4 minute read

FOF Hvalsø ..................................... side

Syng for dine lungers skyld

NYHED

Sang er sundt for krop og sjæl! Hvis du lever med en lungesygdom, så kan sang være med til at træne og forbedre kontrollen over vejrtrækningen. Uanset om du har astma, KOL eller en anden lungesygdom, så er du velkommen til sangtræning i Domus Felix. Her træner vi vejrtrækningsmuskulaturen, arbejder med vejrtræknings- og sangteknik, og så er vi sammen om at synge mange dejlige sange – og indimellem drister vi os til at synge lidt flerstemmigt. Du behøver ikke at have sunget før – du skal bare have lyst til at synge. Vi mødes en gang om ugen. Her kan alle være med, og det er svært ikke at blive i bedre humør ved fællessang.

Læs mere og se tider på vores hjemmeside!

Strik for alle

Vil du gerne lære at strikke, og har du brug for hjælp undervejs? Eller kan du strikke, men har lyst til at lære noget nyt? Så kom til ”strik for alle”. Her får du gode råd og kyndig vejledning hele vejen gennem dit projekt. Begynderen slår første gang masker op til et selvvalgt projekt. Kan du allerede strikke, lærer du nye teknikker. Hver gang samler vi op på de individuelle projekter og arbejder videre med det, vi har i gang.

Stine Radicke

41616 Hvalsø Skole HVALSØ Tirsdage ulige uger kl. 19.00-21. 45, start 18/1 21 lektioner, 7 gange kr. 910

Bevægelse i varmt vand – hensyntagende

Bevægelse i varmt vand er for personer med bevægelsesproblemer og smerter i muskler og led. Formålet med undervisningen er at give deltagerne mulighed for at styrke led og bevægelighed samt opøve god balance. Undervisningen foregår på små hold i et roligt tempo i dejligt varmt vand, i varmtvandsbassinet på Træningscenter Bøgebakken i Lejre. Der er stadig få ledige pladser.

Kontakt FOF for nærmere information.

Mindful i naturen

NYHED

Kom ned i gear og opnå ro i krop og sind. Har du bemærket, hvordan paraderne sænkes, når du er ude i naturen? Ikke kun fordi du fysisk flytter dig fra hjem og opgaver, men fordi du i naturen finder helhed og dybde, livets cyklus, forfald og fornyelse – ikke kun den pæne overflade. Dette rum gør det nemmere at sænke egne parader og være tilstede i det, der er. Via stillevandring flyttes fokus fra hovedet til kroppen, og via åndedrættet og guidede øvelser vender vi blikket indad. Ro og tilstedeværelse øves i den guidede meditation, og til sidst vil der være en kop te. Denne tur går ad smukke stier i Bistrupskovene og kræver ingen forkundskaber. Medbring kop, godt fodtøj og evt. et tæppe til meditationen, hvor vi sidder stille. Mødested: P-plads, Heide Overdrev – Tjørnehusvej

Eva Thyregod, behandler RAB, 6091 7188

42530 Bidstrupskovene HVALSØ Søndag den 27/3 kl. 09.00-11.00 1 gang kr. 300

42531 Bidstrupskovene Fredag den 22/4 kl. 10.00-12.00 1 gang kr. 300

42532 Bidstrupskovene Søndag den 22/5 kl. 09.00-11.00 1 gang kr. 300

HVALSØ

HVALSØ

Pilates - hensyntagende

Pilates er et effektivt og skånsomt træningskoncept, der lærer dig at benytte din krop på en sund måde. Det øger din kropsbevidsthed og forbedrer din kropsholdning ved at styrke og smidiggøre både de små vigtige stabiliserende muskler omkring vores led og de større synlige muskler. Der er fokus på åndedræt, balance og koordination. Du lærer at undgå unødige muskelspændinger og bevægelserne hjælper med til at afstresse bindevævet og derved mulig smertelindring. Grundteknikkerne i pilates gennemgås grundigt, og vi afslutter med udspænding og evt. afspænding. Træningen foregår på en måtte evt. med elastik eller stor/lille bold (bobath/redondo). Medbring vand og evt. håndklæde.

Licken Bagger, Fysioterapeut, pilatesinstruktør, 5016 8660

42350 Hvalsø Hallen, Multirum 2 HVALSØ Torsdage kl. 13.00-14.30, start 27/1 30 lektioner, 15 gange kr. 1190

Gotvedbevægelse

Når kroppen bevæges roligt og bevidst, vil du opleve ro, velvære og styrke. Tilstanden forebygger stress og forbedrer immunforsvaret. Vi arbejder bevidst med åndedrættet for at tilføre kroppen mere ilt og nye ressourcer. Vi lægger vægt på, at åndedrættet støtter bevægelserne. Vi bruger udspænding, enkle massageøvelser og afspænding til at skabe kontakt til enkelte kropsdele og muskler. Der vil være styrkende øvelser, så du mærker din krop blive udfordret og stimuleret og dermed stærkere. Vi afslutter hver gang med ud- og afspænding.

Lonnie Lillie, Gotveduddannet bevægelsespædagog og massør, 3168 0141

42400 Hvalsø Hallen, Multirum 2 HVALSØ Mandage kl. 9.05-10.15, start 31/1 13,5 lektioner, 9 gange kr. 685

42401 Hvalsø Hallen, Multirum 2 HVALSØ Mandage kl. 10.30–11.40, start 31/1 13,5 lektioner, 9 gange kr. 685

Henrik Rasch, Gotveduddannet bevægelsespædagog, 3118 0224

42402 Hvalsø Hallen, Multirum 2 HVALSØ Torsdage kl. 11.15-12.45, start 27/1 24 lektioner, 12 gange kr. 940

Balance, core og smidighed

NYHED

På dette hold arbejdes der med hele kroppen. Vores kroppe skal holdes ved lige og der er kun os selv til det. I træningen bruger vi elementer fra yoga , pilates og gotvedbevægelse, som kommer hele vejen rundt, og som også inddrager din vejrtrækning og din bækkenbund. Hver gang slutter med 15 minutters afspænding. Holdet henvender sig til alle.

Lonnie Lillie, Gotveduddannet bevægelsespædagog og massør, 3168 0141

42352 Hvalsø Hallen, Multirum 2 HVALSØ Onsdage kl. 9.15-10.45, start 2/2 22 lektioner, 11 gange kr. 940

42353 Hvalsø Hallen, Multirum 2 HVALSØ Onsdage kl. 10.55-12.25, start 2/2 22 lektioner, 11 gange kr. 940

This article is from: