Ordrupgaard Modsætningerne snubler nærmest over hinanden i den belgiske kunst­ ner James Ensors værker. Han er både virkelighedsnær naturskildrer og fantasifuldt, fabulerende kari­ katør, og i hans værker går lyset og døden hånd i hånd, og de er på én gang selvoptagede og selvironiske.

Ordrupgaards udstilling sætter fokus på James Ensor som en kunstner, hvis aktualitet er uformindsket, og hvis indflydelse på senere generatio­ ner af internationale kunstnere, fra modernismen og til nu, har været af uvurderlig betydning.

Entre: 95 kr. Under 18 år gratis.

Fra Ramme til rum

Oehlenschläger og Søndermarken

KULTURKIK ANBEFALER

Tre stjerner mødes 8. september – 31. december / J.F. Willumsens Museum I anledning af J.F. Willumsens 150-års jubilæum vises den modne Willumsens kraftfulde malerier sam­ men med værker af fransk-spanske Francis Picabia og amerikanske Julian Schnabel. De blander alle tre klassisk kunst med mediernes billedstrøm, og de har alle et stærkt malerisk sprog med kraftige pensel­ strøg, klare konturer og rå farver. I dristige kombinationer fremsætter de en solid tro på maleriet, men samtidig et behov for at undersøge dets tradition. Udstillingen “Café Dolly” giver et farverigt indblik i de tre kunstneres excentriske universer.

Entre: 50 kr. Under 18 år gratis.

Italienske stemninger 21. september – 17. november / Sophienholm I udstillingen “Längtan mot Italien” går Sophienholm i samarbejde med Faaborg Museum i fodsporene på diverse af Fynbomalerne, som for 100 år siden fandt stor inspiration til udfoldelsen af deres kunst i netop Italien.

Entre: 65 kr. Under 16 år gratis.

Fra 26. september / Bakkehusmuseet Udstillingen belyser Søndermarkens historie og mødet mellem Adam Oehlenschläger og Heinrich Steffens, der indirekte førte til romantik­ kens begyndelse i Danmark. Se desuden en række bygningsværker i parken, fx Det Kinesiske Lysthus og Favnebrændehuset, som er blevet renoveret og genskabt.

Entre: 40 kr. Under 17 år gratis.

Med andre øjne 27. september – 1. november / Ny Carlsberg Glyptotek Fotoudstillingen undersøger unges identitetsdannelse ved at lade børn påtage sig et andet køn eller en an­ den nationalitet. Fotograf Henrik Sax­ gren og skuespiller Morten Nielsen har undersøgt og udfordret ideerne om identitet, etnicitet og køn.

Entre: 75 kr. Under 18 år gratis.

Gratis / For børn

Ind i mobilen Fra oktober / Post & Tele Museum Vi har den alle sammen i lommen – mobilen. Men hvordan virker den egentlig? Hvordan får den forbindelse, hvordan finder den vej? Hvordan forstår den at adlyde det mindste tryk på skærmen? Træd ind i mobilens univers, og se teknikken forstørret og forklaret.

Entre: Gratis.

Mammut Fra oktober / Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum En mammutfamilie fra Sibirien flytter ind på Zoologisk Museum for at danne kernen i efterårets store særudstilling. De får selskab af det uldhårede næsehorn, hulebjørnen, steppebisonen og andre uddøde arter fra istiden. Ud over de store skeletter indgår en fotoudstilling af Evgenia Arbugaeva.

Entre: 75 kr. Børn 40 kr.

For Børn

Gratis

Valhalla – gudernes verden

Genbesøg i Overgaden

2.-30. november / Vikingeskibsmuseet i Roskilde I samarbejde med tegneserieforfat­ ter Peter Madsen og via udstilling, foredrag og workshops præsenteres vikingernes mytiske univers, gude­ verden og forestilling om livet efter døden i Valhalla.

Entre: 115 kr. Under 18 år gratis.

For børn

Alverdens juletræer 12. november – 20. december / Ballerup Museum Rundt om på hele museet vil der være pyntet juletræer fra forskellige tidsperioder og kulturer. I udstillin­ gen om storfyrstinde Olga kan man fx opleve det russiske juletræ, der er pyntet af Randi Pavlovski. I bondens stuer på Lindbjerggård er familiens grønkålsjuletræ pyntet op til den kommende højtid.

Entre: 30 kr. Under 18 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

SMÆK

Fra 4. oktober / Storm P. Museet Se udstilling med smæk på! Museet har inviteret syv aktuelle danske kunstnere, der alle på markant vis forholder sig til visuel populærkul­ tur. Det er især tegneserien som selvstændig kunstnerisk udtryks­ form, som er i fokus. Kunstnerne er valgt som repræsentanter for deres måde at male og tegne på og tæller blandt andre gadekunstneren HuskMitNavn og John Kenn Morten­ sen, der er kendt for sine sort-hvide “post-it-monstre”, og fælles for dem er, at de har fortællingen, humo­ ren og formsproget som bærende elementer.

Entre: 45 kr. Under 18 år gratis.

Tro og overtro

KULTURKIK ANBEFALER FoR BØRN

Lige om hjørnet?

Barbara Probst – fotokunst Fra 4. oktober / Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek På Den Sorte Diamant kan man ople­ ve en af nutidens mest interessante fotokunstnere, der med sine billeder udfordrer selve grundlaget for den fotografiske skildring af verden.

Entre: 40 kr. Under 16 år gratis.

KE13 12. oktober – 10. november / Den Frie Udstillingsbygning Kunstnernes Efterårsudstilling har til formål at spotte og udstille det bed­ ste fra vækstlaget i ny dansk kunst, og udstillingen er dermed en vigtig, årlig begivenhed på den danske kunstscene. Kunstnernes Efterårs­ udstilling er en dynamisk forening med mere end 100 års virke.

Entre: 45 kr. Under 12 år gratis.

Fra 12. oktober 2013 / Danmarks Tekniske Museum Udviklingen af elbiler flyver af sted, men i virkelighed har det batteri­ drevne køretøj over 120 år på bagen.

I elbilens barndom troede man, at den var kommet for at blive, og at benzinbilen snart ville være en saga blot. Sådan gik det dog langtfra.

På Danmarks Tekniske Museum i Helsingør kan man opleve elbilens vakkelvorne historie gennem mere end 100 år og se nogle af de mange elbiler, der har kørt rundt i Danmark gennem tiden.

Entre: 65 kr. Under 18 år gratis.

Fra 1. november / Nordatlantens Brygge Den tematiske tråd i den islandske kunstner Rúrís virke er problemstil­ linger som identitet, tid, kosmos, relativitet og miljø. På udstillingen Fragile Systems vises både nyere og ældre værker foruden en udendørs projektion skabt særligt til Nord­ atlantens Brygge.

Entre: 40 kr.

Gratis / For børn

En bid af gåsens historie Fra 19. november / Greve Museum Få fortællingen om gåsens historie som husdyr, nyttedyr og julegås til juleaften. Gennem natur-, kunst- og kulturhistorie belyser udstillingen gåsens udvikling fra vildgås til tamgås, gåsens røgt og pleje og betydning i den selvforsynende landhusholdning. Der fortælles også om landbobørns arbejde som gåsevogtere.

Entre: Gratis.

Fra 14. november / Helsingør Bymuseum Ordet jul stammer fra førkristen tid.

Man fejrede, at året vendte – at det atter gik mod lysere tider. I dag fejrer man jul for at mindes Jesu fødsel, men længe mente man, at ordet jul var af samme oprindelse som ordet hjul, fordi året “drejede rundt” ved juletid.

Entre: 20 kr. Børn gratis.

Gratis

Københavnske lydværker Fra 16. november / Kunsthal Nikolaj Udstillingen “Zeigen” af kunstneren Karin Sander består af lydværker skabt af 100 danske og udenlandske kunstnere, alle bosat i København.

Sander har siden inviteret kunst­ nere til at bidrage med tilsvarende lydproduktioner, som på forskellig vis oversætter deltagernes værker til korte, intense lydværker.

Entre: 20 kr. Under 15 år gratis.

Gratis

X-rummet Skrøbelige systemer

16. november – 25. december/ Overgaden Med det nye udstillingsformat RE­ VISIT fejrer og genbesøger museet nogle af de kunstprojekter, huset har rummet i årenes løb. Se blandt andet Kirsten Justesens totalinstal­ lation, der trækker tråde mellem gamle og helt nye værker og tema­ tiserer hendes arbejde med isen som et kontinuerligt og mangetydigt forskningsprojekt.

Entre: Gratis.

Fra 15. november / Statens Museum for Kunst Den amerikanske kunstner Haim Steinbachs kunst handler om vores erfaring med at se på objekter i hver­ dagen og andre sammenhænge. Med sine “Display”-værker præsenterer han objekter fra mange forskellige kilder: loppemarkeder, designbutik­ ker, supermarkeder, gaver, som han har fået, organiske og etnografiske genstande samt kunstværker.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Krop og maskine

Fra 27. november / Medicinsk Museion Medicinsk Museion, som holder til i det oprindelige Kongelige Kirurgiske Akademi i Bredgade i København, åbner fra november en udstilling om den avancerede medicinske teknologi, som bruges til at diag­ nosticere, behandle og afhjælpe de mange sygdomme, mennesker kan rammes af. Udstillingen går tæt på mediko-ingeniørens gode ideer og den tekniske snilde, der skal til for at omsætte fysikken og kemiens love til brugbar teknologi.

Entre: 50 kr. Børn 30 kr.

Arrangementer

SEPTEMBER Fra troldmænd til videnskabsmænd 7., 14. og 21. september kl. 12-13.30 / Kroppedal Museum Gennem historien er den tidlige videnskab alkymien blevet fejltolket.

Men fejlslutningerne har givet anden viden, der er blevet til ny anerkendt videnskab. Kom til foredrag og om­ visning om ændringen fra overtro og filosofi til videnskab fra år 1400 til 1700.

Entre: 40 kr.

Bogloppemarked 2.-8. september kl. 10-16 / Post & Tele Museum Loppemarked med salg af gamle bøger om post, telekommunikation og filateli. Bøgerne sælges som hol­ landsk udsalg, hvor priserne sættes ned dag for dag. Startprisen er 50 kr. – slutprisen 10 kr.

Kom og gør et historisk bogkup!

Entre: Gratis.

Verdens ældste dragqueen

Filosofien bag dansk design

Høstfest på Flynderupgård

11. september kl. 17-18 / Designmuseum Danmark Den New York-baserede arkitekt og forsker i nordisk arkitektur Michael Sheridan taler om filosofien bag moderne dansk design. Sheridan er blandt andet forfatter til bogen “Mesterværker – enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder”, som udkom i 2011.

Entre: 100 kr.

14. september kl. 12-16 / Frilandskulturcentret Flynderupgård Kom til høstfest i den gamle røde hejselade med spillemandsmusik og husmandskost fra egen avl. Der serveres blandt andet gammeldags flæskesteg og nyrøgede sild med tilbehør. På gårdspladsen kan man købe honning, keramik og pileflet fra lokale producenter.

Entre: 20 kr. Under 18 år gratis.

Byvandring: Det jødiske København

7. september kl. 14 / Revymuseet Kom til dragshow med Tusnelda Tusindfryd – verdens ældste dragqueen. Tusnelda underholder med et udpluk fra sit omfattende repertoire akkompagneret af pia­ nisten Ole Knudsen. Anledningen er skuespilleren og danseren Svend Bunchs 60-års scenejubilæum i år.

Entre: 90 kr.

15. september kl. 10.30 / Dansk Jødisk Museum Oplev spor i det centrale Køben­ havn af en 400 år lang historie om den jødiske minoritets liv i byen: myldrende butiksliv, fattigfolk, en ghetto, en håndfuld synagoger og en mystisk inskription på Rundetårn.

Turen byder på både synlige og usynlige spor af jødisk liv i hoved­ staden.

Entre: 75 kr.

Livets buketter 7.-9. september kl. 12-16 / Flynderupgårdmuseet Fødsel, dåb, konfirmation, studen­ tergilde eller bryllup – én ting har de forskellige fester til fælles: blomster.

På Flynderupgård kan man i tre dage se blomsterkunstneres og blomsterdekoratørers bud på de forskellige buketter og dekorationer.

Entre: 20 kr. Børn gratis.

Kierkegaard og kærlighedsbegrebet 15. september kl. 14 / Københavns Museum Tag med på tur i Søren Kierkegaards København, og lær om hans kærlig­ hedsforståelser. Hør om selvkærlig­ hed, næstekærlighed og den ulyk­ kelige forlovelse med Regine Olsen.

Og husk, at “Når man således bliver ved med at gå, så går det nok”.

Entre: Gratis.

Malervennerne Kielberg og Vontillius

KULTURKIK ANBEFALER For børn

Byvandring: Oktober 1943 1. september kl. 10.30 / Dansk Jødisk Museum I 1943 under 2. verdenskrig måtte en række mennesker pludselig forlade alt, de ejede, da nazisterne med en stor aktion i oktober forsøgte at deportere de danske jøder. Mange var dog blevet advaret og nåede at flygte til Sverige. På byvandringen med Dansk Jødisk Museum kommer man forbi monumenterne, der er sat til minde om de skæbnesvangre dage, og får historien om Køben­ havns Kommunes indsats for at sikre jødernes ejendom under deres eksil.

Reserver billet på tlf. 33 69 19 25.

Entre: 75 kr. Under 16 år gratis.

Tilmelding nødvendig.

Side 48 / KULTURKIK

11. september kl. 19.30 / Nivaagaards Malerisamling Malerne Ole Kielberg og Jeppe Vontillius levede og arbejdede begge i Nordsjælland. Billedmæssigt var de forskellige, men de var gode venner.

Peter Heiberg, som har kendt begge malere, fortæller om venskabet mellem de to kunstnere og om deres nordsjællandske billeder.

Entre: 100 kr. Tilmelding nødvendig.

Strik amok!

11. september kl. 19.30 / Nordatlantens Brygge Randi Samsonsen udstiller strik i alle former, spændt ud i ramme og som skulpturer, på Nordatlantens Brygge.

Denne aften fortæller hun om sit arbejde med tekstiler, sit syn på strik og om udstillingens koncept og tilblivelse. Oplev den færøske tekstil­ designer Randi Samsonsen udforske og bryde grænserne for, hvad strik kan anvendes til – og tag gerne eget strikketøj med.

Entre: 40 kr.

KULTURKIK ANBEFALER

Kriminelle Kierkegaard 13. september kl. 16-21 / Politimuseet De fleste forbinder Søren Kierke­ gaards forfatterskab med eksisten­ tielle begreber som etik, moral, angst og skyld. I anledning af Golden Days-festivalen “Philosophy Now!” har Politimuseet valgt at anskue Kierkegaard fra en mere utraditionel vinkel. Denne aften vil fokus være på Kierkegaards beskrivelse af den kriminelle person, og forskellige amerikanske tv-serier, blandt andet den populære “Breaking Bad”, inddrages og holdes op mod Kierke­ gaards teorier.

Entre: 45 kr. Tilmelding nødvendig.

For børn

Børnefilmfestivalen Buster 14. og 15. september kl. 10-12 / Orlogsmuseet Der bliver vist børnefilm om pirater i Kanonkælderen på Orlogsmuseet.

Entre: Børnefilmsfestivalbillet.

Arkitekturen på Ordrupgaard 18. september kl. 17.30 / Ordrupgaard Carsten Thau sætter fokus på Ordrupgaards tre meget forskellige arkitekturer. Med udgangspunkt i Gotfred Tvedes herskabshjem fra 1918, Finn Juhls hus fra 1942 og Zaha Hadids tilbygning fra 2005 fortæller Carsten Thau om arkitekturens udtryksformer gennem de seneste hundrede år.

Entre: 95 kr. Under 18 år gratis.

Tilmelding nødvendig.

Krig og filosofi 18. og 19. september kl. 16.30-20.30 / Tøjhusmuseet Menneskesyn, krigerkultur og retfærdig krig. Kom til foredrag, der giver indsigt i aktuelle overvejelser om militære operationer, kunsten at føre krig og om filosofiske vinkler på krig.

Entre: Gratis.

besøg de danske slotte og haver få en guide på turistinformationer, biblioteker og slotte

se guiden på slke .dk

UDSTILLINGEN HAR ÅBENT

FRA DEN 18. MAJ 2013

SÆRUDSTILLING

POLITIMUSEET

Oehlenschläger & Søndermarken 26. sep. 2013 – 12. jan. 2014 En udstilling om Søndermarkens historie og mødet mellem digteren Adam Oehlenschläger og naturvidenskabsmanden Henrich Steffens, der førte til romantikkens begyndelse i Danmark.

Medicinsk Museion

Bredgade 62, 1260 københavn k åbent onsdag, torsdag, fredag og søndag 12-16 www.museion.ku.dk

Bakkehusmuseet • RahBeks allé 23 • 1801 FRedeRiksBeRg C

! e c n e cha

t er t s t u d l i s S llingen Udsti eptember 22. s

OKTOBER

Kulturnatten

Hamburger Kunsthalle gæster Hirschsprung 11. oktober kl. 18.15, 19.00, 19.45 og 20.30 (a 30 min.) / Den Hirschsprungske Samling Kom og hør udstillingskuratoren bag museets særudstilling fortælle om de mange fremragende tyske værker lånt fra Hamburger Kunsthallle og de overvejelser, der ligger forud for en udstilling.

Entre: 75 kr. Under 18 år gratis.

For børn / efterårsferie

Design din egen stol 11. oktober kl. 18-22 og 15. oktober kl. 13-16 og 17. oktober kl. 13-16 / Designmuseum Danmark Design din egen stol på familiework­ shop på Designmuseum Danmark.

Vi henter inspiration i museets store stolesamling.

Entre: 75 kr. Under 18 år gratis.

Gratis / kulturnat

KULTURKIK ANBEFALER

Mordgåden

Jeg kæmper, derfor er jeg 19. september kl. 19.30 / Medicinsk Museion Tag til foredrag på Medicinsk Museion, og mød filosofien et uventet sted: i kampsportsringen.

Kropsfilosoffen Adam Bencard er kampleder, når fremtrædende kæmpere og trænere fra kamp­ sportsgrene som Muay Thai og Mixed Martial Arts fortæller. Hvilke overvejelser om præstation, fokus, disciplin og den livsførelse vokser ud af hård fysisk træning og konkurren­ cebaseret kamp? Og hvilken filosofi opstår i arbejdet med kroppen, med fysiske begrænsninger, med frygt og smerte, med glæde, sejr og nederlag?

Entre: 50 kr.

Kulturnatten

Udgravningerne i Salpetermosen 20. september kl. 17-22 / Folkemuseet I forbindelse med anlæggelsen af det nye supersygehus i Salpetermosen ved Hillerød har Folkemuseet foreta­ get de første udgravninger. Hør om museets hidtil største udgravninger, og rør ved nogle af de spændende fund. Kl. 18, 19 og 20 afholdes fore­ drag af cirka 10 minutters varighed.

Entre: Gratis.

Guldalderens verden 22. september kl. 15 / Det Nationalhis­ toriske Museum på Frederiksborg Slot I tre foredrag får publikum indblik i guldalderens væsentlige aspekter og idemæssige strømninger. Oplev Mette Skougaard: “Romantikken kommer til Danmark”, Søren Mentz: “Danmark bliver et lille, fattigt land” og “Kærlighed til fædrelandet” ved Thomas Lyngby.

Entre: 75 kr.

KULTURKIK ANBEFALER For børn / Kulturnat / efterårsferie

Gys på Kronborg 1.-27. oktober / Kronborg Slot Når dagene bliver korte, og blæsten hyler, sniger uhyggen sig ind på det gamle slot i Helsingør, hvor konger og dronninger har haft deres gang gennem historien. Lofterne knirker og knager, og i kasematterne, hvor den sovende Holger Danske sidder med sit sværd, piber flagermusene – og hvad er det, der sniger sig rundt i krogene? I oktober kan børn og andre med hang til eventyr og spænding komme rundt på slottet og opleve gys, der kan mærkes i hele kroppen. Husk lommelygte!

Entre: 100 kr.

Gratis

Knejpe Festival 5. oktober kl. 17.30-23.00 / Skibsklarergården Øresundstoldens mange købmænd og skibsklarere har fra gammel tid haft ret til at huse og beværte skip­ pere, og skipperstuen i Skibsklarer­ gården i Helsingør fungerede som værtshus i flere hundrede år. Det fejres med international folkemusik og god øl, når museet som et af flere steder i byen lægger hus til Knejpe Festivalen.

Entre: Gratis.

11. oktober kl. 18-20 / Politimuseet En kunstner er fundet dræbt i sit atelier på Nørrebro. Politiets teknikere har arbejdet på gernings­ stedet og er klar til at fremlægge sporene. Det er disse spor, man som publikum får med, når man skal ud og afhøre fire personer i museets nærmiljø. Tilbage på museet skal det afgøres, hvem der er morderen: Er det elskerinden, galleriejeren, konen eller vennen?

Entre: Gratis.

Gratis / for børn / Kulturnat

Forbrydelser på Rigsarkivet 11. oktober / Rigsarkivet Der er lagt op til en spændende nat i forbrydelsens tegn. Kom ind bag de tykke mure og se, hvad der gemmer sig. Vi byder på temarundvisninger, ser på forbryderalbum og fortæller om den store tyverisag på Rigsarkivet.

Entre: Gratis.

For børn / Kulturnat

Kulturnat på Orlogsmuseet 11. oktober / Orlogsmuseet Lasse og Mathilde spiller sange fra havet. Der er fægtetræning for børn og omvisninger på museet for voksne.

Entre: Børnefilmsfestivalbillet.

Kulturnat

Treårskrigen live 11. oktober / Tøjhusmuseet Oplev reenactmentshowet fra Danmarks sidste borgerkrig: tre­ årskrigen 1848-50, hvor danskerne smider tyskerne ud af Fredericia.

Det sker som en del af Kulturnatten på Tøjhusmuseet.

Entre: Kulturpas.

KULTURKIK ANBEFALER For børn / efterårsferie

Viking for en dag 12.-18. oktober kl. 10.30-15.30 / Vikingeskibsmuseet i Roskilde I efterårsferien kan man på Vikinge­ skibsmuseet, der ligger lige ud til Roskilde Fjord, lade sig opsluge af vikingernes univers. Mød den stolte høvding, der lærer alle at kæmpe med sværd og skjold, som de rigtige krigere gjorde dengang.

Buemageren laver stærke langbuer og viser kongens store jagtfugle frem, og i værkstederne kan man få lov at præge mønter, klæde sig som en viking, dekorere skjolde og lave smykker af glasperler.

Entre: 115 kr. Under 17 år gratis.

Bryghusets forbandelse 12.-20. oktober / Christiansborg Slot Vær med til at løse efterårsferiens uhyggeligste mysterium: Christian 4.s 400 år gamle bryghus, der ligger lige ved Den Sorte Diamant, er hjem­ søgt. Alle sanserne skal i brug for at løse mysteriet. Arkæologerne og spøgelserne vil gerne hjælpe, men det kræver mod. Det er første gang, Bryghuset åbnes for offentligheden!

Entre: 100 kr.

Gratis / for børn / efterårsferie

Vild med vikinger 12.-20. oktober / Nationalmuseet Kom i lære som viking, og lær at spille vikingeskak, deltag i turne­ ringen i museets forhal, eller kom i vikingekrigerskole. Det hele foregår på Nationalmuseet i efterårsferien.

Entre: Gratis.

Arrangementer For børn / efterårsferie

Efterårsferie på Thorvaldsens 12.-20. oktober / Thorvaldsens Museum Et væld af spændende aktiviteter fylder Thorvaldsens Museum i efter­ årsferien – kom fx og lav lerfigurer i museets imponerende forhal.

Entre: Voksne: 40 kr. Gæster under 18 år: Gratis.

FOr børn / efterårsferie

For børn / efterårsferie

For børn

Kartoffelferie

Æskemageri

14.-18. oktober kl. 10.30-15.00 / Frilandskulturcentret Flynderupgård I gamle dage måtte børnene hjælpe med kartoffeloptagningen. Derfor fik de en uge fri i oktober. På Flynderup­ gård foregår det stadig som i gamle dage: Kartoflerne skal tages op, kornet skal males til mel, frugten skal presses til most, og sildene skal ryges.

Entre: 20 kr. Børn gratis.

17., 18., 19. og 20. oktober kl. 11-16 (bemærk: hold 1 kl. 11.00-13.30, hold 2 kl. 13.30-16.00) / Bakkehusmuseet Efter tradition fra den berømte æskemager Kamma Rahbek er der kreativt kursus i æskemageri på Bakkehusmuseet. Inga Madsen viser, hvordan man folder sin egen æske.

Entre: Gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Valhalla – gudernes verden

NOVEMBER

Gratis / for børn / efterårsferie

For børn

På vikingernes vej

Halloween-uhygge

13., 15., 17. oktober kl. 12.30-15.30 / Kroppedal Museum Oplev tilblivelsen af en vikingevej, og udlev den indre viking med udsmykning af et skjold, eller lav en perlekæde, når Kroppedal Museum holder efterårsferie for de mind­ ste. Der tages et mindre beløb for materialer.

Entre: Gratis.

3. november kl. 11 og 13 / Arbejdermuseet Uhyggelige historier fra “de gode gamle dage”. Hør fortællinger om lokummer og rotter i gården, spanskrøret i skolen, børnearbejde, sult, sygdom og arbejdsulykker.

Kl. 12 serveres der fedtemadder og læses højt af uhyggelige barndoms­ erindringer i en mørk festsal – kun oplyst af stearinlys. Aldersgruppe: 5-9 år.

Entre: Voksne 65 kr. Gæster under 18 år gratis.

Ridderturnering Tøjhusmuseet 13.-19. oktober / Tøjhusmuseet Kom og se Christian 4.s renæs­ sanceshow med den populære ridderturnering. Der er også marked og masser af gøgl hele ugen. Billet til Ridderturneringen kan købes på billetnet.dk.

Entre: Kulturpas.

For børn / efterårsferie

Rejsen til Rusland Hver dag i efterårsferien / Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Turen går til zarernes Rusland i efterårsferien! I anledning af sær­ udstillingen “Danmark og zarernes Rusland 1600-1900” vil der hver dag i efterårsferien være masser af spæn­ dende aktiviteter med udgangspunkt i det fascinerende Rusland.

Entre: 75 kr. Børn 20 kr.

For børn / efterårsferie

Efterårsferie på Cirkusmuseet 14.-18. oktober kl. 10-15 / Cirkusmuseet Cirkus, cirkusworkshop og kreativt værksted. Få store oplevelser på Cirkusmuseet i efterårsferien.

Entre: Voksne 50 kr. Gæster under 18 år gratis.

Side 52 / KULTURKIK

2.-30. november / Vikingeskibsmuseet i Roskilde Vikingeskibsmuseet introducerer tegneserien som nyt medie i muse­ ets formidling. I samarbejde med tegneserieforfatter Peter Madsen og gennem udstilling, foredrag og workshops præsenteres vikingernes mytiske univers, gudeverden og forestilling om livet efter døden i Valhalla.

Entre: 115 kr. Under 17 år gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

For børn / efterårsferie

Med livet i hænderne 14.-20. oktober kl. 10-15 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Kom med bag om livet i naturen, når Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum inviterer publikum til at undersøge og udforske livets fantastiske mas­ kine: dyrekroppen. Tag med på en utrolig rejse gennem hjortens maver, oplev de indre organers funktioner, og forstå sammenhængene mellem rovdyrene og planteæderne, der bebor de danske skove. Fra mandag til torsdag kl. 11 og 13 vil der blive flået et stykke hjortevildt.

Entre: Under 18 år gratis.

Gratis / efterårsferie

På opdagelse i barndommen 15.-16. oktober kl. 10-15 / Ballerup Museum Ballerup Museum holder bedstefor­ ældredage for børn, bedsteforældre og oldeforældre. Gå på opdagelse i barndommen, som den så ud for 50 år siden. Lav påklædningsdukker, leg cowboy og indianer med hjem­ melavede flitsbuer, broder en nav­ neklud, og skriv med pen og blæk.

Børneinstitutioner skal forhåndstil­ meldes på sgk@balk.dk.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER For børn

Som en ægte cirkusartist 3., 10., 17., 24. november kl. 11-12.30 / Cirkusmuseet Kalder alle cirkusakrobater! I novem­ ber kan både store og små få lov at jonglere med farvestrålende kegler, flyve i trapez gennem luften og gå på line med tungen lige i munden, når Cirkusmuseet inviterer til legedag for hele familien. En ægte artist giver grundige instruktioner og hjælper med at finpudse teknikkerne. Cirkus­ legen er inkluderet i entreprisen.

Entre: Voksne 50 kr. Gæster under 18 år gratis.

For børn

Gys, gru og genfærd 2.-3. november kl. 13.00-14.30 (fra 6 år) og kl. 16.00-17.30 (fra 10 år) / Sagnlandet Lejre Tag med på spøgelsestur, og oplev fortidens døde komme til live, når den væmmelige rakker, heksen med den grumme skæbne, landevejsrø­ verne og den ulykkelige barselskone til allehelgen hjemsøger Sagnlandet Lejre. Turen sluttes af med hygge og varm rød saft i Videsøhus.

Entre: 65 kr. Børn 45 kr.

KULTURKIK ANBEFALER

Davids Bazar: Eckersbergs landskabsmalerier 6. november kl. 19.00 / Davids Samling Davids Samling byder i efteråret velkommen til en række af arrange­ menter under titlen “Davids Bazaar”, hvor foredragsholdere debatterer aktuelle begivenheder og sætter det kendte i et nyt lys. I november kan man blandt andet høre kunstkritike­ ren Bente Scavenius fortælle om den udvikling, der sker fra maleren C.W. Eckersbergs tidlige værker fra San­ derumgaard og frem til de senere Møn-billeder, der afspejler et mere modent, romantisk natursyn.

Entre: 50 kr.

Tilbage til fortiden

Gratis / for børn / jul

Design en julehilsnen

13. november kl. 18.30 / Greve Museum Tag med tilbage til 1970’erne og 1980’erne, når historiker og forfatter Ove Dahl fortæller om dengang.

To årtier, der byder på hver sine temaer, fra 1970’ernes kollektiver, kernelæder og politisk polarisering til 1980’ernes mere hotte fremtoning med skulderpuder, yuppier og stærke farver.

Entre: Gratis.

Gratis

Samlersøndage 17. november kl. 13-15 / Overgaden Institut for Samtidskunst Velkommen til åbningen af udstil­ lingerne “Party for Freedom” af Oreet Ashery og “The Pocket Philosopher’s Catharsis in the Winter Garden” af Uffe Isolotto.

Entre: Gratis.

Fra medicin til gastronomi 17. november kl. 14-16 / Esrum Kloster og Møllegård Grufuld, gyselig og grum efterårs­ aften i den mørke middelalder på det gamle kloster. Der bydes på mad og oplevelser – men det er ikke for sarte sjæle. Billetter købes på forhånd på www.esrum.dk eller i entreen.

Entre: 80 kr.

Oum Kalthoum – Mellemøstens diva 19. november kl. 20 / Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek Et sprudlende, musikalsk portræt af den egyptiske diva Oum Kalthoum – “Mellemøstens stjerne” – der døde i 1975. Musik, oplæsning og projek­ tioner. Fatma Zidan Group og egyp­ tiske gæstemusikere optræder med divaens kærlighedssange krydret med billeder og anekdoter.

Entre: 140 kr.

Gratis / jul

Godter og gode tilbud 23.-24. november kl. 11-16 / Heerup Museum Tag til julemarked på Heerup Museum med gammeldags boder, godter og gode tilbud. Foreningen Plantefarverne viser unik kunst og håndværk og sætter julen i gang sammen med museumsbutikken på Heerup Museum og masser af inspi­ ration og gode julegaveideer.

Entre: Gratis.

KULTURKIK ANBEFALER

Tegningen som udtryksform

27. november kl. 17-18 / Statens Museum for Kunst På SMK kan man i efteråret opleve udvalgte kunstnere i de såkaldte Art Talks på Scenen. Hør fx kunstner Julie Nord i samtale med kunst­ historiker og tegneserieekspert Matthias Wivel, når de diskuterer tegningen som kunstnerisk udtryks­ form og tager udgangspunkt i hånd­ tegninger fra SMK’s samlinger. De to vil blandt andet tale om tegningen som en måde at se og tænke på, om stregen som sanseapparat og om befrielsen ved at lægge penslen og gribe tussen.

Entre: Gratis.

For børn

Jubilæumsfestival 30. november kl. 11-18 / Nordatlantens Brygge Nordatlantens Brygge fylder rundt.

Det fejres med åbent hus, hvor det bedste fra Færøernes, Grønlands og Islands rige kulturer præsenteres.

Oplev musik, mad, kunst, foredrag og film med meget mere.

Entre: 120 kr.

For børn

Tegning for familien 30. november / Thorvaldsens Museum Thorvaldsens Museum bugner af skulpturer, mønstre, malerier og relieffer med forunderlige former, farver og fortællinger. Oplev museet på en anderledes og kreativ måde i en tegneworkshop, og eksperimen­ ter med forskellige tegneteknikker.

Tilmelding nødvendig.

Entre: 75 kr. Børn 25 kr.

KULTURKIK ANBEFALER

1.-30. december kl. 10-16. Lukket 24. og 25. december / Post & Tele Museum På Post & Tele Museet, som opbeva­ rer Danmarks nationale samlinger inden for post- og telekommunika­ tion og råder over Danmarks største frimærkesamling, kan museets små gæster hele december lave deres egne jule- eller nytårskort og sende en hilsen til en, de holder af. Bliv inspireret af museets egen samling af gamle kort, eller find på helt nye design. Man kan også tegne sit eget “julemærke” og give hilsnerne et endnu mere personligt aftryk.

Entre: Gratis.

For børn / jul

Teater: Et Juleeventyr 23. november – 22. december kl. 17.30, Lør./søn. kl. 12 og 14 / Frilandsmuseet Juletraditionen fortsætter med familieteater på Frilandsmuseet i Lyngby. I år er forestillingen en hyl­ dest til Charles Dickens’ klassiker “Et juleeventyr” fra 1843, hvor frosne julehjerter tøs op, og miraklernes tid aldrig er forbi. Stykket er skrevet af Kåre Bluitgen, som er prisbelønnet forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger, og Bernhard Olsen Teateret skaber den stemningsfulde ramme om oplevelsen.

Entre: billetten.dk.

DECEMBER Jul

Jul på museet Hele december / Ballerup Museum Traditionen tro slår museet dørene op for masser af julerier og ægte gammeldags julestemning i novem­ ber og december. Oplev julepyn­ tede stuer på Lindbjerggaard og en købmandsbutik med gammeldags julepynt og små kalendergaver.

Entre: 30 kr. Under 18 år gratis.

For børn / jul

Nissejagt Hele december i museets åbningstid / Ordrupgaard I museets sale og stuer har en flok nis­ ser taget vinterkvarter. Sky som de er, har de gemt sig, men de titter frem hist og her. Udstyret med skattekort sen­ des museets yngste gæster på nissejagt oppe og nede. Find alle nisserne, og få julegodter som tak for hjælpen.

Entre: Børn gratis.

Gratis / for børn / jul

Nisseversitet Hver søndag i december kl. 12-15 / Nationalmuseet Hør historier om både skibsnisser, kirkenisser, gårdnisser og have­ nisser. Mød nisseprofessorerne, og træn den vanskelige træskogang, lær nisseskrift og mål nissehøjden. Kla­ rer man alle udfordringerne, er man en ægte nisse og får et nissediplom.

Entre: Gratis.

Gratis / jul

Så englene synger 1., 8. og 15. december kl. 14-15 / Statens Museum for Kunst Julen står for døren med juletræer, honninghjerter og nisser. I denne omvisning zoomer vi ind på en af julens væsener, nemlig englen. Har englen et køn? Og hvad er forskellen på en ærkeengel og en kerub?

Entre: Gratis.

For børn / jul

Pynt Hørsholms højeste juletræ 1., 8. og 15. december kl. 11-15.

For børn over 12 år / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum På toppen af hvert af museets to 21 me­ ter høje klatremaster står et juletræ.

De mangler pynt, og museet mangler frivillige til at hjælpe med pyntningen.

Der er sørget for sikkerhedsreb og klatreudstyr – publikum sørger for at hænge julehjerter og lametta på grenene højt over byens tage.

Entre: 70 kr. Under 18 år gratis.

Gratis / for børn / jul

Jul på klostret 1. december kl. 10-17 / Esrum Kloster og Møllegård Julemarked med eksklusive kloster­ produkter fra europæiske munkeog nonneklostre. Julestue og delika­ tesser fra nordsjællandske kvalitets­ producenter.

Entre: Gratis.

Heerups store fortællinger 1. december kl. 14-15 / Heerup Museum Heerup er kendt for både at belyse de lyse og de mørke facetter af livet, naturen og parforholdet. I en lang række malerier tematiserede han sorgen, længslen og ikke mindst tra­ gedien. Tag med på rundvisning og oplev malerens store fortællinger.

Entre: 45 kr. Under 16 år gratis.

Arrangementer

Juletræsfest 8. december kl. 14 / Arbejdermuseet Arbejdermuseet inviterer til jule­ træsfest for alle børn! Nissemor og nissefar underholder, spiller op til dans og leger de gamle julelege med børnene. Museets butiksgade fra 1950’erne er pyntet med granguir­ lander, og butikkerne lokker med både bløde og hårde pakker til mor, far og børn.

Entre: 65. Under 18 år gratis.

Gratis / for børn / jul

Juleklip

KULTURKIK ANBEFALER Gratis / for børn / jul

Jul i Sagnlandet 1. december kl. 11-16 / Sagnlandet Lejre Oplev gammeldags julestemning og landboidyl for hele familien, når Sagnlandet Lejre bliver forvandlet til et 1800-tals julelandskab med historiske værksteder, julestue, fortællinger, bolsjekogeri og julekro med spillemandsmusik i de hyg­ gelige stråtækte huse. De mindste kan hjælpe nissen med at finde dens forsvundne tøj over hele Sagnlandet, og i Sagnlandets butik er der mulig­ hed for at købe unikke, håndlavede og historisk inspirerede julegaver.

Entre: Gratis.

Gratis / for børn / jul

Jul på Frilandsmuseet 1. december samt 7.-8. december kl. 10-16 / Frilandsmuseet Oplev 250 års jul på en tur gennem det julepyntede frilandsmuseum.

Der er juletræer, skueborde med bondens julemad, julekager på brændekomfuret, en julegås, der bliver plukket, julehjerteværksted, julecafe samt teater om drillenissen.

Entre: Gratis.

7. og 8. december kl. 11-16 / Bakkehusmuseet Bakkehusmuseet inviterer til julehygge i de pyntede stuer, hvor børn som voksne kan klippe hjerter, nisser og andet stads.

Entre: Gratis.

Jul For børn / jul

Julemarked på Jægerbakken 7. og 8. december kl. 11-16 / Folkemuseet Traditionen tro er Bymuseet på Jægerbakken festligt pyntet op til jul med hyggelige boder med julehjerter, honningkager og andet julegodt. Der er julehistorier for børn kl. 11.30 og 13.30.

Entre: 20 kr. Under 18 år gratis.

Jul

H.C. Andersen i Hofteatret 8. december kl. 17 samt 31. december kl. 15 / Teatermuseet i Hofteatret Forestillingen er en bevægende fortælling, hvor forfatteren på disse to højtidsaftener binder en smuk decemberbuket omkranset af julens musik og nogle af digterens skøn­ neste jule- og nytårseventyr.

Entre: 140-210 kr.

Davids Bazar: Afghanistan gennem en roman

Vikinge-jul i Roskilde

4. december kl. 19 / Davids Samling Anne-Cathrine Riebnitzsky modtog Bogforums Debutantpris 2012 for sin roman “Den stjålne vej”, der foregår i den krigshærgede Helmandpro­ vins. En politisk engageret kvinde, en islamkyndig vejbygningsingeniør og en lille dreng, der udsættes for en voldtægt, er de skæbner, der viser os vej gennem mørket frem mod håbet om en bedre fremtid.

Entre: 50 kr.

Besøg Vikingeskibsmuseet til week­ ender i julens tegn. Museumsbutik­ ken inviterer indenfor til julestue, og der er aktiviteter for børn. Her kan man teste sin viden om julen i vikingetiden og fremstille unikke julegaver. Pandekager, suppe og gløgg kan stille den lille sult.

Entre: Gratis.

Side 54 / KULTURKIK

KULTURKIK ANBEFALER

JUL

Tre første weekender i december / Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Adventskoncert på Diamanten 15. december kl. 16 / Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek Julens store mysterium, den funklende stjerne, det sovende Jesus-barn, den forventningsfulde venten. Adventstiden er fuld af billeder og stemninger – ikke mindst i musikken. DR Vokalensemblet giver stemningerne klang i en adventskoncert i Dronningesalen på Den Sorte Diamant, hvor ensemblets 18 sangere synger både danske sange og udenlandske klassikere. Husk, der er rabat for studerende og medlemmer af Diamantklubben.

Entre: 130 kr.

Gratis / for børn / jul

Nissedetektiver på jagt Nissedetektiverne tager på jagt udvalgte dage i december / Rigsarkivet Kom og vær med til at finde sporene fra julen. Nissedetektiverne går på jagt i Rigsarkivets gamle bygninger, hvor de dufter, smager og lytter sig frem til den jul, danskerne holdt i gamle dage. Jagten henvender sig til de 4- til 8-årige.

Entre: Gratis.

Der sker mere www.kulturklik.dk

Danmark & zarernes Rusland 1600 – 1900

30. aug – 1. dec. 2013

FERIE - FERIE - FERIE Slap nu af, du har fri!

Ny særudstilling i anledning af Ferielovens 75 års jubilæum 22 juni - 30 december - alle dage 10-16

SKULPTUR ∙ ARKITEKTUR ∙ MALERI

RØMERSGADE 22

DK-1362 KØBENHAVN K

WWW.ARBEJDERMUSEET.DK

BERTEL THORVALDSENS PLADS 2, KØBENHAVN K ÅBENT TIRS-SØN 10-17 WWW.THORVALDSENSMUSEUM.DK

Adresser

– til museer, udstillinger og oplevelser

Amagermuseet Hovedgaden 4 & 12, Dragør www.museumamager.dk

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1, København Ø www.denfrie.dk

Frilandsmuseet Kongevejen 100, Lyngby www.natmus.dk

Arbejdermuseet Rømersgade 22, København K www.arbejdermuseet.dk

Den Hirschsprungske Samling Stockholmsgade 20, København Ø www.hirschsprung.dk

Furesø Museer og Immigrantmuseet Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, Farum www.furesoemuseer.dk

Bakkehusmuseet Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C www.bakkehusmuseet.dk

Den Kongelige Afstøbningssamling Toldbodgade 40, København K www.smk.dk

Fyrhistorisk Museum Fyrvejen 25 A, Gilleleje www.hhkc.dk

Ballerup Museum Pederstrupvej 51-53, Ballerup www.ballerupmuseum.dk

Designmuseum Danmark Bredgade 68, København K www.designmuseum.dk

Gilleleje Museum Vesterbrogade 56, Gilleleje www.hhkc.dk

Bank- og Sparekassemuseet Overgaden neden Vandet 11, København K www.bankogsparrekassemuseet.dk

Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K www.kb.dk

Gl Holtegaard Attemosevej 170, Holte www.holtegaard.org

Brede Værk I.C. Modewegsvej, Kgs. Lyngby www.natmus.dk

Christiansborg Slot Christiansborg Slotsplads, København K www.christiansborgslot.dk

Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød www.frederiksborgslot.dk

Greve Museum Bækgårdsvej 9, Greve www.grevemuseum.dk

DieselHouse Elværksvej 50, København SV www.dieselhouse.dk

Heerup Museum Kirkesvinget 1, Rødovre www.heerup.dk

Cirkusmuseet Hovedporten 6, Hvidovre www.cirkusmuseum.dk

Domkirkens Museum, Vor Frue Kirke Nørregade 8, København K www.domkirken.dk

Helsingør Bymuseum Sct. Anna Gade 36, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst Søndermarken, Glaspyramiden, Frederiksberg www.cisternerne.dk

Dragør Museum Havnepladsen, Strandlinien 2 og 4, Dragør www.museumamager.dk

Hillerød Bymuseum & Grafisk Museum Helsingørgade 65, Hillerød www.folkemuseet.dk

Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11, Græsted www.esrum.dk

Hørsholm Egns Museum Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm www.hoersholmmuseum.dk

Experimentarium Tuborg Havnevej 7, Hellerup www.experimentarium.dk

Industrimuseet Frederiks Værk Torvet 18-20, Frederiksværk www.indmus.dk

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Folehavevej 15-17, Hørsholm www.jagtskov.dk

Flynderupgård Museet og Frilandskulturcentret Agnetevej 9, Espergærde www.museerne.helsingor.dk

J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4, Frederikssund www.jfwillumsensmuseum.dk

Dansk Jødisk Museum Proviantpassagen 6, København K www.jewmus.dk

Folkemuseet Frederiksgade 11, Hillerød www.folkemuseet.dk

Davids Samling Kronprinsessegade 30, København K www.davidssamling.dk

Frihedsmuseet Churchillparken 7, København K www.natmus.dk

Danmarks Tekniske Museum Fabriksvej 25, Helsingør www.tekniskmuseum.dk Dansk Arkitektur Center Strandgade 27 B, København K www.dac.dk

Side 56 / KULTURKIK

Knud Rasmussens Hus Knud Rasmussens Vej 9, Hundested www.indmus.dk Kronborg Slot Helsingør www.kronborgslot.dk

Kroppedal Museum Kroppedals Allé 3, Taastrup www.kroppedal.dk

Overgaden – Institut for Samtidskunst Overgaden Neden Vandet 17, København K www.overgaden.org

Krudtværket Krudtværksalléen 1, Frederiksværk www.indmus.dk

Politimuseet Fælledvej 20, København N www.politimuseum.dk

Kunstforeningen GL STRAND Gammel Strand 48, København K www.glstrand.dk

Post & Tele Museum Købmagergade 37, København K www.ptt-museum.dk

Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2, København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Revymuseet Allégade 5, Frederiksberg www.revymuseet.dk

Københavns Museum Vesterbrogade 59, København V www.copenhagen.dk

Rigsarkivet Rigsdagsgården 9, 1218 Købenahavn K www.sa.dk

Thorvaldsens Museum Bertel Thorvaldsens Plads 2, København K www.thorvaldsensmuseum.dk

Told- og Skattemuseet www.toldskatmuseum.dk

Medicinsk Museion Bredgade 62, København K www.museion.ku.dk

Rudersdal Museer Søllerødvej 25, Holte www.rudersdalmuseer.dk

Tøjhusmuseet Tøjhusgade 3, København K www.thm.dk¬

Musikmuseet – Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling Åbenrå 32, København K www.natmus.dk

Sagnlandet Lejre Slangealleen 2, Lejre www.sagnlandet.dk

Vedbækfundene Gl. Holtegård, Attemosevej 170, 2840 Holte www.rudersdalmuseer.dk

Skibsklarerergaarden Strandgade 91, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Vikingeskibsmuseet Vindeboder 12, Roskilde www.vikingeskibsmuseet.dk

Sophienholm Nybrovej 401, Kgs. Lyngby www.sophienholm.dk

Spejdermuseet Arsenalvej 10, København K www.spejdermuseet.dk

Zoologisk Have Roskildevej 32, Frederiksberg www.zoo.dk

Statens Museum for Kunst Sølvgade 48-50, København K www.smk.dk

Øresundsakvariet Strandpromenaden 5, Helsingør www.oresundsakvariet.ku.dk

Nationalmuseet Ny Vestergade 10, København K. www.natmus.dk Nikolaj Kunsthal Nikolaj Plads 10, København K www.nikolajkunsthal.dk Nivaagaards Malerisamling Gl. Strandvej 2, Nivå www.nivaagaard.dk Nordatlantens Brygge Strandgade 91, København K www.bryggen.dk Ny Carlsberg Glyptotek Dantes Plads 7, København K www.glyptoteket.dk Ordrupgaard Vilvordevej 110, Charlottenlund www.ordrupgaard.dk Orlogsmuseet Overgaden oven Vandet 58, København K www.orlogsmuseet.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Zoologisk Museum Universitetsparken 15, København Ø www.zoologi.snm.dk Storm P. Museet Frederiksberg Runddel, Frederiksberg www.stormp.dk Teatermuseet i Hofteatret Christiansborg Ridebane 18, København K www.teatermuseet.dk

Æbelholt Klostermuseum Æbelholt 4, Hillerød www.folkemuseet.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Botanisk Have Gothersgade 128, København K www.botanik.snm.ku.dk Statens Naturhistoriske Museum – Geologisk Museum Øster Voldgade 5-7, København K www.geologi.snm.ku.dk

Se mere på www.kulturklik.dk

Guide

En på opleveren

Dekadent dukke-teselskab Tante T på Københavns Museum Københavns hyggeligste museumscafe. Sådan står der på websiden for Københavns Museums cafe Tante T. Havde det blot været Kø­ benhavns hyggeligste cafe, havde konkurrencen været hård, men da de fleste cafeer på museer ofte har lidt kantine- og kolbekaffe-stem­ ning over sig, skal der måske ikke meget til for at blive den allerhyg­ geligste museumscafe. Jeg satte mig for at undersøge påstanden.

KULTURKIK bevæger sig ud af de magelige redaktionslokaler og opsøger ting og steder, der fascinerer, undrer og skræmmer. Denne gang tjekker vi en te-salon på Vesterbro, en ubåd på Christianshavn og en kælder i Helsingør.

Tante T på Københavns Museum viser sig at være langt fra kantinesammenligningen. “Dekadent dukke-teselskab i voksenstørrelse” er en mere rammende beskrivelse. I midten af den gamle havesal fra 1700-tallet står en kæmpe palme og breder sine blade ud over små borde dækket med hvide, nystrøgede duge. For enden af rummet hænger et gigantisk spejl med en massiv guldramme og en halvnøgen statue af en kvinde foran sig. En stor kontrast til Vesterbros typiske hipstersteder, hvor væggene skal være mørke, belysningen dunkel og planterne skiftet ud med udstoppede dyr. Tante T er i den diametralt modsatte ende at spektret – her er lyst, grønt og masser af guld!

Side 58 / KULTURKIK

/Signe T. Lundgren

Som navnet antyder, serveres der te på Tante T. Denne skribent har altid været lidt loren over for at bestille te på en cafe – man får bare lidt mere for pengene med en latte! Men da den meget søde tjener – eller tante, som det hedder på Tante T – kommer med både kogt vand i glas, termometer, te i en tesi og et te-timeglas, må det hvide flag hejses.

Ved at spille på alle oplevelsesøkonomiens tangenter bliver jeg over­ bevist og ryger med på teholdet. Teen er lækker og de hjemmelavede kager og fingersnack udsøgte. Og samtaleemnerne ved bordene er der også tænkt på: Når den netop overståede tur gennem museet er blevet evalueret over en kop varm te, kan man more sig over gamle dame­ blade fra 1950’erne og 1960’erne, som ligger fremme i cafeen. Det er ikke helt løgn: Tante T må siges at være netop det, den påstår, nemlig Københavns hyggeligste museumscafe – eller i hvert fald en af dem ...

Foto: Signe T. Lundgren, Kasper Hornbeck og Julie W. Tovgaard

Helt i kælderen Kronborg i Helsingør

Vi leger på dybt vand Orlogsmuseet på Christianshavn ”24 meter … 25 meter… 26 meter …”. Der bliver stille. Kun en hvid skrattende støj, mens dybet lurer under os, mørket omslutter os, og et sovjetisk krigsskib truer ovenover. ”28 meter,” fortsætter stemmen i højtaleren. Nej, de har ikke opdaget os, og vi fortsæt­ ter dybere ned under havet. Måske vi er i det arktiske havs dyb, måske har russerne omringet os. Måske.

Jeg står mellem trapperne op til et periskop og indhakket ind til nogle små sovekøjer. Faktisk står jeg i en en til en-model af en dansk ubåd fra de sene 1950’ere på Orlogsmuseet. Men havde jeg været ni år og sammen med min ven Nikolaj, så havde vi været der rigtigt – på undervandsflugt fra russerne. Man er nemlig vir­ kelig på dybt hav med ”drengene”, her inde i ubåden, mens den grynede ubådsoptagelse kører videre i loftet: ”Hva’ fanden, er det ”Knuden”, der har vagten?”

Ubåden er ikke vild leg, og Orlogsmuseet er måske ikke til en heldagsudflugt. Men ubåden er sammen med museets sørøver­ legeplads et fantasifuldt indspark til drenge(pige)-legen. Alene det store sørøverskib udkonkurrerer størstedelen af Københavns legepladser. Og efter “krigen” mod farlige fjender kan man jo så hoppe ud til Christianshavns kanaler og lade benene dingle fra kajen, mens man vinker venligt til turister på havnerundfart. /Kasper Hornbeck

Siden jeg som femårig besøgte et fordums slot på Fyn, hvor kun­ stige skeletter hang ned fra loftet i fangekælderen, har jeg haft en slem skræk for slotte. Så jeg tager mod Kronborg på kanten af Øre­ sundskysten med to klare mål. Dels vil jeg sige hej til Holger Danske, den gamle gnavpot; dels skal jeg gøre op med fortidens fordomme og forskrækkelser. Vil jeg stadig frygte spøgelser alle vegne og få kvalme over lugten af gammel, fugtig kælder?

Vi starter turen under jorden hos Holger D. Allerede her rører min gamle kæphest på sig. Der er ikke rigtig rart her halvvejs under jorden. Men vores omviser forsikrer os om, at det 600 år gamle forsvarsværk ikke falder sammen over os, og med sin indlevende og overbevisende stemme formår hun næsten at gøre det hyggeligt at stå der i selskab med den sovende Holger. Jeg føler mig tryg. Især fordi jeg ved, at hvis noget sker, vil dansken rejse sig, tørre sovesav­ len væk fra mundvigene og svinge sit gigantiske gipssværd.

Men da omviseren foreslår, at vi fortsætter turen længere ned i ka­ sematterne – kældrene under slottet – stivner mit hjerte. Vi bevæger os nedad, og mørket æder mit mod. Her er man på spanden uden en lommelygte. Pludselig giver det mening, at de solgte dem for en tyver oppe i museumsbutikken. Der er ikke længere noget beskyt­ tende filter mellem mig og de oplevelser, som venter dernede. Og da lyskeglen pludselig strejfer to forhutlede (dukke)skikkelser i et hjørne, kan jeg ikke holde det ud mere. Jeg hviner. Tisser måske en lille smule i bukserne og vil op. Ikke mere. Slut. Gamle slotte er ikke for mig. Jeg erkender, at jeg er lige så fej nu som tidligere, og overlader Kronborgs kældre til andre sejere mennesker.

Note: Det skal siges, at resten af slottet er helt u-uhyggeligt. Oplev smukke sale og fornemt renoverede rum med tilhørende sjove historier. /Fie Krøyer Dahl

Arkivfoto

Foto: J.F. Willumsen

Vovede Willumsen Nøgne damer, mænd uden en trævl og badende børn, som Vorherre har skabt dem. Billedkunstneren J.F. Willumsen fejrer i år 150-års fødselsdag.

Også i dag kunne hans motivvalg sikkert skabe ballade. På Facebook ville mange af hans malerier nok give en profil i karantæne i et døgn eller to.

Som kunstner var Willumsen (1863-1958) blandt andet optaget af vitalismen – den europæiske strømning, der omkring forrige århundredeskifte dyrker natur og menneske, krop og sundhed og legemsdyrkelse og sport. Men vitalismen kom ikke kun ud gennem modellerne på hans lærreder. J.F. – Jens Ferdinand – holdt på ingen måde sig selv tilbage for at vise sin egen krop frem. I hans arkiver findes flere fotografier – selvportrætter – hvor han gerne og gladeligt poserer. Nogle gange også splitternøgen.

Willumsens fødselsdag markeres selvfølgelig på hans helt eget J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. På udstillingen “Café Dolly” får fødselarens farvestærke figurbilleder selskab af værker udført af to af det 20. og 21. århundredes helt store figurative internationale billedkunstnere, Francis Picabia (1879-1953) og Julian Schnabel (1851). Den kan opleves helt frem til den 21. december i år.

Læs mere på www.jfwillumsensmuseum.dk

Nice, 1937

Børsgade, København, 1899

Side 60 / KULTURKIK Foran gipsforarbejdet til "Det Store Relief" i atelieret i Rue des Fourneaux i Paris, 1894.

Så er der fest!

Rømersgade 22, København, 1983: et håndværkersjak poserer foran Festsalen på det, som oprindeligt var den danske arbejderbevægelses første forsamlingsbygning, men som senere samme år skulle blive til Arbejdermuseet.

Selvom mændene her er fanget i en pause med en bajer i hånden, arbejder tømrere, murere, bliktude og elektrikere på fuldt tryk med at reparere den gamle bygning, så den kunne blive klar til åbningen. Restaureringen kommer til at tage sin tid, men den 9. maj 1985 er også Festsalen klar til at blive indviet. Det bliver et brag med 500 gæster, øl, pølser og taler af den tidligere fagforeningsleder Max Harvøe og Arbejdermuseets daværende direktør Peter Ludvigsen. Det er ham, man kan se som nummer to fra højre iført ternet skjorte og blå termovest.

I år fylder Arbejdermuseet 30 år, Festsalen står der stadig og bruges som altid til det, som den er bedst til: at være ramme om højtideligheder, julefester, karnevaller og baller, filmforevisninger og teater. Se den selv på en tur til museet.

Læs mere på www.arbejdermuseet.dk

MIT MUSEUM

“Nogle af de værker, som var udstillet, forestillede køer på en mark. Det virkede fuldstændig sådan “øhhh, hvad?”.

– tip og tanker om udstillinger

Connie Hedegaard.

EU-kommissær for klima. 52 år.

Bruger Glyptoteket i sit arbejde som politiker, og et museums­ besøg med familien ender tit med, at alle ser på kunst.

– Min svigermor kan bruge to-tre timer på et museum. Det kan jeg ikke. Og det er lige meget, om det er et kunstmuseum eller en anden slags samling. Hvis jeg har set 50 eller 100 malerier, så kan jeg ikke absorbere mere. På nogle af de monsterstore museer som fx Ufizzi­ erne i Firenze eller på Tate Modern i London vil jeg hellere vælge en udstilling ud og så se den. Det er måske også noget, som globaliserin­ gen har gjort. I gamle dage skulle man se det hele, når man endelig var af sted. Nu vil jeg hellere fokusere og så komme tilbage en anden gang. Ellers kan man hurtigt få en fysisk mæthedsfornemmelse, der kan tage noget fra de indtryk, man allerede har fået.

– Da jeg i 1979 kom til København og begyndte at studere, kom jeg mest på SMK og Glyptoteket. Og siden har jeg brugt Glyptoteket meget.

Rammen er fantastisk – museet, samlingen, palmehaven og historien om brygger Jacobsen – mæcenen i København, der satte kunst og kultur højt, og som postede penge i det på et tidspunkt, hvor det ikke handlede om, “hvad koster det, og hvor billigt kan det gøres”, men “lad os vise det ypperste”. Og på en eller anden måde repræsenterer Glyptoteket, at man i denne periode omkring forrige århundredeskifte blev inspireret af, hvad de gjorde ude i det store Europa. Før COP15 i 2009 tog vi udenlandske gæster med på Glyptoteket. Så fik de en gan­ ske kort indføring i Danmarks historie og en fornemmelse af landet.

– Jeg vil gerne se det nyrenoverede Øregaard Museum, der ligger et stenkast fra, hvor jeg bor. Jeg tror, der er mange københavnere, der ikke aner, at Øregaard Museum eksisterer. De har vældig interes­ sante udstillinger og ligger jo fantastisk smukt i Øregaardsparken.

Jacob, min mand, skal med derover, og måske man kan få sønnerne med også. Ellers vil jeg gerne se Dansk Jødisk Museum. Museet viser den del af danmarkshistorien, der handler om, hvordan jøderne kom til Danmark. Det er enormt interessant kulturhistorie, som jeg har læst meget om, men jeg vil gerne se det fortalt på et museum.

Det er vigtigt, at Danmarks historie om jøder fortælles ordentligt.

– Et helt anderledes slags museum, som har gjort indtryk på mig, er House of Terror Museum i Budapest. Her oplever man, hvordan Ungarn kom igennem to terrorregimer – først fascismen, som så blev afløst af det kommunistiske styre. Udstillingen viser, hvordan undertrykkelsens mekanismer er de samme, og det er en af de største museumsoplevelser, jeg har haft i nyere tid. Udstillingen slutter med billeder af tusindvis af ungarere, der arbejdede for det kommunistiske styre. Museet peger ikke fingre, men viser, at vi alle må tage et ansvar. Den udstilling kan jeg anbefale.

Ud over faste udstillinger byder Dansk Jødisk Museum også på historiske byvandringer i København.

Side 62 / KULTURKIK

Tekst: Julie W. Tovgaard. Foto: Kristine Kiilerich

Oplev musik, kunst og kultur fra Færøerne, Island og Grønland – i hjertet af København

Følg med på bryggen.dk

♥♥♥♥♥♥

e t s d i s ! e c n cha

Politiken

★★★★★ JP

★★★★★

ter t u l s n e g Udstillin er 2013 20. oktob

Børsen

★★★★★ kr. DagBlaD

”En overdådig buket, der ikke kun er smuk…”

WeekenDaVisen

”Berusende blomsterkunst” information

sindssygt mange kronblade Blomster og Verdenssyn smk.dk

Et billede af en blomst er et billede af tiden 22. marts – 20. oktober 2013