9 minute read

Kulturoplevelser & busture

Next Article
Sang & musik

Sang & musik

Operaen Balletten ”Et folkesagn”

Forbyttede børn, en dæmonisk underverden og den berømte brudevals. Der er skruet helt op for forviklingerne, spændingen og teatermagien i Bournonvilles underfundige ballet ”Et folkesagn”. Smukke, milde Hilda lever blandt trolde i en jordhøj, men føler sig meget anderledes. Vilde og utæmmelige frøken Birthe bor til gengæld på den fornemme herregård og har svært ved at tilpasse sig de fine forhold. Da Junker Ove forelsker sig i Hilda, må han kæmpe hårdt for at overbevise folk om, at der er noget rivravruskende galt… Og det er først efter, at elverpigerne næsten har danset ham fra forstanden, at de to kan forenes i den lyse sommernat til den berømte brudevals.

Balletten fra 1854 er blevet kaldt Bournonvilles danskeste ballet, og han tøvede da heller ikke selv med at kalde den sit ”fuldstændigste og bedste koreografiske arbejde”. Nikolaj Hübbe og Sorella Englund har sammen med scenografen Mia Stensgaard taget Bournonvilles klassiker under kærlig behandling og skabt en forestilling, der strækker sig fra hammershøisk, tyst skønhed til det vildeste raveparty med troldebiller, mosebørn, heksevampyrer og hovedløse kæmper.

FOF har reserveret pladser i bedste kategori (A) til kl. 20:00, og inden forestillingen serveres en dejlig middag inkl. drikkevarer i Operaens restaurant. Billetter udleveres i bussen.

Turleder: Sabine Skou Gøtterup, forstander FOF 705222 Lørdag 05-03-2022 Pris 1.695 kr. Afgang med bus:

15:10 Næstved, Rådmandshaven 15:50 Slagelse, Busterminalen 16:10 Sorø, Sorø Hallen 16:30 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen Hjemkomst ca. 00:30 (Næstved)

Det Ny Teater Musicalen ”Kinky Boots”

Oplev en af Broadways musicalsucceser, som nu får Danmarkspremiere på Det Ny Teater – en varmhjertet og morsom feel-good musical om venskab, kærlighed og om at overvinde fordomme. ”Kinky Boots” har vundet det hele: Tony Award og Olivier Award for bedste musical og sågar Grammy Awards. Den dynamiske og iørefaldende musik er skrevet af pop-ikonet Cyndi Lauper, der i 80’erne fik en hel verden til synge med på sange som ”Girls Just Want to Have Fun”, ”True Colors” og ”Time after Time”. ”Kinky Boots” er baseret på den britiske film af samme navn. Charlie, der er arving til en skofabrik, kæmper for fabrikkens overlevelse. Hjælpen kommer uventet, da han møder den flamboyante natklub-artist og drag queen Lola, spillet af Silas Holst. Sammen beslutter de at producere ”kinky boots” – glitrende og meget højhælede støvler til mænd. Så sker der noget! De to meget forskellige mænd opdager, at de har mere tilfælles, end de nogensinde havde forestillet sig. En skøn livsbekræftende fortælling om at skifte ikke bare sko, men også tankesæt for at skabe noget unikt sammen: ”Kinky Boots” og et særligt venskab.

FOF har reserveret pladser i bedste kategori (P) til kl. 15.00, og inden forestillingen serveres en dejlig frokost i festlige omgivelser i Teaterkælderen. Ekskl. drikkevarer. Billetter udleveres i bussen.

Turleder: Sabine Skou Gøtterup, forstander FOF 705122 Søndag 03-04-2022 Pris 1.250 kr. Afgang med bus:

10:55 Skælskør, Havnepladsen 11:15 Korsør, Caspar Brands Plads 11:40 Slagelse, Busterminalen 12:00 Sorø, Sorø Hallen 12:20 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen Hjemkomst ca. 20:00 (Skælskør)

Forårstur til Karen Blixen Museet og Ordrupgaard

Foto: Heather Cowper

Turen går til Karen Blixen Museet Rungstedlund, hvor vi starter med at gå en tur i haven med de smukke forårsblomster. Derefter ser vi stuerne, der står som Karen Blixen selv indrettede dem, og de giver os et levende indtryk af forfatterens hjem. Museet er nyindrettet, så man nu også kan se Karen Blixens køkken, soveværelse, badeværelse og loftsrum med specialudstilling.

Vi spiser en varm ret i museets café inden turen fortsætter til Kunstmuseet Ordrupgaard. Efter flere års ombygning er Ordrupgaards nye tilbygning Snøhetta klar, som skaber smukke rammer om verdenskunsten. Den nye, underjordiske tilbygning inviterer os ned i dybet, der rummer en af Nordeuropas vigtigste samlinger af fransk kunst.

Vi kan se en særudstilling om Gauguins værker og gå rundt i både den gamle afdeling og Zaha Hadids tilbygning fra 2005.

Turleder: Karin Hansen, aut. guide 705322 Onsdag 20-04-2022. Pris 995 kr. Afgang med bus:

07:15 Skælskør, Havnepladsen 07:35 Korsør, Caspar Brands Plads 08:00 Slagelse, Busterminalen 08:40 Sorø, Sorø Hallen 09:00 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen Hjemkomst ca. 20:00 (Skælskør)

Forårstur til Vordingborg og Stege

I Vordingborg ligger resterne af det, der engang var en af Danmarks største middelalderborge, hvor nogle af Danmarkshistoriens vigtigste kapitler er skrevet. I dag ses stadig store dele af det gamle murværk og ikke mindst Gåsetårnet, som er blevet byens vartegn. Vi tager turen rundt på Valdemarernes gamle borg og op i Gåsetårnet og udforsker den underjordiske udstilling.

Fra Borgcentret sætter vi kursen mod Stege og Thorsvang Samlermuseum, hvor vi starter med at spise frokost. Thorsvang Samlermuseum består af Henrik Hjortkærs unikke samling, beliggende i en gammel tørmælksfabrik i Lendemarke ved Stege. Her træder man ind i en verden som da farfar var ung; den gamle købmandsbutik, værksteder og den gamle skolestue. Museet har også en gammel bunker med lys- og billedshow fra 2. verdenskrig iværksat af museets mange frivillige. Som afslutning på turen slår vi et smut forbi den gamle sukkerfabrik – et fabriksområde under forvandling til et aktivt kultur- og erhvervsområde på Møn.

Turleder: Heidi Klintemøller, aut. guide 705422 Tirsdag 17-05-2022. Pris 950 kr. Afgang med bus:

07:45 Skælskør, Havnepladsen 08:05 Korsør, Caspar Brands Plads 08.30 Slagelse, Busterminalen 09:15 Næstved, Rådmandshaven Hjemkomst ca. 18:00 (Skælskør)

Sommertur til Lolland

Foto: Jens Cederskjold

På denne skønne sommertur sætter vi kursen mod Sydhavsøerne, hvor vi skal opleve Lollands unikke natur, besøge spændende attraktioner og smage gastronomiske lækkerier.

Vi starter i billedkunstneren Richard Winthers hus i Vindeby, hvor han ved sin død i 2007 efterlod en række store malerier og dekorationer på vægge og lofter. Udsmykningen dækker i alt 71 kvadratmeter og omfatter 55 malerier i en helt original form og af meget høj kunstnerisk kvalitet. Her får vi en kop kaffe mens vi hører om R.W. og ser nærmere på huset.

Turen fortsætter til Dodekalitten på ”De Lollandske Alper” – vi går ad hjertestien igennem skoven ud til dette unikke og enestående monument med imponerende kæmpeskulpturer kombineret med musik.

Vi spiser frokost hos gastronomen Claus Meyer på Hotel Sakskjøbing, hvor maden tilberedes af lokale råvarer. Ved Rødby er man gået i gang med at forberede byggeriet af Femern-Bælt tunnelen, der bliver 18 km lang og forventes at åbne i 2029. Vi afslutter dagen med besøg på udstillingen om tunnelen.

Nykøbing Falster Revyen 2022

Kom med på en tur til Falster og oplev Revykøbing, som i 2022 fejrer 110-års jubilæum! Turen går ned over det smukke Sydsjællandske landskab, og første stop er ved Farøbroen, hvor der serveres eftermiddagskaffe ved bussen.

Herefter går turen videre til Hotel Falster, hvor der serveres en dejlig middag. Der vil være mulighed for at gå en lille tur i Nykøbings hyggelige gader inden middagen. Så går turen videre til Nykøbing Falster Teater, hvor vi skal opleve årets revy.

Glæd dig til en festlig, folkelig og fornøjelig revyoplevelse med Rasmus Krogsgaard, Bente Eskesen, Troels Malling, Kristine Yde, Gordon Kennedy og Mickey Pless.

Turleder: Karin Hansen, aut. guide 705522 Torsdag 09-06-2022. Pris 850 kr. Afgang med bus:

07:10 Slagelse, Busterminalen 07:30 Sorø, Sorø Hallen 08:15 Næstved, Rådmandshaven Hjemkomst ca. 19:00 (Slagelse)

FOF har reserveret pladser i bedste kategori (P) til kl. 15.00, og inden forestillingen serveres en dejlig frokost i festlige omgivelser i Teaterkælderen. Ekskl. drikkevarer. Billetter udleveres i bussen.

Turleder: Arne Beyer, FOF kulturguide 700122 Torsdag 18-08-2022 Pris 1.295 kr. Afgang med bus:

13:45 Skælskør, Havnepladsen 14:10 Slagelse, Busterminalen 14:30 Fuglebjerg, Fuglebjerg Hallen 14:50 Næstved, Rådmandshaven Hjemkomst ca. 00:30 (Skælskør)

Sommertur til Gotland

Når forsommeren er smukkest, kører vi til Sveriges solskinsø Gotland i Østersøen, hvor de store fund af mønter langvejs fra viser hvilken betydning øen har haft som handelssted gennem tiderne. På Gotland står de middelalderlige kirker tæt, og bymuren rundt om Visby er en af Europas bedst bevarede. Naturen er smuk og særpræget, og raukerne langs strandene sætter gang i fantasien. Øen emmer af historie, og vi dykker ned i den danske såvel som den svenske del. Vi besøger bl.a. øens sydlige del samt den lille ø Fårö, som var hjemsted for Ingmar Bergman. Vi bor dejligt centralt midt i Visby, og efter dagens udflugter er der tid til at nyde byen på egen hånd. På vej til Gotland skal vi besøge Udvandrermuseet i Växjö, som skildrer fattige skandinavers drøm om et bedre liv i Amerika. Inden ombordstigning på færgen spiser vi en dejlig middag i Badholmen, en lille ø ved havnen i Oskarshamn.

Turens pris omfatter transport, hotelophold på centralt beliggende hotel i Visby inkl. de fleste måltider og entréer. Alle udflugter og rundvisninger er med erfaren rejseleder, der er med på hele turen.

Ved tilmelding opgiv navn som det står i dit pas.

Turleder: Elisabeth Sandell, aut. guide 705022 4 dage, man. 23-05-2022 – tor. 26-05-2022

Pris pr. person i dobbeltværelse 4.895 kr. Tillæg for enkeltværelse 900 kr.

Afgang med bus:

06:20 Næstved, Rådmandshaven 07:00 Slagelse, Busterminalen 07:20 Sorø, Sorø Hallen 07:40 Ringsted, Nørretorv F24 Hjemkomst ca. 17:50 i Ringsted, 18:10 i Sorø, 18:30 i Slagelse og 19:15 i Næstved.

Kultur- og vinrejse til Portugal

Oplev det nordlige Portugal i sensommeren med behageligt vejr, smuk natur og fantastiske kulturperler. Vi flyver til Porto, der med sin placering ved Douro-flodens bredder byder på en helt unik stemning. Her skal vi bo under hele opholdet på centralt beliggende hotel med god standard. Porto er med sine farvestrålende byhuse, det historiske centrum med charmerende gader og de klassiske portvinshuse det ideelle udgangspunkt. Vi skal på vandretur i byen og opleve de største seværdigheder, til portvinssmagning i et af de store portvinshuse og nyde det varierede køkken på typiske lokale restauranter. Turen byder også på heldagstur ind i Douro-dalen med de plateauinddelte vinmarker og skrånende bjergsider til en quinta, hvor vi skal stifte bekendtskab med produktionen af portvin. Vi skal ligeledes en tur lidt længere nordpå til Vinho Verde distriktet, hvor vi skal blive klogere på produktionen af denne specielle ”grønne” vin.

På tilbagevejen besøger vi Guimarães, Portugals vugge, og ser på byens historiske centrum. En intens tur med store kulinariske og kulturelle oplevelser!

Prisen dækker transport med fly, lufthavnstransfer, ophold i delt dobbeltværelse, 4 x morgenmad, bustur til Douro-dalen og Vinho Verde-distriktet, guidet vandretur i Porto, portvinssmagning, 2 x frokost, 2 x middag, samt stedkendte og portugisisk-talende danske guider under hele opholdet.

Detaljeret program foreligger ultimo januar 2022. Sidste frist for tilmelding 29. april 2022. Ved tilmelding opgiv navn som det står i dit pas.

Turledere: Sabine og Lars Skou Gøtterup, FOF kulturguider 705622 5 dage, ons. 31-08-2022 – søn. 04-09-2022

Pris pr. person i dobbeltværelse 9.000 kr. Tillæg for enkeltværelse 2.400 kr. Depositum 2.000 kr. ved tilmelding. Restbeløb betales senest 29-04-2022

Mødested: Kastrup Lufthavn.

This article is from: