Vejle GF 125 års jubilæum by Dynamid

Vejle Gymnastik-Forening

125 ÅR

J U B I L Æ U M

Redaktionsudvalg Poul Ulrich Jensen, tekstforfatter Ruth Larsen Tove KallesĂ¸e Layout Kurt Gosvig Tryk PR Offset ApS, 7000 Fredericia Oplag 1500

Vejle Gymnastik-Forening 125 års Jubilæum

2013

Indhold Kære Vejle Gymnastik-Forening

At Vække Lyst hos de Unge for Gymnastikken

Vejle gymnastiske Forening

Den første opvisning

Sammenslutning til Vejle Gymnastik Forening Blandt de bedste i Jylland

9 10

Drengene forsvinder - kvinderne kommer med

Jubilæum i en krisetid

Bestyrelsens vigtige rolle

Gymnastik i mellemkrigstiden

Fremgang for kvinderne

Nye gymnastikformer

Ungdomsarbejdet

“Doktorens” epoke slutter

Mod toppen af dansk gymnastik

En dansk juniormester

Foreningslivet

Udlandsturene

Vækst trods øget konkurrence

Grækenlandsturen 1966

Presset af aftenskolerne

Konkurrencegymnastik

Vejle Gymnastik-Forenings Springteam

Populær blandt unge og ældre

Nye udfordringer

Samarbejde mellem gymnastikforeningerne

Målrettede aktiviteter

En stor og livskraftig forening

En 40-årig institution

På tærsklen til 125 års jubilæet

Inger Holm

Finn O. Frederiksen

Tre markante personligheder

Henny Christensen (1920-2003)

Signe Troelsen (1914-2013)

Anvendt materiale

Vejle Gymnastik-Forenings bestyrelse i 2013

Efterskrift

Kære Vejle Gymnastik-Forening

Først og fremmest rigtig stort tillykke med jeres 125 års jubilæum. Det er ikke en hvilken som helst forening, vi fejrer med dette jubilæumsskrift. Det er en af Danmarks største gymnastikforeninger, som siden 1888 har været omdrejningspunkt for Vejleborgeres sundhed, fritidsliv og sociale fællesskab. Det er samtidig markeringen af 125 år med stadig fornyelse. Hvad der i starten var en gymnastikforening for byens handelsmænd i 1888, er i dag en gymnastikforening for hele Vejle by - både børn, unge, kvinder, mænd og seniorer. En forening, som har formået at følge med tiden og være på forkant med udviklingen i vejlensernes ønsker om idrætstilbud. Således er Vejle Gymnastik-Forening i dag en forening, hvor der er et tilbud til alle fra 1 år og opefter, og hvor hele familien bogstaveligt talt kan dyrke idræt sammen. De knap 100 instruktører og hjælpere i Vejle Gymnastik-Forening er loyale og dygtige til at efteruddanne sig og tage de nyeste tendenser til sig. Det er en af grundene til, at Vejle GymnastikForening har et stærkt korps af frivillige, som er vigtig for foreningen. Konkurrence og opvisninger har altid været et centralt element i Vejle Gymnastik-Forening. I har mange gymnastiktalenter. Især springgymnastikken har en særlig plads i Vejle Gymnastik-Forening, som endda kan byde på et opvisningshold, som kommer rundt i verden, og tre konkurrencehold.

Arne Sigtenbjerggaard borgmester Vejle

Foreningens formand gennem 18 år sender samtidig med jubilæumsfejringen ”formandsfaklen” videre til nye kræfter. Det er en fakkel, som man med historisk stolthed kan bære, når man ser på listen over tidligere for mænd for foreningen. Ligeledes vidner rækken af æresmedlemmer og foreningens øvrige store personligheder om Vejle Gymnastik-Forenings stolte traditioner bygget på fællesskab, motion og trivsel som omdrejningspunkt. Det kan I godt være stolte af. Jeg håber, at Vejle Gymnastik-Forening fortsætter med at bringe livsglæde og sundhed til Vejles familier. På Vejle Kommunes vegne ønsker jeg jer endnu engang et rigtig stort tillykke med jeres 125 års jubilæum! Arne Sigtenbjerggaard 5

“At vække Lyst hos de Unge for Gymnastikken” Efterhånden som de militære ambitioner svandt, fik gymnastikken en stadig større plads, og det samme var tilfældet på de højskoler, der især tiltrak de unge på landet. I de hurtigt voksende provinsbyer var det fra begyndelsen af 1870’erne de frie gymnastikforeninger, der samlede folk med lyst til organiseret fysisk aktivitet. Forskellen mellem land og by blev også en politisk realitet, efterhånden som kampen mellem Højre og Venstre spidsede til, og den ideologiske styrkeprøve afspejlede sig endda i valget af gymnastikform.

Franz Nachtegall (1777 – 1847) Dansk gymnastikpionér

Den tyske gymnastik med vægten lagt på individuelle øvelser vandt indpas i byerne, der samtidig var Højres stærkeste bastion, medens den svenske gymnastik blev dyrket på landet, hvor Venstres tilhængere dominerede. Det var den Lingske form for legemsøvelser, der fra 1880’erne fik en stadig større plads på højskolerne. P. H. Lings svenske gymnastik gik mere efter “skønhed, rank holdning og legemlig harmoni” end de kraftprægede redskabsøvelser og halsbrækkende spring, der, trods deres tyske rødder, gik under betegnelsen dansk gymnastik.

Gymnastikkens pionerer I 1799 oprettede Franz Nachtegall et gymnastisk institut i København, stærkt inspireret af tyskeren J.C.F. Gutsmuths bog om “Gymnastik for Ungdommen”. Gymnastikken havde hermed holdt sit indtog i Danmark, og med Skoleloven i 1814 blev den optaget som fag for både drenge og piger. Den enevældige Frederik 6. så også gymnastikken som en gevinst for militæret, medens der til gengæld var langt til et folkeligt gennembrud. Det begyndte først med den politiske og økonomiske udvikling fra midten af 1800-tallet, hvor overgangen fra enevælde til folkestyre, krigen i 1864, industriens gennembrud og den kraftige vækst i bybefolkningen kom til at spille en afgørende rolle for gymnastikkens udbredelse og udformning i Danmark.

P.H. Ling (1776 – 1839) Svensk gymnastikpædagog

I begyndelsen af 1860’er ne dukkede skytteforeninger op rundt omkring i landet, hvor man med skydeøvelser og eksercits ville styrke Danmarks forsvar.

Vejle gymnastiske Forening Gymnastikkens stigende popularitet i byerne førte til oprettelsen af Randers gymnastiske Forening i 1872 – den første af de såkaldte frie gymnastikforeninger. Den blev hurtigt fulgt af flere, og i 1885 fik Vejle sin første gymnastikforening “Frejr”, der hovedsageligt henvendte sig til håndværkere. Byen var i en rivende udvikling, og nye fabrikker som C.M. Hess’ Jernstøberi, Vejle Textilfabrik og Vejle Bomuldsspinderi gjorde Vejle til provinsens driftigste industriby, hvor også handel og håndværk trivedes. Indbyggertallet voksede fra 4.900 i 1860 til 14.600 i 1901, og mange af de nye vejlensere havde deres rødder i de omliggende landsogne, hvor de kendte gymnastikken fra de lokale skytteforeninger.

Foreningens medlemmer kunne være aktive eller passive. “Som aktive kan optages enhver uberygtet Mand og Kvinde, som er fyldt 15 Aar. Drenge under

Den nye forenings eksistens blev bekendtgjor t i Vejle Amts Avis og Vejle Amts Folkeblad, og her kunne man ud over bestyrelsen også præsentere en anden vigtig person – gymnastiklæreren. Det var oversergent J.V. Rasmussen fra Jelling, og han havde allerede inden foreningens officielle stiftelse påbegyndt øvelserne i byens eneste gymnastiksal på Borgerskolen ved Kirketorvet. Gymnasterne havde muligvis her kunnet drage nytte af byrådsmedlem M.K. Jacobsens opbakning under forhandlingerne med byens skoleudvalg, som havde stillet salen til rådighed tirsdag og fredag aften. Tiden var kommet, hvor man “kunne glæde sig ved at se et sjattet, kraftløst, holdningsløst Mandfolk i Løbet af nogle Aar udvikle sig kraftigt og smukt og se Gymnastikken sætte sit Præg paa ham, ogsaa i hans daglige Gerning.” Forventningerne var store, og Vejle Amts Avis kunne kun hilse initiativet velkommen. For selv om byen ikke just manglede foreninger, havde man her fået en med det prisværdige formål “at vække Lyst hos de Unge for Gymnastikken”.

Der skulle da også kun gå tre år efter stiftelsen af “Frejr”, før Vejle fik endnu en gymnastikforening – Vejle gymnastiske Forening (VgF), der så dagens lys den 16. september 1888. Initiativet kom fra to unge mænd, cand. pharm Johannes Wilkens og kommis Frederik Kragelund, der henvendte sig til byrådsmedlem, kammerråd og karetmager M.K. Jacobsen for at få hjælp til at stifte den nye forening, der især skulle rekr uttere sine medlemmer fra handelsstanden. Om forarbejdet til foreningens stiftelse vides ikke meget, men der blev gået grundigt til værks, idet man fik tilsendt lovene fra Randers gymnastiske Forening. De blev med få ændringer vedtaget som love for VgF. Den nøjagtige ordlyd kendes dog ikke, for forhandlingsprotokoller foreligger først fra 1901, og de ældste kendte love er dateret den 27. september 1912. Formålsparagraffen var da at give byens befolkning lejlighed til at dr ive gymnastik og eventuelt anden idræt.

Den første opvisning Foreningen lagde ud med et hold på godt 30 mand, der allerede i løbet af den første sæson følte sig klar til at præsentere deres færdigheder for et større publikum. Opvisningen fandt sted i Vejle Teaters sal den 24. februar 1889, hvor gymnasterne var iført ens dragter bestående af “en med røde Baand kantet hvid Tricottrøje, røde og hvide Livbælter og hvide Benklæder”. Programmet bestod af fritstående forberedende øvelser, bajonetfægtning og hugning, øvelser i højde- og længdespring, forskellige spring, der gik ind under betegnelsen smidighedsøvelser, øvelser i ringe og trapez samt voltigering (spring over hest). Det sås tydeligt, at J.V. Rasmussen som de fleste andre gymnastiklærere i landet havde sin baggrund i den militære gymnastik.

Den vellykkede præsentation blev over været af adskillige af byens honoratiores med amtmand Carl von Nutzhorn i spidsen, og han holdt inden det afsluttende bal en tale om gymnastikkens opdragende betydning. Arrangementet, der ikke mindst skulle være en reklame for foreningens arbejde og dermed skaffe flere medlemmer, såvel aktive som passive, blev i det hele taget en stor succes, og i den følgende tid meldte 72 vejlensere, her iblandt en række af byens bedre stillede borgere, sig som passive medlemmer til et årligt kontingent på 4 kroner. Der var således allerede ved afslutningen af den første sæson skabt et solidt grundlag for foreningens fortsatte virke.

Vejle Gymnastik-Forenings første præsentationshold 1889 under ledelse af oversergent J.V. Rasmussen.

Sammenslutning til Vejle Gymnastik Forening inkluderede et hold af de lokale seminarister, blev afholdt til fordel for sognets fattige.

D e f y s i s k e r a m m e r va r i m i d l e r t i d b e s k e d n e. Borgerskolens gymnastiksal havde lavt til loftet, men der var dog rekvisitter til bajonet- og fleuretfægtning samt hest, ringe, trapez, udstyr til højdespring, tov og svingtov. Inden foreningens anden sæson gik i gang blev et af de redskaber, som ikke fandtes i Vejle skolevæsens regi, barren, taget op til diskussion. Den var stærkt savnet, og i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling, hvor kommis Asger Møller blev valgt som afløser for Fr. Kragelund, blev der tegnet bidrag til anskaffelsen af en barre. Den ankom den 8. september 1889, men der skulle et par års træning til, før gymnasterne følte sig sikre nok til at tage den med i opvisningerne. Dem var der ellers adskillige af, for succesen i Vejle Teater blev fulgt af præsentationer i bl.a. Skyttehuset og i Jelling, hvor arrangementet, der

Den 21. april 1890 var der vagtskifte på instruktørposten, idet oversergent J.V. Rasmussen blev afløst af sergent J.H. Madsen, der samtidig var gymnastiklærer i Frejr. De to foreninger var ellers ude i en hård konkurrence om medlemmerne, for gymnastikinteressen var i begyndelsen af 1890’erne markant faldende i Vejle, og det så ud til at Frejr stod stærkest. Den alvorlige situation førte til et k r i s e m ød e i H a a n d v æ r ke r fo r e n i n g e n d e n 1 3 . december 1893, og det var åbenbart på høje tid, for her blev ifølge referatet VgF, der i den senere tid havde ført en hensygnende tilværelse, genoprettet. Der valgtes en bestyrelse med sagfører Ad. Ohr t som formand, og man udtalte herefter håbet om, “at Foreningen i Fremtiden maa finde den Støtte, uden hvilken den ikke kan udfolde en tilfredsstillende Virksomhed, hos Enhver, der interesserer sig for den gavnlige og smukke Idræt.” Der blev udsendt opfordringer til at indtræde som passivt medlem i foreningen, men det var dog en stakket frist, for Frejr gik i offensiven ved også at optage andre end håndværkere - det var oven i købet lykkedes at kapre nogle af de dygtigste gymnaster fra VgF. Problemet med den lave tilslutning til begge foreninger og kampen om medlemmer løstes dog ved en sammenslutning, så Vejle efter den 1. november 1895 i stedet for en forening for håndværkere og en for handelsstanden havde fået en forening med navnet Vejle Gymnastik Forening (VGF), der henvendte sig til alle samfundsgrupper.

Medlemmer af VGF øver sig sidst i 1890’erne i barren på Borgerskolen ved Kirketorvet. Gymnastiksalen havde så lavt til loftet, at det kneb med at strække helt ud. Foto: A.H. Faber Vejle Stadsarkiv)

Blandt de bedste i Jylland frem til 1905, og under hans kyndige ledelse fik præsentationsholdet en styrke, der bragte det op blandt de bedste i Jylland. Også på for mandsposten, der de foregående år havde været udsat for hyppige personskift, kom der stabilitet. Den blev i august 1897 overtaget af læge Knud Møller, og han styrede foreningen med sikker hånd de følgende 40 år. Det gik imidlertid stadig ned ad bakke med antallet af aktive medlemmer - frafaldet var stort, og ved sæsonstarten den 20. september 1903 mødte kun ni mand, et antal der i december var stor t set halveret. Efter dette absolutte lavpunkt gik det dog atter fremad, så der ved næste sæsonstar t kunne mønstres mellem 25 og 30 aktive. Til gengæld var der økonomiske problemer at bekymre sig om, for gymnastikrekvisitterne var efterhånden så nedslidte, at alt undtagen barren måtte fornyes mellem 1901 og 1904. Og det var ikke kun rekvisitfornyelser, der drænede foreningens kassebeholdning. For at give gymnasterne lejlighed til at afslutte aftenens træning med en afskylning bestemtes det på en generalforsamling den 2. september 1904 at anskaffe et “Styrtebadsapparat” til salen. Det bestod af et fælles kar med to brusere og blev for første gang benyttet i et lille rekvisitrum den 22. november 1904. Senere på sæsonen fik kassereren en kold dukkert, da blikkenslager Glud sendte en regning på 144 kroner i stedet for de 75 kroner, der var aftalt. Det endte dog med et kompromis på 100 kr.

Efter sammenslutningen kastede VGF sig ud i konkurrencer med den stærke Horsens Gymnastikforening, dog uden det store held, men ved et jysk gymnastikstævne i Aarhus den 23. maj 1896 kom to af VGF’s deltagere hjem med bronzemedaljer. Samme år forærede en kreds af Vejles damer foreningen en fane – et smukt silkebanner, der var både håndbroderet og malet. Indvielsen blev meget højtidelig, idet alle foreningens medlemmer mødte op i Borgerskolens gymnastiksal, og den nye fane blev allerede i februar 1897 forsynet med den første plade efter sejr over Freder icia Gymnastikforening. På det tidspunkt var J.H. Madsen på grund af sygdom blevet afløst af løjtnant, cand. phil. C. I s h øy, d e r o g s å va r g y m n a s t i k l æ r e r v e d Latinskolen. Han virkede som lærer for herreholdet

VGF’s herrehold sæsonen 1896 – 97 under ledelse af C.F.A. Ishøy. I baggrunden gymnastikforeningens nye fane. Foto: H.P. Jensen. (Vejle Stadsarkiv)]

Drengene forsvinder - kvinderne kommer med Lige siden stiftelsen af VgF i 1888 havde man været klar over, at skulle foreningens eksistens sikres, måtte man have tag i ungdommen, og allerede i den anden sæson blev der oprettet et ungdomshold. Det optrådte ved en præsentation i Teatersalen den 23. februar 1890, hvor der medvirkede et Ældre Hold på 11 mand og et Yngre Hold på ni. Der var dog ikke den store forskel udover alderen, for ungdomsholdet havde indtil 1903 med få undtagelser samme lærer som herreholdet og lavede desuden de samme øvelser. Ungdomsskolen, hvor drengene kunne deltage til de var 14 år, fik en pæn søgning og nåede i 1892 op på 30 drenge, men i februar 1907 måtte den opgives på grund af lærermangel. Ungdomsarbejdet led yderligere skibbrud i decem-

ber samme år, da forsøget på at oprette et drengehold mislykkedes. Årsagen til den manglende interesse blev angivet at være konkurrence fra Frivilligt Drenge Forbund, men det har givetvis også spillet ind, at foreningen havde valgt at løse sit lærerproblem ved at lukke ungdomsskolen. Konsekvensen var under alle omstændigheder, at det ikke lykkedes at få drengegymnastikken i gang igen før efter 1. verdenskrig. Det gik bedre med at holde på de ældre medlemmer, også selv om de ikke havde ambitioner om konkurrencedeltagelse. VGF fik sit første motionshold i februar 1905, da 15 mand fra Ældre Hold ønskede at skilles ud fra dette og dyrke gymnastikken på motionsbasis. Fortsættes næste side

Herremotionsholdet i 1908 i Kirketorvets skoles gymnastiksal. Foto: Hans Albjerg. (Vejle Stadsarkiv)

Fortsat fra forrige side

sæson med kvindegymnastik bl ev en succes. “Dameholdet under Frk. M. Gertz har bestaaet af ca. 30 Elever, som er mødt flittigt og gaaet godt frem. Det gode Resultat synes at love godt for denne Gren af Gymnastikforeningens Virksomhed.” Og således blev VGF trods betænkelighederne i begyndelsen foregangsforening for kvindeidrætten i Vejle. Den gymnastik, holdet dyrkede, bestod i de første år af de samme øvelser som mændenes - forberedende øvelser, spring, ringe, trapez samt balanceøvelser på bom o.l., men det virkede åbenbart ikke afskrækkende, for allerede den 15. oktober 1908 kunne man stille to hold med hver ca. 20 kvindelige gymnaster. Foreningen fik i øvrigt bedre træningsforhold, da man i 1909 opnåede tilladelse til at benytte den nye gymnastiksal, der var opført ved Friskolen bag Rådhuset. Der var tilsagn om gratis lys, men foreningen skulle selv bekoste renholdelse af s a l e n . D e s u d e n k u n n e d e t for m e d e l s t 2 5 øre m å n e d l i g t bl i ve t i l e t k o l d t b r u s e b a d e f t e r gymnastikken. Denne udgift skulle dog afholdes af de enkelte medlemmer selv.

Der var dog en endnu større ændring på vej - oprettelsen af et damehold. Kvindernes indlemmelse i VG F bl ev f ør s t e g a n g b ra g t t i l d i s k u s s i o n p å generalforsamlingen i september 1906, hvor man kan læse i forhandlingsprotokollen, at: “Uden for D a g s o r d e n e n fo r e s l o g Ko n t o r i s t T h o m s e n a t begynde med et Damehold.” Hverken formand Knud Møller eller gymnastiklærer C. Ishøy havde noget principielt imod dette, men da der allerede i privat regi blev gjort en del for kvindegymnastikken i Vejle, mente de ikke, der var behov for det i foreningen. Hvad det var for nogle private tiltag, der tog sig af kvindegymnastikken, står hen i det uvisse, men i første omgang blev kvinderne ikke lukket ind. Det var dog en sag, der hurtigt kom på dagsordenen igen, og på et bestyrelsesmøde den 20. januar 1907 blev det besluttet at stille sig velvilligt til oprettelsen af en afdeling for kvindegymnastik efter sommeren. Så fra star ten af sæsonen 1907-08 begyndte et kvindehold under ledelse af fr k. M. Ger tz. Det trænede to gange om ugen i Latinskolens gymnastiksal ved Nørrebrogade, og allerede den første

Det første damehold 1908. Holdet blev frem til 1910 ledet af frk. M. Gertz. Stående bagest ses foreningens formand Knud Møller og i baggrunden over ribberne hænger P.H. Lings instruktionstavler med “Ret og Fejl”. Foto: Hans Albjerg. (Vejle Stadsarkiv)]

Jubilæum i en krisetid måtte “Billedteatrene absolut besøges, og der skal promeneres paa Vejles Strøg med Cigar i Mund og Stok i Haand.” Foreningen levede for trinsvis af motions- og dameholdet, og økonomien var efterhånden temmelig anstrengt, idet man døjede med eftervirkningerne af en fejldisposition fra 1910. Et stor t stævne i Skyttehuset med deltagelse af et større hold Aarhusgymnaster endte på grund af voldsomt regnvejr som en publikumsmæssig fiasko og noget af en økonomisk katastrofe. Der var dog ikke grund til den store fortrydelse, for konkurrencer og præsentationer var en nødvendighed for VGF. Her kunne gymnasterne få deres færdigheder målt, ofte mod andre byers gymnaster, men det var lige så vigtigt at få vist byens borgere resultatet af det opbyggende arbejde på træningsaftnerne og hverve nye aktive og passive medlemmer.

Mændenes præsentationshold deltog i tiåret fra 1897 til 1907 i 16 konkurrencer, hvoraf de 11 blev vundet. Det er derfor ikke mærkeligt, at denne periode, hvor den gymnastikmæssige ledelse hovedsageligt var C. Ishøys ansvar, er blevet kaldt VGF’s guldalder, for holdet var blandt de bedste i Jylland. M e n o g s å d a m e h o l d e t b e g y n d t e a t g ør e s i g bemærket - første gang ved en præsentation sammen med herremotionsholdet den 6. december 1909. Opvisningen trak fuldt hus i Friskolens gymnastiksal, hvor 15 damer udførte en række øvelser, der viste, at de “havde arbejdet med Liv og Lyst.” Begejstringen var stor blandt publikum, og herefter var vejen banet for kvinder nes medvir ken ved adskillige lejligheder. VGF’s hold deltog i foreningens første 25 år i 32 præsentationer og 23 konkurrencer, og efterhånden skiftede gymnastikken karakter. I jubilæumsskriftet fra 1913 karakteriseredes de første år som “den voldsomme Gymnastiks Tid” , hvor man skaffede sig publikums bevågenhed ved at udføre farlige smidighedsøvelser som flyvespring fra springbræt over 12 stole og luftspring over en snor anbragt i næsten 2 meters højde. Man lavede desuden akrobatiske øvelser i ringe og trapez, men med præsentationsholdets deltagelse i konkurrencer skete der et skift fra det akrobatiske mod en mere stilren udførelse af øvelserne i alle deres faser. I sæsonen 1913-14 var antallet af damer vokset til 63, som under frk. Bolette Nielsens ledelse var i god fremgang, men ellers var der ikke megen feststemning omkring 25-års jubilæet. Det altoverskyggende problem var den manglende opbakning især fra ungdommens side. Formanden Knud Møller anførte, at Teknisk Skole og Handelsskolen holdt på de unge mennesker om aftenen, og desuden

Bestyrelsen i 1913. Siddende fra venstre lærerinde Sigrid Mølgaard Jensen, formand læge Knud Møller, C. Ishøy, gymnastikleder til 1905. Stående fra venstre gymnast sukkerfabrikant Ole Markussen, gymnast fotograf Hans Albjerg og gymnast smedemester Ingvardt Nyborg. Foto: Hans Albjerg. (Vejle Stadsarkiv)]

Bestyrelsens vigtige rolle dret til Vejle Teater, hvor 13 gymnaster fra VGF’s Ældre Hold gav gymnastikopvisning. Hele arrangementet var en succes, men den var temmelig dyrekøbt, for de samlede udgifter på 311 kroner efterlod et “kolossalt Underskud” i den hårdtprøvede foreningskasse.

Foreningens bestyrelse havde spillet en vigtig rolle for udviklingen gennem de første 25 år, der havde budt på både op- og nedture. Den bestod ved stiftelsen af tre personer: Formand M.K. Jacobsen, næstformand F. Kragelund og arrestforvarer Kjersmeier, der var sekretær og kasserer. I de første ni år var der en del udskiftning især blandt formændene. Kammerråd Jacobsen blev i 1890 afløst af stiftfysikus Mulvad, der var formand indtil 1893, hvor sagfører Ohr t over tog posten. Derefter fulgte løjtnant Peschardt fra 1894 til 1897, men så fik foreningen sin længst siddende formand, læge Knud Møller. De øvrige medlemmer af bestyrelsen, der hur tigt blev udvidet til fem personer, var ofte unge aktive gymnaster, og også her var der de første år hyppige ændringer. Det skyldtes dog ikke utilfredshed med forholdene eller personlige stridigheder, men var som regel begrundet med bortrejse fra byen og lignende praktiske årsager. I jubilæumsåret 1913 kunne VGF desuden markere sig som en af de første gymnastikforeninger i Danmark, der havde en kvinde i bestyrelsen. Det var lærerinde Sigrid Mølgaard Jensen. Også på det organisatoriske plan var VGF tidligt med til at sætte præg på udviklingen i Danmark. Ved stiftelsen af Dansk Gymnastik Forbund den 16. juli 1899 deltog C.F. Ishøy som delegeret i det konstituerende møde, og året efter, den 20. maj 1900, afholdt DGF sit delegeretmøde i Vejle med VGF som vært. Foreningen havde lejet en dampbåd, der sejlede gæsterne til Munkebjerg for at spise frokost, og derefter gik turen til Skyttehuset, hvor det egentlige møde blev afholdt. Efter en middag med mange taler blev gæsterne med drosche befor-

Lektor, cand. polit. og løjtnant C.F.S. Ishøy. Lærer ved Vejle Højere Almenskole, leder i VGF og formand for Vejle Boldklub 1904 – 11. (Vejle Stadsarkiv)]

Gymnastik i Mellemkrigstiden Trængsler for herrerne ham at skabe fornyet interesse for herregymnastikken, og i 1922 fandt bestyrelsen herreholdet stær kt nok til at deltage i DGF’s “Gymnastikturneringens 1. Hold”. Optimismen blev imidlertid gjort til skamme. Den første kamp skulle have fundet sted mod “Her mod” fra Esbjerg og Freder icia Gymnastikforening, men på grund af influenza måtte VGF trække sig. I stedet blev holdet henvist til en senere konkurrence i Aarhus, hvor fire hold deltog. Her var de seks dommere ikke Vejleholdet venligt stemt, men placerede det på sidstepladsen – en position, der glimrende illustrerede herreholdets vanskeligheder i disse år.

Ju b i l æ u m s fe s t e n i 1 9 1 3 bl ev t r o d s m e d l e m s m æ s s i g e o g øko n o m i s ke b e k y m r i n g e r y d e r s t vellykket. Kapelmester Alf Telling komponerede en jubilæumsmarch, og i Vejle Teaters sal gav Motionsholdet, Dameholdet og Herre-Præsentationsholdet en flot opvisning. I alt 60 gymnaster deltog, og om aftenen var der festmiddag og bal. Der var dog nye trængsler på vej, for allerede det følgende år lagde 1. verdenskr igs udbr ud en alvorlig dæmper på foreningens aktiviteter. Da sæsonen 1914 gik i gang, va r m a n g e a f d e b e d s t e m a n d l i g e g y m n a s t e r indkaldt til Sikringsstyrken, og i det hele taget kom en række udefra kommende omstændigheder de følgende år til at spille kraftigt ind på VGF’s virke. Byens gymnastiksale måtte lukkes på grund af oliemangel til belysning, og ved verdenskrigens slutning satte udbruddet af den spanske syge en stopper for de fleste aktiviteter.

VGF gymnastikhold i Nyboesgades Skoles gymnastiksal i begyndelsen af 1920’erne, Foto: Ditlev Nissen.(Vejle Stadsarkiv)]

I de svære år under 1. verdenskrig havde lederen af herreholdet haft noget af en uriaspost, og da man forsøgte at træne et hold op til deltagelse i Dansk Gymnastik Forbunds jubilæumsfest i København den 17. maj 1919, måtte det opgives efter de første 14 dages øvelser, da der ikke var tilslutning nok. Foreningen havde ellers til formålet ansat oversergent A.M. Andersen fra Fredericia til en løn af seks kroner pr. aften samt fri rejse på 3. klasse. Oversergent Andersen for tsatte på trods af denne nedslående start som lærer for herreholdet i den følgende tid, men det lykkedes ikke at genfinde det samme høje gymnastiske niveau som tidligere. Dette nåedes først under sergent Roddings ledelse af præsentationsholdet, som han over tog i 1920. Det så en overgang ud, som om det skulle lykkes

Fremgang for kvinderne Den 1. juni 1924 blev Vejles nye stadion i Nørreskoven indviet. Det var et af de beskæftigelsesarbejder, der blev sat i gang af staten for at afhjælpe den katastrofalt store arbejdsløshed og blev en længe savnet ramme om de efterhånden mange spor tslige udfoldelser i byen. VGF’s Damehold bidrog til festlighederne med en gymnastikopvisning om eftermiddagen iklædt helt nye grønne dragter, der blev betegnet som meget klædelige. Holdets præstation under ledelse af frk. Bolette Nielsen var i det hele taget meget vellykket, og gymnastikdamerne var “præget af megen Ynde og tog sig yderst fikst ud.” I det hele taget var de mange opvisninger, der ellers hovedsageligt foregik i Arbejdernes Forsamlingsbygnings store sal Ved Anlæget, genstand for stor opmærksomhed.

Men alt i alt gik det i begyndelsen af 1920’erne, da forholdene igen blev normale, hurtigt fremad med foreningen, og Mellemkrigstiden blev på mange måder skelsættende i VGF’s historie. Organisation og struktur kom i faste rammer, og der skete en markant udvikling især inden for kvindegymnastikken. Den første nyskabelse kom fra Finland med Elli Björkstén-systemet, der lagde vægt på bevægelse og frigjor thed i øvelserne. Bevægelse blev også et nøgleord i den fra Tyskland kommende Medau-gymnastik, der tilstræbte en r ytmisk og harmonisk udførelse. Æstetikken begyndte at tage over i stedet for den traditionelle præstationsgymnastik, og det var ikke kun udenlandske impulser, der formede de nye øvelser. Også danskeren Agnete Bertram satte sit præg på kvindegymnastikken med sin “naturlige gymnastik” – enkle bevægelser kædet sammen i serier og gerne med musikledsagelse. Sidst men ikke mindst var der Niels Bukh, der med base i sin egen Ollerup Gymnastikhøjskole udviklede sin “primitive gymnastik”. Den tog især sigte på mændene med tempo og fart kombineret med spring. Med de nye gymnastikformer var vejen banet for den senere masseopslutning om VGF, også selv om der i Mellemkr igstiden blev stiftet to andre gymnastikforeninger i Vejle - “Olympia” i 1934 og “Gymnastikforeningen af 1936”. Det var først og fremmest kvinderne, der strømmede til, så fra 1927 var antallet af kvindelige gymnaster større end antallet af mandlige, og denne dominans blev kun større med årene. Kvindegymnastikken var ikke bare blevet selvstændiggjor t, den udviklede sig også i en helt anden og mere livskraftig retning end hos herrerne.

VGF’s damehold foran klubhuset ved indvielsen af Vejle Stadion den 1. juni 1924. (Vejle Stadsarkiv)

Nye gymnastikformer kvindeholdet i 1926 og kort efter fik hjælp af Thora Hansen, skete der nærmest en revolution inden for kvindegymnastikken i foreningen. Tilslutningen fordobledes fra ca. 80 til 160, og denne tendens fortsatte de følgende år. Gymnastikken var efter både Niels Bukhs og det Bertramske system med en smuk og æstetisk udførelse af enkle, bløde og sammenhængende bevægelser, der oven i købet kunne udføres til akkompagnement af klassisk musik spillet på violin. D a b å d e H i l d a J e n s e n o g T h o r a H a n s e n ve d sæsonskiftet i 1932 måtte forlade VGF, stod man i

Det blev således i vid udstrækning kvindeholdet, der kom til at tegne foreningen, og her blev de hidtidige konkurrence-discipliner som øvelser på bom og i trapez, sidespring på hest og fritstående øvelser efterhånden erstattet af nye holdøvelser, der prioriterede indholdet anderledes. Under Bolette Nielsens ledelse arbejdede et kvindehold efter Elli Björksténs system, der ligesom Bukhs pr imitive gymnastik betonede masseøvelser, kommando, sang m.m. og lagde vægt på afspænding, muskeløkonomi og bevægelsernes kvalitet og udtryk. Da Hilda Jensen nærmest ved et tilfælde kom til at lede

Fortsættes næste side Opvisning med VGF’s damehold i Arbejdernes Forsamlingsbygning 1931. (Vejle Stadsarkiv)

I 1937 skrev Vejle Amts Avis udsendte reporter efter en sådan demonstration af de nye tider i VGF: “Dernæst, og det var Aftenens store Oplevelse, præsenteredes man for et helt nyt System, hvis Skønhed helt tog Tilskuerne. Det var det i den senere Tid saa omtalte Medau-System, som Frk, Høgdall har indført og opøvet et Damehold i, og hvad hun her har opnaaet, var rent ud forbløffende. Saa yndefulde var Øvelserne og saa legende lette syntes de, at alle sad og fik Lyst til at deltage – og saa er Øvelserne i Virkeligheden meget krævende. Da de 12 unge Damer sluttede med at vise først en Kølleøvelse og sidst en Boldøvelse, lød der et Bifald saa stærkt og vedvarende som sjældent – og det var fortjent.” VGF var fra midten af 1920erne og resten af mellemkrigstiden den forening i Vejle, der kunne mønstre det største antal kvindelige idrætsudøvere.

Fortsat fra forrige side

en kritisk situation med 174 kvindelige gymnaster. Til afløsning ansattes frk. Judith Høgdall, der var uddannet to år på “Fr k . Ellen Paul Petersens Gymnastik- og Danseskole”. Hun for måede at for tsætte forgængernes succes, og under hendes ledelse blev også den tyske Medau-gymnastik introduceret med held i foreningen. Denne form, der vandt almindeligt indpas i byerne i 1930erne, tog udgangspunkt i totalbevægelse med hofteleddene som omdrejningspunkt. Der skulle være et samspil mellem den rytmiske musik og bevægelserne, og til gymnastikken blev der ofte brugt rekvisitter som tov, tøndebånd, køller, bolde m.m. Fra 1935 blev frk. Meiner tz antaget til at lede et nystar tet kvindehold med Bukh-gymnastik, og VGF havde hermed taget alle de nye strømninger inden for gymnastikken til sig.

Et damehold giver opvisning på Vejle Stadion med tov som rekvisit i 1930erne. (Vejle Stadsarkiv)

Ungdomsarbejdet fulgte dog en mere stabil periode med 30-40 deltagere i resten af Mellemkrigstiden. Var bestyrelsen bevidst om nødvendigheden af en god drengeafdeling, lå det til gengældt lidt tungere med pigerne. Da Judith Høgdall i 1934 ønskede at oprette et pigehold, afvistes det med, at det var overflødigt og økonomisk uforsvarligt. Det ser dog ud til, at der samme år oprettedes et juniordamehold, der i december gav en opvisning med meget smukke og ensartede øvelser, men dets eksistens har formodentlig været kortvarig. I hvert fald var det eneste ungdomshold, der optrådte ved gymnastiko p v i s n i n g e n i fo r b i n d e l s e m e d VG F ’s 5 0 - å r s jubilæum, et drengehold “ paa 26 raske Gutter”.

Det kneb mere med den yngre generation. I VGF’s b e s t y r e l s e va r m a n t i l s t a d i g h e d b ev i d s t o m vigtigheden af et godt ungdomsarbejde, men selv om det allerede tidligt i foreningens historie var blevet prioriteret højt, var det ofte her, der opstod problemer. Et drengehold, der i begyndelsen af 1920erne havde samlet o. 15 deltagere, måtte opgives igen den 1. december 1925 på grund af manglende tilslutning, og ungdomsarbejdet kom herefter til at ligge stille i godt 4 år. VGF havde i denne tid meget svær t ved at konkurrere med forskellige andre spor tsgrene, især boldspil. Da drengegymnastikken endelig igen var kommet i gang i 1930,

VGF’s drengehold 1938. Siddende på gulvet som nr. 4 fra venstre ses Jacob Gjerding, der o. 10 år senere hjembragte et dansk juniormesterskab til foreningen. (Vejle Stadsarkiv)

“Doktorens” epoke slutter Mellemkrigstiden bød således på en svingende og ind imellem svigtende tilslutning til herregymnastikken og ungdomsarbejdet, men alligevel viste VGF’s medlemstal fra omkring 1920 en generel fremgang på grund af de mange nye kvindelige gymnaster. Så bestyrelsen behøvede ikke at frygte for foreningens fremtid, men kunne hellige sig de praktiske opgaver omkring træning, konkurrencer og præsentationer. Der var også ressourcer til at være med i det organisator iske arbejde både på landsplan inden for DGF og ikke mindst i det lokale idrætsliv gennem deltagelse i de Samvir kende Idrætsklubber i Vejle, der i 1921 blev stiftet på initiativ af direktør R.E. Brincker fra Vejle Boldklub. Kun få måneder efter SIV’s stiftelse afholdtes den første spor tsdag på pladsen ved Horsensvej med det formål at skaffe midler til et nyt stadion. Der blev vist øvelser fra alle tilsluttede grene af det lokale idrætsliv, og VGF medvirkede med et hold på ca. 20 damer, som viste øvelser i ribbe, galge, ringe samt reck. Herrerne konkurrerede med Fredericia Gymnastikforening, men tabte.

Det lær te man af i bestyrelsen, så da Niels Bukhs gymnaster igen besøgte byen i oktober 1927, kunne VGF’s kasserer putte overskuddet i foreningens kasse. Året efter, i 1928, da foreningen fejrede sit 40 års jubilæum, udnævntes det første æresmedlem. Det blev en af VGF’s største personligheder gennem tiderne, C. Ishøy. Hver gang, der havde været problemer i foreningen fx med at skaffe ledere, var han trådt til både hos herreholdet og dameholdet. Og

Kvindelige gymnaster fra VGF giver opvisning i spring på Sportspladsen ved Horsensvej i begyndelsen af 1920’erne. (Vejle Stadsarkiv)

Det var i mellemkrigstiden også muligt at løfte større arrangementer med udefra kommende hold, der havde vakt opmærksomhed på landsplan. Den 27. august 1923 havde Vejle besøg af Niels Bukh og hans såkaldte “Amerikanerhold”, inden de skulle på turné i USA, og opvisningen i Arbejdernes Forsamlingsbygning, der ud over gymnastik bød på både sanglege og folkedans, blev overværet af omkring 1000 begejstrede tilskuere. Desværre havde VGF trods sin nogenlunde stabile økonomi ikke turdet løbe den økonomiske risiko, så Niels Bukh kunne rejse videre på sin turné med overskuddet fra Vejle.

foreningens 50-års jubilæum. Alt tegnede lyst, og i begyndelsen af det nye år viste konkurrenceholdet sin styrke ved at slå både Horsens og arvefjenden Esbjerg. Også dameholdet viste sin høje standard som et af Sydjyllands bedste hold, men den 24. februar blev den tiltagende feststemning vendt til chok ved Knud Møllers pludselige død. Det var svært at forestille sig VGF uden den utrættelige formand, der havde levet og åndet for foreningen og dens medlemmer i størstedelen af dens eksistens. Indtil der efter jubilæumsfestligheder ne blev afholdt ekstraordinær generalforsamling den 30. november, indtrådte Ole Markussen som formand.

der var god brug for stabile lederkræfter, for medlemstallet var i konstant vækst. I 1930 nåede det op på 235, og den følgende sæson, hvor der blev oprettet et damemotionshold, blev den hidtil bedste i foreningens historie med 348 aktive medlemmer. Også økonomien var i fineste orden, og man så sig endda i stand til at arrangere det jyske enkeltmandsmesterskab i gymnastik. Ved den lejlighed fik både formand og næstformand overrakt Dansk Gymnastik Forbunds ærestegn. I 1937 kunne læge Knud Møller eller “Doktoren”, som han altid blev kaldt i VGF, fejre 40-års jubilæum som formand, og man begyndte også at forberede

Opvisning i moderne kvindegymnastik ved festligholdelsen af VGF’s 50 års jubilæum i Arbejdernes Forsamlingsbygning d. 13. november 1938. (Vejle Stadsarkiv)

Mod toppen af dansk gymnastik Under besættelsen sesprojekter, der kom idrætsmiljøet til gode, og VGF blev gennem årene en flittig bruger af idrætsskolen. Det lykkedes også, trods alle praktiske vanskeligheder, at holde foreningen på et tilfredsstillende medlemstal under Besættelsen. I 1940 var der 302 medlemmer, heraf 30 passive, men medens der ikke var de store udsving i antallet i forhold til de foregående år, så det anderledes ud med kønsfordelingen. Af de 272 aktive, der var fordelt på 10 hold, var over halvdelen, nemlig 150, kvinder. Det var dog de unge mandlige talenter, der i 1940erne nåede til tops i dansk redskabsgymnastik.

Efter jubilæumsfestligheder ne og den ekstraordinære generalforsamling den 30. november tiltrådte kontorist Georg Veilgaard som ny formand, da Ole Markussen ikke ønskede at for tsætte på posten. Lige som ved 25-års jubilæet var der besværlige tider forude - en ny verdenskrig truede, og desuden var Vejle stadig ramt af den økonomiske a f m a t n i n g , d e r va r s a t i n d i b e g y n d e l s e n a f 1930erne. Og ligesom 1. verdenskrig havde givet problemer for gymnastikken, blev også 2. verdenskr ig mær kbar for VGF. Mangelen på brændsel medførte, at Vejle Kommune den 2. februar 1940 forbød brugen af gymnastiksalene om aftenen – en foranstaltning, der ramte herreholdene hårdt, da deres træning foregik på dette tidspunkt. Tyskernes besættelse af Danmark den 9. april lagde en yderligere dæmper på aktiviteterne, efterhånden som det blev nødvendigt at aflyse alle arrangementer i en længere periode som følge af besættelsesmagten forsamlingsforbud.

Der var fuldt hus i Arbejdernes Forsamlingsbygning ved VGF’s klubmesterskab i redskabsgymnastik i 1948. (Vejle Stadsarkiv)

Den voksende modstand i befolkningen før te i august 1943 til generalstrejke og et åbent brud med Værnemagten. Under den efterfølgende undtagelsestilstand blev det for alvor vanskeligt for VGF’s medlemmer at udøve gymnastik, men formanden G. Veilgaard henvendte sig til byens kommandant og fik udvirket en tilladelse til at holde aktiviteterne i gang på den betingelse, at de foregik diskret uden at være averteret. Der kom også et enkelt lyspunkt midt i alle besværlighederne, da det i 1941 blev besluttet at opføre Den jyske Idrætsskole i Vejle. Som det havde været tilfældet, da byen fik et rigtigt stadion i 1924, var det et af de statslige beskæftigel-

En dansk juniormester Øvelserne på de yngste hold var mest baseret på gennem leg at præsentere gymnastikken på en sjov måde, men jo ældre gymnasterne blev, desto mere æ n d r e d e u n d e r v i s n i n g e n k a ra k t e r. For s ke l l e n mellem drenge- og pigegymnastik markerede sig mere tydeligt, ikke mindst hvad angik konkurrencemomentet. Det blev hos drengene vægtet meget højere end hos pigerne, og der var mange dygtige drengegymnaster i de første efterkrigsår. Gunnar Schmidt, der i en årrække ledede træningen for redskabsholdet, fortæller: “Vi havde jo den fornøjelse, at vi fik en dansk mester i juniorgymnastik, og det var Jacob Gjerding. Han var en dygtig gymnast, men dem var der flere af på det hold. Det var virkelig en fornøjelse at bruge dem i konkurrencer; de kunne deres kram og det i alle redskaber.” I 1949 deltog Jacob Gjerding i junior-danmarksmesterskabet, der blev afholdt i Håndværkerforeningens store sal i Vejle. Trods en mindre skade lykkedes det ham at vinde tre individuelle mesterskaber og der ved sammenlagt opnå en fornem 2. plads. Allerede året efter ved mesterskaberne i Viborg blev han samlet dansk juniormester.

Redskabsgymnastikholdet 1953 flankeret af holdlederne. Til venstre Jens Bach og til højre Georg Veilgaard, foreningens formand. Gymnasterne bl.a.: Knud Larsen; Helge Gjerding; Curt Marker; Palle Jørgensen, Søren Ottesen; Poul Uth; Carl Holbech. (Vejle Stadsarkiv)

Ved forårsopvisningen i Arbejder nes Forsamlingsbygning i 1951 fik VGF en af sine allerstørste succeser, hvor alle pladserne var besat, og mange måtte gå forgæves. Programmet var også lagt stort an med to Danmarksmestre som trækplastre. Det var Freddy Jensen og Jacob Gjerding, begge fra “Hermes” i København - Jacob Gjerding var flyttet til hovedstaden for at påbegynde en uddannelse. Efter formanden G. Veilgaards velkomsttale blev gulvet overladt til gymnasterne, og ikke mindst VGF’s egne hold vakte stor jubel, især Jens Bachs store drengehold og dame-eliteholdet under ledelse af Gerda Høgdall. Det store publikum var dog især mødt frem for at følge opvisningen i redskabsgymnastik, og der var meget at glæde sig over, for der blev vist gymnastik af høj klasse. Især øvelserne i reck’en fik publikum helt op på mærkerne. Freddy Jensen fremførte nogle dristige vendinger, og Jacob Gjerding afsluttede med et fantastisk flot saltoafsving. De tre timers opvisning var i det hele taget en god propaganda for gymnastikken.

Gymnaster opmarcheret i Håndværkerforeningens store sal ved Dansk Gymnastik Forbunds enkeltmesterskab for juniorer i 1949. Yderst til venstre gymnast fra VGF, muligvis Jacob Gjerding, der med tre individuelle mesterskaber fik en samlet 2. plads. (Vejle Stadsarkiv)

Foreningslivet at byde velkommen, og herefter gennemgik man de forskellige punkter på dagsordenen. Det tog normalt et par timer, så omkring kl. 21 var det tid til kaffe med blødt brød. Aftenen sluttede ofte med et slag kort - mændene spillede L’hombre, kvinderne Hjerterfri. Det var karakteristisk for VGF, at bestyrelsesmedlemmerne ofte virkede i en længere årrække, og det gjaldt i udpræget grad for formandsposten. Knud Møller nåede inden sin død i 1938 at fejre 40-års jubilæum, og Georg Veilgaards formandsperiode strakte sig over 33 år fra 1938 til 1971. For dette store og uegennyttige arbejde blev han udnævnt til æresmedlem af foreningen og fik desuden både Dansk Gymnastik Forbunds højeste udmærkelse, Nachtegallmedaljen og Dansk Idræts Forbunds ærestegn i guld.

I det skrift, der i 1938 markerede VGF’s 50-års jubilæum, kunne man læse, at medlemmerne var “Vejlensere af alle Klasser.” Men der manglede ligesom noget til at styrke sammenholdet. “Det er en Ting, som de næste 50 Aar maa bøde paa. Der maa holdes et Par Fester om Aaret, saaledes at Medlemmerne kan blive rystet sammen og lære hinanden nærmere at kende.” Det kunne dog synes nemmere sagt end gjor t, for foreningen havde ikke sit eget klubhus, hvor man kunne være sammen på tværs af hold og alderstrin. Men fester blev det alligevel til, og to af de mest populære i en lang årrække var fastelavnsfester og “Gymnamikfester”. Fastelavnsfesterne foregik ofte som den, der blev holdt lørdag den 9. mar ts 1946 i Arbejder nes Forsamlingsbygnings lille sal. Billetter n e, der kostede 1 krone, skulle købes forud hos lærerne på holdene. Børnene mødte udklædte for at starte med at slå katten af tønden – der var en til pigerne o g e n t i l d r e n g e n e . E f t e r a t k a t t e ko n g e n o g k a t t e d r o n n i n g e n va r f u n d e t , l e g e d e b ør n e n e forskellige lege, inden der blev sluttet af med dans og ind imellem kotillon. I 1946 var 170 børn mødt op, og de fik alle en vældig god eftermiddag ud af det. Om aftenen blev salen overladt til foreningens voksne medlemmer, der ligesom børnene skulle betale 1 krone i entré. Også her slog man katten af tønden, og bagefter var der bal til kl. 1. I forbindelse med forårsopvisningen i april 1957 kom der også gang i en form for revy, den såkaldte “gymnamik”, der var inspireret af den grønlandske “kaffemik”.

Georg Veilgaard, formand 1938-71

Bestyrelsesmøderne blev holdt på skift hos de syv medlemmer. Formanden indledte mødet kl. 19 med

Udlandsturene Efter 2. verdenskrig begyndte VGF’s aktiviteter også at omfatte udlandet. I januar 1952 kom der en indbydelse fra DGF’s Sydjyllandskreds til at deltage i et gymnastikstævne i Haag. VGF slog til og lovede at sende et damehold, der fredag den 30. maj steg ombord i en lejet bus og satte kursen sydpå. Under vejs blev det til en vellykket opvisning i Hamburg, inden turen næste dag for tsatte mod Haag, hvor stævnet, der havde 20.000 deltagere, skulle foregå i “Houtrust”, et kæmpestort idrætsanlæg. Efter at have set arenaen kørte pigerne ud på den skole, hvor de skulle indkvar teres. Bodil Munch-Christensen førte dagbog for turen, og her kan man få et indtryk af den beskedne komfor t: “Sengene var forkert stoppede halmsække, og vi skulle vaskes på stribe i fri luft i skolegården, men alle tog det med godt humør. Efter en lille middag ude i byen tog vi “hjem” og krøb i halmen”.

På tredjedagen efter ankomsten gik konkurrencerne i gang, og VGF-pigernes øvelser forløb perfekt. Det blev belønnet med to førstepladser, og arrangørerne indbød derfor holdet til at vise sit program på stadion for et meget stort publikum - ligeledes med stor succes. På hjemturen besøgtes byen Krommenie lidt nord for Amsterdam, hvor holdet fik en overvældende modtagelse af byens borgmester og andre honoratiores. Næste dag gik med udflugt og gymnastikopvisning, inden det kl. 24 var på tide at sætte kursen hjemad mod Danmark. Hermed var der taget hul på de inter nationale oplevelser for VGF’s kvindelige gymnaster, og der var mange flere i vente. Blandt højdepunkterne i de følgende år var det 16. nationale Gymnastik og Tur nstævne i Trondhjem i 1958, hvor et hold under ledelse af Signe Troelsen vakte nordmændenes begejstring. I Fortsættes næste side

Dameholdet på Hollandsturen 1952

Fra venstre: Tonni Nielsen, Else Christensen, Anna Jensen, Lilly Hansen, Tonny Ostenfeldt, Tove Ostenfeldt, Karin Christiansen, Grethe Skaaning og holdets leder Gerda Høgdall

Fortsat fra forrige side

medlemssituationen sig ikke særlig lys, selv om VGF havde oplevet en række gode år efter krigen. I 1962 var foreningen nede på stort set det samme antal medlemmer som i 1938. Det var ikke uden bange anelser man så en fremtid i møde, hvor afholdelsen af VGF’s opvisninger og konkurrencer måske ville forsvinde. Det skulle dog vise sig, at der ikke var grund til bekymring, for allerede i sæsonen 1963, hvor VGF havde 75-års jubilæum, var medlemstallet steget betragteligt, og herefter gik det stærkt.

1961 var VGF’s elitepiger i Bürstadt i Vesttyskland, hvor holdet fik en flot 1. plads foran en lang række af Europas førende gymnastiknationer. Medens kvinderne således var særdeles aktive, var opbakningen fra mændene katastrofalt lav i slutningen af 50erne, og som det hed i en af sangene fra “Gymnamikken” i 1959: “Hos vore herrer er stillingen nærmest fatal, det sker, at der dukker en ny op engang hvert kvartal.” I det hele taget tegnede

Jubilæumsopvisning 1963. En herlig opvisning a la 1880 (Vejle Stadsarkiv)

Vækst trods øget konkurrence Vejles største idrætsforening Traditionen tro blev også jubilæet i 1963 fejret med fest og gallaopvisning. Skønt fremtiden havde set noget dyster ud ved de foregående 25-års og 50års jubilæer, havde foreningen overlevet alle vanskeligheder, og 75-års jubilæet stod i fremgangens tegn. Vejles indbyggertal voksede støt, og der blev samtidig stadig mere fritid at bruge af, så byens idrætsliv oplevede en markant vækst, der i løbet af 1960’erne var ved at sprænge alle rammer. Det var nødvendigt at skabe bedre betingelser for det eksplosivt voksende antal udøvere, og her var indvielsen af Idrættens Hus i 1972 med til at fastslå Vejles position i centrum af dansk idræt. Det skulle også vise sig at blive til stor nytte for mange af de arrangementer, VGF var vær t for.

Gymnastikforeningen havde vokseværk og passerede allerede i første halvdel af 1970’erne 1.000 medlemmer. I 1971 gik Georg Veilgaard af som formand efter 33 års værdifuldt arbejde på posten. Han blev afløst af repræsentant Preben Hager, der kunne glæde sig over et støt stigende medlemstal, så VFG efterhånden blev Vejles største idrætsforening. Den toppede listen i 1980 med 1390 medlemmer, og der var et godt stykke ned til Hover IF på andenpladsen med 896 medlemmer. Desuden blev VGF i begyndelsen af 1980’erne den næststørste forening under DGF. Det skyldtes dog ikke det mandlige islæt, der svandt mere og mere ind, medens kvindegymnastikken fik øget tilslutning. Årsagen til fremgangen her var især et frugtbart samspil mellem dygtige ledere og talentfulde gymnaster.

Grækenlandsturen 1966 Foruden lederen Signe Troelsen og de 14 gymnaster deltog pianisten Ella Paludan og hendes mand, VGF’s formand Georg Veilgaard og frue samt Henny Christensen. Turen kostede hver af gymnasterne 500 kroner, men derudover fik man en økonomisk håndsrækning af foreningen og SIV. Holdet skulle give tre opvisninger på turen - først for det græske kongepar i den meget eksklusive Kgl. Tennisklub, dernæst i et friluftsteater på det 277 meter høje bjerg Lykabettos midt i Athen. Den sidste af opvisningerne foregik i havnebyen Saloniki i forbindelse med indvielsen af et nyopfør t spor tscenter – en begivenhed, hvor også kong Konstantin var til stede.

Vejle Gymnastik Forenings dame-elitehold under træning før tur til Grækenland. Gymnasterne Jytte Rasmussen; Lizzie Brun; Jonna Christensen; Inge Jensen; Eva Jørgensen; Tove Kallesøe; Anni Jensen; Inge Dahl; Hanna Junge; Lone Bagger Sørensen; Ellen Mols, Birthe Lindvig. Leder var Signe Troelsen.

Grækenlandsturen. Ankomst med polsk propelfly

Dame-eliteholdet boltrede sig ikke kun på de hjemlige arenaer, men også i udlandet. Turene gik bl.a. til Vesttyskland og Portugal – og i 1966 ventede en særlig stor oplevelse i Grækenland. To år tidligere var den danske prinsesse Anne-Marie blevet gift med kong Konstantin af Grækenland, og Dansk Idræts Forbund havde i den anledning lovet at sende danske idrætsudøvere af sted for at vise et bredt udsnit af deres kunnen for den græske befolkning. Dansk Gymnastik Forbund blev som det første udtaget til at repræsentere dansk idræt med et bredt sammensat hold, og VGF var som følge af en fin placering ved Nordisk Grand Prix i kvindegymnastik i 1965 selvskrevne til deltagelse i tu-ren.

Presset af aftenskolerne dimensioner med deltagelse af ca. 12.000 aktive gymnaster og idrætsfolk. Dansk Gymnastik Forbund var repræsenteret med to kvindelige elitehold fra Købmandsskolens Gymnastikforening og VGF, hvis damer gav en opvisning fredag aften kl. 21 i projektørbelysning. Hele stævnet var en fremragende propaganda for idrætten og ikke mindst gymnastikken. De mange nye medlemmer gjorde VGF’s bestyrelsesarbejde lettere på ét område, der voldte mange andre spor ts- og idrætsforeninger en del hovedbrud, nemlig økonomien. Det var frem mod 100-års jubilæet altid overskud, om end af varierende størrelse, kassereren kunne berette om på den årlige generalforsamling, og det skabte grobund for et højt aktivitetsniveau, uddannelse af instr uktører og muligheder for fornyelser i gymnastikrepertoiret. Og det kom der fx i 1963, hvor den lokale presse kunne meddele, at VGF’s dame-elitehold agtede at give opvisning i jazz-gymnastik. Pigerne havde inden denne nyskabelse, der skulle præsenteres i forbindelse med det jyske mesterskab i enkeltmandsgymnastik, trænet ihærdigt for at levere et flot og festligt program. Det skulle vise sig at være sliddet værd, for opvisningen blev gennemført på en sådan måde, at selv skeptikerne måtte overgive sig. Mor & Barngymnastikken så også dagens lys i denne periode, idet den kom på programmet i 1969. Det var en gymnastikform, der havde vundet stor popularitet i Vesttyskland og Sverige, og VGF var en de første danske foreninger, der tog det op.

Efterhånden som VGF voksede til at blive en af landets største gymnastikforeninger, ændrede bestyrelsesarbejdet karakter, og sagerne kunne ikke længere klares på et par timer. Et af de mere tidskrævende emner, der ofte var på dagsordenen, var lederspørgsmålet. Problematikken havde allerede fyldt en del i formandsberetningen på generalforsamlingen i 1958, for selv om medlemstallet i det store og hele havde været tilfredsstillende, stod det sløjt til med redskabsgymnastikken, og her var der et føleligt savn af ledere. Det skyldtes især de forskellige aftenskoler, som man ikke rigtig kunne stille noget op imod i økonomisk henseende. De tog efterhånden mange aktiviteter på programmet og engagerede de ledere, der ellers ville have søgt til VGF. Som formanden G. Veilgaard udtrykte det på g e n e r a l f o r s a m l i n g e n i n ove m b e r 1 9 6 4 : “ D e n væsentligste udvikling i denne sag er, at aftenskolerne med høje lønninger, der helt betales af staten, frister de ledere, som vi ellers kunne benytte til gymnastik, til i stedet at have opsyn med og undervise i lampeskærmsyning, kurvefletning og alle mulige andre fag. De er udmærkede som tidsfordriv, men kommer slet ikke op på den betydning, som gymnastikken har.” Desuden udgjorde de forskellige oplysningsforbunds tilbud om undervisning i gymnastik og diverse afspændingsmetoder et voksende alternativ til gymnastikforeningerne. Men medlemmer ne strømmede stadig til VGF. Sæsonen 1962-63 havde været præget af meget stor tilslutning på næsten alle hold, og det skyldtes ikke mindst, at Vejle havde været vær t ved en af de helt store gymnastikbegivenheder. I dagene 20.-23. juli 1961 holdt De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger et landsstævne af hidtil usete

Konkurrencegymnastik dog stadig muligt at gøre sig gældende på topniveau, og ved Sydjydsk Grand Prix 1969 kvalificerede holdet sig for sjette gang i træk til det danske Grand Prix, der blev afholdt i Ålborg. I en dramatisk konkurrence besatte VGF tredjepladsen og var hermed kvalificeret til det nordiske Grand Prix i Esbjerg. Her blev VGF nr. to – en andenplads man delte med det finske hold fra Åbo, efter U. S. G. København, der viste sig at være urørlige. Men VGF havde overrasket positivt og klaret sig over al forventning. I 1970 slap Signe Troelsen ledelsen af VGF’s elitehold, men hun kunne efterfølgende glæde sig over, at to af hendes tidligere elever, Jytte Geisler og Tove Kallesøe overtog ledelsen af henholdsvis senior og junior Grand Prix holdet. Det blev stadig til pæne placeringer, som fx i 1978, hvor Lands Grand Pr ix’et blev afviklet på “hjemmebane” i Idrættens Hus, og VGF sluttede på tredjepladsen. Men der var efterhånden hård konkurrence, også ved det sydjyske Grand Prix, hvor Jelling Forenede Sportsklubber oftest løb af med sejren. I 1980 vandt den fremstor mende forening således både hos seniorer og juniorer efter en hård kamp med VGF. Jelling FS blev efterfølgende også dansk Grand Prix mester, og det var et scenarie, der gentog sig de følgende år. VGF’s dameelitehold kunne ikke helt mønstre fordums styrke, men til gengæld gjorde juniorholdet sig stadig mere gældende. I 1979 fik pigerne en flot placering ved juniorernes Grand Prix i Odense, hvor det blev til en sjetteplads – og en slags uofficielt jysk mesterskab. Ved Lands Grand Prix’et i 1982 kunne eliteholdet stadig være med i toppen af dansk kvindegymnastik med en femteplads, men året efter måtte man på

Det blev op gennem 1960’erne først og fremmest kvinder ne, der var VGF’s ansigt udadtil, når det gjaldt konkurrencegymnastik. En af de helt store triumfer indtraf i 1967, hvor der i Håndværkerforeningens sal afholdtes en konkurrence for at udvælge de hold, der skulle deltage i Nordisk Grand Prix. VGF præsterede efter en lidt uheldig indledning, hvor båndoptageren gjorde knuder, en fremragende indsats. Men konkurrencen var hård, for de to hold fra Esbjerg - Hermod og Esbjerg Gymnastikforening, leverede ligeledes toppræstationer, så der herskede en intens spænding inden afgørelsen. Den faldt dog ud til fordel for VGF, der havde vundet med ét point foran den nærmeste konkurrent Esbjerg Gymnastikforening. Resultatet fik Vejle Amts Folkeblad til at flyde over med roser: “De har ynde, de er musikalske, de har præcision, de har disciplin, de er toptrænede, de er gymnaster til fingerspidserne – og har ner ver af stål – de ti piger fra Vejle Gymnastik-Forening.” Herefter ventede der en stor og spændende udfordring ved det Danske og Nordiske Grand Prix i Kalundborg. Det blev til en 3. plads i det Nordiske Grand Prix efter Norge og Finland, og dermed samtidig en sejr i det Danske Grand Prix - en særdeles flot præstation af holdet og dets leder Signe Troelsen. Dameeliteholdet, der som noget nyt havde tøndebånd med i øvelserne, blev en suveræn vinder af det sydjyske Grand Prix i 1968 og gik sammen med Esbjerg Gymnastikforening videre til det danske Grand Prix mesterskab i Silkeborg den 31. marts. Her var tre hold i særklasse, og VGF måtte af med sit DM – det blev til en tredjeplads, og ved det Nordiske Grand Prix den 20. april i Tivolis Koncertsal placerede holdet sig som nummer fire. Det var

ved Junior Lands Grand Prix’et. Det blev stadig sværere for VGF’s elitehold at gøre sig gældende i Grand Prix sammenhæng, og i 1988, da Lands Grand Prix’et var kommet i Dansk Idræts Forbunds regi og havde fået status som officielt danmarksmesterskab, blev det eneste vejlensiske islæt leveret af Olympia, der sluttede på en tiendeplads.

grund af en massiv udskiftning på holdet nøjes med at stille op i B-rækken. Det blev dog til et fint comeback i 1984, da Sydjysk Grand Prix blev afviklet i Idrættens Hus i Vejle. VGF seniorholdet vandt konkurrencen og juniorer ne fulgte succes’en op med en flot andenplads. Ved Lands Grand Prix’et blev det dog kun til en 11. plads for seniorerne pga sygdom og afbud, og samme placering fik pigerne

Vejle Gymnastik-Forenings Springteam var ambitionsniveauet højere, og i det imponerende talentopbud skilte især ét hold sig ud – Vejle Gymnastik-Forenings Springteam, som Finn O. Frederiksen tog initiativ til i 1971. Det blev hurtigt en levende reklamesøjle for gymnastikken. Holdet, der nogle år efter oprettelsen bestod af både drenge og piger i aldersgruppen 10-16 år leverede opvisninger med vægt på det kraftbetonede og tempofyldte både lokalt og i udlandet.

I begyndelsen af 1960erne havde VGF i gennemsnit ca. 200 ungdomsmedlemmer, men det tal var op til 100-års jubilæet i 1988 firedoblet, og ungdomsarbejdet blev lagt i stadigt fastere rammer som følge af en forbedret instruktøruddannelse. De mange unge medlemmer, flest piger, var i 1988 fordelt på 17 hold, der udfoldede sig otte forskellige steder i byen. Ungdomsholdene var vidt forskellige, og for de yngste udgjorde elementer som samvær og leg en vigtig del af undervisningen. Blandt de lidt ældre

Vejle Spring Team på opvisningstur til Portugal 1998

Populær blandt unge og ældre 100 år og i stadig fremgang

VGF stod ved 100-års jubilæet i 1988 stærkere end nogensinde før med et medlemstal, der placerede den som byens største idrætsforening. Så der var absolut meget at fejre, da man holdt en vellykket fest den 12. november med gallaopvisning. Her blev hele spektret rullet ud – børnehold, voksenhold og

motionshold. Der blev også lejlighed til at hylde to af de personer, der utrætteligt havde lagt sig i selen med foreningsarbejde. Formand Keld Lyager, der i 1976 havde efterfulgt Preben Hager, og kasserer Agnete Nielsen blev begge tildelt Dansk Gymnastik Forbunds ærestegn i guld. Fortsættes næste side

Fest og opvisning ved 100-års jubilæet

Fortsat fra forrige side

gangen fortsatte, så foreningen i 1994, hvor man kunne indskrive 189 nye medlemmer, nåede op på 1531 aktive gymnaster. Det store antal medførte det positive problem, at det var svært at finde plads til de efterhånden mange hold, der rykkede rundt mellem de forskellige skolegymnastiksale og idrætshaller i byen. Den eneste negative udvikling havde ramt Grand-Prix gymnastikken - for første gang i mange år deltog VGF ikke ved DM i den tidligere paradedisciplin. Det var også tid for et generationsskifte inden for bestyrelsen, der efterhånden havde en betragtelig gennemsnitsalder. I 1995 sagde formand Keld Lyager stop efter 25 års bestyrelsesarbejde, heraf de seneste 19 som formand, og ny formand blev den tidligere næstformand Ruth Larsen. Der var hvert år et pænt antal nye ansigter i foreningen, men en gennemgang af medlemslisterne kunne også afsløre, at nogle havde dyrket gymnastikken i rigtig mange år. I 1995 var der en 65års jubilar, en 60-års jubilar, medens hele fire havde været aktive medlemmer i 50 år.

De følgende år var der fyldt godt op i aktivitetskalenderen, og en af de store begivenheder var Dansk Gymnastik Forbunds store JUBI-STÆVNE i Vejle fra 24. til 29. juni 1989. I modsætning til adskillige andre idrætsgrene havde gymnastikken for tsat et godt tag i både unge og ældre i byen, og fremgangen kunne spores i alle aldersgrupper, selv om den var størst hos pigerne mellem 14 og 25 år. Der var dog lidt malur t i bægeret, da man desværre m å t t e n o t e r e e n t i l b a g e g a n g i i n t e r e s s e n fo r klubbens flagskib, Grand Prix holdene. Denne tidsog ressourcekrævende disciplin så ud til at være på vej helt ud af gymnastikken, medens der til gengæld var stor interesse for et nyligt etableret aerobic-hold. I 1992 oplevede VGF et så stort rykind af gymnaster, at formanden på den årlige generalforsamlingen talte om både ventelister og henvisninger til andre klubber for at klare den store søgning – hvilket ikke just var hverdagskost i tidens idrætsliv. Og frem-

Keld Lyager takkes for 21 års instruktørgerning af Ruth Larsen

Nye udfordringer Det var faktisk på tide, at kommunen ændrede signaler og tilbød de store gymnastikhold mere plads i byens idrætshaller, så man ikke længere var så afhængig af skolernes gymnastiksale. Det skulle imidler tid vise sig at blive en lang kamp for VGF at prøve at få ændret de fysiske rammer. Slutningen af året var dog præget af positive oplevelser. Den 9. november kunne man fejre Finn O. Frederiksens 25-års instruktørjubilæum med en reception og opvisning af hans egen opfindelse Vejle Spring Team – og tildeling af DGF’s æresnål. Springteamet var også med, da der i december blev mulighed for at se en af verdens førende gymnastiknationer i aktion. VGF var vært ved DGF’s opvisningsstævne med japanske gymnaster fra Kokushikan Universitet.

Første halvdel af 1990’erne havde budt på stadig fremgang i medlemstallet, så den 1. januar 1995 var antallet 1619 – det største i foreningens historie. Aktiviteterne var spredt på gymnastiksale over hele byen – Damhaven, Charlotteskolen, Langelinie, Nørremarken, Mølholm, Kirkebakken, Rødkilde, Vestbygården, Nørremarkshallen og Mølholmshallen, og et større instruktørkorps bidrog med mange frivillige og ulønnede timer. Alligevel lykkedes det ikke at fastholde det høje medlemstal, så det var ikke uden en vis bekymring, man kunne konstatere en nedgang på 300 i løbet af 1996. Frafaldet kunne til dels tilskrives de langtfra optimale pladsforhold, der sagtens kunne tage motivationen fra nytilkomne allerede efter nogle få gange, hvor salen var så tætpakket, at man dårligt kunne svinge med armene uden at ramme sidemanden.

Fortsættes næste side

DM i aerobic 1998 Susanne Olesen blev nr. 2 ved DM Foto: Allan Simonsen, (VAF)

i øvrigt varieres, så i 1999 blev det suppleret med aerobic dance, og rytmegymnaster og springere kunne samme år finde sammen på det nye hold spRytme-Mix. Med et koncentreret benarbejde var det også lykkedes ved hjælp af offentlige tilskud og private sponsorer at få anskaffet et airtrack – en form for lang hoppepude, specielt konstrueret til at overføre leg og motoriktræning til gymnastiktræning uden risiko for skader. Den temmelig dyre investering blev en succes blandt børne- og springhold, og også et par af byens skoler brugte den i undervisningen med det resultat, at adskillige elever blev inspireret til at melde sig ind i en gymnastikforening.

Fortsat fra forrige side

Den var til stadighed en væsentlig medlemsnedgang blandt børnene, og her spillede instruktørmangelen ind. Faktisk havde man været tvunget til at nedlægge to pigehold, et springhold og et puslingespringhold. Til gengæld arrangerede VGF i 1998 i samarbejde med DGF det første officielle Danmarksmesterskab i aerobic. Det foregik i Idrættens Hus, og selv om antallet af deltagere var forholdsvis beskedent, var stemningen i hallen høj. VGF havde taget aerobic med på programmet i 1992, og året efter var en anden nyskabelse, trampolinspring, kommet på reper toiret. Aerobic kunne

Stine Lützen fik en bronzemedalje i synkronspring på trampolin ved de danske mesterskaber i 1999. Foto: Benny F. Nielsen (VAF)

Samarbejde mellem gymnastikforeningerne Ud over konkrete arrangementer skulle samarbejdet også være en fælles front i kampen for at forbedre gymnastikkens vilkår i Vejle. Og her var der et stort behov for en udvidelse af de fysiske rammer. Adskillige steder var det et problem at få plads til redskaber og rekvisitter i de alt for små redskabsrum, og der manglede desuden et samlingssted, hvor medlemmerne kunne mødes og puste ud efter gymnastikken. Frem for alt kunne man forestille sig et egentlig gymnastikhus med gode redskaber og plads til de dygtige springhold, der havde svært ved at udfolde sig i en almindelig skolegymnastiksal.

Ved årtusindskiftet tog VGF initiativ til et samarbejde mellem byens gymnastikforeninger. Alle foreninger med børnehold sluttede op, og det resulterede bl.a. i, at man i sommeren 2000 fik etableret en tredages gymnastikskole med deltagelse af 80 piger og drenge i 7–12 års alderen. I november løb et nyt arrangement, GYMNA-OL af stabelen, arrangeret af seks gymnastikforeninger i Vejle. De mere end 200 fremmødte børn fra børnehaveklasse til 4. klasse fik her lov at prøve forskellige OL-lignende gymnastikaktiviteter under kyndigt opsyn af et stor t antal instruktører og hjælpere.

Fortsættes næste side

Dorte Søndergaard holder øje med gymnasterne på airtracken ved GYMNA-OL 2001 Foto: Mads Hansen (VAF)

tet, der fandtes. År 2000 bød på noget så usædvanligt som en 70 års jubilar - Harald Hendriksen. Han var begyndt som drengegymnast i 1930 og havde som ung mand på konkurrenceholdet været med til at vinde flere holdmesterskaber. Det var også blevet til et mangeårigt virke som bestyrelsesmedlem og instruktør samt en altid trofast deltagelse ved arrangementer og opvisninger - og i 1990 et æresmedlemskab af foreningen. Desuden havde Ib Knudsen, der var blevet æresmedlem i 1995, 65-års jubilæum.

Fortsat fra forrige side

At det var et rimeligt ønske kunne bakkes op med tørre tal, for VGF var en af byens store medlemsslugere med sine 1255 aktive, og selv en skærpet konkurrence fra fitness-centre og helseinstitutter kunne ikke slå benene væk under den gamle gymnastikforening. Spring/rytme/akrobatik & leg for drenge 4-7 år var et af de nye tiltag, og med en tilslutning på over 30 drenge blev holdet en succes. Humørdans var en anden debutant i foreningen, og her trænedes der hver 14. dag i quickstep, cha-chacha, polka, vals og andre selskabsdanse. Der var således masser af nyskabelser, men også håndgribelige beviser på den store kontinuitet og loyali-

Harald Hendriksen 80 års jubilar 2010

Vejle Gymnastik-Forenings herrehold 1938. Til venstre leder, overofficient Christensen. Siddende nr. 4 fra højre: Harald Hendriksen. Foto: Johs. Rønvig (Vejle Stadsarkiv)

Målrettede aktiviteter Der var trængsel på mor-barn holdene i 2001, men til gengæld var det svær t at holde fast på den mellemliggende aldersgruppe – de unge havde en tendens til at svigte gymnastikken til fordel for andre fritidsaktiviteter. Også aerobicholdene var ude i en hård konkurrence, hvor de private institutter brugte mange penge på indretning af lokaler og køb af rekvisitter. Formand Ruth Larsen kunne i 2002 også konstatere, at Vejle i mere end ti år ikke havde haft et Grand Prix hold, selv om der var store traditioner forbundet med netop denne disciplin. Tilbage i tresserne hentede VGF både det danske og det nordiske mesterskab til byen, og i halvfjerdserne var Ruth Larsen selv med, da det blev til en tredjeplads ved DM. Uden et Grand Prix hold manglede foreningen en konkurrencemulighed, og det var et problem, for mange gymnaster ville gerne dygtiggøre sig og have muligheden for at få deres indsats bedømt. Det fik nogle af foreningens trofaste ledere til gengæld, da der i mar ts 2002 var repræsentantskabsmøde i DIF’s amtskreds. Her modtog Inger

Holm DIF’s leder pris som en anerkendelse for mange års leder- og instruktørarbejde for gymnaster i alle aldre. Også på DGF Sydkreds’ repræsentantskabsmøde var der hæder til VGF-medlemmer, da Jytte Geisler og Signe Troelsen fik overrakt kredsens ærestegn for mangeårigt inspirerende og dygtigt lederskab. Ruth Larsen modtog ved samme lejlighed årets lederpris, og dermed var det ikke slut med hædersbevisningerne. Finn Frederiksen, der med det kærlige tilnavn “Springfar” var ildsjælen bag Vejle Spring Team, blev i Nørremarkens Fritidscenter udnævnt til “Årets Børneven” på grund af det store arbejde, han i 30 år har gjor t for Vejles børn og unge. Fortsættes næste side

Inger Frederiksen, der siden 2004 har været en aktiv og engageret leder for stavgang. Foto: Benny F. Nielsen (VAF)

Stavgang i skyttehushaven 2009

En stor og livskraftig forening Man var også temmelig sårbare, når den komplicerede træningsplanlægning i de mange gymnastiksale rundt om i byen måtte ændres. Her var 2007 sæsonen unægtelig præget af en vis turbulens, da gymnastiksalen på Rødkilde Gymnasium blev lukket allerede fra nytår på grund af ombygning. Kor t efter gik det ud over drengegymnastiksalen på Nørremarksskolen, hvor nogle utætte vandrør gav problemer, og det blev næsten uoverskueligt, da der fra slutningen af januar og en måned frem var håndværkere i gymnastiksalen på Kirkebakke-skolen. For nogle af VGF’s gymnaster var denne flyt-ning af træningstider og steder for stor en belast-ning. De stoppede simpelthen, og selv om det var et fåtal, satte de mange praktiske problemer under alle omstændigheder de utilfredsstillende fysiske rammer i relief. Det var dog ikke noget, der fik foreningen til at stagnere, for der var til stadighed nyskabelser, der tiltrak

På VGF’s generalforsamling i 2005 kunne man således konstatere, at “foreningen er stor og livskraftig og til fulde lever op til sit formål om at give byens borgere mulighed for at dyrke gymnastik.” Der havde i den forløbne sæson været hold i gang 17 forskellige steder, så næsten uanset hvor man boede, var der ikke langt til et VGF træningssted. Og udbuddet af aktiviteter var meget bredt – fra 1½ års alderen over småbørn, teenagere og unge voksne til seniorhold. Også den “alternative motion” havde været en succes og tiltrukket deltagere, der ikke før havde dyrket gymnastik. Bestyrelsen måtte dog midt i alle disse positive betragtninger også tage højde for, at økonomien satte nogle grænser for de mange initiativer. En kommunalreform, der trådte i kraft fra begyndelsen af 2007 kom til at betyde, at den nye Vejle Kommune ophørte med sit tilskud til medlemmer over 60 år, og for VGF betød det, at foreningen måtte vinke farvel til godt 19.000 kroner årligt.

