17 minute read
Kreativ fritid
Akvarel – begyndere og letøvede
Vil du gerne male med akvarel og lære både at tæmme og glæde dig over akvarellens uforudsigelighed? Du guides igennem de basale teknikker som vådt i vådt, vådt på tørt og lasering, og vi eksperimenterer med moderne teknikker og skaber nye udtryk med forskellige materialer (som vi ofte har hjemme i køkkenet). Medbring selv: Papir, pensler, maling, glas til vand og en blyant. Læs om underviseren på www.camilladamsboart.com.
Camilla Damsbo Brix, akvarelmaler Østre Skole SLAGELSE
Akvarel – øvede
Kan du allerede basisteknikkerne i akvarel, og vil du gerne tage det hele til næste niveau? Vi tager fat i forskellige typer af motiver som blomster, landskaber, skyer eller abstrakt. Forløbet tilpasses undervejs, så det passer til kursisternes ønsker. Medbring papir, pensler, maling, hårtørrer, glas til vand og en blyant. Læs om underviseren på www.camilladamsboart.com.
Camilla Damsbo Brix, akvarelmaler Østre Skole SLAGELSE
Akvarel – weekend om blomster
Akvarel er det perfekte medie til at fange det smukke og lette i blomster, og netop dette går vi i dybden med i dette weekendkursus. Om du er begynder eller øvet betyder ikke så meget, det vigtige er bare, at du har lyst til at nyde en tidlig forårsweekend i akvarellens verden. Medbring papir, pensler, maling, hårtørrer, glas til vand og en blyant. Læs om underviseren på www.camilladamsboart.com.
Camilla Damsbo Brix, akvarelmaler Værkerne SORØ
Akvarel – weekendkursus
Vil du gerne male med akvarel og lære både at tæmme og glæde dig over akvarellens uforudsigelighed? Du guides igennem de basale teknikker som vådt i vådt, vådt på tørt og lasering, og vi eksperimenterer med moderne teknikker og skaber nye udtryk med forskellige materialer (som vi ofte har hjemme i køkkenet). Medbring selv: Papir, pensler, maling, glas til vand og en blyant. Læs om underviseren på www.camilladamsboart.com.
Camilla Damsbo Brix Ringsted Kulturhus RINGSTED
Maleri med akvarel
Akvarel er en levende og dejlig form for maleri med mange forskellige udtryksformer. Vi arbejder i løbet af weekenden med forskellige teknikker som vådt i vådt, vådt på tørt, lasering samt skitsering af motiv med bl.a. naturen som inspirationskilde. Derudover eksperimenterer vi med akvarellens muligheder og afprøver forskellige materialer og maleredskaber for at skabe nye strukturer og udtryk. Medbring akvarel-farver, -papir og -pensler, glas til vand samt tegneredskaber. Kig evt. ind på: www.sannewerner.dk.
Sanne Werner, lærer Atelier-Galleriet MERN
Tegning
Har du lyst til at lære at tegne eller blive dygtigere til det? Vi laver forskellige tegneøvelser, tegner efter opstillinger og øver at tegne det, vi ser. Vi arbejder med lys og skygge, forskellige teknikker og måder at bruge tegneredskaber dynamisk og levende. Som inspiration ser vi på kendte kunstneres tegninger og streger gennem tiden, ligesom vi tager udgangspunkt i naturens utallige linjer, former og strukturer. Medbring tegneblok, -blyanter og andre tegnesager, samt evt. avisudklip/ fotos. Kig evt. ind på: sannewerner.dk.
Sanne Werner, lærer Grønnegades Kaserne NÆSTVED
Portrættegning
Selv om fotografiet har eksisteret i over 150 år, lever det tegnede eller malede portræt stadig i bedste velgående. På kurset gennemgår vi proportioner, lys og skygge. Vi tager udgangspunkt i fotos og kommer ind på, hvordan det adskiller sig fra at bruge en levende model - og på, hvordan man alligevel kan få det særlige liv frem, som kendetegner en god portrættegning. Referencefotos stilles til rådighed af underviseren. Udprint koster 15 kr., som afregnes med underviseren. Du kan også kontakte underviser på c.gertz.bech@gmail.com for at få fotos tilsendt. Medbring selv materialer.
Christoffer Gertz Bech, cand.mag. Østre Skole SLAGELSE
H. C. Andersensvej NÆSTVED
Tegning og maling
Spring ud og vær kreativ sammen med andre. Undervisningen foregår ved individuel vejledning, tilpasset den enkeltes behov og forudsætninger. Der bliver lagt stor vægt på samtale og positiv sparring. Hvis du er løbet tør for inspiration og har brug for et kærligt skub, er der også plads til det.
Lizette Rosager, billedkunstner Østre Skole SLAGELSE
Maleri med akryl og collage
Lær at kombinere flere forskellige medier og teknikker til at skabe unikke billeder. Inspiration hentes fra bl.a. naturen, bybilleder og fotos. I løbet af kurset gennemgås de enkelte mediers særlige egenskaber samt farvelære, blandingsforhold, penselføring, tegning og komposition. Medbring lærred, akvarelblok, tegnesager, akryl, pensler og udklip fra blader og aviser. Kig evt. ind på www.husseintai.com.
Hussein Tai, grafiker og billedkunstner Østre Skole SLAGELSE
Kulturhuset KORSØR
H. C. Andersensvej NÆSTVED
Maleri med akryl
Har du lyst til at få gang i kreativiteten og male dine egne billeder i akryl? Vi arbejder med forskellige maleteknikker indenfor både naturalistisk og abstrakt maleri, og vi bruger natur og kultur i form af billeder og fotos som inspiration. Vi arbejder med farveblanding, komposition, penselføring og forskellige strukturer i billedet. Du får individuel vejledning ud fra dit materiale- og motivvalg, inspiration og niveau. Medbring akrylfarver og -pensler, lærred eller akryl/akvarelblok, tegnesager samt udklip/fotos. Kig evt. ind på www.sannewerner.dk.
Maleri med akryl
Lær forskellige teknikker til at male. I løbet af kurset gennemgås farvelære, blandingsforhold, penselføring og komposition. Medbring lærred, akrylfarver og pensler. Kig evt. ind på www.husseintai.com
Hussein Tai, grafiker og billedkunstner Østre Skole SLAGELSE
Dagmarskolen
RINGSTED
H. C. Andersensvej NÆSTVED
Syning
Vær kreativ sammen med andre og lær at sy – eller bliv bedre til at sy – smart og moderigtigt tøj efter eget ønske. Få kyndig vejledning i hele processen lige fra måltagning og mønstertilretning til tilskæring og syning.
Signe Remme Jensen, sylærer Østre Skole SLAGELSE
Kirsten Overlade, sylærer Kulturhuset KORSØR
Birgitte Bruun Rasmussen, tekstilformidler
Medbring egen symaskine.
Kobberbakkeskolen, Sct. Jørgen NÆSTVED
Lær at sy din egen BH
Vi begynder med en gennemgang af forskellige materialer og kigger derefter på opsyede modeller for at få en fornemmelse af, hvad man kunne tænke sig at sy. Når man har valgt model og materialer, starter det egentlige arbejde. Man tegner sit mønster op, klipper modellen ud i de valgte materialer og går i gang med at sy. Det er en forudsætning for et godt resultat, at man er fortrolig med sin symaskine. Undervejs bliver der undervist i relevante teknikker som fx påsyning af elastik, tubebånd osv.
Merete Irene Hansen, sylærer Østre Skole SLAGELSE
Anlægspavillonen RINGSTED
Sy din egen lædertaske
At arbejde med læder er fra start til slut en fornøjelse. Med et enkelt design får du læderprodukter, der er smukke – og som bliver bedre og smukkere, jo mere de bliver brugt. På dette kursus får du helt enkle teknikker til at sy og arbejde med læder. Du vil kunne nå at sy en færdig taske eller været kommet så langt, at du nemt kan sy den færdig hjemme. Der er max. 6 deltagere på holdet, så underviser har god tid til at vejlede den enkelte. Læder købes af underviseren. Ca. pris for en mindre taske er fra 200 kr. Kurset foregår i Birgittes værksted lige ned til Sorø Sø, så der er mulighed for en gåtur i pauserne. Der vil være kaffe/te og lidt sødt dagen igennem. Husk madpakke.
Birgitte Kastrup, håndarbejdslærer Egevangs Alle 17b SORØ
Patchwork
Oplev glæden ved at sætte forskellige stoffer og mønstre sammen og se de fantastiske resultater af arbejdet med applikation og quiltning. Lær teknikkerne, udfold de kreative evner i et inspirerende forum og sæt personligt præg på tøj, tasker, tæpper og gaver.
Asta Kær Rosenbeck, lærer Østre Skole SLAGELSE
Knipling
Her mødes både begyndere og øvede om det fine gamle håndarbejde, som er på mode igen. Med udgangspunkt i en farvelagt arbejdstegning fremstilles smukke pynte- og brugsting efter nyt eller gammelt design – og man kan sagtens kniple på en flamingoplade!
Hanne Berg, kniplelærer Østre Skole SLAGELSE
Kirsten Røge Hansen, kniplelærer Fuglebjerg Kirkes SognegårdFUGLEBJERG
Grønnegades Kaserne NÆSTVED
Punch Needle, Tufting, Rya og viklebilleder
Drømmer du om at kreere dit eget tæppe, vægtæppe, måtter, puder, hynder eller lignede? Dette kursus er for dig, der elsker at arbejde med garn, og som gerne vil bruge sine garnrester fornuftigt. Vi arbejder med Punch Needle, Darnella-nål og Rya-teknikker, og allerede efter få timer kan du teknikken! Punch Needle var stort i 70’erne og fik en renæssance i 2018. Tufting giver et relativt glat udtryk på forsiden af dit arbejde og mere "fluffy" udtryk på bagsiden, og der er dermed mange muligheder for at variere tekstur og udtryk afhængigt af, hvor dybt du stikker, og hvilken vej arbejdet vender. Vi arbejder med en Darnella-nål, som er sjov, nem og effektiv. Medbring garn og garnrester og evt. madpakke. Der serveres kaffe/te og lidt sødt.
Birgitte Kastrup, håndarbejdslærer Egevangs Alle 17b SORØ
Lær at hækle
Kom og få inspiration til at hækle alt fra tøj til tøjdyr eller endda tasker og duge. Du lærer de grundlæggende teknikker, masker, at læse en opskrift og et diagram. Du er velkommen på ethvert niveau, begynder som øvet. Medbring dine egne materialer såsom garn, hæklenåle, et igangværende projekt eller en opskrift du kunne tænke dig at gå i gang med. Det er muligt at købe materialer i butikken.
Annette Topholm Hansen, håndarbejdslærer Strikkenet, Bredegade 4 SLAGELSE
Hæklekursus
Har du lyst til at deltage i en hyggelig dag, hvor du lærer de grundlæggende hækleteknikker, masker, at læse en opskrift og et diagram, så er dette kurset for dig. Du er velkommen til at medbringe dit igangværende projekt eller en opskrift, som du skal have hjælp til at komme i gang med. Alle kan være med, selvom du er helt nybegynder eller har hæklet før. Medbring dine egne materialer såsom garn og hæklenåle. Det er muligt at købe materialer i butikken.
Annette Topholm Hansen, håndarbejdslærer Strikkenet, Bredegade 4 SLAGELSE
Strikkekursus
Har du lyst til at lære eller genopfriske de grundlæggende teknikker og begreber i strikning – slå masker op, lukke af, ret, vrang, indtagninger, udtagninger – så er dette kurset for dig. Vi øver os først på de forskellige teknikker og går derefter videre til at læse opskrifter og lære forkortelser. Vi arbejder individuelt ud fra dine ønsker og dit niveau, så du får mest muligt ud af strikkekurset. Kursets mål er at give dig både lyst, inspiration og forudsætninger til selvstændigt at kunne strikke videre på et projekt.
Hanne Kær Pedersen, håndarbejdslærer Østre Skole SLAGELSE
H. C. Andersensvej NÆSTVED
Lav dit eget kostume
Vil du gerne kunne lave et kostume, som er lidt ud over det normale? Måske er det dit første Cosplay-kostume, et cool kostume til firmafesten, Halloween, Fastelavn, eller til dit barn/barnebarn? På dette spændende kursus har du muligheden for at lære, hvordan du kan bygge seje kostumer i materialet EVA FOAM. Du introduceres til kostumebygning, værktøj og materialer, får tips og tricks til de bedste metoder, og du kommer i gang med at bygge dit helt eget, unikke kostume under god og konstruktiv vejledning – uanset om du drømmer om en hjelm, dele til en robotdragt eller et sci-fi våben!
EVA FOAM er et let og sjovt materiale at arbejde med (en slags skummåtter), og kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan bygge med det! Du får udleveret EVA FOAM-plader (2 stk. á 60x60 cm), og det vil være muligt at låne limpistol, varmepistol, hobbykniv m.m. af underviser.
Medbring notesblok, blyant, kuglepen. Hvis muligt metallineal, limpistol (11 mm), kasserede støvsugerslanger, plastrør og andre genstande til dit kostume. Udgifter til materialer: 200 kr. – afregnes med underviser. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til underviser på tlf. 2095 1094.
Torben Smith, cosplayer og streetperformer Østre Skole SLAGELSE
Sydpolen NÆSTVED
Indretningskursus
Er du vild med boligindretning, men mangler inspiration til at optimere hjemmet? Få tips og tricks til netop din bolig, bliv skarpere på din egen stil, og få ny inspiration til små og større tiltag, der kan være med til at skabe ro og sammenhæng i hjemmet. På sigt kan du spare penge på indretningen ved at kende din stil og indrette mere fremtidssikret. Undervisningen foregår ved brug af billeder, øvelser, kreativ læring og metoder, som du kan tage med hjem og prøve af.
Mette Skjoldan, indretningsarkitekt Slagelse Bibliotek SLAGELSE
Blomsterbinding
Haven og naturen byder på mange fine materialer at arbejde med. Vi vil arbejde med grene, mos, naturens ranker m.m. i kombination med tilkøbte blomster/materialer. Find dine materialer og sjove ting frem fra gemmerne, skær og pluk materialer i haven og naturen. Medbring hvad en god blomsterværktøjskasse indeholder, f.eks.: en god og skarp grensaks, små knive, forskellige typer tråd, vindseltråd og myrtetråd, fix samt oasisholdere, nogle blokke oasis, limpistol og limstænger, en god tang (f.eks. en skævbider), grøn og brun blomstertape, tynde blomster binderi, ledningsstrips.
Ib Skottenborg, blomsterdekoratør Antvorskov Skole SLAGELSE
Digital fotografering – begyndere
Vil du gerne lære at tage bedre billeder? På dette fotokursus for begyndere vil du lære om komposition, basale tricks til at fange et portræt, og hvordan du kan lave små fortællinger af både hverdagen og rejser gennem billeder. Du vil lære, hvordan du kommer væk fra autoindstillingen og selv indstille dit kamera ved hjælp af blænde, ISO og lukketid. Når du får styr på teknikken, bliver det endnu sjovere at lege med billeder, så du kan skabe dit foto som du ønsker det: sløret baggrund, skarpe billeder og meget mere.
Jess Lycoops, fotograf Antvorskov Skole SLAGELSE
Valdemarskolen RINGSTED
Makeupaften
Synes du, at det er svært at finde den rigtige makeup til dig? Nu er det slut med at stå og skulle fordele en flydende foundation jævnt i en forkert farve eller klippe tuben over for at få det sidste med. Du lærer at lægge en sikker og 100% naturlig mineralmakeup, der dækker og holder fint dagen lang. Hver deltager modtager en gave ved arrangementet. Værdi 125 kr.
Charlotte Fnug Munksgaard, skønhedsiværksætter Slagelse Bibliotek SLAGELSE
H. C. Andersensvej NÆSTVED
Lær at lave smykker af en ægte guldsmed
Kom og prøv kræfter med guldsmedefagets grundlæggende teknikker, og lær at lave dine egne smykker eks. øreringe, ringe, armring, vedhæng og brocher. Du lærer at udregne din ring/armring størrelse og derefter save, lodde, file, smergle og hamre og lave flotte overflader, eks. glatte eller matteret i sølv.Uanset om du er nybegynder eller mere erfaren, vil du få glæde af kurset. Det er en god idé, hvis du har tænkt over hvad du vil lave inden du møder op.Grundpakke af materialer samt værktøj inkl. i prisen.
Linda Jakobsen, guldsmed Østre Skole SLAGELSE
Dagmarskolen
RINGSTED
Ellebækskolen, Kalbyris NÆSTVED
Cremer af biernes produkter
Lær at lave dine egne cremer, der passer til din hud, og som ikke indeholder fyldstoffer, unødvendige tilsætningsstoffer, kemikalier eller pesticider. Alle produkter er lavet med udgangspunkt i honningbiernes produkter og koldpressede planteolier. På kurset får du et grundlæggende kendskab til, hvilke planter i naturen du kan bruge til forskellige hudtyper, og hvilke der er effektive mod sår, kløe, uren hud, tør eller fedtet hud m.m. Vi laver cremer, der giver dig og din hud en dybere ro og følelsen af eksklusiv velvære. Udgift til materialer kr. 100 afregnes med underviseren.
Niels Hvenegaard, biavler Antvorskov Skole SLAGELSE
Kobberbakkeskolen, Sydby NÆSTVED
Koldrørt sæbe af biernes produkter
Mange mennesker stiller i dag spørgsmålstegn ved de ingredienser og fremstillingsmetoder, der bruges i de mange produkter, vi har i vores hjem. Det gælder både de produkter vi spiser og bruger til rengøring, og ikke mindst den sæbe, vi bruger til at rense kroppen. At fremstille sin egen naturlige sæbe er praktisk og tilfredsstillende, og uanset om du vil lave en neutral sæbe, eller har en idé om en mere avanceret sæbe med olier og/eller helbredende krydderurter i, er dette kursus lige noget for dig. Vi laver 5-6 slags, og alle får prøver med hjem. Udgift til materialer kr. 80 afregnes med underviseren.
Niels Hvenegaard, biavler Antvorskov Skole SLAGELSE
Kobberbakkeskolen, Sydby NÆSTVED
Specialundervisning
Et spændende tilbud til førtidspensionister eller personer, der har svært ved at fastholde et job pga. fysiske eller psykiske problemer, men som har lyst til at være kreative og lære nyt. I et hyggeligt og aktivt samvær og med engagerede undervisere tilbydes kreativ og praktisk undervisning, der giver en indholdsrig hverdag og styrker livskvaliteten. *Små hold. Ekstraudgifter til materialer. Kontakt evt. kontoret for nærmere vejledning.
*Små hold kræver underskrift på tro- og loveerklæring om handicap i forhold til undervisningen. Læs mere på s. 55.
Hensyntagende syning
Signe Remme Jensen, sylærer Østre Skole SLAGELSE
6 gange. 650/*550 kr. 180121 Tirsdage 11:00-13:45. Start 03-08-2021 180221 Tirsdage 11:00-13:45. Start 14-09-2021 180321 Tirsdage 11:00-13:45. Start 02-11-2021
Hensyntagende porcelænsmaling
Bente Elly Bruun, porcelænsmaler Østre Skole SLAGELSE
6 gange. 650/*550 kr. 180621 Onsdage 18:30-21:15. Start 01-09-2021 180721 Onsdage 18:30-21:15. Start 13-10-2021 180821 Onsdage 18:30-21:15. Start 01-12-2021
Bridgeundervisning i Næstved
Livet er ”kort” – Lær at spille bridge!
Introduktion til sæsonens undervisning afholdes: Onsdag den 15.
september 2021 kl. 19.00 og fredag d. 17. september 2021 kl. 9.30.
Alle kan lære det! Og selv om man kommer alene, er man efter få gange en del af et pragtfuldt fællesskab. Så kom og vær med! Bridgeklubben er vært med kaffe, te, øl, vand og lidt snacks.
Tilmeld dig til underviseren på www.klubben2412.dk, eller mød op på Ærøvej 7C. Kurset strækker sig over 20 gange. I år kan du enten tage kurset onsdage eller fredage.
Underviser: Hans Nielsen, tlf. 3126 2931 Mail: naestvedbridgeklub@gmail.com Spillested: Ærøvej 7C, 4700 Næstved Tidspunkt: Kl. 19.00 - 22.00 Pris: 1.250 kr. inkl. materialer
Bridgeundervisning og demodag i Slagelse
Bridge udfordrer fantasi, psykologi og logisk sans, styrker hukommelsen og koncentrationsevnen, fremmer selvstændig tænkning og samarbejde og skaber spændende konkurrence. Så kom og lær at spille bridge – begynderens glæde er lige så stor som ekspertens!
Vi inviterer til en demodag i Slagelse Bridgecenter søndag den 29.
august 2021 kl. 13.00-16.00.
Mødet er gratis, og der vil blive budt på kaffe og kringle. Du lærer grundreglerne for spillet og prøver nogle spil.
Bridgeundervisning for begyndere, tirsdage kl. 19.00-21.30, start
14. september 2021.
Kurset strækker sig over 15 gange.
Tilmelding til underviser Henning Madsen: Tlf.: 58501403 – 58523886 Mail: 2312@mail.dk Spillested: Slagelse Bridgecenter, Sverigesvej 7, 4200 Slagelse Pris: 800 kr. inkl. materialer