3 minute read

Pilates, taichi/qigong & babysvømning

Pilates - letøvede

Holstebro

Mette Gjødvad Klinge Holdet er for dig, som kender grundprincipperne indenfor pilates-træning. Hvis du har dyrket yoga eller anden lignende træning, vil du også kunne deltage på holdet. Pilates er effektive og målrettede øvelser, der udføres i et roligt tempo med bevidst brug af vejrtrækningen. Pilates er en særlig form for smidigheds- og styrketræning, der justerer balancen mellem forskellige muskelgrupper og dermed fjerne generende spændinger. Pilates er ikke puls-træning, men visse øvelser giver sved på panden, og du mærker, at du bliver stærkere. Pilates er en effektiv og samtidig behagelig træningsform. Pilates giver et stærkt korset - Pilates kan virke afstressende i en travl hverdag. Efter få gange kan du mærke en forskel i kroppen, efter endnu flere gange kan du se effekten på kroppen og når sæsonen slutter, vil de trofaste deltagere føle det som at få "en ny krop". Øvelserne varierer i sværhedsgrad og hver undervisningsgang vil indeholde øvelser, der træner hele kroppen. Igennem forløbet vil vi udfordre styrken, smidigheden og balancen.

964000 Tirsdag 17:15 - 18:30. Start 31-08-21 12 gange 875,FOF Yoga Studio

Taichi/Qigong

Struer

Fang Bi Taichi/Qigong er for alle og for livet. Tai Chi er en slags langsom Kong Fu/kampkunst. Ved regelmæssige øvelser kan man aktivere kroppens egne selvhelbredende energier til at styrke immunforsvaret, forebygge og behandle sygdomme.

Fordele ved at træne Tai Chi og Qigong: • Forbedre den almene helbredstilstand • Forebygge og behandle sygdomme for eksempel blodpropper • Forbedre blodomløbet og balanceevnen • Styrke immunforsvaret og knoglerne • Modvirke aldringsprocessen - bedre hukommelse og større smidighed • Forbedre koncentrationen og læringen • Blive mere fleksibel i muskler og led • Modvirke stress og spændinger • Fremme kreativiteten og det psykisk velvære • Balancere og koordinere krop og sjæl • Man kommer i godt humør og har det sjovt sammen • Mindre medicinforbrug på længere sigt • Og bedre bevægelighed i kroppen.

Begyndere

964200 Tirsdag 18:30 - 20:00. Start 07-09-21 14 gange 1290,Struer Energi Park

Letøvede

964201 Onsdag 17:45 - 19:00. Start 08-09-21 14 gange 1030,Struer Energi Park

Øvede

964202 Onsdag 19:00 - 20:15. Start 08-09-21 14 gange 1030,Struer Energi Park

Taichi/Qigong - workshop

Holstebro, Struer og Lemvig

Fang Bi Taichi/Qigong workshop Kunne du tænke dig at snuse til taichi, så har du muligheden her. Fang introducerer taichi og viser forskellige trin og øvelser. Herefter laver I sammen taichi trin og qigong øvelser. Vel mødt til en hyggelig formiddag med taichi.

Holstebro

964203 Lørdag 10:00 - 12:15. Start 21-08-21 1 gange 140,FOF Yoga Studio

Struer

964204 Lørdag 10:00 - 12:15. Start 28-08-21 1 gange 140,Struer Aktivitetscenter

Lemvig

964205 Lørdag 10:00 - 12:15. Start 04-09-21 1 gange 140,Lemvig Gymnasium

Babysvømning 0-6 måneder

Holstebro

Majken Graabech Andersen Når dit barn har nået sin fødselsvægt og navlen er helet er det klar til at komme i vandet - for de flestes vedkommen fra ca. 1,5 måned. Kom med og oplev en fantastisk stund med nærvær, ro og fuldt fokus på dit barn. Bliv guidet stille og roligt i gang med babysvømning på den rigtige måde. I lærer forskellige greb og vi gennemgår dyk, til dem der er klar. Dykning er en stor del af babysvømning, da det tilvender barnet til vandet og barnet lære selv at lukke af. I vandet kan barnet meget mere end det kan på land og nye bevægelser kan øves og indlæres samtidig med at de primære sanser bombarderes med stimuli. Igennem lege, sange og forskellige greb vil vi udfordre og støtte dit barns sansemotoriske udvikling og igennem forløbet vil du kunne se dit barn udvikle sig og blive mere og mere tryg i vandet sammen med dig. Husk grundig afvaskning af både baby og dig selv og husk en badeble til baby.

Tid og sted m.v. fremgår af hjemmesiden

This article is from: