Sønderbro'eren_3_2021

Page 1

Sønderbro ’EREN M A G A S I N E T f o r b e b o e r e , i n s t i t u t i o n e r o g v i r k s o m h e d e r m e d t i l k n yt n i n g t i l S ø n d e r b r o - o m r å d e t Nr. 3 · Efterår 2021 · 7. årgang

KIRKE KULTUR

BØRNE ENHED


Leder

Indhold SIDE

Indhold / Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Rundt på Sønderbro . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Kirkesiderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Getsemane Kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Det sker på Sønderbro . . . . . . . . . . . . . . . 11 Områdefortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Byen fortæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Annoncører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kontaktinfo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

ANNONCER I SØNDERBRO'EREN Skal din virksomhed have synlighed i Sønderbro-området? Sønderbro'eren udkommer i 5.500 eksemplarer og uddeles til alle husstande i Sønderbro Sogn.

AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN.

Overblik

Jeg har engang læst, at bymennesker og gråspurve ligner hinanden på ét punkt – nemlig med hensyn til en foretrukken radius på 1 kilometer, som de bevæger sig inden for i store dele af deres liv. Jeg kom til at tænke på gråspurven, fordi en læser af Sønderbro’eren gjorde mig opmærksom på, at bladet gerne måtte fortælle flere historier, der når ud til alle hjørner af Sønderbro Sogn. Den slags kærlige spark er Sønderbro’eren vild med, så allerede i denne udgave har bladet bevæget sig ud på nye græsgange - hele 900 meter over på Godsbanegade, hvis man forestiller sig, at bladet skrives i kirken. Skrivespurven er med andre ord stadig tryg, men fast besluttet på at komme endnu længere ud for at finde ud af, hvad Sønderbro Sogn rummer af mennesker og historier. Sogn Denne mærkelige og lidt gammeldags betegnelse for et område, hvad er det for noget? Ja, det spørgsmål blev relevant, da regeringen under coronaens bølger valgte at lukke landet, også kort Sønderbro Sogne, ned efter denne form for inddeling af områder i byer. Og inddelingen er faktisk temmelig gammel. Den stammer tilbage fra middelalderen, hvor et sogn var knyttet til et religiøst samlingssted. I dag er et sogn altid knyttet til en folkekirke, og kommunegrænser og skoledistrikter følger oftest sognegrænserne. I Horsens Kommune er der 30 sogne med 32 kirker.

KONTAKT: Lis Helbo, tlf. 4226 1172, helbo.consult@gmail.com

UDGIVER  Sønderbrogruppen i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, Sønderbro Kirke, Horsens Byskole – afdeling Lindvigsvej og boligforeningerne (se bagsiden). REDAKTØR Katja Mathilda Christensen (Sønderbro Kirke), REDAKTION  Menighedsråd og præster OPLAG  5.500 stk. Udkommer fire gange årligt. DESIGN & TRYK www.grafiskforum.dk Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for Sønderbrogruppens holdning.

Sønderbro Kirke er bygget på et ønske og en pengeindsamling fra beboerne på Sønderbro, der oplevede, at både området og den dengang 20 år gamle skole Søndermarkskolen voksede sig større og større. Sønderbro blev derfor lillesøsteren, der ønskede at flytte lidt hjemmefra – ikke for langt naturligvis - fra familien i Vor Frelser Sogn og Klostersogn. På forsiden af bladet kan man se den sjove figur Sønderbro Sogn udgør, hvis man klipper den ud af et Horsens bykort. Den sjove form gør det også vanskeligt at forklare, hvordan Sønderbro Sogn løber, men en ting er sikkert, og det er, at byggeriet på Sønderbro er fortsat siden både skolen og kirkens opførelse - og de seneste år med gevaldig fart. Så på opfordring vil Sønderbro’eren fremover stikke næsen frem de nye steder og høre, hvad folk fortæller derfra.

INDLÆG OG KOMMENTARER: katja.mathilda@gmail.com DEADLINE NÆSTE NR. 11.10.21 SØNDERBRO’EREN  Kan også hentes i Sønderbro Kirke. FORSIDEFOTO: Collage v. Katja Mathilda Christensen

Læs bladet og mød både gamle og nye Sønderbro’ere. Læs også om foredrag, koncert og festen i forbindelse med Sønderbro Kirkes/Sogn 50-års fødselsdag og meget andet godt fra området og byen. God fornøjelse!

2

Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021


Rundt på Sønderbro

Nyt på det gamle Sønderbro Sønderbro udvider sig i alle verdenshjørner med nye bygninger mellem de gamle. Denne historie foregår i området, hvor det nye campus ligger. AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN

Et tryk fra fjerde sal og hoveddøren åbner sig for mig til den rødhvide ejendom på Godsbanegade på Sønderbro. Der er elevator, men de helt hvide trappetrin lokker mod lyset. Hvem mon bor her, uden udtrådte sko smidt ved dørene? Det gør såmænd Tove Ørsted og hendes mand Bent Møldrup. Blandt 19 andre lejemål, der i følge Tove og Bent både rummer børnefamilier, andre ægtepar med fløjne børn og en rigtig god nabo, der vander deres blomster, når de er på farten og omvendt, naturligvis.

Tove Ørsted og Bent Møldrup er glade for deres hjem på Godsbanegade med Kirks gamle telefonfabrik i baggrunden. Foto: Katja Mathilda Christensen.

Udsigten Jeg må som førstegangsbesøgende kommentere udsigten over Sønderbro hos Tove Ørsted og Bent. Faktisk allerede ude fra entréen, mens jeg prøver at stille mine sko pænt.

”Ja, det var også udsigten, der fik os til sige, at her ville vi gerne bo, selvom vi egentligt bare var herovre for at kigge os lidt omkring for snart seks år siden,” sige Tove og rækker mig et dejligt fad med ostemad og rullepølse. Det virker som en voldsom ting at flytte, bare fordi man er ude at gå tur en søndag?

”Nå ja, sådan var det heller ikke helt. Bent og jeg havde længe talt om at flytte fra lejligheden med de mange trapper på Sundvej til noget, hvor vi kunne bo, nu hvor vi er blevet ældre og har fået et par skavanker,” siger Tove. Var det ikke svært at vælge, hvad der skulle med?

”Nej, egentligt ikke. Tidligere kunne jeg ikke skille mig af med minderne, men sådan er jeg åbenbart ikke længere. Nu er det mere Bent, der vil beholde tingene,” siger Tove og ler. Eget værelse Vi går lidt rundt i lejligheden, der består af entré, køkken og stue ud i ét, et soveværelse, en kæmpe altan og Toves kontor med en reol med forskellige bøger. Jeg får øje på et par af Fay Weldon. Du er måske en af feminismens mødre, spørger jeg?

”Njah, jeg var nu ikke en af dem der brændte BH’en, men jeg er

Tove Ørsted og Bent Møldrup på altanen på Godsbanegade med udsigt til det nye Campus. Foto: Katja Mathilda Christensen

da gennem mit liv gået fra husmor, der læste til sygehjælper om aftenen, til sygehjælper på det gamle sygehus, videre til tillidsmand og til den første lønnede kvindelige formand for FOA og til at sidde i Byrådet, smiler Tove og fortsætter: ”Det er alt slut nu, men jeg har stadig brug for mit kontor - eller om du vil - et sted, der er mit eget.” Frivillige på Nørrevang I dag er både Tove og Bent pensionerede, men de er stadig aktive som frivillige på Nørrevang Centret på Brådhusvej. Bent som sanger i Nørrevangs Mandskor og Tove som centerrådsformand på stedet:

”Vi nyder det sociale på Nørrevang og har et rigtig godt samarbejde med de andre frivillige og stedets aktivitetsmedarbejdere,” siger Tove. Og når det ikke er Nørrevang, der trækker, så kan Tove og Bent tilsammen tælle 5 voksne børn fra deres tidligere ægteskaber, 9 voksne børnebørn og 5 oldebørn at glæde sig over. Tiden står med andre ord ikke stille på Godsbanen, men i fredelige stunder går Tove og Bent ud på altanen og nyder udsigten over både det nye og det gamle Sønderbro. Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

3


Rundt på Sønderbro Sønderbrodrengen Én gang sønderbro’er – altid sønderbro’er! siger sønderbrodrengen Piratheep Rabindranath, der besøger Sønderbro Kirke i forbindelse med Sogneeftermiddag 16. september kl. 14. AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN

Piratheep Rabindranath og hans familie er fra Sønderbro, hvis du spørger. De kommer også fra Sri Lanka, men flygtede til Danmark for over 34 år på grund af borgerkrigen, der brød ud i 1984 og først sluttede i 2009:

”Min far rejste til Danmark før resten af familien for at finde et sted til os. Han fandt frem til en ven i Horsens, der sagde, at vi skulle komme til Horsens, for det var en god by at bo i,” siger Piratheep. Faderen fik kort efter mødet med vennen skaffet en lejlighed på Axelborg, hvor resten af familien bestående af hans kone, deres to døtre og sønnen Piratheep kunne bo. Sønderbrodrengen Piratheep var dengang kun en 3 år gammel dreng. I dag er han 36 år, men kalder sig stadig for en sønderbrodreng, selvom han er flyttet:

”Da lejligheden på Axelborg blev for lille fik mine forældre en lejlighed i Mimersgade, hvor vi har boet indtil for 4 år siden, hvor min hustru og jeg blev enige om at flytte sammen,” siger Piratheep. Beslutningen om at flytte var ikke let. Piratheep kunne godt lide at bo under samme tag som forældrene og dermed også have mulighed for at hjælpe dem med hverdagen, der til tider var besværet for dem pga. sygdom:

”Jeg har altid gerne ville give mine forældre tilbage af al den omsorg de har givet mig, så min hustru og jeg talte situatio-

Sønderbrodrengen Piratheep under vinduet til sit barndomsværelse på Mimersgade 5 C..

4

Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

nen igennem og blev enige om, at vi ville finde et større sted, og spørge mine forældre, om de ikke ville flytte med,” siger Piratheep. Det ville forældrene gerne, og så fandt de sammen det helt rigtige sted i Torsted med plads til alle og en have, som i dag er faderens stolthed. Axelbold Det lyder rigtig rart i Torsted, men stående sammen med Piratheep på Sønderbro i skolegården til det der hed Søndermarkskolen, da han gik der, kan man mærke at Sønderbro stadig betyder rigtig meget for ham.

”Det er jo min barndom. Her jeg fik mine venner, som jeg spillede fodbold med,” siger Piratheep. Det var også dengang Mogens Falk var skoleleder på skolen og en af ildsjælene, der talte om skolen og området med en stolthed, der smittede af på både børn og voksne. Mogens Falk spurgte Piratheep, om han ikke ville hjælpe foreningen Sønderbro Ungdom med at stifte Axelbold, som børn og unge i området kunne være fælles om og stolte af. Den dengang kun 14-årige Piratheep sagde ja, og fra den dag var han ikke kun et barn, der brugte foreningslivet til at dyrke sine mange sportsinteresser som volley, svømning og fodbold, han var også med til at sætte i gang:

Piratheep under træet, hvor områdets børn mødtes, når de skulle spille fodbold, der hvor der nu er en basketbane.


”Jeg syntes, det var sjovt at være med at sætte ting i gang på Sønderbro - først for børn og unge med Sønderbro Ungdom og senere for hele området gennem Sønderbrogruppen,” siger Piratheep. Lad os sætte noget i gang Piratheep er taknemmelig for, at Horsens tog godt imod ham og hans familie, og at han dermed fik en god barndom, uddannelse, arbejde, venner, netværk og et godt liv. Piratheep føler, at det er hans tur til at give tilbage, så derfor stiller han op til det kommende kommunalvalg og glæder sig til, at der kommer gang i foreningerne igen:

Kort om Piratheep Rabindranath • • •

Piratheep Rabindranath 36 år, gift. Arbejder i NRGI og er iværksætter i PR Marketing. Medlem af: Sønderbrogruppen, Venligboerne Horsens, frivillig i Ældre Sagen, erhversmentor i Horsens Alliancen, International Network Horsens, Dansk-Tamilsk Venskabsforening Horsens, formand Sønderbro Aktivitet Horsens.

”Vi skal ha’ gang i tingene igen og gerne med helt nye ideér eller gamle traditioner, som er gået tabt, måske fordi ild-sjælene bag forsvandt,” siger Piratheep. En af traditionerne som Piratheep selv gerne så genopstå, på den anden side af coronaen, er fodbold og legedage samt traditionen med Skt. Hans bål på plænen ved skolen. Men først og fremmest håber han/Sønderbrogruppen, at beboerne på Sønderbro selv har lyst til at sætte i gang, for det er stadig sådan, at ting kun kan opstå, når der er nogen, der vil udføre dem. Mød frem med dine ideér! Så derfor! Har du en idé eller har du lyst til bakke op om andres, så mød frem til Sogneeftermiddag i Sønderbro Kirke torsdag 16. september kl. 14-16, hvor Piratheep Rabindranath begynder eftermiddagen med en lille fortælling om sig selv og et oplæg til en spændende samtale mellem alle de fremmødte omkring Sønderbro som det bedste sted at vokse op 

Sønderbrogruppen , som Piratheep er aktiv medlem af, holder til i Sønderbro Kulturhus.

Om Sri Lanka • Sri Lanka er en sydasiatisk østat i Det Indiske Ocean. • Landet ligger sydøst for Indien og består af en række større ø og et antal småøer. • Sri Lanka blev under britisk kolonisering og frem til 1972 kaldt Ceylon. • Landets historie er præget af en konflikt mellem den singalesiske majoritet (74%) og den tamilske minoritet (26%).

Piratheep møder på den lille nostalgitur rundt på Sønderbro flere beboere, der blive glade for at se ham. En af dem er Sonja Hansen, der vinker fra altanen i bygningen overfor Piratheeps barndomshjem.

I 1983 udviklede konflikten sig til borgerkrig med hundredvis af dræbte og sårede, og 100.000 berørte civile. Mere end 40.000 tamiler emigrerede til Indien, og et stort antal fortsatte til Europa. Krigen sluttede den 19. maj 2009. Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

5


Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Nyt fra Menighedsrådet AF TOVE ASMUSSEN, MENIGHEDSRÅDSFORMAND SØNDERBRO KIRKE

I dette nummer vil jeg gerne hilse fra os alle i menighedsrådet og fortælle lidt om , hvad I kan forvente fra vores side. og frem mod vores 50-års fødselsdag, som vi fejrer 1. søndag i advent – 28. november 2021. Menighedsrådet har nedsat et festudvalg, der består af menighedsrådsmedlemmer, ansatte og ad hoc personer, som vi er så heldige at få stor hjælp fra. Men allerede nu vil jeg gøre opmærksom på, at vi starter vores runde fødselsdag med en fotoudstilling, hvor der er fernisering den 15. september kl. 19 i kirkens mødelokaler. Borgmesteren har lovet at åbne udstillingen. På denne udstilling vil vi bestræbe os på at fortælle kirkens historie gennem de seneste 50 år. Her vil du kunne se billeder af kirken gennem de 50 år, videofremvisninger, musik og konfirmander o.m.a.

Derudover vil der i perioden være spændende koncerter, sogneeftermiddage med indhold, der relaterer sig til kirken, bl. a. om vores kirkeklokker. Da vi skal fejre alt dette, så vil menighedsrådets traditionsrige frokost Alle Helgen Søndag også være lidt anderledes. Programmet er ikke helt færdigt i skrivende stund. Derfor et det vigtigt for mig, at opfordre alle til at følge med i opslag i kirken, opslag på kirkens hjemmeside og Facebook. En del af disse ting er også nævnt andet steds i dette nummer af Sønderbro’eren. Derudover vil vi også sørge for en annonce i Horsens Posten, når vi er færdig med programmet. Så hold godt øje med avisens annoncer. De bedste hilsner og på forhåbentligt gensyn

Efter ferniseringen og frem til årets udgang vil vi afvikle en særgudstjeneste bygget på sangeren Sebastian sange. Jeg kan ikke love Sebastian selv kommer, men vi forsøger lige nu om det kan lykkes. Sebastian har jo rødder her på Sønderbro.

Fernisering Sønderbro gennem 50 år onsdag 15. september kl. 19-21 Sønderbro Kirke fylder 50 år den første søndag i advent dette år. I den anledning har Sønderbro Kirkes Kunstudvalg inviteret Ole Puggaard (tidligere leder Industrimuseet) og Kirsten Hedegaard Gravesen (tidligere bestyrer af Klædeskabet Industrimuseet) til at skabe en udstilling med titlen "Sønderbro Kirke gennem 50 år.” Ved ferniseringen vil der være velkomst, musik og sang og mulighed for at møde udstillingens folk samt få et glas køligt hvidvin. Udstillingen kan opleves året ud. Sted: Sønderbro Kirke, Bygholm Parkvej 1. 6

Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

Tove Asmussen Menighedsrådets formand


Kære Alle Det er med stor fornøjelse, jeg her kan præsentere mig som ny sognepræst i Sønderbro Kirke, med tiltrædelse d. 15. juni 2021. Jeg hedder Thea Køllgaard Olsen, er 49 år, og har været præst i 15 år. Igennem det sidste år, har jeg været vikarpræst i Ansager og Skovlund kirker, og før det var jeg 13 år i Hedensted Kirke. Jeg er gift med Henrik og har to drenge, Jakob på 12 og Esben på 10 år. Vi bor i et lille husmandssted i Vesterlund tæt ved Rørbæk sø. Jeg glæder mig til samværet med kirkens menighed, medarbejdere og frivillige, og har allerede oplevet, hvordan man modtages i Sønderbro Kirke med åbne arme. Det vil jeg gerne være med til at give videre til andre, der træder ind af kirkedøren. Jeg sætter stor pris på fællesskaber. Både fællesskabet i gudstjenesten, og de fællesskaber der er i de forskellige aktiviteter i kirkens lokaler i løbet af ugen. I mit præstevirke har jeg været optaget af at holde gudstjenester, der handler om vores konkrete liv sat i forhold til evangeliet og Gud. Jeg kan lide at bruge bønner i et nutidigt sprog og prædike om ting, der sker i og omkring os lige nu og her. Da jeg holder af at læse bøger, digte historier, lege, synge og gå tur i det fri, vil det nok også afspejle sig i mine prædikener. Jeg blev selv døbt et år inden jeg skulle konfirmeres, da jeg selv skulle tage stilling til tro, kirke og kristendom. Derfor har konfirmandundervisningen også en særlig betydning for mig. Det bliver godt at hilse på alle de unge efter sommerferien, som forhåbentlig får en helt normal konfirmation næste år i foråret. En del af præstestillingen vil blive at være inspirator eller koordinator for kirkeligt socialt arbejde i de tre bykirker. Det er 10 % af stillingen og hvad det specifikt kommer til at indebære, vil vise sig. Men i al fald er der jo allerede mange sociale tiltag i Sønderbro Kirke, som er gode at tage udgangspunkt i. Jeg ser frem til mange gode stunder i kirken og i samtaler med mennesker i Sønderbro sogn i forbindelse med de kirkelige handlinger. Vi ses i kirken. Kærlig hilsen Thea Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

7


Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Gudstjenesteliste for september, oktober, november 2021 i Sønderbro Kirke: SEPTEMBER 05.09 Kl. 10.00 12.09 Kl. 10.00 19.09 Kl. 10.00 26.09 Kl. 15.00

14. s. e. trin Randi D. Henriksen 15. s. e. trin Randi D. Henriksen 16. s. e. trin Thea K. Olsen 17. s. e. trin Thea K. Olsen

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTER GEFIONS HAVE 30.09 Kl. 14.30 RDH 28.10 Kl. 14.30 RDH 25.11 Kl. 14.30 TKO

OKTOBER 03.10 kl. 10.00 10.10 kl. 10.00 17.10 kl. 10.00 24.10 kl. 10.00 31.10 kl. 10.00

18. s. e. trin Randi D. Henriksen 19. s. e. trin Thea K. Olsen 20. s. e. trin Randi D. Henriksen 21 s. e. trin Thea K. Olsen 22 s. e. trin Randi D. Henriksen

ÅPARK CENTRET 29.09 Kl. 14.00 RDH 27.10 Kl. 14.00 RDH 24.11 Kl. 14.00 TKO

NOVEMBER 07.11 kl. 10.00 14.11 kl. 10.00 21.11 kl. 10.00 28.11 kl. 10.00

Alle helgens dag Thea K. Olsen 24. s. e. trin Randi D. Henriksen Sidste s. i kirkeåret Thea K. Olsen 1.s. i advent. Jubilæum. Begge præster

Menighedssang 3. søndage i november Sønderbro Kirke holder fødselsdagsgudstjeneste den 28. nov. kl. 10. I den anledning skal kirken fyldes af menighedssang, og derfor håber organist, Lotte Bille Glæsel, at så mange som muligt er med på at øve salmerne til festdagen. Der kræves kun lyst til at synge. Det sker søn. d. 7, 14 og 21. november efter søndagens gudstjeneste.

MENIGHEDSRÅDSMØDER TORSDAGE KL. 16 I MØDELOKALET Datoer 23.9, 22.10, 11.11 KIRKEKAFFE Der er kirkekaffe hver søndag efter gudstjenesten. KIRKEBIL Ældre og gangbesværede kan blive kørt til og fra gudstjeneste. Ring senest torsdag kl. 11.30 til kordegn, tlf.: 75 62 02 48.

Koncertgudstjeneste i Sønderbro Kirke Sebastians musik & sange d. 25. november kl. 19-20 Som optakt til Sønderbro Kirkes runde fødselsdag 1. søndag i advent afholdes der en koncert-gudstjeneste ved kirkens to præster med musik af Sebastian udført af lokale musikere. Alle er velkomne. Fri entre

Musikgudstjeneste Alle Helgens søndag d. 7. november kl. 10-11

Fødselsdagsgudstjeneste med reception d. 28. november kl. 10 -13

I anledning af Alle Helgens afholder Sønderbro Kirke en stemningsfuld Alle Helgens Musikgudstjeneste ved sognepræst Thea Køllgaard Olsen. Musikken leveres af Mette Nielsen på harpe (Aalborg Symfoniorkester), organist Lotte Bille Glæsel på orgel og kirkens kor. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

1. søndag i advent fejrer Sønderbro Kirke 50 år med en festlig musikgudstjeneste ved kirkens to præster. Der vil være musik med strygere og hornister samt kirkens organist, kor og frivillige. Efter gudstjenesten er der reception for alle interesserede i kirkens foyer og mødelokaler. Efter receptionen spiller strygerkvartetten Admeta gratis koncert.

8

Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021


Det sker i Sønderbro Kirke

Musik & Tapas Ons. 1. september kl. 17-18.15: Sæsonstart. Mette Leicht Lund demonstrerer sit blæserinstrument, og organist Lotte Bille Glæsel akkompagnerer. Musikken er gratis. Efterfølgende kan der købes tapas og vin i Sønderbro Kirkes lokaler for 50 kr.

om det Sønderbro, han voksede op på, og som stadig betyder meget for ham, selvom han er flyttet. Eftermiddagen er tænkt som et oplæg til en samtale om, hvad der kunne sættes i gang på Sønderbro. Alle er velkomne. Kaffe/kage 25 kr.

Ons. 6. oktober kl. 17-18.15: Harpe. Denne onsdag demonstrerer Mette Nielsen (Aalborg Symfoniorkester) sit fantastiske strengeinstrument - harpen. Musikken er gratis. Efterfølgende kan der købes vin tapas og vin i Sønderbro Kirkes lokaler for 50 kr.

Torsdag 7. oktober kl. 14-16: Erik Kure: Klokkerne i Sønderbro Kirke. Erik Kure, organist, kantor og klokkenist ved Sct. Nicolai Kirke, Vejle og Kirkeministeriets klokkekonsulent fortæller med udgangspunkt i Sønderbro Kirkes klokker den spændende historie om kirkeklokkerne i Danmark. Kaffe/kage 25 kr.

Koncerter Onsdag 13. oktober kl. 19 -20: Koncert m. Prinsens Musikkorps. Vi får denne onsdag aften besøg af Prinsens Musikkorps, der giver koncert med musik af bl.a. N.W. Gade og I.P.E. Hartmann. Prinsens Musikkorps, Dronningens orkester, ledes denne aften af Mogens Andresen. Kirkebil kan bestilles på 75620248. Gratis. Søndag 7. november kl. 16: Koncert: Requiem af G. Fauré. Der venter en stor musikalsk oplevelse, når Esbjerg Koncertkor, solister og orkester under ledelse af organist Lotte Bille Glæsel optræder med G. Faurés berømte Requiem i Sønderbro Kirke. Entré: 50 kr.

Små og store børn Tors. 2. september kl. 9.30-10.15 Babysalmesang i Sønderbro Kirke. Babysalmesang er for mødre/fædre og deres babyer fra 0 -12 mdr. Det er gratis og kræver blot tilmelding til organist Lotte Bille Glæsel 28925835, lottebilleg@gmail.com. Kører frem til efterårsferien. Lørdag 18. september kl. 10-15 Himmelske Rytmer i Sønderbro Kirke. Børn (9-13 år) fra hele Horsens Kommune inviteres til rytmisk kordag med korleder Anne Louise Krogh og musikere. Medbring madpakke. Tilmelding til alk@km.dk eller til kordegnen 75620248. Gratis. Tirsdag 12. oktober kl. 16.30-17.30: Koreftermiddag Sønderbro Kirke. Børn i alderen 9 - 13 år inviteres til koreftermiddag, hvor nye sange og salmer synges sammen med musikere bestående af Kasper Bertelsen, sang, Nikolaj Pindstrup, bas, Jacob Houmøller, percussion, og Lotte Bille Glæsel, klaver. Tilmelding ikke nødvendig. Gratis.

Sogneeftermiddage Tors. 2. september kl. 14 -16 Høstfest m. storyteller Jens Peter Madsen. Jens Peter Madsen, der har vundet flere priser for sin fortællekunst, besøger Sønderbro Kirkes. En af præsterne byder velkommen og frivillige sørger for borddækning, kaffe/kage til 25 kr. Sted: Sognelokalerne. Torsdag 16. september kl. 14 -16: Piratheep Rabindranath en sønderbrodreng. Piratheep Rabindranath kommer og fortæller

Torsdag 4. november kl. 14-16: Niels Brunse: Tro er ikke viden. Niels Brunse er forfatter og oversætter af blandt andet Shakespears samlede værker. Denne sogneeftermiddag fortæller han om sin seneste bog: Tro er ikke viden. Vi skal også synge "Sønderbrosangen" skrevet af Niels Brunse og Kirsten Bomholt til Sønderbro. Alle er velkomne. Kaffe og kage 25 kr.

Frivillige: Empowerment – et af tidens populære engelske låneord i frivillige sammenhænge. I Sønderbro kirke betyder empowerment, at vi meget gerne hjælper med at løber ting i gang, men på sigt håber, at aktiviteterne overtages af deltagerne selv. Følgende tiltag i Sønderbro Kirke er mere eller mindre frivilligedrevet. Læs mere om aktiviteterne på hjemmesiden www.soenderbro.dk eller mød op og se, om det er noget for dig. Fredagsfolkeren – dit fortællemødested - alle fredage hele året rundt kl. 14-16: Sat i verden tilbage i 2016. Drives i dag af deltagerne selv med Else Jensen, Berith Frandsen og Egon Matthiassen som faste tovholdere. Elses Strikkeklub – Startet af Else Jensen selv tilbage i 2017. I dag har Else Jensen fået Berith Frandsen med som tovholder, og ellers er det en flok skønne damer, der mødes den 2. og 4. tirsdag hver måned kl. 10-12 året rundt. Elses Strikkeklub er altid åbne overfor nye folk, der vil strikke i et fællesskab  MANDagsklubben – frokost og hygge for mænd 65+ på mandage i ulige uger kl. 12-14. Mødestedet er lige startet op i juni måned og kirketjener Rolf Vagndorf er tovholder med rigtig god hjælp fra frivillige. Højtlæsning for voksne – en anden måde at dele din livshistorie på. 1. og 3. tirsdag i hver måned kl. 16.30 -18. Kirke- og kulturmedarbejder Katja Christensen er læseguiden, der får hjælp og sparring af deltager/frivillig Ruth Christensen. Vi kan allerede fornemme, at flere i gruppen snart kan gøre læseguiden kunsten efter og måske på sigt overtage. Det er bare skønt! NB! Der er i øvrigt intet arrangement i Sønderbro Kirke, hvor der ikke er en række fantastiske frivillige, der hjælper til. Tak til alle jer! Har du lyst til at blive frivillig, så kontakt meget gerne Menighedsrådet. Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

9


Kirkesiderne NYT FRA GETSEMANE KIRKE

Barselshøjskole i Getsemane AF SARAH LODBERG, PRÆST GETSEMANE KIRKE – PT. PÅ BARSEL

Det er forskelligt, hvordan det opleves at få et barn. Men for de fleste forældre er det livsomvæltende, fordi det sætter en helt ny ramme for det liv man gik rundt og havde. Noget kan man forberede sig på, andet har man ingen jordisk chance for at forberede sig på. Som nybagt mor eller far kan man godt have en fornemmelse af, at ALT handler om barnet, (manglende) søvn, anskaffelse af alverdens babysager babymos og oprydning, oprydning og oprydning. Både når man går hjemme med sig selv og baby. Men også når man mødes med andre, kommer det tit til at handle om alt det praktiske omkring en baby. Og det selv om, der måske er andre, dybere overvejelser, der trænger sig på, når man er blevet mor eller far. Voksenfælleskaber I Getsemane har vi derfor opfundet noget, vi kalder ”Barselshøjskole”. For vi var flere, der syntes, at der manglede et uformelt og hyggeligt fællesskab i Horsens med plads til gode samtaler. Med Barselshøjskolen er ønsket, at man som mor eller far på barsel

10

Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

kan få inspiration og gode voksenfællesskaber i barslen i en sammenhæng, hvor man nemt kan have baby med. Det er absolut ikke forbudt at snakke babymos og opgradering af diverse babygear i Getsemanes Barselshøjskole, for ingen emner er forbudte! Men hver gang har sit eget tema. En ny sæson starter op fra den 9. august, hvor temaet er ”Traditioner og værdier”. Derefter er der en gang om ”Køn”, en gang med overskriften ”Bekymringer” og en mandag om ”Kærlighed”. En af gangene sætter vi ”Morrollen” til debat. Tungere emner som ”Ensomhed” og ”Skam” skal også have hver sin mandag. Og så skal vi tale ”Bæredygtighed”, når vi kommer et godt stykke hen i efteråret. Hele efterårssæsonen slutter vi af med at bage småkager sammen i december! Barselshøjskole er altid mandag formiddag - hver anden mandag fra 9. august 2021. Altid kl. 10-12. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via Getsemanes hjemmeside www.getsemane.dk, hvor

Barselshøjskole i Getsemane er for mødre og fædre på barsel i Horsens. Der fokus på indhold og inspiration til dig i et rum, hvor det er nemt at have baby med. Du kan deltage som det passer dig og komme til de arrangementer, du har lyst til. Ønsket er at skabe et frirum med plads til gode samtaler, hvor du kan møde andre forældre over en friskbagt bolle. Hvis stemningen er til det, synger vi også en højskolesang. Vi sørger for at overholde de gældende COVID-19 retningslinjer. Du kan læse mere om de enkelte arrangementer her og følge med på Getsemanes facebookside "Getsemane" eller på Instagram: getsemanehorsens.

man også kan læse mere om de enkelte arrangementer. Sig velkommen til Jane Bjørnlund I skrivende stund er det faktisk sådan, at jeg selv er gået på barsel! Derfor er det i den kommende sæson ikke mig, der er tovholder og præst i Getsemanes barselshøjskole. I stedet sørger mine fantastiske kolleger Hanne Henriksen og Ane Helgestad Bjerregaard for at lægge op til gode snakke. Og min barselsvikar Jane Bjørnlund har lovet at stå for hyggelige rammer! Så det er intet mindre end et dreamteam, der bakker Getsemanes barselshøjskole op i dette efterår, og hvis du er på barsel, så synes jeg helt bestemt, at du skal kigge forbi Getsemane en af de kommende mandage.


