3 minute read
Make-up, mindfulness, kurser i personlig udvikling
Makeup, hår og velvære
Holstebro
Elisabeth Trøndheim Makeup kurserne er til dig, der gerne vil lære at lægge en naturlig makeup, der passer til dig. Måske har du svært ved at vælge de rigtige makeup produkter og er i tvivl om, hvilke farver der klæder dig? Kurserne er hands-on-workshops, inddelt efter alder, hvor du lærer nemme teknikker til at lægge en makeup, der holder.
Du vil blive forbavset over at opdage, hvor nemt det er at fremhæve dine bedste træk, og nedtone det, du ikke er så vild med. Elisabeth er uddannet frisør, stylist og makeup artist. Undervisning hver 2. uge.
Kursus til kvinder 30 - 55
969600 Tirsdag 18:30 - 21:15. Start 02-11-21 2 gange 285,-
Kursus til kvinder 55+
969601 Torsdag 18:30 - 21:15. Start 04-11-21 2 gange 285,Mystyle
Mindfulness med udgangspunkt i MBSR
Holstebro
Henriette Riis Madsen Mindfulness med udgangspunkt i MBSR programmet (Mindfulness Baseret Stress Reduktion). Er du nysgerrig på, hvad mindfulness er, og har du lyst til at prøve at meditere? Mindfulness betyder at være til stede i nuet og acceptere det, som det er. Ønsker du et liv med mindre stress? Et liv med dybere venlighed - både overfor dig selv og andre? Et liv med større accept af tingene, som de er og af livet, som det udvikler sig. Mindfulness er her defineret som den bevidsthed, der opstår, når opmærksomheden holder i nuet med en ikke-dømmende indstilling. Mindfulness er ikke en beskyttet titel, og begrebet bliver ofte brugt i flæng med mange forskellige betydninger. Men når mindfulness skal bruges til at lindre og helbrede, er det vigtigt at understrege, at det er mindfulness fra buddhistisk tradition, der er testet med vestlige, videnskabelige metoder i MBSR. Formålet er at reducere lidelse og opbygge et vedvarende sundt og mentalt helbred. Træning kan forbedre evnen til at regulere stress og følelser, empati, koncentration, glæde og rationel adfærd. Der er tale om et intensivt kursus, en praktisk vejledning i, hvordan man kan forholde sig konstruktivt til kroppen, tanker, følelser samt den situation, du er i og forholdet til andre. Læs mere om kurset på vores hjemmeside.
963262 Onsdag 18:30 - 21:00. Start 08-09- 21 10 gange 1495,Center for Sundhed
Find din indre kraft og bliv leder i dit eget liv
Holstebro - NYHED
Kari Strunck Mange har problemer med deres selvværd og mange af de kriser vi møder i livet, er forbundet med dette. Vores velbefindende og succes i livet er ikke afhængig af andre, et godt liv, er ikke noget andre kan give os. Det er noget vi selv må arbejde på at få. Det er dig, der skal leve dit liv og andre skal leve deres liv. Kun du ved hvad der er det rigtige for dig. Tag med på dette kursus, hvis du kæmper med et lavt selvværd og gerne vil have mere glæde ind i dit liv. Her vil du få redskaber til at håndtere dine udfordringer i fremtiden, og du vil lære at sige fra overfor det, der ikke gavner dig. Dette er ikke af egoisme, men af kærlighed til dig selv.
969500 Onsdag 18:30 - 21:00. Start 01-09- 21 5 gange 685,FOF - Brogårdsvej 2
Få større sundhed og velvære ind i dit liv!
Holstebro
Kari Strunck På dette kursus vil vi se på hvordan negative overbevisninger og destruktive følelser som frygt, vrede, jalousi og håbløshed kan holde os fanget og i længden gøre os syge. Kurset tager udgangspunkt i chakrasystemet og du vil få viden om, hvilken betydning det har for dit velbefindende, at der er balance i disse centre. Under kurset vil der være små øvelser og der vil hver gang være guidede meditationer der styrker dine chakraer. Du vil opnå mere kærlighed til dig selv og til andre, og livet vil opleves mere positivt.
Tidligere kursister siger følgende: ”Jeg har fået mere selvindsigt og selverkendelse! Det har været et utrolig godt kursus, hvor jeg har lært meget om mig selv, og hvordan jeg skal se andre. Anderledes og ny tankegang. Kurset var bedre end forventet. Mange spændende indfaldsvinkler og inspirerende. Kan klart anbefales!”
969501 Onsdag 18:30 - 21:00. Start 06-10- 21 7 gange 960,FOF - Brogårdsvej 2