Fortsat fra forrige side

Tidens tendenser gik også i retning af målrettede tilbud til den ældre generation, hvor flere og flere gjorde en indsats for at holde sig fysisk aktive. I 2003 etablerede VGF med hjælp fra Dansk Arbejder Idrætsforbunds ældrekonsulent et hold med stolemotion på Vestre Stadion, og året efter star tede en helt ny aktivitet – stavgang. En introduktionsdag i mar ts vakte så stor interesse, at der var basis for oprettelse af flere hold med tilsammen omkring 150 deltagere, hvoraf en del ikke tidligere havde dyrket motion i en idrætsforening. Og hermed var mæng-

den af nye initiativer, rettet mod specielle målgrupper, langt fra udtømt. Der kom tre nye hold inden for alternativ motion: “Super fed motion” for damer, der havde mindst 15 kg for meget på sidebenene, “funktionel Coretræning”, der var godt for kropsholdning, stabilitet og balance, og “Motion som medicin” for dem, der gerne ville øge det fysiske aktivitetsniveau og dermed deres sundhedstilstand. Dette hold var oprettet i forlængelse af Vejle Amts projekt “Motion på recept”.

nye interesserede. Således startede Tove Kallesøe i januar 2007 et hold med Pilates-øvelser – et træningssystem bestående af stræk- og styrkeøvelser, der fokuserer på at stabilisere og styrke kropsstammen. VGF havde i det hele taget intet besvær med at fastholde sin position som en af landets største gymnastikforeninger, og medlemstallet viste kun små udsving. I 2008 kunne der noteres en stigning på ca. 50 medlemmer, og selv om det var et beskedent tal, kunne man glæde sig over at holde skansen med hensyn til den vanskelige aldersgruppe – de 13-18 årige. Mange andre steder i landet var man ude for, at de unge mennesker droppede foreningsidrætten. Det var til gengæld sværere at fastholde instruktørerne. Her var der en vis afgang på grund af fristelsen til at søge til fx Aarhus eller Odense, hvor træningsfaciliteter var langt bedre end i VGF, men alligevel var der personer, der tog det lange seje træk år efter år. Det var således fuldt fortjent, at der kom tre nye æresmedlemmer i foreningen. Den ene var tidligere formand Keld Lyager, der havde siddet i bestyrelsen i 25 år, heraf de 19 som formand. Inger Holm havde for tjent sit æresmedlemsskab gennem 45 års virke som instruktør og 33 år som bestyrelsesmedlem. Den tredje var Jytte Buhl Jensen, hvis generalieblad opviste et 50-årigt medlemskab og 16 års bestyrelsesarbejde. Man så også med en vis forventning frem til, at Team Danmark havde udpeget Vejle Kommune til eliteidrætskommune fra 2009. Det kunne måske forbedre de dygtigste gymnasters træningsmuligheder i Vejle. Her var otte piger og seks drenge med i konkurrencen om at komme på DGI’s Verdenshold, men de måtte typisk henlægge træningen til andre steder, hvor faciliteterne var mere optimale end i Vejle. Men VGF gjorde trods de praktiske problemer en stor indsats for at sikre en høj kvalitet i undervisningen, og uddannelses- og inspirationskurser vejede

Nye æresmedlemmer 2008: fra venstre Keld Lyager, Jytte Buhl Jensen og Inger Holm

temmelig tungt på budgettet. Det var et tilbud, som foreningens instruktører gjorde flittigt brug af, så man kunne inddrage nye ideer, udvikle sig og i det hele taget følge med tiden. Og udviklingen gik hur tigt inden for gymnastikken, hvor der efterhånden også var opstået en mærkbar konkurrence fra de ekspanderende fitness-centre. I foråret 2011 tog gymnastikforeningerne på initiativ fra DGF og DIF nye tilbud på programmet – først og fremmest træningskonceptet GYMFIT, der henvendte sig til dem, der hverken passede ind i fitnesscentrene eller kunne se sig selv som brugere af gymnastikforeningernes traditionelle tilbud.

En 40-årig institution høje professionelle standart blev understreget af, at Vejle Spring Team som det eneste danske gymnastikhold fik invitation til samtlige EXPO Verdensudstillinger. Det begyndte i sommeren 1992, hvor 35 gymnaster og ledere blev indbudt til den portugisiske gymnastikfestival Festival International de Ginástica – AMADORA, der desuden havde deltagelse af hold fra Italien, England, Sydafrika, Spanien og Schweiz. Turen til Portugal blev kombineret med opvisninger på verdensudstillingen EXPO 92 i spanske Sevilla.

Et enkelt hold havde trods alle omskiftelser og praktiske problemer været på banen år efter år. Det var Vejle Spring Team, der i november 2011 kunne fejre 40-års jubilæum med reception og opvisning i Nørremarkshallen. Initiativtager og leder gennem alle årene var Finn O. Frederiksen, for hvem det nærmest var en livsstil. Holdet havde i tidens løb udviklet sig til et meget populært opvisningshold, der altid vakte begejstring med deres professionelle optræden - en blanding af show og gymnastik, og det var blevet til rigtig mange udlandsture, der både gav store oplevelser og styrkede sammenholdet. Den

Vejle Spring Team ved opvisningen i DGI-huset 2009

Også i 1993 drog springteamet sydpå, og denne gang gik turen til Barcelona. Her skulle spanske gymnastiktræere lære af instruktør Finn O. Frederiksen og hans 35 gymnaster i alderen 10-22 år. Pengene til turen havde man blandt andet hentet i Kulturminister iets pulje til inter national udveksling af idrætsudøvere. Det blev som altid, når springteamet var ude og repræsentere VGF, en succes - særlig vakte en opvisning i den store sportsarena Palau del Espor ts begejstring, og under opholdet modtog teamet som det eneste af de 81 deltagende hold byen Barcelonas idrætspris. I 2005 gik turen om på den anden side af jorden til Japan med en opvisning p å Ve r d e n s u d s t i l l i n g e n i O s a k a , d e r b l ev t v transmitteret til mange millioner seere. Også i 2010 gik turen til det fjerne Østen, denne gang Kina. Vejle Spring Team ser altid frem mod den næste store opvisningstur. Kravet til deltagerne er ikke til dis-

Vejle Spring Team på EXPO 2010 i Shanghai; holdet møder Kronprins Frederik

kussion - mod på udfordringer og masser af træning. Og det synes mange unge er et rigtig godt tilbud.

Fællesopvarmning til opvisning 2012

På tærsklen til 125 års jubilæet I sommeren 2011 rullede Zumbabølgen for alvor ind over Danmark, og VGF var godt forberedt på denne nyeste motionsform. Et par af foreningens instruktører have været på kurser i løbet af foråret, så man kunne oprette Zumbahold fra begyndelsen af efterårssæsonen. Der var i det hele taget en bred vifte af tilbud i de årlige programmer, og i sæsonen 2012 kunne man konstatere, at VGF var byens tredjestørste idrætsforening, kun overgået af Vinding SF og Svømmeklubben Triton. Medlemstallet lå stabilt på omkring 1600 fordelt på ikke mindre end 53 gymnastik- og stavgangshold. Foreningen var således frem mod 125 års jubilæet i 2013 så synlig og aktiv i det vejlensiske idrætsliv som nogensinde,

Forårsopvisning 2008

Team Gym juniorhold fik bronzemedaljer ved DM i Tåstrup i 2012. Bagest fra venstre: træner Johnny Andersen, Nanna, Jeanne, Alexandra, Hannah, Sofie, Yeslin samt trænerne Jeanette Kröll og Christian Junge. Forrest fra venstre: Kathrine, Anne Sofie, Alberte, Lea, Frederikke og Johanne.

også på konkurrenceplanet, hvor især TeamGymholdene havde nogle meget dygtige junior- og minigymnaster, der allerede havde hentet flere medaljer. Men de praktiske problemer, der havde fulgt foreningen gennem dens efterhånden lange historie, var der desværre stadigvæk. Faciliteter ne for især springgymnastikken lod meget tilbage at ønske, og det gik især ud over de unge. Så det er med god grund bestyrelsens fremtidsønske i jubilæumsåret 2013 “at der bliver lavet en springhal i Vejle, så alle de børn og unge mennesker, der gerne vil dygtiggøre sig inden for springgymnastikken, får mulighed for at gøre det her i Vejle.” Men selv om de fysiske rammer kan være en besværlig del af foreningens daglige arbejde vil byens gymnastiksale og haller også fremover blive indtaget af gymnaster i alle aldre, der får dækket både de fysiske og sociale behov i VGF. De gymnastiske udfoldelser har ændret sig meget, og de gamle pionerer ville nok spærre øjnene op, hvis de så, hvad

VGF er således i dag en god, velfungerende og økonomisk solid forening med mange forskellige tilbud til medlemmerne. Det skyldes først og fremmest de dygtige og initiativrige instruktører, der er flittige til at tage på kurser og lade sig inspirere af de nyeste trends inden for gymnastikken. Og nogle af dem har været med så længe, at de har kunnet byde velkommen til flere generationer fra samme familie. Det gælder fx Inger Holm og Finn O. Frederiksen, for hvem VGF ikke bare er en forening, men en livsstil.

Inger Holm modtager idrætsmærke af guld nr. 50

Generalforsamling 2008: de ca 100 fremmødte medlemmer hyggede sig med hinanden inden bankospillet

der bliver lavet i dag. Fra Micro-spring for de 1-3 årige til senior motion for de ældre – og for de meget aktive SpRytme, aerobic, fitness, Zumba og springteam. Der er noget for enhver, der vil holde sig i form og være del af et fælleskab.

Johnny Andersen blev udnævnt til ildsjæl af Middelfart Sparekasse i 2012

Opvisning 1998. Inger Holm med mor-barn gymnastik. Foto: Benny Nielsen (VAF)

Inger Holm ningen til idrætsmærket. Her har Inger Holm været i gang siden 1961 og står nu for træningen af ca. 20 personer. Der er bl.a. 8 km gang på programmet - et godt supplement til den egentlige gymnastiksæson, og som Inger Holm bemærker, så kan man snakke med hinanden under træningen. Det sociale aspekt skal jo helst ikke glemmes.

Inger Holm begyndte sit lange engagement i VGF i en meget ung alder. Hun var omkring 10 år, da hun sammen med nogle veninder fra Vestbyen meldte sig til et gymnastikhold, og det gik så godt med træningen, der foregik på Worsaaesgades Skole, at hun inden sin konfirmation var avanceret til hjælper for instruktøren. Det blev begyndelsen til adskillige årtier ikke bare som aktiv gymnast, men desuden som instruktør og bestyrelsesmedlem. Inger Holm tog fat på instruktøropgaverne i 1963, og det er blevet til mange forskellige hold i årenes løb, men særlig mor – barn gymnastikken, hvor hun var en af pionererne, står hendes hjer te nær. Holdene kom efterhånden til også at omfatte fædrene - og for den sags skyld også bedsteforældre. Så når en nye sæson går i gang, kan det udmærket forekomme, at det er fjerde generation i en familie, der stiller op. Det drejer sig ikke kun om gymnastikken, men også om det sociale samvær, og Inger Holm har haft mange glædelige gensyn med medlemmer, der er droppet ud i teenage årene og vendt tilbage i en mere moden alder. Instruktørarbejdet fylder stadig meget i Inger Holms hverdag. Der er forskellige kurser at passe og hold at tage vare på. Men det opleves ikke som en pligt, for det giver altid noget igen, og især er det en ren fornøjelse at arbejde med børn. Den første gymnastikoplevelse må gerne være sammen med forældre eller bedsteforældre, og sådan skal det også være i sæsonen 2013, hvor ikke kun VGF kan fejre jubilæum - Inger Holm kan se tilbage på foreløbig 50 aktive år som instruktør. Og meget betegnende er et af hendes nye hold “Frisk motion for alle”. Foruden instruktørarbejdet er det også blevet til 33 års bestyrelsesarbejde. Og så er der desuden træ-

Inger Holm modtager idrætsmærke af guld nr. 50, 2011

Finn O. Frederiksen ter om Finn O. Frederiksen. Og der er sjældent længe imellem, for han har i årenes løb modtaget mange æresbevisninger for sin indsats. Og gymnastikbegejstringen er gået i arv i familien Frederiksen, hvor den ene datter Bitten begyndte sin karriere som 2-årig, og den anden, Sussi, har undervist de yngste springhold – såmænd med børnebørnene Josephine og Frederik som deltagere.

I VGF er Finn O. Frederiksen og Vejle Spring Team uadskillelige begreber, og sådan har det efterhånden været gennem mere end 40 år - siden starten i 1971, hvor han begyndte at gå til gymnastik på foreningens herremotionshold sammen med sin dengang fireårige søn. På det tidspunkt fik han ideen til oprettelsen af et hold, specielt for drenge og med lidt mere action på programmet end på det mere adstadige motionshold. Der var som altid hos Finn Frederiksen ikke langt fra tanke til handling, så holdet blev hurtigt en realitet – og med både drenge og piger. Der var en vis inspiration at hente hos “De flyvende Aarhusgymnaster”, men bortset fra det, er det hans egne ideer, der har båret projektet fra starten. Og med en uvurderlig hjælp og støtte fra hustruen Gurli, der har været med hele vejen igennem. Som der stod i V.A.F. ved Vejle Spring Teams 25 års jubilæum: “Gurli er med på alle rejserne og fungerer som reservemor og sjælesørger. Men det er træneren selv, der sidder oppe og venter, indtil kl. 2, når de unge har fået nattegn til en tur i byen.” Det har altid været kongstanken, at alle skulle kunne være med. Ingen bliver sorteret fra på forhånd, men der skal ydes en helhjer tet indsats, før man får belønningen. Den er til gengæld også værd at kæmpe for. Med Finn Frederiksen som den kyndige rejseog holdleder har Vejle Spring Team været på farten i ind- og udland og gennem efterhånden hundredvis af opvisninger repræsenteret VGF på flotteste vis. Holdet yder altid sit bedste, hvad enten det gælder et lokalt arrangement eller en verdensudstilling i Kina eller Japan. Dybt engageret, omsorgsfuld og en stædig rad er nøgleord, når pressen med jævne mellemrum beret-

Finn Frederiksen modtager Frøs Herreds Sparekasses lederpris på generalforsamlingen 2011

Tre markante personligheder VGF har i sin efterhånden 125 år lange levetid haft et stort antal medlemmer, der har præget foreningen b å d e g e n n e m d e r e s p e r s o n l i g h e d o g ve d e n mangeårig utrættelig arbejdsindsats. Det kan være svær t at fremhæve nogle frem for andre, men tre navne trænger sig unægteligt på.