Det sker på Sønderbro Program /aktiviteter for efteråret 2021

Pensionister / Efterlønsmodtagere Sønderbro Onsdagsklub Sted: Kulturhusets Cafe Søndermarksskolen Onsdage kl. 14.00 – 16.00 (hvis ikke andet er sagt) DATO

ARRANGEMENT

01. September

John Juhler fra Industrimuseet fortæller.

08. September

Banko

15. September

Klubben tager på tur.

22. September

Conny Brandt fra Seniorrådet fortæller.

29. September

Anders Wågan fortæller om Falck.

06. Oktober

Jyttes Tøjbil.

13. Oktober

Vestbyens Seniorklub på besøg + ?.

20. Oktober

Efterårsferie.

27. Oktober

Erik Bendig fortæller.

03. November

Gudmund Rask Pedersen underholder.

10. November

Banko

17. November

Hemmelig gæst.

24. November

Fællestur

01. December

Juleafslutning m. Citrondrengen.

16. December

Fra Skjern til Varnæs underholdning på Ceres Centret.

Er du interesseret i, at vide mere om foreningen og vore aktiviteter kan du kontakte formanden Knud Birkebæk 21 75 59 40 eller aktivitetsmedarbejder Anne Marie Malling Eriksen 51 48 72 61.

DialogKaravanen 2021: “På bølgen blå – med Dialogkaravanen”. Lørdag d. 11. september kl. 9.30 -16 Mødested: Sønderbro Kirke afgang m. bus 9.30 En sejltur med madkurv gennem Horsens Fjord, hvor vi sammen skal opleve Horsens Fjords natur- og kulturarv. Begrænset pladser. Tilmelding først-til-mølle. Gratis. Tilmelding via Dialogkaravanens Facebook eller på mail: dialogkaravanen@gmail.com Samtalecafé “Tro møder tro” Søndag d. 24. oktober kl. 14 – 17 Samtalecafé mellem overrabiner Jair Melchior (barnebarn af Bent Melchior), imam og sjælesørger Ahmet Polat samt tidligere Kirke- & kulturminister, teolog Mette Bock. Alle er velkomne. Sted: Sønderbro Kirke. Gratis. Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

11


Områdefortællinger

På gensyn AF KIRSTEN BOMHOLT, LÆRER PÅ HORSENS BYSKOLE

Den enestående mulighed. For 8 år siden sagde jeg farvel til mit arbejde på Bankagerskolen og goddag til Horsens Byskole. Det var vemodigt, for jeg havde været glad for mine 12 år på Bankagerskolen. Det var tiden til nye udfordringer, så da stillingen som modtagelsesklasselærer i 0.M på Horsens Byskole afd. Lindvigsvej blev opslået, tog jeg chancen og søgte den. Tænk, at få lov til at være med helt fra starten, når eleverne kommer i skole, - det var for mig en enestående mulighed, ja - en ønskestilling. Selvom jeg både har startet op med flere 1. klasser og arbejdet i en børnehave, så fik jeg i mit arbejde med eleverne i 0.M en stor respekt for det vigtige og gode arbejde, børnehaveklasselederne på Lindvigsvej gør, for at det enkelte barn får en god skolestart. At føle sig hjemme. Jeg mærkede hurtigt, at skolen på Sønderbro var noget helt særligt som arbejdsplads og som skole - og hurtigt følte jeg mig “hjemme” og rigtig godt tilpas.

Kirsten Bomholt sammen med Harun Güler. Sammen startede de Dialogkaravanen.

De efterfølgende 7 år var jeg heldig at følge eleverne fra 0. kl. videre i indskolingen og i nogle fag på mellemtrinnet. Sideløbende arbejdede jeg i skolens modtagelsesklasser, og da de blev nedlagt, fik jeg mulighed for at undervise i specialklasserne. Nogle af de ting, der har gjort stort indtryk på mig i mine 8 år på afd. Lindvigsvej, er det særligt gode samarbejde, der er mellem lærere, pædagoger og andet personale, og så er der her rigtig mange børn og forældre, der støtter op om skolens arbejde og om klassens trivsel. Det kom derfor ikke bag på mig, da Horsens Byskole afd. Lindvigsvej for nogle år siden scorede højest i Danmark i forhold til elevtrivsel. Jeg havde erfaring fra fem andre skoler, jeg har arbejdet på, siden jeg blev lærer i 1989, og netop her på Sønderbro oplevede jeg en skole med godt sammenhold, og at vi var sammen om at løfte opgaverne.

Skolen i lokalsamfundet For knap 2½ år siden skrev jeg et tillægsvers til Sønderbrosangen, hvor jeg beskriver skolens vigtighed for lokalsamfundet:

I skolen mødes alle samfundslag en mangfoldighed af sind. En klasse er er et stykke dagligdag, hvor enhver kan lukkes ind. Her handler det om samfundssind og flid i historisk perspektiv. Og større end så megen larm og kiv er det nære fælles liv. Hus ved hus og dør ved dør. Lad os gøre noget sammen som vi ikke kunne før Vi ses på Sønderbro Den 25. juni var min sidste arbejdsdag på afdeling Lindvigsvej. Det var en vemodig dag, for når jeg som lærer har arbejdet på denne skønne skole i ¼ af min karriere, så har jeg virkelig fået et hav af gode minder fra hverdagen med elever og kollegaer - og fra alle de gode ture, fester, arrangementer, happenings og kampe, vi har haft. Tusind tak til alle samarbejdspartnere, eksterne og interne, kollegaer såvel som forældre og elever. Jeg stopper dog ikke på Horsens Byskole, da jeg i dette skoleår skal møde nye oplevelser og opgaver på afd. Fussingsvej. Her skal jeg fortsætte som lærer i Specialklasserne, så det er jeg glad for. 12

Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

Sønderbro er et kvarter, hvor man har JA-hatten på… - også da jeg for 3-4 år siden kom med idéer til det frivillige projekt “DialogKaravanen”. Jeg har oplevet stor støtte, interesse og opbakning til DialogKaravanens aktiviteter, og dem vil jeg fortsætte med. Ligeledes fortsætter jeg med Sønderbrokoret og selvfølgelig også mit arbejde i menighedsrådet i Sønderbro Kirke, hvortil jeg har løst sognebånd. Derfor siger jeg ikke farvel, men på gensyn. Vi ses på Sønderbro, for vi kan “gøre noget sammen, som vi ikke kunne før.”


Byen fortæller Kager og gaver, til fordel forudsatte børn AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN

”Gør det noget, at jeg spiser min frokost, mens vi taler?” spørger Lene Kristensen med en glutenfri bolle i den ene hånd. ”Næh. Frokost og interview kan sagtens kombineres,” siger jeg og så træder vi varsomt over den logrende butikshund Frede for at gå til et mødelokalet med skyderuder i glas i kælderen – nærmest en lille butik i butikken. ”Ja, Heart & Soul var tidligere grillbar og spillebutik. Her i mødelokalet kunne man gennem vinduet købe spillemønter og den slags,” siger Lene Kristensen. I dag rummer kælderen på Torvet 4 ikke spillebule, men derimod et lager og hele to køkkener, hvor Heart & Soul selv laver alle kager til caféen ovenpå og til de mange bestillinger ud af huset:

”Lone er vores flødebolledame,” siger Lene, samtidigt med at hun besvarer den glohede mobiltelefon med den hånd, der ikke holder frokosten. ”Ja, jeg laver selv vores flødeboller helt fra bunden,” siger Lone Christensen, der tidligere arbejdede som projektleder, indtil flødebolleproduktionen på ca. 1500 stk. om måneden og selve butikken Heart & Soul tog så meget af hendes tid, at hvis hun skulle gøre sig håb om at holde fri en gang imellem, var hun nødt til at vælge. Lone Christensen tog springet og satsede fuldt ud på Heart & Soul, ligesom Lene Kristensen havde gjort fra begyndelsen for 11 år siden, hvor de sammen startede forretningen i Thonbogade i et mindre lejemål, dengang uden kager og café.

som de fleste har, men som man som økonomisk trængt familie ikke har råd til. Det kan fx være en pæn brugt barnevogn, et puslebord, børnetøj eller som den seneste donation til en dreng, der skulle på efterskole, og manglede den af skolen krævede computer og en cykel.

"Her hjalp Fri Bikeshop i Horsens med at donere en flot cykel og Heart & Soul donerede en computer til drengen," fortæller Lene. Selvom Lene og Lone ikke forventer, at andre forretninger skal give noget gratis væk, så er deres projekt med at finde midler til udsatte børn afhængigt af støtte fra alle kanter og meget gerne også erhvervslivet i byen, som de ikke er i konkurrence med:

”De ting vi sælger i butikken, har vi indkøbt på lige vilkår som andre forretninger, så når vi kan bruge af overskuddet til økonomisk hjælp, skyldes det blandt andet, at vi har en stor gruppe frivillige, der gør en stor indsats i butikken,” siger Lene. Behovet for økonomisk hjælp til børn og unge er ikke blevet mindre i de ti år Lene, Lone og de frivillige har drevet Heart & Soul. Tværtimod. De er derfor taknemmelige for al den hjælp, de kan få både af caféens gæster, kunder og byens erhvervsliv:

”Vi kan virkelig gøre en forskel for mange børn og unge, for de gavepakker, som kunderne køber, og vi håber på, at endnu flere får øjnene op for muligheden for at købe årets firmajulegaver hos os og i samme åndedrag gøre det muligt for os at købe julegaver til udsatte til flere udsatte børn og unge,” siger Lone.

Kagerne og caféen kom med købet af butikken på Torvet 4 - efter flytningen af butikken til Torvet 4, som de to damer kunne få råd til, hvis de selv stod for at sætte stedet i stand. Det gjorde de så, og i dag fremstår butikken med sine hvidmalede træpanelsvægge, som en smuk blanding af et svensk, fransk sommersted midt på Horsens gågade. Stedet rummer både café, gavebutik og konditori, og på et skilt over cafébordene står der, at alt overskud går til udsatte børn og unge:

”Vi tager ikke imod henvendelser direkte fra gaden, men giver til børn og unge, hvor en rådgiver, en institution eller et opholdssted har gjort opmærksom på, at der er en ung eller en børnefamilie, der har det økonomisk svært,” siger Lene. Det er ikke penge, som Heart & Soul deler ud af, men derimod ting,

Køb en gavepakke fx som firma­ julegave – pengene går ubeskåret til julegaver til udsatte børn.

Engletræet: Hvert år hænger socialt udsatte børn et englekort med 2 ønsker på engletræet i Heart & Soul. Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

13


Horsens Y’s Men’s Club At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret

Vi støtter børn og unge og socialt udsatte især i og omkring Horsens.

Tømrerfirmaet Benny Sewerin Tlf. 75 62 03 33

HORSENS CYKLER v/Kai V. Andersen

Forhandler af

Members of the International Association of Y’s Men’s Clubs www.horsens-ysmen.dk

GREVA SMØRREBRØD Kattesund 9 9,-tlf 7562 3811 Kattesundet Tlf. 7562 3811 www.grevasmørrebrød.dk

Mandag 9-14, tirsdag til torsdag 9-17, fredag 9-19, lørdag 10-13.

A/S

Høegh Guldbergsgade 23 · 8700 Horsens Fax 7562 0333 · Mobil 4079 0333 / 2011 7870

Sønderbrogade 29 • 8700 Horsens Få styr46 på din... 75 65 48

OBS! Ny adresse Sønderbrogade 29

www.horsenscykler.dk

HORSENS HORSENSCYKLER CYKLER v/Kai V. Andersen

v/Kai V. Andersen

Sønderbrogade 29 • 8700 Horsens

Sønderbrogade 29 • 75 8700 Horsens 65 48 46

75 65 48 46 75www.horsenscykler.dk 65 48 46 www.horsenscykler.dk

www.horsenscykler.dk

West Blomster

MANDAGSKLUBBEN

Vi står på stilke for dig

BUKETTER • BRYLLUP • VÆRTINDEGAVE • BEGRAVELSE • RECEPTIONSGAVE

Ormhøjgårdvej 1 - Horsens - Tlf. 7562 3205 - westblomster.dk

Opstart 21. juni i Sønderbro Kirke kl. 12-14 Kontakt: asmussentove@gmail.com

Læg trygt dine fødder i mine hænder og svæv herfra!

KLINIK FOR FODTERAPI

v/Tina Frederiksen - Sønderbrogade 55 - 8700 Horsens TIDSBESTILLING PÅ TLF. 2657 5621

Aut. el-installatør

Aut. el-installatør www.jhm-el.dk Bjerrevej 80 · 8700 Horsens · www.jhm-el.dk

Tlf. 75 64 14 44 14

Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021


Anno 1881

DAGNÆS GLASLAGER TØMRER & SNEDKER A/S

Thykjær Turisttrafik Alt indenfor turistkørsel i ind- og udland. Busser fra 6 personer til 76 personer i nyeste vognpark. V.I.P. kørsel i luksus minibus med bagagerum til max. 19 personer.

Tlf. 75 64 82 11

BRUG EN FAGUDDANNET GLARMESTER… • • • • • • • • • •

Thermoroder Energiruder Reparationsruder Sikringsruder Bio Clean Design glas Alt i spejle Alt i tømrer- og snedkerarbejde udføres Svarer hele døgnet – også i weekender Vi er omfattet af Glarmesterlaugets Garantiordning

orgen! m i r e m m o k vi Ring i dag ~

DAGNÆS GLASLAGER TØMRER & SNEDKER A/S

Sognegårdsvej 6 · 8700 Horsens · Telf.: 7564 7055 · Fax. 7564 3916 E-mail: mail@dg-glas.dk · www.dg-glas.dk

Kvalitetsgenbrug til børn KAN DU LIDE TANKEN OM AT SPARE PENGE OG SAMTIDIG STØTTE ET GODT FORMÅL? Når du handler hos os, går pengene ubeskåret til hjælp til sårbare børnefamilier. Mødrehjælpens butik er for ALLE Adresse: Kattesund 9, 8700 Horsens Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10.00-17.00 Lørdag kl. 10.00-13.00 Kontakt: Mail: horsens.if@moedrehjaelpen.dk Telefon: 25 47 26 57

Sønderbro’eren  nr. 3  Efterår 2021

15


Kontaktinfo Bo Trivsel

Sønderbro Kirke

BASE OG POST-ADRESSE Spedalsø Torv 2 8700 Horsens Mail: kontakt@botrivsel.dk www.botrivsel.dk

KIRKEKONTOR/KORDEGN Merete Nørgaard Træffetid: Tirsdag-torsdag kl. 9-12, fredag (kun telefon) kl. 9-12. Telefon: 75 62 02 48 E-mail: soenderbro.sogn@km.dk www.soenderbro.dk

SATELLIT-KONTOR: Axelborg Beboerhus Axelborg 4C 8700 Horsens

Horsens Byskole Afdeling Lindvigsvej ADRESSE Lindvigsvej 4 8700 Horsens Tlf. 76 29 40 00 Mail: horsensbyskole@horsens.dk www.horsensbyskole.dk

Daginstitution Søndermark ADRESSE Lindvigsvej 4, 8700 Horsens Tlf. 76 29 40 21 Mail: lobe@horsens.dk

Sønderbro Kulturhus ADRESSE Lindvigsvej 4 8700 Horsens Tlf. 40 84 11 69 www.soenderbro-horsens.dk

Beboerhuset ADRESSE Axelborg 4c 8700 Horsens Tlf. 75 61 84 71

VIGTIGE NUMRE LÆGEVAGTEN, REGION MIDTJYLLAND

Tlf. 70 11 31 31 •

Al kontakt til lægevagten skal være telefonisk. Du vil komme til at tale med en læge.

Lægevagten har åbent på alle hverdage fra kl. 16.00 - 08.00 og lørdag, søn- og helligdage hele døgnet.

Hav altid dit sygesikringskort klar, når du ringer.

VED LIVSTRUENDE SYGDOM ELLER BRAND

RING 1 12

SOGNEPRÆST Thea Køllgaard Olsen Fredrik Bajers Gade 28, 1. 8700 Horsens Tlf.: 92 92 09 05 Mail: tko@km.dk Træffes efter aftale; dog ikke mandag KONST. SOGNEPRÆST Randi Dalsgaard Henriksen Fredrik Bajers Gade 28, 1. 8700 Horsens Mobil: 40 47 48 33 Mail: rdh@km.dk Træffes efter aftale, dog ikke mandag ORGANIST Lotte Bille Glæsel Telefon: 28 92 58 35 E-mail: lottebilleg@gmail.com Træffes efter aftale, dog ikke mandag. KIRKETJENERE Bygholm Parkvej 1 8700 Horsens Telefon: 24 96 17 99 Rolf Vagndorf E-mail: rova@km.dk Maja Lundvig E-mail: MBEL@km.dk Lene Kristine Olsen E-mail: lenis@km.dk KIRKE-KULTURMEDARBEJDER Katja Christensen E-mail: katja.mathilda@gmail.com Mobil: 60 47 30 36 Træffes efter aftale. MENIGHEDSRÅDSFORMAND Tove Asmussen Telefon: 24 67 19 93 E-mail: asmussentove@gmail.com Træffes efter aftale. Kirken er åben for besøgende: Tirsdag - fredag fra 9 – 12

  

De almene boliger i Horsens er et godt tilbud til dig, når du har brug for en god bolig i Sønderbro-området Andelsboligforeningen Odinsgaard Spedalsø Torv 4, 8700 Horsens Mail: post@odinsgaard.dk www.odinsgaard.dk

Lejerbo Pakhustorvet 4, 6000 Kolding Tlf. 38 12 14 35 Mail: kolding@lejerbo.dk www.lejerbo.dk

Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Kongensgade 25, 8700 Horsens Tlf. 75 62 58 22 Mail: post@aab-horsens.dk www.aab-horsens.dk Kongensgade 25 • Tlf. 75 62 58 22 www.aab-af-1938-horsens.dk

Andelsboligforeningen ”Beringsgaard” c/o Bolig Horsens Gl. Jernbanegade 3 8700 Horsens Mail: post@bolighorsens.dk www.bolighorsens.dk

Horsens Andelsboligforening af 1954 c/o Bolig Horsens Gl. Jernbanegade 3 8700 Horsens Mail: post@bolighorsens.dk www.bolighorsens.dk

Sønderbro-gruppens tovholdergruppe Jesper Nielsen Borgerkonsulent, Sund By Telefon: 30674005 Mail: ssjn@horsens.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.