7 minute read

Foredrag & debat

Next Article
KROP & BEVÆGELSE

KROP & BEVÆGELSE

ERIK CLAUSEN The grand old man - is still going strong

"Fra den ene hjerne halvdel til den anden" Spred vingerne ud og tag på en tur ind i gøglerens verden, hvor han vender alle ting på hovedet. Om ikke andet, så vender han tingene på vrangen. Stiller spørgsmålstegn ved den stærkt opreklamerede normalitet. Stiller lighedstegn mellem mænd og kvinder, absolut til kvindernes fordel, når Erik Clausen gennemgår hvordan Vorherre havde det, da han skabte henholdsvis manden og kvinden. Det er et talkshow på fuld speed - glem alt om ”ældrebyrden”. Her er det Erik Clausen, der med sin lange livserfaring øser forskellige anekdoter ud over jer med risiko for humoristiske bivirkninger og risiko for, at du kan kende dig selv, mand eller kvinde, ung eller gammel. Det er Clausen på slap line - meget slap. En guitarist spille lidt under showet og Erik synger en sang eller to. Vel mødt til en hyggelig aften i Folkets Hus i Struer.

950052 Struer

Torsdag 19:00 – 21:00 Start 25-2-21 1 gang 185,Folkets Hus

JAN KJÆR "Hjælp - spillet ta'r mit barn"

Et inspirerende foredrag med bestsellerforfatter Jan Kjær om at hjælpe forældre med at skabe gode computerspilvaner i hjemmet • Har dit barn svært ved at slukke for computerspillet? • Er spillet blevet årsag til konflikter i hjemmet? • Vælger dit barn spiltid frem for familietid? I mange danske hjem er computerspil blevet centrum for konflikter. Og for mange forældre kan spillene være svære at tackle. Diagnosen ’gaming disorder’ er blevet anerkendt af WHO. Center for Ludomani advarer om gamblingaspekter i børnespil. Og forskere sammenligner afhængigheden af spil med afhængighed af hårde stoffer. Det lyder skræmmende, men hvor bekymret bør du som forælder reelt være? I foredraget Hjælp! Spillet ta’r mit barn stiller bestsellerforfatter, foredragsholder og forælder Jan Kjær skarpt på spillenes fastholdelsesmekanismer. Han samler retningslinjer, som kan hjælpe forældre med at håndtere spilkonflikter, og giver gode, konkrete råd om, hvordan du skaber gode computerspilvaner i hjemmet. Jan Kjær er forfatter til bogen med samme titel som foredraget, der udkommer den 9. juni 2020.

950053 Holstebro

Torsdag 19:00 – 21:00 Start 18-3-21 1 gang 150,Holstebro Bibliotek

NIKOLAJ W. WITTE Den Transsibiriske Jernbane

Denne storslåede rejse gennem det prægtige og enorme sibiriske landskab har tiltrukket eventyrere i århundreder. Først rejste man med heste og vogne ad Den Mægtige Sibiriske Postrute, men siden jernbanen blev påbegyndt, af Zaren, i begyndelsen af det tyvende århundred, blev toget den foretrukne rejseform. Verdens længste togrejse - fra Århus til Beijing Først i 1956 stod den sidste del af det jernbanenet, som vi kalder Den Transsibiriske Jernbane, færdigt. Denne sidste strækning kaldes Den Transmongolske Jernbane da den ved Baikal Søen midt i den russiske Taiga drejer mod syd gennem Mongoliet. Oplevelserne undervejs er eventyret som Nikolaj Witte vil fortælle om: En rejse der startede en tidlig morgen på Århus Hovedbanegård og endte tre uger og 10.000 km. senere i Kinas Hovedstad, Beijing. Han fortæller levende, hjulpet af smukke lysbilleder og lyden af gademusikanter optaget i Moskvas undergrundsbane.

950054 Holstebro

Onsdag 19:00 – 21:00 Start 3-3-21 1 gang 150,Holstebro Bibliotek

CAMILLA KORNERUP Tranquebar, det danske handelseventyr i Indien

2018 - 2020 er Tranquebar år. Vi fejrer, at det er 400 år siden Christian d. IV sendte den flåde afsted, som grundlagde en handelsstation i den lille by Tranquebar i Sydindien. Handelsstationen eksisterede i 225 år. Christian d. IV var en visionær og ambitiøs mand. Han ville have del i den eftertragtede handel med Østens krydderier. Både hollænderne og portugiserne tjente allerede godt på handelen og i 1618 sendte Christian d. IV fem skibe ledet af den kun 23-årige admiral Ove Gjedde ud på en længere rejse til Østen. Kongen gav admiral Gjedde til opgave at grundlægge en handelsstation, som skulle danne centrum for krydderihandelen. Efter et forgæves forsøg i Sri Lanka lykkedes det Gjedde at få en handelsaftale i stand i Indien med Fyrsten af Thanjavur på Coromandelkysten. Fyrsten gav Gjedde lov til at etablere delegationens få overlevne i den lille forblæste by Tranquebar. Her lod Gjedde og hans mænd fæstningen Dansborg opføre så handelen kunne begynde. Under foredraget rejser vi i ord og billeder til Tranquebar. Jeg fortæller om handelen med krydderier og om det kulturmøde der opstod mellem danskere og indere på baggrund af Ove Gjeddes rejse og årene der fulgte. Vi skal også høre om dagligdagen i den lille by i dag, hvor geder og køer dovent trasker rundt i de stille gader under en brændende sol, mens Nationalmuseet, Foreningen Trankebar og indiske arkæologer arbejder med bevaring af bygninger og bystruktur.

950055 Lemvig

Torsdag 19:00 – 21:00 Start 8-4-21 1 gang 125,Lemvig Frivilligcenter

KAREN VIND ANDERSEN En mønsterbrydende dannelsesrejse i Afrika

Sådan har jeg formuleret mit eventyr. Efter en meget lang periode med stress og angst måtte jeg fortvivlet forlade min arbejdsplads og det arbejde, som jeg elskede og var rigtig god til. Jeg afleverede mine ting på skolen i januar, og da jeg kom hjem, satte jeg mig i bogstaveligste forstand ned i min sofa og sagde til mig selv:... nu har du to muligheder. Synk dybere ned i sofaen eller gør noget crazy. 3 måneder senere sad jeg i et fly på vej til Ghana. Planen var, at jeg skulle arbejde med elevinkluderende undervisning. Jeg er laborant, sygeplejerske og underviser, så jeg kunne tilbyde dem en del faglig ekspertise. Hør historien om min rejse, hvor jeg blev udfordret på det, jeg var allermest ramt af - nemlig det at være kontrolfreak, chickenmon og med en ret stor portion ængstelighed. Det var en fuldstændig fantastisk rejse ... på alle måder!

950056 Lemvig

Mandag 19:00 – 21:00 Start 22-3-21 1 gang 150,Lemvig Frivilligcenter

ANNE GRETHE OG HELGE Familie på farten i Afrika

Fire måneder og 22.000 kilometer rundt i Sydafrika, Namibia, Botswana, Zimbabwe, Lesotho og Swaziland. Foranderligt - forunderligt - fortryllende... fortæller Anne Grethe og Helge i deres nye foredrag, bygget op omkring 900 billeder med stor kærlighed til livet i det sydlige Afrika. Anne Grethe og Helge har for længst rundet de 60... men eventyrlysten er ikke gået på pension. Den gamle LandCruiser og tagteltet bliver endnu en gang til verdens bedste hjem - i det sydlige Afrika, hvor oversvømmede sandspor, støvede grusveje og uendelige asfaltstriber hele tiden fører til nye eventyr. Ikke bare en fortælling om betagende natur, eksotiske dyr og farverige mennesker... Men også en historie om fem sydafrikanske politifolk - der bruger en hel arbejdsdag på at sikre, to pensionister i en havareret dansk bil ikke lider overlast... Og en hed juleaften - hvor en hysterisk kone i 47 varmegrader spiser pulvermad og bare ønsker sig hjem til sne, andesteg og børnebørn og synes, at manden er håbløs, fordi han synes, det er romantisk at varme sig ved et lejrbål... Og en idyllisk storvask - hvor fire mødre med samme ægtemand hygger sig ved et vandhul i den namibiske ørken med deres 27 børn.... Og en ranger i Botswana - der skælder ud på naive danskere, der ikke tror på, at de bliver spist af en løve, hvis de forlader bilen... Og børn i Lesotho - der ikke brokker sig over, at skolebussen kommer for sent, men bruger deres energi på at gå og løbe til skole på veje, hvor der aldrig har kørt en bus... Og meget meget mere.

950057 Højslev

Mandag 19:00 – 21:00 Start 12-4-21 1 gang 150,Søby-Højslev Arena

STEEN OLE HEDELUND JØRGENSEN Efter det amerikanske præsidentvalg

"Efter det amerikanske præsidentvalg - tendenser og konsekvenser"

USA havde præsidentvalg den 3. november 2020.

Steen Ole Hedelund Jørgensen tegner de store linjer i USA efter valget, der udløste gadeoptøjer, juridisk strid, belastning af de demokratiske institutioner og stærk polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper.

Der er i foredraget særligt fokus på konsekvenser af valget for Europa og Danmark.

950058 Højslev

Mandag 19:00 – 21:00 Start 8-3-21 1 gang 150,Søby-Højslev Arena

TRINE SKOV-NIELSEN "Lær, hvordan du taber dig med Sense"

Lær, hvordan du taber dig med Sense - helt uden kalorietælling og vejning af din mad. I løbet af aftenen vil Trine Skov - Nielsen fra Livsstilsværkstedet introducere dig til Sense-principperne, som er blevet danskernes foretrukne metode til vægttab. Du skal betragte Sense som en værktøjskasse, der hjælper dig til at få struktur på dine måltider, så du kan opnå vægttab. Her findes hverken løftede pegefingre eller forbud, og du vil i løbet af aftenen blive godt klædt på, så du kan starte din egen vægttabsrejse. Trine Skov-Nielsen står bag Livsstilsværkstedet, og er Sense Premium konsulent i Holstebro. Hun er desuden med i Scandi Sense Task Force, og er ordstyrer i den store Facebook gruppe - Sense - Slank med fornuft - spørgsmål og svar med pt. 146.000 brugere, samt ordstyrer i Facebook gruppen Sense og børn. Trine er uddannet pædagog, Certificeret kostvejleder med speciale i vægttab, Certificeret Mentor i mad og psyke TM. og er uddannet Vane- og OverspisningsCoach TM ved Morten Elsøe. Desuden har hun selv 40 års erfaring med yo-yo vægt og i en alder af 40 år, har hun ved hjælp af Sense og mentale værktøjer opnået et vægttab på 37 kilo.

950059 Holstebro

Tirsdag 19:00 – 21:00 Start 02-02-21 1 gang 100,Holstebro Bibliotek

This article is from: