KULTURKIK NR 2 by Golden Days

Magasin om museer og oplevelser Nr. 2 / For책r 2012 / Gratis

Dyrenes bedste ven Mogens redder slanger og passer skeletter i zoologiens tjeneste

Mit museum

Tip fra skuespilleren, finanseksperten og Europamesteren

Fokus p책 Europa Kradser krisen i kulturarven? Londons sejeste udstilling

Det sker

Stor kalenderguide til for책ret

Buddha, Barok & Bryggeren

Carl Jacobsens ukendte samlinger 2. marts - 13. maj

tirsdag - sĂ¸ndag 11 - 17 www.glyptoteket.dk

Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation

KULTURKIK Golden Days, Nørregade 6, 1165 København K Tlf. 35 42 14 32, kulturkik@goldendays.dk www.kulturklik.dk / www.goldendays.dk Redaktionen Lars Erik Frank (redaktør), Anni Mogensen (chefredaktør), Ulla Tofte (ansvarshavende), Fie Krøyer Dahl, Ann-Sofie Nielsen, Tinka Sonne, Julie Wouvenaar Tovgaard Øvrige bidragydere Marie Josefine Albris, Asløg Andersen, Roelof Bakker, James Brittain, Anne Mie Dreves, Per Kjærbye, Christian Madsen, Simon Bøcker Mørch, Inge-Mette Petersen, Rikke Ruhe, Nanna Skytte, Rune Skyum-Nielsen, Anker Tiedemann, Marie Louise Tüxen, Christian Vagt, Polina Vinogradova Design og Layout Kontrapunkt Korrektur Anja Egede Frederiksen / www.altidkorrektur.dk Tryk Scanprint Papir Igepa Group Annoncekontakt Julie W. Tovgaard juliew@goldendays.dk Tlf. 35 42 14 32 KULTURKIK udgives af Golden Days i samarbejde med Museer i København og Omegn Artikler, billeder og annoncer må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra KULTURKIK. De nævnte priser og åbningstider er vejledende, og redaktionen tager forbehold for ændringer og eventuelle fejl. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte illustrationer. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet. Vedkommende bedes henvende sig til KULTURKIK, da vil rettighedsmæssige krav blive honoreret Forside Mogens Andersen fotograferet af Anne Mie Dreves

Foto: Christian Vagt

Velkommen

Selvfølgelig kan fremgangen skyldes regnen. Som besøgstallene nu tikker ind, ser 2011 nemlig ud til at blive endnu et rekordår for danske museer. Sidste sommer var trods alt den næst vådeste i mere end 100 år. Hvad var der næsten ellers at lave end at søge indendørs efter oplevelser på museer og udstillinger, hvis man sad og kukkelurede i et sommerhus? Men har den stigende interesse for museer og oplevelser en anden forklaring? Måske den økonomiske krise? Inspireret af det danske EUformandskab, sætter KULTURKIK fokus på Europa. Vi spørger blandt andet en række eksperter om, hvordan kulturarven har det i disse år? Og det ser ikke kun sort ud: ”Hvis der er krise i det omgivende samfund, kunne museerne være et af de steder, folk søger hen, fordi det er tilbud om en oplevelse, som ofte handler om det nære og om en kulturarv, der er vores egen,” siger direktør for Organisationen Danske Museer, Nils M. Jensen, længere inde i bladet. Den mulighed har man ikke nødvendigvis i Europas vugge, Grækenland. KULTURKIK har også talt med Det Danske Institut i Athen, og herfra lyder det, at mange museer mangler midler til at fuldføre projekter eller ofte er lukket på grund af strejker. KULTURKIK bevæger sig også ind bag museets bagtæppe og møder ekspeditionslederen Mogens Andersen i hjertet af Zoologisk Museum. Her fortæller skolelæreren, der glad endte som forskerassistent, om sin karriere mellem dødbringende slanger i Afrika, og viser rundt i de bugnende arkiver af skeletter og dyrekroppe. Også markante, offentlige personligheder som den kongelige skuespiller Helle Fagralid og debattøren Mattias Tesfaye tager dig med på deres foretrukne museer og udstillinger. ”Et godt museum gør os klogere på alt det, som er uden for museet, og fortæller noget om samfundet,” mener Tesfaye. Måske er det netop det, der sker i disse år? Et kig på forårets udstillinger og oplevelser i KULTURKIKS kalender ”Det sker” viser, at der er rige muligheder for at blive klogere og opleve interessante fortællinger. Om os selv og hinanden. Så selvom om foråret 2012 skulle blive det solrigeste i mere end 100 år, er der gode grunde til at søge indendørs efter oplevelser på museer og udstillinger.

Rigtig god fornøjelse Lars Erik Frank / redaktør

Indhold Nyheder. Side 6 Mit museum. Den kongelige skuespiller Helle Fagralid og debattøren Mattias Tesfaye Side 8 Dyrenes bedste ven. Mogens Andersen har samlet i hundredvis af dødbringende slanger for at redde deres egne artsfæller fra udryddelse. Og i 30 år har han passet godt på millioner af dyreskeletter, skind og præserverede kroppe på Zoologisk Museum Side 10 Fokus på Europa. Side 18–40 Voxpop. Hvad er Europa? Side 19 Digitalt. Tre gode onlineoplevelser Side 20 Mit museum. Venstres EU-ordfører Lykke Friis og Europamesteren Marie Røpke Side 21

Helle Fagralids museum Den kongelige skuespiller Helle Fagralid er glad for pauser på museer og kan lide at opdage kunst i provinsen.

Kradser krisen i Europas kulturarv? Hvordan påvirker Europas økonomiske krise de museer og institutioner, der har ansvaret for at forske i og formidle vores kulturarv? Er det noget, vi som besøgende mærker til? KULTURKIK har spurgt en række eksperter Side 22 Kun til låns. Hvad vil europæiske museer gerne låne hos deres danske kolleger? Side 30

Side 8

Sansevækning I Europas sejeste udstillingshjem, Dennis Severs House i London, må man ikke tale eller røre ved noget. Til gengæld vækkes alle sanser til live. Side 36

Europa er lige om hjørnet. Guide til Amsterdam, Paris, Berlin og Rom i København og omegn Side 32 Dennis Severs’ House. Et hjem i London vækker alle sanser med en af Europas sejeste udstillinger Side 36 Mit museum. Danske Banks finansekspert Steen Bocian og billedkunstneren Maria Torp Side 41 Det sker. Kalender og guide til museer og oplevelser i foråret Side 42 Adresser og websider. Side 58 Mit museum. Tegneren Flemming Quist Møller og musikeren Pato Siebenhaar Side 60

Sorte skyer over Europas kulturarv Side 22

Bøger. Fem aktuelle udgivelser til foråret Side 61 Klumme. Dj’en Christian d’Or finder museer i sin pladesamling Side 62 Mad. Kokkepigens historiske opskrifter på forårsretter Side 63

Nyheder

Hyldest til Klein

Den ældste er den nyeste i samlingen Musikmuseet har netop erhvervet den tidligst kendte, danskbyggede violin takket være en donation fra Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samlings Fond. Violinen er bygget helt tilbage i 1754 af Jesper Gotfredsen, der var stadsmusikantsvend i Aarhus, inden han i 1752 flyttede til København og nedsatte sig som violinbygger. Violinen har tidligere været udstillet på museet i forbindelse med en særudstilling. Men nu bliver den en del af den nye permanente udstilling, der indvies, når museet i løbet af

Foto: Gunnar Hansen

i år og 2013 flytter til helt nye lokaler i Radiohuset på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Følg med i Musikmuseets flytning på webadressen musikmuseet-nu.natmus.dk

Fra fru rødnæb til hr. blåstak Skuespilleren Jesper Klein, der døde sidste år i august, bliver nu hyldet og mindet på en særudstilling. Det sker på Revymuseet på Frederiksberg, som han i mange år var formand for. Gennem klip fra Kleins lange karriere i film, radio, tv og revyer får publikum et indtryk af multikunstneren, der også mindes i små tekster af mange af hans venner og samarbejdspartnere. Revymuseets direktør Erik Hvidt understreger dog, at udstillingen ikke er et sentimentalt tilbageblik på Jesper Klein, tværtimod: ”Det ville han have sig frabedt på det skarpeste. Formålet med udstillingen er, at vi skal more os i hans selskab – præcis som man gjorde, da han optrådte,” siger Hvidt om udstillingen, der kan opleves året ud. Se www.revymuseet.dk for mere om udstillingen Side 6 / KULTURKIK

Øresundsakvariet venter på en ny fisk til sit Kullenakvarium. Akvariets gamle blåstak døde nemlig sidste år, og tilbage var kun dens mage, rødnæbben. Blåstakke fødes som hunner – rødnæbber – men efter nogle år kan de skifte køn. Når hannen dør, skifter den ældste hun i hans harem af rødnæbber nemlig køn og overtager hans plads. Normalt tager det 3-5 måneder, men Øresundsakvariets rødnæb er stadig langtfra færdig. Måske fordi hun var den eneste og uden hunner at overtage i haremmet, så haster kønsskiftet ikke. Derfor venter akvariet nu på kønsskiftet og skal have en ny rødnæb, når det indtræffer. Se mere på www.oresundsakvariet.ku.dk

Immigrantmuseet flytter

I 1870’erne rejste Johanna Svensdotter fra Sverige til Danmark for at prøve lykken som tjenestepige. Johanna, der på billedet fejrer 90-års fødselsdag, er også en af de mange immigranter på Immigrantmuseet i Farum. Her er dørene netop blevet åbnet til en ny permanent udstilling i nye lokaler ved Farum Kulturhus. På museet kan du følge indvandringens historie fra hollænderne, der i 1500-tallet blev hentet til Amager af Christian 2. for at dyrke grøntsager, frem til i dag og blive klogere på indvandringens kulturhistorie. Se mere om Immigrantmuseets nye permanente udstilling på www.immigrantmuseet.dk

Ny publikumspris Kulturens til museerne Motionsdag Den 11. juni 2012 uddeles Bikubenfondens Museumspriser. Den Danske Museumspris på en halv million kroner uddeles for 11. gang til et museum, der har gjort en særlig indsats. Men som noget nyt lanceres også en publikumspris. Bikubenfonden har oprettet ”Publikums Museumspris” på 200.000 kr., der uddeles for første gang i år. Publikumsprisen giver alle danskere mulighed for at stemme på ét af fem nominerede museer. Museerne udvælges ud fra et kriterium, der ændres år for år. På den måde får alle museer chance for at blive valgt. Hvilket museum, synes du, har gjort det bedst? Afgiv din stemme på www.museumsprisen.dk

De fleste har prøvet at gå på museum. Men hvor mange har egentlig prøvet at motionere på et museum? Chancen er der søndag den 13. maj, når Kulturens Motionsdag og kulturinstitutioner i hele hovedstadsregionen inviterer indenfor til motion og fysisk udfoldelse. På Industrimuseet Frederiks Værk er der eksempelvis kanonkuglekast, og på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør er der blandt andet sjove opvarmningsøvelser i den store udstillingshal, før turen går videre mod Kronborg. Læs mere på www.kulturensmotionsdag.dk

Find flere nyheder på www.kulturklik.dk

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Simon Bøcker Mørch

MIT MUSEUM – tip og tanker om udstillinger

Helle Fagralid. Skuespiller ved Det Kongelige Teater. 35 år

”Danmark har ret meget kunst at byde på, også i de mindre provinsbyer.” – Jeg er vokset op i Helsingør, så Louisiana lå tæt på, så jeg er kommet på museet, siden jeg var barn. Da jeg var 14, var jeg meget interesseret i surrealisme, og der var en Salvador Dali-udstilling, som jeg bare måtte se. Jeg kan huske, de viste hans film, ”Den andalusiske hund”, i den lille biograf. Den oplevelse gjorde stort indtryk på mig. Museet er smukt placeret mellem skov og strand, og naturen er meget til stede, når man bevæger sig rundt. Da jeg var der sidste gang med min mor og søn, var vi mest inde i Børnehuset og lege med legoklodser. Det er endnu en af de fine ting ved Louisiana – at der er plads til de små også.

”Museet formår at binde generationerne sammen ved at vise tingene helt lavpraktisk.” – Et godt museum gør os klogere på alt det, som er uden for museet, og fortæller noget om samfundet. Det kan de på Arbejdermuseet. Der kan bedsteforældre tage deres børnebørn i hånden og vise dem et klassisk arbejderkøkken med Madam Blå-kander, gamle møbler og gasmålere, som man skal putte en daler i, før de virker. Det er en perfekt måde at gribe historie an på. Museet formår at binde generationerne sammen ved at vise tingene helt lavpraktisk. Der står altid en mormor eller en farmor med et barnebarn, som peger og spørger hvorfor dit og hvorfor dat. Og det gør mig glad. – Jeg er uddannet murer og vild med al slags håndværk, uanset om det er kunst eller bygninger. Jeg har respekt for, når nogen, lidt ligesom Karate Kid, virkelig har lært noget helt fra bunden, og det er Den Gamle By i Aarhus et godt eksempel på. Det er kvalitet! De er ved at genskabe en bydel anno 1974 og har blandt andet hevet det nu lukkede aarhusianske jazzværtshus Bent J. ned for at genopføre det derinde sammen med blandt andet et charterrejsebureau. Det er så godt set, at det også er vigtig Danmarkshistorie. Samtidig er det lidt provokerende, fordi det fortæller en hel generation, at nu er de blevet så gamle, så de kan gå på museum og se på deres liv. – Jeg er vild med BBC’s naturprogrammer, og i Botanisk Have i København kan jeg gå ind og pludselig falde over et skilt, som fortæller, at her står præcis den samme kødædende plante, som jeg lige har set i fjerneren. Det er fedt at stå og se på en busk og læse, at den vokser på en eller anden slette i Mongoliet, og så kører BCC i baghovedet, og tingene bliver forbundet. Og så er der dejligt fredeligt, og man må gerne spise sin madpakke der – men man skal ikke komme med frisbee og ghettoblaster og høre Justin Bieber ud over det hele, og det er sgu rart. I Botanisk Haves butik er det muligt at købe kødædende planter med hjem til vindueskarmen. Find butikken på www.botanik.snm.ku.dk

– Jeg så engang en teaterforestilling på Glyptoteket, hvor man som tilskuer gik fra rum til rum mellem de gamle skulpturer og malerier. Der var følelsen af at være en del af noget større meget stærk, og genstandene fortæller historier, som rækker langt ud over ens egen tid og verden. Palmehaven er også skøn. Den fungerer som et lille åndehul midt i byen. Når jeg går fra Glyptoteket, er det altid med en form for forstærket livsglæde og en følelse af, at livet er mere end dagligdagens trummerum. Og så har de gode kager i cafeen. – For et par år siden var jeg på turne i Jylland med et teaterstykke fra Det Kongelige Teater. Da vi kom til Vejen, foreslog min skuespillerkollega Bodil Jørgensen, som er født i byen, at vi skulle tage en tur på Vejen Museum. Først var jeg lidt skeptisk, men da jeg kom derhen og så Niels Hansen Jakobsens og Jens Lunds tegninger og malerier, blev jeg helt høj af at være der, og det var en tiltrængt pause midt i det travle turneliv. Man skal huske, at Danmark har ret meget kunst at byde på, også i de mindre provinsbyer. Frederikssund er en af de danske provinsbyer, der med J.F. Willumsens Museum kan byde på kunstoplevelser. Se mere på www.jfwillumsensmuseum.dk

Mattias Tesfaye. Faglig sekretær i 3F. 30 år

Hammershøi

og Europa 04.02.12 – 20.05.12

Hammershøi og Europa er støttet af

Mediepartner

www.smk.dk

KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK'S FOND

facebook.com/StatensMuseumforKunst

Portræt

Side 10 / KULTURKIK

Tekst: Rune Skyum-Nielsen. Foto: Anne Mie Dreves

DYRENES bedste ven Han har samlet i hundredvis af dødbringende slanger for at redde deres egne artsfæller fra udryddelse. Og i 30 år har Mogens Andersen passet på millioner af dyreskeletter, skind og præserverede kroppe i Zoologisk Museums indre, hvor en af verdens største og mest uvurderlige samlinger gemmer sig. Nu frygter han, at han selv ender som en truet dyreart. Jens Rasmussen og Mogens Andersen, zoologen og hans assistent, var midt i frokosten, da stemmerne af ophidsede tanzaniere nåede dem. Råbene kom nede fra landsbyen og gjaldede sig vej gennem brynet og ind i den tæt bevoksede regnskov. Hele vejen til danskernes teltlejr. Normalt ville de høflige stammemedlemmer spørge om lov først, men i dag brasede de ind i cirklen uden varsel, mens de gestikulerede voldsomt og på swahili talte i munden på hinanden. Mogens Andersen havde efterhånden været på ekspedition i de østafrikanske regnskove så mange gange, at han nogenlunde forstod, hvad de lokale prøvede at forklare. Der var dukket en ordentlig kleppert af en slange op nede i landsbyen, og de ville have, at slangeeksperterne fra det kolde nord kom ned og kiggede på sagerne. De to danskere på den høje side af de 50 år tøvede ikke, men fiskede straks en af deres lange lærredsposer frem og spurtede ad den bakkede sti mod landsbyen. Krabaten skulle fanges, dræbes og med hjem til videre undersøgelser på deres arbejdsplads, Zoologisk Museum i København. Da de nåede ned til landsbyen, fik de hurtigt øje på slangen, der lå ubevægeligt udstrakt mellem to sivhytter og våndede sig i solen. En gabon viper med hugtænder på fem centimeter og en tykkelse, så man dårligt kunne gribe om den med begge hænder. Mere end 80 begejstrede tanzaniere havde slået ring om danskerne og hujede, mens de nærmede sig den skødesløse dræber. Mogens Andersen blev noget usædvanligt overmodig og tjattede til slangen med foden for lige at tjekke, om de lokale allerede havde slået den ihjel.

”Og så strammede den alt i kroppen og hvæsede som et damplokomotiv. Den var ikke lavet af andet end muskler og gift og en meget lille hjerne,” fortæller Mogens Andersen nu mere end 10 år senere. Selvom han igennem sine 32 år som ansat på Zoologisk Museum i København har indfanget hundredvis af potentielt dødbringende slanger i videnskabens tjeneste, står episoden stadig klart i hans erindring. Den gav ham nemlig en af de helt store forskrækkelser. Da danskerne havde fået knækket nakken på gabon viperen og var gået i gang med at tømme den for indvolde – deriblandt 11 babyfostre – løftede det døde krybdyr i en sidste krampetrækning sit tunge hoved og slog hugtanden i Mogens Andersens læderstøvle. Klonk, sagde det. ”Chokket sad i mig noget tid efter. Det var alligevel satans, hvis den skulle have fået ram på mig efter selv at have taget billetten,” fortæller Mogens Andersen og klukker en smule, inden hans ansigt søger mod mere alvorlige folder. ”Det var nok en af de gange, hvor det har været tættest på at gå galt. Vi havde jo ikke modgift med. Sådan noget kan ikke holde sig i den varme, og jeg opsøger jo ikke farerne for farens skyld. Jeg er ikke sådan en Crocodile Steve-type, der har behov for at sætte liv og lemmer på spil,” fastslår den 61-årige videnskabelige assistent med henvisning til den australske tv-vært og eventyrer, som udsatte sig for store risici i sine dyreprogrammer – og slutteligt mistede livet under en optagelse i 2006.

Et kontor med flagermus Det er da også et mindre opsigtsvækkende, mere tilforladeligt førstehåndsindtryk, Mogens Andersen giver, da han tager imod på sit kontor på Zoologisk Museum i Universitetsparken på Østerbro i København. Hans venlige øjne og klejne statur er ikke til at tage fejl af. Her er et menneske, der trives hjemmevant blandt de mere end 120.000 pattedyr og krybdyr, som han i det daglige har ansvaret for i Zoologisk Museums enorme samling. Hans ordforråd bærer også præg af, at vi her har at gøre med en mand, som gennem årene har læst masser af rejseberetninger fra historiske ekspeditioner og omgivet sig med kolleger med samme historiske interesse. Udtryk som ”stærk kost”, ”myriader”, ”stanglakrids” er trods alt ikke hverdagskost nu om dage, om man så må sige. Mogens Andersen lægger ikke skjul på, at han trives på sin arbejdsplads, selvom han efterhånden har haft sin daglige gang her i mere end 30 år. Kun afbrudt af rejserne til Sydøstasien og Afrika for at indsamle slanger og andre krybdyr til igangværende forskningsprojekter herhjemme. Selv forsker han ikke. Han er mere praktisk anlagt og servicerer i stedet museets uddannede zoologer og udenlandske gæsteforskere, ligesom han i det daglige passer på de permanente samlinger og deres enorme mængder af indsamlede skeletter og skind. ”Det er svært at sige, hvad jeg holder mest af. Ekspeditionerne til især regnskovene i det østlige Afrika har jo givet mig chancen for at komme tæt på folkeslag og en natur, som man altså ikke lige ser, hvis man køber en safaritur, hvor en tjenerstab varter dig op og laver mad til dig. Omvendt føler jeg mig hjemme her,” siger han og stryger blikket rundt på sit rodede kontor. Her har han holdt til stort set lige siden sin ansættelse i 1980, og det kan ses. Det er lidt af et syn. På bordet imellem os står to gigantiske apotekerglas med rotter i, indsamlet tilbage i 1940’erne. På den ene væg hænger et kort over de frodigste dyrelivsområder i Afrika, de såkaldte hot-spots, på den anden en enorm flagermus. Død, vel at mærke. Over vasken troner en gigantisk dunk. ”Sprit 70 %,” står der på den. Bøgerne tilter på hylderne. Åh jo, ekspeditionslederen, der til daglig fungerer som udstillingsassistent, har til stadighed gang i lidt af hvert på sit kontor. Side 12 / KULTURKIK

”Lugten af garvede skind og skeletter vænner man sig til. Så længe man ikke ligefrem bor hernede, er det ikke noget problem.”

Fanget og fascineret Det var tilfældighedernes spil, som ville, at Mogens Andersen endte med sit drømmejob på Zoologisk Museum. Hans interesse for dyr var vakt fra barnsben, hvor drengen fra Kastrup fik lov af sine forældre til at tage bussen til Kongelunden for at samle sommerfugle. ”Jeg ræsede rundt efter dem, gik omkring med sådan en klodset lampe og lavede sukkerlokning, når mørket faldt på. Det var sådan noget ruskumsnusk – en blanding af gærede blommer, lidt sprut og sukker – som jeg smurte på træerne for at lokke sommerfuglene til. Det gik mine aftener med, og det var jo egentlig ret utroligt, at mine forældre gav mig lov til det. Jeg var jo ikke mere end 12 år dengang.” Mogens’ forældre tog ham også med ind på Zoologisk Museum, der dengang lå i Krystalgade i Københavns centrum. Snart tog han turen derind selv. Sommerfuglefangeren var fanget og dybt fascineret: ”Dengang blev alt, der var indsamlet af museets folk, udstillet. Alt stod fremme. Myriader af dyr i glasskabe. Hundreder og atter hundreder af dyr. Jeg kunne ikke få øjnene fra dem. Jeg var solgt til stanglakrids,” husker Mogens Andersen knap og nap 50 år senere. Da han havde klaret sig igennem realskolen og gymnasiet, drømte han om at blive gartner for at komme så tæt på naturen som overhovedet muligt. Men her satte hans forældre hælene i. Det var sikrere at søge ind på seminariet, mente de, og så blev Mogens Andersen folkeskolelærer. I de næste fem år underviste han – naturligvis – i biologi. Og det var alt sammen meget godt og så heller ikke mere. Men så en dag i 1980 faldt han over en annonce i avisen. Zoologisk Museum, der på det tidspunkt var flyttet til Østerbro, søgte en forskningsassistent. ”Der var slet ingen diskussion. Jeg søgte med det vons. Det var jo en mulighed for at komme ind ad bagdøren, nu da jeg aldrig fik læst biologi på universitetet. Nu var jeg her alligevel, og jeg var i syvende himmel,” fortæller Mogens Andersen. Ser man lige bort fra de talrige rejser, han har taget for at indsamle krybdyr til forskning, har han ellers ikke skullet nogen steder.

Udstillinger på Zoologisk Museum Zoologisk Museum byder på tre faste udstillinger. ”Fra mammutsteppe til kultursteppe” er en rejse igennem 20.000 år – fra istiden frem til i dag. På ”Fra pol til pol” kan du opleve isbjørne, moskusokser og sæler, mens den nyeste udstilling, ”Evolution”, følger i videnskabsmanden Charles Darwins fodspor. Se mere på www.zoologi.snm.ku.dk

”Hvis man først havner her i huset, skyldes det som regel en personlig interesse. Man er tilbøjelig til at blive. Der er jo ikke muligheden for et normalt karriereforløb her. Det her er det nationale museum for naturhistorie. Det her er stedet for sådan nogle som mig,” fastslår han med eftertryk på alle stavelser. ”Jeg har jo kunnet kombinere mine interesser med arbejdslivet. Og planterne har jeg også kunnet dyrke. I vores have hjemme i Søborg har vi plantet masser af frø fra mine Afrikaekspeditioner. De har også stået på rad og række i vores vindueskarme. Faktisk var der efterhånden så mange, at Botanisk Have med åbne arme har overtaget en del af dem, som nu står og vokser i deres væksthuse. Det er nok ikke så ofte, at folk tager levende planter med hjem.” Frits viste vejen Besøger man Zoologisk Museum som gæst, går turen op til 1. sal, hvor udstillingerne venter med udflugter til Danmarks dyreverden gennem 20.000 år, en rejse gennem klodens forskellige klimaer og en tur i Darwins og evolutionens dybe fodspor. Medarbejdernes kontorer ligger placeret yderst i stueetagen på Zoologisk Museum. For at komme til de videnskabelige samlinger, der modsat i gamle dage er lukkede for offentligheden, skal man ind gennem en række massive ståldøre til museets indre, der er beskyttet imod ildebrande og eventuelle bombenedslag. Da vi når derind, river en besk lugt af mølmiddel, sprit og dyreknogler i næseborene. Kemisk og ældet på én og samme tid.

”Lugten af garvede skind og skeletter vænner man sig til. Så længe man ikke ligefrem bor hernede, er det ikke noget problem,” beroliger Mogens Andersen. Vi er de eneste i de store rum, som vel tilsammen fylder lige så meget som en håndboldbane, og vores skridt giver genlyd i de store lysstofrørsoplyste lokaler, der bugner med glasskabe med alskens dyr, kryb og insekter. En række store glasskabe står plantet midt i rummene. I nogle af dem vrimler det med udstoppede antiloper, andre med zebraer. Siden Mogens Andersen blev ansat i 1980, er antallet af forskere og samlingsansvarlige mere end halveret. Der var nogle og 30 af hans slags dengang. I dag er de 11 tilbage. Han selv blev modtaget af en aldrende kollega ved navn Frits Bræstrup. Bræstrup havde været ekspeditionsleder på de første ture til Tanzania over årsskiftet mellem 1946 og 1947 og kendte samlingerne med de mere end 10 millioner eksemplarer lige så godt som sin egen bukselomme. Han tog sin unge kollega med på utallige gåture omkring i Zoologisk Museums indre og fortalte vidt og bredt om, hvad de forskellige skabe og skuffer gemte af dyr, hvornår de var blevet indsamlet, af hvem, og hvilket formål de havde tjent. ”Han var fantastisk vidende om samlingerne, og han overdrog den viden til mig lidt efter lidt. Det har betydet så meget for mig, at jeg kendte ham den gamle Bræstrup. Det gjorde han meget fint, synes jeg. Jeg håber inderligt, at jeg på samme måde får én at give al min viden videre til.” Han peger mod sine tindinger og spørger: ”Kan du forestille dig, hvor meget viden om samlingerne jeg har herinde?” Nogen må jo sige stop Mogens Andersen ikke så meget som ænser et enormt glas med en sort cobraslange, der vrider sig foran næsen på ham. I stedet graver han hjemmevant en hengemt plastbalje frem og trækker et ordentligt krapyl af en slange op af det lille spritbassin. Det viser sig at være den gabon viper, som han indfangede med sin forskningsleder for mere end ti år siden i Tanzania. I virkeligheden har han aldrig haft nogen særlig forkærlighed for slanger og krybdyr. Men det var i den afdeling, at der blev en stilling ledig tilbage i start-80’erne. ”Og så var det bare om at slå til,” som han siger.

Krybdyrssamlingen Zoologisk Museums herpetologiske samling rummer omkring 50.000 individer fordelt på cirka 2.700 arter. Langt hovedparten af dyrene opbevares som konserverede eksemplarer i alkohol. Slanger fra Afrika er særligt godt repræsenteret. Det skyldes, at den tidligere kurator for herpetologisk samling (og chef for Mogens Andersen), Jens Rasmussen, gennem hele sin karriere arbejdede med afrikanske slanger og gennemførte store indsamlinger i forbindelse med sine forskningsprojekter. Tanzanias slangefauna er særligt godt repræsenteret. Kilde: zoologi.snm.ku.dk

Side 14 / KULTURKIK

”Det her er videnskab, som først og fremmest gør os klogere på verden, men som altså også kan vise sig at være ekstremt værdifuld på længere sigt.”

I øvrigt, forklarer Mogens Andersen, er det også vigtigere at gøre sig nyttig, hvor man kan. Uanset om man selv mest er til sommerfugle eller klapperslanger – på Zoologisk Museum gælder det en større sag, nemlig videreførelsen af dyrearterne: ”Hvis man synes, at dyr er rigtig spændende at arbejde med, så kan man enten blive dyrepasser, dyrlæge eller, som her, beskæftige sig med dyr for dyrenes egen skyld,” indleder den garvede forskningsassistent og ekspeditionsleder. Pointen er klar nok. Når han og et hold af yngre zoologi-studerende er draget ind i den regnskov, der gror øverst mod tinderne på de østafrikanske bjergkæder, har det ikke været for eventyrets skyld. Eventyret har været en bonus eller en dødvægt, alt efter temperament. Nætterne med prustende leoparder på den anden side af teltdugen og hærmyreangreb i soveposen har i hvert fald ikke været lige sjove altid, men de har haft et ædelt mål. Det har nemlig handlet om at finde ud af, hvilke af de frodige skråninger i Østafrikas bjergkæder som var rigest på unikt dyreliv og derfor dårligst tålte at blive omlagt til landbrugsjord af de lokale myndigheder. Ved hjælp af de indsamlede slanger og pattedyr har forskerne hjemme i Danmark kunnet vurdere, hvilke områder naturen bedst kunne undvære i forsøget på at brødføde den sultne befolkning i eksempelvis Tanzania: ”Der er en del arter, som ikke ville have været der i dag uden de ekspeditioner, og det er jeg da stolt af. Vi mennesker ødelægger så utroligt meget på denne klode, og på et tidspunkt må det stoppe. Alle lever på vores nåde, og hvis vi bare giver den gas, så forsvinder de alle sammen. På et tidspunkt var hvalerne ved at forsvinde, fordi vi slagtede dem i hundredtusindvis. Der er altså kun zoologerne til at tale dyrenes sag, så det er os, der må stoppe op og sige, kære venner, nu er det nok,” siger Mogens Andersen. Han påpeger, at zoologien også er vigtig for menneskeheden. Ikke bare af samvittighedsmæssige årsager, men også af helbredsmæssige. Måske ikke i dag eller i morgen, men på længere sigt: ”Der er jo mange organismer, der forsvinder på grund af os, men som faktisk kunne have hjulpet os i det lange løb. Planter, der måske kunne have hjulpet med en kur mod psoriasis eller kræft. Det samme gælder dyreriget, som kan gøre os klogere på en række punkter.”

120.000 dyr under vingerne Zoologisk Museums samlinger indeholder omkring 10 millioner dyr, som repræsenterer cirka 10 procent af de kendte flercellede dyrearter, der er opdaget på Jorden. Internationalt set er museet blandt andet stærkt på arktisk materiale (særligt fra Grønland), på dybhavsfaunaen, på hvalskeletter og på krybdyr fra Østafrika. Mogens Andersen har ansvaret for museets samling på mere end 120.000 pattedyr og krybdyr. Kilde: zoologi.snm.ku.dk

Zoologen – en truet dyrerace Mogens Andersen vader dybere ind i Zoologisk Museums brandsikrede indre for at demonstrere sin pointe. Vi passerer hvalskeletter, inden vi stopper ved verdens største samling af isbjørnekranier. De ældste daterer sig helt tilbage til 1847, fortæller han. Kranierne skal tælles i hundredvis, og de står fremme, fordi en ung gæsteforsker er i gang med at nærstudere dem. ”Han er ganske visionær,” begynder Mogens Andersen og giver sig i kast med en længere udredning om sin yngre kollegas banebrydende projekt. Det er noget med, at man ved at bore ind i isbjørnenes hjørnetænder kan få et indtryk af deres kostsammensætning, umiddelbart inden de mistede livet. Dermed kan man danne sig et indtryk af det arktiske miljø mere end 150 år tilbage. Og dermed bliver vi mennesker også klogere på, hvor drastisk vores natur ændrer sig i disse år. ”Det projekt siger noget om, at vi bare skal blive ved med at samle ind på Zoologisk Museum. For om 10-15-20 år kan man noget med vores samling, som vi ikke har begreb om i dag. Det er det, grundforskning handler om,” pointerer han. Mogens Andersen lægger dårligt skjul på, at han går og bekymrer sig for fremtiden, mens han ser efter de utallige uvurderlige præparater i museets indre. Tankerne har det med at vandre, mens han sørger for, at der sidder forståelige etiketter på apotekerglassene, og at udenlandske forskere kan låne nøjagtig, hvad de efterlyser fra den unikke danske samling.

”Der er en tendens i tiden til, at alt skal kunne måles og vejes. Det gælder også for forskningen og forskerne. Det kan godt bekymre mig på zoologiens vegne. Vi udøver grundforskning, og det kaster ikke nogen umiddelbare resultater af sig. Det her er videnskab, som først og fremmest gør os klogere på verden, men som altså også kan vise sig at være ekstremt værdifuld på længere sigt.” Det kan godt være, at Mogens Andersen med sine indsamlinger af slanger og krybdyr op gennem 1990’erne og 2000’erne har været med til at holde liv i nogle af Afrikas mest frodige egne. Men hans egen art, zoologerne, risikerer efterhånden selv at være en uddøende race. Det er det, hans frygt går på, når han går til hånde med en af verdens største samlinger af dyr, der ellers bare er vokset og vokset siden det 17. århundrede. ”Vi passer jo på en enestående arv, som det har taget over 300 år at opbygge. Mennesker er jo døde af at samle det her ind. Du ved: Syv tog af sted, og to kom hjem,” siger Mogens Andersen og tilføjer: ”det er derfor, det er så vigtigt, at man fra politisk side bakker op om museet, også økonomisk, så forskningen kan fortsætte, og samlingerne bevares for eftertiden.”

UDSTILLINGER Adam Jeppesen: The Flatlands Camp Project

I DIAMANTEN

10/2-28/2 Det Nationale Fotomuseum viser en serie nye værker af et af Danmarks største talenter

Årets Pressefoto 2011 2/3-14/4 Det Kongelige Bibliotek danner rammen for kåringen af de bedste, danske pressefotografier

Det Største og Det Mindste til 10/3 Kunstobjekter og forskningsresultater, glober, bøger og billeder – en poetisk og sanselig fortælling om menneskets plads i universet

Skatteudstilling fra 8/5 Ny udstilling med de største skatte fra Det Kongelige Biblioteks samlinger

John R. Johnsen 22/5-15/9 Det Nationale Fotomuseum hylder én af verdens bedste dansefotografer med en stor udstilling fra samlingen

Læs mere på densortediamant.dk

DEN SORTE DIAMANT • DET KONGELIGE BIBLIOTEK Søren Kierkegaards Plads 1 København K

Fokus på Europa

”Europa bør behandles med respekt og hengivenhed som en prinsesse.” Det var i hvert fald, hvad EU-kommissionens formand, José Manuel Barosso, gav udtryk for, da han i januar talte ved åbningen af Nationalmuseets forårsudstilling ”Europa møder verden”. Barosso var i København for at overdrage formandskabet for EU til Danmark og henviste i sin tale til sagnet om kongedatteren Europa, der bliver bortført fra Fønikien i det nuværende Libanon til Kreta af gudernes konge i den græske mytologi, Zeus.

FOKUS PÅ EUROPA På de følgende sider tager KULTURKIK også Europa under behandling. Læs blandt andet om, hvordan den økonomiske krise påvirker vores kulturarv, både den herhjemme og i Europas vugge, Grækenland. Vi guider dig også til fire europæiske hovedstæder i København og tager dig med til London på en af Europas sejeste udstillinger. Rigtig god rejse! Side 18 / KULTURKIK

Voxpop

Tekst: Christian Madsen. Foto: Polina Vinogradova

Maria, 29 år, Vesterbro Hvad synes du om udstillingen? Jeg går meget op i historie, så jeg synes altid, en historisk udstilling er spændende. Men der var heller ikke noget overraskende. Det var hyggeligt at gå rundt og kigge, udstillingen dækker meget, og jeg fik små finurligheder at vide om Europa. Og museet skal have meget ros for det visuelle udtryk. Man går rundt i de her små runde rum, som man også kan se udefra. Det fungerer rigtig godt. Og det var meget lækkert med skiltene, der lyste op på væggene.

Hvad er Europa for dig? Det er noget med sammenhold og fællesskab med andre lande og ikke bare nationalt. Hvis du kunne udstille noget om Europa, hvad skulle det være? Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke så alle detaljerne på udstillingen. Men jeg savnede noget helt konkret om, hvilke lande der er med i Europa, og hvem der ikke er, altså noget moderne politisk indhold.

Hvad er Europa? På Nationalmuseet kan du på udstillingen ”Europa møder Verden” dykke ned i Europas historie. Frem til juni kan du i ni opstillede siloer få en forståelse af, hvordan Europa har spillet sammen med den omgivende verden fra oldtidens Grækenland til i dag. KULTURKIK har spurgt fire personer, hvad de synes om udstillingen, og hvad Europa egentlig er for dem.

John, 27 år, Københavns Sydhavn

Leonor, 60 år, Brønshøj

Karl Peter, 65 år, Hellebæk

Hvad synes du om udstillingen? Overordnet synes jeg, den er fin. Jeg er ikke så interesseret i de nyere ting, som den kolde krig og så videre. Det har man jo været igennem så meget, men hvis man går længere tilbage, synes jeg, det var ret spændende. Vi bliver mindet om, hvor mange forskellige mennesker vi er samlet i Europa.

Hvad synes du om udstillingen? Jeg var meget imponeret. Det er en fantastisk udstilling, og jeg er meget glad for at have set den. Den giver et godt billede af Europas udvikling, og jeg synes især, det var interessant at blive mindet om Østens indflydelse på Europa. Det er alt i alt et fantastisk initiativ, og udstillingsformen fungerer også godt. Der var lige nogle luftalarmer i tilknytning til rummet om 2. verdenskrig, de var lidt høje, men det var også det eneste.

Hvad synes du om udstillingen? Jeg synes godt om den. Det er en meget anderledes udstilling. Selv i forhold til danske moderne udstillingsformer er det her et skridt videre. Det var meget fascinerende med de små aflukkede rum.

Hvad er Europa for dig? Jeg tænker ikke over det så meget til hver dag. Det er en måde at give os en fælles ramme på. Jeg føler ikke, at udstillingen har ændret mit indtryk af Europa. Hvis du kunne udstille noget om Europa, hvad skulle det være? Jeg har ikke noget konkret, men jeg ville nok tage udgangspunkt i en nutidig ting eller et emne og så kigge tilbage og se, hvordan vi er nået dertil. Have en klarere rød tråd. For umiddelbart er det alle mulige ting, der er derinde. Jeg ville indskrænke fokus og give et nuanceret billede af en ting.

Hvad er Europa for dig? Det er min verden. Det er der, jeg er født og færdes i livet. Hvis du kunne udstille noget om Europa, hvad skulle det være? Hvis jeg skulle tilføje lidt, ville det være noget om det sydeuropæiske. Jeg kommer oprindeligt fra Portugal, så det ved jeg en masse om.

Hvad er Europa for dig? Det er både en geografisk og kulturel enhed. Mit Europa går geografisk videre end EU og er primært bundet sammen kulturelt af kristendommen. Hvis du kunne udstille noget om Europa, hvad skulle det så være? Nu bliver museumsudstillinger jo mindre og mindre genstandsfikserede, det var denne her også. Hvis jeg skulle sige noget lidt skeptisk, så er det, at genstandene næsten er forsvundet. Skulle jeg lave en udstilling om Europa, så ville jeg starte med nogle græske vaser, som her, og måske også nogle egyptiske sarkofager. Men jeg ved ikke, hvor meget mening det ville have at gå så langt tilbage.

Digitalt

Tekst: Anni Mogensen. Illustrationer fra websiderne

Med musen på museum Også europæiske museer fokuserer mere og mere på det digitale. Flere skaber selvstændige online-universer, der kan give andre oplevelser end dem, du kan få ved et besøg i det virkelige liv. KULTURKIKs Anni Mogensen har klikket sig Europa rundt med sin computermus og anbefaler tre digitale museumsoplevelser.

En skjult fortælling

Levende malerier af Monet

Helt tæt på detaljerne

www.annefrank.org

www.monet2010.com

www.googleartproject.com

Historien er rørende i Anne Franks Hus på Prinsengracht 263 i Amsterdam. Har du ikke besøgt hjemmet, hvor Anne og hendes familie skjulte sig under 2. verdenskrig, kan du dog også få en levende oplevelse på The Secret Annex Online. Ved hjælp af klik bevæger du dig rundt i den smalle bygning, fra rum til rum, op ad trapper og ind ad døre, mens en lydkulisse skaber en foruroligende stemning med biler fra gaden, skyderier og knirkende gulve. Hurtige klik eller panoreringer kan godt give lidt søsyge, men du kan hele tiden følge med i, hvor du befinder dig på en lille plantegning over huset.

Hjemmesiden er skabt til en udstilling om Claude Monet i Grand Palais i Paris. Den blev vist i 2010, og kan nu opleves på nettet. Det online univers er også smukt.

Google har lanceret et kunstprojekt med nogle af de største museer i verden – fra Tate i London til Versailles i Paris. På de udvalgte museer har Google været inde og fotografere ikke bare malerier, men også selve museet, så man kan bevæge sig omkring som med Google Street View. Det giver et fuldstændig realistisk billede af, hvordan museerne ser ud, og hvad der hænger på væggene. Derudover er alle malerierne fotograferet i så høj opløsning, at du kan komme helt tæt på og zoome ind på hver eneste penselstrøg for nærmere studier. Museerne har suppleret med informationer om eksempelvis maleren, epoken og stilen. Google Art Project er derfor en kilde, der kan bruges af såvel studerende og forskere som almindeligt kunst- og historieinteresserede fra hele verden. Sidder du fysisk langt fra Alte Nationalgalerie i Berlin eller Van Gogh Museet i Amsterdam, så kan du komme tættere på her.

Hvert rum viser historiske billeder af Frankfamilien og ejendele som bøger, briller og bukser, mens lydfiler fortæller om rummene, om hverdagen og familiemedlemmernes tanker. Annes dyrebareste ven, dagbogen, er ikke i fokus. Den er dog med, og Anne læser op af afsnit i den, der beskriver familiens indespærrede frygt og stille venten. Websiden har også historiske filmklip fra tiden, og i hvert rum kan du vælge at høre små dramatiserede versioner af, hvordan familien oplever bombningen af Amsterdam i 1943 eller påvirkes af madrationeringerne. Siden kan alt det, gode museer kan. Jeg føler mig involveret, interesseret, indviet og får lyst til flere digitale oplevelser. Side 20 / KULTURKIK

Der er to spor. Enten kan du kigge i galleriet med Monets malerier, der strækker sig fra 1864 til 1926, og komme tæt på lærredet og få faktuelle historier om, hvor og hvordan værkerne er blevet til. Eller også kan du tage på en interaktiv rejse i værkerne med fokus på Monets brug af lys og farver. Rejsen indledes med et glas vand med en pensel i. For at få fortællingen i gang skal du hive i penslen med musen, så glasset vælter. Herefter folder et iscenesat Monetunivers sig ud med et væld af muligheder for at bevæge sig rundt. Malerierne er aktive. Du kan skifte årstiden fra vinter til forår, få små fugle til at baske hen over skærmen, når du klapper foran mikrofonen, eller se røg stige op fra den lille malede båd. Det grafiske og interaktive er en smuk oplevelse. Dog er det ikke så informativt, og du kan ikke springe frem i rejsefortællingen. Hvis man er nysgerrig og lidt utålmodig som mig, så skal man klikke sig igennem alle universer for at få det fulde overblik over, hvad siden kan. Men er du Monetfan, eller elsker du malerier, så er det en inddragende oplevelse at udforske siden, som jeg kan lide for de mange muligheder for at interagere.

Den unikke kombination af room view og mulighed for at komme helt tæt på kunstværkerne gør Google Art Project så unikt og sjovt, at flere museer end de udvalgte burde være med her. Også kultur- og naturhistoriske museer, hvis genstande ofte er bag glas og i montre, ville nemlig kunne vinde ved at blive tilgængelige, zoom- og roterbare.

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Simon Bøcker Mørch

MIT MUSEUM – tip og tanker om udstillinger

Marie Røpke. Badmintonspiller og EM-guldvinder på det danske landshold. 24 år

”Jeg synes tit, at fortællingerne bag kunsten er mere spændende end selve billederne.” – Jeg elsker Louvre! Det startede, da jeg læste bogen ”Da Vinci Mysteriet”, hvor en del af historien foregår på museet. Jeg blev så grebet af fortællingen, at jeg under mit næste besøg i Paris gik på jagt på Louvre for at finde de kunstværker, jeg havde læst om i bogen. Man kan bruge dagevis derinde. Jeg synes tit, at fortællingerne bag kunsten er mere spændende end selve billederne, og jeg læser en masse om maleren og perioden. Og så er det jo helt vildt, hvordan der altid er en kæmpe kø foran Mona Lisa. Det billede er så populært, og så er det sikkert ikke engang det ægte, som hænger der.

”Det er vist lidt nørdet, men jeg “samler” på besøg på historiske museer.” – Jeg er en storbyfreak! Jeg skal altid på museum, når jeg rejser. I Berlin er et af de bedste – Deutsches Historisches Museum. Det er som et lille honningdepot, hvor jeg lige kan få lidt sukker til hjernen og opleve noget helt andet, end jeg plejer. Museer er et fristed, hvor jeg glemmer alt omkring mig. Der er så dejligt stille, og jeg kan få lov at fordybe mig. Jeg har tit min hund med på ferie, og det er jo lidt besværligt, når man gerne vil på museum. Så jeg må leve med, at den ikke kan komme med, men det er nu forståeligt nok. – Det er vist lidt nørdet, men jeg ”samler” på besøg på historiske museer. I sommer kunne jeg krydse endnu et af på listen, da jeg besøgte solidaritetsmuseet Drogi do Wolności (Vejen til frihed, red.) i Gdansk i Polen. Der viser de, hvordan det var at leve i Polen i slutningen af 1970’erne og frem, og museet er bygget under jorden uden vinduer, så oplevelsen er meget intens. Samtidig var det spændende for mig at se, hvordan de havde skildret den polske politiker og revolutionær Lech Walesa, fordi jeg har siddet i EU’s vismandspanel med ham. Jeg har læst utallige bøger, men hvis man skal forstå kommunismen, gør man det allerbedst der. – Første gang jeg var på 2. verdenskrigs-museet Le Mémorial de Caen i Normandiet i Frankrig, havde jeg maveforgiftning. Alligevel står besøget som en uudslettelig oplevelse for mig. Amerikanernes landgang på Omaha Beach og hele Operation Overlord er oprullet i film, billeder og store tanks. Det er en tung historie, men Europa er min hobby, og alt det, jeg lærer, giver mig en forståelse af Europas udvikling. Når jeg holder foredrag, kan jeg fx bruge det til at drage paralleller til nutiden og på den måde vise, hvor langt vi er kommet siden da. Næste gang jeg besøger museet skal jeg dog ikke spise råmarinerede kammuslinger dagen inden … Deutsches Historisches Museum i Berlin viser fra 21. marts til 29. juli i år en stor udstilling om Frederik den Store i anledning af den preussiske konges 300-års fødselsdag. Se mere på www.dhm.de

– Jeg kan stadig huske, hvordan det var at gå rundt mellem de store, grå betonblokke, som udgør Holocaust-mindesmærket i Berlins centrum. Man fornemmer tydeligt den uhyggelige historie, når man bevæger sig ind mellem de næsten 3.000 sten, som alle er fuldstændig ens, men i forskellig højde. Jorden skråner under en, og man får en følelse af intensitet og nærvær, når de høje mure lukker sig om en. Man kan ikke lade være med at tænke over, at blokkene symboliserer mennesker, som er døde. Det er vores fælles historie og en passende påmindelse om det, der skete. – Selvom jeg mest er til kunst og design, er der noget fedt over Madame Tussauds i London. Hvor skørt er det ikke at lave et museum fuldt af nøjagtige efterligninger af rigtige mennesker? Det hele er sådan lidt uhyggeligt, og man bliver forvirret – hvem er levende, og hvem er bare voks? Samtidig er det en hyldest til mennesker, som kan eller har kunnet noget, og ideen med at vise dem anerkendelse og respekt er god. Det er inspirerende, ligesom sportens Hall of Fame i Idrættens Hus, hvor jeg træner og hver dag går forbi bronzebusterne af dygtige danske sportsstjerner. Teenageidolet Justin Bieber og Liverpool F.C.-fodboldspilleren Stephen Gerrard er nogle af de seneste voksfigurer på Madame Tussauds i London. Se mere på www.madametussauds.com

Lykke Friis. Folketingsmedlem og EU-ordfører for Venstre. 42 år

Fokus på Europa

Kradser krisen i kulturarven? Verden er i økonomisk krise. Også de europæiske lande skal spare på kulturbudgetterne. Nogle steder barberes de endda drastisk og drabeligt i bund. Men hvordan påvirker det de museer og institutioner, der har ansvaret for at forske i og formidle vores kulturarv? Er det noget, vi som besøgende mærker til? KULTURKIK har spurgt en række eksperter i Danmark og i Europas vugge, Grækenland, for at høre, hvor dybe spor krisen kradser ind i kulturarven.

Side 22 / KULTURKIK

Tekst: Fie KrĂ¸yer Dahl. Illustration: Nanna Skytte

Krisen kræver nye tanker Også Danmark er ramt af den økonomiske krise i Europa. Herhjemme bliver der kæmpet kampe på både de små og store museer, der forvalter vores kulturarv. Men de hårde tider betyder ikke nødvendigvis kun et stort, sort hul i pengepungen. KULTURKIK har taget pulsen på den danske museumsverden. Og den trækker stadig vejret, mens den finder på nye måder at tiltrække publikum og penge på. Tænk, hvis Jellingstenen groede helt til med mos, så man ikke kunne se Harald Blåtands rablende runer. Hvis man selv skulle tænde lyset på Statens Museum for Kunst, fordi kustoden var blevet fyret, eller Holger Danske strejkede på Kronborg, så der ikke var nogen til at forsvare landet længere. Fordi pengekassen var tom. Færdig og finito med at vise kulturarven frem, slut med særudstillinger, slut på en æra. Det er svært at forestille sig. Og ikke til at bære. Selvfølgelig ville det formentlig aldrig gå så grelt i Danmark. Faktisk viser de seneste tal, at der har været en million flere besøgende på de danske museer og kulturinstitutioner i 2010 i forhold til året før. Og på finansloven for 2012 er budgettet for kulturarvsområdet fra 2011 fastholdt. Men spørgsmålet om, hvordan det egentlig går ude på de danske museer her mere end tre år efter, at den store internationale og ikke mindst europæiske finanskrise for alvor brød ud, er alligevel relevant. For rundtomkring i Europa reduceres kulturbudgetterne drastisk, og noget lignende kan måske indtræffe her. Hvordan ser fremtiden ud for Danmarks museer og kulturinstitutioner, der for de flestes vedkommende er afhængige af både offentlige midler og fondsdonationer? KULTURKIK forsøger at gøre status. ”En af måderne, vi kan måle krisen på, er, hvis der ikke kommer nogen kunder i butikken. Men alt tyder på, at det på gæstefronten har været et fantastisk 2011. Som tallene tikker ind, ser det ud, som om vi står over for et rekordår. Der har altså aldrig nogensinde været så mange mennesker, der går på museum som i disse år.” Ordene kommer fra Nils M. Jensen, direktør for Organisationen Danske Museer. ODM tæller med 177 medlemmer næsten alle Danmarks museer, og her følges nøje med i, hvordan det står til rundtomkring i landet. Men bare fordi der er folk på museerne, betyder det ikke, at krisen ikke har konsekvenser. For selvom finansloven afsætter nogenlunde lige så mange penge til kulturarvsstøtte i år som sidste år, dækker tallene over, at der i årene inden blev skåret kraftigt i den statslige støtte og gennemført besparelser. En logisk følge af det er, at der i takt med stigende driftsomkostninger til husleje og energi på museerne vil være færre penge til det udadvendte og sjove, mener Nils M. Jensen. Altså det, som kommer de besøgende direkte til gavn. Men han tror dog ikke på, at det er noget, museumsgæsterne kan mærke – i hvert fald ikke endnu. Museerne er gode til at dække hullerne, og de er i fuld gang med at finde løsninger, uddanne deres medarbejdere og sætte publikum endnu mere i fokus. ”Ellers ville der jo ikke komme en million flere gæster på museerne, som det er sket alene inden for det sidste år. Mere end ti millioner gæster besøger faktisk årligt de danske museer,” siger direktøren. Side 24 / KULTURKIK

Publikum går fri Og det med flere besøgende er i hvert fald noget, de har kunnet tælle sig frem til på landets største museum, Nationalmuseet i København. Selvom der er gået lidt færre gæster ind og ud af dørene på deres udstillinger i 2011 i forhold til året før, er administrationschef Jes Gjørup tilfreds. ”Selv hvis man ser tilbage til tiden før krisen, så overgår 2011 langt, hvad vi nogensinde har præsteret før. Og det er på trods af, at vi ikke havde nogen særudstilling sidste år,” siger han.

”Hvis der er krise i det omgivende samfund, kunne museerne være et af de steder, folk søger hen, fordi det er tilbud om en oplevelse, som ofte handler om det nære og om en kulturarv, der er vores egen.”

Så på Nationalmuseet er de fortrøstningsfulde og satser på, at der i 2012 vil være endnu flere folk, som lægger vejen forbi museets ni forskellige afdelinger, der også inkluderer blandt andre Frilandsmuseet og Frihedsmuseet. Og at de positive besøgstal måske skyldes netop krisen, har Jes Gjørup en ide om. Fordi folk søger mod de gratis glæder i en tid, hvor pengene føles mere knappe rundtomkring i de små hjem. Det samme tænker Nils M. Jensen fra ODM:

En tur til udkanten Tager man lidt længere mod nord, med S-toget til Hillerød, skifter til lokalbanen og står af i Frederiksværk, er det en lidt anden stemning og situation, man møder.

Museumsleder Frank Allan Rasmussen tøver ikke mange øjeblikke, når han skal svare på, om krisen har konsekvenser for det museum, han er leder for.

Så Nils M. Jensen synes, det er svært at tale om en regulær krise i den danske museumsverden. I hvert fald ikke, når man ser det i forhold til de vinde, som blæser langt hårdere andre steder i Europa. Så kunne det være værre herhjemme. I Danmark har man fra politisk side ønsket at afsætte midler til stadig at bevare og skabe mulighed for at opleve kulturarven. Ikke kun til gavn for landets borgere, men også til gæster udefra – selv i en tid, hvor statens økonomi er trængt. Fra museernes side har man så til gengæld gjort, som politikerne har ønsket, mener Nils M. Jensen, nemlig ved i endnu højere grad end tidligere at sætte fokus på vedkommende formidling og på de ønsker og behov, som efterspørges. Og det har altså resulteret i markant flere museumsgæster på landsplan de seneste ti år.

”Hvem gider betale for at tage til Frederiksværk og Industrimuseet, når man for 295 kroner kan komme til London og gå direkte ind på Science Museum?” svarer han.

Men en ting er tal og statistikker. Noget andet er, hvilken oplevelse gæsterne får, når de går på museum. Om det kan ses, at der skal spares? På Nationalmuseet er der blevet skåret i budgetterne på personale og formidling, for som statslig institution rammer de offentlige besparelser selvfølgelig også Nationalmuseet, der er blevet tvunget til at skære organisationen til. Kunsten er, hvor man sætter kniven. ”Vi har jo bestræbt os på at spare, så det har mindst mulig betydning for vores gæster og på områder, hvor de ikke ville mærke det så meget,” siger Jes Gjørup. Det var en del af grunden til, at der ikke var nogen særudstilling sidste år. Beløbet på den konto var blevet reduceret, så der var ikke penge til det. På den nuværende udstilling ”Europa møder Verden”, der er et indblik i samspillet mellem Europa og resten af verden de sidste 2500 år, er det udelukkende museets egne genstande, som bærer fortællingen frem. Det har nu ikke noget med økonomien at gøre, siger Jes Gjørup. Det var ideen om at skabe en udstilling, som er et udtryk for en fælles indsats fra museets forskellige enheder, som var udgangspunktet. Et ønske om at aktivere museets egen samling. Og til trods for besparelserne, og at man ikke kan spå om, hvorvidt Nationalmuseet kan formå at holde på danskernes og turisternes interesse, har Jes Gjørup stadig tillid til, at museet kan lave nogle spændende udstillinger de kommende år. Planen ligger allerede klar. ”Men det betyder, at vi kommer til at skulle arbejde endnu hårdere på at skulle finde penge til de store udstillinger.”

– Nils M. Jensen, direktør for Organisationen Danske Museer

Med det mener han, at krisen ikke kun har direkte indvirkning på museets budget i kroner og øre – den forstærker også konkurrencen. Ikke kun med andre museer i Danmark, men i resten af Europa. Med krisen kommer der et krav fra gæsterne om kvalitet for pengene, så Frank Allan Rasmussens museum skal kunne tilbyde en vare, som kan hamle op med også internationale konkurrenter på pris og i særdeleshed på indhold. Men krisen har to sider. For ja, der er mange, som rejser ud af Danmark og finder kulturelle oplevelser under andre himmelstrøg. Men samtidig er der også mange, som rejser ind. Turister. Og fordi mange af dem allerede har set den lille havfrue og har været på Louisiana et par gange eller tre, ser Frank Allan Rasmussen her en mulighed. Et rum, der åbner sig og giver plads til, at Industrimuseet Frederiks Værk kan gøre opmærksom på sig selv og måske trække nogle kunder til biksen. Så selvom museet ligger omkring en time fra hovedstaden, har Frank Allan Rasmussen en tro på, at folk godt gider turen fra centrum til periferi. ”Vores største force er nok i virkeligheden, at vi stadig bliver opfattet som et museum i udkanten. Afstandene bliver mindre, og det bliver nemmere at komme til yderområderne. Folk søger nye oplevelser og udflugter, og vi har noget, som ingen andre har. De fleste kan snakke med om den nyeste udstilling på Louisiana – men er der nogen, som har set Krudtværket i Frederiksværk og Knud Rasmussens fantastiske hus i Hundested?” siger Frank Allan Rasmussen og svarer selv, at det har de færreste. Det kan bruges som en brik i det store museumsspil om at tiltrække gæster. I modsætning til Nationalmuseet og mange af de andre museumsmastodonter er besøgstallet ikke gået op på Industrimuseet. Krisen kommer til udtryk i en generel tilbageholdenhed hos potentielle kunder – de besøgende, som Frank Allan Rasmussen beskriver situationen. Så museet skal brande sig på de unikke udstillinger og historiske bygninger, det råder over. Det inkluderer blandt andet polarforskeren Knud Rasmussens tidligere bolig, der ligger lige lukt ud til et stort naturområde ved Kattegat. Frank Allan Rasmussen mærker en sti-

gende international interesse for den kendte Grønlandsfarer, som der de seneste to år er udkommet flere bøger om. Han ser også, at den levende industri i Frederiksværk, kendetegnet ved de store stålvalseværker, der ligger ud til Roskilde Fjord, fascinerer de besøgende. ”På Industrimuseet har vi skullet ændre vores strategi og kigge efter penge andre steder, end vi plejer. Først og fremmest går vi målrettet efter de private fonde. Men det kræver en masse energi at konkurrere med institutioner, som er meget større end vores lille industrimuseum. Det er energi, som går fra indsamling, forskning og kulturbevarelse, som vi er forpligtet til,” fortæller Frank Allan Rasmussen. Og når man som Industrimuseet er et museum spredt ud over mange historiske bygninger, der kræver masser af vedligeholdelse, er det bogstavelig talt svært at få malingen til at strække. Men helt ærligt synes Frank Allan Rasmussen ikke, at der skal klynkes. Det er ikke passende. Flyv en tur til Holland, til England, til Grækenland, og lyt til deres historier. Så bliver det hele sat i perspektiv. Tidligere plejede han at tale med sine europæiske kolleger om spændende nye udstillinger, nye tiltag og brug af sociale medier, når de mødtes. Nu taler de ikke om andet, end hvordan de klarer den, hvor de sparer, og hvordan man dog kommer igennem den her krise. ”Det går som en løbeild gennem både den europæiske og internationale museumsverden,” siger han. ”Og ja, vi bliver beskåret, og ja, vi har ikke nok penge, og det er en vanskelig situation, som mange museer befinder sig i. Men det er ikke kun et vilkår for kulturinstitutionerne – det er et vilkår for alle. Vi bliver nødt til at tilpasse os, og jeg tror dybest set, at en krise fungerer lidt, som når mennesker bliver alvorligt syge. Vi stopper op og tænker, okay, hvad gør jeg så nu? Og det kan der altså godt komme noget godt ud af.” Selvom Danmark er midt i en økonomisk krise, ser det altså ikke ud til, at danskerne helt har droppet at bruge museerne, men nærmere at museerne måske ligefrem kan samle folk. Det er i hvert fald, hvad Frank Allan Rasmussen tænker. Han har overvejet, om kulturen og museerne måske kan spille en aktiv rolle og være et holdepunkt i en tid, hvor nationaliteter og identiteter bliver udflydende. Fordi det er kulturarven, vi alle har tilfælles, og på tværs af økonomi og politik og religion er den noget, som kan binde os sammen, og som vi alle sammen synes, er vores. Den stærkeste overlever Flyver man endnu længere væk, langt fra både nutidens København og Frederiksværk, tilbage i historien, kan Frank Allan Rasmussens tanke om en kulturel opblomstring i krisetider finde støtte. Selvom det kan være svært at måle på et barometer, om krisen ligefrem er grunden til, at besøgstallet for museumsgæster i Danmark er gået op de seneste år, kan man måske finde en slags gentagelse og genklang i historien. I 1920’erne og 1930’erne, inden den anden store

Side 26 / KULTURKIK

verdenskrig endnu en gang slukkede lyset i det meste af Europa og trak gardinerne for i de små danske hjem, bragede kulturen jo derudaf. Teater, arkitektur, avantgarde. Og senere, i 1970’erne, da oliekrisen kradsede, og der blev bilfrit om søndagen, frigjorde hippierne sig fra den materialistiske verden og forsvandt ind i musikken og andre kulturelt euforiserende stoffer. Krise var der også i 1980’erne med underskud på betalingsbalancen, høj arbejdsløshed og faldende huspriser, og nu befinder Danmark sig så endnu en gang midt i en. Museerne skal vende hver en mønt og ryste posen med ideer godt og grundigt, så de kan følge med. Spørger man Nils M. Jensen fra Organisationen Danske Museer, mener han, at museerne er i fuld gang med det. For transformation og nytænkning er nødvendig i en krise. ”Museerne må ændre sig i takt med det øvrige samfund, fordi de er et spejl af det og må forholde sig til folks behov. De er afhængige af lokal forankring og af at lytte til, hvad brugerne vil have. Ellers overlever man ikke som museum,” siger han. Et af de tydelige resultater af krisen kan ifølge Nils M. Jensen måske aflæses i antallet af museumsmedarbejdere, som aktuelt efteruddanner sig. Der har aldrig været flere på ODM’s kurser, end der er nu. Nils M. Jensen tror på, at det er, fordi museerne ved, de skal forny sig og blive stærkere rustet til at formidle viden og forskning og i endnu højere grad rette opmærksomheden mod publikum, deres ønsker og behov. Fremtiden ser således ikke helt sort ud, selvom det er hårdt, når Frank Allan Rasmussen hver dag sidder med sine medarbejdere på Industrimuseet Frederiks Værk, og de kigger på hinanden og spørger sig selv, hvordan de skal tackle det her. ”Men vi giver ikke op og kaster håndklædet i ringen. Det duer ikke. Vi bliver nødt til at tænke alternativt. Sådan er det for alle, der driver en forretning. Og sådan er det også for os,” siger han. På Nationalmuseet er Jes Gjørup også optimistisk, når han tænker på året, der er i gang, og på de kommende samarbejder med blandt andet British Museum i London, som godt nok er hårdt ramt, men trods alt ikke er gået helt i stå.Forhåbentlig kan museerne fortsat få lov at trække vejret og passe på vores fælles kulturarv. Og faktum er jo, at der ikke gror mos på Jellingstenen. At lysene bliver tændt hver morgen på Statens Museum for Kunst, og at Holger Danske ikke render nogen vegne. Det ville han nok ikke gøre under nogen omstændigheder.

Civilisationens vugge gynger Grækenlands kulturarv tilhører på mange måder hele Europa. Men nationen, der kaldes civilisationens vugge, har svært ved at få pengene til at række til bevarelsen af selv samme arv. I Europa er der tradition for kultursamarbejde gennem Unesco, og Danmark har forpligtet sig til at medvirke. Men hvad betyder kulturarven overhovedet for os? KULTURKIK har ringet til Det Danske Institut i Athen og spurgt. Bag ved Rune Frederiksen hænger der et lille guldikon på den hvide væg. Han sidder på sit kontor midt i Athen. Midt i den græske krise. Jeg har ringet til ham på Skype og kigger nu på ham på computeren. I mit hoved har jeg et billede af et Grækenland, hvor ruinerne for tiden er endnu mere ruinagtige end nogensinde før, og hvor arkæologernes spader er blevet forladt midt i samlinger af potteskår i ufærdige udgravninger. Det føles langt væk fra Danmark. Herhjemme er det, der sker i Sydeuropa, noget, som foregår i medierne. Men for Rune Frederiksen, der er direktør på Det Danske Institut i den græske hovedstad, sker det nærmest lige uden for hans vindue.

Kulturarv på tilbud Men hvad skal de så gøre for at komme ovenpå, de grækere? Jeg forventer ikke, at Rune Frederiksen har det guldrandede svar. Hvis han havde, sad han nok ikke her, men på en palmeø i Caribien. Han griner, da jeg nævner forslaget om at sælge nogle af de også ret så eksotiske græske øer, som en tysk politiker på et tidspunkt kom med. Så ville de da få nogle penge ind.

”Man ved aldrig, om man bliver mødt af en lille, hvid seddel på døren til museet, hvor der står, at de holder lukket på grund af strejke. Selvom man har tjekket på hjemmesiden inden. Og så står man der med hele familien eller sine gæster,” siger han.

Det kan han jo have ret i. Men hvad så med at sælge ud af nogle af alle de urner og amforaer, og hvad de ellers ligger inde med dernede?

Også andre steder i Athen kan man se spor af krisen. For omkring 15 år siden begyndte grækerne at grave ud til en park i byens centrum, da de pludselig stødte på noget under de mange lag af jord. Det viste sig at være Lykeion, som var det gymnasium, hvor den græske filosof Aristoteles for mere end 2000 år siden grundlagde sit videnskabelige akademi. ”Tænk, hvis man kunne vise, hvor en af de vigtigste personligheder i den vestlige historie boede og arbejdede – det ville jo være fantastisk,” siger Rune begejstret. Men pengene til projektet, der skulle integrere ruinerne med den i forvejen planlagte park og forbinde dem med Athens byzantinske museum, løb ud, som det hænder af og til. Arbejdet stoppede. Så kom krisen, og nu sker der ikke en pind. Det er en skam, mener Rune Frederiksen. For det ville være en god historie at fortælle. Og guderne vil vide, at Grækenland har brug for gode historier, som kan tiltrække turister, der ville kunne kaste nogle penge i den slunkne statskasse. Men det er ikke bare sådan lige. Grækenland har udfordringer på kulturarvsområdet, som er mange gange større end dem, Danmark har, ikke mindst på grund af kvantiteten. ”Hver gang man graver et hul i jorden til landbrug, nye veje eller bygninger, ryger man ind i et eller andet gammelt, som man skal forholde sig til. En moderne, velfungerende stat har normalt et ordentligt forhold til sin kulturhistorie og har et apparat i gang, som tager sig af det. Det har man også her. Opgaven er bare meget større i Grækenland end mange andre steder og koster en frygtelig masse penge,” siger Rune Frederiksen. Men fordi grækerne er presset på de helt basale opgaver, er det vanskeligt at finde plads til udvikling og udførelse af nye ideer.

”Øerne? Det kunne man da godt. Men hvem har egentlig X antal euro til at købe en græsk ø for i disse tider?”

Rune er ikke afvisende, men det ville formentlig aldrig komme på tale. Den officielle græske holdning er, at alt, der er fundet i Grækenland, hører til i Grækenland. Derudover ville forslaget forslå som en skrædder i helvede, vurderer Rune Frederiksen. Både ø- og potteudsalg. Den indkomst, der skal satses på, skal være langtidsholdbar. Som øget turisme. Men som Rune Frederiksen ser det, vil grækerne i lang tid fremover have vanskeligt ved at finde de nødvendige ressourcer til at poste ekstrabevillinger i kulturarvsbudgettet. Men når man kigger ned over Europa fra Norden, kan man spørge, hvad det betyder for os, at kulturen skranter i Sydeuropa. Der er krise, og vi har nok at tænke på selv. Selvom Grækenland ønsker sig, at kulturarv fundet i deres muld skal tilbage til dem, vil vi alligevel helst beholde både de græske skulpturer på Glyptoteket og Lindoskrøniken på Nationalmuseet. Så de kan studeres og analyseres af de danskere, som er interesseret i den klassiske oldtid.

”Selvom mange grækere mener, at deres kulturgenstande allermest symboliserer deres historie, opfatter vi i Danmark den antikke græske verden som en del af vores fælles kulturhistorie. Faktisk oplever jeg nogle gange, at kolleger i Athen nærmest synes, det er synd for mig, at Danmark bare er sådan noget med vikinger og stenalder, og at ingen nogensinde lavede marmorting deroppe. Jeg kan få et hul at grave i, og så er jeg forhåbentlig glad. At jeg kommer her må være et tegn på, at min egen historie er kedelig, og jeg må udenlands for at finde noget spændende. Men for mig er den antikke græske historie også min egen historie,” siger Rune Frederiksen. Derfor har Lindoskrøniken betydning for os i Danmark. Da den blev bragt herop, blev den også en del af dansk kulturhistorie. Selvfølgelig kan Rune Frederiksen godt forstå, at grækerne ønsker, at visse særlig vigtige genstande finder vej tilbage til deres oprindelige findesteder. Men de små bidder af Grækenland, der findes rundtomkring i verden, burde ikke være årsag til konflikt, men i stedet binde os sammen. Som et fint net af tråde hen over Europa. Og som en slags vedvarende positiv omtale, som man for tiden ikke kan få nok af i Grækenland, mener han. Sokrates eller Svend Tveskæg Men hvad med forbindelsen mellem Grækenlands kulturarv og resten af Europa? Den bliver blandt andet bevaret gennem Unesco – FN’s organisation for videnskab, kultur og uddannelse. Medlemslandene er med til at tage vare på hinandens kulturarv ved at forpligte sig til at overholde kulturkonventionerne, der blandt andet skal sikre medlemslandenes kulturarv under væbnet konflikt, forhindre ulovlig handel med kulturgenstande og beskytte og fremme kulturel mangfoldighed. I Danmark har vi en Nationalkommission med et tilhørende fagudvalg bestående af 16 medlemmer, der blandt andet skal danne bro mellem Unesco og regeringen og Folketinget. Et af medlemmerne er arkæolog og antropolog, Mille Gabriel, som er enig med Rune Frederiksen i, at Grækenland spiller to forskellige roller. Landet har selvfølgelig været en selvstændig nation siden 1827, men det antikke Grækenland er samtidig civilisationens vugge; det var her, mange af de vestlige filosofiske og demokratiske værdier opstod. ”At minde EU og Vesten om denne gæld til antikken bliver derfor en måde for Grækenland at undslippe de senere års økonomiske og politiske marginalisering på,” mener Mille Gabriel. ”Men ud over en håndhævelse af demokratiske værdier med oprindelse i det antikke Grækenland er det ikke mit indtryk, at forestillinger om en fælles europæisk identitet fylder meget i danskerens selvopfattelse. Vores foretrukne identitet ligger stadig i det nationale.”

Men er vi virkelig en så kedelig og banal nation, som nogle af Rune Frederiksens græske arkæologkolleger mobber ham med? Er vi helt ligeglade med vores fortid, hvad end der refereres til Sokrates eller Svend Tveskæg? Danmark har jo faktisk også nogle monumenter på Unescos liste over bevaringsværdig kulturarv, selvom 3 styk virker som relativt få i forhold til Grækenlands 17. ”I modsætning til stater som Grækenland og Norge er Danmark en gammel nation, og kulturarven fylder ikke så meget længere. Vi render jo ikke rundt i nationaldragt, som de gør i Norge, og jeg tvivler på, at gennemsnitsdanskeren skænker sin historie mange tanker til hverdag. Men spørger man konkret til, hvad der er dansk kulturarv, vil de fleste nok sige vikingerne. Det er en fortid, vi er stolte af; de er vores storslåede ophav. Godt nok har vi ikke opfundet demokratiet, men vi har i hvert fald været ude og plyndre i verden. Der er stor interesse for vikingeudstillinger, og asatroen er i udbredelse. Så vi har bestemt en forståelse af, hvor vi kommer fra, og hvis vi blev truet på den forståelse, tror jeg nok, vi kunne mobilisere et engagement. Men i det daglige fylder det ikke noget. Der kan vi godt navigere mellem vores forskellige identiteter som danskere, europæere og verdensborgere,” siger Mille Gabriel. Kulturkrise eller ej – hvad enten man føler sig som dansker eller græker eller noget helt tredje, er vi på forunderlig vis forbundet med hinanden. I Athen bliver Rune Frederiksen på sin post på Det Danske Institut og drømmer om at igangsætte projekter om kulturelle ligheder og forskelle mellem Danmark og Grækenland. Unesco fortsætter også ufortrødent sit arbejde med at gøre verden opmærksom på al vores herlige kulturarv. Hvis man selv har lyst til at slå et par fluer med et smæk og gøre både sig selv og grækerne en tjeneste, kan man eventuelt tage en uge på langs på Korfu. KULTURKIK er allerede på vej.

Kulturarv Ifølge Unesco er noget kulturarv så unik, at den tilhører hele verden og derfor kan optages på World Heritage List. Det er medlemslandenes egen opgave at søge om at komme med på listen. For at blive optaget skal ansøgerlandet blandt andet fremlægge en plan for bevarelse og vedligeholdelse samt argumentere for, hvorfor den på gældende kulturarv er vigtig. I Danmark er Roskilde Domkirke, Kronborg og Kongernes Jelling, hvor Jellingstenen står, optaget på World Heritage List.

LOUISIANA 14. Februar—28. Maj 2012

AVANTGARDENS KVINDER 1920—1940

MALERI FOTOGRAFI COLL AGE DESIGN FILM SKULPTUR

AFTENÅBENT TIRS-FRE TIL KL . 22.00 LOUISIANA .DK Med støtte fra Claude Cahun Self Portrait, 1927, fotografi, moderne tryk. Courtesy of the Jersey Heritage Collections

Hovedsponsor for Louisiana

Fokus på Europa

Tekst: Marie Louise Tüxen og Lars Erik Frank

Kun til låns Mange museer og udstillingssteder har store samlinger og bugnende arkiver at trække på. Også når det gælder udlån til kolleger og andre, der lige står og mangler en giraf, en telefonbog fra 1980’erne eller et indisk miniaturemaleri fra 1800-tallet. KULTURKIK har forhørt sig hos fire fagfolk om, hvad deres europæiske kolleger gerne vil have fat på, og hvordan udlån egentlig foregår.

FAGBØGERNE I OSLO Museumsinspektør på Post & Tele Museum, Eva Wistoft Andersen, fortæller om udlånet af to gule KTAS-fagbøger fra 1987, der har spillet med i en film i Oslo. Hvilken genstand har været lånt ud? De to fagbøger blev udlånt til filmoptagelser i Oslo i sommeren 2011. De skulle bruges i en scene, hvor en person skulle ringes op i København. Vores bibliotek har en stor samling af gamle telefonbøger, som

primært bruges af slægtsforskere, der søger navne, adresser og centraler. Vi har en næsten komplet samling af telefonbøger tilbage fra 1881, heriblandt fyldige eksemplarer fra alle de store regionale selskaber som Fyns Telefon, Jysk Telefon, Tele Sønderjylland og selvfølgelig KTAS. I 1992 blev de fire regionale selskaber og det statslige Telecom samlet i Tele Danmark, der siden hen blev til TDC. Vi låner tit rekvisitter ud til film-, tv- og teaterproduktioner. Det gælder både tøj og skilte, en gammel Nimbus og tidlige mobiltelefoner.

Side 30 / KULTURKIK

Hvordan foregår udlånet praktisk? I vores lånepapirer står der, at genstande skal beskyttes mod lys, tyveri, brand og anden overlast. Hvis dette ikke overholdes, kræves fuld erstatning. Værdien fastsættes ved, at vi eksempelvis tjekker priser på nettet, men det bliver oftest et skøn. Gælder det en gammel uniform, forhører man sig hos en skrædder, om hvad det vil koste at fremstille en kopi. Genskabelsen bliver naturligvis aldrig det samme som en original. Overordnet gælder det, at vi ikke tømmer montrer fra vores egen permanente udstilling til udlån. Det ville give et hul i samlingen, og det har vi ikke lyst til. Hvornår siger man nej til et udlån? Det vurderes fra sag til sag, og vi undersøger, hvordan genstanden indgår i en kulturel ramme. Den skal sikres, og en god rettesnor er, at det skal være lødigt. Vi har sagt nej til, at en uniform blev brugt af en rytter i et ridende optog. Og vi ville sige nej til en telefonbog i en pornofilm. Hvad har I lånt andre steder i Europa? Til særudstillingen ”Luftskibe” lånte vi i 2006 service og konstruktionsstykker fra Zeppelin Museum i Friedrichshafen i Tyskland. I England har vi engang lånt et hav af kabler, og fra Kungliga Biblioteket i Stockholm fik vi i 2008 lov at låne et udvalg af de mange tusinde breve, som var blevet sendt til forfatteren Selma Lagerlöf fra hendes fans verden over. Telefonbøgerne kan ses og bladres igennem på Post & Telemuseum i Købmagergade i København. Se www.ptt-museum.dk

ENHJØRNING næsten i Berlin Direktør på Karen Blixen Museum, Catherine Lefebvre, fortæller her om en narhvaltand udformet som en enhjørning, der næsten havnede i Berlin. Det ville hun have været meget stolt over. Hvilken genstand har I haft lånt ud? Karen Blixen Museet er ikke en almindelig samling, idet Rungstedlund er Karen Blixens hjem, og genstandene hører til i det. Men vi blev for nylig spurgt, om vi ville udlåne en narhvaltand udformet som et enhjørningehorn, som Karen Blixen fik i gave, til Haus der Kulturen der Welt i Berlin. Det var den islandske forfatter Sjón, der havde set tanden hos os og foreslået den til en udstilling om animisme, der oprindeligt handler om, at man tillægger alle ting i naturen en sjæl. Desværre strandede arrangørerne på manglende ressourcer, så det blev ikke til noget. Hvordan afgør I, om I vil låne noget ud? Også i tilfældet med narhvaltanden var det noget, vi drøftede i vores bestyrelse. Man overvejer kvaliteten, og om det matcher museet her. Det ville have været en fantastisk eksponering i Tyskland, hvor vi har fokus på at formidle Blixens forfatterskab. Man overvejer også den forpligtelse, jeg synes, man har, i forhold til forskning og at udbrede kendskabet til Blixen. Hvordan skulle transporten så foregå? Det ville have været med professionel flytteforretning, en to meter lang specialbygget transportkasse og en masse toldpapirer. Narhvaltanden falder ind under nogle særlige toldregler, der beskytter truede dyrearter. Ville I have savnet den, mens den var væk? Sikkert, men vi ville jo også være glade og tage til åbningen i Berlin. Herhjemme ville vi så via en tekst på enhjørningehornets plads fortælle de besøgende, at det var udlånt. Hvis I skulle låne noget et sted i Europa, hvad skulle det så være? Jeg kunne godt tænke mig at låne nogle af kunstneren Louise Bourgeois’ sidste værker. De står nu på Balzac-museet i Paris, da de er meget inspirerede af den franske 1800-tals-forfatter. De ville passe godt til, at vi også er et litterært museum. Narhvaltanden kan ses i Ewaldstuen på Karen Blixen Museet. Se www.karen-blixen.dk

Giraffen Gir 020 i Ungarn Zoolog i Zoologisk Have Mikkel Stelvig fortæller om udlånet af giraffen Gir 020, der som sine artsfæller måtte bukke sig, da den passerede under broer på vej mod sit nye hjem. Hvilken genstand har I haft lånt ud? Gir 020 er udlånt til Debrechen Zoo i Ungarn. Den blev født den 16. maj 2010 og blev sendt af sted den 23. november 2011. Den kommer ikke hjem mere, for det med udlån er mere en teknikalitet i forhold til dyr, og man taler således om fri flytning. De fleste zoologiske haver er underlagt såkaldte avlsprogrammer, der sikrer, at dyrenes genetiske faktorer passer sammen. De må ikke være for tætte. Der sidder en avlskoordinator og styrer, at den rette hun kommer til den rette han. Formålet er at sikre artens udbredelse og ophæve dyrepassernes ejerskabsfornemmelse, der engang herskede. En udlånskontrakt betyder reelt set, at får dyret unger, tilhører de udlåneren. Er dyret doneret, tilfalder ungerne det nye hjem. Hvordan foregår udlånet praktisk ? Giraftransport er unik, alene på grund af størrelsen. Først skal giraffen igennem test, der godkender den veterinærmæssigt, så man kan sende en sygdomsfri fyr

af sted. På selve rejsedagen isolerer man fra morgenstunden dyret fra de andre dyr og bedøver eller beroliger det. Af og til har man trænet op til dagen ved at have en stor kasse i nærheden af giraffen, så den ikke bliver skræmt. Herefter bugserer man giraffen ind en stor trailer, hvor taget ofte er en presenning, som kan trækkes ned, når man kører under broer. I de fleste tilfælde er dyrepasseren med. Han sørger for, at giraffen kommer sikkert frem til sit område i den nye zoologiske have. Den første tid går den isoleret. Det er igen for at sikre sygdomsfriheden, og for at de nye dyrepassere kan holde øje med den og lære den at kende. Foderplan og andre gode detaljer overhændes til dem, og så har giraffen et nyt hjem. Hvilke dyr låner I mest ud? Vi sender mange dyr ud af Zoologisk Have, for de biologiske principper gælder for alle arter. Men for eksempel har vi selv omkring 100 individer af kakerlakker, og dem behøver vi således ikke at udveksle genetik på. Løverne får tit unger, så der kommer naturligvis også mange løveunger ud af haven. Mød Gir 02s artsfæller i Zoologisk Have på Frederiksberg, eller besøg selv giraffen i Debrechen Zoo i Ungarn. Se www.zoo.dk og www.zoodebrechen.hu

Det indiske miniaturemaleri i Zürich Museumsdirektør for Davids Samling, Kjeld von Folsach, fortæller om udlånet af maleriet ”Fire Stammefolk”, der bliver fulgt af en kurer på dets udlandsrejser. Hvilken genstand har været lånt ud? Det indiske miniaturemaleri ”Fire Stammefolk” blev lånt ud til Museum Rietberg i Zürich som en del af et større udlån til udstillingen ”Masters of Indian Painting”. Den er nu er på The Metropolitan i New York. Det er malet med vandfarve på papir omkring år 1815. Det tilhører et af de såkaldte Fraser Paintings, som den udstationerede englænder William Fraser bestilte hos en række unavngivne, men absolut fremragende indiske malere. Omkring 100 ”company paintings” blev malet med motiver af lokale typer som soldater, fakirer, stammefolk og kvinder, som blev betragtet som eksotiske af de hvide europæere. Hvordan foregår udlånet praktisk? Vi får en forespørgsel, som vi nøje overvejer. Giver det mening, vurderer vi, om genstanden kan undværes. Herefter vurderer vores konservator, om genstandens tilstand er i orden, så den kan klare rejsen. Der er en del krav til lys. Dernæst får vi en rapport om det pågældende museums forhold, såsom kontrol af temperatur og fugtighed. Vores shippers bygger en klimasikret transportkasse, og så følger en kurer med på rejsen. Hvornår siger man nej til et udlån? Vi har for nylig sagt nej til en udstilling i Paris, da de ikke kunne overbevise os om, at de ønskede værker var absolut nødvendige for en udstilling om ”1001 Nat”. Udlån er et tveægget sværd. Vi udlåner i håbet om at bringe forskningen videre og at bringe emnet yderligere frem. Men det efterlader jo en tom plads i samlingen og udgør en risiko for det enkelte kunstværk. Drømmer du om at låne en særlig genstand til Davids Samling? I virkeligheden låner vi meget sjældent og er kendt for vores samlinger, ikke vores særudstillinger. Realiteten er, at vi af den grund ikke har brug for en Mona Lisa eller Michelangelos David. Det er muligt at opleve et enkelt af de tilbageblevne Fraser Paintings i miniaturegalleriet i Davids Samling. Se www.davidmus.dk

Foto: Michael Petersen, Zoo

Guide

Tekst: Julie W. Tovgaard og Asløg Andersen

Europa er lige om hjørneT Berlin Historiens vingesus og kolde øl ”vom Fass”. Er du en af dem, som har ustyrlig lyst til hoppe på den første Eurolinesbus, du ser i retningen mod Berlin, så læs med her, hvor KULTURKIK guider dig til berlinerstemning i København og omegn. Savner du fx. den smukke boulevard Unter den Linden, så tag i stedet en tur på Frederiksberg Allé. Unter den Linden blev brugt til militærparader og triumftog i det kejserlige Tyskland, og netop optog har der også været på Frederiksberg Allé, som i mange år kun måtte bruges af kongen og hoffet. Fortsæt derefter til Frederiksberg Have, hvor du kan kigge til elefanterne i Zoologisk Have. Her skal du lukke øjnene og forestille dig, at du står midt i Tiergarten. Derefter går du ned på Berlin Bar på Gl. Kongevej 147, hvor du i fadølshanerne finder Flensburger, Köstritzer, Spaten, Radeberger og Weihenstephaner Weissbier. Tysk modernisme, Nietzsche og optakt til Tysklands kulturelle katastrofe i 1930’erne. Tag forbi Statens Museum for Kunst, og se udstillingen ”Tyske Verdensbilleder 18901930 – fra Kollwitz til Nolde”, som åbner 20. april. Udstillingen slår ned på et tidspunkt i den tyske kunsthistorie, hvor modernismen bliver til og forfølger kunstneres forsøg på at besvare spørgsmål om både kunst, folk og national identitet. Side 32 / KULTURKIK

Berlin er også stedet, hvor samtidskunsten blomstrer, også i byens kunsthaller. I København er der fem styk: Nikolai Kunsthal, Kunsthal Charlottenborg, Kunstforeningen GL STRAND, Overgaden – institut for samtidskunst og Den Frie Udstillingsbygning. Især Kunsthal Charlottenborg har et ungt internationalt fokus og er et af de største udstillingssteder for samtidskunst i Europa. Tag derfor forbi Charlottenborg, hvor du frem til 29. april kan se Forårsudstillingen, hvor upcoming kunstnere udstiller side om side med mere etablerede navne. Jødernes historie er stærkt forbundet med Berlin, og flere steder findes der i dag smukke monumenter og museer. Også København har et jødisk museum, og her kan du opleve kulturhistorien set fra en minoritets vinkel. Dansk Jødisk Museum er ikke et holocaustmuseum, men derimod et museum om levende jødisk kultur – og en hyldest til medmenneskelighed og åbenhed mellem kulturerne. Museet er skabt ud fra de fire bogstaver i det hebraiske ord ”Mitzvah”, som betyder ”en god gerning”. Det er arkitekten Daniel Libeskinds måde at indfange det særlige ved de danske jøder og deres kultur, som kom næsten uskadt igennem nazismens forfølgelser, også takket være hjælp fra nogle af deres ikke-jødiske landsmænd.

På Unescos liste over verdens kulturarv finder du Museumsinsel i Berlin. Museumsinsel er Berlins ældste museumskompleks med mastodonterne Pergamonmuseet, Altes Museum, Neues Museum, Alte Nationalgalerie og Bodemuseum. Men København har næsten sin egen udgave af Museumsinsel, nemlig Slotsholmen. Her findes også flere museer og udstillingssteder, blandt andet Den Sorte Diamant, Tøjhusmuseet, Thorvaldsens Museum, Christiansborg og førnævnte Dansk Jødisk Museum. Slut dagen af med en snak på tysk med hvilken som helst pølsemand: ”Ein Frankfurter, bitte.” Så er det jo fuldstændigt som at være i Berlin. Find adresser på de nævnte museer og udstillingssteder på side 58-59.

Kalenderen er overbooket, tidsplanen er stram, og sparegrisen hoster hult fra sit støvede hjørne. Du har indset, at der ikke engang bliver tid til en kort storbyferie i nær fremtid. Men fortvivl ej. KULTURKIK guider dig her til fire forskellige europæiske storbyer – lige rundt om hjørnet i København og omegn.

Amsterdam Kanalrundfart, hyggelige broer, kunstnere, der skærer ører af, og coffeeshops. Amsterdam er aldrig kedelig. Spring i træskoene, og følg med, når KULTURKIK forsøger at finde lidt Amsterdamstemning i København og omegn. Danskerne har altid været glade for Holland. Allerede I 1521 inviterede kong Christian 2. hollandske bønder til Danmark for at bosætte sig på Amager. Livet i hollænderbyen på Amager tiltrak kendte danske malere som Julius Exner, Friedlænder og Jens Juel, der alle blev fascinerede af den særprægede kultur. Du kan se malerier og dragter fra hollænderbyen på Amager Museum. I Holland siges det, at der findes to typer turister i Amsterdam. Der er dem, der som det første går til van Gogh-museet, og dem, som går til red light district. Men også mange turister kommer for at se de berømte coffeeshops, hvor der serveres cannabis. Hash på cafeerne har vi ikke meget af i bybilledet i København, men på Nationalmuseet kan du finde en hashbod. Til glæde for nogen og til sorg for andre har den blå hashbod fra Pusher Street dog mistet sin funktion i de nye museale rammer. Gense det hollandske landskab på Nivaagaards Malerisamling. Her finder du en fin samling landskabsmalerier fra den nederlandske barok af Jan van Goyen, Salomon Ruysdael, Aert van der Neer og Jacob

van Ruisdael. Nivaagaard har også en portrætsamling med billeder af blandt andre Rembrandt. Intet Holland uden synet af en rigtig vindmølle. Tag derfor forbi Gilleleje Museum, og se den flotte hollandske Ramløse Mølle, som vises frem af mølleren og hans møllesvende. Tilbage i København hopper du på en kanalrundfart fra Nyhavn. På turen kan du se husbåde, smukke broer, og forestil dig nu en masse cyklister og duften fra de søde hollandske stroopwafels. Er du ikke allerede nu hensat til illusionen om en storbyferie i Amsterdam, bliver du det, når båden rammer kanalerne ved Christianshavn. Christianshavn blev anlagt af Christian 4. og var oprindeligt tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter. Den blev bygget i hollandsk stil i årene efter 1618 af den hollandske arkitekt Johan Semp. Og hollænderne er netop kendt for deres arkitektur, blandt andet Amsterdamskolen, som er en retning inden for arkitektur i perioden 1910-

1930. Stig derfor af båden, og besøg Dansk Arkitektur Center, der ligger i det smukke Gammel Dok Pakhus på Christianshavn. Her kan du se de nyeste internationale tendenser inden for arkitektur. Slut dagen af med en fredfyldt tur i Kongens Have ved Rosenborg Slot. Hvis det er tulipansæson, vil du her finde en masse smukke blomster, som vil henlede tankerne til de store hollandske tulipanmarker. Så er der kun tilbage at få fingrene i en kold Heineken på Cafe Amsterdam i Cort Adelers Gade 2, bag Det Kongelige Teater. Find adresser på de nævnte museer og udstillingssteder på side 58-59.

Er en enkelt europæisk hovedstad ikke nok for dig, er det muligt at opleve hele Europa på en række udstillinger i København og omegn gennem hele foråret. Frem til 29. april markerer Ny Carlsberg Glyptotek det danske EUformandskab på udstillingen ”Oldtidens europæiske fællesmarked” med handelsgenstande fra oldtiden. På Statens Museum for Kunst sættes den danske kunstner Vilhelm Hammershøis (1864-1916) værker i dialog med nogle af hans samtidige europæiske kolleger på udstillingen ”Hammershøi og Europa”. Esrum Kloster viser fra 1. april udstillingen ”Pilgrim” med fotografier af Tine Harden, der stiller skarpt på en af Europas vigtigste pilgrimsveje, Camino de Santiago i Spanien. Endelig sætter Thorvaldsens Museum fokus på to af Europas mest legendariske hærførere, når udstillingen ”Magtens Pris” fra 22. marts præsenterer Napoleon og Alexander den Store i den danske billedhuggers værker.

Rom Selvom Italien er langt væk, fører alle veje heldigvis til Rom. Det gælder også H.C. Andersens Boulevard med Ny Carlsberg Glyptotek og Gammel Strandvej i Nivå, hvor Nivaagaards Malerisamling ligger. Her guider KULTURKIK dig rundt til nogle af de adresser, hvor du kan møde den italienske hovedstad i København og omegn. Start på Thorvaldsens Museum, hvor skulpturer af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) står opstillet. Thorvaldsen boede mere end 40 år i Rom, og han blev en af sin tids mest berømte kunstnere. Museets arkitektur og de udstillede skulpturer spiller smukt sammen, og de farvestrålende og rigt dekorerede rum er en helt særlig oplevelse. De fleste af Thorvaldsens motiver er hentet fra græsk og romersk mytologi, men der er også et stort antal portrætbuster og skulpturer af europæiske borgerlige, gejstlige og kongelige, som alle bestilte deres portræt hos den berømte skulptør. Også på det nærliggende Ny Carlsberg Glyptotek kan du blive hensat til en eftermiddag i det gamle Rom. Glyptoteket har Nordens Side 34 / KULTURKIK

største samling af antik kunst, og her får du et indblik i de antikke middelhavskulturer, hvor Europa har sine kunstneriske, idehistoriske og politiske rødder. I cafeen kan du lade tankerne flyve til Colloseum og Vatikanet, mens du i det tempererede palmefyldte rum nyder en italiensk kage. Er du en ægte italofil, må du besøge Den Kongelige Afstøbningssamling. Fabelvæsener, antikkens guder, romerske kejsere og spændsige atleter – her kommer du tæt på afstøbninger af hovedværker fra antikken til renæssancen. Den imponerende samling er fremstillet i gips, og nogle af afstøbningerne er i dag i bedre stand end deres originaler. I samlingen finder du også Michelangelos Pietá fra Peterskirken i Rom. På Nivaagaards Malerisamling kan du drømme dig tilbage til den italienske renæssance. Her kan du se værker af Giovanni Bellini, Lorenzo Lotto, Bernardino Luini og andre italienske malere. Tag også på Designmuseum Danmark, hvor du kan se nyere italiensk design. Eksempelvis kan du opleve værker af den italienske gruppe Memphis. Med Ettore Sottsass som

Nationalmuseet viser indtil 3. juni ”Europa møder verden”, der præsenterer Europa og verdensdelens historie gennem kulturmøder med genstande fra museets egen samling.

den centrale skikkelse markerede Memphis sig fra 1981 med blandt andet møbler, der ofte er udført i usædvanlige materialekombinationer. Afslut din tur rundt i regionen på ægte italiensk maner med en cappuccino på kaffebaren med det italienskklingende navn Ricco. Du kan finde Riccos Kaffebar mange steder, fx på Fiolstræde 29. På Fiskerihavnsgade 3 i Sydhavnen kan du købe ind til Italiensk aftensmad. Her ligger Supermarco, der er et lille italiensk paradiso på dansk jord, hvor du kan vælte dig i vin, pasta, ost, salami, olie, konserves, is, kager, chokolade og mange andre varer fra støvlelandet. Find adresser på de nævnte museer og udstillingssteder på side 58-59.

Paris Mode, moderne malere og madeleinekager. Selvfølgelig er det en fornøjelse at lade sig stimulere af den slags i den franske hovedstad. Men også i København og omegn kan du finde byernes by. Begynd med et besøg på Statens Museum for Kunst, hvor du kan opleve den franske samling, der rummer malerier, skulpturer, tegninger og keramik fra en af de mest farverige og sprudlende perioder i kunsthistorien. Udgangspunktet for udstillingen er kunstnernes fælles tilknytning til Paris, hvor de hver især fik kunstnerscenen til at blomstre i perioden 1900-1930 og på samme tid forargede det forstokkede bourgeoisi med deres abstrakte og ekspressive værker. På Statens Museum for Kunst stifter du bekendtskab med den franske avantgardes elite: Picasso, Derain, Braque og særligt Matisse, der har en hel sal for sig selv, hvor du kan følge hans kunstneriske udvikling. Fordøj ekspressionismen på Den Franske Bogcafé i Fiolstræde, hvor du kan nyde en cafe au lait og en madeleinekage, mens du læser Le Monde eller lurer i nogle af de mange franske bøger, der er til salg. Trænger du til et pift parisisk mode, så besøg udstillingen ”Northern Women in CHANEL” på Designmuseum Danmark. Indtil den 8. april kan du her drømme dig ind i hjertet på det parisiske modehus og

få et intimt indblik i betydningsfulde haute couture- og pret-a-porter-kollektioner skabt af Karl Lagerfeld. Tag ud af byen og nordpå til Hillerød, hvor den danske pendant til solkongens pragtslot Château de Versailles er placeret. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er Nordens største renæssanceanlæg, og der er ikke sparret på udsmykningen af slottet, der skulle fremhæve den danske solkonge Christian 4.s magt og gøre indtryk på andre europæiske monarker. Slotshaverne, der omgiver Frederiksborg Slot, er i sig selv et besøg værd, og deres udformning får igen tankerne til at flyve mod Versailles. Her finder du både en symmetrisk barokhave, som er velegnet til at promenere i på solkongemaner samt en mere vildtvoksende, naturlig udgave. Her kan du være kongelig på den mere afslappede måde, som Marie-Antoinette, der legede bondepige sammen med sine undersåtter. På turen tilbage mod København ligger Ordrupgaard i Charlottenlund, der huser en imponerende samling af fransk impressionisme og postimpressionisme. Skaberen af Ordrupgaard, Wilhelm Hansen, var en inkarneret frankofil personlighed, der gennem sine forretningsforbindelser i Frankrig opkøbte al den kunst, han kunne komme i

nærheden af. Han skabte et galleri på sin egen private ejendom, så han kunne præsentere danskerne for det allerbedste inden for fransk malerkunst. På museet finder du blandt andet værker af Monet, Morisot og Pissaro, og der er rig mulighed for at studere alt fra idylliske franske bondehuse badet i sol til gråvejrsskildringer af industriens fremskridt. Paris er byen med de mange markeder. Men København har fået et nyt marked, og tag derfor på shopping i Torvehallerne på Israels Plads. Med lidt god fantasi er fisken fra Bretagne, ostene er fra Frankrigs mange regioner, der er foie gras, krydderier og mange delikatesser. Nyn en af dine yndlingssange med Edith Piaf, mens du står i køen hos Ma Poule for at smage den populære franske sandwich med and – confit de canard. Desserten kan indtages på L’éducation Nationale i Larsbjørnsstræde, der serverer autentisk fransk cuisine på rødternede duge. Her kan du høre karamellen knække, når du prikker hul på din crème brûlée. Bon appetit! Slut dagen af med et glas rødvin på uhøjtidelige Eiffel Bar på Christianshavn, hvor le drapeau tricolore hænger i loftet, og der er parisiske motiver på væggene. Find adresser på de nævnte museer og udstillingssteder på side 58-59.

Udstillingsoplevelse

Tekst: Marie Josefine Albris. Foto: Roelof Bakker og James Brittain

Sanserne vækkes hjemme hos familien Jervis I London ligger Dennis Severs’ House, hvor den fiktive væverfamilie Jervis bor. Kom med indenfor til en tids- og sanserejse i et af Europas mest spektakulære og sejeste udstillingshjem, skabt af en afdød excentriker, der har det med at være til stede alle vegne.

Side 36 / KULTURKIK

Allerede med de første trin ind på de knirkende gamle trægulve i Dennis Severs’ House føres du tilbage i tiden til et tidspunkt imellem 1700-tallet og starten af 1900-tallet. I huset bor den velstående silkevæver mr. Jervis og hans familie samt et par fattigere lejere på loftet. Kævlerne knitrer i pejsen, og du skal vænne dig til mørket, da rummene kun er oplyst af stearinlys. De to stadsstuer i stueetagen er fyldt med nips, og du famler forsigtigt rundt i det fremmede og forsøger ikke at vælte opstillinger af mønstret porcelæn, overdådige frugtfade og alskens private genstande fra notatbøger til familiebilleder. Fra væggene holder de ovale 1700-tals-portrætter øje med dig, de er svære at tyde i mørket, og du ender med at forskrække dig selv i mødet med dit eget spejlbillede. Efter interiørets overvældende effekt har sænket sig, bliver det et øjeblik intimiderende at snuse rundt i et privat hjem. Her er mennesketomt, alligevel er det, som om familien netop lige har været her: Den varme te er hældt op og venter dampende i kopperne, i selskab med en halvspist minced pie. Læsebriller ligger efterladt ved et nyåbnet brev. Mr. Jervis’ paryk hænger fedtet og forladt på stoleryggen. Er der nogen hjemme, eller er familien taget bort? Der lyder hovslag fra et skumsvedt firspand, der gør holdt foran hoveddøren for at tage herskabet med sig. Eller er det bare fantasien og stemningen, der løber af med dig? For ikke at tale om nysgerrigheden.

Shhh! Se efter! Dennis Severs’ House har to rum på hver af de fire etager samt en kælder. På vej ned ad kældertrappen bliver du i tvivl, om kælderen er åben for besøgende. I den anden ende af den mørke og lavloftede gang finder du køkkenet: en lille fabrik, hvor tyendet har været i gang hele dagen med at producere lækkerier til herskabet på de finere etager. Der er opvask og affald, men også et skatkammer af dufte fra bagværk, blomster, kål og kul samt fristelser som konfekt, kandiserede og tørrede frugter, nødder, marcipanmus og gingerbread-kagemænd. Gigantiske, farvestrålende jelly-kager ryster i hele deres fundament, hver gang nogen tager et skridt på de skrå brædder. Men ligesom i en drøm kan du ikke røre ved de mange funklende fristelser. Der er nemlig to ting, du ikke må her i huset: røre og tale. Stilhed styrker evnen til at bruge sanserne, og den, der frygter at tie, frygter at miste kontrollen, forlyder husets reglement. En anden besøgende peger på en gigantisk, glinsende sukkertop. ”Hvad er det?” hvisker hun til sin veninde og fniser. Det er sjældent, man ser en rigtig sukkertop, som den i børnerimet om Peter Sukkertop. Men at fnise ad tingene går stik imod husets mission, der er et forsøg på at genoplive de menneskelige sanser, som vi er blevet så gode til at ignorere i dag. Faktisk forlyder historien, at Dennis Severs, manden, der skabte huset, smed folk ud, der fniste eller på anden måde ikke var i stand til at sætte deres sanser i spil og lukke alt andet ude. ”Enten ser du det, eller også gør du ikke,” hvisker Dennis Severs, så jellykagerne dirrer, og sukkertoppen skælver.

Hvad tingene gør Selvom huset er tomt, er du aldrig alene. Her er fyldt med ånd. Om den tilhører familien Jervis, er lidt svært at sige. For Jervis-familien har faktisk aldrig eksisteret, men er en fiktiv fortælling opfundet af Dennis Severs. Dennis Severs var en excentrisk boheme, der som ung kom til England fra Californien. Han var draget af forestillingen om det gamle England og brugte huset som lærred for sin fascination. Han købte huset i 1979, da bydelen Spitalfields var en slummet og slidt ghetto, hvor kunstnere flyttede til og medbragte kreativ energi til området. Severs’ istandsættelse af huset havde et særligt og personligt ærinde: Han ledte efter husets sjæl og sov på skift i alle dets rum for at finde stemning, atmosfære og ånd. Severs’ fortælling afspejler, hvordan kvarteret blev beboet af eksilerede franske huguenotter i slutningen af 1600-tallet. De medbragte silkevæverhåndværket, der blev kvarterets hovederhverv de næste 200 år. Den fiktive Familien Jervis boede i huset, fra det stod færdigt i 1725 og til 1919, og var netop sådanne franske, protestantiske immigranter. Med Severs’ ihærdige indsamling af genstande iscenesatte han gennem en årrække hvert rum som stillebener fra familien Jervis’ liv, som om de lige havde været der. Ånden i huset er interessant, netop fordi huset højst sandsynligt faktisk har tilhørt en sådan silkevæverfamilie, som Severs prøver at skildre. Tingene er ikke bare museumsgenstande eller antikviteter. De er ikke bare et stagneret interiør på Versaillesslottet i Paris eller i Klunkehjemmet på Nationalmuseet i København, men ting, der bærer på det levede liv, de har været en del af: snavset vasketøj i hjørnet, endnu en fedtet paryk, opvask og rester. En seddel råber til dig: ”Hold op med at se på, hvad tingene er, se på, hvad tingene gør!”

Dennis Severs Dennis Severs (1948-1999) flyttede til London fra Californien i 1967 uden at afsløre meget om sin baggrund. I avisen The Guardians nekrolog fra 1999 står der: ”Dennis var en af de amerikanere i England, der angiveligt ikke kommer nogen steder fra og er helt uden fortid og rødder.” Dennis Severs’ House blev grundlagt i 1979 og ejes nu af en fond. Find adresse, åbningstider og priser på: www.dennissevershouse.co.uk

”Der er to ting, du ikke må her i huset: røre og tale. Stilhed styrker evnen til at bruge sanserne, og den, der frygter at tie, frygter at miste kontrollen.”

Velkommen i wunderkammeret Dennis Severs’ House er en blanding af et museum, en samling og et hjem. Huset kan som installation gå for at være et kunstværk i sig selv. Som samling trækker det tråde tilbage til renæssancen, hvor private samlere skabte wunderkamre, der som forløbere for de egentlige museer lagde grundstenene til de samlinger, vi har i dag. Eksempelvis bestod danske Ole Worms (1588-1654) samling fra midten af 1600-tallet af genstande, der var samlet for de historier, de kunne fortælle. Samlingen var en bizar blanding af kunstgenstande, antikviteter og etnografika og andet, der blot var kuriøst i sig selv. Først i 1700-tallet blev man optaget af at klassificere genstande i arter, der skulle udstilles i museer for sig selv. På lignende vis er Dennis Severs’ House et udstyrsstykke, der vidner om, at Severs har arbejdet sig som en arkæolog gennem Englands antikvitetshandlere for at rekonstruere husets ånd i alt fra tissepotter til lysekroner. Et af husets stærkeste rum er herreværelset på 1. sal: Over kaminen hænger et maleri af den engelske maler Wiliam Hogarth (1607-1764), som er kendt for sine satiriske hverdagsskildringer af Englands bedre borgerskab. Maleriet forestiller en lystig herreaften, hvor underholdningen består af pulsende kridtpiber, heftige diskussioner og masser af sprut. I maleriets forgrund er en mand faldet på halen og har slået sin pibe i stykker. Du behøver ikke se længe på maleriet for at opdage, at du er trådt direkte ind i scenen. Duften af sprut og tobak hænger tykt i rummet, men de herrer har for længst trukket sig tilbage, og kridtpiber og kamin er brændt ud. En hel citron er det eneste spor af punch i den store bowle, knuste og halvtomme glas er tilfældigt spredt i rummet, og også tobakken er endt ud over det hele. Prikken over i’et i Servers’ perfekte rekonstruktion er den knuste kridtpibe, der ligger, præcis hvor manden på billedet faldt. I herreværelset bliver fortiden gjort menneskelig. Og det er dejligt bekræftende at opleve fortidens rod, der ikke er meget forskellig fra i dag.

Dennis Severs’ House går tæt på små historiske hverdagsdetaljer fra tiden. Den overdådige østersservering hos de fattige lejere på loftet minder os om, at det, der i dag er luksus, var allemandsspise i 1700-tallet. I den store spisestue i stueetagen hænger barokkens særlige opslagstavle, hvor alskens mindeværdige ting blev sat fast med bånd. Opslagstavlen i Jervis’ dagligstue vidner om, at den som hverdagsgenstand hverken har skiftet funktion eller indhold de seneste 400 år! Endelig ser man i sovekamrene, hvordan man reducerede natpotternes lugtgener med store lavendelduske, røgelse, nelliker og rosenvand. En ting er sikkert: De mange autentiske dufte fra kager og kaffe til kul og kål dufter alt for godt! Lugtskalaens bagsider af uhumske menneskelugte, råddenhed, mug og almindelig ildelugt fra byen, som man kan lugte i Charles Dickens’ historier fra datidens London, er fraværende. Måske har Severs været så forgabt i sin glorificering af fortidens England, at han har glemt den mere lavpraktiske og uæstetiske side af sagen? Sanselige drillerier I mrs. Jervis’ værelse støder du på et lille rokokostik af en flok pudderparykker. Bladets titel nærmest skærer en stor erkendelse ud i pap: ”YOU ARE HERE-ISH.” Budskabet om, at du ”på en måde er her”, indkapsler Dennis Severs’ mission: at genopdage de sanser, som ellers er sat på standby i dag, hvor fjernsyn, farvefilm, reality-shows og computergadgets har gjort alt for at pacificere mennesket. Med opspilede øjne, stumme som dukker, føres folk rundt i huset og gør akavede forsøg på at tilbageerobre sanserne ved at famle rundt i de fremmede rum og

lytte efter skrøbelige toner og ukendte stemmer. Husets projekt er dermed ikke bare at forsøge at fastholde en svunden tid, men at give folk mulighed for at genopdage en forsvindende måde at navigere og opleve på.

med lady Diana og prins Charles i 1981. Inden i koppen har Severs efterladt bemærkningen ”I know, I know” – ”Jeg er klar over det.”

I denne personlige kamp mod verdens voksende fantasiløshed er Severs samtidig ude på at drille og udfordre vores opmærksomhed. I hans mesterlige iscenesættelse findes elementer, der bryder med den historiske fortælling. I husets mest moderne stue (slutningen af 1800-tallet), den bagerste i stueetagen, vil det skarpe blik spotte en souvenirkop

Koppens tilstedeværelse trækker tråde til et teaterteknisk greb fra 1930’ernes naturalistiske teater. Her lancerede Bertolt Brecht (1998-1956) sin såkaldte verfremdungs-teknik, der skulle give publikum mulighed for at forholde sig kritisk til teateret i stedet for at blive suget ind i dets illusion. Severs spiller dobbeltspil og forsøger på en gang at få os til at give os hen til vores sanser, mens han samtidig bringer os tilbage til fremtiden med sine små hints. Har han ingen tiltro til vores fantasi?

Fem hjem, du kan besøge herhjemme

Den rigtig nysgerrige gæst lægger mærke til den mintgrønne baseballjakke fra 1950’erne, der hænger bag mrs. Jervis’ omklædningsskærm i boudoiret. Jakken hænger over en stol, så kun ryggen er synlig. Resten må du forestille dig: Fra pladsen bag skærmen har Dennis Severs i egen person siddet og udtænkt sit plot. Spundet livshistorierne ud over huset, indtil han selv blev opslugt af fortællingen.

Bakkehusmuseet Et dansk guldalderhjem, hvor blandt andet H.C. Andersen, Johan Ludvig Heiberg, Ingemann og Adam Oehlenschlæger er kommet. Rahbeks Allé 23, Frederiksberg Finn Juhls hus I den hvide, minimalistiske villa, som Finn Juhl selv opførte i 1941-42, kan man se, hvordan møbeldesigneren boede indtil sin død i 1989. Vilvordevej 110, Charlottenlund Karen Blixen Museet Karen Blixen vendte i 1931 tilbage til sin fødegård Rungstedlund. Her levede hun til sin død i 1962, og hendes stuer står stort set som dengang, lyse og elegant indrettede. Rungsted Strandvej 111, Rungsted Klunkehjemmet Grosserer Rudolph Christensens hjem fra 1890, indrettet med tidens sans for overdådighed og detaljer. Lejligheden ligger på Frederiksholms Kanal 18, adgang via Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K Skibsklarerergaarden Skibsklarererens private og smukke hjem, som det kunne have set ud for mere end 200 år siden i sundtoldens tid. Strandgade 91, Helsingør

Side 40 / KULTURKIK

Dennis Severs boede i huset til sin død i 1999, hvor han overlod det til The Spitalfields Trust, der i dag driver det videre efter hans ønske. Hvor store anstrengelser Severs end har gjort for at konstruere familien Jervis’ dagligliv og dyrke stedets ånd, så forbliver det hans personlige aftryk og mission, der er husets mest iøjnefaldende historiske lag. Severs’ stemme er allestedsnærværende på en både magisk,og også lidt uhyggelig, gnækkende og belærende måde. På denne tidsrejse bliver du lige så bevidst om din smuttur til fortiden som på din ”YOU ARE HERE-ISH”-eksistens i nutiden. I Dennis Severs’ House har de besjælede ting fået et ny hjem og et efterliv. De er ikke bare genstande, de er performere, der skaber rummet og oplevelsen. Så når du tumler ud af huset og lander på brostenene i den londonske skumring i nutiden, får du brug for en ægte sansevækker: en pint på The Water Poet, den lokale pub på den anden side af gaden.

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Simon Bøcker Mørch

MIT MUSEUM – tip og tanker om udstillinger

Steen Bocian. Cheføkonom i Danske Bank. 40 år

”For mig må det aldrig blive en pligt at gå på museum.” – Min kæreste er fra Ungarn, og når hun kommer til Danmark, vil hun gerne opleve dansk kunst. Det er altid sjovt at være af sted med hende, fordi hun som udlænding ser på det med helt andre øjne. For nylig tog hun mig med på Hirschsprung, og selvom jeg mere er til moderne og abstrakt kunst end Skagensmalere, var det en god oplevelse. Jeg kan godt lide den bredde, som man kan finde i kunst, og som kan stå i kontrast til den lidt mere ensrettede verden, jeg ellers færdes i. Og så kan jeg godt lide, når museer er overskuelige, ligesom Hirschsprung. Det må ikke blive for stort, så bliver det for meget af det gode.

”Man kan jo få en kunstnerisk åbenbaring alle vegne.” – Dagen efter en god fest skal man tage sine tømmermænd med til Sverige, få en ordentlig brunch og gå ind og se på kunst i Malmö Konsthall. Det er helt fantastisk at opleve kunst på den måde, og Malmö Konsthall er et forbilledligt sted. Man har ikke travlt med at stille spørgsmål og krav til det, man ser, men er meget mere modtagelig. Jeg har fx ikke så nemt ved minimalistisk kunst, men når jeg er træt, og det stadig snurrer lidt, går det lige ind. Samtidig kan jeg godt lide bogstavelig talt at rejse ind i kunsten, som man jo gør ved at tage over Øresund til et helt andet land. Og så er der ganske hyggeligt i Malmø. – Jeg er meget glad for Statens Museum for Kunst og også for deres indsats for at få kunsten ud til folket. Sidst jeg var til en af deres alternative events, havde de arrangeret en koncert med et gammelt punkband. Det er skønt, at en bredere skare af mennesker bliver inviteret ind i kunstens højborg, og at det at gå på museum kan strække sig fra det centrale, nemlig kunsten, til musik, digtoplæsning og alt muligt andet ballade. Kunsten trives, når folk ikke har en afstand til den, og et museumsbesøg kan sagtens være noget, man bare lige gør. – Jeg vil rigtig gerne besøge Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst i Søndermarken på Frederiksberg. Det ligger i et af Københavns gamle vandreservoirer, og jeg har hørt, at det er et magisk sted. Jeg forestiller mig, at det er nogle meget anderledes rum at udstille kunst i, fordi de ligger under jorden uden naturligt lys. Normalt betyder lokaliteten egentlig ikke så meget for mig, man kan jo få en kunstnerisk åbenbaring alle vegne. Men det er vigtigt, at kunsten har fysisk plads, og at man selv er åben for at opleve den. Derfor foretrækker jeg at gå på museum enten ved åbnings- eller lukketid. Cisternernes udstilling i 2012 hedder ”JUST BEFORE DAWN” og består af installationer af kunstnerne Viera Collora, Margrete Sørensen og Merete Barker. Se mere på www.cisternerne.dk

– Da jeg var barn, tog min mor mig med på Sophienholm, når vi skulle lave noget hyggeligt. Den tradition har jeg videregivet til mine egne børn, og om sommeren cykler vi tit til det gamle landsted, som ligger smukt med udsigt over Bagsværd Sø. Det er et sikkert valg, når man har børn, fordi de nemt kan overskue det lille museum. Bagefter sidder vi på terrassen i den hyggelige cafe eller laver bakkerulningskonkurrence på plænen. Det er sjældent konkrete udstillinger, som tiltrækker mig ved museer, men mere beliggenhed og stemning, som på Sophienholm, hvor man både kan få en kultur- og naturoplevelse. – For mig må det aldrig blive en pligt at gå på museum. Det skal være en leg, også selvom man er voksen. Derfor kan jeg godt lide Arken, hvor arkitekturen spiller op til omgivelserne, især om vinteren, når vejret er råt. Kunst er jo også i sig selv legende, og jeg behøver ikke nødvendigvis blive belært om det, jeg ser, men det skal give mig en oplevelse, i det øjeblik jeg står foran maleriet. Og så synes jeg, det er befriende, at Arken er placeret på Vestegnen og ikke i København eller Nordsjælland som mange af de andre store kunstmuseer. Den Hirschsprungske Samling viser i perioden 9. maj til 3. september 2012 malerier fra Skagens Museum på udstillingen ”Til låns – mesterværker fra Skagens Museum”. Se mere på www.hirschsprung.dk

Maria Torp. Billedkunster. 36 år

Det sker Udvalgte udstillinger og kulturoplevelser i foråret 2012

Balance og stofskifte

LAND HO – Tolv malerier af Ina Rosing

Indtil 1. november / Medicinsk Museion Du har en krop. Hvad tænker du om den? Kroppen er genstand for stor opmærksomhed. Den er tyk eller tynd, rask eller syg, afhængig, trænet eller manipuleret. Men forståelsen af, hvad der gør en krop syg, er ikke entydig. Hver tid har forskellige bud på, hvordan kroppen skal forstås, og ikke mindst hvad sygdom og sundhed er. Udstillingen går tæt på de konkrete behandlingsmåder – brækmidler, åreladningskar, insulinsprøjter og hormonpræparater – og de forståelser af kroppen, der underbygger dem. Entre: Voksne 50 kr. Børn under 16 år gratis.

Indtil 15. april / Nordatlantens Brygge Om at være lille i det store åbne – om himmel og hav og alt det midt imellem. Entre: 40 kr.

Phantom Limbs – benandsebastian Indtil 15. april / Designmuseum Danmark De to unge prisbelønnede arkitekter, kendt som benandsebastian, modtog Planken Ud Prisen i 2011. Deres udstilling Phantom Limbs spiller konceptuelt op imod museets ældre samling, blandt andet med specialfremstillede udstillingsmontrer, der går direkte i dialog med museets fine gamle montrer. Entre: Voksne 75 kr. Børn under 18 år gratis.

Oldtiden i Rudersdal Permanent udstilling / Vedbækfundene Mød jægerfolket, og oplev området omkring Vedbæk, som det så ud for 7000 år siden. Entre: Voksne 20 kr. Børn under 18 år gratis.

JUST BEFORE DAWN 2. februar – 25. november / Cisternerne De tre kunstnere Merete Barker, Viera Collaro og Magrethe Sørensen går i dialog med Cisternernes spektakulære rum, når de hver integrerer et omfattende værk i det katedralagtige og dagslysfrie rum. Entre: Voksne 50 kr. Børn under 14 år gratis.

SHOW TIME – koreografi i international samtidskunst Indtil 25. marts / Gl Holtegaard Billedet af menneskekroppen i bevægelse har fortryllet kunstnere til alle tider. Med særudstillingen åbner Gl Holtegaard et vindue mod dansen og koreografien i international samtidskunst og inviterer publikum på en sanselig rejse ind i bevægelsens verden. Entre: Voksne 60 kr. Børn under 16 år gratis.

Regent i 40 år – dronning Margrethe II 1972-2012 Indtil 22. april / Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Udstillingen skildrer dronning Margrethes virke og Danmarkshistorien gennem fire årtier. Entre: Voksen 75 kr. Børn 6-15 år 20 kr.

I pyramidernes skygge Indtil 25. marts / Ny Carlsberg Glyptotek Bliv klogere på den excentriske britiske arkæolog og egyptolog Flinders Petries. I årene før og efter 1. verdenskrig gravede han i pyramidernes skygge, og flere af hans fund kom til museet. På Ny Carlsberg Glyptotek bliver gravfund, statuer og andet sat ind i deres oprindelige sammenhænge. Entre: Voksne 75 kr. Børn under 18 år gratis.

KRØYER – i internationalt lys Drawing by Drawing – Arkitektens tegninger Indtil 18. marts / Dansk Arkitektur Center I mere end 2000 år har arkitekturtegningen været arkitektens vigtigste tekniske og kunstneriske arbejdsredskab. Men hvordan ser det ud med arkitekturtegningen i dag, hvor den digitale fremstilling har taget magten over blyanten? Dansk Arkitektur Center sætter fokus på arkitektens tegninger. Entre: Voksne 40 kr. Børn under 15 år gratis. Side 42 / KULTURKIK

Indtil 10. april / Den Hirschsprungske Samling P.S. Krøyer var en af det 19. århundredes betydeligste danske kunstnere. Det var i udlandet, han solgte sine væsentligste værker, og nogle af disse værker er nu tilbage til Danmark. Med sine 140 værker er udstillingen den største om Krøyer i nyere tid. Entre: Voksne 95 kr. Børn gratis.

GRATIS

Hvad er målet? Idræt i Danmark før og nu Indtil 20. maj / Greve Museum Fra petanque til elitetennis – Danmarks idræt er mangfoldig og omfattende. Idræt er den mest udbredte fritidsbeskæftigelse i landet, og gennem de seneste 150 år har den været med til at præge udviklingen på en lang række områder. Bliv klogere på idrættens historie på Greve Museum. Entre: Gratis.

GRATIS

Europa møder Verden Indtil 3. juni / Nationalmuseet Europa er i konstant forandring og i konstant dialog med verden omkring. Gennem ni forskellige nedslag i historien viser udstillingen, hvordan Europa har spillet sammen med den omgivende verden i 2500 år fra oldtidens Grækenland til i dag. Udstillingen er et stemningsfuldt miks af levende billeder i meterhøje projektioner og et spor af QR-tags, du kan scanne med din smartphone og selv bidrage til udstillingen. Entre: Gratis.

Middelhavet, hvor de lokale pirater kidnappede søfolk i stort antal. Atlanterhavet krydses, og til sidst går rejsen til farvandet ud for Afrikas Horn, hvor nutidens pirater er et stort problem. Orlogsmuseets udstilling handler om den danske flådes kamp med pirater gennem 500 år. Entre: 60 kr.

Researchprogram: Dexter Bang Sinister Indtil 21. oktober / Kunsthal Charlottenborg Dexter Bang Sinister rykker over en periode på cirka ni måneder ind på Charlottenborg og arbejder både fra Charlottenborg og fra andre kontekster med at skrive og udgive materiale, som både udspringer af og nærer oplevelsen. Dette indebærer forskellige nedslag i Charlottenborgs offentlige eventprogram over foråret. Til efteråret genforenes gruppen på Charlottenborg for at lancere det resulterende trykte tidsskrift The Serving Library Bulletin # 4. Entre: Voksne 60 kr. Børn under 16 år gratis.

Oldtidens europæiske fællesmarked 1. februar – 29. april / Ny Carlsberg Glyptotek Glyptoteket markerer det danske EU-formandskab ved at stille skarpt på handel, som den foregik i oldtidens Europa. Udstillingen viser handelsgenstande fra oldtidens europæiske fællesmarked. Entre: Voksne 75 kr. Børn under 18 år gratis.

Cathrine Raben Davidsen – HOUSE OF THE AX

4. februar – 15. april / Kunstforeningen GL STRAND 3. sal i Kunstforeningen GL STRAND fyldes med værker af Cathrine Raben Davidsen, der skaber fortællinger og indtryk som en kæmpemæssig collage. Udstillingen former sig som en rejse gennem en labyrint af selvbiografiske oplevelser og universelle fænomener i form af myter og kosmiske symboler. Entre: Voksen 75 kr. Børn 6-15 år 20 kr.

FOR BØRN

Liv og Døden / Udstilling for børn

Heerup og Odde. Hvide snit og sort magi Indtil 3. juni / Heerup Museum Se en række linoleumssnit af Henry Heerup og Knud Odde. Hvad er det ved linoleumstrykket, som fik Heerup til at snitte så mange sort-hvide fortællinger i gamle gulvplader? Og hvorfor tager en samtidskunstner som Odde teknikken op her knap 50 år senere? Entre: Voksne 45 kr. Børn under 16 år gratis.

SKRALD! Indtil 31. juli / Københavns Museum Vi lever med det hver dag og bor oven på det. Familieudstillingen SKRALD! inviterer børn og voksne til at se, lugte, føle og mærke sig frem gennem historier om byens liv med affald gennem tiderne. Entre: Voksne 20 kr. Børn gratis.

Piraternes kølvand – den danske flådes kamp med pirater i 500 år Indtil august / Orlogsmuseet Først går turen til 1600-tallets Island, der hærgedes af nordafrikanske pirater. Dernæst sættes kursen mod

Til 19. november / Statens Museum for Kunst Tanker om livet og døden har optaget mange kunstnere gennem tiden. Børn gør sig også mange tanker om emnet. Kunsten er oplagt at bruge i den sammenhæng, da den kan hjælpe os til at få fat i det mere flertydige. Når børn møder kunst, er det med til at udvikle dem menneskeligt. Udstillingen henvender sig primært til børn i alderen 6-12 år. Entre: Gratis.

Den Fjerne Krig – Dansk Soldat i Afghanistan Hele perioden / Tøjhusmuseet Mærk stemningen i en dansk soldaterlejr i Afghanistan. Udstillingen giver dig mulighed for at træde ind i de danske soldaters hverdag og mærke stemningen på egen krop. Rør ved autentiske genstande hentet hjem fra Afghanistan, indsnus de fremmede dufte, og få soldaternes egne beretninger om livet i Gereshk. Entre: 60 kr. Onsdag gratis.

4. februar – 6. maj / Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Særudstillingen viser portrætter af blandt andet tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, fodboldspilleren David Nielsen og tv-værten Signe Lindkvist. Entre: Voksen 75 kr. Børn 6-15 år 20 kr.

Hammershøi og Europa 4. februar – 20. maj / Statens Museum for Kunst Forårets store særudstilling på Statens Museum for Kunst præsenterer den danske kunstner Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og hans kunst som fænomen. Derudover kaster udstillingen et nyt og undersøgende blik på Hammershøi ved at bringe hans kunst i dialog med samtidige europæiske kolleger. Entre: Voksen 95 kr. Børn under 18 år 60 kr.

At blive københavner Indtil 31. december / Københavns Museum Udstillingen fortæller historien om indvandringen til København gennem tiden. Om hvordan byen kun har kunnet vokse sig til en storby gennem løbende indvandring fra ind- og udland. Entre: Voksne 20 kr. Børn gratis.

Claus Peuckert og det iscenesatte portrætfotografi

FOKUS videokunstfestival Jonathan Meese – EVOLUTION de LARGE (ICHTEA-OHHH-SAURYS) 4. februar – 15. april / Kunstforeningen GL STRAND Oplev den første større soloudstilling i Danmark med den tyske kunstner Jonathan Meese, der er en af Tysklands mest opsigtsvækkende kunstnere. Med sin vildskab og provokerende persona og billedstil markerer han en ny kunstnerisk retning, hvor leg og alvor eksisterer side om side. Entre: Voksen 55 kr. Børn under 16 år gratis.

9. februar – 26. februar / Nikolaj Kunsthal Nikolaj Kunsthal afholder FOKUS videokunstfestival for dansk og international videokunst. Ud over et fyldigt og mangefacetteret videoprogram vil der være artists talks, performances og events i festivalperioden. Entre: Voksne 20 kr. Børn under 15 år gratis.

Adam Jeppesen: The Flatlands Camp Project 10. februar – 28. april / Den Sorte Diamant Det Nationale Fotomuseum viser en serie nye værker fra et af Danmarks største talenter skabt på Adam Jeppesens 487 dage lange rejse fra Nord- til Sydpol. Entre: 40 kr.

Finn Juhl Centenary

Jakob Emdal: Gestus

Skønheden i udyret

10. februar – 31. december / Designmuseum Danmark 100-året for møbeldesigneren Finn Juhls fødsel fejres med en udstilling, hvor man kan mærke detaljerne i en række af Juhls organiske mesterværker og samtidig fordybe sig i hans originale akvareller og arbejdstegninger fra museets samlinger. Entre: Voksne 75 kr. Børn under 18 år gratis.

11. februar – 1. april / Overgaden Institut for Samtidskunst Kunstneren præsenterer på sin første soloudstilling i Danmark en udforskning af moderne udstillingsdesign og display-strategier. Et af fokuspunkterne er titelskiltet som et formelt element, der udgør et æstetisk spændingsfelt mellem sproglig og visuel kommunikation. Entre: Gratis.

Fra 24. april / Zoologisk Museum De er smukke, de er lodne, de er dygtige ingeniører og formidable jægere. I foråret kribler og krabler edderkopperne for at komme ud af magasinerne og være centrum for årets store særudstilling på Zoologisk Museum. Kom og studer de levende eksemplarer tæt på. Entre: Voksne 75 kr. Børn 40 kr.

Buddha, barok & bryggeren. Carl Jacobsens ukendte samlinger

QANGA – Tegnet fortid 10. februar – 2. september / Nordatlantens Brygge Grønlands forhistorie formidlet via Nuka K. Godtfredsens fantastiske tegninger. Entre: 40 kr.

2. marts – 13. maj / Ny Carlsberg Glyptotek Med denne udstilling har Ny Carlsberg Glyptotek hentet bryggerens ukendte samlinger hjem. De afslører, at den passionerede samler havde en meget bredere smag, end de fleste ved. Entre: Voksne 75 kr. Børn under 18 år gratis.

Årets Pressefoto 2012 Forårsudstillingen 2012

GRATIS

Ebbe Stub Wittrup: The Voice of Things 11. februar – 1. april / Overgaden Institut for Samtidskunst Ebbe Stub Wittrup udforsker på udstillingen forholdet mellem det sansende menneske og kulturens myter i både film, dias og fotografi. I værkerne kobles litteratur, mytologi og teosofi med optiske farvepsykologiske fænomener, hvorved beskuerens egne associationer og synsoplevelser væves ind i værkernes fortællinger. Entre: Gratis.

Et råb fra muren – 100 års politiske plakater 11. februar – 28. maj / Arbejdermuseet Arbejdermuseets store plakatsamling danner udgangspunkt for en anderledes og sanselig udstilling af politiske plakater. Gennem en række temaer viser udstillingen den politiske debats udvikling i de seneste 100 år. Entre: Voksne 65 kr. Børn under 18 år gratis. Side 44 / KULTURKIK

24. februar – 29. april / Kunsthal Charlottenborg På Kunsthal Charlottenborg, der er et af de største samtidskunststeder i Europa, får et betragteligt antal kunstnere mulighed for at deltage i et større årligt tilbagevendende internationalt udstillingsprojekt. Projektet har i årenes løb udgjort den første afgørende platform for mange unge kunstnere på vej frem og præsenteret vigtige nye værker fra mere etablerede navne. Entre: Voksen 60 kr. Børn under 16 år gratis.

2. marts – 14. april / Den Sorte Diamant For tredje år i træk danner Det Kongelige Bibliotek rammen for kåringen af de bedste danske pressefotografier fra det forgangne år. Entre: 40 kr.

GRATIS

Fotoudstilling om Nørreports historie på Nørreport Station Marts måned / Københavns Museum I forbindelse med renoveringen af Nørreport Station viser Københavns Museum en udstilling på Nørreport Station med historiske fotos fra Nørreports historie. Entre: Gratis.

9. marts – 12. maj / Nikolaj Kunsthal Den Tavse Station er en stor installation, der med blandende visuelle materialer og med lyd væver to rejser sammen i krydsende spor. Installationen består blandt andet af en kæmpe 1:1. Mie Olise Kjærgaards projekt forbinder et personligt erindringsspor med litterære og kulturpsykologiske referencer. Entre: Voksne 20 kr. Børn under 15 år gratis.

Patrick Huse: Northern Imaginary 9. marts – 12. maj / Nikolaj Kunsthal Den norske kunstner Patrick Huse beskæftiger sig i sin kunst med samspillet mellem natur og kultur i de nordlige arktiske områder. Han arbejder multidisciplinært med medier som foto, video og maleri, der integreres i større installationer. Entre: Voksne 20 kr. Børn under 15 år gratis.

Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir 25. februar – 2. september / Ordrupgaard Grønland har været i Per Kirkebys kunst og liv i mere end 50 år. Ordrupgaards kommende særudstilling om Per Kirkeby og Grønland viser, hvordan kunstnerens karakteristiske streger og motivverden dannes i mødet med den grønlandske natur. Entre: Voksen 85 kr. Børn under 16 år gratis.

Mie Olise Kjærgaard: Den Tavse Station

FOR BØRN

VAND-udstillingen

Forårsudstillingen 2012 3. marts – 8. april / Den Frie Udstillingsbygning Med Forårsudstillingen 2012 ønsker Den Frie Udstilling at markere igangsættelsen af en længerevarende udviklingsproces, der skal forme sammenslutningen i en ny retning. Visionen er at reformulere, hvad et kunstnerfællesskab er og kan, og kigge fremad, tænke nyt og gentænke sammenslutningens ståsted. Entre: 45 kr.

Åbner 22. marts / Experimentarium Oplev et hav af oplevelser og et 850 kvadratmeter vandunivers, med meterhøje bølger og surfbølgen ”Citywave”. Find også ud af, hvordan et revlehul fungerer, på egen krop. Entre: 160 kr. Børn 100 kr. Børn under 3 år gratis.

CMY

Magtens pris 22. marts – 26. august / Thorvaldsens Museum I anledning af 200-året for den knap 35 meter lange frise ”Aleksander den Stores indtog i Babylon” udført af Thorvaldsen stilles der skarpt på storpolitik i både oldtid og det tidlige 1800-tal, hvor Alexander den Store og Napoleon gennemførte deres stort anlagte felttog. Entre: Voksne 40 kr. Børn under 18 år gratis.

Skulptur ∙ Arkitektur ∙ MAleri Bertel thorvAldSenS plAdS 2, køBenhAvn k ÅBent tirS-Søn 10-17 www.thorvAldSenSMuSeuM.dk Kulturklik.pdf 1 1/20/2012 10:47:44 AM

Køb

ÅRSKORT

Løveaberne i Brasilien

Zoo overvåger sammen med lokale rangere de gyldne løveaber i et område nord for Rio og skaber korridorer, så løveaberne kan bevæge sig sikkert mellem isolerede regnskovsområder.

Tapirerne i Malaysia

Zoo arbejder sammen med den malaysiske regering om kortlægning af tapirbestanden og opbygning af viden om tapiren, der lever skjult i regnskoven og som man ikke ved ret meget om. København

De hvide næsehorn i Sydafrika

Zoo har etableret sin egen forsknigsstation i Pilanesberg National Park i Sydafrika, hvor man overvåger det stærkt truede hvide næsehorn.

Klokkefrøerne på Hjortø

Zoo har gennem flere år opdrættet haletudser og sat dem ud i vandhuller på Hjortø, så bestanden nu er genoprettet. Zoo har sammen med Hjortøs lokale beboere gravet nye vandhuller til klokkefrøerne og overvåger bestanden.

Læs mere på zoo.dk

og støt Zoos arbejde med at redde truede dyr i naturen

Thorvaldsens afstøbninger 22. marts – fremover permanent udstilling / Thorvaldsens Museum Thorvaldsen var en passioneret samler. Hans private afstøbningssamling i Rom var kendt vidt omkring, og afstøbningerne var en stor inspirationskilde for hans egen kunst. Samlingen er enestående blandt alle kendte kunstnersamlinger, fordi den er intakt og udelukkende skabt til kunstnerens eget brug. Entre: Voksne 40 kr. Børn under 18 år gratis.

Pilgrim

Almene boliger – før, nu og i fremtiden

1. april – november / Esrum Kloster & Møllegård Pilgrim består af to udstillinger. I den ene del kan du opleve fotografier taget af Steve McCurry, som udforsker Asiens mangfoldige tilgang til pilgrimsbegrebet. Den anden del består af fotografier af den danske fotograf Tine Harden, hvor hun stiller skarpt på den tusindårige pilgrimstradition på Camino de Santiago i Spanien. Entre: Voksne 50 kr. Børn under 15 år gratis.

24. april / Ballerup Museum Hvordan har tankerne om de almene boligbyggeriers udformning i Ballerup ændret sig fra 1950’erne til i dag? Hvad er fremtidsvisionerne for det almene boligbyggeri? Entre: Voksne 30 kr. Børn under 18 år gratis.

Dukkehus som erindringsværksted 24. april – / Ballerup Museum Oplev Tove Palms historiske minatureunivers med dukkehus, kikkasser og forretninger. Entre: Voksne 30 kr. Børn under 18 år gratis.

Northern Women in CHANEL Indtil 8. april / Designmuseum Danmark Den visionære fotografduo Peter Farago og Ingela Klemetz Farago har som led i et eksklusivt samarbejde med CHANEL i 2010 og 2011 skabt en serie komplette modefortællinger med 45 af de mest eftertragtede supermodeller fra Norden og de baltiske lande. Entre: Voksne 75 kr. Børn under 18 år gratis. GRATIS

Sufisme – Islams mystiske vej

Flora Danica Kabinettet på Christiansborg åbner for publikum

Indtil 8. april / Davids Samling For første gang bliver sufismens aftryk på den islamiske verdenskunst udstillet i Danmark. Sufismen står i kontrast til den ortodokse islam med sit entydige fokus på det personlige gudsforhold og troen på individets sammensmeltning med Gud, blandt andet gennem musik, meditation, dans og poesi. Entre: Gratis.

24. marts – juni / Christiansborg Slot Verdens største og en af de fineste 1700-talsstel kan nu for første gang opleves i De Kongelige Repræsentationslokaler. Entre: 70 kr.

April måned / Københavns Museum Oplev Københavns Museums multi-touchscreen med titusindvis af billeder fra København før og nu på Frederiksberg Runddel. Entre: Gratis. Side 46 / KULTURKIK

14. april – 3. juni / Overgaden Institut for Samtidskunst Ti mindre samlinger fra den fiktive institution The Greece Gropers Foundation. Stifteren er et anagram over forfatteren Georges Perec, hvis litterære metoder strukturerer udstillingens konceptuelle opbygning. Udstillingen stiller spørgsmål ved forestillingen om det ”almindelige” og det ”ordinære”. Entre: Gratis.

Frederik 2.s bordhimmel Fra 27. april / Kronborg Slot Se Frederik 2.s unikke bordhimmel på Kronborg. Den kostbare baldakin af silke og guldtråde blev skabt til slottet i 1586. Ved royale fester blev baldakinen brugt til at fremhæve ærespladsen i Dansesalen, hvor Frederik 2. og dronning Sofie sad. Entre: Voksne 70 kr. Børn 25 kr. Børn under 6 år gratis.

Tyske verdensbilleder 1890-1930 – fra Kollwitz til Nolde 20. april – 12. august / Statens Museum for Kunst Udstillingen slår ned på et tidspunkt i den tyske kunsthistorie, da modernismen blev til, og forfølger kunstneres forsøg på at besvare spørgsmål om både kunst, folk og national identitet. Entre: 55 kr.

21. april – 27. maj / Nordatlantens Brygge Heidrik Á Heygum er kurator på forårets gruppeudstilling med en række af Færøernes unge kunstnere. Halldis Olsen, Heiðrik á Heygum, Jóannes Lamhauge, Jóhan Martin Christiansen. Entre: 40 kr.

29. marts – 31. maj / Dansk Arkitektur Center Særudstilling på DAC. Entre: Voksne 40 kr. Børn under 15 år gratis.

VÆGGEN på Frederiksberg Runddel

Jeuno JE Kim & Lasse Krog Møller

INVASION

Material World – Materialer der former bygninger

GRATIS

Svend Wiig Hansen – Rå figur 13. april – 8. juli / Gl Holtegaard Særudstillingen går bag om en af modernitetens store danske mestre. Med fokus på tegninger og skulpturer tegner udstillingen et portræt af kunstneren og hans skabende proces med det altdominerende hovedmotiv i hans produktion: det moderne menneske i sin rå form. Entre: Voksne 60 kr. Børn under 16 år gratis.

Skulpturmanifestation i Den Frie Udstillingsbygning 21. april – 3. juni / Den Frie Udstillingsbygning Materielle, sanselige og processuelle skulpturer og intuitive rumlige undersøgelser. Udstillingen bygger på fire års erfaring med at drive det kunstnerdrevne udstillingssted Skulpturi, hvor alle udstillinger omhandler skulpturens mange udtryksformer. Entre: 45 kr.

Mit navn er JØRGEN LETH. ART MOVES #2 28. april – 12. august / Kunstforeningen GL STRAND I en stor retrospektiv udstilling med billedrige og fortællende udtryk hylder GL STRAND Jørgen Leths virke og fejrer hermed, at han fylder 75 år. Oplev et filmisk landskab med en rytmisk kakofoni af lyde og musik, passager fra digte, der tegner en sanset oplevelse, og pittoreske beskrivelser af landskaber og cykelrytterens bedrifter. Entre: Voksen 75 kr. Børn 6-15 år 20 kr.

ORDRUPGAARD.D

K i r K e by

Pe r og grønlan d d et he mmelig e r eservo ir

24. fe b - 2. s e P 2012 PK_210x148.indd 1

24/01/12 12.44

DRONNING MARGRETHE 1972 - 2012

REGENT I 40 ÅR 12. januar – 22. april

♥♥♥♥♥♥

En fraskilt nytårskomedie

Politiken

 Berlingske

18. februar – 31. marts Lars Ranthe Charlotte Munck Niels-Martin Eriksen Lise Lauenblad Laura Kruse

www.dnm.dk

WWW.BILLETTEN.DK TLF 70 202 096 WWW.GROB.DK TLF 35 300 500

Skatteudstilling Vol 01 – The International View Fra maj og frem til 2013 / Den Sorte Diamant Den første udstilling i en række, der sætter spot på de største kulturskatte med international anerkendelse foruden udenlandske kulturhistoriske fyrtårne fra Det Kongelige Biblioteks samlinger. Entre: 40 kr.

Rokoko Re:Mix 4. maj – 23. september / Designmuseum Danmark Hvad er fælles træk i fortid og nutid? Museet illustrerer fortiden med udvalgte genstande i museets samlinger især fra 1700-tallet, og nutiden repræsenteres af fire samtidskunstneres værker, den internationalt kendte kunstner, nigeriansk-engelske Yinka Shonibare MBE og tre danske beklædningskunstnere, Nikoline Liv Andersen, Laura Baruël og Anne Damgaard. Entre: Voksne 75 kr. Børn under 18 år gratis.

Secret Garden 11. maj – 21. oktober / Gl Holtegaard Hvornår var du sidst på opdagelsesrejse? Gl Holtegaard inviterer nu publikum i alle aldre til at gå på opdagelse i ny dansk kunst i Thurahs barokhave. Udstillingen Secret Garden udfolder skulpturen i sin mest moderne og udvidede version, nemlig som både klassisk objekt, stedsspecifikke projekter, lyd og levende dyr. Entre: Voksne 60 kr. Børn under 16 år gratis.

GRATIS

Hedebosyning – en verden af variationer

Mary Coble: Soloudstilling

25. maj – september / Greve Museum På Greve Museum kan du se omkring 50 af museets smukke hedebosyninger. Hedebosyning rejser en række kulturhistoriske og broderitekniske spørgsmål. Hvad fortæller syningerne om kvindernes liv? Hvilken betydning havde de broderede tekstiler i landbosamfundet? Hvordan skal vi tolke monogrammerne? Disse spørgsmål og mange andre forsøger Greve Museum at give svar på. Entre: Gratis.

16. juni – 5. august / Overgaden Institut for Samtidskunst Kunstneren tager i udstillingen udgangspunkt i et forladt skibsværft i Nakskov på Lolland, der lukkede i 1986 med store konsekvenser for byens økonomi. Gennem fotografier, performance, skulpturelle objekter og video belyser Coble, hvorledes en central del af Danmarks historie er ved at forsvinde. Entre: Gratis.

Krig og kunst 26. maj – 31. august / Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Særudstilling af de to unge kunstnere Mathilde Fenger og Simone Aaberg Kærns skildring af de danske troppers indsats i Afghanistan og Libyen. Entre: Voksne 75 kr. Børn 6-15 år 20 kr.

Hele perioden / Danmarks Tekniske Museum I anledning af museets 100-års jubilæum har museet åbnet en stor ny fast udstilling om hjemmets teknologi gennem 100 år. Udstillingen fortæller historien om teknikkens indtog i danskernes hjemmeliv, og om hvordan en skov af tekniske produkter har ændret måden, vi arbejder, kommunikerer og underholder os på i hjemmet. Entre: 50 kr. Børn under 18 år gratis.

Søspejderliv gennem 100 år 13. maj – november / Spejdermuseet Sand mellem tæerne og hæse mågeskrig. På spejdermuseet kan du i anledning af søspejdernes 100-års-dag i 2012 blive klogere på søspejdernes historie. Entre: Gratis.

Til låns 4. maj – 2. september / Den Hirschsprungske Samling Mens udstillingen KRØYER – i internationalt lys besøger Skagens Museum, sender det nordjyske museum nogle af dets fineste værker til København. Udstillingen viser mesterværker af blandt andet Anna og Michael Ancher, Holger Drachmann, Oscar Björck og Viggo Johansen. Entre: 95 kr. Børn gratis. GRATIS

Emily Wardill 11. maj – 16. september / Statens Museum for Kunst En kærlighedshistorie, der blandt andet undersøger forskellige typer intelligens. Wardill arbejder med film og video og præsenteres med denne udstilling for første gang i Danmark i x-rummet på Statens Museum for Kunst. Entre: Gratis.

16. maj – oktober / Botanisk Have Statens Naturhistoriske Museum inviterer publikum til at (gen)opleve den anmelderroste udstilling fra 2011, hvor man kan se tonstunge hvalskeletter. Mød nogle af kæmperne fra havets dyb, bliv fascineret af det enorme hvalhjerte i sprit, og oplev skelettet fra finhvalen, der strandede og døde i Lillebælt i sommeren 2010. Entre: Se hjemmesiden.

Christina Mackie 25. maj – 29. juli / Kunsthal Charlottenborg Entre: Voksne 60 kr. Børn under 16 år gratis.

Ondskab 25. maj – 20. december / Politimuseet Hvad er ondskab? Hvorfor udøver nogle mennesker grusomme handlinger og skader andre? Udstillingen vil, med udgangspunkt i en række forskellige forbrydelser, kaste nyt lys over begrebet ondskab. Entre: 35 kr.

23. juni – 12. august / Den Frie Udstillingsbygning Sommerudstillingen 2012 bliver kurateret af kunstnergruppen Akassen. De har i deres virke ofte en humoristisk og overraskende tilgang til kunsten. For Sommerudstillingen vil A-kassen tage udgangspunkt i husets specielle arkitektur og komme med bud på nye tendenser. Entre: 45 kr.

Hjem, kære hjem

GRATIS

Hvaler i Botanisk Have

Sommerudstilling på Den Frie Udstillingsbygning

Frida Zachariassen – Klaksvig Blues 3. juni – 2. september / Nordatlantens Brygge Suverænt skildret hverdagsliv i 1950’erne og 1960’ernes Klaksvig. Entre: 40 kr. GRATIS

Skulpturudstilling i museumshaven 5. juni – august / Greve Museum Haven ved Greve Museum danner hele sommeren ramme om en spændende skulpturudstilling. Entre: Gratis.

Lydkunst i Den Frie Udstillingsbygning 9. juni – 17. juni / Den Frie Udstillingsbygning Den Frie Udstilling præsenterer i samarbejde med SNYK en tidages international lydkunstfestival. Festivalen præsenterer en bred variation af lydkunst og udfolder spændvidden i krydsfeltet mellem kunst og lyd. Entre: 45 kr.

GRATIS

Se på Sydhavnen Juni / Københavns Museum Unge fra Sydhavnen udfordrer fordommene om en overset bydel i en fotoudstilling på VÆGGEN, som er Københavns Museums store multi-touchscreen, der i foråret 2012 flytter fra Rådhuspladsen til Frederiksberg Runddel. Entre: Gratis.

En udstilling om Jesper Klein Hele perioden / Revymuseet Revymuseet hylder den markante skuespiller, der døde sidste år, med masser af klip fra film, radio og tv samt mindeord fra nogle af Jesper Kleins venner og kolleger. Entre: 35 kr. Børn 25 kr.

GRØNNEGÅRDS TEATRET Nu mED TAG pÅ

august Strindbergs

Oplev Strindbergs udødelige ægteskabsdrama i Stærekassens vidunderlige rum

DøDsDansen

med

HennIng JenSen

| SOLBJørg HøJfeLdt |

HenrIk BIrcH

Iscenesættelse: alexa ther | Scenografi: Birgitte Mellentin

3. - 31. MartS 2012 StærekaSSen august Bournonvilles Passage 5 | 1060 kbh. k. BILLetter: www.groennegaard.dk og www.teaterbilletter.dk

MARTS Enegænger & Stéphanie Surrugue 1. marts kl. 18.30 / Esrum Kloster & Møllegaard Mød forfatter og journalist Stéphanie Surrugue, der med bogen ”Enegænger” har givet en ærlig og tankevækkende skildring af prinsgemalen. Bogen giver et nyt billede af en mand, som på en gang er offentligt eje og meget privat. Entre: 275 kr. med buffet.

Cirkusworkshop for hele familien

4. marts kl. 11–12.30 / Cirkusmuseet Prøv alt fra jonglering til trapez. Hele familien kan være med, og der er garanti for sjove oplevelser og spændende udfordringer. Du kan tage på workshop på Cirkusmuseet den første søndag i hver måned. Entre: Voksne 50 kr. Børn gratis. FOR BØRN

Piratfægteshow

3. marts kl. 16 / Den Sorte Diamant Den unge franske Lise de la Salle er en af de mest eksponerede pianister i øjeblikket. Hør hende solo i Chopins ballader og Schumanns symfoniske etuder. Entre: 165 kr. Studerende 95 kr.

Bevar mig vel! 3. og 4. marts kl. 12-17 / Dansk Jødisk Museum Hvem kender ikke gamle farvefotos, der skifter kulør? Uerstattelige papirer med vandskade? Sølvtøj, der er svært at pudse? Få gode råd fra Bevaringscenter Næstved om, hvordan du bedst bevarer det, du holder af. Tag gerne spørgsmål eller en ting med. Entre til museet 50 kr. Foredraget er gratis.

Europas vin og vinkultur i ord 4. marts kl. 11-16.30 / Nationalmuseet I ord og smag introduceres vin og druers betydning i forskellige historiske perioder. Restaurant Julian serverer en klimavenlig anretning, og vinklubben VinoVenue præsenterer en variation af vine. Hør om: vin i antikken, vin i middelalder og renæssance, vin, der blev folkeeje, og borgerskabets vin. Entre: 650 kr. Side 50 / KULTURKIK

GRATIS

11. marts kl. 14-17 / Nordatlantens Brygge Workshop og oplæg ved den færøske tekstildesigner Katrina í Geil, der fortæller om udvikling og design af strikkemønstrer og den færøske strikketradition, der er en integreret del af kulturen på øerne. Entre: 40 kr.

18. marts kl. 11-14.30 / Greve Museum Hør om, hvad folk spiste på landet i gamle dage. Vi kærner smør, kværner korn, bager brød og laver grød, ost og kartoffelmel. Entre: Gratis.

Litterær musik eller musikalsk litteratur? Forfattersamtale med Peter Laugesen og Lone Hørslev FOR BØRN

Koncert med Lise de la Salle

Strikkecafe

4. marts kl. 13 / Orlogsmuseet Piraterne kæmper på Orlogsmuseet. Oplev et populært historisk fægteshow om pirater. Se, hvordan den berømte Sortskæg levede og døde. Og fra Danmarkshistorien fortælles om den danske søofficer Irminger og hans jagt på den berygtede pirat Laforcada. Intet piratshow uden Jack Sparrow, så han kommer også på besøg. Entre: 60 kr.

15. marts kl. 19.30 / Karen Blixen Museet Mange musikere laver projekter sammen med professionelle musikere, men er resultatet litteratur, musik eller noget helt tredje? Forfatter Peter Laugesen møder lyriker, prosaist og sanger Lone Hørslev. Musikekspert Henrik Marstal er mediator og vil også afspille prøver på Laugesen og Hørslevs plader. Entre: 100 kr.

OPtrin – danseinstallationer 17.-18. og 22.-25. marts kl. 13-15 / Gl Holtegaard Oplev Gl Holtegaard og udstillingen Show Time blive vakt til live af en gruppe dansere under ledelse af koreografen Luis Lara Malvacias. På udvalgte dage kan publikum få den unikke oplevelse at møde dansere improvisere og interagere med de udstillede kunstværker. Entre til museet 60 kr. Børn under 16 år gratis. Danseforestilling gratis.

Sufisme – hjertets religion

Foredrag på Bakkehusmuseet

Omvisninger i KRØYER – i internationalt lys 7., 14., 21. og 28. marts kl. 17 / Den Hirschsprungske Samling Hør om Krøyers internationale relationer og de inspirationer, han fik på sine rejser i Europa. Entre til museet 95 kr. Omvisningen er gratis.

Ægteskabsimmigration 20. marts kl. 19 / Immigrantmuseet På baggrund af samtaler med tværkulturelle par fortæller antropolog Pia Lund Poulsen om at etablere familie på tværs af kultur og nationalitet. Entre: Gratis.

Klassisk koncert 22. marts kl. 19.30 / Bakkehusmuseet Klassisk koncert med blæserkvintet bestående af voksne elever fra Frederiksberg Musikhøjskole med romantisk repertoire. Entre: Voksne 30 kr. Børn 1 kr.

Antiknørder i Samtidslitteraturen – Forfattersamtale med Harald Voetmann og Astrid Saalbach 22. marts kl. 19.30 / Karen Blixen Museet Hvad kan den litterære arv fra antikken bruges til for en nutidig forfatter? Kan man skrive friske og vedkommende værker på baggrund af støvet oldævl? Prosaisten Harald Voetmann møder dramatiker og prosaist Astrid Saalbach. Cand. mag. i dansk og oldtidskundskab og anmelder ved Politiken Bo Tao Michaëlis er mediator. Entre: 100 kr.

7. marts kl. 19 / Davids Samling Forfatter Malene Fenger-Grøndahl har besøgt sufier i mange forskellige lande, deltaget i deres ritualer og dagligdag og talt med dem om tro og praksis. Hør om sufismens historie og dens indflydelse på muslimsk tro, praksis og kultur. Tilmelding nødvendig. Entre: 20 kr.

7. marts kl 19.30 / Bakkehusmuseet Foredrag og oplæsning ved forfatteren Efie Beydin, som er aktuel med bogen ”Rejsen til Arkadien”. Entre: Voksne 30 kr. Børn 1 kr.

Kost på landet

Kroppen i balance: Fra igler til piller FOR BØRN

Rundvisning i Børnenes Arbejdermuseum 18. marts kl. 11 / Arbejdermuseet Hvorfor ser det nye arbejdermuseum ud, som det gør? Mød kvinden bag Børnenes Arbejdermuseum, museumsinspektør Hell Leilund, og hør hende fortælle om tankerne bag udstillingen. Entre: Voksne 65 kr. Børn under 18 år gratis.

30. marts kl. 20-21.30 / Medicinsk Museion Er din krop i balance? Gennem tiden har der været mange ideer om, hvad det vil sige at have en krop i balance, og hvad læger kan gøre for at behandle ubalance. I antikken brugte man urter og åreladning, i dag er mere end 400.000 på antidepressiv medicin i forsøg på at rette ubalancen. Mød læger fra fortid og nutid, og hør, hvordan de diagnosticerer og helbreder. Entre: 50 kr. med drink. Tilmelding nødvendig.

NYT SÆSONPROGRAM PÅ GADEN I MAJ

ARBEJDERMUSEET

Sæson 2012 / 2013 vil byde på en perlerække af store koncerter i Konservatoriets smukke Koncertsal (tidl. Radiohuset). Glæd Dem til fornemme dirigent- og solistbesøg samt fire 60 minutes koncerter – orkestrets nye klassiske koncertformat med markedsplads, spisning og support før koncerten og lounge efter koncerten.

g dstillin . u r æ s 5 Ny - 28.0 . 2 0 N . 10 MURE

B FRA e ET RÅ års politisk 100 er plakat

Sæsonprogrammet kan bestilles fra marts 2012 på www.copenhagenphil.dk samt tlf. 3391 1199.

AKTIVITETER FOR BØRN Rømersgade 22 • København K • Åbent alle dage 10-16 Gratis for børn & unge under 18 år

PÅSKE FOR BØRN

Violpapir og gækkebreve 11., 18. og 25. marts kl. 11-15 / Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Klip de flotteste gækkebreve af papir lavet af de kønne, duftende violer, der vokser frem i marts, når forårssolen begynder at lune. Entre: Voksne 50 kr. Børn under 18 år gratis.

Kunsten at tegne et vikingeskib 1. april – 9. april / Vikingeskibsmuseet I udstillingen inviterer Vikingeskibsmuseet en kunstner til at illustrere og fortolke vikingeskibene i tegning og streg. Kunstneren tegner på plexiglasplader, der placeres i Vikingeskibshallens vinduespartier. I en række workshopper kan du også selv prøve at tegne et vikingeskib. Entre: Voksne 70 kr. Børn under 18 år gratis.

Påskepynt og chokoladeæg 20. marts – 8. april / Ballerup Museum Bondens stuer på Lindebjerggård og det lille skomagerhus er pyntet op til påske. I købmandsbutikken sælges gammeldags påskepynt og chokoladeæg. Få en påskejagt i billetsalget, og find påskeharen på museet. Entre: Voksne 30 kr. Børn under 18 år gratis. FOR BØRN/GRATIS

Påskeklip på Bakkehusmuseet 24.-25. marts kl. 11-16 / Bakkehusmuseet Påskeklip for børn og voksne ved Inga Madsen. Entre: Gratis.

FOR BØRN

Klip med Heerup 2.-9. april kl. 11-15 / Heerup Museum H.C. Andersen blev berømt for det, Heerup gjorde det indimellem, og du kan nu også lave papirklip på Heerup Museum og skabe dit helt eget gækkebrev. Kig den folkekære kunstner over skulderen i klippeværkstedet, hvor der er papir, saks og små søde rim. Entre: Voksne 45 kr. Børn under 16 år gratis.

Påskesysler på Pederstrupgård 3. april kl. 10-15 / Ballerup Museum Der er påskesysler i skolestuen på Pederstrupgård – tag familien med på museum i påskeferien. Entre: Gratis. FOR BØRN/GRATIS

Påske – foråret så sagte kommer

Christian 4. – Barn og konge 31. marts – 9. april / Det Nationalhistoriske Museum Børneudstilling om Christian 4., der fortælles ved hjælp af originale portrætter og en serie moderne, fabulerende historiemalerier malet af Martin Bigum. Desuden tilbyder udstillingen forskellige børneaktiviteter – herunder dragtprøvning. Entre: Voksne 75 kr. Børn 6- 15 år 20 kr.

Omvisning på Bakkehusmuseet 1. april kl. 14 / Bakkehusmuseet Åben omvisning i museets omvisning. Entre: Voksne 30 kr. Børn 1 kr.

GRATIS

Øl og ølkultur i Europa 1. april kl. 14-16 / Nationalmuseet Hør ølspecialisten Carsten Berthelsen fortælle om ølkulturens udvikling fra oldtid over klostersamfund til industriens dage. Smag et udvalg af historiske ølsorter fra Europa og danske mikrobryggerier. Entre: 95 kr. Tilmelding nødvendig.

Særomvisning: I Caroline Mathildes fodspor

FOR BØRN/GRATIS

FOR BØRN

APRIL

4.-9. april kl. 11-15 / Frilandsmuseet Tag familien med på landet. Kokkepigen har tændt op på herregården og tilbereder ni-kåls-suppe med forårets første skud og æg i løgskaller. Klip gækkebreve med gamle fine mønstre eller se høns på gårdspladsen, får på marken og gæs i smededammen. Entre: Gratis. FOR BØRN

Birketræssafter 5.-8. april kl. 11-15 / Dansk Jagtog Skovbrugsmuseum Find dine vandrestøvler frem, og tag familien med en tur i skoven, og tap de søde safter fra træerne. Når aprilsolen skinner på skovens træer, trækker varmen og lyset safterne op i træerne. Saften er fuld af sukker og kan bruges til saftevand og sirup. Efter turen byder museet på pandekager med birkesirup. Entre: Voksne 50 kr. Børn under 18 år gratis.

1., 8., 15., 22. og 29. april kl. 14 / Christiansborg Slot Tag på en rejse til 1700-tallets Christiansborg i fodsporene på Christian 7.s dronning og hans livlæge Struensees elskerinde, Caroline Mathildes, liv på Danmarkshistoriens største og mest overdådige slot. Hør den spændende historie, og oplev noget af Københavns mest storslåede arkitektur. Entre: 100 kr.

Åben udgravning på Trianglen 7. marts – 27. maj / Københavns Museum For første gang i byens historie inviterer Københavns Museum alle københavnere til at deltage i en arkæologisk udgravning. Med den fælles udgravning får borgerne mulighed for at udgrave og udforske lokalområdets historie sammen med professionelle arkæologer. Tilmelding nødvendig. Entre: Gratis.

Koranen med Thomas Hoffmann 11. april kl. 19 / Davids Samling Koranen er et af verdens mest omdiskuterede værker, men hvad er det egentlig, der står i den? Lektor Thomas Hoffmann introducerer det betydningsfulde, gådefulde og udfordrende skrift. Entre: 20 kr + gebyr. Tilmelding nødvendig. GRATIS

Idrættens historie 11. april kl. 11-14.30 / Greve Museum Idræt spænder fra petanque for seniorer til spektakulær superliga-fodbold med mange penge på spil. Bliv klogere på idrættens historie, når museumsinspektør Morten Mortensen viser rundt i udstillingen ”Hvad er målet? – idræt i Danmark før og nu”. Entre: Gratis.

Strikkecafe 15. april kl. 14-17 / Nordatlantens Brygge Workshop og oplæg ved Aviaaja Kleist Burkal med fokus på praktiske og dekorative perledekorerede grønlandske håndvarmere. Entre: 40 kr.

Kære Dagbog: H.C. Andersen 18. april kl. 19 / Den Sorte Diamant H.C. Andersen-eksperten Johan de Mylius fortæller om eventyrdigterens udførlige, men tvetydige dagbøger. De fortæller os meget, men er tavse om mindst lige så meget. Entre: 65 kr. Medlemmer af Diamantklubben gratis. Studerende 40 kr. FOR BØRN/GRATIS

International Cirkusdag 21. april kl. 11-15 / Cirkusmuseet Se artisterne optræde, når Cirkusmuseet og Danske Cirkusvenner inviterer dig med til at fejre cirkuskunsten. Entre: Gratis. GRATIS

Rundvisning på Immigrantmuseet 21. april kl. 11 / Immigrantmuseet Rundvisning på museet. Tilmelding nødvendig. Entre: Gratis.

Mennesket bag kunstneren Svend Wiig Hansen 26. april kl. 17 / Gl Holtegaard Hør den personlige historie om kunstneren Svend Wiig Hansen fortalt af hans sønner designerne Nicolai og Christian Wiig Hansen. Tilmelding nødvendig. Entre: Voksne 60 kr. Børn under 16 år gratis. Foredrag gratis.

Se engang – medicinske objekter udforsket gennem kunsten 27. april kl. 20-21.30 / Medicinsk Museion I hverdagen er vi omgivet af hundreder af medicinske objekter fra piller til pacemakere. Disse ting er med til at indramme vores liv, men ryger ofte i baggrunden, så vi ikke lægger mærke til dem. Følg kunstens tegninger, fotografier og andre måder at se på alt dette som noget smukt. Entre: 50 kr. med drink. Tilmelding nødvendig.

Finn Juhl 100 MØBLER TIL SANSNING 10.2.–30.12.2012

www.designmuseum.dk

Nordatlantens Brygge

Se hele kulturprogrammet på www.bryggen.dk

LAND HO - INA ROSING 13/1 - 15/4

Strandgade 91 • Christianshavn • 1401 København K • 3283 3700 • www.bryggen.dk • man-fre: 10-17/lør-søn: 12-17

Nordbrandts Tyrkiet 9. maj kl. 19 / Davids Samling Kom med til Henrik Nordbrandts Tyrkiet, når han fortæller om sine oplevelser derfra. I sine digte og romaner om Tyrkiet gør Nordbrandt op med den voksende islamiske fundamentalisme. Entre: 20 kr.

FOR BØRN

Skovens Dag – Birketræssafter 29. april kl. 11-15 / Dansk Jagtog Skovbrugsmuseum Find dine vandrestøvler frem, og tag familien med en tur i skoven, og tap de søde safter fra træerne. Når aprilsolen skinner på skovens træer, trækker varmen og lyset safterne op i træerne. Saften er fuld af sukker og kan bruges til saftevand og sirup. Efter turen byder museet på pandekager med birkesirup. Entre: Voksne 50 kr. Børn under 18 år gratis.

Sejlture med vikingeskib Fra 1. maj / Vikingeskibsmuseet Fra 1. maj kan du dagligt komme ud at sejle på Roskilde Fjord med ægte vikingeskibe. Entre: Voksne 100 kr. Børn under 18 år gratis. Tur på Roskilde Fjord: 80 kr. med billet. FOR BØRN/GRATIS

I flugtens fodspor 30. april kl. 8.45-17 / Dansk Jødisk Museum Tag med på heldagsudflugt til de steder, hvor jødiske familier skjulte sig i oktober 1943. Hør historierne om redningsmænd og tyskernes danske håndlangere. Turen går blandt andet til Horserødlejren og loftet i Gilleleje Kirke, hvor en stor gruppe blev anholdt, da Gestapo omringede kirken. Entre: 800 kr. GRATIS

Salut fra Kronborg 16. april kl. 12 / Kronborg Slot Kanonerne bliver skudt af i anledning af dronningens fødselsdag. Det er en oplevelse for alle sanserne, når de gamle bronzekanoner affyres. Entre: Gratis.

MAJ FOR BØRN

Design dit eget skjold Alle dage i maj kl. 10.30-17 / Kronborg Slot På Kronborg kan børnene designe deres egne våbenskjold. Entre: Gratis, når entre til slottet er betalt.

Side 54 / KULTURKIK

Mester Jakel på Fabrik – Den forelskede Fejedreng 4. maj – 31. maj kl. 10.15 og 11.30 / Brede Værk Fejedrengen Holger er forelsket i direktørens søde datter Gerda og vil flygte ud i verden med hende. Men det synes hverken mor eller maskinmester om. Oplev teaterforestilling for de 5-10-årige på Brede Værk. Forestillingen starter med en børneomvisning på Klædefabrikken. Entre: Gratis.

I Caroline Mathildes fodspor 6., 13., 20. og 27. maj kl. 14 / Christiansborg Slot Tag på en rejse til 1700-tallets Christiansborg i fodsporene på Christian 7.s dronning og hans livlæge Struensees elskerinde, Caroline Mathildes, liv på Danmarkshistoriens største og mest overdådige slot. Hør den spændende historie, og oplev noget af Københavns mest storslåede arkitektur. Entre: 100 kr. GRATIS

Møller, vand og kraft 6. maj, 13. maj og 20. maj kl. 11-14 / Brede Værk Undervisning, omvisning og fortællinger om vand som kraftkilde. På Frilandsmuseet, Brede Værk og Stampen. Entre: Gratis.

Majstangsfest i Pederstrup 13. maj kl. 13-16 / Ballerup Museum Folkedanserne går i optog og rejser majstangen på dansepladsen. Besøg boder med historisk håndværk og håndarbejder samt de arbejdende værksteder i Skomagerhuset og smedjen. Entre: Gratis. FOR BØRN

Snigeren på listefødder

Rundvisning for seniorer 1. maj kl. 13 / Cirkusmuseet Kom til en underholdende rundvisning på Cirkusmuseet. De særlige og sjove historier fra cirkus- og varietelivet vil være i centrum. Efter rundvisningen er der kaffe, småkager og tid til en hyggelig snak. Du kan tage på seniorrundvisning den første tirsdag i hver måned. Entre: 50 kr. med kaffe og kage.

GRATIS

Musikaften med Henriette Bonde-Hansen og Amalie Malling 9. maj kl. 19.50 / Den Hirschsprungske Samling Musikaften i stemningsfulde omgivelser. Franske og danske sange samt Schumanns ”Frauenliebe und -lebe” med sopran Henriette BondeHansen og Pianist Amalie Malling. Entre: 250 kr.

13. og 20. maj kl. 11-14 / Dansk Jagtog Skovbrugsmuseum I maj går jægerne på bukkejagt, og de ved nøjagtigt, hvordan de skal komme tæt på deres bytte. Tag med museet på snigjagt efter skovens dyr uden våben. Det kræver, at du kan være helt stille. Tilmelding nødvendig. Entre: Voksne 50 kr. Børn under 18 år gratis.

Omvisning på Bakkehusmuseet 13. og 27. maj kl. 14 / Bakkehusmuseet Åben omvisning i museets samling. Entre: 30 kr. FOR BØRN

GRATIS

EU 2020 Globale udfordringer 10. maj kl. 17-19 / Nationalmuseet Mød historiker Lars Hovbakke Sørensen, Morten Løkkegård, MEP for Venstre, og Emilie Turunen, MEP for SF, i en debat om vigtige emner vedrørende Europa. Moderator: Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen. Entre: Gratis. Tilmelding nødvendig.

Skattejagt for både børn og voksne 18. maj kl. 11-14 / Arbejdermuseet Skattejagt for både børn og voksne. Skattejagten tager jer med på en spændende opdagelsesrejse i de mange historier, som Arbejdermuseet gemmer på. Hver post gemmer på en opgave, der fører jer videre rundt i udstillingerne. Entre: Voksne 65 kr. Børn under 18 år gratis.

GRATIS

Håndværkets dage / Frilandsmuseet 12.-13. maj kl. 10-15 Bliv klogere på godt gammelt håndværk og gode materialer inden for træ- og metalfagene, murerfaget, tækkerfaget og malerfaget. Få gode råd og inspiration til restaurering og vedligeholdelse af dit gamle hus. Frilandsmuseets Stationsby er ramme om det livlige og brugbare arrangement. Entre: Gratis

Foto: Per Kjærbye

GRATIS

Redningsreb, båltænding og rokonkurrencer. Bliv en rigtig søspejder

Det danske fodboldlandsholds historie

13. maj kl. 11-15 / Spejdermuseet Redningsreb, båltænding og rokonkurrencer. Søspejderne åbner deres særudstilling med aktiviteter for børn. Entre: Gratis.

20. maj kl. 14 / Greve Museum Hør om Mexico, Harald Nielsen, Laudrupbrødrene, den første landskamp på hjemmebane i 1910 og katastrofen i 1960. Journalist og forfatter Joakim Jacobsen fortæller historien om det danske fodboldlandshold. Entre: Gratis.

Besøg de danske slotte og haver Få e n gu i de på t u r i s t i n For m at ion e r , Bi Bl io t e k e r og slo t t e

se guiden på slke.dk

Den genetiske krystalkugle: Når spyt bliver til data 25. maj kl. 19.30-21 / Medicinsk Museion 650 gen-chips hænger fra loftet, hver med deres genetiske information fra 24 personer. De udgør en kunstinstallation af prøver fra danskkinesiske forskere, der forsøger at afdække det komplekse mønster af gener, der kan gøre folk disponeret for overvægt og diabetes. Hvad betyder det for os? Mød genforskere, og hør om, hvordan tusinder af blodog spytrøver rejser verden rundt og ender som antagelser om helbred og risiko for sygdom. Entre: 50 kr. med drink. Tilmelding nødvendig.

JUNI FOR BØRN/GRATIS

Kanoner og soldater 2. juni kl. 11-16 / Industrimuseet Sæsonåbningen på Krudtværket i Frederiksværk er en festdag for alle generationer. Kanonerne tordner, og soldater i historiske uniformer marcherer og slår lejr på museet. Der er omvisninger, skattejagt og andre aktiviteter for børn. Entre: Voksne 50 kr. Børn under 18 år gratis.

I Caroline Mathildes fodspor 3. juni / Christiansborg Slot Tag på en rejse til 1700-tallets Christiansborg i fodsporene på Christian 7.s dronning og hans livlæge Struensees elskerinde, Caroline Mathildes liv på Danmarkshistoriens største og mest overdådige slot. Hør den spændende historie, og oplev noget af Københavns mest storslåede arkitektur. Entre: 100 kr. FOR BØRN/GRATIS

Alle tiders mad

International Forfatterscene: Linn Ullmann 21. maj kl. 20 / Den Sorte Diamant International Forfatterscene præsenterer den prisbelønnede norske forfatter og journalist. Entre: 110 kr.

Nationalt industriminde i nyt lys 25. maj kl. 19 / Industrimuseet Kom med på byvandring, hvor Frederiksværks historie ses i et nyt lys. Hvorfor er eksempelvis Hotel Frederiksværk fredet, men ikke det enestående Trækulsbrænderi eller Salpeterladen? Frederiksværk har en enestående industrihistorie, set i dansk sammenhæng. Entre: 50 kr.

Aftentur i Kirke Værløse 31. maj kl. 19 / Furesø Museer Tag på byvandring med museumsinspektør Ellen Elisabeth Jensen. Tilmelding nødvendig. Vi mødes på Kirkepladsen. Entre: Se hjemmesiden.

Side 56 / KULTURKIK

Skidt, snavs og bakterier 7. juni kl. 9.30-12.30 / Furesø Museer Sjov sanseleg for børn om alt fra fortidens møddinger og hestepærer til nutidens sterile håndsprit og Bamseline-skyllemiddel. Tilmelding nødvendig senest 4. juni. Sanselegen finder sted på Mosegården i Værløse. Entre: Gratis.

Knud Rasmussens fødselsdag 7. juni kl. 11-16 / Industrimuseet Knud Rasmussens Hus fejrer polarforskerens fødselsdag med sang, musik og omvisninger. Entre: Se hjemmeside. GRATIS

Fotokonkurrence – København fra en skæv vinkel 7.-17. juni / Københavns Museum Københavns Museum arrangerer en stor fotokonkurrence i samarbejde med Copenhagen Photo Festival. Alle kan deltage i konkurrencen om at indfange København fra nye skæve vinkler og uploade billederne til VÆGGEN. Entre: Gratis.

Omvisning på Bakkehusmuseet 10. og 24. juni kl. 14 / Bakkehusmuseet Åben omvisning i museets samling. Entre: Voksne 30 kr. Børn 1 kr. GRATIS

Salut fra Kronborg 11. juni kl. 12 / Kronborg Slot HKH prinsgemalens fødselsdag fejres med røg, damp og kanonkugler. Det er en oplevelse for alle sanser, når de gamle bronzekanoner affyres. Entre: Gratis.

3. juni kl. 10 / Dansk Jagtog Skovbrugsmuseum Der er mulighed for at lugte, røre, gætte og måske smage mad lavet som i gamle dage. Spiste bønder andet end kedelig havregrød, og spiste de kongelige virkelig hjorteører? Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum åbner dørene til en museumsdag for hele familien i madens tegn i samarbejde med Hørsholms Egns Museum. Entre: Gratis.

GRATIS

FOR BØRN/GRATIS

17. juni kl. 14 / Greve Museum Greve Harmoniorkester spiller på museets gårdsplads. Entre: Gratis.

Klassisk koncert på Bakkehusmuseet 13. juni kl. 19.30 / Bakkehusmuseet Klassisk koncert med unge strygere, blæsere og pianist fra Frederiksberg Musikhøjskole. Entre: Gratis. GRATIS

Midsommerkoncert

Familiedag på Gl Holtegaard 3. juni kl. 12-15 / Gl Holtegaard Tag hele familien med til en sanselig sommersøndag i Gl Holtegaards barokhave med kreative værksteder, kunstnermøder og masser af underholdning for store og små. Entre: Voksne 60 kr. Børn under 16 år gratis. Arrangementet er gratis.

Riddermarked 23.-24. juni / Esrum Kloster & Møllegaard En eventyrlig verden af drabelige riddere og skønne jomfruer, farvestrålende riddertelte, fristende boder, vajende vimpler, ulmende ildsteder og skinnende brynjer. De 400 udklædte middelalderaktører gør Riddermarkedet levende og nærværende. Entre: Voksne 80 kr. Børn over 3 år 50 kr.

GRATIS

Copenhagen Castle Concerts i Kronborg Slotskirke 6. juni, 13. juni, 20. juni og 27. juni / Kronborg Slot Kom til klassiske slotskoncerter i Kronborgs smukke slotskirke alle onsdage i juni. Entre: Gratis.

Botanisk Haves Dag 10. juni / Botanisk Have Botanisk Haves Dag er en tradition på Statens Naturhistoriske Museum. Tag med på havevandringer, få gode råd om dyrkning af planter, deltag i workshopper, eller slå dig ned med en kop kaffe, og nyd en koncert foran Palmehuset. Entre: Se hjemmeside.

FOR BØRN/GRATIS

Sankthans i Ballerup 23. juni kl. 19-22 / Ballerup Museum Pak madkurven, og tag familien under armen: Syng med på midsommervisen, hør båltale og nyd den lyse sommeraften i smukke, historiske omgivelser. Besøg bondens stuer, og køb guf i købmandsbutikken. Entre: Gratis.

KLAR PARAT START Husk Kulturens Motionsdag 13.maj

“FORÅR 2012” FOKUS 2012 VIDEOKUNSTFESTIVAL 9. FEBRUAR – 26. FEBRUAR 2012

ARTREACH

10. – 26. FEBRUAR 2012 SÆRLIGE ÅBNINGSTIDER I PERIODEN: 9. FEBRUAR - 26. FEBRUAR 2012 TORSDAG-FREDAG 12 - 22 / LØRDAG-SØNDAG 12 - 18 / LUKKET MANDAG – ONSDAG NB: TORSDAG 9. FEBRUAR: 17 - 22 / LØRDAG 18. FEBRUAR : 12 - 23

MIE OLISE: DEN TAVSE STATION 9. MARTS – 12. MAJ 2012

PATRICK HUSE: NORTHERN IMAGINARY 3RD PART 9. MARTS- 12. MAJ 2012

AFGANG 2012

1. JUNI – 5. AUGUST 2012

COPENHAGEN ART FESTIVAL 24. AUGUST - 2. SEpTEMBER 2012

Læs mere på kulturensmotionsdag.dk

ÅBNINGSTIDER TIRSDAG - SØNDAG 12 - 17 / TORSDAG 12 - 21 NIKOLAJ PLADS 10 / 1067 KØBENHAVN K / NIKOLAJKUNSTHAL.DK

– til museer og oplevelser

Adresser Amagermuseet Hovedgaden 4 og 12, Dragør www.museumamager.dk Arbejdermuseet Rømersgade 22, København K www.arbejdermuseet.dk

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1, København Ø www.denfrie.dk

Furesø Museer og Immigrantmuseet Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, Farum www.furesoemuseer.dk

Den Hirschsprungske Samling Stockholmsgade 20, København Ø www.hirschsprung.dk

Fyrhistorisk Museum Fyrvejen 25 A, Gilleleje www.hhkc.dk

Bakkehusmuseet Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C www.bakkehusmuseet.dk

Den Kongelige Afstøbningssamling Toldbodgade 40, København K www.smk.dk

Gilleleje Museum Vesterbrogade 56, Gilleleje www.hhkc.dk

Ballerup Museum Pederstrupvej 51-53, Ballerup www.ballerupmuseum.dk

Designmuseum Danmark Bredgade 68, København K www.designmuseum.dk

Gl Holtegaard Attemosevej 170, Holte www.holtegaard.org

Bank- og Sparekassemuseet Overgaden neden Vandet 11, København K www.bankogsparekassemuseet.dk

Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K www.kb.dk

Greve Museum Bækgårdsvej 9, Greve www.grevemuseum.dk

Brede Værk I.C. Modewegsvej, Kgs. Lyngby www.natmus.dk Christiansborg Slot Christiansborg Slotsplads, København K www.christiansborgslot.dk

Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød www.frederiksborgslot.dk DieselHouse Elværksvej 50, København SV www.dieselhouse.dk

Heerup Museum Kirkesvinget 1, Rødovre www.heerup.dk Helsingør Bymuseum Sct. Anna Gade 36, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Cirkusmuseet Hovedporten 6, Hvidovre www.cirkusmuseum.dk

Dragør Museum Havnepladsen, Strandlinien 2 og 4, Dragør www.museumamager.dk

Hillerød Bymuseum & Grafisk Museum Helsingørgade 65, Hillerød www.folkemuseet.dk

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst Søndermarken, Frederiksberg www.cisternerne.dk

Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11, Græsted www.esrum.dk

Hørsholm Egns Museum Sdr. Jagtvej 2, Hørsholm www.hoersholmmuseum.dk

Danmarks Tekniske Museum Fabriksvej 25, Helsingør www.tekniskmuseum.dk

Experimentarium Tuborg Havnevej 7, Hellerup www.experimentarium.dk

Industrimuseet Frederiks Værk Torvet 18-20, Frederiksværk www.indmus.dk

Dansk Arkitektur Center Strandgade 27 B, København K www.dac.dk

Flynderupgård Museet og Frilandskulturcentret Agnetevej 9, Espergærde www.museerne.helsingor.dk Folkemuseet Frederiksgade 11, Hillerød www.folkemuseet.dk

J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4, Frederikssund www.jfwillumsensmuseum.dk

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Folehavevej 15-17, Hørsholm www.jagtskov.dk Dansk Jødisk Museum Proviantpassagen 6, København K www.jewmus.dk Davids Samling Kronprinsessegade 30, København K www.davidssamling.dk Side 58 / KULTURKIK

Frihedsmuseet Churchillparken, København K www.natmus.dk Frilandsmuseet Kongevejen 100, Lyngby www.natmus.dk

Karen Blixen Museet Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst www.blixen.dk Knud Rasmussens Hus Knud Rasmussens Vej 9, Hundested www.indmus.dk Kronborg Slot Helsingør www.kronborg.dk

Kroppedal Museum Kroppedals Allé 3, Taastrup www.kroppedal.dk Kunstforeningen GL STRAND Gammel Strand 48, København K www.glstrand.dk Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2, København K www.kunsthalcharlottenborg.dk Københavns Museum Vesterbrogade 59, København V www.copenhagen.dk Medicinsk Museion Bredgade 62, København K www.museion.ku.dk Musikmuseet – Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling Åbenrå 32, København K www.natmus.dk Nationalmuseet Ny Vestergade 10, København K www.natmus.dk Nikolaj Kunsthal Nikolaj Plads 10, København K www.nikolajkunsthal.dk

Orlogsmuseet Overgaden oven Vandet 58, København K www.orlogsmuseet.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Geologisk Museum Øster Voldgade 5-7, København K www.geologi.snm.ku.dk

Overgaden – Institut for Samtidskunst Overgaden Neden Vandet 17, København K www.overgaden.org

Statens Naturhistoriske Museum – Zoologisk Museum Universitetsparken 15, København Ø www.zoologi.snm.ku.dk

Politimuseet Fælledvej 20, København N www.politimuseum.dk Post & Tele Museum Købmagergade 37, København K www.ptt-museum.dk Revymuseet Allégade 5, Frederiksberg www.revymuseet.dk Rudersdal Museer / Mothsgården Søllerødvej 25, Holte www.rudersdalmuseer.dk Sagnlandet Lejre Slangealleen 2, Lejre www.sagnlandet.dk Skibsklarerergaarden Strandgade 91, Helsingør www.museerne.helsingor.dk

Nivaagaards Malerisamling Sophienholm Gl. Strandvej 2, Nivå Nybrovej 401, Kgs. Lyngby www.nivaagaard.dk www.sophienholm.dk Nordatlantens Brygge Spejdermuseet Strandgade 91, København K Arsenalvej 10, København K www.bryggen.dk www.spejdermuseet.dk Ny Carlsberg Glyptotek Dantes Plads 7, København K www.glyptoteket.dk

Statens Museum for Kunst Sølvgade 48-50, København K www.smk.dk

Ordrupgaard Vilvordevej 110, Charlottenlund www.ordrupgaard.dk

Statens Naturhistoriske Museum – Botanisk Have Gothersgade 128, København K www.botanik.snm.ku.dk

Storm P. Museet Frederiksberg Runddel, Frederiksberg www.stormp-museet.dk Teatermuseet i Hofteatret Christiansborg Ridebane 18, København K www.teatermuseet.dk Thorvaldsens Museum Bertel Thorvaldsens Plads 2, København K www.thorvaldsensmuseum.dk Told- og Skattemuseet www.toldskatmuseum.dk Tøjhusmuseet Tøjhusgade 3, København K www.thm.dk Vedbækfundene Gl. Holtegård, Attemosevej 170, 2840 Holte www.rudersdalmuseer.dk Vikingeskibsmuseet Vindeboder 12, Roskilde www.vikingeskibsmuseet.dk Zoologisk Have Roskildevej 32, Frederiksberg www.zoo.dk Æbelholt Klostermuseum Æbelholt 4, Hillerød www.folkemuseet.dk Øresundsakvariet Strandpromenaden 5, Helsingør www.oresundsakvariet.ku.dk

Se åbningstider samt aktuelle udstillinger og arrangementer på www.kulturklik.dk

Tekst: Fie Krøyer Dahl. Foto: Simon Bøcker Mørch

MIT MUSEUM – tip og tanker om udstillinger

Flemming Quist Møller. Tegner og musiker. 69 år

”Der er ikke ret mange danske kunstmuseer og historiske samlinger, jeg ikke har været på.” – Davids Samling i Kronprinsessegade er et vidunderligt sted. En del af samlingen er islamisk kunst med bogillustrationer, kalligrafi og keramik fra blandt andet Persien og Indien, og værkerne er meget fortællende med masser af detaljer og skønne farveholdninger. Det har altid været en stor inspiration at komme der, når jeg har skullet illustrere mine egne børnebøger. Det er lidt som at gå rundt i Aladdins hule, fordi der er meget dunkelt og kun lys på tingene, når man står foran dem. Det har jeg ofte haft glæde af, hvis jeg lige har et par timer mellem to møder.

”Når jeg går på museum, er det befriende at slukke telefonen og bare tage ind.” – I en tid, hvor man kan gå til Facebookafvænning, og vi glemmer at være socialt aktive i den rigtige verden, er det afslappende at gå rundt mellem de store stenfigurer på Thorvaldsens Museum. Det er jo for vildt, hvad den mand kunne. Tænk, hvis jeg kunne kigge på en klippeblok og tænke, jep – det ligner sgu David, det der. Det er fantastisk. I dag kan vi bare tegne det på computeren og printe det i 3D, så behøver vi ikke bekymre os om håndværk. Men Thorvaldsen sikrede sit eftermæle ved at hugge i sten. Min musik kan man bare finde på nogle mp3-afspillere … Men hva’ fa’en, man er jo god til nogle forskellige ting her i livet. – Den bedste københavnerudflugt er en tur med bus 350S til Dragør, hvor jeg er født og opvokset. Så kan man tøffe lidt rundt derude, få en is, måske noget stegt flæsk og en rødspætte. Det er 13 kilometer fra Rådhuspladsen, men det føles, som om man er langt, langt væk. Jeg tager tit forbi Dragør Bymuseum nede på havnen i det gamle, gule lodshus, hvor man kan dufte havet og høre sørøverhistorier. Jeg har altid holdt af at sejle, og en af mine venner har lige købt en båd, og til sommer skal vi nok på minicruise i Køge Bugt og pilke nogle torsk. Så hvis man som mig er lidt maritimt anlagt, er det et perfekt sted at bruge et par timer. – Jeg er absurd afhængig af sociale medier, og når jeg går på museum, er det befriende at slukke telefonen og bare tage ind. Min hjerne afspadserer og begynder at tænke på alt muligt andet, fordi den har tid til det. Jeg får nye indtryk, og hvis de er store nok, bliver de siddende et par dage og inspirerer. Det bliver ikke nødvendigvis til en ny sang, men en ide eller et koncept. Næste gang skal jeg på Hirschsprung med min mormor – der har jeg aldrig været, så det glæder jeg mig til. Dragør Museum arrangerer byvandringer med forskellige temaer. Et af dem er om sildefiskeri i middelalderen og den amagerkanske bys daværende status som handelscentrum. Se www.museumamager.dk

– En af de absolut største danske billedkunstnere var efter min mening J.F. Willumsen, og på hans museum i Frederikssund kan man følge hans kunstneriske udvikling. Han er helt enestående med sine indimellem vilde og brutale farver, og det er herligt med et museum, som er koncentreret om en enkelt person. Og så gør det ikke noget, at man skal lave en lille udflugt for at komme dertil. Jeg skal snart derop igen og se tilbygningen, som blev indviet i 2005. Det kan være, jeg skal prøve at lokke de ældste børnebørn med. De er også interesseret i billedkunst og kan lide at tegne og bruge farver selv, så det er oplagt. – Der er ikke ret mange danske kunstmuseer og historiske samlinger, jeg ikke har været på, og Johannes Larsen Museet i Kerteminde er et af mine yndlings. Han var en stor naturskildrer og fuglemaler, og jeg er selv amatørornitolog – det har jeg været, siden jeg var dreng – og elsker at se på fugle og natur. Så det er klart, at det giver en ekstra glæde at opleve hans ting. Kunstmuseer er jo en slags skatkister, og ligesom man kan sætte sig ned og lytte til musik eller gå ud i naturen og synke ind i en meditativ stemning, giver de noget livskvalitet og sætter fantasi og eftertanke i gang. Davids Samling er åben alle dage fra tirsdag til søndag, og det er gratis at låne en audioguide. Læs mere på www.davidmus.dk

Martin Pato Siebenhaar. Musiker. 34 år

Bøger

Tekst: Lars Erik Frank

Fem aktuelle bogudgivelser

100-års-fødselarens hus

Krøyer i nyt lys

Etnologen Palle Ove Christiansens ”De forsvundne” følger i folkemindesamleren Evald Tang Kristensens (1843-1929) fodspor. Han drog på ekspedition i det vestjyske hedeland i 1873, og gennem Tang Kristensens optegnelser og brevudvekslinger præsenteres 11 af de fortællere og sangere, som han traf i området mellem Herning og Ringkøbing. Præsentationen giver et enestående indblik i, hvordan livet i den del af datidens Udkantsdanmark blev levet blandt almindelige mennesker. Indblikket bliver endnu bedre af kort, data og illustrationer fra private og lokalhistoriske arkiver og gennem kunstfotografen Henrik Saxgrens nye panoramabilleder fra de 11 portrætterede fortælleres bosteder og egne. Palle Ove Christiansen: ”De forsvundne – Hedens sidste fortællere”. Gads Forlag.

Kratvænget 15 er mere end blot en adresse i 2920 Charlottenlund. Det er nemlig også her, at den danske arkitekt Finn Juhl i 1942 opførte sin privatbolig, der i dag fremstår som en design- og arkitekturhistorisk perle af dansk modernisme. Finn Juhl kunne i år være fyldt 100 år, hvad markeres verden over. Hvorfor, kan man få indblik i eller genopfrisket gennem et besøg i huset, der i dag er en del af udstillingerne på Ordrupgaard. Eller også ved at kigge og læse sig igennem Per H. Hansens ”Finn Juhl og hans hus” fra 2009 om arkitekten, hans villa og hans møbelkunst. Bogen er rigt illustreret med både officielle og private fotos, plakater og skitser og fortæller udførligt om blandt andet Juhls faglige karriere og visioner og hans internationale betydning for dansk møbeldesign. Per H. Hansen: ”Finn Juhl og hans hus”. Gyldendal/Ordrupgaard.

Skagens Museum og Den Hirschsprungske Samling har slået ekspertisen sammen i fællesudstillingen ”Krøyer i internationalt lys”, der vises i København frem til april. Samarbejdet har også resulteret i et samlet katalog. Ud over værker fra de to museers anseelige samlinger af P.S. Krøyer præsenterer kataloget også nogle af de mange Krøyermalerier, som samlinger verden over har lånt ud til udstillingen. Katalogets interessante og omfattende tekster fortæller blandt andet om Krøyers kontakt med sin tids internationale kunstscene. Med en grundig, men overskuelig gennemgang af de over 100 udvalgte værker med motiver fra Skagen til Paris er bogen et vellykket udstillingskatalog, der er med til at sætte en af Danmarks nationale kunstikoner på en international dagsorden. Marianne Saabye med flere: ”Krøyer i internationalt lys”. Den Hirschsprungske Samling/ Skagens Museum.

CHANELmodeller med et nordisk look Den svenske fotografduo Peter og Ingela Klemetz Farago har arbejdet sammen med det parisiske modehus CHANEL om udstillingen ”Northern Women in CHANEL”, der løber frem til april på Designmuseum Danmark. Den ledsages af en fotobog, og som titlen antyder, er der tale om billeder af modeller fra de nordiske, men også de baltiske lande. Internatonalt eftertragtede og ikoniske modeller som danske Freja Beha Erichsen og Helena Christensen optræder i bogen, hvor også estiske Carmen Krass er med. CHANELs chefdesigner Karl Lagerfeld har skrevet forord, og kunstfotografierne giver mulighed for at se hans kollektioner, både den helt eksklusive haute couture og den mere tilgængelige pret-a-porter-del af hans arbejde. Peter Farago og Ingela Klemetz Farago: ”Northern Women in CHANEL”. Farago Publishing.

40-årsjubilæum I anledning af dronning Margrethes 40-årsjubilæum som regent viser Frederiksborg Slot frem til midt i april en udstilling om den danske monark og hendes regeringsperiode. Kataloget indeholder ikke kun en gennemgang og beskrivelser af de udstillingsgenstande, der er valgt ud, men har også perspektiverende tekster og billedmateriale. Eksempelvis skriver museumsdirektør Mette Skougaard om maleren Niels Strøbecks portræt af dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian, der blev afsløret ved udstillingens åbning. Museumsinspektør Thomas Lyngby optegner de seneste 40 års Danmarkshistorie med udgangspunkt i portrætmalerier af epokens statsministre fra Jens Otto Krag til Anders Fogh Rasmussen. Thomas Lyngby (redaktør): ”Regent i 40 år. Dronning Margrethe II – 1972-2012”. Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.

Se mere om bøger på www.kulturklik.dk

Udkantsdanmark anno 1873

Klumme

Tekst: Christian d’Or. Foto: Polina Vinogradova

Museet i musikken

Museet er et oplagt rum for en date, fordi det svært forståelige, som museet formidler, står i kontrast til den umiddelbare kærlighed. Her, hvor vi opfordres til at analysere og definere, finder man hurtigt et pusterum i det, der ikke kan analyseres og defineres. Rufus Wainwright – ”The Art Teacher” (2004) Sammen med blandt andet Antony & the Johnsons fik Wainwright sit gennembrud som del af en homoseksuel singer/songwriter bølge i første halvdel af nullerne. Og ligesom Modern Lovers er også Rufus’ museumsreference romantisk: ”He had taken our class to the Metropolitan Museum / He asked us what our favorite work of art was / But never could I tell, it was him.” Omgivet af kunst sættes kærlighed og skønhed i perspektiv, og den elskede fremhæves som det ultimative. På trods af al æstetikken, som Rufus er omgivet af.

”Museet er et oplagt rum for en date, fordi det svært forståelige, som museet formidler, står i kontrast til den umiddelbare kærlighed.”

Der er masser af musik på museer. Tænk bare på Musikhistorisk Museum og koncerterne på Statens Museum for Kunst. Men er der også museer i musikken? Dj Christian d’Or lytter sig frem i sin pladesamling for at finde nogle markante numre, der handler om museer. Side 62 / KULTURKIK

Der er masser af anden kunst end musik i musik. Først og fremmest på pladeomslagene, hvor især jazzen tidligt brugte eksperimenterende kunstnere til at illustrere pladens eksperimenterende lyd. Det mest kendte eksempel er dog ikke omslaget til en jazzplade, men Velvet Undergrounds banancover fra 1967, som man skulle ”peel slowly and see,” udformet af Andy Warhol. Når man kommer ind bag coveret, ind til selve pladen og får sat den på, finder man også i teksterne referencer til bestemte perioder, værker og kunstnere. At finde kunstens institution, museet, i musikkens tekster er straks mere udfordrende. Jeg har ledt i pladesamlingen og fundet frem til fire numre, der involverer museer. Fire numre, som jeg holder særligt meget af. The Modern Lovers – ”Girlfriend” (1976) Meget passende kan Modern Lovers kategoriseres som art rock. En tur på det lokale museum bliver udgangspunkt for en smuk, dog næsten ukendt kærlighedssang: ”If I were to walk to the Museum of Fine Arts in Boston / Well, first I’d go to the room where they keep the Cezanne / But if I had by my side a girlfriend / Then I could look through the paintings / I could look right through them / Because I’d have found something that I understand / I understand a girlfriend.”

Joni Mitchell – ”Big Yellow Taxi” (1970) Anderledes politisk bliver det med Joni Mitchell. Naturligvis. ”They took all the trees, put ’em in a tree museum.” Museumsinstitutionen bliver en brik i den store natur versus by-diskussion, der var meget typisk for perioden. Museet, hun refererer til, er egentlig bare den botaniske have på Hawaii, hvor det stadig koster penge at kigge på træer. En anden kendt linje fra sangen er ”Don’t it always seem to go that you don’t know what you’ve got ’till it’s gone?”, der sagtens kan overføres på mange kunstneres skæbne; altså en manglende accept og forståelse fra omverdenen, der først værdsætter kunstneren, når denne er død og borte. Diana Est – ”Le Louvre” (1983) Diana Est er ukendt for de fleste. Hun synger på italiensk, og jeg forstår ikke spor af det. Derfor var hun stor i Italien og ikke i Danmark. Men italo disco-genren har en anseelig plads i mit hjerte. Så da jeg kom i tanke om Dianas nummer opkaldt efter fantastiske Louvre, skulle det naturligvis med. Det var ikke nogen let opgave at finde tekstens egentlige mening, men det viser sig at være en hyldest til kunst med Louvre som kunstens kaserne. Nummerets militante synthesizer- tema fuldendes med et nærmest revolutionært budskab om at nedkæmpe civilisationens banalitet. Ved revolutionens frontlinje kæmper Dianas nye venner, som er (måske) levende kunstværker. Inde fra Louvre. Lidt komisk, men ikke desto mindre aktuelt. På www.kulturklik.dk kan du høre Christian d’Ors fire udvalgte museumsnumre.

Mad

Tekst: Kokkepigen. Foto: Anker Tiedemann

Forårsretter KULTURKIK tager dig her med 100 år tilbage i tiden og præsenterer i samarbejde med madbloggeren Kokkepigen tre lette opskrifter, der stråler af lysere tider: æggekage, omeletsouffle og skotsk appelsinmarmelade anno 1910. Værsgo! Året er 1910. På en lille herregård på Djursland arbejder Kokkepigen med madlavning for både herskab og tjenestefolk. Hun er veluddannet, først som husholdningselev på herregården Åkær, senere med erfaring som kokkepige og siden husjomfru med ansvar for den finere madlavning på en større herregård. Kokkepigen er derfor i besiddelse af stor erfaring inden for både madlavning og hushold og øser gerne ud af denne i den lokale avis til dens læsere fra alle samfundslag. Det er kogebøgernes gyldne tidsalder, og Kokkepigens medsøstre hedder frk. Jensen, fru Nimb, Ingeborg Suhr og fru Constantin, pseudonym for journalisten Mathilde Muus. Den kjedsom Vinter gik sin Gang Endnu en gang henslæbte Vinteren sig med Mørke og Slud. Jeg tror, at De, kære Læser, som jeg ønskede atter at se grønne Skud i Haven og Dyr paa Marken, igen føle Solens Straaler paa Ansigt og dufte det nyslaaede Græs. Forhaabentlig har det været Dem mulig at sætte Tæring efter Næring, at der ogsaa i den sidste Del af Vinteren har været Forraad til det daglige Hushold. Skønt meget kan købes i Butikker, er det en god Ting at kunne gemme af Havens Overflod. I disse Tider, hvor Sukker og Salt faaes til rimelige Priser, bør enhver god Husmoder have syltede Frugter, Geleer og Surt paa Hylden indtil den næste Høst. Maaske staar der ogsaa lidt af den gode Skotske Appelsinmarmelade, tilberedt af Julens sidst Appelsiner, som er saa glimrende til Thebordet. Et sikkert Foraarstegn finder jeg blandt Gaardens fjedrede Væsner. Med Lysets Komme begynder Hønsene igen at lægge Æg, saa jeg kan servere en god Æggekage i Folkestuen og paa Herskabets Frokostbord. Hertil hører ogsaa den friske Purløg, som er blandt de tidligste Urter i Køkkenhaven.

Æggekage med Bacon og Purløg Til Æggekagen tages 6 à 8 Æg, nogle skefulde Mel, lidt Mælk og Salt. Dette piskes sammen og hældes paa en Pande med let brunet Smør eller Fedt, gerne fra den stegte Bacon. Med en Palet løftes op i Æggemassen, inden den stivner. Til sidst steger den færdig over ikke for varm Ild, førend den hakkede Purløg og den stegte Bacon kommes paa. Jeg benytter altid hele Stykker Bacon, som skæres i Skiver af en passende Tykkelse og steges godt.

Skotsk Appelsinmarmelade Appelsinerne, som skulle benyttes hertil, vejes, og man beregner lige saa stor Vægt stødt Melis, som man har Vægt af Appelsiner. Den gule Skal skæres saa tyndt af Appelsinerne, at intet af den hvide Skal følger med. Den koges saa mør, at den kan trykkes itu og skæres i Julienne (tynde Strimler, saa tynde som Traade). Alt det Hvide pilles af Appelsinerne, som derpaa skæres i runde Skiver. Kærnerne pilles ud, og Hinderne borttages. Appelsinskiverne, Sukkeret og saa meget af den ituskaarne Skal, som man ønsker, koges godt i 20 Minutter og hældes i Glas eller Krukker. Disse tilbindes Dagen efter.

Med Foraaret følger ogsaa de smaa Middage for Gaardens nærmeste Naboer, som afløser Vinterens store Middage. Her kan Gaardens egne Produkter præsentere sig paa bedste Vis. I Maj og Juni serveres de herligste Slikasparges fra Haven, fulgt af Duer af egen Avl med brunede Kartofler, Rabarberkompot og Salat. Desserten er ofte en Omelette Soufflée. Denne Ret er hurtig at tilberede og simpel at variere. Jeg har med stor Lykke serveret den til baade smaa og store Selskaber.

Omelette soufflée med Vanille Denne Portion er beregnet til 3 à 4 Personer. 5 Æggeblommer røres hvide med 100 Gram Melis og Frøkornene af 1 Stang Vanille. Æggehviderne piskes til stift Skum og røres forsigtigt i den øvrige Masse, som derpaa lægges højt paa et fladt Anretterfad, som er smurt med Smør. Omeletten bages i en ikke for hed Ovn (omtrent 160 Grader) i cirka 20-30 Minutter. Den tages ud, bestrøs med Melis og maa strax serveres. I stedet for Vanille kan tages 60 Gram Chokolade til at krydre Omeletten med. Den laves ellers ganske som ovenført. Man kan ogsaa variere Smagen i Omeletten ved at benytte Appelsin, Citron eller lignende. Fadet kan ogsaa belægges med Marmelade. Herover hældes Æggemassen, og Omeletten bages.

Kokkepigen er pseudonym for Inge-Mette Petersen og Rikke Ruhe, som ugentlig skriver på Kokkepigens blog med historier og opskrifter fra mange forskellige tider og steder, ofte med udgangspunkt i Frilandsmuseets bygninger. Se mere på www. kokkepigen.natmus.dk

EUROPE MEETS THE WORLD 7. JANUAR – 3. JUNI 2012

NATMUS.DK

MØDER VERDEN TIRSDAG-SØNDAG 10-17 GRATIS ADGANG

*Scan her og se museets gæsters bud på, hvad Europa er for dem.