Museumsgenstande er mange ting

Hvordan samarbejdet mellem Ribe Katedralskole og Sydvestjyske Museer skabte spændende formidling på HEX! Museum of Witch Hunt

I juni 2020 slog HEX! Museum of Witch Hunt dørene op. Forud var gået en årelang proces med at fokusere og forfine fortællingerne, udvikle på udstillingsdesign og udtryk og – ikke mindst – at udvælge de genstande, som skulle udstilles på museet. Netop her lå en af de største udfordringer i arbejdet med museet. For arbejdsgruppen bag projektet valgte på et meget tidligt tidspunkt, at museet skulle stille skarpt på de danske hekseprocesser med et europæisk udblik. Fra et forsknings- og formidlingsmæssigt synspunkt gav det mening at fokusere på et historisk fænomen, der i dén grad udspillede sig i byen. Samtidig var der tale om et emne, til hvilket der knytter sig en række myter og forestillinger, som ofte kun har delvist hold i historien. Med formidlingen af netop dette emne kunne museet dermed imødekomme et af sine vigtigste formål, nemlig at bidrage til den historiske bevidsthed om et fænomen, som særligt i dag ofte drages frem som et vigtigt kulturelt pejlemærke. Mens det således gav rigtig god mening at det nye museum skulle handle om netop denne del af historien, var arbejdsgruppen mere udfordret, når det handler om et andet element i museumsoplevelsen: Mødet med de historiske genstande. For der findes i dag relativt få genstande, som har en direkte forbindelse til de dømte og henrettede. Én ting var dog helt central, nemlig Ebbe Mogensens gavlhus fra renæssancen, som danner ramme om museets første del. Huset er i kraft af sine rødder i renæssancen, hvor processerne for alvor tog fart, en genstand i sig selv, og bygninHEX! har lånt andet end lovbøger fra Katedralskolens bibliotek. Her ses en flot Luther-bibel fra 1633, der fortæller historien om den lutherske kirkes kamp mod overtro og katolsk praksis.

gens yderligere autenticitet understreges af, at det blev bygget af Ebbe Mogensen, der fungerede som rådmand, og som var med til at dømme i op til flere ripensiske hekseprocesser. Med den historisk autentiske ramme på plads valgte arbejdsgruppen derfor også at arbejde ud fra to hovedprincipper: For det første, at de historiske rum skulle træde tydeligt frem og dermed ikke dækkes af plancher, og for det andet, at museet skulle arbejde med stemninger – særligt i forhold til frygten for hekse, og at de genstande, der blev vist, skulle relatere til denne frygt. I den forbindelse var der enighed om at arbejde med tre niveauer for genstandene. For det første de historiske genstande, som var samtidige med hekseprocesserne og fortæller en historie om samme. For det andet historiske genstande, som ikke nødvendigvis var samtidige med processerne, men som i kraft af deres aura og fascinationskraft kunne agere fikspunkter for fortællinger om processerne og frygten for hekse. For det tredje rekonstruktioner af historiske genstande, hvortil der knyttede sig vigtige fortællinger, men som vi desværre enten ikke har bevaret i eftertiden, eller ikke kunne låne til museet. I forhold til de to første typer af genstande

viste Ribe Katedralskole sig som en uvurderlig samarbejdspartner i kraft i de fine samlinger, som skolen råder over. I forhold til de historiske genstande var det særligt skolens bibliotek, som viste sig at være et skatkammer, når man beskæftiger sig med den lovgivningsmæssige sider af processerne. Til museet fik vi blandt andet lov at låne to helt enestående lovbøger. Den ene er et eksemplar af Jyske Lov fra 1504. Før 1683 havde Danmark ikke én lov, men mange forskellige. Den største var Jyske Lov fra 1241, som udgjorde den grundlæggende lovgivning fra omkring 1300-1683. Til denne blev der løbende tilføjet trolddomsrelaterede regler og anvisninger. Ikke alle havde dog tilføjelser om trolddom, men netop denne havde, og er også udstillet så det kan ses i bogen. Dermed er den er et fint eksempel på, hvordan netop lovgivningen om trolddom var relativt sporadisk. Først med Christian d. 4.s trolddomsforordning fra 1617 blev der formuleret en mere præcis definition på, hvad der udgjorde trolddom – og ikke mindst, hvordan de skyldige burde straffes. Da det derfor viste sig, at der ligeledes i Ribe Katedralskoles samling befandt sig en samling af Christian d. 4.s forordninger, hvori også trolddomsforordningen fra 1617 var trykt, var det en sjældenhed, idet der kun findes en håndfuld andre bevarede 1617 forordninger. Det var derfor et scoop for arbejdsgruppen at få lov at låne den til udstillingen på museet. Netop denne forordning lagde grunden for den voldsomme stigning i processerne, der fandt sted i årene 1617 til 1625, hvor der i gennemsnit gennemførtes en henrettelse af en trolddomsdømt i kongeriget hver 5. dag. Begge bøger kan ses i den biblioteksinstallation, som udgør omdrejningspunktet i rummet, der beskæftiger sig med dæmoPå HEX! udstilles ikke kun dyr i sprit, man også en halv menneskehjerne. Hjernen fortæller historien om en baskisk hekseproces fra 1609, hvor hekse tilstod at anvende menneskehjerner i et magisk giftpulver.

nologerne – det vil sige dem, der forskede i djævle, dæmoner og troldfolkenes forbindelse hertil – og lovgivernes rolle i udviklingen af processerne og deres forløb. Mens bøgerne hører til kategorien historisk autentiske og samtidige genstande i forhold til processerne, rummer selvsamme reol også en række genstande fra den anden kategori, nemlig de historiske genstande uden direkte forbindelse til processerne, men som i kraft af deres aura og fortællekraft spiller en vigtig rolle i fortællingerne. Det drejer sig primært om Katedralskolens samling af zoologiske genstande. For taler man om den forestillingsverden, der knyttede sig til hekseforestillinger i samtiden, så udgør dyr en gennemgående bestanddel i mange af dem. Dyr som såkaldte ”hjælpedjævle”, der var givet af Djævelen eller var selve Djævelen i anden form, optræder i en del processer, hvor anklagede hekse tilstod at have haft en sådan, der kunne hjælpe dem i deres gerninger – alt fra mus til hunde, katte og høns kunne udgøre sådanne hjælpere. Men dyrene indgik også ofte i forestillingerne om magiske miksturer, flyvesalver og giftige forgørelsesmidler. De mest afskyvækkende ingredienser i form af farlige og væmmelige dyr var for eksempel skorpioner, snegle, slanger og tudser.

Selvom Katedralskolens zoologiske samling antageligt højst er 150 år gammel, rummer den en enestående fascinationskraft, fordi der knytter sig nogle umiddelbare associationer til dyrene, der gør, at mange kan identificere sig med de forestillinger, som gjorde sig gældende for 400 år siden. Inden de udvalgte genstande fra den zoologiske samling blev inddraget i udstillingerne på museet var både de og bøgerne fra biblioteket forbi Konserveringscenteret i Vejle, hvor de blev nænsomt restaureret og sikret for eftertiden. Dermed har samarbejdet mellem Sydvestjyske Museers nye udstillingssted og Ribe Katedralskole sikret, at en række unikke historiske genstande kan blive til glæde for en endnu større kreds af brugere, og samtidig minde om vigtigheden af blikket for bevaring og formidling både af historie og genstande for eftertiden. Lulu Anne Hansen, leder af Historieenheden Sydvestjyske Museer Louise Hauberg Lindgaard, historiker Sydvestjyske Museer