Knud Møller

lerne med svangen, råbte han straks “Det er forfærdeligt at se en gymnast træde på den måde””. Efter hans død i februar 1938 udtalte den fungerende formand Ole Markussen på den følgende måneds bestyrelsesmøde: “Jeg vil forsøge at riste vor kære formand gennem 40 år, dr. Knud Møller en lille minderune, så eftertiden kan vide lidt om hans store arbejde indenfor V.G.F. Dr. Møller blev valgt som formand den 30/8 1897 i en tid, da foreningen ikke stod særligt højt gymnastisk set. Men i løbet af få år havde han fået den frem som én af de førende i Jylland ved sin utrættelige energi. Han var næsten kammerat med sine folk i gymnastiksalen og kunne få dem til at yde det mest mulige. Han gik altid frem med stormskridt, når der hos pengeinstitutter og private skulde skaffes penge til veje. Han glemte heller ikke selv at spytte i kassen. Til opvisninger og konkurrencer var han mand for at samle en repræsentativ tilskuerskare ofte med byens førende borgere og embedsmænd i spidsen. Jeg har aldrig set ham, hvor han fremsigende sin lille velkomst ikke var klædt i kjole og hvidt. Det var festligt, og jeg ved, at sådan virkede det også på tilstedeværende fremmede. Han var da smykket med Ridderkorset og D.G.F.’s ærestegn. Alle opvisninger begyndte præcis på slaget og præcis og punktlig var han i al sin færd.”

KNUD MØLLER (1867 - 1938) Knud Møller kom til Vejle i 1897 og nedsatte sig som pr ivatpraktiserende læge. Han var på det tidspunkt allerede aktiv konkurrencegymnast, så det var helt naturligt for ham at melde sig ind i VGF. Foreningen var dengang nede i lidt af en bølgedal resultatmæssigt, og der var en hyppig udskiftning på for mandsposten. Da det i august 1897 blev aktuelt med endnu et skifte, faldt valget helt selvfølgeligt på Knud Møller, og han blev gennem de følgende godt 40 år en utrættelig leder, der viede foreningen og dens medlemmer sin fulde opmærksomhed, også selv om han desuden engagerede sig i andre aktiviteter foruden sin store lægepraksis. Knud Møller omfattede det danske forsvar med stor interesse, og da det begyndte at trække op til 1. verdenskrig, blev han formand for det frivillige Vejle Amts Rekylkorps. Da Vejle i 1924 fik sit nye stadion, var han hovedmanden bag opførelsen af det store tilhørende klubhus - et imponerende og særpræget blokhus, hvor VGF en årrække afholdt sine generalforsamlinger. I 1915 blev han dekoreret med både Ridderkorset og Røde Kors Medaljen. Men det var først og fremmest gymnastikforeningen, der optog ham. Som et af medlemmerne fortæller: “Han var så meget en personlighed, at han var en mand, man regnede med. Han kiggede efter os, og hvis vi kom cyklende, og vi sad og trampede i peda-

Henny Christensen (1920-2003) Henny Christensen, der var født og opvokset i Fredericia, begyndte at gå til gymnastik som 20-årig. Hun viste sig at have et stor t talent og kom hurtigt på Fredericia Gymnastikforenings elitehold. Lederevner var hun også i besiddelse af, og efter kun to år blev hun valgt ind i foreningens bestyrelse. Da hun i 1946 flyttede til Vejle var det oplagt at fortsætte gymnastikkarrieren i VGF - også her kom hun på eliteholdet og i 1948 desuden i bestyrelsen. Det organisatoriske arbejde kom i 1975 også til at omfatte en plads i SIV’s bestyrelse, og her blev hun to år senere formand for det udvalg, der tog sig af fordelingen af Vejles gymnastiksale. Det var et større puslespil at tilgodese de mange aktive, og den værdifulde evne til at planlægge kom også til udfoldelse i samarbejdet med Signe Troelsen både vedrørende gymnastikken på Damhavens Skole og tilrettelæggelse af de mange stævner, VGF var vært for. Ved 100 års jubilæet i 1988 var Henny Christensen næstformand, og det blev til i alt 46 års bestyrelsesarbejde – et langt sejt træk, der først sluttede i 1994. Det var dog langt fra et farvel til gymnastikken, for hver mandag blev det til en helhjer tet indsats på foreningens damemotionshold.

Henny Christensen, 80 år

og Henny Christensen blev hur tigt en meget populær optrædende. Ud over de mange aktiviteter i foreningen skulle der også være tid til at passe “Henny’s Parfumeri” på Sønderbrogade 22, som var en af de få små specialforretninger, der havde overlevet konkurrencen fra supermarkederne. Butikken, der blev drevet af Henny Christensen med stor flid og personlighed i kundebetjeningen, eksisterede fra 1959 til 1997, og en del af inventaret blev ved lukningen overdraget til Vejle Museum. Henny Christensen døde i juli 2003, og som Vejle Amts Folkeblad skrev i nekrologen, var hun “et energibundt, humørfyldt og meget talende, og selv om parfumeriet i Sønderbrogade i de sidste år bestemt ikke fulgte tidens modestrømninger, så

Den sociale side af foreningen led under, at man ikke havde et fast samlingspunkt i form af et klublokale, men med Henny Christensen som en festlig drivkraft og aktivt optrædende kunne man gennem nogle år fra slutningen af 1950’erne kombinere opvisningsaktiviteterne med en efterfølgende “gymnamik”. På det tidspunkt var fænomenet “kaffemik” dukket op med inspiration fra Grønland, og det blev nu et populært indslag i VGF. En form for revy gik over scenen med sange, sketcher og dansenumre,

Fortsættes næste side

Signe Troelsen (1914 – 2013) med var Signe Troelsen etableret i det jyske - og naturligvis også som instruktør i VGF. Her er det blevet til træning af de bedste elitegymnaster såvel som rene motionshold, og som Signe Troelsen udtalte i 2009, da hun for længst have fejret sit 50års instruktørjubilæum: “Jeg har elsket begge dele.”

VGF’s Grand Old Lady og “en levende gymnastiklegende”. Det er sådanne betegnelser, der passer bedst på Signe Troelsen, der gennem næsten 60 år spillede en hovedrolle i ikke bare VGF’s men dansk gymnastiks historie. Sammen med tvillingesøsteren Elna var Signe Troelsen som ung pige i 1936 på et ophold på den navnkundige Ollerup Højskole, og det skærpede den interesse for gymnastikken, hun allerede havde arvet fra sine forældre. Under et kursus i Stockholm omkring 1940, hvor den verdensberømte gymnastikpioner Heinrich Medau var instruktør, blev hun for alvor indfanget. “Jeg har aldrig mødt en instruktør, der har sagt mig så meget. Fra ham har vi de legeredskaber, vi i dag bruger i gymnastikken. Han indførte bold, kølle og tøndebånd.”

I 1966 blev det til en plads i bestyrelsen for DGF’s Sydjyllandskreds, og da kredsen i 1976 fejrede sit 50 års jubilæum, fik Signe Troelsen overrakt DGF’s højeste udmærkelse, Nachtegallmedaljen. Det er siden blevet til mange priser og andre påskønnelser, bl.a. æresmedlemskaber i Dansk Idræts Forbund og Dansk Gymnastik Forbund, og gennem årene har talrige stævner og gymnaestradaer nydt godt af hendes organisatoriske evner. Signe Troelsen var ligeledes drivkraften bag det Grand Prix kvindehold, der fejrede så store tr iumfer især i 1960’er ne, ligesom hun har stået i spidsen for et dansk elitehold, der drog på opvisningsturné i Japan.

Hermed var grunden lagt til et langt liv i gymnastikkens tjeneste. I første omgang blev det som instruktør i Frederiksborg, og det var en indsats, der satte Signe Troelsen på gymnastikkens Danmarkskort. Hendes ry nåede også til Vejle, hvor forstander Svend Aage Thomsen på Den jyske Idrætsskole “headhuntede” hende som instruktør til pigeholdet i 1954. Denne ansættelse blev kombineret med en lærerstilling på Kirstine Seligmanns Skole, og her-

Der skulle dog også være plads til andet end de gymnastiske øvelser, så fra midten af 1980’erne begyndte Signe Troelsen at arrangere årlige højskoledage på Den jyske Idrætshøjskole, og som alt

Fortsat fra forrige side

liv som vejlenser, og det betød, at hele arven efter h e n d e t i l fa l d t e n fo n d t i l fo r d e l fo r k v i n d e gymnastikken i VGF og SIV’s Støttefond.

havde Henny Christensen en fast kundekreds, der ikke ville undvære at komme her og købe lidt nyt bijouter i – og samtidig få en god samtale med H e n n y.” VG F h a v d e v æ r e t d e t fa s t e o m d r e j ningspunkt i Henny Christensens lange og aktive

andet, hun involverede sig i, blev det hurtigt en succes. På højskoledagen i 2012 ventede der en særlig overraskelse – afsløringen af en bronzebuste, skabt af skulptøren Gitte Wendelbo. Forstander Ole Damgaard kunne ved den lejlighed konstatere, at “det Signe vil, det sker, for du ejer evnen til at handle.”

Og Signe Troelsen kunne i sin takketale med god ret citere sit valgsprog: “Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne.”

Signe Troelsen 2004 Foto: Anders Brohus (VAF)

Formænd 1888 - 2013:

Anvendt materiale

Kammerråd M.K. Jacobsen, 1888 - 1890 Stiftfysikus Mulvad, 1890 - 1893 Sagfører A. Orth, 1893 - 1894 Løjtnant Peschardt, 1894 - 1897 Læge Knud Møller, 1897 - 1938 Repræsentant Ole Markussen, 1938 - 1938 Afdelingsleder Georg Veilgaard, 1938 - 1971 Repræsentant Preben Hager, 1971 - 1976 Revisor Keld Lyager, 1976 - 1995 Lektor Ruth Larsen, 1995 -

Vejle Gymnastikforening 1888 – 16. september – 1913 Vejle Gymnastikforening 1888 – 1938 Vejle Gymnastik-Forening 1888 – 90 år – 1978 Gymnastik i 100 år, Vejle Gymnastik-Forening Vejle Amts Avis Vejle Amts Folkeblad Vejle Gymnastik-Forenings arkiv A2607 Basse, M.: Gymnastik ved Borgerskolen i gamle dage. Vejle 1943 Jacobsen, Torben: De første idrætskvinder i Vejle før 2. Verdenskrig. Utrykt artikel 1984 Korsgaard, Ole: Kampen om kroppen. Dansk Idræts historie gennem 200 år. København 1982 Nielsen, Mads: Dansk gymnastik. Træk af dens historie gennem 50 år. Glamsbjerg 1971 Trangbæk, Else: Mellem leg og disciplin. Gymnastikken i Danmark i 1800-tallet. Arnum 1987 Trangbæk, Else og Breds, Preben: Dansk gymnastik – folkelig kultur, fra folkeopdragelse til motion. Arnum 1987 Desuden VGF scrapbøger og andet foreningsmateriale

Æresmedlemmer C. Ishøy Ole Markussen Anna Petersen Georg Veilgaard Gunnar Schmidt Signe Troelsen Henny Christensen Harald Hendriksen Karen Knudsen Ib Knudsen Grethe Skaaning Agnete Nielsen Keld Lyager Inger Holm Jytte Buhl Jensen Finn O. Frederiksen

Vejle Gymnastik-Forenings bestyrelse i 2013

Forrest fra venstre: Formand Ruth Larsen, Linda Udbye, Johnny Andersen, Jane Jensen, Lise Hohn. Bagest fra venstre: Else Dalsgaard, Jette Hesthaven, Annemarie Gotfredsen, Henriette Nielsen

Efterskrift I Vejle Gymnastik-Forenings 125 årige historie har de gymnastiske udfoldelser ændret sig meget, så de gamle pionerer ville nok spærre øjnene op, hvis de så, hvad der bliver lavet i dag. Og ingen tvivl om at de ville begræde, at der ikke længere findes redskabsgymnastik. Men Vejle Gymnastik-Forening er i dag en god, velfungerende og økonomisk solid forening med rigtigt mange forskellige tilbud til medlemmerne. Dette skyldes først og fremmest mange dygtige og initiativrige instruktører, der er flittige til at tage på kurser og lade sig inspirere til de nyeste trends inden for gymnastikken. En stor tak til alle der qua deres arbejde i og for foreningen har været medvirkende til, at et utal af mennesker, unge såvel som ældre, har fået sund motion og dejlige gymnastikoplevelser. Også en stor tak til Vejle Kommune for vederlagsfri brug af haller og gymnastiksale samt tilskud til arrangementer og indkøb af redskaber og rekvisitter,

Ruth Larsen Formand

ligesom vi takker SIV for de mange tilskud, der har været med til at gøre en stor forskel for udviklingen i foreningens aktiviteter. Endvidere skal der lyde en rigtig stor tak til Poul Ulrich Jensen for udarbejdelse af indhold og til Kurt Gosvig for billedbehandling og opsætning af dette flotte festskrift, samt til Tove Kallesøe for konstruktiv og inspirerende kritik. Uden disse dygtige menneskers indsats var der ikke blevet noget jubilæumsskrift.

Nedenstående firmaer har støttet udgivelsen af dette flotte jubilæumsskrift, hvorfor vi sender vores varmeste tak

Uldum

Vejle Gymnastik-Forening 1888-2013